Svendborg Erhvervsskole har i 2009 med midler fra LBR kørt et pilotprojekt, målrettet unge der har svært ved at fastholdes i uddannelse/arbejde.

Transkript

1 FREMTIDSKLASSEN Unge-Indsats afklaring og opkvalificering til en erhvervsuddannelse eller ordinært arbejde. Svendborg Erhvervsskole har i 2009 med midler fra LBR kørt et pilotprojekt, målrettet unge der har svært ved at fastholdes i uddannelse/arbejde. Formålet med projektet er, at deltagerne udsluses til ordinær uddannelse, beskæftigelse eller afklares i de tilfælde hvor der fremkommer massive problemer. dette i samarbejde mellem Erhvervsskolen, Jobcenter Svendborg og UU-vejledningen. De centrale elementer i projektet er udformning af kontrakter mellem deltageren og mentor om de mål der skal nås. Samarbejde mellem samtlige afdelinger på erhvervsskolen. Registrering af resultatet af projektet, således disse kan følges i 3 mdr. Udvikle pædagogiske metoder til motivation og fastholdelse i fremtidig uddannelse/arbejdsforhold. Projektet slutter med midler fra LBR d Svendborg Erhvervsskole fortsætter klassen. De erfaringer vi har fået danner grundlag for den selvbærende klasse. Dorthe I. Bang

2 INDHOLD. MÅLGRUPPEN 2 KOMPETENCER 4 1. Boglige 2. Sociale 3. Almene MENTOR 10 HVEDAGEN I FREMTIDSKLASSEN 13 LÆRINGSSTILE pædagogisk profil TEMAER Mig og Samfundet 2. Mig og min økonomi. 3. Sundhed og livsstil 4. Mig og arbejdsmarkedet 5. Praksis nær undervisning SAMARBEJDSPARTNERE 19 MÅLTAL OG RESULTATER 21 KONKLUSION 23 BILAGT Dias til oplæg pædagogisk indslag Dias oplæg til oplæg jagten på de 95 % 1

3 MÅLGRUPPEN Målgruppen: Unge mellem 18 og 29 år. Unge der er svære at fastholde i uddannelse eller beskæftigelse. Primær matchgruppe 3 Målgruppen for 2009 Gennemsnitsalderen for deltagerne i 2009 var 23 år. 85 % er unge mænd af dansk herkomst. Der er visiteret 8 fra matchgruppe 4 hvoraf de 2 har helbredsmæssige problemer. De øvrige har domme og misbrug. Målgruppen i 2010 har ændret sig. Overvejende unge danske mænd/drenge af dansk herkomst. Gennemsnitsalderen er den samme som i % kommer med en skolegang fra heldagsskoler er andre specialskoler. 25 % af eleverne er opvokset i plejefamilier eller institutioner. 75 % har aldrig haft nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet, de har hele livet haft en tilknytning til det offentlige system. 25 % har haft periferisk tilknytning til arbejdsmarkedet som ufaglærte. Kendetegnede for de 50 % er at alle har følelsesmæssige forstyrrelser. Generelt om målgruppen: Unge der er flyttet hjemmefra i en meget tidlig alder år. Unge uden nogen form for netværk. Unge der her stor mistro til voksne systemer. Unge med kaos omkring økonomi, boligforhold og almene kompetencer. Unge der har svært ved at koncentrere sig. Unge der har en dårlig hukommelse (en stor del grundet tidligt misbrug eller psykiske problemer). En stor del af gruppen 75 % er nået til et punkt i deres liv, hvor de gerne vil noget andet have struktur og tydelighed omkring de handlinger der er nødvendig, for at få energi til at gennemføre en uddannelse. Da alle har stor mistro til voksne mennesker, har det taget ca. 1 måned at få skabt tillid. Det har været nødvendigt for at kunne coache dem til en aktiv adfærd. 2

4 Det er kendetegnende at forældrene har givet op på et tidspunkt, hvor de unge har haft brug for omsorg og retningslinjer. De unge har derfor tidligt haft kontakt til det offentlige system hvilket præger dem. TAL FRA PSYKIATRI FONDEN Den målgruppe vi stifter bekendtskab med, passer godt med de tal psykiatri fonden viser omkring sårbare unge i ungdomsuddannelserne. Der ligger store udfordringer både for skolerne og den unge. Depressivitet, tristhed og selvmordstanker ca. 50 % Ud af disse 50 % har: Ca. 25 % angstproblematikker. Ca. 10 % selvværdsproblemer og ensomhed. Ca. 10 % stress og forventningspres. Ca. 5 % psykiatrinære problemstillinger. Årsagerne er: Problemer i familien. Kriser. rapport Jeg kommer heller ikke i dag. De 5 % med psykiatrinære problemstillinger møder vi sjældent se resultater. Dette skyldes et godt samarbejde med Jobcentret. Hvis vi møder dem bliver de tilbagevisiteret til et tilbud der kan udrede dem. 3

5 KOMPETENCER. Deltagerne får løbende redskaber til at udvikle: Boglige kompetencer brug af tests Sociale kompetencer Almene kompetencer. BOGLIGE KOMPETENCER: Evaluering af brugen af tests i Fremtidsklassen I fremtidsklassen har vi brugt tests i dansk, engelsk og talforståelse for at afdække, hvilke faglige niveauer eleverne befinder sig på. Testene er udviklet af Erhvervsskolernes Forlag og foregår elektronisk, hvor resultaterne fremkommer med det samme. Testene varer en time hver. Når testen er taget, får man et resultat samt en oversigt over, hvor høj en score eleven har i div. faglige områder, fra et E til A-niveau, hvor A er det højeste. I oversigten fremgår resultaterne fra forskellige faglige delområder, såsom f.eks. procentregning, ordkendskab, ordforråd m.v. Mange af eleverne har en brudt skolegang bag sig og kender derfor ikke deres faglige niveau og har måske ikke afsluttet folkeskolens afgangseksamen. Derfor har vi inddraget testene. Formålet er desuden at stille skarpt på at afdække, hvor de faglige huller er og hvilket niveau eleven efterfølgende skal undervises på. Ved at bruge dette afklaringsværktøj mener vi desuden, at vi bliver bedre klædt på til at vejlede dem. For at opretholde motivation er niveauindplaceringen meget vigtig, da de fleste af eleverne har haft nok nederlag i skolen og den rigtige indplacering kan være udgangspunktet fra kommende faglige succeser. Erfaringerne med testene er rigtig gode og de bliver tilbudte, når eleverne er klar til det. For nogle af eleverne skal der gå lidt tid, inden de mentalt tør tage testen. Nogle frygter nemlig nederlaget og andre skal være fortrolige med omgivelserne, inden de har mod på tage testene. Typisk kan der gå et par uger. For os er det vigtigt, at motivationen og trygheden er til stede, da resultaterne ellers vil blive fejlagtige. Når eleverne så har taget testene, bliver de ofte overraskede over, at de fagligt er bedre end forventet. Det hjælper på selvtilliden og motivationen. I de tilfælde, hvor de opdager, at de er dårligere end forventet, kan vi så gå ind og undersøge, hvad årsagen er og på den måde få det gjort konstruktivt. Uanset, hvad resultatet er, vil eleven rykke sig og vi har et konkret værktøj at vejlede og undervise ud fra. 4

6 SOCIALE KOMPETENCER: I Fremtidsklassen har vi arbejdet med de sociale færdigheder. Mange af eleverne er meget tilbageholdende i sociale sammenhæng. 5

7 Det giver en adfærd der ofte kan opfattes som doven eller lad. Eleven har derfor på et tidligt tidspunkt fået dette prædikat. Elevens generthed kan i nogle tilfælde udvikle sig til social fobi og i værste fald et socialt handicap. De der er klar til det, får tilbudt en personlighedstest. Resultatet gennemgås med mentor eller anden voksen person. Eleven kan nu sammen med mentor/underviser arbejde struktureret på at være på. Der indlægges øvelser så som at gå i kantinen, herefter selv kontakte studievejleder og endelig opøve i teamarbejde. Eleverne fremlægger enten i grupper eller individuelt et givet eller selvvalgt tema for hele klassen. De får feet-back, hvor det er udviklingen der fremhæves. Resultatet har været at: De har bevæget sig mod større åbenhed og mod. De har fået en større forståelse omkring valg og handlinger. De er begyndt at tage ansvar, er blevet reflekterende og udviser et større selvværd. At navigerer i et fællesskab. Der bruges tid på at ændre adfærd omkring: Omgangstone, Tage ansvar for egne handlinger Opøve kommunikation. De unge har ingen læring omkring ovenstående, dette er problematisk set i forhold til samtaler i det offentlige rum. Det er vigtigt at undervisere og mentor sætter grænser op, for hvilken omgangstone der findes acceptabel. Gennem øvelser har en stor del set at, de signaler der sendes gennem adfærden har en voldsom effekt. Der har været arbejdet en del med de 3 P`er 6

8 Mange af eleverne gør sig sårbare ved ikke at have det filter, hvor de er i stand til at skelne mellem det privat og personlige rum. De redskaber de har fået skulle gerne gøre, at de kan reflektere omkring deres adfærd både den kropslige og den verbale. ALMENE KOMPETENCER: I Fremtidsklassen bruger vi scorekort. Deltageren får kortet udleveret hvorefter det udfyldes ud fra egen opfattelse. Gennem scorekort arbejdes der med følgende: Engagement Samarbejdsvillighed Kommunikation Koncentration Hjælpsomhed Orden Personlig fremtræden Stabilitet. Der evalueres hver måned, scoren skulle gerne blive højere. Kortene tager udgangspunkt for synlige målsætninger og ændring af de aftaler (kontrakt) der er udarbejdet. Metoden giver mulighed for at samtale om de scorer der er uenighed om. 7

9 Kendetegnede for deltagerne er at de scorer sig højere en fakta er. De punkter der er svære for dem er kommunikation, koncentration, hjælpsomhed og stabilitet. Engagement kan de hvis, der er interesseret for emnet. RESULTATER: Gennem strukturerede opgaver, der tager udgangspunkt i egnen interesser viser det sig at de i nogen grad kan vise koncentration og engagement. De oplever ligeledes at det er nødvendigt med stabilitet for at kunne være med i løsningen af opgaverne. Der er en rimelig god selvjustits i grupperne. De deltagere der er meget ustabile ønskes ikke i grupper med en høj stabilitet. Gennem fremlæggelser opøves kommunikation. Det er kendetegnende for gruppen at deres ordforråd og nuancer er mangelfulde. Ligeledes bruges der meget slang af mindre pæn karakter. Almene kompetencer har også handlet om de ting der rør sig i samfundet, også på den kulturelle side. Har besøgt Aros og været på Steno museet i Århus Eleverne var yders skeptiske, men da vi havde guider viste det sig at interessen var stor. De arrangementer der har været ud af huset, har givet eleverne oplevelser som de ellers ikke ville få. Ligeledes har det været grænseoverskridende for dem at skulle i rum med mennesker de ikke selv havde valgt. For nogle var/er det grænseoverskridende at være i offentligt rum. Det er tydeligt at en stor del af eleverne har problemer med uforudsete hændelser eller ændringer i deres hverdag. Den barriere gør at de har svært ved at navigerer, gennemfører et forløb eller turde flytte sig. Gennem øvelser og personlig udvikling forsøges at bryde denne barriere. 8

10 MENTOR Opgaver: Tilstede hver dag. Løbende samtaler. Afhjælpe med praktiske opgaver. Den støttende samtale. Bisidder ved den svære samtale. Vejleder omkring problematikker. Rådgiver omkring problematikker. Underviser minimum 4-6 timer om ugen. Mentor i Fremtidsklassen har primært en social faglig opgave omkring eleven. Den boglige mentorfunktion varetages primært af undervisere der er tilknyttet klassen. Det er vigtigt at den unge får et tillidsforhold til mentor, således årsagerne til fravær og ustabilitet kortlægges. I det øjeblik årsagen er kortlagt kan der arbejdes målrettet med stabiliteten. Ikke kun i uddannelsessammenhæng om også omkring den unges adfærd, daglige gøremål og give dem værktøjer hertil. Udfordringer. 9

11 Tvivl om den unges signaler. Hvor går grænsen mellem det terapeutiske og det pædagogiske? Forskellige holdninger blandt kollegaer til den støttende indsats. Tvivl om den unges signaler. Den unge sender ofte modstridende signaler, kan virke følelseskold og afstumpet i sin adfærd. Den unge kan ligeledes virke opstemt eller uengageret. Den unge kan ustråle tristhed og have en destruktiv tankegang Når jeg får kendskab til den unge, viser det sig at der er store interessekonflikter i den unges liv. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er en årsag til at de er i et støttende forløb. Grænsen mellem det terapeutiske og pædagogiske. De pædagogiske værktøjer som mentor bruger gennem den støttende samtale, gør at der ofte opstår en gråzone, hvor det er vigtigt at mentor kender sine beføjelser og respekterer de relationer der er til den unge. Ofte opleves det at den unge gennem samtalen giver udtryk for svære problematikker. Her er det vigtigt at mentor rådgiver og gerne er bisidder i det system der har ekspertisen. Ekspertisen skal bruges hvis mentor har fornemmelse af at der er skjulte diagnoser, f.eks. seksuelle krænkelser eller svære misbrugsproblemer. Den unge kan godt være i Fremtidsklassen sideløbende med en behandling. Hverdagen tilrettelægges i samarbejde med behandleren. Den unges interessekonflikt. Venner Mønstre Skolen Ændring af mønstre. Den unge skal opøve refleksion for at kunne håndterer denne konflikt. Den unge kan have en motivation for at komme i skole. Venner og gamle mønstre motiverer til ikke at opøve den stabilitet der skal til for at gennemfører en uddannelsesforløb. Den støttende samtale. 10

12 For at nå målet er det vigtigt at kontakten er etableret. Mentor skal gøre sig klart, at den unge ikke er i stand til at sætte sig mål før processen er i gang og formålet med samtalen er etableret. Ofte må mentor reflekterer over hvorfor formålet med samtalen ikke kan etableres. I mange tilfælde er det en manglende nysgerrighed eller anerkendelse der blokerer for den fælles forståelse. Det er vigtigt at mentor ikke bliver formynderisk eller belærende. MANGLER BILLEDE 11

13 HVERDAGEN I FREMTIDSKLASSEN. Eleverne møder hver dag kokken og har mellem 4 og 6 lektioner. De dage hvor der er 6 lektioner, indlægges der ofte en aktivitet ud af skolen dette kan være en guidet gåtur i lokalområdet. Det er vigtigt at der er få undervisere tilknyttet klassen. Hver dag starter med fælles morgenmad. Hvilket betyder at der er mulighed for at opøve smalltalk og orienterer om dagens program. (Se tema) De fleste dage ser eleverne og underviseren TV avisen fra aftenen i forvejen. Den første lektion indeholder disse elementer. Det giver mentor mulighed for at kontakte de elever med sort fraværd eller andre problemer, således at muligheden for kortlægning af fraværd skel. De øvrige lektioner indeholder ofte et tema som er relateret til elevernes egne interesser. Underviserne gør gennem forberedelser temaet så uddannelsesrelevant som muligt. Der er skemalagte lektioner hvor idræt og livsstil indgår. Der er skemalagte lektioner med IT hvor eleverne opøver almene brugerrelevante kompetencer. Eleverne følger de regler der er for eleverne på Svendborg Erhvervsskole. 12

14 LÆRINGSSTILE Læringsstile bygger på den anskuelse, at vi er mest motiverede og præsenterer bedst når vi beskæftiger os med noget, som vi finder glæde ved og har succes med. Ovenstående er en tese. At arbejde og være bevidste om hvilken læringsstil der passer til vor målgruppe er en udfordring. Det kræver at vi kender: Vor egen læringsstil. Elevens forskellige intelligenser. Vi oplever ofte eleverne sige Det giver ingen mening. Det er vigtigt for undervisere i Fremtidsklassen hele tiden at have for øje Hvad giver mening for dig? De opgaver hvor eleverne selv har været med til at sætte de overordnede rammer, eller fundet et emne indenfor givet oplæg, er her hvor det bedste resultater fremkommer. Udover at forstå de læringsstile som eleverne har, er det ligeledes vigtigt at arbejde med om den læringsstil derl er hensigtsmæssig i skolemiljøet. Gøre eleven bevidst om: Det hensigtsmæssige i den læringsstil de har. Passer læringsstilen til det rum de er i. Når arbejdet ikke lykkedes skyldes det muligvis den læringsstil de har. Acceptere andre læringsstile. Det er vigtigt at underviseren: Er bevidst om egen læringsstil. Er opmærksom på at udvikle andre læringsstile. Bruger de forskellige læringsstil i undervisningen. 13

15 I klassen har nogle elever en læringsstil hvor de arbejder bedst med musik og facebook i baggrunden. Det kan provokere dem der arbejder bedst i ro og ordentlighed. Nogle elever har det bedst med at forberede sin opgave ved at gå en tur for at få tankerne struktureret. Det kan provokere dem der har det bedst med at gennemgå hele opgaven inden de går i gang. De kan opleve at de andre ikke laver noget. Som underviser er udfordringen at: Udfordre til forståelse. Udfordre til at opøve læringsstile, der giver mulighed for at udvikle andre læringsstile der er tilpasset et skolemiljø. Accepterer at nogle elever kun kan arbejde i det rum som er deres læringsstil. Gruppearbejde er en stor udfordring i Fremtidsklassen, det kan naturligvis skyldes at eleverne alle har ens læringsstile. Det kan også skyldes at eleverne har svært ved at være reflektoriske, en evne de aldrig har opøvet. Det er vigtigt at underviser får forståelse for at eleverne er ubevidst om egen læringsstil, og at den baggrund de kommer med ikke er udviklet omkring refleksion og abstrakt forståelse. Nogle af eleverne kan udfordres til at opøve ovenstående, mens andre ikke er i stand til dette og derfor skal arbejde alene. Da Fremtidsklassen skal udfordre og udvikle unge sårbare unge til uddannelse eller job, må undervisningen tilrettelægges således at de forskellige læringsstile tilgodeses, og udfordre den enkelte til at udvikle andre stilarter. Pædagogisk profil. Som udgangspunkt er undervisningen tematiseret. Eleverne er i stort omfang medbestemmende - hvilke emner de ønsker at beskæftige sig med indenfor givne rammer. Temaet er ofte tilrettelagt således at alle fagområder er repræsenteret: Dansk Samfundsforståelse It Salg og service Økonomiforståelse. Derudover indeholder temaerne personlig udvikling, samarbejde og studieparathed. Ønsket er at temaerne foregår som projektarbejde, dette har ikke altid været en succes da det kræver gruppearbejde. 14

16 Vi har derfor ofte arbejdet med emnerne, således at dem der ønsker det laver projektet alene har fået lov til dette. Udfordringen er at opøve alle til at kunne arbejde i team på et eller andet plan, eksempel to og to. Underviserne bruger alle læringsstile Film, tv, tekster, billeder og tavleundervisning. Under Temaer er givet eksempler på hvordan sådan et forløb kan se ud. TEMAER. MIG OG SAMFUNDET. Der har i forløbet været aflagt besøg på Svendborg Rådhus med en god rundvisning og information om byrådet. Vi har været på studietur til København med rundvisning på Rådhuset, Fristaden Christiania samt byvandring hvor Børsen, det Kongelige Teater, det ny Skuespillerhus samt Operaen blev oplevet. Gennem temaet medier har vi besøgt: Tv 2 i Odense Dr. byen i København Brandts klædefabrik med årets presseklip. Bazar Fyn hvor Michael Egebjerg fortalte historien bag basaren. Derudover har vi arbejdet med Grundloven, vores rettigheder og pligter. Folketinget, regionen samt kommunalbestyrelser. Danmarks internationale relationer. De vigtigste ting omkring EU. Den digitale borger, hvordan bruges BorgerDK. Afsluttet med opgave. MIG OG MIN ØKONOMI. Egne budgetter samt tast selv til SKAT. 15

17 Det er primært IT timerne der har været brugt til dette emne, da vor IT underviser også underviser i økonomi. SUNDHED OG LIVSSTIL. I Skemaet er der indlagt 2x2 timers motion. Der kan vælges mellem Fitness DK eller Svendborg Svømmeland. Det har vist sig at være meget grænseoverskridende at skulle være sammen med mange fremmede mennesker i denne sammenhæng. Det har krævet mange kræfter for at få det implementeret i forløbet. Det har forbavset os at de ikke ville tage imod de tilbud omkring traditionel motion. Vi mente at det var et flot tilbud vi havde. Årsagerne er mange men det der skal fremhæves er: Lavt selvværd. Dårlig korpsfornemmelse. Dårlige sociale kompetencer. Usikkerhed på egen kondition. Føler at de øvrige deltagere kan se at de mistrives. Vi har brugt at gå turer, været ude at spille golf, roet på Odense Å, oplevelsesdag på Svendborg Erhvervsforskole, skøjtehallen og klatre hallen i Odense samt besøg i Parken i København alt dette med stor succes. Dette har deltagerne været glade for her er vi vor egen gruppe. MORGENMAD. Gennem hele forløbet er der blevet serveret morgenmad, en meget stor succes både for deltagerne og vi der skal arbejde med dem. Ligeledes har de fået frugt og vitaminpille. Deltagerne har arbejdet med misbrug, de har alle lavet en større opgave om emnet som er blevet fremlagt ved eksamen og vurderet af censor. Alle fik meget flotte resultater til stor glæde for dem og os. MIG OG ARBEJDSMARKEDET. Samtlige deltagere har lavet et præsentationspapir som kan brugs bredt til uopfordret jobsøgning. 16

18 Gennemgang af Fagforeningernes rolle og A-kassen rolle. Gennemgang af de forskellige søgemaskiner. Jobsamtalen. Gennemgang om fagbevægelsens historie. Arbejdsmiljø, mindsteløn og ferieloven. Kendetegnende for gruppen er at de ikke er særligt interesseret i at finde et studie job. Ligeledes er det et fåtal der har faglige kompetencer. De fleste har forsøgt en del erhvervsuddannelser uden at kunne fastholdes, eller har haft en korttid ansættelse i ufaglærte job. Der har været etableret korte praktikker. PRAKSIS NÆR UNDERVISNING. Der er blevet udviklet forskellige spil. Her er færdigheder som IT, planlægning og samarbejde i højsædet. I december 2009 produceres produkter/event som hele skolen fik glæde af. Eleverne arbejdede med afsætning, moms og kalkulation. Der var underskud og det emne fik de meget ud af. I samarbejde med tømrerafdelingen på Svendborg Erhvervsskole har eleverne produceret borde/bænke sæt til brug på Skovsbovej. Udover produktionen fik de materialelærer, salg og service samt indblik i virksomhedsøkonomi. Eleverne har lavet en konkurrence omkring Frederiksøen. Her indgik bl.a. teamarbejde undersøgelser ud af huset teknik og miljø afdelingen i Svendborg Kommune, samarbejde med DEKO hvor de fik redskaber til at lave modeller. Deltagerne har deltaget i de arrangementer der er foregået på Erhvervsskolen blandt andet - uddannelseskaravanen, narkodag og butiksdag. 17

19 SAMARBEJDSPARTNERE. JOBCENTRET. I opstart af projektet deltog mentor i møder mellem jobrådgivere og afdelingsledere for at udforme retningslinjer omkring visiteringen af borgere til FREMTIDSKLASSEN. Gennem dialog fik vi aftalt hvilke procedurer omkring overgang fra kontanthjælp (bagudbetalt) og SU forudbetalt. Vi er alle enige om at det er SU der er forsørgelsen, men at det er vigtigt at deltagerne ikke oplever økonomisk slip ved at gå fra den ene ydelse til den anden. Dette har fungeret upåklageligt. I de tilfælde hver en deltager af forskellige årsager var/er nødsaget til at vende tilbage til kontanthjælpssystemet deltager MENTOR visitationen således at alle ved hvad der skal arbejdes videre med. MENTOR er bisidder i ydelsesafdelingen (en formidabel god service). For at projektet kunne fungere optimalt er det nødvendigt at de forskellige partnere har en ens erkendelse af hvilken målgruppe vi har med at gøre. Svendborg Erhvervsskole er en uddannelsesinstitution som forventer at eleverne er klar til en uddannelse, de enkelte lærer har en uddannelsesplan de skal følge og nå et givent stofområde. Jobcentret forventer at Fremtidsklassen er rummelig og kan tage mange forskellige niveauer blot den kommende elev er motiveret for at få startet op på en uddannelse. Disse to verdner skal forenes eller nærmere forstås. Det er lykkedes i meget stort omfang, det er et fåtal der er fejlvisiterede. 18

20 Dem det desværre ikke kunne lykkedes for os har været umulige for en jobrådgiver at gennemskue. Der har i hele perioden været en god dialog og i de tilfælde hvor nødvendigt en gensidig opfølgning på personen. UU-VEJLEDNINGEN. Aftalen er at gøre de så enkelt som muligt. Det fungerer godt, dog skal jeg være bedre til orienterer alle parter om, hvornår den unge starter. Der har været en del negationer omkring de UU-vejledere der er ansat i Faaborg Midtfyn kommune, da de ikke er omfattet ansøgningen. Jeg forstår godt at de har haft svært ved at forstå hvorfor de ikke kan bruge tilbuddet. Hvis jeg havde været opmærksom på denne begrænsning fra start af ville det naturligvis være meldt ud ved første orienteringsmøde. ANDRE SAMARBEJDSPARTNERE. Kriminalforsorgen. Psykiatrisk afdeling. Socialfagligt team. Kontaktpersoner ved bosteder. Advokatvagten (de er i en del af kommunen, men har hjulpet rigtigt meget) Gennem de brede samarbejde har vi været i stand til at løfte den unge og der har ikke været den store mulighed for splitting. STYREGRUPPE. Der har været afholdt 6 møder i gruppen der består af: Mødet i efteråret blev aldrig afholdt travlhed for alle parter. 19

21 Peter Karlsen samt 2 jobrådgivere team jobrådgivere team UU-vejledere 2 undervisere Svendborg Erhvervsskole Mentor På møderne har der været udvekslet erfaringer med FREMTIDSKLASSEN, en gennemgang af de aktuelle deltagere og hver gang spørgsmålet ER DER PLADSER? MÅLTAL OG RESULTATER ANSØGNINGENS MÅL: Cirka 50 deltagere på år. 50 % udslusning til ordinær uddannelse, arbejde eller afklaring af deltagere med massive problemer Målgruppen er primært match 1-3. Fastholde målgruppen i uddannelse og arbejde. Fastholde målgruppen i forløbet RESULTATER PR henviste. 61 er startet i Fremtidsklassen. 20 er i gang med uddannelse. 4 er i ordinært arbejde. 6 retur til jobcentret og ommatchet. 2 er gået til andre projekter/tilbud 1 løntilskud og et AOF. 2 starter uddannelse er fraflyttet kommunen. 50 % er udsluset eller afklaret. Der er en person som vi ikke ved hvad pågældende er i gang med, har i det tilfælde haft kontakt til team udsat i Svendborg Kommune. 20

22 Ud af dem der er gået i uddannelse er 1 færdig med sin HG. Fik merit således pågældende gik direkte til 2 år. Pågældende har fået lærerplads i Kolding. 3 forventes afsluttet HG juni 2011, 1 er færdig med grundforløbet Teknisk Design, 1 er færdig med grundforløbet SOSU og har fået plads i hovedforløbet. 2 forventes afsluttet grundforløb i foråret. De øvrige er i gang med HG, VUC, levnedsmiddel og smed starter 2 nye elever. FREMTIDSKLASSEN FORTSÆTTER MED DE RESTERENDE 19 ELEVER DER IKKE ER KLAR TIL UDDANNELSE. At måltallet for de ca. 50 ikke er opfyldt skyldtes, at der mod forventning er flere problemer en antaget. Vi vil vove den påstand at en stor del af deltagerne reelt er en tung match 3 eller match 4. Da Fremtidsklassen har den styrke at have en bemanding som gør at der hele tiden er tid til at tage hånd omkring de opgaver der er omkring den enkelte, får vi naturligvis også et større kendskab til eleven end ellers muligt. Det gør at årsagen til ustabilitet og højt fravær bliver synligt. Det er kommet bag på min at det har været nødvendigt at fastholde dem i forløbet så lang tid. Ved ansøgningen havde vi regnet med en større udslusning specielt til de tekniske uddannelser. Det har vist sig at det ikke er det boglige der er en hindring, og dem der har problemer bliver hjulpet med de værktøjer som findes på området. Samtidig har vi erfaret at vi er i stand til at fastholde dem, og at vi kan se både gennem udvikling af sociale kompetencer og fraværet falder efter 3 måneder at eleverne profiterer af at være i forløbet. 21

23 KONKLUSION. Rapporten er udarbejdet ud fra konkrete oplevelser og erfaringer gennem de sidste 2 år. Der er ikke brugt videnskabelige analyser, men kun det som vi selv har forsøgt at udvikle, ud fra kendte teser omkring læring for den målgruppe vi har haft i Fremtidsklassen. Ligeledes har vi forsøgt at se hver enkel med den historie de har medbragt. Undervisningen har været en udfordring, da eleverne er forskellige i forhold til det boglige, modenhed samt den historie de har. For at undervisningen skal lykkedes er det vigtigt at underviserne har: Tålmodighed Empati Højt fagligt niveau skal kunne navigere i mange fagområder. Forståelse for at det er processen og ikke hvor langt der nås i bøgerne. Fremtidsklassen er et tilbud som 61 unge mennesker har benyttet sig af. De har alle uden undtagelse ændret adfærd og opnået en større positivitet i deres tilværelse. Stabiliteten i klassen er omkring 63 % hvilket ikke er højt set i forhold til målgruppen. En gruppe på 50 % har et fraværsprocent der er for høj. Årsagen er at disse unge mennesker har målsætninger der omhandler: Personlige forhold. Dårlig økonomi. Højt sygefravær. 22

24 Disse har ingen udeblivelser, men en kontrakt med mentor om at få ordnet de ting som er en barriere for at kunne passe sin skole. Det er en ganske lille del har udeblivelser. Det er mentors opgave at finde frem til hvorfor de har udeblivelse. En lille procentdel har valgt Fremtidsklassen for at undgå kontanthjælp. Gennem samtaler bliver de gjort klart, at Fremtidsklassen ikke er et projekt men et uddannelsestilbud. Udover fastholdelse gives der mulighed for at tage problemer nu og her, det kan kun lade sig gøre ved at der er tilknyttet en MENTOR. MENTOR har mulighed for at være bisidder ved kommunen, boligselskaber guide i hvordan der laves afdragsaftaler. MENTOR har mulighed for at samtale omkring personlige problemer lige fra kæresten der er gået, til kæresten der slår. Hvordan takles problemet med at tage kontakt til far og mor eller søster og bror? MENTOR kan guide i hvordan ens dårlige ry kan blive godt igen. Hvordan det kan være at der altid vælges de forkerte veninder eller kærester. STYRKEN I FREMTIDSKLASSEN er at der er et team, hvor alle forstår de unge kan forstå hvorfor de vælger som de gør - kan se, hører og forstå dem. Styrken er ligeledes at der er tilknyttet få undervisere, og at disse alle ser processen som det vigtige. Vi har gennem 2 år arbejdet med forskellige læringsstile og pædagogiske profiler, det er vigtigt at underviserne er opstillingsparate, således at den enkelte oplever succes, læring og at det er rart at komme i klassen. Synlige målsætninger har hjulpet en stor del til at komme videre i livet, enten omkring uddannelsesstart eller personlig udvikling. FASTHOLDELSE har været og vil stadig være det bærende element i Fremtidsklassen, der er altid en årsag til fravær. Vor oplevelse er at alle der starter i Fremtidsklassen har en ide om, nu skal der laves om på tidligere mønstre. Der er en årsag til at alle starter i Fremtidsklassen. Erfaringen er at en stor del af vore elever er ganske nervøse ved succes. Det viser sig når vi mener at de er klar til at starte uddannelsesforløb. De får ofte fysiske skavanker som er psykisksomatiske. I nogle tilfælde har vi været for hurtige og læst forkerte signaler, man for de flestes er det tanken om at skulle mønsterbryde. 23

25 En lille del har selv valgt at starte uddannelse hvor vi har ment at det er for tidligt, det har da også vist sig at et par personer ikke kunne honorere de krav der stilles i et ordinært uddannelsesforløb. Ofte er det lange forløb i Fremtidsklassen der er nødvendigt for 40 %. Det er vigtigt at holde sig for øje om de flytter sig om end langsomt. For dem hvor vi ikke ser en udvikling, finder vi det nødvendigt at tilbagevisiterer dem til Jobcentret for et tilbud med anden hjælp en Fremtidsklassen kan give. Det er af stor vigtighed at Fremtidsklassen fremstår som et uddannelsestilbud og vi kan skelne mellem rådgivning og behandling. FREMTIDSKLASSEN fortsætter i 2011 som selvbærende klasse, det er vigtigt at der stadig arbejdes med kompetencer, at der stadig er et lille team omkring dem, at der stadig er tilknyttet mentor. Klassen har været økonomisk forkælet omkring de projekter der er arbejdet med. Ligeledes har de haft mulighed for morgenmad og motion. Ud fra de erfaringer vi har gjort er morgenmad en vigtig del af forløbet med det gør det ikke alene. At kunne have så meget fleksibilitet omkring små ture udenfor skolen, giver en anderledes måde at være sammen på. Eleverne bliver tvunget til at deltage i sociale lege, udfordringer og samtaler som ikke kan lade sig gøre i klassen. Ved at kunne inddrage klassen og samfundet har vist nye sider af eleverne, og underviseren har mulighed for at tale med eleven på en anden måde. Der er ingen tvivl om at klassen gør en forskel, den kan være med til at skærpe jagten på de 95 %. Svendborg Erhvervsskole har gennem projektet gjort sig synlig som en rummelig, empatisk og samfundsstøttende skole. VI VIL VEL GERNE HJÆLPE DEM DER ER MOTIVEREDE TIL UDDANNELSE DE SKAL HAVE MULIGHEDEN. 24

26 25