Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen"

Transkript

1 Ind i fabrikken Af Lars K. Christensen Omkring 1890 arbejdede der en drejer hos maskinfabrikant Drost på Amager. En dag hvor mester gik sin daglige runde på værkstedet, standsede han op ud for drejeren og sagde: Hør Sørensen, tror de ikke den drejebænk kunne løbe lidt hurtigere? Jo, mester svarede svenden, som havde ry for at være dygtig. Men den løber for 27 øre i timen, og hvis mester vil have, at den skal løbe for 30 øre i timen, så kan den også det. Så må de hellere stoppe den helt, svarede mesteren og så stoppede drejeren sin bænk, og gik ind og fik sin afregning. Sammen med drejeren i værkstedet stod der en lærling, som hed Chr. Marius Jensen. 60 år senere, da lærlingen var blevet pensionist, skrev han sine erindringer, og det er derfra vi kender historien[1]. Chr. Marius Jensens erindringer er én ud af ca , som blev indsamlet i begyndelsen af 1950erne, under ledelse af daværende museumsinspektør David Yde Andersen, og som blev til Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer i daglig tale: NIHA. Historien om Sørensen, som drejede med den fart han fik løn for, er en god historie. Den siger i stærkt koncentreret form noget om et centralt karaktertræk ved det moderne lønarbejde, nemlig opfattelsen af, at der bør være en sammenhæng mellem den arbejdskraft man leverer og den løn man får. Men ud over at det er en god historie, med en god pointe, hvad skal vi så med den, i den sammenhæng der hedder industrisamfundets kulturarv. Hvad skal vi i det hele taget med arbejdererindringer? Man kan vende spørgsmålet om, og spørge: hvad skal vi med industrisamfundets kulturarv? Vi tilhører en civilisation, hvis historie ikke bare er formidlet igennem overleveringer og tekster, men også gennem fysiske objekter, bygninger og anlæg. Vores omgang med historien må derfor nødvendigvis også indbefatte, at vi forholder os til disse monumenters betydning for nutidens og fremtidens kulturlandskab. På tysk hedder et monument et denkmal et tænkested. Det er jo et fremragende ord, som meget præcist udtrykker hvad et monument er til for. Når vi freder mastekranen fra 1749 på Nyholm og tørdokken med de to højbanekraner fra 1920erne på Dokøen, så er det jo ikke først og fremmest fordi de er et kildemateriale til studiet af skibsbygningens historie. Det er de ganske vist også hvis vi ellers kunne lade være med at udsætte dem for alt for mange umotiverede indgreb. Nej, de er først og fremmest tænkesteder. De er monumenter, som med deres strittende profiler minder os om, at denne havn ikke er bygget i går. Denne havn har en historie, og før den blev det mondæne hjemsted for kulturinstitutioner og IT virksomheder og bankers hovedsæder, hvad den sikkert egner sig fortrinligt til, så havde den altså et andet formål. Her blev tænkt snilde tanker om ny teknologi og slidt og slæbt i værksteder, på stabelpladser og i pakhuse. Her blev bygget skibe og sejlet varer ind og ud fra nær og fjern, og grundlaget blev skabt for Danmark som skibsfartsnation og dermed også på lang sigt for den rigdom, der i dag financierer firmadomiciler, biblioteker og operahuse.

2 Vi har brug for monumenterne, for tænkestederne, som påmindelser om, at den verden vi lever i er et produkt af historien. Monumenterne er de mentale knagerækker i historiens hus, dem vi hænger vores historieforståelse op på. Men nu er det jo langt fra altid sådan, at de interessante historier der knytter sig til en bygning, afspejler sig direkte i dens ydre. Det gælder ikke mindst for industrielle anlæg. Naturligvis vil der være industribygninger, som tiltrækker sig opmærksomhed f.eks. på grund af særlige konstruktionsformer. Men lige så ofte vil et industrianlæg være interessant på grund af det der er foregået inde i bygningen. Måske har der været tale om en virksomhed, som gennem sit produkt, gennem arbejdskraftens sammensætning, gennem arbejdspladskulturen eller gennem betydningen for lokalsamfundet udtrykker nogle typiske træk ved det danske industrisamfund eller omvendt: måske sætter det almindelige i relief, ved at være enestående. Det kan man jo ikke nødvendigvis se på facaden, når produktionen for længst er lukket, indmaden kørt bort og det hele bygget om til ejerlejligheder. Der findes en lang række kildetyper som man kan benytte sig af, hvis man vil belyse det som er sket inde i fabrikken. Men som kulturhistorikere er vi ikke kun interesserede i hvad der skete i fabrikkerne. Vi er mindst lige så interesserede i hvad meningen var med det der skete. Og gennem arbejdererindringerne får vi netop et indblik i hvordan datidens industriarbejdere selv så på tingene, hvad de opfattede som væsentligt og uvæsentlig, godt og skidt, stort og småt kort sagt: hvilken mening de tilskrev industriarbejdet. Dermed bliver arbejdererindringer ikke bare en kilde til industrisamfundets konkrete historie, til hvad der skete på en bestemt virksomhed eller i en bestemt branche. De er i lige så høj grad kilder til hvordan vi skal forstå industrisamfundet og dets betydning socialt, kulturelt og politisk Nu om dage er der mange, der har en mening om industrisamfundet. Der tales for tiden meget om, at industrisamfundet er passé og at vi er på vej ind i en ny type samfund. Et af de træk ved dette nye, post industrielle samfund, som oftest fremhæves, er kravet om fleksibilitet. Vi skal være omstillingsparate i en grad, som slet ikke kendtes i det stive og ufleksible industrisamfund, baseret på bevidstløs masseproduktion. Henriette Hansen blev i 1909 ansat som væver på et større væveri i København sandsynligvis Nordisk Tekstil Aktieselskab, som var en af datidens største kvindearbejdspladser. Hun fortæller: De to maskiner jeg passede var de mest primitive, men jeg kiggede paa de mere komplicerede dem der lavede ternede og mønstrede stoffer og en dag der blev et saadant Par ledige spurgte jeg Mesteren, om jeg maatte passe dem, det gav større Fortjeneste, og det fik jeg lov til og paa den Maade gik det hele Tiden saa jeg til sidst ikke stod fremmed for nogen Maskine i mit fag[2] Her var altså en ufaglært, kvindelig industriarbejder i århundredets begyndelse, som vel i høj grad var omstillingsparat. Mere generelt giver de tekstilarbejdererindringer, som findes på Nationalmuseet, indtryk af en arbejdskraft, for hvem det bl.a. var naturligt at rejse fra fabrik til fabrik for at finde det bedste arbejde eller for at finde arbejde overhovedet. Mellemkrigstidens tekstilarbejdere var i gennemsnit arbejdsløse i ca. 10 % af deres samlede arbejdsliv. Alene den kendsgerning tvang dem til at udvise en høj grad af fleksibilitet.

3 En anden populær forestilling om industriarbejdet er, at det er ufrit. Mænd, kvinder og børn knoklede i fabrikkerne i timer om dagen til en ussel løn, udsat for mestres og arbejdsgiveres urimeligheder. Sådan var det også. Men alt er relativt. For var forholdene slemme i byens industri, så var de langt værre for daglejerne og husmændene i det danske bondeland, som jo ellers stadig i den almindelige folkelige bevidsthed står med en særlig romantisk, Morten Korch agtig stråleglans. En hel del af fortællerne i Nationalmuseets arbejdererindringer er vokset op på landet. Mange kom ud at tjene i en ung alder og beretter om hårdt arbejde, dårlig mad og usle boliger. Tekstilarbejder Adolf Rolle blev født på landet, som søn af en skovarbejder. Han var én ud af 10 søskende, der alle flyttede til byen. Han skriver: Grunden til at vi gik til byerne var, at der ingen muligheder var for fattige folks børn til at skaffe sig en menneskeværdig tilværelse paa landet. Vi kunne blive arbejdsmand som vor fader, men det fristede ikke, det havde vi set for meget fattigdom til[3] En anden tekstilarbejder, som voksede op på landet, i en landarbejderbolig med lerstampede gulve og nødtørftigt indbo og på en kost, hvor rugbrød med sukker var et hovedmåltid, hed Maren Steffensen. I 1902 fik hun arbejde på De Danske Bomuldsspinderier i Vejle. Hun fortæller: I 1902 fik jeg Arbejde paa en Tekstilfabrik, De danske Bomuldsspinderier i Vejle, jeg fik 7 Kr. i Ugen i Løn, saa det var jo ikke meget, jeg lejede et Værelse og det gav jeg 1 Kr. 25 Øre for i Ugen, der var en Seng, et Bord og en Stol og jeg havde selv et Klædeskab og en Kommode, Middagsmaden fik jeg hos dem jeg boede hos, og det betalte jeg med 25 Øre om Dagen, jeg holdt saa mig selv med den Tørre Kost, købte et Petroleumsapparat og lavede Kaffe og The[4] Stoltheden over at være blevet selvforsørgende lyser ud af Marens erindringer. Arbejdet i spinderiet var i øvrigt kun tænkt som en mellemstation. Maren var nemlig forlovet med en snedkerlærling, og tanken var at hun skulle være hjemmegående husmor. Men da kæresten blev udlært måtte han tage til Hamborg for at få arbejde, og Maren tog med, og fik en plads i huset. Det kunne hun imidlertid ikke finde sig i, og til sidst forlod hun både Hamborg og kæresten. Resten af livet forsørgede hun sig selv som tekstilarbejder. Der er i det hele taget mange vidnesbyrd i erindringerne om, hvordan fabriksarbejdet for kvinder var en vej til økonomisk selvstændighed og uafhængighed af en mandlig forsørger. At uafhængigheden havde en pris, er så en anden sag spinderitøserne i Vejles bomuldsindustri var ikke lige højt estimerede i alle kredse... Men det korte af det lange er, at for Maren Steffensen og tusindvis af andre industriarbejdere, var der en række reelle valgmuligheder. Mens arbejdslivet i det før moderne landbrugssamfund og i laugshåndværket i al væsentlighed blev dikteret af traditionen, så blev det nu muligt at træffe personlige, strategiske beslutninger om, hvordan man ville leve sin tilværelse. Erindringerne giver et langt mere nuanceret billede af tilværelsen som industriarbejder i begyndelsen af det tyvende århundrede, end det vi ofte møder i den aktuelle debat, hvor man ind imellem kan få det indtryk, at de der taler så meget om det post industrielle samfund især har hentet deres billeder af industriarbejdet fra Chaplins film Moderne tider. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser. Og spørger man historikere, så vil de fleste sige, at man især ikke skal tro på folks erindringer om hvad de tror de har oplevet. Det er rigtigt, at der knytter sig en række metodiske og kildekritiske problemstillinger til brugen af erindringer som

4 kilde. Heldigvis findes der en mængde litteratur om det emne, og jeg vil blot nøjes med at henvise til en enkelt artikel som jeg selv har skrevet, hvor man kan finde henvisninger til andre bidrag[5]. Tilbage til Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer. Der findes som sagt ca De er meget forskellige af karakter og omfang fra et par sider til flere hundrede. Da de i sin tid blev samlet ind, blev der udarbejdet et kort resume af hver. Finansieret af en bevilling fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum, er enheden for Danmarks Nyere Tid nu gået i gang med at lave en elektronisk registrant til arbejdererindringerne. Registranten bliver alment tilgængelig via nettet. Den baserer sig på en indscanning af de oprindelige resumeer, sådan at man ud over at søge på faste kriterier, som f.eks. fag, køn eller virksomhedsnavne, også kan fritekst søge efter en hvilken som helst kombination af ord, som måtte optræde i resumeerne. NIHA er imidlertid ikke det eneste materiale vi ligger inde med, som kan fortælle om industrisamfundets kulturhistorie. Et andet stort materiale er det, som kom ud af det SHFfinancierede forskningsprojekt Industrialismens bygninger og boliger, som fandt sted i begyndelsen af 70erne. En væsentlig del af det projekt bestod i en registrering af sporene efter i princippet alle de industrivirksomheder, som optræder i industritællingen i Der er ganske vist store geografiske huller i materialet. Men vi ligger dog inde med et sted mellem 5 og registreringer af industrianlæg. Mange ganske summariske, men nogle også meget omfattende. Materialet går i daglig tale under navnet Industriregistreringen. Også det materiale vil der blive udarbejdet en registrant til, som vil blive tilgængelig via nettet. En af tankerne bag projektet er naturligvis at forene materiale om bygninger og anlæg med materiale om det liv, der er foregået inden i bygningerne. Er man rigtig heldig, så vil man ikke bare kunne finde tegninger og eksteriørfotos af en virksomhed i industriregistreringen, men også fortællinger om virksomheden set indefra i NIHA. Jeg vil også kort nævne, at vi fra anden side har fået en mindre bevilling til at samle et forskernetværk om emnet Det industrielle kulturmiljø. Formålet med netværket er at styrke det teoretiske og empiriske fundament under det praktiske bevaringsarbejde. Håbet er, at vi kan bidrage til det brede, kulturhistoriske helhedssyn på den industrielle kulturarv. Forskernetværket står i princippet åbent for alle, som kan og vil bidrage. Den praktiske organisering er ikke helt afklaret endnu, men vi vil naturligvis sørge for at der kommer information ud i de relevante miljøer forhåbentlig i løbet af det kommende efterår. Endelig vil jeg understrege, at Nationalmuseet jo langt fra er de eneste, der ligger inde med kildemateriale til industrisamfundets kulturhistorie heldigvis da. Med fare for at andre vil kunne føle sig uretfærdigt overset, vil jeg tillade mig at nævne to andre institutioner, som er glimrende udgangspunkter for jagten på kildemateriale. Den ene er Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv her i København, og den anden er Erhvervsarkivet i Århus. Begge de to institutioner har kopier af NIHA og betydeligt bedre læsesalsfaciliteter end vi kan tilbyde på Nationalmuseet. Men der ud over har de naturligvis en rigdom af eget materiale. Afslutningsvis: selv om mit opdrag har været at tale ud fra en bestemt kildesamling, nemlig NIHA, så håber jeg det er fremgået, at jeg egentlig har talt mere for et bestemt perspektiv på industrisamfundets kulturhistorie. Kort sagt det perspektiv, at det som er foregået inde i fabrikken

5 og for den sags skyld inde mellem ørerne på dem der har arbejdet på fabrikken, er mindst lige så vigtigt at dokumentere og bevare som fabrikkens bygninger. Når nu vi tager fat på industrisamfundets kulturarv som satsningsområde, så håber jeg, at det ikke bare vil afspejle sig i bygningsregistrering og måske en fredning eller to, men også i bredt anlagte forsknings og dokumentationsprojekter, og måske endda nye erindringsindsamlinger. For nu at bruge et af sociologiens aktuelle modeord, så skal vi som museumsfolk huske på, at vores praksis er refleksiv. De argumenter og begrundelser vi bruger i vores daglige praksis, de vender tilbage til os selv. Hvis vi alene argumenterer for at f.eks. industribygninger skal bevares, ud fra deres rene bygningsmæssige eller arkitektoniske kvaliteter, så er vi også med til at indsnævre den almindelige, folkelige forståelse for hvorfor industrisamfundets kulturarv skal bevares. Så bliver det på lang sigt sværere at argumentere for, at også det beskidte, det grimme, det om og tilbyggede kan have kulturhistorisk værdi. Så ender vi måske der, hvor vi som det er blevet sagt i den svenske debat skaber facadearv frem for kulturarv[6]. Omvendt: hvis vi har evnen til at føre de brede, kulturhistoriske argumenter på banen, til konkret at forklare og dokumentere hvorfor dette eller hint anlæg kan have værdi, ikke på grund af en smuk, arkitekttegnet facade, men på grund af det som er sket inde i bygningen, som et særligt godt eksempel på industrisamfundets enorme, kulturskabende betydning ja, så er vi på lang sigt med til at udvide den almindelige, folkelige forståelse for hvorfor industrisamfundets kulturarv skal bevares. [1] Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer (NIHA), acc. nr. 71. [2] NIHA, acc. nr [3] NIHA, acc. nr [4] NIHA, acc. nr [5] Lars K. Christensen: Mål og midler i arbejdslivshistorien. Arbejderhistorie, [6] Lena Palmqvist (red.): Kulturarv eller fasadarv: Om det etnologiska perspektivet i kulturmiljövården. Nordiska museets förlag / Samdok, Oprindeligt holdt som oplæg til en konference, arrangeret af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Nationalmuseet. Senere publiceret i Museernes arbejde med Industrisamfundets Kulturarv. Kulturarvsstyrelsen, De omtalte registranter er nu tilgængelige på industri.natmus.dk. Denne udgave: Må benyttes til ikke kommercielle formål med angivelse af kilde, som anført i Creative Commons

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Lejrskole for overvægtige børn

Lejrskole for overvægtige børn Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Kathmandu besøg maj 2013

Kathmandu besøg maj 2013 Kathmandu besøg maj 2013 care by me design with soul and attitude 10 hektiske dage i Kathmandu Jeg er næsten lige kommet hjem efter nogle hektiske dage i Kathmandu, hvor jeg har set noget af det smukkeste

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.

Andre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg. Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

salmer: 736,747,728,768,656

salmer: 736,747,728,768,656 Prædiken til søndag den 2. august 2015. Den søndag der ligger her midt i højsommeren og hedder noget så tørt som den 9. søndag efter trinitatis. Trinitatis som er hele perioden fra pinse og til 1. søndag

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau

Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske observationer, pointer og tips og tricks på lokalsamfunds niveau Antropologiske analyser fra DREAM fase 1 December 2012 Februar 2013 Oktober November 2013 Marie Aarup Energiantropolog, Teknologisk

Læs mere

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov

far var træt, længe. men lidt I januar hvordan at få lov Bujumbura, 18. marts 2014 Kære Venner Sidste år i august tog jeg tilbage til Burundi med en arbejdsplan for resten af året, men tingene kom til at se meget anderledess ud, end jegg forventede. Allerede

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Relationerne mellem arbejderbevægelsen

Relationerne mellem arbejderbevægelsen 36 FAGBE- VÆGELSEN OG DE KVINDE- LIGE INDUSTRI- ARBEJDERE af Marianne Rostgaard I perioden 1890 til 1914 var kvinders arbejde i fabrikkerne til debat, både i offentligheden, i arbejderbevœgelsen som helhed

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

360 PERSONLIG LEDELSE

360 PERSONLIG LEDELSE 360 PERSONLIG LEDELSE NYT OG ANDERLEDES 360 UDVIKLINGSKONCEPT TIL PERSONLIG LEDELSE: IMKB GØR DIG STÆRKERE I BÅDE KROP OG SIND Som det første 360 personlige udviklingskoncept herhjemme kombinerer IMKB

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Uddannelse er vigtig fordi...

Uddannelse er vigtig fordi... Uddannelse er vigtig fordi... - Inspiration til hvordan I fanger målgruppens opmærksomhed og får succes med at kommunikere jeres vigtige budskab Resultat af workshop på IF seminar den 31-10-2013 HR Manager

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere