Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger"

Transkript

1 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger Betænkning nr ØKONOMIMINISTERIET

2 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1259 Aktivering og arbejdsløshed - måling og afgrænsning i statistikken 1260 Betænkning om et procesbevillingsnævn 1261 Produktudvikling i skovbruget og træindustrien 1262 Koordinering af regionalt erhvervsfremme 1263 Redegørelsen fra den af trafikministeren den 29. september 1993 nedsatte arbejdsgruppe (3 bind) 1264 Præstestillinger 1265 Delbetænkning II om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1266 Betænkning om ABT Strategi for en bæredygtig skovdrift 1268 Fornyelse og effektivisering i den kommunale sektor 1269 Gentestudvalgets betænkning om helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet 1270 Betænkning om skifte af dødsboer 1271 Kommunalpolitikernes arbejdsvilkår 1282 Betænkning om arbejdsskadeforsikring m.v Fornyelse af de merkantile erhvervsuddannelser 1284 Forslag til en national strategi for sundhedsvidenskab 1285 Underholdsbidrag 1286 Betænkning om obligatorisk individuel måling af forbrugspost (+ bilag) 1287 Forskningsrådgivningssystemet i Danmark 1288 Delbetænkning III om effektivisering af asylsagsbehandlingen 1289 Straffelovrådets betænkning om juridiske personers bødeansvar 1290 Børsreform II (4 bind) 1291 Betænkning om anvendelse af udlændingeattachéer mv Betænkning om administration af udlændingesager 1293 Fraskiltes pensionsret Ombudsmandsloven 1273 Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen 1274 Forslag til en national strategi for jordbrugsforskningen 1275 Overbygningsuddannelse for pædagoger 1276 Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom 1277 Forslag til en pædagogmedhjælperuddannelse 1278 Betænkning om behandlingen af klager over politipersonalet 1279 fælles forældremyndighed - samværsvanskeligheder - børnesagkyndig rådgivning 1280 Betænkning om etablering af en dansk Master of Public Health uddannelse 1281 Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne 1294 Betænkning om journalistisk efter- og videreuddannelse. Medieudvalgets betænkning nr Eksportkreditgaranti og -finansiering 1296 Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter 1297 Konkurrencelovgivningen i Danmark (2 bind) 1298 Betænkning om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og observation 1299 Betænkning om en rejsedommerordning 1300 Betænkning om de elektroniske medier (2 bind). Medieudvalgets betænkning nr En samlet uddannelsesstrategi på iværksætterområdet 1302 Betænkning om efteruddannelse af advokater beskæftiget med flygtningenævnssager 1303 Delbetænkning I vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling STATENS INFORMATION Nørre Farimagsgade 65. Postboks København K Telefon Fax

3 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger / kommission hos J.H. SCHULTZ INFORMATION A/S KØBENHAVN

4 Demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger December 1995, Betænkning nr ISBN: Omslag: Schultz Grafisk A/S. Foto: Ib Katznelson Tryk: Schultz Grafisk A/S Pris: Kr. 100,00 Yderligere eksemplarer af denne publikation kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: eller afhentes hos: Schultz ErhvervsBoghandel Vognmagergade København K Henvendelse om betænkningen kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden København K Tlf.: Fax.: E-post adresser: X.400: c=dk; a=dk400; p=sdn; o=oekonomiministeriet; oul=oem; s=oeknomiministeriet; i=oem; Internet:

5 Indholdsfortegnelse Side DEL I. Indledning og sammenfatning 1. Indledning Baggrund og kommissorium Udvalgets sammensætning Rapportens indhold Sammenfatning og udvalgets anbefalinger Indledning Det danske arbejdsmarkedspensionssystem Nogle hovedkarakteristika ved de danske arbejdsmarkedspensioner Overvejelser om demokrati og åbenhed Større åbenhed og mere information Større medlemsindflydelse på pensionsinstitutternes styrende organer Livsforsikringsaktieselskaber Pensionskasser ATP og LD Overvejelser om flytning mellem pensionsinstitutter Individuel indflydelse igennem investeringspuljer Kollektiv og direkte medlemsindflydelse på investeringspolitikken Afsluttende bemærkninger 43 DEL II. Demokrati og det nuværende pensionssystem 3. Det danske pensionssystem Indledning Det tresøjlede pensionssystem Den første søjle: Folkepensionen og andre sociale pensioner Den anden søjle: Arbejdsmarkedspensionsordningerne De lovbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i anden søjle Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Tjenestemandspensionsordningerne 58 3

6 3.7 Overenskomstbaserede aftaler og virksomhedsordninger Udbredelsen Ydelserne Den tredje søjle: Individuelle pensionsordninger Pensionsordningernes nuværende og fremtidige dækningsomfang Pensionsinstitutternes samfundsøkonomiske betydning 71 Appendiks 3.1 Oversigt over pensionsinstitutternes medlemmer, hensættelser mv 77 Appendiks 3.2 Forudsætninger bag eksemplerne i tabel 3.4 og Produkterne Indledning Produkter udbudt af livsforsikringsselskaber og pensionskasser Den skattemæssige behandling Livsforsikringsvirksomhed, ejendomsret og dispositionsret Præmiefastsættelse, ækvivalensprincip samt risiko og opsparingspræmie Rentegaranti Bonus, bonusudjævningshensættelse og gennemsnitsrenteprincip Værdiansættelsesprincipper Investeringslivsforsikringsselskaber Forsikrings- og opsparingselementet, ejendoms- og dispositionsret Individuel forrentning men med rentegaranti Overgangen til løbende pensionsudbetalinger Pensionsopsparing i pengeinstitutter En sammenligning af de forskellige produkter Udenlandske arbejdsmarkedspensionsordninger Indledning USA Storbritannien Australien Holland Schweiz Sverige Afslutning Regler for pensionsinstitutternes styrende organer Indledning 131 4

7 6.2 De lovgivningsmæssige rammer Generalforsamling og repræsentantskab Bestyrelsen Udpegning af medlemmer til de styrende organer i praksis Repræsentantskab og delegeretforsamling Valg til bestyrelserne Eksempler på medlemsindflydelse Kompetencefordelingen mellem de styrende organer Generalforsamlingen/repræsentantskabet/ delegeretforsamlingen Bestyrelse og direktion "Fit and proper"-regler Om demokrati og åbenhed Indledning Individuelle og kollektiver valg En begrundelse for kollektive valg Kollektive imperfektioner Hvad indebærer demokrati? Afstemning Åbenhed og information Tilslutning Sammenfattende om demokrati Problemer forbundet med kollektive valg Arrows umulighedsteorem Rationel uvidenhed Repræsentanternes incitamenter Information om vælgernes ønsker Tidsproblemer Forsøg på løsninger af problemer forbundet med kollektive valg Mulige løsninger vedrørende direkte demokrati Mulige løsninger vedrørende repræsentativt demokrati Foreninger Teori om foreninger Demokrati i foreninger Aftalemodellen Afvejning af hensyn 181 5

8 DEL III. Forskellige modeller for demokrati og åbenhed 8. Muligheder og begrænsninger for øget demokrati og åbenhed Indledning Hvad kan opnås ved mere demokrati og åbenhed? Medlemsindflydelse og investeringernes afkast Forholdet mellem lovgivning og aftaletradition Demokratisering af arbejdsmarkedspensioner og det sociale aspekt Konklusion Åbenhed og gennemsigtighed Indledning Udviklingen i institutternes formidling af information Information i pensionskasser og livsforsikringsselskaber Information i ATP og LD Behovet for løbende information Offentlige myndigheder og information indenfor pensionsområdet Årlig redegørelse fra et pensionsmarkedsråd Udformning og retningslinjer Temaer for et pensionsmarkedsråds redegørelser Nøgletal Konklusion Valg til bestyrelse og andre styrende organer Indledning Fordele og ulemper ved at styrke det repræsentative demokrati Overvejelser om direkte medlemsindflydelse i obligatoriske ordninger i livsforsikringsaktieselskaber Overvejelser om direkte medlemsindflydelse i tværgående pensionskasser Investeringsråd og regelmæssige vejledende afstemninger Overvejelser om direkte medlemsindflydelse på de styrende organer i ATP og LD Konklusion Overvejelser om friere flyttemuligheder Indledning Overvejelser vedr. individuelle overførsler Friere flyttemuligheder kombineret med opdeling i risikoydelser og en opsparingsdel 241 6

9 11.4 Pensionsoverførsler i forbindelse med virksomhedsoverdragelse Flyttemuligheder i ATP og LD ATP LD Sammenfatning Individuel indflydelse igennem investeringspuljer Indledning Hvad er investeringspuljer? Produkter og ydelser Initiativretten til at etablere investeringspuljer Begrænsninger på den enkeltes valg af investeringspuljer Konklusion - investeringspuljers fordele og ulemper 265 Appendiks 12.1 Realrenteafgiftsmæssige problemer ved investeringspuljer.268 Appendiks 12.2 Nøgletal for investeringspuljer Kollektiv og direkte medlemsindflydelse på investeringspolitikken Indledning Motiver til at indføre kollektivt direkte medlemsdemokrati i investeringspolitikken En model for kollektiv og direkte medlemsindflydelse Tre varianter af modellen Afstemningsprocedurer Ydelser Harmonerer modellen med eksisterende lovgivning? Fordele Ulemper Konklusion Pensionsindskudsgaranti ordninger Indledning Eksempler på garantiordninger Den danske indskydergarantiordning for pengeinstitutter Pensionsgarantiordninger i andre lande Beskyttelse af forsikringshensættelserne i Danmark i forbindelse med rekonstruktion af et pensionsinstitut Konsekvenser af at gennemføre pensionsindskudsgarantiordninger Konklusion 300 Bilag 1. Investeringsregler i EU og dansk lovgivning 303 Bilag 2. Regler for individuelle overførsler samt bestandsoverdragelser Bilag 3. Oversigt over valg til styrende organer 319 7

10

11 Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund og kommissorium Der er i takt med udbredelsen af de overenskomstaftale arbejdsmarkedspensionsordninger, som i dag omfatter hovedparten af samtlige beskæftigede lønmodtagere, opstået større opmærksomhed om pensionsopsparernes indflydelse på forvaltningen og investeringen af pensionsmidlerne i disse ordninger. Dette kan forklares dels ud fra et ønske om at give pensionsopsparerne større indsigt i investeringen af de midler, der skal sikre deres fremtidige pension, dels ud fra et ønske om at inddrage medlemmerne i de beslutningsprocesser, som er bestemmende for anbringelsen af de stadig større midler, som pensionsinstitutterne forvalter. Den samme problemstilling er gældende for ATP og LD. I foråret 1994 blev investeringsgrænserne i aktier for pensionsinstitutterne, ATP og LD ændret. Regeringen besluttede på denne baggrund at igangsætte et udvalgsarbejde om mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. Udvalget tik ifølge kommissoriet følgende opgave: "Udvalget har til opgave at * overveje mulighederne for større direkte indflydelse på investeringspolitikken for medlemmer i kollektive og obligatoriske pensions- og livsforsikringsordninger, 9

12 * overveje modeller for at give medlemmerne i ATP og LD direkte adgang til at udpege repræsentanter til repræsentantskab og bestyrelse, * vurdere de nuværende overførselsregler mellem pensionsinstitutter i forbindelse med jobskifte, * overveje muligheden for at udarbejde sammenlignelige nøgletal, der kan sikre gennemsigtighed for pensionsinstitutters afkast mv., samt * analysere andre spørgsmål, der har relation til demokrati, åbenhed og betryggende forvaltning, herunder eventuelt behov for ændring i tilsynsreglerne og belysning af problematikken om flytning". ooo 1.2 Udvalgets sammensætning Udvalget har haft følgende sammensætning: Departementschef Michael Dimmer (formand), Økonomiministeriet (afløste primo januar 1995 departementschef (nu nationalbankdirektør) Jens Thomsen, Økonomiministeriet) Direktør Erik Adolphsen, Industriens Pension Kontorchef Annette Bjåland Andersen, Erhvervsministeriet Vicedirektør Carsten Andersen, Assurandør-Societetet Afdelingschef Torsten Gersfelt, Økonomiministeriet (fra 1. januar 1995) Fuldmægtig Lisbeth Grænge Hansen, Økonomiministeriet Fuldmægtig Søren Hess, Arbejdsministeriet 10

13 Lektor Thomas Højrup, Københavns Universitet Sekretariatschef Leif Kvistgaard Jakobsen, ATP Kontorchef Carsten Vesterø Jensen, Skatteministeriet (indtil 1. marts 1995) Fuldmægtig Jeppe Ladekarl, Boligministeriet (indtil 1. januar 1995) Chefkonsulent Britta Ljungquist, Finansministeriet Kontorchef Kirsten Mandrup, Finanstilsynet Kontorchef Lise Bo Nielsen, Skatteministeriet (fra 1. marts 1995) Adm. direktør Torben Möger Pedersen, AMP-Samarbejdet Direktør Jens Peter Tranberg, Arbejdsmarkedspensionsrådet Økonom Dorrit Vanglo, LD Professor Claus Vastrup, Aarhus Universitet Sekretariat: Fuldmægtig Michael O. Appel, Økonomiministeriet (fra 1.januar 1995) Fuldmægtig Claus Blendstrup, Finansministeriet Specialkonsulent Jørn Holdt, Økonomiministeriet (indtil 1. januar 1995) Specialkonsulent Jens Christian Nielsen, Økonomiministeriet Konsulent Frank Rasmussen, Finanstilsynet (fra 1. april 1995) Fuldmægtig Klaus Rostell, Erhvervsministeriet Udvalget kunne nedsætte underudvalg efter behov, men har ikke gjort brug af denne mulighed. Finanstilsynets rapport om nøgletal for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der er udgivet maj 1995, har indgået i udvalgets arbejde. Udvalget fik i begyndelsen af 1995 udsat fristen for afgivelse af rapporten. Der er i alt afholdt 24 møder i udvalget. Udvalgsarbejdet er afsluttet den 31. oktober I overensstemmelse med kommissoriet vil rapporten efterfølgende blive sendt til høring i arbejdsmarkedets hovedorganisationer. 11

14 1.3 Rapportens indhold Rapporten består af tre dele. Del I omfatter en sammenfatning af udvalgets analyser og konklusioner, jf. kapitel 2. Dernæst findes i del II, der består af kapitlerne 3-7, en beskrivelse af demokrati og det nuværende pensionssystem. Endelig er i del III, kapitlerne 8-14, behandlet forskellige modeller for demokrati og åbenhed. I kapitel 3 beskrives det danske pensionssystem ved 3 søjler, hvor 1. søjle består af de skattefinansierede sociale pensioner, 2. søjle af pensioner, der opnås via tilknytning til arbejdsmarkedet, og endelig en 3. søjle med individuelle pensionsordninger. Såvel 2. som 3. søjle er baseret på fondsopbygning. Det socialpolitiske element er størst i 1. søjle, betydeligt i 2. søjle og af begrænset betydning i 3. søjle. Ordningerne i 2. og 3. søjle er karakteriseret ved et stort opsparingselement gennem indbetaling af bidrag, hvor der sker en udskydelse af forbrug fra den erhvervsaktive alder til pensionisttilværelsen. Alle ordningerne begrænser nedgangen i forbrugsmulighederne ved overgang fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelse, men det er kun ordningerne i de to sidstnævnte søjler, som bidrager til den nødvendige opsparing og kapitaldannelse i samfundet. Bortset fra en kort beskrivelse i kapitel 3 behandles tjenestemandspension samt ordningerne i 3. søjle ikke i rapporten. For såvel arbejdsmarkedspensionerne som de individuelle opsparingsordninger findes en række forskellige kombinationer af pensionsydelser. Disse er beskrevet nærmere i kapitel 4. Mens pensionsordningerne i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og ATP er baseret på såvel et risiko- som et opsparingselement, er pengeinstitutternes pensionsordninger og LD rent opsparingsbaseret. De forskellige pensionsordninger adskiller sig med hensyn til rentegaranti, placeringsregler mv. Flere af de tendenser, herunder den stigende vægt på op- 12

15 sparingsbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger, der præger det danske pensionssystem, genfindes i andre lande. Som det fremgår af kapitel 5 gælder dette især Holland og Australien. Herudover behandles de opsparingsbaserede arbejdsmarkedspensionsordninger i USA, UK og Schweiz. For Sverige er medtaget en beskrivelse af pensionsreformen fra Vægten i kapitlet er særlig lagt på at belyse medlemsindflydelsen på pensionsopsparingen i de pågældende lande. I kapitel 6 beskrives de eksisterende regler for opbygning af og valg til pensionsinstitutternes styrende organer. I forlængelse herafgøres i kapitel 7 nogle mere teoretiske overvejelser om demokrati og åbenhed. Der ses på, hvilke kriterier, der - ideelt set - kan opstilles for demokrati. Tre kriterier diskuteres. For det første afstemningsbetingelsen, der omhandler medlemmernes mulighed for at ytre sig gennem afstemninger. For det andet åbenheds- og informationsbetingelsen, som vedrører medlemmernes indblik i og information om konsekvenserne af ledelsernes dispositioner og medlemmernes egne beslutninger. Endelig behandles for det tredje tilslutningsbetingelsen, der vedrører medlemmernes deltagelse i ordningerne. Endvidere indeholder kapitel 7 en diskussion af fordele og ulemper ved kollektive valg contra individuelle valg. Afslutningsvis relateres diskussionen til den danske tradition for løn- og ansættelsesvilkår, der i vid udstrækning reguleres ved aftaler fremfor ved lovgivning. I del III overvejes forskellige modeller for demokrati og åbenhed. I kapitel 8 ses på muligheder og begrænsninger for yderligere åbenhed og demokrati med udgangspunkt i indretningen af og formålet med de danske arbejdsmarkedspensionsordninger. I forlængelse af spørgsmålet om åbenhed beskrives i kapitel 9 en række af de senere års forbedringer af informationsniveauet. Det diskuteres at udbygge udarbejdelsen af økonomiske nøgletal, ligesom også spørgsmålet om oprettelse af et pensionsmarkedsråd behandles. 13

16 1 kapitel 10 behandles valg og udpegning af repræsentanter til bestyrelser og andre styrende organer i såvel pensionskasser og forsikringsselskaber som ATP og LD. I dette kapitel overvejes endvidere muligheder for at give medlemmerne indflydelse på investeringsbeslutningerne via rådgivende investeringsråd eller vejledende afstemninger om investeringspolitikken. I kapitel 11 og 12 behandles individuelle valg. Diskussionen i kapitel 11 omhandler fordele og ulemper ved at give det enkelte medlem friere flytteregler mellem forskellige pensionsinstitutter, ligesom det drøftes, hvilke virkninger der vil følge af at indføre flytteret i ATP og LD. I kapitel 12 ses på mulighederne for at give den enkelte pensionsopsparer indflydelse på de investeringer, der afdækker pensionsinstituttets forpligtelser over for den pågældende. Det kan ske ved, at der oprettes investeringspuljer inden for pensionsinstituttets rammer. Endvidere ses i kapitel 13 på en model for kollektiv og direkte medlemsindflydelse, som giver mulighed for at prioritere andre hensyn i investeringspolitikken end målet om højst mulig pension. Endelig diskuteres i kapitel 14 virkningen af en pensionsindskudsgarantiordning på linie med den gældende indskydergarantiordning for pengeinstitutter. Spørgsmålet om en indskydergarantiordning, der fx findes i USA, har været rejst i den danske debat om pensionsopspareres indflydelse på forvaltningen og investeringen af pensionsmidlerne. 14

17 Kapitel 2 Sammenfatning og udvalgets anbefalinger 2.1 Indledning Udvalget har haft til opgave at undersøge mulighederne for mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger i kollektive og obligatoriske pensions- og livsforsikringsordninger. Undersøgelsen heraf er sket med det udgangspunkt, at arbejdsmarkedspensionsordningernes obligatoriske karakter fastholdes, og at pensionsopsparingen skal sikres størst mulig forrentning. Dette er i overensstemmelse med arbejdsmarkedspensionsordningernes samfundsmæssige formål om, at disse ordninger skal omfatte flest mulige lønmodtagere, og at pensionsopsparingen skal skabe grundlag for udbetaling af størst mulige pensioner. Endvidere har udgangspunktet været, at det er vigtigt at tilrettelægge medlemsindflydelsen således, at den afspejler interesser hos medlemmerne, jf. afsnit nedenfor. Det er inden for disse rammer, at udvalget har foretaget sine overvejelser. Udvalget har set nærmere på mulighederne for at styrke åbenhed og information om investeringspolitikken, jf. afsnit 2.5. Åbenhed og information skaber grundlag for at inddrage medlemmerne mere aktivt i pensionsdebatten. Udvalget har behandlet mulighederne for at øge medlemmernes 15

18 indflydelse ved valg af repræsentanter til bestyrelser og andre styrende organer samt via investeringsråd, jf. afsnit 2.6. Endvidere har udvalget undersøgt mulighederne for, at den enkelte kan få større indflydelse på sin egen pensionsopsparing. I afsnit 2.7 behandles spørgsmålet om adgang til flytning af pensionsopsparing mellem pensionsinstitutter, herunder ATP og LD. Alternativt ses på mulighederne for, at den enkelte pensionsopsparer får indflydelse på de investeringer, der ligger til grund for egen pensionsopsparing, uden at pensionsordningernes obligatoriske karakter forrykkes, jf. afsnit 2.8. Endelig har udvalget drøftet en model, der giver medlemmernes investeringspolitiske ønsker forrang for hensynet til opnåelse af højst mulige afkast og pension, jf. afsnit 2.9. Afsnit 2.10 opsummerer udvalgets overvejelser om initiativer til mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger. Det skal understreges, at udvalget i undersøgelsen af ovennævnte har taget udgangspunkt i en faglig teknisk vurdering af mulighederne for mere demokrati og åbenhed. 2.2 Det danske arbejdsmarkedspensionssystem Udvalget har lagt til grund, at overvejelser om demokrati og åbenhed må ske med baggrund i, at det danske arbejdsmarkedspensionssystem i høj grad er baseret på aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer på den ene side og lønmodtagerorganisationer på den anden side. Som det fremgår af kapitel 3, er der over en længere årrække opbygget obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger for størsteparten af arbejdsmarkedet. Eksistensen af arbejdsmarkedspensioner er ikke noget nyt fænomen, idet de første arbejdsmarkedspensioner kan føres tilbage til forrige århundrede. 16

19 De ældste ordninger er tjenestemandspensioner og ordninger inden for det finansielle område. I begyndelsen af århundredet blev der etableret ordninger for visse privatansatte funktionærgrupper. I 1950erne og 1960erne fik en række offentligt ansatte og højere lønnede funktionærer pensionsordninger. Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, ATP, blev grundlagt i blev Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, oprettet. Det helt store gennembrud for pensionsordninger for medlemmerne af forbund under LO kom med overenskomsterne i 1989 og Medvirkende årsag til dette gennembrud var anbefalingen fra Arbejdsmarkedspensionsudvalget nedsat i forbindelse med trepartsforhandlingerne i Udvalget anbefalede, at en forøgelse af den private opsparing bl.a. bør ske ved en udbygning af arbejdsmarkedspensionsordningerne til de grupper, der ikke har supplerende ordninger til folkepensionen og ATP. Arbejdsmarkedspensionsordninger er på baggrund heraf aftalt i- mellem arbejdsmarkedets parter på samme måde som en række andre vilkår for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I dag er 1,7 millioner lønmodtagere omfattet af aftaler om arbejdsmarkedspension. Det svarer til ca. 80 pct. af de beskæftigede lønmodtagere. Andelen forventes at vokse i de kommende år. Arbejdsmarkedspensionerne udgør således en væsentlig del af det danske pensionssystem, der generelt kan inddeles i tre søjler: Den første søjle omfatter folkepensionen og andre sociale pensionsordninger. Ydelserne finansieres løbende via skatterne og er som udgangspunkt ens for alle. De udgør et grundlæggende sikkerhedsnet, ovenpå hvilket forskellige supplerende indtægter kan lægges. 17

20 Den anden søjle dækker arbejdsmarkedspensionsordningerne, der omfatter de aftalebaserede ordninger og tjenestemandspensionen. Hertil kommer ATP og LD. Alle disse ordninger er obligatoriske. Den tredje søjle består af individuelle pensionsordninger, hvor den pågældende pensionsopsparer på eget initiativ foretager en pensionsopsparing enten ved direkte indbetaling til pensionsinstituttet eller indbetaling via arbejdsgiveren. Disse etableres i overvejende grad i pengeinstitutter eller forsikringsselskaber. Såvel de frivillige som de obligatoriske ordninger bidrager for den enkelte til at udjævne levevilkårene som pensionist i forhold til den erhvervsaktive periode. Det danske arbejdsmarkedspensionssystem er veludbygget i forhold til en række lande, som vi normalt sammenligner os med, jf. kapitel 5. Dog har arbejdsmarkedspensionsordninger større udbredelse i bl.a. Holland, Schweiz og Sverige. 2.3 Nogle hovedkarakteristika ved de danske arbejdsmarkedspensioner Arbejdsmarkedspensioner er obligatoriske ordninger, der er etableret som led i et ansættelsesforhold eller for ATPs vedkommende beror på tilknytning til arbejdsmarkedet. Med obligatorisk menes, at pensionsordningerne enten er forankret i lovgivning eller i overenskomster og virksomhedsaftaler på arbejdsmarkedet. ATP og LD er lovbaserede ordninger. De øvrige obligatoriske ordninger er relateret til aftaler indgået på arbejdsmarkedet. Der kan sondres mellem overenskomstbaserede ordninger indgået mellem arbejdsgiverforeninger og fagforbund og firmaordninger, der er aftaler indgået på den enkelte virksomhed. Begge typer ordninger administreres af en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab. Tjenestemandspensionsordningen er også, uanset at indholdet for statens ved- 18

21 kommende er fastsat ved lov, at betragte som en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning. En obligatorisk ordning indebærer ret og pligt til medlemskab. Det indebærer ret til at modtage en række pensionsydelser ved forsikringsbegivenhedernes indtræden. Pligten til at være medlem af en pensionsordning har som konsekvens, at den enkelte ansatte ikke kan fravælge eller ophæve ordningen i utide. Den obligatoriske tilslutning indebærer omvendt gunstigere pensionsvilkår, end der i gennemsnit kan opnås individuelt. Godt lønmodtagere er i dag bidragsbetalende medlemmer af overenskomstbaserede ordninger og knap af firmapensionsordninger. Der er godt tjenestemænd. Antallet af bidragsbetalende personer til ATP udgør godt 2,7 mill., og i aftalen om finansloven 1996 indgår, at ATPs medlemskreds udvides med visse grupper af overførselsmodtagere. LD adskiller sig fra de øvrige ordninger ved, at der ikke indbetales løbende bidrag, idet fondens midler hidrører fra to indefrosne dyrtidsportioner i perioden samt forrentningen heraf. Der er aktuelt ca. 1,7 mill, kontohavere i LD. Arbejdsmarkedspensionsordningerne har betydning for den samlede opsparing i samfundet og derfor for kapitalopbygningen. Den samlede formue i arbejdsmarkedspensionsordninger er steget markant i de seneste ti år. Ved udgangen af 1994 var der en samlet formue på ca. 800 mia. kr. i livsforsikringsselskaber, pensionskasser samt ATP og LD. Det svarer til ca. 80 pct. af ét års bruttonationalprodukt i Danmark. Formuen vil stige yderligere, fordi indbetalingerne og forrentningen heraf fortsat vil overstige udbetalingerne mange år frem. Pensionsinstitutterne ejer i dag knap V4 af samtlige obligationer og aktier noteret på Københavns Fondsbørs. Arbejdsmarkedspensionsområdet omfatter en lang række ordninger, der adskiller sig med hensyn til organisation, pensions- 19

22 rettighedernes omfang og investeringsmønster. Der findes i dag 25 livsforsikringsselskaber, der administrerer én eller flere arbejdsmarkedspensionsordninger. Hertil kommer 27 tværgående pensionskasser og 60 firmapensionskasser med præmieindbetalinger. Størstedelen af de nye arbejdsmarkedspensionsordninger er etableret i livsforsikringsaktieselskaber. Samtidig har de fleste ordninger, jf. kapitel 3, en række fællestræk. For det første er langt hovedparten af ordningerne bidragsdefineret, dvs., at pensionsydelserne afhænger af de indbetalte bidrag og forrentningen heraf. Ydelserne er baseret på forudgående fondsopbygning. Bidragene i de aftalebaserede arbejdsmarkedspensioner afhænger typisk af lønindkomsten i de erhvervsaktive år. Bidragene betales af arbejdsgiverne og arbejdstagerne typisk i forholdet 2/3 og 1/3. På langt de fleste områder udgør eller forventes pensionsbidraget at blive udvidet til mellem 9 og 15 pct. af den pensionsgivende løn. Bidragene anvendes til opsparing og dækning af forsikringsmæssige risici. Bidragsprincippet gælder dog ikke tjenestemandspensionen og en række mindre ordninger i firmapensionskasserne, der bygger på et tilsagnsprincip, hvor pensionen udmåles dels på grundlag af den hidtidige lønplacering, dels på grundlag af den enkeltes anciennitet. Tilsagnsordninger i firmapensionskasser er baseret på fondsopbygning som de bidragsdefinerede ordninger. Tjenestemandsordningerne er de eneste arbejdsmarkedspensioner, der finansieres uden forudgående fondsopbygning, idet de typisk ligesom de sociale pensioner skattefinansieres. For det andet er arbejdsmarkedspensionsordningerne enten udformet som en forsikringsaftale indgået med et livsforsikringsselskab eller som aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om forsikrings- eller pensionsordninger, der er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. kapitel 4. Ind- 20

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC

Rammeaftale om pensionsordning. Offentligt Ansattes Organisationer - OAO. Akademikerne. Lærernes Centralorganisation - LC Rammeaftale om pensionsordning mellem Offentligt Ansattes Organisationer - OAO Akademikerne Lærernes Centralorganisation - LC Centralorganisationen af 2010 - C010 og Ø Tryggingarfelagiå LIV fra 1. januar

Læs mere

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse

PENSIONSREGULATIV FOR. TDC Pensionskasse PENSIONSREGULATIV FOR TDC Pensionskasse Dette regulativ er vedtaget i forbindelse med fusionen af KTAS Pensionskasse, Jydsk Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse på ekstraordinære generalforsamlinger

Læs mere

Cirkulære om aftale om

Cirkulære om aftale om Cirkulære om aftale om Generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) 2009 Cirkulære af 5.

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 24. september 2001. 00-155.134. Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Ellen Andersen, Holger Dock, Lise Høgh

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 Indhold EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Fordele 4 Moderne investeringsmuligheder 5 Fordele med KundeKapital 6 Pension for Funktionærer er udviklet

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD PENSION AF KLAUS KRØIGAARD Baggrund MP Pension, tidligere Magistrenes Pensionskasse, har 54.000 medlemmer, alle med en akademisk uddannelse inden for de fagområder, der dækkes af magistre herunder gymnasielærere

Læs mere

PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet

PENSIONSMARKEDSRÅDET. Rapport fra Pensionsmarkedsrådet PENSIONSMARKEDSRÅDET Rapport fra Pensionsmarkedsrådet 2000/2001 Finanstilsynet Frederiksberg, marts 2001 ISBN 87-7011-004-2 ISSN 1398-4667 Pris: Kr. 50,00 sælges gennem boghandlere Rapporten findes også

Læs mere

Konkurrencemæssig vurdering af lovforslag om ændring af lov om ATP

Konkurrencemæssig vurdering af lovforslag om ændring af lov om ATP 09-02-2011 TIF 4/0102-0200-1170 /JKM Konkurrencemæssig vurdering af lovforslag om ændring af lov om ATP Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet bad den 15. januar 2011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 13. december 2010. faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri. mod. DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 13. december 2010 i faglig voldgiftssag FV2010.0143: CO-industri mod DI Overenskomst I for ETK Elektronik A/S ------------------------------------- Mellem klager, CO-industri,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

T I L K E N D E L S E G I VE L S E

T I L K E N D E L S E G I VE L S E T I L K E N D E L S E G I VE L S E af 16. oktober 2009 i faglig voldgiftssag: FV 2009.67 CO-industri for 3F Fagligt Fælles Forbund for Kaj Rasmussen (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport om bestandsopdelinger

Pensionsmarkedsrådets rapport om bestandsopdelinger Pensionsmarkedsrådets rapport om bestandsopdelinger Juni 2005 1. Indledning... 3 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium...3 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning...3 1.3 Arbejdsgruppens opgave...4 1.4 Baggrund...4

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af hjemlenfor salg af administrative ydelse) $1 I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af

Læs mere

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK

VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK VEJLEDNING OM VEDERLAGSPOLITIK Vejledning om vederlagspolitik, version 2.0, - 1. september 2015 Anbefalinger for god Selskabsledelse, maj 2013, opdateret november 2014 INDHOLD 1. FORM OG INDHOLD... 3 2.

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

Dagsordenens punkt 4: Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens formålsbestemmelse

Dagsordenens punkt 4: Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægtens formålsbestemmelse Generalforsamling Bilag til dagsordenens punkt 4 og 5. Her kan du se de uforkortede forslag fra bestyrelsen til Pensionskassens for Jordbrugsakademikere & Dyrlægers generalforsamling 29. april 2013. Dagsordenens

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Emne Spørgsmål Svar Udbetaling / behandlingstid Institutter Hvor lang er behandlingstiden for anmodninger om udbetaling af dækning fra Garantiformuen? Tilskrives der

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse

Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse Regulativ om fratrædelsesgodtgørelse KL Side 1 I henhold til 23, stk. 1 og 2, i pensionsregulativ af 2006 for tjenestemænd for kommuner inden for KL s forhandlingsområde fastsættes følgende regler om fratrædelsesgodtgørelse:

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Tlf.nr. 70 10 00 90 Februar 2015 Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning Side 1 af 5 Lønpolitik 1) Indledning Lønpolitik for bestyrelse,

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling. Generalforsamling 2014

Velkommen til Generalforsamling. Generalforsamling 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Foredrag med Michael Møller: Opsparing i et livstidsperspektiv Professor, CBS. Særinteresser: Privatøkonomi og pension. Medlem af Nationalbankens bestyrelse. Forfatter

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsordning.

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION FOR FUNKTIONÆRER PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning Funktionærer som er omfattet af en overenskomst med HK eller TL 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S

Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S Maj Invest Holding A/S Lønpolitik Opdateret pr. 27. marts 2015 MS/MAS med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og

Læs mere

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper

Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Rente-, risiko- og omkostningsgrupper Finanstilsynet har fastlagt nogle retningslinjer, som skal sikre en rimelig fordeling af overskud til pensionskunder. For dig med pensionsordning i Danica Traditionel

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 28. marts 2014 27. marts 2014. Nr. 283. Bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

LØNPOLITIK. Dokument type: Politik. Emne: Lønpolitik for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Dato:

LØNPOLITIK. Dokument type: Politik. Emne: Lønpolitik for bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere og ansatte i kontrolfunktioner Dato: 1af 5 LØNPOLITIK Lovhjemmel Lønpolitikken er fastsat til opfyldelse af lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, nr. 9 og 77a -77d samt bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere