SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM"

Transkript

1 SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/ GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er?

2 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Indholdsfortegnelse Forsøgets formål... 1 Praktisk tilrettelæggelse og aktører... 2 Gennemførte aktiviteter i grupperne... 2 Supervision... 2 Evaluering... 3 Teamledelse... 3 IT i undervisningen... 3 Læreren som vejleder i AT og SRP... 3 Gennemførte og planlagte aktiviteter på skolen... 4 Projektets hovedresultater... 4 Evaluering af projektet... 5 Perspektiver på projektet... 5 Forsøgets formål Baggrund for dette skoleprojekt var et ønske om at udvikle skolen i fællesskab sammen med en oplevelse af, at klasserumsledelse er en af de helt store udfordringer i gymnasieskolen i dag. Vi ser lærerrollen i en klasserumskultur som et helt centralt element, der relaterer til elevernes behov, de nationale skolepolitiske strømninger om mindre frafald og inklusion og forandringerne i den enkelte lærers professionsideal. Vi valgte derfor klasserumsledelse som fokuspunkt og projektets overordnede mål var: At udvikle alle læreres evne til klasserumsledelse og derved gøre kvaliteten af undervisningen bedre. Det vi gerne ville opnå var: At læringsmiljøet i klasserne via klasserumsledelse optimeres, så bedre læring finder sted. At eleverne i højere grad oplever deres lærere som nærværende og lydhøre At der i højere grad sker undervisningsevalueringer og at disse får en positiv betydning for undervisningen At eleverne via inddragelse opleve forøget motivation for at gå i skole

3 2 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Praktisk tilrettelæggelse og aktører Alle skolens lærere deltog i udviklingsprojektet, - og dermed potentielt alle elever og klasser. Lærerne valgte sig på et af nedenstående spor. Projektet er en del af den daglige undervisning, en pædagogisk udvikling, der foregår via sparring med kollegaer, og en del af den enkelte lærers kompetenceudvikling. Skoleudviklingssporene: A. Supervision B. Evaluering C. Teamledelse D. IT i undervisningen E. Læreren som vejleder i AT og SRP Gennemførte aktiviteter i grupperne Der har på skolen været fælles oplæg og diskussioner omkring det overordnede tema. Effekten og betydningen af disse fælles arrangementer, og det der er foregået i lærernes daglige undervisning og kompetenceudvikling, er der ikke foretaget en systematisk undersøgelse af. Derimod er det gruppearbejde, der er foregået i sporene, forsøgt fastholdt på forskellig vis. Nedenfor ses en kort redegørelse for det arbejde, der er foregået i grupperne. Supervision De lærere, der har deltaget, har lært metode til at foretage kollegial supervision. De har oplevet det som et udviklingsredskab, der i meget høj gør dem i stand til at reflektere over egen praksis, og de har oplevet at metoden hjælper dem til at se, at vi ofte selv rummer mulige løsninger på oplevede udfordringer.

4 3 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Desuden har forløbet bidraget til at få skabt et meget værdifuldt og tillidsfuldt forhold mellem gruppe af kollegaer. Fokus har ikke direkte været på klasserumsledelse men snarere på et værktøj, der blandt andet kan bruges til at afdække klasserumsledelsesproblematikker. Dette skyldes at mange udfordringer i undervisningssituationen bunder i en bevidst eller ubevidst valgt tilgang til klasserumsledelse. Udbyttet for eleverne har været at Eleverne får en lærer, der er mere bevidst om sin egen rolle i klasserummet. Gruppen konkluderer at Det vil således være en styrkelse af det pædagogiske miljø på skolen, hvis alle interesserede lærere deltager i et tilsvarende forløb. Evaluering Gruppen, der har arbejdet med evaluering, har undersøgt hvorledes en evaluering tilrettelægges, gennemføres og opsamles, således at resultaterne kan bruges i den videre undervisning. De har bla. udarbejdet og delt forskellige evalueringsskemaer til konkret brug i undervisningen. Konklusioner er, at Vi har forhåbentlig fået det udbytte af arbejdet, at vi i det nye skoleår lettere eller bedre kan gennemføre en undervisningsevaluering Teamledelse Denne gruppe har diskuteret sig frem til en række anbefalinger for skolens videre arbejde med teams. Det drejer sig om: Ny opfattelse af teambegrebet teamkoordinator og hele lærergruppen omkring klassen som team Forslag til arbejdsbeskrivelse for /formål med teamkoordinator Udvikling af vores arbejde med klasseprofiler/klasseatlas Forslag til hvordan der arbejdes med studieretningsidentitet Hvordan der tidligt i forløbet arbejdes målrettet med klassekultur IT i undervisningen Denne gruppe har diskuteret, hvordan fokus for IT en drejes mod de didaktiske overvejelser frem for det fokus, der i høj grad har ligget på grej og software. Behandlede temaer har været: Information/viden diskursen. Erfaringer og holdninger til "e læring" hvad ligger der i det? Skriftlighed og digital retning Gruppen har deltaget i og diskuteret forskellige oplæg bla. om Flipped Classrom, Hvorfor elæring?, Gamification. Der er ikke konkrete output fra gruppen, men en konklusion der lyder: Nok en ikke uvæsentlig synergi i det mindset, vi går ind i skolearbejdet med.processen er helt givet længere varende og fører i retning af en klarere italesættelse og begrebsdannelse omkring hvad det er, digitaliteten gør ved undervisningen og ved vores og vores elevers måde at arbejde og at tilegne sig stof på. Læreren som vejleder i AT og SRP Gruppen har bla. arbejdet med overskriften i lyset af de gymnasiefremmede (og først forsøgt at afdække hvad begreb gymnasiefremmede dækker over og hvilke særlige problemstillinger, der knytter sig hertil).

5 4 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium Det er diskuteret hvordan anbefalingen: Eksplicitere kriterier og mål og gøre evalueringen af elevens arbejde mere formativ kan efterleves her på skolen. Det har ført til en række forslag om, hvordan vejledningen skal tilrettelægges. Der er bla. udarbejdet et processkrivningaark til eleverne, hvori de får forklaret hvilke forventninger, der er til dem, og hvilken hjælp de kan forvente hvorfra. Gruppen har derudover undersøgt og arbejdet med, hvilke vejledningsstartegier læreren kan påtage sig (efter input fra Hanne Sparholt), og hvordan denne afhænger af hvilke elevtyper, der vejledes. Et andet output fra gruppen har været skemaer med anbefalinger til, hvordan de forestiller sig den bedst mulige struktur til både SRP og AT-vejledning. Gennemførte og planlagte aktiviteter på skolen Som nævnt ovenfor har lærernes arbejde i sporene været det, der primært er forsøgt organiseret vidensdeling omkring og det er sket på følgende måde: Fremlæggelse på PR af gruppernes arbejde Synopsis fra hvert enkelt spor Fremlæggelser og bearbejdning af arbejdet i PF (skolens store pædagogiske udvalg) + ledelse Desuden har grupper bidraget med: Anbefaling om at Supervisionsforløb med ny lærergruppe iværksættes (er i gang nu) Input til en ny evalueringsstrategi for skolen Konkrete evalueringsskemaer til brug i undervisningen Input til ny teamopfattelse/struktur og arbejdet omkring klasserne Input til ny organisering af vejledning i SRP og AT Resultaterne fra arbejdet er tænkt til inspiration for hele lærergruppen, udvalg og ledelse. PF og skolens ledelse er dem, der nu vil skulle iværksætte implementeringen af eventuelt nye tiltag. En mulighed for at følge og vurdere den enkelte lærers udbytte af projektet er, at undervisningsevaluering og klasserumsledelse bliver fokuspunkter til dette års MUS-samtaler. Projektets hovedresultater Vi mener, at en række delmål mod det overordnede mål er nået. Lærerens bevidsthed om og forudsætninger for klasserumsledelse er styrket. Det er den bla. via de fælles oplæg og arbejdet i grupperne. At eleverne oplever, at lærerne i højere grad udøver klasserumsledelse, og at de i højere grad føler sig involveret i og ansvarlige for undervisningen via elevaktiverende undervisning, deltagelse i undervisningsplanlægning og undervisningsjusteringer på baggrund af dialog, er svært at få bekræftet endnu. Vi tænker at arbejdet med dette til stadighed pågår, og at vi med dette projekt har taget et godt skridt i den rigtige retning. Med det konkrete arbejde mener vi, at lærerne har fået bedre forudsætninger for: Via supervision bedre at kunne se muligheder og potentialer i egen undervisning og derfor gøre den bedre.

6 5 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium At reflektere over og bedre kunne udføre god undervisningsevaluering (- f.eks vha konkrete evalueringsskemaer, der kan inspirere). Og at en bedre evaluering bidrager til bedre undervisning At kunne se relevansen af og have redskaber til en konkret udførelse af kvalificeret teamarbejde. Eleverne vil derfor kunne opleve, at deres lærere i højere grad er nærværende og lydhøre. At reflektere didaktisk over måden IT en bruges på i undervisningen. Og at den mere kvalificerede brug bidrager positivt til undervisningskvaliteten. En bedre SRP og AT vejledning - f.eks. via de konkrete anbefalinger redskaber og strukturer. Det vil kunne betyde at elevudbyttet (specielt de gymnasiefremmedes udbytte) af disse store opgaver bliver bedre. Udover de mere specifikke delmål, der er redegjort for ovenfor, mener vi, at projektet har bidraget til en kulturforandring på skolen. Vi har med dette projekt fået opdyrket, (- eller i hvert fald videreudviklet) en samtale-, samarbejds- og handlekultur omkring klasserumsledelse via fælles sprog, udfordring og afhængighed. Der er blevet skabt fysiske og tidslige rum til samtale om klasserumsledelse, og der har været en øget bevidsthed om og refleksion over den (- og de underemnerne/spor, der knytter mere eller mere direkte an til dette overordnede tema). Der er blevet udvekslet gode erfaringer, og der er udviklet såvel konkrete produkter som mindset. Diskussionerne er i sig selv nyttige, men vi forventer også, at de bidrager til at opkvalificere de pædagogiske diskussioner, der foregår på klassemøder, i faggrupper og på lærerværelset. Vi håber, at projektet får den konsekvens, at der også i fremtiden i højere grad bliver talt om og arbejdet med klasserumsledelse og de udfordringer dette giver. Evaluering af projektet Da meget af projektets formål er lærerbevidsthed om, -refleksion over og -evne til klasserumskultur, er det vanskeligt at måle effekten. Men vi forventer selvfølgelig, at den øgede fokus på klasserumsledelse og refleksion over denne vil kunne mærkes af eleverne. Derfor bliver det interessant, om vi opnår en højere score i dette års ETU-undersøgelse på elevernes opfattelse af medindflydelse på/ inddragelse i undervisningen og en større elevtilfredshed med undervisningen generelt, herunder om der er passende variation (ETU en pågår lige nu). I årets MUS-samtaler vil skoleudviklingsprojektets betydning for egen undervisningsudvikling, samarbejdet med eleverne og evne til klasserumsledelse, som nævnt tidligere, være emner. Perspektiver på projektet. Dette helskoleprojektet kan ses som et værdisignal for vores skole. Vi har signaleret og fulgt en værdi om, at lærerne deltager i en dialog med hinanden og med ledelsen om kerneydelsen, - deres undervisning. Der er udtalt en fælles forventning om, at alle deltager i det pædagogiske udviklingsarbejde. Alle lærerne har deltaget i den refleksion og den udvikling og justering af undervisningen, som projektet har lagt op til. Det er bla. sket vha fællessprog og referencerammer. Projektet kan opleves som udfordrende mht implementering af nye tiltag. De grupper, der f.eks er kommet med konkrete forslag og anbefalinger, kommer ikke nødvendigvis til at se deres ideer ført ud i livet. Eller ført ud i livet så hurtigt, som de gerne ville. Som forklaret ovenfor har gruppernes mandat alene været at

7 6 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium give input til relevante organer, der derefter iværksætter eventuelle initiativer. Dette mandat kan både opfattes som befriende, men af nogen måske også som demotiverende. Vi har altså skulle finde balancen mellem det frie initiativ og beslutningskompetencen. At projektet i høj grad kom til at handle om bedre elevudbytte af undervisningen, - altså undervisningskvalitet, passer ind i evalueringsudviklingstendensen. Vi har bevæget os fra et envejs kvalitetssystem (- dvs måling af kvalitet), til et mere udviklet kvalitets- og evalueringsblik, der i langt højere grad ser kvalificering og udvikling af undervisningen som målet. Vi tænker, at det næste skoleudviklingsprojekt i endnu højere grad skal have elevfokus. Dvs. mere detaljeret behandle, hvordan projektet når eleverne. Som afslutning på vores projektrapport vil vi her til slut konkludere ved at omskrive vores oprindelige overskrift til: Og påstå, at det har været: GYMNASIELÆRER DET ER (IKKE BARE) NOGET, MAN ER - et identitets- og kompetenceprojekt for elevernes skyld På skolens vegne Mette Bojer Madsen Uddannelsesleder, Århus Statsgymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Guide til v-team og klasselærer

Guide til v-team og klasselærer Guide til v-team og klasselærer 2014-15 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 13 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Dansk

Evaluering af undervisningen i Dansk Evaluering af undervisningen i Dansk Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 16 6,5% I nogen grad 103 41,7% I mindre grad 85 34,4% Slet ikke 39 15,8% Ved ikke

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Oversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre

Oversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre Oversigt Evaluering af kommunikationstræningsprojekt for jordemødre Fremlæggelse af fagligt udviklingsprojekt, 7-7U Projektet er støttet af udviklingsrådet ved Sundheds CVU Nordjylland Projektdeltagere:

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE + Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr.

Opdateret Lederskab. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Kompetencer. Nr. Nr. 5 2009 Tema: Individuel kompetenceudvikling, et tigerspring. Når kompetenceudviklingen for alvor rykker Det er et must, at man som leder skal arbejde med individuel kompetenceudvikling for sine medarbejdere.

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Borgermøde - Perspektivering

Borgermøde - Perspektivering Transskribering af flipover fra borgermøde den 14. maj 2013 vedr. status på ændringer af skolestrukturen Bilag til møde i udvalget for børn og unge d. 12/6 2013, sag 12/38364 Børn og Unge afdelingen Indhold

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS

PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS PÆDAGOGISK LEDELSE I PRAKSIS Mit opdrag Det pædagogisk didaktiske grundlag flytter lederens opgaver tættere på underviserne Lederen støtter med udgangspunkt i skolens besluttede pædagogisk didaktiske grundlag

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Med udgangspunkt i særligt pkt. 4 og 5 i vedhæftede bilag, ønskes en fælles evaluering af Sygeplejerskeuddannelsens

Med udgangspunkt i særligt pkt. 4 og 5 i vedhæftede bilag, ønskes en fælles evaluering af Sygeplejerskeuddannelsens REFERAT Uddannelsesudvalg Mødetidspunkt: Mandag den 10. juni 2013 kl. 12:00-15:00 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø Frokost i Atriet - herefter møde

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud

2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud 2014 Tilsynsrapport for anmeldte tilsyn i dagtilbud Indhold... 1 Indledning... 2 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune... 2 Formålet med tilsynsbesøget... 3 Tilsynets tilrettelæggelse... 3

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020

Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Respondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen.

Respondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen. Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2012 2013 Nøgleområde 1 / 12 13: Uddannelsesprofiler på stx og hf Nøgleområde 2 / 12 13: Fastholdelse og forsømmelser Nøgleområde 3 /

Læs mere

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16 Dagtilbud Holbæk VELKOMMEN OGSÅ TIL NYE TOVEHOLDERE AL 2016 NU SKAL VI SIKRE EN GOD FÆLLES OPSTART OG REALISTISK PLANLÆGNING AF AL I 2016 Fordi vi har lært hvad der er udfordrende:

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne

Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Pædagogisk ledelse og teams på erhvervsuddannelserne Forsker-praktikernetværket, 25. november 2014 Pernille Hjermov og Bo Söderberg Slagplan Kort om EVA s undersøgelse af pædagogisk ledelse

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere