AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B."

Transkript

1 AARGANG 2.HÆFTE FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B.

2 ,,Vølund Damptromlen Da første Sere,,Vølund Damptromler allerede blev solgt nden Fudførelsen, har v straks paabegyndt Fremstllngen af en ny Sere, og v vl saaledes kunne levere Damptromlor tl Foraarssasonen»Vølund Damptromlen er helt gen nem dansk Arbejde konstrueret paa vore Tegnestuer, og ndtl de mndste Enkeltheder udført vore Værksteder. Interesserede sender v med Glæde ud førlge Oplysnnger og Tlbud. Akteselskabet VØL UND< København S.

3 DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: f Professor A. 1?. Chrsfensen (ansvarlg). ). Azntsassessor P. Chr. v. Ste,nonn. Redakton: Puggaardsgade 13, Kjobeulavn Nr. 2. Ekspedlon : Vesterbrogade 3 l3, Ijobenhavn B. MINISTER F013 OFFENTLIGE ARBEJDER FRIIS-SKOTTE Mnster Frs-Skotte overtog Ledelsen af Mnsteret for offent lge Arbejder efter Aprlvalget Mnsteren er Præsdent for det nordske Vejmode Kjøbenhavn Maj 1925.

4 DANSK VESTIDSSKIIIFT 1925 BIVEJENES VEDLIGEHOLDELSE Af Amtmand Lehmann. Efter Redaktonens Anmodnng skal jeg fremsætte nogle Be mærknnger om Bvejenes Vedlgeholdelse eller rettere Fornyelse, dette hoj Ond aktuelle Emne, der den senere Td har været drøf tet ndgaaende paa Sogneraadsforenngsmøder, Amtsraadene og Fagbladene, f. Eks. Dansk Vejtdsskrft. Det maa da ogsaa sges. at Tdspunktet tl at gøre et Fremstod denne Sag nu er nde. Hvad Landevejene angaar, er Fornyelses arbejdet jo fuld Oang, og det er da kun naturlgt, at man ssmtdg tager fat paa Bvejenes Genopbygnng som det nødvendge Supple ment tl den samlede Fornyelse af vore Veje, Tden kræver. Men ogsaa paa anden Maade er Tden moden tl et Arbejde denne Sag. Efter at Blerne med et Uvejrs Hastghed havde oprul let Vejproblemet over hele Landet, forskrækket den fredelge Be folknng og bragt Myndghederne tl Fortvvlelse, er der nu faldet mere Ro over Sndene. efter at det har vst sg. at Vejene har redet Stormen at og er Færd med at tlpasse sg efter den nye Færdsel. Om samtdg er der sket det at Befolknngens brede Lag saavel Byerne som pas. Landet kke blot har faaet øjnene op for Bl kørselens store Fordele, men ogsaa med en Hurtghed, der maa for bavse, har praktseret denne Opdagelse dels ved Anskaffelse af pr vate Bler Overflod, dels ved en saa ntensv Udnyttelse at de Be kvemmelgheder, Rute- og Lastblbefordrngen byder. at det maa synes, som om Opkomsten af dsse Trafkmdler har udløst et længe og dybtfelt Savn. Intet Under da, at Befolknngen er ved at blve klar over, at der maa ofres noget ogsaa paa Bvejene, og at Sogneraadene er at faa Tale en Sag, der er sat paa Dagsordenen sea at sge af Befolknn gen selv. Idet jeg gaar ud fra, at den teknske Sde af Sagen vl blve nær mere behandlet af andre, skal jeg kortelg anføre nogle at de Hoved sporgsmaal, der frembyder sg. med særlg Henblk paa Forholdene Landets mndre befærdede Egne. Tl Bvejenes Istandsættelse har Sognene et baade retlgt og mo ralsk Krav paa Slette fra Amtskommunerne. Denne ydes Form at teknsk Bstand ved Planlæggelse at Vejsrbejdet, Hjælp ved Tl syn med Vejene, ved Udlaan at Vejtromlez m. n. Enkelte Amter har udarbejdet et Regulatv med nærmere Vejlednng, der, efter at Sogneraadenes første Mstro var overvundet, synes at være faldet god Jord.

5 for af l95 DANSK\TEJTIDSSKBIFT 67 Hvad der rent økonomske Støtte angaar. ydes der fra gammel Td Tlskud tl Sognenes Vejvæsen af Arns/ondens Udskrvnngs beløb, og denne Hjælp bor opretholdes ogsaa Fremtden under Hensyn tl de store Udgfter. Sognene vl komme tl Vejene. Sognekommunernes Andel Moloro/rl I en fastsættes efter for skellge Prncpper de forskellge Amter. I Thsted Amt har man afsat. 10 pct. tl Sognene og de Loven forudsete Opgaver at skre Pengenes Anvendelse tl hdtl kun bevlget Tlskud tl særlge Arbejder. f. Eks. Vejregulernger, Bakkeafgravnnger, Hoved standsættelser og enkelte Tlfælde almndelg Vedlgeholdelse af særlg stærkt trafkerede Veje, f. Eks. Vejene tl Svnklov og Bul bjerg. der har stor Somnertrafk udefra. Naar der efterhaanden paa denne Maade er raadet Bod paa de værste Mangler. vl man gaa over tl at lade en Del af Pengene komme tl Fordelng mellem alle Kommuner Forhold tl deres Udgfter tl Vejvæsenet, medens Resten stadg blver tl Raadghecl tl ekstraordnære Arbejder. Tlsynet med Bvejene oves jo af Kredsudvalgene, flere Amter Forbndelse med Amtsvejvæsenet; fra Udvalgenes Sde kan Tlsynet skkert mange Steder gøres mere effeklvt end det nu er. Men ogsaa Sogneraadene selv maa sørge for et godt Tlsyn med Bvejene ved et eller flere af Raadets Medlemmer. Antagelse af en særlgj7ejmand vl være nødvendg alle større Kommuner og praktsk selv re mndste; den stadge ljdbedrng at srnaa Skader er god Økonom, og bllg Arbejdskraft hertl vl altd kunne skaffes paa Stedet. Om Bvejenes Bredde fndes ngen almndelge Forskrfter; mn dre trafkerede Egne vl en Bredde at 6,3 8 Meter være passende for en Isle Klasses Bvej og mndst. 5 Meter for de øvrge. Sogne raadene bor med fast Haand gennemføre Vejenes ljcllægnng tl den oprndelge Bredde overalt, hvor de tlstødende Lodsejere er gaaet uden for deres Grænser, og dette kan ske uden Erstatnng tl dsse: Tvvlstlfælde maa Oplysnng om Vejbredden søges hos en Land nspektør, eventuelt Landbrugsmnsteret. Tvstgheder, der kke kan ordnes Mndelghed. bør brnges for Domstolene. En tydelg Afmærknng af Vejene bor fremtdg opretholdes: paa Steder, hvor der kan være Tvvl om Vejenes Grænser samt ved Nyanlæg, kan det anbefales at opsætte Skelpæle. Bvejene bor underkastes en Grundforbedrng ved Belægnng med Skærver, Vandng og Maskntromlng. Dette er sket mange Steder de mere centrale Landsdele, og det bor være (let fælles Maal, men (let vl vare en god Stund endnu. nden v naar saa vdt, alt Fald Nord og Vestjylland. Om Nødvendgheden af Tronlng er man dog vst eng overalt, og de fleste Amter har stllet Tromler tl Raadghed for Sognene. gamle Hestetromler og Molorafgften

6 nvanskaffede vdere med 08 DÂNSK VEJTIDSSKRIFT Maskntromler, der overlades Sognene grats eller mod en rnge Leje. Dette vl dog Længden være utlstrækkelgt, og mange Kommuner maa selv anskaffe en mndre Tromle, som da ogsaa allerede kan faas for en rmelg Prs. Der maa sorges for Vejenes Afvandng, saavel for Overfladevand som for Undergrundsvanc ved, at Vejen faar den rette Proflerng, ncgroftes og eventuelt clrænes. Om Bvejenes Jndgrof!nnj er der dog dsse Egne at Landet delte Mennger. Den Opfattelse er her ret almndelg, at man kke kan gve Rabatafgravnngen en bedre Anvendelse end ved at fylde den Grofterne og derved lægge tl Vejens Bredde, som jo ofte er knapt tlrnaalt. Og saa slpper man jo for at køre eller blve kort Grøften! Der kan jo ogsaa fndes Bveje sandede Egne et saadant Bunclag. at Grøften kan undværes og Afvandng desuagtet foregaa uden Gene for Trafken. Langt de fleste Bveje kan mdler td kke undvære Indgroftnng, hvormod denne ofte kan ndslçræn kes tl Render at mndre Dybde end de Grofter, (ler er ucllart fra gammel Td, og som derfor kan fyldes noget op, eventuelt For bndelse med Drænng. En steclvs Groftefyldnng tl Anlæg at ÄIate alplaclser kan fore tages for at aflaste Vejbanen for Oplægnng at Materalerne. Idet Rabatjorden anvendes tl Fyld, kan den for Vejene saa vgtg Ra batafgrovnnq samtdg fremmes. Endelg maa Sogneraadene kke glemme, at der ogsaa paa B vejene bor foretages ekstraordnære Foranstaltnnger tl Vejenes For bedrng, kke blot ved Afgravnng at Bakker og Regulerng at Svng. men ogsaa ved Skrng at den fre Udsgt gennem Nedskærng at Beplantnng, Servtutbelægnng eller Elç spropraton at Hjørnegrunde ved Vejkrydsnnger, Indskrænknng at Bebyggelse tl en vs Afstand fra Vejene m. ru. Overalt bør der ndenfor de gvne Rammer snævrere slçabes eller mere Fasthed Kommunernes Vejarbejde, baade Hovedstandsættelsen og det aarlg tlbagevendende Arbejde; der maa arbejdes paa længere Sgt, gamle Metoder maa afløses at nye og hele Vejarbejdet maa lægges op et højere Plan end (let, hvor det har lgget det sden \Tejlovens Udstedelse forløbne halve Aar hundrede.

7 altsaa 1925 DANSK\TEJTIDSSKRIFT 69 DE OFFENTLIGE BEI ORDRINGSMIDLER I AARHUS Af Staclsngenor Oscar Jorjensen. De offentlge Befordrngsmdler Aarhus er følgende: I. En Sporvejslne af Længde: 4 km (vst paa vechæftede Plan som en sort, stplet Lne. Sporvdde ca. m. Sporvognene, som af gaar fra Endestatonerne hvert 5. Mnut, rummer henholdsvs 31 Passagerer de 13 smaa Motorvogne og ca. 50 Passagerer hver af (le 5 store Motorvogne. Taksten er 15 Ore, som erlægges ved Udstg nngen en hos Vognstyreren anbragt Bøsse. Koncuktør bruges kke Motorvognene. I Sornmermaanederne og paa travle Dage køres ter med ndtl 13 Bvogne af forskellge Typer og Størrelser. I Bvognene opkræves Betalngen ved Konduktor. ter afgver Bllet for Belobet. Sporvejen, som er sat Gang 90t. drves af et prvat Selskab, som tl Kommunen betaler en aarlg Afgft, det vl sge I-Ialvclelen af det Overskud, som Selskabets Regnskab udvser, efter at der er henlagt tl Reserve- og Fornyelsesfoncl. og efter at Aktonærerne har faaet ndtl 6 pct. af deres Akters Paalydende. Afgften tl Kom rnunen andrager ca Kr. aarlg. Kommunen kan efter 1924 overtage Sporvejen med Aars Varsel, efter Taksaton. II. Jn(lenbys Ruteautomobler (vst paa Planen med sort. punk teret Lne): a. En Lne: te Mezas Vej Trojborg, Ca. 4 km. Afgaar fra Encestatonerne hvert Kvarter. Takst, 25 Øre. Afgft tl Kommunen: Ca Kr. aarlg. b. En Lne: Kaserneboulevarden Stadon Allé, Ca. 4.9 km. Afgaar fra Endestatonerne een Gang hver Tme. Takst 25 Øre. Afgft tl Kommunen: Ca Kr. aarlg. c. En Lne: Domkrken Chrstansbjerg, ca. 4,2 km. 5 Ture daglg. Takst 35 Øre fra Domkrken. 25 Øre fra Nørregade. Afgft tl Kommunen: 50 Kr. aarlg. d. I Sommermaanederne: en Lne fra Sporvognsremsen tl ))Varna((, ca. 1,75 km. Afgaar fra Sporvognsremsen hver halve Tme. Takst: Voksne 35 Øre, Børn 20 Øre. Afgft tl Kommunen: 4 Sommermaanecler 100 Kr. III. Udenbys Rzteautomobler: For Tden fndes der 37 Automoblruter med Oplancet og Nabo- be kommunerne. Dsse kører tl Byen 147 Gange daglg.

8 JIIH)ISSfJJ1\ ISNV(I OL

9 - Hammel Vborg korer - Sct. - Lunclngsgade D\NSK VEJTIDSHRlFT 71 fares Kommunens Gader og Veje alt pr. Dag 294 Gange, som for deler sg paa (le forskellge Udfaldsveje (Landeveje) saaledes: Tl Aabyhøj Brabrand Slkeborg 6 Ruter, 84 Gange daglg - Bonde Ebeltoft Grenaa 10 - Kongsvang Vby----Skanderborg (og - Hojhjerg Skaade Od(ler - Sporrng Randers Horsens) Af ovennævnte 37 Ruter holder (le 11 paa Byens Gader og Torve, medens 15 Ruter korer tl en Blcentral Byens Hjerte. Resten tl prvate Gaarde. For Holdeplads paa Kommunens Ruter 11 Grund med Ruteautomobl betales som Regel 15 Kr. pr. Maanecl pr. Automobl, der kommer tl Byen een Gang daglg, 25 Kr. 2 3 Gange daglg og Kr. 10 ù 15 Gange daglg. Kommunens Andel Af gften af Ruteautomobler Henhold tl 19 Færdselslov Nr. 164 af 1. Maj 1923 andrager Ca Kr. aarlg. Taksten for Personkorsel med Rutebler er meget forskellg: men der regnes paa længere Ture 8 à 10 Ore pr km. IV. Taksa-Autornobldrosker: Der fndes for Tden 33 Holdepladser og 7 Opsamlngspadser. Holdepadserne er fordelt saalecles: Store Torv 9 Llle Torv 2 Ryesgade ved Sdr. Allé 2 ved Hoveclbanegaarclen 6 Pauls Krke 3 2 Vesterbros Torv 2 Østbanegaarden 3 Dr. Margrethes Vej I Nørrebrogade 2 Børsen Opsamlngspladserne er lagt Nærheden af Holdepladserne: her venter Blerne, tl der er Plads ledg paa Holdepladserne. For Hoceplads svares en Afgft tl Kommunen af 5 Kr. pr. Maaned pr.aufomobl. Automobldroskerne holder fælles Kontor, hvortl Publkum kan rnge. Kontoret rnger ca tl den B.ekvrenten nærme ste Holdeplacs og drgerer Automoblen tl det ønskede Sted.

10 DANSE VEJT1DSSEBIFT Efter endt Tur kører Automoblen tl nærmeste ledge Hoceplads (eller Opsamlngspacs) og meddeler Kontoret Ankomsten. (Der fn nes Telefonskahe ved hver Holdeplads med Lednng, der staar drekte Forbndelse med Kontoret. Ved denne Ordnng spares Auto moldldlroskernes Hjemkorsel tl Uclgangsholdepladserne. Taksten for Kørsel mccl Automohlclrosker er følgende: Daj1aks I o ed 2 Pej.oner: Takst 1: Kr. 0,80 for de første 720 m og derefter 10 Ore for hver paabegyndt 180 m ndenfor den ndre Kreds. Udenfor denne og fra Kl. 12 Nat tl KL 6 Morgen benyttes Takst II. Daqaks med flere end 2 Personer: Takst 11: Kr for de første 600 m og derefter 10 Ore for hver paahegyndt 10 ndenfor den ndre Kreds. Udenfor denne og fra Kl. 12 Nat tl Kl. 6 Morgen benyttes Takst III. Takst Ill: Kr. 0,80 for de første!00 rn og derefter 10 Ore for hver paabegyndt 100 m. Returkorsel mccl 2 eller flere Personer haacle ndenfor og uden for dc ndre Kreds køres paa Takst. V. Llle-Bler: Der fndes en prvat Llle-Bl-Staton, hvortl Publkum kan rnge. Der fndes statoneret IS Bler, og Taksten er med Kørsel med 2 Per soner 30 Ore pr. km. og over 2 Personer 3 fre pr. km. eller Tmebetalng: 4 Kr. pr. Tme. Foruden de under IV. og V. nævnte Bler fndes der hos prvate Vognmænd Drosker og Bler tl Udleje, væsentlg for de samme Takster. VI. Kaperkorsel med Hestekorelojer: Kun Somn erm aaneclerne fnder Kaperkorsel med 1-lest ekorsel Sted tl Byens Skove. For en Holcleplads betales en Afgft af 2 Kr. pr. Maaned. I Jun Maaned 192!t er udstedt 2 Kort, Jul 36 Kort og August 32 Kort, medens der September kun er udstedt. 0 Kort. Koretojerne er undergvet Poltets Kontrol og Takstreglement. En Tur fra Sporvognsrem sen tl Varna mccl 4 Personer koster Kr..0. F(r rdselsltvlnger er hct foretaget paa nedennævnte Dcl alcls veje mccl følgende Resultater: Slkeborg Vej 2300 Tons 8 Tmer Dr. Margrethes Vej (Grenaa Landevej) Nels Ebbesens Vej (Ranclers Landevej) 1720 Strandvej (Odder Landevej)

11 19 D\NS1 VEJTIDSKBIFT 73 PROFESSOR PAUL LE GAVRIAN Professor Le Gcra1? er født Llle den 12. Maj 1872 og er ud gaaet fra Ëcole Polytechnque Pars. Fra 1901 tl 1914 ledede han Vejvæsenet Versalles og har denne Stllng haft en meget betyde lg Indflydelse aa Modernserngen af Vejene Omegnen af Pars. Han har været en af Foregangsmændene for Overtjærng af Veje og for Anvendelse af Vejclæk af Btumen, Asfalt og Cement. Professor Le Gavran deltog som Oberstløjtnant Ingenorkorpset hele Krgen og var denne Egenskab Chef for Vejtjene sten ved en af (le franske Armeer. I denne Stllng har han udført et stort Arbejde paa afgørende Punkter for at mulggore den ntensve Brug af Vejnettet ved (le mltære Transporter. Efter Krgen blev han ansat som adjont hos Drektøren for Vej tjeneslen Mnsteret for offentlge Arhejder 1920 blev han Pro fessor Vejbygnng ved den polyteknske Læreanstalt (Ecole Nato nale ces Ponts et Chaussées), og 1922 Drektør for Læreanstatens Materaleprovelaboratorum. Professor Le Gavran har skrevet et me get fortjenstfuldt Værk om moderne Veje Les Chauss6es moder nesa). Professor Le Gavran er Generalsekretær den nternatonale Vejforenng og har været med tl at lede alle ndtl nu afholdte nter

12 74 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1925 natonale Vejkongresser (Pars 1908, Bruxelles 1910, London 1913, Se vlla 1923). Han staar denne Egenskab nøje Forbndelse med alle Vejautorteter og ledende Personer ndenfor Vejvæsenet hele Ver den. Professor Le Gavran blev 1923 udnævnt tl Kommandør al Danebrog. DE DANSKE HOVEDLANDEVEJES 150 AARS JUBILÆUM Den gamle Roskldevej udgk fra Vesterport. drejede ved Værne damsvejen sydvestlg Retnng og gk derfra en lge Lne sonden om Bakkehuset og Søndermarken tl Valby og vdere tl Damluse[ og Rosklde. Vejstykket mellem Vesterport og gylden Love kaldtes \Testerbro og hørte, som lggende paa Stadens Grund, under Kjoben havns Kommune, hvorfor Roskldevejen, skønt den uclmaaltes fra den ndre Sde af Vesterport. først regnedes at begynde paa det Sted. hvor den passerede det daværende Skel mellem Stadens Grund og Kjøbenhavns Amt. Den gamle Roskldevej blev sammen med Fredenshorgvejen be stemt tl at aabne det store Vejanlæg paa Sjælland, som der trængtes saa haardt tl. Man ndkaldte den Anlednng den franske Ingenør Marnllocl, som 1764 blev ansat som Overvejnspektør og under Rosenkrantz ledede Arbejdet med Assstance al Konduktor Champ fayet og Sønnen Rudolphe Marmllod samt de to Danske Løjtnant H. F. Rosenberg og dennes Broder Koncluktor Rosenherg tllge med nogle Pkører. Marmllods Projekt tl Roskldevejen er fuldstændgt gennemført den nuværende Landevej tl Rosklde. Arbejdet blev straks paahegynclt og afsluttedes Marken saalecles at Vejen kunde fordeles tl Vedlgeholdelse efter Hartkornet Slutnngen al I Begyndelsen af 1775 blev den anden af de først paabegyndte Hovedveje, Lanclevejen tl Fredensborg. afsluttet paa Stræknngen. ndtl Hørsholm, og Arbejderne var nu saa vdt fremskredne. og det danske Vej ngen orpersonale saa vdt uddannet. at Marmllocl ved kgl. Resoluton af 8. Maj kunde afskedges Naacle og med Penson. Samtdg med Marmllod afgk de to ovenfor nævnte franske In genører. og Aaret efter blev Lojtnant I-I. F. Rosenberg udnævnt som den første danske Overvejnspektor, det han dog dlette Aar som Koncluktor havde ledet Arbejderne efter Marmllods Afrejse. Det er saaledes dette Foraar 150 Aar sden (ler ncltaadte en for

13 1925 DANSE vejtidsskrif r Daldens Forhold meget betydelg Forbedrng Kjøbenhavns For bncelse med Omverdenen paa Landsden, og 150 Aar sden den første Del af de store LandevejsarbejcIe blev afsluttet, som Løbet af Ca. 100 Aar skulde gve Danmark et Landevejsnet. som det store og hele maa sges at tlfredsstlle selv de Krav, som den moderne Automobltrafk stller. Det har været af megen Betydnng, at det var franske Ingenorer, som kom tl at reorgansere det danske Vejvæsen, det Frankrg var det første Land, hvor man ndsaa, at det var nødvendgt at have et vel uddannet Vejpersonale. hvs det skulde lykkes at faa Vejvæsenet Orden. Efter de storartede Landevejsanlæg. som Oldtden var blevet udført af Romerne, var der omtrent 1000 Aar ntet blevet gjort for Bygnng og Vedlgeholdelse af Europas\Tejnet; man nøjedes med ubefæstede Jordveje, hvs Plads var bestemt ved Vacesteder og Broer, men kun den gode Aarstd kunde de benyttes. Om Vejtl standen her Danmark saa sent som 1777 gver en Indberetnng og et af Kaptajn Chrstoffer Stockfleth udfærdget Kort over Kjoge vejen ganske betegnende Oplysnnger. Det sges saaledes om (lenne Vej, at bl. a. en 7300 Alen lang Stræknng ved Store Vejle Bro hver ken er ndgroftet eller belagt med Sten og Grus, hvorfor den paa somme Steder er over 100 Alen bred, det ene Spor ved Sden af (let andet og en Del begroet med Græs. saa en Vogn med brede Spor aldrg skkert kan passere og derfor noces tl at tage et nyt Spor. Om Vedlgeholdelse af Vejene var der sjældent Tale. Ude Europa sled man paa Romervejene, og at dsse allgevel holdt, skyldes ude lukkende den Byggemaade, som Romerne havdle anvendt, det Vejbelægnngen var dannet af et over I m tykt Betonlag. Efter at Postvæsenet var begyndt. blev (ler det 16. og 17. Aar hundrede gjort nogle spredte Forsøg paa en Forbedrng af Vejene og paa Indretnng af en regeln æssg Vejvedl geholdelse. Frankrg gk Spdsen for denne Udvklng, og 1747 blev Ëcole des Ponts et Chaussées (den franske polyteknske Læreanstall) grund lagt, det det sær var Tanken, at det nødvendge Vejpersonale skulde uddannes her. saaledes at (let kunde blve mulgt at faa en hensgts mæssg Vejadnnstraton. I den følgende Td var det derfor sær franske Vejngenorer, der kom tl at bestemme og lede Ucvkln gen at Vejhygnngen Europa, og det var da ganske naturlgt, at (let netop blev Frankrg, at den daværende danske Regerng søgte og fandt den Mand. der skulde organsere (let dlanske Vejvæsen paa moderne Maade. Den danske \Tejvæsens senere Udvklng og Hstore skal kke nærmere omtales ved denne Lejlghed; kun skal (let lge berøres, at, (let lykkedes Landet at faa skabt en udmærket Vejadnnstraton først gennem (let saakaldte Vejkorps, der senere omkrng 1830 blev

14 76 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1925 slaaet sammen med det mltære Ingenørkorps: ved (let udmærkede Arbejde. som blev gjort af de fremragende Folk, som tjente gennem Tderne dsse to Korps, blev det mulgt for Staten 1867 at aflevere tl Amterne et Hovedlandevejsnet, som stod fuldt paa Højde med, hvad der fndes andre Lande. SKA GEN AALBÆKVEJEN Af Professor A. B. Chrstensen. Sporgsmaalet om Ombygnng at Skagen Aalbækvejen har senere Aar tl Stadghed været fremme (le den offentlge Dskusson. Naar Arbejdet hdtl kke er blevet udført, er Grunden hertl vel bl. a.. at Udgfterne efter de hdtl ved saadanne Arbejder her anvendle Metoder vlde blve ret betydelge. Der anvendes mdlertd under tlsvarende Forhold Landet Amerka en Byggemaadet), som vstnok ogsaa vlde vse sg formaalstjenlg dette Tlfælde. Der tænkes her paa de saakaldte Sandveje, dej rka anvendes Ame et meget stort Omfang. og lgnende Konstruktoner har de sdste Par Aar vundet Indpas I U. S. A. fndes 2) og Sverge. Noree Ojeblkket en samlet Længde at offentlge Veje paa omtrent mles; at denne Vejlængde er omtrent 91,5 pct. eller Ca. 2 24! 000 mles Jord- og Sancveje. l,5 pct. eller mles Grusveje, saaledes at der kun blver ca. tlbage tl alle andre Konstruktoner. Z pct. eller ca mles I det følgende skal gves en nærmere Beskrvelse af dsse Sandveje og at den karakterstske kontnuerlge Vedlgeholdelse. som Amerkanerne (og de sdste Aar Nordmændene og Svenskerne ved deres Grusveje) anvender for at gøre dsse Veje en endda kke helt rnge Automobltrafk. Stand tl at optage Sandveje kan bygges saaledes. at de praktsk talt kke blver bløde vaaclt Vejr, men beholder en forholdsvs glat Overflade, at de er holdbare og lette at reparere for en llle Bekostnng. Levetden for Sandveje afhænger kke blot at Tykkelsen at Dæk laget og at Trafkkens Størrelse, men ogsaa at Vedlgeholdelsesneto den. Man kan regne, at en saaclan Vej, hvs man bærer sg rgtgt ad, mndst vl kunne holde 15 Aar, før den trænger tl fly Be lægnng. ) Se P1. York S a. Blanebard: Amercan I-Iglway Engneers Ilandbook, New ) Dansk \Tejtdsskrft, Kjøbenhavn S. 7. A. Baalsmud: Grusveer.

15 1923 D\XS1 VEJTIDSSKHIFT For at man skal være Stand tl at faa det bedste frem ved Byg nng af en Sandvej. maa man nøje kende den Blandng af Sand og Ler, der gver de bedste Resultater. Der fndes en stor Mængde for skellge Ler- og Sandarter. og om man skal opnaa et godt Resultat, afhænger høj Grad af Kvalteten af det Ler eller Sand, der anven des tl Blandngen, og den Mængde, hvor de forskellge Dele nd gaar denne. Nogle Lersorter svnder, naar de tørres. Dette Svnd gver et Maal for deres Udvdelse, og en Blandng af Ler og Sand, der ud rder sg, blver ustabl. Svnc vlde kke gøre Skade, hvs Leren vlde svnde regelmæssgt, men det gør den kke. Naar Vand, der er fordampet, gen tlføres tl Blandngen af Sand og Ler, fnder der en Udvdelse Sted, som bevrker, at Sand- og Lerkornene sklles. Denne Egenskab har man ntet Mddel mod. da den er uadskllelg for bundet. med Leren; men den kan tl en vs Grad mldnes. ved at man bruger en mndre Mængde af saadant Ler og tlsæt.ter en anden Slags Ler med et mndre Tnclholcl af sammenhndende Dele, det. Forsøg har vst, at Svnc og Udvdelse ved Ler afhænger af, hvor meget fnt leragtgt Materale. Leren ndeholder. Denne Lerens Udvdelse Regn og Frost ha betydelg Indflydelse paa de Veje, hvor Leren er anvendt. Ler kaldes plastsk, hvs den blver klæbrg, naar den blandes med en vs Mængde Vand, saa den kan modelleres eller presses forskellge Former, som den beholder, ogsaa efter at være blevet tør. Hvs en Klump saadan Ler lægges Vand, vl den Almndelghed beholde sn Form lang Td. Der er dermod andre Lerarter, som straks vl falde hen, naar de lægges Vand; dette skyldes en meget hurtg Optagelse af Vand Lerens Porer. Ler skal Vejen vrke som en svag Cement tl at bnde Sand partklerne sammen. Dette gaar meget let tørt Vejr, men vaadt Vejr har Ler en Tlbøjelghed tl kke alene at blve blod, men og saa tl at bulne ud, og hvs (ler er brugt. for meget Ler Dæklaget. vl Trafkken skære Dækket gennem og tl Slut rode Vejen op hele dens Tykkelse. Man antager, at der kke bør bruges over to pct. stærkt klæbrg Ler ved Bygnng af Sandveje, medens mndre klæbrg Ler kan an vendes en Mængde op tl 2S pct. Naar man undersøger Sand, vl man fnde, at der er betydelg Forskel kke blot Størrelsen af Sandkornene, men ogsaa deres Form, det nogle er runde og andre skarpkantede. Bedst egnet tl Vejbygnng er Sand, som kan kles sammen; Evnen hertl afhænger af Kornenes Kantethed og Uregelmæssghed. Sandet gver Vejover fladen dens Modstand mod Færdslen. Sand, der bruges ved Byg nng at Sancveje, hør være fr for Glmmer. ca dette er den mest

16 78 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1925 skadelge Urenlecl Sand eller Ler. Hvs der er mere end 3 pct. Glrn mer Vejdækket, vl dette Glmmer betydelg Grad formndske Modstanclsevnen mod Sld. De fne, flade Glmmerskæl ødelægger Sandkornenes Sammenklng, da de gver kke blot en glat Over flade, paa hvlken Sandkornene kan glde, men ogsaa let Adgang for Vand, der ca kan trænge ned Vejen, og saaledes hurtg gøre den blød. Sand eller Ler, der ndeholder en betydelg Mængde organsk Stof, er heller kke anvendelgt, th skønt det organske Stof tl at begynde med vlde have nogen sammenbndende Evne, hvs det bruges en Sandvej, saa vlde dets sammenbndende Evne snart for svnde, og det vlde vrke som en Svamp tl at holde paa Fugtgheden. Det vlde snart begynde at raadne, og da der som et af Resultaterne heraf vlde fremkomme Fugtghed, vlde man faa bløde Pletter Vejen, og Vejdækket vlde blve svækket. saa det let blev kørt gen nem. Det vl være en økonomsk Fordel at anvende selv betydelge Udgfter tl at fjerne saadanne organske Stoffer. Det er derfor meget uheldgt, at man Tdens Løb kke rnge Omfang har benyttet Lyngrs ved Vedlgeholdelsen af den nuværende Skagen AalbæI vej; Henhold tl hvad de ovenfor er sagt, kan Vrknngen Oje blkket maaske blve nogenlunde god, men det lange Løb vrke Indholdet af Lyng ødelæggendle for Vejens Sammenhæng, og det vl s1kkert. kunne betale sg at grave Resterne af denne Lyng ud og køre den bort. JO mndre Sandkornene er, desto claarlgere kles de sammen, og desto mere Tlbøjelghed har de tl at blve tl Pulver; jo grovere Sanclkornene er. desto bedre kles de sammen, og dlen stærkere. fastere Overflade, man derved faar. har større Mocstancsevne mod Sld. Dette er sær kendelgt vaaclt\tejr. det det Vejdæk, der er uclfcn t af grovkornet Sand, har meget mndre Tendens tl at blve blødt end en Vej. der er udført af fntkornet Sand. For at man skal faa de bedste Resultater, maa Lernchocet lgge mellem 10 og 20 pct. Et Lerndhold paa 30 pct. vl gve en blod Vej overflade. som vl blve meget fedtet vaaclt \Tejr. Ved Vejbygnng e (let kke altd mulgt at udføre et langt Labora toreforsog for at fnde Ler- og Sandndholdets Karakter, men For søg maa ofte gøres ude Marken. 1-lurtge og meget tlfredsstllende Forsøg kan gø es paa følgende Maade: De tages Prøver af de paagwldencle Ler- og Sandarter, og der ud føres Blarclnger af dem, varerende fra Del Sand og I Del Ler tl O Dele Sand og I Del Ler. Dsse Blandnger æltes med Vand tl en Masse, der lgner Kt, og fornes derefter som smaa Kugler eller Kegler, der stlles Solen tl Tørrng; efter at de e blevet helt tørre. anhrnges de en flad Skaal, og der hældes forsgtgt saa meget Vand

17 1925 DANSK VEJTIDSSKRIFT 79 denne, at Prøverne fuldstændgt dækkes. Man maa passe paa kke at hælde Vandet drekte paa Prøverne. Derefter vl man saa se, at nogle Prøver næsten straks falder sammen, medens andre falder meget langsomt sammen. Dsse sdste gver de Blandnger, som der er Udsgt tl vl gve gode Resultater en Vej, og Mængderne af Sand og Ler kan bestemmes ud fra dsse. Den Mængde Sand og Ler, der skal være den bedste Vej, maa antages at være den, der er tlstrækkelg tl, at Leren fylder Hulrummene mellem Sandkornene, naar dsse Sandkorn lgger saaledes, at de rører hnanden. Leren er Bndemclet, som skal holde Sand kornene paa Plads, og der bor kke være mere, end hvad der lge kræves hertl. Elvs der er for meget Ler, kan Sanclkornene kke røre knanden, og de blver saa Stand tl at bevæge sg Lermassen, saæ dennes Modstancsevne mod Sld praktsk talt kke blver større, end om Vejen helt bestod af Ler. Vand er ogsaa Stand tl at vrke paa Leren, og gør Vejen fedtet. Hvs der paa den anden Sde er for ldt Ler, blver Sanddelene kke kttet sammen, og Vejen falder meget hurtgt fra hnanden Regn. Den nøjagtge Mængde Sand og Ler, der skal bruges tl de bedste Sandveje, kan kke uden vdere opgves, da Forholdet varerer med Sancets Karakter, om det er skarpt, efter Mængden af fremmed Materale og efter Størrelsen af Sandkornene. Et smplet Mddel tl at bestemme den teoretske Mængde rent Ler, som skulde blandes Sand ved Bygnng af Sandveje, er at fylde et Glas helt med Sand af den Slags, der skal bruges; et lgnende Glas fyldes med Vand; der efter hældes Vandet omhyggelgt paa Sandet, ndtl Vandet begynder at flyde ud paa Overfladen, hvlket betyder, at alle Mellemrum mel lem Sandkornene er fyldt med Vand. Den Mængde Vand, som er blevet hældt Glasset med Sand, angver Volumen det Volumen Ler, som kræves tl at fylde den paagældende Sandarts Hulrum. Ved Bygnng af Sandveje er der vsse Hovedprncpper, der maa følges: Sandet maa lægges ud et tykt Lag. for Trafkken faar Lov tl at gaa hen over Vejen. Materalerne maa blandes fuldstændgt. for man komprmerer den. Ved Kornprmerng af Materalerne skal man begynde fra Bun den og derfra gaa opad, og man maa omhyggelg sørge for, at alle Fordybnnger fyldes, og ved stadg Brug af Proflet maa man sørge for, at Vejen faar den rgtge Form. Omhyggelg Drænng af en Sanclvej er af største Betydnng. Fvor Undergruncen er Sand, er den naturlge Drænng Almndelg hed tlfredsstllende, sær hvor Sandet naar dybt ned, alt dog under Forudsætnng af. at Vejen lgger tlstrækkelg højt. En Del

18 80 D,\çSK VEJTIDSSKEIFT 1925 af Manglerne ved Skagen Aalbækvejen hdrører vstnok hvert Fald paa vsse Stræknnger fra, at der kke sorges for, at Vandet kan faa frt Løb Grøfterne; en væsentlg Forbedrng kunde skkert skaf fes alene ved et omhyggelgt Eftersyn og Oprensnng af Grøfterne. Naar en Sanclvej komprmeres, formes den med en Skraber, saa ledes at den faar et. jævnt Fald fra Mdten af Vejen henmod Groft ern e. Man maa ved Komprmergen anvende megen Omhu paa at lægge Vejdækket saaledes, at det komprmeres som eet Lag. En Pløj nng af Vejdækket. efter at det er lagt ud, og en derefter følgende Harvnng vl bevrke, at Vejdækket blver mere jævnt og homogent og vl hndre, at det aflejres uensartet. Det er nødvendgt, at Vejdæk ket konprmeres fra Bunden og op efter, ca der ellers vl danne sg en tæt Skorpe foroven mccl løst Materale under sg, og denne Skorpe vl have en stachg Tendens tl at brydes. saa Vand kan trænge ned det blødere Materale. En almndelg Tromle er kke meget værd tl Komprmerng af Sandveje. Un der Pakn ngen og Komprmerngen af en Sanclvej er det en stor Fordel at faa Regn. næsten straks efter at Dæklaget er blevet lagt ud paa Vejen. Paa det Sted, hvor en Sandvej skal bygges, kan F orholclene nu enten være saalecles, at Grunden bestaar af Ler, der egner sg som Bndemdclel for Sand. elle den kan bestaa af Sand, hvortl der kan sættes Ler: endelg kan det tænkes, at der fndes baacle passende Ler og Sand rmelg Afstand, saa det kan betale sg at køre det tl Vejen. Man mener, at det vl være lettere at bygge en Sandvej, naar Undergrunden er en passende Ler, end hvor det omvendte er Tlfældet. Naa Undergrunden er Ler, planeres den tl Højde mccl Grofte bundlene, før Sandet føres tl; derefter udgraves for Sandet tl pas sende Dybde, saa den udgravede Jord kan anbrnges paa Banket terne paa en saadan Maade, at man faar det rgtge Scefald ned tl Grøfterne. Leruncerbunden pløjes saa op tl en Dybde af 5 8 cm efter Lerens og Sandets Karakter. Denne Dybde skal være saa stor, at man faar en tlstrækkelg Mængde Ler tl Bnclemcldel Sandet, naar den oppøjecle Ler oparbejdes og blandes med det tkørte Sand. Lr Uncergrunden Sand. planeres den vandret., og et Lag Ler spre des saa jævnt som mulgt en Tykkelse af 5 10 cm efter den Lers Kvaltet, man anvender, og efter den Mængde Sand, der er Leren. Der er Almndelghed en Tendens tl at bruge alt for meget Ler, naar man bygger Sancveje, hvor Unclergrunden er Sand. Medens Transportudgfte ne tl Ler. naar der skal bygges en Sandvej paa Unclergruncl af Sand, er betydelg mndre end Transpo tud gfterne tl Sand, naar der skal bygges en Sandvej paa Undergrund af Ler, saa er tl Gengældl Udgfterne bl fuldstændg Blandng af Le Sand meget større, end hvs der skal blandes Sand Ler.

19 1925 DANSK VEJTIDSSKRIFT 81. Man regner Amerka. at Udgfterne ved Bygnng af Sandveje lgger mellem 250 og 2500 $ pr. mle, men selv dette sdste Tal er en llle Prs for et Vejdæk. Ved Vedlgeholdelse af Sancveje bor man sørge for, at de holdes fr for Snavs, og saa snart (ler har dannet sg Huller eller Fordyh nnger Vejen. bor de fyldes med Materale. saa nær som mulgt af samme Slags, som er benyttet ved Vejens Bygnng. Hvs Hullerne dermod fyldes med Skærver, Grus, Lyngrs eller lgnende, vl Sldet Fg. 1. blve ujævnt. og Hjulene vl begynde at udvde Hullerne og frem brnge andre bag ved de allerede dannede Huller. Da Vejskraberen er den vgtgste Maskne, der bruges ved Ved lgeholdelse af Sandveje. er det nødvendgt, at Skærver og lgn, kke fndes Vejens Overflade. T-vs Skraberen bruges regelmæssgt efter hver Regn, netop som Vejen er ved at blve tor, kan Overfladen hol ces jævn og haard den største Del af Aaret gennem. Ved Reparaton af en Sandvej maa man følge de samme Hovedprncpper som ved Bygnng af den: naar man renser Grøfterne, bor Oprensnngen kke kastes ncl tl Vejsden. men tl modsat Sde, ca Oprensnngen ndeholder organske Dele, som holder paa Fugtg-

20 82 DANSK VEJTJDSSKBTFT 1925 heden lgesom en Svamp og derfor vanskelgt tørrer ud, og Oprens nngen er ganske forskellg fra det Materale. der er benyttet ved Vejens Bygnng. \Tedlgeholclelse af Sandveje bor ordnes saaledes. at de deles Af snt med en Formand for hvert Afsnt, hvs Plgt det skulde være at Fg. 2. gaa hele Afsnttet gennem efter Regn og det mndste hver h. Dag og sørge for, at de Dele at Vejen, der blver leskaclget, straks blver repareret. Ved Beparatonerne af Vejen bør Sand og Ler være fuldstændg blandet og starnpes Hullerne, og Vejen derefter skrabes; hvs Skra beren er blevet benyttet stadg sden Vejens Bygnng, vl det kun være sjældent. at der opstaar 1-luller, som maa fyldes paa denne Maade.

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol da Installatonsvejlednng 3 Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens ndhold af alkohol Indhold Indhold 1 Vedrørende dn skkerhed........................ 4 1.1 Overhold nstallatons- og brugsanvsnngen...........

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at 72 42 42 42 Prof l Mn Trans har sden 1968 været blandt erhvervslvets foretrukne transoorterer Det skyldes kke mndst at v består og ejes af selvstændge vognmænd Det skrer maksmal opmærksomhed og ansvarlghed

Læs mere

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang 2. Kort beskrvelse HR92 Trådløs elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 2 2443 Radatortermostaten HR92 er eu.baccertfceret. Honeywell HR92 er en trådløs elektronsk

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo

II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY. Of ILLINOIS. DNo II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY Of ILLINOIS 917731 DNo /*7 OM CHICAGO AMERIKAS MEST AMERIKANSKE BY OG DEN TREDIE ST0RSTE NORSKE BY I VERDEN AF PETER DAAE ALB. CAMMERMEYERS FORLAG (Lars Swanstrom) KRISTIANIA.

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '""**

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '** ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August 1968-117 Årgang.r *N^ 1 1 1 I I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge

Læs mere

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als 1. januar sammensluttes Superfos Dammann als og A/S Luxol. Det er vort hàb, at den tlld, der har været vst os, må blve over ført tl vort nye selskab: Jr Superfos Dammann-Luxol as Tune lufthavn. Asfaltentreprsen

Læs mere

PURE CYCLING. Vigtigt! Monteringsvejledning side 10. Læs side 5-9 inden du kører på cyklen første gang.

PURE CYCLING. Vigtigt! Monteringsvejledning side 10. Læs side 5-9 inden du kører på cyklen første gang. PURE CYCLING Cykelmanual Landevejscykel 1 13 14 2 3 4 5 c a 15 16 17 6 7 8 9 10 11 12 e d b 18 19 20 21 22 23 24 25 Vgtgt! Monterngsvejlednng sde 10. Læs sde 5-9 nden du kører på cyklen første gang.! Dn

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1

CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1 PURE CYCLING CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1 13 14 15 2 16 3 4 c a I II 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 e d f b III IV 19 20 21 22 23 24 25 26! Dn cykel og denne betjenngsvejlednng svarer tl skkerhedskravene den europæske

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET 2001

AALBORG UNIVERSITET 2001 AALBORG UNIVERSITET 001 P-1 PROJEKT GRUPPE B 16 STORGRUPPE 01 DEN TEKNISK - NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE P1 projekt Aalborg Unverstet 001 Gruppe B16 AALBORG UNIVERSITET Den Teknsk-naturvdenskabelge

Læs mere

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder Betjenngsvejlednng Tl Brugeren Betjenngsvejlednng VAI 3-05 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN Væghængte enheder DK Pakkelste Anlægget leveres med de dele som vses nedenstående tabel Indendørs enhed Tlbehør Antal

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Mødet. Sektioner,blev. i Tømrerkroen. den. 15. oktober. Arbeidsfag

Mødet. Sektioner,blev. i Tømrerkroen. den. 15. oktober. Arbeidsfag Møt 15. oktober d WILLY VED Forløber Tømrerkro 1871 MARKVAD Socalmokret,»D Internonale Arbejng Danmark«, stftet på et mø Tømrerkro, Alga 27, d 15. oktober 1871. Ugeblat Socalst bragte nr. 15, lørdag d

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Vejinformation til fremtiden

Vejinformation til fremtiden 0 c 0-0. Sb I 1 0 (I) c Cl) -o Qo m s cl) CD -I 0 - CD overgangssyntern en blleder EDB - Det som er gvet og 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 1 1993 Dansk Vejtdsskrff ISSN 0011-6548 Udgvet sf Dansk Vejtdssbft

Læs mere

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark Kvaltetsmapper 44 opdaterede faktaark Skema tl vrkshedsbesøg Nyt! Nem webvsnng og opdaterng af faktaark Vrkshedsmappen Nem og effektv præsentaton af jobcentrets tlbud tl vrksheder 42 jobcentres foretrukne

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

Betjenings- og monteringsvejledning

Betjenings- og monteringsvejledning Betjenngs- og monterngsvejlednng Energsøjle 1341 26/27/28 1347 26/27/28 Energsøjle med lyselement 1342 26/27/28 1348 26/27/28 Lyssøjle 1343 26/27/28 Lyssøjle, kort 1344 26/27/28 Indholdsfortegnelse Produktbeskrvelse...3

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen)

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen) Oversgtsvejlednng Opsætnng og prmng Indsaml følgende utensler nden Opsætnng: Én 500 ml eller 1.000 ml pose/flaske med prmngopløsnng (0,9 % NaCl med 1 E/ml tlsat heparn) Én 500 ml eller 1.000 ml pose fysologsk

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

C. No. 1. RESULTATERNE I JANUAR 1866. UDGIVNE AF CHRISTIANIA. FRA MAI 1868 TIL MAI 1869.

C. No. 1. RESULTATERNE I JANUAR 1866. UDGIVNE AF CHRISTIANIA. FRA MAI 1868 TIL MAI 1869. FOLKETÆLLING C. No.. RESULTATERNE AF I JANUAR. UDGIVNE AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI FRA MAI TIL MAI. Tl den kongelge norske Regjerngs Departement for det

Læs mere

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f-

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30)

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) NDESBOIGFORENINGEN PEBINGE DOSSERING 30 (PD30) 1 Formand Peter Hansen Telefon: 3536 6912 E-mal: hansn@hansen.mal.dk Næstformand Nels Radsch Telefon: 3539 1944 E-mal: Nels@pd30.dk Sekretær Hennng J. Jerchau

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC da Brugervejlednng 3 da Indholdsfortegnelse Centralkontrolenhed Indholdsfortegnelse 1 Tl nformaton 8 1.1 Illustraton af trnnene 8 1.2 Vse startmenuen 8 1.3

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW. mmmuum ;/****.** jé«# **-*» 'T^' :,.';,. ,/l, : u^ - '..' 6HN* ,! : DEN STJERNE Februar 1977 126. årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m: JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117 !s I J l Nr. 7 Jul 1968 * 117 lvet. I sn vort sjælen, DEN STJERNE Det nsprerende budskab AF DELBERT L. STAPLEY af De Tolvs Råd Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 7 Jul 1968-117. Årgang

Læs mere

VIP X1600 Netværksvideoserver. Installations- og betjeningsvejledning

VIP X1600 Netværksvideoserver. Installations- og betjeningsvejledning VIP X1600 Netværksvdeoserver da Installatons- og betjenngsvejlednng VIP X1600 Indholdsfortegnelse da 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 7 1.1 Om denne vejlednng 7 1.2 Konventoner denne vejlednng 7 1.3 Tlsgtet

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Glamsbjerg bymdte FEBRUAR 2005 Forord Glamsbjerg er en statonsby fra ca. 1890-1910, der er opstået hvor jernbanen Oden se-assens krydser landevejen Bogense/Fåborg. Byens

Læs mere

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11

DEV STJERNE. Nummer. November 1975. 124. årgang 11 Nummer DEV STJERNE November 1975 124. årgang 11 WElxdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE November 1975 124. årgang Nummer 11 Det første Præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 Tl beboerne afdelng 31 LSV Telefon 8938 2000 post@almenbo-aarhusdk wwwalmenbo-aarhus.dk CVR 59645013 28. august 2012 REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI

Læs mere

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del Rammeaftale 2010 for Socal- og specalundervsnngsområdet Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederksberg Frederkssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Grbskov Halsnæs

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

N.B. S G E N E R A L F O R S A M L I N G

N.B. S G E N E R A L F O R S A M L I N G N.B. S G E N E R A L F O R S A M L N G TORDSDAG DEN 25. JANUAR AFHOLDT NB ST ARLGE GENERALFORSAMLNG pa NØRHERREDHUS. DER VAR GANSKE FNT FREMMØDE. UDOVER BESTYRELSEN VAR DER GODT 60 MEDLEMMER OG FORÆLDREREPRÆSENTANTER.

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

'.*' * ,'*# LA MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENooPFkJUST. XXIII MELLEM TO TIDSALDRE ERINDRINGER AF IDA JOHNSEN FØDT JESSEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN 1915 *r / V -^'...

Læs mere

UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ

UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ # ->-V mm* UDCIVNEATJULIUS CIAUSENocPFJR.KISTJ ^Xf» 11! MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JULIUS CLAUSENogPFrJIIST. XXIV NOGLE ERINDRINGER AF BALTHASAR MUNTER GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISKE FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

Den politiske organisation

Den politiske organisation Regnskab 2010 Den poltske organsaton Byrådet 2010 2013 Ulla Hardy-Hansen (C) 1. vceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Carsten Wlff (V) 2. vceborgmester Per Frost Henrksen (A) Ergn Øzer (A)

Læs mere

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang

tmnndcmsae l9 1 Jli MM) Jjl mi Januar 1977 Nummer 126. årgang Nummer tmnndcmsae l9 1 Jl MM) Jjl m Januar 1977 126. årgang 1 Nummer thzndansae STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Januar 1977 126. årgang 1 Det øverste Præsdentskab Spencer W.

Læs mere

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION - Et notat om e-mal markedsførng Gem dette dokument 1/19 Den elektronske kommunkatonsrevoluton INDHOLD Den elektronske kommunkatonsrevoluton... 3 Den elektronske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

Vi har ikke b*g for 70.000 jøder. Af Villtjdlmur Arn Vilhjdlmsson

Vi har ikke b*g for 70.000 jøder. Af Villtjdlmur Arn Vilhjdlmsson V har kke b*g for 70.000 jøder 4l Af Vlltjdlmur Arn Vlhjdlmsson $a nl lll:,:," Gåvor ":#^';'l'll" nortttng9 ' netr '" *1 ""' \. 1938 lød beskeden tl en ung østrgsk flygtnng fra en nazst dansk poltunform,

Læs mere