DE NORDISKE JURISTMØDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE NORDISKE JURISTMØDER 1872-1972"

Transkript

1 DE NORDISKE JURISTMØDER

2

3 HENRIK TAMM DE NORDISKE JURISTMØDER Nordisk Retssamvirke gennem 100 År Udgivet af De nordiske juristmøders danske styrelse Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1972

4 Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S 1972 Billedredaktion: Barbara Marcus-Møller Printed in Denmark by Krohns Bogtrykkeri ISBN

5 INDHOLD Forord 7 I Ældre nordiske Forbindelser og Baggrunden for Møderne 11 II Forberedelserne til Mødet III Det første Møde i København IV Møderne i Stockholm 1875 og i Christiania v De syv Møder i Årene VI De syv Møder i Mellemkrigsårene VII De otte seneste Møder VIII Hvilke Emner er behandlet 113 IX Emner fra Obligationsretten 115 A Veksler, Checks og Gældsbreve 115 B Søret 121 C Forældelse 123 D Forsikringslovgivning 126 E Aktieselskabslovgivning 128 F Købelov og Aftalelov 128 G Erstatningsret Arbejderforsikring Statens Ansvar for Tjenestemænd Objektivt Ansvar Ansvar for Børn Erstatning for ideel Skade Erstatningens Udmåling Almindelig Erstatningsret 148 x Emner fra Ejendomsretten 154 A Tinglysning (Inskrivning) 154 B Begrænsninger i Ejendomsretten 156 C Vindikation 158 xi Emner fra Immaterielretten 160

6 XII Emner fra Person-, Familie- og Arveretten 164 A Personret 164 B Familieret 164 C Arveret 168 XIII Emner fra Kriminalretten 170 XIV Emner fra Retsplejen 175 A Civilproces 180 B Straffeproces 183 C Konkursret 184 D Almindelige Retsplejespørgsmål 185 E Voldgift 189 XV Emner fra Statsforfatnings- og Forvaltningsretten 191 XVI Nordisk Lovfællesskab og Kodifikation 194 XVII Fortid, Nutid og Fremtid 205

7 FORORD De nordiske folks historie har gennem tiderne været præget af to indbyrdes modgående strømninger. På den ene side den samfølelse, der udspringer af fælles æt og af fællesskabet i sprog, kultur og retsorden og på den anden side en stærk følelse af og hævdelse af de enkelte folks nationale egenart. Der har været tider, da den sidstnævnte strømning har været dominerende. Men i vor tid har de nordiske folks samfølelse og forståelsen af vor fælles kulturarvs betydning vundet frem på mange områder. Og det har da vist sig, at netop de enkelte nordiske folks nationale egenart har kunnet tilføre samvirket en særlig inspiration. Et af de områder, på hvilke de nationale synspunkters egenart gennem samvirket har skabt inspiration til en brobygning og til etablering af varige samarbejdsinstitutioner, og hvor dette har ført til betydningsfulde resultater, har været det nordiske retsliv. Den nordiske fælleslovgivning og de mange fællesnordiske institutioner på retslivets område er resultaterne af et århundredes samvirke. En af de vigtigste initiativtagende og drivende kræfter bag denne udvikling er De nordiske Juristmøder, der i 1972 kan se tilbage på 100 års virke. Efter et århundredes samarbejde er det naturligt at søge at gøre resultaterne op. De nordiske Juristmøders styrelser har derfor bedt højesteretsdommer Henrik Tam,m, der både som jurist og som skribent har forudsætningerne for at kunne vurdere og skildre De nordiske Juristmøders værk, om sammenfattende at fremstille De nordiske Juristmøders opståen, virke og resultater. Vi bringer højesteretsdommer Tamm en hjertelig tak, fordi han ville påtage sig denne opgave, og for den fortrinlige måde, på hvilken han har løst den. Vi bringer samtidig en tak til alle de nordiske jurister, der gennem årene ved deltagelse i møderne, ved bidrag til drøftelserne eller ved støtte på anden måde har bidraget til De nordiske Juristmøders udvikling og resultater.

8 Til denne tak knytter vi et ønske om, at De nordiske Juristmøder også i det sekel, de nu går ind i, må kunne skabe inspiration til at videreføre den fællesnordiske retsudvikling. Når vi skal møde de udfordringer af endnu ukendt karakter, som det voksende internationale samarbejde herunder de europæiske integrationsbestræbelser vil stille os overfor, vil en videre udbygning af retssamvirket mellem vore fem lande være af afgørende betydning for bevarelsen af vor nordiske retstradition. Måtte de nye generationers tro på værdien af det nordiske retssamvirke og deres styrke til at tage opgaven op ikke være mindre end den, der besjælede de nordiske jurister, der for 100 år siden skabte og udviklede De nordiske Juristmøder. De nordiske ]uristmøders styrelser.

9 De nordiske Juristmøders styrelser bringer en hjertelig tak til CHR. AUGUSTINUS FABRIKKERS FOND, BIKUBEN, DANMARKS NATIONALBANK, DANSK KAUTIONSFORSIKRINGS-AKTIESELSKAB, AKTIESELSKABET DE DANSKE SPRITFABRIKER, DEN DANSKE LANDMANDSBANK AKTIESELSKAB, DET DANSKE ADVOKATSAMFUND, EGMONT H. PETERSENS FOND, AKTIESELSKABET KJØBENHAVNS HANDELSBANK, KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK'S FOND, PRIVATBANKEN I KJØBENHAVN AKTIESELSKAB, SPAREKASSEN KØBENHAVN-SJÆLLAND, TUBORGFONDET, der ved betydelige bidrag har muliggjort dette jubilæumsskrifts udgivelse. Endvidere bringer vi en hjertelig tak til alle, der har været behjælpelige ved indsamlingen af billedmaterialet, ikke mindst til Det kongelige Biblioteks Billedsamling og til forlagsdirektør Bo Bramsen, som med stor velvilje har bistået billedredaktøren, fru Barbara Marcus-Møller.

10 I løbet af 1800-tallet bliver de kulturelle forbindelser mellem de nordiske lande stadig stærkere, og et af højdepunkterne er, da Esaias Tegner i 1829 laurbærkranser Adam Oehlenschläger i Lunds domkirke. I 1866 malede Constantin Hansen - iøvrigt ansporet af politikeren og juristen Orla Lehmann - denne opfattelse af den skelsættende begivenhed. Frederiksborgmuseet.

11 I NORDISKE FORBINDELSER I ÆLDRE TID OG BAGGRUNDEN FOR JURISTMØDERNE Efter Kalmarunionens endelige opløsning i det 16. århundrede uddybedes i de følgende sekler kløften mellem Nordens folk. De mange krige skilte Danmark, Norge og Island, der var forenet under samme konge, fra Sverige og Finland, som udgjorde ét rige. Inden for kunsten, der jo altid har været international, var der dog allerede fra omkring 1700 nogen forbindelse mellem landene. Her kan nævnes den svenske arkitekt Nikodemus Tessin, Stockholms slots bygmester, der efter anmodning af den danske konge bl. a. udarbejdede et udkast til et nyt slot i København, som dog ikke blev opført, og senere i det 18. århundrede den svenskfødte Carl Gustav Pilo, som det meste af sit liv arbejdede i København, hvor han blev hofmaler. I slutningen af det 18. århundrede begynder så småt et videnskabeligt og kulturelt samarbejde mellem landene. Vidnesbyrd herom er bl. a. den svenske botaniker Peter Forsskål's deltagelse i Carsten Niebuhr's berømte danske ekspedition til Arabien i og stiftelsen af Det Skandinaviske Literatur-Selskab i København i 1796 med udgivelsen af et fællesnordisk tidsskrift som formål. Så sent som i 1816 blev det som rest af gammel svensk mistænksomhed over for Danmark indskærpet professorerne ved Lunds Universitet, at de som embedsmænd ikke måtte rejse ud af Sverige uden kongens tilladelse. Men i tiden derefter bliver den videnskabelige og kulturelle forbindelse mellem landene stadig fortroligere, og vendepunktet er den berømte begivenhed i 1829, da den svenske digter Esaias Tegner i Lunds domkirke laurbærkronede den danske digter Adam Oehlenschläger og forkyndte, at sondringens tid år forbi". Danske oldtidsforskere som C. /. Thomsen, Finn Magnussen og Worsaae havde nær tilknytning til finnen A. ]. Sjögren, nordmanden R. Keyser og svenskerne Bror Emil Hildebrand og Sven Nilsson. Og i 1839 afholdtes den første nordiske videnskabelige kongres, nemlig naturforskermødet i

12 12 Ældre nordiske Forbindelser Goteborg, hvori deltog 90 fremtrædende skandinaviske naturvidenskabsmænd, heraf 22 danske og 10 norske. Dette møde gentoges allerede i 1840 i København og på ny i Festen i Roskilde den 14. juli 1847 for de skandinaviske naturforskere er afbildet på Erik Henningsen's vægmaleri i Københavns Universitets solennitetssal, der har dannet rammen om så mange nordiske juristmøder; under lange indlæg har sikkert mangen nordisk jurists øjne fundet vej til dette billede og salens andre malerier med motiver fra universitetets historie. Længere skulle det vare, før der blev etableret faglig kontakt mellem Nordens jurister. Juridiske værker fra forrige århundrede indeholder såre sjældent henvisninger til anden nordisk ret og til værker udsendt af juridiske forfattere i det øvrige Skandinavien. Den personlige kontakt mellem jurister fra de forskellige lande var sparsom, og man var ret ukendt med de andre landes retsforfatninger. Påvirkning af lovgivningen fra andre lande spores ikke, med enkelte undtagelser var der ingen forbindelse mellem dansk-norsk-islandsk ret på den ene side og svensk-finsk ret på den anden side. Grundene hertil var øjensynlige. Fra 1380 til 1814, hvor Danmark, Norge og Island var forenet under samme konges scepter, havde disse lande udviklet et fællesskab, der prægede ikke blot lovsproget, men også lovenes indhold. Naturligvis medførte de særegne naturforhold og den forskellige udvikling inden for landbruget - frie norske og islandske bønder over for de danske bønder, der var fæstere hos godsejerne - store retlige afvigelser på landborettens område, men hovedprincipperne blev de samme; til retsfællesskabet bidrog den fælles Højesteret fra 1661 og den fælles centraladministration. I Danmark gjaldt fra 1683 Christian den Femtes Danske Lov og i Norge samme konges Norske Lov fra Disse love var omfattende kodifikationer af offentlig ret (proces, strafferet og kirkeret) og civilret, herunder søret, og de indeholdt til dels enslydende bestemmelser. Domstolsorganisationen i Danmark og i Norge var nogenlunde ens, og da Norge i blev frit, og der oprettedes en norsk Høyesterett, blev denne indrettet med den danske Højesteret som forbillede. Norske og islandske jurister studerede ved Københavns Universitet, og jurister fra de forskellige under det dansk-norske monarki hørende lande fik deres embedsgerning i andre dele af monarkiet; navnene på

13 Ældre nordiske Forbindelser 13 De mest betydningsfulde inden for den ældre nordiske retsvidenskab. Øverst fra venstre nordmanden A. M. Schweigaard ( ), islænderen Magnus Stephensen ( ) og danskeren Anders Sandøe Ørsted ( ). Derunder Matthias Calonius fra Finland ( ) og David Nerhman-Ehrenstråle ( ) fra Sverige. mange embedsmandsslægter i Norge minder stadig herom. Retsudviklingen i Danmark og Norge er præget af de to store navne embedsmanden og ministeren Anders Sandøe Ørsted ( ), hvis værker blev grundlæggende for dansk retsvidenskab, og professor A. M. Schweigaard ( ). For Islands vedkommende blev der gjort gentagne forsøg på at udarbejde en lovbog så lidt afvigende fra Christian den Femtes Danske Lov og Norske Lov, som forholdene tillod. Disse forsøg førte til forskellige forslag, som dog ikke blev gennemført. I mellemtiden blev dele af Danske Lov og Norske Lov lovfæstet eller i alt fald anvendt ved siden af Jonsbok fra 1281, og der udstedtes forskellige anordninger, som navnlig efter 1816

14 14 Ældre nordiske Forbindelser blev præget af dansk ret. Magnus Stephensen ( ) havde som justitiarius i den i 1800 oprettede islandske Landsoverret stor indflydelse på islandsk lovgivning og retsudvikling. Fællesskabet med Danmark varede til 1918, da Island blev et selvstændigt rige, der oprindelig havde kongefællesskab med Danmark. Den danske Højesteret var også Islands højeste domstol, indtil der ved lov af 6. oktober 1919 blev oprettet en islandsk Højesteret med den danske som forbillede. I Sverige og Finland gjaldt derimod 1734 års lag, også en omfattende kodifikation, og det svenske domstolshierarki fra häradsrätt og rådstuvurätt over hovrätt til Högsta Domstolen og anvendelse af lægmænds medvirken i form af nämndemän afveg betydeligt fra det dansk-norsk-islandske system. Svensk retsvidenskabs grundlægger er professor i Lund David Nehrman-Ehrenstråle ( ), der skrev systematiske arbejder på mange retsområder; i 1726, kort efter ophøret af den store nordiske krig, foretog Nehrman en studierejse til København og opretholdt derefter en brevveksling med danske videnskabsmænd. Svensk retsvidenskab er således den ældste i Norden, og det første initiativ til nordisk forbindelse på retsvidenskabens område er udgået fra Sverige. Også efter at Finland i 1809 var blevet erobret af Rusland og udgjorde det ret selvstændige storfyrstendømme Finland med bevarelse af egne institutioner, vedblev svensk ret at gælde i dette land. Finlands store juridiske navn i ældre tid er Matthias Calonius ( ), professor i Åbo, en tid dommer i den svenske Højesteret og efter adskillelsen fra Sverige som prokurator ved det finske regeringskonseil vogter af Finlands rettigheder. Den nordiske bevægelse, der skulle inspirere de nordiske juristmøder, var Skandinavismen fra midten af forrige århundrede. 1 Her skal ikke gives en udførlig beskrivelse af skandinavismen med drømme om forsvarsforbund og dynastisk forbindelse mellem de nordiske lande; i Danmark var det håbet om et fælles forsvar af Sønderjylland, der var det bærende, i Sverige tanken om et kongefællesskab under en konge af dynastiet Bernadotte og i forbindelse hermed måske en drøm om generhvervelse af Finland, hvis afståelse til Rusland ikke lå så langt tilbage i tiden. Men disse tanker gik ikke dybt ned i befolkningen; i Norge, hvor 1. Jfr. herom bl. a. Julius Clausen: Skandinavismen.

15 Ældre nordiske Forbindelser 15 Nordisk Fostbroderskab" er titlen på dette lithografi fra 1840'erne. I Skandinavismens første år spillede tanken om et fælles nordisk forsvarsforbund en stor rolle, og i krigene og 1864 deltog da også både svenske og norske frivillige på dansk side. Selvom tanken viste sig urealistisk, havde bevægelsen dog skabt en nærmere forbindelse mellem de nordiske folk og dermed lagt grunden til et samarbejde på en række punkter. Det kgl. Biblioteks Billedsamling.

16 16 Ældre nordiske Forbindelser der endnu langt op i århundredet i visse kredse bestod nogen animositet mod Danmark efter adskillelsen og opgøret herom, vandt den skandinaviske bevægelse aldrig større tilslutning, og i Danmark og Sverige var det kun snævre akademiske kredse, i hvilke tankerne fængede med begejstring. Men det personlige samkvem, der på studentermøderne opstod mellem studenterne, skulle få betydning for juristmøderne. Det var de samme mænd, der som unge mødtes på studentermøderne, hvoraf de første fandt sted i Uppsala 1843, i København 1845, i Christiania 1851 og på ny i Uppsala og Stockholm i 1856, og senere som jurister. Ved mødet i København i 1845 blev velkomsttalen holdt af den unge jurist A. F. Krieger, der senere skulle blive en af ophavsmændene til juristmøderne og formand for det første og det fjerde møde; han vil blive udførligt omtalt i afsnit II. Det var ligeledes på mødet i 1845, at den danske nationalliberale politiker og jurist Orla Lehmann ( ) tog studenterne i ed på et nordisk fostbroderskab. Lehmann's tale Ridehustalen" gav anledning til, at der rejstes tiltale mod ham for majestætsforbrydelse; han blev dog frifundet. I sin forsvarstale argumenterede Lehmann med, at han virkede for et praktisk fællesskab mellem landene, og anførte som eksempler på, hvad han tilsigtede at opnå, fælles kriminal- og civillovgivning og fælles kassationsret for de nordiske lande. Som det vil blive omtalt i afsnit III, mindedes Krieger under festen på Drottningholms slott i anledning af juristmødet i 1875 den tale, som kong Oscar den Første holdt på samme sted under studentermødet i De praktiske resultater af skandinavismen var små, men de beskedne spor, bevægelsen dog satte sig, træder frem netop på lovgivningens område. Det drejer sig om den såkaldte mellemrigslov, i Danmark lov om fuldbyrdelse i kongeriget Danmark af domme og kendelser afsagte ved svenske retter m. m. af 19. februar 1861 og i Sverige en tilsvarende forordning af 15. juni 1861, jfr. konvention af 13. juni 1861, der trådte i kraft den 1. juli s. å. Det var den svenske regering, der i 1860 forespurgte, om den danske regering ville være med til at tilvejebringe en lov om danske og svenske dommes eksigibilitet i de andre lande. Forslaget vandt tilslutning i Danmark ud fra den praktiske motivering, at det stærkere samkvem mellem landene nødvendiggjorde denne ordning. Men i det norske Storting blev et forslag

17 Ældre nordiske Forbindelser 17 Studentermøderne begyndte i Uppsala i 1843 og blev siden med ujævne mellemrum afholdt i forskellige af Nordens universitetsbyer. Møderne var et udslag af skandinavismen og i høj grad politisk prægede, men det var af nok så stor betydning, at de unge nordiske akademikere lærte hinanden personligt at kende. I 1845 var København værtsby, og i 1847 malede Jørgen Sonne dette billede af de norske og svenske studenters ankomst til byen. Man får et udmærket indtryk af den popularitet, møderne nød hos hele befolkningen. Frederiksborgmuseet. om danske og svenske dommes retsvirkning i Norge forkastet i trods mange talsmænd - med 43 stemmer mod 34; der herskede i Norge mistænksomhed over for skandinavistiske tendenser. Endvidere lykkedes det at gennemføre gensidige love om forbud mod eftertryk og oversættelser, i Danmark lov af 23. februar Efter krigen 1864, hvor Danmark havde stået alene mod Preussen og Østrig, var de politiske drømme om et Storskandinavien døde. Men tilbage var, at de nordiske folk havde fået øjnene op for hinanden. Rejsesamkvemmet var blevet lettere med fremkomsten af jernbaner og dampskibe. Nordmænd og svenskere rejste til København og besøgte bl. a. de nye vandkuranstalter i Klampenborg og Marienlyst, danskere rejste til de norske fjelde, og også den svenske naturs skønhed tiltrak danske rejsende. Unionen mellem Norge og Sverige gav rig anledning til samkvem mellem disse lande, og den gamle tilknytning mellem Sveriges og Finlands folk bestod stadig. 2

18 18 Ældre nordiske Forbindelser I 1870'erne vinder bestræbelserne for selvstyre i Island sejr ved forfatningsloven af 5. januar 1874, som trådte i kraft den 1. august samme år, da Chr. IX deltog i festen på Tingvallasletten i anledning af 1000-året for Islands bebyggelse. Festlighederne er her afbildet efter en skitse af C. Fred. Sørensen. Det kgl. Biblioteks Billedsamling. Medvirkende til den voksende forbindelse mellem landene var malerkunst og litteratur. Også i Danmark kendte man Dahl, Gude og Tidemand's billeder af norsk natur og folkeliv, og et af den danske maler Marstrand's hovedværker er det enorme lærred Kirkefærden over Siljansøen" i Dalarne fra Den danske digter H. C. Andersen blev læst og beundret i alle de nordiske lande og har udførligt beskrevet sine rejser i Skandinavien. Bjørnstjerne Bjørnson's bondefortællinger fik mange læsere i Norden og vakte hos disse interesse for Norge. Runeberg og Topelius' værker blev udbredt over hele Norden og skabte viden om Finlands kampe og skæbne. Den danske jurist og forfatter H. E. Schack havde under ophold i Stockholm knyttet forbindelse med svenske digtere som C. /. L. Almquist og August Blanche, som nu også blev læst i Danmark. I sin indledningstale på juristmødet i Stockholm i 1966 omtaler Sture Petrén denne kulturelle forbindelse :

19 Ældre nordiske Forbindelser 19 Att likväl också juristerna rycktes med av de nordiska strömningarna var ett uttryck för att åven de upplevde Norden som en kultureli enhet. Icke sällan har jag i samband med upplösningen av svenska juristers bibliotek, grundade under förra århundradets senare del, stått inför förstaupplagor av den tidens stora danska och norska författares verk och föreställt mig den iver med vilken deras forna ägare en gång tillhandlat sig dem, nyutkomna, i boklådorna i Stockholm, Uppsala, Lund, Göteborg eller Skara. Man vågar kanske icke tro att dagens nordiske jurist, när så mycket annat pockar på hans uppmärksamhet, står i ett lika direkt förhållande till vad som tilldrager sig i de nordiska grannländernas kulturella liv." Det må endelig fremhæves, at også et frit Island nu begynder at træde frem i lyset. Mange års selvstyrebestræbelser vinder sejr, foreløbig med forfatningsloven af 5. januar 1874, der trådte i kraft den 1. august s. å. samtidig med den af kong Christian den Niende besøgte fest på Thingvallasletten i anledning af tusindåret for Islands bebyggelse. Men inspirationen til juristmødernes oprettelse har været en dobbelt. Danmark var langt op i det 19. århundrede stærkt knyttet til den tyske kulturkreds; næsten halvdelen af monarkiets indbyggere var tysktalende, og for danskere, der søgte videnskabelig uddannelse, gik vejen til tyske universiteter. Dette gjaldt ikke mindst jurister, der havde fulgt med i den diskussion, der siden århundredets begyndelse blev ført i Tyskland om nye retsplejetanker: offentlighed, mundtlighed, anklageproces og indførelse af jury. Også jurister fra de andre nordiske lande søgte til Tyskland, når de ønskede videregående videnskabelig uddannelse, og i det hele var nordisk retsvidenskab - ikke mindst i Sverige - under stærk påvirkning af tyske retslærdes tanker. Tyskland var delt i mange større og mindre stater, og det er klart, at der af denne grund netop i dette land måtte være et særligt behov blandt jurister, der talte samme sprog, og som var uddannet ved de samme universiteter, for at mødes og drøfte retlige spørgsmål. På et tidspunkt, hvor drømmen om et forenet Tyskland var levende, måtte også tanken om unifikation af tysk ret melde sig. I 1860 afholdtes det første tyske juristmøde i Berlin med den store strafferetslærde v. Wächter ( ) som præsident, og drøftelserne på dette og de følgende møder fik stor betydning under udarbejdelsen af Strafprozessordnung med dens kombination 2*

20 2 O Ældre nordiske Forbindelser Det var bl. a. fra Tyskland, de nordiske jurister hentede inspiration til juristmøderne. Billedet, der er et kobberstik efter et daguerreotypi, viser den tyske retslærde v. Wachter, der i 1860 i Berlin var præsident for det første tyske juristmøde. Det kgl. Biblioteks Billedsamling. af nævninger og domsmænd fra 1877 og Civilprozessordnung fra samme år såvel som for Bürgerliches Gesetzbuch fra Men disse møder havde deres forløber i den tyske advokatforenings møder; et af disse afholdtes i 1846 i Kiel, der dengang lå inden for det danske monarkis grænser, og den her vedtagne resolution om udformning af strafferetsplejen var utvivlsomt af betydning for den diskussion, der netop på dette tidspunkt tog sin begyndelse i Danmark om denne sag. De tyske juristmøder - og tilsvarende i England - var kendt af de nordiske juristmøders ophavsmænd. Det er ejendommeligt at konstatere, at den tyske enhedsbevægelse og agitationen for et samlet Norden i fællesskab har stået fadder til de nordiske juristmøder.

21 II FORBEREDELSERNE TIL MØDET 1872 Den lammelse af ånd og kræfter, som den ulykkelige krig 1864 havde efterladt i Danmark, fortog sig hurtigt og afløstes af initiativ på mange områder. Et af disse var, at der i sommeren 1872 i København i en på Vesterbros Passage opført bygning - den nuværende Industriforening - afholdtes Den nordiske Industri- og Konst-Udstilling", hvor nordiske udstillere havde udstillet såvel kunst- som håndværks- og industriprodukter. Det var til denne udstilling, at den danske digter H. P. Holst ( ) skrev de ofte citerede ord om Danmark efter 1864: For hvert et Tab igjen Erstatning findes: Hvad udad tabes, det maa indad vindes." Netop på dette tidspunkt forhandledes der om et af det nordiske samarbejdes vigtigste resultater, nemlig det ved konventionen af 27. maj 1873 indgåede forbund om fælles møntsystem i Danmark, Norge og Sverige, som bestod, indtil krige og valutavanskeligheder i dette århundrede gjorde ende herpå. Det var i denne atmosfære af praktisk nordisk samarbejde, at tanken om afholdelse af fælles nordiske juristmøder opstod. Initiativet udgik fra den svenske landshovding, greve Eric Sparre, der i sit hjem i Vånersborg havde konferencer med den danske professor Nellemann. 1 I marts 1872 rettede Sparre på en række fremtrædende svenske juristers vegne henvendelse til de danske jurister A. F. Krieger og Nellemann om afholdelse af et nordisk juristmøde i forbindelse med den omtalte industriudstilling. Ideen blev grebet med begejstring, og Krieger noterede i sin dagbog den 4. april 1872 utålmodig: Det viser sig, at Sparre endnu ikke har skrevet til Aschehoug". I. Jfr. landsretssagfører Torben Nellemann på juristmødet i 1948 (s. 198).

22 2 2 Forberedelserne til Mødet 187: Men allerede den 19. april kan han notere: Fra Aschehoug faaer jeg Melding, at nu har Stang-Lasson sluttet sig til Indbydelserne til Juristmødet med lidt Ændring i Indbydelsen". Og den 30. april fortsættes der: Hall, Simony og Algr. Ussing tiltræde Indbydelsen til det nordiske Juristmøde. Hall dog noget modstræbende." 2. maj hedder det endelig: Indbyderne til Juristmødet nedsætte et Forretningsudvalg (Ussing, Klein, Nellemann, Brock, Liebe)". Disse notater i Krieger's berømte dagbøger findes spredt blandt optegnelser om alle mulige andre emner, således om Krieger's overtagelse af portefeuillen som finansminister i stedet for justitsministerposten, om Henrik Ibsen, der ikke kan blive færdig med Kejser og Galilæer", og om det berømte slag på Fælleden" den 5. maj 1872; her blev et socialistisk møde, der søgtes gennemført trods forbud fra politidirektøren, spredt med magt af politi og husarer, en vigtig begivenhed i den danske arbejderbevægelses historie. Indbydelsen til et almindeligt nordisk Juristmøde i Kjøbenhavn i anden Halvdel af August Maaned 1872" udstedtes i begyndelsen af maj af følgende mænd i de tre nordiske riger: fra Norge: Statsraaderne Falsen og Stang, Højesterets-Justitiarius Lasson, Højesteretsassessorerne Andresen, Hallager og Manthey, Professorerne Aschehoug og Aubert, Overretsassessor Bachke, Regjeringsadvokat Grönn og Højesteretsadvokaterne Bergh, Schweigaard og Stang; fra Sverig: Justitie-Statsminister Adlercreutz, Statsraaderne Berg og Bergstrom, Justitieraaderne Carleson, Naumann, Olivecrona og Qvensel, Præsidenten i Svea-Hofrått de Geer, tilforordnet Præsident i Gota-Hofrått Lemchen, Præsidenten i den skaanske Hofratt Munch af Rosenschold, Hofretsraaderne v. Gegerfeldt og Wrede, Medlem af Lagbyroen Adjunkt Annerstedt, Professorerne Hamilton og Rydin, Rigsarkivar Nordstrom, Landshøvding, Grev Sparre og Herredshøvdingerne Carlén, Stenberg og v. Sydow; fra Danmark: Kirke- og Undervisningsminister Hall, daværende Justitsminister, nuværende Finansminister Krieger, daværende Formand i Sø- og Handelsretten, nuværende Justitsminister Klein, Gehejmeraad A. W. Scheel, senere afdøde Generalprokurør, Konferensraad Algreen-Ussing, Etatsraad Casse, Højesterets-Justitiarius Mourier, Højesteretsassessorerne Finsen og Ussing, Professorerne Aagesen, Goos og Nellemann, Stiftamtmand Simony, Byfoged H. Hage, og Højesteretsadvokaterne Brock, Liebe og Nellemann."

23 Forberedelserne til Mødet I 1872 afholdtes i København Den nordiske Industri- og Kunstudstilling", og da man regnede med stor tilstrømning til byen, valgte man meget praktisk København som mødested for de nordiske jurister. På det her afbildede tidstypiske mindeblad ses udstillingens 2 præsidenter, til venstre konseilspræsident, lensgreve Holstein-Holsteinborg, der også var æresgæst ved juristmødet, og til højre overpræsident i København E. Rosenørn. Nedenunder ses den til udstillingen opførte bygning - nu Industriforeningen. Det kgl. Bibliotek.

24 24 Forberedelserne til Mødet 1872 Indbydelsen var sålydende: Den Tilnærmelse i kommerciel og industriel Henseende, som, foranlediget eller befordret ved de forbedrede Kommunikationsmidler, i den senere Tid har fundet Sted mellem de skandinaviske Folk, fremkalder en stedse stigende Trang til et almindeligere og mere udbredt Kjendskab til de enkelte Landes Retsinstitutioner, et Kjendskab, som fortrinsvis er ønskeligt for de Mænd, der hellige Retsvidenskaben deres Virksomhed som Lærere, Dommere eller Sagførere. Alle vigtige Reformer i Lovgivningen paakalde Belysning af den retsvidenskabelige Diskussion. Efter at ny Straffelove ere indførte, har ogsaa Spørgsmaalet om Forandringer i Strafferetsplejen i ethvert af de tre Riger været bragt paa Bane, og under Forhandlingerne om Grundsætningerne for denne er Betragtningen ledet hen paa Spørgsmålet om Domstolenes Organisation i det hele og om Civilprocessens Ordning, Spørgsmaal, som allerede i længere Tid have sysselsat Videnskaben og Lovgivningsmagten i andre Lande, navnlig i Tydskland. Handelsretten, denne i nyere Tider saa stærkt udviklede Gren af Retsvidenskaben, hvis internationale Natur fremgaar af selve Navnet, tildrager sig ogsaa i de skandinaviske Lande en stigende Opmærksomhed og kræver ny Former, der ikke heller lade Privatretten iøvrigt aldeles uberørt. Den væsentlige Overensstemmelse i Retsanskuelserne over hele det skandinaviske Norden, det fælles oprindelige Grundlag, af hvilke Retsinstitutionerne ere fremspirede og med mindre betydelige Afvigelser have udviklet sig, tyder hen paa, at Løsningen af disse store Spørgsmaal i de enkelte Lande hovedsagelig bør ske i ensartet Retning. Sammenkomster og mulig en herved dannet Forening af Skandinaviens Jurister efter Forbilledet af de i den seneste Tid i England og Tydskland opstaaede Institutioner af denne Art (society for the promotion of social science, de tydske Juristen tage), hvilke ubestridelig have bidraget meget til Lovgivningens Udvikling i en heldig Retning i de nævnte Lande, vilde uden Tvivl baade give Leilighed til personligt Bekjendtskab og Meningsudveksling mellem Fagmændene og fremme en almindeligere Godkjendelse af det blandt Forretningsmænd nærede Ønske om, at Lovgivningen i de enkelte Lande maa blive saa ensartet, som med behørigt Hensyn til de nationale og stedlige Ejendommeligheder og de derved nødvendiggjorte Forskjelligheder lader sig gjøre, ligesom de ved at fremkalde en mere

25 Forberedelserne til Mødet Det var den svenske landshøvding Eric Josias Sparre, der udkastede planen til det første nordiske juristmøde. Den 19. marts skriver han et brev til A. F. Krieger i København, hvori han gør rede for sin idé, og det her gengivne uddrag af brevet viser, hvilke andre fremtrædende svenske jurister, der går ind for tanken. Brevet henligger i Kriegers Privatarkiv nr. C.i.a i Rigsarkivet i København. alsidig Granskning af Retsinstitutionerne vilde bidrage væsentlig til at udfinde og muligvis bortrydde Hindringerne for en saadan Udvikling af Lovgivningen i de enkelte Lande. Disse Sammenkomster burde holdes vekselvis i hvert af de tre skandinaviske Riger. En Grand til at vælge Kjøbenhavn til det første Samlingssted ligger allerede deri, at den dér i tilstundende Sommer foranstaltede

DE NORDISKE JURISTMØDER 1872-1972

DE NORDISKE JURISTMØDER 1872-1972 DE NORDISKE JURISTMØDER 1872-1972 HENRIK TAMM DE NORDISKE JURISTMØDER 1872-1972 Nordisk Retssamvirke gennem 100 År Udgivet af De nordiske juristmøders danske styrelse Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Til Himmelbjerget! På vandring med Blicher På Blichers tid var der ingen tvivl om, at Himmelbjerget rakte helt ind i himlen! I 1777 anslog en geograf, at Himmelbjerget var over 5650 meter højt. Himmelbjerget

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Haslev Folkeuniversitet

Haslev Folkeuniversitet Haslev Folkeuniversitet Vestervang 2 Tlf.: 5631 1452 Mail: jepsenknud@gmail.com Tidligere sæsoner 2013 2013-2014 Efterår: Søren Kierkegaard og vor tid: Søren Kierkegaard 08-10- 2013 Tirsdage 8.okt. - 15.okt.

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 Redaktion: Hans Cornelius og Martin Tanggaard Layout og produktion: Schwander Kommunikation Foto: Christian Mikkelsen

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Christian IX's udråbelse til konge

Christian IX's udråbelse til konge Christian IX's udråbelse til konge A) Der er i det forliggende kildemateriale 3 forskellige bud på, præcist hvilket klokkeslet Chr. IX blev udråbt til konge, og 2 bud på hvilken dato. Tekst 1, 2, 3 siger

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som

Kære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LBK nr 375 af 06/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Familiestyrelsen j.nr. 2009-7000-00005 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere