Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind i fabrikken. Af Lars K. Christensen"

Transkript

1 Ind i fabrikken Af Lars K. Christensen Omkring 1890 arbejdede der en drejer hos maskinfabrikant Drost på Amager. En dag hvor mester gik sin daglige runde på værkstedet, standsede han op ud for drejeren og sagde: Hør Sørensen, tror de ikke den drejebænk kunne løbe lidt hurtigere? Jo, mester svarede svenden, som havde ry for at være dygtig. Men den løber for 27 øre i timen, og hvis mester vil have, at den skal løbe for 30 øre i timen, så kan den også det. Så må de hellere stoppe den helt, svarede mesteren og så stoppede drejeren sin bænk, og gik ind og fik sin afregning. Sammen med drejeren i værkstedet stod der en lærling, som hed Chr. Marius Jensen. 60 år senere, da lærlingen var blevet pensionist, skrev han sine erindringer, og det er derfra vi kender historien[1]. Chr. Marius Jensens erindringer er én ud af ca , som blev indsamlet i begyndelsen af 1950erne, under ledelse af daværende museumsinspektør David Yde Andersen, og som blev til Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer i daglig tale: NIHA. Historien om Sørensen, som drejede med den fart han fik løn for, er en god historie. Den siger i stærkt koncentreret form noget om et centralt karaktertræk ved det moderne lønarbejde, nemlig opfattelsen af, at der bør være en sammenhæng mellem den arbejdskraft man leverer og den løn man får. Men ud over at det er en god historie, med en god pointe, hvad skal vi så med den, i den sammenhæng der hedder industrisamfundets kulturarv. Hvad skal vi i det hele taget med arbejdererindringer? Man kan vende spørgsmålet om, og spørge: hvad skal vi med industrisamfundets kulturarv? Vi tilhører en civilisation, hvis historie ikke bare er formidlet igennem overleveringer og tekster, men også gennem fysiske objekter, bygninger og anlæg. Vores omgang med historien må derfor nødvendigvis også indbefatte, at vi forholder os til disse monumenters betydning for nutidens og fremtidens kulturlandskab. På tysk hedder et monument et denkmal et tænkested. Det er jo et fremragende ord, som meget præcist udtrykker hvad et monument er til for. Når vi freder mastekranen fra 1749 på Nyholm og tørdokken med de to højbanekraner fra 1920erne på Dokøen, så er det jo ikke først og fremmest fordi de er et kildemateriale til studiet af skibsbygningens historie. Det er de ganske vist også hvis vi ellers kunne lade være med at udsætte dem for alt for mange umotiverede indgreb. Nej, de er først og fremmest tænkesteder. De er monumenter, som med deres strittende profiler minder os om, at denne havn ikke er bygget i går. Denne havn har en historie, og før den blev det mondæne hjemsted for kulturinstitutioner og IT virksomheder og bankers hovedsæder, hvad den sikkert egner sig fortrinligt til, så havde den altså et andet formål. Her blev tænkt snilde tanker om ny teknologi og slidt og slæbt i værksteder, på stabelpladser og i pakhuse. Her blev bygget skibe og sejlet varer ind og ud fra nær og fjern, og grundlaget blev skabt for Danmark som skibsfartsnation og dermed også på lang sigt for den rigdom, der i dag financierer firmadomiciler, biblioteker og operahuse.

2 Vi har brug for monumenterne, for tænkestederne, som påmindelser om, at den verden vi lever i er et produkt af historien. Monumenterne er de mentale knagerækker i historiens hus, dem vi hænger vores historieforståelse op på. Men nu er det jo langt fra altid sådan, at de interessante historier der knytter sig til en bygning, afspejler sig direkte i dens ydre. Det gælder ikke mindst for industrielle anlæg. Naturligvis vil der være industribygninger, som tiltrækker sig opmærksomhed f.eks. på grund af særlige konstruktionsformer. Men lige så ofte vil et industrianlæg være interessant på grund af det der er foregået inde i bygningen. Måske har der været tale om en virksomhed, som gennem sit produkt, gennem arbejdskraftens sammensætning, gennem arbejdspladskulturen eller gennem betydningen for lokalsamfundet udtrykker nogle typiske træk ved det danske industrisamfund eller omvendt: måske sætter det almindelige i relief, ved at være enestående. Det kan man jo ikke nødvendigvis se på facaden, når produktionen for længst er lukket, indmaden kørt bort og det hele bygget om til ejerlejligheder. Der findes en lang række kildetyper som man kan benytte sig af, hvis man vil belyse det som er sket inde i fabrikken. Men som kulturhistorikere er vi ikke kun interesserede i hvad der skete i fabrikkerne. Vi er mindst lige så interesserede i hvad meningen var med det der skete. Og gennem arbejdererindringerne får vi netop et indblik i hvordan datidens industriarbejdere selv så på tingene, hvad de opfattede som væsentligt og uvæsentlig, godt og skidt, stort og småt kort sagt: hvilken mening de tilskrev industriarbejdet. Dermed bliver arbejdererindringer ikke bare en kilde til industrisamfundets konkrete historie, til hvad der skete på en bestemt virksomhed eller i en bestemt branche. De er i lige så høj grad kilder til hvordan vi skal forstå industrisamfundet og dets betydning socialt, kulturelt og politisk Nu om dage er der mange, der har en mening om industrisamfundet. Der tales for tiden meget om, at industrisamfundet er passé og at vi er på vej ind i en ny type samfund. Et af de træk ved dette nye, post industrielle samfund, som oftest fremhæves, er kravet om fleksibilitet. Vi skal være omstillingsparate i en grad, som slet ikke kendtes i det stive og ufleksible industrisamfund, baseret på bevidstløs masseproduktion. Henriette Hansen blev i 1909 ansat som væver på et større væveri i København sandsynligvis Nordisk Tekstil Aktieselskab, som var en af datidens største kvindearbejdspladser. Hun fortæller: De to maskiner jeg passede var de mest primitive, men jeg kiggede paa de mere komplicerede dem der lavede ternede og mønstrede stoffer og en dag der blev et saadant Par ledige spurgte jeg Mesteren, om jeg maatte passe dem, det gav større Fortjeneste, og det fik jeg lov til og paa den Maade gik det hele Tiden saa jeg til sidst ikke stod fremmed for nogen Maskine i mit fag[2] Her var altså en ufaglært, kvindelig industriarbejder i århundredets begyndelse, som vel i høj grad var omstillingsparat. Mere generelt giver de tekstilarbejdererindringer, som findes på Nationalmuseet, indtryk af en arbejdskraft, for hvem det bl.a. var naturligt at rejse fra fabrik til fabrik for at finde det bedste arbejde eller for at finde arbejde overhovedet. Mellemkrigstidens tekstilarbejdere var i gennemsnit arbejdsløse i ca. 10 % af deres samlede arbejdsliv. Alene den kendsgerning tvang dem til at udvise en høj grad af fleksibilitet.

3 En anden populær forestilling om industriarbejdet er, at det er ufrit. Mænd, kvinder og børn knoklede i fabrikkerne i timer om dagen til en ussel løn, udsat for mestres og arbejdsgiveres urimeligheder. Sådan var det også. Men alt er relativt. For var forholdene slemme i byens industri, så var de langt værre for daglejerne og husmændene i det danske bondeland, som jo ellers stadig i den almindelige folkelige bevidsthed står med en særlig romantisk, Morten Korch agtig stråleglans. En hel del af fortællerne i Nationalmuseets arbejdererindringer er vokset op på landet. Mange kom ud at tjene i en ung alder og beretter om hårdt arbejde, dårlig mad og usle boliger. Tekstilarbejder Adolf Rolle blev født på landet, som søn af en skovarbejder. Han var én ud af 10 søskende, der alle flyttede til byen. Han skriver: Grunden til at vi gik til byerne var, at der ingen muligheder var for fattige folks børn til at skaffe sig en menneskeværdig tilværelse paa landet. Vi kunne blive arbejdsmand som vor fader, men det fristede ikke, det havde vi set for meget fattigdom til[3] En anden tekstilarbejder, som voksede op på landet, i en landarbejderbolig med lerstampede gulve og nødtørftigt indbo og på en kost, hvor rugbrød med sukker var et hovedmåltid, hed Maren Steffensen. I 1902 fik hun arbejde på De Danske Bomuldsspinderier i Vejle. Hun fortæller: I 1902 fik jeg Arbejde paa en Tekstilfabrik, De danske Bomuldsspinderier i Vejle, jeg fik 7 Kr. i Ugen i Løn, saa det var jo ikke meget, jeg lejede et Værelse og det gav jeg 1 Kr. 25 Øre for i Ugen, der var en Seng, et Bord og en Stol og jeg havde selv et Klædeskab og en Kommode, Middagsmaden fik jeg hos dem jeg boede hos, og det betalte jeg med 25 Øre om Dagen, jeg holdt saa mig selv med den Tørre Kost, købte et Petroleumsapparat og lavede Kaffe og The[4] Stoltheden over at være blevet selvforsørgende lyser ud af Marens erindringer. Arbejdet i spinderiet var i øvrigt kun tænkt som en mellemstation. Maren var nemlig forlovet med en snedkerlærling, og tanken var at hun skulle være hjemmegående husmor. Men da kæresten blev udlært måtte han tage til Hamborg for at få arbejde, og Maren tog med, og fik en plads i huset. Det kunne hun imidlertid ikke finde sig i, og til sidst forlod hun både Hamborg og kæresten. Resten af livet forsørgede hun sig selv som tekstilarbejder. Der er i det hele taget mange vidnesbyrd i erindringerne om, hvordan fabriksarbejdet for kvinder var en vej til økonomisk selvstændighed og uafhængighed af en mandlig forsørger. At uafhængigheden havde en pris, er så en anden sag spinderitøserne i Vejles bomuldsindustri var ikke lige højt estimerede i alle kredse... Men det korte af det lange er, at for Maren Steffensen og tusindvis af andre industriarbejdere, var der en række reelle valgmuligheder. Mens arbejdslivet i det før moderne landbrugssamfund og i laugshåndværket i al væsentlighed blev dikteret af traditionen, så blev det nu muligt at træffe personlige, strategiske beslutninger om, hvordan man ville leve sin tilværelse. Erindringerne giver et langt mere nuanceret billede af tilværelsen som industriarbejder i begyndelsen af det tyvende århundrede, end det vi ofte møder i den aktuelle debat, hvor man ind imellem kan få det indtryk, at de der taler så meget om det post industrielle samfund især har hentet deres billeder af industriarbejdet fra Chaplins film Moderne tider. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser. Og spørger man historikere, så vil de fleste sige, at man især ikke skal tro på folks erindringer om hvad de tror de har oplevet. Det er rigtigt, at der knytter sig en række metodiske og kildekritiske problemstillinger til brugen af erindringer som

4 kilde. Heldigvis findes der en mængde litteratur om det emne, og jeg vil blot nøjes med at henvise til en enkelt artikel som jeg selv har skrevet, hvor man kan finde henvisninger til andre bidrag[5]. Tilbage til Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer. Der findes som sagt ca De er meget forskellige af karakter og omfang fra et par sider til flere hundrede. Da de i sin tid blev samlet ind, blev der udarbejdet et kort resume af hver. Finansieret af en bevilling fra Kulturarvsstyrelsens rådighedssum, er enheden for Danmarks Nyere Tid nu gået i gang med at lave en elektronisk registrant til arbejdererindringerne. Registranten bliver alment tilgængelig via nettet. Den baserer sig på en indscanning af de oprindelige resumeer, sådan at man ud over at søge på faste kriterier, som f.eks. fag, køn eller virksomhedsnavne, også kan fritekst søge efter en hvilken som helst kombination af ord, som måtte optræde i resumeerne. NIHA er imidlertid ikke det eneste materiale vi ligger inde med, som kan fortælle om industrisamfundets kulturhistorie. Et andet stort materiale er det, som kom ud af det SHFfinancierede forskningsprojekt Industrialismens bygninger og boliger, som fandt sted i begyndelsen af 70erne. En væsentlig del af det projekt bestod i en registrering af sporene efter i princippet alle de industrivirksomheder, som optræder i industritællingen i Der er ganske vist store geografiske huller i materialet. Men vi ligger dog inde med et sted mellem 5 og registreringer af industrianlæg. Mange ganske summariske, men nogle også meget omfattende. Materialet går i daglig tale under navnet Industriregistreringen. Også det materiale vil der blive udarbejdet en registrant til, som vil blive tilgængelig via nettet. En af tankerne bag projektet er naturligvis at forene materiale om bygninger og anlæg med materiale om det liv, der er foregået inden i bygningerne. Er man rigtig heldig, så vil man ikke bare kunne finde tegninger og eksteriørfotos af en virksomhed i industriregistreringen, men også fortællinger om virksomheden set indefra i NIHA. Jeg vil også kort nævne, at vi fra anden side har fået en mindre bevilling til at samle et forskernetværk om emnet Det industrielle kulturmiljø. Formålet med netværket er at styrke det teoretiske og empiriske fundament under det praktiske bevaringsarbejde. Håbet er, at vi kan bidrage til det brede, kulturhistoriske helhedssyn på den industrielle kulturarv. Forskernetværket står i princippet åbent for alle, som kan og vil bidrage. Den praktiske organisering er ikke helt afklaret endnu, men vi vil naturligvis sørge for at der kommer information ud i de relevante miljøer forhåbentlig i løbet af det kommende efterår. Endelig vil jeg understrege, at Nationalmuseet jo langt fra er de eneste, der ligger inde med kildemateriale til industrisamfundets kulturhistorie heldigvis da. Med fare for at andre vil kunne føle sig uretfærdigt overset, vil jeg tillade mig at nævne to andre institutioner, som er glimrende udgangspunkter for jagten på kildemateriale. Den ene er Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv her i København, og den anden er Erhvervsarkivet i Århus. Begge de to institutioner har kopier af NIHA og betydeligt bedre læsesalsfaciliteter end vi kan tilbyde på Nationalmuseet. Men der ud over har de naturligvis en rigdom af eget materiale. Afslutningsvis: selv om mit opdrag har været at tale ud fra en bestemt kildesamling, nemlig NIHA, så håber jeg det er fremgået, at jeg egentlig har talt mere for et bestemt perspektiv på industrisamfundets kulturhistorie. Kort sagt det perspektiv, at det som er foregået inde i fabrikken

5 og for den sags skyld inde mellem ørerne på dem der har arbejdet på fabrikken, er mindst lige så vigtigt at dokumentere og bevare som fabrikkens bygninger. Når nu vi tager fat på industrisamfundets kulturarv som satsningsområde, så håber jeg, at det ikke bare vil afspejle sig i bygningsregistrering og måske en fredning eller to, men også i bredt anlagte forsknings og dokumentationsprojekter, og måske endda nye erindringsindsamlinger. For nu at bruge et af sociologiens aktuelle modeord, så skal vi som museumsfolk huske på, at vores praksis er refleksiv. De argumenter og begrundelser vi bruger i vores daglige praksis, de vender tilbage til os selv. Hvis vi alene argumenterer for at f.eks. industribygninger skal bevares, ud fra deres rene bygningsmæssige eller arkitektoniske kvaliteter, så er vi også med til at indsnævre den almindelige, folkelige forståelse for hvorfor industrisamfundets kulturarv skal bevares. Så bliver det på lang sigt sværere at argumentere for, at også det beskidte, det grimme, det om og tilbyggede kan have kulturhistorisk værdi. Så ender vi måske der, hvor vi som det er blevet sagt i den svenske debat skaber facadearv frem for kulturarv[6]. Omvendt: hvis vi har evnen til at føre de brede, kulturhistoriske argumenter på banen, til konkret at forklare og dokumentere hvorfor dette eller hint anlæg kan have værdi, ikke på grund af en smuk, arkitekttegnet facade, men på grund af det som er sket inde i bygningen, som et særligt godt eksempel på industrisamfundets enorme, kulturskabende betydning ja, så er vi på lang sigt med til at udvide den almindelige, folkelige forståelse for hvorfor industrisamfundets kulturarv skal bevares. [1] Nationalmuseets Industri, Haandværker og Arbejdererindringer (NIHA), acc. nr. 71. [2] NIHA, acc. nr [3] NIHA, acc. nr [4] NIHA, acc. nr [5] Lars K. Christensen: Mål og midler i arbejdslivshistorien. Arbejderhistorie, [6] Lena Palmqvist (red.): Kulturarv eller fasadarv: Om det etnologiska perspektivet i kulturmiljövården. Nordiska museets förlag / Samdok, Oprindeligt holdt som oplæg til en konference, arrangeret af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Nationalmuseet. Senere publiceret i Museernes arbejde med Industrisamfundets Kulturarv. Kulturarvsstyrelsen, De omtalte registranter er nu tilgængelige på industri.natmus.dk. Denne udgave: Må benyttes til ikke kommercielle formål med angivelse af kilde, som anført i Creative Commons

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen

Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig.

Sankt Hans 2015. Sæt det på en formel og politikeren vil diskutere det med dig. Sankt Hans 2015 I dag tænder vi en masse bål. I gennem hele landet er der bål. Store og mindre bål, men bål. Vi mødes med alle mulige. Nogen vi kender. Nogen vi slet ikke kender og normalt ellers ikke

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie. Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse

Folkeuniversitetet i København. Kundeundersøgelse Folkeuniversitetet i København Kundeundersøgelse Overordnet konklusion Stor tilfredshed i en relativt smal målgruppe Folkeuniversitetets kundeundersøgelse tegner et meget klart billede af en organisation,

Læs mere

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique. 0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)

LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere

Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Ungdomsarbejdsløshed Konference den 14. november 2012 Brugen af sanktioner overfor unge kontanthjælpsmodtagere Stella Mia Sieling Introduktion og indhold Præsentation to projekter Sanktioner i tal Hvem

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Stadager Brugsforening. et netblad, en hjemmeside og en mailruppe. MBP netblad nr. 22, vinter 2007 et netblad, en hjemmeside og en mailruppe Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde, en kæreste, en kone eller en datter MBP netblad nr. 22, vinter 2007

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid

Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE. Hvad kan I huske? Snak om billederne. Havn og arbejde. Fritid Besøget på Arbejdermuseet 1 OPGAVE Hvad kan I huske? Snak om billederne Havn og arbejde Fritid 1 Besøget på Arbejdermuseet Køkken og mad Bolig 2 Boligen i København i slutningen af 1800-tallet 2 OPGAVE

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

STORM P. TEKST OG TEGNING

STORM P. TEKST OG TEGNING TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere