Haraldsborg Mølle 1823 af Mette Høj

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haraldsborg Mølle 1823 af Mette Høj"

Transkript

1 Haraldsborg Mølle 1823 af Mette Høj 63 I december 2009 erhvervede Roskilde Museum et nyt maleri til sin topografiske billedsamling. Maleriet forestiller Haraldsborg Mølle og er udført af kunstmaleren Jens Peter Møller i Det er ikke en hverdagsbegivenhed for et kulturhistorisk museum at erhverve et 200 år gammelt maleri, der desuden er en fin gengivelse af en af de mange vandmøller, som Roskilde tidligere var så kendt for. Ja, endog en vandmølle placeret ved en af byens historiske lokaliteter, den gamle kongeborg Haraldsborg. Haraldsborg Mølle eller Hasbjerg/Hasborg Mølle, som den kaldtes i daglig tale 2, lå umiddelbart nord for Roskilde ved landevejen til Frederikssund, som Frederiksborgvej tidligere hed. På den flade strækning, hvor landevejen løber tæt langs fjorden og lige inden den stejle Galgebakke, lå den firelængede møllegård på højre side med ryggen mod landevejen (i dag Frederiksborgvej 82A og 84). Mod nord var den, som det fremgår af maleriet, godt skærmet af en banke, hvor Haraldsborg i middelalderen lå, og som møllen havde taget navn efter. J.P. Møller har malet møllen set fra sydvest. Centralt i billedet står selve møllehuset med det knap 4 meter høje overfaldshjul 3, der blev drevet af vand fra en bagvedliggende opstemmet mølledam. Den ses ikke på maleriet, men lå øst for gården. Den smalle sti, der løber langs møllehjulet, førte forbi mølledammen og videre til Klostermarkshusene, en klynge husmandssteder øst derfor. Stien kaldtes Skolestien, fordi den blev benyttet af børnene herfra for at komme i skole på Sankt Jørgensbjerg. Vandet, der trak det tunge møllehjul, stammede fra Klosterkilden, hvis udspring i dag kan ses i bebyggelsen Klosterkildens have (tidligere Sankt Maria Hospitals have). Kilden har tidligere, som det noteres i en ældre beskrivelse, givet vand i en armtyk stråle. 4 Herfra løb vandet nordpå gennem et slynget rendeforløb fra mølle til mølle. Rimors Mølle var den øverste mølle i dette forløb, herefter fulgte Kobbermøllen (begge i starten af Frederiksborgvej) og indtil o også Sankt Sigfrieds Mølle, der lå, hvor Sankt Agnes Vej i dag skærer Kong Valdemars Vej. Sidst i denne møllerække lå altså Haraldsborg Mølle, der foruden vandet fra de nævnte møller også fik vand fra et par kilder ved mølledammen samt tilløb fra Ladegårdsmøllen, der lå en kilometer længere inde i landet. Modsatte side: J.P. Møller: Haraldsborg Mølle, Roskilde Museum. J.P. Møller ( ) var oprindelig uddannet maler i Slesvig, inden han i 1803 blev optaget på Kunstakademiet i København for at uddanne sig som landskabsmaler.

2 64 ROMU 2009 Haraldsborg Mølle Haraldsborg Mølle Udsnit af generalkvartermesterstabens kort med markering af Haraldsborg Mølle (på kortet Hasbjerg Mølle), mølledam og borgbanke, o På kortet ses også Rimors Mølle og Kobbermøllen. Kort- og Matrikelstyrelsen. Efter at have drejet hjulet på Haraldsborg Mølle løb vandet gennem en græsklædt grøft over mølleengen og ud i fjorden. På maleriet ses broen over vandløbet med et malerisk, men noget faldefærdigt rækværk ind mod det farlige møllehjul. Ved broen er en udtjent båd trukket på land. Møllerens jorder lå ud til fjorden, og mon ikke han har drevet fiskeri herfra. Langs vejen indsamler en person planter i en kurv måske er det planten kulsukker, som i 1800-tallet blev anvendt som foder. 5 Møllen er en overfaldsmølle, hvor vandet blev ledt frem til møllehjulet via en såkaldt malekarm, den træbyggede konstruktion der ses over hjulet. En gangbro fra mølleloftet har ført ud til karmen, hvor et slags stigbord er placeret til regulering af vandtilførslen. Helt traditionelt var den mest udsatte del af møllehusets bindingsværksgavl beklædt med træ for at beskytte mod det plaskende vand. Maleriet synes at være malet en sensommerdag, for yderst til venstre i billedet er møllerkarlen i gang med at læsse kornsække fra arbejdsvognen, der holder i porten, ind i møllen og videre op på kværnloftet. Bag møllehuset anes stuehusets gavl. En nærmere beskrivelse af møllen med tilhørende møllegård kan man få ved at gå til samtidige topografiske beskrivelser samt brandtaksationer 6. Her beskrives den som en firelænget gård opført i bindingsværk med lerklinede vægge og med stråtag. Mod øst og sammenbygget med møllehuset lå stuehuset på 15 fag, 36 alen langt og 11,5 alen bredt (1 alen = ca. 0,63 m), med loft over de 8 fag. Stuehuset var forsynet med hollandske døre, dvs. halvdøre, med indstukne låse og messingbeslag samt engelske vinduer. Det var vinduer, der var hængslet i siderne, og netop omkring dette tidspunkt blev det et lovkrav, at mindst ét vindue i hvert opholdsrum skulle være oplukkeligt på grund af brandfare. Længen var indrettet med tre stuer med bræddegulv samt bilæggerovn og skorsten, køkken og bryggers med indmuret bryggerkedel. Stuehuset var mod nord flankeret af en længe på 8 fag, 20 alen lang og 9¾ alen bred. Gården havde to gennemkørselsporte, den ene lå i nordlængen, hvorfra der var adgang til markerne. Ellers var længen indrettet med lo og pløjeskur/vognport. Den sydlige længe med hovedadgangsvejen fra landevejen til gårdspladsen rummede lade, kornkammer samt tørve- og huggehus. Der var loft over de 4 fag. Den 19 fag lange vestlænge, 46 alen lang og 8½ alen bred, havde ligeledes loft over 4 fag og rummede lo, lade og stald. Længen vendte ud mod landevejen. Den stråtækte møllegård med hovedindkørslen i den sydlige længe. Selve møllehjulet er skjult af en senere opført lav halvtagsbygning, slutningen af tallet. Tegning af ukendt kunster. Foto Roskilde Museum.

3 66 ROMU 2009 Haraldsborg Mølle møllen til selveje. 8 Møllen havde et jordtilliggende på i alt 15 tdr. land, der lå nord og nordøst for gården. Heraf dyrkedes de 12 tdr. som agerjord, mens 3 tdr. omkring møllen og langs fjorden lå hen som eng. I Sterms topografiske beskrivelse af Københavns amt fra 1834 opregnes husdyrholdet på Haraldsborg Mølle til to heste, fire køer og fire får. Om møllen skriver Sterm videre: Den har stadigt Vand, hvilket fordetmeste kommer fra Apothekerkilden [dvs. Klosterkilden] i Apothekervænget ved Roeskilde. Den maler 6 Skpr. Sæd i Timen og 1200 Tdr. aarligen, hvoraf 100 Tdr. sigtes, der betales med 5 Mk. pr Tdr.; af den grovmalede Sæd erlægges den sædvanlige Told. Mølleskylden er 4 Tdr., men efter Indberetningen fra Stedet selv 8 Tdr. upriv. Hrtk. Den herskabelige Afgivt er aarligen 8 Tdr. Byg, som betales efter hvert Aars Capitelstart. De kongelige Skatter udgjøre omtrent 100 Rbd. aarligen og Commune- og andre Afgivter 20 Rbd 9 Af udskiftningskortet fra 1805 fremgår det, at møllen hørte under Duebrødre Kloster, og at den på udskiftningstidspunktet var fæstet af Iver Iversen. Hans navn er senere overstreget og erstattet med efterfølgeren Jørgen Pedersens navn. Kort- og Matrikelstyrelsen. Møllehuset på 5 fag lå i stuehusets sydlige forlængelse. Ved gavlen sad det store vandhjul på en solid egetræsakse, og indvendigt kamhjulet/ gravhjulet. Vandet førtes frem til vandhjulet ad en træslidske, Vandkanal og Skur [malekarm] over Vandhjulet. Møllen var en typisk kornmølle med tre kværne, en skallekværn og en melkværn på hver 8 kvarters diameter (ca. 125 cm) samt en grynkværn på 7 kvarters diameter (ca. 110 cm). Derudover opføres i brandtaksationerne en sigte samt en sækkevinde, dvs. et hejseværk, der hejser kornet op fra undermølle til kværnloft. Haraldsborg Mølle, der lå i Sankt Ibs sogn, hørte i tallet under stiftelsen Duebrødre Kloster i Roskilde. Klosteret ejede adskillige gårde med jordtilliggender, som fæstedes ud således også Haraldsborg Mølle, der var i såkaldt simpel fæste. Først i 1873 overgik Møllere på stedet Om personerne på maleriet kan vi kun gætte. Men vi ved, at møllen på det tidspunkt, hvor J.P. Møller udførte maleriet, var bortfæstet til den 36-årige møller Jørgen Pedersen ( ). Måske er det mølleren selv, der står i døråbningen ind til kværnloftet. Jørgen Pedersen havde tidligere været karl hos møller Hauerberg på en af byens vindmøller ved Ringstedvej, men da Haraldsborg Mølle blev ledig, overtog han i 1812 fæstet samtidig med, at han indgik ægteskab med enken på stedet, Sidse Helene Nielsdatter. Gennem fæsteprotokoller og kirkebøgerne for Sankt Ibs og Sankt Jørgensbjerg sogne fra slutningen af 1700-tallet og frem kan man se, hvordan møllen har fulgt en og samme slægt dog ikke altid i lige linje fra far til søn. Det er nemlig en fortælling om enkers ægteskaber med stedets nye møllere. Det kan synes fremmedartet for os i dag et arrangeret ægteskab, der dengang var et almindeligt vilkår betinget af de sociale forhold. Således kom Sidse Nielsdatters første mand, Iver Iversen, til møllen i 1794, 37 år gammel, gennem ægteskab med Ane Cathrine Pedersdatter 10, enke efter den tidligere møller Jens Jørgensen, der var død få måneder inden. 11 Da Ane Cathrine 35 år gammel døde i barselsseng året efter 12, giftede Iver Iversen sig efter kun få måneder

4 68 ROMU 2009 Haraldsborg Mølle Det fornemme renæssancekrus i sølv stammer fra Haraldsborg Mølle, hvor det har været i slægtens eje siden Iver Iversen i 1794 blev møller på stedet. Foto John Hart, Roskilde Museum. som enkemand med den 20-årige Sidse. Ægteparret fik to sønner og to døtre. Den yngste søn, Niels, blev døbt i Sankt Ibs Kirke den 18. maj 1807, i øvrigt det tredjesidste barn, der blev døbt, inden den ophørte som kirke i 1808; herefter blev de kirkelige handlinger foretaget i Sankt Jørgensbjerg Kirke. Ægteskabet varede til 1812, hvor Iver Iversen døde i april måned. Få måneder senere - i juli - blev det i kirkebogen bekendtgjort, at enken agtede at gifte sig med ungkarl og møllerkarl Jørgen Pedersen fæster på møllen på det tidspunkt, J.P. Møller malede. Ægteskabet fandt sted i oktober måned 1812, men først 2 år senere blev fæstekontrakten indgået med Duebrødre Kloster. 13 Sidse blev for anden gang enke i 1834, da Jørgen Pedersen døde. Af hendes børn blev det sønnen Iver Jørgensen (f. 1816), der overtog møllen. Han giftede sig i 1840 med en 20-årig møllerdatter fra den velstående Værebro nedre Mølle i Jyllinge sogn, Gunild Helene Larsdatter. 14 Hun var i øvrigt en datter af Ivers halvsøster, Ane Cathrine Iversdatter og altså hans halvniece. 15 På Roskilde Museum findes Gunild Helenes konfirmationsdragt fra o Ifølge familietraditionen bar hun den dog ikke ved sit bryllup, men var klædt i en sort silkekjole, da hun skulle giftes til byen. 16 Fra brylluppet stammer i øvrigt et fint broderet kniplingslommetørklæde. Ægteskabet varede i 23 år, og efter Iver Jørgensens død i 1863 drev hun møllen videre en halv snes år med en bestyrer, hvorefter møller Frederik Madsen fra Svogerslev købte møllen som selveje. Samtidigt giftede han sig med møllegårdens datter, den 17-årige Ane Cathrine Helene. Ud over Gunild Helenes dragt findes på museet et lågkrus af sølv, et gammelt familiearvestykke fra møllen. Kruset er et smukt renæssancestykke fra 1600-tallet. I låget er indsat en forgyldt medalje med motiver fra biblen. Indvendigt er kanden forsynet med små knopper, såkaldte pæle, der angav, hvor meget hver enkelt gæst måtte drikke. Det er lavet af Odensemesteren Jacob Clausen, der virkede fra 1634 til På krusets låg er navnene Jens Pedersen Dorph - Sara Nielsdatter Dorph 1692 graveret. Hvem dette ægtepar er, ved vi ikke. Lokal interesse for Roskilde får kruset først, da Iver Iversen bragte det med sig til Haraldsborg Mølle. Igennem generationer har det været i slægtens eje, indtil det i 1949 blev erhvervet af Roskilde Museum. 17 Haraldsborg Banke Navnet Haraldsborg har møllen som nævnt efter det fæstningsværk, som på stedet blev opført som et forsvar af Roskildes havn under Harald Kesja, kong Erik Ejegods søn, i 1120 erne. Borgens levetid blev kort. Den blev i 1133 indtaget af Haralds bror, Erik Emune, og ødelagt. Først senere i middelalderen rejstes et nyt Haraldsborg, en kongelig lensgård, der dog blev ødelagt under Grevens Fejde i Af bygningerne er der intet tilbage, men slotsbanken markerede sig endnu i begyndelsen af 1800-tallet bag møllen, og endda meget markant skal vi tro maleriet. Men det er et romantisk billede, Møller har malet, stemningen er næsten sydlandsk med et strøg af pittoresk forfald. Alt ånder fred og idyl, man passer sin dont, en enkelt due flakser over taget, og røgen stiger op fra skorstenen. Bag gården hæver terrænet sig dramatisk op imod den gamle borgbanke, der er bevokset af træer nærmest en skov, der synes næsten lige så gammel som kongens borg. Nøgtern set har banken næppe været så markant og har heller ikke været bevokset, men indgået som ager- eller græsningsjord for gårdens dyr. Det er dog ikke tilfældigt, at Møller har valgt at inddrage resterne af Haraldsborg, for i tiden var der en voksende national interesse, også blandt kunstmalere, der blandt andet betød, at man opsøgte og anvendte historiske lokaliteter i landskabet. Toldekop i kobber fra Haraldsborg Mølle. Bønderne betalte ikke med rede penge, når de fik malet korn. Som betaling måtte mølleren udtage 1/18 af kornet, inden det blev malet. Dertil havde han en toldekop, der kunne rumme 1/18 skæppe, dvs. ca. 1 liter. Af hver skæppe udtog mølleren et strøget mål med toldekoppen. For at være gyldigt skulle den have justervæsenets stempel, dvs. Christian 5.s navnetræk. Foto Bjørn Christensen, Roskilde Museum.

5 70 ROMU 2009 Haraldsborg Mølle Haraldsborgskatten fra 1130 erne kom for dagens lys ad flere omgange i løbet af 1800-tallet. Foto Nationalmuseet. vedbanken løb den Aae, som drev Møllen og dannede Slotsgraven omkring den høieste Banke. Denne Grøvt er nu over 7 Alen opfyldt, uden at man synderligen kan mærke, at Hovedbanken har taget af. Man skulle derfor troe, at den ogsaa paa denne Side har været steil. 18 Behrmann skriver videre, at Den nuværende Eier af Møllen og disse Borgbanker, Jørgen Pedersen, viser venskabeligen Enhver disse Jordlevninger, selv om der ikke er andre Ruiner at finde, end enkelte Muurbrokker. 19 Der skulle dog ikke gå mange år, før der ved nedbrydning og pløjning af banken fremkom dele af en fornem skat, der må være nedgravet i de urolige tider i 1130 erne, for i 1841 dukkede et fornemt nadversæt, alterkalk og -disk i forgyldt sølv, op. Hovedparten af skatten så dog først dagens lys i Ved den lejlighed fremkom bl.a. en forgyldt drikkeskål af sølv, et forgyldt sølvlåg, dele af et skrin samt ikke mindre end 628 mønter. Seneste fund blev gjort i 1896, hvor en karl ved pløjning fik en fingerring af guld på harven. I tilknytning til det kongelige gods lå på dette sted allerede i middelalderen en mølle. Den omtales første gang i et dokument fra 1295, da Erik Menved skænkede vore Jorder ved vor fornævnte Stad, hvilke Jorder kaldes Kongshegnet med Møllen liggende sammesteds nær ved Haraldsborg til nonnerne i Sankt Agnes Kloster i Roskilde. 20 Også på det ældste kort over Roskilde, Resens kort fra 1677, er Haraldsborg Mølle indtegnet og omtalt. Blot året før maleriet blev til, udgav Heinrich Behrmann, der var lærer ved katedralskolen i Roskilde, en beskrivelse af Roskilde købstad, hvor også møllens beliggenhed og det middelalderlige Haraldsborg omtales. Af disse [borgbankerne] er den lige nordlig for Møllen den høieste og den største i Omkreds. Den har været meget steil, som man især kan see endnu paa den Side, hvor den støder til Fjorden; skjøndt den med Tiden ogsaa der maa være bleven skraaere. På den østlige og nordlige Side af samme seer man endnu Resten af nogle mindre Høie. Imellem disse og Ho- Møllen brænder I dag er der intet tilbage af Haraldsborg Mølle. Frederik og Ane Cathrine Madsen blev det sidste rigtige møllerpar på stedet. Langfredag den 9. april 1909 nedbrændte mølle og møllegård totalt i løbet af ganske kort tid. Kun en uge efter at Hans Hansen fra Glim havde overtaget møllen. Ilden opstod på høloftet i stalden i den vestlige længe og bredte sig hurtigt til resten af gården. Det lykkedes at få reddet de fleste af dyrene, men alt bohave indebrændte. Ved de efterfølgende omfattende politiafhøringer 21 kom det frem, at ilden var blevet påsat af en 15-årig tjenestedreng, Hans, der var utilfreds med at være i sin plads. Om morgenen var han blevet sat i rette af sin husbond. Drengen,

6 72 ROMU 2009 Haraldsborg Mølle Kun det vanddrukne egetræsmøllehjul blev ikke ædt af ilden ved branden i Et par år stod det tilbage som et trist minde. Tegning af Jacob Kornerup, Foto Roskilde Museum. der under forhøret betegnes som en skikkelig og god Dreng, men sygelig og noget tilbage i flere Henseender, tog sig det nært, og efter Middag tog han den Beslutning at hævne sig paa Husbonden ved at brænde Møllen af [ ] han tog da et ca. 4 Tommer højt Stearinlys inde fra sit Kammer, og da han havde hjulpet Husbonden med at fodre Kreaturerne, anbragte han, lidt efter at Husbonden var taget til Roskilde Lyset inde paa Loftet over Fodergangen. 22 Møllen brændte ned til grunden og blev ikke genopført. I 1910 opførtes på møllens jorder Haraldsborg Husholdningsskole, der i 1956 blev købt af Roskilde Kommune og omdannet til plejehjem og er i dag et psykiatrisk bocenter. Men Haraldsborg hedder det stadig som en erindring om den middelalderlige kongeborg og en 600 år gammel mølle. J.P. Møller: Roskilde Domkirke og Kapelsmøllen, Roskilde Museum. 10 år efter sit besøg på Haraldsborg Mølle var J.P. Møller atter i Roskilde. Denne gang var det den monumentale domkirke, der var i centrum. I forgrunden ligger en anden af byens kendte og ofte malede møller, Kapelsmøllen, der indtil 1905 lå ved krydset Sankt Hans Gade/Sankt Clara Vej. Foto Roskilde Museum.

7 74 ROMU 2009 Haraldsborg Mølle Noter 1. Maleriet er erhvervet den på Bruun Rasmussens Kunstauktioner, kat. nr. 950/602. Maleriet har inv. nr. 2440X1. 2. S. Sterm: Statistisk-topographisk Beskrivelse over Københavns Amt. Kjøbenhavn 1834, s Møllen er en Vandmølle, der drives med Overfaldsvand ved et Hjul af 6 Alens Diameter se S. Sterm: Statistisk-topographisk Beskrivelse over Københavns Amt. Kjøbenhavn 1834, s Theodor Gliemann: Geographiskstatistisk beskrivelse over Kongeriget Danmark, 1821, s Venligst meddelt af museumsinspektør Søren Moses. N.V. Brøndegaard: Folk og flora, 1987, bd. 4, s. 85 ff. 6. Brandtaksation 1806, rulle 1140, , forsikringsnr. 85/18, s Brandtaksation 1840, rulle 1141, forsikringsnr. 317/3. Landsarkivet for Sjælland. 7. Brandtaksation 1840, rulle 1141, forsikringsnr. 317/3. Landsarkivet for Sjælland. 8. Fanny Fang: Haraldsborg Mølle. Jul i Roskilde 1948 s S. Sterm: Statistisk-topographisk Beskrivelse over Københavns Amt. Kjøbenhavn 1834, s. 320 f. 10. Kirkebog for Sankt Ibs sogn, gift 21. oktober 1794, se under 11. juli Kirkebog for Sankt Ibs sogn, 7. april 1794 blev Jens Jørgensen begravet 37 år gammel. J. Jørgensen fik fæstekontrakt med Duebrødre Kloster i 1786 efter sin far Jørgen Jensen. Duebrødre Kloster Gods, fæsteprotokol , s Kirkebog for Sankt Ibs sogn, 25. august Kirkebog for Sankt Jørgensbjerg sogn, begravet 30. april 1812, død 24. april. Ægteskab bekendtgjort 23. juli 1812, gift 31. oktober Duebrødre Kloster Gods, fæsteprotokol , s Kirkebogen for Jyllinge sogn 1840, ægteskabet indgået Iflg. folketællingen for Jyllinge sogn 1834 boede på Værebro nedre Mølle fire af Iver Jørgensens voksne halv- og helsøskende 16. Fanny Fang: Haraldsborg Mølle. Jul i Roskilde 1948 s Niels A. Christiansen: Drikkekanden fra Haraldsborg. Fra Roskilde Museum 1949, s. 9 f. 18. Heinrich Behrmann: Grundrids til en historisk-topografisk Beskrivelse af det gamle Konge- og Bispesæde Roeskilde, 1832, s Heinrich Behrmann: Grundrids til en historisk-topografisk Beskrivelse af det gamle Kongeog Bispesæde Roeskilde, 1832, s Danmarks Riges Breve 2, IV nr Rikke Agnete Olsen: Voldsteder i Roskilde. I: Historisk årbog fra Roskilde amt 986, s Retsbetjente, Lejre herred, Politiprotokol , sag 49/1909, s. 201 ff. 22. Roskilde Avis

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum

Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN. * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum 1 Bodil Brændstrup FRANZEN-TRILOGIEN * Frederik * Kære Tipoldefar * Himlen over Børglum Forlaget BB-KULTUR 2013 2 Copyright: Bodil Brændstrup ISBN 978-87-92485-45-8 (CD-rom-udgave) ISBN 978-87-92485-46-5

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

MODEL TIL BILLEDANALYSE

MODEL TIL BILLEDANALYSE MODEL TIL BILLEDANALYSE Beskæring: Hvad har man valgt at vise? Hvad kan man se indenfor rammen? Fylder motivet hele billedet ud til rammen? Synes motivet at sprænge ud over rammens grænser? Hvad har fået

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for Gaard nr. 5 - Nedrevet Gårdens navn Matr.nr. (1809) Intet navn fundet 5, Frenderup By Areal (1809) Hovedparcel = 591.500 alen 2 4 moseparceller på tilsammen = 39.460 alen 2 Samlet areal = 630.960 alen

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013

Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 1 Sag nr. 12/13699 Tobøl d 26.05.2013 Da sagen nu skal gå om, vil vi udover vores første ansøgning, med de gener, ulemper og groft krænkelse af privatlivets fred, som vi har af vejens brugere, gerne komme

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan.

Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. Til læreren Sådan kan I arbejde Læsning af teksten Læs højt for klassen, mens eleverne har teksten foran sig. Lad dem evt. selv læse ord eller sætninger, hvor de kan. På de følgende sider finder du oplæg

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550

Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter

Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Ane F10 og F11 Jørgen Madsen og Juliane Marie Hansdatter Jørgen blev født 25 feb 1825 på Fladbjerg i Snøde på Langeland, Svendborg amt, søn af husfæster Mads Christiansen(1773-1829) og hustru Kirsten Rasmusdatter(1794-1832)

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m

komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter L æ r m e r e o m L æ r m e r e o m komposition GRATIS GUIDE På under 15 minutter Introduktion 2 Altid et hovedmotiv 3 Ti tredjedele (two thirds) 4 Det gyldne snit 5 Forgrund, mellemstykke og baggrund 6 Diagonaler 7 Sidekomposition

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling Omkring 150 gæster indfandt sig til fernisering og åbningsarrangement på Efterårsudstillingen på Hirtshals Fyr. Kunstudvalget

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

Matr.nr. 13-b - V. Egede By

Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. 13-b - V. Egede By Matr.nr. (1808) Status (1808) 1808: Matr.nr. 13-b, Vester Egede Fæstehus med jord Ejer: Gisselfeld Kloster Jordareal 1808: 19.640 Alen 2 = 7.700 m 2 1950: Ca. 7 ha. 2015: 1.399

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...

Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ... Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret

Læs mere

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt

Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Valdemar blev født 1 dec 1881 på Stabjerggård i Årslev, Sorø amt, som yngst i en søskendeflok på 4, han var søn af gårdmand Niels Hansen

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Drejebog. til. Jagtstien rundt

Drejebog. til. Jagtstien rundt Drejebog til Jagtstien rundt Booking af de mange tilbud i "Børn, natur og bevægelse" sker til Fælleskontoret på Myrthuegård. Læs mere om dine muligheder for booking på hjemmesiden www.bnb.esbjergkommune.sk

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN Rørvig tirsdag 7. juni 2016 / side 1 af 6 TIL HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN OG BORGMESTER THOMAS ADELSKOV I anledning af Deres Majestæts besøg i Odsherred Kommune den 5. og 6. september 2016 tillader bevaringsforeningen

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

LAURSEN VOLDBY. Voldby Kirke midt i landsbyen

LAURSEN VOLDBY. Voldby Kirke midt i landsbyen LAURSEN VOLDBY Mit slægtsnavn Laursen betyder Laurs søn. Det er først sent videregivet som slægtsnavn til min farfar, men dets oprindelse skal søges i den østjyske landsby Voldby - som lige så godt kunne

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere