NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via

Transkript

1 Re f Dato 19. december 2014 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via baeredygtighed@naturerhverv.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om pleje af græs- og naturarealer Landbrug & Fødevarer vil indledningsvis takke for muligheden for at afgive høringssvar på høring om udkast til bekendtgørelse om pleje af græs- og naturarealer. Vi har først nogle generelle bemærkninger, herefter bemærkninger om målretning og tilskudssatser, afsluttet med specifikke bemærkninger vedrørende de enkelte artikler i bekendtgørelsen. Generelle bemærkninger Landbrug & Fødevarer kvitterer for, at der er lavet et konstruktivt arbejde med at forbedre græs- og naturplejeordningen, og at der med høringen lægges op til en række forenklinger og tilpasninger. Det gælder blandt andet tilladelse til tilskudsfodring af kalve og nedsættelse af forpligtelsen til fast græsningstryk sættes fra minimum 1,5 storkreaturer til 1,2 storkreaturer per hektar. Det er herunder også hensigtsmæssigt, at der i større udstrækning er fokus på betingelser, der varetager naturmæssige hensyn, mens betingelser der varetager et bredere miljømæssigt hensyn udgår. Vi imødeser ligeledes ændringen af sanktionsbestemmelserne, idet vi forventer, at ændringen indebærer en større grad af proportionalitet mellem overtrædelsens omfang og sanktionens størrelse, jf. også høringssvar udkast til ændring af visse bekendtgørelser for arealbaserede tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet fra 24. november Vedrørende målretning Det er relevant at ordningen i større udstrækning målrettes til arealer med en høj naturværdi. Overordnet set er vi således enige i, at der er behov for en målretning af naturindsatsen, således at midlerne anvendes de steder, hvor behovet er størst, og der kan opnås mest natur, miljø og biodiversitet for pengene. Vi mener imidlertid, at det er uhensigtsmæssigt at ændringerne indebærer, at gentegninger af eksisterende tilsagn ikke længere prioriteres særskilt- med undtagelse af tilsagn inden for N-2000 og vådområdeprojekter. Dette er også påpeget i tidligere henvendelser til NaturErhvervstyrelsen. Fra 2015 vil der således være en lang række arealer uden for Natura 2000, som ikke længere kan gentegne tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, fordi arealerne ikke har en HNV-score på 5 eller derover. NaturErhvervstyrelsen har oplyst os, at det drejer sig om et betydeligt areal på op mod ha. Der vil i mange tilfælde være tale om arealer, som har været i vedvarende pleje gennem en længere årrække, og hvor landmanden har anlagt sin produktion på naturpleje, men hvor en del af arealerne ikke nødvendigvis har en høj naturværd i. Sådanne arealer kan

2 Side 2 af 5 have en stor værdi for en landmand, der satser på naturpleje, da de ofte vil have en rentabilitet, som de mere værdifulde naturarealer ikke har. Derudover er kontinuitet helt afgørende- både for den enkelte landmands driftsmæssige dispositioner og for udviklingen af naturværdierne og biodiversiteten på arealet. Det er Landbrug & Fødevarers vurdering, at målretningen af ordningen vil indebære, at en række landmænd opgiver at udføre naturpleje, fordi ændringen i tilskud kan betyde at naturplejen ikke længere er rentabel. Ophør med pleje af naturarealer med en lavere HNV-score, vil alt andet lige forringe naturværdien og biodiversiteten på de pågældende arealer. Opfordringen er derfor, at 1, stk. 2 udvides således, at gentegninger af græstilsagn uden for Natura 2000 prioriteres særskilt som et 5. punkt. Det er væsentligt, at der kan være arealer med en HNV-score på 5 eller derover inden for Natura 2000 områderne, men uden for de særligt udpegede områder, som ikke kan opnå tilskud pga. prioriteringskriterierne (med mindre der er tale om gentegning). Det taler imod hensigten med at sikre pleje og skabe sammenhæng mellem naturarealer i Natura 2000 områderne. Alle arealer i Natura 2000 områder med en god naturværdi bør prioriteres. Vedrørende tilskudssatser Det er konstruktivt at tilskudssatserne for afgræsning hæves. Landbrug & Fødevarer har flere gange påpeget, at det er svært for landmændene at få økonomien til at hænge sammen, når de indgår i ordningen. På mange arealer - og især de, som ikke modtager grundbetaling -vil dette fortsat være vanskeligt, men de hævede tilskudssatser er alt andet lige et skridt i den rigtige retning. Vedrørende specifikke bestemmelser 1, stk. 2, nr. 1. Det fremgår af bestemmelsen, at særligt udpegede arealer indenfor Natura områder kan opnå plejetilskud. Disse arealer er defineret i 2, stk. 1 nr. 7, hvoraf det fremgår, at der er tale om arealer, som er udpeget af NaturErhvervstyrelsen på grundlag af en faglig vurdering fra Naturstyrelsen. Det fremgår ikke, om HNV-værdi tillægges betydning i den sammenhæng. Landbrug & Fødevarer forudsætter, at arealer inden for Natura 2000 med en HNV-værdi på 5 eller derover altid vil være omfattet af den særlige udpegning, da det vil være uhensigtsmæssigt, hvis arealer med en HNV-score på 5 eller derover indenfor Natura 2000-udpegningen stilles ringere, end tilsvarende arealer uden for Natura 2000-udpegningen. Alternativet vil tale imod hensigten med at sikre pleje og skabe sammenhæng mellem naturarealer i Natura 2000 områderne. Alle arealer i Natura 2000 områder med en naturværdi, der svarer til en HVN-værdi på 5 eller derover bør prioriteres. Det foreslås derfor, at det enten 1, stk. 2, nr. 1 eller i definitionen 2, stk. 1, nr. 7 tilføjes, at arealer med en HNV-score på 5 eller derover inden for N-2000 altid er omfattet af den særlige udpegning. 6 Jf. ovenstående point, bør der i 6 vedrørende prioritering laves en tilsvarende tilføjelse, der sikrer prioritering af arealer med en HNV-score på 5 eller derover inden for Natura 2000 områderne, men uden for de særligt udpegede områder.

3 Side 3 af 5 Som følge af forslag om udvidelse af 1, stk. 2 bør 6 udvides med et punkt 5, hvorefter gentegninger af græstilsagn uden for Natura 2000 prioriteres særskilt. Forslag til formulering er: Marker, der ikke er omfattet af nr. 1. 2, 3 eller 4 og hvor mindst 90 % af det ansøgte areal er gentegning af græstilsagn. Markerne rangordnes efter markstørrelse, idet en større mark går forud for en mindre mark. 6, stk. 1, nr. 4. Det bør sikres, at prioriteringen ikke kun gælder vådområdeprojekter under Landdistriktsprogrammet, men også nationale vådområdeprojekter. 11 Bagatelgrænsen på 100 m 2 bør hæves til 500m 2, så den følger de nye bagatelgrænser i Grund betalingen. 13, stk. 1, 2a Landbrug & Fødevarer har nogle pointer vedrørende græsningsperiode-se længere nede- og foreslår at sætningen "Marken skal inden for perioden fra 1. juni til og med 15. september(...)" ændres til "Marken skal inden for en græsningsperiode, der passer til det pågældende areals drift og naturgivne forhold frem til 15. september(...)" Begrebet 'lyng' bør udvides til 'dværgbuske', så f.eks. enebærbuske, havtorn og gråris, samt andre for naturarealer karakteristiske vækster, vurderes på samme måde som lyng. Dværgbuske udgør en væsentlig del af plantedækket på mange værdifulde naturarealer. Det bør der tages højde for i tilskudsordningen, så det sikres, at der også kan søges tilskud til disse arealer, da det ikke er alle dyreholdere der har en drift der passer til kontrol efter fast græsnings tryk. 13 stk. 1, nr. 2b Perioden juni, juli, august passer ikke til afgræsning af alle naturtyper, da der er særlige hensyn til græsningstidspunkter i forhold til fugle, planter og insekter. Det kan derfor være et problem for nogle dyreholdere, at dyrene skal gå ude tre bestemte måneder. Nogle arealer vil have godt af tidlig afgræsning, mens andre vil have bedst af en senere græsning. Desuden vil det give problemer for en række dyreholdere, at dyrene er "låst" til arealerne i de tre måneder, da der derved kan opstå mangel på dyr til afgræsning i lige de tre måneder, men at der over en sæson vil være dyr nok. På nogle af de ekstensive arealer (hvor denne kontrolform er mest optimal), kan der være særlige behov for forskellige græsningsperioder. Dette både i forhold til at begrænse parasitangreb og lave rotationsgræsning af hensyn til behovet for særlige hensyn for visse planters blomstringsperioder. Derfor foreslås følgende: Perioden for fast græsningstryk skal være fleksibel, så der kan tages individuelle hensyn til naturformål og/eller dyrehold. Det anbefales derfor, at der på fællesskemaet kan afkrydses ud fra forskellige græsningsperioder: april - juni juni - august august - oktober Mulighed for vintergræsning bør findes

4 Side 4 af 5 13, stk. 2 For mange tilsagnshavere kan dette forenkle gennemskueligheden i kontrollen, men nogle tilsagnshavere vil få problemer med dette i forhold til den nuværende praksis med naturplejen. Problemet vil opstå på ekstensive arealer, hvor kontrol efter fast græsningstryk er eneste mulighed, men hvor dyrene har behov for højere liggende og dermed tørre arealer i samme indhegning. De højere liggende arealer vil ofte være berettiget til grundbetaling. Hvis ikke de høje og grundbetalingsberettigede arealer kan indgå i indhegningen, vil konsekvensen for nogen være, at de ikke kan sikre afgræsning af den mest ekstensive (og ofte den del med den højeste naturværdi). l relation til afkrydsning i Fællesskemaet, så har Landbrug & Fødevarer og NaturErhvervstyrelsen tidligere haft korrespondance vedrørende det nye krav om afkrydsning, såfremt man ønsker at påberåbe sig artikel 32. Dette være sig blandt andet i forbindelse med de høringer, der har været af Grundbetalingsbekendtgørelsen. Landbrug & Fødevarer mener fortsat, at det kan diskuteres, om der er hjemmel i forordningerne til at fastsætte en national regel, hvorefter manglende afkrydsning vil medføre, at der ikke kan udbetales støtte et areal, der opfylder betingelserne for at være støtteberettiget efter artikel 32. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse også stille spørgsmålstegn ved, om dette er i overensstemmelse med EU-retlige proportionalitetsprincip. Såfremt NaturErhvervstyrelsen fastholder bestemmelsen i sin nuværende form, er det vigtigt, at det beskrives meget præcist og eksemplificeres i vejledningen, hvad konsekvenserne vil blive, hvis afkrydsningen mangler. l vejledningsmaterialet, er det endvidere vigtigt at angive de kriterier der indgår, når det vurderes, om et areal er omfattet af artikel 32. Derudover vil det være relevant at give eksempler på, hvornår anvendelsen af artikel 32 godkendes. Sidst men ikke mindst bør der som minimum være en overgangsperiode, hvor det vil være muligt at påberåbe sig artikel 32 uden afkrydsning, indtil det nye kortlag med artikel 32 arealer er færdigetableret Dette punkts sammenhæng grundbetalingen gør det vigtigt at der sikres koordinering mellem de to ordningers bestemmelser. Landbrug & Fødevarer mener at forstå, at såfremt at kravet i 13, stk. 1, nr. 2 er opfyldt, da må det også være gældende for grund betalingen. Der mangler derudover henvisning til hvilken paragraf, der henvises til (stk. 1, nr. 2, litra a eller b). 14,1 Slåningstidspunktet for tilsagn med slæt bør ændres. Der findes flere undersøgelser og erfaringer, der viser, at en tidligere slåning er gavnligt for den botaniske diversitet på naturarealer og dermed har positiv effekt også for insekter. Såvel Botanisk Forening som DOF ønsker at lempe på slåtidspunktet ud fra en faglig begrundelse. Der kan dog på visse arealer med særlige hensyn til ynglende fugle fortsat være behov for restriktioner, men et generelt forbud er der ikke fagligt belæg for.

5 Side 5 af 5 Da vejrskifte gennem de sidste år har betydet tidlig vækst og god græsproduktion, vil det kun være en fordel for diversiteten, at biomassen fjernes fra arealet tidligere, så der kan komme genvækst af planter. Vejret skifter ofte omkring d. 21. juni. Det betyder i praksis, at høslæt på mange arealer må skydes helt til midten af juli. På arealer med lav græsproduktion vil der ikke blive taget slæt tidligere end nødvendigt, da det ikke giver landbrugsfaglig mening. Derfor vil det ikke være et problem, at fjerne et generelt slåningsforbud. 17,2 Denne informationsbetingelse forudser Landbrug & Fødevarer kun kan give problemer for støttemodtagerne, og minder i den forbindelse om, at man skal være opmærksom på, at jo stramme denne betingelse gøres, des større sandsynlighed for øget fejlrate. l forhold til fysisk skiltning er det svært at se det meningsfulde i den fysiske skiltning på en arealordning. l forhold til information på websider, så står der i gennemførselsforordningen, at det vedrører websider "til erhvervsmæssig brug". "Erhvervsmæssig brug" er en meget upræcis formulering. Landbrug & Fødevarer mener, at kravet om information kun bør gøre sig gældende, når der kan etableres en sammenhæng mellem støtten og hjemmesidens formål. Eksempelvis vil information ikke være påkrævet, hvis man har en hjemmeside om ægsalg, men også får støtte til græspleje, hvor der ingen høns er. Såfremt informationskravene er ufravigelig så er det vigtigt at, at det beskrives meget præcist og eksemplificeres i vejledningen, hvordan der skal informeres og hvad konsekvenserne af manglende information vil være, og at der er proportionalitet i disse konsekvenser. Øvrige bemærkninger Vedrørende tilgroet areal, hvor der er et naturmål om at få åbnet arealet op for græsning: På mange arealer vil det være mere hensigtsmæssigt at undgå mekanisk rydning, men i stedet lade dyrene åbne arealet op ved græsning. Over nogle år vil dyrene formentligt rydde større og større dele af arealet, men det vil ikke ske fra år 1. Det bør være muligt, at søge til hele arealet under forudsætning af, at arealet vil blive åbnet mere og mere op i løbet af tilsagnsperioden, således at arealet i år 5 fremstår som et sammenhængende lysåbent areal. Med venli%hilsen ~~Sør Konsulent Generel Erhvervspolitik D M E kbs@lf.dk