Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger"

Transkript

1 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger Betænkning nr ØKONOMIMINISTERIET

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1259 Aktivering og arbejdsløshed - måling og afgrænsning i statistikken 1260 Betænkning om et procesbevillingsnævn 1261 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien 1262 Koordinering af regionalt erhvervsfremme 1263 Redegørelsen fra den af trafikministeren den 29. september 1993 nedsatte arbejdsgruppe (3 bind) 1264 Præstestillinger 1265 Delbetænkning II om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1266 Betænkning om ABT Strategi for en bæredygtig skovdrift 1268 Fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor 1269 Gentestudvalgets betænkning om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet 1270 Betænkning om skifte af dødsboer 1271 Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår 1282 Betænkning om arbejdsskadeforsikring m.v Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser 1284 Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab 1285 Underholdsbidrag 1286 Betænkning om obligatorisk individuel måling af forbrugspost (+ bilag) 1287 Forskningsrådgivningssystemet i Danmark 1288 Delbetænkning III om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1289 Straffelovrådets betænkning om juridiske personers bødeansvar 1290 Børsreform II (4 bind) 1291 Betænkning om anvendelse af udlændingeattachéer mv Betænkning om administration af udlændingesager 1293 Fraskiltes pensionsret Ombudsmandsloven 1273 Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen 1274 Forslag til en national strategi for jordbrugsforskningen 1275 Overbygningsuddannelse for pædagoger 1276 Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 1277 Forslag til en pædagogmedhjælperuddannelse 1278 Betænkning om behandlingen af klager over politipersonalet 1279 fælles forældremyndighed - samværsvanskeligheder - børnesagkyndig rådgivning 1280 Betænkning om etablering af en dansk Master of Public Health uddannelse 1281 Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne 1294 Betænkning om journalistisk efter- og videreuddannelse. Medieudvalgets betænkning nr Eksportkreditgaranti og -finansiering 1296 Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter 1297 Konkurrencelovgivningen i Danmark (2 bind) 1298 Betænkning om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation 1299 Betænkning om en rejsedommerordning 1300 Betænkning om de elektroniske medier (2 bind). Medieudvalgets betænkning nr En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet 1302 Betænkning om efteruddannelse af advokater beskæftiget med flygtningenævnssager 1303 Delbetænkning I vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling STATENS INFORMATION Nørre Farimagsgade 65. Postboks København K Telefon Fax

3 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger / kommission hos J.H. SCHULTZ INFORMATION A/S KØBENHAVN

4 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger December 1995, Betænkning nr ISBN: Omslag: Schultz Grafisk A/S. Foto: Ib Katznelson Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Kr. 100,00 Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Henvendelse om betænkningen kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden København K Tlf.: Fax.: E-post adresser: X.400: c=dk; a=dk400; p=sdn; o=oekonomiministeriet; oul=oem; s=oeknomiministeriet; i=oem; Internet:

5 Indholdsfortegnelse Side DEL I. Indledning og sammenfatning 1. Indledning Baggrund og kommissorium Udvalgets sammensætning Rapportens indhold Sammenfatning og udvalgets anbefalinger Indledning Det danske arbejdsmarkedspensionssystem Nogle hovedkarakteristika ved de danske arbejdsmarkedspensioner Overvejelser om demokrati og åbenhed Større åbenhed og mere information Større medlemsindflydelse på pensionsinstitutternes styrende organer Livsforsikringsaktieselskaber Pensionskasser ATP og LD Overvejelser om flytning mellem pensionsinstitutter Individuel indflydelse igennem investeringspuljer Kollektiv og direkte medlemsindflydelse på investeringspolitikken Afsluttende bemærkninger 43 DEL II. Demokrati og det nuværende pensionssystem 3. Det danske pensionssystem Indledning Det tresøjlede pensionssystem Den første søjle: Folkepensionen og andre sociale pensioner Den anden søjle: Arbejdsmarkedspensionsordningerne De lovbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i anden søjle Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Tjenestemandspensionsordningerne 58 3

6 3.7 Overenskomstbaserede aftaler og virksomhedsordninger Udbredelsen Ydelserne Den tredje søjle: Individuelle pensionsordninger Pensionsordningernes nuværende og fremtidige dækningsomfang Pensionsinstitutternes samfundsøkonomiske betydning 71 Appendiks 3.1 Oversigt over pensionsinstitutternes medlemmer, hensættelser mv 77 Appendiks 3.2 Forudsætninger bag eksemplerne i tabel 3.4 og Produkterne Indledning Produkter udbudt af livsforsikringsselskaber og pensionskasser Den skattemæssige behandling Livsforsikringsvirksomhed, ejendomsret og dispositionsret Præmiefastsættelse, ækvivalensprincip samt risiko og opsparingspræmie Rentegaranti Bonus, bonusudjævningshensættelse og gennemsnitsrenteprincip Værdiansættelsesprincipper Investeringslivsforsikringsselskaber Forsikrings- og opsparingselementet, ejendoms- og dispositionsret Individuel forrentning men med rentegaranti Overgangen til løbende pensionsudbetalinger Pensionsopsparing i pengeinstitutter En sammenligning af de forskellige produkter Udenlandske arbejdsmarkedspensionsordninger Indledning USA Storbritannien Australien Holland Schweiz Sverige Afslutning Regler for pensionsinstitutternes styrende organer Indledning 131 4

7 6.2 De lovgivningsmæssige rammer Generalforsamling og repræsentantskab Bestyrelsen Udpegning af medlemmer til de styrende organer i praksis Repræsentantskab og delegeretforsamling Valg til bestyrelserne Eksempler på medlemsindflydelse Kompetencefordelingen mellem de styrende organer Generalforsamlingen/repræsentantskabet/ delegeretforsamlingen Bestyrelse og direktion "Fit and proper"-regler Om demokrati og åbenhed Indledning Individuelle og kollektiver valg En begrundelse for kollektive valg Kollektive imperfektioner Hvad indebærer demokrati? Afstemning Åbenhed og information Tilslutning Sammenfattende om demokrati Problemer forbundet med kollektive valg Arrows umulighedsteorem Rationel uvidenhed Repræsentanternes incitamenter Information om vælgernes ønsker Tidsproblemer Forsøg på løsninger af problemer forbundet med kollektive valg Mulige løsninger vedrørende direkte demokrati Mulige løsninger vedrørende repræsentativt demokrati Foreninger Teori om foreninger Demokrati i foreninger Aftalemodellen Afvejning af hensyn 181 5

8 DEL III. Forskellige modeller for demokrati og åbenhed 8. Muligheder og begrænsninger for øget demokrati og åbenhed Indledning Hvad kan opnås ved mere demokrati og åbenhed? Medlemsindflydelse og investeringernes afkast Forholdet mellem lovgivning og aftaletradition Demokratisering af arbejdsmarkedspensioner og det sociale aspekt Konklusion Åbenhed og gennemsigtighed Indledning Udviklingen i institutternes formidling af information Information i pensionskasser og livsforsikringsselskaber Information i ATP og LD Behovet for løbende information Offentlige myndigheder og information indenfor pensionsområdet Årlig redegørelse fra et pensionsmarkedsråd Udformning og retningslinjer Temaer for et pensionsmarkedsråds redegørelser Nøgletal Konklusion Valg til bestyrelse og andre styrende organer Indledning Fordele og ulemper ved at styrke det repræsentative demokrati Overvejelser om direkte medlemsindflydelse i obligatoriske ordninger i livsforsikringsaktieselskaber Overvejelser om direkte medlemsindflydelse i tværgående pensionskasser Investeringsråd og regelmæssige vejledende afstemninger Overvejelser om direkte medlemsindflydelse på de styrende organer i ATP og LD Konklusion Overvejelser om friere flyttemuligheder Indledning Overvejelser vedr. individuelle overførsler Friere flyttemuligheder kombineret med opdeling i risikoydelser og en opsparingsdel 241 6

9 11.4 Pensionsoverførsler i forbindelse med virksomhedsoverdragelse Flyttemuligheder i ATP og LD ATP LD Sammenfatning Individuel indflydelse igennem investeringspuljer Indledning Hvad er investeringspuljer? Produkter og ydelser Initiativretten til at etablere investeringspuljer Begrænsninger på den enkeltes valg af investeringspuljer Konklusion - investeringspuljers fordele og ulemper 265 Appendiks 12.1 Realrenteafgiftsmæssige problemer ved investeringspuljer.268 Appendiks 12.2 Nøgletal for investeringspuljer Kollektiv og direkte medlemsindflydelse på investeringspolitikken Indledning Motiver til at indføre kollektivt direkte medlemsdemokrati i investeringspolitikken En model for kollektiv og direkte medlemsindflydelse Tre varianter af modellen Afstemningsprocedurer Ydelser Harmonerer modellen med eksisterende lovgivning? Fordele Ulemper Konklusion Pensionsindskudsgaranti ordninger Indledning Eksempler på garantiordninger Den danske indskydergarantiordning for pengeinstitutter Pensionsgarantiordninger i andre lande Beskyttelse af forsikringshensættelserne i Danmark i forbindelse med rekonstruktion af et pensionsinstitut Konsekvenser af at gennemføre pensionsindskudsgarantiordninger Konklusion 300 Bilag 1. Investeringsregler i EU og dansk lovgivning 303 Bilag 2. Regler for individuelle overførsler samt bestandsoverdragelser Bilag 3. Oversigt over valg til styrende organer 319 7

10

11 Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund og kommissorium Der er i takt med udbredelsen af de overenskomstaftale arbejdsmarkedspensionsordninger, som i dag omfatter hovedparten af samtlige beskæftigede lønmodtagere, opstået større opmærksomhed om pensionsopsparernes indflydelse på forvaltningen og investeringen af pensionsmidlerne i disse ordninger. Dette kan forklares dels ud fra et ønske om at give pensionsopsparerne større indsigt i investeringen af de midler, der skal sikre deres fremtidige pension, dels ud fra et ønske om at inddrage medlemmerne i de beslutningsprocesser, som er bestemmende for anbringelsen af de stadig større midler, som pensionsinstitutterne forvalter. Den samme problemstilling er gældende for ATP og LD. I foråret 1994 blev investeringsgrænserne i aktier for pensionsinstitutterne, ATP og LD ændret. Regeringen besluttede på denne baggrund at igangsætte et udvalgsarbejde om mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. Udvalget tik ifølge kommissoriet følgende opgave: "Udvalget har til opgave at * overveje mulighederne for større direkte indflydelse på investeringspolitikken for medlemmer i kollektive og obligatoriske pensions- og livsforsikringsordninger, 9

12 * overveje modeller for at give medlemmerne i ATP og LD direkte adgang til at udpege repræsentanter til repræsentantskab og bestyrelse, * vurdere de nuværende overførselsregler mellem pensionsinstitutter i forbindelse med jobskifte, * overveje muligheden for at udarbejde sammenlignelige nøgletal, der kan sikre gennemsigtighed for pensionsinstitutters afkast mv., samt * analysere andre spørgsmål, der har relation til demokrati, åbenhed og betryggende forvaltning, herunder eventuelt behov for ændring i tilsynsreglerne og belysning af problematikken om flytning". ooo 1.2 Udvalgets sammensætning Udvalget har haft følgende sammensætning: Departementschef Michael Dimmer (formand), Økonomiministeriet (afløste primo januar 1995 departementschef (nu nationalbankdirektør) Jens Thomsen, Økonomiministeriet) Direktør Erik Adolphsen, Industriens Pension Kontorchef Annette Bjåland Andersen, Erhvervsministeriet Vicedirektør Carsten Andersen, Assurandør-Societetet Afdelingschef Torsten Gersfelt, Økonomiministeriet (fra 1. januar 1995) Fuldmægtig Lisbeth Grænge Hansen, Økonomiministeriet Fuldmægtig Søren Hess, Arbejdsministeriet 10

13 Lektor Thomas Højrup, Københavns Universitet Sekretariatschef Leif Kvistgaard Jakobsen, ATP Kontorchef Carsten Vesterø Jensen, Skatteministeriet (indtil 1. marts 1995) Fuldmægtig Jeppe Ladekarl, Boligministeriet (indtil 1. januar 1995) Chefkonsulent Britta Ljungquist, Finansministeriet Kontorchef Kirsten Mandrup, Finanstilsynet Kontorchef Lise Bo Nielsen, Skatteministeriet (fra 1. marts 1995) Adm. direktør Torben Möger Pedersen, AMP-Samarbejdet Direktør Jens Peter Tranberg, Arbejdsmarkedspensionsrådet Økonom Dorrit Vanglo, LD Professor Claus Vastrup, Aarhus Universitet Sekretariat: Fuldmægtig Michael O. Appel, Økonomiministeriet (fra 1.januar 1995) Fuldmægtig Claus Blendstrup, Finansministeriet Specialkonsulent Jørn Holdt, Økonomiministeriet (indtil 1. januar 1995) Specialkonsulent Jens Christian Nielsen, Økonomiministeriet Konsulent Frank Rasmussen, Finanstilsynet (fra 1. april 1995) Fuldmægtig Klaus Rostell, Erhvervsministeriet Udvalget kunne nedsætte underudvalg efter behov, men har ikke gjort brug af denne mulighed. Finanstilsynets rapport om nøgletal for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der er udgivet maj 1995, har indgået i udvalgets arbejde. Udvalget fik i begyndelsen af 1995 udsat fristen for afgivelse af rapporten. Der er i alt afholdt 24 møder i udvalget. Udvalgsarbejdet er afsluttet den 31. oktober I overensstemmelse med kommissoriet vil rapporten efterfølgende blive sendt til høring i arbejdsmarkedets hovedorganisationer. 11

14 1.3 Rapportens indhold Rapporten består af tre dele. Del I omfatter en sammenfatning af udvalgets analyser og konklusioner, jf. kapitel 2. Dernæst findes i del II, der består af kapitlerne 3-7, en beskrivelse af demokrati og det nuværende pensionssystem. Endelig er i del III, kapitlerne 8-14, behandlet forskellige modeller for demokrati og åbenhed. I kapitel 3 beskrives det danske pensionssystem ved 3 søjler, hvor 1. søjle består af de skattefinansierede sociale pensioner, 2. søjle af pensioner, der opnås via tilknytning til arbejdsmarkedet, og endelig en 3. søjle med individuelle pensionsordninger. Såvel 2. som 3. søjle er baseret på fondsopbygning. Det socialpolitiske element er størst i 1. søjle, betydeligt i 2. søjle og af begrænset betydning i 3. søjle. Ordningerne i 2. og 3. søjle er karakteriseret ved et stort opsparingselement gennem indbetaling af bidrag, hvor der sker en udskydelse af forbrug fra den erhvervsaktive alder til pensionisttilværelsen. Alle ordningerne begrænser nedgangen i forbrugsmulighederne ved overgang fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelse, men det er kun ordningerne i de to sidstnævnte søjler, som bidrager til den nødvendige opsparing og kapitaldannelse i samfundet. Bortset fra en kort beskrivelse i kapitel 3 behandles tjenestemandspension samt ordningerne i 3. søjle ikke i rapporten. For såvel arbejdsmarkedspensionerne som de individuelle opsparingsordninger findes en række forskellige kombinationer af pensionsydelser. Disse er beskrevet nærmere i kapitel 4. Mens pensionsordningerne i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og ATP er baseret på såvel et risiko- som et opsparingselement, er pengeinstitutternes pensionsordninger og LD rent opsparingsbaseret. De forskellige pensionsordninger adskiller sig med hensyn til rentegaranti, placeringsregler mv. Flere af de tendenser, herunder den stigende vægt på op- 12

15 sparingsbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger, der præger det danske pensionssystem, genfindes i andre lande. Som det fremgår af kapitel 5 gælder dette især Holland og Australien. Herudover behandles de opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i USA, UK og Schweiz. For Sverige er medtaget en beskrivelse af pensionsreformen fra Vægten i kapitlet er særlig lagt på at belyse medlemsindflydelsen på pensionsopsparingen i de pågældende lande. I kapitel 6 beskrives de eksisterende regler for opbygning af og valg til pensionsinstitutternes styrende organer. I forlængelse herafgøres i kapitel 7 nogle mere teoretiske overvejelser om demokrati og åbenhed. Der ses på, hvilke kriterier, der - ideelt set - kan opstilles for demokrati. Tre kriterier diskuteres. For det første afstemningsbetingelsen, der omhandler medlemmernes mulighed for at ytre sig gennem afstemninger. For det andet åbenheds- og informationsbetingelsen, som vedrører medlemmernes indblik i og information om konsekvenserne af ledelsernes dispositioner og medlemmernes egne beslutninger. Endelig behandles for det tredje tilslutningsbetingelsen, der vedrører medlemmernes deltagelse i ordningerne. Endvidere indeholder kapitel 7 en diskussion af fordele og ulemper ved kollektive valg contra individuelle valg. Afslutningsvis relateres diskussionen til den danske tradition for løn- og ansættelsesvilkår, der i vid udstrækning reguleres ved aftaler fremfor ved lovgivning. I del III overvejes forskellige modeller for demokrati og åbenhed. I kapitel 8 ses på muligheder og begrænsninger for yderligere åbenhed og demokrati med udgangspunkt i indretningen af og formålet med de danske arbejdsmarkedspensionsordninger. I forlængelse af spørgsmålet om åbenhed beskrives i kapitel 9 en række af de senere års forbedringer af informationsniveauet. Det diskuteres at udbygge udarbejdelsen af økonomiske nøgletal, ligesom også spørgsmålet om oprettelse af et pensionsmarkedsråd behandles. 13

16 1 kapitel 10 behandles valg og udpegning af repræsentanter til bestyrelser og andre styrende organer i såvel pensionskasser og forsikringsselskaber som ATP og LD. I dette kapitel overvejes endvidere muligheder for at give medlemmerne indflydelse på investeringsbeslutningerne via rådgivende investeringsråd eller vejledende afstemninger om investeringspolitikken. I kapitel 11 og 12 behandles individuelle valg. Diskussionen i kapitel 11 omhandler fordele og ulemper ved at give det enkelte medlem friere flytteregler mellem forskellige pensionsinstitutter, ligesom det drøftes, hvilke virkninger der vil følge af at indføre flytteret i ATP og LD. I kapitel 12 ses på mulighederne for at give den enkelte pensionsopsparer indflydelse på de investeringer, der afdækker pensionsinstituttets forpligtelser over for den pågældende. Det kan ske ved, at der oprettes investeringspuljer inden for pensionsinstituttets rammer. Endvidere ses i kapitel 13 på en model for kollektiv og direkte medlemsindflydelse, som giver mulighed for at prioritere andre hensyn i investeringspolitikken end målet om højst mulig pension. Endelig diskuteres i kapitel 14 virkningen af en pensionsindskudsgarantiordning på linie med den gældende indskydergarantiordning for pengeinstitutter. Spørgsmålet om en indskydergarantiordning, der fx findes i USA, har været rejst i den danske debat om pensionsopspareres indflydelse på forvaltningen og investeringen af pensionsmidlerne. 14

17 Kapitel 2 Sammenfatning og udvalgets anbefalinger 2.1 Indledning Udvalget har haft til opgave at undersøge mulighederne for mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger i kollektive og obligatoriske pensions- og livsforsikringsordninger. Undersøgelsen heraf er sket med det udgangspunkt, at arbejdsmarkedspensionsordningernes obligatoriske karakter fastholdes, og at pensionsopsparingen skal sikres størst mulig forrentning. Dette er i overensstemmelse med arbejdsmarkedspensionsordningernes samfundsmæssige formål om, at disse ordninger skal omfatte flest mulige lønmodtagere, og at pensionsopsparingen skal skabe grundlag for udbetaling af størst mulige pensioner. Endvidere har udgangspunktet været, at det er vigtigt at tilrettelægge medlemsindflydelsen således, at den afspejler interesser hos medlemmerne, jf. afsnit nedenfor. Det er inden for disse rammer, at udvalget har foretaget sine overvejelser. Udvalget har set nærmere på mulighederne for at styrke åbenhed og information om investeringspolitikken, jf. afsnit 2.5. Åbenhed og information skaber grundlag for at inddrage medlemmerne mere aktivt i pensionsdebatten. Udvalget har behandlet mulighederne for at øge medlemmernes 15

18 indflydelse ved valg af repræsentanter til bestyrelser og andre styrende organer samt via investeringsråd, jf. afsnit 2.6. Endvidere har udvalget undersøgt mulighederne for, at den enkelte kan få større indflydelse på sin egen pensionsopsparing. I afsnit 2.7 behandles spørgsmålet om adgang til flytning af pensionsopsparing mellem pensionsinstitutter, herunder ATP og LD. Alternativt ses på mulighederne for, at den enkelte pensionsopsparer får indflydelse på de investeringer, der ligger til grund for egen pensionsopsparing, uden at pensionsordningernes obligatoriske karakter forrykkes, jf. afsnit 2.8. Endelig har udvalget drøftet en model, der giver medlemmernes investeringspolitiske ønsker forrang for hensynet til opnåelse af højst mulige afkast og pension, jf. afsnit 2.9. Afsnit 2.10 opsummerer udvalgets overvejelser om initiativer til mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. Det skal understreges, at udvalget i undersøgelsen af ovennævnte har taget udgangspunkt i en faglig teknisk vurdering af mulighederne for mere demokrati og åbenhed. 2.2 Det danske arbejdsmarkedspensionssystem Udvalget har lagt til grund, at overvejelser om demokrati og åbenhed må ske med baggrund i, at det danske arbejdsmarkedspensionssystem i høj grad er baseret på aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer på den ene side og lønmodtagerorganisationer på den anden side. Som det fremgår af kapitel 3, er der over en længere årrække opbygget obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger for størsteparten af arbejdsmarkedet. Eksistensen af arbejdsmarkedspensioner er ikke noget nyt fænomen, idet de første arbejdsmarkedspensioner kan føres tilbage til forrige århundrede. 16

19 De ældste ordninger er tjenestemandspensioner og ordninger inden for det finansielle område. I begyndelsen af århundredet blev der etableret ordninger for visse privatansatte funktionærgrupper. I 1950erne og 1960erne fik en række offentligt ansatte og højere lønnede funktionærer pensionsordninger. Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, ATP, blev grundlagt i blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, oprettet. Det helt store gennembrud for pensionsordninger for medlemmerne af forbund under LO kom med overenskomsterne i 1989 og Medvirkende årsag til dette gennembrud var anbefalingen fra Arbejdsmarkedspensionsudvalget nedsat i forbindelse med trepartsforhandlingerne i Udvalget anbefalede, at en forøgelse af den private opsparing bl.a. bør ske ved en udbygning af arbejdsmarkedspensionsordningerne til de grupper, der ikke har supplerende ordninger til folkepensionen og ATP. Arbejdsmarkedspensionsordninger er på baggrund heraf aftalt i- mellem arbejdsmarkedets parter på samme måde som en række andre vilkår for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I dag er 1,7 millioner lønmodtagere omfattet af aftaler om arbejdsmarkedspension. Det svarer til ca. 80 pct. af de beskæftigede lønmodtagere. Andelen forventes at vokse i de kommende år. Arbejdsmarkedspensionerne udgør således en væsentlig del af det danske pensionssystem, der generelt kan inddeles i tre søjler: Den første søjle omfatter folkepensionen og andre sociale pensionsordninger. Ydelserne finansieres løbende via skatterne og er som udgangspunkt ens for alle. De udgør et grundlæggende sikkerhedsnet, ovenpå hvilket forskellige supplerende indtægter kan lægges. 17

20 Den anden søjle dækker arbejdsmarkedspensionsordningerne, der omfatter de aftalebaserede ordninger og tjenestemandspensionen. Hertil kommer ATP og LD. Alle disse ordninger er obligatoriske. Den tredje søjle består af individuelle pensionsordninger, hvor den pågældende pensionsopsparer på eget initiativ foretager en pensionsopsparing enten ved direkte indbetaling til pensionsinstituttet eller indbetaling via arbejdsgiveren. Disse etableres i overvejende grad i pengeinstitutter eller forsikringsselskaber. Såvel de frivillige som de obligatoriske ordninger bidrager for den enkelte til at udjævne levevilkårene som pensionist i forhold til den erhvervsaktive periode. Det danske arbejdsmarkedspensionssystem er veludbygget i forhold til en række lande, som vi normalt sammenligner os med, jf. kapitel 5. Dog har arbejdsmarkedspensionsordninger større udbredelse i bl.a. Holland, Schweiz og Sverige. 2.3 Nogle hovedkarakteristika ved de danske arbejdsmarkedspensioner Arbejdsmarkedspensioner er obligatoriske ordninger, der er etableret som led i et ansættelsesforhold eller for ATPs vedkommende beror på tilknytning til arbejdsmarkedet. Med obligatorisk menes, at pensionsordningerne enten er forankret i lovgivning eller i overenskomster og virksomhedsaftaler på arbejdsmarkedet. ATP og LD er lovbaserede ordninger. De øvrige obligatoriske ordninger er relateret til aftaler indgået på arbejdsmarkedet. Der kan sondres mellem overenskomstbaserede ordninger indgået mellem arbejdsgiverforeninger og fagforbund og firmaordninger, der er aftaler indgået på den enkelte virksomhed. Begge typer ordninger administreres af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab. Tjenestemandspensionsordningen er også, uanset at indholdet for statens ved- 18

21 kommende er fastsat ved lov, at betragte som en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning. En obligatorisk ordning indebærer ret og pligt til medlemskab. Det indebærer ret til at modtage en række pensionsydelser ved forsikringsbegivenhedernes indtræden. Pligten til at være medlem af en pensionsordning har som konsekvens, at den enkelte ansatte ikke kan fravælge eller ophæve ordningen i utide. Den obligatoriske tilslutning indebærer omvendt gunstigere pensionsvilkår, end der i gennemsnit kan opnås individuelt. Godt lønmodtagere er i dag bidragsbetalende medlemmer af overenskomstbaserede ordninger og knap af firmapensionsordninger. Der er godt tjenestemænd. Antallet af bidragsbetalende personer til ATP udgør godt 2,7 mill., og i aftalen om finansloven 1996 indgår, at ATPs medlemskreds udvides med visse grupper af overførselsmodtagere. LD adskiller sig fra de øvrige ordninger ved, at der ikke indbetales løbende bidrag, idet fondens midler hidrører fra to indefrosne dyrtidsportioner i perioden samt forrentningen heraf. Der er aktuelt ca. 1,7 mill, kontohavere i LD. Arbejdsmarkedspensionsordningerne har betydning for den samlede opsparing i samfundet og derfor for kapitalopbygningen. Den samlede formue i arbejdsmarkedspensionsordninger er steget markant i de seneste ti år. Ved udgangen af 1994 var der en samlet formue på ca. 800 mia. kr. i livsforsikringsselskaber, pensionskasser samt ATP og LD. Det svarer til ca. 80 pct. af ét års bruttonationalprodukt i Danmark. Formuen vil stige yderligere, fordi indbetalingerne og forrentningen heraf fortsat vil overstige udbetalingerne mange år frem. Pensionsinstitutterne ejer i dag knap V4 af samtlige obligationer og aktier noteret på Københavns Fondsbørs. Arbejdsmarkedspensionsområdet omfatter en lang række ordninger, der adskiller sig med hensyn til organisation, pensions- 19

22 rettighedernes omfang og investeringsmønster. Der findes i dag 25 livsforsikringsselskaber, der administrerer én eller flere arbejdsmarkedspensionsordninger. Hertil kommer 27 tværgående pensionskasser og 60 firmapensionskasser med præmieindbetalinger. Størstedelen af de nye arbejdsmarkedspensionsordninger er etableret i livsforsikringsaktieselskaber. Samtidig har de fleste ordninger, jf. kapitel 3, en række fællestræk. For det første er langt hovedparten af ordningerne bidragsdefineret, dvs., at pensionsydelserne afhænger af de indbetalte bidrag og forrentningen heraf. Ydelserne er baseret på forudgående fondsopbygning. Bidragene i de aftalebaserede arbejdsmarkedspensioner afhænger typisk af lønindkomsten i de erhvervsaktive år. Bidragene betales af arbejdsgiverne og arbejdstagerne typisk i forholdet 2/3 og 1/3. På langt de fleste områder udgør eller forventes pensionsbidraget at blive udvidet til mellem 9 og 15 pct. af den pensionsgivende løn. Bidragene anvendes til opsparing og dækning af forsikringsmæssige risici. Bidragsprincippet gælder dog ikke tjenestemandspensionen og en række mindre ordninger i firmapensionskasserne, der bygger på et tilsagnsprincip, hvor pensionen udmåles dels på grundlag af den hidtidige lønplacering, dels på grundlag af den enkeltes anciennitet. Tilsagnsordninger i firmapensionskasser er baseret på fondsopbygning som de bidragsdefinerede ordninger. Tjenestemandsordningerne er de eneste arbejdsmarkedspensioner, der finansieres uden forudgående fondsopbygning, idet de typisk ligesom de sociale pensioner skattefinansieres. For det andet er arbejdsmarkedspensionsordningerne enten udformet som en forsikringsaftale indgået med et livsforsikringsselskab eller som aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om forsikrings- eller pensionsordninger, der er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. kapitel 4. Ind- 20

Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension

Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension NFT 3/1996 Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension af konsulent, cand. jur. Hans Jørgen Steffensen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Hans Jørgen Steffensen De seneste

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Arbejdsmarkedspension 2009

Arbejdsmarkedspension 2009 Arbejdsmarkedspension 2009 1 This page intentionally left blank 2 Mads Bryde Andersen & Jens Kristiansen Arbejdsmarkedspension 2009 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 3 Arbejdsmarkedspension 1. udgave,

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således:

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således: Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. 1. Ændring af SUPP-ordningen tekst fra lovforslaget i høring (4. sept. 2012). Normalt skrives navne fuldt ud i

Læs mere

Pensionsmarkedsrådet 1998

Pensionsmarkedsrådet 1998 Pensionsmarkedsrådet 1998 Kolofon Titel: Pensionsmarkedsrådet 1998 Undertitel: Forfatter: Finanstilsynet Anden bidragyder: Udgiver: Finanstilsynet Ansvarlig institution: Finanstilsynet Copyright: Finanstilsynet

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Udkast. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1 FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 14. august 2008 J.nr. 07-231-1 til Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 1. Loven finder

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015. til Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE

PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE PENSIONSREGULATIV FOR FYNS TELEFONS PENSIONSKASSE Dette regulativ er senest ajourført Februar 2009 1 Hovedpunkter: Almindelige bestemmelser 1 Pensionsvilkår 2-5 Overførselsregler 6 og 7 Forskellige bestemmelser

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fremsat den xx. marts 2011 af beskæftigelsesministeren Inger Støjberg. Forslag. til

Fremsat den xx. marts 2011 af beskæftigelsesministeren Inger Støjberg. Forslag. til Fremsat den xx. marts 2011 af beskæftigelsesministeren Inger Støjberg Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige skattelove (Delvis

Læs mere

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser BEK nr 779 af 11/08/2005 (Gældende) Bekendtgørelse om teknisk grundlag m.v. for firmapensionskasser 1) I medfør af 21, nr. 1 og 2, og 71,

Læs mere

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv

Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Den danske pensionsmodel i historisk og internationalt perspektiv Indlæg på Finansanalytikerforeningens konference Garanti eller markedsrente - hvem skal bære risikoen i fremtiden? 23. marts 2011 Adm.direktør

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne. December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Generelle vilkår for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Gældende pr. 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 4 Afsnit C Tilmelding og indbetaling

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 2008/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0000966 Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd alment Sådan er du medlem Lægernes Pension er forbeholdt læger og. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat eller selvstændig

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 259 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. april 2011 EU-dom fastslår,

Læs mere

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder

Forslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder 2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars

Læs mere

Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade København Ø

Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade København Ø Finanstilsynet Att. Kamilla Bøgebjerg Nørlem Århusgade 110 2100 København Ø Høringssvar på Finanstilsynets undersøgelse om information og rådgivning om pensionsforhold ved jobskifte (F&P) har modtaget

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND

REGLER FOR RATEPENSION UDLAND 1 REGLER FOR RATEPENSION UDLAND Indhold 2 Regler for Ratepension Udland 4 Bilag 1 5 Ordforklaring CVR nr. 19676889 Layout: Rumfang Foto: Lizette Kabré Juli 2015 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport om Unit Link i danske pensionsordninger

Pensionsmarkedsrådets rapport om Unit Link i danske pensionsordninger Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 316 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om Unit Link i danske pensionsordninger Pensionsmarkedsrådet Marts 2006 ISBN 87-7985-037-5 Indholdsfortegnelse Pensionsmarkedsrådets

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsordning.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION FOR FUNKTIONÆRER PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning Funktionærer som er omfattet af en overenskomst med HK eller TL 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt 15. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter:

Om tilvejebringelsen af kapitalen i K A/S' understøttelsesfond, fremgår det af 8, stk. 1 i fondens vedtægter: Kendelse af 21. november 2001. 00-224.386. Ikke hjemmel til at undlade forsikringsmæssig afdækning af pensionstilsagn. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Lise Høgh, Ellen Andersen og Jan

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension læs denne folder, før du beslutter dig Tilbud om omtegning af din pension bestyrelsen anbefaler at omtegne J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

LØNPOLITIK. Dokument type: Politik. Emne: Lønpolitik for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Dato:

LØNPOLITIK. Dokument type: Politik. Emne: Lønpolitik for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Dato: 1af 5 LØNPOLITIK Lovhjemmel Lønpolitikken er fastsat til opfyldelse af lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, nr. 9 og 77a -77d samt bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning

Læs mere

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister - en ordning der betaler sig 1 INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN OM DEN SUPPLERENDE ARBEJDSMARKEDSORDNING

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Hvad er det nu med PenSam?

Hvad er det nu med PenSam? Hvad er det nu med PenSam? Finanstilsynet, som er statens vagthund i den finansielle sektor, var fornylig på en såkaldt inspektion i PenSam Liv, der administrerer pensionsopsparing for FOAs medlemmer.

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere