Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen"

Transkript

1 Ind i fabrikken Af Lars K. Christensen Omkring 1890 arbejdede der en drejer hos maskinfabrikant Drost på Amager. En dag hvor mester gik sin daglige runde på værkstedet, standsede han op ud for drejeren og sagde: Hør Sørensen, tror de ikke den drejebænk kunne løbe lidt hurtigere? Jo, mester svarede svenden, som havde ry for at være dygtig. Men den løber for 27 øre i timen, og hvis mester vil have, at den skal løbe for 30 øre i timen, så kan den også det. Så må de hellere stoppe den helt, svarede mesteren og så stoppede drejeren sin bænk, og gik ind og fik sin afregning. Sammen med drejeren i værkstedet stod der en lærling, som hed Chr. Marius Jensen. 60 år senere, da lærlingen var blevet pensionist, skrev han sine erindringer, og det er derfra vi kender historien[1]. Chr. Marius Jensens erindringer er én ud af ca , som blev indsamlet i begyndelsen af 1950erne, under ledelse af daværende museumsinspektør David Yde Andersen, og som blev til Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer i daglig tale: NIHA. Historien om Sørensen, som drejede med den fart han fik løn for, er en god historie. Den siger i stærkt koncentreret form noget om et centralt karaktertræk ved det moderne lønarbejde, nemlig opfattelsen af, at der bør være en sammenhæng mellem den arbejdskraft man leverer og den løn man får. Men ud over at det er en god historie, med en god pointe, hvad skal vi så med den, i den sammenhæng der hedder industrisamfundets kulturarv. Hvad skal vi i det hele taget med arbejdererindringer? Man kan vende spørgsmålet om, og spørge: hvad skal vi med industrisamfundets kulturarv? Vi tilhører en civilisation, hvis historie ikke bare er formidlet igennem overleveringer og tekster, men også gennem fysiske objekter, bygninger og anlæg. Vores omgang med historien må derfor nødvendigvis også indbefatte, at vi forholder os til disse monumenters betydning for nutidens og fremtidens kulturlandskab. På tysk hedder et monument et denkmal et tænkested. Det er jo et fremragende ord, som meget præcist udtrykker hvad et monument er til for. Når vi freder mastekranen fra 1749 på Nyholm og tørdokken med de to højbanekraner fra 1920erne på Dokøen, så er det jo ikke først og fremmest fordi de er et kildemateriale til studiet af skibsbygningens historie. Det er de ganske vist også hvis vi ellers kunne lade være med at udsætte dem for alt for mange umotiverede indgreb. Nej, de er først og fremmest tænkesteder. De er monumenter, som med deres strittende profiler minder os om, at denne havn ikke er bygget i går. Denne havn har en historie, og før den blev det mondæne hjemsted for kulturinstitutioner og IT virksomheder og bankers hovedsæder, hvad den sikkert egner sig fortrinligt til, så havde den altså et andet formål. Her blev tænkt snilde tanker om ny teknologi og slidt og slæbt i værksteder, på stabelpladser og i pakhuse. Her blev bygget skibe og sejlet varer ind og ud fra nær og fjern, og grundlaget blev skabt for Danmark som skibsfartsnation og dermed også på lang sigt for den rigdom, der i dag financierer firmadomiciler, biblioteker og operahuse.

2 Vi har brug for monumenterne, for tænkestederne, som påmindelser om, at den verden vi lever i er et produkt af historien. Monumenterne er de mentale knagerækker i historiens hus, dem vi hænger vores historieforståelse op på. Men nu er det jo langt fra altid sådan, at de interessante historier der knytter sig til en bygning, afspejler sig direkte i dens ydre. Det gælder ikke mindst for industrielle anlæg. Naturligvis vil der være industribygninger, som tiltrækker sig opmærksomhed f.eks. på grund af særlige konstruktionsformer. Men lige så ofte vil et industrianlæg være interessant på grund af det der er foregået inde i bygningen. Måske har der været tale om en virksomhed, som gennem sit produkt, gennem arbejdskraftens sammensætning, gennem arbejdspladskulturen eller gennem betydningen for lokalsamfundet udtrykker nogle typiske træk ved det danske industrisamfund eller omvendt: måske sætter det almindelige i relief, ved at være enestående. Det kan man jo ikke nødvendigvis se på facaden, når produktionen for længst er lukket, indmaden kørt bort og det hele bygget om til ejerlejligheder. Der findes en lang række kildetyper som man kan benytte sig af, hvis man vil belyse det som er sket inde i fabrikken. Men som kulturhistorikere er vi ikke kun interesserede i hvad der skete i fabrikkerne. Vi er mindst lige så interesserede i hvad meningen var med det der skete. Og gennem arbejdererindringerne får vi netop et indblik i hvordan datidens industriarbejdere selv så på tingene, hvad de opfattede som væsentligt og uvæsentlig, godt og skidt, stort og småt kort sagt: hvilken mening de tilskrev industriarbejdet. Dermed bliver arbejdererindringer ikke bare en kilde til industrisamfundets konkrete historie, til hvad der skete på en bestemt virksomhed eller i en bestemt branche. De er i lige så høj grad kilder til hvordan vi skal forstå industrisamfundet og dets betydning socialt, kulturelt og politisk Nu om dage er der mange, der har en mening om industrisamfundet. Der tales for tiden meget om, at industrisamfundet er passé og at vi er på vej ind i en ny type samfund. Et af de træk ved dette nye, post industrielle samfund, som oftest fremhæves, er kravet om fleksibilitet. Vi skal være omstillingsparate i en grad, som slet ikke kendtes i det stive og ufleksible industrisamfund, baseret på bevidstløs masseproduktion. Henriette Hansen blev i 1909 ansat som væver på et større væveri i København sandsynligvis Nordisk Tekstil Aktieselskab, som var en af datidens største kvindearbejdspladser. Hun fortæller: De to maskiner jeg passede var de mest primitive, men jeg kiggede paa de mere komplicerede dem der lavede ternede og mønstrede stoffer og en dag der blev et saadant Par ledige spurgte jeg Mesteren, om jeg maatte passe dem, det gav større Fortjeneste, og det fik jeg lov til og paa den Maade gik det hele Tiden saa jeg til sidst ikke stod fremmed for nogen Maskine i mit fag[2] Her var altså en ufaglært, kvindelig industriarbejder i århundredets begyndelse, som vel i høj grad var omstillingsparat. Mere generelt giver de tekstilarbejdererindringer, som findes på Nationalmuseet, indtryk af en arbejdskraft, for hvem det bl.a. var naturligt at rejse fra fabrik til fabrik for at finde det bedste arbejde eller for at finde arbejde overhovedet. Mellemkrigstidens tekstilarbejdere var i gennemsnit arbejdsløse i ca. 10 % af deres samlede arbejdsliv. Alene den kendsgerning tvang dem til at udvise en høj grad af fleksibilitet.

3 En anden populær forestilling om industriarbejdet er, at det er ufrit. Mænd, kvinder og børn knoklede i fabrikkerne i timer om dagen til en ussel løn, udsat for mestres og arbejdsgiveres urimeligheder. Sådan var det også. Men alt er relativt. For var forholdene slemme i byens industri, så var de langt værre for daglejerne og husmændene i det danske bondeland, som jo ellers stadig i den almindelige folkelige bevidsthed står med en særlig romantisk, Morten Korch agtig stråleglans. En hel del af fortællerne i Nationalmuseets arbejdererindringer er vokset op på landet. Mange kom ud at tjene i en ung alder og beretter om hårdt arbejde, dårlig mad og usle boliger. Tekstilarbejder Adolf Rolle blev født på landet, som søn af en skovarbejder. Han var én ud af 10 søskende, der alle flyttede til byen. Han skriver: Grunden til at vi gik til byerne var, at der ingen muligheder var for fattige folks børn til at skaffe sig en menneskeværdig tilværelse paa landet. Vi kunne blive arbejdsmand som vor fader, men det fristede ikke, det havde vi set for meget fattigdom til[3] En anden tekstilarbejder, som voksede op på landet, i en landarbejderbolig med lerstampede gulve og nødtørftigt indbo og på en kost, hvor rugbrød med sukker var et hovedmåltid, hed Maren Steffensen. I 1902 fik hun arbejde på De Danske Bomuldsspinderier i Vejle. Hun fortæller: I 1902 fik jeg Arbejde paa en Tekstilfabrik, De danske Bomuldsspinderier i Vejle, jeg fik 7 Kr. i Ugen i Løn, saa det var jo ikke meget, jeg lejede et Værelse og det gav jeg 1 Kr. 25 Øre for i Ugen, der var en Seng, et Bord og en Stol og jeg havde selv et Klædeskab og en Kommode, Middagsmaden fik jeg hos dem jeg boede hos, og det betalte jeg med 25 Øre om Dagen, jeg holdt saa mig selv med den Tørre Kost, købte et Petroleumsapparat og lavede Kaffe og The[4] Stoltheden over at være blevet selvforsørgende lyser ud af Marens erindringer. Arbejdet i spinderiet var i øvrigt kun tænkt som en mellemstation. Maren var nemlig forlovet med en snedkerlærling, og tanken var at hun skulle være hjemmegående husmor. Men da kæresten blev udlært måtte han tage til Hamborg for at få arbejde, og Maren tog med, og fik en plads i huset. Det kunne hun imidlertid ikke finde sig i, og til sidst forlod hun både Hamborg og kæresten. Resten af livet forsørgede hun sig selv som tekstilarbejder. Der er i det hele taget mange vidnesbyrd i erindringerne om, hvordan fabriksarbejdet for kvinder var en vej til økonomisk selvstændighed og uafhængighed af en mandlig forsørger. At uafhængigheden havde en pris, er så en anden sag spinderitøserne i Vejles bomuldsindustri var ikke lige højt estimerede i alle kredse... Men det korte af det lange er, at for Maren Steffensen og tusindvis af andre industriarbejdere, var der en række reelle valgmuligheder. Mens arbejdslivet i det før moderne landbrugssamfund og i laugshåndværket i al væsentlighed blev dikteret af traditionen, så blev det nu muligt at træffe personlige, strategiske beslutninger om, hvordan man ville leve sin tilværelse. Erindringerne giver et langt mere nuanceret billede af tilværelsen som industriarbejder i begyndelsen af det tyvende århundrede, end det vi ofte møder i den aktuelle debat, hvor man ind imellem kan få det indtryk, at de der taler så meget om det post industrielle samfund især har hentet deres billeder af industriarbejdet fra Chaplins film Moderne tider. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser. Og spørger man historikere, så vil de fleste sige, at man især ikke skal tro på folks erindringer om hvad de tror de har oplevet. Det er rigtigt, at der knytter sig en række metodiske og kildekritiske problemstillinger til brugen af erindringer som

4 kilde. Heldigvis findes der en mængde litteratur om det emne, og jeg vil blot nøjes med at henvise til en enkelt artikel som jeg selv har skrevet, hvor man kan finde henvisninger til andre bidrag[5]. Tilbage til Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer. Der findes som sagt ca De er meget forskellige af karakter og omfang fra et par sider til flere hundrede. Da de i sin tid blev samlet ind, blev der udarbejdet et kort resume af hver. Finansieret af en bevilling fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum, er enheden for Danmarks Nyere Tid nu gået i gang med at lave en elektronisk registrant til arbejdererindringerne. Registranten bliver alment tilgængelig via nettet. Den baserer sig på en indscanning af de oprindelige resumeer, sådan at man ud over at søge på faste kriterier, som f.eks. fag, køn eller virksomhedsnavne, også kan fritekst søge efter en hvilken som helst kombination af ord, som måtte optræde i resumeerne. NIHA er imidlertid ikke det eneste materiale vi ligger inde med, som kan fortælle om industrisamfundets kulturhistorie. Et andet stort materiale er det, som kom ud af det SHFfinancierede forskningsprojekt Industrialismens bygninger og boliger, som fandt sted i begyndelsen af 70erne. En væsentlig del af det projekt bestod i en registrering af sporene efter i princippet alle de industrivirksomheder, som optræder i industritællingen i Der er ganske vist store geografiske huller i materialet. Men vi ligger dog inde med et sted mellem 5 og registreringer af industrianlæg. Mange ganske summariske, men nogle også meget omfattende. Materialet går i daglig tale under navnet Industriregistreringen. Også det materiale vil der blive udarbejdet en registrant til, som vil blive tilgængelig via nettet. En af tankerne bag projektet er naturligvis at forene materiale om bygninger og anlæg med materiale om det liv, der er foregået inden i bygningerne. Er man rigtig heldig, så vil man ikke bare kunne finde tegninger og eksteriørfotos af en virksomhed i industriregistreringen, men også fortællinger om virksomheden set indefra i NIHA. Jeg vil også kort nævne, at vi fra anden side har fået en mindre bevilling til at samle et forskernetværk om emnet Det industrielle kulturmiljø. Formålet med netværket er at styrke det teoretiske og empiriske fundament under det praktiske bevaringsarbejde. Håbet er, at vi kan bidrage til det brede, kulturhistoriske helhedssyn på den industrielle kulturarv. Forskernetværket står i princippet åbent for alle, som kan og vil bidrage. Den praktiske organisering er ikke helt afklaret endnu, men vi vil naturligvis sørge for at der kommer information ud i de relevante miljøer forhåbentlig i løbet af det kommende efterår. Endelig vil jeg understrege, at Nationalmuseet jo langt fra er de eneste, der ligger inde med kildemateriale til industrisamfundets kulturhistorie heldigvis da. Med fare for at andre vil kunne føle sig uretfærdigt overset, vil jeg tillade mig at nævne to andre institutioner, som er glimrende udgangspunkter for jagten på kildemateriale. Den ene er Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv her i København, og den anden er Erhvervsarkivet i Århus. Begge de to institutioner har kopier af NIHA og betydeligt bedre læsesalsfaciliteter end vi kan tilbyde på Nationalmuseet. Men der ud over har de naturligvis en rigdom af eget materiale. Afslutningsvis: selv om mit opdrag har været at tale ud fra en bestemt kildesamling, nemlig NIHA, så håber jeg det er fremgået, at jeg egentlig har talt mere for et bestemt perspektiv på industrisamfundets kulturhistorie. Kort sagt det perspektiv, at det som er foregået inde i fabrikken

5 og for den sags skyld inde mellem ørerne på dem der har arbejdet på fabrikken, er mindst lige så vigtigt at dokumentere og bevare som fabrikkens bygninger. Når nu vi tager fat på industrisamfundets kulturarv som satsningsområde, så håber jeg, at det ikke bare vil afspejle sig i bygningsregistrering og måske en fredning eller to, men også i bredt anlagte forsknings og dokumentationsprojekter, og måske endda nye erindringsindsamlinger. For nu at bruge et af sociologiens aktuelle modeord, så skal vi som museumsfolk huske på, at vores praksis er refleksiv. De argumenter og begrundelser vi bruger i vores daglige praksis, de vender tilbage til os selv. Hvis vi alene argumenterer for at f.eks. industribygninger skal bevares, ud fra deres rene bygningsmæssige eller arkitektoniske kvaliteter, så er vi også med til at indsnævre den almindelige, folkelige forståelse for hvorfor industrisamfundets kulturarv skal bevares. Så bliver det på lang sigt sværere at argumentere for, at også det beskidte, det grimme, det om og tilbyggede kan have kulturhistorisk værdi. Så ender vi måske der, hvor vi som det er blevet sagt i den svenske debat skaber facadearv frem for kulturarv[6]. Omvendt: hvis vi har evnen til at føre de brede, kulturhistoriske argumenter på banen, til konkret at forklare og dokumentere hvorfor dette eller hint anlæg kan have værdi, ikke på grund af en smuk, arkitekttegnet facade, men på grund af det som er sket inde i bygningen, som et særligt godt eksempel på industrisamfundets enorme, kulturskabende betydning ja, så er vi på lang sigt med til at udvide den almindelige, folkelige forståelse for hvorfor industrisamfundets kulturarv skal bevares. [1] Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer (NIHA), acc. nr. 71. [2] NIHA, acc. nr [3] NIHA, acc. nr [4] NIHA, acc. nr [5] Lars K. Christensen: Mål og midler i arbejdslivshistorien. Arbejderhistorie, [6] Lena Palmqvist (red.): Kulturarv eller fasadarv: Om det etnologiska perspektivet i kulturmiljövården. Nordiska museets förlag / Samdok, Oprindeligt holdt som oplæg til en konference, arrangeret af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Nationalmuseet. Senere publiceret i Museernes arbejde med Industrisamfundets Kulturarv. Kulturarvsstyrelsen, De omtalte registranter er nu tilgængelige på industri.natmus.dk. Denne udgave: Må benyttes til ikke kommercielle formål med angivelse af kilde, som anført i Creative Commons

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte.

Andelen af thailandske kvinder der arbejder med erhvervsrengøring har været stærkt stigende i de sidste 10 år, og tendensen ser ud til at fortsætte. 10. januar 2012 Danmark. Toni Schacksborg har i forbindelse med sit speciale 'Kompetencer indenfor rengøringsfaget Et antropologisk inspireret feltstudie af, hvordan thailandske kvindelige rengøringsassistenter

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten.

Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Lægprædiken d. 25.10.2015, Nørre Alslev kirke kl. 16 Dagens tekst byder på mange perspektiver, som jeg ser det - for det afhænger jo af hvem der ser og hvordan man fortolker teksten. Spørger man en sundhedsperson

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Svømmehal på museum ESSAYS

Svømmehal på museum ESSAYS Svømmehal på museum 113 Tænk sig, hvis man kunne omskabe en svømmehal eller en idrætshal fra 1960 erne eller 1970 erne til et museum. Så kunne man virkelig formidle det tankegods og den virkelighed, der

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Ungdomsarbejdsløshed Konference den 14. november 2012 Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Stella Mia Sieling Introduktion og indhold Præsentation to projekter Sanktioner i tal Hvem

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Kulturarvskortlægning Nyråd

Kulturarvskortlægning Nyråd Kulturarvskortlægning Nyråd - vandet og skoven - hovedgaden og købstaden Efterår 2012 Kortlægning og redigering: Tidslinje i samarbejde med: Rosa Philippine Schollain Birckner, arkitekt Berit Christensen,

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen

Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan og mål for satsningsområdet Industrisamfundets Kulturarv Steen Hvass, direktør Kulturarvsstyrelsen Oplæg til mødet på Industrimuseet i Horsens om Industrisamfundets Kulturarv,

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere