S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S k i l t e o g F a c a d e r SØNDERBORG K O M M U N E"

Transkript

1 S k i l t e o g F a c a d e r Lokalplan nr Eksisterende lovlige skilte og facader kan forblive som hidtil. Ønsker du at foretage ændringer, skal lokalplanen følges - kontakt da kommunen. SØNDERBORG K O M M U N E Plan- og Teknikforvaltningen

2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr side 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanpligt 2 Offentliggørelse 2 Kommuneplan 2 Sådan bruges lokalplan og vejledning 3 Lokalplanens område 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanens baggrund 4 Lokalplanens målsætning 4 Lokalplanens indhold side 5 Lokalplanen 5 Forhold til anden planlægning 5-6 Lokalplanens retsvirkninger 6 Oversigtskort 7 Vejledning og bestemmelser Lokalplanens formål 8 2 Lokalplanens område 8 og 10 3 Lokalplanens bestemmelser for Byens huse side 9 - Bygningsproportioner - Nybyggeri 5 Facader side 13 Generelt Facademateriale Facadefarver 6 Bygningsdetaljer side 17 tage, karnapper, tårne, spir, altaner og kviste Vinduer, døre og porte Udsmykning 7 Detaljer side 23 Baldakiner og markiser Tyverisikring Antenne og teknik 8 Skilte side 25 Facadeskilte Udhængsskilte Lysskilte og henvisningsskilte Gadeudstilling Fritstående skilte og andre skiltetyper Bilag 1 : Matrikelbetegnelse 34 Bilag 2 : Oversigtskort over delområder 54 1

3 Hvad er en lokalplan? Lokalplaner En lokalplan kan fastlægge detaljerede og bindende bestemmelser (jf. planlovens 15) for den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter. Bestemmelserne kan dreje sig om bebyggelsens art, anvendelse, omfang og udformning, friarealernes anvendelse, fælles anlæg, beplantning, vej- og stiforhold. Udarbejdelse af lokalplaner sker i henhold til Lov om Planlægning, (lovbek. nr. 518 af 11. juni 2001). Lokalplanpligt En lokalplan skal udarbejdes, inden der gennemføres større byggerier, større anlægsarbejder eller større udstykninger, og hvis der i øvrigt skal ske ændringer i det bestående miljø af betydning for borgerne. En lokalplan kan i øvrigt udarbejdes, når Byrådet skønner det nødvendigt. Hensigten er at tage størst muligt hensyn til de bestående omgivelser og hermed sikre en sammenhæng i planlægningen. Offentliggørelse Når en lokalplan udarbejdes, laves der først et lokalplanforslag, som lægges til offentlig høring i min. otte uger. I denne periode er det muligt for berørte og interesserede borgere at indsende bemærkninger og indsigelser til forslaget. Byrådet skal tage stilling til de indsendte indsigelser og bemærkninger, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. Efter byrådets endelige vedtagelse bliver lokalplanen tinglyst på de ejendomme, der er omfattet af planen. Kommuneplanen Kommuneplanen indeholder de rammer, inden for hvilke lokalplaner skal udarbejdes. Lokalplaner skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Lokalplaner fra Sønderborg Kommune kan købes i Rådhusbutikken for 50,- kr. Lokalplanen kan også ses på - under punktet teknik og miljø. 2

4 Ønskes der yderligere oplysninger om lokalplaner, kan der rettes henvendelse til Planafdelingen. Adressen er: Sønderborg Kommune Plan- og Teknikforvaltningen Rådhuset 6400 Sønderborg tlf: fax: Sådan bruges lokalplanen og vejledningen Nærværende lokalplan er udarbejdet som et værktøj til hjælp for husejere og butiksindehavere i Sønderborg. Den vejledende del understøtter bestemmelserne i ord, tegninger og billeder og giver eksempler på gode og mindre gode løsninger. Bestemmelserne er placeret til højre i lokalplanen og vejledningen til venstre. I mange tilfælde er eksisterende facader og skilte ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Det betyder ikke, at de skal ændres her og nu, men at de ved den løbende fornyelse og renovering af ejendommene skal istandsættes i henhold til lokalplanens bestemmelser. Kommunen bør altid kontaktes, inden en eventuel renovering sættes i gang. Lokalplanens område Lokalplanen er inddelt i 3 zoner. Zone 1 - det centrale byområde Zone 2 - bebyggelse i de bynære områder, som er præget af sammenhængende bebyggelse og/eller en koncentration af forretninger og erhverv. Zone 3 - erhvervsområder, erhvervsområder langs større indfaldsveje. Lokalplanens fotoillustrationer er fra: Sønderborg, Fredericia, Kolding og Tønder. 3

5 LOKALPLAN NR LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Byerne i Danmark er under konstant forandring, hvilket ikke mindst giver sig til udtryk i husenes facader, som ofte skifter udtryk uden en særlig regulering. Resultatet er blevet et bymiljø med mange svagheder bl.a. i form af alt for voldsom skiltning, som medfører en udviskning af husenes oprindelige arkitektur. Mange af disse svagheder kan tilskrives tidens modeluner. I disse år viser der sig dog en tendens, der tager bygningskulturen i forsvar. Sønderborg bymidte er et typisk eksempel på denne tendens. Tendensen peger på, at husene renoveres med ønsket om at fremhæve den oprindelige arkitektur, hvor skiltning og information indordner sig. Det betyder ikke, at alt skal føres tilbage til fortiden. Der skal føjes nyt til gammelt, men det skal ske med respekt for kvaliteterne i den gamle bygningsmasse. Byen skal være dynamisk, og det er naturligt, at byen skifter udseende, men det må ikke være på bekostning af arkitekturen, kvaliteten i byggeriet og især ikke på bekostning af vores kulturhistorie, hvor store dele vil gå tabt, hvis ikke vi passer på vores bygninger og byer. Lokalplanens målsætning I Sønderborg har vi en række fredede huse og en del huse af høj bevaringsværdi jf. Kommuneatlasset. (Kommuneatlasset er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Sønderborg Kommune). Disse bygninger bør vi vise særlig stor bevågenhed, fordi de udgør det bedste af den bygningskultur, som vi har ansvaret for, og som vi gerne skulle overlade til kommende generationer. For områderne uden for bymidten drejer det sig om at skabe sammenhæng og helheder i bebyggelserne ved hjælp af en overordnet styring af skilte og facader. Indfaldsvejene i byens yderkant er det første indtryk af byen, og de områder skal hænge sammen med bymidten på en indtagende måde. Byrådet har derfor valgt at udarbejde denne lokalplan, der definerer rammerne for facader og skiltning i bymidten, indfaldsvejene og byområdet i øvrigt. Samtidig skal lokalplanen være med til at øge interessen og forståelsen for bymiljøet i Sønderborg til glæde for byens borgere, gæster og et livligt handelsmiljø. 4

6 LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen Lokalplanen indeholder en række bestemmelser, der skal være medvirkende til at bevare og genskabe de karakteristiske bygningskvaliteter og sikre, at nutidige elementer og bebyggelser indpasses i harmoni med den eksisterende bebyggelses karakter. Lokalplanen gælder for alle udvendige bygningssider; gade og gårdfacader, gavle, tag og skilte. Lokalplanen er inddelt i hovedemner, der igen er inddelt i vejledende tekst på venstre side suppleret af de juridiske bestemmelser på højre side. Vejledningen beskriver baggrunden for og hensigten med bestemmelserne. Vejledningen støttes af fotos og tegninger, der viser eksempler på gode og mindre gode tiltag. Forhåbentlig vil vejledningen inspirere til, at der vælges gode kvalitetsmæssige løsninger ved nybyggeri og renovering og ved opsætning af skilte mv. Lokalplanens bestemmelser omfatter en række paragraffer, som er juridisk bindende for den enkelte grundejer. Bestemmelserne bygger i høj grad på den praksis, som kommunen har administreret efter de senere år. Hvis en ansøger har ønske om løsninger, der ligger ud over, hvad lokalplanen giver mulighed for, kan Byrådet i det konkrete tilfælde dispensere fra bestemmelserne, såfremt det vurderes, at målet med lokalplanen ikke derved fraviges. Forhold til anden planlægning Regionplan Ifølge regionplanen er Sønderborg by udlagt til egnscenter, dvs. et overordnet center for Alssund-området. Detailhandel, herunder dagligvarehandel, er et centralt element i et egnscenter. Kommuneplan Sønderborg har som egnscenter for regionen alle grundlæggende forudsætninger for at bevare det historiske miljø, herunder slottet, den bevaringsværdige del af bygningskulturen, de fine ældre gademiljøer. Det er Byrådets hensigtserklæring at arbejde for en smukkere bymidte, bl.a. ved - at fastholde og højne de kulturhistoriske bygningsmæssige værdier, - at bykernen fortsat skal udvikles som et velfungerende egnscenter med stort udvalg af handels- og servicetilbud. De skal lægge vægt på god tilgængelighed for både bilister, cyklende og gående - at bykernen som arbejds-, bolig- og opholdsområde skal være sund og rig på oplevelser for såvel arbejdende og bosatte som besøgende. 5

7 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget, dog højst 1 år efter forslagets offentliggørelse, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt benyttes på en måde, der kan foregribe den endelige plans indhold. Lokalplanens retsvirkninger Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af lokalplanen, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Privatretlige byggeservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Andre lokalplaner og byplanvedtægter For nogle arealer, som nærværende lokalplan nr omfatter, er der tidligere udarbejdet lokalplaner/byplanvedtægter. Disse er stadig gældende, idet nærværende lokalplan blot er skærpelse på skilte og facadeområdet. Ved uoverensstemmelse mellem en ældre lokalplan/byplanvedtægt og nærværende lokalplan vil det være den ældre lokalplan/byplanvedtægt, der gælder. Nærværende lokalplan nr supplerer følgende lokalplaner: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , A , C , D , D , D , E , E , E , E , E , E , F , H , J Nærværende lokalplan nr supplerer følgende byplanvedtægter: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 13, 14, 16, 17 og 19. Andre planer Der er tidligere udarbejdet en vejledning for skilte og facader. Denne lokalplan nr erstatter den tidligere vejledning. Skiltning i landzone forvaltes af amtet, og reguleres af Lov om Naturbeskyttelse. Ved ændring af fredede bygninger i Sønderborg, kontaktes Skov- og Naturstyrelsen. 6

8 7

9 Lokalplanens bestemmelser I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Formålet med lokalplanen er at: - sikre, at den eksisterende bebyggelseskarakter inden for lokalplanområdet bevares og styrkes, - bevare arkitektonisk værdifulde bygninger og detaljer i overensensstemmelse med bygningernes oprindelige stil, - sikre, at nybyggeri udformes i harmoni med den eksisterende bebyggelse og det omgivende bymiljø, - sikre, at nybyggeri udføres med høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet, - regulere skiltning og reklamering for at sikre, at det ikke bliver et dominerende element i byrummet, - at fastholde et varieret bybillede i bycentrene bl.a. ved valg af forskellige facadenuancer/farver, - sikre, at udvendigt synlige bygningsændringer, herunder nødvendig opsætning af skilte, markiser mv. sker på en sådan måde, at den enkelte bygnings arkitektoniske kvaliteter opretholdes, og at der tages hensyn til det omgivende bymiljø, - sikre, at karakteren af det levende handelsmiljø i centrene fastholdes og udvikles. 2 Lokalplanens område, inddeling og zonestatus Zoneinddeling - se kort på side 7 samt kortbilag bagerst i lokalplanen. Zone 1 Omfatter alle ejendomme, som er beliggende inden for Slotsbakken, Rosengade, Voldgade, Kongevej, Lerbjerg, Helgolandsgade og Havbogade. Zone 2 Omfatter alle ejendomme, som er beliggende mellem zone 1 og Strandvej, Hertug Hans Vej, Sdr. Landevej ud til Borgmester, Andersens Vej, Vølundsgade, Sundsmarkvej, Ringgade og Alsgade ud til Grundtvigs Allé, Arnkilgade. Endvidere på Dybbølsiden; bebyggelser omfattet af Nellemannsvej, Sundgade, Scharffenbergsgade, Dybbølgade til Dybbølsten, Åbenråvej til Gl. Aabenraavej og Dybbøl-Langbro. 8

10 Vejledning Vejledningen, som beskrives på de ulige nummererede sider, refererer til lokalplanens bestemmelser beskrevet på de lige nummererede sider. BYENS HUSE Bygningsproportioner Det er variation og forskellighed, de lange og de korte kig langs husfacaderne, der gør en by spændende og levende, og det er det, vi skal bygge videre på. Det enkelte hus bør have sit særpræg, men det er husenes arkitektoniske sammenspil, som udgør helheden i gadebilledet, og den må ikke gå hen og drukne i højtråbende skiltning, forvirrende lyseffekter og spejlende glasflader. Den harmoniske gade skal markere sig med sine historiske og arkitektoniske kvaliteter og den tidstypiske bygningskultur. Det er afgørende for helhedsindtrykket, at husene får lov til at markere sig i gadelinien, at de er proportioneret i forhold til hinanden, og at facadeopdelingen og de fælles træk i facaden er i balance. Det vil bl.a. sige en harmonisk vekselvirkning mellem murflader og muråbninger og en fastholdelse af bygningsfacadens lodrette og vandrette opdelinger. Disse opdelinger består af vinduesbånd, gesimser, søjler og murpiller, som tilsammen skaber bygningens karakter, og disse bør ikke gennembrydes. En facadelængde på m er også et karakteristisk træk, der er med til at variere gadebilledet. Alt dette er med til at styrke husenes position i gaden som de smukke vægge i gaderummet, de oprindeligt var tænkt som, og bør respekteres og fastholdes i forbindelse med renovering og nybyggeri. Hver enkelt bygning er opført som en helhed, men samspillet med gadens øvrige huse fastholdes af de forskellige bygningers vandrette og lodrette facadeopdelinger, hvor proportionerne i det enkelte hus er tilpasset facaderækken. Registrering af facadetakten. 9

11 Zone 3 Omfatter bebyggelser, som er beliggende i industrikvarteret langs Augustenborg Landevej, ud til kommunegrænsen, Skovbyvej, Mommarkvej ned til Mommarkstien, Egelykke, øverste del af Pytgade, Peter Kaads Vej, halvdelen af Madehusvej. - erhvervsområdet langs Nørrekobbel, Stenager, Agtoftsvej, Augustenborg Landevej, Stationsvej, ned til og langs med Mommarkstien, ud til og over Grundtvigs Allé, til Nørrekobbel. - erhvervsområdet langs Vølundsgade, Sundsmarkvej og Grundtvigs Allé, - erhvervsområdet langs Nørrekobbel, Damgade ud til Omfartsvejen, Vestermark og ned ad Nr. Havnegade, - erhvervsområdet langs Åbenråvej i Ragebøl samt Åbenråvej indtil Gl. Aabenraavej, - erhvervsområdet mellem Bøffelkobbelvej og Flensborg Landevej, og - erhvervsområdet ved Alssundbroen på Dybbøl-siden. 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortet side 7 og omfatter følgende matrikelnumre (nævnt i bilag 1) og alle parceller, der efter den 11. oktober 2001 udstykkes fra nævnte ejendom. 2.2 Alle lokalplanens områder er beliggende i byzone. 2.3 Zone 1 er omfattet af alle planens bestemmelser. 2.4 Zone 2 er omfattet af 1, 2, 3 og Zone 3 er omfattet af 1, 2, 3 og 8. 3 Lokalplanens bestemmelser for facadeændringer og nybyggeri (alle zoner). 3.1 Inden for zone 1, 2 og 3 må nybyggeri, nedrivning og udførelse af udvendige synlige bygningsændringer, herunder skiltning, kun ske med kommunalbestyrelsens tilladelse. Undtaget herfra er udhuse, garager og carporte på mindre end m. Bygninger mindre end 50 m skal fremstå i harmoni med det omgivende miljø. De vandrette opdelinger svækker husets oprindelige arkitektur. 10

12 Nybyggeri En ny bygning bør udformes i en arkitektur, der udtrykker den tid, den opføres i. Det handler ikke om at lave kopier af gamle huse, så man ikke kan se om huset er opført i 1800-tallet eller i vort århundrede. Derimod handler det om at respektere karakteren i den eksisterende bebyggelse, skabe en nutidig arkitektur, der er ligeså stærk og holdbar, som de gamle huse i gaderne er i dag. En opdeling af facadelængde på meter, hvor husene fremstår som enkelte husvoluminer og ligger i gadelinien, er karakteristisk for de fleste byer, og her er det muligt at indpasse ny bebyggelse uden at bryde med gadens helhedsbillede. I enkelte tilfælde kan det give særlige kvaliteter i et gadebillede at fremhæve en enkelt bygning ved f.eks. at opføre en arkitektur, der skiller sig ud, men stadig indordner sig, eller ved at udforme en længere husfacade. Her opnås de bedste resultater som regel ved hjørnebygninger. Husdybden er et væsentlig element for udformningen af tagfladerne. Jo dybere huset er, jo større bliver tagfladen, og huset kan dermed let afvige fra gadens karakter på en uheldig måde. Derudover kan husdybden få indflydelse på gårdrummet, som også er en vigtig del af byen. I visse tilfælde kan det også have en spændende arkitektonisk effekt at arbejde med andre tagformer, men ved opførelse af ny bebyggelse vil et sadeltag på grader lettest kunne indpasses i en eksisterende husrække. Højden på husene skal tilpasses de omkringliggende bygninger og gadens bredde. De oprindelige gadeforløb med den sammenhængende og varierede bebyggelse opført i vejskel er et karakteristiskt og historisk element, som er med til at definere byen. Ved nybyggeri bør man tage hensyn til brugen af miljørigtige materialer i produktion, vedligeholdelse og nedbrydning, så miljøet belastes mindst muligt. Nybyggeri skal tilpasses det eksisterende byggeri i højde og skal følge gadens øvrige proportioner. 11

13 4 Lokalplanens bestemmelser for byens huse (zone 1) Nybyggeri 4.1 Bygningshøjde, sokkel- og gesimshøjde og facadeflugt skal afstemmes efter de tilstødende bygninger og de gængse linier i gadebilledet. 4.2 Husdybden må i princippet ikke overstige husdybder på tilstødende randbebyggelser, og forhuset må ikke have større husdybde end 10 m. De nye bygninger er tilpasset gadens eksisterende bebyggelse. Øverst: et eksempel på dårlig tilpasning. Nederst: et eksempel på byggeri der er i harmoni med det eksisterende 12

14 Facader Generelt Udformning af bygningsfacader er altafgørende for oplevelsen af et gadeforløb. Det er derfor af stor betydning, at facaden fremstår som en integreret del af bygningen, hvor bygningsdetaljer som skorstene, gesimser og anden udsmykning er med til at give husene karakter og skabe variation i det samlede bymiljø. Byggetekniske fremskridt har gjort det muligt at lave vinduesåbninger store, og gennemførelsen af store vinduespartier i de gamle huse har været med til at underminere mange gamle byhuse og opdele husene således at forretningsfacaden blev en selvstændig enhed uden sammenhæng med resten af huset. Typisk 60'er eller 70'er facade. FØR To eksempler på renovering år 2000, hvor der er taget hensyn til husets oprindelige arkitektur, og hvor lodrette og vandrette linier igen tegner sig i facaden. EFTER De små vinduer er med til at give liv til facaden. Brugen af forskelligt facademateriale så som fliser, træ og plast har yderligere medvirket til, at husene blev skåret over. Denne fremgangsmåde var især herskende i 60 erne og 70 erne. I de seneste år har der vist sig en tendens til, at mange butiksejere søger tilbage til en mere veltilpasset facadeudformning i overensstemmelse med husenes oprindelige arkitektur, således at husene kommer ned og stå på jorden igen. Forretningsfacaden skal ikke være en kopi af de øvrige etager, og større glaspartier kan indarbejdes, men det er vigtigt, at murfladerne behandles ensartet, og at murpiller og sokkel bevares eller genetableres, således at huset fremstår som en helhed fra sokkel til tagryg. I særlige tilfælde, hvor butiksfacaden kommer til at fremstå som en integreret del af bygningen, kan en god facadeudformning blive en reklame for forretningen i stueetagen og tiltrækker publikum. Underetagen er beklædt med fliser og deler huset i 2 dele. 13

15 5 Lokalplanens bestemmelser om facader (zone 1) Facader 5.1 Facader skal udføres således, at den fremtræder som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag og afsluttes med gesims. 5.2 De steder, hvor husene er sammenbyggede og danner et sammenhængende gadeforløb skal facademure opføres i lodret plan med eksisterende bebyggelse - med en frem/tilbagerykning på max. én sten. Husets flotte facade mangler noget at stå på. 5.3 Facadens vandrette og lodrette opdeling (gesimsbånd, vinduesbånd og gennemgående murpiller) skal bevares eller genskabes med ens rytme ved facadeændringer. Murpiller mellem vinduer og døre må derfor ikke fjernes. 5.4 Lange facader skal opdeles i mindre enheder, så de ikke fremstår som ubrudte facader. 5.5 Udstillingsvinduer skal opdeles i sektioner adskilt af mursøjler. 5.6 Der skal altid være en sokkel på huset, også under udstillingsvinduerne. 5.7 Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. Husene er skåret over... Der er ingen synlig konstruktiv forbindelse mellem husets underetage og resten af huset. 5.8 Forretningsfacader må ikke føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to selvstændige bygninger eller på tværs af bygningens hovedopdeling. 5.9 Forretningsvinduer må ikke blændes eller dækkes med folie, reklamer eller opsatte reoler Butiksfacader må ikke fremhæves ved hjælp af særlig facadebeklædning Isolering udføres, således at bygningen ikke skæmmes. Gavle kan umiddelbart isoleres udvendigt. De nederste meter kan sikres mod hærværk på en ikke skæmmende måde Fritstående gavle behandles som facader og kan evt. udsmykkes kunstnerisk efter kommunalbestyrelsens godkendelse. En mere sammenhængende underetage vil kunne markere hjørnet på en flot måde. 14

16 Facadematerialer Husene i Sønderborg er næsten alle opført i tegl, som fremstår enten i blank murværk eller som pudsede, malede facader. Enkelte nyere huse er opført i andre materialer så som beton, stål og glas. De nyere huse afviger gerne fra den eksisterende bygningsmasse alene ved brugen af andre materialer, men også arkitekturen er ofte markant anderledes. De gamle bygninger har en bygningsdetaljering og en stoflighed, der er i overensstemmelse med traditionelle håndværkertraditioner, og som er vanskelig at videreføre til vor tids byggematerialer. Ved renovering af den gamle bygningsmasse er det vigtigt, at man anvender samme materialer og byggeteknik, som blev brugt ved husets opførelse. Nyere byggematerialer så som beton og glas kan med den rigtige forarbejdning fremtræde pænt og veltilpasset. Også med nye materialer kan der udføres smukke detaljer, der kan berige bybilledet. Indfarvning og profilering af betonen kan give en god effekt, og brugen af glas, zink, kobber og stål kan i større og mindre anvendte partier give et tilskud til bymiljøet. Som udgangspunkt skal materialer og forarbejdning tilpasses den eksisterende bygningsmasse på en sådan måde, at det enkelte hus stadig får sit eget særpræg. Enkelte bygninger, opført i moderne materialer og nutidig arkitektur, kan tilføre det samlede bybillede en ekstra arkitektonisk kvalitet. Facadefarver Husenes farver og stoflighed er med til at give karakter til det samlede bybillede. Det er derfor vigtigt at afstemme facadefarver og overfladebehandling i forhold til nabohusenes og det øvrige gade-/bybillede. Arkitekturen og bygningens anvendelse kan også være bestemmende for et farvevalg. Ikke alle farver er klædelige på alle typer bygninger, og visse farver kan på en heldig eller uheldig måde understrege en bygnings størrelse, tyngde og/eller indhold. Ved større sammenhængende bebyggelser er det vigtigt, at farve og overfladebehandling er ens på hele facaden, så den fremstår som en sammenhængende facade, selvom der er forskellige ejere. Som udgangspunkt bør de lyse, støvede jordfarver vælges. Det vil sige varme nuancer inden for rød-gul-grøn-brun. Klare, stærke farver er som udgangspunkt fremmede i et gadebillede, men kan med held anvendes i enkelte tilfælde og tilføre et gadebillede en vis friskhed og karakter. I værste fald vil en stærk farve virke dominerende og afvigende fra det samlede gadebillede. Igen er det vigtigt at understrege, at farverne i gaden skal klæde hinanden og signalere et harmonisk helhedsudtryk. For Sdr. Havnegade er der udarbejdet en vejledning, hvor der også forekommer stærkefarver. Hvis der er synlig sokkel, bør farven her være mørkere end muren, sort eller naturstensfarvet. Omvendt bør gesimser og ornamenter fremstå lyse. Andre bygningsdetaljer kan ligeledes fremhæves med god virkning. Der findes ingen endegyldige løsninger med hensyn til farvesætning; derfor må hver enkelt situation vurderes individuelt, men det kan kraftigt anbefales at afsætte en farveprøve på murværket, inden den endelige beslutning træffes. Omvendt bør gesimser og ornamenter fremstå lyse. Andre bygningsdetaljer kan ligeledes fremhæves med god virkning. Ved valg af renoveringsmateriale bør man overveje, hvilke konsekvenser de vil få for huset på længere sigt. Er det de rigtige materialer for huset, både historisk og vedligeholdelsesmæssigt og for miljøet? 15 Flot istandsat facade. Meget vellykket renovering og tilbygning. Nyt byggeri tilpasset pladsen i gammel stil. Mindre heldig indpasning. Bygningens elementer og farve afviger fra det eksisterende.

17 Facadematerialer 5.13 Ved ombygning skal der til udvendige bygningssider anvendes materialer, der harmonerer med bygningens oprindelige arkitektur Ny bebyggelse skal udføres i tegl, vandskuret, pudset, malet, kalket eller behandlet med indfarvet puds. I særlige tilfælde kan ny bebyggelse med byrådets godkendelse udføres i blank tegl under forudsætning af, at det tilpasses de omkringliggende bygninger. Diskret og harmonisk tilpasning. Mindre facadepartier og bygningsdele - såsom indgangparti, karnap eller let mellembygning kan udføres i materialer som glas og metal Bygninger med en særlig placering og med en særlig funktion i forhold til f.eks. offentligheden kan opføres i andre materialer som beton, glas og metal, såfremt det efter kommunalbestyrelsens skøn tilfører bybilledet kvaliteter Murværk repareres med samme stenmateriale som muren i øvrigt - eventuelt anvendes brugte sten Fuger omfuges, så de fremstår som oprindeligt. Reparation af enkelte fuger udføres i samme materiale og indfarves som de øvrige fuger. Uheldig renovering, der bryder med husets oprindelige arkitektur på en uheldig måde. Farver på facader 5.18 Farver til udvendige bygningssider skal afstemmes med facadernes karakter og stilart og efter det omgivende gadebillede. Der må ikke anvendes signalfarver Sokkelen skal fremstå mørkere end selve huset, eller ubehandlet. Gesimser o.l. skal fremstå lysere end selve huset. Disket og tilpasset renovering Ved væsentlige ændringer af en bygnings farveskala skal der, som grundlag for kommunalbestyrelsens vurdering 2 afsættes en facadefarveprøve på minimum 1 m. Der må ikke anvendes signalfarver, og farvevalget skal harmonere med husets arkitektur. Malingen skal være diffusionsåben, så murværket kan ånde Vinduer, døre og porte skal farvesættes, så huset fremtræder som en harmonisk helhed. Der må ikke benyttes signalfarver Valg af overfladebehandling foretages med udgangspunkt i den pågældende bygnings stilart. Bygningen afviger voldsomt fra det eksisterende byggeri. 16

18 Bygningsdetaljer der alle er vigtige for oplevelsen af arkitektur. Bygningsdetaljer Altaner, kviste, tage, karnapper, tårne og spir Altaner, kviste, karnapper, tårne og spir er vigtige facadeelementer, der er med til at gøre gadebilledet levende og varieret. Byen er præget af mange forskellige tagtyper og -hældninger. Taget er husets afslutning og en naturlig del af bygningen. Det er som udgangspunkt vigtigt, at bygningens oprindelige tagkonstruktion bibeholdes, idet en anderledes tagkonstruktion vil kunne ødelægge bygningens proportionering. Røde tegl og skifer er den mest brugte tagbeklædning, som fortsat bør bruges for at bevare helhedsindtrykket. Materialer som eternit, metalplader og reflekterende tagmaterialer bør undgås. Tårne og spir er af allerstørste betydning for de enkelte bygningers arkitektoniske udtryk og for bybilledet som helhed. Vedligeholdelse af tårne og spir er derfor væsentlig, både selve konstruktionen og tagdækningsmaterialet. Nyere byggerier er i enkelte tilfælde også udstyret med tårne og spir, som gerne er udført i stål og glas. De gode eksempler på disse konstruktioner kan også tilføre bybilledet kvaliteter. Anvendelsen af kviste er en god måde at skabe lys og luft på til et tagrum. For at opnå et godt resultat forudsættes det dog, at kvisten tilpasses tagets og bygningens proportionering og materialevalg. Generelt bør tagvinduer undgås i ældre huse. I stedet anbefales det at etablere kviste tilpasset husets arkitektur. Skorstene er ligeledes en vigtig bygningsdel, som tidligere har haft en arkitektonisk betydning for en bygning, både konstruktionsmæssigt og æstetisk. Derfor bør skorstenspiben som minimum bevares ved renovering. 17

19 6 Lokalplanens bestemmelser om bygningsdetaljer (zone 1) Tage, tagterrasser, kviste, tårne og spir 6.1 Som udgangspunkt bevares tagets profil, der ofte er nøje afstemt i forhold til funktion og arkitektur. 6.2 Ved udnyttelse af tagrum til beboelse holdes udvidelsen inden for den eksisterende tagprofil. Særpræget bygningsdetalje. 6.3 I forbindelse med udnyttelse af tagrum til beboelse skal ovenlysvinduer og altaner fortrinsvis isættes på gårdsiden, men kan i visse tilfælde tillades til gaden, f.eks i områder som Sønder og Nørre Havnegade, såfremt de tilpasses bygningens arkitektur og symmetri. Ved inddækning i taget skal der anvendes skjult inddækning. 6.4 Tage på hovedhuset/huset mod gaden skal udføres som symmetriske sadeltage. Med byrådets særlige tilladelse kan der i specielle tilfælde tillades anden taghældning. 6.5 Ved udskiftning af tagbelægning anvendes samme materiale og farve som husets oprindelige tag. 6.6 Ny tagbeklædning skal udføres i tegl eller skifer. Udskiftning fra tegl til beton tillades ikke. Naturskifer skal som hovedregel udskiftes med samme materiale - herunder eternitskifer. Bølgeeternit accepteres kun i tilfælde, hvor taget oprindeligt er opført med materialet. 6.7 Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes uden særlig tilladelse. Glaserede tagsten kan dog tillades i særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens konkrete tilladelse. 6.8 Ved placering af tagterrasser tages hensyn til husets underliggende facade. Skorstenene er vigtige for oplevelsen af tagfladen. 6.9 Farver på konstruktioner og rækværk skal harmonere med husets farver. Sjove og dekorative vinduesindramninger. 18

20 Vinduer, døre og porte Oprindelige vinduer, døre og porte er som regel fint tilpasset bygningernes stil og arkitektur. Derfor bør det så vidt muligt tilstræbes at renovere og bevare de oprindelige dele eller udforme nye, således at dimensionering, profilering og materiale er i overensstemmelse med de originale dele og den tid, de repræsenterer. Vinduerne er husets øjne og er med til at give facaden liv og karakter, ligesom de angiver bygningens vandrette og lodrette rytme. Det er vigtigt, at denne rytme og detaljering fastholdes. Små ukorrektheder og ændringer kan let svække hele bygningens arkitektur og gøre bygningsfacaderne tomme og ligegyldige. Heldigvis er der ved at ske udskiftninger af vinduer og døre, hvis proportioner, detaljeringsgrad og materialer er tilpasset husenes arkitektur. Det er ikke acceptabelt at isætte plastikdøre og -vinduer i den gamle bygningsmasse. Som udgangspunkt bør de oprindelige døre og porte renoveres og istandsættes. I tilfælde af udskiftning bør der udskiftes til dør/port i oprindelig udformning. Det er samtidig vigtigt, at man fra strøgområder får skabt nogle smukke adgangsveje, åbninger og kig til både private og offentlige gårdrum og parkeringspladser. Gode kig i gårdrum og gennem bebyggelser giver oplevelser i gaden. Flot udformede døre er med til at variere gadebilledet. 19

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede

Et af de nyere tiltag i forbindelse med adgange er bygningsreglementets krav om niveaufrie adgange, så bevægelseshandicappede Indpasset facade, Kolding. Skiltning i forbindelse med indgangsparti, Kolding. Skiltning på vindue, Christiansfeld. 2 BYMIDTER I bymidterne er skiltningen mindst i omfang og antal. Bykarakteren opleves

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune

Skilte og facader. - i Ringe Kommune. Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune Skilte og facader - i Ringe Kommune Vejledning og retningslinier for skilte og facader i Ringe Kommune INDHOLD Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Indledning side 4 Afgrænsning side 6 Facader side 8 Skilte

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr

BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr BYENS ANSIGT Retningslinier for skilte og andet facadeudstyr UDGIVER Herning Kommune By, Erhverv og Kultur ÅR 2010 REDAKTION OG TEKST: Mette

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag

Regler for facader & skiltning i Solrød Center. Administrationsgrundlag Solrød Kommune BYRÅDET Regler for facader & skiltning i Solrød Center Administrationsgrundlag Solrød Byvej Indhold Indholdsfortegnelse Solrød Center er placeret ved både S-togstation og en række andre

Læs mere

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune

Lokalplan 68. for skilte i Vallensbæk Kommune Lokalplan 68 for skilte i Vallensbæk Kommune Juni 2005 REDEGØRELSE Forord Skiltene på husenes facader betyder meget for hvordan vi opfatter et område. Dominerende skilte, pyloner, bannere og reklamer ses

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem

SKÆLSKØR KOMMUNE LOKALPLAN NR. 62. ///. '/s RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE MARTS 1991. Vandrerhjem milde Campingplads. Rekonvalescenthjem SKÆLSKØR KOMMUNE Vandrerhjem milde Campingplads Rekonvalescenthjem ///. '/s // Bryggen Spegerbprg/ft emnj, MARTS 1991 LOKALPLAN NR. 62 RAMMELOKALPLAN FOR SKÆLSKØR BYMIDTE En lokalplan er en plan, hvori

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN NR. 0-568. for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have

LOKALPLAN NR. 0-568. for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have LOKALPLAN NR. 0-568 for H. C. Andersens Hus og Lotzes Have ODENSE KOMMUNE Miljø- og Teknikforvaltningen, Byplan- og Miljøafdelingen 2000 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori byrådet kan

Læs mere

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte

Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik

Lokalplan nr. Facader og skilte. + tillæg nr 1. Hillerød Kommune - Teknik Lokalplan nr. 322 Facader og skilte + tillæg nr 1 Hillerød Kommune - Teknik Hillerød Kommune - Teknik nr. 322 Generel lokalplan information Generel lokalplan information Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område

At sikre bebyggelsens bevaringsværdier, herunder væsentlige arkitektoniske Specifikt for vores område Lokalplan / Byplanvedtægt nr. 4. / 1 Lokalplanens formål Ny/eksisterende Lov-regel Ejerlaugets kommentarer Kommunens svar 1.1 Det er lokalplanens formål: At sikre kvarterets helhedsindtryk, som det fremstår

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE

LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE LOKALPLAN NR. 295 BRØDREGADE - RÅDHUSSTRÆDE EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Størrelse og anvendelse Planen går ud på Butikker, servicelokaler og boliger Lokalplanen omfatter ejendommene Rådhusstræde

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej

Lokaiplan nr. 30. for et område til boligformål ved og Dyrehavevej NYBORG KOMMUNE Lokaiplan nr. 30 for et område til boligformål ved og Dyrehavevej Steensvej NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 For et område til boligformål ved Steensvej og Dyrehavevej REDEGØRELSE: LOKALPLANENS

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune

Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Skilte og Butiksfacader i Ringsted Kommune Råd og retningslinjer september 2010 i Ringsted Kommune - Råd og retningslinjer ngsl inje Forsidefoto: oto: o: Torvet 1 Fotograf: Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning/

Læs mere

L O K A L P L A N N R.

L O K A L P L A N N R. L O K A L P L A N N R. Facader og skilte i Vejle Midtby 1 0 0 0 V E J L E K O M M U N E GIVE JELLING VEJLE Vejle midtby EGTVED BØRKOP Godkendt af Vejle Byråd den 16.12.2009 Offentligt bekendtgjort den

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK

BEVARINGSVÆRDIGE HOVEDTRÆK Statements fra museumsinspektør Bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har ikke nogen naturgiven skæringsdato for det historiske snit Vi bevarer for nutiden og eftertiden i ønsket om, at det vil gøre

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2

LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 LOKALPLAN NR. 75 Gydevej 2 STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse...3 Lokalplanens område og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3 Naturbeskyttelsesloven... 4 Forhold til anden planlægning... 4

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG

TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG TIL SALG SLOTSVÆNGET 4400 KALUNDBORG 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 251 AA og 251 AB Kalundborg Bygrunde. BELIGGENDE: Slotsvænget 5 4400 Kalundborg KOMMUNE: Kalundborg kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune Lokalplan nr. 27 Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by Ikast Kommune Forslag: Teknisk udvalg: 24/9-1984. Byrådet : 9/lo-1984. Endelig: Teknisk udvalg: 28.1.1985 Byrådet : 12.2.1985 LOKALPLAN NR.

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere