S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E"

Transkript

1 S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG K O M M U N E Plan- og Teknikforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr side 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanpligt 2 Offentliggørelse 2 Kommuneplan 2 Sådan bruges lokalplan og vejledning 3 Lokalplanens område 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanens baggrund 4 Lokalplanens målsætning 4 Lokalplanens indhold side 5 Lokalplanen 5 Forhold til anden planlægning 5-6 Lokalplanens retsvirkninger 6 Oversigtskort 7 Vejledning og bestemmelser Lokalplanens formål 8 2 Lokalplanens område 8 og 10 3 Lokalplanens bestemmelser for Byens huse side 9 - Bygningsproportioner - Nybyggeri 5 Facader side 13 Generelt Facademateriale Facadefarver 6 Bygningsdetaljer side 17 tage, karnapper, tårne, spir, altaner og kviste Vinduer, døre og porte Udsmykning 7 Detaljer side 23 Baldakiner og markiser Tyverisikring Antenne og teknik 8 Skilte side 25 Facadeskilte Udhængsskilte Lysskilte og henvisningsskilte Gadeudstilling Fritstående skilte og andre skiltetyper Bilag 1 : Matrikelbetegnelse 34 Bilag 2 : Oversigtskort over delområder 54 1

3 Hvad er en lokalplan? Lokalplaner En lokalplan kan fastlægge detaljerede og bindende bestemmelser (jf. planlovens 15) for den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter. Bestemmelserne kan dreje sig om bebyggelsens art, anvendelse, omfang og udformning, friarealernes anvendelse, fælles anlæg, beplantning, vej- og stiforhold. Udarbejdelse af lokalplaner sker i henhold til Lov om Planlægning, (lovbek. nr. 518 af 11. juni 2001). Lokalplanpligt En lokalplan skal udarbejdes, inden der gennemføres større byggerier, større anlægsarbejder eller større udstykninger, og hvis der i øvrigt skal ske ændringer i det bestående miljø af betydning for borgerne. En lokalplan kan i øvrigt udarbejdes, når Byrådet skønner det nødvendigt. Hensigten er at tage størst muligt hensyn til de bestående omgivelser og hermed sikre en sammenhæng i planlægningen. Offentliggørelse Når en lokalplan udarbejdes, laves der først et lokalplanforslag, som lægges til offentlig høring i min. otte uger. I denne periode er det muligt for berørte og interesserede borgere at indsende bemærkninger og indsigelser til forslaget. Byrådet skal tage stilling til de indsendte indsigelser og bemærkninger, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på de ejendomme, der er omfattet af planen. Kommuneplanen Kommuneplanen indeholder de rammer, inden for hvilke lokalplaner skal udarbejdes. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Lokalplaner fra Sønderborg Kommune kan købes i Rådhusbutikken for 50,- kr. Lokalplanen kan også ses på - under punktet teknik og miljø. 2

4 Ønskes der yderligere oplysninger om lokalplaner, kan der rettes henvendelse til Planafdelingen. Adressen er: Sønderborg Kommune Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg tlf: fax: Sådan bruges lokalplanen og vejledningen Nærværende lokalplan er udarbejdet som et værktøj til hjælp for husejere og butiksindehavere i Sønderborg. Den vejledende del understøtter bestemmelserne i ord, tegninger og billeder og giver eksempler på gode og mindre gode løsninger. Bestemmelserne er placeret til højre i lokalplanen og vejledningen til venstre. I mange tilfælde er eksisterende facader og skilte ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Det betyder ikke, at de skal ændres her og nu, men at de ved den løbende fornyelse og renovering af ejendommene skal istandsættes i henhold til lokalplanens bestemmelser. Kommunen bør altid kontaktes, inden en eventuel renovering sættes i gang. Lokalplanens område Lokalplanen er inddelt i 3 zoner. Zone 1 - det centrale byområde Zone 2 - bebyggelse i de bynære områder, som er præget af sammenhængende bebyggelse og/eller en koncentration af forretninger og erhverv. Zone 3 - erhvervsområder, erhvervsområder langs større indfaldsveje. Lokalplanens fotoillustrationer er fra: Sønderborg, Fredericia, Kolding og Tønder. 3

5 LOKALPLAN NR LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Byerne i Danmark er under konstant forandring, hvilket ikke mindst giver sig til udtryk i husenes facader, som ofte skifter udtryk uden en særlig regulering. Resultatet er blevet et bymiljø med mange svagheder bl.a. i form af alt for voldsom skiltning, som medfører en udviskning af husenes oprindelige arkitektur. Mange af disse svagheder kan tilskrives tidens modeluner. I disse år viser der sig dog en tendens, der tager bygningskulturen i forsvar. Sønderborg bymidte er et typisk eksempel på denne tendens. Tendensen peger på, at husene renoveres med ønsket om at fremhæve den oprindelige arkitektur, hvor skiltning og information indordner sig. Det betyder ikke, at alt skal føres tilbage til fortiden. Der skal føjes nyt til gammelt, men det skal ske med respekt for kvaliteterne i den gamle bygningsmasse. Byen skal være dynamisk, og det er naturligt, at byen skifter udseende, men det må ikke være på bekostning af arkitekturen, kvaliteten i byggeriet og især ikke på bekostning af vores kulturhistorie, hvor store dele vil gå tabt, hvis ikke vi passer på vores bygninger og byer. Lokalplanens målsætning I Sønderborg har vi en række fredede huse og en del huse af høj bevaringsværdi jf. Kommuneatlasset. (Kommuneatlasset er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Sønderborg Kommune). Disse bygninger bør vi vise særlig stor bevågenhed, fordi de udgør det bedste af den bygningskultur, som vi har ansvaret for, og som vi gerne skulle overlade til kommende generationer. For områderne uden for bymidten drejer det sig om at skabe sammenhæng og helheder i bebyggelserne ved hjælp af en overordnet styring af skilte og facader. Indfaldsvejene i byens yderkant er det første indtryk af byen, og de områder skal hænge sammen med bymidten på en indtagende måde. Byrådet har derfor valgt at udarbejde denne lokalplan, der definerer rammerne for facader og skiltning i bymidten, indfaldsvejene og byområdet i øvrigt. Samtidig skal lokalplanen være med til at øge interessen og forståelsen for bymiljøet i Sønderborg til glæde for byens borgere, gæster og et livligt handelsmiljø. 4

6 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der skal være medvirkende til at bevare og genskabe de karakteristiske bygningskvaliteter og sikre, at nutidige elementer og bebyggelser indpasses i harmoni med den eksisterende bebyggelses karakter. Lokalplanen gælder for alle udvendige bygningssider; gade og gårdfacader, gavle, tag og skilte. Lokalplanen er inddelt i hovedemner, der igen er inddelt i vejledende tekst på venstre side suppleret af de juridiske bestemmelser på højre side. Vejledningen beskriver baggrunden for og hensigten med bestemmelserne. Vejledningen støttes af fotos og tegninger, der viser eksempler på gode og mindre gode tiltag. Forhåbentlig vil vejledningen inspirere til, at der vælges gode kvalitetsmæssige løsninger ved nybyggeri og renovering og ved opsætning af skilte mv. Lokalplanens bestemmelser omfatter en række paragraffer, som er juridisk bindende for den enkelte grundejer. Bestemmelserne bygger i høj grad på den praksis, som kommunen har administreret efter de senere år. Hvis en ansøger har ønske om løsninger, der ligger ud over, hvad lokalplanen giver mulighed for, kan Byrådet i det konkrete tilfælde dispensere fra bestemmelserne, såfremt det vurderes, at målet med lokalplanen ikke derved fraviges. Forhold til anden planlægning Regionplan Ifølge regionplanen er Sønderborg by udlagt til egnscenter, dvs. et overordnet center for Alssund-området. Detailhandel, herunder dagligvarehandel, er et centralt element i et egnscenter. Kommuneplan Sønderborg har som egnscenter for regionen alle grundlæggende forudsætninger for at bevare det historiske miljø, herunder slottet, den bevaringsværdige del af bygningskulturen, de fine ældre gademiljøer. Det er Byrådets hensigtserklæring at arbejde for en smukkere bymidte, bl.a. ved - at fastholde og højne de kulturhistoriske bygningsmæssige værdier, - at bykernen fortsat skal udvikles som et velfungerende egnscenter med stort udvalg af handels- og servicetilbud. De skal lægge vægt på god tilgængelighed for både bilister, cyklende og gående - at bykernen som arbejds-, bolig- og opholdsområde skal være sund og rig på oplevelser for såvel arbejdende og bosatte som besøgende. 5

7 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, dog højst 1 år efter forslagets offentliggørelse, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plans indhold. Lokalplanens retsvirkninger Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af lokalplanen, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Privatretlige byggeservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Andre lokalplaner og byplanvedtægter For nogle arealer, som nærværende lokalplan nr omfatter, er der tidligere udarbejdet lokalplaner/byplanvedtægter. Disse er stadig gældende, idet nærværende lokalplan blot er skærpelse på skilte og facadeområdet. Ved uoverensstemmelse mellem en ældre lokalplan/byplanvedtægt og nærværende lokalplan vil det være den ældre lokalplan/byplanvedtægt, der gælder. Nærværende lokalplan nr supplerer følgende lokalplaner: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , C , D , D , D , E , E , E , E , E , E , F , H , J Nærværende lokalplan nr supplerer følgende byplanvedtægter: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 13, 14, 16, 17 og 19. Andre planer Der er tidligere udarbejdet en vejledning for skilte og facader. Denne lokalplan nr erstatter den tidligere vejledning. Skiltning i landzone forvaltes af amtet, og reguleres af Lov om Naturbeskyttelse. Ved ændring af fredede bygninger i Sønderborg, kontaktes Skov- og Naturstyrelsen. 6

8 7

9 Lokalplanens bestemmelser I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Formålet med lokalplanen er at: - sikre, at den eksisterende bebyggelseskarakter inden for lokalplanområdet bevares og styrkes, - bevare arkitektonisk værdifulde bygninger og detaljer i overensensstemmelse med bygningernes oprindelige stil, - sikre, at nybyggeri udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse og det omgivende bymiljø, - sikre, at nybyggeri udføres med høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet, - regulere skiltning og reklamering for at sikre, at det ikke bliver et dominerende element i byrummet, - at fastholde et varieret bybillede i bycentrene bl.a. ved valg af forskellige facadenuancer/farver, - sikre, at udvendigt synlige bygningsændringer, herunder nødvendig opsætning af skilte, markiser mv. sker på en sådan måde, at den enkelte bygnings arkitektoniske kvaliteter opretholdes, og at der tages hensyn til det omgivende bymiljø, - sikre, at karakteren af det levende handelsmiljø i centrene fastholdes og udvikles. 2 Lokalplanens område, inddeling og zonestatus Zoneinddeling - se kort på side 7 samt kortbilag bagerst i lokalplanen. Zone 1 Omfatter alle ejendomme, som er beliggende inden for Slotsbakken, Rosengade, Voldgade, Kongevej, Lerbjerg, Helgolandsgade og Havbogade. Zone 2 Omfatter alle ejendomme, som er beliggende mellem zone 1 og Strandvej, Hertug Hans Vej, Sdr. Landevej ud til Borgmester, Andersens Vej, Vølundsgade, Sundsmarkvej, Ringgade og Alsgade ud til Grundtvigs Allé, Arnkilgade. Endvidere på Dybbølsiden; bebyggelser omfattet af Nellemannsvej, Sundgade, Scharffenbergsgade, Dybbølgade til Dybbølsten, Åbenråvej til Gl. Aabenraavej og Dybbøl-Langbro. 8

10 Vejledning Vejledningen, som beskrives på de ulige nummererede sider, refererer til lokalplanens bestemmelser beskrevet på de lige nummererede sider. BYENS HUSE Bygningsproportioner Det er variation og forskellighed, de lange og de korte kig langs husfacaderne, der gør en by spændende og levende, og det er det, vi skal bygge videre på. Det enkelte hus bør have sit særpræg, men det er husenes arkitektoniske sammenspil, som udgør helheden i gadebilledet, og den må ikke gå hen og drukne i højtråbende skiltning, forvirrende lyseffekter og spejlende glasflader. Den harmoniske gade skal markere sig med sine historiske og arkitektoniske kvaliteter og den tidstypiske bygningskultur. Det er afgørende for helhedsindtrykket, at husene får lov til at markere sig i gadelinien, at de er proportioneret i forhold til hinanden, og at facadeopdelingen og de fælles træk i facaden er i balance. Det vil bl.a. sige en harmonisk vekselvirkning mellem murflader og muråbninger og en fastholdelse af bygningsfacadens lodrette og vandrette opdelinger. Disse opdelinger består af vinduesbånd, gesimser, søjler og murpiller, som tilsammen skaber bygningens karakter, og disse bør ikke gennembrydes. En facadelængde på m er også et karakteristisk træk, der er med til at variere gadebilledet. Alt dette er med til at styrke husenes position i gaden som de smukke vægge i gaderummet, de oprindeligt var tænkt som, og bør respekteres og fastholdes i forbindelse med renovering og nybyggeri. Hver enkelt bygning er opført som en helhed, men samspillet med gadens øvrige huse fastholdes af de forskellige bygningers vandrette og lodrette facadeopdelinger, hvor proportionerne i det enkelte hus er tilpasset facaderækken. Registrering af facadetakten. 9

11 Zone 3 Omfatter bebyggelser, som er beliggende i industrikvarteret langs Augustenborg Landevej, ud til kommunegrænsen, Skovbyvej, Mommarkvej ned til Mommarkstien, Egelykke, øverste del af Pytgade, Peter Kaads Vej, halvdelen af Madehusvej. - erhvervsområdet langs Nørrekobbel, Stenager, Agtoftsvej, Augustenborg Landevej, Stationsvej, ned til og langs med Mommarkstien, ud til og over Grundtvigs Allé, til Nørrekobbel. - erhvervsområdet langs Vølundsgade, Sundsmarkvej og Grundtvigs Allé, - erhvervsområdet langs Nørrekobbel, Damgade ud til Omfartsvejen, Vestermark og ned ad Nr. Havnegade, - erhvervsområdet langs Åbenråvej i Ragebøl samt Åbenråvej indtil Gl. Aabenraavej, - erhvervsområdet mellem Bøffelkobbelvej og Flensborg Landevej, og - erhvervsområdet ved Alssundbroen på Dybbøl-siden. 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortet side 7 og omfatter følgende matrikelnumre (nævnt i bilag 1) og alle parceller, der efter den 11. oktober 2001 udstykkes fra nævnte ejendom. 2.2 Alle lokalplanens områder er beliggende i byzone. 2.3 Zone 1 er omfattet af alle planens bestemmelser. 2.4 Zone 2 er omfattet af 1, 2, 3 og Zone 3 er omfattet af 1, 2, 3 og 8. 3 Lokalplanens bestemmelser for facadeændringer og nybyggeri (alle zoner). 3.1 Inden for zone 1, 2 og 3 må nybyggeri, nedrivning og udførelse af udvendige synlige bygningsændringer, herunder skiltning, kun ske med kommunalbestyrelsens tilladelse. Undtaget herfra er udhuse, garager og carporte på mindre end m. Bygninger mindre end 50 m skal fremstå i harmoni med det omgivende miljø. De vandrette opdelinger svækker husets oprindelige arkitektur. 10

12 Nybyggeri En ny bygning bør udformes i en arkitektur, der udtrykker den tid, den opføres i. Det handler ikke om at lave kopier af gamle huse, så man ikke kan se om huset er opført i 1800-tallet eller i vort århundrede. Derimod handler det om at respektere karakteren i den eksisterende bebyggelse, skabe en nutidig arkitektur, der er ligeså stærk og holdbar, som de gamle huse i gaderne er i dag. En opdeling af facadelængde på meter, hvor husene fremstår som enkelte husvoluminer og ligger i gadelinien, er karakteristisk for de fleste byer, og her er det muligt at indpasse ny bebyggelse uden at bryde med gadens helhedsbillede. I enkelte tilfælde kan det give særlige kvaliteter i et gadebillede at fremhæve en enkelt bygning ved f.eks. at opføre en arkitektur, der skiller sig ud, men stadig indordner sig, eller ved at udforme en længere husfacade. Her opnås de bedste resultater som regel ved hjørnebygninger. Husdybden er et væsentlig element for udformningen af tagfladerne. Jo dybere huset er, jo større bliver tagfladen, og huset kan dermed let afvige fra gadens karakter på en uheldig måde. Derudover kan husdybden få indflydelse på gårdrummet, som også er en vigtig del af byen. I visse tilfælde kan det også have en spændende arkitektonisk effekt at arbejde med andre tagformer, men ved opførelse af ny bebyggelse vil et sadeltag på grader lettest kunne indpasses i en eksisterende husrække. Højden på husene skal tilpasses de omkringliggende bygninger og gadens bredde. De oprindelige gadeforløb med den sammenhængende og varierede bebyggelse opført i vejskel er et karakteristiskt og historisk element, som er med til at definere byen. Ved nybyggeri bør man tage hensyn til brugen af miljørigtige materialer i produktion, vedligeholdelse og nedbrydning, så miljøet belastes mindst muligt. Nybyggeri skal tilpasses det eksisterende byggeri i højde og skal følge gadens øvrige proportioner. 11

13 4 Lokalplanens bestemmelser for byens huse (zone 1) Nybyggeri 4.1 Bygningshøjde, sokkel- og gesimshøjde og facadeflugt skal afstemmes efter de tilstødende bygninger og de gængse linier i gadebilledet. 4.2 Husdybden må i princippet ikke overstige husdybder på tilstødende randbebyggelser, og forhuset må ikke have større husdybde end 10 m. De nye bygninger er tilpasset gadens eksisterende bebyggelse. Øverst: et eksempel på dårlig tilpasning. Nederst: et eksempel på byggeri der er i harmoni med det eksisterende 12

14 Facader Generelt Udformning af bygningsfacader er altafgørende for oplevelsen af et gadeforløb. Det er derfor af stor betydning, at facaden fremstår som en integreret del af bygningen, hvor bygningsdetaljer som skorstene, gesimser og anden udsmykning er med til at give husene karakter og skabe variation i det samlede bymiljø. Byggetekniske fremskridt har gjort det muligt at lave vinduesåbninger store, og gennemførelsen af store vinduespartier i de gamle huse har været med til at underminere mange gamle byhuse og opdele husene således at forretningsfacaden blev en selvstændig enhed uden sammenhæng med resten af huset. Typisk 60'er eller 70'er facade. FØR To eksempler på renovering år 2000, hvor der er taget hensyn til husets oprindelige arkitektur, og hvor lodrette og vandrette linier igen tegner sig i facaden. EFTER De små vinduer er med til at give liv til facaden. Brugen af forskelligt facademateriale så som fliser, træ og plast har yderligere medvirket til, at husene blev skåret over. Denne fremgangsmåde var især herskende i 60 erne og 70 erne. I de seneste år har der vist sig en tendens til, at mange butiksejere søger tilbage til en mere veltilpasset facadeudformning i overensstemmelse med husenes oprindelige arkitektur, således at husene kommer ned og stå på jorden igen. Forretningsfacaden skal ikke være en kopi af de øvrige etager, og større glaspartier kan indarbejdes, men det er vigtigt, at murfladerne behandles ensartet, og at murpiller og sokkel bevares eller genetableres, således at huset fremstår som en helhed fra sokkel til tagryg. I særlige tilfælde, hvor butiksfacaden kommer til at fremstå som en integreret del af bygningen, kan en god facadeudformning blive en reklame for forretningen i stueetagen og tiltrækker publikum. Underetagen er beklædt med fliser og deler huset i 2 dele. 13

15 5 Lokalplanens bestemmelser om facader (zone 1) Facader 5.1 Facader skal udføres således, at den fremtræder som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag og afsluttes med gesims. 5.2 De steder, hvor husene er sammenbyggede og danner et sammenhængende gadeforløb skal facademure opføres i lodret plan med eksisterende bebyggelse - med en frem/tilbagerykning på max. én sten. Husets flotte facade mangler noget at stå på. 5.3 Facadens vandrette og lodrette opdeling (gesimsbånd, vinduesbånd og gennemgående murpiller) skal bevares eller genskabes med ens rytme ved facadeændringer. Murpiller mellem vinduer og døre må derfor ikke fjernes. 5.4 Lange facader skal opdeles i mindre enheder, så de ikke fremstår som ubrudte facader. 5.5 Udstillingsvinduer skal opdeles i sektioner adskilt af mursøjler. 5.6 Der skal altid være en sokkel på huset, også under udstillingsvinduerne. 5.7 Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. Husene er skåret over... Der er ingen synlig konstruktiv forbindelse mellem husets underetage og resten af huset. 5.8 Forretningsfacader må ikke føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to selvstændige bygninger eller på tværs af bygningens hovedopdeling. 5.9 Forretningsvinduer må ikke blændes eller dækkes med folie, reklamer eller opsatte reoler Butiksfacader må ikke fremhæves ved hjælp af særlig facadebeklædning Isolering udføres, således at bygningen ikke skæmmes. Gavle kan umiddelbart isoleres udvendigt. De nederste meter kan sikres mod hærværk på en ikke skæmmende måde Fritstående gavle behandles som facader og kan evt. udsmykkes kunstnerisk efter kommunalbestyrelsens godkendelse. En mere sammenhængende underetage vil kunne markere hjørnet på en flot måde. 14

16 Facadematerialer Husene i Sønderborg er næsten alle opført i tegl, som fremstår enten i blank murværk eller som pudsede, malede facader. Enkelte nyere huse er opført i andre materialer så som beton, stål og glas. De nyere huse afviger gerne fra den eksisterende bygningsmasse alene ved brugen af andre materialer, men også arkitekturen er ofte markant anderledes. De gamle bygninger har en bygningsdetaljering og en stoflighed, der er i overensstemmelse med traditionelle håndværkertraditioner, og som er vanskelig at videreføre til vor tids byggematerialer. Ved renovering af den gamle bygningsmasse er det vigtigt, at man anvender samme materialer og byggeteknik, som blev brugt ved husets opførelse. Nyere byggematerialer så som beton og glas kan med den rigtige forarbejdning fremtræde pænt og veltilpasset. Også med nye materialer kan der udføres smukke detaljer, der kan berige bybilledet. Indfarvning og profilering af betonen kan give en god effekt, og brugen af glas, zink, kobber og stål kan i større og mindre anvendte partier give et tilskud til bymiljøet. Som udgangspunkt skal materialer og forarbejdning tilpasses den eksisterende bygningsmasse på en sådan måde, at det enkelte hus stadig får sit eget særpræg. Enkelte bygninger, opført i moderne materialer og nutidig arkitektur, kan tilføre det samlede bybillede en ekstra arkitektonisk kvalitet. Facadefarver Husenes farver og stoflighed er med til at give karakter til det samlede bybillede. Det er derfor vigtigt at afstemme facadefarver og overfladebehandling i forhold til nabohusenes og det øvrige gade-/bybillede. Arkitekturen og bygningens anvendelse kan også være bestemmende for et farvevalg. Ikke alle farver er klædelige på alle typer bygninger, og visse farver kan på en heldig eller uheldig måde understrege en bygnings størrelse, tyngde og/eller indhold. Ved større sammenhængende bebyggelser er det vigtigt, at farve og overfladebehandling er ens på hele facaden, så den fremstår som en sammenhængende facade, selvom der er forskellige ejere. Som udgangspunkt bør de lyse, støvede jordfarver vælges. Det vil sige varme nuancer inden for rød-gul-grøn-brun. Klare, stærke farver er som udgangspunkt fremmede i et gadebillede, men kan med held anvendes i enkelte tilfælde og tilføre et gadebillede en vis friskhed og karakter. I værste fald vil en stærk farve virke dominerende og afvigende fra det samlede gadebillede. Igen er det vigtigt at understrege, at farverne i gaden skal klæde hinanden og signalere et harmonisk helhedsudtryk. For Sdr. Havnegade er der udarbejdet en vejledning, hvor der også forekommer stærkefarver. Hvis der er synlig sokkel, bør farven her være mørkere end muren, sort eller naturstensfarvet. Omvendt bør gesimser og ornamenter fremstå lyse. Andre bygningsdetaljer kan ligeledes fremhæves med god virkning. Der findes ingen endegyldige løsninger med hensyn til farvesætning; derfor må hver enkelt situation vurderes individuelt, men det kan kraftigt anbefales at afsætte en farveprøve på murværket, inden den endelige beslutning træffes. Omvendt bør gesimser og ornamenter fremstå lyse. Andre bygningsdetaljer kan ligeledes fremhæves med god virkning. Ved valg af renoveringsmateriale bør man overveje, hvilke konsekvenser de vil få for huset på længere sigt. Er det de rigtige materialer for huset, både historisk og vedligeholdelsesmæssigt og for miljøet? 15 Flot istandsat facade. Meget vellykket renovering og tilbygning. Nyt byggeri tilpasset pladsen i gammel stil. Mindre heldig indpasning. Bygningens elementer og farve afviger fra det eksisterende.

17 Facadematerialer 5.13 Ved ombygning skal der til udvendige bygningssider anvendes materialer, der harmonerer med bygningens oprindelige arkitektur Ny bebyggelse skal udføres i tegl, vandskuret, pudset, malet, kalket eller behandlet med indfarvet puds. I særlige tilfælde kan ny bebyggelse med byrådets godkendelse udføres i blank tegl under forudsætning af, at det tilpasses de omkringliggende bygninger. Diskret og harmonisk tilpasning. Mindre facadepartier og bygningsdele - såsom indgangparti, karnap eller let mellembygning kan udføres i materialer som glas og metal Bygninger med en særlig placering og med en særlig funktion i forhold til f.eks. offentligheden kan opføres i andre materialer som beton, glas og metal, såfremt det efter kommunalbestyrelsens skøn tilfører bybilledet kvaliteter Murværk repareres med samme stenmateriale som muren i øvrigt - eventuelt anvendes brugte sten Fuger omfuges, så de fremstår som oprindeligt. Reparation af enkelte fuger udføres i samme materiale og indfarves som de øvrige fuger. Uheldig renovering, der bryder med husets oprindelige arkitektur på en uheldig måde. Farver på facader 5.18 Farver til udvendige bygningssider skal afstemmes med facadernes karakter og stilart og efter det omgivende gadebillede. Der må ikke anvendes signalfarver Sokkelen skal fremstå mørkere end selve huset, eller ubehandlet. Gesimser o.l. skal fremstå lysere end selve huset. Disket og tilpasset renovering Ved væsentlige ændringer af en bygnings farveskala skal der, som grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering 2 afsættes en facadefarveprøve på minimum 1 m. Der må ikke anvendes signalfarver, og farvevalget skal harmonere med husets arkitektur. Malingen skal være diffusionsåben, så murværket kan ånde Vinduer, døre og porte skal farvesættes, så huset fremtræder som en harmonisk helhed. Der må ikke benyttes signalfarver Valg af overfladebehandling foretages med udgangspunkt i den pågældende bygnings stilart. Bygningen afviger voldsomt fra det eksisterende byggeri. 16

18 Bygningsdetaljer der alle er vigtige for oplevelsen af arkitektur. Bygningsdetaljer Altaner, kviste, tage, karnapper, tårne og spir Altaner, kviste, karnapper, tårne og spir er vigtige facadeelementer, der er med til at gøre gadebilledet levende og varieret. Byen er præget af mange forskellige tagtyper og -hældninger. Taget er husets afslutning og en naturlig del af bygningen. Det er som udgangspunkt vigtigt, at bygningens oprindelige tagkonstruktion bibeholdes, idet en anderledes tagkonstruktion vil kunne ødelægge bygningens proportionering. Røde tegl og skifer er den mest brugte tagbeklædning, som fortsat bør bruges for at bevare helhedsindtrykket. Materialer som eternit, metalplader og reflekterende tagmaterialer bør undgås. Tårne og spir er af allerstørste betydning for de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk og for bybilledet som helhed. Vedligeholdelse af tårne og spir er derfor væsentlig, både selve konstruktionen og tagdækningsmaterialet. Nyere byggerier er i enkelte tilfælde også udstyret med tårne og spir, som gerne er udført i stål og glas. De gode eksempler på disse konstruktioner kan også tilføre bybilledet kvaliteter. Anvendelsen af kviste er en god måde at skabe lys og luft på til et tagrum. For at opnå et godt resultat forudsættes det dog, at kvisten tilpasses tagets og bygningens proportionering og materialevalg. Generelt bør tagvinduer undgås i ældre huse. I stedet anbefales det at etablere kviste tilpasset husets arkitektur. Skorstene er ligeledes en vigtig bygningsdel, som tidligere har haft en arkitektonisk betydning for en bygning, både konstruktionsmæssigt og æstetisk. Derfor bør skorstenspiben som minimum bevares ved renovering. 17

19 6 Lokalplanens bestemmelser om bygningsdetaljer (zone 1) Tage, tagterrasser, kviste, tårne og spir 6.1 Som udgangspunkt bevares tagets profil, der ofte er nøje afstemt i forhold til funktion og arkitektur. 6.2 Ved udnyttelse af tagrum til beboelse holdes udvidelsen inden for den eksisterende tagprofil. Særpræget bygningsdetalje. 6.3 I forbindelse med udnyttelse af tagrum til beboelse skal ovenlysvinduer og altaner fortrinsvis isættes på gårdsiden, men kan i visse tilfælde tillades til gaden, f.eks i områder som Sønder og Nørre Havnegade, såfremt de tilpasses bygningens arkitektur og symmetri. Ved inddækning i taget skal der anvendes skjult inddækning. 6.4 Tage på hovedhuset/huset mod gaden skal udføres som symmetriske sadeltage. Med byrådets særlige tilladelse kan der i specielle tilfælde tillades anden taghældning. 6.5 Ved udskiftning af tagbelægning anvendes samme materiale og farve som husets oprindelige tag. 6.6 Ny tagbeklædning skal udføres i tegl eller skifer. Udskiftning fra tegl til beton tillades ikke. Naturskifer skal som hovedregel udskiftes med samme materiale - herunder eternitskifer. Bølgeeternit accepteres kun i tilfælde, hvor taget oprindeligt er opført med materialet. 6.7 Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes uden særlig tilladelse. Glaserede tagsten kan dog tillades i særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens konkrete tilladelse. 6.8 Ved placering af tagterrasser tages hensyn til husets underliggende facade. Skorstenene er vigtige for oplevelsen af tagfladen. 6.9 Farver på konstruktioner og rækværk skal harmonere med husets farver. Sjove og dekorative vinduesindramninger. 18

20 Vinduer, døre og porte Oprindelige vinduer, døre og porte er som regel fint tilpasset bygningernes stil og arkitektur. Derfor bør det så vidt muligt tilstræbes at renovere og bevare de oprindelige dele eller udforme nye, således at dimensionering, profilering og materiale er i overensstemmelse med de originale dele og den tid, de repræsenterer. Vinduerne er husets øjne og er med til at give facaden liv og karakter, ligesom de angiver bygningens vandrette og lodrette rytme. Det er vigtigt, at denne rytme og detaljering fastholdes. Små ukorrektheder og ændringer kan let svække hele bygningens arkitektur og gøre bygningsfacaderne tomme og ligegyldige. Heldigvis er der ved at ske udskiftninger af vinduer og døre, hvis proportioner, detaljeringsgrad og materialer er tilpasset husenes arkitektur. Det er ikke acceptabelt at isætte plastikdøre og -vinduer i den gamle bygningsmasse. Som udgangspunkt bør de oprindelige døre og porte renoveres og istandsættes. I tilfælde af udskiftning bør der udskiftes til dør/port i oprindelig udformning. Det er samtidig vigtigt, at man fra strøgområder får skabt nogle smukke adgangsveje, åbninger og kig til både private og offentlige gårdrum og parkeringspladser. Gode kig i gårdrum og gennem bebyggelser giver oplevelser i gaden. Flot udformede døre er med til at variere gadebilledet. 19

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk

iltning på Strandvejen Greve Kommune Sk Skiltning på Strandvejen Greve Kommune Retningslinier for Skiltning på Strandvejen. Redaktion, layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Beenfeldt Revision: Side 15. 2013,Vin@greve.dk Greve Kommune

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe

acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Facader acader, fortove og forretninger i Gladsaxe Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Derfor sætter Gladsaxe Kommune fokus på, hvordan vi kan

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG

Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET. Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag FORSLAG Solrød Kommune ØKONOMI-, TEKNIK- & MILJØUDVALGET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Indhold Indledning - Baggrund og hovedformål 3 1 Butiksfacader 4 2 Farver 4 3 Skiltetyper

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Skilte- og facadevejledning

Skilte- og facadevejledning - Aalborg Kommune Side 1 af 1 Presse Web-TV Min Side Sitemap Blanketter Selvbetjening English politik manualer Forside Om kommunen Skiltning skal medvirke til at understøtte de arkitektoniske kvaliteter

Læs mere

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplan nr. 5.28 Område til boligformål, Hals HALS Lokalplanområdets beliggenhed i Hals HALS KOMMUNE JUNI 2000 INDHOLD HVAD ER EN LOKALPLAN?...II LÆSEVEJLEDNING...II REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANENS BAGGRUND...

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE FREMLAGT FRA DEN 4. DECEMBER 2002 TIL DEN 12. FEBRUAR 2003. OFFENTLIGT BEKENDTGJORT DEN 9. APRIL 2003. Forord til lokalplanforslaget Thyholm Kommunes

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANENS INDHOLD. i dag. at ny bebyggelse far en placering/ i det eksisterende købstadsmiljø bevares.

LOKALPLANENS FORMÅL LOKALPLANENS INDHOLD. i dag. at ny bebyggelse far en placering/ i det eksisterende købstadsmiljø bevares. LOKALPLANENS FORMÅL Det er byrådets hensigt at sikre det eksisterende købstadsmiljø i det centrale byområde samtidig med/ at områdets funktion som kommunens hovedcenter og egnens oplandscenter fastholdes.

Læs mere

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø)

4 (C+V) 3 (A+Ø) 6 (V-C- Ø) 1 (Per Christensen (A)) 7 (V-C- A-Ø) A-Ø) Lokalplan 1.150 Helsingør Bykerne afstemning Forslag til ændringer fra de konservative vist Side 34 rød Pkt. 3.1 ønskes tilføjet Offentlige formål undtagen i stueetagerne på hovedstrøgene, samt Offentlige

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder...

Indholdsfortegnelse. Bygningers ydre fremtræden...1/25. Facader og skilte...2/25. Generelle rammer...7/25. Grundstørrelser i boligområder... Indholdsfortegnelse Bygningers ydre fremtræden...1/25 Facader og skilte...2/25 Generelle rammer...7/25 Grundstørrelser i boligområder...8/25 Individuel udvendig teknik...9/25 Opholdsarealer...10/25 Parkeringsarealer...12/25

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7

Forord 3. Skilte 6. Reklamer 7 Skiltepolitik Forord 3 Byrådets politik 4 Skilte 6 Reklamer 7 Tæt bebyggede områder 8 Erhvervsområder 12 Øvrige skiltetyper 16 Administrationsgrundlag og lovgivning 18 Ansøgning og tilladelse 20 2 Forord

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122

Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse af byggefelt på Amager Strandvej 122 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning 29-09-2017 Sagsnr. 2017-0249573 Dokumentnr. 2017-0249573-1 Naboorientering ændring af bevaringsværdig bygning og overskridelse

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8.

INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLSÆTNING. Skiltning i byområder: 4. Facadeskiltning 5. Udhængsskilte 6. Henvisningsskilte 7. Pyloner 8. Skiltemanual 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltemanualen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs Kommune. Der er tidligere

Læs mere

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 188. For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 188 For et område ved P.Mogensenvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser udarbejdet

Læs mere

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier

BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BEVARINGSFONDEN FOR FÆSTNINGSBYEN FREDERICIA - Ansøgning og ansøgningskriterier BYFORSKØNNELSE I FREDERICIA A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har i 2012 doneret 50

Læs mere

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.

Lokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt. Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Ølbycentret. Skilteregler

Ølbycentret. Skilteregler Ølbycentret Skilteregler 00 Regler for skilte og andet facadeudstyr i Ølbycentret Om skilte og skilteregler Formålet med skilteregler er at fremme god skiltning. God skiltning God skiltning opnås gennem

Læs mere

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter

Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Skilte og forarealer i Gladsaxe Erhvervskvarter Gladsaxe Kommune ønsker at gøre Gladsaxe til en smuk, oplevelsesrig og bæredygtig by for alle. Det gælder også for erhvervskvartererne, som jo er en del

Læs mere

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016

Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 Skiltevejledning 2013 / revideret januar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Skiltning i byområder: 4 Facadeskiltning 5 Skiltevejledningen er vejledende indtil bestemmelserne optages i fremtidige lokalplaner i Syddjurs

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co

LOKALPLAN NR. 107 % _,- --- BELLEVUES 1. i^la^v DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE ^VESTERGADE. pweysegangen \ * r -= «/ *r~ [ERNBANiGADE. SCHMELTZ 0 PLADS co CD DEGARDEN. ROSKILDE KOMMUNE % _,- --- BELLEVUES 1 ^VESTERGADE i^la^v pweysegangen \ * r -= «/ *r~ SCHMELTZ 0 PLADS co [ERNBANiGADE C/> LOKALPLAN NR. 107 ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 1O7 for et område ved

Læs mere

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder

Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Virksomhedsskilte i by-, bolig- og sommerhusområder Når du søger om virksomhedsskiltning i by- og sommerhusområde undersøger kommunen (Afd. Byg & Miljø) følgende trin, som kan indeholde beskrivelse af

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE:

VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. LOKALPLANENS REDEGØRELSE: VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-03. Lokalplan for et område til offentlige formål i den nordøstlige del af Hårlev by. INDHOLDSFORTEGNELSE: LOKALPLANENS REDEGØRELSE: Side Lokalplanens indhold... 1. Lokalplanens

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Lokalplan nr. 99 for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej Marts 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af villabebyggelse.

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN

SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN SAKSKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR. 54 VEDTAGET DEN 11. MAJ 1999 FACADER, SKILTE, UDSTYR OG DESIGN I BYKERNEN HVAD ER EN LOKALPLAN. TILVEJEBRINGELSE. Byrådet står for tilvejebringelse af lokalplaner, evt.

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR.

SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. SAMSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 35 SOMMERHUSOMRÅDE VED MÅRUP ØSTERSTRAND 1 REDEGØRELSE Nærværende lokalplan nr. 35 skal danne grundlag for udstykning af et ca. 4.500 kvm område af matr. nr. 1 ac, Nordby Hede,

Læs mere

A 4 2. For området Odinsgade - Thorsgade - Olaf Ryes Gade - Vindegade

A 4 2. For området Odinsgade - Thorsgade - Olaf Ryes Gade - Vindegade A 4 2 LPLAN NR For området Odinsgade - Thorsgade - Olaf Ryes Gade - Vindegade Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, fx om : - anvendelse

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål

Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål Lokalplan nr. 5.30 Område til Ferieog Fritidsformål v. Strandvejshotellet, Hals HALS KOMMUNE SEP. 2000 ν SKOVSGÅRDSVEJ STRANDVEJEN DEGNELODDEN SKOLESTIEN 2 6 3 3 0 2 4 14 16 1 4 33 35 26 2 1 3 18 5 7 7

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Om kommune- og lokalplaner

Om kommune- og lokalplaner Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger i grove træk, hvor der skal være boliger, erhverv, butikscentre, grønne områder osv. Kommuneplan

Læs mere

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 233 for et område ved Ebberød I henhold til Lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Designmanual for bygninger og arealer

Designmanual for bygninger og arealer Designmanual for bygninger og arealer KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 3 OFFSHORE KAJ 180 M SYDHAVNSUDVIDELSE ETAPE 2 (2008-2011) HOLMEKAJ 180 M, 10 M VANDDYBDE FÆRGELEJE Byhavn Blandet service, liberalt

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej side l Lokalplan nr. 28 for et område ved Vestergade/Røddingevej, Vester Vamdrup, Vamdrup Kommune.

Læs mere

min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER

min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER min by og min gade Nærum Hovedgade SKILTE OG FACADER Din forretning fotæller mere end man skulle tro om stil og betyder meget mere end man forestiller sig for gademiljøet og huset forretningen ligger i.

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 327, Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole.

Endelig vedtagelse af Lokalplan 327, Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole. 17-12-2013 Sags id.: 13/6839 Sagsbehandler: Gitte Frank Andresen Endelig vedtagelse af Lokalplan 327, Boliger og erhverv samt offentlige funktioner i tidligere Købmagergade Skole. Fredericia Byråd har

Læs mere

LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole

LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole LOKALPLAN 11.36 Tilbygning til Greve Privatskole Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by.

Jernløse Kommune. Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr For et område i Sdr. Jernløse by. Kirkegård Lokalplanstillægsgrænse Sdr. Jernløse by Jernløse Kommune Tillæg nr. 4.1.B til lokalplan nr. 4.1. For et område i Sdr. Jernløse by. Tillæg nr. 9 til kommuneplan 1997-2009 For et område i Sdr.

Læs mere

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette

Læs mere

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998

LOKALPLANFOLDER. Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 LOKALPLANFOLDER Uddrag af Københavns kommunes Lokalplan nr. 299 Bekendtgjort 24. September 1998 Bestyrelsen ønsker med denne lokalplanfolder er at tydeliggøre den del af lokalplanen, som vedrører Hvidkildehusene.

Læs mere

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3

Lokalplan nr. 121. for et område ved Asgårdsvej 3 Lokalplan nr. 121 for et område ved Asgårdsvej 3 Oktober 2001 INDLEDNING Lokalplanen gør det muligt for Betty Nansen Teatret at opføre en ny bygning med plads til tidssvarende værkstedsfunktioner og øverum.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 140. For Politigården. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 140. For Politigården. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 140 For Politigården Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN

GRUNDEJERFORENINGEN BAKKETOPPEN BESTYRELSEN Kommunalbestyrelsen 14. marts 2013 Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan 242 for Bakketoppen Grundejerforeningen Bakketoppen holdt den 7. marts 2013 ekstraordinær generalforsamling for at drøfte

Læs mere

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-0201 BOLIGBEBYGGELSE PÅ DYBBØL LANGBRO SØNDERBORG KOMMUNE Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 12 64 00 Fax 74 12 64 02 E-mail raadhus@sonderborg.dk 1 SØNDERBORG

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk Beskrivelse af lokalplanens retdvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse

Læs mere

Lokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

Lokalplan 215.1. Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde Lokalplan 215.1 Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn Havnegade K H Kofoedsvej Færgevej Lokalplanområde Skolegade Jernbanegade Nordre Kaj 19. december 2005 Indholdsfortegnelse Lokalplanens formål...2

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 225 FOR ET CENTEROMRÅDE VEST FOR VIBORG STORCENTER V/HOLSTEBROVEJ

VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 225 FOR ET CENTEROMRÅDE VEST FOR VIBORG STORCENTER V/HOLSTEBROVEJ VIBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 225 FOR ET CENTEROMRÅDE VEST FOR VIBORG STORCENTER V/HOLSTEBROVEJ Vedtaget af Byrådet den 7. 12. 2005 Delvis ophævet ved lokalplan nr. Bemærkninger: Blanke sider er ikke indscannet

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE

LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE LOKALPLAN NR. 54 FOR ET BOLIGOMRÅDE I HVIDE SANDE i henhold til lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. l nævnte område. HOLMSLAND KOMMUNE

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL STENLØSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.1.23 STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL KOMMUNEPLANTILLÆG NR 5 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 Vedtaget endeligt af Byrådet den 25. august

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3

Indholdsfortegnelse. Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 Indholdsfortegnelse Side Forord... 2 Lokalplanens retsvirkninger... 2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget... 3 1. Beskrivelsen... 4 Nuværende forhold... 4 Fremtidige forhold... 4 2. Redegørelsen...

Læs mere

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91

LOKALPLAN NR THYHOLM KOMMUNE 7/91 l LOKALPLAN NR. 1.11 1991 THYHOLM KOMMUNE 7/91 THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1.11 for et boligområde i den sydøstlige udkant af Hvidbjerg by INDHOLD: side Redegørelse for lokalplanens forhold til den øvrige

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere