Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse?

Transkript

1 Bachelorprojekt socialrådgiveruddannelsen, deltid, maj 2014 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Hold 10EÅ gruppe 1 Borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet Er der barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse? med fokus på udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og under mødet med rehabiliteringsteamet Citizen participation in the employment area Are there barriers in social work practice that can reduce citizen involvement? - focusing on the preparation of the preparatory part of the rehabilitation plan and in the meeting with the rehabilitation team Vejleder: Mark Loft Ad hoc vejleder: Jytte Hansen Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmark s side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Indhold Resume... 4 Indledning... 5 Problemstilling... 8 Problemformulering... 9 Undersøgelsesspørgsmål... 9 Hypotese Afgrænsning Begrebsafklaring Rehabilitering: Barriere(-r) Borgerinddragelse (se også genstandsfelt) Socialt arbejdes praksis Borger Magt Socialt arbejde Socialt problem Socialrådgiver Socialrådgiverens professionsfaglighed Krydspres Forforståelse Genstandsfelt Borgerinddragelse Målgruppe Det sociale problem Det sociale arbejde Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

3 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Reform af førtidspension og fleksjob Socialpolitik Organisatorisk Metode Sociologisk metode Metode for interviewundersøgelse Kvales 7 faser for interviewundersøgelse Tematisering Undersøgelsesdesign Interview Transskribering Analyse Verificering (se afsnit Metodekritik ) Rapportering Etiske overvejelser i forhold til forskningsinterviewet Socialfaglige metoder Teori Pierre Bourdieu Felt Doxa Position og udsyn Kapital Magt Kritik af Bourdieu teori og begreber Axel Honneth Kritik af Honneth Anthony Giddens

4 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Handling med praktisk bevidsthed Handling med diskursiv bevidsthed Ubevidste handlinger Etik Pligter Konsekvenser Idealer Professionsetik Analyse Analyse af undersøgelsesspørgsmål 1: Hvilke barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis ses i borgerens beskrivelse af udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del? Delkonklusion Analyse af undersøgelsesspørgsmål Hvilke barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis ses i socialrådgiverens beskrivelse af udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet? Delkonklusion Metodekritik Kritik af videnskabsteoretisk valg Kritik af interviewmetode Verificering Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Resume Dette bachelorprojekt er udarbejdet forår 2014, socialrådgiveruddannelsen UC Syd og undersøger barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft og dermed blev begrebet rehabilitering indskrevet eksplicit i lovgivningen. Med reformen blev fokus på at inddrage borgerne i egen sag skærpet yderligere, ved at borgerinddragelse blev indskrevet i beskæftigelseslovgivningen. Udgangspunktet for valg af emnet er dels observation fra deltagelse som bisidder ved møde i rehabiliteringsteamet samt artikler i Social Politik nr. 1, 2013 og Uden for Nummer nr. 26, Her er forforståelsen, at rehabilitering fordrer stor grad af borgerinddragelse og der sættes spørgsmålstegn ved om rehabilitering kan foregå på beskæftigelsesområdet, når midlerne er rammesat i lovgivningen og beskæftigelsesmålet er fastlagt på forhånd. Borgerinddragelse har gennem mange år været en socialfaglig metode, dog fra 1998 har borgerinddragelse været en retsgaranti jf. retssikkerhedslovens 4. Loven siger dog ikke noget om, hvordan inddragelsen skal udmøntes, eller hvordan kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen. Socialministeriets rapport Undersøgelse af retssikkerhedsloven 4 fra 2004 fremlægger som et af resultaterne, at sagsbehandlerne ikke udfører deres arbejde i overensstemmelse med retssikkerhedslovens, hvilket indikerer, at borgerinddragelse altså ikke udmøntes automatisk, blot fordi det er fastsat i lovgivningen. Kan man derfor forvente, at borgerinddragelse så udmøntes, når princippet yderligere eksplicit er indskrevet i beskæftigelseslovgivningen? Vi har med dette bachelorprojekt ønsket at undersøge, om der er forhold i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Til belysning af dette har vi gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse med to borgere og en socialrådgiver med det formål at nuancere vores undersøgelse. Vi planlagde endvidere at deltage som observatører i møde med rehabiliteringsteamet, men dette var desværre ikke muligt på grund af hensyn til borgeren. Endvidere har vi valgt at inddrage forskellige rapporter i undersøgelsen. 4

6 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Det fremgår af undersøgelsen, at både de to borgere og socialrådgiveren beskriver deres erfaringer med mødet i rehabiliteringsteamet som en magt- og eksamenssituation, hvilket vi har analyseret ud fra Bourdieus teori om magt. Dette kan i et magtperspektiv ses at hænge sammen aktørernes begrænsede indflydelse på mødet, hvilket kunne være i uoverensstemmelse med reformens erklærede intention om, at rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinationsforum. Undersøgelsen viser endvidere, at hvis socialrådgiveren ikke mestrer forventet professionsfaglighed kan dette være en barriere i socialt arbejdes praksis for borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Vi har i projektet anvendt sociologiske teorier til at se med et kritisk perspektiv på vores kommende praksis som socialrådgivere. Konklusionen af vores undersøgelse er, at der kan være barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet, dog ses det ikke i informanternes beskrivelser, at der altid forekommer barrierer. Projektet har givet os viden og indsigt i, hvordan borgeren kan se samarbejdet med socialrådgiveren og det at skulle deltage i et møde, hvor fremmede mennesker har magten til at indstille til afgørelse, som er af afgørende betydning for borgerens fremtid. Indledning Vores valg af emne for dette bachelorprojekt, der udarbejdet i foråret 2014, som en del af socialrådgiveruddannelsen, er borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet med fokus på udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og under mødet i rehabiliteringsteamet. På socialrådgiveruddannelsen, deltid er vi i socialt arbejde blevet undervist i helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde, dog blev vi i forbindelse med dette projekt opmærksom på, at vi manglede viden om borgerinddragelse. Motivation for valg af emne er inspireret af observation fra praksis, hvor konteksten var møde i rehabiliteringsteamet. Her blev det observeret fra bisidder-perspektiv, at borgerinddragelsen var mangelfuld i forhold til socialrådgiverens forberedelse af borgeren inden mødet samt under mødet ved manglende medvirken til at borgerens perspektiv blev inddraget. Endvidere blev det iagttaget, at teamet undlod at informere borgeren om de faglige vurderinger, der dannede grundlag for indstillingen til 5

7 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 jobcentret. Borgeren gav efterfølgende udtryk for at være uforstående over for teamets begrundelse for indstillingen, hvilket vi ser i strid med retssikkerhedslovens vejledning om 4: princippet om åben, forudsigelig og gennemsigtig sagsbehandling. Retssikkerhedsloven trådte i kraft 1998 og dermed blev borgerinddragelse indskrevet i lovgivningen. Retssikkerhedslovens 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed Hidtil havde borgerinddragelse været en del af principper om god forvaltningsskik og et element i teorier i socialt arbejde (Hansen, 2006, s. 97). Socialministeriets udgivelse Undersøgelse af Retssikkerhedslovens 4 (2004) viser, at sagsbehandlere ikke altid udfører sagsbehandling i overensstemmelse med retssikkerhedslovens bestemmelser (s. IV). Sagsbehandlerne forsøger at nedtone deres magtrolle ved at lægge vægt på god dialog med borgeren (s. V) i stedet for at italesætte, at de har en myndighedsrolle gennem at oplyse borgerne om retssikkerhed, hvilket ellers fremgår af undersøgelsen ville anerkende borgerne som personer med rettigheder og få sagsbehandleren til at fremstå som kompetent (Socialministeriet, 2004, s. 85). Sagsbehandlerne i undersøgelsen ser generelt borgerinddragelse som en socialfaglig metode og 48 % af undersøgelsens deltagende sagsbehandlere angiver, at de har læst lovteksten (s. 13) hvilket indikerer, at 52 % af sagsbehandlerne ikke har læst lovteksten. Det fremgår, at de fleste sagsbehandlere i sagsarbejdet udmønter retssikkerhedsloven, men at de arbejder ud fra professionsetiske metoder og ikke med bevidsthed på, at borgerinddragelse er et retsprincip (s. 13.) Endvidere fremgår, at der er inkongruens mellem socialrådgiveres vurdering af borgerinddragelse og borgerens oplevelse af at være inddraget (s. 40) og sagsbehandlerne citeres for, at de vurderer, at der er situationer, hvor borgerinddragelse er uhensigtsmæssig (s ). Ovenfor nævnte undersøgelse omhandler områderne voksne med handicap, børn og unge, samt ældre. I SFI-rapporten Metoder i Socialt arbejde (2007) citeres sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet for, at borgerinddragelse er af afgørende betydning for, om en indsats lykkes (SFI, 2007, s. 91) og giver udtryk for, at det er forskelligt, hvor meget de inddrager og kan inddrage forskellige typer af brugere (SFI, 2007, s ), mens brugerne i den kommunale beskæftigelsesafdeling oplever varierende grad af inddragelse og indflydelse (SFI, 2007, s. 101). Dog behandler denne undersøgelse 6

8 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 overvejende borgerinddragelse som socialfaglig metode og ikke som en retsgaranti for borgeren. Siden 2011 har det fremgået af Dansk Socialrådgiverforenings professionsetik, at socialrådgiveren medvirker til at fremme retssikkerheden for borgeren og sikre brugerindflydelse ved dialog med borgeren (Dansk Socialrådgiverforening, 2011, s. 9). Det er et problem, hvis socialt arbejde ikke mestrer borgerinddragelse ud fra borgerens individuelle behov. Dermed reduceres borgerens mulighed for at deltage i egen sag, hvilket er i strid med Retssikkerhedsloven 4 samt en trussel mod borgerens retssikkerhed og dermed et problem på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Endvidere er mangelfuld borgerinddragelse et problem, der er relevant for socialt arbejde med henvisning til Uggerhøj (2005, s. 83), der påpeger, at aktivt medvirkende og medansvarlige klienter øger muligheden for løsning af sociale problemer, hvilket er af betydning på både individ-, gruppe- og samfundsniveau. Med Reform af førtidspension og fleksjob der trådte i kraft , blev begrebet rehabilitering indskrevet i lovgivningen i form af krav til kommunerne om at etablere rehabiliteringsteams og dermed ses et paradigmeskifte fra revalidering med fokus på afklaring til rehabilitering med fokus på udvikling (Jensen & Olesen, 2013, s.16) i det sociale arbejde på individniveau i jobcentrets beskæftigelsesindsats for personer med komplekse problemer ud over ledighed og i risiko for at komme på førtidspension. Endvidere medførte reformen skærpet fokus på borgerinddragelse, der blev eksplicit indskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 30 a om borgerens inddragelse i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del samt i lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats 25a, hvor det fremgår, at borgeren skal deltage i møde med rehabiliteringsteamet. Selv om borgerinddragelse er fastsat i lovgivningen og i socialrådgivernes professionsetik, har det hidtil ikke været en garanti for, at borgerinddragelse udmøntes. Vi vil derfor belyse, om der er faktorer i socialt arbejdes praksis, der kan have betydning for, at borgerinddragelse ikke udmøntes ved at interviewe borgere og socialrådgiver, der har erfaring med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og fra deltagelse i møde med rehabiliteringsteamet. Gennem vores daglige arbejde har vi fået kontakt til projektets informanter og vi har valgt at gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse med to borgere, Tina og Jesper og en socialrådgiver, Dorte, med det formål at nuancere vores undersøgelse. Vi planlagde endvidere at deltage som observatører i møde med rehabiliteringsteamet, men dette var desværre ikke muligt af 7

9 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 hensyn til borgerne. I planlægningsfasen har vi studeret faglitteratur både om metoder for projekt arbejde, evalueringsmetoder og om borgerinddragelse for at få viden om undersøgelsesmetoder og baggrundsviden om genstandsfeltet borgerinddragelse. Efter interviewundersøgelsen har vi udvalgt relevante sociologiske teorier samt etik til at indgå i projektets analysedel med det formål at se på socialrådgiverens praksis i mikromødet med borgeren i et kritisk perspektiv med fokus på magten i myndighedsrollen, derfor inddrager vi: Bourdieus teori magt og begreberne felt, doxa, position, udsyn, kapital. Honneths begreber anerkendelse og modsætningen krænkelse samt Giddens begreber om handlinger med forskellige former for bevidsthed. Problemstilling Forskningsrapporten Metoder i Socialt Arbejde viser, at socialrådgivere vurderer borgerinddragelse som forudsætning for en indsats succes (SFI, 2007, s. 91), mens det af socialministeriets rapport Undersøgelse af Retssikkerhedslovens 4 (Socialministeriet, 2004) fremgår, at socialrådgivere angiver, at der er situationer, hvor borgerinddragelse er uhensigtsmæssig (s ) samt at der er diskrepans mellem socialrådgiveres vurdering af borgerinddragelse og borgerens oplevelse af at være inddraget (s. 40). Mangelfuld borgerinddragelse anses ikke som et klassisk socialt problem jf. Bundesens definition (2009, s. 14). Det anses dog som et problem, der er relevant for socialt arbejde med henvisning til Uggerhøj (2005, s. 83), der påpeger, at aktivt medvirkende og medansvarlige klienter øger muligheden for løsning af sociale problemer. Reform af førtidspension og fleksjob har sat fokus på borgerinddragelse og indført begrebet rehabilitering i det sociale arbejde på individniveau i jobcentrets beskæftigelsesindsats for personer med komplekse problemer ud over ledighed og i risiko for at komme på førtidspension. Jensen og Olesen argumenterer i Social Politik (Socialpolitisk Forening, 1/2013, s.16) for, at der i reformen ses et paradigmeskifte fra revalidering med fokus på afklaring til rehabilitering med fokus på udvikling, uden refleksion over erfaringer, forskelle og ligheder i begreberne, hvilket socialfagligt kunne bidrage til udformning af ressourceforløb og rehabiliteringsteamenes arbejde. Et nyt element i afklaringsfasen er møde i rehabiliteringsteam, hvor følgende aktører deltager: Borger, socialrådgiver, tværfaglige repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og regionens sundhedskoordinator. Uden for Nummer (Dansk Socialrådgiverforening, 26/2013) sætter spørgsmålstegn 8

10 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 ved den succes rehabiliteringsteamet forventes at udgøre for målgruppens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og muligheden for borgerinddragelse, der indgår i definitionen af rehabilitering, når beskæftigelsesmålet på forhånd er fastlagt. Petersen (s.16-17) spørger, om de rette rammer og vilkår for borgerens inddragelse kan tilgodeses. I undersøgelsen Brugerinddragelse i Rehabilitering (Petersen, 2009) udtaler borgere i socialpsykiatrien, at det i sidste ende er de ansatte, der bestemmer, selv om intentionen er at inddrage borgeren. Vi undrer os over, om borgerinddragelse på samme måde viser sig at være en udfordring at omsætte før, under og efter mødet i rehabiliteringsteamet set fra borgerens perspektiv, selv om intentionen om inddragelse fremgår af lovgivningen og værdigrundlaget for socialt arbejde. Ovenstående problemstilling har ført til følgende problemformulering: Problemformulering Det er et problem, hvis borgerens retsgaranti for borgerinddragelse jf. retssikkerhedsloven 4 ikke udmøntes og vi vil derfor undersøge, om der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdning af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet Projektets analyse af kvalitative forskningsinterviews vil danne grundlag for konklusion og forslag til, hvordan vi som socialrådgivere kan kvalificere vores praksis i forhold til at udføre borgerinddragelse som handling med diskursiv bevidsthed (se afsnit om anvendt teori) i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og under mødet med rehabiliteringsteamet med det formål, at vi som socialrådgivere varetager borgerens retssikkerhed. Til belysning af ovenstående problemformulering har vi udformet følgende undersøgelsesspørgsmål: Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvilke barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis ses i borgernes beskrivelse af udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet? 2. Hvilke barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis ses ud i socialrådgiverens beskrivelse af udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet? 9

11 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Hypotese Vores hypotese er: Vi antager, at handlinger, udført med praktisk bevidsthed ((se afsnit om anvendt teori) i socialt arbejdes praksis, er barrierer for borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og under mødet med rehabiliteringsteamet. Dette kan medføre, at socialt arbejde ikke mestrer borgerinddragelse ud fra borgerens individuelle behov og dermed reduceres borgerens mulighed for at deltage i egen sag, hvilket er i strid med Retssikkerhedsloven 4 og dermed en trussel mod borgerens retssikkerhed. Afgrænsning I litteratursøgning om projektets genstandsfelt er set, at der eksisterer begrænset mængde litteratur om borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet. Da det vil være for omfattende at udarbejde en undersøgelse af borgerinddragelse på beskæftigelsesområdet, inden for rammerne af et bachelor projekt, har vi valgt at afgrænse dette projekt til at undersøge, om der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Baggrunden for valg af denne afgrænsning er, at arbejdet med rehabiliteringsplanens forberedende del med reformen er fastsat i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 30a til at foregå i samarbejde mellem borger og sagsbehandler, hvilket vi ser som et øget fokus på borgerinddragelse i beskæftigelseslovgivningen. Afgrænsningen, mødet i rehabiliteringsteamet, er valgt, da det med reformen er fastsat i Lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats 25a stk. 5, at borgeren sammen med sagsbehandler skal deltage i mødet med rehabiliteringsteamet. At borgeren skal deltage i dette møde, ser adjunkt & cand. Jur. Henrik Bæk som et øget fokus på borgerinddragelse ( ). Vi har valgt at afgrænse projektets undersøgelse til mulige barrierer i socialt arbejdes praksis, da vi antager, at denne afgrænsning kan kvalificere vores praksis som socialrådgivere. Dog er vi opmærksomme på, at der også kan være barrierer på politiskog organisatorisk niveau. Det er i tidligere undersøgelse (Socialministeriet, 2004, s. 40) påvist, at borgeren og socialrådgiveren vurderer borgerens inddragelse forskelligt. Vi udfører derfor interviews, med to borgere og en socialrådgiver og analyserer interviewene ud fra projektets undersøgelsesspørgsmål, om der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. 10

12 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Desuden har vi valgt afgrænse os fra at undersøge, om borgerens ret til at medvirke overholdes, da vores projekt ikke fokuserer på borgerens ret til at medvirke, men derimod er det centrale fokus, hvilke barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og under mødet i rehabiliteringsteamet. Yderligere afgrænser vi os fra at gå dybere ind i begrebet rehabilitering, da opgaven ikke omhandler rehabilitering. Begrebet rehabilitering er præsenteret under projektets afsnit Begrebsafklaring. Begrebsafklaring I dette afsnit redegøres for begreber anvendt i foreliggende projekt. Rehabilitering: Begrebet er ikke officielt defineret i Danmark og først med indførslen af Reform af førtidspension og fleksjob, er begrebet indskrevet i lovgivningen (Bonfils, 2013:6-7). Der refereres typisk, til to forskellige definitioner af begrebet, med betydning for forståelsen af rehabilitering i praktisk sammenhæng (Bonfils, 2013:8). WHO s definition(oversat): Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse (Bonfils, 2013:7). Hvidbog om rehabilitering (Marselisborgcentret, 2004): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og /eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituationen og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats (Bonfils, 2013:8). Barriere(-r) Ordet barriere defineres som en spærrebom eller skranke (Gyldendal, 2007, s. 94) og betydningen er en forhindring, der gør passage svær eller umulig samt i overført betydning noget, der forhindrer eller besværliggør udvikling, kommunikation eller lignende (Den Danske Ordbog, 2014 b, barriere). Endvidere definerer pædagogisk 11

13 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 psykologisk ordbog begrebet som fysisk, psykisk eller social hindring for en handling forstået som en ydre fysisk eller social hindring eller en indre hæmning eller konflikt. (side 51). Vi vil i dette projekt undersøge, om der er barrierer i form af ydre fysiske eller sociale barrierer eller indre psykiske barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Borgerinddragelse (se også genstandsfelt) At inddrage betyder at medtage eller involvere i en sag, et forhold el.lign.( Den Danske Ordbog, 2014,c) I dette projekt skal begrebet borgerinddragelse forstås ud fra følgende begrebsafklaring: Borgerinddragelse er, at vi som socialrådgivere udfører borgerinddragelse som handling med udgangspunkt i principperne for god sagsbehandling samt at vi kan begrunde handlingen og ændre den i forhold til borgerens individuelle behov. Dette skal foregå, således, at borgeren gives mulighed for indflydelse i sagsbehandlingen af egen sag ved at få mulighed for at fremlægge eget perspektiv og eget forslag til løsning af situationen (Sjelborg, 2006, s.102), men at det ikke er det samme som, at borgerens ønske altid skal imødekommes, da det er myndigheden, der træffer afgørelse. Socialt arbejdes praksis Socialt arbejdes praksis anvendes i dette projekt som betegnelse for mødet mellem borgeren og socialrådgiveren i konteksten med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del samt i mødet mellem borger, socialrådgiver og medlemmerne af rehabiliteringsteamet. Borger I dette projekt anvendes borger, da begrebet signalerer, at der er tale om et menneske, der er borger i samfundet og dermed sikret rets garanterede rettigheder (Socialministeriet, 2004, s.8). Vi er dog bevidste om, at begrebet borger kan skjule det komplementære forhold i mødet mellem borger og socialrådgiver. Magt Begrebet magt anvendes i dette projekt med udgangspunkt i Bourdieus teori om de usynlige sider af magten. Magt betegner det, at socialrådgiveren og medlemmerne af rehabiliteringsteamet i kraft af sin position, som ansat i en beskæftigelsesforvaltning, 12

14 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 har kompetencen til at træffe beslutninger, der er af afgørende betydning for borgeren og endvidere besidder magten til at bestemme, hvordan borgerens problem skal fortolkes og hvilken mening, der kan skabes omkring borgerens situation. Gennemgang af Bourdieus teori og begreber findes under anvendt teori. Socialt arbejde Definitionen af socialt arbejde tager udgangspunkt i Egelunds beskrivelse af socialt arbejde som modsætningsfyldt, afhængigt af tid og kontekst og kontinuerligt foranderligt. Socialt arbejde påvirkes af politiske og samfundsmæssige forhold, men medvirker også selv i konstruktionen af klienter samt i udformningen, forståelsen og løsninger af sociale problemer. Kerneområderne i socialt arbejde er forsørgelse og integration og Egelund fremhæver, i hendes beskrivelse af, at det overordnede i socialt arbejde er "normalisering", Foucault, der angiver, at formålet med normalisering er at differentiere, rangordne samt både ensrette og adskille mennesker, så de kan kortlægges, undersøges, måles og analyseres med henblik på at finde nuancere af normalitet og afvigelse. Socialarbejdere taler om at hjælpe og støtte, men dette skjuler, at der egentlig er tale om normalisering og forsøg på at integrere mennesker i deres roller og i samfundslivet på en så normal måde som muligt. (Egelund, T. i Larsen, J. E. & Møller, I. H s ). I dette projekt anvendes begrebet om socialt arbejde udført af professionelle socialarbejdere (Nørrelykke, 2009, s. 60). Socialt problem I projektet anvendes Bundesens definition af et socialt problem: Det er en observeret uønsket social livs situation, som der er en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre Begrundelse for valg af denne definition er, at vi tilslutter os den konstruktivistiske forståelse af, at et socialt problem er afhængigt af tid, kontekst, interesse og værdi kampe i samfundet. Socialrådgiver Vi har valgt at anvende betegnelsen socialrådgiver i projektet, hvilket henviser til en medarbejder i forvaltningen, som er professionsuddannet til at arbejde med sociale problemer. I flere af de rapporter, som vi anvender i vores analyse bruges betegnelsen sagsbehandler. Det vil sige, at når vi refererer til disse rapporter, anvender vi rapportens betegnelse. 13

15 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Socialrådgiverens professionsfaglighed Højholdt redegør for, at som uddannet professionsbachelor, forventes det, at man kan noget særligt og at man kan leve op til fagfællers forventning (2013, s. 52). I Undersøgelse af retssikkerhedslovens 4 fremgår, at det centrale i borgernes vurdering af god sagsbehandling er tilliden til sagsbehandlerens faglige og personlige kompetencer (2004, s ). Endvidere fremgår, at socialrådgiverens evne til at italesætte rettigheder overfor borgeren og tydeliggøre det asymmetriske magtforhold i relationen mellem borger og sagsbehandler, er et udtryk for sagsbehandlerens faglige kompetence (Socialministeriet, 2004, s. 85). Begrebet anvendes i dette projekt om socialrådgiverens evne til at udøve sagsbehandling, i overensstemmelse med professionsfaglige værdier og metoder samt faglige og personlige kompetencer til at tydeliggør det asymmetriske magtforhold ved at italesætte og varetage borgerens retssikkerhed, så borgeren har tillid til denne. Krydspres Begrebet krydspres anvendt i afsnittet om etisk teori beskrives af forfatteren Kokkinn som dilemmaet socialrådgiveren står i mellem professionens værdier (bl.a. tillid, omsorg, selvbestemmelse og helhedssyn) og det socialpolitiske med krav og regler om bl.a. kontrol, selvforsørgelse og med handlinger samt syn i forhold til borgerens problem. (Kokkinn, J., 1998, s ). Krydspres beskrives i rapporten Metoder i socialt arbejde (SFI, 2007) med udgangspunkt i Krogstrup (Fra: SFI, 2007, s39), der beskriver, at frontlinjemedarbejderne skal balancere mellem de krav, som systemet stiller til dem, og brugernes krav om frontlinjemedarbejdernes forståelse, indlevelse og inddragelse. Forforståelse I følgende afsnit vil vi først redegøre for begrebet forforståelse og derefter forforståelsen af genstandsfeltet i dette projekt. Vores forforståelse er udgangspunkt for projektets arbejdsproces, der er foregået som en hermeneutisk spiral, hvor forforståelsen er udgangspunkt for projektets undersøgelse. Det er borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forbedrende del og under mødet i rehabiliteringsteamet, som er vores genstandsfelt i dette projekt. Vores forforståelse af borgerinddragelse tager udgangspunkt i praktiske erfaringer og observationer fra vores arbejde, hvor vi begge møder borgere indenfor beskæftigelsesområdet. Observation af møde i rehabiliteringsteamet er beskrevet i indledningen. 14

16 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Erfaringer med borgerinddragelse er fra praksis som ikke-uddannet sagsbehandler i konteksten udfører afdelingen, hvor målgruppen for indsatsen er sygedagpengemodtager. Inden start på socialrådgiverstudiet var forforståelsen, at borgerinddragelse er at overholde regler om partshøring og aktindsigt samt udlevere journalnotater og indhente samtykkeerklæringer og endvidere huske at spørge om borgeren har kommentarer og skrive i afsluttende status, at borgeren har været inddraget. Disse handlinger har været udført mere eller mindre ens for de borgere, vi har været i kontakt med. Under uddannelsen er vi blevet opmærksomme på, at vi ikke har udført vores arbejde i overensstemmelse med retssikkerhedslovens 4 og vejledningen til denne. Samt, ved at læse om sociologisk teori, at vi har udført handling med praktisk bevidsthed i form af at gøre noget automatisk uden at kunne begrunde hvorfor. Endvidere har handlingerne været ubevidste, da vi ikke var klar over, at konsekvensen af manglende borgerinddragelse er en trussel mod borgerens retssikkerhed. Genstandsfelt I nedenstående afsnit præsenteres det centrale fokus i foreliggende bachelorprojekt for læseren. Dette bachelorprojekt handler om borgerinddragelse. Vi undersøger om, der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Projektets fokus er dermed ikke det sociale problem, men derimod, om der er barrierer i socialt arbejdes praksis eller sagt på en anden måde, hvad kan stå i vejen for, at borgeren kan fremlægge sit perspektiv på sagen i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Borgerinddragelse Retssikkerhedsloven 4 fastsætter, at borgeren har ret til at medvirke ved sagsbehandlingen af egen sag og har ansvar for egen situation samt at myndigheden skal tilrettelægge sagsbehandlingen, således at borgeren kan medvirke, dog er det myndigheden, i dette tilfælde jobcentret, der træffer afgørelse. Myndigheden har pligt til at lytte til borgerens ønsker, men dette garanterer ikke samtidig, at borgerens ønsker til økonomiske hjælp, service eller anden indsats kan imødekommes (Andersen2012, s. 308). 15

17 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 Målgruppe Borgere med komplekse problemer ud over ledighed og som er i risiko for at komme på førtidspension. Det sociale problem Borgerens manglende mulighed for selvforsørgelse og hvor hidtidig beskæftigelsesindsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke har medvirket til, at borgeren er blevet selvforsørgende. Det sociale arbejde Socialrådgiveren, som har ansvar for at udmønte retssikkerhedslovens krav om inddragelse af borgeren i egen sag og socialrådgiverens samarbejde med borgeren i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del samt deltagelse i møde i rehabiliteringsteamet sammen med borgeren. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retssikkerhedslovens 4 omhandler borgerinddragelse og det fremgår, at Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed (retsinformation.dk). Af vejledningen til loven fremgår, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen og at kommunen har pligt til at tilrettelægge sagsbehandlingen, så borgeren får mulighed for at medvirke (socialjura.dk). Andersen redegør for, at forvaltningen er forpligtet til at lytte til borgerens ønsker, men at det er myndigheden, der træffer afgørelsen (2012, s. 309). Adjunkt & Cand. Jur. Henrik Bæk redegør for, at lovgivningen intet siger om, hvordan medinddragelse skal finde sted, ligesom den heller ikke siger noget om, hvordan kommunen skal agere, således at borgeren kan medinddrages ( ). Andersen fremhæver, at formålet med Retssikkerhedslovens 4 er, at der i sagsbehandlingen markeres krav til myndigheden om at have opmærksomhed på respekt for borger ved: At borgeren tillægges medansvar for egen situation, at myndigheden viser forståelse for borgerens situation, at fremlægge myndighedens faglige og juridiske betragtninger, at borgerens perspektiv på egen situation inddrages som del af oplysning af sagen, forudsigelig, åben og gennemsigtig sagsbehandling, god kontakt mellem borgeren og sagsbehandler, mulighed for skift af sagsbehandler, at kommunen har pligt til mindst en gang årligt at orienterer borgeren om sagens status så borgeren kan have overblik over sagen, at borgeren orienteres om 16

18 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 interne retningslinjer og kommunen har pligt til at oplyse om eventuelle regler (Andersen, 2012, s ). Reform af førtidspension og fleksjob Med reformen er fokus på borgerinddragelse skærpet lovgivningsmæssigt og ses jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 30a, hvor det fremgår, at udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del skal foregå sammen med borgeren. Jf. Lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats (LASB) 25a stk. 5 skal borgeren sammen med sagsbehandler deltage i rehabiliteringsteamets møde, når borgerens sag behandles. Reformen medførte krav til kommunerne om, at oprette tværfagligt sammensatte rehabiliteringsteams, der, jf. LASB 25a, er dialog- og koordineringsforum, som skal afgive indstilling i form af vurdering af borgerens muligheder for beskæftigelse eller uddannelse samt behov for og forslag til indsats i alle sager, inden der træffes afgørelse om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Socialpolitik Reform af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i folketinget og trådte i kraft Det politisk erklærede formål er, at færre borgere skal visiteres til førtidspension, målet er at flere mennesker skal sikres tilknytning til arbejdsmarkedet og midlet, i et politisk perspektiv, ses at være en helhedsorienteret, tværfaglig koordineret indsats og borgerens perspektiv i centrum. Reformen indførte begrebet rehabilitering på beskæftigelsesområdet med den hensigt, at borgerens arbejdsevne ikke længere skal afklares. I stedet er fokus på udvikling af arbejdsevnen og rehabilitering til beskæftigelse (Lovforslag nr. 53, : 25). Organisatorisk Reform af førtidspension og fleksjob medførte ændring i jobcentret i form af krav etablering af rehabiliteringsteam. Endvidere fremgår af beskæftigelsesministerens pjece, til kommunale sagsbehandlere, tre konkrete ændringer i organiseringen af socialt arbejde i jobcentrets beskæftigelsesindsats og i sagsbehandling for målgruppen: At sagsbehandlere skal samarbejde tværfagligt, at sagsbehandleren skal arbejde tæt sammen med borgeren om forberedelse af sagen i borgerens perspektiv, at kommunerne skal samarbejde med regionen ved, at regionens sundhedskoordinator er fast deltager ved møde i rehabiliteringsteam (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2012). 17

19 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 De beskrevne ændringer medfører, at det er rehabiliteringsteamet, der på baggrund af mødet med borger og socialrådgiver udformer en indstilling til jobcentret, som danner grundlag for socialrådgiverens afgørelse. Hvis jobcentret/socialrådgiveren ikke følger indstillingen, skal sagen igen forelægges rehabiliteringsteamet. Metode Her præsenteres metoder anvendt i foreliggende projekt. Indledningsvis fremstilles projektets overordnede metode, derefter metoder anvendt i undersøgelsesafsnittet: Sociologisk metode I dette bachelorprojektet har vi som overordnet metode anvendt den sociologiske metode, da vores projekt med udgangspunkt i problemstillingen er orienteret om et problem, som vi ønsker at undersøge og evt. gøre noget ved. Metoden har vi valgt at anvende for at være bevidste om, at projektets indhold har konsekvenser for valg af metode og at de valg af metoder, vi foretager for, hvordan vi indsamler, behandler og sammenfatter information, har konsekvenser for undersøgelsens indhold (Andersen, 2013, s ). Metode for interviewundersøgelse Ud fra bachelorprojektets problemformulering er det videnskabsteoretiske valg hermeneutik og derfor er det vurderingen, at problemformulering og undersøgelsesspørgsmål bedst besvares ud fra kvalitativ viden i form af bløde data produceret i interaktion med informanter (Kvale & Brinkmann, 2008, s.18) frem for positivistisk viden, i form af hårde data f.eks. i form af tal. Vi har valgt at designe bachelorprojekts undersøgelse ud fra Kvales 7 faser for interviewundersøgelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Dette begrundet med, at det er vores vurdering, at kvalitative forskningsinterviews er den optimale metode at indhente empiri til vores undersøgelse af, om der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Bachelorprojekts valg af design præsenteres med udgangspunkt i faserne i Kvales model for design af undersøgelsesinterview: Kvales 7 faser for interviewundersøgelse Tematisering Vores undersøgelse beskæftiger sig med, om der er barrierer, der kan reducere borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis i udarbejdelse af rehabiliteringsplanens 18

20 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Til belysning af problemformuleringen er udformet undersøgelsesspørgsmål om, hvilke barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis, der ses i borgerens beskrivelse af erfaringer med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet samt hvilke barrierer for borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis, der ses i socialrådgiverens beskrivelse af erfaringer med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Formålet med undersøgelsen er at producere viden med henblik på at kvalificere vores praksis som socialrådgivere i forhold til borgerinddragelse som handling med diskursiv bevidsthed både generelt og specifikt i arbejdet med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet i rehabiliteringsteam. Målet med bachelorprojektet er, at vi som socialrådgivere bliver bevidste om vores ansvar for at udmønte retssikkerhedslovens garanti til borgeren ved at tilrettelægge sagsbehandlingen, så borgeren kan udnytte muligheden for at medvirke i egen sag og derigennem, at borgeren kan medvirke til en optimal løsning af det sociale problem. Undersøgelsesdesign De kvalitative forskningsinterviews er udført som professionelle samtaler, hvor vi som socialrådgivere er bevidste om, at vi har ansvaret for samtalen ved, at vi stiller spørgsmålene og borgeren svarer. Vi vil forsøge at forstå interviewpersonernes perspektiv og den betydning informanten tillægger sine oplevelser og derved afdække hans/ hendes livsverden forud for videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s.17). Forskningsinterviewene har vi tilrettelagt som semistrukturerede livsverdensinterviews med det formål at opnå en beskrivelse af informantens daglige livsverden ud fra dennes perspektiv på erfaringer med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og i møde med rehabiliteringsteam. Det semistrukturerede livsverdensinterview giver mulighed for, at intervieweren undervejs i interviewet kan være åben for at træffe beslutninger dels om rækkefølgen af spørgsmål og dels om udformningen af spørgsmål i interaktionen med den interviewede, så der er et dynamisk flow i samtalen og den interviewedes beskrivelser og svar kan undersøges (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Vi har udformet interviewguide med henblik på at sikre en vis systematik og for at kunne styre samtalen med fokus på informantens oplevelser og tanker om erfaringer med at deltage i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet og samtidig være åbne for at forholde os til informantens svar 19

21 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 og kunne stille yderligere spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s.45). Interviewguiden er struktureret ud fra faserne i processen omkring forberedelse af mødet og i mødet i rehabiliteringsteamet. Som tilgang til udformning af interviewguide og formulering af spørgsmål har vi valgt en rogersk klientcentreret tilgang (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 127), hvor vi fokuserer på informantens fortælling om oplevelser og følelser og vi tilskynder under interviewet til, at informanten yderligere uddyber beskrevne fornemmelser og følelser ved, at vi som interviewere forsøger at gentage de samme ord (Kvale & Brinkmann, 2009, s.148) som informanten bruger til at beskrive sine oplevelser, følelser og tanker. Tilrettelæggelse af interviewguiden og de spørgsmål vi anvender under interviewene, er udvalgt med henblik på at producere viden (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 72) om og forståelse for, hvad informanterne tænker og oplever om deres erfaringer fra udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og i møde med rehabiliteringsteamet. Formålet med interviewene er at producere viden, der kan anvendes til besvarelse af projektets problemformulering og undersøgelsesspørgsmål. Metode for udvælgelse af informanter Der er forskellige metoder for udvælgelse af informanter (Andersen, 2013, s ). På baggrund af den tid vi har til rådighed for projektet og den adgang vi har til informanter (Andersen, 2013 s. 105), vurderede vi, at det ville være realistisk med 3 interviews, da vi gerne ville have tid til at transskribere de tre interviews inden arbejdet med analysen. Vi besluttede at planlægge interviews med tre informanter: To borgere og en socialrådgiver med henblik på både borgerens og socialrådgiverens perspektiv på erfaringer med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del samt at deltage i møde i rehabiliteringsteamet. Informanter er udvalgt ud af en gruppe personer, vi har kontakt med i vores daglige arbejde. Udvælgelse af informanter - sociologiske variabler Kriteriet for interviewene er, at hvert interview skal producere viden, der kan anvendes til besvarelse af projektets undersøgelsesspørgsmål. Socialrådgiveren er udvalgt fra en gruppe af kontaktpersoner, vi har i vores daglige arbejde. Borgerne har deltaget i møde med rehabiliteringsteamet sammen med deres sagsbehandler og er udvalgt fra en gruppe, som vi havde kontakt til gennem vores daglige arbejde. Følgende sociologiske variable er valgt for udvælgelse af borgerinformanter: En mand og en kvinde begge dansk talende, da vi ikke har mulighed for at 20

22 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 tilbyde tolkebistand. Begrundelsen for valg af de sociologiske variable er foretaget for at forsøge at lave et repræsentativt udvalg ud fra en begrænset mulig gruppe af mulige interviewpersoner. Derudover overvejede vi valget af informanter ud fra omsorgsetiske overvejelser i form af, at vi udvalgte personer, som vi havde en forforståelse for, kunne have psykisk og fysisk overskud til at deltage i interview. Endvidere er informanterne udvalgt med baggrund i, at de havde lyst til at deltage i interview af en times varighed. Vi er opmærksomme på, at resultatet af undersøgelsen dermed i begrænset omfang kan ses som reliabelt i forhold til, hvis vi havde haft tid og ressourcer til at udvælge en repræsentativt udvalgt gruppe af informanter. Interview I forhold til selve udførslen af interviewene havde vi gennemtænkt iscenesættelsen af interviewet med henblik på, at informanterne kunne føle sig trygge: 1) indledning med tak for medvirken og præsentation af begge projektets forfattere 2) få aftale på plads omkring rammerne for deltagelse i interviewet bl.a. om anonymitet og informeret samtykke 3) start af Handy Recorder 4) briefing 5) selve interviewet: semistruktureret ud fra interviewguide 6) debriefing, hvor informanterne fik lejlighed til at komme med yderligere kommentarer. Herefter laver observatøren en mundtlig opsummering af interviewet med henblik på afklaring af, om vi har forstået informantens udsagn rigtigt 7) Vi beder interviewpersonen om feedback på interviewet. Interviewene er foretaget ud fra interviewguide med interviewspørgsmål, der var formuleret i dagligdagssprog med udgangspunkt i projektets undersøgelsesspørgsmål. Hovedspørgsmålene er udformet med henblik på at understøtte interviewpersonernes mulighed for at beskrive deres erfaringer, tanker og forklaringer om, erfaringer med udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Transskribering Da vi ønsker at transskribere de tre interviews af hensyn til det efterfølgende analysearbejde, har vi optaget lydfiler på en Handy Recorder, der optager lyd på elektronisk SD-kort. Vi vurderer, at vi kan besvare projektets undersøgelsesspørgsmål, hvis vi udfører analyse med fokus på mening. Det er vores forforståelse, at analyse med fokus på mening forberedes optimalt ved at transskribere lydfilerne til tekst og derefter udføre meningskondensering (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227), end hvis analysearbejdet alternativt skulle udføres ud fra lydfiler. Vi har besluttet at transskribere fra talesprog til skriftsprog uden at angive fyldord som øh, hmm. Endvidere har vi 21

23 Lene Trier og Lisbeth Birk Bertramsen Gruppe 1 Maj 2014 besluttet, at vi ikke vil angiver betoninger, pauser osv. Dette valg har vi foretaget, da vi er opmærksomme på, at man ved at transformere samtale til en litterær stil kan gøre det lettere at kommunikere betydningen af interviewpersonens tanker og følelser om deres erfaringer til læserne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 209). Analyse Projektets problemformulering handler om, at vi vil undersøge, om der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Da vi som kommende socialrådgivere vil kvalificere os i forhold til at kunne reflektere kritisk over socialt arbejdes praksis, vil vi i analyseafsnittet inddrage sociologiske teorier (Hansen, 2013, s ). Endvidere vil vi inddrage udviklingsrapporterne Undersøgelse af retssikkerhedslovens 4 ( Socialministeriet, 2004) og Metoder i socialt arbejde ( Socialministeriet, 2007) samt evalueringsrapporten Status på kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen (Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2014). I projektets analyse del har vi valgt meningskondensering som analysemetode (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227) af undersøgelsens 3 transskriberede interviews. Ved meningskondensering omformes interviewpersonernes meningsenheder til så enkle formuleringer som muligt, sådan som vi, som forskere, forstår det ud fra interviewpersonernes synspunkt. Formålet med meningskondensering er at transformere lange og komplekse, transskriberede tekster til korte udsagn, der indeholder temaerne for interviewpersonernes synspunkter (Kvale & Brinkmann, 2009, s.228). Meningskondenserede tekster danner i projektet udgangspunkt for analysen, hvor vi, ud fra ud fra projektets problemformulering og undersøgelsesspørgsmål, vil beskrive og fortolke interviewpersonernes tanker, meninger og forståelse af deres erfaringer med, udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del og i mødet med rehabiliteringsteamet. Verificering (se afsnit Metodekritik ) Rapportering Undersøgelsen af om der er barrierer i socialt arbejdes praksis, der kan reducere borgerinddragelse i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanenes forberedende del og under mødet i rehabiliteringsteamet skal resultere i en rapport, hvor vi ønsker at sætte fokus på, om der er barrierer, der kan reducere borgerinddragelse i socialt arbejdes praksis. Vores ønske er, at rapportens resultat kan kvalificere vores praksishandlinger om, at 22