1. Indledning 1.1 Motivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning 1.1 Motivation"

Transkript

1

2 Abstract This paper strives to examine the potentiality for a deeper understanding of death obtained through an art appreciation. Since death, in a common sense, is perceived as a void from which no experience can be acquired or communicated, it seems paradoxically that art should be able to enunciate anything about death and, furthermore, provide the spectator with an understanding of the event of death but nevertheless it does not seem to withhold artistic production from negotiating and thematising death, and, as this paper will conclude, art does not do so in vain. To reach a both broader and deeper understanding of death itself, Martin Heidegger s phenomenology has been used for the purpose of grasping the event-ness of death. The enquiry of death s event-ness will show a division of our perception of death. A division that rests upon an authentic or an unauthentic perception, to which, in order to, authentic, apprehend death as an inevitable part of life, one must exert oneself to a Being-towards-death. For the interpretation of art works, is used the concepts of Roland Barthes. The reason for this is to liberate the works of art from the deterministic intention of the artist, which is achieved through anti-intentionalism displayed in Barthes essay The Death of the Author. To expand the creativity of the interpretation and destabilize meaning of the icon, Barthes essay The Plates of the Encyclopedia is applied to target the subject s own autonomy regarding the production of meaning in an art appreciation. Thus this paper concludes that though the art spectator have a significant influence in the meaning abstracted from the art work, the art work still contains a unique possibility of a pregnant representation of death, thus leaving the reception of the representation to be fulfilled by the spectator. In this fulfilment art convey an awareness of the existential certainty that we always are towards death. 2

3 Indhold 1. Indledning Motivation Problemformulering a Problemfelt Afgrænsning Metode a Filosofisk udgangspunkt Døden Barthes og fortolkning Sammenfatning Værkanalyser Michael Ackerman Cindy Sherman Daido Moriyama Christian Lemmerz Todesfigur Sammenfatning Diskussion Konklusion Litteraturliste

4 1. Indledning Nærværende projekt beskæftiger sig med, hvilke forståelser af død man kan opnå gennem kunsten. Forståelsen søges igennem en fortolkningsbaseret analyse af udvalgte værker på baggrund af teori, der tager udgangspunkt i Martin Heideggers udlægning af døden. Fortolkningsrammen for projektet er udformet ud fra Roland Barthes teori om fortolkning, der, i analysen, suppleres af den udfoldede teori om døden. Derfor søges en sammenfatning af væsentlige pointer hos henholdsvis Barthes og Heidegger, der udformes til en samlet krop som udgangspunkt for den videre analyse. Fire forskellige udvalgte værker danner genstand for analysen, der munder ud i en diskussion af, hvilke mulige forståelser af døden man kan gøres sig i mødet med kunst, der tematiserer netop denne. Slutteligt opsummeres diskussionens pointer i en konklusion, der søger at besvare problemformuleringen. 1.1 Motivation Projektets umiddelbare interesse er en forståelse af døden igennem kunsten. Der er søgt inspiration i artiklen Film som senmoderne memento mori af Michael Hviid Jacobsen og Janet Ferrari Wanseele, hvor der opstilles tre positioner, man kan indtage i forhold til en forståelse af døden. Første position tager udgangspunkt i Sigmund Freuds teori om netop denne forståelse. Han indtager en position, hvor man som individ på [ ] stedfortrædende vis kan tilnærme os en vis erfaring med, eller viden om, døden[ ] (Jacobsen og Wanseele 2013:14). Denne erfaring, fortsætter Jacobsen og Wanseele, kan blandt andet ske igennem kunst, litteratur, fotografier mm. Overfor denne position, og i stor kontrast dertil, står Zygmunt Baumans hævdelse om døden: Døden kan ikke erfares og slet ikke visualiseres eller repræsenteres [ ] Døden udgør et absolut nulpunkt, og et absolut nulpunkt har ingen mening [ ] Døden markerer ophøret af selve det handlende subjekt og dermed ophøret af al erfaring (Baumann i Jacobsen og Wanseele 2013:14). 4

5 En repræsentation af døden, i for eksempel kunst, er hos Baumann ikke mulig, og det ville være en tilsnigelse overhovedet at snakke om en erfaring. Således fremstiller Jacobsen og Wanseele to positioner og tilgange, der er vidt forskellige. En position, der i høj grad retfærdiggør nærværende projekts berettigelse, overfor en position der mere eller mindre får fundamentet til at slå revner og smuldre - skulle man tro. Den tredje og sidste position, kalder Jacobsen og Wanseele for en mellemposition et forsøg på en sammenfletning: Døden lader sig vanskeligt gengive, netop fordi den er så dybt personlig, samtidig med at gengivelser af døden er en af vores få måder at nærme os døden på (Jacobsen og Wanseele 2013:14). Her får både Freud og Baumann, så at sige, et ord indført, og sammenfletningen åbner muligheden for, at vi, i projektet, kan spørge til, hvordan, og på hvilke måder, man i så fald kan nærme sig en forståelse af døden igennem kunstneriske gengivelser af den. Den kunstneriske gengivelse er udgangspunktet for Mikkel Krause Frantzens Ligvariationer udkast til en nekroæstetisk teori, hvor han udlægger præmisserne for at give kunst prædikat som nekroæstetisk. Nekroæstetikken konstitueres, ifølge Frantzen, af tre grundlæggende elementer: [ ] en sorgens affektivitet, en paradoksal temporalitet og en spektral materialitet (Frantzen 2013:31). Vores erkendelsesinteresse ligger indenfor den paradoksale temporalitet og knytter sig, til et af de spørgsmål Frantzen stiller i indledningen til artiklen: Hvordan ser kunstneriske dødsverdener ud? (Frantzen 2013:26). En såkaldt dødsverden defineres i artiklen som noget, der opstår i: [ ] de ontologiske mellemrum eller sprækker i virkeligheden [ ] (Frantzen 2013: 27). Sprækkerne skal forstås som to tidsligheder, der mødes og skaber en ny tid en ny temporalitet, og hvad man kan kalde et tidsligt paradoks. Det er paradoksalt, argumenterer Frantzen igennem Martin Heidegger, fordi døden i et nekroæstetisk værk skal forstås som en begivenhed. Et kunstværk har karakter af at holde: [ ] verdens åbne åbent (Heidegger i Frantzen 2013:27). Med det skal forstås at værkets verden, og i dette tilfælde dødsverden, ikke blot er en 5

6 repræsentation af døden som undervejs eller afsluttet. Det er en dødsverden, som, så at sige, holdes åben, og heri ligger det tidslige paradoks man kan opnå en forståelse af at døden sker i kunstværker, der netop åbner op for en dødsverden. Frantzen argumenterer videre, at: Det er afgørende, at de ydre og indre grænser for den dødsverden, der opstilles, er ustabile, det vil sige, at grænsen mellem liv og død er til forhandling [ ] (Frantzen 2013:27). Med ovenstående inspiration i ryggen danner døden og kunsten rammen for projektets erkendelsesinteresse, der udmønter sig i det spørgsmål, der er værd at stille i forbindelse med nærværende projekt. 1.2 Problemformulering Hvilke forståelser af døden kan opnås igennem kunsten? 1.2a Problemfelt For at kunne læse død i et værk, må der nødvendigvis være to vigtige spørgsmål, der skal rejses og besvares. Først spørgsmålet om hvad døden overhovedet er, og dernæst hvordan man fortolker og hermed forstår et værk. En todeling, der, som samlet krop, skal hjælpe os til at svare på vores overordnede problemstilling. For at skrive os hen imod nogle begreber om døden, vil vi helt konkret tage udgangspunkt i Martin Heidegger og søge imod en opfattelse af døden, ifølge ham. For at understøtte en senere analyse, vil vi ydermere indramme og teoretisere over fortolkningsprocessen med udgangspunkt i udvalgte tekster af Roland Barthes. Døden og fortolkning bliver dermed kernebegreber i projektets arbejde med besvarelsen af problemformuleringen. 6

7 1.3 Afgrænsning I denne afgrænsning ønsker vi at redegøre for projektets overvejelser omkring fravalg, idet en sådan redegørelse på nuværende tidspunkt vil give et overblik over projektets struktur samt konkretisere projektet og dets formål. Vi er interesseret i de (førnævnte) ontologiske sprækker, hvor et værk, uden at portrættere døden som umiddelbart håndgribelig, kan udsige noget om subjektets egen endelighed dets død. Da projektets omdrejningspunkt er en mulig forståelse af døden gennem kunsten, er brugen af Heidegger begrænset til den del af hans filosofi, der vedrører værens fænomenologi. Ligeledes er brugen af Roland Barthes teorier begrænset til hans fortolkningsteori og yderligere er Roland Barthes kontekst, poststrukturalismen, i sin detalje ikke signifikant for projektet, og derfor er en større udredelse heraf udeladt. Udvælgelsen af værker er gjort med udgangspunkt i en indirekte dødstematik, hvorfor værker med direkte afbildning af døden, et lig, er fravalgt. Dette gøres på baggrund af interesse, samt at værker med indirekte dødstematik, efter vores mening, lægger op til en bredere fortolkningsmulighed. For yderligere at afgrænse, er det vigtigt at pointere, at det særlige omdrejningspunkt for projektet er, at det er kunstværker, der søges fortolket og sat i kontekst med døden. Der søges en forståelse af dødens fænomenologi, og ikke hvad der måtte ligge udover fænomenet død, hvorfor man må skelne mellem tilfældige vinklinger på fænomenet og en erkendelse af det, som værende ækvivalent med sådan som fænomenet faktisk er. Lige så vigtigt er det at holde for øje, at meningen i fortolkningsøjemed er en ustabil størrelse, da fortolkning må være, den af subjektet tilføjede, støj i sansningen af fænomenet. Fortolkningen og kunsten må ses sammenkædet med en bestemt diskurs, der angår selve rummet mellem værk og beskuer. Vi kan forestille os, at dette rum er en abstraktion fra hverdagens betydningssammenhænge forstået således, at når vi ser på kunsten, så må vi forestille os, at vi ser på den med en intention om overbærenhed 7

8 i forhold til det fremstillede. Et godt eksempel er teateret, hvor man kan opleve en skuespiller, der, som en del af handlingsforløbet, pludselig falder død om på scenen, hvor beskueren godt ved, at det ikke er nødvendigt at ringe til alarmcentralen. Man kan tro på oplevelsen og forestille sig det ske, samtidig med at man er bevidst om, at situationen er konstrueret, hvorfor man kan nøjes med at udtrække en emotionel sansning af situation. Projektets præmis bliver dermed, at rummet mellem beskuer og værk kan anskues som en aflukket diskurs, som værkernes potentielle ustabile mening kan begrænses til. Hvorvidt meningens ustabile størrelse angår hverdagsfænomener, ligger derfor uden for projektets erkendelsesinteresse. 1.4 Metode I dette afsnit ønsker vi at redegøre for projektets anvendte fremgangsmåde og filosofiske udgangspunkt for at give overblik over den kommende struktur, hvormed vi argumenterer for, hvordan problemformuleringen forsøges besvaret. I arbejdet med og besvarelsen af problemformuleringen arbejder vi med to forskellige hovedbegreber med dertilhørende metodisk retning: Døden og fortolkning, som indledningsvis vil blive redegjort for. Projektets metodiske overvejelser kommer dermed til at ligge i et samspil mellem en eksistentielfænomenologisk tilgang til døden, gennem Martin Heidegger, og en antiintentionalistisk, poststrukturalistisk tilgang til fortolkning, gennem Roland Barthes. Efterfølgende taksonomiske trin i projektet bliver at lade Heidegger og Barthes indgå i dialog med hinanden, i en sådan vekselvirkning, at de to kommer til at supplere hinanden, med subjektivitet som omdrejningspunkt, i konstitueringen af en fælles fortolkningsramme, hvor Heideggers teori om døden kan forstås, som medkonstituerende for Barthes teori om fortolkning, som metode. Der arbejdes altså med multitaksonomiske facetter i projektet, idet Heideggers teori om døden, udover at have en afklarende funktion, på samme tid, kommer til at fungere som metode, i 8

9 samspillet med Barthes teori om fortolkning, til analyse af udvalgte kunstværker. Med fortolkningsrammen på plads bliver det muligt at fortolke på tematiseringen af død i udvalgte kunstværker. Analysen af de udvalgte værker kommer, qua Heidegger og Barthes, til at centrere sig om en fortolkning af døden, med subjektet som styrende faktor for meningsdannelse. Her opstår dermed endnu et multitaksonomisk element, idet selve værkanalysen samtidig agerer fortolkningsproces. 1.4a Filosofisk udgangspunkt Projektets filosofiske udgangspunkt kommer til at bero sig på en eksistentielfænomenologisk tilgang, begrebet gennem et poststrukturalistisk perspektiv. Gennem fænomenologien opnås en erodering af den dikotomiske subjekt/objekt-problematik, hvor den videnskabelige objektivitet ikke kan muliggøres, eftersom subjektets bevidsthed aldrig kan løsrives fra den virkelighed, der omgiver den (Zahavi 2011:128), hvorfor det essentielle bliver fænomenernes fremtrædelsesformer. Som Dan Zahavi skriver, er verden [ ] givet forud for enhver analyse, identifikation og objektivation; at der, med andre ord, findes et ikketeoretisk verdensforhold. (Zahavi 2011:126). Vores analyser kan kun herefter pege på bestemte forhold, der allerede er givet i fænomenet. Derfor må vores analyser funderes i sansningen af fænomenets fremtrædelsesform, hvilket betyder, at vi må inddrage det subjekt, hvorfra sansningen udgår (første-personsperspektivet) (Zahavi 2011:129). Derved bliver fænomenologiens analyse [ ] transcendentalfilosofisk motiveret og angår selve erfaringens og erkendelsens mulighedsbetingelser [ ] (Zahavi 2003:16), hvor subjektiviteten [ ] herunder beskaffenheden af dens intentionalitet, dens kropslighed, dens temporalitet, dens historicitet, dens intersubjektive [ ] indlejring [ ] (Ibid.) står i et dialektisk forhold til sansningen, hvorfor fænomenerne ville miste signifikant betydning uden en kontekstualisering med et subjekt. Som Zahavi skriver, er det: 9

10 Ikke sådan at forstå, at vi, hvis vi ønsker at forstå verden, først skal undersøge subjektiviteten, for så siden hen, indirekte, at nå ud til verden. Tanken er snarere at ethvert fænomen, enhver genstandsfremtrædelse, altid er en fremtrædelse af noget for nogen (Ibid.). Den subjektive betingelse for sansningen af fænomenet har en fælles klangbund med den fortolkningsteori, som Barthes udlægger. Dels artikuleres dette gennem den antiintentionalistiske tilgang til kunstværker (dette vil blive udredt senere i projektet), og dels gennem hans brug af jeget som det heuristiske princip 1 for hans analyse af fotografier i bogen Det Lyse Kammer (Barthes 1980:17). Gennem denne anvendelse af jeget, som det heuristiske princip, kan man argumentere for, at Barthes medtænker sit eget første-personsperspektiv i fotografiets fremtrædelsesform. Forsøget, her, er ikke at gøre Barthes til fænomenolog, men blot pege på hans kompatibilitet med fænomenologien. Clive Cazeaux skriver, i sit introducerende afsnit om Barthes, følgende om hans essay The Plates of the Encyclopedia : [ ] it forms a trilogy with the essays which follow, from Foucault and Derrida, asserting how the internal organization of images relates to the binary structures of thought. All three argue the effect that the priorities which govern form and composition in an image can turn in upon themselves, with the consequence that the construction of the image acquires an autonomy which shapes or even overrides the intellectual order the image supposedly serves (Cazeaux 2000:371). I citatet genfinder vi det dialektiske forhold mellem fænomen og subjekt, og vi finder ydermere en afmontering af en strukturel meningsdiskurs i værkerne, der netop ansporer den poststrukturalistiske fortolkningsteori, der er gennemgående hos Barthes. 1 Princip, der bidrager til optagelse af ny viden. Barthes vil altså her bruge sig selv som udgangspunkt for at opnå en ny viden om fotografiet. 10

11 Herigennem kan vi spørge, fra et eksistentielfænomenologisk standpunkt, til dødens fremtrædelsesform i værket, uden at skulle tillægge en strukturel meningsdiskurs i værket, men holde fortolkningen åben. Fortolkningen bliver altså en måde, hvorpå vi kan bearbejde fænomenets (eller værkets) fremtrædelsesform, hvorved erkendelse fremgår af et korrelat mellem fænomenet og subjektet. Endvidere søger projektet ikke at definere nogen specifik form for æstetik, men undersøger fremstillinger af død i kunsten. 2. Døden I dette afsnit forsøges der, teoretisk, at indkredse døden for at danne et fundament for en diskussion af tematisering af død i kunsten. Dog må man nødvendigvis, i en undersøgelse af døden, skrive sig ind i en bestemt tradition, og følgende afsnit kommer da også til at bero på en bestemt opfattelse af død. Geoffrey Scarre skriver i sin bog Death, at døden er den definitive afslutning uden mulighed for gentagelse hverken i form af en reinkarnation eller et liv efter døden (Scarre 2007:2). Scarre skelner mellem opfattelsen af døden som det processuelle at være døende, opfattelsen af døden som begivenhed og slutteligt opfattelsen af døden som tilstanden at være død (Scarre 2007:5). Selvom man herved laver en afgrænsning og kunne mene, at man herudfra kunne sige noget definitivt afgrænsende om døden, mener Scarre ikke, at det er muligt. Dog skriver han, at det, på den anden side, er: [ ] important to ask the questions even though we know that any answers we arrive at will only be interim and provisional [ ] (Scarre 2007:4). Fordi døden, ud fra denne opfattelse, per definition ligger uden for det intelligible, er det altså umuligt at udsige noget definitivt om den, men vigtigheden i at spørge skal ikke undervurderes. I forlængelse af dette, er det naturligt at spørge til, hvad den egentlige undersøgelsesgenstand så er? Når man først har erfaret døden, er det af naturlige årsager umuligt at udsige noget om den, og man må i en undersøgelse da tage udgangspunkt i den død, man 11

12 håndgribeligt kan erfare andres. Leo Tolstoy beskriver blandt andet dette med en lille analogi: The syllogism he had learnt from Kiezewetter s Logic: Caius is a man, men are mortal, therefore Caius is mortal had always seemed to him correct as applied to Caius, but certainly not as applied to himself. That Caius man in the abstract was mortal, was perfectly correct, but he was not Caius, not an abstract man, but a creature quite, quite separate from all the others (Tolstoy i Scarre 2007:18). Citatet ekspliciterer mere end blot, at det er igennem andres død, at vi må nærme os en forståelse af vores egen. Nok kan hovedpersonen, igennem syllogistisk logik, ræsonnere sig frem til, at Caius er dødelig, men vedkommende nægter at indse egen endelighed. På den måde holder hovedpersonen døden ud i strakt arm og nægter at medtænke sig selv som dødelig. Han kan godt se det fornuftige i, at mennesket er endeligt, men han har ikke tilstrækkelig selvrefleksion og indsigt til at indse, at han selv, på et tidspunkt, skal dø. I det følgende vil vi søge at indkredse Heideggers teori om døden, i forlængelse af ovenstående afgrænsning af begrebet om død. For at forstå Heideggers begreb om døden er det væsentligt først at udlægge hans begreb om væren. Ifølge Heidegger, kan væren ikke adskilles fra det værende, og derfor er væren altid en værendes væren. Det værende opdeles i forskellige grundtyper; brugsgenstande for eksempel en hammer, naturgenstande for eksempel planter, ideale genstande for eksempel tal, og slutteligt mennesket. Disse grundtyper er alle til på hver deres måde, men for dette projekt er kun menneskets væren interessant. Menneskets værensmåde er kendetegnet ved at indebære en før-teoretisk værensforståelse, hvormed mennesket altså besidder en forforståelse af væren, der også gør det muligt, kun for mennesket, at undersøge væren. Menneskets særlige form for væren betegner Heidegger som eksistens, mens hans betegner den enkeltes væren som Dasein. Dasein skal ikke forstås som en substans, der er selvberoende og 12

13 uafhængig, men derimod som en verdensafhængig størrelse, hvor verden er medkonstituerende for Dasein og dermed en del af Daseins grundstruktur. Daseins verdenslighed er dermed ikke en egenskab, der kommer og går - den er hele tiden iboende i Dasein (Zahavi 2003:44ff). Det betyder at [ ] skønt Dasein bestemmes som det værende for hvem det drejer sig om sin egen væren, så betyder det ikke, at Dasein lukker sig om sig selv (Zahavi 2003:46). Daseins væren er dermed karakteriseret ved åbenhed; en åbenhed, der overskrider selvets grænser, da Dasein ikke blot forstår sig på sin egen væren, men også på de andre grundtypers væren og ikke mindst på væren i sig selv (ibid.). En forståelse af værensspørgsmålet findes i en undersøgelse af: [ ] hvad der gør det muligt for det værende at vise sig som det, det er (ibid.). Spørgsmålet om det værendes væren bliver dermed et spørgsmål om mulighedsbetingelserne for det værendes manifestation, hvormed en undersøgelse af væren, ifølge Heidegger, skal ske gennem en undersøgelse af Daseins værensforståelse (ibid.). Det er denne værensforståelse, der tillader det værende at være, dvs. at fremtræde og manifestere sig som det, det er (ibid.). Yderligere mener Heidegger, at menneskets omgang med det værende er en brugende omgang, fordi det er i menneskets anvendelse af de forskellige grundtyper af det værende, at det betragter, udforsker og dermed opdager det værendes forskellige egenskaber. Det er netop i kraft af menneskets brugende omgang med det værende, at det værende kan gøres til genstand for erkendelse (Zahavi 2003:47). Erkendelse er, ifølge Heidegger: [ ] en funderet modifikation af Daseins væren-i-verden og er kun mulig, fordi Dasein allerede er i verden (ibid.). Ydermere skal forholdet mellem Dasein og verden ikke tolkes som et forhold mellem to genstande, som objekt og subjekt, for dermed ville Daseins væren-i-verden gå tabt (ibid.). Afgørende er det dog, at man skelner mellem den måde, hvorpå væren anskues, der hos Heidegger bliver en skelnen mellem det ontologiske og det ontiske (Stanford 2011). Hvor det ontiske angår fænomenernes fremtrædelser, angår det ontologiske den måde, hvorpå fænomenerne er i deres væren. Måden vi erkender en 13

14 værensform, som værende en eksistens eller en brugsgenstand, er altså en ontologisk bestemmelse, fordret af Dasein. Det handler ikke om at kunne definere objekter og subjekter, men at kunne differentiere i væren. I forlængelse af Heideggers værensbegreb skriver Ingrid Leman-Stefanovic, med udgangspunkt i Heidegger, at død er væren i sig selv (Leman-Stefanovic 1987:XVI). En dødens fænomenologi er: to let death, as that which shows itself, be seen from itself in the very way in which it shows itself from itself (Heidegger i Leman- Stefanovic 1987:3). Man skal altså forstå døden, som den viser sig, fra den selv, og dermed skal døden forstås fra dødens eget perspektiv. Man kan altså ikke blot negere begrebet liv og ende med en forståelse af begrebet død. Døden er meningsfuld, fordi vi er bevidste, om ikke andet underbevidste, om, at vi er endelige, og at døden på et ubestemt tidspunkt bliver en realitet. Vores væren-iverden er en væren-mod-døden. Vi ved, at vi er dødelige, blandt andet fordi vores overlevelsesinstinkt, i situationer, gør os bevidste om, at vi kæmper for at overleve (Leman-Stefanovic 1987:4). Døden er til stede og meningsfuld, fordi fænomenet død definerer: the finite, human condition in all the manifold structures of its existence (ibid.). Døden definerer altså en naturlig begrænsning i den menneskelige væren. Meningen med væren kan ikke forstås, hvis man ignorerer midlertidighed, og dermed kan man ikke forstå liv, hvis man negligerer fænomenet død (Leman-Stefanovic 1987:4f). På den måde er dødens fænomenologi tæt knyttet til livets fænomenologi. Døden gennemtrænger menneskelig forståelse som en nødvendig betingelse for en væren-i-verden (Leman-Stefanovic 1987:5). Døden er dermed, i sin videste forstand, et fænomen af livet, hvor livets væren også er døden det samme forhold til døden gælder menneskets Dasein. Alt, hvad der indtræder i livet, begynder at dø, at gå sin død i møde, og døden er, på den måde, på samme tid livet (ibid.). Derfor skal en analyse af døden relatere sig til denne verden, en levet-verden, og en forklaring af døden som et anden-verdensligt fænomen, samt en spekulation af, hvad 14

15 der må være efter døden, er derfor, som også Scarre argumenterer, unødvendig (ibid.). Døden er strukturen ved at være dødelig: the mode of Being of man himself in his structure of existing as Being-towards-death (Leman-Stefanovic 1987:6). Døden er dermed et evigt tilstedeværende element i menneskets ontologiske struktur og en bestemmelse af menneskets eksistens, selvom vores egen død aldrig er empirisk tilgængelig for os, så længe vi lever. Scarre skriver, at ens egen død er: [ ] the outer limit of one s experience and not itself an object of experience (Scarre 2007:34). Ifølge Heidegger, er mennesket ligeledes sit eget endelige, og derfor skal døden forstås som livets største og mest personlige potentiale Dasein i dets absoluthed. Meningen med døden skal, på den måde, findes i noget subjektivt og personligt, og døden skal derfor ikke objektiveres (Leman-Stefanovic 1987:7). Døden som noget endeligt skal ikke forstås som en tilstand af at være til ende og dermed ikke en forsvinden eller en: [ ] fulfillment (Leman-Stefanovic 1987:10). Døden: [ ] is a way to be [ ] (Leman-Stefanovic 1987:11), den mest ekstreme mulighed for eksistens. Den begrænser og determinerer alle andre muligheder og opsluger: [ ] man s total Being-in-the-world [ ] (Leman-Stefanovic 1987:11). Som noget endeligt er døden mere end blot: [ ] another present-at-hand or even ready-to-hand possibility among possibilities [ ] the issue is nothing less than nolonger-being-able-to-be-there [ ] (ibid.) 2. Den konstituerer mennesket, i en mulighed for det umulige i menneskets eksistens, i en totalitet af menneskets unikke og uerstattelige eksistens, og derfor bliver døden: [the] most personal to human understanding (Leman-Stefanovic 1987:11). Døden bliver dermed ethvert subjekts egen. Ifølge Heidegger, afslører væren-mod-døden, for Dasein, Dasein s mulighedfor-væren: [ ] in which its very Being is at issue (Heidegger i Leman-Stefanovic 2 Heidegger skelner imellem forhåndenværen og vedhåndenværen (her er brugt de danske oversættelser), hvor den første kategori handler om de værenstyper, vi forsøger at begribe intellektuelt, og den sidste kategori er de værenstyper, vi har en brugende omgang med (Stanford 2011) 15

16 1987:12). Det er altså kun i subjektets erkendelse af, at dets eksistens nærmer sig noget endeligt, at det forstår dets egentlige mulighed for eksistens, selvom det dermed samtidig forstår, at dets eksistens er truet. Denne bevidsthed om egen endelighed, betegner Scarre som: The anticipation of death (Scarre 2007:25), og fortsætter, igennem Heidegger, med en anerkendelse af: [ ] the plentiful grounds of anxiety that beset us in our human condition (Scarre 2007:30). Der ligger altså en grundangst i mennesket, som kan føre til en erkendelse af væren-mod-døden en erkendelse mennesket søger, ifølge Scarre, fordi vi lever i skyggen af døden og grundlæggende har brug for en modpol til livet for bedst at kunne disponere over egen tid (Scarre 2007:31). Denne søgen efter erkendelse sker fra mennesket og ud i verden, ikke som en opdeling af subjekt og objekt, men som en relationssamlende konstitution. Scarre skriver om dette, at: Subjective insight is therefore not only supplemented by, but also in part dependent on, knowledge from the objective perspective (Scarre 2007:35). Dette objektive perspektiv kan altså ikke anskues som hævet over Dasein, men er Daseins mulighed for at forstå dets egen mulighed-for-væren. Hvert menneske må dø sin egen død, og derfor er det endelige, ifølge Heidegger, ikke et slutpunkt, der endnu ikke er, men kendetegnet for hvert enkelt individs liv: [ ] it is that which defines us in our temporal, finite being-in-the-world (Leman-Stefanovic 1987:12). Men det er netop i denne erkendelse af mulighed for ikke længere at være i verden, at angsten griber os, og verden fremstår for os som meningsløs (Stanford 2011). Grundangsten må dermed ses som en altid tilstedeværende mulighed i væren, hvilket betyder, at menneskets forholden sig til angsten har afgørende betydning for, hvordan mennesket forholder sig til dets væren-mod-døden. Der foreligger altså et fundament, en grundangst, der danner præmissen for en videre forståelse af døden. Døden er uundgåelig, men kun som ens egen død, hvorfor Heidegger mener, at når en anden dør, er: [ ] his Being-in-the-world [ ] still a Being in the sense of Being- 16

17 just-present-at-hand-no-more of a corporeal thing which we encounter (Heidegger i Leman-Stefanovic 1987:12). Mennesket har altså i døden, ifølge Heidegger, en væren, der blot ikke længere er til stede som nærværende i verden, hvorved den dødes væren bliver en væren i legemlig forstand; et lig, hvis værensform, andre mennesker kan erfare. På den måde ophører et menneskes væren aldrig fuldkomment væren lever videre som en overført repræsentation, der, så at sige, tager bolig i andre menneskers opfattelser: The end of the entity qua Dasein is the beginning of the same entity qua something present-at-hand (Leman-Stefanovic 1987:13), hvorved et menneske, ifølge Heidegger, kan: [ ] overtake and recover from the death of the Other [ ] (ibid.). Men gennem en sådan opfattelse får vi aldrig en autentisk opfattelse af døden (ibid.). Dette betyder, at visheden om døden kræver mere end blot en særlig bevægen sig mod døden. At være autentisk bevidst om døden kræver: [ ] Dasein itself in the full authenticity of its existence [ ] (Heidegger i Leman-Stefanovic 1987:13), fordi kendetegnet for det endelige også er kendetegnet for det menneskelige ved hvert individs eksistens. Derfor skal mennesket for at opnå autentisk eksistens, ifølge Heidegger, blive bevidst om, at dets eksistens er på spil, og på den måde er døden ikke kun uadskilt fra Dasein: [ ] Death lays claim to it as an individual Dasein. The non-relational character of death individualizes Dasein down to itself (Heidegger i Leman-Stefanovic 1987:13). Døden gør altså krav på det individuelle Dasein. I den moderne verden har mennesket en tendens til at føle sig udødelig, og derfor bliver døden, for mange, noget, der sker for andre og dermed ikke noget, der påvirker det enkelte individ direkte. Fordi livet opfattes som en kontrollerbar størrelse, bliver døden, som noget ukontrollerbart, ignoreret. Døden som ukontrollerbar størrelse passer ikke ind i menneskets verdensopfattelse, der beror på et udpræget behov for kontrol. I de få tilfælde hvor mennesket forholder sig til døden, gøres den enten til en kontrollerbar størrelse, blandt andet gennem livsforlængende videnskabelige 17

18 fremskridt, eller den gøres til et hverdagsfænomen, blandt andet via medierne, hvorved den gøres til en upersonlig størrelse, det enkelte menneske ikke behøver forholde sig særligt til. På den måde forholder mennesket sig kun overfladisk og upersonligt til sin egen død (Leman-Stefanovic 1987:55-59). Ifølge Heidegger, er en sådan forholden sig til døden en empirisk forståelse af døden: [ ] death gets passed off as something actual ; its character as a possibility gets concealed ; its character as the possibility of the measureless impossibility of existence becomes concealed (Leman-Stefanovic 1987:59). Menneskets egen død, som noget der er muligt hvert øjeblik, bliver på den måde fordrejet til noget, der kan ske for et andet menneske hvert øjeblik. Døden forstås derfor empirisk i en generel og overfladisk accept af døden som: [ ] everyone must die someday (Heidegger i Leman- Stefanovic 1987:59). Ifølge Heidegger, objektiviserer mennesket den empiriske oplevelse af død hos andre mennesker, og som konsekvens heraf er mennesket ikke i stand til at opnå en autentisk forståelse af væren-mod-døden s ontologiske status. Menneskets forståelse af den ontologiske status af dets egen død fordres derfor ikke af en observation af et andet menneskes død, der blot, ifølge Heidegger, ville medføre en objektiviseret repræsentation af en empirisk oplevelse: [ ] thus hiding the essence of an underlying structure of totality (Leman-Stefanovic 1987:60). Fordi vi er angste for at erkende vores egen endelighed, tager vi flugt i den empiriske verdens objekter og identificerer os selv som værende i et modsætningsforhold til fænomener vi objektiviserer 3. Denne måde at flygte fra væren-mod-døden s autenticitet, skyldes Daseins bevidsthed om dets egen eksistens skrøbelighed. Det er således mere bekvemt for Dasein at tage flugt i en empirisk opfattelse af døden, end at skulle forholde dødens potentiale som 3 Heidegger bruger dobbeltheden i det tyske Gegen-stand både genstand og mod-stå (Leman-Stefanovic 1987: 56). 18

19 mulig eksistens til sig selv og erkende sin egen temporalitet (Leman-Stefanovic 1987:63). Derfor må vi gå ud over det empiriske tilfælde af død og forsøge at se døden, som før nævnt, fra dødens eget perspektiv, i dens egen sandhed hvilket accentuerer selve spørgsmålet om sandhed (Leman-Stefanovic 1987:65). Grundlæggende må selve perceptionen af begrebet sandhed fremtræde med en afslørethed, over for dets genstand, hvilket betyder, at man spørger til selve Daseins væren, da vi ikke kan vide, om Dasein reelt er, hvis vi afskriver sandhed. Omvendt må enhver realisering af sandhed bero sig på Daseins væren-i-verden, da vi ellers ikke ville kunne skelne mellem ontikken og ontologien det ville være umuligt at bestemme væren til en bestemt kategori, uden at kunne antage at væren faktisk var sand. Being, and not entities, be they subjective or objective, is something which there is only insofar as truth is. And truth is only insofar as long as Dasein is. Being and truth are equiprimordially, which means, therefore, that to enquire into truth of death is to enquire into its ontological roots; is to enquire into the Being of Dasein itself. (Leman-Stefanovic 1987:68) Dette forhold skyldes den totalitet som døden er - når den indtræffer, eksisterer kun døden, der således tilendebringer Daseins væren-i-verden (Leman-Stefanovic 1987:69). Det medfører, at døden skal tolkes som et fænomen, der selv har en væreni-verden og derfor må anses som en mulighed for en væren, af hvilken grund døden netop gør krav på det individuelle Dasein, og derfor må enhver begribe dødens værensmulighed som sin egen (Leman-Stefanovic 1987:70f). Idéen om én selv er, for Heidegger, størstedelen af tiden defineret af das man, der kan betragtes som samfundets udefinerede masse af menneske, fra hvilken Dasein skal kaldes tilbage for at opnå autenticitet (Leman-Stefanovic 1987:71). Dette sker ved det transcendentalfænomen, stående uden for både Dasein og selvet, som Heidegger kalder samvittighedens stemme (ibid.). Denne stemme har evnen til at gøre Dasein 19

20 opmærksom på dets fortabelse i massen og tilbageføre det til, hvad der kaldes, den eksistentielle skyld som værende det forhold at Dasein eksisterer på et fundament af et ikke-væren (Leman-Stefanovic 1987:73f). Gennem den eksistentielle skyld kan Dasein anerkende det forhold, at det allerede er på baggrund af et intet, og afstå sin fortabelse i massen, og genmøde angsten i en parathed for den en proces som Heidegger kalder beslutsomhed (Leman-Stefanovic 1987:75). I denne proces er Dasein på autentisk vis, hvorfor vi kan erkende enhver situations fakticitet 4, men for at kunne være autentisk mod døden, må denne beslutsomhed bringes i et forhold af foregribelse, hvor beslutsomheden er foran væren selv (Leman-Stefanovic 1987:76f). Herved kan vi foregribe den eksistentialistiske situations fakticitet ved en parathed, der animerer Daseins egen mulighed-for-væren, og således fordrer en forståelse af en væren-mod-døden. På den måde opnår Dasein en mulighed for en autentisk kraft til at være fuldkommen, hvilket vil sige, at en forgribelse af en mulighed-for-væren som værende en ikke-væren er præcis den fuldkommenhed, Dasein behøver for en autentisk væren-mod-døden (Leman-Stefanovic 1987:78f). Dersom vi ønsker autentisk at være-mod-døden, må vi erkende vores mulighed-for-en-væren, der ikke er, for dødens totalitet kræver en væren, der er fuldkommen. Herudfra kunne man spørge til, hvordan man da skal forstå den empiriske repræsentation af døden liget. Den afdødes krop, der er present-at-hand-and-no-more, er, ifølge Heidegger, mere end blot en livløs materiel genstand; i den kan opleves: [ ] something unalive, which has lost its life (Heidegger i Leman-Stefanovic 1987:60). Heidegger skelner imellem den døde og den afdøde. Den afdøde defineres som et menneske, der er taget bort fra dem, der er blevet tilbage, og er dermed blevet genstand for de tilbageblevnes bekymring. Ifølge Heidegger, er den afdøde [ ] 4 Fakticitet, blandt andet i Heideggers filosofi, er det forhold at mennesket altid er kastet ind i en bestemt situation, det ikke selv kan få fuldstændig kontrol over, hvilket betyder, at mennesket altid må forholde sig vælgende til sin egen eksistens. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 VÆRENSSPØRGSMÅLET OG DETS KONSEKVENSER 2 DEN HERMENEUTISKE VÆREMÅDE 5

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 VÆRENSSPØRGSMÅLET OG DETS KONSEKVENSER 2 DEN HERMENEUTISKE VÆREMÅDE 5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 1 VÆRENSSPØRGSMÅLET OG DETS KONSEKVENSER 2 FRA FÆNOMENOLOGI TIL FUNDAMENTALONTOLOGI 2 HERMENEUTIK SOM FÆNOMENOLOGIENS OPHAV 3 EKSISTENTIALERNE SOM STRUKTUR I ONTOLOGIEN 3

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17

Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes Kjær Kristensen Side 1 af 17...4 "...5 #$ # % #...7...8 "...8 & ' $ ( ) "* (...10 $...13 "...13...14 *(...15 +, % 1 Miniprojekt: Ondskabens filosofi, af Johannes

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE

Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SCIENCE Forskningsdokumentation Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE SFU 12.03.14 Forslag til implementering af ResearcherID og ORCID på SCIENCE Hvad er WoS s ResearcherID? Hvad

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Hegel og den Fænomenologiske metode

Hegel og den Fænomenologiske metode (kilde: https://alfredhsh.files.wordpress.com/2010/08/013-hegel.jpg) Hegel og den Fænomenologiske metode RUC; Efterår 2015; Bachelorprojekt; Studienummer: 48818 Antal anslag: 53 163 Vejleder: Esther Oluffa

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau,

Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, Humanioras videnskabsteori Opgaven giver en god og selvstændig fremstilling af Saussures begreber. Opgaven er præget af et højt refleksionsniveau, gode eksemplificeringer og en fin og nuanceret forståelse

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk

Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Best - Next - Practice i rådgivningsbranchen! Flemming Poulfelt 6. november, 2014 poulfelt@cbs.dk Rådgivningsvirksomheders vilkår Rådgivningsbranchen Der er fornuftige tider Hvordan udnytte dette proaktivt?

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere