I farlige omstændigheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I farlige omstændigheder"

Transkript

1 6 27. marts årgang Dansk Psykolog Forening I farlige omstændigheder De lykkelige omstændigheder kan ændre karakter, hvis man bliver fyret under graviditet. Dansk Psykolog Forening har lige været involveret i en sådan sag. Side 3

2 Leder Gennembrud i psykiatrien Det er nu en realitet, at Dansk Psykolog Forening har fået etableret to specialistuddannelser i offentligt regi. Det drejer sig om uddannelserne i børne- og ungdomspsykiatri og i voksenpsykiatri inspireret af foreningens egen specialistuddannelse i psykopatologi. Titlen som specialpsykolog opnås efter fire år i psykiatrien oven på autorisationen. Uddannelsen er fuldt finansieret af det offentlige og indeholder op mod 500 timeres kursusdeltagelse, løbende supervision og klinisk vejledning. Uddannelsen skal efter planen autoriseres af Sundhedsstyrelsen, og der vil dermed være tale om en offentlig blåstempling. Med tanke på også det store frivillige arbejde, der er lagt i forløbet, kan vi være stolte over at være nået i mål med dette projekt. Og det er virkelig et fagligt løft, eftersom specialpsykologer fremover vil kunne løse helt nye typer opgaver i psykiatrien: varetage patientforløb, indgå i stuegang, indgå i akutarbejdet og stå for visitation og teamledelse. Ligesom i langt højere grad end hidtil præge fx ledelse og kvalitetsudvikling i psykiatrien. Glæde og tilfredshed er for små ord over for et gennembrud, som er på linje med, da vi sidst i 1980 erne og først i 1990 erne fik omsat foreningens egen autorisation til den offentlige autorisation og dermed skabt basis for Danmarks første lov om psykologer. Vi sigtede mod en beskyttelse af vores titel, hvad der gav borgerne sikkerhed for kvaliteten i betegnelsen psykologydelser. Ønsket om kvalitet og ægthed i varedeklarationen ligger også bag vores mangeårige ønske om en offentlig godkendelse af vores specialistkompetencer. Og nu får vi altså ikke blot en offentlig godkendt specialistuddannelse, men en helt og fuldt finansieret uddannelse! Det skal ikke længere være en kamp fra tue til tue om at opnå de specialistkom- petencer, der er nødvendige og efterspurgte for psykologerne i psykiatrien. Vi har grund til at takke Danske Regioner for et godt samarbejde, og ligeså de psykiatere, der har deltaget i den konkrete udformning af uddannelsen til specialpsykolog. På den politiske bane har det været vigtigt med et nært samarbejde med ejerne af sygehusene, og vi har helt naturligt søgt samarbejde med vores nærmeste faggruppe i psykiatrien, nemlig lægerne, både centralt og ude på de enkelte afdelinger. Der er også grund til at sige tak til de medlemmer, der gennem årene har bidraget og indimellem slidt og slæbt for at gøre dette muligt. Og ligeledes de medarbejdere i foreningens sekretariat, der har haft dette projekt højt på dagsordenen i mange år. At der er lagt mange politiske kræfter i arbejdet, siger sig selv. Vi har hele tiden følt, at vi havde en god sag, men det nytter jo ikke meget, hvis der ikke også kan skabes den fornødne politiske interesse. Den har vi fået ved en langstrakt dialog med både Danske Regioner og politikere på Christiansborg. Også medierne har vi fået gjort interesseret i et emne, som jo har baggrund i en samfundsmæssig problemstilling: kvaliteten i psykiatrien og handler om meget andet, end i hvilket regi man lægger uddannelserne. Vi er selvfølgelig glade på egne vegne og kan med dette resultat godt tillade os at juble helt internt! Alligevel angår glæden først og fremmest de mange, der nu kan se frem til at få en anstændig behandling i sundhedssystemet. Brugerne af psykiatrien har vundet en stor sejr I næste udgave af Psykolog Nyt vil der blive redegjort mere nøje for uddannelserne og de perspektiver, der nu åbner sig. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk A/S, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto: BAM/Scanpix Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 14/4 1/5 9 27/4 15/ /5 29/5

3 foto: bam/scanpix Til forsvar for moderskabet En oplagt sag for foreningen at gå ind i, kalder Dansk Psykolog Forenings formand forløbet om den kvindelige psykolog, der blev fyret under barsel. Nu har Ligebehandlingsnævnet afgjort sagen. Vundet Af redaktør Jørgen Carl I ligebehandlingslovens 9 hedder det i afsnit om graviditet, barsel og adoption: En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende ( ) eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. Reglen bliver ganske ofte udfordret og gerne under påberåbelse af, at fyringen er sket som følge af omstruktureringer eller andre forhold, som ikke har med den afskedigedes graviditet at gøre. For at undgå udvanding af bestemmelsen rummer loven særligt skrappe betingelser, således at det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at fyringen ikke har at gøre med graviditet eller sygdom i forbindelse med graviditet. Erfaringen viser, at en sådan bevisbyrde kan være tung at løfte. Således også i sag, som en kvindelig psykolog i august 2008 indbragte for Ligebehandlingsnævnet. Kvinden arbejdede som en af to psykologer på et behandlings- og forskningscenter, men blev fyret i forbindelse med sin graviditet og graviditetsbetinget sygdom. Dansk Psykolog Forening gik ind i sagen på vegne af psykologen, og den 25. februar 2009 faldt nævnets afgørelse. Arbejdsgiveren skal yde psykologen en godtgørelse på godt kr., svarende til ni måneders løn. Arbejdsgiveren påstod, at opsigelsen skyldtes ændringer i centrets organisation, at antallet af klienter kun var det halve af, hvad psykologfunktionen var bemandet til, og at den anden psykologs kvalifikationer og erfaring bedre matchede opgaverne efter organisationsændringen. Imod dette talte, at klienttallet allerede ved psykologens ansættelse var reduceret i forhold til de oprindelige planer, at centerledelsen havde bedt psykologen finde en barselsvikar, og at de kompetencer, psykologen besidder, ikke er mindre egnet til at beklæde funktionen end kollegaens. På den baggrund fandt Ligebehandlingsnævnet, at klager er blevet afskediget på grund af graviditet og graviditetsbetinget sygdom. Når spillereglerne udfordres I Dansk Psykolog Forening glæder man sig naturligvis på vegne af det medlem, som nu får økonomisk kompensation på baggrund af det mistede job. - Der er heldigvis langt mellem sager af lige præcis denne art, dels på grund af lovens karakter, dels fordi der mellem arbejdsgivere og arbejdstagere normalt er en fælles forståelse af spillereglerne, når den ansatte er gravid. Så det er godt, at afgørelsen bliver klar og den økonomiske godtgørelse så stor, siger foreningens formand Roal Ulrichsen. - Spillereglerne er sådan, at vi træder ind på arbejdsmarkedet med så at sige hele vores liv. Med den betingelse må man ikke kunne pille halvdelen af den arbejdende befolkning ud og påføre dem fyringsmulighed, fordi de risikerer at blive gravide. Graviditet er et livsvilkår, ja i dobbelt forstand, og vi må være glade for at have lovmæssig beskyttelse af dette vilkår. - Endelig giver en sag af den art anledning til at huske, hvad vi som forening også er til for. Vi er jo ikke kun fagets forening, men også en fagforening, der ønsker at passe på og hjælpe vores medlemmer, når deres rettigheder krænkes. Det er lykkedes med et rigtig godt resultat denne gang. jc Psykolog nyt

4 Skilsmisse eller dødsfald hvad er værst? Værre end døden, hedder det med et udtryk, vi normalt ikke tager bogstaveligt. En psykolog er gået anderledes direkte til sammenligningen mellem tab af ægtefælle ved død og skilsmisse. Ti teser Af Søren Braskov Statistisk set opløses næsten hvert andet ægteskab ved skilsmisse. Det er så almindeligt, at vi måske af den grund tænker mindre traumatisk om det end for år siden. Mange gifter sig anden gang, men der findes mig bekendt ikke nogen statistik for skilsmisseraten i andet ægteskab. For nylig læste jeg, at skilsmissesandsynligheden var højere i andet ægteskab end i første hvad jeg personligt var forundret over (Haldford et al., 2007). Umiddelbart tænker vi vel, at man var klogere anden gang end første, men livet og kærlighedsrelationerne bliver formodentlig ikke lettere af, at man i andet ægteskab ofte har dine og mine børn og måske de fælles. Det vil være forkert at tale om skilsmisse som et entydigt begreb for et tab eller forandring. Der er selvfølgelig stor forskel på at forlade og blive forladt. Det er to meget forskellige skilsmisser. Den valgte skilsmisse er nok forbundet med tab og mange vanskeligheder, men psykologisk ikke nær så hård ved personens selvværd og selvforståelse som den ikke-valgte skilsmisse. Man skulle hellere tale om den selvvalgte og påtvungne, når man refererer til, hvad skilsmisse kan betyde for menneskers selvforståelse og for deres liv i det hele taget. At skære alle skilte over én kam, vil være forkert med tanke på, hvad det betyder psykologisk for de involverede. Jeg har i mit professionelle psykologliv assisteret mange i deres kriser efter skilsmisser og dødsfald. Jeg har tidligere tænkt, at det ultimativt værste må være at miste sin ægtefælle ved dødsfald, men er blevet langt mere opmærksom på den påtvungne skilsmisse og omfanget af de psykologiske tab og traumer, der kan være forbundet hermed. Her er en ægtefælles død anderledes. Her er ikke tale om et valg, døden vælger din ægtefælle, og du kan ufrivilligt og afmægtigt se til. Døden er skånselsløs og smertefuld for alle de nærtstående ingen tvivl om det. Jeg har den dybeste forståelse for menneskers oplevelser af det smertefulde tab det må være, at ens ægtefælle dør men Jeg vil her tillade mig at opstille ti teser om, hvorfor en påtvungen skilsmisse psykologisk er anderledes og måske på nogle områder vanskeligere end tabet af en ægtefælle ved død. Jeg er ikke ude i en konkurrence om, hvad der er mest smertefuldt men der er nogle væsentlige psykologiske og relationelle problemer, som jeg ønsker at reflektere over. Jeg har personligt haft begge kriser på nært hold og jeg blev inspireret til at nedskrive disse teser efter deltagelse i den 5. internationale kongres om Personal Meaning i Toronto 2008, hvor mange oplæg og workshops tog udgangspunkt i dødens betydning i forhold til meningsfuldhed eller meningsløshed herunder tab af ægtefælle, og hvad denne sorg og dette afsavn indebærer. 4 Psykolog nyt

5 modelfoto: bam/scanpix

6 Lad mig forinden påpege, at der i enhver skilsmisse og dødsfald er idiosynkrasier, som gør mennesker til de personligheder, de er, og hvorfor der altid vil optræde undtagelser. Det er ikke sådan, at jeg, når jeg taler om den påtvungne skilsmisse, så tænker, at den kommer som et lyn fra en klar himmel selv i den påtvungne skilsmisse har der selvfølgelig været mange hints og nærved-skilsmisser. Nogle gange er det kun en magtkamp mellem ægtefællerne om, hvem der tager det afgørende skridt, måske for at frisætte sig selv fra skyld og ansvar. Reelt kunne det lige så godt være den ene som den anden. Men psykologien i, hvem der træffer beslutningen, bliver afgørende. Derfor er der reelt mere tale om et kontinuum fra lidt påtvunget til meget påtvunget, når jeg taler om den påtvungne skilsmisse. De samme nuancer gør sig tilsvarende gældende, når vi taler om dødsfald hos ægtefælle. Kontinuummet fra langvarigt sygeleje til pludselig død og fra elendigt ægteskab til godt ægteskab. Derfor beder jeg om, at mine teser bliver taget med et vist forbehold! Læsevejledning: Teserne er ikke i prioriteret rækkefølge. For nogle vil nogle teser være mere vigtige og afgørende for deres selvopfattelse og for deres relationer ud i verden. Når jeg nedenfor taler om skilsmisser, mener jeg den påtvungne skilsmisse, medmindre jeg eksplicit skriver noget andet. # 1: Det er din skyld! For de fleste skilte optræder tanker om hvorfor? Når andre kan, hvorfor kan jeg så ikke? Vi har stadig et iboende imperativ om, at livslange ægteskaber er godt, og skilsmisser er Derfor bliver skyld og skam en følgesvend for de fleste efter en skilsmisse. Hvad er der med mig? Hvad gør jeg galt? Hvorfor elsker hun/han mig ikke mere? Eller selvransagelser som: Jeg skulle nok også I bagklogskabens lys skulle jeg Hvorfor insisterede jeg også på? Osv. Et hyppigt anvendt udtryk er, at der skal to til en skilsmisse underforstået, at ingen kan være uskyldsrene. Det er jeg enig i, men det betyder også, at den fraskilte ledes til selvransagelse og efterfølgende selvbebrejdelser: Var jeg for kedelig?. Var jeg for dominerende? Jeg burde nok også Alle udsagn, der puster skyldfølelsen hos den fraskilte modelfoto: bam/scanpix 6 Psykolog nyt

7 En kollega og jeg har i en anden sammenhæng skrevet om skyld og skam, hvor jeg blot herfra vil citere: Til skylden knytter skammen sig. Skam handler i modsætning til skyld om en stærk følelse af at være uværdig og i vanære og ikke være et fuldgyldigt medlem af det menneskelige fællesskab. Skam handler om det, man er. Skyld er bevidstheden om at have gjort/handlet forkert eller have undladt at gøre noget påkrævet, som krænker en norm, værdi, en aftale eller et andet menneske. Altså det, man gør. Skamfølelse er en psykologisk smertelig oplevelse, som vi som mennesker vil forsøge at undgå. (Braskov & Neumann, 2009). Den efterladte til den afdøde kan fastholde sin uskyld Det er ikke min skyld, at min kone fik cancer etc.. selv om nogen selvfølgelig kan føle skyld over ikke at have været nok til stede, bidraget nok, udtrykt sig nok i tide inden dødsfaldet. Det er skyld over noget, som er foregået, men som ikke udspiller sig længere, og som du ved med dig selv at du ikke kan gøre noget ved længere. Det er overstået, ægteskabet er slut, døden er indtrådt. I skilsmissen kan du lige til det sidste og et stykke tid efter forestille dig, at du kan reparere på, hvad der er sket: Jeg skal nok lade være med at gå alene i byen igen. Jeg skal nok tage mig noget mere af børnene osv. Og hvis man gør noget ved det lige nu og her kan det så redde ægteskabet? Eller få ham/hende tilbage, der allerede er rejst? # 2: Halvdelen af boet forsvinder Ved en skilsmisse skal boet gøres op imellem de skilte. For de fleste betyder det mere eller mindre en deling af fællesboet. Derfor vil du som skilt opleve, at indbo, som du holder af, går til den anden, hvad du ikke oplever ved et dødsfald. Den gode lænestol får du måske ikke selv om det var dig, som altid holdt mest af læse avis i netop den lænestol. Bøgerne skal deles, så halvdelen af de mange bøger, du holder af, forsvinder. Malerier, som du igennem årene måske har købt, skal deles. Familiealbummet skal reduceres til halv størrelse. Og i hvert fald en af parterne vil opleve at skulle forlade det hus eller lejlighed, som man havde sammen. Den tryghed, som huset, naboerne og omgivelserne gav dig, forsvinder med ét. Du skal bo et nyt sted, med nye naboer, nye lugte og nye nærbutikker og oftest inden for kort tidsfrist. Den efterladte til en afdød kan ofte blive i samme bolig. Boet er intakt. Familiealbummet er ikke revet op. Bøgerne står, hvor de altid har stået. Malerierne hænger, hvor de altid har hængt osv. Ikke at det ikke er smertefuldt at gå i de vante omgivelser og savne sin mand eller kone, men det er forskelligt fra den fraskiltes dagligdag, hvor man er tvunget ind i nye omgivelser med kun halvdelen af det, som man holder af og her taler vi kun om det rent materielle. Hvis også vi taler om mistet samvær med børnene, bliver det endnu værre. Pludselig skal parterne deles om samværet med børnene et forhold, man slet ikke skal forholde sig til som efterladt. # 3: Børn og familier skal forholde sig Børn og familie er et kapitel for sig selv. Ved en skilsmisse skal børnene og samværet deles med den anden i et eller andet forhold. Det siger sig selv, at det ikke er nogen let opgave. Det kan ikke gå op børn kan ikke deles, som Kong Salomon demonstrerede for mange år siden. Det kan lykkes mere eller mindre godt og heldigvis lykkes det for de fleste at gebærde sig ud dette dilemma uden alt for store omkostninger for børnene hvad det jo primært skal handle om. Men du vil som deleforældre fremover altid (som udgangspunkt) have dine børn halvtid til jul, påske, ferier. Eksfamilien mister man som oftest også kontakten med. Det er hårdt at miste en god svigermor eller -far. Eller en svoger eller tante på eksægtefællens side. De fleste kan opretholde nogen kontakt i nogen tid, men det er min erfaring, at når en ny kærester eller ægtefælle kommer til, så bliver det svært (og måske uhensigtsmæssigt) at fastholde en kontakt med ekssvigerfamilien. Samme dilemma og fravalg oplever efterladte ikke. De er eneforældre på godt og ondt selvfølgelig. Men måske knyttes båndene endnu stærkere til børnene. Højtider, traditioner etc. kan forblive intakte i hvert fald indtil svigerbørn kommer på banen. Den efterladte kan oftest uden problemer fastholde kontakten til svigerfamilien. Måske opleves der en masse omsorg og støtte fra netop den gren af familien idet man kan samles om mindet om den afdøde. For den fraskilte er det lige modsat. # 4: Vennerne skal forholde sig På samme måde som familien bliver også vennerne i en skilsmisse involveret. Igen er der forskel på, hvor konfliktfyldt skilsmissen har været, men alle skilte oplever ændringer i Psykolog nyt

8 vennerelationer. Nogle venner forsøger selvfølgelig at gebærde sig i dette emotionelle vand men det er nemt for den fraskilte at læse for og imod én når det uddeles invitationer, eller når man hører, at vennerne har haft en fantastisk hyggelig aften med eks en forleden. Nogle venner fordeler sig meget naturligt typisk sådan, at de venner, som den ene havde med ind i relationen, tager han også med ud igen. Men jo ikke altid. Nogle af eks ens venner blev måske mere den anden ægtefælles nære relation og går over på den anden side hvad der selvfølgelig er smertefuldt, om end forståeligt. Nogle venner forsvinder helt, måske fordi skilsmisser er ubehagelige og sætter spørgsmålstegn ved deres eget ægteskab, og det kan det måske ikke helt bære? Pludselig bliver man også en single, en mulig ægtefællerøver hvad jeg især har hørt fraskilte kvinder beskrive som meget belastende. Den efterladtes venner behøver ikke i samme grad at vise sin solidaritet. Der er ingen konflikt. Selvfølgelig forsvinder nogle af de efterladtes venner også, fordi kontakten ikke er stærk nok (enkelte gange for smertefuld). Men der er ikke i samme grad tale om valg eller fravalg. # 5: Økonomisk er der ingen kompensation Der er dyrt at bliver skilt, det ved alle, der har prøvet det. Foruden diverse regninger fra diverse hjælpekonsulenter (psykologer, revisorer, advokater, ejendomsmæglere) så indbefatter en skilsmisse en reetablering af et halvt nyt hjem. Det være sig bolig, møbler, seng, børneværelser, gryder, tv, computer og bil oven i at der ingen økonomisk kompensation finder sted. Der udbetales ingen livsforsikring. Der kommer ikke nogen ægtefællepension, men derimod børnepenge og måske hustrubidrag. For den efterladte og jeg ved godt, det gør sig ikke gældende for alle udbetales forsikring for den efterladte og måske ægtefællepension, herunder ydelser til børnene indtil en vis alder. Hjemmet skal ikke (nødvendigvis) deles, og selv om der måske er udgifter til hjælpekonsulenterne, er det, som om du i højere grad er herre over omfanget af brugen af dem. # 6: Ingen begravelse ingen ritualer For nylig er man i kirkelige kredse begyndt at diskutere, om man i lighed med bryllupsritualet også skulle have et skilsmisseritual. Jeg morede mig herligt, da dagbladet Politikkens At Tænke Sig gjorde sig munter over, hvordan sådan et ritual kunne lyde men da latteren havde lagt sig, tænkte jeg: Der mangler et ritual for skilsmissen? I psykologien omkring tab og sorg er vi meget opmærksomme på vigtigheden af ritualer som en af måderne, hvorpå man kan komme igennem tabet. Men hvem kan forestille sig et lille tableau i det nye hjem, hvor der hver aften brænder et levende lys ved siden af billedet af den fraskilte!!! Nej vel, det ville virke patetisk og suspekt. Ingen ville dog på nogen måde rynke på næsen af, om et lignende tableau ville være at finde i den efterladtes hjem i en vis periode. Det er også min oplevelse, at de fleste begravelser har været smukke og betydningsfulde i form af at begrave og dermed virkeliggøre, at den afdøde ikke eksisterer mere. Begravelsen indeholder muligheden for, at præsten og andre betydningsfulde og nærtstående kan udtrykke, hvad afdøde har betydet for verden og for én selv og oftest indeholder disse taler også ord til den eller de efterladte. Den efterladte har ligeledes mulighed for at fremføre i offentligheden, hvad pågældende person har betydet og ikke mindst, hvad man nu mister. Hvem kan forestille sig det ved en skilsmisse? Jeg kan ikke selv se det for mig og de nok ganske få, der ville møde frem til en sådan forestilling, ville formodentlig have deres egen dialog kørende i hovedet: Jeg kan godt forstå, hun er gået fra ham han er da også ynkelig. Der kommer altid en sporvogn og pige til. Jeg har aldrig fattet, hvad han så i hende osv. Måske pænere og værre varianter, end hvad jeg giver smagsprøver på her. Skilsmisseritual? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er en forskellighed i, hvad den efterladte oplever. # 7: Der er ikke noget at græde over De fleste kan godt sætte sig ind i, at en skilsmisse er en psykologisk hård omgang. Alligevel er det min oplevelse, at det vækker irritation hos de fleste, hvis den fraskilte tuder alt for meget. Den fraskilte tuder (eller råber og skriger), hvorimod den efterladte lader en tåre falde eller hulker. De fleste vil kunne forstå og have empati over for, at den efterladte viser megen sorg og opløsning, hvis der har været tale om meget stor kærlighed. Det er lige før det er smukt, hvis den efterladte taber sig ti kilo og har sorte og forgrædte øjne. 8 Psykolog nyt

9 Til medlemmerne af pensionskassen Marts 2009 Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i MP Pension torsdag den 16. april 2009 kl på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V. Dagsordenen er: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af årsrapport for 2008 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse. 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport. 5. Forslag fra bestyrelsen. 6. Forslag fra medlemmer. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant. 8. Eventuelt. Ad Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i den udsendte årsrapport. Ad 5. Ad 6. Ad 7. Der er forslag fra bestyrelsen om et nyt fællesregulativ for AP/MP/PJD og om ændring af vedtægten. Forslag og begrundelser er vedlagt. Der er to medlemsforslag. Forslagene og bestyrelsens bemærkninger er vedlagt. Bestyrelsen indstiller Anders Gjelstrup og Kasper Bruhn Udam fra Deloitte som revisorer. På bestyrelsens vegne Jytte Freisleben Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse beder vi dig om tilmelding til pensionskassens administration v/bente Bøgeskov, Der ydes transporttilskud efter gældende regler. Blanket til udfyldelse udleveres på generalforsamlingen. Årsrapporten for 2008 kan ses på eller rekvireres i pensionskassen på tlf Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon

10 Nærtstående til den efterladte kan trøste og holde om ham eller hende. Den efterladte vil blive mødt med ord som Jeg kan godt forstå, at du er ulykkelig ; Det er godt, at du giver efter for dine følelser ; Han/hun var også en dejlig person hvorimod der i mindre grad vil være empati over for den fraskilte. Dette knytter sig (igen) til skyldsspørgsmålet (Hvad var din rolle i skilsmissen?), og den fraskiltes gråd og sorg vil i højere grad blive mødt med en intellektuel respons som: Der er nu også fordele ved at være alene ; Jeg kunne nu godt selv engang imellem drømme om at være helt mig selv igen ; Så bliv dog vred på den skiderik, han fortjener ikke andet hvor budskabet i højere grad er, at nu skal den fraskilte til at komme videre. Det er mit indtryk, at hvis man analyserede de film, som arbejder med temaerne skilsmisser eller død, så ville ovenstående blive bekræftet. Jeg mindes at have set adskillige film, hvor hovedpersonerne i film om skilte ofte bliver gjort grin med, eller man oplever en proces, hvor manden (især) går fra at være kejtet og håbløs i forhold til daglig husførelse og børn til at udvikle sig til en spændende mand og modelfoto: bam/scanpix med et nyt liv underforstået, at han ikke begræder, hvad han har mistet. Den efterladte bliver portrætteret med empati og nænsomhed, hvor man måske enten ser og udforsker den psykologiske smerte eller skildrer, hvordan den efterladte langsomt kommer tilbage til verden igen og med en forståelse for den smerte, som den efterladte har været igennem. Den efterladte har fået bearbejdet sin sorg den fraskilte skal til at komme videre og forholde sig realistisk til hvem eks en var, og hvad den fraskiltes egen rolle i skilsmissen handlede om. Tidligere var det almindeligt, at enken eller enkemanden bar et sorgbind eller gik i sort i en længere periode. Sådan gør vi ikke mere. Men på mange måder har det jo været et klart, tydeligt og respekteret signal til omverdenen om, at personen var i en sorgproces med al den sårbarhed og skrøbelighed, som døden medfører. Noget lignende har aldrig været opfundet til efterladte ved skilsmisser men tabet og sorgen kan absolut være lige så voldsom og dybfølt. # 8: Nu må det snart være slut Nu må det snart være slut knytter sig til ovenstående tese nr. 7, men fortjener alligevel sin egen plads. Der er lavet mange studier over, hvor lang tid det tager at komme over en ægtefælles død. I dag tænker vi oftest et til to år snarere to end et år. Der er sværere at gøre op, hvornår den fraskilte er ovre sin skilsmisse og forståeligt nok, fordi en skilsmisse ikke er nær så ren og clear cut som dødsfaldet. Den fraskilte kan blive ved med at have mere eller mindre kontakt med den anden. Mere eller mindre tvunget (fx på grund af børn) og mere eller mindre destruktivt. Der kan hele tiden spilles nye kort i de fraskiltes relation, direkte eller indirekte igennem børn, familie og venner. Hos den efterladte kan man lettere beregne, hvor vedkommende befinder sig på en sorgskala. Det er sværere hos den fraskilte, fordi der stadig er en dynamisk proces i gang også selv om de fraskilte ikke har nogen direkte kontakt med hinanden. Hvis vi skulle forsøge at måle skilsmissesorgen, vil spørgsmål rejse som: Er det et psykologisk sundhedstegn, hvis den fraskilte næsten ingen kontakt har med eks en eller gør det modsatte sig gældende? Skal den fraskilte kunne tåle at se eks en med en ny kæreste og ikke lade sig mærke af det? Vanskeligheder og dilemmaer, som ikke optræder hos den efterladte. 10 Psykolog nyt

11 Jeg ved heller ikke, i hvor lang tid man kan gøre sig fortjent til at kunne titulere sig selv som fraskilt i forhold til, om man er enlig eller single (som det hedder på nudansk). At være enke eller enkemand har ikke den samme nødvendige tidsbegrænsning enke kan man være i mange år, uden at nogen ville synes, at den beskrivelse vil være suspekt. Er man fraskilt på 10. år, hænger man så ikke fast i noget? # 9: Hvad skal du fortælle den nye Formodentlig og forhåbentlig kommer der på et tidspunkt en eller flere potentielle kærester ind i billedet, og hvad er det så lige, man skal sige om, hvorfor man blev skilt? Og én skilsmisse er ligesom accepteret, men to skilsmisser, så må der jo være noget galt? Det er måske ikke lige til at se, men det må jo være der et eller andet sted? Er man valgt fra hvorfor så det? Har man selv valgt fra hvad kan den nye kæreste stole på? Den efterladte enken eller enkemanden har ikke på samme måde et forklaringsproblem. Det kan give den nye kæreste præstationsangst, fordi den afdøde måske bliver idealiseret og ægteskabet idylliseres, men det er en anden problematik. Der er som udgangspunkt ikke noget suspekt hos den efterladte. Der er ikke nødvendigvis skjulte sider, som skal graves frem. # 10: Alt håb er ikke ude En ikke uvæsentlig forskel på skilsmisse og dødsfald er den fortsatte mulige relation. Eks en lever jo lige derovre måske ser man ham eller hende i bybilledet eller til bestemte lejligheder. Er man fravalgt, er det selvfølgelig rigtig hårdt. Det river i såret at se den anden. Måske ser eks en endnu bedre ud end nogen sinde og udstråler, at det går storartet i det nye liv. Ordsproget Så længe der er liv, er der håb gælder også i kærlighedsrelationer. Alle fraskilte kender til historier, hvor fraskilte igen har fundet hinanden og nu har det så fantastisk. Sådanne forestillinger giver næring til håb og gør det vanskeligere for den fraskilte at slukke lyset helt. Derfor kan det også være vanskeligere at involvere sig i nyt forhold, idet man jo her signalerer, at man har opgivet troen på en genforening. Den efterladte ved, at lyset er slukket. Han eller hun kommer aldrig mere tilbage det er slut, slut og slut, hvor smerteligt det end måtte være. Men sorg og savn lettes måske (trods alt) af, at den efterladte ved, at han ingenting kan gøre. Der er heller ikke små glimt af den anden højst i vedkommendes egen fantasi eller i albummet fra dengang Jeg forestiller mig ikke, at de ti teser er fyldestgørende i beskrivelsen af forskellen på en ufrivillig påtvungen skilsmisse og et dødsfald af en ægtefælle. Hertil er området for kompleks og nuanceret. Men de kan måske nuancere forståelsen for den fraskilte og belyse, hvorfor en skilsmisse er eller kan være en meget svær belastning for den berørte person. Måske sværere på nogle områder end det at miste en ægtefælle ved dødsfald. Og atter med streg under: at teserne ikke er i en konkurrence om, hvad der er værst, og hvem man skal have mest ondt af. Livet er hårdt, og når man først har indset det, er det lidt lettere! En grundantagelse, jeg ofte gentager for mig selv og for mine klienter. Ikke som kynikeren, men som pragmatikeren og som et psykologisk værn mod idylliseringen af det perfekte liv. Heri ligger også beskyttelsen imod bitterhed og selvmedlidenhed. Søren Braskov, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi litteratur Braskov, Søren & Neumann, Asger: Om skyld, forsoning og tilgivelse. Erhvervspsykologi, vol. 7, nr. 1, 2009, p Danmarks Statistik Braskov, Søren & Neumann, Asger: Om skyld, forsoning og tilgivelse. Erhvervspsykologi, vol. 7, nr. 1, 2009, p Haldford, K.; Nicholson, J. & Sanders, M: Couple Communication in Stepfamilies. Family Process, 46(4), , Psykolog nyt

12 Barnet i børneperspektivet Der er grund til at se kritisk på det implicitte børneperspektiv, som bestemmer vores meninger om hvad der udgør et godt børneliv. Barndomsforskningen kan fx byde på et mere moderne børneperspektiv end det udviklingspykologiske. Refleksioner Af Ingrid Busck Mange psykologer er ansat til at hjælpe børn til bedst mulige livs- og udviklingsbetingelser. Andre kan ikke undgå at skulle forholde sig til børns behov i interventioner, som måske primært handler om voksne, men ikke kan undgå at berøre voksnes børn. Vi konfronteres uophørligt med forestillinger og tanker om, hvad der det bedste for børn, om børns behov og virkelighed alt det, som kan kaldes børneperspektivet. Børneperspektiv er et begreb med mange roller. Det er et stensikkert plusord i offentlig debat med fokus på samfundets forpligtelser over for børn, og det står også for en videnskabeligt baseret holdning til børns udviklingsbehov, ud fra vidt forskellige teoretiske ståsteder. Børneperspektivet ser forskelligt ud fra forskellige historiske og sociale horisonter, i både den psykologiske og den samfundsmæssige optik. Det er noget, vi taler rigtig meget om. Men fordi det er så tæt forbundet med vores kultur og os, udsættes det sjældent for kritisk granskning. Holdninger, som falder i ét med den offentlige mening, kan opleves som naturlige sandheder, men er ikke nødvendigvis kvalificerede på et videnskabeligt niveau. Det er heller ikke sikkert, at de giver det bedste konkrete grundlag for interventioner over for børn. Vi har brug for solide fundamenter for praksis. Derfor kan det være interessant at reflektere over vores eget og andres børneperspektiv. Til børns bedste På politisk plan indgår børneperspektivet i diskussioner om alt fra trafik til fødevarer. I enhver moderne kommune står 12 Psykolog nyt

13 modelfoto: bam/scanpix børneperspektivet klart formuleret som bærer af centrale værdier. Kommunale arbejdspladser for psykologer, fx socialforvaltning og PPR, er opbygget med børns behov i fokus. Og det er alt sammen udmærket. Men det har også været med til at gøre det mere og mere uklart, hvad børneperspektivet egentlig indeholder, og til at tilskrive det vidt forskellige betydninger, fra det ideologiske til det stringent videnskabelige. Umiddelbart virker det ikke svært at formulere et anvendeligt børneperspektiv. Det handler vel om at sætte sig i barnets sted og via indlevelse forestille sig barnets virkelighed; en sympatisk og ikke ualmindelig tilgang. Som imidlertid let resulterer i uforpligtende retorik, når der kun er indlevelse at bygge på. Et eksempel er formuleringerne i Undervisningsministeriets Inspirationshæfte til den tidlige indsats over for børn med sproglige vanskeligheder (UVM 2004). Her forklares børneperspektivet med, at man Forstår børn i egen ret... giver børn taleret og har som udgangspunkt, at børn er de bedste til at beskrive, når de mangler ord, og når ord klumper sig sammen i munden retter opmærksomheden på børns hverdagsliv og undersøger, hvordan børn forstår og tackler de sproglige forventninger. etc. Det er sympatisk, men uklart og minder om mange andre politiske diskurser om, hvad der er til børns bedste. Den underforstående antagelse er, at empatien er i stand til at kunne fremkalde et tydeligt billede af, hvad der er bedst for børn. Man har lov til at tvivle på, at velvillig forståelse og opmærksomhed er tilstrækkeligt grundlag for et kvalificeret børneperspektiv. Dertil kommer den risiko, der altid fin- Psykolog nyt

14 des, når vi som voksne skal forstå børn på den emotionelle bølgelængde: at vores projektioner tager over, og at børneperspektivet forvandles til et billede præget af voksnes førforestillinger og dunkle følelser. Fra en anden retning truer sentimentaliseringen af barndommen med at indhylle alt i et rosafarvet skær. Et kvalificeret børneperspektiv kræver derimod indsigter i børns virkelighed, bygget på både empati og viden. Det gælder både for de politiske børneperspektiver, som for de mere videnskabeligt begrundede. Her vil jeg rette fokus på det mere videnskabeligt prægede børneperspektiv, som vi kender fra psykologisk praksis. Børneperspektiver Børneperspektiv er en særlig form for erkendelse: a form of representation by which the parts of an object or the elements of a complex state of affairs and their interrelations are construed and presented as if seen from a given point of view. (Graumann, 2002). Betragtninger om perspektivet handler i grunden om, at vi som mennesker aldrig har helt de samme opfattelser og syn på noget som helst. Den opfattelse, vi danner os, og som vi oplever som det sande billede, afhænger af, hvorfra vi ser, og af, hvem vi er. Det gælder i særdeleshed for sandheder om mennesker hvor relationelle, følelsesmæssige og andre dimensioner bestemmer, hvordan vi oplever den anden. Der vil være mangfoldige perspektiver på hvad som helst, afhængig af optik og udsigtspunkt. Der vil til enhver tid være mangfoldige børneperspektiver at vælge mellem, med forskellige konsekvenser og indhold, som er værd at undersøge. Således er der (Halldén, 2003, 2007) en vigtig forskel mellem børneperspektivet, som er voksenverdenens forståelse af børn, og barnets perspektiv: Det, vi som voksne kan mene om børn, er noget andet end børns oplevelser. Det videnskabeligt prægede børneperspektiv kan ses som en teoretisk platform af empirisk baserede fortolkninger af børns virkelighed. Per tradition er det teoretiske fundament en udviklingspsykologisk viden, med det enkelte barn i centrum, som bærer af ressourcer og vanskeligheder. Det indeholder vigtige redskaber til at forstå børns behov. Samtidig er det et udgangspunkt, som kan kritiseres, fordi den går uden om erkendelserne af, hvordan børns liv er indvævet i en større samfundsmæssig kontekst, indsigter, som har stor betydning for, hvordan vi forstår moderne børns livsverden. 14 Psykolog nyt

15 modelfoto: bam/scanpix Kritikken af det traditionelle børneperspektiv støtter sig til solid forskning i samfundsmæssige forholds betydning for børns udvikling og trivsel (se fx Sommer, 1996). Der er således gode grunde til at se interesseret på barndomsforskningens børneperspektiv, som mere handler om, hvad børns samfundsmæssige positioner betyder: Barnperspektiv handlar om vilken plats barn ges i vårt samhälle, vilka generella erfarenheter som det ger barn och på vilket sätt barnen uttrycker dessa erfarenheter... (Halldén, 2003, s. 12). Barndomsforskningens børneperspektiv Barndomsforskningens børneperspektiv (Halldén, 2003, 2007) ser barndommen som konstrueret i tid og sted af forskellige aktører. Det er i modsætning til en mere traditionel, udviklingspsykologisk opfattelse af barndommen som et system af generaliserede udviklingsstadier. En anden vigtig pointe i barndomsforskningens børneperspektiv er, at barnet ses mere som værende end som tilblivende, i udvikling : det traditionelle udviklingspsykologiske perspektiv. Med forståelsen af barnet som værende flyttes interessen til det psykosociale og relationelle, og psykologien indsættes i sammenhængen med relationer og kultur. Fra at optræde som et mere eller mindre passivt objekt for opdragelse og omsorg bliver barnet her aktivt medvirkende i childing practices, i forskellige offentlige og private livsverdener (Alanen, 2001), hvor interessen rettes mod børns intentionalitet, handlerum, magt/magtesløshed ting, som ikke fylder ret meget i traditionel udviklingspsykologi. Familiens historiske livsverdener og børneperspektivet Det herskende videnskabelige syn har stor indflydelse på, hvad vi synes er rigtigt. Men det er den historiske og kulturelle virkelighed, som sætter yderrammerne for normaliteten. Meninger om, hvad der er rigtigt og naturligt for børn, vil altid være bundet til en aktuel social virkelighed en virkelighed, som virker både på både familiers vilkår og tidens idealforestillinger om børn og familier. Vi lever stadig med magtfulde idealforestillinger, opstået i industrialiseringens kølvand. John Gillings (1996) mener, at det var tabet af religiøse idealbilleder og de funktionelle fællesskaber, som skabte grobunden for livskraftige mytiske forestillinger om et perfekt, harmonisk familieliv og skabte de idealiserede arketyper for forældre og børn, som stadig lever i nutidige forestillinger. Det var her, det idealiserede barn opstod som ikonet, hvorpå forestillinger om den idealiserede familie kunne projiceres som et særligt magisk sted. Samme idealisering af familielivet som urkilden for kærlighed og tryghed, befolket af perfekte børn og forældre, er stadig med til at forme forestillinger om børns bedste og værdierne i børneperspektiver. Men børnelivet har ændret sig radikalt de senere årtier og passer dårligt sammen med disse historisk forankrede og stadig indflydelsesrige idealbilleder. En vigtig ændring var offentliggørelsen af familielivet, som blandt andet betyder, at børn størstedelen af den vågne tid befinder sig i daginstitution/skole/sfo, i et offentligt miljø. Det er helt andre livsbetingelser for børn end i industrialiseringens kernefamilie. Nutidens børn opholder sig i forskellige livsverdener, med vidt forskellige forventninger, roller og samspilsbetingelser. Det er en livsform, som kræver og fremmer evnen til konstant at skifte mellem forskellige verdeners interaktions logikker (Dencik, 2006). Et realistisk børneperspektiv må kunne rumme de modsætninger og krav, et moderne børneliv indeholder. Børneperspektivet må kunne svare på, hvordan forskellige livsverdener kan rummes i et enkelt børneliv, og involvere de forskellige arenaer, børn færdes i. Det er fx ikke sikkert, at det er meningsfuldt at fastholde billedet af familien som det ubestridt vigtigste sted for børns socialisering, nu hvor stort set alle skandinaviske børn fra 1½-årsalderen får omsorgsog opdragelseserfaringer fra dagpleje eller vuggestue/børnehave (Sommer, 1996). Synet på barnet som den blanke tavle, der systematisk fyldes med viden og kompetencer fra den voksnes hånd, modsiges af moderne småbørnsforskning. Den viser, at udvikling af kompetencer en interaktiv proces, med barnet som aktiv deltager. Derfor må også børneperspektivet forbindes med børns verden, børns oplevelser, for at det kan bruges til noget. Børneperspektivet må bygges på en empirisk grund af viden om børns egen verden. Med Dion Sommers formulering: at tilnærme sig barnets indre verden igennem empiriske studier, så risikoen for voksnes projektioner på barnet bliver mindre ustyrlig. (2003) Børns perspektiv: Barndomsforskning Velkendte temaer kan se meget anderledes ud, når de ses med børns øjne. Hvis vi ønsker et børneperspektiv, som stemmer med børns virkelighed, er der nogle grundlæggende forestillinger, som skal udfordres. Det kan fx være vigtigt at se på det specifikke i forskelli- Psykolog nyt

16 ge childing practices i stedet for, som så ofte sker, at generalisere ud fra børns behov. I virkeligheden har børn meget forskellige behov alt efter forskellige former for livspraksis. Dette påpeger eksempelvis Alanen (2001) i en undersøgelse af nogle finske børns livspraksis. Her fortalte børnene om meget forskellige børneliv, med fire forskellige, brede omdrejningspunkter. Børnene var jævnaldrende, levede i samme by og havde stort set de samme levebetingelser. Men de levede meget forskellige liv, med meget forskellige rammer for bevægelighed og udfoldelse og meget forskellige behov og ønsker. Kort fortalt var der tydelig forskel mellem familiebørn, venskabsbørn, skolebørn og personliginteresse børn, og lige så store variationer i, hvordan de værdsatte og brugte de forskellige livsverdener. Børneperspektiver er afsæt for voksnes praksis i relation til børn og indeholder underforståede antagelser om voksne som autoritetsfigurer. Det er forståeligt, at vi som voksne ser os selv som de vigtige omdrejningspunkter i børns liv og er optaget af, hvordan vi kan tilgodese børns behov. Men det betyder ikke, at voksne altid er lige så interessante for børn. Undersøgelser af, hvordan børn ser deres positionering i forhold til voksne, tegner et komplekst billede. Der er forskellige positioner i forskellige livsverdener uden ret meget indbyrdes sammenhæng. Mayall (2001) spurgte en flok ni-tiårige i London om deres hverdag, i familien og i skolen. Børnene fortalte om ansvarsfulde opgaver i familien, om deres ansvar for at støtte og hjælpe forældre, agere som forhandlere mellem skole og hjem og håndtere forældres skiftende sindsstemninger. Samtidig beskrev de en hverdag præget af begrænsninger i handlerum og konstant kontrol og overvågning. Der viste sig en dyb modsætning mellem børnenes faktiske kompetencer i familien og det handlerum, de får tildelt. Børns forskellige positionering i forskellige livsverdener er paradokser i børnelivet, som det er nødvendigt at tage højde for i børneperspektivet. Det er heller ikke givet, at børns verden roterer omkring de voksne. I virkeligheden bruger børn mest energi og tid på at bygge relationer med andre børn. Ifølge Corsaro (1997) er Peer relationships den krumtap som børns hverdag bevæger sig om. At finde positioner i gruppen, at opbygge netværk og hierarkier er det, der gør legen meningsfuld. Voksnes pædagogiske aktiviteter er i virkeligheden ofte som noget, børn forsøger at undgå igennem sindrige strategier, som det har krævet et mindre forskningsprojekt at afdække (Skånfors et al., 2009). Denne måde at se barndommen ud fra begreber som fx positionering i forskellige livsverdener, intentionalitet og selvbestemmelse fører børneperspektivet nærmere det virkelige liv. Og så bliver det samtidig noget, der har bedre chancer til at fungere i praksis, fordi det er tæt på børns virkelighed. Skal børneperspektivet have mening, kommer det ikke uden om at erkende børn som aktive aktører i egen livspraksis. Tiltag, som ikke giver mening for børn, har små udsigter til succes, uanset hvor teoretisk velbegrundet de er. Det er ikke kun klogt, men også praktisk at give plads til børns egne perspektiver. Her ligger en spændende udfordring til psykologisk praksis: At opdyrke metoder til at inddrage børns perspektiv i børneperspektivet. Ingrid Busck, psykolog ved PPR i Greve litteratur Alanen, Leena. Childhood as a generational condition; childrens daily lives in a central Finland town, i: Alanen, Leena, Mayall, Berry (2001). Conceptualizing child-adult relations. Corsaro (1997). Sociolology of Childhood. Dencik, Lars (2006). Mennesket i postmoderniseringen, Billesø & Baltzer. Gillins, John R. (1996). A World of their own making, Basic Books. Graumann (2002). Perspective and perspectivation in discourse, Werner Kallmeyer Halldén, Gunilla (2003). Barnperspektiv som ideologiskt eller metodologiskt begrepp. I Pedagogisk Forskning i Sverige, 2003, årg. 8, nr. 1-2, s Halldén, Gunilla. Omsorgsbegreppet och bilder av barnet. I Halldén, Gunilla, red. (2007). Den moderna barndomen och barns vardagsliv, Carlsson Bokförlag. Mayall, Berry (2001). Understanding childhoods in London, i Alanen og Mayall. Sommer, Dion (2003). Børnesyn i udviklingspsykologien Er et børneperspektiv muligt? I Pedagogisk Forskning i Sverige, 2003, årg. 8, nr. 1-2, s Skånfors, Lovisa. Löfdahl, Annica. Hägglund, Solveig. Hidden places and spaces in the preschool: strategies is preschool children s peer cultures, Journal af Early Childhood Research, 2009:7: 94. Sommer, Dion (1996). Barndomspsykologi, Hans Reitzels Forlag. Undervisningsministeriet (2004). Børneperspektivet en udfordring for tidlig indsats. 16 Psykolog nyt

17 I kort form Året begyndt med rekordlav ledighed Den samlede danske psykologbestand gik ind i 2009 med den højeste beskæftigelse nogen siden og dermed samtidig den laveste ledighed. Ledighedsprocenten er nu nede på 2,0 %, den laveste målte i foreningens historie. Dette tal betegner et markant fald i forhold til årsskiftet sidste år og forrige år. Her havde vi ledighed på 3,9 % og 6,1 %. Ledigheden er således nu kun en tredjedel af, hvad den var ved indgangen til Det største fald i ledigheden er blandt de nyuddannede, men dette skyldes naturligvis den meget lave ledighed Konkurrencestyrelsen har i en afgørelse 4. marts 2009 afvist en klage over Dansk Psykolog Forenings administration af medlemsoplysninger på hjemmesiderne og dk. Et medlem af foreningen havde over for Konkurrencestyrelsen fremført, at der i psykologernes profiler på hjemmesiderne mangler oplysninger om psykologernes erfaring fra før 1994 samt om uddannelser og erfaringer fra udlandet. Dette mente klager er misvisende og begrænser flere psykologers konkurrenceevne. Konkurrencestyrelsen har efter en ind- Brug af modelfotos Incest, skilsmisse, selvmord, anoreksi, angst, overgreb, misbrug Man kan ikke løbe fra, at en del af temaerne i Psykolog Nyt hører til i den følsomme afdeling der hvor jo også fagets udøvere befinder sig. Når sådanne temaer illustreres (og også langt mere uskyldige!), sker det ved! blandt de ældre kandidater. Ledigheden for de nyudannede er nu helt nede på 10,1 %. For kandidater fra 1 til 4 år efter kandidateksamen ligger ledigheden på 2,1 %, medens ældre kandidater ligger på mellem 0,9 % og 1,3 %. Psykologerne har tidligere været præget af en særlig høj ledighed i København og Århus, men også her ser det betydelig bedre ud nu. Ledigheden i København med 2,3 % og Århus med 2,5 % gør, at chancerne for, at nyuddannede kandidater kan få arbejde tæt ved deres bopæl, er øget væsentligt, men det gør det samtidig sværere at få Intet problem med konkurrencen ledende undersøgelse afvist at gå ind i sagen, da styrelsen finder, at Dansk Psykolog Forening administrerer offentliggørelsen af medlemsoplysningerne på hjemmesiderne ensartet over for alle medlemmer og ud fra objektive kriterier. Hjemmesiden giver både mulighed for, at den pågældende psykolog selv kan indtaste oplysninger og linke til egen hjemmeside. Herudover har den enkelte psykolog flere muligheder for at profilere sine egne kompetencer og erfaring ud over de nævnte hjemmesider, som styrelsen skriver i sit svar til klageren. nl brug af modelfotos. Begrebet dækker billeder, som anvendes uden for den sammenhæng, de er taget i. Hvor der angives Modelfoto, skal billedet understøtte artiklens problematik, men uden forbindelse til identiteten på den afbildede person. Red. besat stillinger i udkantsområderne. Der ligger således en stor udfordring for arbejdsgiverne i at gøre deres stillinger attraktive for at kunne rekruttere. Og udsigterne for resten af 2009? Der er signaler i forskellige retninger. Finanskrisen kan påvirke det private og liberale arbejdsmarked for psykologer negativt, til gengæld vil der nok fortsat være en vækst i antal offentlige stillinger. Det er derfor foreningens opfattelse, at ledigheden i 2009 vil stabilisere sig på mellem 1,5 og 2,0 %. nik Væk fra papiret Nyt fra bladverdenen: Fra 1. januar 2009 er tidsskriftet Nordic Psychology gået online og udgives nu udelukkende som elektronisk tidsskrift. Eksisterende abonnenter får elektronisk adgang tid udgivelser tilbage til 2006, og nye udgivelser varsles pr. e- mail. Tidsskriftet er udkommet siden 1949, oprindelig som officielt fællesorgan for den danske, finske, norske og svenske psykologforening. Navnet var indtil ud gangen af 2005 Nordisk Psykologi, herefter overgik tidsskriftet til at være engelsksproget og fik det nuværende navn. Abonnementer ekspederes gennem Dansk psykologisk Forlag. jc Psykolog nyt

18 Rehabilitering efter hjerneskade Personlighedstest kan være et egnet led i visitation af senhjerneskadede voksne til korterevarende rehabiliteringsforløb. Artiklen beskriver, hvordan patient og behandlingstype kan forsøges matchet i forhold til rammer, format, strategi og længde. Personlighedstest Af Jesper Rosenqvist På Vejlefjord Neurocenter har vi gennem en længere periode opbygget erfaring med korterevarende neurorehabilitering (2-5 uger) til voksne senhjerneskadede. Forløbene, som er blevet tilbudt patienter med diagnosticeret, ikkeprogredi erende hjerneskade, er baseret på neuropsykologisk udredning af skadesfølger og en efterfølgende tværfaglig rehabiliteringsindsats, som over en kort intensiv periode fokuserer på at tilvejebringe indsigt, erkendelse og relevant kompensa tion. Vores patienter er i denne forbindelse søgt matchet i forhold til følgende givne behandlingsmæssige rammer: Korttidsbehandling (max. 5 uger). Gruppebaseret behandling. Ansvar for egen udvikling/behandling. Kognitivt terapeutisk behandling. Tværfaglighed. En dagligdag baseret på skiftende grupperinger i skiftende rammer. For at sikre det optimale match mellem patient og behandlingsprogram har vi benyttet et bredt undersøgelsesprogram. Dette ud fra antagelser om, at patienten forstås bedst via en vifte af informationsindsamlende metoder: interview, test og observationer. (Meyer et al., 2001). Som også anført af Harkness og Lilienfield (1997) samt Kurtz & Putnam (2006) kan det indvendes, at man udelader væsentlig information ved ikke at medinddrage vurderinger af individuelle forskelle på personlighedsniveauet i den indledende visitation. På et længerevarende rehabiliteringsforløb kan målene på trods af komplicerende personlighedsmæssige facetter oftest nås ved at justere behandlingsplanen. Anderledes stiller det sig, når der fx blot er fem uger til rådighed. I sådan en situation er det centralt for rehabiliteringsforløbet, at patientens skadesmæssige og personlighedsmæssige forudsætninger matcher det planlagte rehabiliteringsprogram. På den baggrund har vi siden 2005 medinddraget personlighedsundersøgelse i visiteringen på makroplanet (dvs. vedrørende eksempelvis behandlingsrammer og strategier). Patientens personlighed Personlighedspsykologien har en mangeårig status som centralt forskningsområde. Alligevel har der ikke kunnet opnås konsensus om definition, kausalitet, stabilitet over tid endsige forklaringsværdi og forudsigelighed i forhold til adfærd. Da det falder uden for rammerne her at gå dybere ind i de standende diskussioner, vil jeg nøjes med at anvende følgende arbejdsdefinition: Personlighed kan forstås som følelsesmæssige og motivationelle responsmønstre, som udvikles hen over livet, som i høj grad er formet af tidlige livserfaringer, som er modificérbare af adfærds- og undervisningsmæssig påvirkning, men ikke lette at ændre, og i høj grad påvirkede af (og påvirker) kognitive processer. (...) Den følelsesmæssige og motivationelle respons er i høj grad påvirkelig af miljømæssige konsekvenser såvel som af organismens biologiske status. (Prigatano, 1992). Denne definition forekommer tilstrækkelig bred i forhold til personlighed. Ændring af følelsesliv efter hjerneskade Personlighedsfaktorer, herunder måling/testning af disse, udgør en særlig udfordring i forhold til hjerneskadede. Mens der inden for området er lang tradition for at fokusere på 18 Psykolog nyt

19 illustrationer: lisbeth e. christensen

20 kognitive funktioner efter hjerneskade, er der kun i beskedent omfang blevet indhøstet data om brug af personlighedstest (Prigatano, 1999). Forholdet er formentlig rodfæstet i de vanskeligheder, der ligger i at kunne skelne mellem direkte personlighedsforandringer (som følge af beskadigelse af hjernevæv og de neuronale baner, der varetager kontrol og effektuering af følelsesmæssig respons) og mere indirekte forandringer i form af fx irritabilitet eller apati associeret med en ændret kompetence, når man skal håndtere kognitive udfordringer i hverdagen (Prigatano, 1992). Det er evident, at skader i hjernen kan føre til endog dramatiske personlighedsforandringer, og i disse mere oplagte tilfælde lades pårørende og professionelle sjældent i tvivl (Malec et al., 2004). Ved mere diskrete følelsesmæssige og motivationelle forandringer, stiller problemet sig imidlertid betydeligt mere uklart. I daglig klinisk praksis må man derfor bestandigt stille sig det spørgsmål, om der er tale om en organisk betinget eller en reaktiv forandring og samtidig gøre sig overvejelser om, hvorvidt der reelt er tale om forandringer. Mange forskere har interesseret sig for feltet. Van Reekum (2000) gennemgår 43 studier, som beskriver sammenfald mellem traumatisk hjerneskade og psykiatriske forstyrrelser. Selv om der her præsenteres en række studier med fokus på overrepræsentation af eksempelvis svær depression i kølvandet på hjerneskade, er der i litteraturen ikke enighed om, hvordan man skal forklare de psykiske problemer opståen. På den ene side foreligger studier, som finder sammenhæng mellem skadesplacering (venstre hemisfære, venstre frontale dele) og efterfølgende tilfælde af svær depression (Starkstein et al., 1987; Robinson et al., 1983). På den anden side findes studier, som finder et fluktuerende mønster i depressionstilfælde målt over tid som indikation for, at miljøfaktorer er betydende (Godfrey et al., 1993), og Federoff et al. (1992) finder en signifikant overrepræsenta tion af præmorbide psykiske forstyrrelser hos de hjerneskadede patienter, som udvikler depression, i forhold til dem, der ikke gør det. En del af problematikken har formentlig sin rod i vanskeligheder med at måle personligheden og forandringer af denne. Ovenstående studier hviler således ikke på en egentlig personlighedsundersøgelse, og der har kun i beskedent omfang været udvikling af personlighedstest, som er velegnet designmæssigt. Hvor der overhovedet er anvendt personlighedstest, er der tidligere typisk blevet anvendt diagnosticerende spørgeskematest (MBHI) eller mere brede projektive personlighedstest (Rorschach), som begge har været tidskrævende og problematiske at kvantificere (Prigatano 1997). For at komme bredt rundt om mulighederne synes der med Prigatano (1999) at tegne sig tre mulige scenarier: 1. Personlighedsforandringer opstået på baggrund af forstyrrelser på organisk niveau i de hjernemæssige strukturer, som varetager følelsesmæssige og motivationelle funktioner. 2. Følelsesmæssige og motivationelle reaktioner på ikke at kunne håndtere omgivelsernes krav. 3. Præmorbide personlighedstræk, som bliver modificeret i lyset af de to ovennævnte faktorer. Personlighedsforandring efter hjerneskade I et studie undersøger Kurtz et al. (1998), i hvilket omfang emotionalitet og social kontakt/aktivitet påvirkes hos 26 patienter med senhjerneskade. Målingen af den skadedes personlighedstræk foregår her via den brede ikke-diagnosticerende personlighedstest NEO-PI-R med 33 ikke-hjerneskadede som kontrolgruppe. For at undersøge en mulig sammenhæng mellem skadesgrad (udtrykt via initial Glasgow Coma Scale-score, varighed af PTA-fase og længden af hospitaliseringen) og personlighedsforandring bliver eventuel signifikant sammenhæng undersøgt. Studiet finder mod forventning kun en ganske beskeden og ikke-signifikant ændring, hvad angår neuroticisme, men derimod et signifikant fald ved ekstroversion. Samlet placerer alle scores sig imidlertid inden for normalområdet, og der bliver på ingen måde fundet sammenhæng mellem skadesgrad og personlighedsændringer. Det konkluderes på denne baggrund, at resultaterne maner til forsigtighed i formodningen om, at personlighedsforandringer er årsagen til efterfølgende ændret adfærd hos patienter med traumatisk hjerneskade. Konklusionen har vundet støtte via et studie fra Rush et al. (2006) endda i endnu mere udpræget grad idet der i dette studie slet ikke findes holdepunkter for personlighedsforandringer hos hjerneskadede, hverken hos en gruppe af 106 personer med moderat til svær hjerneskade eller 87 med let hjerneskade. Ud fra den indledende personlighedsdefinition, hvor følelsesmæssige og motivationelle responser i høj grad anses 20 Psykolog nyt

21 for påvirkelige af miljømæssige konsekvenser, kan man med god ret overveje, om eventuelle personlighedsforandringer kunne have rod i en respons på en ændret evne (som følge af ændret kognitivt og fysisk funktionsniveau) til at håndtere hverdagskrav eller slet og ret som en reaktion på at være blevet udsat for en traumatisk begivenhed. Lanoo et al. (1997) personlighedsundersøger med NEO- FFI (kort udgave af NEO-PI-R med 60 items) to grupper af personer, som er udsat for alvorlige skader, 1. gruppe bestående af 68 personer med hovedtraume, 2. gruppe bestående af 28 patienter udsat for skader rettet mod andre dele af kroppen end hovedet. Der findes signifikante ændringer i personlighedsprofilen 6 måneder efter skaden på områderne neuroticisme (forhøjet), ekstroversion (forsænket) og conscientiousness (forsænket). Det er imidlertid slående, at de signifikante forandringer går igen ved kontrolgruppen som støtte til fortolkningen af, at forandringerne bør anskues som reaktive og som et produkt af patienternes forsøg på at cope med deres handicap uafhængigt af om skaderne berører hjernen eller andre dele af kroppen. Måleredskaber og metodologiske problemer Der findes metodologiske problemer ved studierne. Personlighedsforandringer måles således ved at præmorbide personlighedstræk angives retrospektivt med de fejlkilder, dette indebærer i form af fx svigtende hukommelse eller manglende indsigt. Ved måleredskaberne er der i forhold til hjerneskadede velkendte indvendinger imod brug af personlighedstest baseret på spørgeskemaer (Tate, 2003). Flere af de personlighedsmålende items i en række test er således følsomme i forhold til oplevede vanskeligheder induceret af hjerneskaderelaterede kognitive funktionsnedsættelser. Spørgsmålet er imidlertid, om dette forhold medfører konsistente fejlmålinger eller blot mere marginale nuancer. Skåret ind til benet handler validitetsproblematikken her om, hvorvidt testen måler vanskeligheder opstået som følge af et ændret kognitivt og fysisk funktionsniveau, eller om der tegner sig et billede af personlighedsprofilen (Malec, 2004). I den praktiske administration af fx NEO-PI-R kommer problemet ofte til udtryk ved, at probanden under udfyldning af de 240 items tvivlrådigt stiller spørgsmål til, om udsagnene skal besvares i overensstemmelse med aktuelle refleksioner eller i overensstemmelse med, hvad han ville have svaret forud for hjerneskaden. Erfaringen fra Vejlefjord har vist, at hvis probanden samtidigt bedes markere, hvordan han ville have forholdt sig til udsagnene forud for hjerneskaden, resulterer dette i divergerende afkrydsninger i størrelsesordenen seks-ti tilfælde. Falder alle disse inden for den samme personlighedsfacet, vil der tegne sig et markant anderledes billede. Fordeler de sig derimod mere bredt, kan der omvendt være tale om mere diskrete justeringer. Trods metodologiske problemer nuancerer de skitserede studier billedet af forholdet mellem hjerneskade og personlighedsforandring. Der vil være patienter, som på organisk grundlag pådrager sig markante personlighedsforandringer, men omfanget heraf synes på baggrund af ovenstående at være betydeligt mindre omfattende, hvad angår antallet og sværheden af personlighedsforandringer. De kliniske udfordringer består alt andet lige fortsat ved vurdering af personligheden efter hjerneskade. Prigatano (1999) foreskriver en bred fremgangsmåde inkluderende anamneseoptagelse, kognitiv testning, interview med den hjerneskadede såvel som med nære pårørende. Hertil anbefales personlighedstest, om end Prigatano på dette tidspunkt med henvisning til fx MMPI påpeger manglende egnede redskaber. Med fremkomsten af NEO-PI-R synes man nu i klinikken at råde over et forbedret måleredskab, hvor personlighedsprofilen kan anvendes på to planer et mikroplan med fokus på relevante faktorer i terapien/behandlingerne (dybden af behandlingsmålet, patientens copings- Psykolog nyt

22 til, modstand (reactans), og et makroplan, som forholder sig til behandlingsrammerne, behandlingsformatet, strategier og teknikker samt længden af behandlingen (Sanderson & Clarkin, 1994). I nærværende artikel er det primært makroplanet, interessen samler sig om. Matchning af patient og behandling på baggrund af NEO-PI-R NEO-PI-R (Costa McCrae, 2004) er en flerdimensionel personlighedstest af spørgeskematypen, som via 240 items beskriver personligheden. Probanden skal ved hvert spørgsmål angive grader af enighed. Besvarelserne opgøres i følgende fem brede dimensioner, som atter deles op i samlet 30 facetter: 1. (N) Neuroticisme. 2. (E) Ekstraversion. 3. (O) Åbenhed. 4. (A) Venlighed. 5. (C) Samvittighedsfuldhed. For yderligere oplysninger om administration, standardisering, normer, opgørelse og fortolkning af testresultaterne henvises til følgende artikler (Schiøtz, 2004; Skovdahl og Mortensen, 2004; Widiger, 1997). Ved undersøgelse af hjerneskadede er der først en række specifikke forhold at tage højde for. Hjerneskadede personer ramt af afasi vil i visse tilfælde have uoverstigelige problemer med at udfylde testen i lighed med personer med et forsænket sprogligt abstraktionsniveau. Flere af de stillede udsagn er således komplicerede at forholde sig til, i kraft af at de indeholder dobbelte negationer. Hertil kommer, at de 240 spørgsmål (som ideelt set kan besvares på minutter) kan udgøre en urimelig byrde for personer med hjerneskadetræthed, og selv hvor der indlægges hyppige pauser, må man i enkelte situationer opgive at gennemføre testen. Endelig vil der for patienter med nedsat erkendelse kunne optræde fejlmålinger. Sammenlignende undersøgelser har fundet, at skadede har tendens til at angive forandringer i mindre omfang end deres nære pårørende. Imidlertid optræder de skadede generelt ikke uden indsigt i forandringerne blot i mindre omfang (Lanoo et al., 1997). Når dette er anført, kan der ved visitation på baggrund af den udarbejdede testprofil navigeres efter følgende retningslinjer: På testens første domæneniveau neuroticisme (N) vil der ideelt blive søgt efter en score inden for normalområdet, som et udtryk for en grundlæggende rolig og følelsesmæssigt ubebyrdet personlighed. Det betyder ikke, at personen ikke kan være følelsesmæssigt oprørt over den vanskelige situation, han befinder sig i efter at have pådraget sig en hjerneskade, men denne reaktion kan i kombination med moderat score på N betragtes som et mere isoleret fænomen i forhold til en afgrænset problemstilling (Miller, 1991). Dette åbner op for, at patienten kan profitere på råd og vejledning, hvad der udgør et bærende element i den korterevarende rehabilitering. En markant forhøjet N-score beskriver derimod en grad af kval og lidelse, der må betragtes som et produkt af mere konstitutionelt grundlæggende konfliktstof. Dette kalder på længerevarende terapi/ behandling, som kan tvinge fokus væk fra de hjerneskaderelaterede problemstillinger. I det korterevarende genoptræningsophold er dette kontraindiceret. Ved E-domænet (ekstroversion) er der tale om et domæne, hvor der fokuseres på et menneskes tendens til enten at være udadvendt eller indadvendt. Med høj score er der tale om egenskaber i forhold til at begå sig i sociale sammenhænge, herunder med udbytte af behandling i grupper, hvor deltagernes udbytte er afhængigt af deres tilskyndelse til at komme på banen (Anderson, 1998). Patienter med lavt E vil i højere grad have udbytte af individuelle strukturerede forløb, hvor færdighedstræning er i højsædet, og vil formentlig have lavt udbytte af behandlingsforløb, hvor ansvaret for fremdriften i behandlingen i højere grad påhviler patienten (Miller, 1991). Ved det aktuelle korterevarende rehabiliteringsforløb hidrører en del af behandlingsudbyttet fra samspillet med andre genoptræningsdeltagere ikke mindst fordi der er tale om et internatophold baseret på uformel erfaringsudveksling med andre træningsdeltagere uden for den mere strukturerede træningstid. Der stilles derfor krav til aktiv social medvirken og evne til at indgå i sociale relationer, hvilket hos særligt introverte personer vil være ganske beskedent udviklet. Personlighedsdomænet O (åbenhed) informerer om, i hvilket omfang personen er fleksibel over for nye input. Det har således betydning for, i hvilket omfang patienten er åben over for virkemidlerne i en behandlingssituation, dvs. om personen i en terapi kan fantasere og forstå symboler eller købe behandlingens forsøg på at finde nye løsninger på kendte situationer. En intellektuel nysgerrighed er i høj grad relevant i forhold til hjerneskaderehabilitering, hvor indsigt og kompensation vil blive fremmet af en let vakt evne til at anlægge nye perspektiver. Det kan ikke forlods 22 Psykolog nyt

23 siges, at en meget åben eller omvendt meget lukket person ikke vil kunne lukrere på det aktuelle behandlingstilbud. Høj score på O, som til en vis grad korrelerer med god begavelse (Costa & McCrae, 2004) vil hjælpe ny indsigt på vej. Imidlertid er det korterevarende hjerneskaderehabiliteringsforløb baseret på rådgivning og er forholdsvis struktureret i hele sin opbygning, hvad der formentlig vil imødekomme patienter, som scorer lavt på O. Dette er i overensstemmelse med fund, som peger på, at lavt O responderer vel på psykoedukation og adfærdsprægede interventioner (Miller, 1991). Personlighedsdomænet A (venlighed) er centralt for forholdet mellem personen og andre mennesker, herunder tilknyttede behandlere. Den behandlingsmæssige alliance er på spil, og hvor den relativt let lader sig etablere hos personer med højt A (Miller, 1991), kan der tegne sig anderledes vanskeligheder med at etablere den nødvendige tillid over for behandlere i tilfælde med lav score på A. Personen vil her have tendens til at søge sine egne løsninger på vanskeligheder og som følge heraf have svært ved at modtage råd fra andre mennesker (Anderson, 1998). Om end han udtrykker bekymring for, om patienter med lav score på A vil afslutte behandlingsforløb hurtigt og med utilfredsstillende resultat, finder Miller (1991) det vanskeligt at forudsigelse udbytte af terapi ved A-domænet isoleret set. I relation til den korterevarende rehabilitering kan der på denne konto dog rejses bekymring for, om der vil blive brugt kostbar tid på at opbygge en bærbar terapeutisk alliance især i betragtning af at der i det tværfaglige miljø er tale om en række af relationer. Selv om man ved en svært forhøjet score ved A står over for risikoen for, at patienten kan tabe sig selv og i sin iver efter at stille behandlere tilpas og lade sig Pensionskassen on tour Nu kan du og dine kolleger få besøg af en pensionsrådgiver, som kan fortælle jer om pension og om, hvad vi kan tilbyde i pensionskassen. Pensionsrådgivning ud af huset Nu flytter vi vores rådgivning ud til dig og dine kolleger. Hvis I ønsker det, kommer vi ud på jeres arbejdsplads og underholder om pension både i grupper og individuelt. Vi skræddersyr den løsning, som passer bedst til jeres behov og jeres kalendere. Typisk starter vi med et fællesmøde, hvor vi gennemgår pensionsordningen og sammenholder med efterløn, folkepension, ATP og andre pensionsordninger. Herefter tilbyder vi individuel rådgivning, hvor I kan spørge om alt fra A til Å. Send en mail til hvis I vil vide mere. Venlige hilsner Pensionskassen Lyngbyvej 20. DK-2100 København Ø. telefon Psykolog nyt

24 forføre, vil den største betænkelighed derfor ved det aktuelle behandlingstilbud knytte sig an til det lave A. Det sidste personlighedsdomæne C (samvittighedsfuldhed) udgøres af evnen til at planlægge, organisere og udføre opgaver, hvor det høje C repræsenterer en målrettet, viljestærk og beslutsom evne til at forfølge satte mål. Det synes evident, at dette er væsentlige elementer i ikke blot at opnå succes på arbejdsmarkedet, men også få udbytte af terapi/behandling. Omvendt stiller det sig for personer med en lav score på C. Disse personer kan være lige så opsatte som alle andre på at blive befriet for problemer og psykisk smerte, men er mindre tilskyndet til selvstændigt at foretage sig de krævede opgaver/handlinger, som forandringer forudsætter (Miller 1991). Teoretisk set foreskriver behandlingsarbejde med patienter med lavt C en høj grad af strukturering og træning på adfærdsniveau (Anderson 1998). Vores erfaringer fra Vejlefjord, hvor behandlingsarbejdet har været præget af kognitiv-adfærdsterapeutiske teknikker med små konkrete opgaver fra session til session, har imidlertid vist, at det for personer lavt placeret på C er problematisk at mobilisere samarbejde selv på dette helt basale plan. I forhold til det korterevarende behandlingsforløb, hvor eksponering og afprøvning udgør et væsentligt element i bestræbelserne på at bane vejen for øget indsigt i skade og skadesfølger samt kompensation, sætter det lave C således grænser for, hvad der kan opnås. Miller (1991) deler denne pessimisme, når han beskriver det lave C som grænse for, hvad der kan udrettes terapeutisk. Praktiske problemer med brug af NEO-PI-R Ved håndtering af testprofilen peger to af de tidligere refererede undersøgelser på, at man hos hjerneskadede generelt vil finde henholdsvis beskedne eller slet ingen personlighedsmæssige forandringer, mens et tredje studie finder personlighedsmæssige forandringer i form af forhøjet score på N og forsænkede scores på E og C. Ændringerne hvoraf graden ikke er angivet tolkes her som reaktive til en oplevet traumatisk hændelse. I den daglige klinik er det imidlertid ikke forandringen i sig selv, men det øjeblikkelige funktionsniveau, som er interessant, og således graden af et givent personlighedstræk. På domæneniveau er en lav score på fx C således først problematisk i det øjeblik, hvor evnen til at forpligte sig til opgaver skønnes afgørende kompromitteret. I den beskrevne praksis er denne grænse trukket ved den meget høje (Tscore 65 og derover) og den meget lave (T-score 34 og derunder) tilstedeværelse af et personlighedsaspekt. Dette afskærer personlighedstræk, som er påfaldende og ganske sjældent forekommende (7 % i hver ende), og som bør give anledning til overvejelser, uanset om billedet tegnes af et præmorbidt, reaktivt eller organisk betinget træk. Scores omkring en grænse bør altid give anledning til eftertanke. En pragmatisk hjerneskadebrug af NEO-PI-R vil i denne forbindelse derfor tage afsæt i en nærmere analyse af de enkelte facetter. Flere af disse måler på områder, som hyppigt påvirkes af hjerneskade. Eksempelvis facetten Aktivitet er i høj grad følsom ved udtrætning, mens facetten Selskabstrang kan påvirkes negativt af en skadesfremkaldt nedsat kognitiv formåen, hvad angår simultankapacitet. En sammenligning med den neuropsykologiske testprofil samt subjektive klager fra interviewdelen bliver herefter central. Der er således tale om vurdering på flere planer, inden den endelige visitationsafgørelse træffes Som man vil forstå, er der på Vejlefjord ikke tale om at erstatte hidtidige beslutningsparametre, men om at supplere disse med væsentlig personlighedsmæssig information og optimere et match mellem patient og genoptræningsprogram. Patienter, som på dette grundlag ikke er blevet vurderet i rimelig grad at nyde godt af et kort rehabiliteringsprogram, har i stedet fået tilbudt et længerevarende genoptræningsophold. Det er min vurdering, at proceduren i afgørende grad har styrket visitationen. Efterfølgende evaluering af patienter, som ud fra den beskrevne procedure er blevet visiteret til et langt genoptræningsforløb frem for det korte, har i en række tilfælde givet mulighed for at efterprøve beslutningerne ved visitationen. Patienternes beskedne mulighed for at have kunnet gennemført et korterevarende program med rimeligt udbytte er i disse tilfælde blevet bekræftet. Jesper Rosenqvist, cand.psych. 24 Psykolog nyt

25 litteratur Anderson, K.W.: Utility of the Five-Factor Model of Personality in Psychotherapy Aptitude-Treatment interaction Research. Psychotherapy Research 1998, 8(1), Costa, P.T. & McCrae, R.R. NEO-PI-R. Manual Klinisk. Dansk psykologisk Forlag, Fedoroff, J.P., Starkstein, S.E., Forrester, A.W., Geisler, F.H., Jorge, R.E., Arndt, S.A., Robinson, R.G.: Depression in Patients With Acute Traumatic Brain Injury. American Journal Psychiatry, 1992; 149: Godfrey, H.P.D., Partridge, F.M., Knight, R.G.: Course of Insight Disorder and Dysfunction Following Closed Head Injury: A Controlled Cross-sectional Follow-up Study. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 1993, Vol. 15, No. 4, pp Harkness, A.R., Lilienfeld, S.O.: Individual Differences Science for Treatment Planning: Personality Traits: Psychological Assessment, 1997, Vol. 9. No. 4, Kurtz, J.E., Putnam, S.H., Stone, C.: Stability of Normal Personality Traits after Traumatic Brain Injury. Journal of Head Trauma Rehabilitation. 1998; 13(3): Kurtz, J.E., Putnam, S.H.: Patient-Informant agreement on Personality Ratings and Self-Awareness after Head Injury. The Clinical Neuropsychologist. 2006, 20: Lannoo, E., De Deyne, C., Colardyn, F., De Soete, G., Jannes, C.: Personality Change Following Head Injury: Assesment With the Neo Five-Factor Inventory: Journal of Psychosomatic Research, 1997, vol. 43. No. 5, pp Malec, J.F., Brown, A.W., Moessner A.M.: Personality Factors and Injury Severity in Prediction of Early and Late Traumatic Brain Injury Outcomes. Rehabilitation Psychology, 2004, Vol. 49, No. 1, Meyer, G.J., Finn, S.E., Eyde, L.D., Kay, G.G., Moreland, K.L., Dies, R.R., Eisman, E.J., Kubiszyn, T.W., Reed, G.M.: Psychological Testing and Psychological Assessment. A Review of Evidence and Issues. American Psychologist. 2001, vol. 56, No. 2, Miller, T.R. The Psychotherapeutic Utility of the Five-Factor Model of Personality: A Clinician s Experience. Journal of Personality Assessment, 1991, 57(3), Prigatano, G.P.: Personality Disturbances Associated with Traumatic Brain Injury. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 1992, Vol. 60, No. 3, Prigatano, G.P.: Principles of Neuropsychological Rehabilitation, 1999, Oxford University Press. Robinson, R.G., Kubos, K.L.,Starr, L.B., Rao, K., Price, T.R.: Mood Changes in Stroke Patients: Relationship to Lesion Location. Comprehensive Psychiatry, 1983, Vol. 24, No. 6, Rush, B.K., Malec J.F., Brown A.W., Moessner A.M.: Personality and Functional Outcome Following Traumatic Brain Injury. Rehabilitation Psychology, 2006, Vol. 51, No. 3, Sanderson, C., Clarkin, J.F. in Edited by Costa, P.T. and Widiger T.A. Personality Disorders and the Five-Factor Model of Personality. 1994, American Psychological Association, Washington. Schiøtz, H.K. in Costa, P.T. & McCrae, R.R. NEO-PI-R. Manual Klinisk. Dansk psykologisk Forlag, Skovdahl Hansen, H., Mortensen, E.L. in Costa, P. T. & Mc- Crae, R.R. NEO-PI-R. Manual Klinisk. Dansk psykologisk Forlag, Starkstein, S.E., Robinson, R.G., Price, T.R.: Comparison of Cortical and Subcortical Lesions in the production of Poststroke Mood Disorders. Brain, 1987, 110, Tate, R.L.: Impact of pre-injury factors on outcome after severe traumatic injury: Does post-traumatic personality change represent an exacerbation of premorbid traits? Neuropsychological Rehabilitation, 2003, 13(1/2), Van Reekum, R., Cohen, T., Wong, J.: Can Traumatic Brain Injury Cause Psychiatric Disorders? The Journal of Neuropsychiatry and Clinical Neurosciences, 2000; 12: Widiger, T.A. Personality Disorders as Maladaptive Variants of Common Personality Traits: Implications for Treatment. Journal of Contemporary Psychotherapy, 1997, Vol. 27, No. 4. Psykolog nyt

26 Forskellen skal Erhvervspsykologisk konsulentarbejde er især et spørgsmål om erkendelsesteori og etik. Forfatterne går i rette med en tidligere artikel om erhvervspsykologernes fokus. Debatartikel Gitte Haslebo, Jane Palm, Ulla Andersen og Flemming Andersen Psykolog Nyt 3/2009 bragte Hanne Museth og Kitty Denckers debatartikel Erhvervspsykologer og deres fokus, hvor de gør rede for deres arbejdsmetoder. Det er fint, at der i Psykolog Nyt gives plads til forskellige tilgange til erhvervspsykologers arbejde og forskellige holdninger til moral og etik. Vi finder det dog nødvendigt at komme med et andet bud, hvor der tages højde for, hvordan psykologi kan bruges på en nyttig og etisk forsvarlig måde i en organisatorisk sammenhæng. Da forfatterne i artiklen taler på vegne af erhvervspsykologer som faggruppe, føler vi os kaldet til at træde ind i drøftelserne og slå fast, at erhvervspsykologer ikke er en enig faggruppe, men arbejder ud fra mange forskellige erkendelsesteoretiske positioner og forskellige opfattelser af moralfilosofi og etik. Vi vil her gøre rede for vores ganske anderledes opfattelse af, hvad der kendetegner professionelt erhvervspsykologisk konsulentarbejde. Retorikken i artiklen virker på os nedgørende og indholdsløs. Der opstilles modsætninger mellem på den ene side erhvervspsykologer som faggruppe og på den anden side de andre faggrupper, som ifølge forfatterne er mere præget af managementtænkning end psykologi. Der er ingen tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Der opstilles også en modsætning mellem erhvervspsykologer med kant og holdning og de andre erhvervspsykologer, som blot lefler, vil tækkes, driver med strømmen af fæle tendenser og er tilhængere af fancy og trendy teorier, der ikke kan støde nogen, men kunne fremstille teflonpander. Dette sprog skaber efter vores mening nogle uhensigtsmæssige polariseringer, der ikke inviterer til en ligeværdig dialog mellem erhvervspsykologer indbyrdes, mellem erhvervspsykologer og andre faggrupper og mellem erhvervspsykologer og deres kunder. Forfatterne gør sig vældig umage for at positionere sig som kritiske, skarpe, skrappe og som nogle, der har mod nok til at udsætte ledere og medarbejdere i organisationer 26 Psykolog nyt

27 gerne være positiv Smerte, sygemeldinger, afskedigelser For det andet er det en stor udfordring for den professionelle psykolog at kunne være selvrefleksiv og selvkritisk, hvilket vil sige jævnligt at udsætte sine grundlæggende antagelser for et serviceeftersyn og stille sig selv spørgsmålene: Hvilke antagelser lader jeg mig vejlede af i netop denne konsulentopgave og i denne situation? Hvad inviterer disse antagelser mig til at gøre? Hvad vil mine handlinger være med til at skabe for alle de forskellige involverede organisationsmedlemmer? Hvor hensigtsmæssige er disse antagelser for det, vi sammen vil skabe? Den systemiske terapeut Cecchin har skrevet en tankevækkende bog om, hvad han kalder en af de største udfordringer for den systemisk inspirerede terapeut nemlig uærmodelfoto: bam/scanpix for viden, uanset om de kan tåle den eller ej. Det gælder nemlig om at gøre en forskel, skriver de. Vi vil gerne tilføje, at ja, det er en god idé at gøre en forskel, når kunder betaler for ens konsulentbistand, men forskellen skal gerne være positiv. Og positiv er den ikke, hvis der er mange ledere og medarbejdere, der ikke kan tåle konsulenternes metoder og må langtidssygemelde sig, anmelde arbejdsulykker, sige op eller bliver sagt op. Forfatterne argumenterer her for, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. De konstaterer, at deltagerne i deres konsulentarbejde oplever smerte, herunder frustrationer, vrede og aggressioner, men det er ikke os som erhvervspsykologer, der påfører de involverede smerte. Det er selve kravet om forandringer, der gør ondt på nogen. Eller som det hedder et andet sted: I forandringsprocesser vil der altid være ballade og uro. Hertil kan vi efter mere end 20 års erfaring i organisationer sige, at vi på ingen måde kan genkende dette billede. Vores erfaringer ligger milevidt fra dette verdensbillede. Der er ikke én sandhed Hvordan ser vi så på, hvad der kendetegner professionelt erhvervspsykologisk konsulentarbejde? For det første skal psykologen være i stand til at gøre rede for sit eget erkendelsesteoretiske ståsted og for, hvordan dette ståsted skaber en bestemt udkigspost med foretrukne begreber, metoder, værktøjer og måder at kommunikere på. Erkendelsesteori handler om de grundlæggende antagelser om mennesker, forandring, læring og udvikling mv., som vi tager for givet eller har valgt at tage som udgangspunkt for vores arbejde. I Museth og Denckers artikel indgår en masse antagelser, som imidlertid ikke præsenteres som antagelser, men derimod som sandheder! Det gælder fx antagelsen om, at forandring fremprovokerer forsvarsmekanismer, og at det er nyttigt at bruge begrebet forsvarsmekanismer i konsulentarbejde i organisationer. Det gælder antagelsen om, at det skal gøre ondt, før indsigt skabes, og at det er vigtigt at spotte tabubelagte områder og få dem frem i lyset. Disse er alle antagelser om læring og udvikling, som vi bestemt ikke abonnerer på. Det ville være interessant, hvis der var gjort rede for, hvorfor disse antagelser var valgt frem for andre. Men det sker ikke. Antagelserne præsenteres blot som selvfølgeligheder eller uomtvistelige sandheder. Vores erkendelsesteori er socialkonstruktionismen, hvor udgangspunktet er, at mennesker skaber mening gennem sprog og kommunikation. I en organisation vil der ligesom i andre kontekster være forskellige versioner af virkeligheden i spil. Der er ikke én sandhed, og slet ikke en, som konsulenten har patent på. Vi arbejder med stor inspiration fra systemisk tænkning, anerkendende udforskning og narrativ praksis. Museth og Dencker giver et eksempel på en metode, som de kalder systemisk, hvor de som konsulenter formidler deres subjektive observationer som en objektiv og neutral feedback. Metoden ligger imidlertid set med vores øjne milevidt fra systemisk tænkning. For fx Milanoskolen var det tilbage i 1970 erne en vigtig drivkraft at udvikle begreber og metoder, hvor terapeuten netop ikke arbejdede ud fra en ekspertposition og brugte sin autoritet til at stille diagnoser på klienter. Dette ville de se som ekspertvælde og magtmisbrug, hvor alternativet er at bestræbe sig på at skabe ligeværdige relationer til klienter og kunder, hvor det er deres egne erfaringer og overvejelser, der er i centrum. Psykolog nyt

28 bødighed, vel at mærke uærbødighed over for egne yndlingstanker og yndlingsteorier. Den professionelle skal finde balancen mellem at arbejde ud fra stor respekt for klientens praktiske visdom og stor uærbødighed over for eget verdensbillede. For det tredje skal den professionelle erhvervspsykologiske konsulent være i stand til at indgå formelle og psykologiske kontrakter med rekvirent, kontaktperson og deltagere, der gør det helt klart for parterne, hvad en given konsulentbistand vil indebære for dem. Konsulenten skal også kunne vurdere, hvornår det kan være vigtigt og relevant at genforhandle formelle og psykologiske kontrakter. Afklaring af gensidige forventninger er en ganske krævende sag, blandt andet fordi parterne som udgangspunkt måske ikke bruger samme sprog. Her hviler der et stort ansvar på erhvervspsykologens skuldre. Hvis denne ser det som sin mission at diagnosticere primitive gruppeprocesser (s. 18), at komme med tilbagemeldinger på, hvad konsulenten opfatter som uacceptabel og uhensigtsmæssig adfærd, at aflevere faglige observationer til den enkelte leder eller medarbejder i al offentlighed (s. 19), så har erhvervspsykologen en moralsk forpligtelse til at informere rekvirent og deltagere om, at det er sådan, det vil komme til at foregå. Den professionelle erhvervspsykologiske konsulent skal desuden hjælpe kunden til at foretage kvalificerede valg mellem tilgange og metoder. Det er erhvervspsykologen, der skal være i stand til at vurdere, hvilke metoder der bedst egner sig til at realisere kundens forhåbninger til udbyttet af konsulentbistanden. Hvis erhvervspsykologen ud fra sin erfaring ved, at et sandsynligt udfald vil blive smerte, frustrationer, aggressioner, sygemeldinger, opsigelser og afskedigelser, skal rekvirenten vide, at sådan ser erhvervspsykologen på det, og at disse omkostninger må rekvirenten bære i en højere sags tjeneste, som ud fra Museth og Denckers indlæg er sandheden og nødvendigheden af objektive tilbagemeldinger. Vel at mærke sådan som konsulenten ser det. Her slår Museth og Dencker ind på en farlig vej, hvor målet helliger midlet. En sådan holdning må vi skarpt tage afstand fra, hvad vi i det følgende skal argumentere for. Moralfilosofi og etik For det fjerde skal den professionelle erhvervspsykolog være i stand til at gøre rede for sin egen moralfilosofi og etik. Det er en forenklet forestilling, at nogle konsulenter har holdninger (nemlig forfatterne), mens andre ikke har det. Det interessante spørgsmål er, hvilke holdninger, værdier og moralske forpligtelser konsulentbistanden baseres på. Forfatterne gør i deres artikel rede for, at de ser det som en vigtig forpligtelse at fortælle sandheden, også når deltagerne ikke synes, at det er særligt behageligt. Heroverfor vil vi sige, at det er vigtigt at lade sig vejlede af en relationel etik, hvor konsulenten først og fremmest overvejer, hvordan han kan bidrage til at skabe en bedre social verden for alle de involverede ledere og medarbejdere. Og dernæst, hvordan konsulenten kan bruge sine metoder til at hjælpe parterne til at bevæge sig i retning af en mere ønskværdig fremtid. Hvis forskellige grupperinger i organisationen har forskellige opfattelser heraf, er det konsulentens opgave at kunne skabe situationer, hvor det bliver muligt for parterne at føre en dialog, der bygger bro over forskellige opfattelser og samordner ønsker og forhåbninger. For rekvirenter i organisationer, der måske for første gang skal gøre brug af konsulentbistand, kan det være svært at stille de relevante spørgsmål til tilgange, metoder og sandsynlige virkninger af konsulentbistanden. Vi synes derfor, at det er rigtig godt, at Museth og Dencker har skrevet en artikel om, hvordan de arbejder. Vi vil anbefale dem at vise indlægget til alle fremtidige potentielle kunder, så disse kan få et indblik i, hvad det vil indebære at indgå en aftale med dem. Hvis Museth og Dencker er rigtig modige og gerne vil give eventuelle kunder et grundlag for en kvalificeret stillingtagen, så vedlægger de også nærværende artikel. Gitte Haslebo, Jane Palm, Ulla Andersen og Flemming Andersen, erhvervspsykologer Haslebo & Partnere litteratur Andersen, Fl. (2006): Selvledelse. Selvet på arbejde. Dansk psykologisk Forlag. Andersen, U., Haslebo, G., Nielsen, K.S., Palm, J. og Vestergaard, A. (2003): Erhvervspsykologi i praksis. Metoder til fælles bevægelse. Dansk psykologisk Forlag. Cecchin, G., Lane, G. & Ray, W.A. (1992): Irreverence. A Strategy for Therapists Survival. Karnac Books. Haslebo, G. (2004): Relationer i organisationer en verden til forskel. Dansk psykologisk Forlag. Haslebo, G. & Haslebo, M.L. (2007): Etik i organisationer fra gode hensigter til bedre handlemuligheder. Dansk psykologisk Forlag. 28 Psykolog nyt

29 Den positive forskel Kritikken i Haslebo et al. Forskellen skal gerne være positiv er blevet forelagt for Hanne Museth og Kitty Dencker, fra hvem Psykolog Nyt har modtaget nedenstående kommentar: Erhvervspsykologer og deres fokus (Psykolog Nyt 3/2009) tager udgangspunkt i erhvervspsykologens arbejde i forandringsprocesser. Vi er enige med Gitte Haslebo m.fl. om, at det ville være dejligt, hvis alle forandringsprocesser kunne forløbe i en god atmosfære og slutte med et resultat, hvor alle er glade og tilfredse. Men det går som bekendt ikke altid, som præsten prædiker. Selv har vi arbejdet med forandringsprocesser på arbejdspladser med et kompliceret arbejdsmiljø i godt en snes år, og vi har skrevet om disse ting i bogen Kunsten at skabe forandring. Vi har også været inde på det i et par andre bøger, som vi nævnte i vores artikel. Gitte Haslebo m.fl. skriver, at vi påstår at ligge inde med sandheden, når vi arbejder med de problemfyldte arbejdspladser. Vi ligger naturligvis ikke inde med sandheden. Når vi arbejder derude, forholder vi os til den konkrete situation og virkelighed, som arbejdspladsen befinder sig i. Vores job og funktion er at hjælpe med til at afdække konfliktmønstre og at få folk til at se deres konfliktfyldte verden i øjnene. Vores job er også at hjælpe med til at synliggøre og tydeliggøre interessekonflikter og magtkampe på stedet. Vores opgave handler samtidig om at kommentere adfærd blandt de involverede, der fremmer eller hæmmer en konstruktiv gruppeproces. På mange arbejdspladser kender man til den anerkendende metode, har været på kurser og har taget principperne til sig. Men når det virkelig brænder på eller brænder sammen og vi er blevet tilkaldt har det gentagne gange vist sig, at den anerkendende kultur er blevet konfliktsky. Det er således blevet en del af kulturen ikke at gå ind i konflikterne og dermed ikke få de ubehagelige eller farlige ting frem i lyset. foto: bam/scanpix Ikke den eneste metode Når der stilles krav til en arbejdsplads om, at noget skal forandres, ved vi alle som en hovedregel, at der er nogen, der må afgive magt og indflydelse. Roller og status skal flyttes, for at forandring kan lade sig gøre. Ofte går disse processer ikke stille af sig, og selv om det på overfladen kan se ud, som om der er ro, kan der sagtens være meget uro under overfladen. At synliggøre uhensigtsmæssig adfærd kan være konfliktfyldt. Vi læser Gitte Haslebo m.fl. s artikel på den vis, at de ser på deres konflikter med ét sæt teoretiske briller. Men somme tider må man pudse sine briller, når man står derude i det virkelige liv. På arbejdspladser, hvor samarbejdsmiljøet måske i årevis har været oplevet som betændt, rækker den anerkendende teori ikke som den eneste. Bions teori om velfungerende og primitivt fungerende grupper kan være relevant at inddrage. Her er det, at erhvervspsykologen ikke kun kan være neutral. Erhvervspsykologen må som professionel rollemodel sætte grænser, når nogles adfærd træder ind over andres grænser. I sådanne processer er der brug for mere kant og mere mod, end vi mener den anerkendende metode som hovedregel viser, hvis man vil opnå forandring også efter kursets afslutning. Det er formentlig lige her, vi er uenige med Gitte Haslebo m.fl. Vi indgår tydelige og skriftlige kontrakter med vores kunder. Ofte udleverer vi vores bog Kunsten at skabe forandring. Vores opdragsgivere er således velorienterede om vores arbejdsmetoder, og de har valgt os, netop fordi de har tillid til, at vi kan gøre en positiv forskel. Spørgsmålet er så blot, hvordan vi og Gitte Haslebo definerer ordet positiv i denne sammenhæng. Vi definerer en positiv forskel, når der reelt er sket den ønskede og nødvendige forandring og den er til glæde for arbejdspladsens samlede trivsel og evne til at løse sin opgave. Hanne Museth og Kitty Dencker Psykolog nyt

30 Værdien af Organisatoriske nøgletal Anmeldelse Af Peter Møller Organisatoriske nøgletal er en både velskrevet og velstruktureret bog. Det er imidlertid hverken sprog eller disposition, der er det bedste ved bogen, men den omstændighed, at der er tale om en nødvendig bog. Jeg har gennem de seneste tre år arbejdet med flere end 200 HR-strategier for næsten lige så mange forskellige virksomheder eller divisioner af virksomheder. Erfaringerne fra dette arbejde og fra de forudgående ti år som personalechef i Novo Nordisk har tydeligt demonstreret for mig behovet for at få hårde mål for organisatoriske præstationer. Når man tager behovet i betragtning, er der egentlig tankevækkende, så få gode bøger der er på området. Jeg har selv gennem årene kæmpet mig igennem både Jac Fitzenz, Huslid og Beckers og havde netop modtaget og læst Mercers Magic Numbers, da nogen foreslog mig at skrive en anmeldelse af Organisatoriske Nøgletal. Og lad det være sagt (eller skrevet) med det samme: Den er bedre end de tidligere listede. Per Krogager og Kyösti Schmidt nævner selv, at bogen henvender sig til alle ledere og ejere af mindre og mellemstore virksomheder, hvor betingelserne for at etablere en egentlig HR-funktion ikke er til stede. Jeg er enig i, at den bestemt henvender sig til denne gruppe; men den henvender sig mindst lige så meget til alle HR-professionelle, der ønsker at arbejde systematisk med organisatoriske præstationer. Bogens sprog og et par af de nøgletal, den anbefaler (eksempelvis Performance i markedet ), bringer én på den tanke, at den især henvender sig til linjechefer og HR-professionelle i den private sektor. Men tankegangen og langt de fleste nøgletal er i høj grad relevante for linjechefer og HR-professionelle i den offentlige sektor. De stigende krav om at kunne underbygge sine anbefalinger med data og ikke mindst at kunne estimere og dokumentere finansiel effekt af iværksatte tiltag er lige relevant for HR-professio nelle i den offentlige og private sektor. De 29 nøgletal Bogen indeholder foruden den sædvanlige beskrivelse af, hvad der har fået forfatterne til at bruge så meget tid på at begå en bog, nogle helt centrale og pædagogisk velopbyggede afsnit. Det er befriende, at forfatterne ikke som flere af deres kolleger lover at ændre læserens liv radikalt, blot man dogmatisk følger deres gode råd. At måle organisatoriske præstationer er som at udforske nyt land. De har ikke sandheden, men har som mål at kvalificere diskussionen af: Hvad er organisationens styrker og svagheder? Hvor skal vi sætte ind for at øge effektiviteten mest? Hvad er de økonomiske konsekvenser af en eventuel forbedring set i forhold til gennemsnittet i branchen og set i forhold til de bedste i branchen? Bogen fører læseren grundigt igennem, hvorfor forfatterne har valgt netop disse 29 nøgletal, og hvad mere vigtigt er, hvordan man selv kan beregne og dem. Det gøres i bogens afsnit 4, som er det helt centrale i bogen. De 29 nøgletal er fundet og testet sammen med flere virksomheder, herunder Danske Bank og Århus Sygehuse. De er fordelt i 13 grupper. Der er en interessant blanding af traditionelle HR-nøgletal, herunder sygefravær og medarbejderomsætning, og nøgletal kendt fra forretningsdelen, fx omsætningsudvikling. Dette miks giver et validt billede af organisationens styrker og svagheder. Langt de fleste af nøgletallene baseres på hårde data. Her kan den finansielle konsekvens af forbedringer med rimelig sikkerhed estimeres. Andre og især måden, de måles på er udtryk for nytænkning. Pragmatikken hersker Det vil føre for vidt her at gennemgå alle 29 nøgletal. Derfor gives her et eksempel på forfatternes pragmatiske og alligevel nytænkende fremgangsmåde. Det illustrerer forhåbentlig også, hvad man kan få ud af at læse og især bruge bogen og den tankegang, den er et udtryk for. 30 Psykolog nyt

31 En bog med konkrete bud på, hvordan virksomheder kan måle og vurdere deres organisatoriske per formance ved hjælp af data, som i stor udstrækning allerede er til gængelige i virksomheden. Fælles fokus er et af de nøgletal, som ikke kan baseres på hårde data. At fælles fokus er vigtigt, er ikke banebrydende nyt. Både McKinseys 7S og Dave Ulrichs Organizational Architecture opererer med lignende begreber. Det vanskelige og nyskabende består i at estimere værdien af et fælles fokus. Til at belyse denne stiller Krogager og Schmidt følgende spørgsmål: 1. Var der i det seneste regnskabsår en overordnet strategi/plan, der styrede virksomhedens aktiviteter? 2. Var strategien brudt ned på alle hovedfunktioner? 3. Blev der fulgt løbende og systematisk på strategierne/planerne? 4. Hvad vil du vurdere præstationen (kunne være stigning i salg eller reduktion af omkostninger eller ) kunne forbedres med i procent, hvis strategi-/handleplans- og opfølgningsprocessen blev styrket? Eksemplet illustrerer centrale punkter i bogens tankegang. Først føres man ind i nøgletallets univers. Hvad handler det egentlig om? I dette tilfælde, om der er planer, og i hvilket omfang de nedbrydes og er genstand for løbende systematisk opfølgning. Først da tager man stilling til potentialet ved forbedring. I den efterfølgende bearbejdning af estimaterne ligger en af hovedstyrkerne i forfatternes tankegang. Der er som nævnt tale om estimater i nogle nøgletalsberegninger. Disse estimater kan ofte gøres til genstand for endeløse og ufrugtbare diskussioner. Derfor anbefaler forfatterne, at man konsekvent er konservativ en slags worst case eller måske rettere minimum case. De bruger konsekvent de mindst optimistiske estimater og trækker ofte endda yderligere xx % fra. Herved sikres, at man diskuterer, hvad man i hvert fald vil kunne få ud af en forbedring i stedet for at blive handlingslammet, fordi man ikke kan blive enig om, hvorvidt det er 8 % eller 12,5 %. I afsnit 7, som er bogens næstsidste, gennemføres en hel analyse for en fiktiv virksomhed. Her samles alle brikkerne og samtidig tilbydes læseren nogle elegante måder at præsentere sin analyse på. Også uden benchmark Jeg har diskuteret bogens ideer med flere kursister. Der er generelt meget stor opbakning, men enkelte nævner den fokus, der lægges på benchmarking. Det er rigtigt, at forfatterne lægger op til, at man kan benchmarke med både gennemsnit og de bedste i branchen. Her kommer jeg nu en smule i tvivl. Jeg er ikke helt sikker på, i hvilken udstrækning en valid databank er til stede for alle 29 nøgletals vedkommende eller om den nogensinde kommer. Det gør dog ikke en afgørende forskel. Der er ingen grund til at vente eller til at indkøbe unødigt bekostelige HR-datasystemer, før man går i gang. Tankegang, metode og den elegante måde, data præsenteres på i kapitel 7, vil også uden benchmark kvalificere diskussionen af virksomhedens styrker og svagheder samt til at estimere den finansielle virkning af forbedringer. Benchmark kan blive en styrke, men er ikke en forudsætning for at læse og bruge bogen. Peter Møller bogdata Per Krogager & Kyösti Schmidt: Værdien af Organisatoriske nøgletal. DI s Forlag, sider. 380 kr. (halv pris for medlemmer af DI). Psykolog nyt

32 Særligt sensitive mennesker Et pionerarbejde om mennesker med en høj grad af sensitivitet. Trods enkelte men er er anmelderen glad for bogen om, hvordan man trives, selv om verden føles overvældende. Anmeldelse Af Lise August Den amerikanske forsker og kliniske psykolog Elaine N. Arons første bog om Særligt sensitive mennesker er en international succes, der har inspireret til flere efterfølgende bøger om emnet. Forfatteren introducerer her et nyt syn på sensitivitet og beskriver en række biologisk betingede karakteristika ved et karaktertræk, som berører % af alle mennesker, ligeligt fordelt på køn. De særligt sensitive mennesker udgør ifølge Elaine N. Aron et mindretal, som traditionelt er blevet beskrevet med flertallets ord dvs. at psykologisk forskning ofte har overset sensitiviteten eller rubriceret den som indadvendthed, generthed eller angst og depression. Hendes forskning viser, at nogle særligt sensitive mennesker kan være berørt heraf, medens andre er udadvendte, ikke-generte og uden angst og depression. Det indikerer, at særlig sensitivitet er en selvstændig kategori, der ikke skal forveksles med andre karaktertræk såsom indadvendthed eller med psykiske lidelser. Bogens forord understreger, at det er normalt at have et sensitivt nervesystem, og at det drejer sig om et i grunden neutralt karaktertræk, kendetegnet ved større modtagelighed. Det resterende af bogen kredser om, hvordan man frigør karaktertrækket fra negativt ladede fordomme og i stedet etablerer en mere præcis og nuanceret forståelsesramme, som inkluderer de særligt sensitive menneskers styrker og positive kvaliteter. En selvtest indeholder 23 eksempler på, hvordan de særligt sensitive kan udskille sig. Spændet går over smertefølsomhed, påvirkelighed over for andres stemninger, følsomhed over for koffein, høje lyde, kraftigt lys og andre stimuli. Ligeså karakteristika som et rigt, sammensat indre liv, et ekstra stort behov for at trække sig tilbage, evnen til at blive dybt bevæget af kunst eller musik, at være samvittighedsfuld osv. Kan man svare sandt til mere end 12 spørgsmål eller er enkelte spørgsmål i allerhøjeste grad sande, kan der være tale om særlig sensitivitet. Eksempler på indhold I første kapitel forklares følelsen af at være forkert, udenfor eller mangelfuld, som mange særligt sensitive bærer rundt på, ved at de i kraft af deres medfødte konstitution ofte bliver overstimulerede i situationer, som er tilpas stimulerende for andre. Da samfundet ikke er indrettet efter et behov for færre stimuli (også af positiv karakter), vil de oftere end andre blive rykket ud af den optimale stimulusbalance, og det påvirker selvforståelsen i negativ retning. I andet kapitel suppleres case-historier med referencer til to systemer i hjernen. Dels Behaviour Activation System, adfærdsaktiveringen, som gør os nysgerrige, dristige og impulsive, dels Behaviour Inhibition System, adfærdshæmningen, som er et mere aktivt system blandt særligt sensitive. Adfærdshæmning omdøbes til stands for at tjekke, fordi det ikke nødvendigvis er hæmning, der ligger bag den forsinkede eller tilbageholdte adfærd. Det kan være et resultat af det særligt sensitive menneskes fintmærkende bearbejdelse af sanseinformation. Stands for at tjekke -adfærd kan observeres blandt mange dyrearter, hvor den fremmer artens overlevelse i forskellige situationer. Blandt mennesker kan et aktivt stands for at tjekke -system i en del tilfælde hindre impulsiv, uovervejet adfærd og fremme intelligent og velovervejet forsigtighed. Andre biologiske sammenhænge med karaktertrækket nævnes også, herunder tegn på større aktivitet i højre hjernehalvdel, større modtagelighed i det autonome nervesystem og neurologiske og hormonelle indikatorer på en højere grad af stimulering, fx adrenalin ved kortvarig belastning og kortisol ved langvarig belastning. Så langt så godt, hvad angår den indledende introduktion til karaktertrækket. Oplagte spørgsmål, der ikke besvares i gennemgangen, er, om der findes andre relevante neurobiologiske sammenhænge? Kunne noget tale imod, at det drejer sig om et arveligt karaktertræk og i så fald hvad? Et pionerværk vinder i tro- 32 Psykolog nyt

33 værdighed, når det forholder sig mere grundigt til, hvad det er, vi endnu ikke har klarhed over, og som skal udforskes nøjere. Et andet problem er, at kategorien særligt sensitive mennesker er så inklusivt beskrevet, at det er svært at gennemskue, hvordan man skelner i de tilfælde, der befinder sig i grænselandet. Der er desuden en stor variation inden for kategorien af særligt sensitive og mange måder, hvor mennesker kan forstærke eller svække deres sensitivitet via erfaring eller bevidst valg. Bogens målgruppe er ikke fagfolk, så den læser, der savner uddybninger, må gå videre via referencerne til forskningen på området. Livsstil, behandling og medicinsk normalisering? De følgende kapitler handler om, hvordan man kan tage vare på den særlige sensitivitet inden for sundhed & livsstil, livshistorie & selvforståelse, socialt samvær, arbejdslivet og nære forhold til andre. For kliniske psykologer, der arbejder med særligt sensitive mennesker, er der i disse kapitler rig mulighed for at hente inspiration til behandlings- og selvudviklingsforløb. Kapitlerne indeholder eksempler og øvelser, som gør det mere tydeligt, hvilke udfordringer særligt sensitive mennesker typisk står over for. Ligesom der er fordele ved at være særligt sensitiv, findes der også ulemper. Den finere forarbejdning af sanseinformation er medvirkende til, at de særligt sensitive, som trives bedre end gennemsnittet ved gode kår, også lider mere end gennemsnittet, når de udsættes for dårlige kår. Et kapitel handler om helbredelse af dybere sår og giver vejledning og introduktion til særligt sensitive mennesker, der vil arbejde med livsstilsomlægning eller psykoterapi. Givet den højere grad af påvirkelighed skal særligt sensitive være ekstra opmærksomme på at vælge terapeut og terapiretning. Det er desuden vigtigt, at terapeuten løbende følger med i, om intensiteten og stimuleringen i terapien er passende afstemt. Andetsteds behandles spørgsmålet om medicinering. De særligt sensitive kan ligesom andre profitere af medicinsk behandling, fx af angst, depression og søvnløshed. Men skal selve karaktertrækket medicineres? Ønsker vi et samfund, som anser de særligt sensitive for at være overfølsomme i en grad, så der er behov for en vedvarende medicinsk normalisering. I kapitlet om de særligt sensitive menneskers åndelige og sjælelige liv bliver Frankl citeret. Pointen er, at ligesom vi aldrig på forhånd vil kunne afgøre, hvilket skaktræk der er det optimale, fordi det afhænger af spillet, kan vi heller ikke på forhånd definere meningen løsrevet fra den konkrete situation. I og med de særligt sensitive bliver bekendt med deres karaktertræk, får de mulighed for selv at tage stilling og også vælge forskellige løsninger i løbet af livet. De, som ikke ønsker medicin, finder mange gange livskvalitet og balance ved at skabe et liv, der levner rigelig plads til indre fordybelse, og hvor der er fokus på spirituel og psykologisk udvikling. Inspiration for klienter og fagfolk Forfatterens vinkel er, at respekt i nogle tilfælde kan være den bedste medicin at behandle forskellen med. Billedligt talt bliver sensitiviteten alt for ofte behandlet som den grimme ælling, der af helt naturlige grunde ikke kan trives i en indskrænket hakkeorden, hvor forskellen bliver misforstået og gjort til en defekt. Bogen giver råd til læger, sundhedspersonale, undervisere og arbejdsgivere, der har med særligt sensitive at gøre, og viser vej til, hvordan man kan imødekomme og respektere karaktertrækket. En del forældre til sensitive børn kunne efterlyse råd til personale i vuggestuer og børnehaver, men bogens fokus er de voksne. En ret alvorlig mangel ved bogen er, at neurobiologien fx forklaringen på, hvad den dybere bearbejdning af stimuli mere præcist går ud på ikke beskrives tilstrækkeligt. Da biologiske forskelle i nervesystemet er en hovedpointe, ville en mere grundig gennemgang have været passende og desuden mulig at gennemføre. Positivt set er Særligt sensitive mennesker et pionerarbejde, som kan inspirere de særligt sensitive læsere til at nedbryde en negativ selvforståelse, der for manges vedkommende har været livslang og hæmmende, og i stedet forholde sig mere venligt og omsorgsfuldt til sig selv. Fagpersoner vil i bogen finde inspiration til at genkende og anerkende sensitiviteten og til at undlade at rubricere den i alt for ensidige og negative kategorier. Det teoretiske og neurobiologiske grundlag for et særligt sensitivt karaktertræk kan diskuteres, men tilgangen er klinisk vedkommende og kan af den grund fremkalde interesse og yderligere forskning. Den almindelige læser, der forventer en klassisk amerikansk selvhjælpsbog, vil blive skuffet. Visse passager kan fremstå ubehageligt vævende eller behageligt reflekterende alt efter smag og behag. Nogle vil sikkert savne mere konkrete anvisninger til at bruge indsigten på en konstruktiv måde i forhold til spørgsmålet: hvordan skal jeg leve med min særlige sensitivitet i hverdagen? Andre vil ånde lettet op og nyde, at forfatteren stiller spørgsmål, de selv må besvare. Lise August bogdata Elaine N. Aron: Særligt sensitive mennesker, Borgens Forlag, sider, 299 kr. Psykolog nyt

34 Forskningsnyt Er kvinder bedre til at huske samtaler? I en ny undersøgelse over vores erindringsverden har amerikanske forskere fundet resultater, der tyder stærkt på, at kvinder er bedre end mænd til at erindre tidligere samtaler. I den pågældende undersøgelse blev 108 kvinder og mænd bedt om at beskrive den første tydelige erindring, der faldt dem ind ved seks forskellige påvirkninger. Den første påvirkning var et billede af et ungt par, der sidder på en bænk og ser ud over en flod. Forsøgspersonernes opgave var altså i denne situation at fremkalde det første minde, der faldt dem ind fra deres egen erindringsverden ved synet af det pågældende billede. Denne erindring skulle de herefter nedskrive helt udførlig med alle de detaljer, de kunne huske i løbet af femten minutter. De fem næste påvirkninger var alle af sproglig art og bestod af opfordringen til at finde: 1) Den tidligste barndomserindring, 2) En særlig vigtig begivenhed fra deres barndom, 3) En begivenhed, der havde lært dem noget om livet, 4) En nylig, ubehagelig begivenhed, og 5) En nylig, behagelig begivenhed. Disse fem opfordringer til at fremkomme med en bestemt erindring blev fremsat, så at forsøgspersonerne hver gang fik et helt kvarter til at skrive en udførlig beretning om den erindring, de havde valgt at beskrive. Beretningerne blev efterfølgende scoret for en lang række egenskaber, hvoraf vi her vil nævne: Antallet af samtaler, antallet af ord fra de erindrede samtaler, antallet af ord, andre har sagt, antallet af ord, man selv har sagt, antallet af erindrede ord i erindringen som procent af det samlede antal ord i erindringen m.m. De ord, der blev regnet for samtaleord, kunne dels være ord, der konkret var blevet sagt i den erindrede samtale, dels ord, der blot beskrev indholdet i en samtale, fx Han sagde noget om, at han var ked af det eller Han fortalte om sin barndom. Faktisk var den sidstnævnte kategori af samtaleord langt hyppigere end den førstnævnte; det var altså forholdsvis sjældent, at folk rapporterede om helt konkret udtalte ord. Forskernes oprindelige hensigt med dette eksperiment var at undersøge, om personligheden spiller nogen rolle for, hvor meget man spontant erindrer samtaler til forskel for erindringer om alt muligt andet. Derfor havde forsøgspersonerne også udfyldt det mest almindelige spørgeskema til måling af de fem centrale personlighedstræk: 1) Udadvendthed (kontra indadvendthed). 2) Nervøsitet (kontra følelsesmæssig ro). 3) Åbenhed over for nye ideer og tanker. 4) Venlighed over for andre mennesker og 5) samvittighedsfuldhed. I første omgang så det da også ud til, at der var en ganske tydelig sammenhæng mellem to af de fem træk og tendensen til særligt at erindre samtaler med andre. De, der scorede højt på åbenhed og venlighed, havde i gennemsnit erindret flere samtaler både i form af konkrete ord og beskrivelser af samtaler end personer, der scorede lavere på åbenhed og venlighed. I anden omgang viste det sig imidlertid, at det dog slet ikke var personligheden som sådan, der spillede en rolle i denne forbindelse, men snarere forsøgspersonernes køn. Det viste sig nemlig, at kvinder i gennemsnit havde scoret højere end mænd på åbenhed og venlighed, så måske var det snarere noget ved den kvindelige erindringsmåde, end det var personlighedstrækkerne åbenhed og venlighed, der var årsag til flere erindrede samtaler? For at afgøre dette spørgsmål så forskerne først på forskellen mellem mænd og kvinder uanset deres personlighed. Det viste sig, at kvinder på alle punkter havde scoret højere med hensyn til erindrede samtaler end mændene. Derefter så man på sammenhængen mellem personlighedstrækkene åbenhed og venlighed på den ene side og erindrede samtaler på den anden side indenf or hvert af de to køn. Nu var der pludselig ingen særlig sammenhæng mellem personlighed og erindrede samtaler. Den først fundne sammenhæng mellem åbenhed, venlighed og erindrede samtaler så altså ud til blot at bero på, at kvinderne var mere åbne og venlige end mændene. Men den sidste analyse viste altså også, at det ikke var kvindernes åbenhed og venlighed, der var årsag til deres hyppigt erindrede samtaler, idet kvinder med relativ lav åbenhed og venlighed havde erindret lige så mange samtaler som kvinder med høj åbenhed og venlighed. Om det er kvinders medfødte natur eller deres opdragelse og position i samfundet, der er årsagen til, at de husker samtaler bedre end mænd, ved man endnu ikke, men det er nok et godt gæt, at begge dele spiller en rolle. tn Kilde: Ely, R. & Ryan, E. (2008). Remembering talk: Individual and gender differences in reported speech. Memory, 16(4) Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) 34 Psykolog nyt

35 Forskningsnyt Religion og lykke: Hvordan hænger det sammen? Nyere psykologiske undersøgelser tyder på, at gudstro i nogen grad rent psykologisk hænger sammen med et behov for at tro på, at der findes (velvillige) instanser, som kan styre ens skæbne i heldig retning, når man selv savner troen på at kunne styre sin egen skæbne. Der kan være mange andre psykologiske grunde til at tro på (en) gud, men alle de grunde, der er foreslået i den nyere psykologiske udforskning af psykologiske årsager til gudstro, er gode grunde, dvs. noget, der på forskellige måder skulle kunne give mere glæde i tilværelsen. Det er da også en almindelig påstand, at religion kan give trøst ved modgang og glade forventninger til fremtiden og dermed skabe mere lykke på Jorden. Disse påstande har faktisk et ganske godt belæg i den nyere psykologiske forskning, idet flere undersøgelser fra de sidste år tyder på en vis forbindelse mellem religiøsitet og lykkefølelse eller tilfredshed med tilværelsen. Så godt som alle disse undersøgelser stammer imidlertid fra USA, og noget kunne tyde på, at det af forskellige grunde står anderledes til i Europa. Mest iøjnefaldende er måske den omstændighed, at vi i Danmark ifølge flere internationale spørgeskemaundersøgelser ser ud til at være noget nær verdens lykkeligste folk samtidig med, at flere ting tyder på, at vi er et af de mindst religiøse lande i verden. I hvert fald er der intet andet land i den vestlige verden, hvor færre mennesker tror, at man kommer i himlen efter døden, og kun i Sverige er der lige så få procent af befolkningen, der jævnligt går i kirke (ifølge en artikel af Rachel Mercury og Robert Barrow i tidsskriftet Journal for the Scientific Study of Religion fra 2006), og den ringe kirkegang i Danmark kan jo i hvert fald ikke forklares med, at vi i gennemsnit ar længere vej til nærmeste kirke. Vi har altså her at gøre med et slående paradoks: Når man i USA ser på sammenhængen mellem religion og lykkefølelse hos de enkelte mennesker, ser det ud til, at religion skaber mere lykke, men når man ser på den gennemsnitlige religiøsitet og lykkefølelse i forskellige lande i den vestlige verden, ser det i hvert fald i Danmark ud til at lav religiøsitet hænger sammen med høj lykkefølelse! Nu har en hollandsk forsker Liesbeth Snoep i en artikel i tidsskriftet Journal of Happiness Studies fra 2008 bidraget til at ophæve lidt af dette paradoks. Den hollandske forsker udførte nye analyser over sammenhængen mellem religiøsitet og lykkefølelse hos almindelige mennesker i USA, Holland og Danmark. Det overordnede resultat af analyserne var, at resultaterne fra USA igen havde en ganske slående sammenhæng mellem religiøsitet og lykkefølelse, men hverken i Holland eller i Danmark fandt man en tilsvarende sammenhæng. I disse to lande er folk altså hverken mere eller mindre lykkelige, hvis de er religiøse, end hvis de ikke er spor religiøse. Forskellen i relationen mellem lykke og religiøsitet i USA og de to europæiske lande kan umiddelbart forekomme gådefuld det er dog samme kristne religion, der langt overvejende er tale om i de tre lande. Men heldigvis indeholdt den hollandske undersøgelse noget af svaret på denne gåde. De spørgsmål, der i den hollandske undersøgelse skulle måle graden af religiøsitet, kunne nemlig inddeles i to grupper. Den ene gruppe handlede om, hvad man kunne kalde udvendig (eller social) religiøsitet, altså spørgsmål om, hvor meget man dyrker sin religion åbenlyst og i samvær med andre ligesindede, fx ved kirkegang og ved deltagelse i religiøse arrangementer. Den anden gruppe af spørgsmål handlede om indre religiøsitet, fx om hvor meget man beder til sin gud, når man er alene. Hverken udvendig eller indvendig religiøsitet hang sammen med lykkefølelsen i Holland og Danmark, men i USA var der en meget slående forskel på sammenhængen, afhængig af om man så på den udvendige eller den indvendige religiøsitet. De mennesker, der især dyrkede deres religiøsitet på det udvendige eller sociale plan, var i USA klart mere tilfredse med tilværelsen Er du psykolog eller psykologistuderende og har du lyst til at deltage som testleder i afprøvningen af WISC -IV? Vi søger nu psykologer og psykologistuderende, der har lyst til at deltage i afprøvningen af den nye version af Weschler Intelligence Scale for Children, WISC -IV i Danmark i efteråret Som testleder får du et gratis kursus omhandlende blandt andet: Kognitionspsykologiske forskelle mellem WISC -III og WISC -IV Administrering og scoring af WISC -IV Neuropsykologiske aspekter ved WISC -IV Anvendelse af WISC -IV til afdækning af forestillingsevne Kurset afholdes i august/september 2009 af specialist i neuropsykologi Anne Vibeke Fleischer og autoriseret psykolog Carsten Lose. Pearson Assessment betaler alle transportomkostninger til og fra kurset. Læs mere om vilkårene for deltagelse og tilmelding som testleder på vores hjemmeside Psykolog nyt

36 Forskningsnyt end de, der ikke deltog i religiøse aktiviteter. Men hvad den indre religiøsitet angik, var der heller ikke i USA nogen sammenhæng mellem denne form for religiøsitet og graden af lykkefølelse i tilværelsen. Den hollandske forsker mener derfor, at den form for religion, der medfører lykkefølelse i USA (men ikke i Holland og Danmark) er den, der giver hyppig og god kontakt med ligesindede, altså kort sagt en stærk tilfredsstillelse af det almene menneskelige behov for nær tilknytning til og venskab med andre mennesker. Overhovedet ser det ud til, at det sociale liv i USA i langt højere grad end i Europa (eller i hvert fald i Nordeuropa) er organiseret omkring religiøse aktiviteter og tilhørsforhold, som kan give trivsel og identitet for det enkelte menneske. Når amerikanere flytter til en ny by (og det gør de tit), tager de som regel straks kontakt med det kirkelige samfund, de selv tilhører, og har derved straks gode bekendtskaber og kontakter i byen. Det er nok de færreste danskere (og hollændere), der gør det. Den hollandske undersøgelse tyder således på, at det næppe er religion som sådan, men snarere den rolle som religion spiller for det sociale liv i lokalsamfundet, som i USA giver den gennemsnitlige sammenhæng mellem religiøsitet og lykkefølelse. Nu kunne man så dog forestille sig, at selv om der i Holland og Danmark ikke er nogen gennemsnitlig sammenhæng mellem religion og lykkefølelse for alle mennesker under ét, så kunne det jo godt være, at der var en sådan sammenhæng i mindre undergrupper, der måske har særlig brug for religion. For at kunne belyse dette nærmere har den hollandske forsker udskilt tre undergrupper i USA, Holland og Danmark, nemlig: 1) De ældre, som nærmer sig døden. 2) Enker og enkemænd, som kan tænkes at have særlig brug for (religiøs) trøst. 3) Særlig lavt uddannede (som ifølge den hollandske forsker måske foretrækker simplere forklaringer på tilværelsen). I USA var der inden for hver af disse tre grupper en endnu stærkere sammenhæng mellem religion og lykkefølelse end for USA som helhed, men i hverken Holland eller Danmark var der nogen som helst sammenhæng mellem religion og lykkefølelse, heller ikke inden for hver af disse tre grupper af henholdsvis ældre, enker og enkemænd og lavt uddannede personer. Disse fund bestyrker den hollandske forskers tro på, at det i USA ikke er religion som sådan, men derimod den positive sociale betydning af et religiøst tilhørsforhold til ligesindede, der ligger bag det hyppige fund af en sammenhæng mellem religiøsitet og lykkefølelse. tn Kilder: McCleary, R.M. & Barro, R.J. (2006). Religion and Political Economy in an International Panel. Journal for the Scientific Study of Religion, 45(2) Snoep, L. (2008). Religiousness and happiness in three nations: a research note. Journal of Happiness Studies, Beskytter religion mod aggression? Ud over antagelsen om, at religion kan øge livsglæden og forebygge depression, er det en udbredt antagelse, at religion modvirker aggression. Religiøse mennesker forventes at have mindre tilbøjelighed til at opføre sig ondt over for deres medmennesker. Da ondskab, vold og aggression er et kæmpemæssigt problem i nutidens samfund, er det et spørgsmål af temmelig vidtrækkende betydning, om den tiltagende sekularisering af de vestlige samfund kan tænkes i sig selv at medføre mere ondskab og vold i dagliglivet. Der er to typer af tidligere undersøgelser, der begge tyder på, at der kan være noget om snakken, altså at mere religiøsitet går sammen med mindre tendens til vold over for andre. Den ene gruppe af undersøgelse finder typisk, at mennesker, der er særligt voldelige fx voldsforbrydere som regel er mindre religiøse end gennemsnittet i det samfund, de kommer fra. Men som fremhævet af en gruppe forskere fra universitetet i Mississippi i USA betyder det ikke nødvendigvis, at manglende religiøsitet er årsag til mere vold; det kan fx være, at et dårligt opvækstmiljø både medfører mindre religiøsitet og mere tendens til vold, uden at disse to ting er årsag til hinanden. Den anden type drejer sig om spørgeskemaundersøgelser blandt repræsentative grupper af befolkningen i USA. Når man beder almindelige mennesker om at svare på spørgeskemaer, dels om hvor ofte de er aggressive (eventuelt blot verbalt aggressive over for andre), dels om hvor religiøse de er, finder man ofte en sammenhæng, således at de mest religiøse selv oplyser, at de er mindre aggressive i dagliglivet end mindre religiøse mennesker). Men også dette resultat er tvivlsomt, mener forskergruppen fra Mississippi, idet det let kan tænkes, at religiøse mennesker på grund af deres religiøsitet måske er mere tilbøjelige til at ignorere, forklejne eller glemme deres egen aggressive adfærd, så de bedre kan se sig selv som gode mennesker, uanset om de indimellem ikke er helt så gode, som de burde være ifølge de religiøse forskrifter. Forskerne fra Mississippi har selv udført en ny undersøgelse, hvor de mener at have taget højde for begge de to problemer ved den tidligere forskning, der blev nævnt ovenfor. Først og fremmest har forskerne studeret forekomsten af regulær vold eller aggression i et forskningslaboratorium. Det foregik på den måde, at hver af forsøgspersonerne blev anbragt ved en skærm og en trykknap og blev bedt om at trykke på knappen så hurtigt som muligt, når der kom en bestemt figur til syne på skærmen. Desuden fik forsøgspersonen at vide, at eksperimentet handlede om, hvorvidt straf for langsommelighed kunne hjælpe på reaktionstiden. Derfor var undersøgelsen bygget op på den måde, at forsøgs- 36 Psykolog nyt

37 Forskningsnyt personerne to og to skulle konkurrere med hinanden, således at de samtidig (men i hver sit rum) blev udsat for billedet på skærmen, og så skulle den af de to, der var hurtigst, straffe den langsomste med et elektrisk stød, som han eller hun selv kunne vælge styrken på. I realiteten var der imidlertid kun én rigtig forsøgsperson ad gangen, mens den anden forsøgsperson var en computer, der sørgede for, at den rigtige forsøgsperson vandt og tabte kampen om at være først på knappen på tilfældige tidspunkter. Desuden var computeren programmeret til at give den rigtige forsøgsperson meget milde stød i første halvdel af eksperimentet, men midt i perioden gik computeren over til at give den rigtige forsøgsperson noget stærkere og ganske ubehagelige stød. Næsten alle forsøgspersonerne reagerede på denne stigning i straffen til dem selv ved også at give modstanderen stærkere stød og i mange tilfælde endog stærkere stød, end de selv modtog. Styrken af de stød, som de rigtige forsøgspersoner valgte at give deres modstandere i sidste halvdel af eksperimentet, blev taget som et mål for den enkelte forsøgspersons aggressivitet. Flere tidligere undersøgelser har faktisk godtgjort, at dette mål for aggressivitet ser ud til at være et ganske godt udtryk for et menneskes aktuelle grad af aggressivitet over for andre. Undersøgelsen blev videre tilrettelagt, så at den kunne belyse to spørgsmål: 1) Er religion årsag til mindre aggression? 2) Er religiøse mennesker troværdige, når de rapporterer om mindre aggression? Det første spørgsmål blev belyst på den måde, at forsøgspersonerne i det første af to eksperimenter forud for reaktionstidseksperimentet enten blev eller ikke blev mindet om religion og religiøse ideer. De, der skulle bringes i en religiøs sindsstemning, blev sat til at læse relevante passager fra Biblen og at fordybe sig i bøn til de himmelske magter. Den anden halvdel blev sat til at læse avis i samme tidsrum. Spørgsmålet var nu, om den formodet meget stærkere religiøse sindsstemning i den førstnævnte gruppe ville gøre dem mindre aggressive end kontrolgruppen (der havde læst avis) i den efterfølgende test for aggressivitet. Det viste sig ikke at være tilfældet. Graden af aggression som målt ved valget af strømstyrke til modstanderen var nøjagtig den samme i de to grupper. Det tyder ikke umiddelbart på, at et særligt religiøst sindelag kan hæmme tilbøjeligheden til aggressiv hævn over en modstander. I det andet af de to eksperimenter lod man alle forsøgspersoner udfylde to spørgeskemaer om deres religiøsitet og deres aggressivitet i dagliglivet. Derefter blev også disse forsøgspersoner testet for faktisk aggressivitet i reaktionstidseksperimentet. Det viste sig, at de mest religiøse forsøgspersoner også mente, at de var mindre aggressive i dagliglivet. Men de mest religiøse forsøgspersoner var ikke mindre aggressive end de mindre religiøse i adfærdstesten for aggressivitet. Forskerne mener derfor, at det er tvivlsomt, om religiøsitet egentlig beskytter mod aggressiv adfærd, eller om det måske bare beskytter mod, at man selv registrerer og husker sin aggressive adfærd? tn Kilde: Leach, M.M., Berman, M.E. & Eubanks, L. (2008). Religious Activities, Religious Orientation, and Aggressive Behavior. Journal for the Scientific Study of Religion, 47(2) Beskytter religion mod depression? I forlængelse af temaet om, hvorvidt religion giver mere glæde og lykke i tilværelsen, kan man naturligvis også se på den modsatte side af denne mønt og spørge, om religion giver mindre u-lykkelighed. At være u-lykkelig svarer vel nærmest til at være trist og deprimeret, og hvis religiøsitet er godt for livsglæden, så skulle en høj grad af religiøsitet vel også kunne beskytte mod at blive deprimeret ved modgang i tilværelsen? Dette spørgsmål har en gruppe forskere på et universitet i Chicago i USA set nærmere på for nylig. Da man fra tidligere undersøgelser vidste, at unge mennesker ofte udvikler depressive symptomer ved stor modgang (megen stress) i tilværelsen, ville de amerikanske forskere især undersøge, om unge, der blev udsat for meget stress i deres dagligliv blev mindre deprimerede, hvis de samtidig var stærkt religiøse. For at finde ud af dette uddelte forskerne tre spørgeskemaer til lidt over 2000 ældre skoleelever fra udpræget fattige bydele i og omkring Chicago. Flertallet af disse årige unge var sorte eller latinoer, og der var nogenlunde lige mange drenge og piger i undersøgelsen. Det ene spørgeskema var beregnet på at måle den samlede grad af stress, som den enkelte skoleelev havde følt sig udsat for i det sidste års tid. Der var spørgsmål, der både gik på konstant belastende forhold, såsom ufred og konflikter i hjemmet, trusler om overfald i nabolaget og vanskeligheder og belastninger i skolen. Desuden var der en lang række spørgsmål om mere specifikt belastende begivenheder, fx sygdom hos én selv eller hos et familiemedlem eller ligefrem dødsfald i familien, samt belastende begivenheder såsom overfald, mobning i skolen, at dumpe ved eksamen og meget andet. Selv om sådanne spørgeskemaer naturligvis ikke kan indfange alle tænkelige belastninger i de unge menneskers liv, menes de dog at kunne give et nogenlunde troværdigt udtryk for den grad af stressende livsvilkår, den enkelte skoleelev havde været udsat for i løbet af det sidste år. Det andet spørgeskema handlede om en række symptomer på depression såsom tristhed, tab af selvtillid og selvværd, pessimisme med hensyn til fremtiden og en følelse af afmagt eller hjælpeløshed over for livets forskellige vanskeligheder. Ved ligeledes at tælle svarene sammen på dette Psykolog nyt

38 Forskningsnyt spørgeskema fik forskerne et efter deres egen mening rimeligt mål for den grad af depression, der eventuelt forekom hos hver af de 2000 skoleelever. Endelig handlede det tredje spørgeskema om elevernes grad af religiøsitet. Dette spørgeskema var inddelt i to former for religiøsitet, nemlig for det første indre religiøsitet, som handlede om, i hvor høj grad eleverne troede på Gud, hvor meget de bad til Gud, og hvor meget de troede at Gud ville hjælpe dem. For det andet ydre religiøsitet, som handlede om, hvor meget den unge gik i kirke, og især hvor meget han havde kontakt med andre kirkegængere og oplevede sig selv som en del af et religiøst fællesskab, hvor man støtter og hjælper hinanden, eventuelt ved at deltage i kirkelige arrangementer og lignende. Ud fra besvarelsen af dette spørgeskema blev hver skoleelev tildelt en pointværdi for dels den indre og dels den ydre religiøsitet samt et samlet mål for begge former for religiøsitet. Ved analysen af de tre spørgeskemaer inddelte forskerne de unge i tre grupper: 1) De, der kun var lidt eller næsten ikke stressede. 2) De, der var stressede i middel grad. 3) De, der var stressede i svær grad, altså de mest stressede af alle de unge mennesker. Blandt de mindst stressede var der så få, der havde depressive symptomer, at det ikke var muligt at se, om religion gjorde nogen forskel for disse elever. Blandt de middel stressede var der betydelig flere depressive symptomer, og her viste det sig faktisk, at disse unge med en middelsvær grad af stress var mindre deprimerede, hvis de var mere religiøse. Endelig var der som forventet en særlig høj hyppighed af depressive symptomer i den tredje gruppe, der var udsat for særlig megen stress i dagliglivet, men for denne gruppe gjorde det ingen forskel i graden af depression om de pågældende var religiøse eller ej. Konklusionen på denne undersøgelse var altså, at religiøsitet tilsyneladende kunne beskytte mod (mild) depression hos dem, der var udsat for en moderat grad af stress i dagliglivet, men ikke hos dem, der var udsat for svær stress i dagliglivet. Hos de sidstnævnte var tendensen til at blive deprimeret ligeså udpræget hos de meget religiøse som hos de lidet religiøse skoleelever. Men undersøgelsen viste, at den hjælpsomme virkning af religiøsitet i den middelstressede gruppe udelukkende beroede på den ydre eller sociale religiøsitet og ikke på den indre religiøsitet. Der var altså ikke nogen hjælp at hente i den indre tro på Gud, men meget mere hjælp og værn mod depression ved at deltage i religiøse aktiviteter med ligesindede, der kunne hjælpe, trøste og opmuntre den stressede skoleelev. tn Kilde: Carleton, R.A., Esparza, P., Thaxter, P.J. & Grant, K.E. (2008). Stress, Religious Coping Resources, and Depressive Symptoms in an Urban Adolescent Sample. Journal for the Scientific Study of Religion, 47(1) Falske fordomme om enebørn Tre psykologer fra Estland har for nylig undersøgt, om den udbredte opfattelse af enebørn som værende forskellige fra børn med søskende holder stik. De estiske forskere mente på forhånd, at både psykologer og almindelige mennesker forventer, at enebørn som voksne gennemgående er mere selvoptagne og egoistiske samt ensomme og isolerede end de, der er vokset op med en eller flere søskende. For at teste, om disse fordomme virkelig findes, bad forskerne 200 studerende om at forestille sig, hvilken personlighed en ukendt person ved navn NN havde. De studerende fik forelagt en lille historie om NN, som i vage vendinger beskrev nogle træk af denne persons opvækst og studietid. Der var to udgaver af historien, og de var næsten helt ens; den eneste forskel var, at NN i den ene historie var vokset op som enebarn, og i den anden historie var NN vokset op med to søskende. De 200 forsøgspersoner skulle så gætte på NN s personlighed ud fra den noget korte (og intetsigende) historie. Konkret skulle de score NN med hensyn til en lang række personlighedstræk. Der var i alt 30 personlighedstræk, og på ikke mindre end 23 af disse 30 træk blev NN bedømt temmelig forskelligt, afhængig af om han var enebarn eller ej! Mange af disse forskellige bedømmelser afslørede netop den omtalte fordom om enebørn som selvoptagne, egoistiske og ensomme. Efter således at have fået en nærmest overvældende bekræftelse på hypotesen om udbredte fordomme over for enebørn gik forskerne videre og undersøgte, om denne fordom var rigtig eller forkert. En fordom betyder jo egentlig en dom på forhånd, altså inden man rigtig ved noget om vedkommende, og denne for-dom kan jo være både rigtig og forkert. Det ligger dog i den almindelige, psykologiske brug af ordet fordomme, at det er forkerte fordomme og som regel negative fordomme. Hvis man kun troede om enebørn, at de var mere intelligente end andre, ville det også være en fordom. Man vil dog nok kun anvende ordet i dagliglivet, hvis det er negativt, som fx at enebørn er egoistiske. For nu at undersøge, om den temmelig negative fordom om enebørn, der fremgik af den første undersøgelse, var holdbar eller ej, bad forskerne 725 yngre personer om at udfylde det samme personlighedsskema som i den første undersøgelse, men denne gang skulle de bedømme sig selv på de 30 forskellige personlighedsskalaer. Ud af de 725 personer, var de 81 vokset op som enebørn, og da man sammenlignede svarene for disse 81 personer med resten, viste det sig, at der ikke på en eneste af de 30 skalaer var en gennemsnitlig forskel fra selvbedømmelsen i den store gruppe af unge, der var vokset op blandt søskende! De estiske forskere mener derfor, at man med rette kan 38 Psykolog nyt

39 Forskningsnyt stemple det som en fordom, når så mange tror, at enebørn i gennemsnit er mere egoistiske, selvoptagne og ensomme end andre. tn Kilde: Mõttus, R., Indus, K. & Allik, J. (2008). Accuracy of only children stereotype. Journal of Research i Personality, Fordomme over for singler? En ny australsk undersøgelse handler om fordomme over for singler. De tre australske forskere bag denne undersøgelse mente på forhånd, at det var en udpræget fordom, at singler var mere ensomme og utilfredse med tilværelsen end mennesker, der levede i faste parforhold, men de søgte dog ikke direkte at få bekræftet eksistensen af denne fordom. Til gengæld forsøgte de at undersøge, om den var korrekt ved simpelt hen at undersøge den gennemsnitlige grad af ensomhedsfølelse og utilfredshed med tilværelsen hos en stor gruppe voksne singler i alle aldre, og en endnu større gruppe voksne, der levede i længerevarende parforhold, og ligeledes i alle aldre fra års-alderen. Der var 80 singler og 350 personer i parforhold, og der var nogenlunde lige mange mænd og kvinder i begge grupper. Alle 430 personer udfyldte et omfattende spørgeskema om deres daglige grad af ensomhedsfølelse og om deres tilfredshed med tilværelsen i det hele taget. Derudover blev de spurgt om, hvordan de havde det med deres nærmeste, og hvor meget de følte behov for hyppig og nær kontakt med andre samt endelig om, hvor meget de følte, at de til daglig fik opfyldt deres behov for menneskelig kontakt. Det viste sig, at der ikke var den mindste forskel på singler og ikke-singler med hensyn til den samlede tilfredshed med tilværelsen. Denne undersøgelse tyder altså bestemt ikke på, at singler er spor mere ulykkelige eller utilfredse med tilværelsen end de, der lever i faste parforhold. Der var næsten heller ikke nogen forskel i den daglige oplevelse af ensomhed i de to grupper. Selv om singlerne scorede en anelse højere end ikke-singlerne, var forskellen så lille, at det nemt kunne være opstået ved en tilfældighed. Til gengæld var der en ganske tydelig og markant forskel på to andre områder. Singler mente i gennemsnit, at de havde et mindre behov for samvær med andre mennesker i dagliglivet end de, der levede i parforhold, og singlerne var også i gennemsnit mere utilfredse med deres forhold til andre mennesker i dagliglivet. Disse fund kunne så også forklare, at der ikke var nogen væsentlig forskel på de to grupper, når man så på spørgsmålet, om de følte sig tilfredse med deres grad af kontakt med andre i dagliglivet. Når singler scorer på linje med ikke-singler på dette spørgsmål, beror det sandsynligvis på, at singlerne selv synes, at de har mindre behov for samvær med andre, samt at de også føler, at dette samvær kan være mere besværligt end ikke-singler gennemsnitlig synes. Det kan så igen bidrage til at forklare, at singlerne trods alt hverken føler sig mere ensomme eller utilfredse med tilværelsen end de, der lever i parforhold ifølge denne australske undersøgelse fra Det er værd at hæfte sig ved, at det er en ganske ny undersøgelse. Der er noget, der tyder på, at tilværelsen som single har ændret sig meget i det sidste århundrede. I de ældste undersøgelser fra omkring 1950 fandt man gennemgående, at singler var mindre lykkelige og endda levede kortere end mennesker i parforhold, faktisk lige så kort som mennesker, der var blevet skilt senere i livet. Men denne forskel mellem singler og mennesker i parforhold med hensyn til levetid ses ikke nær så tydeligt i de nyeste undersøgelser over livslængden hos forskellige grupper af mennesker (dog har de fraskilte stadig en kortere forventet levetid). Det kan dels bero på, at singler i ældre tider oftere var psykiske afvigere med lav psykisk trivsel og at dette ikke gælder mere. Desuden kan det bero på, at det er blevet meget mere anerkendt og respekteret at leve som single, end det var i gamle dage, hvor singlelivet nok i højere grad var forbundet med fordomme, isolation og ensomhed. I den udstrækning der stadig findes fordomme om singler som mere ensomme og utilfredse end andre og det fremgår desværre ikke direkte af den australske undersøgelse er det således nok mere et levn fra tidligere tider, end det afspejler nutidens realiteter for dem, der har valgt at leve som single. Mens singlelivet altså ikke fortjener det dårlige ry (som det nok stadig har hos nogle), så er det helt anderledes med følelsen af ensomhed, som bestemt fortjener den negative vurdering, de fleste lægger i dette begreb. Mens den australske undersøgelse viste, at ensomhed tilsyneladende optræder lige så meget hos singler som hos dem, der lever med en ægtefælle (som altså ikke altid er tilstrækkelig til at beskytte mod en ensomhedsfølelse), så viser en anden ny amerikansk undersøgelse nemlig, at mennesker, der føler sig ensomme især på den måde, at de ikke i dagliglivet har en nærtstående, som de kan tale med om alle mulige private ting langt oftere lider af angst og depression i dagliglivet. Tilsammen viser disse to undersøgelser altså, at ensomhed er skidt, men at livet som enlig bestemt ikke altid er det. tn Kilder: Mellor, D., Stokes, M., Firth, L., Hayashi, Y. & Cummins, R. (2008). Need for belonging, relationship satisfaction, loneliness and life satisfaction. Personality and Individual Differences, Newton, T., Buckley, A., Zurlage, M., Mitchell, C., Shaw, A. & Woodruff-Borden, J. (2008). Lack of a close confidant: Prevalence and correlates in a medically underserved primary care sample. Psychology, Health & Medicine, 13(2) Psykolog nyt

40 Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2009 Tema: ØJNENE, DER SER valg af interventionsformer på At gøre sig tanker om egne og andres tanker, følelser og verdensanskuelser, at forsøge at forstå og formidle dette, er en grundlæggende del af mellemmenneskelige relationer. For psykologen er denne evne essentiel i mødet med klienten/brugeren. Derfor er den røde tråd gennem denne konference mentalisering en forudsætning for den terapeutiske relation. Tidspunkt: Tirsdag 29. september kl torsdag 1. oktober kl Sted: Vingstedcentret, 7182 Bredsten. Tlf Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer ved PPR, socialforvaltninger, heldagsskoler, familiebehandlingssteder m.m. Alle andre psykologer er naturligvis også velkomne. Kursusafgift: 4.396,00 kr. ekskl. moms (kommunerne kan fratrække momsen), 5.495,00 kr. inkl. moms. Der vil blive fremsendt en faktura til betaling for kurset. HUSK at oplyse et EAN-nr., hvis din arbejdsgiver er omfattet af denne aftale. Tilmelding: Senest 25. maj 2009 på tilmeldingsblanketten. Blanketten sendes til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Att.: Henny Maja Gregersen. Godkendelse: Kurset vil blive søgt godkendt i forhold til Dansk Psykolog Forenings specialistuddannelser. Spørgsmål: Spørgsmål kan rettes til Henny Maja Gregersen, Dansk Psykolog Forening, tlf Læs mere: Mere udførlig præsentation af oplæg og workshops > Sektion > KAPS. Tirsdag 29. september : Ankomst og kaffe med brød i forhallen : Velkomst ved Niels Morre, formand for KAPS : K. Eia Asen, M.D., FRCP, klinisk direktør for Marlborough Family Services: Mentaliseringsbaseret individuelog familieterapi. I denne workshop præsenteres mentaliseringsbaseret terapi (MBT) i teori og praksis. Det vil blive demonstreret, hvordan denne tilgang virker såvel alene som i kombination med andre interventionsformer. Der vil blive vist videoklip med case-eksempler, hvor metoden anvendes i arbejdet med individer og familier med vidt forskellig social og kulturel baggrund. Undervisningssprog: engelsk! : Frokost og tjek ind : Eia Asen, fortsat : Middag KAPS. Generalforsamling med forfriskninger. Onsdag 30. september : Morgenmad : Workshops: Anette Møller Nielsen, psykolog med egen praksis, konsulent v. Center for Autisme: At træne Theory of Mind. Tager udgangspunkt i et projekt over evne til mentalisering hos normaltbegavede børn med autisme og Aspergers syndrom. Her blev effekten af et kognitiv adfærdsterapi-baseret interventionsprogram målt i relation til emotionel forståelse, Theory of Mind og socialt samspil. Undersøgelsen præsenteres ligesom det manualiserede interventionsprogram. Nyere avancerede Theory of Mind -test introduceres. Mulighed for at afprøve dele af interventionsprogrammet, udviklet i relation til Katkassen (Callesen, Møller Nielsen, Attwood, 2002). Barbara Hoff, adjunkt ved Københavns Universitet, daglig leder af Copenhagen Child Anxiety Project, specialist i psykoterapi: Kognitiv Adfærds Terapi til børn og unge med angstlidelser. Angst er en naturlig og adaptiv del af livet. Op gennem barndommen vil børn være bange for forskellige ting, og langt de fleste af børnene vokse fra deres angst. Men hos op mod 6-17 % vil angsten udvikle sig til en egentlig angstlidelse. Angstlidelser hos børn er dog relativt lette at behandle. Workshoppen skal give et større kendskab til og bedre muligheder for at identificere angst hos børn samt kendskab til de basale principper for CBT-behandling af disse lidelser. Anette Holmgren, specialist i psykoterapi, leder af Center for narrativ terapi: Beriget og bevæget narrative samtaler med børn og unge. Hvordan kan vi bidrage til at skabe livgivende og håbefulde identitetsfortællinger for børn og unge som alternativ til ofte negative dominerende fortællinger? Ved at inddrage børn og unges intentioner og moral i samtalerne og knytte dette til deres erfaringer og viden om livet skabes en platform for andre fortællinger. Ved at knytte disse fortællinger til andre personer øges deres troværdighed.

41 børne-, ungdoms- og familieområdet. Pia Lauersen, cand.psych., selvstændig coaching- og efteruddannelsesvirksomhed): Den postmoderne familieterapeut. Det postmoderne er karakteriseret ved, at individet frisættes. Det har betydning for, hvordan vi opfatter os selv, og den måde, vi relaterer os på. Børn og unge møder voksenverdenen med forventning om grundlæggende ligeværd og dialog. Workshoppen vil prøve at udfordre og bidrage med begreber og forståelser for, hvordan familieterapeuter må sætte skarpt på ændrede dialog- og interventionsformer, der sigter mod mentalisering og meta-refleksionen som følelsesmæssige kompetencer. Sverker Belin, psykolog, privatpraktiserende psykoterapeut: Parallelprocesser i psykiatrisk og socialt behandlingsarbejde. I arbejdet med de sværeste psykiatriske klienter bliver vi ofte ganske ubevidst indfanget og påvirket af klientens oplevelsesverden og problematik. Klienternes indre følelseforgiftning genspejles i behandlerens følelser og oplevelser som et budskab, der måske ikke kan formidles på nogen anden måde. Hvis vi ikke får hjælp til at opfange og forstå disse forsøg på dialog, kan dette underminere vores evne til at at hjælpe klienterne. Underviseren er svensk : Frokost : Workshops: Gentagelse af formiddagens workshops : Festmiddag og musik ved Jungle Boogie Band. Torsdag 1. oktober : Morgenmad og tjek ud : Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater v. PsykCentrum i Hillerød: Valg af interventionsformer ud fra den nyeste forskning om børn og unges uanede udviklingsmuligheder. Problemadfærd kan forstås som invitationer til andre. Det bliver afgørende at skabe kontekster, hvor vi kan få øje på børns og unges invitationer til andre og til os som undersøgere og behandlere. Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder, hvilket bekræftes af både ny hjerneforskning og udviklingspsykologi. Begge fremhæver, at mulighederne opstår i kraft af det sociale samspil i de afgørende relationer. I et samfund, hvor ansvar for børn og unges udvikling er delt, kræver det nytænkning af vores mere kompenserende hjælpesystem : Frokost : Søren Hertz, fortsat : Uddeling af kursusbeviser. Farvel og på gensyn ved Niels Morre, formand for KAPS. Tilmelding VINGSTED 2009 Navn: Adresse: Telefon: Arbejdssted: Arbejdsadresse: Medlem af sektion (KAPS, PPS, Ledersektion, andet): EAN nr./ordrenr./personref.: WORKSHOPS Du bedes sætte 2 krydser, 1 for formiddag og 1 for eftermiddag! Undervisere: Anette Møller Nielsen Barbara Hoff Anette Holmgren Pia Laursen Sverker Belin Noter et alternativ, hvis et af dine to workshopønsker er overtegnet: Tilmelding senest 25. maj 2009 til Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Att.: Henny Maja Gregersen. Afbud foretages skriftligt senest 21. august Efter denne dato er det ikke muligt at få refunderet kursusafgiften.

42 Møder og meddelelser Kredse Kreds København-Frederiksberg Programændring Klinisk psykolog Hanne A. Just, der skulle have holdt foredrag i Dansk Psykolog Forening i april 2009 om krigstraumer hos australske veteraner fra Korea, Vietnam og andre krigszoner, er bortrejst i forbindelse med en foredragsturné de næste tre måneder i Australien. Vi har i stedet aftalt et foredrag i efteråret 2009 som vil blive annonceret i september. Arno Norske Kreds Århus Amt Foredrag Kredsen inviterer til foredrag om Selvskadende adfærd af Morten Kjølbye, overlæge i psykoterapi ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser ved Århus Universitetshospital, Risskov og Kirsten Kallesøe, psykoterapeut og tidl. bruger. Tid og sted: tirsdag 14. april 2009 kl på Aarhus Universitet, Preben Hornungstuen, Fredrik Nielsens Vej 5, Århus C. Hvorfor gør man skade på sig selv? Hvordan behandler man selvskadende adfærd? Morten Kjølbye giver en teoretisk indføring i begrebet selvskade ud fra erfaringer med arbejdet med personlighedsforstyrrelser og Kirsten Kallesøe giver foredraget en personlig vinkel ud fra egne oplevelse med behandlingssystemet. Hvordan oplever en bruger systemet? Tilmelding: senest tirsdag 7. april 2009 til eller pr. brev til Søren Larsen, Stampesvej 26 st. tv., 8260 Viby J. Søren Larsen Selskaber Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose Foredrag Torsdag 16. april 2009 kl afholder selskabet foredrag af cand.psych. Lone Bennedsen med titlen Hjemsendte soldater og hypnosebehandling. Foredragsholderen vil her fortælle om sit arbejde med hjemsendte soldater og især fokusere på erfaringer med den del af sit terapeutiske arbejde, som indebærer hypnosebehandling af forskellige symptomer og tilstande, der udvikles i forbindelse med en udsendelse til en krigszone. Hun vil ligeledes komme ind på symptomer og behandling af pårørende til soldaterne. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Der er gratis adgang, og alle er velkomne. Læs mere på Kaare Claudewitz Fagligt Selskab for Supervision Temaaften Selskabet indbyder i løbet af 2009 medlemmerne og andre interesserede psykologkolleger til en række temaaftener under temaet Hvad er supervision? Første arrangement afholdes mandag 27. april kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Dialog og debat med deltagerne sættes i gang ved professor, ph.d. Claus Haugaard Jacobsen, Aalborg Universitet, og cand.psych. Benedicte Schilling, Schilling CTS Ltd., Norwich. Der er plads til max. 30 deltagere. Alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening er velkomne. Medlemmer af selskabet har dog fortrinsret. Det er gratis at deltage. Tilmelding bedes foretaget senest den 15. april 2009 til Benedicte Schilling på Benedicte Schilling Psykologisk Selskab for Forsknings metodologi Foredrag Tirsdag 14. april 2009 kl afholder selskabet foredrag over temaet: Cross-national comparisons of family affluence measurement issues and statistical inference v/svend Kreiner, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet. Vurdering af socioøkonomisk status er vigtig i de fleste samfundsvidenskabelige undersøgelser, men er af mange grunde særdeles vanskelig. I forbindelse med undersøgelser af skoleelever, hvor man kun har adgang til oplysninger fra eleverne, er vanskelighederne særlig store. Svend Kreiner vil i sit foredrag tale om en såkaldt family-affluence -skala omfattende spørgsmål, der på forskellig vis forsøge at afdække børnefamiliernes økonomiske formåen. Han vil fortælle om de forsøg på at vurdere validiteten af FASskalaens målinger og de ting, der er foretaget for at kompensere for de problemer, der er afdækket. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø, På kan man læse mere om arrangementerne og om vores aktiviteter i øvrigt. Tytte Hetmar Børne- og Familiepsykologisk Selskab Generalforsamling Selskabet holdt ordinær generalforsamling mandag 17. november Generalforsamlingen var for sent indkaldt, hvilket der i indkaldelsen pr. brev til medlemmerne var gjort opmærksom på. Der var ikke modtaget indsigelser. Under punktet Formandens beretning oplystes, at hjemmesiden forsøges opdateret med hensyn til arrangementer og meddelelser. Alle medlemmer opfordres til at tilmelde sig med mailadresse, hvis I endnu ikke har gjort det. Beretningen blev godkendt. Punktet Regnskab og budget blev forelagt og tiltrådt. Kontingent for 2009 er uændret 100 kr. pr. år. Ny styrelse blev valgt og konstituerede sig på styrelsesmødet 19. januar 2009 således: Formand Julie Noack Skærbæk, kasserer Susanne Landorph, endvidere: Ingrid Busck, Søren Balling, Iver Hecht, Henrik M. Eriksen. Suppleant: Christine Vinum. Susanne Landorph 42 Psykolog nyt

43 Møder og meddelelser MM i øvrigt Forum for eksistentiel psykologi og terapi Religiøsitetens rationalitet Oplæg af Jakob Skov Knudsen onsdag 22. april 2009 kl på Københavns Universitet CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale En almindelig besindelse på det, der er, vil hurtig tydeliggøre, at der gives noget, der er større end det enkelte individ noget, som påvirker (og påvirkes af) individet, og som har afgørende indflydelse på, hvordan vedkommende lever sit liv. Ydermere kan der argumenteres for, at dette større har en form for bevidsthed eller intentionalitet iboende, og der kan derfor meget vel være tale om en spekulativ religiøsitetens genstand, som vi psykologer med fordel kan forsøge at blive klogere på. Det religiøse og det psykologiske søges at bringes i nærhed af hinanden, uden at psykologiens kritiske og rationelle fundament trues. Se for yderligere information. Bjarne Eiholt Dansk Carl Rogers Forum Åbent møde: Præ-terapi Fredag 15. maj 2009 kl afholdes åbent møde. Lisbeth Sommerbeck giver en kort introduktion til præterapi, der er en kontaktform til brug med de meget dårligt fungerende klienter, som almindeligvis karakteriseres som værende uden for terapeutisk rækkevidde. Herefter vil der blive vist to DVD-demonstrationer af præ-terapi, og der vil være rigelig tid til diskussion. Sted: Psyche og Eksistens, Priorgade 13 B, Sorø. Vi vil prøve at arrangere transport til og fra stationen for deltagere, der kommer med tog. Meddelelse om ønske herom, med ankomsttidspunkt til Sorø Station, bedes givet til Allan Larsen, eller til Lisbeth Sommerbeck, tlf Alle er velkomne, og deltagelse er gratis, bortset fra at man bedes lægge 40 kr. i kassen til traktement og lokaleudgifter. Allan Larsen og Lisbeth Sommerbeck Det Danske Sigmund Freud Selskab Foredrag Selskabet inviterer til foredrag med cand.mag., ph.d. Åse Lading over temaet: De gode viljers gruppe. Om interne dynamiske relationer i Blekingegadebanden. Se mere på Tid og sted: Tirsdag 31. marts 2009 kl , Psykoanalytisk Center, Løngangsstræde 37B, 4. th. (elevator), København K. Entré 70 kr., studerende 40 kr. Tilmelding nødvendig på Naja Sandner Jung Foreningen København Forum for analytisk psykologi Anima Foredrag med cand.psych. og jungiansk analytiker (IAAP) Katrine Friis. Med udgangspunkt i Thomas Manns roman Dr. Faustus vil Katrine Friis vise, hvorledes Jungs anima-begreb kan bruges til at skildre træk ved den tyske (og europæiske) kultur op til begyndelsen af Anden Verdenskrig. Samtidig gives en dybtgående psykologisk fortolkning af romanen med vægt på narcissistiske problematikker. Herved afdækkes personlighedspsykologiske såvel som kulturelle skyggesider, der også i dag spiller en stor, delvis uerkendt rolle. Tid og sted: Torsdag 23. april 2009 kl i Indre By Medborgerhus, Ahlefeldtsgade 33, København K. Tilmelding, program og yderligere oplysninger på tlf og www. cg-jung.dk. Tusse Weidlich Selskabet for Psykisk Forskning Foredrag Torsdag 16. april 2009 kl afholder selskabet et foredrag af ph.d. Kirsten Marie Raahauge, med titlen Hjemsøgte huse En antropologisk undersøgelse af forholdet mellem rum, erfaring og kosmologi. Foredragsholderen har gennemført en etnografisk undersøgelse om mennesker, der har erfaringer med hjemsøgte huse og spøgelser. Undersøgelsen er et led i et postdoc-projekt om hjemsøgte huse under forskningsprojektet Fornuftens grænseflader ved Institut for Antropologi. Foredraget finder sted i Psykoanalytisk Center, Løngangstræde 37 B, 4. sal, København. Entré for ikke-medlemmer er 90 kr. Læs mere om selskabet på Kaare Claudewitz Seniortræf Behandling af stofmisbrugere og alkoholikere Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det sidste af forårets tre frokostmøder. Med udgangspunkt i sin artikel i Psykolog Nyt 19/2008: Rejsen bort fra misbruget holder cand.psych. Hans Ole Nielsen et oplæg om anderledes behandling af stofmisbrugere og alkoholikere. På kan der indhentes yderligere oplysninger om Cenacolo Comunitas aktiviteter. Tid og sted: Lørdag 18. april 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Af hensyn til oplysning om dørkode og bestilling af mad skal tilmelding ske senest tre dage før mødets afholdelse til Henny Maja Gregersen i Dansk Psykolog Forening, tlf Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen Psykolog nyt

44 Doris Skovholm Bøgh død privat: bam/scanpix Mindeord Af Merete Metz Mørch m.fl. Efter mange års svær sygdom døde vores gode ven og respekterede kollega Doris Skovholm Bøgh 4. februar 2009, blot 59 år gammel. Vi vil savne hende meget og er samtidig også taknemmelige over at have lært af hendes kampmod, livsvilje og livskunst. Doris blev cand.psych. fra Aarhus Universitet i Herefter arbejdede hun på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ribe og fra 1985 i Aalborg, indtil hun i 1992 nedsatte sig som privatpraktiserende psykolog med egen klinik i Århus. Hendes faglighed spændte vidt. Hun uddannede sig op igennem 1980 erne i familieterapi, et område, som havde hendes stærke interesse. Siden hen supplerede hun med blandt andet kognitive behandlingsformer og eksistentiel terapi. Hun besad en bredde og en seriøsitet, hendes klienter nød godt af også gennem det lange sygdomsforløb, som ikke hindrede hende i at arbejde, før i den allersidste periode. Doris gjorde indtryk, hvor hun var. Det handlede ikke primært om metoder, men om mennesket bag metoderne, Doris. Hun havde en evne til intuitivt at fornemme, hvad der rørte sig i hendes medmennesker. Det er givetvis en af de vigtige gaver at have for en psykolog, og hun modtog da også talrige beviser for sine klienters taknemmelighed. Først og fremmest var hun et menneske med et enestående nærvær. Hendes interesse for mennesker omkring hende rettede sig ikke bare mod de helt nære relationer, familien, men også venner, klienter og mennesker, hun blot umiddelbart mødte. Hun viste alle en ærlighed og en umiddelbar tilstedeværelse, som vi nød godt af. Doris var en jordnær, viljestærk og inspirerende samtalepartner, som med iver diskuterede alt fra de tungeste til de letteste emner. Hun var en lys og lattermild natur og havde lige til det sidste en usentimental og afklaret tilgang til livet. Hun forstod at gå i detaljen med unik fokusering uden at miste overblikket ikke mindst i behandlingsarbejdet. Men hendes interesse gjaldt også både naturskabt og menneskeskabt skønhed, kunst og kultur. Naturen og det smukke var til det sidste i fokus for hendes opmærksomhed, selv på trods af hendes svære sygdom og symptomer. Hun levede faktisk, lige til hun ikke levede mere på en måde, vi alle er blevet beriget af. Doris efterlader et stort savn hos alle, der kom hende nær. Hun har givet mere, end hun selv nogensinde har anet. Ære være hendes minde. Merete Metz Mørch, Dorte Traasdahl Møller, Birthe Barslund, Irma Pil Hansen, Birthe Krabsen, Henny Thellesen. Studiekammerater og kolleger fra Århus og Aalborg 44 Psykolog nyt

45 Nye bøger Poul-Erik Gaarde Madsen: I patientens tjeneste. Det etablerede sundhedssystem rynker på næsen ad alternativ medicin, mens flere og flere almindelige borgere tyer til naturmedicin, NLP, hypnose m.m. for at komme dårligdomme og sygdom til livs. I I patientens tjeneste debatterer forfatteren sundhedssystemets opfattelse af sig selv samt alternativ terapi i forhold til spiseforstyrrelser. Frydenlund, 2009, 814 sider, 499 kr. Bente Sidenius: Sproget og barnet. At tilegne sig et sprog er andet og mere end at udtale ord korrekt og kunne mange af dem. Via sproget bliver vi forstået og forstår andre; vi når hinanden og har kontakt ved hjælp af sproget og kan fortælle hinanden om fantasier, meninger, ønsker, oplevelser m.m. Derfor er det vigtigt at støtte det lille barns sprogbrug og -udvikling. Sproget skal udvikles indefra og have inspiration udefra. Frydenlund, 2009, 200 sider, 249 kr. Tatiana Jessen. Inge Baaring. Tytte Hetmar (red.): Samtaler med tolk. Løsningsfokuseret terapi med børn tager udgangspunkt i barnets oplevelser, og terapeutens opgave er at hjælpe barnet til at opdage og udnytte dets egne ressourcer. Tilgangen er kortvarig, aktiv og handlingsorienteret og matcher fint børns behov for handling, meningsfuldhed og for at komme videre. Forfatterne beskriver deres arbejde med børn med en række vanskeligheder, der kræver intervention, fx ADHD, autisme, seksuelt misbrug, tab, traumer, fobier, vold, aggressivitet og sengevædning. Frydenlund, 2009, 184 sider, 249 kr. Susan Schlüter. Vibeke Søndergaard (red.): Skjulte lidelser. Om whiplash, kroniske smerter, fibromyalgi med mere. Gennem de seneste mere end 100 år har der været lidelser, der hverken har kunnet forklares eller findes en entydig behandling til. Bogen ser skjulte lidelser i forskellige perspektiver ud fra ønsket om at beskrive disse lidelsers mangesidede faktorer. En pointe er, at vi må holde op med at forveksle subjektive lidelser med suspekte lidelser i ydmyghed over for alt det, vi ikke ved. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 258 sider, 278 kr. ib. Hanne Gaardbo: En helt almindelig historie når angsten tager magten. Forfatteren er uddannet sygeplejerske og har levet med angsten hele sit liv. I bogen fortæller hun om livet med angst. Om den hensynsløse angst, der slår skår i glæden, ødelægger drømmene og gør det svært at virke på en arbejdsplads. Men hun fortæller også om at få hjælp, om at arbejde med angsten og om at finde nye muligheder i livet. Unitas Forlag, 2009, 95 sider, 159 kr. Kirsten Bro. Ole Løw. Jørgen Svanholt (red.): Psykologiske perspektiver på intervention i pædagogiske kontekster. Forfatterne giver hver en beskrivelse af deres teoretiske ståsted med tilhørende forslag til intervention på baggrund af en case om den 13-årige Jens, hvis forældre og lærere ikke ved, hvad de skal stille op. De psykologiske perspektiver er: neuropsykologisk, kognitivt, eksistenspsykologisk, selvpsykologisk, kritisk psykologisk, løsningsfokuseret, community-psykologisk og narrativt. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 316 sider, 348 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

46 Indmeldte og Nyt job Indmeldte Bettina Haven Andersen Julie Aasbjerg Andersen Cand.psych. Alena Nike Anding Lars Ibsen Cand.psych. Mette Lubek Jensen Signe Juhl Ulla Munch Jørgensen Silas Matias Svaneklink Gry Svanevik Cand.psych. Anne-Lise Søe Christian Søgaard Cand.psych. Sofie Jørgensen PPR, Aalborg Kommune Pr Cand.psych. Birgit Kjær Center for Hjerneskade Københavns Universitet Pr Maria M. Bang Malthe Møller Beck Cand.psych. Jakob Lind Bern Eva Aastrup Blaabjerg Line Krogh Bork Line Kvist Carl Cand.psych. Dorthe Overgård Christensen Louise Bischoff Clemensen Cand.psych. Ligaya Dalgaard Charlotte Staal Dinesen Svend Henry Drøscher Julie Elkjær Anne Kathrine Eriksen Tormod Fridell Katrine Sander Friis Heidi Grønbeck Line Hansen Runa Hammer Hauberg Cand.psych. Else Hammervik Cand.psych. Yasmin Danischeffsky Hendricks Anette Hollesen Helene Hjørringgaard Marie-Louise Reingaard Høm Julie Lee Kauf Mariann Keis Louise Kettner Kamilla Østengård Kjær Maria Kim Knudsen Thomas Krabben Stine Møller Kristensen Cand.psych. Winnie Jeeg Kühnell Lise Sustmann Grenaae Larsen Cand.psych. Marianne Lyngby Cand.psych. Maria Virhøj Madsen Kiri Angela M. Markmann Lena Kjeldgaard Mason Lea Sophie Dissing Michaelsen Cand.psych. Mette Pernille Mikkelsen Camilla Bjørbæk Møller Cand.psych. Camilla Kronborg Pedersen Cand.psych. Kristoffer Petterson Lasse Randers Astrid Ravn Rasmussen Cand.psych. Marian Shahmir Stine Skovbon Marianne Stærke Louise Marie Søndergaard Helle Tølbøll Sørensen Tenna M.Sørensen Sif Thordis Mimi Wilken Mette Ærø Nyt job Offentlig ansættelse Cand.psych. Lone Skov Andersen Distriktspsykiatrien Regionshospitalet Herning Region Midtjylland Pr Cand.psych. Iris Billeskov Dam Retspsykiatrisk Amb. Århus Universitetshospital, Risskov, Region Midtjylland Pr Cand.psych. Mai Ditlevsen Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg Region Hovedstaden Pr Cand.psych. Christina Keis Jakobsen Familie og Rådgivning Gladsaxe Kommune Pr Cand.psych. Jeanette Rohde Henriksen Familiegruppen Sydvest Aalborg Kommune Pr Cand.psych. Louise Bjørn Hoffmann Nielsen Familierådgivningen Vordingborg Kommune Pr Cand.psych. Kerstin Blomgren Johansson Anæstesiologisk Afd. Sygehus Lillebælt, Vejle Region Syddanmark Pr Cand.psych. Mickey T. Kongerslev Psykiatrisk Forskningsenhed. Ungdomspsykiatrisk Afd. Region Sjælland Pr Cand.pæd.psych. Mette Lange Faxe Familiecenter Faxe Kommune Pr Cand.psych. Sarah Senger Madsen PPR, Slagelse Kommune Pr Cand.psych. Helle McAlpine Børnepsykiatrisk Amb. Holbæk Sygehus Region Sjælland Pr Cand.psych. Stine Poulsen Center for Hjerneskade Københavns Universitet Pr B.A. i psykologi Camilla Printz Børnehjemmet Strandriddergården Rudersdal Kommune Pr Cand.psych. Line Schnettler Psykoterapeutisk Afsnit Psykiatrisk Center Bispebjerg Region Hovedstaden Pr Cand.psych. Lone Majlund Steenberg Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Herning Region Midtjylland Pr Cand.psych. Beatrice Tamm Center for Krisecentre Socialforvaltningen Københavns Kommune Pr Cand.psych. Louise Dichmann Wolff Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg Region Hovedstaden Pr Psykolog nyt

47 Rubrikannoncer Godkendte specialister Specialistuddannelsesudvalget har på sit seneste møde godkendt nedenstående som specialist og supervisor Psykoterapi Magnus Julius Brammer, specialist Masja Dessau, specialist Agnete Hvidberg, specialist Mette Sofie Hyldtoft Degn, specialist Jette Marianne Malling, specialist Dagmar Møller Kristensen, specialist Lisbet Kristensen, specialist Karen Nielsen, specialist Inge Guldal Pedersen, supervisor Lynette Piron, supervisor Arbejds- og organisationspsykologi Pernille Hippe Brun, specialist Nina Jensen, specialist Susanne Wulff Pedersen, specialist Børneneuropsykologi Tove Klausen, specialist Susanne Skaarup Petersen, specialist Hanne Ravn Weinrich, specialist Børnepsykologi Lisbeth Borrits, specialist Anna Margrethe Buhl, specialist Niels Morre, specialist Psykolog nyt udgivelsesplan 2009 Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag Neuropsykologi Jens Erik Ries, supervisor Uffe Seilman, specialist Psykopatologi Mette Brinck-Jensen, specialist Søren Søberg Hansen, specialist Pædagogisk psykologi Anni Broue Olesen, specialist og supervisor Rettelser Til oversigten i Psykolog Nyt 2, 2009, er der to rettelser: Annette Aronsø, supervisor i psykoterapi Elsebeth Grønne, specialist i børneneuropsykologi 13. februar årgang Dansk Psykolog Forening En dansk ekspertgruppe har udarbejdet et referenceprogram for ADHD. Psykologien indgår med mindre tyngde end i det tilsvarende engelske program. Side 3 3 Blikket rettet mod ADHD Psykolog Nyt Stockholmsgade København Ø Tlf Fax /annoncer: /redaktion: Psykolog nyt

48 Rubrikannoncer Dansk Psykolog Forenings Kurser Godkendelserne på gammel ordning kan ses på - Uddannelse, kurser, kursusprogram på de enkelte kurser. Supervisoruddannelse Træd i karakter som supervisor Undervisningstiderne er rykket frem i forhold til tidligere annonceret. Kursusstart den 14. september Tid og varighed Mandagene 14. september, 19. oktober, 16. november, 14. december 2009, 18. januar, 1. marts, 12. april og 10. maj Alle dagene kl Varighed: 50 timer. Sted Hos underviser, Klinikken, Jernbanegade 14, st. tv., 4700 Næstved. Pris ,- ekskl. moms. Tilmelding 3. august Underviser Grethe Bruun, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og i børnepsykologi. Privatpraktiserende psykolog. Ny ordning Fælles krav til alle supervisoruddannelserne: , 20 timer, og , 30 timer. KURSUSNR.: Praktisk organisationspsykologi Tid og varighed Tirsdag 19. maj - onsdag 20. maj, og onsdag den 17. juni torsdag den 18. juni og 3. dag kl og 2. og 4. dag kl Varighed: 24 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 6.900,- ekskl. moms. Tilmelding 1. april Undervisere Erhvervspsykolog Henrik Hopff, cand. psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Arbejdspsykolog Charlotte Vanting Brauer, cand.psych., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi: 3.1., 24 timer. KURSUSNR.: Ledelse og organisation Tid og varighed Tirsdag 19. maj - onsdag 20. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Studenternes Hus, Århus. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 2. april Underviser Vibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.21., 12 timer. KURSUSNR.: Fokus på apo pleksi, ranietraumer og demens Tid og varighed Mandag 25. maj - tirsdag 26. maj dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 15. april Undervisere Palle Møller Pedersen, cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi. Jens Østergaard Riis, cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi. Asmus Vogel, cand.psych., ph.d. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.8., 12 timer. KURSUSNR.: OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2009 udsendt med Psykolog Nyt 23/2008. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. 48 Psykolog nyt

49 Rubrikannoncer Intensivt kursus i dialektisk adfærdsterapi Psykiatrien i Svendborg afholder INTENSIVT KURSUS I DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er en evidensbaseret behandlingsmetode for klienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderlinetype. Behandlingen er udviklet af Marsha M. Linehan, Seattle, og retter sig mod følelsesregulering og dermed selvmordsforsøg, selvskade og anden impulsiv adfærd. Undervisere: Alan Fruzzetti Ph.D. University of Reno, USA, har været med til at udvikle DAT metoden. Ud over omfattende klinisk arbejde, forsker han i DAT-metoden, herunder DAT for par og familier. Han har arbejdet klinisk med DAT i over 20 år og afholdt kurser bl.a. i USA og Skandinavien. Elizabeth Malmquist psykolog, Psykiatrisk Hospital, Varnamo, Sverige. Supervisor-godkendt kognitiv adfærdsterapeut med mange års erfaring i både kognitiv adfærdsterapi og DAT. Hun er en af hovedkræfterne i videreuddannelsen af DAT-terapeuter i Skandinavien. Alan Fruzzetti og Elizabeth Malmquist har undervist sammen mange gange og er meget inspirerende med mange eksempler fra praksis illustreret i bl.a. rollespil. Kurset er opdelt i 2 dele 1. del afholdes i Svendborg del afholdes i Svendborg forår 2010, afhængig af deltagerantal vil dette vare 2 eller 3 dage. Denne del vil indeholde opfølgning på teori med udgangspunkt i praksis fra deltagerne. Deltagerne vil få hjemmeopgaver. Målgruppe Kurset henvender sig til psykiatere, psykologer og behandlingspersonale, der arbejder med eller har til hensigt at arbejde med DAT-metoden. Kurset sætter deltagerne i stand til at opstarte DAT-behandlingsteam på en hospitalsafdeling eller i lign. rammer. Det kan derfor være en fordel, men ingen betingelse, at man er mindst 2 deltagere fra et evt. kommende DAT-team. Sted: Dan-Hostel Svendborg. Tid: 9-17 hver dag. 1. kursusdag dog Kursussprog: Engelsk. Deltagerantal: Max 40. Pris: kr. inkl. forplejning. Tilmelding og betaling: Senest 1. juni 2009 på og til EAN nr , personref. 08NIS. Herefter sendes litteraturliste, program og anbefalinger vedr. overnatning. Yderligere spørgsmål, kontakt venligst: Anette Ege og Inge Søgaard Juul, DAT teamet Svendborg Tlf regionsyddanmark.dk København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: LOKALE UDLEJES AALBORG C Lydisoleret 50m 2, 5000 mdl Terapilokale i Kbh. Centrum Møbleret, adgang til venteværelse og køkken. Fra d eller derefter; 2½ dage, kr Carlos: (kl ) eller: Valdemarsgade Svendborg Psykolog nyt

50 Rubrikannoncer Selskab for Evidensbaseret Coaching INTRODUKTION TIL POSITIV PSYKOLOGI videnskaben om optimal menneskelig funktion Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, konsulenter, ledere, coaches og psykoterapeuter, som ønsker at få indblik i positiv psykologi. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger. Udbytte - overblik over positiv psykologi og indblik i feltets nøglebegreber - Viden om den nyeste forskning hentet direkte fra kilden i USA - Værktøjer til at forbedre din og andres trivsel og præstationer - kompetence til at overføre læringen til dit arbejde og dit privatliv - Inspiration til, hvor du kan komme videre med emnet Form Kurset varer 2 dage og består af en vekselvirkning mellem oplæg og øvelser, spørgsmål, diskussion, erfaringsudveksling og færdighedstræning. Indhold - Hvad er positiv psykologi? Historisk baggrund, positiv psykologis fire søjler mv. - Positiv psykologis nøglebegreber: positive emotioner, tilfredshed, optimisme, håb, flow, styrker m.m. - den nyeste forskning og overraskende fund: Hvad din bedstemor ikke vidste! - Hvordan kan positiv psykologi bruges i ledelse, konsulentarbejde, coaching og terapi? - Hvor kan du lære mere? Artikler, bøger, lydbånd, videoklip, kurser og uddannelser Underviser Stifter af SEBC, cand.psych.aut. Ebbe Lavendt er som den hidtil eneste dansker optaget på uddannelsen Master of Applied Posi tive Psychology ved University of Pennsylvania. Pris Kr. 6000,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, kursusmateriale, forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport og overnatning. Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø: Lørdag den 23. maj 2009 kl Søndag den 24. maj 2009 kl Tilmelding til stifter for SEBC, Ebbe Lavendt på adresse: Der er et begrænset antal pladser. Bemærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjemmeside på Selskab for Evidensbaseret Coaching MINDFULNESS I COACHING ved Jonathan Passmore Målgruppe Psykologer, coaches og psykoterapeuter, som ønsker at inddrage mindfulness i deres professionelle samtaler. Udbytte By the end of the session, participants will be able to: - Understand the concept of mindfulness - Articulate to clients the evidence base and benefits of using the approach - Apply mindful mediation as part of the coaching preparation routine - Use mindfulness concepts with their clients. - Integrate mindful approaches into their coaching model Indhold The session will explore the concept of mindfulness and its application in coaching psychology. The Focused Paper will define the technique and give participants an example of mindfulness meditation as part of preparation for coaching sessions. This could involve the use of a short 3-4-minute mindfulness meditation, which would illustrate the technique and how such a technique could easily be incorporated into the daily preparation of coaching psychologists. The session will go on to discuss the benefits of teaching the approach to coachees within sessions, drawing on research evidence. The research used a semi structured interview to explore individuals views about a variety of tools and techniques used within coaching and highlighted mindfulness as one of the most useful concepts which coachees where taught. Thirdly the paper will discuss the benefits of using mindfulness approaches for coachees including its contribution towards enhancing the coaches focus during the session and the potential it offers in helping the coach to manage an appropriate professional detachment. Underviser Dr. Jonathan Passmore, Chartered Occupational Psychologist, accredited coach with the Association for Coaching. Pris Kr. 3000,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, kursusmateriale, forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport og overnatning. Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 3. sal, 2100 København Ø: Mandag den 4. maj 2009 kl Tilmelding til stifter for SEBC, Ebbe Lavendt på adresse: Der er et begrænset antal pladser. Bemærk, tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjemmeside på 50 Psykolog nyt

51 Rubrikannoncer Selskab for Evidensbaseret Coaching Temadag: Positiv psykologi Styrk din arbejdsglæde styrk din modstandskraft Det er spændende og givende at arbejde med andre mennesker. Det er dog også velkendt, at det kan være krævende og udfordrende at hjælpe med, at andre får det bedre. Forskning peger på, at ens arbejdsliv har stor betydning for ens generelle velvære. Denne temadag sætter derfor fokus på at styrke din arbejdsglæde og øge din modstandskraft, for derved at øge dit generelle velvære. Målgruppe Psykologer, læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, sosu-assistenter og andre der arbejder i sundhedssektoren, og som ønsker viden og værktøjer fra positiv psykologi og coachingpsykologi til at styrke arbejdsglæden. Deltagelse kræver ingen særlige forudsætninger. Udbytte Som deltager får du: Kendskab til de væsentligste teorier, begreber og teknikker inden for positiv psykologi. Opdateret viden om hvad der sker lige nu inden for positiv psykologi viden der har stor betydning for dit velvære og præstation i arbejdslivet. Personligt udbytte hvordan positiv psykologisk viden kan bidrage til større arbejdsglæde, effektivitet og modstandskraft, der også modvirker stress. Konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig til større interesse og engagement Indhold Temadagen giver dig svar på spørgsmålene: Hvad er positiv psykologi, og hvad kan du bruge det til i dit arbejde? Hvilken funktion har positive følelser, og hvorfor er de vigtige? Hvilken betydning har det at kunne være optimistisk, og hvordan bliver man bedre til at lære dette? Hvad vil det sige at have modstandskraft, og hvordan opbygger man denne? Hvilken rolle spiller håb for mennesker, og hvordan kan jeg bruge håb til at øge min livskvalitet? Form Temadagen består af en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser, videomateriale, spørgsmål og diskussion. Oplægsholdere Jonas Fisker, cand.psych.aut. Efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi og arbejder med integrationen af kognitiv terapi og positiv psykologi. Er medforfatter på bogen Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Anders Myszak, cand.psych., næstformand for SEBC, og medejer af synthesisterapi. Anders er erhvervspsykolog på SHL og stiftende medlem af Special Group in Coaching Psychology hos British Psychological Society. Redaktør på bogen Positiv psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Pris Kr. 1350,- ekskl. moms pr. deltager. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Prisen inkluderer kursusafgift, handouts, forplejning og kursusbevis. Deltagere sørger selv for transport. Praktiske oplysninger Kurset er arrangeret af SEBC og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Guldsmedgade 20B, 8000 Århus C. Mandag den 30. april 2009 kl Tilmelding til næstformand for SEBC, Anders Myszak på senest 22. marts Der er et begrænset antal pladser. Bemærk, at tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om kurset se selskabets hjemmeside på Selskab for Evidensbaseret Coaching Protreptik og Evidensbaseret Coaching I de senere år er der opstået to markante retninger inden for coaching filosofisk coaching (protreptik) og evidensbaseret coaching. Inden for begge tilgange føres samtaler med mennesker om deres liv og hvordan det skal leves, således at udfordringer mødes på en kvalificeret måde. Filosofisk coaching handler om at vende mennesket mod det væsentlige, så det kan blive herre i eget hus, og hvor filosofien som praktisk værktøj er i fokus og har et eksplicit dannelsesaspekt. Evidensbaseret coaching baserer sig til sammenligning på anerkendt psykologisk forskning og fokuserer på, hvordan man kan øge trivsel og præstationer og understøtte personlig og professionel udvikling, og hvor dannelse godt kan indgå men ikke nødvendigvis gør det. I den udstrækning disse tilgange overlapper og låner hos hinanden, er der alligevel tale om to meget forskellige praksisformer. Det gør med andre ord en forskel, om coaching er en psykologisk eller en filosofisk praksis. Til dette arrangement vil to af feltets førende drivkræfter og praktikere præsentere det, som kendetegner deres egen tilgang til coaching og bagefter demonstrere tilgangene live, så publikum på nærmeste hold får mulighed for at opleve de to tilganges særlige kendetegn og de praksisformer, der følger heraf. Efter dette lægges der op til diskussion mellem oplægsholderne og publikum. Målgruppe Praktikere og forskere inden for alle faggrupper, der ønsker at udforske coachingens muligheder på højeste niveau. Indhold og udbytte Du får: Indsigt i det, som kendetegner filosofisk coaching (protreptik) ved Ole Fogh Kirkeby og evidensbaseret coaching ved Jens Boris Larsen Mulighed for at se Ole Fogh Kirkeby demonstrere filosofisk coaching og Jens Boris Larsen demonstrere evidensbaseret coaching Lejlighed til at overvære oplægsholderne diskutere hinandens tilgange Mulighed for at diskutere de to tilgange med oplægsholderne og det øvrige publikum Form Arrangementet veksler mellem oplæg, coachingdemonstration og debat. De to tilgange til coaching vil blive præsenteret og demonstreret særskilt med livlig debat undervejs. Arrangementet afsluttes med åben debat med hele forsamlingen. Oplægsholdere Professor dr. phil. Ole Fogh Kirkeby, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi og Center for Kunst og Lederskab. Se og www. olefoghkirkeby.dk. Cand. psych. Jens Boris Larsen, formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening og privatpraktiserende coachingpsykolog. Se og Praktiske oplysninger Arrangementet afholdes af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø., torsdag d. 30. april 2009 kl Pris: 475 kr. inkl. moms. Medlemmer af SEBC får 10 % rabat. Prisen inkluderer en let anretning. Særlige kostbehov (vegetar, allergier mv.) kan opfyldes. Tilmelding til senest 23. april Bemærk, at tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. Kontakt Formand for Selskab for Evidensbaseret Coaching cand.psych. Jens Boris Larsen Tlf Psykolog nyt

52 Rubrikannoncer Stort hyggeligt kontor/praksislokale i veletableret erhvervspsykologisk virksomhed udlejes med mulighed for at dele lejemålet med anden lejer efter eget valg. Lokalet er velegnet til kontor, samtaler og møder. I lejemålet inkluderes adgang til: stort fælles undervisnings-/mødelokale et mindre coachinglokale trådløst netværk, printer og mulighed for tilslutning af egen fastnettelefon fælles toilet og et velekviperet køkken Kontorlokalet er lyst, har afhøvlede gulve og er i flot stand og ligger i en 183m 2 stor hyggelig nyistandsat herskabslejlighed midt på Hørsholm Hovedgade. Vi er p.t. to erhvervspsykologer med udbredt coaching-virksomhed. Månedlig husleje: kr. inkl. el, vand og varme. Henvendelse til Mette Amtoft: Mail: Børneneuropsykolog / Neuropsykolog Andel i veletableret klinikfællesskab med solidt kundegrundlag sælges til overtagelse pr. 1. oktober Der kan evt. indgås en lejeordning tidligere. Yderligere oplysninger ved henvendelse til: Børne- og Ungdomspsykologerne Inge Beese, Birgitte Viskum og Bente Underbjerg Langengevej 4, 8240 Risskov Tlf Inge Lehmanns Legat af 1983 Legatet skal fortrinsvis anvendes til forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på ph.d.- niveau. Kun ph.d.-studerende med særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet kan komme i betragtning. Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik primært til studier af jordens indre og dens overfladelag eller (2) forskere inden for eksperimentel/empirisk psykologi. Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved udlandsopholdet. Der benyttes et ansøgningsskema, som kan hentes på Ansøgningen, der må indeholde en generel beskrivelse af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse med budgetoverslag og oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagt referencer, indsendes i 6 eksemplarer inden 1. april 2009 til: Videnskabernes Selskab Inge Lehmanns Legat H.C. Andersens Boulevard København V Yderligere oplysninger om legatet kan indhentes hos professor Rolf Kuschel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, telefon supervisionstræningskursus for nyuddannede psykologer To-dages kursus der omfatter både teori og metodisk træning af egen rolle som supervisor for andre faggrupper. Kravene ift. autorisation er tilgodeset. dato: 20. og 21. april 2009 sted: pris: Temamøde for nyuddannede i job Deltog du ikke i kandidattemadagene, fordi du har fået arbejde, er der nu en mulighed for at få nogle af de informationer, som blev givet på kandidattemadagene. Informationerne er tilpasset, at du er i arbejde. Temamødet vil behandle følgende emner: 1. Spillerregler på arbejdsmarkedet, formelle såvel som uformelle 2. Betydningen af en realistisk karriereplanlægning 3. Hvordan tilrettelægger man sin efteruddannelse (autorisation og specialistuddannelse) Underviserne er konsulenter i Dansk Psykolog Forening cand.oecon. Niels Kjeldsen og cand.psych. Jytte Andersen Temaaftnerne afholdes i: København d. 22. april 2009 kl Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Århus d. 20. april 2009 kl Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, Århus C. Der vil blive serveret en sandwich, te og kaffe i forbindelse med afholdelsen. Tilmelding sendes til Mie von Holstein-Rathlou på mail inden d. 14. april Husk at angive, om du tilmelder dig temaaftenen i København eller Århus. Dansk Psykolog Forening, Århus 4.850,- eksternat Kursusbeskrivelse rekvireres hos eller tlf Tilmelding senest den 8. april 2009 aut. spec. cand.psych. Helle Frelle-Petersen & aut. cand.psych. Asger Neumann psykolog gruppen tlf SUPERVISION I KØBENHAVN Nyt gruppeforløb 42 timer mhp. autorisation og specialisering Tidspunkt: hver anden tirsdag kl inden for perioden Sted: Jorcks Passage, 1162 København K Bente Mørch specialist og supervisor i psykoterapi Tlf Psykolog nyt

53 Rubrikannoncer Århus Kommune Børn og unge Uddannelsesafdelingen Århus Kommune 2-dages kursus i Århus, Sociallægeinstitutionen Psykologer d. 3. og 4. juni 2009 til Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik og PPR-enhederne Depression Den pædagogiske psykologiske rådgivning den i Århus nyeste Kommune viden er organiseret om diagnostik, i et Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik og seks PPR-enheder. Videncentret og PPR-enhederne er en del af Børn og Unge Århus og har et behandling tæt tværfagligt samarbejde. og forebyggelse Vi har et antal ledige stillinger, såvel faste som vikariater, til besættelse snarest muligt. Stillingerne fordeler sig imellem Videncentret Depression og er PPR-enhederne. efterhånden en hyppigt forekommende sygdom, idet ca. 5 % af den danske befolkning på et Både Videncentret og PPR-enhederne givent er tidspunkt en udviklingsorienteret rammes af depression. arbejdsplads, Depression hvor forandring er et vilkår. Vi arbejder til stadighed medfører på stor at udvikle lidelse, kvaliteten influerer af på den personens specialpædagogiske funktionsev- og psykologiske rådgivning og vejledning ne både job-, i forhold familiemæssigt til lærere, pædagoger, og socialt. forældre Samfundsmæssigt er og børn. Psykologfunktionen er baseret på konsultative og kompetencefremmende metoder, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn på denne barnet. sygdom også en stor økonomisk belastning, da antallet af personer sygemeldt med depression Videncentret har en fast stilling og i de et senere vikariat år til har besættelse. været i stigning. Opgaverne Dette ligger giver indenfor nogle centrale bydækkende specialpædagogiske særlige tilbud udfordringer samt faglige til både og strategiske behandleren udviklingsopgaver. og til de øvrige PPR-enhederne har et antal ledige professionelle stillinger, både personer, faste og vikariater, som den hvor syge opgaverne møder. knytter sig til lokale skoler og institutioner. Arbejdsopgaverne omfatter Kurset vil sætte fokus på den nyeste erfarings- og forskningsbaserede af henviste viden børn om depression. Kurset vil bl.a. om- Pædagogisk psykologisk vurdering Indgå i udviklingen af specialpædagogiske fatte emner som tilbud kognitive i dagtilbud deficits og skoler, og patogenesen samt bag udvikling af metoder til fremme depression af inklusion herunder og kompetenceudvikling hvad skanningsteknikker viser; Anvendelse af konsultative arbejdsformer hvornår skal man behandle depression og hvordan; psykologiske og sociale faktorer ved depression; generelle Kvalifikationer Uddannelse som cand.pæd.psych behandlingsprincipper eller cand.psych, gerne ved med psykologisk autorisation og medicinsk Faglig viden og kompetence i behandling; forhold til pædagogisk foruden der psykologisk vil være fokus vurdering på behandling via af 0-18 årige kognitiv remediering. Engagement i områder og ser udviklingsmuligheder i pædagogisk psykologisk arbejde Kognitiv Terapi Center Århus Rolighedsvej Evne 45 B, til 1. formidling af specialpædagogisk Undervisere: og psykologisk viden på en almen 8240 Risskov forståelig måde både i arbejdet Poul med Videbech, børn og familier, ledende men overlæge, også i det professor, tværfaglige dr.med., Tlf samarbejde 20 internt som eksternt Århus Universitetshospital, Risskov. Lyst til at indgå på en travl arbejdsplads med engagerede kolleger Krista Nielsen Straarup, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, Århus Universitetshospital, Risskov. Yderligere oplysninger på stillingerne: Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser Videncentret kan indhentes ved henvendelse til sektionsleder Heller Suder ud fra et tilknytningsperspektiv. på telefon Målgruppe: Skemafokuseret metode. For stillingerne i PPR-enhederne kan nedenståened teamledere kontaktes: Inge Nørgård (område 5) tlf.nr. Psykologer, læger og for emnet andre relevante faggrupper. 3 dages kursus Claus Grønlund (område 2) tlf.nr Tid november 2009 Magdalene Svendsen (område Kurset 6) tlf.nr. søges 2961 godkendt 5888 som en del af psykologernes specialistuddannelse inden for voksenområdet. Sted Desuden henvises til vores hjemmeside Og kommunens hjemmeside Marselisborgcentret, Århus Kursusbevis udstedes. Frist 15. september 2009 Løn efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelse. Pris Kr inkl. materialer og forplejning Antal deltagere: 25 Pris: kr. 3300,- Ansøgning Tilmeldingsblanket downloades Ansøgning på: sendes til Videncenter Tid: for 3. Rådgivning og 4. juni og Specialpædagogik, 1. kl. 9-16, Grøndalsvej 2. dag kl. 2, Viby J, Postbox 379, 8100 Århus Sted: C husk Værkmestergården, at tilkendegive hvilken 8000 stilling Århus du C. er (5 interesseret min. gang i. fra Underviser Ansøgningsfrist: fredag den 7. december Århus banegård). kl. 12. Ulla Hoppe: ph.d., psykolog, psykoterapeut Ansættelsessamtaler og supervisor ved forventes at finde sted i uge 51. Svenska Instituttet for Kognitiv Psykoterapi v./h. Perris. Tilmelding: Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Tilmelding kan og ske PPR-enhederne via hjemmesiden er en del af Børn og Ungemagistraten i Århus Kommune. Den Indhold pædagogisk-psykologiske virksomhed omfatter eller ved aldersgruppen at maile De ængstelige, hæmmede personlighedstyper 0 18 overses år. Det samlede let i be-elevgrundlahandlingssystemet, hvor de impulsive, emotionelle patienter i hø- udgør cirka skolebørn og cirka småbørn. Videncenteret har tilknyttet psykologer, Hanne konsulenter, Damsgaard små faggrupper på og administrative Oplys medarbejdere. venligst PPR-enhederne har tilknyttet psykologer dit navn, og medlemsnummer talepædagoger. Der (kun er et psykologer), tæt samarbejde adresse imellemog jere grad tiltrækker sig opmærksomheden. Behandlingsekspertisen er derfor ikke så veludviklet indenfor dette område. såvel Videncentret og PPR-enhederne telefonnr. i forhold i mailen. til skoler, Dernæst daginstitutioner, modtager familiecentre du kontonummer, samt en række eksterne samarbejdspartnere. og når beløbet er indbetalt, er du tilmeldt. Der er begrænsninger På denne workshop underviser og træner Ulla Hoppe deltagerne i med hensyn til antal deltagere. Vi benytter os af kognitiv behandling af de tilbagetrukne, dependente, ængstelige først-til-mølle-princippet, og tilmeldingen er personlighedstyper. Den sidste dag behandles Børn endvidere og unge den bindende. Ved spørgsmål, ring på tlf narcissistiske personlighedsstruktur. *Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening til specialistuddannelsen i psykoterapi. Psykolog nyt

54 Rubrikannoncer Familieterapeutisk Center 3-ÅRIG MODULUDDANNELSE FOR PSYKOLOGER/PSYKIATERE I: SYSTEMISK STRUKTUREL TERAPI MODUL I: KONTEKSTBEVIDSTHED & KONTEKSTANALYSE - HVORDAN INDDRAGES PÅRØRENDE SOM SAMARBEJDSPARTNERE? 2X2 KURSUSDAGE MED VILLE LAURSEN MODUL II: PARTERAPI & PARTNERSTØTTENDE TERAPI 2X2 KURSUSDAGE MED EDITH BOOTSMANN MODUL III: RESSOURCEFOKUSERET TERAPI MED BØRNEFAMILIER 2X2 KURSUSDAGE MED EVA SØNDERGAARD MODUL IV: INTEGRERET SYSTEMISK ALKOHOLBEHANDLING 2X2 KURSUSDAGE MED BIRGIT TREMBACZ KURSUSSTART 31. AUGUST TILMELDINGSFRIST 1. MAJ 2009! ALLE UNDERVISERE ER SPECIALIST- OG SUPERVISORGODKENDTE PSYKOLOGER ELLER PSYKIATERE I-II-III-IV: 96 TIMER (TEORI/SUPERVISION/REFLEKTION) FAMILIETERAPEUTISK CENTER, VEJGÅRD BYMIDTE 29, 9000 AALBORG Kreds Københavns Amt SELVSKADENDE ADFÆRD BLANDT STORE BØRN OG UNGE Forståelse, identifikation og behandling En kursusdag med Ida Koch Den 7. maj 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh. Ø. Ida Koch er psykolog, specialist i supervision og psykoterapi med omkring 30 års erfaring med at arbejde med psykosocialt belastede børn og unge. Har skrevet om og forsket i ungdomsproblematikker. Nu ansat i specialskolen Den Gule Flyver, Nørrebro og freelancer som supervisor, underviser, skribent mv. Temaerne vil være: Mistrivsel hos store børn og unge, tegn, symptomer og årsager. Forekomst af selvskade og selvmordsadfærd. Den suicidale proces og risikovurdering. Den selvmordsforebyggende samtale. Visitation og intervention. Om at arbejde med døden inde på livet. Litteratur: findes på Kreds Københavns Amts hjemmeside: > Kreds Sektion Selskab > Kredse > Københavns Amt. Tilmelding: Ellen Dreyer, senest 14. april Fru C. Hermansens Mindelegat I ovennævnte legat er nogle legatportioner ledige. Ifølge legatfundatsen skal halvdelen af legatets nettoindtægt anvendes til støtte af børnepsykiatrisk forskning, medens den anden halvdel skal anvendes til opfyldelse af psykisk syge børns behov, som der ikke vil være mulighed for at få dækket af det offentlige. Forskningsansøgninger skal indeholde oplysning om ansøgerens CPR., CVR- eller SE-nummer, forskningsprotokol og al relevant dokumentation. Ansøgninger til opfyldelse af børns behov skal indeholde barnets CPR.nr. og al relevant dokumentation. Samtidig bedes oplyst registrerings- og kontonummer i pengeinstitut til brug for overførsel af eventuel legatportion. Ansøgninger, der ikke indeholder nævnte oplysninger, vil ikke blive behandlet. Ansøgninger med bilag skal i 3 eksemplarer være indsendt til undertegnede inden den Ansøgningerne forventes behandlet i juni måned, og alle ansøgere vil derefter blive orienteret. P.b.v. Advokat Carsten Kirstein Aps Nikolaj Plads København K Deltagerantal: Max 30. Pris: 500. kr. som betales kontant (ikke dankort) ved indgangen. Kun individuelle tilmeldinger kan godtages. Ved tilmelding skal gives oplysning om navn, arbejdssted og om dette er beliggende inden for kredsen, eller hvis du er arbejdsløs, hvor du bor, og ligeledes her om bopælen er inden for kredsen, da kurset fortrinsvis er for kredsens medlemmer. Kreds Københavns Amt: dækker det gamle Københavns Amt, Birkerød (Rudersdal) er flyttet til kredsen og Farum (Furesø ) ligeså. Derimod tilhører Ledøje-Smørum (Egedal) ikke længere kredsen. Kredsen byder på morgenkaffe kl , samt en let frokost, som ramme om et mere uformelt kollegialt samvær. København Ø - Ledige lokaler Store lyse møblerede lokaler til leje en eller flere dage. Kontakt Tlf Vi er et stort velfungerende psykologhus. 54 Psykolog nyt

55 Rubrikannoncer Fællesforeningen for Psykoanalytiske og Analytiske Psykoterapier i Danmark FPAP afholder den 5. Fælleskonference: Psykoterapi i tiden tiden i psykoterapi Tidens mantra er kortvarig og effektiv behandling. Men er kortvarig behandling altid at foretrække? Hvilken forskel gør det, om psykoterapi er kort- eller langvarig? Er rigelig tid bedre end kort tid, eller er det spild af tid? Eller hvornår er der virkelig brug for lang tid? Og hvornår er kort tid tilstrækkeligt, eller er tidspres ligefrem det bedste? Konferencen giver bud på de forandringer af psykoterapiens og organisationsarbejdets teori og praksis, som vi stilles over for i den senmoderne samtid og inviterer til dialog herom. Konferencen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med psykoterapi med børn, unge, voksne eller grupper, eller med organisationspsykologisk arbejde. Hovedforedrag ved lektor, cand.psych., ph.d. Carsten René Jørgensen, Aarhus Universitet og ved repræsentanter for forskellige retninger inden for psykoterapi med børn, unge, voksne og grupper samt for organisationspsykologisk arbejde. Gruppe-, panel- og plenumdiskussioner, workshops og storgruppe. Deltagere: Psykologer, psykiatere, børnepsykiatere, psykoterapeuter, organisationskonsulenter mv. samt studerende. Tid: Fredag 13. november kl til lørdag 14. november 2009 kl Sted: Konferencecentret, Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. Seneste tilmelding: 7. august Rabat ved tilmelding inden den 15. juni Nærmere oplysninger: Helle Østerby Andersen, tlf , Program og tilmelding: FOLKESUNDHED LIVSSTIL DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2009: & Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 14. og 15. maj 2009 Åh, nej! Der var engang nogle psykologer, som ikke kom med til Årsmøde, fordi de havde glemt at tilmelde sig. HUSK fristen: den 1. april 2009 Program og tilmelding: se Psykolog Nyt nr. 5/2009 eller på Psykolog nyt

56 ! Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på Stillinger i Psykolog Nyt Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er Stillinger opslået andre steder Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el- kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling er afsluttet. cedure, som er beskrevet ovenfor under Stillinger i Psyko- foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en prolog Nyt. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant forhandler har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din vi bede dig sende en mail til Vi beder nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. dig vedhæfte følgende: Stillingsopslaget. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør Din ansøgning. rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om Dit CV. løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af Seneste lønseddel. en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. valget af dig til stillingen. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut- tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkasttet, før du kan tiltræde. Når din tillidsrepræsentant forhandler Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. På > Om foreningen kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy- > Sekretariat kan du se vores konsulenter. tillidsrepræsentanten. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 56 Psykolog nyt

57 Stillinger Job i Region Midtjylland Job i Region Midtjylland Job Kyst til kyst Region Midtjyllands har 1,2 medarbejdere millioner indbyggere arbejder for og et går lige fra Vesterhavet Region til Midtjyllands Kattegat medarbejdere arbejder for et sundhedsvæsen Det vil sige omkring på højt 200 internationalt kilometer niveau, fra den tryghed ene ende og udvikling til den anden. Regionen sundhedsvæsen kan tilbyde på spændende højt internationalt job niveau, tryghed og udvikling for Kyst fra de Grenaa svageste til i Øst borgere kyst til Ringkøbing og dynamisk i Vest regional til fx udvikling. den ufaglærte, socialpædagogen for de svageste og speciallægen. borgere og dynamisk regional udvikling. Region Midtjyllands har 1,2 medarbejdere millioner indbyggere arbejder for og et går lige fra Vesterhavet Region til Midtjyllands Kattegat medarbejdere arbejder for et sundhedsvæsen Det vil sige omkring på højt 200 internationalt kilometer niveau, fra den tryghed ene ende og udvikling til den anden. Regionen sundhedsvæsen kan tilbyde på spændende højt internationalt job niveau, tryghed og udvikling for fra de Grenaa svageste i Øst borgere til Ringkøbing og dynamisk i Vest regional til fx udvikling. den ufaglærte, socialpædagogen for de svageste og speciallægen. borgere og dynamisk regional udvikling. Genopslag Forstander døgninstitution Psykologstilling Himmelbjergets Børn og Unge Center, Ry Center for Oligofrenipsykiatri Barselsvikar Forstander døgninstitution for psykolog / neuropsykolog Psykologstilling Region Midtjylland søger en forstander til Himmelbjergets Børn Himmelbjergets og Unge Center, Børn Himmelbjerggården og Unge Center, pr. Ry1. november Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget har valgt at genopslå 2008 eller snarest herefter. Forstanderen er daglig leder af dette Region vikariat Midtjylland for vores søger psykolog, en forstander skal have til Himmelbjergets barselsorlov fra den 20. Himmelbjergets april Dette Børn skyldes, og Unge at vi gerne Center, vil og have indgår flere i Børn og Unge Center, Himmelbjerggården pr. 1. november kvalificerede ansøgere ledelsesgruppen at vælge imellem. for Børn, Unge og Specialrådgivning eller snarest herefter. Forstanderen er daglig leder af Himmelbjergets Børn og Unge Center, og indgår i Stillingen Himmelbjergets er på 35 timer Børn ugentligt og Unge og Center, barselsvikariatet Himmelbjerggården er fra den 1. ledelsesgruppen april 2009 til den 30. for september Børn, Unge 2009, og Specialrådgivning. med mulighed for forlængelse. er et behandlingshjem for 34 børn og unge med tilknytnings forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser. Himmelbjergets Børn og Unge Center, Himmelbjerggården Bo- Der og er Rehabiliteringscenter cirka 75 medarbejdere. Fogedvænget yder tilbud til yngre er et behandlingshjem for 34 børn og unge med tilknytnings senhjerneskadede om rehabilitering i fase 3 og om permanente botilbud. forstyrrelser Psykologstillingen og opmærksomhedsforstyrrelser. er primært tilknyttet rehabiliteringsafdelingen. Der er cirka 75 medarbejdere. Vi har behov for en forstander, der har: Job Rehabiliteringsafdelingen Vi har behov for en forstander, er et midlertidigt der har: tilbud til yngre senhjerneskadede, hvor der er fokus på vurdering af funktionsevnen Job socialpædagog og Region på udvikling Midtjyllands af den enkeltes medarbejdere kompetencer, arbejder så de for styrkes et til at få et sundhedsvæsen så selvstændigt på og højt indholdsrigt internationalt liv som niveau, muligt. tryghed I rehabiliteringsafdelingen for socialpædagog svageste modtages borgere i alt 16 og brugere, dynamisk hvoraf regional 9 alene udvikling. kommer i et og udvikling dagtilbud Ansøgningsfristen Region Midtjyllands og 7 også har er et den midlertidigt medarbejdere 15. august boophold arbejder på for Fogedvænget. sundhedsvæsen på højt internationalt niveau, tryghed og udvikling et for de svageste borgere og dynamisk regional udvikling. Udgangspunktet Ansøgningsfristen Psykolog Se hele stillingsopslaget for indsatsen er 37 den 15. timer/uge på er august et tæt tværfagligt arbejde, der er organiseret Behandlingsinstitutionen i team. Personalet i disse Hald team Ege uddannede ergoterapeuter, Psykolog Se fysioterapeuter, hele stillingsopslaget pædagoger og på social- og sundhedsassistenter. Hald Ege er en miljøterapeutisk 37 timer/uge behandlingsinstitution for børn Behandlingsinstitutionen i Viborg som drives af Region Hald Midtjylland. Ege Psykologen Målgruppen har er sammen normalt med begavede socialrådgiveren børn med en alvorlige konsulentfunktion relationsforstyrrelser. over personale og ledelse, samt opgaver direkte i forhold Hald Ege er en miljøterapeutisk behandlingsinstitution for til børn brugere i Viborg og pårørende. som drives Det af forventes Region Midtjylland. således at psykologen bidrager Målgruppen med sin er særlige normalt faglighed begavede i forhold børn til med opgaver, alvorlige der både Vores behandlingsarbejde er organiseret ud fra en vedrører miljøterapeutisk relationsforstyrrelser. institutionens grundstruktur udvikling, kvalificering med individuelle af og støtte til personalet behandlingsplaner. Vores i behandlingsarbejde deres arbejde og direkte er organiseret i forhold til brugere ud fra en og pårørende. Behandlingsarbejdet tilrettelægges på behandlingskonferencen og der er et tæt samarbejde med tydelig miljøterapeutisk grundstruktur med individuelle Arbejdsopgaver behandlingsplaner. De rolledifferentiering Behandlingsarbejdet konkrete opgaver psykologen mellem psykolog, tilrettelægges skal varetage pædagoger, på behandlingskonferencen faglig vurdering/udredning og ledelse. er følgende: socialrådgiver og et tæt af samarbejde skadens omfang med og tydelig konsekvenser i forhold til følelsesmæssige, personlighedsmæssige og kognitive følger Fredag, den 15. august 2008 kl rolledifferentiering mellem psykolog, pædagoger, Ansøgningsfrist: socialrådgiver faglig konsulent og i forbindelse ledelse. med den rehabiliteringsindsats, der ydes til den enkelte bruger Yderligere Ansøgningsfrist: supervision oplysninger og undervisning på tlf. Fredag, den til team/for 7676 august personale 2008 kl undervisning til eksterne samarbejdsparter i forbindelse med udskrivning af brugere Yderligere individuel og oplysninger gruppebaseret på tlf. klientkontakt, f.eks. i form af samtaler og/eller kognitiv træning bidrage til pårørendearbejde Se hele stillingsopslaget på Se stillingsopslag på Job Job Region Midtjyllands medarbejdere arbejder for et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau, tryghed og udvikling for de svageste borgere og dynamisk regional udvikling. Psykolog 37 timer Center for for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital, Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget er en arbejdsplads, Risskov hvor Psykolog der til 37 stadighed timer er fokus på den faglige udvikling og dokumentation. På Center Psykologen for Oligofrenipsykiatri forventes også arbejder at bidrage vi med til dette voksne Center for Oligofrenipsykiatri, Århus Universitetshospital, arbejde. mennesker med udviklingshæmning og psykiske lidelser og Risskov Den det person pædagogiske vi søger, personale. skal have lyst Vi tilbyder til/være psykiatrisk vant til, arbejde På Center for Oligofrenipsykiatri arbejder vi med voksne tværfagligt behandling, og psykologisk helhedsorienteret. behandling Erfaring og vidensformidling. indenfor hjerneskadeområdet mennesker og viden med om udviklingshæmning neuropsykologi vil og være psykiske en fordel. lidelser Men og sam- På centret er der ansat tre klinisk arbejdende psykologer. Se i tidig det pædagogiske vil der være mulighed personale. for at Vi etablere tilbyder supervision psykiatrisk inden for disse øvrigt områder. behandling, psykologisk behandling og vidensformidling. På Yderligere oplysninger hos psykolog Trine Reippuert centret er der ansat tre klinisk arbejdende psykologer. Se i I Knudsen forhold til eller personlige overlæge egenskaber Kurt Sørensen vil vi lægge på telefonnr. vægt på selvstændighed, øvrigt fleksibilitet og gode samarbejdsevner Yderligere oplysninger hos psykolog Trine Reippuert Job Man Ansøgningsfrist: skal kunne have onsdag mange den bolde 20. i august luften, 2008 kunne med Knudsen eller overlæge Kurt Sørensen på telefonnr. rumme 77 at 89 arbejde morgenposten. såvel individorienteret Ansættelsessamtaler som indgå konstruktivt afholdes i tirsdag den organisatoriske den Job 26. august udvikling Ansøgningsfrist: Region Midtjyllands onsdag medarbejdere den 20. august arbejder 2008 med for et Ansøgning til Center for Oligofrenipsykiatri, att. Kurt Man morgenposten. sundhedsvæsen skal være tydelig, på Ansættelsessamtaler højt konkret internationalt og kortfattet niveau, afholdes i sin tryghed kommunikation tirsdag og udvikling den og Sørensen, 26. for samtidig de august svageste Skovagervej kunne borgere inspirere og 2, 8240 andres dynamisk Risskov. refleksion. regional mrk. udvikling. psykolog eller Region på Midtjyllands mail: medarbejdere arbejder for et Ansøgning til Center for Oligofrenipsykiatri, att. Kurt Man sundhedsvæsen skal kunne skabe på højt respekt internationalt for sig selv niveau, og samtidig tryghed og kunne udvikling indgå for i vores de svageste uhøjtidelige borgere omgangsform. og dynamisk regional udvikling. Sørensen, Skovagervej 2, 8240 Risskov. mrk. psykolog Se hele stillingsopslaget på eller på mail: Vi samler boldene Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Danske Se regioner hele Som stillingsopslaget sygeplejersker og Dansk Psykolog gør vi Forening. på forskel ved at vi er der for patienten Vi samler og de pårørende. Vi boldene samler alle Yderligere oplysninger som kan i luften fås via omkring vores patienten. hjemmeside: Vi har meget Som sygeplejersker en koordinerende gør vi en forskel og organiserende ved at vi der rolle. for eller ved henvendelse patienten til centerleder Vi og er til pårørende. for at Heinz hjælpe Vi Jacob, samler og støtte tlf. alle 7674 patienter de 1273 bolde eller til psykolog Ingrid som er Vingelen, i luften gennem omkring tlf både patienten gode og Vi dårlige har meget tider. en koordinerende og organiserende rolle. Ansøgning med relevante Vi er bilag Medarbejdere, til for sendes at hjælpe til: som og støtte går efter patienter et job, Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget gennem der både giver gode mening og dårlige og som tider. vil Fogedvænget 25 udvikle sig i takt med de nye 8722 Hedensted Medarbejdere, som udfordringer, går efter et de job, får. der giver mening og som vil udvikle sig i takt med de nye Mærk kuverten: Ansøgning psykolog Når det hele går op i en stor helhed til sidst, udfordringer, så mener jeg de vi får. har gjort en stor forskel for patienten Ansøgningsfrist: Senest den 15. april Når og de det pårørende. hele går op Og i det en stor gør helhed smule til sidst, glad indeni. så mener Jeg jeg vil gerne vi har mig en Vi opfordrer ansøgere til at sende gjort hjælpe ansøgningen andre stor forskel og have hurtigst for et patienten job med muligt og vil løbende afvikle samtaler. og de pårørende. mange Og muligheder det gør mig en smule glad indeni. Jeg vil gerne hjælpe andre og JACOB have et GØTZSCHE job med INTENSIVSYGEPLEJERSKE, mange muligheder ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL ÅRHUS SYGEHUS JACOB GØTZSCHE INTENSIVSYGEPLEJERSKE, ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Se hele stillingsopslaget på ÅRHUS SYGEHUS Se hele stillingsopslaget på Se hele stillingsopslaget på Se Region stillingsopslag Midtjyllands på medarbejdere arbejder for et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau, tryghed og udvikling for de svageste borgere og dynamisk regional udvikling. Psykolog nyt

58 Stillinger Psykologer til PPR i Albertslund Vi søger en psykolog i en fast 37 timers stilling, en barselsvikar med varighed på ca. ½ år i en 32 timers stilling og en barselsvikar i 1 år i en 37 timers stilling Vi forventer, at du arbejder med et systemisk og narrativt udgangspunkt har interesse og gerne erfaring inden for konsultativ metode har erfaring og lyst til at arbejde i tværfaglige team er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt her erfaring fra samarbejde med eksterne samarbejdspartnere kan agere i en politisk og økonomisk styret organisation er autoriseret eller ønsker at blive det. Vi tilbyder fagligt dygtige og inspirerende kollegaer internt og eksternt tværfagligt samarbejde vidensdeling ekstern og intern supervision et foranderligt og udviklende miljø indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde medindflydelse på udviklingen i PPR. Vi er i gang med et udviklingsprojekt med fokus på PPR s mange forskelligartede opgaver, og hvordan vi bedst muligt tilrettelægger vores processer og strukturer i organisationen, for at leve op til de lovmæssige krav, samt sikrer trivsel og faglighed. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en del af Børne og Familieafdelingen, som desuden består af Familieafsnittet, Støttepædagogkorpset, Familiehuset og Sundhedsplejen. Som psykolog i PPR arbejder du i et distrikt bestående af en skole og nogle daginstitutioener. Du er en del af et team, men har også individuelle opgaver. Ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst og i henhold til principperne om Ny Løn. Det er en del af vores ansættelsespolitik, at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Yderligere oplysninger kan få hos leder af PPR, Charlotte Hirsbro, telefon , eller psykologfaglig konsulent, Steen Baarts Johansen, telefon Ansøgning skal være os i hænde senest tirsdag den 14. april 2009, kl Der forventes afholdt samtaler torsdag den 23. april Ansøgningen sendes til: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Att.: Charlotte Hirsbro Rådhuset Nordmarks Allé 2620 Albertslund E mail: Vi er borgere og virksomheder med smukke og grønne arealer omkring os. Vores vision for Albertslund Kommune har fokus på dialog og medinddragelse og vores mærkesager er børn, kultur og miljø. Vi lægger på vores arbejdspladser vægt på åbenhed og god service i løsningen af opgaverne. Albertslund er en kommune med store udviklings- og karrieremuligheder og energi og vilje til udvikling er med til at fastholde vores stærke identitet. Velkommen til Albertslund Kommune. 58 Psykolog nyt

59 Stillinger ppr Psykologer Ønsker du job i en dynamisk og kompetent organisation? PPR Odense søger handlekraftige og engagerede psykologer til at understøtte vort faglige fællesskab i en organisation, hvor vi har fokus på trivsel, dialog og kompetenceudvikling. Vi søger psykologer til 0-6 års afdelingen samt til 6-18 års afdelingen. I PPR Odense er vi ca. 90 medarbejdere, hvor hovedparten er psykologer og tale/høre-lærere. Vi betjener børn og unge i dagpasningstilbud, skoler og specialpædagogiske undervisningstilbud. Vi er organiseret i 3 afdelinger: en 0-6 års afdeling, en 6-18 års afdeling og en specialpædagogisk afdeling samt et sekretariat, en ledergruppe og en konsulentgruppe. PPR`s nuværende arbejdsmetoder betyder, at vi sammen med skoler og børnehuse mere og mere har omstillet os til konsultative processer og derved ændret fokus fra at arbejde individuelt med børn til at arbejde relations- og procesorienteret i børnenes nærmiljø. Fokus i vort pædagogisk psykologiske arbejde er, at vi tager udgangspunkt i barnets historie og derudfra forholder os undersøgende. Viden bør ikke kun opmagasineres i et fagligt fællesskab men derimod bringes i aktion hos de voksne, som indgår i daglige relationer med børn og unge. Tendensen nu går i retning af at arbejde mere procesorienteret ude i de udviklings- og læringsmiljøer, børn og unge befinder sig i, og det må betyde, at indsatsen ikke tager sit udgangspunkt i at udrede og udskille børn med særlige behov, men at forbygge at de kommer. Vi tilbyder vore kommende kollegaer at blive en del af et stærkt, fagligt fællesskab, hvor god kollegial sparring, frihed til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver samt lederopbakning er selvfølgelige elementer for en god arbejdsplads. Når du starter i PPR, tilrettelægger vi en introduktionsperiode for dig. Du vil få målrettet supervision på opgaver, funktion og organisation. Som nyuddannet psykolog vil du indgå i et autorisationsforløb, og som erfaren psykolog vil du få mulighed for at følge moduler fra specialistuddannelser samt modtage godkendt specialistsupervision. Stillingerne er til besættelse snarest muligt og har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte afd.leder for 0-6 års området Birgitte Zethsen, tlf eller afd.leder for 6-18 års området Hanne Melchiorsen, tlf På vores hjemmeside /ppr kan du samtidig læse mere om PPR s opbygning og opgaver Ansøgning samt bilag sendes til Odense Kommune, Børn- og Ungeforvaltningen, PPR, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ eller pr. til samt gerne skrive, hvor du har set stillingsopslaget. Ansøgningsfrist: 15. april kl Jobnr bedes anført på kuvert og ansøgning. For stillinger, hvor den ansatte er i direkte kontakt med unge under 15 år, indhentes der altid børneattest ( 36-attest). Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. TR: Sine Jongdahl Kolind Møller, tlf Psykolog nyt

60 Stillinger Genopslag PPR Frederikssund søger 3 PPR-psykologer Som du ved fra forrige nummer er 3 af vore trofaste PPR-psykologer blevet enten headhuntet eller har søgt og naturligvis fået nye stillinger, der åbner for nye udfordringer, søger PPR Frederikssund 3 psykologer i stillinger på mellem 30 og 37 timer. Vi søgte også i januar, men til trods for en del ansøgninger, har vi med dette genopslag ønsket at udvide kredsen af ansøgere. Særligt er vi interesseret i at ansøgere med en vis erfaring på PPR området også lægger vejen forbi med en seriøs ansøgning. PPR Frederikssund er ved at falde på plads efter sammenlægning af 4 kommuner Ja, det vil sige, at vi faktisk netop er ved at placere vort hovedkvarter mere centralt i Frederikssund Kommune, idet vi flytter PPR fra Jægerspris til Frederikssund by. Jægerspris er et smukt sted som resten af kommunen, men da vi jo har opgaver i hele kommunen, bliver det lidt lettere at mødes i midten af kommunen. Apropos opgaver, så ligger de ledige psykologopgaver både i det smukke Horns Herred og i det centrale Frederikssund, og de består af forskellige sammensætninger af de traditionelle PPR opgaver på skoler og i daginstitutioner og evt. på en af afdelingerne inden for vor heldagsskole. Psykologgruppen udgør en godt etableret gruppe på 18 psykologer, der med initiativ, intern hjælp. supervision, vedvarende videreuddannelse både med henblik på autorisation, specialistuddannelse og generel psykologfaglig vidensopbygning samt en god portion humor, konstant arbejder på at yde det bedste i forhold til de mange opgaver, som PPR dækker. Vor arbejdsform har systemisk tænkning som rygrad uden at vi er hellige omkring det, men vi inddrager i øvrigt det, der virker i forhold til den enkelte sag i tæt samarbejde med vore professionelle samarbejdspartnere, forældre og de børn, vi ønsker at hjælpe. Vi støtter i disse år vore skoler i at indføre LP modellen som et fælles redskab i forhold til at arbejde med problemperspektivering og løsning. Hvis du har erfaring med PPR arbejde, har humor og ikke er bange for at tage fat og yde din del af arbejdet i en aktiv faggruppe af både unge og mindre unge kollegaer, så vil vi da meget gerne høre fra dig! Din ansøgning skal sendes til Frederikssund Kommune, PPR att. fagchef Bjarne Nielsen Torvet Frederikssund så vi har den senest 14. april 2009 kl Skulle du have spørgsmål til stillingerne er du også velkommen til at kontakte teamleder Bernt Jensen, tlf eller fagchef Bjarne Nielsen, tlf Samtaler vil foregå mandag 27. april 2009 på PPR, Parkvej 4, 3630 Jægerspris eller Lundevej 11, 3600 Frederikssund, da vi endnu ikke kender det nøjagtige tidspunkt for vores flytning. 60 Psykolog nyt

61 Stillinger PhD scholarships Copenhagen Graduate School of Social Sciences PhD scholarships in Political Science, Economics and Psychology Applications are invited for PhD scholarships at the Copenhagen Graduate School of Social Sciences, University of Copenhagen. Employment is expected to start on 1 September The PhD programme provides PhD students with a strong research based degree that opens for a variety of careers in the private and public sectors. The programme includes the drafting of a PhD thesis, active participation in research networks, PhD courses, teaching and other forms of public research dissemination. The PhD study programme can be undertaken as a three year full-time study programme within the framework of the 5+3 programme or as four year full time study programme within the framework of the 4+4 programme. Further information: Further information about the grants and the study programmes of each department are available on the departments websites: (Department of Political Science) (Department of Economics) (Department of Psychology) Open house The departments have open house meetings for interested candidates: Department of Psychology: Further information about the department s open house meeting is available on An open house meeting at which further information about the PhD study programme in Economics is available will be held on 15 April from 11 AM till 12 noon in Større Øvelsessal, Studiestræde 6. An open house meeting at which further information about the PhD study programme in Political Science is available will be held on 14 April from 4 PM till 6 PM at the Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Opgang E, lokale , Frokoststuen. Applications Application form and the Ministerial Order on the PhD programme at the Universities are available on the graduate school s homepage together with information about the rules and guidelines for the PhD programme: The deadline for applications is 4 May 2009 at noon. To see the complete announcement, please consult or Applications cannot be based on this extract. Founded in 1479, the University of Copenhagen is the oldest university in Denmark. With approximately 37,000 students and 7,500 employees, the University is the largest university in Scandinavia. According to an international survey the University is ranked as number eight in Europe, and it is a member of the International Alliance of Research Universities (IARU). Psykolog nyt

62 Stillinger KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Psykolog til verdens næststørste kommune Vi søger en psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) som på grønlandsk hedder Perorsaanikkut Tarnikkullu Atukkatigut Siunnersui sarfik (PTAS). Vi tilbyder en god arbejdsplads med højt til loftet, stort fagligt engagement, stor arbejds glæde samt mange og alsidige opgaver. Vi er udviklings orienterede og sætter pris på et stærkt tværfagligt samarbejde, både i huset og udadtil. Vi arbejder med børn, unge, forældre og professionelle på børne- og ungeområdet. Vi har særligt fokus på en tidlig og forebyggende indsats samt opkvalificering. Afdelingen er placeret i Nuuk og er normeret til 11 ansatte med en fagchef (psykolog) og en souschef som ledelse. De 11 ansatte fordeler sig på 5 psykologer, 2 social - rådgivere, 2 talepædagoger, 1 konsulent for specialundervisning og 1 kontorfuldmægtig. Vi forventer flere opnormeringer i det kommende år. Du må påregne rejseaktivitet, i første omgang primært til Tasiilaq og kommunens bygder, men senere hen også byerne Ittoqqortoormiit, Paamiut og Ivittuut. Vi leder efter en ny kollega, der er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. har kendskab til børne- og unge området vil arbejde med såvel direkte som indirekte metoder, i form af psykologiske undersøgelser, samtaleforløb, rådgivning, kursusvirksomhed og formidling trives i en travl hverdag hvor vanskelige situationer forekommer er åben over for grønlandsk sprog og kultur. Løn og ansættelse sker i henhold til IMAK overenskomsten. Vi yder tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler. Se gerne Der kan anvises personalebolig for hvilken der betales depositum/husleje mv. Vi vil gerne fortælle dig mere om stillingen, kommunen og mulighederne. Du er derfor velkommen til at kontakte Naaja Hjelholt Nathanielsen på telefon eller Løn- og Perso nale afdelingen på telefon Send din ansøgning og bilag mærket 92/09 online via eller pr. brev til Løn- og Personaleafdelingen, Kommuneqarfik Sermersooq, Postboks 1005, 3900 Nuuk, så den er os i hænde senest tirsdag den 14. april Læs mere om stillingen på eller stepstone.dk Kommuneqarfik Sermersooq med 5 byer, 8 bygder og indbyggere har et areal på kvadratkilometer og er verdens næststørste kommune, kun over gået af kommunen i Nordgrønland. Arealet svarer til ca. 15 gange Danmarks størrelse og har enorme råstofpotentialer i form af guld, platin og molybdæn samt vandkraft. Målet er at skabe en bæredygtig storkommune. TR: Annette Broberg, 62 Psykolog nyt

63 Stillinger Genopslag Souschef til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Roskilde Genopslag For at udvide ansøgningsfeltet genopslås stillingen som souschef til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Roskilde Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Roskilde søger ny souschef. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juli PPR i Roskilde er en stor organisation på 94 medarbejdere administrative medarbejdere AKT-medarbejdere, fysioterapeuter, konsulenter, psykologer, talehøre-lærere og specialpædagoger. Vi er en organisation i stadig udvikling. Ud over de mangeartede PPR-opgaver i småbørns- og skoleområdet, arbejder vi i øjeblikket med at justere og finpudse organisationens struktur. PPR tillægger det tværfaglige arbejde stor betydning, derfor er faggrupperne organiseret i distrikter, hvor der arbejdes tværfagligt. På baggrund af en beslutning truffet i skoleafdelingen i foråret 2008 er vi optaget af arbejdet med indførelse af LP metoden på alle Roskilde Kommunes skoler over en 3-årig periode (se Vores nye souschef skal indgå i den overordnede ledelse af PPR sammen med chefpsykologen. Souschefen skal give sparring til chefpsykologen og være stedfortræder i dennes fravær. De to udgør rygraden i PPR s ledelsesteam, hvortil også er knyttet tre faggruppeledere for henholdsvis AKT-teamet, specialpædagogerne og tale-hørelærerne. Herudover har souschefen to andre hovedopgaver: Hun/han skal indgå som leder for PPR s sikkerhedsgruppe, og hun/han skal fungere som fagligleder for psykologerne. Denne funktion indebærer faglig sparring, ansvar for faglig udvikling og opkvalificering og ansvar for organisering af de psykolog faglige møder. Vi ønsker en psykolog, med fagligt engagement og lyst til at indgå i såvel det psykologfaglige arbejde samt i PPR s ledelsesteam. En vigtig forudsætning er, at du har erfaring med organisation og kendskab til en PPR virksomheds mangeartede opgaver i småbørns- og skoleområdet. Det er nødvendigt du er lyttende og omsorgsfuld, men også er en person der tydeligt kan formidle holdninger og beslutninger. Endelig må du besidde robusthed, da der i perioder kan være et stort arbejdspres. Nøgleord i forhold til din funktion: At fremme medarbejdernes trivsel og at maksimere den faglige kvalitet inden for den givne ramme. I ansættelsesproceduren vil der indgå test udført af HR-afdelingen. Vi gør opmærksom på, at Roskilde kommune indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse i denne stilling. Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte chefpsykolog Søren Larsen, telefon , Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse og relevante referencer til Vi ser helst, at ansøgningen sendes elektronisk, men er det ikke muligt kan ansøgningen også sendes til: Roskilde kommune, PPR, Postboks 100, 4000 Roskilde Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest den 17. april Ansættelsessamtalerne vil finde sted i ugerne på PPR, Læderstræde 6, 4000 Roskilde. Roskilde Kommune har et højt serviceniveau, hvor godt medarbejdere servicerer borgere. Vi er en arbejdsplads med et godt socialt miljø og mange udviklingsopgaver. Vi arbejder fortsat på at udvikle kommunen som en attraktiv arbejds plads. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Psykolog nyt

64 Stillinger GEnOpSLAG - psykolog VED ppr Særdeles gode muligheder for videreuddannelse. PPR i Holstebro søger en psykolog med tiltrædelse snarest eller efter nærmere aftale. Vi er i gang med en omstrukturering i PPR, hvor vi bl.a. vil styrke teamsamarbejdet. Vi kan tilbyde: en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder direkte med børn og deres netværk - og indirekte gennem konsultation og supervision i et varieret arbejdsfelt, et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige erfaringer, og som har det godt sammen på det personlige plan, muligheder for pædagogisk/psykologisk udviklingsarbejde, og stor vægt på trivsel og faglig udvikling, kurser, supervision, autorisation og videreuddannelse. Er du autoriseret psykolog er der mulighed for at gå i gang med et forløb til specialistuddannelse. Vi kunne tænke os en kollega, som er: uddannet cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. (er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, kan du også komme i betragtning) interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden til forældre og relevante faggrupper positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde fleksibel, engageret og selvstændig, samt ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og samarbejdspartnere. Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid. PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner. Psykologen varetager kliniske og indlæringsmæssige opgaver omkring et barn. Testlærere på skolerne varetager de faglige tests. Der tilbydes ugentlig, individuel supervision, og vi har desuden supervisions-forløb med ekstern supervisor med henblik på autorisation og eventuel specialistuddannelse - og bare for at blive dygtigere til vores daglige arbejde. Vi har løbende interne supervisionsgrupper f.eks. i relation til kognitiv testning og Rorschach testning efter Exners metode. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten og efter forhandling. Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos leder af PPR, Steen Frederiksen, tlf , eller psykolog med særlige beføjelser Kirsten Høfner, tlf Ansøgning, mrk. stillingsopslag nr. 0083/2009, med relevante referencer skal sendes til: Holstebro Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro, og modtages senest den 17. april 2009 med morgenposten. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 23. april om eftermiddagen. VI HAR DRÅBER AF KULTUR I ALT To Psykologer Børne- og Ungeafdelingen i Næstved søger to psykologer med særlig interesse for at arbejde indenfor børneområdet. En fast stilling som distriktspsykolog på 37 timer og et vikariat på 18 en halv time pr. uge som distriktspsykolog. Psykologerne indgår i Børne- og Ungeafdelingens psykologgruppe, som består af 33 psykologer, fordelt i fire distrikter samt foranstaltninger. Distriktspsykologernes primære arbejdsområde omfatter psykologiske opgaver bl.a i skoler og daginstitutioner, så som konsultative ydelser, rådog vejledningsopgaver, psykologiske undersøgelser, kortvarige behandlingsopgaver samt opgaver indenfor serviceloven. Der lægges vægt på tværfaglighed i opgaveløsningen. Vi forventer, at du/i: Er interesseret i, at bidrage til at videreudvikle et psykologfagligt fællesskab, som kan understøtte en psykologfaglig identitet og kvalitet i arbejdet. Er udadvendt og har initiativ og lyst til at arbejde selvstændigt. Vi tilbyder vores nye psykologer: Et spændende og inspirerende arbejdsmiljø med afveksling og gode faglige udviklingsmuligheder. Kolleger, som vil tage godt imod dig med faglig og kollegial støtte. Et selvstændigt arbejde med stor personlig frihed/ansvar Intern ugentlig gruppesupervision Autorisationsaftale for fastansatte psykologer. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst på området med Dansk Psykolog Forening/ Lærernes Centralorganisation, samt lokalaftale. Nærmere oplysning om stillingen fås ved henvendelse til: Chefpsykolog Thomas Cortes på tlf eller psykologfaglig leder Alex Faarkrog på tlf Ansøgningsfrist tirsdag d. 14. april Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online via Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev, med dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring, til Næstved kommune, Personaleafdelingen, Teatergade 8, 4700 Næstved. Husk at mærke ansøgningen med stilling og arbejdssted. HOLSTEBRO.DK Holstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro Læs mere om Næstved Kommune på TR: Jörn Feldt Bergsten, tlf Psykolog nyt

65 Stillinger Flere gode udfordringer LYNGBY - TAARBÆK KOMMUNE Konsulent til LP-forløb for skolevæsenet i Lyngby- Taarbæk Kommune Børne- og Fritidsforvaltningen i Lyngby-Taarbæk Kommune søger en konsulent i en tidsbegrænset stilling på tre år. Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt. Inden for de næste tre år skal kommunens 12 skoler gennemgå et kompetenceforløb på systemisk grundlag for at opnå viden om systemisk teori og redskaber til at øge handlemuligheder for elever i vanskeligheder inden for skolens ramme. Konsulenten skal forestå undervisning, implementering af teori til praksis og sparring i skolernes individuelle forløb. Ligeledes skal konsulenten deltage i styregruppen for forløbet. Yderligere oplysninger Uddybende beskrivelse af stillingen finder du på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside (JOB / Børne- og Fritidsforvaltningen / Konsulent til LP-forløb) Du er også velkommen til at rette henvendelse til udviklingskonsulent Tine Rosenberg Larsen på telefon evt. telefon eller pr. Ansøgningsfrist Ansøgning skal være os i hænde senest 14. april 2009 og sendes pr. til: eller pr. post til: Lyngby-Taarbæk Kommune Børne- og Fritidsforvaltningen Att.: Anne Grethe Bohnhoff Toftebæksvej 12, Kgs. Lyngby Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge17....her finder du flere jobtilbud Når du søger job hos os, får du faglige udfordringer med mulighed for at udnytte din uddannelse og dine evner. Vi tilbyder efteruddannelse samt en aktiv ligestillingspolitik. Developer til masteruddannelse i AS3 Companies AS3 Companies er markedsledende i Norden inden for Job Transition Management. For at fastholde og udbygge denne position, har vi kontinuerligt fokus på viden og færdigheder. Vi søger derfor en psykologfaglig udvikler, som kan bidrage til videreudvikling af koncernens koncepter. Som developer tilknyttes du Transition Coach Concept, som er en 3-årig EMCC-certificeret Masteruddannelse i coaching. Der er tale om en intern uddannelse, og alene i år er 200 danske medarbejdere i gang med uddannelsen. Arbejdsstedet er på vores kontor i Viby J. Arbejdet består i at Videreudvikle Transition Coach Concept Tilrettelægge uddannelsesmaterialet i overensstemmelse med EMCC s certificeringskrav Planlægge og styre alle delprocesser Sparre internt i organisationen Supervisere undervisere og psykologpraktikanter Gennemføre samtaleforløb med kandidater i outplacementforløb Vi forventer Du er cand. psyk. og har erfaring med professionelle samtaler, undervisningsformidling samt udarbejdelse af materialer til uddannelsesbrug. Du er en dygtig proceskonsulent og evt. erfaren supervisor. Det er afgørende, at du har en selvstændig drivkraft samtidig med, at du er ydmyg overfor opgaven. Ansøgning og kontakt Send os din ansøgning og cv via senest den 8. april Ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Du kan læse mere om stillingen på hvor vi også søger psykologer til andre ledige stillinger. I AS3 Companies værner vi om vores faglighed, fordi vi ved, det hjælper os til at skabe de bedste resultater og til at være blandt de forreste i markedet. AS3 Academy uddanner og certificerer alle koncernens rådgivere og coaches, så vi til stadighed lever op til vore kunders forventninger om professionel støtte. Psykolog nyt

66 Stillinger Psykiatrien søger psykologer Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Psykiatrien Vordingborg, søger 2 psykologer, 37 timer eller efter aftale til tværfaglige behandlingsteam. Vi tilbyder behandling til voksne traumatiserede flygtninge i Region Sjælland, og klinikken i Vordingborg dækker Sydsjælland og Lolland-Falster. a Se hele stillingsopslaget på jf. quicknr PSYKIATRIEN Psykiatrien - GenoPslaG Psykologer Aalborg Psykiatriske Sygehus, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling A Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling har en ledig stilling i afsnittet for spiseforstyrrelser. Stillingen er ledig til besættelse fra d. 1. maj 2009 eller snarest derefter. Afsnittet for spiseforstyrrelser varetager udredning og behandling af børn og unge med moderat til svære spiseforstyrrelser. Det er hensigten at udvide omkring forebyggende og konsultativt arbejde. Der er aktuelt to psykologer knyttet til dette afsnit, hvoraf den ene arbejder halv tid med forskning knyttet til afsnittets arbejde. Den aktuelle psykologstillings primære arbejdsfunktioner består i behandling i forhold til den unge selv, familierne og eksterne samarbejdspartnere samt rådgivning vedrørende foranstaltninger. Endvidere opslås et barselsvikariat i afdelingens Ungeambulatorium. Yderligere oplysninger Overlæge Hanne Prietzel, tlf Vil du være med til at gøre en forskel! her kan du læse mere om de ledige stillinger TR: Anne Randers, tlf Kolding Kommunes Social- og Beskæftigelsesforvaltning søger: Leder til Jobcenter Koldings kommende specialistteam. Teamet skal stille faglig specialviden til rådighed i komplekse sager på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Yderligere oplysninger: Se eller henvendelse kan ske til Beskæftigelseschef Lasse Kamp på telefon eller 66 Psykolog nyt

67 Stillinger Psykolog til Døgninstitution Tippen Har du lyst til et spændende og udfordrende job med bla. ansvaret for at udvikle den psykologiske indfaldsvinkel i behandlingsarbejdet på Tippen så er det lige dig vi står og mangler fra den 1. maj 2009 eller snarest derefter. Dine arbejdsopgaver vil bla. være:. Psykologisk undersøgelses- og behandlingsforløb af børnene med baggrund i aktuel vurdering af behov derfor. Behandlingskonferencer og udarbejdelse af behandlingsplaner. Supervision af grupper og enkeltpersoner. Løbende rådgivning og vejledning i og af det pædagogiske arbejde. Akut krise- og beredskabsindsats i forhold til personale. Tilgængelighed i forhold til akut og løbende rådgivning og vejledning i forhold til børn og voksne. Psykologen referer til forstanderen og indgår i afdelingsteam med socialrådgiver og afdelingsledere. Tippen er Varde Kommunes observations- og behandlingsinstitution som består af 4 døgnafdeling med 30 børn og eget skoletilbud. Tippens målgruppe er normaltbegavede børn, som har adfærds- og kontaktmæssige vanskeligheder. Børnene er i alderen 0 18 år. Timetallet kan aftales efter individuelle ønsker. Uddybende dialog om stillingen fås ved henvendelse til forstander Aksel Rask, tlf eller Ansøgningsfrist: Tirsdag den 14. april Ansøgning bilagt relevante oplysninger sendes til Tippen, Tiphedevej 7, 6823 Ansager, eller Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Besøg Tippens hjemmeside på adressen: Se jobprofil på Vil du arbejde med Københavns børn og unge? Vil du arbejde med Københavns børn og unge? Jacob michaelsens minde Psykolog til Adashøj Vi søger fagligt engageret psykolog 1. august, med lyst til Dagbehandlingens/Institutionens fortsatte udvikling. Adashøj er en selvstændigt beliggende Dagbehandlingsafdeling i Nærum, under Døgninstitutionen Jacob Michaelsens Minde i Skodsborg, tilhørende Københavns Kommune. Adashøj har plads til 12 børn i alderen 6-12 år. Børnene er normalt begavede, har tilknytningsforstyrrelser, og de fleste har diagnoser så som ADHD. På Adashøj forenes socialpædagogisk behandling, undervisning og familiearbejde. Der er ansat dygtige og engagerede medarbej. 3 lærere, 4 pædagoger ½ socialrådgiver 1 afdelingsleder. Adashøj er beliggende i skønne, grønne omgivelser. Oplysninger hos afdelingsleder Helle Poulsen. Tlf Ansøgningsfrist: Kl Ansøgning stiles til forstander Lone Dentov Petersen Jacob Michaelsens Minde, Aggershvile Allé 1, 2942 Skodsborg. støtte, RådGivninG og sundhed Psykologer Vil du være med til at yde høj service på skoler og institutioner for børn og unge med særlige behov? I specialafdelingen yder vi rådgivning og vejledning til specialskoler og specialinstitutioner. Vi tilbyder udviklingsmuligheder indenfor hele specialundervisningsområdet. Herudover tilbyder vi et godt arbejdsklima, høj faglighed og sætter kollegialt samarbejde højt. Hele opslaget kan læses på Ansøgningsfrist Mandag d. 20. april 2009 kl Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Københavns Kommune Socialforvaltningen Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Psykolog nyt

68 Stillinger Neuropsykolog pr. 1. maj 2009 eller snarest derefter Kurhus yder intensiv rehabilitering til voksne med moderate til svære følger efter pludselig opstået hjerneskade. Desuden tilbydes rådgivning til pårørende. Karakteristisk for rehabiliteringen i Kurhus er, at den er tværfaglig og klientcentreret med udgangspunkt i meningsfyldte aktiviteter. Metodemæssigt tages der udgangspunkt i ABC-koncepterne samt i neurologisk og neuropsykologisk viden om neurorehabilitering. Rehabiliteringen foregår i den sene del af hospitalsfasen og overgangen til fase 3. Kurhus har plads til 18 døgnklienter, som er indskrevet i 3-6 måneder på centeret. Personalestaben består af tre neuropsykologer, hvoraf en stilling er ledig, to neurologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, talepædagog, speciallærer og socialrådgiver. Center for Neurorehabilitering Kurhus har hospitalsstatus som en selvstændig enhed under Epilepsihospitalet i Dianalund. Psykologerne i Kurhus refererer til den ledende psykolog på Epilepsihospitalet, hvis psykologteam aktuelt har ni neuro- og børneneuropsykologer. Neuropsykologernes arbejdsopgaver > Neuropsykologisk undersøgelse/vurdering af indlagte klienter > Forundersøgelse og visitation af nye klienter i samarbejde med de øvrige faggrupper > Medvirke ved udformning af rehabiliteringsmål og -plan i samarbejde med miniteamet samt løbende evaluering og tilpasning af det individuelle rehabiliteringsforløb > Planlægning og gennemførelse af kognitive rehabiliteringsaktiviteter samt integration af disse i de enkelte klienters øvrige aktiviteter i samarbejde med det tværfaglige team > Individuel psykologisk behandling og støtte til den enkelte klient iht. rehabiliteringsplanen > Orienterende og rådgivende samtaler med pårørende evt. deltagelse i pårørendeweekend > Undervisning og supervision af øvrige faggrupper i det tværfaglige team > Medvirke og inspirere med hensyn til udvikling af et tværfagligt integreret samarbejdsmiljø med høj faglig kompetence > Ekstern supervision og undervisning af personalegrupper i forbindelse med udslusning og opfølgning. Vi søger en psykolog med erfaring inden for neurorehabilitering, som engageret og fleksibelt vil indgå i dette arbejde, og som vil kunne bidrage til en yderligere implementering af neuropsykologien i rehabiliteringen. Vi tilbyder > et udfordrende og levende udviklingsmiljø, hvor du kan deltage i den fortsatte udvikling af et tværfagligt rehabiliteringskoncept for mennesker med moderate til svære følger efter hjerneskade > deltagelse i relevante kurser > faglig supervision > dynamiske og engagerede kolleger. Løn- og ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst med Dansk Psykolog Forening. Individuelle tillæg kan forhandles. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Niels Jørn Dalsgaard, ledende sygeplejerske Lis Petersen på tlf og neuropsykolog Stig Erik Nielsen på tlf Der henvises desuden til Ansøgningsfrist Senest den 16. april 2009 kl. 12. Ansættelsessamtaler er planlagt til 20. april og 27. april. Ansøgning mærket psykolog med relevante bilag sendes til Kurhus Filadelfia Kurvej Dianalund Filadelfia: Epilepsihospitalet, Forskning, Neurorehabilitering, Neurofysiologi, Søvnklinik, Laboratoriet, Skoler, Botilbud, Værkstedscenter, Konferencecenter, Specialrådgivning og Diakoni TR: Hanne Kryger, tlf Psykolog nyt

69 Stillinger Ved ansættelse i Favrskov Kommune inden for børne- og ungeområdet skal der indhentes den særlige børneattest. Favrskov Kommune Skovvej Hinnerup Tlf Faglig leder PPR i Favrskov Kommune søger en faglig leder/stedfortræder senest 1. juni eller snarest herefter. Stillingen omfatter også faglig ledelse af specialkorpset. PPR har 21 medarbejdere og består af psykologer, konsulenter og talehøre-lærere. Specialkorpset har 13 vejlednings- og støttepædagoger. Vi ønsker en leder, som vil være med til at udvikle PPR-området i samarbejde med skoler, dagtilbud og børne- og familieafdeling. Det tværfaglige samarbejde er vigtigt for os. Vi ønsker også, at den faglige leder kan give sparring til alle faggrupper i PPR og hjælpe med udvikling, koordinering og prioritering. PPR er en del af Børn og Skole, som omfatter Skoleafdelingen, Dagtilbudsafdelingen, Børneog familieafdelingen, Rådgivningscentret og et fælles sekretariat. Den faglige leder refererer til chefen for Rådgivningscentret. Favrskov Kommune har fokus på børn med særlige behov. Vi arbejder på at skabe sammenhæng og udvikling i tilbuddene til børn og unge med særlige behov. Vi tilbyder en sammensat organisation i udvikling dygtige og engagerede medarbejdere gode muligheder for at præge de fremtidige muligheder en organisatorisk ramme, som giver gode muligheder for en sammenhængende indsats alsidige og udfordrende opgaver gode rammer for alle medarbejdere. Vi har brug for en leder, der er cand.pæd.psyk. eller cand.psych. har ledelseserfaring har gennemslagskraft og overblik er visionær og kan inspirere kan tage ansvar for udviklingen af de forskellige fagligheder i PPR og skabe fælles mål og retning brænder for at gøre en forskel inden for det pædagogisk psykologiske og specialpædagogiske felt er robust og har humor. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Nærmere oplysninger kan fås hos chef for Rådgivningscentret Mie Nørgaard tlf Ansøgning sendes til Rådgivningscentret, Favrskov Kommune, Skovvej 20, 8382 Hinnerup, att: Mie Nørgaard. Frist: 17. april kl Samtaler holdes den 22. april. Kursusleder Adoptionsforberedende kurser En adoption betyder først og fremmest, at et barn får forældre. Det særlige ved adoption er, at barnet har haft et liv før mødet med sin nye familie. Det er denne situation, som er udgangspunktet for de adoptionsforberedende kurser. Både par og enlige, der søger om at blive godkendt til adoption, skal gennemgå et adoptionsforberedende kursus. Familiestyrelsen søger kursusledere, der har solid erfaring med procesorienteret undervisning på voksenområdet og viden om børns udvikling. Hvis du har erfaring fra adoptionsområdet, er det en fordel. Familiestyrelsen giver dig en introduktion til at lede kurserne, og du vil løbende få mulighed for sparring med dine kollegaer samt supervision af Familiestyrelsens faglige konsulent, Lene Kamm. Som kursusleder indgår du i et samarbejde med en anden kursusleder og skal varetage ca. fire-seks kursusforløb om året (ca. to i efteråret 2009). Et kursusforløb strækker sig over to weekender. Baggrundsmateriale og oplysning om honorar og vilkår kan fås ved henvendelse til kursussekretær Naomi Pundik, direkte tlf , og på hjemmesiden Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere afholdte kurser samt referencer skal være os i hænde senest den 20. april Send din ansøgning til Familiestyrelsen, att. Kursussekretariatet, Kristineberg 6, 2100 København Ø eller pr. til Hvis du sender din ansøgning pr. , sender vi dig en kvittering pr. inden for to arbejdsdage. Vi beder dig sikre, at du modtager en sådan kvittering. Psykolog nyt

70 Stillinger Lektor i neuropsykologi (stilling nr / ) Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation er der pr. 1. august 2009 eller snarest derefter en ledig stilling som lektor i neuropsykologi. Stillingen forudsætter forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer inden for følgende områder: Kortikal plasticitet Smertemekanismer og -perception Sundhedspsykologi Forskningsdelen i stillingen vil være i tæt samarbejde med Center for Sansemotorisk Interaktion ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. Undervisningsmæssigt er stillingen tilknyttet uddannelsen i psykologi og vil indebære opgaver på bachelor- og kandidatniveau. Dokumenteret erfaring med problemorienteret undervisning er en forudsætning. Der henvises til ansættelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 284 af 25. april 2008 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) og Det Humanistiske Fakultets supplerende regler vedr. denne samt Finansministeriets stillingsstrukturcirkulære. Ansættelse og aflønning iht. overenskomsten mellem Finansministeriet og AC for akademikere i staten. Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Ansøgningsfrist fredag den 17. april Dette opslag er et uddrag af opslaget i dets fulde ordlyd. Det er en forudsætning for fremsendelse af ansøgning, at ansøgeren har gjort sig bekendt med det fulde opslag. Opslaget, ansættelsesbekendtgørelsen, fakultetets supplerende regler vedr. denne samt stillingsstrukturcirkulæret kan hentes på webadressen: eller fås ved henvendelse til Det Humanistiske Fakultetskontor, Hanne Irskov, tlf Aalborg Universitet Det Humanistiske Fakultetskontor Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Ø Ph.d.-stipendium inden for erhvervsuddannelser/frafald i erhvervsuddannelser (stilling nr.: / ) Ved Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation er der pr. 1. september 2009 eller snarest derefter et ledigt ph.d.-stipendium inden for erhvervsuddannelser/ frafald i erhvervsuddannelser. Ansættelse og aflønning sker iht. protokollat til overenskomst for akademikere i staten om ph.d.-stipendiater og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings ansættelsesbekendtgørelse nr. 284 af 25. april Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Ansøgningsfrist fredag den 17. april Dette opslag er et uddrag af opslaget i dets fulde ordlyd. Det er en forudsætning for fremsendelse af ansøgning, at ansøgeren har gjort sig bekendt med det fulde opslag. Opslaget, ansættelsesbekendtgørelsen, fakultetets supplerende regler vedr. denne samt stillingsstrukturcirkulæret kan hentes på web-adressen: aau.dk/ eller fås ved henvendelse til Det humanistiske Fakultetskontor, Line Jensen, tlf Aalborg Universitet, Det Humanistiske Fakultetskontor, Fredrik Bajers Vej 7F, 9220 Aalborg Øst. Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskab. Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, naturog sundhedsvidenskab. 70 Psykolog nyt

71 Stillinger AssociAte Professor traffic safety PsykoLog til PPR DTU Transport invites applications for a position as Associate Professor in traffic safety. the applicants should have an educational background either in social sciences (such as psychology, sociology or economics), or in technical or natural sciences (such as statistics or spatial planning) with experience from applied social sciences or multidisciplinary research. Application deadline: 17 April 2009 The Technical University of Denmark (DTU) is a modern, specialized technical university with considerable international influence and a high international standard. DTU develops and creates value using the natural sciences and technical sciences to benefit society. Our 6000 students are educating themselves for the future, and DTU s 4500 employees focus intensely on education, research, public-sector consultancy and innovation, which contribute to enhancing the economy and improving social welfare. DTU places high demands on and provides unique opportunities for all University employees. We strive for academic excellence, collegial respect and freedom tempered by responsibility. Further details: dtu.dk/vacancy Fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. juni Der venter dig et spændende job i en tværfaglig og teambaseret organisation med psykologer, talehørelærere, specialpædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere m.m. Dit betjeningsområde vil p.t. være skoleområdet. Er du uddannet psykolog og vil være en del af et stærkt fagligt og udviklingsorienteret miljø med vægt på engagement, anerkendelse og humor ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgning m.v. sendes til Hillerød Kommune, PPR, chefpsykolog Jette Dandanell Boesen, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød senest den 16. april 2009 kl Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 22. april Læs mere om stillingen og Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune på TR: Pernille Dam-Andersen, tlf Studenterrådgivningen søger psykologer Studenterrådgivningen søger to psykologer til vores afdelinger i København (KUA) og Århus. Stillingen i København er ledig fra d. 1. juni og i Århus fra den 1. juli Den ugentlige arbejdstid er for stillingen i København på 37 timer. I Århus er den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt på 30 timer. Afhængigt af uafsluttede organisatoriske ændringer kan der evt. blive tale om 37 timer. Studenterrådgivningen tilbyder social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning, behandling og vejledning til studerende ved de mellemlange og lange videregående uddannelser. Vil du vide mere om stillingen i København, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Springborg på tlf eller psykolog Mehrak Salimi på tlf om stillingen i Århus, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marlis Dall eller psykolog Marianne Vinter på tlf Ansøgning er for begge stillingers vedkommende den 14. april 2009 inden kl Læs det fulde stillingsopslag på Studenterrådgivningens hjemmeside studenterrådgivningen Adjunktur/lektorat i psykologi med særlig vægt på sundhedsfremme Ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet opslås et adjunktur subsidiært lektorat i psykologi. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2009 eller snarest derefter. Du forventes at have en faglig baggrund som cand.psych. eller lignende med forsknings- og undervisningserfaring inden for området sundhed og sundhedsfremme. Stillingen er mærket 65.04/03. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen hos institutleder Anders Siig Andersen, tlf eller lektor Bodil Pedersen tlf Stillingen skal søges på baggrund af det fulde opslag, som findes på: Ansøgningsfristen er onsdag den 15. april 2009 kl Roskilde Universitet blev grundlagt i Universitetet har knap studerende, omkring 1200 ansatte, hvoraf de ca. 500 er forskere, og et budget på mere end 600 mio. kr. Universitetet er organiseret i seks institutter, tre basisenheder, en fælles administration samt bibliotek. Roskilde Universitet TR: Marianne Vinter, tlf Psykolog nyt

72 Stillinger Stillinger Århus Kommune RÅDGIVNINGSCENTRET PSYKOLOG / SOCIALRÅDGIVER Rådgivningscentret i Århus søger en 37 timers og en 30 timers terapeut: som har erfaring med børne- unge- og familieterapi som kan indgå i undervisning, supervision og undersøgelsesarbejde. som ser styrken i at arbejde tværfagligt og familieorienteret som trives i et kreativt og inspirerende fagligt miljø. Tiltrædelse 1/6 eller snarest herefter. Løn i henhold til overenskomst med Dansk Psykologforening / Dansk socialrådgiverforening. Se mere om Rådgivningscentrets opgaver og stillingens indhold på Yderligere oplysninger: Yderligere oplysning kan fås hos Rådgivningschef Lise Færch tlf , psykolog Lars Junker tlf eller socialrådgiver Tove Christiansen tlf Ansøgning: Ansøgningsfrist 14. april Ansøgningen bedes sendt til Rådgivningscentret, Langenæs Allè 18, 8000 Århus C. Rådgivningscentret er pr. 1. januar 2009 blevet en del af Århus kommunes foranstaltningsvifte men løser fortsat opgaver for regionens kommuner. Rådgivningscentret har siden 1968 ydet ambulant terapeutisk behandling til børn og familier med svære psykologiske og psykiatrinære problemstillinger. Rådgivningscentret har p.t. 13 terapeuter, der ud over behandling tilbyder supervision og undervisning til andre professionelle. Rådgivningscentret er VISO leverandør og yder her igennem landsdækkende udredning og rådgivning indenfor vores kompetenceområde. PSYKOLOG Som følge af opnormering søges en psykolog 8 timer om ugen til arbejdet med scleroseramte og deres pårørende. Arbejdsstedet er Scleroseforeningen i Valby, men det kan også være en mulighed at arbejde fra egen klinik i enten Hillerød eller Roskilde. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være Psykologbistand til scleroseramte og pårørende. Afholdelse af kurser for scleroseramte og pårørende. Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen. Undervisning og supervision af andre faggrupper. Vi forventer, at du Har relevant klinisk efteruddannelse. Har kendskab til det sundhedspsykologiske område. Har lyst til at være med til at udvikle de psykologiske behandlingstilbud i foreningen. Har erfaring med undervisning og supervision. Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Vi tilbyder Et fagligt og personligt udviklende arbejde. Deltagelse i et team på i alt 10 psykologer på landsplan. Et engageret miljø med vægt på samarbejde om og udvikling af tiltag til gavn for mennesker med sclerose og deres pårørende. Løn - og ansættelsesforhold i forhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening, med mulighed for tillæg efter kvalifikationer. Ansættelse pr. 1. maj 2009 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist er d. 14. april 2009 kl Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende psykolog Bente Østerberg på eller på vores hjemmeside TR: Lars Junker, tlf Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte og information samt drift af to rehabiliteringscentre i Haslev og Ry. Se også: 72 Psykolog nyt

73 Side 4 Stillinger Adjunkt/lektor i psykologi til Ilisimatusarfik Institut For Sociale Forhold på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet søger en adjunkt/lektor til undervisning i psykologi og psykiatri til ansættelse snarest eller efter nærmere aftale. Ved instituttet er tilknyttet dels bacheloruddannelsen af socialrådgivere dels en kursusafdeling med et omfattende program til efter- og videreuddannelse af personale inden for den sociale sektor. Professionsbacheloruddannelsen af socialrådgivere i Grønland er normeret til 7 semestre. Undervisningen er tilrettelagt i moduler med flerfaglig tilgang til emnet for hvert modul. Der er vejledning af de studerende bl.a. ved projektarbejde. Stillingen ønskes besat med en cand.psych. eller cand.pæd.psych. Der vil blive lagt vægt på erfaring fra undervisning, socialt arbejde og klinisk arbejde. Der lægges ligeledes vægt på ansøgerens personlige kvalifikationer, særligt på samarbejds- og formidlingsevne samt fleksibilitet i forhold til et flerkulturelt samfund. Stillingen byder på store udfordringer og muligheder for at præge udviklingen på uddannelsen. I stillingen kan der blive tale om administrative, informative samt vejledningsmæssige funktioner. På Ilisimatusarfik er igangsat en integrationsproces af de professionsrettede bacheloruddannelser med de klassiske universitetsstudier, hvilket vil medføre organisatoriske ændringer, hvor der kan blive tale om samlæsning og undervisning på tværs af uddannelser. Ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Hjemmestyre og AC (herunder Dansk Psykolog Forening). Dette indebærer ret til årligt ferierejsetillæg, betalt tiltrædelsesrejse og bohaveflytning, samt efter 3 års ansættelse betalt fratrædelsesrejse og bohaveflytning. Til stillingen vil der kunne tilbydes personalebolig, for hvilken der betales husleje efter gældende regler. På grund af boligmanglen i Nuuk må der ved tilflytning påregnes vakantbolig i starten. Yderligere oplysninger: Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til institutleder cand.mag. Grete Rendal, , Ansøgning vedlagt eksamensbevis, CV samt eventuelle anbefalinger sendes til: Institut for Sociale Forhold att. Grete Rendal Postboks 1061, 3900 Nuuk, Grønland Psykologklinik v/denise Daval Ohayv Cand.psych., Specialist & Supervisor i Psykoterapi & Psykotraumatologi Følordning tilbydes I velfungerende privatpraksis i København K tilbydes en ikkeautoriseret psykolog følordning fuldtids i et år fra 1. juni Du engagerer dig i psykologien og ønsker at beskæftige dig med terapi af mennesker i krise eller med eksistentielle problemer i kortere og lidt længere behandlingsforløb. Metodevalget er afhængigt af problemstillingen kombineret med klientens eventuelle ønsker og behov samt dine erfaringer som behandler. Du ønsker og er i stand til at tage ansvar, initiativ og arbejde selvstændigt både i klientkontakten og administrativt, samtidig er du nysgerrig, fleksibel og åben for at lære nye færdigheder i supervisionen. Motiveret ansøgning med CV sendes inden d. 7. april 2009 til Psykologklinik v/denise Daval Ohayv Borgergade 34, st. tv København K Psykolog søger nyt job Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. I gennemsnit bliver der opslået 30 ledige psykologjob på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen hveranden uge. Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres løbende, og har du ikke tid til at vente på næste Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en jobagent så får du en mail, når der er spændende nyt. Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor holde øje med både blad og net. 18. januar årgang Dansk Psykolog Forening 1 Ansøgningsfrist: 16. april 2009 Det sørgende menneske Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. Psykolog nyt

Skilsmisse eller dødsfald

Skilsmisse eller dødsfald Skilsmisse eller dødsfald hvad er værst? Værre end døden, hedder det med et udtryk, vi normalt ikke tager bogstaveligt. En psykolog er gået anderledes direkte til sammenligningen mellem tab af ægtefælle

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn.

Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Generel beskrivelse af udbuddet Udbuddet vedrører levering af psykologisk rådgivning og akut krisehjælp til de 5 kommuner under Fællesindkøb Fyn. Udbuddets omfang Udbuddet omfatter psykologisk rådgivning

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere