Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi
|
|
- Mathias Jørgensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi
2 Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen... 5 Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen... 5 Bedømmelseskriterier delvis kemispecifikke: Inspiration... 7 Strukturering og præsentation... 7 Det faglige niveau... 7 Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven)... 8 Konklusion og perspektivering... 8 Materiale til eleverne Opgavens omfang... 9 Eksperimenter, data og kommentering... 9 Kildeangivelser Det faglige niveau Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation Det faglige indhold Det eksperimentelle arbejde Konklusion og perspektivering Bedømmelse
3 Inspiration og gode ra d vedrørende SRP i kemi Indledning Denne skrivelse omhandler inspiration og gode råd i forbindelse med, at kemi indgår som en del af et studieretningsprojekt. Papiret henvender sig primært til kemilærere, men kan også læses af andre fags lærere som inspiration til SRP samarbejde med kemi. I læreplanerne og vejledningerne til studieretningsprojektet (hhv stx og htx) kan findes en række lignende mere generelle gode råd og inspiration: og Se også fagkonsulentens skrivelse om kemis særtræk i SRP: Man kan også finde lidt om SRP i vejledningerne for Kemi A og B. Der er forskellige vinkler på SRP opgaven, men i dette materiale vil SRP primært ses ud fra en vejleders/censors synsvinkel. Sidst er der ideer til et materiale, som elever kan få udleveret. Opgaveformuleringen Opgaveformuleringen skal lægge op til et fornuftigt samarbejde mellem kemi og det andet fag, som indgår i opgaven. Dette er ikke altid let, men det er vigtigt, at opgaveformuleringen sikrer, at de to fag kan integreres. Hvis fagene ligger langt fra hinanden, kan det dog være nødvendigt at acceptere, at en vis del af opgavebesvarelsen bliver fagopdelt. For at sikre integrationen af de to fag, kan man fx indledningsvis give en kort fællesfaglig introduktion i opgaveformuleringen. Overvej selv inden eleven får udleveret opgaveformuleringen, hvilket kemifagligt indhold, som kan forventes, at eleven inddrager i opgavebesvarelsen. Der bør ikke kun tænkes i kemilæreplanens kernefaglige stof (hhv supplerende stof), men også hvilke faglige mål i kemi (se læreplanen), som kan inddrages i opgavebesvarelsen, og som i sidste ende kan udgøre en del af vurderingen af elevens opgavebesvarelse. Medtænk også på hvilket niveau eleven har kemi. Det er vigtigt, at en elev på fx B niveau kan vise i opgavebesvarelsen, at eleven har faget på B niveau. 2
4 En del problemer ved voteringen af elevernes opgavebesvarelser har deres oprindelse i opgaveformuleringen, som eleverne får udleveret. Nedenfor følger nogle - måske selvindlysende råd - som alligevel er gode at huske på, når man som vejleder står med mange opgaveformuleringer, som skal udarbejdes på stort set samme tidspunkt. Overvej hvordan det eksperimentelle arbejde skal inddrages i studieretningsprojektet, og lad opgaveformuleringen afspejle dette. Det skal være tydeligt, hvilke forventninger man kan have til elevens inddragelse af dette i opgavebesvarelsen. Det bør bemærkes, at der ikke er et formelt krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, selvom om der især på stx er en lang tradition for dette. Det er op til det konkrete projekt, om der skal udføres eksperimentelt arbejde i forbindelse med projektet eller ej. Fordele ved at inddrage eksperimentelt arbejde kan være, at det fx vil give eleven gode muligheder for at demonstrere selvstændighed og vise sit faglige niveau i kemi (inklusiv at kunne analysere og vurdere data). Derudover kan man relativt nemt variere opgaver til elever med samme emneområde. Hvis flere elever arbejder inden for samme område, skal de have forskellige opgaveformuleringer. Vær opmærksom på, at opgaveformuleringerne stiller væsentlige forskellige krav til opgavebesvarelserne på centrale områder. Overvej især om sproglige forskelle i opgaveformuleringerne reelt er udtryk for samme faglige indhold. Hvis dette er tilfældet, kan det efterfølgende skabe problemer, fordi man reelt har stillet samme opgave til forskellige elever. Når kemi indgår i SRP, kan variation fx opnås ved at inddrage forskelligt eksperimentelt arbejde. Man må i denne situation forvente, at det eksperimentelle arbejde udgør en væsentlig del af elevernes SRP. Variation i eksperimentelt arbejde kan fx være undersøgelse af forskellige kemiske systemer eller inddragelse af forskellige kemiske metoder. Eksperimentelt arbejde er en forholdsvis enkel måde at variere opgaveformuleringer til elever, som arbejder med samme område, men variationen kan også fremkomme på andre måder. Vurder, om eleven kan besvare opgaveformuleringen med et rimeligt fagligt indhold inden for det sideantal, der skrives på opgaveformuleringen. Ved voteringen vil det kunne ramme eleven, hvis væsentligt indhold må skæres væk for at holde opgavebesvarelsen inden for det angivne. Tilsvarende hvis opgavebesvarelsen bliver for lang. Ved angivelse af omfang bør bruges en præcis formulering som ikke bringer eleven i tvivl. Fx vil en formulering som besvarelsen skal have et omfang på sider være en klar udmelding til eleven. Det er vigtigt, at eleven er orienteret om, hvad der bør indgå i selve opgavebesvarelsen, og hvad der kan vedlægges i bilag. Når kemi indgår i SRP, er der en tradition for, at opgaveformuleringerne bliver relativt lange. Overvej om opgaveformuleringen kan forkortes uden at vigtige aspekter i formuleringen forsvinder. 3
5 Opgaveformulering og typeord I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv, diskuter, forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Der er ikke altid den samme forståelse af typeord, som fx redegør for inden for forskellige fag. Dette er en oversigt over fortolkning af nogle af de mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår (se i øvrigt ): Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk problemstilling eller eksperiment. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En besvarelse som udelukkende er en beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer af oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med reaktionsskemaer mm. Diskuter: Tydeliggør fordele og ulemper ved en problemstilling, der indeholder kemifaglige aspekter, fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om diskussion af data fra et eksperimentelt arbejde. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dens egenskaber. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Vejledningsfasen Hjælp eleven med at forstå, hvad forventningerne er til et studieretningsprojekt, når kemi indgår. Fx kan det være vigtigt at forklare eleverne hvordan det kemifaglige sprog forventes anvendt i et studieretningsprojekt med kemi hvilke elementer, der bør medtages i forbindelse med et eksperimentelt arbejde hvordan bilag benyttes, blandt andet i forbindelse med eksperimentelt arbejde hvordan figur, tabeller og lignende kan placeres i opgavebesvarelsen 4
6 hvad der ligger i de anvendte typeord, når kemi indgår, fx hvad forventes når der i opgaveformuleringen står redegør for en kemisk forbindelses struktur og egenskaber Dette skal selvfølgelig gøres uden, at man disponerer elevernes opgavebesvarelse og primært på en generel måde. Man kan ikke forvente, at elever har kendskab til ovenstående, hvis der ikke er arbejdet med det i den daglige undervisning, eller de får en eller anden form for orientering. En del kan være opnået via SRO i 2.g, men det er ikke alle elever, som har skrevet SRO med kemi. Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen De enkelte skoler kan have forskellige udmeldinger om omfanget af SRP. I kemi har vi en tradition for, at sideantallet omfatter den egentlige tekst. Det vil sige indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, billeder, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser, bilag og lignende medregnes normalt ikke i sideantallet, selv om det findes i selve teksten. Tolkningen af grafer, data og reaktionsskemaer mm er imidlertid en del af den egentlige tekst. Opgavebesvarelsen bør kunne læses uden, at man behøver at studere bilagene; det væsentlige skal derfor skrives i selve opgavebesvarelsen. Figurer, grafer, vigtige tabeller mv placeres i tilknytning til den tekst, hvor de benyttes, og ikke i bilag. Det giver en bedre læsevenlig formidling. Hvis der er beregninger, der gentages flere gange, eller grafer, der principielt viser det samme tidligere i besvarelsen, bør disse imidlertid placeres i bilag med en præcis henvisning i teksten. Hvis eksperimentelt arbejde er centralt for opgavebesvarelsen, forventes en kortere beskrivelse af fremgangsmåden som en del af selve opgavebesvarelsen, mens en mere detaljeret beskrivelse eller en udleveret vejledning kan placeres i et bilag. Fremstillingen i selve opgavebesvarelsen skal være i en sådan form, at læseren i princippet kan følge udførelsen af det eksperimentelle arbejde, uden at teksten drukner i detaljer. Den interesserede læser kan hente mere baggrundsviden og inspiration i bilagene. Det kan være svært helt generelt at sige, hvem opgavebesvarelsen skrives til, da det delvist afhænger af opgavens karakter. Men en god tommelfingerregel er, at en elev bør skrive sin opgavebesvarelse således, at den kan læses af en gymnasieelev med samme kemifaglige forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at der primært anvendes det fagsprog, som kendes fra den gymnasiale kemiundervisning. Det er også vigtigt at tale med eleven om, at man ikke skal begynde forfra i forklaringsniveau udgangspunktet for opgavebesvarelsen er det niveau, eleven har kemi på. Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen Det kemifaglige indhold, herunder det særlige kemifaglige sprog, i opgavebesvarelsen omfatter blandt andet kemiske formler, tegning af strukturer, kemisk navngivning, opskrivning af reaktionsskemaer, beregninger og tilknyttet talbehandling/forståelse, kemisk teori og eksperimentelt arbejde. Listen kan gøres længere. 5
7 Det forventes, at eleven i SRP benytter det kemiske fagsprog, som er kendt fra den gymnasiale kemiundervisning. Fx forventes, at den sprogbrug, som undertiden findes i virksomheder, på universiteter, og som ikke svarer til det gymnasiale sprogbrug, oversættes, så det bliver forståeligt for en gymnasieelev på samme niveau. Der kan selvfølgelig være fagsprog inden for specielle områder, som det ikke giver mening at omsætte til gymnasialt niveau, men så vil man normalt forvente, at eleven kan forklare det faglige indhold på en måde, således at formidlingen bliver forståelig for læseren. Opslagsbøger som fx Kemisk Ordbog kan være en støtte i denne sammenhæng, men primært handler det om, at eleven benytter deres viden fra den daglige kemiundervisning og deres lærebøger til at formulere sig på et gymnasialt keminiveau. Tilsvarende gælder for opskrivning af kemiske formler og symboler. Det forringer helhedsindtrykket, hvis en elev ikke kan skrive formlerne korrekt op, fx hvis der står HCO3- i opgavebesvarelsen i stedet for HCO 3 -. Det kemifaglige indhold i SRP omfatter ofte et kvantitativt aspekt. Fx beregnes udbytteprocenter, koncentrationerne af kemiske forbindelser bestemmes ud fra eksperimenter osv. Ved sådan talbehandling forventes, at eleven præsenterer talbehandlingen i en form, så tankegangen bag beregningerne er gennemskuelig. Der skal være en fornuftig detaljeringsgrad, dog skal formidlingen ikke tage form af alt skal forklares forfra. Talbehandling og forståelse omfatter også overvejelse om brugen af betydende cifre. I opgaveformuleringer stødes ofte på formuleringen redegør for en kemisk forbindelses struktur samt stoffets egenskaber (eller lignende formuleringer). Typeordet redegør er ovenfor beskrevet på følgende måde: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at der bare præsenteres en ukommenteret eller næsten ukommenteret strukturformel evt hentet fra nettet. En forklaring af strukturen uden en illustration er som regel ikke udtryk for en god formidling, da det kan være svært at gennemskue indholdet. Kombinationen af strukturformel og relevant analyse af denne giver normalt det bedste resultat (strukturen kan fx forklare en bestemt egenskab, som er relevant i opgaven). Her kan eleven også få mulighed for at vise et vist omfang af selvstændigt fagligt niveau. Der er som nævnt tidligere ikke krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, men især i stx er der tradition for dette. Det bør altid overvejes, om det eksperimentelle arbejde vil være en fordel eller en ulempe for det konkrete studieretningsprojekt. Der er forskellige muligheder for at inddrage eksperimentelt arbejde i projekter med kemi. I nogle projekter står det eksperimentelle arbejde helt centralt og bliver derved en væsentlig del af elevens opgavebesvarelse. I sådanne projekter vil man forvente, at det eksperimentelle arbejdes forskellige facetter (baggrundsteori, eksperimentelle metoder, resultater og behandling af disse, samt en vurdering af resultaterne) tydeligt præsenteres i opgavebesvarelsen. Fx er det ikke hensigtsmæssigt at sådanne emner udelukkende behandles i diverse bilag. Beskrivelsen af det eksperimentelle arbejde skal ikke have karakter af en udvidet kemirapport, men i højere grad være en sammenhængende tekst. På den anden side kan eksperimentelt arbejde være mere perifert i for- 6
8 hold til det centrale fokus i opgaven. I sådanne opgavebesvarelser forventes ikke det samme niveau i en gennemgang af det eksperimentelle arbejde. Det er vigtigt, at eleven er klar over på hvilken måde det eksperimentelle arbejde indgår i projektet, da det vil have stor betydning for den efterfølgende votering. Bedømmelseskriterier delvis kemispecifikke: Inspiration Der kan ikke opstilles en liste over bedømmelseskriterier. Der skal være tale om en helhedsvurdering af opgavebesvarelsen, og udgangspunktet for vurderingen er, i hvor høj grad elevens opgavebesvarelse lever op til de faglige mål for studieretningsprojektet. Derfor er følgende ikke en udtømmende liste, men den kan give inspiration til, hvad man kan se efter i en opgavebesvarelse. 1 Vigtige hovedområder for bedømmelsen er: Strukturering og præsentation - Er der en klar og fornuftig opbygning i opgavebesvarelsen? - Er der en rød tråd i opgavebesvarelsen? - Inddrages begge fag i et passende omfang i forhold til opgaveformuleringen? - Er der et rimeligt samspil mellem fagene i besvarelsen? - Er den sproglige formulering tilfredsstillende? - Præsenteres figurer, tabeller, grafer o.lign. hensigtsmæssigt - Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? - Er der taget hensyn til læserens forudsætninger? - Indeholder opgaveformuleringen et engelsk abstract, som lever op til kravene for dette? - Er brugen af bilag fornuftig? - Er der benyttet relevant baggrundsstof ved besvarelsen? - Er stoffet behandlet tilstrækkeligt dybtgående? - Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang? - Holder opgavebesvarelsen sig nogenlunde inden for det antal sider, der er beskrevet i opgaveformuleringen? - Er besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen? - Indeholder opgavebesvarelsen flere taksonomiske niveauer? Det faglige niveau - Er det faglige indhold i besvarelsen rimeligt? (eller sagt på en anden måde, benyttes et kemifagligt indhold, som kan forventes af en elev på det givne niveau i kemi) - Inddrages begge fag i et passende fagligt niveau i besvarelsen? - Er der benyttet et korrekt kemisk fagsprog, herunder er kemiske navne, formler, strukturer, reaktionsskemaer og lignende opskrevet korrekt? - Svarer det kemifaglige sprog til den gymnasiale kemiundervisnings sprogbrug? - Er evt. talbehandling hensigtsmæssig? 1 Teksten er blandt andet inspireret af tidligere materiale om skrivning af større skriftlig opgave. 7
9 - Forklares og kommenteres eventuelle beregninger? - Inddrages kemisk viden fra den daglige gymnasiale kemiundervisning, hvor det er relevant? - Er der et rimeligt omfang af selvstændig bearbejdelse af det anvendte materiale? Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven) - Forklarer eleven teorien for eksperimenterne? - Beskriver eleven fremgangsmåden på en rimelig måde (fx er fordelingen mellem beskrivelse i selve opgavebesvarelsen og brug af bilag passende)? - Har eleven tilrettelagt arbejdet systematisk? - Er eksperimentet beskrevet som det er gennemført og ikke som det står beskrevet i en evt vejledning? - Er talbehandlingen hensigtsmæssig? - Forklares og kommenteres beregninger? - Er elevens vurdering af resultaterne af eksperimentet hensigtsmæssig? - Er laboratoriesikkerhed inddraget i rimeligt omfang? - Vurderer eleven nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og målesikkerhed? Konklusion og perspektivering - Kan eleven drage velbegrundede konklusioner af sit arbejde? - Kan eleven perspektivere sine resultater? Der er ikke tale om en facitliste. Nogle aspekter er vigtigere end andre i de forskellige opgaver. Men punkterne kan være en god guideline. Skrevet af Vibeke Axelsen, Egå Gymnasium og Gunhild Kjeldsen, VUC Århus 8
10 Materiale til elever. Gode råd til skrivning af studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold) Opgavens omfang På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave kan skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser og bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af dem hører naturligvis med til teksten. Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer. Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version af figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter fotos, tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men husk at vurdere, om du opfylder sidetallet for den egentlige tekst. Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad der ikke skal stå i bilag. Skriv din opgavebesvarelse, således at den i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at benytte bilagene eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel opgaven skal kunne vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge i bilagene, altså skal dine pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten. Eksperimenter, data og kommentering Skriv opgaven i sammenhængende tekst, dvs udformningen er anderledes end en sædvanlig rapport i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven. Når du omtaler eksperimentelle data, er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkning af grafer og andre data. Der kan forekomme empiri, som måske ikke kan forklares, men lad være med at falde for fristelsen til at bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen. 9
11 Kildeangivelser Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er blevet benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og kildehenvisningerne et væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal omfatte alle de bøger, tidsskrifter, publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt ved besvarelsen. Hverken flere eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og undladelser af kildeangivelser vil forringe besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser. Du bør benytte den udformning, som din skole benytter, og som du bør være introduceret til i fx SRO og i dansk-historieopgaven. Husk at billeder også skal have kildehenvisninger, med mindre du selv er fotograf. Internetsider anføres med webadresse, og giv fx en dato for, hvornår du sidst besøgte siden. Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk i naturvidenskab, så tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og husk også du får ikke noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod! Det faglige niveau Studieretningsprojektet skrives, så det kan læses og forstås af en elev med samme forudsætninger som dig selv og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke starte ved Adam og Eva. Det skal bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis bestemmes af, hvor teknisk komplicerede metoder, du har betjent dig af under det eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at inddrage og formidle din eksperimentelle viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle arbejde - i stedet for blot at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge besvarelsens niveau. Det er også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning, når dette er muligt. Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation Har jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse? Er der en "rød tråd" i besvarelsen? Er den sproglige formulering tilfredsstillende? Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt? Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? Det faglige indhold Har jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger? Har jeg forklaret teorien for forsøgene? 10
12 Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig? Har jeg forklaret beregningerne? Har jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning? Det eksperimentelle arbejde Har jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde? Har jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt? Har jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk? Har jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed? Konklusion og perspektivering Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen? Har jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde? Har jeg perspektiveret mine resultater? Har jeg konkluderet på selve opgaven? Har jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau? Har jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit opgaveområde? Har jeg vist fagenes samspil i opgaven? Bedømmelse Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af besvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke nødvendigvis kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den konkrete opgave. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav der indgår i denne Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele besvarelsen 11
Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD
INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér...
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015
Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereBelæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)
Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015
Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereSTUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015
STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016
Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereStudieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning
Navn: Klasse: Studieretningsprojekt 2013/2014 Elevvejledning Hjørring Gymnasium & HF-kursus 1 Rammer og procedurer for studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel opgave,
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereTil censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014
Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur
Læs mereDGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP
DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereStudieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013
Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik
Læs mereTidsplan for eksamensprojektet foråret 2010
Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kemi 18 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 18 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 18 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereStudieretningsprojektet
Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kemi 2017 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2017 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2017 Evalueringsrapport Kemi A skriftlig prøve Htx 2017 Hermed udsendes
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Kemi 219 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 219 Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 219 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereStudieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007
Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereSkema for Studieretningsprojekt 2015
Skema for Studieretningsprojekt 2015 Uge 35-36 Skolens ledelse informerer 3g eleverne om formalia i forbindelse med studieretningsprojektet (ca. 25 min. i hver klasse) Uge 35 41 Uge 41 Uge 43 Tirsdag d.
Læs mereStudieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP
Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i
Læs merehf - EP Vejledning til eksamensprojekt
hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i
Læs mereKemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016
Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereStudieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven
Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på
Læs mereElevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet
Læs mereguide til store skriftlige opgaver
gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København
Læs mere24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik
24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereSTUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven
Læs mereStudieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsprojekt 2018 Regler og praktiske oplysninger Fra d. 6. til d. 20. december 2018 skal du udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet i 3.g er den største skriftlige opgave
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereStudieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014
SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har
Læs mereSTØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF
ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2017/2018 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSkriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011
Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereHvordan laver jeg en poster/plakat og handout
Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereStudieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP
Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereDANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne
TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereVejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014
Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mere