Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi"

Transkript

1 Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

2 Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen... 5 Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen... 5 Bedømmelseskriterier delvis kemispecifikke: Inspiration... 7 Strukturering og præsentation... 7 Det faglige niveau... 7 Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven)... 8 Konklusion og perspektivering... 8 Materiale til eleverne Opgavens omfang... 9 Eksperimenter, data og kommentering... 9 Kildeangivelser Det faglige niveau Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation Det faglige indhold Det eksperimentelle arbejde Konklusion og perspektivering Bedømmelse

3 Inspiration og gode ra d vedrørende SRP i kemi Indledning Denne skrivelse omhandler inspiration og gode råd i forbindelse med, at kemi indgår som en del af et studieretningsprojekt. Papiret henvender sig primært til kemilærere, men kan også læses af andre fags lærere som inspiration til SRP samarbejde med kemi. I læreplanerne og vejledningerne til studieretningsprojektet (hhv stx og htx) kan findes en række lignende mere generelle gode råd og inspiration: og Se også fagkonsulentens skrivelse om kemis særtræk i SRP: Man kan også finde lidt om SRP i vejledningerne for Kemi A og B. Der er forskellige vinkler på SRP opgaven, men i dette materiale vil SRP primært ses ud fra en vejleders/censors synsvinkel. Sidst er der ideer til et materiale, som elever kan få udleveret. Opgaveformuleringen Opgaveformuleringen skal lægge op til et fornuftigt samarbejde mellem kemi og det andet fag, som indgår i opgaven. Dette er ikke altid let, men det er vigtigt, at opgaveformuleringen sikrer, at de to fag kan integreres. Hvis fagene ligger langt fra hinanden, kan det dog være nødvendigt at acceptere, at en vis del af opgavebesvarelsen bliver fagopdelt. For at sikre integrationen af de to fag, kan man fx indledningsvis give en kort fællesfaglig introduktion i opgaveformuleringen. Overvej selv inden eleven får udleveret opgaveformuleringen, hvilket kemifagligt indhold, som kan forventes, at eleven inddrager i opgavebesvarelsen. Der bør ikke kun tænkes i kemilæreplanens kernefaglige stof (hhv supplerende stof), men også hvilke faglige mål i kemi (se læreplanen), som kan inddrages i opgavebesvarelsen, og som i sidste ende kan udgøre en del af vurderingen af elevens opgavebesvarelse. Medtænk også på hvilket niveau eleven har kemi. Det er vigtigt, at en elev på fx B niveau kan vise i opgavebesvarelsen, at eleven har faget på B niveau. 2

4 En del problemer ved voteringen af elevernes opgavebesvarelser har deres oprindelse i opgaveformuleringen, som eleverne får udleveret. Nedenfor følger nogle - måske selvindlysende råd - som alligevel er gode at huske på, når man som vejleder står med mange opgaveformuleringer, som skal udarbejdes på stort set samme tidspunkt. Overvej hvordan det eksperimentelle arbejde skal inddrages i studieretningsprojektet, og lad opgaveformuleringen afspejle dette. Det skal være tydeligt, hvilke forventninger man kan have til elevens inddragelse af dette i opgavebesvarelsen. Det bør bemærkes, at der ikke er et formelt krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, selvom om der især på stx er en lang tradition for dette. Det er op til det konkrete projekt, om der skal udføres eksperimentelt arbejde i forbindelse med projektet eller ej. Fordele ved at inddrage eksperimentelt arbejde kan være, at det fx vil give eleven gode muligheder for at demonstrere selvstændighed og vise sit faglige niveau i kemi (inklusiv at kunne analysere og vurdere data). Derudover kan man relativt nemt variere opgaver til elever med samme emneområde. Hvis flere elever arbejder inden for samme område, skal de have forskellige opgaveformuleringer. Vær opmærksom på, at opgaveformuleringerne stiller væsentlige forskellige krav til opgavebesvarelserne på centrale områder. Overvej især om sproglige forskelle i opgaveformuleringerne reelt er udtryk for samme faglige indhold. Hvis dette er tilfældet, kan det efterfølgende skabe problemer, fordi man reelt har stillet samme opgave til forskellige elever. Når kemi indgår i SRP, kan variation fx opnås ved at inddrage forskelligt eksperimentelt arbejde. Man må i denne situation forvente, at det eksperimentelle arbejde udgør en væsentlig del af elevernes SRP. Variation i eksperimentelt arbejde kan fx være undersøgelse af forskellige kemiske systemer eller inddragelse af forskellige kemiske metoder. Eksperimentelt arbejde er en forholdsvis enkel måde at variere opgaveformuleringer til elever, som arbejder med samme område, men variationen kan også fremkomme på andre måder. Vurder, om eleven kan besvare opgaveformuleringen med et rimeligt fagligt indhold inden for det sideantal, der skrives på opgaveformuleringen. Ved voteringen vil det kunne ramme eleven, hvis væsentligt indhold må skæres væk for at holde opgavebesvarelsen inden for det angivne. Tilsvarende hvis opgavebesvarelsen bliver for lang. Ved angivelse af omfang bør bruges en præcis formulering som ikke bringer eleven i tvivl. Fx vil en formulering som besvarelsen skal have et omfang på sider være en klar udmelding til eleven. Det er vigtigt, at eleven er orienteret om, hvad der bør indgå i selve opgavebesvarelsen, og hvad der kan vedlægges i bilag. Når kemi indgår i SRP, er der en tradition for, at opgaveformuleringerne bliver relativt lange. Overvej om opgaveformuleringen kan forkortes uden at vigtige aspekter i formuleringen forsvinder. 3

5 Opgaveformulering og typeord I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv, diskuter, forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Der er ikke altid den samme forståelse af typeord, som fx redegør for inden for forskellige fag. Dette er en oversigt over fortolkning af nogle af de mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår (se i øvrigt ): Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk problemstilling eller eksperiment. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En besvarelse som udelukkende er en beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer af oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med reaktionsskemaer mm. Diskuter: Tydeliggør fordele og ulemper ved en problemstilling, der indeholder kemifaglige aspekter, fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om diskussion af data fra et eksperimentelt arbejde. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dens egenskaber. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Vejledningsfasen Hjælp eleven med at forstå, hvad forventningerne er til et studieretningsprojekt, når kemi indgår. Fx kan det være vigtigt at forklare eleverne hvordan det kemifaglige sprog forventes anvendt i et studieretningsprojekt med kemi hvilke elementer, der bør medtages i forbindelse med et eksperimentelt arbejde hvordan bilag benyttes, blandt andet i forbindelse med eksperimentelt arbejde hvordan figur, tabeller og lignende kan placeres i opgavebesvarelsen 4

6 hvad der ligger i de anvendte typeord, når kemi indgår, fx hvad forventes når der i opgaveformuleringen står redegør for en kemisk forbindelses struktur og egenskaber Dette skal selvfølgelig gøres uden, at man disponerer elevernes opgavebesvarelse og primært på en generel måde. Man kan ikke forvente, at elever har kendskab til ovenstående, hvis der ikke er arbejdet med det i den daglige undervisning, eller de får en eller anden form for orientering. En del kan være opnået via SRO i 2.g, men det er ikke alle elever, som har skrevet SRO med kemi. Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen De enkelte skoler kan have forskellige udmeldinger om omfanget af SRP. I kemi har vi en tradition for, at sideantallet omfatter den egentlige tekst. Det vil sige indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, billeder, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser, bilag og lignende medregnes normalt ikke i sideantallet, selv om det findes i selve teksten. Tolkningen af grafer, data og reaktionsskemaer mm er imidlertid en del af den egentlige tekst. Opgavebesvarelsen bør kunne læses uden, at man behøver at studere bilagene; det væsentlige skal derfor skrives i selve opgavebesvarelsen. Figurer, grafer, vigtige tabeller mv placeres i tilknytning til den tekst, hvor de benyttes, og ikke i bilag. Det giver en bedre læsevenlig formidling. Hvis der er beregninger, der gentages flere gange, eller grafer, der principielt viser det samme tidligere i besvarelsen, bør disse imidlertid placeres i bilag med en præcis henvisning i teksten. Hvis eksperimentelt arbejde er centralt for opgavebesvarelsen, forventes en kortere beskrivelse af fremgangsmåden som en del af selve opgavebesvarelsen, mens en mere detaljeret beskrivelse eller en udleveret vejledning kan placeres i et bilag. Fremstillingen i selve opgavebesvarelsen skal være i en sådan form, at læseren i princippet kan følge udførelsen af det eksperimentelle arbejde, uden at teksten drukner i detaljer. Den interesserede læser kan hente mere baggrundsviden og inspiration i bilagene. Det kan være svært helt generelt at sige, hvem opgavebesvarelsen skrives til, da det delvist afhænger af opgavens karakter. Men en god tommelfingerregel er, at en elev bør skrive sin opgavebesvarelse således, at den kan læses af en gymnasieelev med samme kemifaglige forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at der primært anvendes det fagsprog, som kendes fra den gymnasiale kemiundervisning. Det er også vigtigt at tale med eleven om, at man ikke skal begynde forfra i forklaringsniveau udgangspunktet for opgavebesvarelsen er det niveau, eleven har kemi på. Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen Det kemifaglige indhold, herunder det særlige kemifaglige sprog, i opgavebesvarelsen omfatter blandt andet kemiske formler, tegning af strukturer, kemisk navngivning, opskrivning af reaktionsskemaer, beregninger og tilknyttet talbehandling/forståelse, kemisk teori og eksperimentelt arbejde. Listen kan gøres længere. 5

7 Det forventes, at eleven i SRP benytter det kemiske fagsprog, som er kendt fra den gymnasiale kemiundervisning. Fx forventes, at den sprogbrug, som undertiden findes i virksomheder, på universiteter, og som ikke svarer til det gymnasiale sprogbrug, oversættes, så det bliver forståeligt for en gymnasieelev på samme niveau. Der kan selvfølgelig være fagsprog inden for specielle områder, som det ikke giver mening at omsætte til gymnasialt niveau, men så vil man normalt forvente, at eleven kan forklare det faglige indhold på en måde, således at formidlingen bliver forståelig for læseren. Opslagsbøger som fx Kemisk Ordbog kan være en støtte i denne sammenhæng, men primært handler det om, at eleven benytter deres viden fra den daglige kemiundervisning og deres lærebøger til at formulere sig på et gymnasialt keminiveau. Tilsvarende gælder for opskrivning af kemiske formler og symboler. Det forringer helhedsindtrykket, hvis en elev ikke kan skrive formlerne korrekt op, fx hvis der står HCO3- i opgavebesvarelsen i stedet for HCO 3 -. Det kemifaglige indhold i SRP omfatter ofte et kvantitativt aspekt. Fx beregnes udbytteprocenter, koncentrationerne af kemiske forbindelser bestemmes ud fra eksperimenter osv. Ved sådan talbehandling forventes, at eleven præsenterer talbehandlingen i en form, så tankegangen bag beregningerne er gennemskuelig. Der skal være en fornuftig detaljeringsgrad, dog skal formidlingen ikke tage form af alt skal forklares forfra. Talbehandling og forståelse omfatter også overvejelse om brugen af betydende cifre. I opgaveformuleringer stødes ofte på formuleringen redegør for en kemisk forbindelses struktur samt stoffets egenskaber (eller lignende formuleringer). Typeordet redegør er ovenfor beskrevet på følgende måde: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at der bare præsenteres en ukommenteret eller næsten ukommenteret strukturformel evt hentet fra nettet. En forklaring af strukturen uden en illustration er som regel ikke udtryk for en god formidling, da det kan være svært at gennemskue indholdet. Kombinationen af strukturformel og relevant analyse af denne giver normalt det bedste resultat (strukturen kan fx forklare en bestemt egenskab, som er relevant i opgaven). Her kan eleven også få mulighed for at vise et vist omfang af selvstændigt fagligt niveau. Der er som nævnt tidligere ikke krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, men især i stx er der tradition for dette. Det bør altid overvejes, om det eksperimentelle arbejde vil være en fordel eller en ulempe for det konkrete studieretningsprojekt. Der er forskellige muligheder for at inddrage eksperimentelt arbejde i projekter med kemi. I nogle projekter står det eksperimentelle arbejde helt centralt og bliver derved en væsentlig del af elevens opgavebesvarelse. I sådanne projekter vil man forvente, at det eksperimentelle arbejdes forskellige facetter (baggrundsteori, eksperimentelle metoder, resultater og behandling af disse, samt en vurdering af resultaterne) tydeligt præsenteres i opgavebesvarelsen. Fx er det ikke hensigtsmæssigt at sådanne emner udelukkende behandles i diverse bilag. Beskrivelsen af det eksperimentelle arbejde skal ikke have karakter af en udvidet kemirapport, men i højere grad være en sammenhængende tekst. På den anden side kan eksperimentelt arbejde være mere perifert i for- 6

8 hold til det centrale fokus i opgaven. I sådanne opgavebesvarelser forventes ikke det samme niveau i en gennemgang af det eksperimentelle arbejde. Det er vigtigt, at eleven er klar over på hvilken måde det eksperimentelle arbejde indgår i projektet, da det vil have stor betydning for den efterfølgende votering. Bedømmelseskriterier delvis kemispecifikke: Inspiration Der kan ikke opstilles en liste over bedømmelseskriterier. Der skal være tale om en helhedsvurdering af opgavebesvarelsen, og udgangspunktet for vurderingen er, i hvor høj grad elevens opgavebesvarelse lever op til de faglige mål for studieretningsprojektet. Derfor er følgende ikke en udtømmende liste, men den kan give inspiration til, hvad man kan se efter i en opgavebesvarelse. 1 Vigtige hovedområder for bedømmelsen er: Strukturering og præsentation - Er der en klar og fornuftig opbygning i opgavebesvarelsen? - Er der en rød tråd i opgavebesvarelsen? - Inddrages begge fag i et passende omfang i forhold til opgaveformuleringen? - Er der et rimeligt samspil mellem fagene i besvarelsen? - Er den sproglige formulering tilfredsstillende? - Præsenteres figurer, tabeller, grafer o.lign. hensigtsmæssigt - Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? - Er der taget hensyn til læserens forudsætninger? - Indeholder opgaveformuleringen et engelsk abstract, som lever op til kravene for dette? - Er brugen af bilag fornuftig? - Er der benyttet relevant baggrundsstof ved besvarelsen? - Er stoffet behandlet tilstrækkeligt dybtgående? - Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang? - Holder opgavebesvarelsen sig nogenlunde inden for det antal sider, der er beskrevet i opgaveformuleringen? - Er besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen? - Indeholder opgavebesvarelsen flere taksonomiske niveauer? Det faglige niveau - Er det faglige indhold i besvarelsen rimeligt? (eller sagt på en anden måde, benyttes et kemifagligt indhold, som kan forventes af en elev på det givne niveau i kemi) - Inddrages begge fag i et passende fagligt niveau i besvarelsen? - Er der benyttet et korrekt kemisk fagsprog, herunder er kemiske navne, formler, strukturer, reaktionsskemaer og lignende opskrevet korrekt? - Svarer det kemifaglige sprog til den gymnasiale kemiundervisnings sprogbrug? - Er evt. talbehandling hensigtsmæssig? 1 Teksten er blandt andet inspireret af tidligere materiale om skrivning af større skriftlig opgave. 7

9 - Forklares og kommenteres eventuelle beregninger? - Inddrages kemisk viden fra den daglige gymnasiale kemiundervisning, hvor det er relevant? - Er der et rimeligt omfang af selvstændig bearbejdelse af det anvendte materiale? Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven) - Forklarer eleven teorien for eksperimenterne? - Beskriver eleven fremgangsmåden på en rimelig måde (fx er fordelingen mellem beskrivelse i selve opgavebesvarelsen og brug af bilag passende)? - Har eleven tilrettelagt arbejdet systematisk? - Er eksperimentet beskrevet som det er gennemført og ikke som det står beskrevet i en evt vejledning? - Er talbehandlingen hensigtsmæssig? - Forklares og kommenteres beregninger? - Er elevens vurdering af resultaterne af eksperimentet hensigtsmæssig? - Er laboratoriesikkerhed inddraget i rimeligt omfang? - Vurderer eleven nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og målesikkerhed? Konklusion og perspektivering - Kan eleven drage velbegrundede konklusioner af sit arbejde? - Kan eleven perspektivere sine resultater? Der er ikke tale om en facitliste. Nogle aspekter er vigtigere end andre i de forskellige opgaver. Men punkterne kan være en god guideline. Skrevet af Vibeke Axelsen, Egå Gymnasium og Gunhild Kjeldsen, VUC Århus 8

10 Materiale til elever. Gode råd til skrivning af studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold) Opgavens omfang På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave kan skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser og bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af dem hører naturligvis med til teksten. Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer. Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version af figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter fotos, tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men husk at vurdere, om du opfylder sidetallet for den egentlige tekst. Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad der ikke skal stå i bilag. Skriv din opgavebesvarelse, således at den i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at benytte bilagene eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel opgaven skal kunne vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge i bilagene, altså skal dine pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten. Eksperimenter, data og kommentering Skriv opgaven i sammenhængende tekst, dvs udformningen er anderledes end en sædvanlig rapport i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven. Når du omtaler eksperimentelle data, er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkning af grafer og andre data. Der kan forekomme empiri, som måske ikke kan forklares, men lad være med at falde for fristelsen til at bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen. 9

11 Kildeangivelser Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er blevet benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og kildehenvisningerne et væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal omfatte alle de bøger, tidsskrifter, publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt ved besvarelsen. Hverken flere eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og undladelser af kildeangivelser vil forringe besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser. Du bør benytte den udformning, som din skole benytter, og som du bør være introduceret til i fx SRO og i dansk-historieopgaven. Husk at billeder også skal have kildehenvisninger, med mindre du selv er fotograf. Internetsider anføres med webadresse, og giv fx en dato for, hvornår du sidst besøgte siden. Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk i naturvidenskab, så tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og husk også du får ikke noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod! Det faglige niveau Studieretningsprojektet skrives, så det kan læses og forstås af en elev med samme forudsætninger som dig selv og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke starte ved Adam og Eva. Det skal bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis bestemmes af, hvor teknisk komplicerede metoder, du har betjent dig af under det eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at inddrage og formidle din eksperimentelle viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle arbejde - i stedet for blot at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge besvarelsens niveau. Det er også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning, når dette er muligt. Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation Har jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse? Er der en "rød tråd" i besvarelsen? Er den sproglige formulering tilfredsstillende? Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt? Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? Det faglige indhold Har jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger? Har jeg forklaret teorien for forsøgene? 10

12 Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig? Har jeg forklaret beregningerne? Har jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning? Det eksperimentelle arbejde Har jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde? Har jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt? Har jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk? Har jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed? Konklusion og perspektivering Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen? Har jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde? Har jeg perspektiveret mine resultater? Har jeg konkluderet på selve opgaven? Har jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau? Har jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit opgaveområde? Har jeg vist fagenes samspil i opgaven? Bedømmelse Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af besvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke nødvendigvis kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den konkrete opgave. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav der indgår i denne Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele besvarelsen 11

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD

Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Store skriftlige opgaver på HF

Store skriftlige opgaver på HF Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning Navn: Klasse: Studieretningsprojekt 2013/2014 Elevvejledning Hjørring Gymnasium & HF-kursus 1 Rammer og procedurer for studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel opgave,

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014

Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Til censorer ved skriftlig prøve i kemi A htx 2014 2. juni 2014 Kære censor På Undervisningsministeriets hjemmeside vil en række praktiske oplysninger og materialer i forbindelse den skriftlige censur

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO)

STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g Studieretningsopgaven i 2g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Skema for Studieretningsprojekt 2015

Skema for Studieretningsprojekt 2015 Skema for Studieretningsprojekt 2015 Uge 35-36 Skolens ledelse informerer 3g eleverne om formalia i forbindelse med studieretningsprojektet (ca. 25 min. i hver klasse) Uge 35 41 Uge 41 Uge 43 Tirsdag d.

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Studieretningsprojektet ÅSG 2017

Studieretningsprojektet ÅSG 2017 Studieretningsprojektet ÅSG 2017 Hvad er et studieretningsprojekt? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på Aniveau, og det skal du kombinere med et andet

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Eksamensprojektet på HF

Eksamensprojektet på HF Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

SRP-processen - tidslinje

SRP-processen - tidslinje STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) 2017 SRP-processen - tidslinje Område & fagvalg 8 hverdage Tildeling af vejledere 27.okt. Vejledningsperiode 20 hverdage Opgaveformulering indskrevet Skriveperiode 10 hverdage

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere