Bilag nr. 3: Interview med LARS

Transkript

1 Bilag nr. 3: Interview med LARS 5 I: Du har jo fået en lille smule at vide om, hvad vi arbejder med. Vi kigger på, hvordan hverdagen fungerer i en specialklasse, og noget med relationerne mellem både eleverne, men også til deres lærere, og det er her du kommer ind i billedet. Så hvis nu du kunne starte med at fortælle lidt om din baggrund? Altså hvad du har af læreruddannelse og speciale erfaringer osv. L: Ja. Jeg er uddannet folkeskolelærer, og har været i folkeskolen i ti år. I de ti år jeg prøvet et bredt udsnit af det hele, fordi man kan sige, når det hele skal gå op til sidst, så er det jo ikke altid sådan at man kun underviser i det man har på linje. I: Det er klart. 10 L: Så jeg har prøvet det meste tror jeg, sådan at undervise i. Så jeg har både været omkring almindelig klasser, været klasselærer både i 1., 2., 3., 4. og 5. klasse. 6. og 7. klasse også. I: Så du har også været lidt oppe i de større klasser? L: Ja, jeg har været i 7. klasse, det er det højeste jeg har været som klasselærer i dansk. Og jeg er egentligt mest til de små tror jeg, men jeg kan egentlig også meget godt lide de store. Så har jeg haft lidt med AKT at gøre. Og det er sådan lidt det har ændret sig igennem årene. Engang var det sådan at man gik rundt med en telefon på sig, og så når der var en elev der var gået amok, så kunne eleven komme ned i AKT. Og så sad man og ventede dernede. Men nu er det sådan blevet mere integreret i forhold til at man kommer ud og at være lidt opsøgende og forebyggende også. Så ja, AKT-funktion, klasselærerfunktion og sådan specialundervisning i forhold til at også elever, der har brug for et fagligt løft, så kan man sidde med en mindre gruppe. I: Så hvad er din rolle i denne her klasse? Nu underviser du så i dansk, kan vi fornemme, men er du sådan klasselærer, eller er det LIZZIE eller deles i? L: Vi deles. Så det er fifty fifty. Vi har sammenlagt en klasselærerfunktion. 25 I: Ja okay. Kan du mærke, at du trækker på din erfaringen inden for specialundervisning inde i denne her klasse? L: Jaaa (kort pause). Altså i forhold til det sociale og det faglige. De er jo ret forskellige fagligt.

2 Grunden til at vi kører det samme system, det er faktisk fordi der er en del af dem der skal ud i en normal andenklasse efter sommerferien. I: Ja det kunne vi forstå L: Og ellers kan man sige, er det egentligt for svært for nogle af dem, men jeg havde det sådan lidt, som jeg også talte med nogle af deres forældre om; de kan jo lige så godt have det, som de skal videreføre. Altså samme bogsystem. Så kan forældrene jo også se... fordi nogle af forældrene, selvom vi havde rådet dem til at deres barn enten skulle blive i specialsystemet eller skulle gå en klasse ned, så har de sådan... og det er især indvandrerfamilier, der har lidt stolthed omkring, at deres barn skal i en normalklasse. Så tænkte jeg, så kan de lige så godt få chokket nu og se, hvad de laver i en normal 1. klasse. Og det er altså rigtig svært for nogle af dem. Men omvendt, det er jo så det samme bogsystem, de kører videre med, når de skal starte op i 2. klasse, så det har vi aftalt med forældrene, at det er det vi gør. I: Hvad sagde forældrene så til det? 40 L: Jamen det synes de var fint. Det var jo deres ønske at eleven skal behandles så normalt som muligt og have det, som de normale børn har. Og så kan de jo også se, at det faktisk er alt for svært for eleven. I: Hvilke elever er det I har sat til at skulle i normalklasse nu? L: Zara, som måske er det bedste eksempel på en der har det meget svært fagligt. Det kan i måske ikke se allerede nu, fordi hun er ellers meget velfungerende derinde. Men hun har meget svært ved det faglige. Men der er det vigtigt for forældrene, at hun kommer ud i en normalklasse. Og jeg tror at forældrene laver lidt af hendes hjemmearbejde, det kan jeg sådan fornemme, når det hele er rigtigt og sådan noget. Så tænker man... Men igen, det er deres valg. De støtter hende i hvert fald, så det er fint. Søren skal også ud i en normalklasse. Der er forældrene faktisk lidt i tvivl om han skal i en 1. eller 2. klasse, altså om han skal gå et år om. Men der tænker jeg også, at det er meget fornuftigt, at han skal gå et år om. Så er der Anders A. Han er også en sød og vellidt dreng meget social, men også fagligt svag. Men jeg synes, at det hjælper lidt på det nu faktisk. Ja, så han er en af dem der har haft godt af at

3 55 have noget der er for svært, som vi normalt ikke ville have givet ham. Jeg synes faktisk at han er vokset med opgaven. L: Og det synes jeg egentlig også at Lars er ham der sidder nede ved siden af Jer og råber hele tiden. I: Ja L: Men han skal så blive i specialsystemet. Så man kan sige, at det er ikke så vigtigt med ham, fordi ham kan man altid tilpasse lidt. Han er egentlig også blevet bedre af at have det svært. Så er der Mahmut han er sådan lidt uden for kategori. Han bliver også i klassen. Der var overvejelser omkring, om han skulle have været i noget gruppeordning, hvor det er endnu sværere børn. Det er jo lidt svært. Det ligger lidt på vippen. I: Det er jo lidt svært at vurdere. L: Ja, fordi omvendt, hvis han kommer over i en gruppeordning, hvor der sidder en masse dybt autistiske børn, er det så lykken for ham? Det ved jeg ikke. Men han er i hvert fald, altså han kan måske to bogstaver eller sådan noget. Det er vildt svært, når der ikke er en ekstra ressource inde i klassen, så er det svært med ham. 70 I: Ja vi har godt lagt mærke til jeres mangel på en ekstra lærer. L: Ja og det er vildt irriterende. I hvert fald i større omfang, end hvad der har været imens I har været her. Og der er det jo tit at den ekstra lærer sidder med Mahmut. Men omvendt; skriveøvelser på tavlen kan han godt være med til. Han ved ikke hvad der står, men om ikke andet så for også at være en del af det I: Hvordan fornemmer du, at han tager imod det? Er han glad for det eller...? L: Jeg fornemmer, at han ikke forstår så meget af det. Han er så langt tilbage, så jeg fornemmer at han ikke engang, jo han opfatter det måske på en eller anden måde, men det er ikke sådan så han reflekterer over tænker hvorfor? over det; Hvorfor får jeg noget andet end andet end de andre?. Så langt er han ikke kommet endnu. Det kommer. Ja, så han er virkelig langt bagude. Men han har sine lyse øjeblikke, og jeg tror også nok at han skal lære at læse, men det kommer nok til at tage nogle år endnu.

4 I: Ja. Hvor fornemmer du at han shiner mest? Er det i nogle bestemte fag eller tidspunkter på dagen? 85 L: Jamen det er helt klart med de små opgaver, jeg forsøger at give ham; fx at han må dele papir ud eller at han må pege på nogle ting. Til fodbold får han lov til at dele hold nogle gange. Det elsker han sådan nogle ting. Fordi fagligt kan han ikke. I: Ja, det handler jo om succesoplevelser. L: Ja det er jo det. Og det bliver man nød til at give ham på den måde, fordi fagligt kan han simpelt hen ikke noget. Som sagt; to eller tre bogstaver. Det er altså ikke så godt vel? 90 I: Det er ikke så meget i forhold til de andre nej. L: Nej, så lige på det punkt... Når vi laver det med kort (red. udpeger landsdele på Danmarkskortet osv.), så kan han jo også godt huske nogle verdensdele efterhånden. Så sådan i det små. Men det er svært at få ham med på lige fod med de andre, det er det godt nok I: I forlængelse af det, kan du så ikke snakke lidt om, hvor du gerne vil hen med eleverne? Hvad har du, eller Jer i skolen, af ambitioner for de enkelte elever, og lykkedes det? Her tænker jeg både på det faglige og det sociale det hele. L: Jamen i bund og grund, så er der jo de er jo forskellige individer, så det er svært at sige noget overordnet. Men altså jeg vil sige, at hvis man skal sige det lidt... Fra min seminarietid kan jeg huske Vygotskys zonen for nærmeste udvikling. Og et eller andet sted handler det jo om at rykke dem så meget, de kan inden for deres sfære. Og det må være det ikk? Det kan man jo fornemme, og det er jo også derfor, at det er ikke nødvendigvis rimeligt, at alle ressourcer skal gå til Mahmut fx. Fordi hvad så med de andre svage, som måske kan rykke sig lidt ved at få noget støtte? Skal de så ikke også gøre det? Så derfor tænker jeg, at det er heller ikke rimeligt at bruge alle ressourcer på ham. Så jeg tænker, at det handler om at få rykket dem så meget, de kan. Og det er jo ikke det samme. I: Det er helt individuelt ja. L: Individuelt, selvom de selvfølgelig i stort omfang sidder med det samme bogsystem. Og der er selvfølglig nogle ting, hvor man differentirer. I store dele af undervisningen følger de faktisk

5 det samme. 110 I: I går sad Anders S. for sig selv i mens de andre sad og læste højt på skift. L: Ja han kan godt lide at arbejde for sig selv. Og han er forholdsvist god til det, når han ellers kommer i gang. Så jeg tænker, hvorfor skulle han ikke have lov til det? Der er jo rigeligt med gruppearbejde også I kan se; nu sidder de jo to og to og sådan noget. Så han kan godt lide at sidde og køre løs. Han læser ret godt I: Ja, der virker til at han er ret godt med. L: Ja han er ret godt med. Han læser helt vildt godt, og han skal så sidde og krydse af i den der læs og forstå, som vi havde i min egen skoletid, så den er jo sindsyg gammel. Det var faktisk mig selv der kom i tanke om det. Jeg var nede og finde dem på et lager, og jeg tænkte lige præcis til de her elever i hvert fald mange af dem kan godt lide det her med at, man læser noget og sætter et kryds, og så kan de se, hvornår opgaven er færdig. De kan godt lide det der... I: Ja noget struktur. L: Ja. Og der er også nogle af de andre, der gerne ville, men jeg oplevede at de lavede så mange fejl. De væltede rundt og sprang sider over. Så derfor holdt jeg fast i, at de skal sidde ved mig. Men Anders S. kan godt finde ud af det I: Det virker generelt til at der er rigtig stor mulighed for noget individuel læring; når Anders S. har brug for at sidde for sig selv, så gør han det, og når Mahmut lige går ud med en vikar, så er der rigtig stor plads og frihed til at favne eleverne hver for sig. L: Det er jo det. Og så kan man sige med syv elever og to lærere på meget af tiden, så skal det jo næsten være sådan. Det ville være ærgerligt, hvis man ikke benyttede sig af det. For der er jo 20 elever og én lærer i de andre klasser, så... Så er det pludselig svært. Så jo, jeg prøver at tage tage hensyn. I: Synes du at det fungerer for eleverne så? L: Ja, nogle gange gør det, men andre gange gør det ikke. I det store hele synes jeg at det er en meget velfungerende klasse. Det har jo deres udfordringer; for nogle er det fagligt og for andre er

6 135 det socialt. Altså Lars for eksempel bliver jo vildt hurtigt hidsig, så det prøver vi at arbejde med. Nu sidder han godt nok... Altså han er jo i godt humør i dag, så jeg er også lidt overbærende, når han sidder og afbryder og råber op dernede, men jeg kan også godt se... I: Ja, han er rigtig glad i dag. 140 L: Han er glad ikk? Og det er også bare fint så. Jeg kunne godt give ham en ordentlig skideballe fra morgenstunden af og sige Jeg vil ikke høre at du afbryder, men ja nu synes jeg, at han er glad og i godt humør. Og det er han egentlig generelt. Men han kan slet ikke gå i gang med noget selv overhovedet ikke. Der skal han sættes i gang. I: Er der en diagnose af en eller anden art på ham? 145 L: Nej, men det (pause). Det er der ikke. Men jeg tror egentlig godt at han kunne have et eller andet. Men der er ikke en diagnose som sådan. Men psykologen har været meget inde over og så videre. Han har ikke fået et stempel med et eller andet. I: Nej okay. Han er i hvert fald emotionel. Da vi talte med ham kunne vi se at han blev vred, når han talte om vrede og glad, når man talte om glæde. 150 L: Ja, han er meget på den måde. Dejlig dreng. Og med et hjem der støtter meget op, så et eller andet sted er jeg heller ikke specielt nervøs for ham. Jeg tænker, at det skal nok gå. Måske kan han endda komme ud af specialsystemet en dag, men jeg tænker, at han nok skal have nogle år i specialklasse. Måske også hele vejen op, det er svært at sige. I: Men der er god kontakt med ham. 155 L: Ja det er jo det. Han er sød og kærlig og nem at aflæse, som du siger. Man ved altid hvor han er. Og så bliver han jo bare vildt hurtigt hidsig. Dengang med kortene derinde på gulvet, der kunne jeg se at han var lige ved at (red. hidse sig op). I: Ja, det har vi set nogle gange. L: Men det er egentlig fedt nok at så alligevel... I: Han har meget nemt til alle følelser, især vrede. Men han er meget ærlig omkring det.

7 L: Ja meget ærlig. Og det er meget fedt, at han være lige ved at blive hidsig, men så alligevel ikke blev det uden at... Han afledede den selv. Anders S. har jo ADHD. Han har fået en diagnose. I: Hvad med i undervisningen ser du nogle udfordringer? Enten individuelt hos eleverne eller på klassebasis? Nu snakker du fx om, at Lars hurtigt bliver hidsig, og at det kan forstyrre undervisnigen ind imellem. Oplever du noget i den stil, som er særligt fremtrædende? L: Ja, nogle gange er det mere fremtrædende end andre, men altså der er Lars, som vi har været inde på. Han fylder meget. På dårlige dage kan han virkelig tænde hurtigt af. Også Anders S.; han bliver også rigtig hurtig hidsig. Især sidst på dagen. Der kan det bare være en, der kigger på ham, så kan han blive virkelig gal. Nu er han så kommet over på noget andet medicin, så han er faktisk faldet meget mere til ro. Før i tiden kunne han virkelig slå og sparke. I: Hvor længe har du været med den klasse her? Er det siden de startede i 0. klasse? L: Ja. Nej undskyld, det var fra de startede i 1. klasse. Men jeg havde timer derinde, da de gik i 0., så jeg har kendt dem siden 0. klasse. I: Det har været lidt svært for os at få et indtryk af Anders A. Han er en meget stille dreng L: Ja det er rigtigt, han er ret stille, men ekstremt vellidt socialt. Det er helt vildt så populær han er. Han har det der I kender det sikkert, det der med at nogle... Vi kan vel alle huske nogle typer fra vores skoletid, som ikke gjorde noget som helst for at være populære, de var det bare. Man kan ikke rigtig lige pege på, hvorfor det er. Andre prøver gennem hele livet, og det vil ikke rigtig lykkedes. Men han er det bare. Han er god til fodbold, og det giver selvfølgelig noget prestige. I: Ja, der er rigtig stort fokus på fodbold i klassen har vi lagt mærke til. Fodboldkort osv. L: Ja det er rigtigt. Men også selvom det ikke er fodbold, så er han bare hamrende populær. Og jeg kan ikke umiddelbart se hvorfor faktisk. Altså ud over at han er en sød dreng. I: Det virker som om han har lidt af et trekløver med Adin og Søren..? 185 L: Ja det er lidt dem der er førergruppen i klassen. Jahh (pause). Men igen altså, selv Søren og

8 Adin de er jo også virkelig bejlere. De vil helt vildt gerne lege med ham (red. Anders A.). Altså han er ikke sådan intrigant. Det er ikke sådan så han vælger den ene, og så må den anden ikke være med, nej han kører egentlig meget det, han selv vil. Og så er der altid en hale af folk, der gerne vil lave det, som han vil. 190 I: Ja. Bare lige for at vende tilbage til Adin. Du sagde til mig forleden dag, at der ofte er sociale problemer med Adin [...] L: [...] Altid [...] I: [...] og hvis der er nogen i de andre klasser, der har problemer, så er det næsten altid ham [...] L: [...] Altid ham, jeg ved simpelt hen ikke [...] I: [...] hvordan hænger det sammen med, at han kører det godt socialt inde i sin egen klasse? L: Argh, men det ved jeg nu heller ikke om han altid gør. Der er også tit konflikter med ham derinde i klassen. Især hvis der er et spil i gang, så er der altid ham, der er skyld i, hvis det ikke går. Så brokker han sig over en eller anden regel, eller er hurtig til påpege at en anden gør noget forkert, som egentlig er ligegyldigt. Han skaber bare konflikter. Og jeg ved simpelt hen ikke, hvad jeg skal gøre ved ham. Jeg har prøvet både den bløde og den hårde måde, og sagt Næste gang...! og så videre, men jeg ved simpelt hen ikke... I: Har du nogen som helt idé om, hvad det skyldes? L: Nej egentlig ikke. Jeg tror måske bare at det er personligheden (griner). Han har det lidt hårdt derhjemme. Moren er meget obs på, at han skal ud i normal 2. klasse. Og det er måske på nogen måder også okay, fordi han er en stor dreng, og fagligt er han egentlig også rimeligt med. Men hun har været meget obs på at... Hun har været træt af, at han går i en specialklasse, og har gennem hele året spurgt ind til, om han ikke kan komme ud i den der 2. klasse noget før. Vi har bare sagt til hende; Nyd det nu bare mens han er her, så kan I senere tænke tilbage på dengang han gik i en lille klasse. Og han laver i bukserne tit. Altså afføring. I: Okay. L: Og det jo lidt tankevækkende med den størrelse og den alder. Det er sket en gang om

9 måneden i snit, vil jeg tro. I: Er det noget, som han gør med vilje for at få opmærksomhed? 215 L: Det virker ikke sådan. Vi har også haft psykologen inde over. Det som psykologen tænker, og som vi også tænker er, at det er noget med moren. (kort pause i lydoptagelsen) 220 L: Så jeg tænker lidt at han... Altså socialt, der er han virkelig bare så træls at have i klassen, det er han virkelig. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal gøre. Både for hans egen og de andres skyld. Han skaber altid... Det er ligesom ham, der støber kuglerne. Og som sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at når der kommer en fra en anden klasse og siger, at der har været noget, så er det altid ham, der er omdrejningspunktet. Altid. Og selvom jeg er forudindtaget, så bliver jeg altid bekræftet i, at det sådan det er. I: (griner). Hmm, det er imponerende L: Det er det altså. Jeg ved ikke, hvordan han gør det, men det gør han altså. Jeg kan jo også se, når jeg spiller fodbold med dem, altså han starter med at brokke sig over holdene, og hvis jeg så ikke var der, så ville der allerede være et kæmpe skænderi i gang. Og selvfølgelig er der også andre med. Og så under kampen, hvis ikke han får bolden, så brokker han sig over det, eller hvis der er en der takler ham, så brokker han sig. Og så kører den bare. I: Ja, det leder os lidt videre til din rolle i frikvartererne generelt. Jeg har lagt mærke til, at du er god til at sætte legene i gang inden de går ud på legepladsen. L: Ja, det prøver jeg nogle gange. Det kan være sådan en god start, at de taler om, hvad de skal lave. Men jeg har en hulens masse gårdvagter, så jeg er tit med derude og spille. Især fodbold, der har jeg sagt, at de ikke må spille uden en voksen, fordi det ender galt. Men ellers så, hvis der ikke er en voksen, så kan de som regel godt finde ud af at lege fangeleg. 235 I: Ja de virker til at være ret dygtige til at lege sammen. L: Ja, det går rimeligt. Og jeg glemmer tit det med at spørge, hvad de skal lege, men det er rigtigt at jeg gør det nogle gange, og glemmer det faktisk tit.

10 I: Men ellers så sætter de sig selv igang med at lege fangeleg..? 240 L: Ja, jeg synes faktisk at de er gode til det. Det er en socialt sød klasse. Det har jo været en lidt sjov morgen, fordi Zara hun græd, fordi der er for mange drenge i klassen. Og det må man jo sige, at der er. Men det har hun aldrig gjort før. Underligt ikk? I: Hun talte faktisk også om det i vores interview med hende. L: Nå, okay. I: Hun sagde ikke at hun blev ked af det, men hun nævnte godt det med, at der er mange drenge. 245 L: Også Sørens mor kom i morges og sagde, at hun syntes, at jeg taler for hårdt til Søren. Det havde han været ked af derhjemme. Hun er simpelt på mærkerne med alt, så hende er vi rigtig trætte af hele tiden. I måtte jo heller ikke interviewe ham og sådan noget. I: Sådan er det jo ind i mellem. Men hvad er hans udfordringer? 250 L: Jamen det er også en grim historie; han har været igennem en masse. Det var noget med at han kort efter fødslen var ved at dø på grund af en lægefejl. Det var noget med manglende ilt, og hvor lægerne så simpelhen havde lavet en brøler. Så derfor er hun total obs på systemet. I: Nårhh okay. L: Hun er total mistroisk med alt inden for systemet; psykologer osv. I: Er han født oppe i Norge egentlig? 255 L: Ja, han er født i Norge, men jeg er lige ved at tro at... Jo det var vidst deroppe, at det skete. Og så på grund af noget manglende ilt, har det gjort, at han har noget spastisk lammelse i benene. I kan også se, at han går lidt specielt. Har i lagt mærke til det? I: Nej, vi har ikke kigget så meget på Søren. 260 L: Han har en eller anden diagnose, jeg kan ikke huske hvad det hedder. Men det er både noget der påvirker hjernen, og så har han som sagt noget spastisk. LIZZIE kan huske ordet tror jeg. Og moren hun er meget obs. Allerede den første skoledag spurgte hun; Hvad ved I om det? Fordi nu skal I have en der har det her. Og et eller andet sted kan jeg godt følge hende. Altså

11 selvfølgelig. Hun vil gerne have, at man er forberedt på sådan en dreng. Hun gav os masser af litteratur om det osv., så hun har været meget på. Hun har bare en irriterende facon at gøre det på, så vi har sådan et lidt anstrengt forhold til hende. Men igen han har selvfølgelig også sine udfordringer og har været igennem en masse, så ja. Hun kæmper meget for ham. Og nu skal han skifte skole, og hun er meget i tvivl om, hvilken skolen det skal være, fordi hun har været ovre og se én, men dér kunne hun ikke lide psykologen. Den anden har hun hørt dårligt om. Så det må være hårdt at være hende. I: Ja (pause). Vi har også et spørgsmål der går på klasselokalet som fysisk rum hvordan det fungerer? L: Ja jeg synes, at det er dejligt. Næste år skal vi vist være herinde tror jeg (red. i det lokale, hvor interviewet finder sted). Det er jeg faktisk lidt træt af. Jeg synes at det er helt perfekt derovre (red. på den anden side af gangen). 275 I: Hvad er det der er så godt ved det? L: Jeg synes bare, at der er så god plads, og højt til loftet. Selvfølgelig kan det her også indrettes. Men jeg kan bare meget godt lide det. Jo, og så er der køkken og skabe og sådan noget. Så størrelsen og at der er mulighed for at lave modellervoks. Det skal vi også lave på fredag, så kan man varme vand derinde og sådan noget. Jeg synes, at det giver nogle muligheder. 280 I: Og eleverne kan også godt lide det, gætter jeg på? L: Ja, det virker sådan. Det synes jeg. Eller det tror jeg. I: I bruger meget det med at holde nogle små pauser hist og her, hvor så får de lov til at stå bag stolene og rejse sig op og sætte sig ned, og så slutter dagen af med noget fodbold ovre i hyggehjørnet og så videre. 285 L: Ja. I: Det virker som nogle gode ressourcer at gøre brug af. L: Ja, fordi man kan sige Anders S., som har ADHD, han er også mægtigt (red. glad for det). Han kan simpelt hen ikke sidde stille for lang tid, så begynder han virkelig... Så spørger han om

12 290 pauser. Det er så ikke så galt i denne her tid, men nogle tidspunkter er det meget. Søren har det også lidt. Han har også brug for at strække benene, når de begynder at ryste pga. det her spastiske. Så de har behov for det. Og mentalt også. Så nu er det sådan meget... Lige nu er det meget populært det med at stå i kø og skyde på mål. Og heldigvis virker de til alle sammen at kunne lide det. Det var værre, hvis der nu var en af dem, der slet ikke kunne det. I: Ja det er klart. De virker til at være ret godt med alle sammen. 295 L: Ja til de sociale ting. I: Også igen Zara, når nu hun er den eneste pige. Jeg er imponeret over, hvor godt hun tager de her drenge. L: Ja. Jamen hun er fuldstændig med. Jeg mener... Hun siger selv at hun er kærester med både Søren og Anders A. faktisk. 300 I: Nå okay. L: Nu kunne jeg se, at hun før sad og aede Adin i håret, så mon ikke også at der er noget der. Hun er meget drengeglad. Det er meget sjovt at se hende. Nogle får de også lov til at så spørger de om de må gå over og kysse på madrassen. Og så spørger hun, om de må tage tæppet over sig. Så tager de sådan et grønt tæppe over sig, og så sidder de og kysser derinde under (griner). Så ja. 305 I: (griner) Hvad siger forældrene til det? L: Jeg har faktisk ikke sagt det til forældrene. I: Det er da meget hyggeligt. Hun virker meget socialt kompetent. 310 L: Ja og på den gode måde synes jeg. Det er ikke sådan så man tænker Ej, hvor er det for meget. Jeg synes egentligt, at det er må en god måde. Vi havde en sidste år, der var sådan meget sådan du ved; han elskede at ligge oven på pigerne. Der var så flere piger i den klasse. Og så holdte han om dem, og begyndte at holde dem meget tæt, og der begyndte at komme sådan nogle bevægelser det var lidt mere usundt at se på. I: Ja det kan også blive for meget. Det er noget mere uskyldigt det her.

13 L: Ja hun virker til at være en sød pige på den måde. 315 I: Det virker ikke til, at hun er involveret i konflikterne på samme måde som mange af de andre? L: Nej ikke specielt. Hun er nok meget god til at sige fra. I: Hun er diplomatisk, har vi også lagt mærke til. L: Hun er god til Mahmut. Hun er sådan lidt storesøster for ham; Ej Mahmut, nu skal du se. Og hun er selv hamrende svag, så han er jo ligesom den eneste, som hun kan hjælpe fagligt I: Det er sjovt, fordi vi spurgte hende om hun tit hjælper de andre elever i klassen, og det sagde hun ja til. Så hjælper hun den ene og så hjælper hun den anden og den tredie. Og så spurgte vi, om hun var glad for det, men det tøvede hun lidt på. Og så spurgte jeg i stedet om det mere var for deres skyld, og der sagde hun, at ja det var det. L: Nå. Jaa, det ved jeg ikke. Jeg kan i hvert fald se, at når hun er sammen med Mahmut så indtager hun den der storesøsterrolle. Og jeg tænkter, at det er noget hun godt kan lide siden hun gør det. I: Ja, det var også det indtryk vi fik i går i computerrummet. Også med ham der hele tiden sagde Zara, se! Se her. 330 L: Ja, men hun er god social. Og det er også det hun kommer til at leve højt på, altså ikke fordi... Hun har et eller andet blokeringsproblem. Prøv at spørg hende for sjov, hvad denne her skole hedder. Det kan hun ikke svare på. Jeg tror godt at hun ved det, men det er som om at lige så snart der kommer et pres, et spørgsmål eller ligenende og man forventer et svar så SWUSH (red. kører hånden hen over ansigtet, som når der går en klap ned). I: Ja hun er meget hurtig til at sige Det ved jeg ikke og så smile og være lidt genert. 335 L: Ja det er hun. Og så griner hun sig ud af det. Så jeg tror at der er et eller andet, og det er igen måske noget med forældrene, der har sagt Du skal være god, fordi du skal i 2. klasse. De er meget søde forældrene, men jeg tror at de presser lidt, og så går hun helt kold såmænd. I: Hvordan takler I det?

14 L: Vi prøver at lade være med at få hende ud i de situationer. Men man kan mærke det nogle gange, når man spørger hende om noget. Og jeg kunne ikke dy mig nogle gange om morgenen og så sige Zara, hvad hedder skolen?, men så kunne jeg godt se, at da jeg havde gjort det nogle dage i træk, så stoppede jeg med det, fordi hun kunne ikke svare på det. Så er der jo ingen grund til at udstille hende. Men jeg tænkte bare, at det kan da ikke passe. Så jeg tror at det er noget med at hun blokerer. I: Ja. Hvordan er det med Mahmuts forældre? L: Øhmm. Ja, men de er faktisk meget søde. Han har jo en storesøster på skolen, som har gået i specialklasse, og så har hun været lidt ude i normalklasse, og nu er hun vist lidt tilbage i specialklasse. Hun ligger lige der på grænsen også. Jeg tror at hun går i 6., og sidder med nogle bøger fra klasse. Så de er nogle år bagud. Storebroren har jeg ikke selv haft, men han skulle efter sigende være velfungerende og sådan okay fagligt. Han har vist fået et job ovre i Føtex eller et eller andet. Så han er egentlig meget fornuftig. Der var nogle feltture, hvor jeg var på hold med ham, og han var meget sød og rar, og kæmpe stor! Kæmpe fuldskæg. Han går i 10. klasse herovre nu. Han var ude og arbejde, men stoppede så med det og går nu i 10. klasse. Han har en høj fraværsprocent, men er en god dreng. Ja og moren taler ikke så godt dansk, og det gør faren heller ikke. Det gør Mahmut jo heller ikke. Nu har jeg været meget obs på hele tiden at sige Du skal huske dine lektier, og at han skal gå hen til sin far og mor og få dem til at hjælpe, så han har faktisk fået lavet sine lektier det sidste stykke tid, men ellers har der været langt imellem. Jeg har også talt med moren om det, og hun sagde Kan du ikke ringe til min mand og sige det, fordi han hjælper aldrig med noget. De er meget søde, men jeg tror ikke at de læser så mange lektier med ham, og de er også svage selv og taler dårligt dansk. Så mange af ordene kan han han heller ikke. I: De er fra Tyrkiet ikke sandt? 365 L: Jo. Ja, så det er lidt en tung omgang. Men jeg har det også sådan lidt at der er ingen grund til at stresse over det. Man kan lige så godt bare... Jeg tænker, at han nok skal lære at læse i klasse. I: Ja det handler jo meget om at møde dem, hvor de er.

15 L: Ja det er jo det. Så der er ingen grund til at stresse og sige Du går i 1. klasse, og du kan kun 3 bogstaver. Det går bare ikke! vel? I: Man skal også give dem de der succesoplevelser. 370 L: Ja. Ja og så skal han nok lære at læse, det tager bare lidt flere år end med de andre. I: Vi har et sidste spørgsmål, der går lidt på dit samarbejde med de andre lærere. Nu har vi jo så mest set at I har været én lærer ad gangen. Hvordan fungerer det når I er to? 375 L: Jamen det fungerer rigtig godt. Vi havde jo CASPER i en lang periode; ham der har været inde og sige hej nogle gange. Det kørte helt perfekt. Han var rigtig god til regler med dem osv. Hver gang der var noget med regler, så sagde vi Spørg CASPER, og det var bare rigtig godt. Han er nu desværre taget fra. Så nu har vi fået to; èn mandag og fredag og en anden tirsdag og onsdag. Den ene har så været syg (red. i denne uge) og den anden har været brugt som vikar. Så det hele er desværre lidt væk lige nu. Men det har ellers været godt indtil da. (kort pause pga. en afbrydelse i lokalet) 380 L: Altså det kunne jo lige så godt have været et knapt så godt samarbejde, sådan er det jo. Men det har bare passet rigtig godt. Og LIZZIE og jeg har også et rigtig godt samarbejde. I: Ja, det er rigtigt. Det er også vigtigt at man kan godt sammen socialt for at fungere godt fagligt. 385 L: Jamen det synes jeg. Vi har det fint og er sådan meget enige, når der er møder; Godt, hvad skal vi nå?, og så laver vi en dagsorden og kommer vi i gang. Det er ikke så meget det med at snakke løst i en halv time, og så laver man lidt, og så når man er færdig så; Nå, jamen hov, hvad er aftalen nu?. Så på den måde synes jeg at vi er meget enige om, at vi ikke gider sidde i timevis, hvis ikke behovet er for det. I: Okay, så der er noget struktur på Jeres møder? 390 L: Ja det synes jeg. Og vi mødes heller ikke bare for at mødes. På den måde er vi ret gode begge to. Men jeg ved jo at hun også er i et andet team, hvor de mødes mere. I: Ja, hvordan definerer i teams herude? Nu har jeg hørt det et par gange. Er dig og LIZZIE så

16 et team i denne her klasse eller? 395 L: Ja det kan man godt sige. Det er vi sådan set. Der er jo en anden specialklasse inde ved siden af den som DOĞAN har. Og der kan man sige, at der kan vi jo kalde det for specialklasseteamet med mig og LIZZIE, DOĞAN og SUSANNE. Vi laver ikke så meget med dem, fordi det er en helt anden... I skulle næsten se dem, det er virkeligt sjovt; de skændes på livet løs derinde. Der har vi jo bare været heldige at få nogle børn, der passer godt sammen. I: Ja det er en meget rolig klasse. 400 L: Ja de er simpelt hen så søde i forhold til dem i den anden klasse de er simpelt hen så...! Det har DOĞAN sikkert også fortalt. Det er noget helt andet. Men de bliver så også spottet fra børnehaveklassen den anden klasse. Så de bliver med vilje sat sammen. I: Ja det sagde DOĞAN godt noget om. 405 L: Så der er ikke sådan noget med Hov, det troede vi ikke. Vi vidste godt at det ville blive en udfordrende klasse på den måde. I: (pause) Nårh ja forresten, så kom vi til at snakke den situation ude på gangen, hvor de havde den her undervisningen, hvor de skulle sige Skal vi lege? på et andet sprog end dansk. Hvor kom den idé fra? 410 L: Jamen det er fordi vi er på kursus. Jeg skal faktisk på det kursus i dag. Det er sådan noget med brug elevernes tosprogethed i undervisning -agtigt, hvor man skal se det som en styrke og ikke en svaghed. Og så i forbindelse med det, skulle vi prøve at lave en eller anden aktion på det. I: Er det et kursus som skolen har sat i gang, eller er det kommunen eller? 415 L: Ja øhh, jeg ved faktisk ikke om det er skolen eller kommunen. Men vi er i hvert fald blevet sendt på det. Og det er også meget interessant. Og dér valgte vi så at sige Okay, jamen vi har en masse forskellige nationaliteter, så nu skal de sige Skal vi lege? på alle de her sprog og så skrev vi det ned på papir. (kort pause i lydoptagelsen) L: Ja så det var meget sjovt at prøve at bruge deres (red. andet sprog).

17 I: Hvordan synes du, at eleverne tog imod det? Nu har vi jo kun lige set afslutningen her. 420 L: Jeg ved sgu ikke hvor meget de... Jeg tænker, at det nok er hurtigt glemt. Jeg tror da, at de synes, at det var meget sjovt at høre nogen sige noget på et andet sprog, og så prøve at tælle, og så på tegnsprog til sidst. (kort pause i lydoptagelsen) L: Jeg tror nok ikke at de kan huske det om nogle uger men ja I: Det er jo også svært for os at vide, når vi kommer ind her fra sidelinjen. Men jeg tænkte bare at det var en rigtig sjov øvelse, når nu vi har med en skole at gøre, hvor der er så meget med tosprogethed. Det var da en sjov måde at inddrage det på. Det virkede til, at de synes om det. L: Ja (pause). Det er jo fint at få sådan et indspark udefra. Jeg havde nok ikke lige tænkt det, hvis jeg ikke lige havde været på kurset. Jeg tænker også, at de synes at det var meget sjovt I: Ja, også fordi der bliver jo kun talt dansk, på nær måske i de andre sprogtimer, men det (red. deres første sprog) er ikke noget de taler til daglig. Så på den måde er det vel også sjovt at få noget fokus på det tænker jeg. L: Ja ja. Så jo, jeg tænker at de synes, at det er meget sjovt. Nu var det så anden gang, at de var ude på gangen, så jeg tror også at de havde det sådan lidt Nå okay, skal vi nu igennem det en gang til. Fordi vi havde holdt én seance, hvor de havde været oppe og sige det, og så har vi nu bygget det med at de skulle tælle til 10 på. Så jeg tror også at nu er det nok med det. Og så kan man jo altid lave noget andet. I: Ja fordi så kommer jeg jo til at tænke på om det er noget, som I kunne finde på at bruge en anden gang? 440 L: Ja det var det. Det talte vi faktisk lidt om. Det kunne jo være sjovt at udbygge det lidt, fordi nu hænger det der jo (red. på opslagstavlen foran klasselokalet). Så kunne man jo sige, at nu har vi talt om det at tælle, og hvad kunne man så finde på? Kunne man lave noget andet ikk? Så det kunne man sagtens. Det er også ret sjovt at på pakistansk, der læser de den anden vej. Måske ikke bagvendt, men i hvert fald den anden vej forkert (griner).

18 445 I: Ja fra højre mod venstre. L: Ja. I: (pause). Nå, men vi har egentlig ikke flere spørgsmål på programmet, så med mindre du har et eller andet helt fantastisk som du brænder inde med? L: Nej det har jeg egentlig ikke. 450 I: Jamen så lad os bare slutte af her.