MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // november 2010

Transkript

1 DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // november 2010 # 39 Liberalisering giver penge til danske svineproducenter Danske svineproducenter nyder i stigende grad godt af eksporten fra DanAvl. I 2010/11 hjembringer genafgifterne fra eksporten ca. 21 mio. Læs mere s. 2 Godt avlsmateriale og management giver resultater Henrik Solgaard har et luksusproblem efter at han er gået over til indkøb af sopolte. Læs mere s. 18 frugtbar økonomi

2 Danske svineproducenter nyder i stigende grad godt af eksporten fra DanAvl. I 2010/11 hjembringer genafgifterne fra eksporten ca. 21 mio. Læs mere s. 2 Henrik Solgaard har et luksusproblem efter at han er gået over til indkøb af sopolte. Læs mere s. 18 frugtbar økonomi leder Nicolaj Nørgaard Direktør, Videncenter for Svineproduktion (VSP) Tlf.: nin@lf.dk DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf hhb@danavlopformering.dk Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Liberalisering giver penge til danske svineproducenter Udlandets stigende interesse for dansk genetik betyder flere penge til danske svineproducenter uden, at vi mister vores position på markedet, siger Nicolaj Nørgaard, direktør for Videncenter for Svineproduktion. adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på DANAVL MAGASINET # Magasinet for danske svineproducenter // november 2010 Liberalisering giver penge til danske svineproducenter 39 Godt avlsmateriale og management giver resultater Forsiden: Morco Duffe - tysk svineproducent - med sine DanAvl-LY-polte, som han er godt tilfreds med. Vi taber ikke arvesølvet DanAvl er en succeshistorie for danske svineproducenter. Danske svineproducenters målrettede investeringer i at forbedre den danske svinegenetik igennem de sidste 25 år har for alvor båret frugt, og DanAvl er nu blandt de tre bedste avlsselskaber i verden. - Indtægterne fra DanAvl sikrer danske svineproducenters opbygning af know how og kompetencer samt et avlsapparat, der sørger for, at vi fortsat er førende på den globale scene til mindst mulige omkostninger. På den måde er de danske svineproducenter fortsat førende inden for den teknologiske udvikling, og det uden at man taber arvesølvet, siger Nicolaj Nørgaard. Ny strategi liberaliserer handlen Med liberaliseringen af DanAvl-genetikken fulgte der væsentlige stigninger i genafgifterne (royalties) med, som betales for hvert omsat dyr hhv. sæddose tilbage til VSP. Disse genafgifter budgetteres i 2010/11 til at udgøre ca. 65 mio. kr. og er netop sat op til 60 kr. pr. krydsningsdyr. Andelen, der kommer fra udlandet, udgør godt 21 mio. kr. - Pengene, der kommer ind i genafgifter, bruges til at drive forsknings- og udviklingsaktiviteterne i VSP og modregnes i forhold til de indbetalte produktionsafgifter til Svineafgiftsfonden. Fortsætter succesen som forventet vil vi i løbet af kort tid skulle tilbagebetale genafgifter til de danske svineproducenter, siger Nicolaj Nørgaard. 55 mio. kr. fra eksporten og det vil stige Nicolaj forklarer endvidere, at eksporten af avlsdyr sænker omkostningerne for at drive et effektivt avlssystem. Hvert år koster det ca. 110 mio. kr. at holde de knap søer i Land-race, Yorkshire og Duroc, og også her bidrager eksporten med ca. 35 mio. kr. Hermed bliver avlsarbejdet reelt billigere for de danske svineproducenter. Alt i alt bidrager udlandet i 2010/11 budgettet med mindst 55 mio. kr., og med stigende interesse fra udlandet er der udsigt til yderligere indtjeningsmuligheder. Konkurrencestyrelsen stillede omkring år 2000 skarpt på handlen med avlsdyr. Det betød, at flere godkendte omsættere måtte 2 danavl magasinet // november 2010 (fortsættes på s. 4)

3 indhold tema: visioner for danavl Dyrlægerne har forståelse for de økonomisk baserede avlsmål 08 Indkøb af sopolte en god investering 11 Sikring af grisenes overlevelse fra fødsel til slagtning DB Tjek på indkøbte polte kontra hjemmeavl 16 Kuldstørrelse i avlsarbejdet 18 Godt avlsmateriale og management giver resultater 20 Kernestyring skal foregå med simple rutiner 24 opslagstavlen Læs flere artikler på: På DanAvl-hjemmesiden, kan du læse endnu flere nye artikler: FOKUS PÅ SLAGTESVIN GAV TO TIL TRE GANGE INVESTRINGEN 84 slagtesvineproducenter har deltaget i et projektet +25 kr. pr. produceret slagtesvin og foreløbig forbedret produktiviteten med kr. i gennemsnit. Læs hvordan i artiklen. ET GODT BENTØJ Et godt bentøj er afgørende for at soen trives og får en godt produktivt soliv og det kan du selv hjælpe med til at opnå. Se de gode råd i artiklen. magasinet for danske svineproducenter 3

4 leder (fortsat fra s. 2) Dansk genetik er yderligere hjulpet godt på vej af en klar vinderposition, som bl.a. blev fremhæ-vet i en uafhængig test på et tysk universitet i 2010 (Warentesten). handle med DanAvl-genetik på den internationale scene. Dette er også en kraftig medvirkende årsag til, at eksporten har været kraftigt stigende de seneste år. I 2011/12 forventes en eksport på godt hundyr og godt orner. Hertil kommer krydsningspolte solgt fra opformeringsbesætninger i udlandet. har fri bevægelighed, herunder også DanAvl-genetik, slutter Nicolaj Nørgaard. Hvorfor give køb på førerpositionen? Når Nicolaj Nørgaard konfronteres med, om danske svineproducenter ikke giver køb på deres førerposition ved at sælge ud af DanAvl-genetikken, lyder svaret: - Nej strukturen med privateje af alle avls- og opformeringsbesætningerne iver en indre dynamik i avlsarbejdet, som sikrer, at vi vil fastholde den bedste genetik i Danmark. Det er fundamentet for den fremtidige succes, og det overvåger vi nøje fra VSP s side. Når det er sagt, mener vi også, at man lige så godt kan udnytte merprismuligheden ved at sælge DanAvls genetik til vores kolleger og konkurrenter i resten af verden. Det er en naturlig del af den globalisering, som vi lever i og har nydt gavn af i mange år. Men det er også den naturlige del af at være en del af EU, hvor varerne 4 danavl magasinet // november 2010

5 Tema: Visioner for DanAvl Hans Holmegaard (redaktør) Seniorkonsulent Tlf.: Dyrlægen er en vigtig rådgiver og sparringspartner for de fleste svineproducenter. Derfor er det naturlig også at høre deres holdning til DanAvl og deres visioner for DanAvls fremtid. DanAvl magasinet har talt med formanden for Sektion vedr. svin i Den Danske Dyrlægeforening, dyrlæge Lene Thorup, Hillerslev ved Thisted. Dyrlægerne har forståelse for de økonomisk baserede avlsmål De danske svinedyrlæger har ikke formuleret en fælles holdning til avlsarbejdet eller til DanAvl, hvilket de efter Lene Thorups mening måske bør overveje. Alligevel tager de besætningernes avlsværdi i betragtning, når de skal rådgive producenterne om, hvordan de forbedrer deres produktionsresultat. DanAvl Magasinet (DAM) møder Lene Thorup (LT) i forbindelse med et VSP-arrangement i Middelfart den 21. september Vi blander os også i genetikken DAM: Selv om I som dyrlæger primært skal beskæftige jer med de sundhedsrelaterede forhold i besætningerne, kan i vel ikke undgå at skele til de genetiske forhold, der påvirker besætningernes produktionsresultater og dermed til DanAvl? LT: Naturligvis kommer en besætnings avlsniveau på tale, når vi sammen med besætningsejer og medarbejdere diskuterer, hvilke håndtag, der kan rykkes i for at forbedre produktionsresultaterne. Som selvstændige forretningsdrivende er vi interesserede i, at det går godt for kunderne. Derfor rådgiver vi også om besætningens avlsværdi, hvis resultaterne eller vores tilsyn peger på, at det vil kunne forbedre situationen. Vi er principielt lige glade med, om kunden indkøber eller hjemmeavler sine avlsdyr. Men det sidste anbefaler vi kun, hvis vi vurderer, at producenten og medarbejderne kan, vil og har plads Lene Thorup magasinet for danske svineproducenter 5

6 Tema: Visioner for DanAvl og faciliteter til det. Desværre oplever vi ofte, at det ikke er tilfældet, så hjemmeavlen må opgives igen. For at mimimere den lille risiko for smitteoverførsel ved indkøb er det vigtigt, at der anvendes sundhedsdeklaration og karantænestald. Positive men ingen fælles holdning til DanAvl DAM: Hvad er så jeres og Dyrlægeforeningens holdning til og vurdering af DanAvl? LT: Egentlig har vi ikke som gruppe eller forening formuleret en fælles holdning eller vurdering. Men vi har vores personlige holdninger og vurdering. Når lejligheden byder sig, diskuterer vi også indbyrdes, om vi synes avlen gør nok og gør det rigtige. DAM: Er det ikke for dårligt, at I ikke med den indflydelse I har i besætningerne formulerede nogle fælles budskaber og forslag til Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, der jo har ansvaret for avlsmål og avlsarbejde? LT: Jo, det skulle vi nok overveje set i relation til avlsarbejdets og genetikkens betydning i svinebesætningerne. Rådgiver om forsvarlig produktion DAM: Hvad er så efter din mening den almindelige men ikke formulerede holdning til DanAvl blandt svinedyrlægerne? LT: Overordnet set har vi et meget stærkt og velfungerende avlssystem, som stiler efter at levere, hvad svineproducenterne har brug for til at optimere deres produktion nu og i de kommende år. Det er især imponerende, hvor hurtigt den store fremgang i frugtbarheden med LG5 har givet effekt i produktionen. Men desværre har søerne ikke kunnet følge med. De er ikke blevet udviklet i samme takt, f.eks. med flere patter, så de kan passe så mange grise. Jeg er naturligvis opmærksom på, at der arbejdes kraftigt på det. Politisk har der jo været rejst forslag om, at sætte loft over kuldstørrelsen eller endog reducere den. Den holdning støtter vi ikke vi kan ikke skrue tiden tilbage. Vi har forståelse for, at avlsmålene er økonomisk begrundede, da de jo først og fremmest skal sikre producenternes indtjening og konkurrencedygtighed i fremtiden. Men vi opfordrer til, at der fortsat avles efter at gøre søerne i stand til at passe de grise, der bliver født. Vores opgave som dyrlæger er i den situation at skabe viden og forståelse hos producenten om de biologiske realiteter, og hvordan de på forsvarlig møde kompenserer for dette misforhold mellem kuldstørrelse og søernes pasningsevne. Det omfatter i vid udstrækning anvendelse af ammesøer, som når det gøres rigtigt er forsvarligt. Vi fraråder, at gylte/unge søer anvendes som ammesøer. Desuden er det vigtigt at have konstant fokus på ammesøernes huld, og at de ikke bliver for lang tid i farestalden. Fravænningsalderen er også jævnligt til diskussion. Men også her er vi realistiske og pragmatiske og vi finder hverken alderen for høj eller for lav forudsat naturligvis, at loven følges, og at pattegrisene i øvrigt fodres og passes optimalt både før og efter fravænning. Mere fokus på benstyrke og pattesæt DAM: Er der andre sider af avlsarbejdet, I gerne ser ændret? LT: Vi ser gerne, at der blev fokuseret mere på holdbarhed og benstyrke, hvilket vi oplever som et vekslende problem i besætningerne, hvad enten det nu er genetisk eller miljømæssigt betinget. Det dukker pludseligt op i form af forkert benstilling, forvoksede klove eller lignende. Ofte forekommer det, når en besætning skifter avlsdyrleverandør, hvilket tyder på, at ikke alle avls- og opformeringsbesætninger er lige omhyggelige med udvælgelsen af dyr til salg. Noget tilsvarende gælder for pattesæt. Men jeg erkender, at det kan være meget vanskeligt at konstatere og forudse den slags problemer på unge polte, da problemerne ofte først viser sig, når dyret er blevet ældre. Alligevel er det til stor gene for køberne af avlsdyr, og det synes jeg DanAvl bør forsøge at gøre noget ved. I den forbindelse er det uhyre vigtigt med en god kontakt mellem sælger og køber, så sælger hurtigt får feedback, hvis kvaliteten på dyrene skrider. Det kan godt være, at DanAvl bliver nødt til at inddrage bløde avlsmål i fremtiden pga. politisk pres udefra. Her tænker jeg f.eks. på antallet af dødfødte og dødelighedprocenten for smågrise, der for nogen jo udgør et etisk problem. Avl for sundhed DAM: Du har endnu ikke nævnt sundhed i relation til avlsarbejdet. Er det ikke netop et område, hvor dyrlægerne burde være aktive og komme med forslag og ideer? LT: Jo, selvfølgelig ønsker vi, at der blev drevet mere avl mod sygdomme, f.eks. Ap, hvilket jo ville resultere i forebyggelse i stedet for behandling og helbredelse. Men vi erkender også, at det tilsyneladende er meget vanskeligt at avle for bedre sundhed. Nu er der måske lys forude med genomisk selektion. Men udfordringen vil jo fortsat være, hvilke konsekvenser genetisk fjernelse af en specifik sygdom eller måske bare undertype af en sygdom vil have på det samlede sundhedsspekter og på den immunologiske balance i en besætning. Jeg vurderer, at det vil være mere fremkommeligt at gå efter modstandsdygtigheden mod sygdomme i mere generel forstand. Måske har vi dyrlæger været for passive på dette område, idet vi gennem rigtig mange år har fokuseret meget på og lænet os op af SPF-systemet, som vi synes har været en meget stor fordel for dansk svineproduktion Måske er tiden inde til at vi diskuterer og prioriterer vores erfaringer, ideer og forslag mere konsekvent og derefter forelægger dem for DTU, VSP og andre relevante organer. 6 danavl magasinet // november 2010

7 Dyrlægerne har forståelse for de økonomisk baserede avlsmål DAM. Med næsten 40 års erfaring med SPF-systemet, kan det undre, hvor lidt udvikling der er sket på det diagnostiske område gennem den periode. Det er stort set de samme laboratorietests, der anvendes i dag som da vi begyndte. LT: Helt enig. Det er et område, hvor der tilsyneladende kun er sket få og meget små fremskridt. Måske skyldes det, at forskning på området er meget kostbar og der er for få til at betale regningen. Udnyt DanAvl potentiale DAM: Hvordan vurderer dyrlægerne fremtiden for DanAvl? LT: DanAvl systemet er en meget stor gevinst for dansk svineproduktion og har også klaret sig godt i udlandet. Jeg tror bestemt der er en lys fremtid for DanAvl. Personligt mener jeg, at DanAvl lige så godt kan tjene alle de penge på eksport af avlsdyr og sæd, det er muligt i stedet for at forære denne forretning til konkurrenterne. Producenterne i udlandet skal nok skaffe sig gener og avlsfremgang før eller siden også fra DanAvl. Det helt afgørende er dog, at DanAvl sørger for at beholde førertrøjen og sætter nye mål også vedr. etik, dyrevelfærd og andre bløde værdier, som betyder mere og mere i andre lande de lande, der har råd dem, vi skal satse på i fremtiden. Vi ser ingen problemer i lange transporter af unge avlsdyr, når det sker på betryggende og dyrevenlig måde som tilfældet efter vores informationer er i DanAvl. Alt andet ville da også være tåbeligt. Det drejer sig jo om unge, stærke og meget værdifulde dyr. Hvem skulle have interesse i at skade dem under transporten og dermed risikere at miste den kunde i udlandet, som man skal leve af i fremtiden? Svin og Morten Korch DAM: Hvorfor tror du, at svineproduktionen har en meget mere kritisk presse end f.eks. kvægproduktionen? LT: Efter min opfattelse skyldes det noget med følelser, tradition og romantik, hvor der jo historisk har været en klar rangfølge af de forskellige dyrekategorier i landbruget med svinene på den absolutte sidsteplads. Morten Korch-romantikken holder fortsat længere i kostalden end i svinestalden se bare på koens store, fugtige, brune øjne i forhold til et par griseøjne. Måske har kvægbranchen også været bedre til at sælge sig selv til det omgivende samfund. magasinet for danske svineproducenter 7

8 Lene Tingleff Journalist, LRØ Tlf.: Vidste du... at overgang til indkøb af DanAvl-polt ofte kan forbedre antal grise pr. årsso med op til 4 smågrise pr. årsso? Indkøb af sopolte en god investering Hos Thyge Nielsen i Årre ved Varde har der været markant fremgang og større trivsel i besætningen, siden han gik over til indkøb af LY-sopolte for to år siden. Thyge Nielsen DanAvl Magasinet har besøgt gårdejer Thyge Nielsen på Terpagergaard i Årre ved Varde, som han købte i fri handel i Landbruget drives med 420 søer og UK-produktion. Der sælges godt smågrise om året, resten afsættes som slagtesvin. Staldene er sektionsopdelt, og der er udvidet og bygget til flere gange. Til gården hører der 155 hektar jord, og der drives godt 400 hektar. Thyge Nielsen har haft fuldtidsjob uden for gården siden Han sidder i dag i Varde Byråd samt i Region Syddanmark, begge steder med udvalgsformandsposter. Han er formand for Vestjysk Biogas og sidder i Dyreværnsrådet, som er et rådgivende organ for justitsministeren. Alle disse poster betyder, at han ikke er så meget med i det daglige arbejde på bedriften. Der er ansat en driftsleder samt fire medarbejdere. Højner niveauet I oktober 2008 gik Thyge Nielsen over til indkøb af sopolte fra DanAvl i stedet for hjemmeavl, og den beslutning har hverken han eller hans medarbejdere fortrudt. - Vi trængte til bedre resultater, og vi oplevede, at det var en stor udfordring at vedligeholde og forbedre den genetiske status ved egenproduktion af sopolte, fortæller Thyge Nielsen. Her stiller bl.a. UK-produktionen ekstra krav, da kødprocenten er vigtig. Vores erfaringer med Kernestyring er, at du skal være 100 procent over det hele tiden, og det kræver konstant fokus. Vi har valgt at koncentrere os mere om smågriseproduktionen, og vi overlader nu avlsarbejdet til dem, der har stor indsigt på dette område. - Beslutningen om at indkøbe sopolte har helt klart højnet niveauet i besætningen. Det har været en god investering for os og vi har opnået bedre produktionsresultater, siger Thyge Nielsen. Det gælder først og fremmest i smågriseproduktionen, men det har også haft en gavnlig indflydelse på slagtesvineproduktionen, tilføjer han. Bedre dagligdag Driftsleder Jørgen Buhl er også godt tilfreds med ændringen. - Det kræver en stor indsats og en høj grad af management, hvis man selv vil stå for polteproduktionen. I perioder med skiftende medarbejdere, sygdom i besætningen, byggeri og andet kan det være svært, og så står man måske pludselig med for mange gamle søer, fordi der i en periode ikke bliver produceret sopolte nok. - Efter vi er begyndt at indkøbe sopolte, kan vi i højere grad koncentrere os om selve produktionen, og det har gjort dagligdagen lettere. Samtidig med beslutningen om at indkøbe sopolte gik vi over til restriktiv fodring i besætningen, og den ændring har virket 8 danavl magasinet // november 2010

9 Indkøb af sopolte - en god investering : Hele personalet samlet til morgenkaffe én af de dage, hvor Thyge Nielsen er hjemme. Som regions- og byrådsmedlem er der mange dage, hvor han er optaget uden for bedriften. Bagest fra venstre driftsleder Jørgen Buhl og svinekonsulent Bjarke Lassesen, LRØ. Ved bordet fra venstre Thyge Nielsen, Kristina Rubin, Lasse Buhl, Kenneth Rubin og Henriette Jørgensen. 2: Vil man følge med i toppen, skal avlsmaterialet være i orden, siger Thyge Nielsen (t.v.), der har haft svinekonsulent Bjarke Lassesen, LRØ, med i beslutningsprocessen omkring indkøb af avlspolte. 3: For svinekonsulent Bjarke Lassesen, driftsleder Jørgen Buhl og fodermester Henriette Jørgensen er det tydeligt, at indkøb af polte haft en positiv effekt i besætningen : Det er blevet nemmere og sjovere at arbejde i besætningen, og vi får flere store og fine grise, siger Henriette Jørgensen. 5: Henriette i smågrisestalden med Arnold, der er udset til at være lugt-orne i løbestalden. 6: Med de indkøbte sopolte er der blevet mere ro i stalden. 6 magasinet for danske svineproducenter 9

10 Indkøb af sopolte - en god investering Vidste du... - at VSP nu har taget genomisk selektion i anvendelse i forbindelse med indeksberegning i Duroc avlen? Produktionsresultater på Terpagergaard, april kvartal 2010 Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,29 Levendefødte pr. kuld 15,3 Fravænnede pr. kuld 12,1 Fravænnede pr. årsso 27,8 Døde indtil fravænning 20 Faringsprocent 89 Omløberprocent 5 Analyse over udviklingen Indkøbte polte Hjemmeavlede polte Kuld 1 Kuld 2 Kuld 3 Kuld 4 Kuld 5 Kuld 6 Kuld >6 I alt / gns. Antal faringer Fødte i alt/kuld 14,7 17,7 18,2 16,0 16,9 17,8 13,9 16,5 Lev. Fødte/kuld 13,9 16,4 15,9 14,5 16,6 15,1 12,1 15,0 rigtigt godt. På den måde kan vi sikre os, at vægt og alder passer sammen. Modtagerum Jørgen Buhl fortæller, at besætningen får polte fire gange om året, ca. 60 hver gang. Poltene kommer fra Avlscenter Møllevang, og han er godt tilfreds med de dyr, han modtager. - Der er selvfølgelig altid en risiko for smitte, når man får nye dyr ind i besætningen. Vi har indrettet et modtagerum til dyrene, hvor de er isoleret fra resten af besætningen. Her går de tre-fire uger, inden de sluses ind i besætningen. Jørgen Buhl er godt klar over risikoen ved ikke at benytte karantænerum til indkøbte avlsdyr. - At det ikke er helt optimalt, har vi oplevet i praksis. Da Møllevang blev smittet med mycoplasmalungesyge i efteråret umiddelbart før levering af polte til os, opstod der efterfølgende uro bl.a. i vores farestald - selv om besætningen er positiv for denne sygdom. Flere fine grise Henriette Jørgensen er fodermester i besætningen, hvor hun har arbejdet, siden hun blev udlært som faglært landmand i Det er blevet både nemmere og sjovere at arbejde med grisene. Det er helt tydeligt, at vi i dag får flere store og fine grise, end vi gjorde tidligere. De nye søer er helt klart bedre til at passe smågrisene end de rene landracesøer, vi havde før. I dag fravænner vi op mod 13 grise pr. kuld, hvor vi før lå på en stykker. LY-søerne har et roligere temperament og bedre moderegenskaber end de rene landracesøer, som ikke er så robuste og som generelt har en svagere kondition. De forbedrede resultater er kommet stille og roligt, og vi oplever, at der er blevet mere ro i stalden. Oplagt ændring Svinekonsulent Bjarke Lassesen, LRØ, har fulgt besætningen og de ændringer, der er sket over de sidste par år, og han var med i processen, da der blev truffet beslutning om indkøb af avlsdyr. - Der er tale om en besætning med gode forudsætninger for fornuftige resultater, men resultaterne var alligevel ikke helt tilfredsstillende og på det ønskede niveau. Det var der flere årsager til, men ét sted, hvor det var oplagt at sætte ind, var ved at gå over til indkøb af avlsdyr for at opnå de genetiske forbedringer. Konsulenten påpeger, at der er sket en række ændringer i styringen og driften som følge af ændringen, bl.a. vedrørende fodring. - Som analyser fra Terpagergaard viser, er der markant forskel på tilfældig hjemmeavl og rene LY er. Anbefalingen om at købe LY sopolte ind eller benytte Kernestyring kan derfor ikke gentages for tit. Erfaringer fra mange besætninger viser, at effekten på antal totalt fødte er tæt på 100 procent - hver gang. 10 danavl magasinet // november 2010

11 Jacob Dall Svineproduktionskonsulent, LandboSyd Tlf.: Hvad har størst indflydelse på frugtbarheden i svineproduktionen avl (genetik) eller miljø (management, staldforhold, fordring, pasning mv.)? Denne artikel fortæller om, hvad du som producent selv kan gøre for at få flest mulige af de fødte grise til at nå slagtevægten.den genetiske effekt. På side 16 bringes en artikel om, genetikken bag kuldstørrelsen. Sikring af grisenes overlevelse fra fødsel til slagtning En ihærdig indsats i avlsarbejdet gennem de senere år har betydet at fravænnede grise pr. årsso er steget kraftigt. Seneste DB- Tjek opgørelse viser, at kuldstørrelsen ved fravænning er steget med 1,4 gris/kuld, eller 3,4 gris pr. årsso. Fravænningsalder og vægt var stigende de første år efter årtusindeskiftet, men fravænningsvægten er de seneste ca. 5 år igen faldet tilbage. Det betyder bl.a. at udfordringerne i perioden efter fravænning er øget. Der er flere, og nu igen lidt mindre grise til rådighed, men med den stadigt strammere produktionsøkonomi, er kravet til produktivitet og overlevelse blandt grisene efter fravænning, også øget. I DB-Tjek har smågrisedødeligheden stort set været uændret de sidste 5 år. Slagtesvinedødeligheden i årene var forholdsvis høj, men er reduceret de senere år. Gennemsnitstallene i DB-Tjek dækker over en stor variation, med helt ned til under 1,5 % dødelighed fra fravænning til slagtning. Farestalden I farestalden findes det største potentiale, og den største udfordring, idet det er her, grisene er svagest. Ved hurtig at sikre grisene mod afkøling, og sørge for at grisene får råmælk, er de første hurdler overstået. Efterfølgende består opgaven i at sørge for, at grisene får den nødvendige mængde mælk til energi- og væskeforsyning. Her er det især de mindste grise, der skal være i fokus. 9,0 db-tjek frav. vægt/indgangsvægt, smågrise 4,5 db-tjek dødelighed 8,5 4,0 8,0 3,5 3,0 kr/produceret 7,5 7,0 6,5 6, I II I II I II I II I II I II I II I kr/produceret 2,5 2,0 1,5 1,0 0, I II I II I II I II I II I II I II I periode periode Indgangsvægt, smågrisebesætninger Fravænningsvægt, sobesætninger med salg af 7 kg grise Fravænningsvægt, sobesætninger med salg af 30 kg grise Smågrise, døde %, bes. m. søer & smågrise Slagtesvin, døde % Smågrise, døde %, kun smågrise magasinet for danske svineproducenter 11

12 Sikring af grisenes overlevelse fra fødsel til slagtning Med meget store kuld, kan de mindste grise let bliver taberne, hvorfor tiltag som indespærring af de største grise i pattegrisehulerne kan komme på tale (splitmalkning). Temperaturen altafgørende Ihjellagte pattegrise er et stort problem. Grise opholder sig ved soen enten fordi de er sultne og søger yveret, eller fordi de fryser og søger varme hos soen, dog ofte en kombination heraf. Grisenes nærmiljø i stien har derfor stor betydning for deres overlevelse. Med en korrekt rumtemperatur i farestalden, kan der opnås en passende temperaturforskel mellem rum og pattegrisehule. Selv om der findes mange gode bud på korrekt temperatur i pattegrisehulen, er det allervigtigste instrument at aflæse grisenes liggeadfærd omkring hulen. Hvis pattegrisene sviner, er det fordi der enten er for varmt eller koldt og fugtigt alternativt, at der er træk pga. kolde vægge eller utætheder. Hvis ikke grisene vil ligge lige under varmelampen, men ligger omkring lysplettens centrum, er der typisk for varmt skift så til en svagere pære, eller hæv lampen lidt, hvis ikke den er placeret i en udskæring i overdækningen. Hvis især de største grise trækker ud af hulen, er der for varmt i hulen. Start da med at slukke for varmelampen dernæst for gulvvarmen, når størstedelen af grisene i stalden er klar (her kan det komme på tale igen at tænde enkelte lamper til de mindste af grisene), og luk til sidst op for hulen. Omvendt, hvis grisene klumper i hulen eller omkring soen, skal der mere varme til reduktion af rumtemperaturen vil, hvis det er muligt at få grisene til at holde sig i hulen, evt. med lidt hjælp gennem indespærring nogle timer ad gangen over en til to dage, så de lærer at ligge i hulen. Mælk er godt Uanset hvor optimalt man styrer hule- og rumtemperaturen, kan det ikke kompensere for utilstrækkelig mælkeforsyning. Soen skal have den mest optimale ernæring for at opnå den nødvendige foderoptagelse. Ved vådfodring må tørstofprocenten ikke blive for lav, da søerne så ikke kan optage nok foder i farestalden bør tørstofprocenten være ca. 34 %. Søer, som ikke får muligheden for at optage nok foder, yder heller ikke optimalt. Husk at tjekke det jævnligt og vær specielt opmærksom på foderstyrken omkring faring. Nye forskningsresultater indikerer at fedttypen i foderet har stor indflydelse på mælkens energiindhold i råmælksperioden, og på mælkemængden i den senere diegivning. Derfor har sofoderets fedtkilde muligvis også indflydelse. Udnyt alle patterne Desuden gælder det om at holde søerne til, så alle patter er i brug. Patter, der ikke har været i brug kan oftest malkes op i en efterfølgende diegivning. Kun patter, der har taget skade af læsioner, infektioner eller svamp, må afskrives og soen overvejes udsat. Ammesøer Arbejdet med at lave ammesøer har stor betydning for grisenes overlevelse. Det er vigtigt, at der dagligt føres tilsyn med kuldene. Her bør alle grise, der skal tages fra, noteres og så giver det løbende overblik over, hvilke søer der er potentielle ammesøer. Hvis der er flere om at passe farestalden, kan skemaer, der løbende opdateres, være nyttige. Det er ikke nok, at samle sammen over 2-4 dage, før man laver en amme- eller opsamlingsso. Grisen, der har behov for flytning, kan allerede efter 1 døgn, være tabt. Vandforsyningen både mængde og kvalitet - er vigtig. Både for søernes mælkeproduktion, men også for grisene. Især i stier med opsamlingskuld, kan kontrollen af drikkeventilen/sikre vandspejl i drikkekopperne let glemmes. Næste indsatsområder Når der er styr på alle ovenstående forhold, kan yderligere indsatsområder som faringsovervågning, primært til gyltene, og ekstra hjælp til de mindste grise komme på tale. Grise med en fødselsvægt mellem 0,5 og 1 kg har svært ved at overleve især fordi deres medfødte energidepoter er meget små, og fordi de pga. lav kropsvægt meget hurtigt kommer til at fryse. Her kan tildeling af ko-råmælk være en mulighed. Fravænning Fravænning er nok den største stresspåvirkning af grisen med skift af både miljø, foder og fodringssystem samt tilvænning til nye stifæller og i nogle tilfælde en transport. Udfordringen er derfor at minimere disse stressfaktorer: Flytning skal foregå stille og roligt Kuldsøskende skal, så vidt muligt, placeres i samme sti Foderet bør være samme blanding, som grisene har fået tilbudt i farestalden fra omkring dag Klimaet skal styres optimalt Igen gælder, at grisene er langt bedre end noget ventilationsanlæg til at vise, om temperaturen er korrekt. Klumper grisene, er det for koldt; klumper de uden for 2-klimahulen, er der enten for varmt eller koldt i hulen, eller der er fugt/træk. Efter fravænning, begynder beskyttelsen via de maternelle antistoffer at aftage. Derfor er det vigtigt med aktiv immunisering af grisene, hvis det er nødvendigt. Mange besætninger oplever en god effekt af at vaccinere grisene for PCV2, men det er også stadig vigtigt at have styr på de mere klassiske infektioner som f.eks. PRRS. I smågriseperioden kan det være fristende at sætte hårdt ind med medicinering ved selv svage tegn på infektioner. Dette kan have den negative effekt, at grisene ved miljøskift til f.eks. slagtesvinestalden har et meget svagt immunforsvar, og slet ikke formår selv at bekæmpe nye infektioner. Dertil er der også besætningens medicinforbrug at tage hensyn til. 12 danavl magasinet // november 2010

13 Management Ud over styring af klimaet, er generelt management afgørende for, at så mange grise som muligt når videre i systemet, hvad enten det er i egen slagtesvinestald, eller videresalg til slagtesvineproducenter. Ved generelt management forstår jeg evnen og viljen til at observere og finde grise, der er ved at falde lidt bagefter, og tage hånd om dem. De kan ofte samles op med succes, ved at flytte dem til en anden sti, hvor de får lidt bedre plads, og hvor der er mindre konkurrence om foder og gode liggepladser. Især i slagtesvinebesætninger, er der erfaring for, at efternølere, der tidligt tages ud af stierne, kan leveres næsten samtidigt med de øvrige i stalden. Alternativt skal efternølerne flyttes til en buffersektion, men nye erfaringer tyder på, at skader og stressbelastning på disse grise medfører, at de stort set ikke vokser den første uge efter flytningen. Klargøring af stald Når grise indsættes i en ny stald, er det af stor betydning, at stalden er både ren og tør. Beton kan indeholde relativt store mængder fugt som skal fordampes med grisenes kropsvarme, hvis ikke der er tilstrækkelig varme i stalden. Især nyfravænnede smågrise belastes hårdt, hvis de skal bruge deres relativt små energidepoter på at opvarme stalden, samtidigt med at de måske ikke optager de store mængder foder det første døgn i den nye stald, hvor de skal vænne sig til et nyt fodringssystem eller automat. Kvalitet og hygiejne omkring foderet I alle faser af grisens opvækst, er det essentielt at sikre den bedste kvalitet af foder. Kvalitetssikringen bør finde sted lige fra modtagelse, til foderet ender i krybben/truget. Der skal holdes en god hygiejne i siloen. Der er eksempler på, at uforklarlige dødsfald blandt både smågrise og slagtesvin kunne have sammenhæng med levering af foder, idet problemet forsvandt efter en grundig rengøring af siloer og foderstrenge. Foderet skal også være tørt og uden smuld i automaterne. I rørfoderautomater kan der let gemme sig klumper af fugtigt, fordærvet foder, som skyldes dårlig rengøring, eller utilstrækkelig udtørring af automaterne efter vask. Hos alle hjemmeblandere og i vådfoderbesætninger, er fremførselslinier og rør kilder til forurening af foderet. I vådfoderbesætninger er især indløb med gummimanchetter til vådfodertanken, kritiske punkter. De bør kontrolleres dagligt, og tanken bør vaskes ren minimum 1 gang om ugen. Trug og krybber skal holdes rene. I farestalden, hvor der er stor risiko for at søerne levner foder, når foderstyrken øges, skal krybberne gennemgås og om nødvendigt tømmes efter hver fodring. Det er ikke soen eller grisene, der skal æde det gamle foder i krybben. Der skal være fokus på foderhygiejnen i smågrise- og slagtesvinestalden. Er automaterne stillet for højt, eller der er for meget smuld i foderet, vil der efterlades kager, der i automater med vandforsyning, meget hurtigt vil fordærves. Foderautomater bør tilses mindst 1 gang dagligt, gerne hver gang man passerer igennem stalden og justeres efter behov. Kan automaten ikke justeres tilstrækkeligt præcist, skal den repareres eller udskiftes. Derfor er det også vigtigt, at der er nogenlunde samme belægning på begge sider af en automat, der betjener 2 stier. Er der på den ene side sygesti med få, svage grise med begrænset foderoptagelse, vil der hurtigt dannes kager af gammelt foder i denne side af automaten. Bedst er det her at fordele dyrene jævnt omkring automaten, og rengøre krybben. Udnyt potentialet optimalt Tag sammen med dine rådgivere, et kritisk kig på arbejdsgange og typiske problemstillinger i produktionen og oplev, hvordan potentialet i dine avlsdyr udnyttes bedre. magasinet for danske svineproducenter 13

14 Tove Goldbeck Jensenn Konsulent, Landboforeningen Gefion, Sorø Tlf.: DB Tjek på indkøbte polte kontra hjemmeavl Valg af rekrutteringsstrategi for sopolte kræver grundige overvejelser. Hjemmeavl kan kun anbefales, hvis forholdene er til det og en række forudsætninger bliver opfyldt. Læs derfor hele artiklen. Husk: Statistik er kun statistik Økonomien ved indkøb kontra hjemmeavl af polte har igennem tiderne været udsat for et utal af teoretiske beregninger. Det er derfor interessant at se på, hvad statistikker fra det virkelig liv siger. Nu er der jo mange meninger om statistik. Nogle mener, det kan sammenlignes med en gammeldags gaslygte: Den er god at læne sig op af, men giver ikke meget oplysning!. DB Tjek er et Benchmarkings redskab, lavet af Svinerådgivningen på basis af de reelle omkostninger fra regnskaber og opgørelser af produktionsomfang i Effektivitetskontrollen. Med al statistik skal man huske, at der skal et stort talmateriale til, før der kan drages statistisk signifikante (sikre) konklusioner. Det er ikke muligt ud fra DB Tjek men tallene kan give anledning til nogle interessante betragtninger. Hvad viser tallene? I 1. halvår af 2010 er der opgjort DB Tjek på 67 sobesætninger med produktion af 30 kg grise og 53 sobesætninger med produktion af 7 kg grise. I alt 120 sobesætninger. 40 % af besætningerne indkøber polte, mens 60 % selv producerer dem. Vi har ikke præcis viden om hvordan eget tillæg laves, f.eks. om det sker ved hjælp af Kernestyring. Der er en lidt højere produktivitet ved indkøb af polte målt på grise pr. årsso. Sammenlagt er der i de 120 besætninger, 0,5 flere fravænnede grise pr. årsso og lidt flere producerede grise pr. årsso ved indkøb af polte. Vægten pr. afgået gris er højest ved eget tillæg på 30 kggrisene på 7 kgs grise er det tæt på uafgjort. Tabel 1. Uddrag af resultater fra DB Tjek besætninger Gens. af 1. halvår af 2010 Resultat Sohold / 30 kg-grise 67 besætninger Indkøb Polte 27 besætninger Eget tillæg 40 besætninger Sohold / 7 kg-grise 53 besætninger Indkøb polte 21 besætninger Eget tillæg 32 besætninger Frav. grise pr. årsso 29,8 29,1 29,3 29,1 Døde efter fravænning 2,9 2,2 - - Prod. grise pr. årsso 28,9 28,5 - - Vægt pr. afgået gris, kg 30,5 31,5 7,3 7,2 Tillæg til smågrisepris, kr Poltefoder, FEs pr. årsso Udskiftn. af avlsdyr, kr. pr. årsso Avlsomkostninger, kr. pr. årsso Veterinære omk. kr. pr årsso % døde søer af årssøer DB før aflønning, kr danavl magasinet // november 2010

15 DB Tjek på indkøbte polte kontra hjemmeavl Handelstalentet er åbenbart lige højt i begge grupper målt på tillæg i forhold til beregnet notering, men vi ved ikke, om grisenes kvalitet er ens. Hvis eget tillæg er lavet uden Kernestyring, og evt. med en zig-zag model, der ikke giver fuld krydsningsfrodighed, er det genetiske materiale med meget stor sandsynlighed dårligere end ved indkøb af polte. Der kan selvfølgelig også være polte fra opformeringsbesætninger, der ligger i den lave ende af indeksskalaen. Derfor er det altid relevant for køberne af smågrise at forlange dokumentation for grisenes avlsværdi, og tjekke i egen Effektivitetskontrol, om de indkøbte grise kan producere bedre end gennemsnitsgrise - ellers er det en dårlig forretning, at have betalt et kvalitetstillæg for grisene. Smittebeskyttelse er ofte et argumentet for hjemmeavl af sopolte, men DB Tjek giver ikke noget svar på det område. Veterinæromkostninger og % døde søer er tilnærmelsesvis ens i de 2 grupper. 3 afgørende faktorer Omkostningerne til indkøb kontra eget tillæg kan aflæses i 3 faktorer: poltefoder pr. årsso udskiftning af avlsdyr pr. årsso avlsomkostninger pr. årsso Udskiftning af avlsdyr viser forskellen mellem slagtepris på den udsatte so (reguleret for døde søer) og indsættelsespris på polten. Da slagteprisen for soen ikke kan betale den nye polt er resultatet negativt ved indkøb. Men afhængig af alder og pris for den hjemmeavlede polt bliver resultatet her oftest positivt. Høj so-dødelighed giver en højere udgift til udskiftning af avlsdyr. Den samlede omkostning Det vægtede gens. af 120 sobesætninger viser, at DB påvirkes negativt med 445 kr. pr. årsso ved indkøb af sopolte kontra eget tillæg. Det er dette beløb, der får mange til at overveje at spare på likviditeten ved at lave poltene selv i stedet for at indkøbe dem. Der er også bankfolk, der får øje på denne likviditetsvirkning. Tabel 2. DB Tjek tal for udskiftning af avlsdyr, kr. pr. årsso Gens. for 1. halvår af Omkostning, Indkøb - hjemmeavl Sohold / 30 kg-grise Sohold / 7 kg-grise Forskel i polte foder, kr. pr. årsso Udskiftning af avlsdyr, kr. pr. årsso Avlsomkostninger, kr. pr. årsso I alt påvirkning af DB, kr. pr. årsso Kapacitetsomkostninger og andre forhold: DB Tjek viser kun resultaterne frem til DB efter arbejde - og mht. arbejde, kan der ikke aflæses nogen forskel mellem de to strategier. Følgende punkter skal med i overvejelserne, før en kvalificeret beslutning om rekrutteringsstrategi kan træffes: omkostninger til staldanlæg og opstaldning af polte under opvæksten antal DE - so antal sundhed karantænestald arbejde med pasning og sortering / avlsarbejde forskel i avlskvalitet (indeks og krydsningsfrodighed) dårligere produktivitet på kuld søskende ved hjemmeavl (LY-galtgrise) forskel i holdbarhed hos poltene Jeg har tidligere beregnet udgifter til stalde, kapacitetsomkostninger og værdien af manglende DE i konkrete besætninger med følgende gennemsnitlige resultater: 70 kr. pr. årsso til ekstra staldplads 20 kr. pr. årsso til ekstra arbejde 6 kr. pr. årsso til el og vand i polte stald 120 kr. pr. årsso ved færre DE I alt 216 kr. i ekstra omkostninger pr. årsso ved eget tillæg kontra indkøb af polte. Det reducerer forskellen i DB fra 445 kr. til 229 kr. pr. årsso, mellem de to strategier. Forskel i avlskvalitet? Avlsdyrenes kvalitet (målt på indeks, krydsningsfrodighed og ensartethed) samt dårligere produktivitet på LY-galtgrise ved hjemmeavl er svær at sætte præcise tal på. Det afhænger af, hvor godt avlsarbejdet gøres i den enkelte besætning. Men med den forkerte strategi, kan der hurtigt mistes en stor del af DB-fordelen på 229 kr. Hvis der anvendes renracet kerne med Kernestyring, kan eget tillæg matche indkøbte dyr mht. indeks. Men det kræver en meget præcis styring vedr. antal renracede kernesøer. I praksis vælges ofte en variant af zig-zag krydsning, da krydsningsdyrene klarer sig bedre i løsdriftsstaldene. Til gengæld mistes krydsningsfrodighed ved zig-zag systemer - både på reproduktion og slagteegenskaber. Den meget udbredte strategi er indkøb af 1/3 af poltene og viderekrydsning på disse. Det giver et tab i produktivitet på mindst. 1 gris (280 kr.) pr. årsso, hvilket spiser hele fordelen ved hjemmeavl og mere til. Dertil kommer manglende krydsningsfrodighed på kuldsøskende til avlsdyrene. Konklusion Den samlede konklusion er, at hjemmeavl af polte skal køres lige efter bogen med Kernestyring og fuldstændig styr på logistikken, før det giver en reel merindtjening i forhold til indkøb og ikke bare en midlertidig likviditetsforbedring. Det er derfor vigtigt at få lavet et godt forarbejde, med beregninger ud fra egne forudsætninger og sparring med rådgivere, før valg af rekrutteringsstrategi. magasinet for danske svineproducenter 15

16 Anders Vernersen Afdelingschef, Videncenter for Svineproduktion Tlf.: Hvad har størst indflydelse på frugtbarheden i svineproduktionen avl (genetik) eller miljø (management, staldforhold, fordring, pasning mv.)? Det er en evig diskussion, fordi det er meget svært at adskille faktorerne i praksis. Det ligger dog klart, at jo længere tid fra grisenes fødsel, desto større rolle spiller miljøet. Denne artikel fortæller om den genetiske effekt. På side 11 bringes en artikel om, hvad du som producent selv kan gøre for at få flest mulige af de fødte grise til at nå slagtevægten. Kuldstørrelse i avlsarbejdet DanAvl har haft stor succes med at øge kuldstørrelsen gennem avlsarbejdet. I fremtiden forventer vi en tilsvarende succes med at øge søernes pasningsevne. Fra FGK til LG5 Kuldstørrelse har udgjort en del af avlsmålet siden 1992, og der er opnået markante avlsmæssige fremgange i egenskaben siden da. I konsekvens af vores viden om sammenhængen mellem kuldstørrelse og overlevelse, blev avlsmålet i 2004 ændret fra antal fuldbårne grise pr. kuld, optalt ved faring (FGK), til at omfatte et stort element af avl for bedre overlevelse i og med, at registreringstidspunktet for kuldstørrelse blev rykket til 5. dagen efter faring (LG5). Siden 2004 er der således fortsat sket en udvikling i kuldstørrelse ved faring, men i markant lavere takt end tidligere. Over de 5 år har fremgangen udgjort 1,2 grise pr. kuld ved fødsel. I samme periode kan fremgangen i antal grise pr. kuld på 5. dagen opgøres til 2,1 grise pr. kuld. Dette betyder, at dødelighedsniveauet i avlspopulationerne genetisk set er reduceret markant i kraft af de seneste 5 års avlsarbejde for frugtbarhed, såvel procentvist som i faktisk frafald blandt de fødte kuld. Tallene er baseret på registreringer fra de renracede avls- og opformeringspopulationer af Landrace og Yorkshire og er et udtryk for udviklingen i frugtbarhed i disse populationer. Avlsfremgangen kommer med tiden produktionen til gode. Dette sker ved produktionsbesætningernes udskiftning af soholdet med nye krydsningspolte. Avlsniveauet i disse besætninger vil være ca. to generationer (3 4 år) forsinket i forhold til avlskernen. Dvs. at avlsfremgangen først kommer til udtryk i produktionsbesætningerne disse år senere. Til illustration (eksempel, baseret på den genetiske udvikling i avlspopulationerne): År Kuldstørrelse ved fødsel 13,78 grise/kuld 15 grise/kuld Kuldstørrelse ved dag 5 0,90 grise/kuld 13 grise/kuld Døde grise pr. kuld indtil dag 5 2,9 2 % døde ind til dag 5 21,0 13,3 16 danavl magasinet // november 2010

17 Kuldstørrelse i avlsarbejdet Avlsmæssig udvikling søernes pasningsevne I avlspopulationerne kræves som minimum 14 patter pr. so. Gennemsnittet for funktionsdygtigt patteantal hos Landrace og Yorkshire i avlsbesætningerne udgjorde 14,3 pr. so i en undersøgelse ( Supersoprojektet ) i perioden Imidlertid er faktisk eller funktionsdygtigt patteantal ikke den eneste parameter med indflydelse på søernes evne til pasning af grisene (pasningsevnen). Også temperament, sygdomsforhold, størrelse m.m. spiller en rolle. Dette er grundlaget for et projekt, der er iværksat i indeværende år i samarbejde med Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og støttet af Innovationslovgivningen. I projektet anvendes en ny teknik, kaldet genomisk selektion (selektion baseret på variationen i grisens DNA/arvemasse) til at forsøge at forbedre søernes pasningsevne ad genetisk vej. Datagrundlaget opsamles fra krydsningssøer i produktionsbesætninger som antal grise passet pr. so frem til 21. dagen efter faring. Dette skal være projektets måleparameter og danne grundlag for en genomisk baseret avlsmetode. Viser forsøget sig som en mulig vej at gå, vil resultatet blive implementeret i avlsarbejdet på sigt af 3 4 år og det er altså vores forventning, at søerne herved vil kunne blive bedre til at passe grise og også kunne passe flere grise - i farestalden. Fremgangen i pasningsevne forventes naturligvis delvist at fremkomme via et forøget antal funktionelle patter, men som nævnt også fra forbedringer i flere andre parametre. En afsluttende kommentar omkring avlsmaterialet og dødelighed er baseret på resultatet af den tyske Warentest. Her viste resultaterne for frugtbarhed en markant overlegenhed af de danske dyr på ca. 2 grise pr. kuld. Den gennemsnitlige dødelighed pr. gris lå imidlertid på gennemsnitsniveau i forhold til resultaterne fra seks andre avlssystemers avlsmateriale. magasinet for danske svineproducenter 17

18 Thorben Jørgensen Salgskonsulent, SPF-Selskabet Tlf.: henrik solgaard (tv) og spf-salgskonsulent thorben jørgensen (th). Godt avlsmateriale og management giver resultater På to år har godt management og DanAvl-genetik givet fire grise mere pr. årsso hos Henrik Solgaard på Skovsbogård ved Nårup på Fyn. Skovsbogård I Nårup ved Tommerup midt på Fyn ligger Skovsbogård, som ejes af Henrik Solgaard, der købte den i I dag har han 470 søer, producerer smågrise, hvoraf de færdigproduceres til slagtning, mens resten sælges som 30-kg-grise. Han driver 470 ha, hvoraf en del af jorden er forpagtet. Til hjælp i stalden har han en fodermester og en elev, og på marken to fastansatte. I 1989 var der ingen dyr på ejendommen. Henrik drev jorden samtidig med, at han havde lønarbejde uden for gården. I 1993 blev de første 230 søer sat ind med salg af 30-kg-grise for øje. Men først, da han i 1997 købte naboejendommen, tog tingene fart. I 1999 byggede Henrik ny slagtesvinestald med plads til produktion af 6000 slagtesvin om året. Løsgående søer i integreret produktion I 2005 mente Henrik, at tiden var inde til at udvide til 470 søer. Så mens lovgivningen om løsgående søer endnu kun var på tegnebrættet, kunne Henrik indvi ny farestald og ny transponderstald til løsgående søer på Skovsbogård, samt en ny klimastald på naboejendommen. Produktionen kom herved op på smågrise om året. Halvdelen af slagtesvinene kunne han selv producere, den anden halvdel blev solgt som 30-kg-grise. I 2007 købte Henrik endnu en naboejendom med plads til produktion af 6000 slagtesvin om året - lige det, der kunne dække hans behov på det tidspunkt. Lige fra starten har det været meningen, at produktionsformen skulle være integreret og det har hen ad vejen flasket sig, så det rent fysisk/praktisk har kunnet lade sig gøre og endda med succes. Henrik lægger dog ikke skjul på, at især i krisetider kan tvivlen melde sig. Der er meget arbejde i slagtesvineproduktionen, og hvis ikke man er i stand til at være 100 % professionel og engageret i produktionen, kan det hurtigt gå rigtig galt. Efter hans mening er der ingen tvivl om, at produktionen fra sobesætningen er den, der umiddelbart giver den bedste forrentning, men sikkerheden i en integreret produktion er der også penge i. Indkøb af sopolte Desuden har det fra beyndelsen ligget fast, at genetikken skulle tilkøbes. Henrik indkøber sopolte fra DanAvl-besætninger BJER- NEGAARD hver 13. uge. Han indkøber til karantænerum og har tegnet fuld dækning i SPF-Risikokassen. Henrik er rigtig godt tilfreds med sopoltene fra BJERNEGAARD og har en god dialog med leverandøren. Det er ikke mange sopolte, der i årenes løb er blevet erstattet. De gode resultater ansatte Henrik fodermester Lene Hermann og en elev. Ved samme lejlighed blev der stillet skarpt på alt i soholdet. Besætningen skulle ganske enkelt optimeres, og i samarbejde med rådgiver Jan Karlsen fra Porcus i Ringe fandt de frem til 3 ting der skulle sættes i værk: 18 danavl magasinet // november 2010

19 Godt avlsmateriale og management giver resultater Produktionsresultater i oktoberåret , sohold Periode Juli kv Apr. kv Jan. Kv Okt. Kv Okt.-året Antal dage Prod. grise/årsso + gylt stk. 31,0 26,5 25,5 25,5 27,2 Produktionsresultater i juliåret , sohold Periode Apr. kv Jan. Kv Okt. Kv Juli kv Juliåret Antal dage Levendefødte/kuld stk. 15,7 15,0 14,9 14,5 15,0 Fravænnede/kuld stk. 13,6 13,3 13,4 12,8 13,3 Diegivningsperiode dage Kuld/årsso+gylt stk. 2,3 2,32 2,33 2,33 2,32 Frav. grise/årsso +gylt stk. 31,4 30,8 31,2 29,9 30,8 Fra frav. til 1. løbn. dage Faringsprocent % 93,5 93,6 90,2 86,2 90,7 Produktionsresultater i juliåret , slagtesvin Periode Apr. kv Jan. Kv Okt. Kv Juli kv Juliåret Antal dage Daglig tilvækst g FEs/kg tilvækst FEs 2,74 2,78 3,07 2,67 2,81 Kød % % 59,3 59,6 59,7 59,7 59,6 Døde i % % 2,6 2,8 3,1 3,4 3,0 forbedring af lysforholdene i løbestalden ændret foderstyrke indkøb af ekstra sopolte for at optimere besætningen Resultaterne er da heller ikke udeblevet på de to år, der er gået, har det givet 4 ekstra grise pr. årsso, se tabellerne. Der anvendes Duroc-sæd fra Hatting-KS til omkring 75 % af løbningerne, mens indkøbte Duroc-orner fra DanAvl-besætningen RØNSHAUGE mest anvendes som lugtorner. Et luksusproblem Det går faktisk alt for godt, fordi søerne nu giver alt for mange grise. Det er fine grise der kommer over i klimastalden, fordi der bliver taget hensyn til, om smågrisene er store nok, når de skal fravænnes. Er de for små, får de en uge mere i sostalden. De trives godt, så længe der er plads nok men det gode resultat i sostalden har gjort det nødvendigt at afsætte ca kg-grise til en fast aftager. Et luksusproblem - men med snart 32 grise pr./årsso, vil det alt andet lige give problemer i klimastalden, der er bygget til 28 grise pr. årsso. Det ville være fantastisk, hvis det var muligt at komme af med overskuddet ved 15 kg i stedet for 30 kg, siger Henrik, Men der er desværre ikke mange slagtesvineproducenter, der kan håndtere grise på 15 kg. Skovsbogård har haft samme sundhedsstatus siden og der er gode muligheder for at bevare den, da der ikke er nogen svineejendomme tæt på, og alt indkøb foregår gennem karantænerum - og fra samme leverandør i mere end 10 år. Slagtesvineproduktionen er også tilfredsstillende. Selv om foderforbruget er lidt højt, er tilvæksten god med omkring 1000 g/dag. Der er ingen problemer med halebid og den slags. Henrik laver selv foderet, og der fodres ad libitum med foderautomater. Men hvis han skulle bygge slagtesvinestald i dag, ville overvejelserne gå i retning af restriktiv vådfodring, da der virkelig er penge at spare ved nedbringelse af foderforbruget. Nye avlsmål flere patter og stærke ben Alt i alt en solstrålehistorie men der er altid noget, der kan gøres bedre. Henrik synes, at de avlsmål for frugtbarhed, LG5 og 35 grise/årsso, har været rigtige og gode. Men fremadrettet bør der sættes mål: - som kan øge patteantallet, så alle dyr har mindst 14 funktionsdygtige patter - som tager højde for, at søerne bliver løsgående i alle stalde fra 2013, hvilket stiller særlige krav til bl.a. benstyrke. magasinet for danske svineproducenter 19

20 Jens Mortensen KS-rådgiver, Afdelingsleder, Hatting-KS Tlf.: Tom Madsen Svinerådgiver, LandboNord Tlf.: Kernestyring skal foregå med simple rutiner KerneStyring hjælper producenter med hjemmeavl af sopolte til at udvælge de indeksmæssigt bedste hundyr. Men i mange besætninger indgår der andre faktorer i udvælgelsen end indeks, f.eks. styrke og pattesæt. I denne artikel fokuseres på, om 2 patter er mere værd end 3 indekspoint? Beslutning om hjemmeavl Produktionsselskabet I/S Lei, der drives af brødrene Carl Christian og Jens Lei i fællesskab, har egenproduktion af polte ved zigzag krydsning med brug af KerneStyring. Beslutningen om hjemmeavl blev taget i forbindelse med udvidelse fra 400 til søer i 2003 på ejendommen i Bojskovskov ved Gråsten. Christian Lei s overslag viste, at der kunne spares ca. 500 kr. pr. polt ved at producere dem selv. Dette skal ses i lyset af, at de har en forholdsvis høj udskiftning (ca. 25 % første lægs kuld), som skyldes løsdriftssystemet. Det har dog været nødvendig at stramme op på rutinerne for at få hjemmeavlen til at fungere ordentlig. Simple rutiner Målet er, at de hjemmeavlede polte skal være mindst lige så gode som indkøbte, men samtidig skal rutinerne være simple. Derfor er det en forudsætning, at der bruges KerneStyring, så mødrene til næste generation kan udvælges efter indeks. For at gøre det simpelt, er det besluttet kun at købe Navnesæd én dag om ugen om mandagen. Dette kompromis betyder, at en stor del af poltene med høje indeks ikke kommer i betragtning, og derved mistes en del af effekten ved KerneStyring. Højt indeks eller velfungerende patter? Det diskuteres ofte, om det er bedst alene at vælge zig-zag-mødre på grundlag af højt indeks, eller lade poltene være og vente og se dem an i første læg. Driftsleder Sten Küseler, lægger stor vægt på, at der skal være mindst 14 velfungerende patter, og han vil derfor helst udvælge zig-zag-mødre blandt søerne i farestalden. Hellere en so med indeks 95 og 2 ekstra velfungerende patter end en polt med indeks 98, siger Sten. Hatting-KS analyse af zig-zag-rapporten for det seneste halve år viste en indeksgevinst på 15 point (95,4-80,3) på de udvalgte zigzag-mødre. Det svarer til ca. 76 % af det teoretisk mulige (100,2-80,3 = 19,9) - så her er der basis for forbedring. Zig-Zag-rapport for I/S Lei, Beregnet Antal Indeks gns. Aktive søer og gylte ,2 Mor-indeks ved løbning alle søer og gylte siden ,3 Top 15 % af alle løbninger ,2 Top 15 % med zig-zag løbning 62 95,4 Mor-indeks ved løbning på zig-zag løbninger ,4 Heraf gyltekuld 15 % Hvis kernestyringensgraden skal øges, betyder det, at der skal købes Navnesæd mere end én gang om ugen for at få løbet flere polte med høje indeks. Gyltekuld udgør nu ca. 15 % af zig-zagkuldene, og indeksmæssigt er der basis for mindst det dobbelte. 20 danavl magasinet // november 2010