Independencia. En komparativ diskursanalyse af spanske og danske mediers dækning af catalanernes ønske om uafhængighed.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Independencia. En komparativ diskursanalyse af spanske og danske mediers dækning af catalanernes ønske om uafhængighed."

Transkript

1 Independencia En komparativ diskursanalyse af spanske og danske mediers dækning af catalanernes ønske om uafhængighed. A comparative discourse analysis of Spanish and Danish media coverage of the Catalans desire for independence. Kandidatafhandling Dato: 6. oktober 2014 Forfatter: Christina Narbón Blanc Gauguin Cand.ling.merc. Spansk og kommunikation (MLSK) Vejleder: Henrik Høeg Müller- Department of International Business Communication Omfang: typeenheder svarende til 79,9 normalsider á 2275 typeenheder Copenhagen Business School, oktober 2014

2

3 Resumen: "Independencia" El 11 de septiembre de 2012 los catalanes celebraron una Diada que fue muy diferente de las anteriores. En esta ocasión, el mundo exterior se dio cuenta del deseo de independencia de los catalanes que expusieron en grandes pancartas y lemas. Tanto los medios españoles como los daneses han hablado mucho sobre el deseo independentista catalan de ser un estado propio. Fuera de Cataluña, la mayoría de los medios españoles han descrito este deseo en términos negativos. Esta tesis surge al ver que los periódicos daneses en algunos casos también reflejan los puntos de vista negativos sobre los catalanes y su deseo de independencia. Son puntos de vista muy similares a los que se encuentran en muchos medios de comunicación españoles. Para investigar si hay lugar para preocupación, esta tesis usa el análisis crítico del discurso como teoría y método. El modelo tridimensional propuesto por Norman Fairclogh servirá como marco para analizar 55 artículos españoles y daneses. Los artículos están recolectados entre el 11 de septiembre de 2011 y el 23 de diciembre de 2013 y se centran sobre 4 acontecimientos, donde el deseo catalán de ser independiente ha progresado. Estos acontecimientos son: La Diada de 2012, las elecciones en Cataluña de 2012, La Diada de 2013 y preguntas y fecha para el referéndum soberanista en Cataluña. La prensa española está representada por los periódicos: El País, El Mundo y ABC. Los periódicos daneses por: Berlingske, Jyllands- Posten y Politiken. A través del análisis de texto, del análisis de la práctica discursiva y del análisis de la práctica social esta tesis responde a 3 preguntas. Primera pregunta: Cuáles son los discursos en uso cuando los medios de comunicación español /danés mencionan el deseo de independencia de los catalanes? En los artículos españoles se encuentran 6 discursos: discurso negativo de independencia, discurso de unidad, discurso de amenaza, discurso de mayoría silenciosa, discurso de comunicación y discurso de exclusión. En los artículos daneses hay 4 discursos: discurso de lucha, discurso de crisis, discurso negativo de independencia y discurso de exclusión. La siguiente pregunta se contesta haciendo un análisis del discurso comparativo: Qué similitudes y diferencias existen entre los discursos? Al compararlos se encuentra que los artículos españoles usan 4 discursos que no constan en los artículos daneses. El discurso de comunicación además está casi exclusivamente presente en los artículos de El País, cuando el periódico pide que haya un diálogo entre el gobierno español y el gobierno catalán para resolver el problema. En los artículos daneses hay 2 discursos

4 que no existen en los artículos españoles. Finalmente hay 2 discursos que están presentes en los periódicos de ambos países. El discurso negativo de independencia hace hincapié sobre la Constitución española como símbolo de la unión de España y de una ley inviolable. Los artículos daneses usan este discurso cuando señalan a los independentistas catalanes como seres egoístas y avaros, cuyo deseo de independencia se debe a la renuncia al apoyo económico a las regiones más pobres de país. El discurso de exclusión también está presente en los artículos de ambos países, concretamente cuando los artículos tratan la exclusión de Cataluña de la UE, en caso de que se llegue a independizar. Tercera y última pregunta de la tesis: Cómo han influido los discursos de los medios españoles en los medios daneses sobre este deseo de independencia y que consecuencias ha tenido esta influencia? Para contestar a esta pregunta se han recogido los resultados del análisis de texto y del análisis de la práctica discursiva y se han puesto en un contexto social. El análisis indica que los 3 discursos: discurso negativo de independencia, discurso de unidad y discurso de amenaza juntos ayudan a mantener el statu quo en la sociedad española en la cual existe un discurso nacional donde la unidad de España está representada por la Constitución española. Los 3 discursos mencionados también hacen uso de la constitución española como símbolo de unión y ley inviolable. La influencia de los discursos españoles se ven en el discurso negativo de independencia de los artículos daneses. La consecuencia de esta influencia es que los articulos daneses también dan una imagen negativa de los independistas catalanes. Un grupo de catalanes, a fin de intentar cambiar esta imagen negativa, ha creado la organización Col lectiu Emma.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemformulering Hypotese Teori og metode Afgrænsning Metode Videnskabsteoretisk ståsted Socialkonstruktionismen Diskursanalysen som metode Diskursbegrebet Mediediskurs Den kritiske diskursanalyse Norman Fairclough Indsamling og afgrænsning af empiri Indsamling Afgrænsning Metodekritik Teori Kritisk diskursanalyse Norman Faircloughs tredimensionelle model Analysestrategi Bemærkninger til analysen Analyse del I: Spanske artikler Diskursive praksis Interdiskursivitet Intertekstualitet Tekstdimensionen Ordvalg Modalitet Analyse del II: Danske artikler Diskursive praksis Interdiskursivitet...56

6 6.1.2 Intertekstualitet Tekstdimensionen Ordvalg Modalitet Komparativ analyse Analyse af social praksis Konklusion Litteraturliste Bilag...88

7

8 1. Indledning Den 11. september 2012 opdagede omverden at mange catalanere ønsker at blive uafhængige af Spanien. Den catalanske nationaldag, la Diada, blev ikke fejret på sædvanlig vis men udviklede sig til en kæmpe demonstration i regionens hovedstad, Barcelona. Gaderne i byen blev fyldt med catalanere, der bad i kor om Independencia. Mange medier, deriblandt de spanske udenfor Cataloniens grænser og de danske medier, bragte nyheden om denne begivenhed. Catalanernes ønske om selvstændighed er en aktuel sag, der er blevet og bliver skrevet meget om. Især i disse dage, hvor en catalansk folkeafstemning fastsat til den 9. november i år skal afgøre om Catalonien vil løsrive sig fra Spanien. Min interesse for emnet er ikke kun opstået fordi jeg er spanskstuderende på CBS, og derfor har en faglig nysgerrighed om Spanien. Min mor, hele hendes familie og mange af mine venner er fra Catalonien. Fra 1989 til 1996 boede jeg i regionen og studerede på et catalansk gymnasium. Både før og efter mit ophold har jeg besøgt familien i Catalonien mindst en gang om året og derfor har jeg også en personlig interesse i at følge, hvad der sker i Spanien og især i Catalonien. Jeg kender mange, der har deltaget i ovennævnte demonstration og for dem var det ikke starten på et ønske om et uafhængigt Catalonien. Det var derimod en begivenhed, hvor omverden lagde mærke til dem. Dagene efter spurgte de ind til hvad de danske medier havde fortalt om dem og begivenheden. De var både forventningsfulde og glade for at de var blevet hørt. Men også bekymrede for om de danske medier gengav nogle af de negative omtaler der var i de spanske medier udenfor Catalonien. Forholdet mellem Catalonien og resten af Spanien, især med den centrale regering i Madrid, er ikke blevet bedre efter denne demonstration for uafhængighed. Medierne har været talerør for sider. Både dem der er for et selvstændigt Catalonien og dem der er for et samlet Spanien. 1.1 Motivation Som sagt har man altså kunne følge catalanernes ønske om uafhængighed og tilsvarende Spaniens svar og holdning til dette i medierne. Både de spanske og danske aviser har skrevet om emnet. Dette speciale tager afsæt i en nysgerrighed og bekymring for at danske aviser også afspejler de negative synspunkter og

9 holdninger omkring catalanernes ønske om selvstændighed, der til dels præger det spanske mediebillede når de omtaler Catalonien. 1.2 Problemformulering Formålet med specialet er at foretage en komparativ diskursanalyse af spanske og danske mediers dækning af catalanernes ønske om uafhængighed, for at kunne svare på nedenstående problemformulering. Følgende spørgsmål vil besvares: Hvilke diskurser tages i brug når de spanske/danske medier omtaler catalanernes ønske om uafhængighed? Hvilke ligheder og forskelle er der på diskurserne? På hvilken måde har de spanske mediers diskurser haft indflydelse på de danske mediers diskurser, der bruges når catalanernes ønske om uafhængighed fra Spanien omtales, og hvilke konsekvenser har denne indflydelse haft? 1.3 Hypotese Under tilblivelsen af specialet var følgende formodninger med til at danne problemformuleringen. Den første hypotese var, at der ville være et sammenfald mellem diskurserne brugt i de to landes artikler omkring emnet om catalanernes ønske om uafhængighed. Den anden hypotese var, at de spanske mediers diskurser har haft indflydelse på de danske mediers diskurser når de omtaler emnet. 1.4 Teori og metode For at besvare problemformuleringen anvendes den kritiske diskursanalyse som beskrevet af Norman Fairclough og helt konkret er hans tredimensionelle model valgt som teori og metode, da den beskæftiger sig med sammenhæng mellem tekst, diskurs og den sociale kontekst. Som empiri er der valgt 31 artikler fra 3 spanske aviser og 24 artikler fra 3 danske aviser, der analyseres ved hjælp af den tredimensionelle model.

10 I metodeafsnittet vil den kritiske diskursanalyse og dataindsamling blive nærmere forklaret, og i teoriafsnittet vil Norman Faircloughs tredimensionelle model uddybes. 1.5 Afgrænsning Specialet har fokus på de skrevne nyhedsmedier, da analysen af radio- og tv-mediet ville kræve et større arbejde i indsamling og transskribering end det fandtes muligt. Når man tager den begrænsede tidsperiode til specialeskrivningen (6 måneder) og omfang (højst 80 normalsider) i betragtning, er der derfor valgt en løsning der stadig kan besvare problemformuleringen.

11 2. Metode Specialet vil gennem brugen af teorien om kritisk diskursanalyse af Norman Fairclough belyse og svare på problemformuleringen. Først vil specialets videnskabsteoretiske ståsted begrundes. Socialkonstruktionismen er fundamentet i opgavens metode. Derefter beskrives diskursanalysen som metode og hvad formålet med den er. Herefter vil definitionen af diskurs der er fundet mest brugbar til specialet forklares. Diskursanalyse og diskurs er i det hele taget et stort felt, og derfor er man nød til at indsnævre det. Hermed ikke ment, at der ikke findes andre måder, at definere eller bruge diskursbegrebet eller diskursanalysen på. Jeg kommer bare med min fortolkning af det. Efterfølgende vil mediediskursen og medierne forklares. Hvorefter den kritiske diskursanalyse og Norman Faircloughs version af den vil beskrives. Afslutningsvis vil afgrænsning og indsamling af empiri skildres. 2.1 Videnskabsteoretisk ståsted Socialkonstruktionismen Specialets videnskabsteoretiske ståsted udspringer af måden jeg forstår og ser verden på. Som tosproget har jeg utallige gange været vidne til hvordan verden kan ses på forskellige måder 1. Vores måde at beskrive en situation er forskellig afhængig af, hvor i verden vi kommer fra og vores vilkår i livet. Jeg mener at socialkonstruktionismen bedst favner min forståelse af verden. I Vivien Burrs bog Social Constructionism beskriver hun fire præmisser der er karakteristika af socialkonstruktionismens generelle filosofiske antagelser. 1-Den første antagelse er en kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden. Vi kan ikke tage vores viden om verden som den objektive sandhed. Socialkonstruktionismen advarer os om at være mistænkelige over for vores egne antagelser af, hvordan verden er og ser ud. Vi mennesker har det med at inddele verden i kategorier, for at gøre det lettere at forstå den, men vi må forstå at verden ikke nødvendigvis består af disse opdelinger (Jørgensen & Phillips, 2005:13 og Burr, 2003). 1 Per Durst-Andersen beskriver i sin bog Bag om sproget fra 2011 forskellene på vores opfattelse og beskrivelse af verden igennem de forskellige sprog.

12 2-Den anden antagelse er historisk og kulturel specificitet. De kategorier og koncepter vi bruger og måden vi forstår verden på, er historisk og kulturelt specifikt. Hvor og hvornår vi lever præger vores forståelse af verden. Vi må ikke antage at vores forståelse af verden er den rigtige og tættere på sandheden end hvordan andre ser den (Jørgensen & Phillips, 2005:14, Burr, 2003 og Durst-Andersen, 2011). 3-Den tredje antagelse er at der er sammenhæng mellem viden og sociale processer. Vores forståelse af verden bliver skabt og opretholdt i sociale processer. Vores sociale interaktioner og især sproget bygger på og viser fælles sandheder (Jørgensen & Phillips, 2005:14 og Burr, 2003). 4-Den fjerde og sidste antagelse er at der er sammenhæng mellem viden og social handling. Der findes mange mulige konstruktioner af verdensbilledet som inviterer til forskellige sociale handlinger. Nogle virker naturlige for os, hvorimod andre ekskluderes og er utænkelige (Jørgensen & Phillips:14, 2005 og Burr, 2003). 2.2 Diskursanalysen som metode En diskursanalyse er både en metode og en teori, der er bygget op om de grundlæggende filosofiske præmisser eller antagelser, der udgør den socialkonstruktionistiske tankegang. Diskursanalyse kan for eksempel bruges når man er interesseret i at undersøge, hvordan nogle bestemte fænomener og verdensbilleder fremstilles i medierne. Hensigten med dette speciale, er at analysere hvordan to forskellige landes medier beskriver det samme fænomen og se om der er sammenfald i deres sprogbrug og vidensskabelse. Diskursanalysen fokuserer netop på de forskellige mønstre sproget er struktureret i vores ageren inden for forskellige sociale domæner (Jørgensen & Phillips, 2005:9), og er derfor velegnet som analyseform til denne opgave. Formålet med en diskursanalyse er at undersøge sproget og hvilke sociale konsekvenser det har. Diskursanalysen er ikke kun en metode men også en måde at tænke på og forstå verden. En diskursanalyse vil ikke give os konkrete svar, men den vil gøre os i stand til at forstå de bagvedliggende betingelser bag et konkret problem. Den gør os opmærksomme på vores egne og andres skjulte motivationer og kan derfor hjælpe os med at kunne løse konkrete problemer(fairclough, 1995b).

13 2.2.1 Diskursbegrebet Definitionen på diskurs i specialet er at det er en bestemt måde at tale om og forstå omverdenen på, altså en måde at repræsentere verden fra et bestemt perspektiv (Fairclough, 2010:3). Den bygger på en ide om at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger når vi agerer inden for forskellige sociale domæner. Analysen af diskurs har mange forskellige tilgange og kan bruges på mange forskellige sociale områder og i mange typer undersøgelser af disse mønstre af udsagn (Jørgensen & Phillips, 2005:9). I bogen Methods of Critical Discourse Analysis skrevet af Ruth Wodak og Michael Meyer fra 2009 står der, at inden for den kritiske diskursanalyse defineres diskurs som at sprogbrug i tale eller skrevet form er en form for social praksis. Dette indebærer et dialektisk forhold 2 mellem en bestemt diskursiv begivenhed og situationen, institution og den sociale struktur. Det vil sige, at de samfundsmæssige strukturer både er en betingelse for og en effekt af diskursiv praksis. Eftersom diskurs er så socialt betinget, kan det give anledning til problemer med magt, da den kan hjælpe med at frembringe og genskabe ulige magtrelationer imellem for eksempel sociale klasser, kvinder og mænd og kulturelle majoriteter og minoriteter igennem måden de repræsenterer ting og folk Mediediskurs I specialet bruges de skrevne medier for at gå i dybden med en kritisk diskursanalyse. Guy Cook skriver i sin bog The Discourse of Adverticing, at diskursanalyse ikke kun undersøger sproget, men også kommunikationskonteksten. Altså hvem siger noget til hvem og hvorfor. I hvilket samfund og situation og igennem hvilket medie mm. (Cook, 2001). Medierne har fået større udbredelse og indflydelse på vores samfund og er derfor meget brugt i diskursanalyser. Inden for feltet diskursanalyse er der en del forskere og forfattere, der har fokus på mediediskurs. Allan Bell giver i bogen Media Discourse fire hovedårsager til hvorfor der er interesse for mediediskurs: 1- medierne en rig kilde af lettilgængelige data. 2- brugen af mediet påvirker og repræsenterer folks brug af sproget og deres holdninger til selvsamme i samfundet. 3- medierne kan fortælle os en hel del om stereotyper og 2 Dialektisk forhold forstås som gensidig indflydelse og gensidigt afhængige. 3 Fairclough og Wodak 1997.

14 sociale meninger der bliver overført gennem sprog og kommunikation. 4- medierne påvirker og afspejler dannelsen og fremstillingen af politik, kultur og det sociale liv (Bell & Garrett, 1998). Det meste af det arbejde, der er lagt i mediediskursanalyse har været omkring nyheder. Dette er nok pga. af nyhedernes status som den højst ansete af de daglige mediegenrer og dets rolle i centrum af udøvelsen af magt i det moderne samfund. De medier nyhederne normalt udsendes i og på, og som forskerne koncentrerer sig om, er bl.a. dagspressen, fjernsyn og radio (Bell & Garrett, 1998). Forskerne angriber analyserne forskelligt, afhængigt af mediet men kritisk diskursanalyse har været en af de mest brugte inden for analysen af mediediskursen (Bell & Garrett, 1998). Den britiske diskursanalytiker Norman Fairclough har skrevet bogen Media Discourse (1995a:59), hvor han anvender den kritiske diskursanalyses tredimensionelle ramme 4 han har udviklet tidligere. Han trækker på eksempler fra radio, tv og aviser, hvor han fokuserer på at ændre praksis for mediediskursen i forhold til de bredere processer for social og kulturel forandring. Han slår især ned på spændingerne mellem offentlige og private i medierne og mellem information og underholdning Medierne Medie er et begreb der har mange facetter og som kan bruges i mange forskellige betydninger. Medier bruges ofte synonymt med ordet presse når vi bruger det til dagligt og omfatter bl.a. aviser, tv og radio. Egentligt er de tre nævnte medier en del af massemedierne, men medie kan også være en kommunikation mellem to mennesker. Massemedier kan nå ud til mange mennesker og distribuere budskaber. Derfor bliver de ofte brugt som nyhedsformidlende, men de er i det hele taget informationsdistribuerende. De nyhedsformidlende massemedier fungerer ofte som bindeled mellem det politiske system og befolkningen (Merkelsen, 2007). I og med at medierne kan nå ud til mange har de en vis magt. De er en del af meningsdannelsen i vores samfund. Selvom Harold D. Laswells kanylemodel, hvor massemedierne kan sprøjte værdier, holdninger og normer direkte ind i modtageren, for længest er blevet afvist (Merkelsen, 2007) bliver vi påvirket af, hvad vi læser i medierne. Medierne har indflydelse på hvad vi skal mene noget om ved at udelade eller ved at 4 Faircloughs tredimensionelle ramme vil blive forklaret i teori kapitlet.

15 fokusere på visse emner 5. Bernard C. Cohen s beskrivende sætning opsummerer det meget godt : The press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling its readers what to think about (Merkelsen, 2007). Mediernes valg af emner viser os, hvor vi skal have opmærksomheden rettet mod. Når medierne f.eks. beskriver en regerings økonomiske stramninger som et lov og ordens problem og ikke som socioøkonomisk problem agerer de som en definitionsmagt, der til dels legitimerer politikernes øgede politimæssige oprustning og indsats (Merkelsen, 2007). Brugen af meningsdannere 6 eller kilder til at påvirke befolkningen er blevet meget almindeligt. Vi har nemmere ved at tro på en eksperts udtalelser om et emne, og hvad de definerer som værende normalt eller afvigende har stor indflydelse på os (Merkelsen, 2007). En eksperts udtalelser giver troværdighed til de givne emner. Vi bruger også medierne til at bekræfte vores synspunkter og holdninger ved at lytte til og opsøge den politiker, journalist eller ekspert vi føler os enige med. F.eks. er valget af den avis vi læser til dels påvirket af vores politiske holdninger. Medier har en vigtig rolle i vores samfund og har derfor været genstand for mange kritiske diskursanalyser pga. deres væsentlige diskursbærende rolle. Mediet som fokuseres på i denne afhandling er som nævnt aviser (tre fra Spanien og tre fra Danmark), som analyseres ved hjælp af den kritiske diskursanalyse. 2.3 Den kritiske diskursanalyse Den kritiske diskursanalyses fødsel var i starten af 1990 erne, hvor Teun van Dijk, Norman Fairclough, Gunther Kress, Theo van Leeuwen og Ruth Wodak dannede et netværk af kritiske diskursanalytikere. De mødes til et symposium hvert år siden 1991 (Wodak & Meyer, 2009:3). Indenfor feltet kritisk diskursanalyse er der flere teoretikere og tilgange, som dog har nogle fællestræk ifølge Fairclough og Wodak (skitseret i Jørgensen & Phillips, 2005:73-76). De fem fællestræk blandt de kritisk-diskursanalytiske tilgange: 1- Sociale og kulturelle processer og strukturer har delvis lingvistisk-diskursiv karakter. 2- Diskurs er både konstituerende og konstitueret. 5 Ifølge McCombs og Shaws agenda setting teori har medierne stor magt til at påvirke hvad politikerne skal mene noget om, især ved de fravalg de foretager i deres dækning af forskellige emner(merkelsen, 2007). 6 Opinion leaders (Merkelsen, 2007).

16 3- Sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng. 4- Diskurs fungerer ideologisk. 5- Kritisk forskning. Der er stadig stor forskel på de kritiske diskursanalytiske tilgange selv med de fælles træk. Især når det angår deres teoretisering af diskurs og deres metoder til empiriske undersøgelser af sprogbrug i social interaktion (Jørgensen & Phillips, 2005:76) Norman Fairclough Norman Fairclough er en britisk lingvist og diskursanalytiker (Fairclough, 2008) 7, der har skrevet meget om kritisk diskursanalyse, bl.a. i bøgerne Media Discourse fra 1995 og Critical Discourse -The critical study of language fra 1995/2010 og som også deltager i netværket af kritiske diskursanalytikere på deres årlige symposium. Fairclough har været med til at definere feltet kritisk diskursanalyse og har udviklet sin egen tilgang til mediediskurs og diskursanalyse gennem sin interesse og arbejde med sprog, diskurs og magt i samfundet. Hans tilgang til kritisk diskursanalyse bygger bl.a. på Hallidays funktionelle sprogteori, som han derudover bygger op med en mere aktuel social teori især hentet fra den franske teoretiker Foucault (Bell & Garrett, 1998). Fairclough bruger begrebet kritisk diskursanalyse, som betegnelse for sin egen tilgang til diskursanalyse, samtidig med at begrebet også bruges som betegnelse af det bredere felt inden for diskursanalyse, hvor under der tilhører flere tilgange (Jørgensen & Phillips, 2005:76). Han definerer diskurs på flere måder, men væsentligt skelner han mellem diskurs som en abstrakt størrelse, hvor det dækker sprogbrug som social praksis i en bredere forstand, og diskurs som værende mere snæver, teknisk forstand, hvor det er en måde at give betydning til erfaring fra et bestemt perspektiv (Jørgensen & Phillips, 2005:79). For Fairclough er målet med den kritiske diskursanalyse, at skabe mulighed for at bidrage til mere demokrati, lighed og frigørelse, ved at afsløre, afdække og diagnosticere problemer og magtrelationer eller mulige ulige magtbalancer ved hjælp af lingvistiske midler (Fairclough, 2008) 8. Ifølge Fairclough er kritisk diskursanalyse en mere kritisk tilgang til diskursanalyse. I bogen Critical Discourse Analysis fra 2010 (side 10) skriver Fairclough at kritisk diskursanalyse skal indeholde følgende karakteristika: 7 Elisabeth Halskov Jensen forord om Norman Fairclough. 8 Elisabeth Halskov Jensen forord om Norman Fairclough.

17 1- Det er ikke kun en analyse af diskurs (eller mere konkret af tekster), det er en del af en form for systematisk tværfaglig analyse af forbindelserne mellem diskurs og andre elementer af den sociale proces. 2- Det er ikke kun almindelige bemærkninger til diskurs, det omfatter en form for systematisk analyse af tekster. 3- Det er ikke kun beskrivende, det er også normativt. Det behandler de sociale uretfærdigheder og magtbalancer i deres diskursive aspekter og mulige måder at rette eller mindske dem. Fairclough gør brug af en tredimensionel ramme til sit diskursanalytiske arbejde. Denne ramme består af tekst, diskursiv praksis og social praksis (Fairclough, 1995a:59). Faircloughs tredimensionelle model vil blive uddybet i kapitel 3 i denne afhandling. Diskursorden er et begreb Fairclough bruger til at betegne når flere diskurser kæmper i samme terræn. Det er diskurser der opererer på samme sociale område og som både er i konflikt og i samklang med hinanden (Jørgensen & Phillips, 2005:38). Når man skal analysere diskursen skal man se på summen af diskurstyper (diskurser og genrer), som bruges inden for en social institution eller et socialt domæne. Som blandt andet nyhedsgenren, interviewgenren eller reklamegenren der er eksempler på mediernes diskursorden (Fairclough, 2010:95). 2.4 Indsamling og afgrænsning af empiri For at besvare problemformulerings spørgsmål vil specialets empiri, som består af artikler fra 3 spanske aviser og 3 danske aviser, analyseres Indsamling Datamaterialet der analyses er indsamlet fra to artikeldatabaser via CBS s bibliotek samt de respektive avisers hjemmesider. De spanske artikler er indsamlet fra den internationale database Factiva og fra de elektroniske versioner af de spanske aviser, der findes på internettet. Kilden til de danske artikler har været databasen Infomedia og igen også de elektroniske versioner af aviserne på nettet. Grunden til at der ikke kun er brugt CBS databaser, er fordi, at det ikke altid fremgår hvilken sektion i avisen artiklerne kan findes i

18 eller hvilket tidspunkt på dagen de er skrevet. Dette kunne have relevans i analysen og fremgik altså ikke altid i Factiva og Infomedia. Derudover fandtes et par af artiklerne, der var relevante, ikke i de to artikeldatabaser Søgekriterier For at finde artiklerne til analysen blev søgeordet Cataluña brugt til at finde de spanske artikler og til de danske artikler søgeordet Catalonien. Grunden til at f.eks. ordet uafhængighed ikke blev inddraget i forbindelse med Catalonien, var at ikke alle artikler bruger de samme benævnelser, og dermed blev for mange relevante artikler udelukket. Der blev heller ikke søgt på ordet uafhængighed alene, da der kom alt for mange irrelevante artikler med, som eksempelvis om Skotlands ønske om at blive uafhængige (nogle af artiklerne inddrager dette emne, men det er til en sammenligning af situationen i Catalonien). Tidsperioden, for de indsamlede artikler der udgør empirien er defineret ud fra fire begivenheder, der er fokuseret på, og som er beskrevet i afsnit Perioden gik fra den 11. september 2012 til den 23. december Afgrænsning Aviserne, der er brugt som datamateriale i analysen er valgt fordi de er store landsdækkende aviser, der har flest læsere og højeste oplagstal. Ved at vælge disse større aviser formodes det, at det vil give et billede af hvordan de to landes skrevne medier beskriver et bestemt emne som når ud til mange. Derudover er der fravalgt aviser, der har hovedsæde i Catalonien, som f.eks. La Vanguardia, da det her ikke er interessant, hvordan catalanske aviser beskriver deres egen situation i analysen af de spanske aviser. Ved indsamling af de artikler, der udgør empirien i opgaven, kunne det konstateres, at der er stor forskel mellem mængden af artikler der er skrevet om emnet i de to respektive lande. I Spanien er der mange artikler om emnet mens der derimod ikke er skrevet meget om emnet i de danske aviser. I Danmark er vi (befolkningen) og medierne ikke så interesserede i hvad der sker i en region i Spanien mens de selvfølgelig i landet selv er yderst påvirkede af cataloniernes gøren. Selvom intentionen oprindelig var kun at medtage artikler produceret af aviserne alene, er der også inkluderet artikler skrevet af Ritzaus Bureau 9. Tre af de danske artikler (bragt i Jyllands-Posten 10 ) er således oprindelig udsendt af Ritzau, men inkluderet i avisen 9 /ritzau/ er Danmarks største nyhedsbureau leverer nyheder til aviser, radio- og tv-stationer og websites. https://www.ritzau.dk/ 10 Bilagene 34, 48 og 53.

19 som en nyhedsartikel. De er medtaget, da der både manglede artikler, der fortalte om de begivenheder, der er brugt som søgekriterie, og fordi artiklerne stadig giver et billede af de danske mediers valgte dækning af emnet. For at begrænse mængden af de spanske artikler, blev der undersøgt, hvad de danske artikler omhandlede. Ved en hurtig gennemgang af de danske artikler kunne det ses, at de især var koncentreret omkring nogle bestemte begivenheder, hvor catalanernes ønske om uafhængighed var mere fremtrædende og som lå på nogle bestemte datoer. Derfor synes det hensigtsmæssigt at koncentrere de spanske artikler om disse datoer og begivenheder for at kunne sammenligne diskurserne. Ved også at vælge artikler der kun omhandler mærkedagene i de spanske medier, udelukkes der nok en del, men for at kunne lave en overskuelig komparativ analyse, og for at mængden af artikler ikke bliver for overvældende, ses det som en fornuftig løsning. Desuden giver det også et bedre sammenligningsgrundlag, da fokus er på de to landes dækning af samme udvalgte begivenheder. Som en yderligere afgrænsning af mængden af de spanske artikler valgtes de artikler, hvor avisernes holdninger kommer tydeligst frem, og hvor avisen stod som tydelig afsender. Dette har for det meste været deres lederartikler (editorial) frem for nyhedsartiklerne, som også er inkluderet. Artiklerne er derfor i nogle tilfælde information og i andre tilfælde udgør de opinion. Begge genrer er medtaget, da avisernes holdninger, både i deres formidling af nyhedsstof og i deres ledere ses som relevante. Lederartiklen har som regel en fast plads i avisen og udtrykker avisens mening om et aktuelt samfundsproblem. De er normalt ikke underskrevet af forfatter, da teksten ikke er personlig, men i stedet taler på offentlighedens vegne. Som regel kan man aflæse avisens overordnede politiske holdning i lederartiklen. Det er også relevant at se på de spanske nyhedsartikler, da de danske aviser i nogle tilfælde henviser direkte til dem, og dermed er med til at præge de danske artikler. Mængden af lederartikler og nyhedsartikler er i de spanske aviser er ret ligeligt fordelt (15 ud af de i alt 31 spanske artikler er ledere og de fleste af de danske artikler er nyhedsartikler). Til slut var der et udvalg af 55 spanske og danske artikler i alt Datoerne og begivenhederne De begivenheder analysen koncentreres omkring ligger på fire datoer i en periode på under halvandet år, hvilket giver et øjebliksbillede af de spanske og danske medier i den periode. 11. september 2012: Demonstration i Barcelona til La Diada

20 Hvert år fejrer catalanerne La Diada som er deres nationaldag den 11. september. På denne dag mindes belejringen af Barcelona i 1714 hvor byen faldt under Den spanske arvefølgekrig. Dagen fejres normalt med blomsterofringer til catalanske frihedsfigurer. Der organiseres fester, der danses den catalanske folkedans sardanes og der synges den catalanske nationalsang Els Segadors. Fra mange altaner hænger deres nationalflag La Senyera (gult med fire røde streger). Men den 11. september 2012 strømmede catalanere fra hele regionen ind til Barcelona og deltog i en massiv demonstration. Demonstrationen var organiseret af Assemblea Nacional Catalana (ANC), hvis formål er at opnå Cataloniens uafhængighed 11. Situationen var den at mange flere mennesker end forventet gik på gaden. Mange deltog for at ytre deres utilfredshed med hvordan den spanske centralregering behandler dem. Man så ikke kun deres nationalflag La Senyera men også mange Senyera Estelada 12 og blå Estelada 13 som bruges af de catalanske nationalister/uafhængighedstilhængere. 25. november 2012: Valg i Catalonien Efter den store demonstration den 11. september 2012, hvor rigtig mange catalanere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med den spanske centralregering, og hvor mange bad og ytrede deres ønske om at blive uafhængige fra Spanien, besluttede den catalanske præsident Artur Mas, at udskrive regionsvalg før tid. Formålet med valget var at catalanerne skulle stemme på de partier som de følte kunne udføre de nødvendige tiltag for eller imod et selvstændigt Catalonien. Under valgkampen bekendtgjorde de forskellige catalanske partier hvor de stod i forhold til uafhængighedsønsket. Artur Mases catalanske regeringsparti Convergència i Unió (CiU) og Esquerra Republicana (ERC) som begge er for Cataloniens selvstændighed, dannede regering sammen efter dette valg. Partit Socialista de Catalunya (PSC) som ikke bekendte tydeligt om de var for eller imod uafhængigheden mistede stemmer. Partido Popular (PP) som med resten af deres parti i den spanske centralregering altid har været modstandere af den catalanske selvstændighed fik flere stemmer end ved det forrige regionsvalg. 11. september 2013: Menneskekæde på 400 km på nationaldagen La Diada Den 11. september 2013 ville de catalanske uafhængighedstilhængere og alle de catalanere, der vil stemme om deres selvstændighed vise omverden og dem selv, at de mente det alvorligt året før. Derfor organiserede Assemblea Nacional Catalana (ANC) en 400 km lang menneskæde 14, der gik igennem hele 11 Lederen af Assemblea Nacional Catalana, Carme Forcadell Lluis har beskrevet ANC s formål i Bogen What s up with Catalonia? fra 2013 (Castro, 2013). 12 Senyera med en rød stjerne i en gul trekant i den ene ende. 13 Senyera med en hvid stjerne i en blå trekant i den ene ende. 14 La Cadena Humana eller La Via Catalana.

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 3.2.1. Nøglebegreber...13 3.2.2. Kommunikative begivenheder og diskursordener...17 3.2.3. Diskurs og ideologi...

INDHOLDSFORTEGNELSE. 3.2.1. Nøglebegreber...13 3.2.2. Kommunikative begivenheder og diskursordener...17 3.2.3. Diskurs og ideologi... INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 1 1.2. Introduktion til empiri... 3 1.3. Specialets struktur... 2. DET NYHEDS OG MEDIEMÆSSIGE UNIVERS... 7 2.1. Hvad er en nyhed?... 7 2.2. Mediernes opgave og status

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kritisk diskursanalyse

En kritisk diskursanalyse En kritisk diskursanalyse - som strategi til forandringskommunikation Speciale? Kommunikation? Roskilde Universitetscenter? November 2004 Udarbejdet af? Søren Bom? Mads Tamborg Hansen? Gitte Grønlund Rasmussen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler

En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler En kritisk diskursanalyse af fænomenet hjemmefødsler Lisa Løebekken, 46478 Sundhedsfremme, K1 Kristine Meno Høgh, 53774 Vejleder: Rashmi Singla My Sofie Stavnsholt Mogensen, 44067 Roskilde Universitet

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 7. juni 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 7. juni 2007 Klage over tv-reklame for hjemmesiden www.stophepatitis.dk indrykket af GlaxoSmithKline

Læs mere

Cand.merc.kom, Copenhagen Business School, 2010

Cand.merc.kom, Copenhagen Business School, 2010 KANDIDATAFHANDLING Cand.merc.kom, Copenhagen Business School, 2010 Afleveret 4. marts 2010 Diskurs, medier og magt et speciale om italesættelsen af udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og konsekvenser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold august 2009-juni 2012 ZBC, Vordingborg Afd. Hhx Spansk

Læs mere

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af

Os og dem - en kritisk diskursanalyse af Os og dem - en kritisk diskursanalyse af indvandrerdebatten i udvalgte danske medier i nyere tid - Kandidatafhandling - Af: Ana Ilinca Mihai Cand. ling. merc. - Translatør & Tolk Vejleder: Jon Milner Institut

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Årets ord er Udlændingeservice

Årets ord er Udlændingeservice Årets ord er Udlændingeservice - en analyse af Udlændingeservices krisekommunikation Tanja Winsløw Kandidatuddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Copenhagen Business School

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Diskursive konstruktioners betydning for medlemsrelationen i Djøf

Diskursive konstruktioners betydning for medlemsrelationen i Djøf Cand.merc.(kom.) 2014 Kandidatafhandling Diskursive konstruktioners betydning for medlemsrelationen i Djøf English title: The Influence of Discursive Construction on the Organisation-Member Relationship

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Regulering af Lobbyisme i EU

Regulering af Lobbyisme i EU Regulering af Lobbyisme i EU Vivian Uva Kandidatafhandling: Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse Antal anslag: 181.922 Vejleder: Sine Nørholm Just - Department of Business and Politics Copenhagen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Hvad siger vi med vores reklamer?

Hvad siger vi med vores reklamer? Institut for Markedsøkonomi Kandidatafhandling CM(Markedsøkonomi) Vejleder: Erik Kloppenborg Madsen Forfatter: Jacob Lumby Jensen Hvad siger vi med vores reklamer? En kritisk diskursanalyse og vurdering

Læs mere

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst

Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Søren Frimann Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse med Systemisk Funktionel Lingvistik Institut for Kommunikation Aalborg Universitetsforlag, 2004 Kommunikation - tekst i kontekst Tekstanalyse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere