Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vinduessystemer med dynamiske egenskaber"

Transkript

1 RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U Version ISSN

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT... 6 FORORD TIL KOMPENDIUM BAGGRUND OVERSIGT OVER SYSTEMER FORMÅL GENERELT SKODDER Generelt Indvendige skodder Fordele: Ulemper: SKODDER MELLEM GLASLAG Fordele: Ulemper: UDVENDIGE SKODDER Fordele: Ulemper: SKODDERS ENERGIBESPARENDE EFFEKT SOLAFSKÆRMNINGER INDVENDIGE SOLAFSKÆRMNINGER Fordele: Ulemper: SOLAFSKÆRMNINGER MELLEM GLASLAG Fordele: Ulemper: UDVENDIGE SOLAFSKÆRMNINGER Fordele: Ulemper: SMARTE RUDER Gasokrome ruder Termotropiske ruder Elektrokrome ruder SOLAFSKÆRMNINGERS ENERGIMÆSSIGE EFFEKT VENTILATIONSVINDUER Type A, afkøling Type B, luftsolfanger Type C, supply air vindue Type D, exhaust air vindue INTEGREREDE LØSNINGER Integrated Window System, LBL, USA Vindue med solceller ENERGIMÆRKNING OG KLASSIFIKATION REFERENCEKONTOR BEREGNINGER Regressionsudtryk ENERGIMÆRKNING OG KLASSIFIKATION SIMPEL METODE TIL KARAKTERISERING AF VINDUESSYSTEMER MED DYNAMISKE EGENSKABER BEREGNINGSMETODE Eksempel på karakterisering af dynamisk vinduessystem vha WIS og BuildingCalc

4 5 ANALYSE OG VURDERING AF BYGNINGSSIMULERINGSPROGRAMMER BEREGNING OG VURDERING AF DAGSLYSFORHOLD I PROJEKTERINGEN AF BYGNINGER UNDERSØGELSE OG IMPLEMENTERING AF BYGNINGSSIMULERINGSPROGRAMMER SPECIELT ESP-R UNDERSØGELSE AF MULTIFUNKTIONELLE VINDUERS EFFEKT PÅ INDEKLIMAET GLASFACADER I KONTORBYGGERI ELEKTROKROME OG GASOKROME RUDER IEA TASK Resultater SOLAFSKÆRMNINGERS TERMISKE OG VISUELLE EGENSKABER MÅLINGER BEREGNINGER FULDSKALAFORSØG KONKLUSION REFERENCELISTE BILAGSOVERSIGT ADRESSELISTE

5 5

6 Forord til kompendierne generelt En af målsætningerne i regeringens energihandlingsplan Energi 21 (Miljø- og Energiministeriet, 1996) er at reducere energiforbruget i boliger ved gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Her spiller udvikling og anvendelse af energimæssigt bedre ruder og vinduer en vigtig rolle, idet en stor del af varmetabet fra boliger traditionelt set sker gennem vinduerne. Ifølge Klima 2012 (Miljø- og Energiministeriet, 2000) skal der ske en intensivering af den produktrettede besparelsesindsats for vinduer mm. Kompendiet indgår i en række kompendier, der skal være medvirkende til gennemførelsen af den produktrettede besparelsesindsats ved at informere om: Grundlæggende energimæssige egenskaber for ruder og vinduer Energimærkning af ruder og vinduer Muligheder for udvikling af energimæssigt bedre ruder og vinduer Projektering og anvendelse af energimæssigt bedre ruder og vinduer Kompendierne behandler muligheder for at bestemme og forbedre ruder og vinduers termiske og optiske egenskaber. Ligeledes behandles ruder og vinduers indflydelse på bygningers totale energiforbrug og indeklima. En hovedmålsætning er at udvikle vinduer, som giver et positivt energitilskud i opvarmningsdominerede boliger. Serien af kompendier omfatter 14 kompendier, der er omtalt i det følgende. Kompendium 1: "Grundlæggende energimæssige egenskaber" Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. Kompendiet omtaler ruder og vinduer m.h.t.: Materialer og opbygning Energimæssige egenskaber Energitilskud til bygningen Kompendium 2: "Forenklede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata" og kompendium 3: "Detaljerede metoder til bestemmelse af energimærkningsdata" Målgruppen er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Kompendierne giver producenterne vejledning i, hvordan de på en enkel eller en mere detaljeret måde kan bestemme energimærkningsdata og eventuelt energiklassifikation for deres produkter. Kompendium 4: "Udvikling af energirigtige ruder og vinduer" Målgruppen er hovedsageligt producenter af ruder og vinduer. Kompendiet indeholder en række analyser af forbedringsmuligheder, som vil kunne virke som inspiration og hjælp til producenter, der ønsker at udvikle ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber. Kompendium 5: "Energirigtigt valg af ruder og vinduer" Målgruppen er rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer og tekniske forvaltninger. Kompendiet behandler enkle og detaljerede programmer samt diagrammer til bestemmelse af opvarmningsbehov og indeklimaforhold i bygninger som funktion af de energimæssige egenskaber for ruder og vinduer. Følgende kompendier findes kun i foreløbig version: Kompendium 6: Data for energimærkede ruder og vinduer Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. Kompendiet giver en oversigt over energimærkede ruder og vinduer på det danske marked. Der gives oplysninger om rude- og vinduesproducenter og energimærkningsdata for de enkelte produkter. 6

7 Kompendium 7: Ruder og vinduers energitilskud Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører, glarmestre, trælaster, leverandører. I kompendiet foretages en følsomhedsanalyse af metoden til at klassificere ruder på basis af energitilskuddet til et referencehus. Der gives en vejledning i brugen af et program, som kan beregne energitilskuddet for ruder og vinduer i konkrete situationer. Kompendium 8: Vindue med dynamiske egenskaber. I kompendiet gennemgås forskellige vinduer med dynamiske egenskaber. Der fokuseres mest på forskellige former for solafskærmningssystemer Gennemgang af forskellige programmer Der er udviklet en metode til karakterisering af multifunktionelle vinduessystemer vha. simuleringsprogrammerne WIS og BuildingCalc. Der gennemgås en metode til energimærkning og klassifikation af multifunktionelle vinduessystemer. Kompendiet er en sammenfatning af flere delprojekter. Kompendium 9: Oversigt over muligheder for udvikling af bedre ruder og vinduer. Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, samt arkitekter og rådgivere indenfor byggeriet. I dette kompendium gøres status over typiske vinduer på markedet med vægt på de energimæssige egenskaber. Forskellige muligheder for at udvikle ruder og vinduer med bedre energimæssige egenskaber gennemgås. Denne gennemgang er en sammenfatning af de efterfølgende kompendier 10 14, hvor mulighederne for udvikling af ruder og vinduer gennemgås i detaljer. Kompendium 10: Ruder med større energitilskud Målgruppen er rude- og vinduesproducenter. I dette kompendium undersøges ruders energitilskud beregnet på to forskellige måder. Ved en simpel diagrammetode og gennem et detaljeret beregningsprogram. Der gives eksempler på mulighederne for at forbedre ruderne, enten ved at nedsætte rudens U-værdi eller ved at øge rudens g- værdi. Kompendium 11: Kantkonstruktioner med reduceret kuldebro Målgruppen er producenter af ruder og vinduer. Kompendiet giver en oversigt over forskellige kantkonstruktioner og deres egenskaber mht. varmetab og kondens i forskellige vinduestyper. Der gives ligeledes oplysninger om bedre afstandsprofiler. Kompendium 12: Vinduer med isolerede ramme-karmprofiler Målgruppen er hovedsageligt vinduesproducenter. I kompendiet vises det, hvordan der kan opnås markante energimæssige forbedringer af ramme-karmprofiler ved at isolere dem, anvende andre materialer eller foretage ændringer i konstruktionen. Kompendium 13: Vinduer med smalle ramme-karmprofiler Målgruppen er rude- og vinduesproducenter. I kompendiet undersøges effekten af, at gøre ramme-karmprofilet smallere. Ligeledes beregnes effekten af indsættelse af ramme-karmprofil i forskudt fals. Kompendium 14: "Vinduer med mindre linjetab i samlingen mellem vindue og mur" Målgruppen er producenter af ruder og vinduer, arkitekter og rådgivere indenfor byggeriet. Kompendiet indeholder en gennemgang af forskellige vindueskonstruktioner samt forskellige murløsninger. Disse forskellige konstruktioner kombineres og fordele og ulemper mht. størrelsen af samlingslinjetabet belyses. Der angives metoder til beregning af mur- og vindueskonstruktionens samlede ekstra linjetab, og linjetabet i samlingen mellem vindue og mur. Kompendiernes udgivelse Kompendierne findes i elektronisk version i formatet PDF, der kan læses med Acrobat Reader. De elektroniske versioner af kompendierne samt programmet Acrobat Reader findes på internetadressen Kompendierne er udført med bevilling fra Energistyrelsen i henhold til lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser. 7

8 8

9 Forord til kompendium 8 Målet med kompendiet er at give en bred introduktion til vinduessystemer med dynamiske egenskaber samt at vurdere deres indvirkning på energiforbrug og indeklima i de bygninger de er monteret i. Målgruppen for det nærværende kompendium er meget bred og omfatter producenter af ruder og vinduer og solafskærmningssystemer, rådgivere indenfor byggeriet, professionelle bygherrer, entreprenører og leverandører. I kompendiet gives et overblik over forskellige typer af vinduessystemer med dynamiske egenskaber. Der gives en detaljeret beskrivelse af solafskærmninger. Forskellige simuleringsprogrammer analyseres med henblik på at vurdere, om de er egnede til at karakterisere vinduessystemer med dynamiske egenskaber, særligt solafskærmninger. Der beskrives en simpel men retvisende metode at karakterisere vinduessystemer vha. programmerne WIS og BuildingCalc. Endelig gennemgås et forslag til energimærknings af solafskærmninger. Konstruktiv kritik og forslag til forbedringer modtages gerne og kan sendes til: Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet BYG DTU Bygning 118, Brovej DK-2800 Kgs. Lyngby Copyright Copyright BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 2003 Materialet må i sin helhed frit kopieres og distribueres uden vederlag. Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Ruder og vinduers energimæssige egenskaber. Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber. BYG.DTU, Danmarks Tekniske Universitet, 2003 Kompendiet er udarbejdet som oversigt for at give overblik over vinduessystemer med dynamiske egenskaber. Emnet er meget stort, og der er i forbindelse med projektet og sideløbende med det udført selvstændige delprojekter som er afrapporteret i selvstændige rapporter, hvoraf kun de vigtigste elementer gengives i nærværende kompendium. Flere af kapitlerne er lavet som sammenfatning af større rapporter. Følgende har medvirket til udarbejdelsen af kompendiet: Karsten Duer (1. del af projektet), Jacob Birck Laustsen og Svend Svendsen. 9

10 1 Baggrund Vinduer med statiske energimæssige egenskaber kan blive energivindere, men der er grænser for hvad der kan opnås på det aktuelle udviklingsstade. Ifølge DTU s kompendium 13 (Februar 2001) kan smalle ramme/karmprofiler alene betyde en markant stigning i energitilskuddet og det er muligt at forbedre rudedelen så der for en tre-lags konstruktion med 2 lag jernfattigt glas og inderst floatglas med hård lavemissionsbelægning opnås et energitilskud for ruden på op til ca. 40 kwh/m². Hvis en sådan rude monteres i en smal rammekarmkonstruktion kan der opnås et positivt energitilskud for det samlede vindue. Energitilskuddet vil være i størrelsesordenen 10 kwh/m² og dermed klart bedre end en ydervæg, som efter dagens standard har et energitilskud på ca. 25 kwh/m². Forøgelse af energitilskuddet for vinduer med statiske energimæssige egenskaber er muligt, men vil primært kræve udvikling af glastyper, der på samme tid har lav emissivitet og høj soltransmittans. Denne udvikling ligger i høj grad hos de store glasproducenter. Ved at tilføre vinduer aktive elementer, der tilpasser vinduets energimæssige egenskaber til de aktuelle driftsforhold kan der opnås kombination af lave U-værdier om natten og høje g-værdier om dagen. På en overskyet vinterdag er der typisk en solbestrålingsstyrke på 40 W/m² på en lodret flade og hvis udetemperaturen er 0 C vil en rude med U/g=1,5/0,72 og en mere moderne rude med U/g=1,1/0,63 give stort set samme energitilskud. Ved højere solbestrålingsniveau giver den dårligt isolerende rude et større energitilskud. Hvis den dårligt isolerende rude kan forsynes med et system til natisolering vil rudens samlede energitilskud over fyringssæsonen kunne hæves over den velisolerende rudes energitilskud. Hvis der f.eks. monteres en tætsluttende lavemissions-belagt afskærmning i mellemrummet mellem glaslagene kan U-værdien om natten ændres fra 1,5 til 0,9 W/m²K eller lavere. Derved er der mulighed for at udnytte en lav U-værdi om natten og en høj g-værdi om dagen. Ved hjælp af skodder kan U-værdien for vinduet bringes under 0,3 W/m²K eller på niveau med den omgivende ydermur. 10 Hvis det forudsættes, at 75% af gradtimerne er i døgnets mørke timer (SBI-rapport 205, 1990) bliver middel U-værdi for rude + dug 0,75 0,9 + 0,25 1,5 = 1,05 W/m²K og for rude + skodde til 0,75 0,4+0,25 1,5 = 0,68 W/m²K. Ved at anvende jernfattigt glas i yderste glasskive opnås en g-værdi på ca. 0,78 og de resulterende energitilskud udregnes derefter til +59 og +92 kwh/m² for rude med hhv. dug og skodde. En skoddeløsning vil desuden reducere varmestrømmen gennem ramme-karmdelen om natten. De udregnede eksempler er kun vejledende og er udarbejdet for at illustrere hvilket niveau af energitilskud dynamiske vinduer i boliger kan forventes at give. I forhold til den energimæssigt bedste løsning i dag kan der for de undersøgte eksempler således opnås en forøgelse af energitilskuddet for rudedelen, der ligger mellem ca. 20 og 50 kwh/m² om året. I forhold til en typisk A- rude på dagens marked er forbedringen mellem 35 og 65 kwh/m² om året. Ved at lade ventilationsluft passere mellem glaslagene i f.eks. en 2+1 rude sker der en vis forvarmning af ventilationsluften og en del af den varme, der tabes gennem ruden kommer derved tilbage til rummet. Foreløbige beregninger tyder på, at der kan opnås en effektivitet på varmegenvindingen på ca 10-20% dog meget afhængig af de aktuelle forhold. Tallet er usikkert og forbedringer er mulige. Vinduer med dynamiske energimæssige egenskaber har også stor indflydelse på den termiske komfort i bygninger. Om vinteren vil en lav U-værdi om natten reducere kuldenedfald og strålingsasymmetri. Den maksimale varmebelastning, som jo ligger om vinteren udenfor dagtimerne, bliver lille og dermed er kravene til varmeanlæg reduceret med mulige besparelser til følge. Om sommeren vil en reguleringsmulighed for vinduets g-værdi løse de overtemperaturproblemer, der ses i stigende grad som følge af øget anvendelse af glas i bygninger i såvel kontor- som boligbyggeri. Med udvikling af vinduer med forbedrede energitilskud må det forventes, at vinduesarealer i fremtidige bygninger yderligere vil vokse og dermed kræve yderligere fokus på overtemperaturproblemer om sommeren i såvel bolig- som kontorbyggeri. Kontorbyggeri benytter sig i stigende grad af store glaspartier og det er vigtigt at sikre

11 en udvikling og hensigtsmæssig brug af solafskærmningssystemer og systemer til naturlig ventilation for at undgå et stigende el-forbrug til køling/ventilation udenfor fyringssæsonen, hvor udnyttelsen af overskudsvarmen fra el-produktionen er lav. Området multifunktionelle vinduer omfatter bl.a.: Tilbehør til vinduer i form af persienner, gardiner, skodder mv. som kan monteres på eksisterende og nye vinduer Vinduer med dynamiske elementer svarende til ovenstående, men hvor elementerne er integreret i vinduerne. Vinduer med indbygget regulerbar ventilationsmulighed, primært med en vis forvarmning af ventilationsluften Blandt de forventede effekter af multifunktionelle vinduer og tilbehørsdele kan nævnes: Reduceret energiforbrug til opvarmning (bolig og kontorer) Reduceret energiforbrug til køling/ventilation (primært kontorer) Komfortforbedringer både vinter og sommer Længere levetid for f.eks. termoruder, der er delvis beskyttet Vinduer skal generelt opfylde ønsker om (uprioriteret) : Arkitektonisk udtryk Uhindret udsyn Stort men regulerbart lysindfald Lille varmetab Regulerbart solindfald, sommer Energigevinst Lyddæmpning Luft- og vandtæthed Privatliv For videreudvikling af vinduer med bedre energimæssige egenskaber vil der være store muligheder ved brttug af vinduessystemer med egenskaber der ændres efter behov. 11

12 2 Oversigt over systemer 2.1 Formål Formålet med dette afsnit er at opsamle erfaringer og data vedrørende vinduessystemer med dynamiske egenskaber mht. varmetab, sol- og lystransmittans samt ventilation. Erfaringerne skal medvirke til at fremme en udvikling og en udbredelse af vinduessystemer med energi- og komfortmæssige egenskaber, der kan tilpasses de aktuelle behov. Opsamlingen er gennemført som et litteraturstudium, hvor der er søgt internationalt i forsknings/udviklings-publikationer samt blandt allerede realiserede produkter. 2.2 Generelt Forbedring af vinduers samlede energimæssige indflydelse på en bygning kræver fokus på varmetab, sol- og lysindfald samt ventilation. For at opnå et lavt energiforbrug til opvarmning skal der dels søges efter konstruktioner med lave U-værdier, men i lige så høj grad søges efter vinduessystemer med høj udnyttelse af solindfaldet (høj g-værdi). For at opnå et lavt energiforbrug til ventilation kan vinduessystemer med regulerbare ventilationsmuligheder komme på tale. Endelig har vinduers lysmæssige egenskaber betydning for energiforbruget til rumbelysning. Udover de energimæssige forhold har alle faktorer stor betydning for indeklimaet. Set over fyringssæsonen i Danmark kan vinduer med lave U-værdier og relativt høje g-værdier bidrage positivt til en bygnings varmebalance. Vinduer med høje g-værdier giver dog også et stort varmebidrag fra solen om sommeren, hvilket ofte medfører ukomfortabelt høje rumtemperaturer. I mange situationer er det altså af komfortmæssige grunde vigtigt at kunne udelukke solens varme på en effektiv og kontrolleret måde. Problemet er specielt udbredt indenfor erhvervsbygninger, da disse jo dels er i anvendelse i dagtimerne og dels har et ofte betydeligt tilskud af gratisvarme fra personer, elektrisk udstyr m.v. og køling vha. decideret luftkonditionering eller kraftig mekanisk ventilation af erhvervslokaler forekommer i stigende grad. Den enkle måde at fjerne eller i hvert fald reducere overtemperaturproblemet er gennem anvendelse af solafskærmning som jo også vinder større og større udbredelse. En reduktion af solindfald og dermed af kølebehov vil således resultere i el-besparelse og da el-besparelsen vil ligge om sommeren, hvor udnyttelsen af overskudsvarmen fra el-produktionen er lav, vil en reduktion af kølebehovet resultere i relativt store besparelser af primær energi. Ved at tilføre vinduer en eller flere dynamiske komponenter kan vinduets energimæssige egenskaber samlet set forbedres i forhold til statiske vinduer. Med dynamiske komponenter tænkes elementer, der kan justere vinduets egenskaber mht. U-værdi, g-værdi, lystransmittans og lufttæthed/ventilation, mere specifikt menes tiltag som gardiner, persienner, skodder, rullegardiner, ventilationselementer mv. De fleste undersøgte kilder omhandler typisk én dynamisk komponent ad gangen og denne opdeling er derfor videreført i nærværende rapportering, hvor der er opdelt i følgende dele: Skodder (elementer med relativ stor termisk modstand, som primært regulerer U-værdien) Solafskærmninger (mekaniske elementer som primært regulerer g-værdien) Ventilationselementer (tiltag som primært regulerer ventilation evt. med en vis varmegenvinding) Smarte vinduer (elektrokrome ruder mv. der primært regulerer g-værdien) Kombinationssystemer (elementer der kombinerer flere af ovenstående i en samlet løsning) Opdelingen afspejler som omtalt den prioritering, der har ligget i de fleste kilder, og følger de enkelte elementers primære funktion. Elementerne kan dog have en sekundær funktion i en anden kategori, f.eks. kan udvendige skodder også benyttes som meget effektiv solafskærmning og de fleste solafskærmninger har en om end lille indflydelse på den resulterende U-værdi. 12

13 I de følgende afsnit er beskrevet resultaterne af undersøgelserne element for element. Den indholdsmæssige relevans for nærværende undersøgelser er naturligvis svingende i de undersøgte kilder, ligesom mængden af fundne kilder for de enkelte elementer varierer. 2.3 Skodder Generelt Skodder er her defineret som selvstændige elementer med høj termisk modstand. Formålet med at anvende skodder er primært at reducere varmetabet gennem vindueskonstruktioner i de mørke timer i fyringssæsonen. Sekundære formål kan være: Effektiv solafskærmning primært anvendelig for udvendige skodder når rummet bag skodden ikke benyttes Tyverisikring Erstatning af traditionelle gardiner, persienner eller lignende til beskyttelse af privatliv Skodder opdeles typisk efter deres placering i konstruktionen, idet skodder kan placeres: Indvendigt (Figur 1) Mellem glassene i ruden (Figur 2) Udvendigt (Figur 3) Schultz (1990) har foretaget en grundig analyse af konstruktions-, energi- og kondensmæssige konsekvenser af anvendelse af skodder placeret henholdsvis indvendigt, mellem glaslag og udvendigt. Analysen er baseret på litteraturen og på Schultz s egne analyser for en række forskellige skoddedesigns. Ud fra et energimæssigt synspunkt er den ideelle placering midt ud for isoleringslaget i vægkonstruktionen, hvilket bedst kan lade sig gøre for en indvendige skodde eller en skodde integreret i ruden. Det konkluderes dog, at der kun er lille forskel på besparelsesmulighederne ved de tre placeringer. Til gengæld fremhæves vigtigheden af at tage hensyn til de to-dimensionale varmestrømme, der typisk opstår i randen af en skodde. I det følgende er der primært på basis af (Schultz, 1990) summeret fordele og ulemper ved hhv. indvendige skodder, skodder integreret i ruden og udvendige skodder Indvendige skodder I Figur 1 er vist et eksempel på en indvendig skodde og i det følgende er summeret fordele og ulemper ved indvendige skodder sammenlignet med udvendige skodder og skodder integreret i ruden. Figur 1. Principtegning, indvendig skodde (Schultz, 1990) 13

14 2.3.3 Fordele: En indvendig skodde er beskyttet mod vejrliget kan betjenes indefra er relativ billig kan anvendes i eksisterende bygninger uden at ændre facadens udseende i dagtimerne kan placeres godt i forhold til vægkonstruktionen Ulemper: En indvendig skodde skal udføres med lufttæt tilslutning til omgivende konstruktion, dels af hensyn til isoleringsevnen og dels for at modvirke udtalt kondensdannelse på det kolde vindue udenfor skodden vil medføre udtalt kondensdannelse på det kolde vindue når skodden fjernes om morgenen kondensen vil efter en tid fordampe når vinduet opvarmes af rumluften skal typisk fjernes hver morgen, da solstråling kan medføre kraftig temperaturstigning i rummet mellem rude og skodde specielt hvis skodden er mørk - og dermed øges risikoen for nedbrud i konstruktionen. Opbevaring af skodden i dagtimerne kan være i konflikt med andre ønsker som fri anvendelse af vindueskarm mv. 2.4 Skodder mellem glaslag I Figur 2 er vist et eksempel på en skodde integreret mellem to glaslag og i det følgende er summeret fordele og ulemper ved denne skodde sammenlignet med indvendige skodder og udvendige skodder Fordele: En integreret skodde er beskyttet mod vejrliget medfører ingen kondens på inderste glaslag har mulighed for opbevaring i omgivende konstruktion (se Figur 2) kan placeres godt i forhold til vægisoleringen Ulemper: En integreret skodde kan kun bruges ved nye bygninger eller i forbindelse med vinduesudskiftning kræver stor glasafstand for at få effekt pga. skoddens tykkelse medfører kondensdannelse på det yderste lag glas når skodden fjernes om morgenen skal typisk fjernes hver morgen, da solstråling kan medføre kraftig temperaturstigning i rummet mellem rude og skodde specielt hvis skodden er mørk - og dermed øges risikoen for nedbrud i konstruktionen. 14 Figur 2. Principtegning, skodde mellem glaslag (Schultz, 1990)

15 2.5 Udvendige skodder I Figur 3 er vist et eksempel på en udvendig skodde og i det følgende er summeret fordele og ulemper ved denne skodde sammenlignet med indvendige skodder og integrerede skodder Fordele: En udvendig skodde kan udformes med stor tykkelse og dermed stor isolans giver ingen kondensproblemer på vinduet optager ikke rumplads og giver fri anvendelse af vindueskarm mv. kan forblive aktiveret i solskin uden problemer for konstruktionen kan fungere som indbrudssikring Ulemper: En udvendig skodde er eksponeret for vejrliget og skal derfor være robust og bliver dermed relativt dyr vil påvirke facadens udtryk (kan dog udnyttes som noget positivt, specielt ved nybyggeri) kræver, at betjening sker enten udefra eller vha. relativ kompliceret mekanisk styring kræver høj grad af lufttæthed mellem skodde og ydervæg for ikke at miste isoleringsevne Figur 3. Principtegning, udvendig skodde (Schultz, 1990) 15

16 2.6 Skodders energibesparende effekt Skodders energibesparende effekt hidrører fra en nedsættelse af varmetabet i de mørke timer i fyringssæsonen. Effekten afhænger dels af skoddernes aktuelle udformning og udførelse og dels af styringen af skodderne. Herudover afhænger energibesparelsen af den vindueskonstruktion skodden monteres på. Hvis vinduets U-værdi er høj vil besparelsen blive stor hvis vinduets U-værdi er lille bliver besparelsen mindre, da vinduet i forvejen er relativt velisoleret. Beregning af skodders energimæssige effekt kan udføres vha. 2-D beregningsprogrammer som THERM, FRAME, WinIso, HEAT2D m.fl. Det er vigtigt at medtage effekter af kuldebroer i de samlede konstruktioner. Ud over ved beregninger kan den samlede varmetransmission gennem vindue, væg og skodde måles vha. hot box målinger (f.x. ISO8990; Duer, 2001). Et isoleringsmæssigt problem ligger i lufttætheden af samlingen mellem skodde og omgivende mur. Hvis samlingen er helt tæt er den samlede varmetransmission gennem væg, vindue og skodde mindst og kan beregnes eller måles uden de store tilnærmelser. Med voksende luftskifte i hulrummet mellem skodde og vindue falder isoleringsgraden af den samlede konstruktion og hvis hulrummet er kraftigt ventileret er den isolerende effekt af skodden ringe. Ved U-værdiberegning af skodder med utæt samling til omgivende væg skal der tages hensyn til det luftskifte, som utæthederne i samlingen medfører. Tilsvarende skal der ved måling af U- værdier tages hensyn til utætheder i samling mellem skodde og omgivende mur, hvilket specielt for udvendige skodder kan give anledning til usikkerhed i målingerne. Dette skyldes, at ved måling af U-værdi påtrykkes der en luftstrøm hen over prøvens overflade for at fremkomme til en specifik varmeoverføringsevne mellem prøvens overflade og omgivelserne. Pga. de specielle temperatur- og strålingsforhold, der gør sig gældende under U-værdi-målinger bliver den påtrykte lufthastighed stor i forhold til den lufthastighed, der vil forekomme under virkelig drift. Dette medfører, at der under målingen kan ske et accelereret luftskifte i mellemrummet mellem skodde og vindue i forhold til mere realistisk drift. energibesparelse ved optimal drift og ved sandsynlig drift. Optimal drift er defineret ved, at skodderne er trukket for hvis netto energitabet (inkl. solenergi) gennem vinduet alene er større end energitabet gennem vinduet med lukkede skodder. Sandsynlig drift er baseret på observeret drift af skodder på lavenergihusene i Hjortekær. Besparelsen afhænger af vinduets U-værdi (uden skodde). Hvis U glas =2,9 spares ved optimal/sandsynlig drift ca 130/100 kwh/m²år, hvis U glas =1,3 spares ved optimal/sandsynlig drift ca 50/40 kwh/m²år (Schultz, 1990). Disse tal er for specifikke udformninger af skodder og ved at anvende skodder med større isolans vil besparelsesmuligheden kunne øges. Beregning af skodders indflydelse på vinduers energitilskud kan indledningsvis findes ved hjælp af den generelle energitilskudsformel: E = 196 g 90 U hvor E er energitilskuddet gennem konstruktionen i den danske fyringssæson for et referencehus (Kompendium 5). Hvis det forudsættes, at skodden kun er trukket for i de mørke timer kan solindfaldet gennem vinduet stadig beregnes efter energitilskudsformlen. Hvis det forudsættes, at 75% af gradtimerne er i døgnets mørke timer (SBI-rapport 205, 1990) bliver middel U- værdi for vindue + skodde til 0,75*U med skodde+0,25*u uden skodde. Herved kan effekten af skodder relativt enkelt vurderes. For mobile skodder er der i (Schultz,1990) under danske forhold og for et tilfælde med 30 mm mineraluldsisolering beregnet en 16

17 2.7 Solafskærmninger Solafskærmninger er her defineret som selvstændige mekaniske elementer med varierende soltransmittans. Formålet med at anvende solafskærmninger er primært at reducere solindfaldet gennem og blændingen fra vindueskonstruktioner i dagtimerne. Sekundære formål kan være: Reduktion af varmestrømmen gennem vindueskonstruktionen Tyverisikring Beskyttelse af privatliv ved at reducere indkig Gevinsten ved at anvende effektiv solafskærmning i kontorer mv. er først og fremmest el-besparelse pga. en kraftig reduktion af ventilations- eller kølebehovet i sommerperioden, men der kan ligeledes opnås bedre termisk og optisk komfort (reduktion af blænding og ensidig lyspåvirkning). Afskærmninger vil i de fleste tilfælde ligeledes påvirke indfaldet af sollys og kvaliteten af udsynet, se Figur 4. En solafskærmning kan ligeledes designes så den kan reducere et vindues U-værdi ved at fungere som et ekstra lag i vindueskonstruktionen, når der ikke er behov for udsyn gennem ruden. Endelig kan udvendige solafskærmninger medvirke til at reducere problemet med udvendig kondensdannelse på ruden. Solafskærmninger opdeles typisk efter deres placering i konstruktionen, idet solafskærmninger kan placeres: Indvendigt (Figur 5) Mellem glassene i ruden (Figur 6) Udvendigt (Figur 7) Figur 4. Eksempel på udsyn gennem klar rude og rude med persienneafskærmning (Ewing and Yelllot). 17

18 2.8 Indvendige solafskærmninger I Figur 5 er vist to eksempler på indvendige solafskærmninger og i det følgende er summeret fordele og ulemper ved indvendige solafskærmninger sammenlignet med udvendige afskærmninger og solafskærmninger integreret i ruden Fordele: En indvendig solafskærmning er beskyttet mod vejrliget kan betjenes indefra er relativ billig kan anvendes i eksisterende bygninger uden at ændre facadens udseende i dagtimerne kan være et godt middel til regulering af blænding kan reducere varmetab gennem vinduet ved at fungere som et ekstra lag, hvis der kan udføres en nogenlunde lufttæt samling mellem afskærmning og vindue Ulemper: En indvendig solafskærmning har en væsentlig dårligere afskærmende effekt end udvendige solafskærmninger og afskærmninger, der er integreret i ruden. Dette skyldes, at en stor del af strålingen typisk absorberes i afskærmningen og skal afgives til omgivelserne ved varmestråling, ledning og konvektion. Da der er relativ stor termisk modstand fra afskærmningen gennem ruden afgives den absorberede stråling primært til rummet bag afskærmningen. medfører ofte et stort tab af dagslys. Tab af dagslys skal kompenseres vha. kunstlys, som afgiver varme til rummet kunstlys afgiver typisk mere varme pr. lumen end dagslys og nettoresultatet kan være et forøget ventilations- eller kølebehov. forstyrrer eller forhindrer udsynet gennem vinduet Indvendigt gardin Indvendig persienne Figur 5 Eksempler på indvendige solafskærmninger (Lund-Hansen) For at indvendige afskærmninger skal reducere ventilations- eller kølebehovet skal de således tillade tilstrækkeligt dagslys at passere og samtidig være reflekterende overfor solstråling snarere end absorberende. 18

19 2.9 Solafskærmninger mellem glaslag I Figur 6 er vist et eksempel på en solafskærmning integreret mellem to glaslag og i det følgende er summeret fordele og ulemper ved denne type solafskærmning sammenlignet med indvendige og udvendige solafskærmninger Fordele: En integreret solafskærmning er beskyttet mod vejrliget kan fungere som en rimelig effektiv solafskærmning kan reducere varmetab gennem vinduet ved at fungere som et ekstra lag i ruden Figur 6 Eksempel på integreret solafskærmninger (Visiostar) Ulemper: En integreret solafskærmning kan kun bruges ved nye bygninger eller i forbindelse med rude- eller vinduesudskiftning kræver relativ stor glasafstand i mellemrummet hvor afskærmningen er placeret medfører temperaturstigning i mellemrummet pga. absorption i afskærmningen og dette kan give øget belastning af kantløsningen i forseglede ruder effekten af solafskærmningen afhænger af ventilationsmuligheder i mellemrummet hvor afskærmningen er placeret kræver betjening, der kan være vanskelig at forene med forseglede ruder For at en integreret solafskærmning skal være effektiv med hensyn til reduktion af solindfald skal den være placeret så der er relativ stor termisk modstand fra afskærmningen og ind i rummet bag ruden. Dette kan gøres ved at placere afskærmningen yderst i en tre-lags rude som vist på Figur 6 eller ved at ventilere mellemrummet hvor afskærmningen er placeret på en sådan måde at den varme luft kastes bort til omgivelserne. 19

20 2.10 Udvendige solafskærmninger I Figur 7 er vist fire eksempler på udvendige solafskærmninger og i det følgende er summeret fordele og ulemper ved udvendige solafskærmninger sammenlignet med indvendige afskærmninger og solafskærmninger integreret i ruden Fordele: En udvendig solafskærmning yder effektiv afskærmning mod solstråling kan yde beskyttelse mod dannelse af udvendig kondens ved at virke som afskærmning mod den kolde himmel optager ikke plads indenfor vinduet kan anvendes i eksisterende bygninger kan reducere varmetab gennem vinduet ved at fungere som et ekstra lag, hvis der kan udføres lufttæt samling mellem afskærmning og vindue Ulemper: En udvendig solafskærmning er udsat for vejrliget og kræver vedligeholdelse kræver for de fleste systemer betjeningsmulighed medfører ofte et stort tab af dagslys forstyrrer eller forhindrer udsynet gennem vinduet påvirker facadens udtryk Udvendige solafskærmninger er mest effektive mht. afskærmning af solvarme og sollys, men kan være udsatte for vejrlig (vind, sne, UV-stråling mv.) og stiller derfor relativt store krav til konstruktionernes holdbarhed. Udvendige regulerbare solafskærmninger i højhuse er af disse grunde ikke almindelige. Regulerbar markise Fast udhæng Faste mikrolameller Regulerbar persienne Figur 7. Eksempler på udvendige solafskærmninger (Lund-Hansen) 20

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader Frihed til Design MicroShade båndet har standardhøjde på 140 mm med

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys

Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Varmeisolering Energiglasset som giver god varmeisolering og meget dagslys Pilkington Optitherm SN Dette glas forbedrer varmeisoleringen i vinduet, noget som giver varmere glasoverflader og mindre risiko

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer

Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Duette -det energirigtige valg til dine vinduer Kilder til varmetab Utætheder Mennesker/ aktivitet 48% Vinduer Loftet Vinduer 19% Vægge og døre Vægge og døre 14% Mennesker/aktivitet 13% Utætheder 6% Loftet

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim

MicroShade. Vejledning til bygningssimulering med BSim MicroShade Vejledning til bygningssimulering med BSim Dette er en vejledning til anvendelse af BSim i forbindelse med MicroShade. BSim er et integreret edb-værktøj til analyse af bygninger og installationer,

Læs mere

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort

KLIMAGARDINER. Energi - CO 2. Økonomi - Miljø - Komfort KLIMAGARDINER Energi - CO 2 - Økonomi - Miljø - Komfort Introduktion til KLIMAGARDINER Klimagardiner er betegnelsen for en række af forskellige typer af stoffer, plisseer og persienner, som alle har den

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder. Januar 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk

CLIMAPLUS LUX. Optimal energibalance. www.glassolutions.dk CLIMAPLUS LUX Optimal energibalance CLIMAPLUS LUX Introduktion I Bygningsreglement 2010 er der skærpede krav til vinduerne - der fokuseres nu på den samlede energibalance fremfor U-værdi. Derfor lanceres

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Modul 2: Vinduer og solafskærmning

Modul 2: Vinduer og solafskærmning Modul 2: Indholdsfortegnelse Hvorfor har vi vinduer?...2 Forklaring på komponenter i vinduer...2 Uværdier Definition og eksempler...3 Oversigt med U-værdier for ruder...4 Sollys og solenergi...5 Sammensat

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for ruder Energimærkning Tekniske Bestemmelser for ruder Juni 2000 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til produktionskontrol 7 4. Regler for overvågning 8 5. Krav

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi

hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi hansen facadeentreprenøren HSHansen Hansen på lavenergi Hansen på lavenergi Den globale opvarmning er et faktum! Temperaturen stiger og CO 2 niveauet bærer sin del af skylden, hvorfor det er ønskeligt

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem

Integrerede persienner. Sirius. Den unikke persienne - hæves nedefra og op. Det intelligente persiennesystem Integrerede persienner Sirius Den unikke persienne - hæves nedefra og op Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: I forhold til faste vægge øges det naturlige lysindfald, og arbejdsmiljøet forbedres

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Om at holde hus med energien

Om at holde hus med energien Om at holde hus med energien Af Allan Aasbjerg Nielsen Det kan lade sig gøre at bygge huse, der er så tætte og velisolerede, at de kun forbruger omkring en sjettedel af det normale varmeforbrug. Varmebalance

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 14: VINDUER MED MINDRE LINJETAB I SAMLINGEN MELLEM VINDUE OG MUR BYG DTU U-013 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for overvågning 8 5.

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Strålevarme: På forkant med indeklimaet

Strålevarme: På forkant med indeklimaet Strålevarme: På forkant med indeklimaet Indhold: Strålevarmeprincip... Strålevarme i idrætshaller... Teknisk beskrivelse... Ydelser, isoleret paneler... Ydelser, Uisoleret paneler... Eksempel på lukket

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 12: VINDUER MED ISOLEREDE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-011 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE

Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE Energirigtig velvære GULVVARME OG KØLING I LAVENERGIHUSE 05 2014 5006 Hvorfor lavenergihuse? Byggesektoren tegner sig for 40 % af EU s energiforbrug og 36 % af CO 2 -udslippet. Mere end 90 % af miljøbelastningen

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Sapa Building System. Energieffektive løsninger

Sapa Building System. Energieffektive løsninger Sapa Building System Energieffektive løsninger Omkring 8% af jordskorpen består af aluminium Sapa Facadesystem 4150 SSG Structural Glazing Vor Structural Glazing-løsning baseres på facadesystem 4150 med

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House Formål og vision Der er et særligt behov for et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler for at styrke trivslen og indlæringsevnen

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Hvordan bygges et passivhus

Hvordan bygges et passivhus Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Energimærkning Sekretariat Teknologisk Institut Byggeri Teknologiparken 8000 Århus C Tlf. 7220 1110 Fax 7220 1111 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06

Krav og konsekvenser. BR10 CE-mærkning. Bygningsreglement. Energi-mærkning. Eref. Linjetab. Solindfald. Be06 Bygningsreglement BR10 CE-mærkning Energi-mærkning Trykkeri: Søe-Knudsens Printerservice, Stoholm Layout: Carl Hammer Forfattere: Carl Hammer / VinduesIndustrien Hjemmeside: www.vinduesindustrien.dk Krav

Læs mere

GLASTAG VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret november 2007

GLASTAG VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER. Udarbejdet af Glasindustrien Revideret november 2007 GLASTAG VALG OG MONTERING AF GLAS I TAGKONSTRUKTIONER 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af et glastag. Formålet er at: - give vejledning som

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere