Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere"

Transkript

1 Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere Et sammenlignende studie af parlamentsdebatter Vibeke Jensen Stinne Louise Hansen Speciale Københavns Universitet Sociologisk Institut Vejleder: Margaretha Järvinen Marts 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FREMGANGSMÅDE OG SPECIALETS OPBYGNING 4 2 DEFINITION AF PROSTITUTION PROSTITUTIONENS OMFANG OG FORMER I DANMARK I DAG 8 3 VIDENSKABSTEORETISK OG METODOLOGISK RAMME SOCIALKONSTRUKTIVISMENS PRÆMISSER DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF PROSTITUTION METODOLOGI - INSPIRATIONEN FRA FOUCAULT HVAD ER EN DISKURS? DISKURSER, VIDEN OG MAGT 15 4 TEORETISK RAMME PERSPEKTIVER PÅ PROSTITUTION DET FUNKTIONALISTISKE PERSPEKTIV DE FUNKTIONALISTISKE ANTAGELSER DEN FUNKTIONELLE PROSTITUTION DEN FUNKTIONALISTISKE TANKEGANG I SAMFUNDET I DAG TO FEMINISTISKE RETNINGER DEN ABOLITIONISTISKE TILGANG DEN MORALSKE ABOLITIONISME DEN MODERNE ABOLITIONISME PROSTITUTIONSKUNDERNES BETYDNING PROSTITUTION ER ALDRIG FRIVILLIG DEN PRAGMATISKE TILGANG: PROSTITUTION SOM ET ERHVERV KRITIK AF PRAGMATISME OG ABOLITIONISME 29 5 PROSTITUTIONENS LOVGIVNINGSMÆSSIGE STATUS SVENSK LOVGIVNING HOLLANDSK LOVGIVNING DANSK LOVGIVNING I HISTORISK PERSPEKTIV DANSK LOVGIVNING I DAG 36 6 PROSTITUTIONSFORSKNING I DANMARK 38 7 METODEOVERVEJELSER BEGRUNDELSE FOR AT VÆLGE FOLKETINGS- OG RIKSDAGSDEBATTER REFLEKSIONER OVER EMPIRIENS KARAKTER OG DENS BETYDNING TIDSMÆSSIG AFGRÆNSNING 44 I

3 7.4 INDHOLDSMÆSSIG AFGRÆNSNING ANALYSESTRATEGI FORTOLKNINGSPROCESSEN VALIDITET ANALYSENS OPBYGNING 49 8 OVERORDNEDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION DET DANSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM PROSTITUTION SOM ET NØDVENDIGT ONDE PROSTITUTION SOM ET ALMINDELIGT ERHVERV PROSTITUTION SKAL BEGRÆNSES DET SVENSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM OPSUMMERING 58 9 DE PROSTITUEREDE DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER ER DE PROSTITUEREDE AFVIGERE? INDIVIDUELLE PROBLEMER FREM FOR STRUKTURELLE LØSNING AF PROBLEMET SVENSK FORSTÅELSE AF DE PROSTITUEREDE ÅRSAGERNE TIL PROSTITUTION OPSUMMERING TRAFFICKING: DE HANDLEDE UDENLANDSKE PROSTITUEREDE TRAFFICKING - ET VIGTIGT SAMFUNDSMÆSSIGT PROBLEM VOR TIDS SLAVEHANDEL SVENSK FORSTÅELSE AF TRAFFICKING FORSTÅELSER AF FRIVILLIGHED OG TVANG TVANG I DANSK PROSTITUTION FATTIGDOM OG FRIVILLIGHED OPSUMMERING PROSTITUTIONSKUNDERNE UDELADELSE AF KUNDERNE FRA PROSTITUTIONSDEFINITIONEN HVIS DER IKKE VAR NOGEN KUNDER, VAR DER HELLER INGEN PROSTITUTION UDNYTTEREN, DER HAR BRUG FOR BEHANDLING ER DET I ORDEN AT KØBE SEKSUELLE YDELSER? MULIG FORKLARING PÅ KUNDERNES USYNLIGHED OPSUMMERING SEKSUALITET OG PROSTITUTION KVINDEN SOM LUDER ELLER MADONNA SEKSUALITET SOM NOGET HELLIGT 97 II

4 MODYDELSER FOR SEX ER NORMALT, MEN MANGE MODYDELSER ER UNORMALT SEKSUALITET I DE SVENSKE DEBATTER: FOKUS PÅ KØB OPSUMMERING DELKONKLUSION: PROSTITUTIONENS AKTØRER PROSTITUTION I RELATION TIL KØN, MAGT OG LIGESTILLING PROSTITUTION SOM EN TRUSSEL MOD LIGESTILLINGEN? JÄMNSTALDHETTSDEBATTEN I SVERIGE FRAVÆRET AF LIGESTILLINGS- OG KØNSPERSPEKTIV I DE DANSKE DEBATTER LIGESTILLING ELLER JÄMNSTALDHET TO FORSKELLIGE DISKURSER BETYDNINGEN AF POLITIKERNES KØN I PROSTITUTIONSDEBATTERNE ER LIGESTILLINGEN OPNÅET? OPSUMMERING PROSTITUTION SOM ET SOCIALT PROBLEM DEFINITIONER AF ET SOCIALT PROBLEM MAGTASPEKTET KAMPEN OM OPMÆRKSOMHED PROSTITUTIONENS USKYLDIGE OFRE OG UBEHAGELIGE SKURKE PROSTITUTION ER ET SOCIALT PROBLEM IKKE ET STRAFFERETSLIGT ER PROSTITUTION ET SOCIALT PROBLEM I SVERIGE? OPSUMMERING ALKOHOL- OG NARKOTIKAPOLITIK I DANMARK OG SVERIGE NARKOTIKAPOLITIK PRIVAT VERSUS OFFENTLIG OPSUMMERING DET DANSKE FRISIND SEKSUALISERING AF DET OFFENTLIGE RUM OFFENTLIG ANNONCERING AF SALG AF SEX MORAL ER ET PRIVAT ANLIGGENDE OPSUMMERING: FRISINDETS INDFLYDELSE PÅ PROSTITUTIONSDISKURSERNE KONKLUSION DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER, ENTREPRENØR ELLER AFVIGER? FORHOLDET MELLEM PROSTITUTION OG TRAFFICKING ALMINDELIG FORBRUGER ELLER HENSYNSLØS UDNYTTER DE DOMINERENDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION SAMMENHÆNGEN MELLEM LIGESTILLING OG PROSTITUTION ET SOCIALT PROBLEM ELLER BLOT ET FÆNOMEN? FRISINDETS BETYDNING FOR FORSTÅELSEN AF PROSTITUTION DEN TEORETISKE RAMMES FORKLARINGSKRAFT FUNKTIONALISTISKE TENDENSER PRAGMATISKE TENDENSER 152 III

5 ABOLITIONISTISKE TENDENSER PERSPEKTIVERENDE AFRUNDING LITTERATUR BILAG BILAG 1: ANSVARSFORDELING BILAG 2: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER DANSK EMPIRI BILAG 3: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER SVENSK EMPIRI BILAG 4: OVERSIGT OVER MANDATFORDELING I FOLKETINGET OG RIKSDAGEN ENGLISH SUMMARY 175 Antal tegn i specialet: Antal tegn i fodnoter: IV

6 1 Indledning Kvindens ældste erhverv. En naturlig del af ethvert samfund. Sådan lyder nogle af de mange forestillinger, der omgiver prostitutionsfænomenet. Prostitution findes verden over, men der er store variationer fra samfund til samfund såvel i prostitutionens omfang og karakter som i holdning til og lovgivning om prostitution. Prostitution har fx i Holland været et legalt erhverv siden år 2000 og reguleres efter gældende arbejdsmarkedslovgivning, mens man i eksempelvis Sverige betragter prostitution som et samfundsproblem og derfor i 1999 kriminaliserede prostitutionskunderne med en strafferamme på op til 6 måneders fængsel. Disse lovgivningsmæssige forskelle afspejler grundlæggende forskellige opfattelser af prostitution og ikke mindst af den, som prostituerer sig. I Holland bliver prostitution officielt forstået som et erhverv og den prostituerede således som en selvstændig erhvervsdrivende, mens den officielle holdning i Sverige er, at prostitution er et uacceptabelt samfundsfænomen, og at den prostituerede skal ses som et offer. Den danske prostitutionslovgivning kan på mange måder forstås som en mellemposition mellem disse to yderpunkter. I Danmark har det siden 1999 været tilladt at have prostitution som både biog hovedbeskæftigelse, men prostitution har ikke status af erhverv, hvilket betyder, at de prostituerede ikke er berettigede til fx sygedagpenge og arbejdsskadeserstatning. Ligeledes er det tilladt at være prostitutionskunde, hvis den prostituerede er over 18 år. Det er dog ikke som i Sverige og Holland klart, hvilke forståelser af prostitution, der ligger til grund for denne lovgivning. Der er således indenfor et så lille område som EU store forskelle i måden at forstå prostitutionsfænomenet på og tilsvarende store uenigheder om, hvilke politiske initiativer og lovgivningsmæssige reguleringer, der er legitime. I Danmark er prostitution i dag et velkendt og udbredt fænomen over hele landet, og prostitutionens omfang menes at være stigende. Prostitutionen er ikke skjult, og det er nemt at få kontakt med en prostitueret bl.a. via annoncer i formiddagsbladet Ekstrabladet, på internettet eller blot ved at gå efter de let genkendelige røde lamper, der karakteriserer landets bordeller. Desuden optræder fænomenet hyppigt i kulturelle udtryk som fx film, tv-serier og skønlitteratur. Prostitution spiller altså tilsyneladende en stor rolle i det danske samfund og den danske kultur. Det debatteres dog sjældent, hvorvidt prostitution i sig selv er et problematisk samfundsfænomen, hvorvidt prostitutionens eksistens kan indvirke på fx det danske samfunds seksualitets- og kønsopfattelse, og 1

7 i hvilken grad det inkluderer skadevirkninger for de enkelte prostituerede. Selvom sociologen Claus Lautrups befolkningsundersøgelse viser, at det er alment kendt, at der for de prostituerede er visse alvorlige risici forbundet med prostitution, rejses der intet krav hverken fra befolkningens eller politikernes side om at debattere prostitution og efterfølgende positionere Danmark tydeligere i forhold til den internationale debat. Man kan stille spørgsmålet, om årsagen til denne tavshed i forhold til prostitutionsfænomenet er, at prostitution ikke anses for at være et problem i Danmark, men måske snarere betragtes som noget uundgåeligt eller endda naturligt. Men i så fald kan man undre sig over, at der ikke er stærkere kræfter, der arbejder for at legalisere prostitutionen. Vi ønsker i dette speciale at se nærmere på de forståelser af prostitutionsfænomenet, der ligger bag dels de danske politikeres holdninger til prostitution og dels den politik, der føres på prostitutionsområdet i Danmark. Dette vil vi gøre ved at undersøge, hvorledes de danske folketingspolitikere forstår og fremstiller fænomenet prostitution. Herved ønsker vi at være med til at sætte mere fokus på emnet og øge debatten og derudover bl.a. ved inddragelsen af teori vise, at der findes forskellige måder at forstå prostitutionsfænomenet på. Vi har valgt at fokusere på politikernes forståelser frem for befolkningens af primært to årsager. For det første fordi det er politikerne, der fremsætter, debatterer og vedtager lovene. Love der regulerer prostitution er interessante, idet de som antydet ovenfor indebærer særlige forståelser af prostitution og har direkte konsekvenser for de implicerede parter i prostitutionen. Desuden har love en vis normdannende effekt, idet de udstikker rammerne for acceptabel adfærd i samfundet. For det andet fordi politikerne i sig selv (uanset lovgivning) er meningsdannere og initiativtagere til debat i samfundet bl.a. i kraft af deres relativt lette adgang til massemedier, hvorved de kan formidle deres holdninger til størstedelen af Danmarks befolkning 1. Man kunne derudover diskutere, hvorvidt folketingspolitikernes holdninger og forståelser kan forventes at afspejle befolkningens på et område som prostitution. Det mener vi ikke, man kan antage, at de gør, da dette ikke er tilfældet selv på områder, der er centrale debatemner i bl.a. valgkampe 2, så vi baserer ikke vores speciale på eksistensen af en sådan type repræsentativitet. 1 Dette kan også udtrykkes således: "[P]ublic opinion develops through hierarchic discussions, the parliament can be considered to be at the top of the opinion formation" (Hakkarainen et al. 1996: 83). 2 Vi tænker her bl.a. på spørgsmål om EU, hvor befolkningens og folketingspolitikeres holdninger til Danmarks deltagelse ikke stemmer overens. 2

8 Omdrejningspunktet for dette speciale vil altså være at afdække hvilke forståelser af prostitution, der eksisterer og dominerer i dag på politisk niveau i Danmark. Dette, mener vi, gøres bedst ved at analysere de debatter, der føres i Folketinget. Til forskel fra den meget ensidige kommunikationsform massemedierne repræsenterer, har folketingsdebatter den fordel, at der er tale om reel debat, hvilket bl.a. vil sige, at debattørerne reagerer og svarer umiddelbart på hinandens udtalelser. Herved tegnes et mere helstøbt billede af de divergerende holdninger og forståelser af prostitutionens forskellige aspekter. Vores overordnede problemformulering lyder: Hvilke forståelser af fænomenet prostitution er til stede og hvilke dominerer i de danske folketingsdebatter? Hvordan kan disse forståelser begribes i forhold til forskellige teoretiske perspektiver på prostitution? Vi vil besvare disse spørgsmål ved at sammenligne de prostitutionsforståelser, der findes i det danske Folketing med dem, der findes i den svenske Riksdag. Forståelserne i begge parlamenter vil vi holde op imod tre forskellige teoretiske tilgange til prostitution. Vi vil sammenligne de to lande, fordi vi finder det interessant, at Danmark og Sverige på trods af store ligheder, har så forskellig tilgang til prostitution og herunder så forskellig lovgivning. Vi formoder, at der bagved dette også ligger nogle grundlæggende meget forskellige prostitutionsforståelser. Desuden mener vi, at en sammenligning med et andet lands debatter kan hjælpe til at tydeliggøre karakteristika ved de danske og dermed til at forholde os mere kritisk til dem. Sverige er et oplagt land at sammenligne med, fordi de svenske politikere meget eksplicit har taget stilling til og engageret sig i prostitutionspolitikken. To nødvendige underspørgsmål lyder derfor: Hvordan forstås fænomenet prostitution i de svenske riksdagsdebatter? Hvorved adskiller prostitutionsforståelserne i Danmark og Sverige sig fra hinanden? 3

9 Vi vil gennem en analyse af de sidste seks års folketings- og riksdagsdebatter om prostitution besvare ovenstående spørgsmål. De prostitutionsforståelser vi fremanalyserer, vil vi efterfølgende sætte i forhold til den samfundskulturelle kontekst, de indgår i, for hermed at diskutere hvordan denne kan have betydning for prostitutionsforståelserne. 1.1 Fremgangsmåde og specialets opbygning Specialet er overordnet opdelt i to dele. Del 1 indeholder den videnskabsteoretiske, metodologiske og teoretiske ramme, som ligger til grund for specialets del 2, der indeholder metodeovervejelser og analysen af det empiriske materiale. I forlængelse af indledningen følger et kort kapitel, der har til formål dels at afgrænse og definere brugen af begrebet prostitution og dels at præsentere nogle fakta omkring prostitutions udbredelse i Danmark. Specialet bygger på en socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket der redegøres for i kapitel 3. Her præsenteres også nogle teoretiske betragtninger om Michel Foucaults diskursbegreb, da det vi i dette speciale ønsker at kaste lys over, er de forståelser, definitioner og tankemønstre med andre ord de diskurser om prostitution der kan spores i det danske Folketing og den svenske Riksdag. Det er altså mere end blot holdninger og meninger om prostitution, vi interesserer os for at afdække. Den socialkonstruktivistiske forståelse præger også den anvendte teoriramme, der præsenteres i kapitel 4. Her præsenterer vi henholdsvis en funktionalistisk tilgang til prostitution og to feministiske tilgange - en pragmatisk og en abolitionistisk. Disse tre teoretiske perspektiver demonstrerer, at prostitution som fænomen kan forstås og konstrueres forskelligt. Redegørelsen for teorien rummer samtidig en præsentation af vigtig international litteratur indenfor de to forskellige feministiske retninger. I kapitel 5 viser vi, hvordan disse teoretiske forståelser af prostitution kommer til udtryk i lovgivningen på prostitutionsområdet i henholdsvis Danmark, Sverige og Holland. Dette afsnit har deskriptiv karakter og har til hovedformål at vise, hvilke meget forskellige konsekvenser, forskellige konstruktioner af prostitution kan have i praksis. 4

10 Ligeledes med udgangspunkt i de teoretiske forståelser af prostitution vil vi i kapitel 6 gennemgå den nyere danske forskningslitteratur om prostitution. Specialets del 2 indledes med overvejelser om vores valg af metode, og de konsekvenser disse valg kan have samt en redegørelse for vores analysestrategi. Derudover består denne del af specialets analytiske kapitler. Her søges de teoretiske betragtninger om såvel diskursbegrebet som de tre prostitutionstilgange anvendt i en empirisk analyse af prostitutionsforståelser i de danske og svenske parlamentsdebatter. Vi indleder med at præsentere de to landes overordnede prostitutionsforståelser. I de næste tre kapitler diskuteres synet på prostitutionens primære aktører, dvs. de prostituerede og kunderne. I kapitel 9 diskuterer vi hvordan hhv. de danske og svenske prostituerede bliver positioneret i prostitutionsforståelserne. I kapitel 10 fokuserer vi på de udenlandske handlede prostituerede, da man særligt i de danske debatter italesætter denne gruppe prostituerede som markant anderledes end de danske. Endelig i kapitel 11 diskuterer vi betydningen af kunderne i de danske og svenske prostitutionsforståelser. Dernæst diskuterer vi i kapitel 12, hvilke seksualitetsdiskurser der implicit danner baggrund for de politiske prostitutionsforståelser. Kapitel 13 er en delkonklusion på de foregående analysekapitler. Her skitseres et samlet billede af de dominerende forståelser af prostitutionens årsagssammenhænge. I kapitel 14 diskuterer vi, hvorledes de hhv. svenske og danske ligestillingsdiskurser danner rammen for hvilke prostitutionsforståelser, der kan få magt i de to parlamenter. De sidste to analysekapitler rummer en mindre empirisk funderet analyse af, hvorledes prostitutionsforståelserne kan forstås og gives mening i en bredere funderet kontekst. I kapitel 15 diskuterer vi, hvordan det skal forstås, når politikerne i de to lande betegner prostitution som et socialt problem. Med udgangspunkt i en teoretisk beskrivelse af hvad der konstituerer et socialt problem, undersøger vi, om betegnelsen et socialt problem udelukkende skal forstås som modsætning til et strafferetsligt problem. Da vi når frem til, at prostitution ikke kan beskrives som et socialt problem i Danmark, diskuterer vi desuden, hvad årsagerne kan være til dette. Specialets sidste analysekapitel kredser om det danske frisind og retter sig således kun mod de danske prostitutionsforståelser. Vi forsøger her at skabe en bredere fundering af de forståelser, vi har afdækket, ved at diskutere hvorvidt den danske selvforståelse som særligt seksuelt frigjort folkefærd også kan spille ind på forståelsen og definitionen af prostitution, og hvorvidt dette derfor 5

11 kan ses som en del af forklaringen på de gældende diskurser og den gældende lovgivning på prostitutionsområdet. Endelig vil vi i kapitel 17 samle trådende og diskutere, hvorledes man samlet kan beskrive de dominerende diskurser i henholdsvis det danske Folketing og den svenske Riksdag, og hvorledes dette konvergerer med de indledningsvist præsenterede teoretiske perspektiver. 6

12 2 Definition af prostitution Inden vi for alvor går i gang med specialets første del om den videnskabsteoretiske, metodologiske og teoretiske ramme, mener vi dels, at det er nødvendigt indledningsvis kort at definere brugen af ordet prostitution og dels at præsentere nogle fakta omkring prostitutions udbredelse i Danmark. Da de politiske debatter, som vi senere skal se i analysen, implicit kredser om heteroseksuel prostitution med kvinden som sælger og manden som køber, er det også denne form for prostitution, vi skriver om i specialet. Denne forståelse stemmer også i høj grad overens med virkeligheden, da de kvindelige prostituerede i Danmark som i så mange andre lande udgør langt hovedparten af det samlede antal prostituerede. Vi vil derfor i specialet tillade os at omtale den prostituerede som hun og prostitutionskunden som han. Vi har valgt at anvende en definition af prostitution, der er inspireret af flere andre definitioner, som hyppigt anvendes i nordisk prostitutionsforskning. Vi definerer kort prostitution som: Køb og salg af seksuelle tjenester mod kontant betaling (Høigård & Finstad et al. 1986:28). Til at uddybe dette kan anvendes Kochs definition af prostitution, som er inspireret fra Borg et al. 1981, men her hos Koch forkortet og opsummeret således: Der er almindeligvis to parter i handlen: én køber og én sælger. Køberen, eller kunden, som han som regel kaldes, får mod betaling, brugsretten over sælgerens, den prostitueredes, krop eller dele af hendes krop, med henblik på tilfredsstillelsen af egne sexuelle formål, i en vis tid (Koch 1987: 13). Denne uddybede definition finder vi anvendelig, idet den fremhæver begge parter i kønshandlen: Køberen og sælgeren frem for kun at definere prostitution med udgangspunkt i den prostituerede. Desuden bliver det med denne definition præciseret, hvad formålet med kønshandlen er, nemlig tilfredsstillelse af kundens seksuelle behov ikke den prostitueredes (Borget al. 1981: 49f). Hermed vil vi også understrege, at vi anser prostitution som en aktivitet eller handling, og ikke som en egenskab ved den prostituerede eller som en del af den prostitueredes identitet. 7

13 Ved ordene betaling og kontant betaling forstås primært betaling med rede penge, men vi mener, at det dog også kan være meningsfuldt at forstå betaling lidt bredere. Vi forstår således også prostitution som et klart aftaleforhold, hvor der umiddelbart før eller efter sexhandlen betales med en modydelse, som kan omveksles til penge. 2.1 Prostitutionens omfang og former i Danmark i dag Prostitutionens omfang er vanskeligt at gøre op. For hvordan skal man optælle antallet af prostituerede og kunder og over hvilken tidsperiode? Og hvordan skal man vægte dem, der kun køber sex en enkelt gang i forhold til de hyppige kunder? Samme problematik gør sig gældende i forhold til dem, der kun prostituerer sig sporadisk og dem, der har prostitution som hovederhverv. De følgende opgørelser over omfanget af prostituerede og kunder skal derfor udelukkende tages som et vejledende skøn 3. Det anslås, at der i 1990 var ca sexhandler om året i Danmark (Bechmann Jensen et al. 1990: 145) og det forventes, at tallet er højere i dag 4. Der er ikke lavet nogen nyere kvantitativ opgørelse af prostitutionskunder. Det bedste bud på en opgørelse stammer helt tilbage fra en helbredsundersøgelse i Her blev mænd mellem 16 og 55 år spurgt, om de nogensinde havde købt sex, hvortil 14 % svarede bekræftende, og 2 % svarede, at de havde købt sex indenfor det seneste år. Disse tal er gennemsnittet for alle aldersgrupper og gælder både erfaring med prostitution i Danmark og i udlandet (Wolfsberg Schmidt et al. 1989). En senere undersøgelse af Melbye et al. fra 1992 viste omtrent samme resultat, idet man nåede frem til, at 13,1 % af de adspurgte mænd havde gjort sig erfaringer med prostitution mindst en gang i livet 5 (Lyngbye 2000: 13 ff). 3 Disse skøn er baseret dels på socialarbejdere og væresteders kontakt til prostituerede og dels ved optælling af avis- og internetannoncer samt opringninger på annoncer for at afdække, hvor mange prostituerede en enkelt annonce dækker over. Der er derfor stor usikkerhed knyttet til optællingerne, hvilket også kommer til udtryk ved at PRO-Centret opgør antallet af prostituerede over en ubestemmelig længere periode (PRO-Centrets årsberetning 2001: 28). Alternativt kunne man som Bechmann Jensen et al opgøre antallet på en vilkårlig dag, men uanset hvad man vælger, er der næppe tvivl om, at man ikke kan beskrive prostitutionens omfang nøjagtigt. 4 Antallet af sexhandler må forventes at være højere, da det skønnes, at antallet af prostituerede er væsentlig højere i dag end det var i Dette tal svarer stort set overens med Prieur et al. norske undersøgelse fra 1989, hvor det skønnes, at 13 % af de norske mænd havde købt sex mindst en gang i livet. 8

14 PRO-Centret 6, der er et videns- og formidlingscenter om prostitution, laver opgørelser over antallet af prostituerede i Danmark. PRO-Centrets seneste skøn over omfanget af prostitution er fra 2001, hvor man vurderede, at der er mellem 5470 og 7800 mænd og kvinder, der ernærer sig ved prostitution i Danmark, heraf er langt størstedelen kvinder 7 (PRO-Centrets årsberetning 2001: 30). Heraf mente man, at de udenlandske prostituerede i 1999 udgjorde ca. en tredjedel (PRO-Centrets årsberetning 1999), men denne andel vurderes i dag af politiet at være vokset til halvdelen 8. Prostitution kan antage mange forskellige former, og foregå mange forskellige steder. Vi vil i det følgende nævne de hyppigst forekommende former i Danmark. Disse afspejler naturligvis både kundernes efterspørgsel og de prostitueredes udbud. Den mest udbredte form for prostitution er den annonceafhængige prostitution. Den dækker over både massage- og escortprostitution, men det er i dag vanskeligt at skelne mellem de to former, da flere prostituerede udbyder begge dele. Massageprostitution finder oftest sted i private boliger, der udelukkende er indrettet til formålet. Langt de fleste massageklinikker skaber kontakt til kunder ved at annoncere i bl.a. Ekstrabladet, turistguiden Copenhagen this Week og på internettet. Denne form for prostitution er ekspanderet kraftigt siden 1970 erne og er i dag udbredt over det meste af landet. PRO-Centret anslår, at der i 2001 var ca. 418 klinikker på landsplan, hvilket svarer til ca prostituerede (PRO-Centrets årsberetning 2001: 17ff). Escortprostitution er særegen ved, at den prostituerede kører ud til kunden på en opgivet adresse. Det antages, at det er i denne gruppe, at de der prostituerer sig sporadisk skal findes. Denne type prostitution indebærer, at den prostituerede til tider udover sex også bliver betalt for fx almindeligt samvær og følgeskab. Escortprostitutionen blev først for alvor populært fra midten af 80 erne. Den annonceres ligesom massageprostitutionen typisk i blade og på internettet, da den ellers lever relativt skjult. Tilsammen udgør disse annonceafhængige prostitutionsformer den største del af markedet, hvilket medvirker til at gøre prostitutionen mindre synlig i det offentlige rum og desuden til at føre den ud i de mindre byer (Bechmann Jensen et al. 1990: 58ff). 6 PRO-Centret er i dag del af Videns- & formidlingscenter for socialt udsatte. 7 Kvinderne skal tælles i tusinder, mens mændene skal tælles i hundreder. 8 Dette fremgår af forskellige medier (fx Politiken d ). 9

15 Bar- og værtshusprostitution foregår på (strip)barer, hoteller og værtshuse. Her mødes den prostituerede og kunden og laver en aftale. Derefter foregår kønshandlen typisk på et hotelværelse eller i mandens hjem. Det skønnes, at ud af de ca bar- og værtshusprostituerede er ca. 70% fra ikke-europæiske lande (PRO-Centrets årsberetning 2001: 26). Sluttelig er der gadeprostitution, som skønnes at udgøre omkring 10 % af den samlede prostitution 9. I denne gruppe er udøverne ofte stofmisbrugere. Prostitutionen foregår i afgrænsede gader i storbyerne og formodes derfor i Danmark kun at finde sted i København, Århus og Odense (PRO- Centrets årsberetning 2001: 16). Selve kønshandlen finder typisk sted i kundens bil eller på et værelse i nærheden (Bechmann Jensen et al. 1990: 56). 9 Dette skøn er fremkommet på baggrund af den kontakt værestedet Reden i hhv. København, Århus og Odense havde i 1999 med de gadeprostituerede. 10

16 3 Videnskabsteoretisk og metodologisk ramme I dette kapitel vil vi redegøre for specialets videnskabsteoretiske grundlag; socialkonstruktivismen og for specialets metodologiske inspirationskilde; Michel Foucaults diskursteori. 3.1 Socialkonstruktivismens præmisser Socialkonstruktivisme er en samlebetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund. Det er et erkendelsessociologisk perspektiv, der dækker over en grundlæggende forståelse af, hvordan den sociale virkelighed konstitueres. Ifølge Vivien Burr er det ikke muligt at lave én samlet definition af socialkonstruktivisme, men hun opridser nogle generelle karakteristika for dette forståelsesperspektiv, som vi nu vil se nærmere på. Helt centralt i socialkonstruktivismen er et opgør med den positivistiske tro på eksistensen af en objektiv virkelighed. Vores umiddelbare viden om virkeligheden skal altså ikke antages for at være en direkte afspejling af en reel, bagvedliggende objektiv virkelighed, da en sådan ikke eksisterer. Virkeligheden kan derfor altid principielt være anderledes, end sådan som vi opfatter den. Derved afvises universelle sandheder og universalistiske teorier, og socialkonstruktivismen stiller i stedet spørgsmålstegn ved den viden og de sandheder, vi normalt tager for givne (Burr 1995: 3f). Socialkonstruktivismen fokuserer på de historiske, kulturelle og sociale specifikke definitionsprocesser, der skaber vores viden om og forståelse af verden omkring os. Som eksempel på at definitioner er foranderlige kan nævnes, hvordan synet på børn har forandret sig bare inden for de sidste 100 år. Tidligere blev børn defineret som små voksne, mens de i dag bliver forstået som én helt særlig kategori af mennesker, der fx kræver særlige produkter som børnemad, -tandpasta og - creme. De fleste sociale fænomener må derfor forstås som relative og afhængige af tid og sted, og en definition skal ikke forstås som mere sand end en anden, selvom noget opfattes som sådan i praksis. Viden om virkeligheden skabes gennem definitionskampe i sociale interaktioner og er således et produkt af mellemmenneskelige kategoriseringer. Der er således et kraftigt antiessentialistisk element i socialkonstruktivismen (ibid.) Den sociale konstruktion af prostitution At specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk betyder, at vi forstår bl.a. prostitution, prostituerede, prostitutionskunder, seksualitet og køn som konstruktioner, der afhænger af den specifikke kulturelle og historiske kontekst, de befinder sig i, frem for som 11

17 fænomener med en iboende naturgiven kerne. Det vil med andre ord sige, at fx de prostituerede og kunderne ikke forstås som havende en indre essens, der gør dem til hhv. prostituerede og kunder, men derimod er disse statusbetegnelser et resultat af konstruktionsprocesser såvel i den offentlige som i den politiske debat. Ligeledes tillægges prostitution forskellig betydning i kraft af de forskellige måder, emnet omtales på. Afvisningen af én uforanderlig sandhed åbner op for potentielle forandringer i forståelsen af prostitutionen og prostitutionens aktører. Grundantagelsen i dette speciale er således, at en given prostitutionsforståelse kun er én af mange mulige, og den anses derfor for at være produceret som en kombineret definitions- og eksklusionsproces, som prioriterer visse fortolkninger og perspektiver og marginaliserer andre (Järvinen 1998a: 92). Principielt er der altså uendelig mange forskellige perspektiver, man kan anlægge på et givent fænomen, men langt de fleste kan man slet ikke tænke på som en mulighed grundet den allerede eksisterende konstruktion af virkeligheden. Hvad det er muligt at tænke, mene, sige og gøre er altså i den socialkonstruktivistiske forståelsesramme altid relativt og betinget af specifikke sociale og historiske forhold. Styrken ved at anvende den socialkonstruktivistiske optik på sociale fænomener er, at den sætter spørgsmålstegn ved eksisterende fastlåste tolkningsskemaer og derved åbner op for nye forståelser og definitioner (Bertilsson 1998:17). De forskellige konstruktioner har dog i praksis konkrete konsekvenser for organiseringen og forståelsen af det sociale liv, og virker således essentialistiske og fastlåste i hverdagslivet (Jørgensen & Phillips 1999: 13-14). 3.2 Metodologi - inspirationen fra Foucault Diskursanalyse anvendes ofte indenfor samfundsvidenskaberne og dækker over et bredt spektrum af tilgange. Diskursbegrebet er derfor ikke et entydigt begreb, men henviser oftest til de mønstre sproget i en given social kontekst er struktureret i (Jørgensen & Phillips 1999: 21). I dette afsnit vil vi se nærmere på Michel Foucaults tankegang om diskurser, da han er en af de vigtigste bidragydere til udviklingen af særligt det lingvistiske diskursbegreb, som vores tilgang til analysen af det empiriske materiale er inspireret af. 12

18 Foucaults diskursteori er en del af hans arkæologi 10 (hans tidlige periode) og er særligt udviklet i værket Vidensarkæologi (1970) og Talens forfatning (1973). Foucaults arkæologi står for udforskningen af det allerede sagte, ikke på et grammatisk eller indholdsmæssigt niveau men derimod på det diskursive niveau. Fokus i diskursanalysen er således på reglerne for hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode (Jørgensen & Phillips 1999: 21) eller med en svensk oversættelse af Foucaults egne ord: hur kommer det sig att denna utsaga uppträtt och inte någon annan i dess ställe? (Foucault 1972: 34). Foucaults diskursanalytiske tilgang bygger tydeligvis på den socialkonstruktivistiske forståelse af virkeligheden som en foranderlig konstruktion. Hans tankegang om diskurser antager derfor også, at det, der bliver accepteret som sand viden og meningsfuld tanke, er betinget af den historiske kontekst. Man kan derfor tale om, at en begrænset videnshorisont eller vidensregime strukturerer, hvad det overhovedet er muligt at tænke eller sige i en given historisk periode (Jørgensen & Phillips 1999: 22) Hvad er en diskurs? Inspireret af den strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofi bliver sproget i Foucaults optik anset for at være helt centralt i konstruktionen af virkeligheden. Kun gennem sproget har vi adgang til virkeligheden, og gennem sproget formidler og konstruerer vi viden om virkeligheden. Gennem denne proces tillægges fænomener betydninger, og derigennem konstruerer vi den virkelighed, som vi handler i, og vi definerer hvilke handlinger, der kan accepteres i et givent samfund (Jørgensen & Phillips 1999: 17). Netop derfor er sproget det centrale i forståelsen af diskurser. Foucault kommer ikke med korte og klare definitioner. Andre har derfor opsummeret hans begreb diskurs som udtryk for en bestemt måde at forstå og tale om verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen & Phillips 1999: 9) eller kort og godt som viden indenfor en bestemt ramme (Laursen Storgaard 2000: 45). En diskurs er altså en gruppe af udsagn der tilsammen former et vidensfelt (Kjerulf Petersen 1998: 42) og er således én af mange mulige måder at repræsentere et emne på ved 10 Dette står i modsætning til hans senere periode, som betegnes som genealogien. Genealogien dækker over en historisk tilgang til, hvordan sandheder er blevet konstrueret over tid, dvs. deres historiske muligheds- og fremkomstbetingelser (ikke deres oprindelse eller essens). Dette gøres ved at fokusere på forandringer og brud i diskurserne. Der kræves derfor et stort historisk kildemateriale. 13

19 at fremhæve nogle aspekter frem for andre og ved at bruge nogle ord frem for andre og endelig ved at anerkende nogle argumenter frem for andre. Diskursbegrebet kan derfor anvendes i analysen til at fastlægge viden om prostitution og rammerne for prostitutionsdebatten ved at afdække de dominerende temaer, aktører og forklaringsmodeller. En diskurs består af en afgrænset mængde af udsagn. Udsagn er derfor grundelementet i Foucaults vidensarkæologiske analyser af de herskende vidensregimer og er objektet for analysen. Udsagnet er altid et udsagn i en diskurs, så et enkeltstående udsagn om prostitution er derfor ikke en diskurs i sig selv men et udtryk for og en del af denne. Udsagnet skal ikke forstås som den grammatiske sætning eller som det logiske udsagn, men som en mulighedsbetingelse og som en funktion, der altid er afhængig af konteksten, det indgår i (Foucault 1972: 93). Udsagnet genkendes på dets frembringelser af objekter, subjekter, begrebsnetværk og strategier. Det er gennem italesættelse [at udsagnet] bringer fænomener til deres eksistens (Åkerstrøm Andersen 1999: 44f). Yderligere indskriver udsagn sig i allerede eksisterende begrebsnetværk. Det vil sige, at udsagn altid refererer til andre udsagn og re-aktualiserer både de allerede sagte udsagn og mulighederne for potentielt fremtidige udsagn: There is no statement in general, no free, neutral, independent statement; but a statement always belong to a series or a whole, always plays a role among other statements, deriving support from them and distinguishing itself from them: it is always part of a network of statements, in which it has a role, however minimal it may be, to play (Foucault 1986: ). Vores empiriske materiale indskriver sig derfor i en allerede eksisterende samfundsmæssig kontekst og trækker på andre sandheder og ideologier om fx seksuelt frisind. Det er vigtigt at forstå, hvad diskursanalysen er og med Foucaults ofte negative begrebsdefinitioner, ikke mindst, hvad det ikke er. Diskursen opfattes som en selvstændig hændelse, hvor der aldrig er noget bagvedliggende skjult. Diskursanalysen forsøger derfor ikke at finde udsagnenes oprindelse eller bagvedliggende intention men fokuserer derimod på selve fremtrædelsesplanet, det vil sige, hvad der faktisk bliver sagt, og hvad der bliver accepteret som meningsfuldt. Det vil sige, at den diskursive analyse ikke skal fortolke den symbolske og bagvedliggende mening, men derimod skal 11 Her citeret fra Åkerstrøm Andersen 1999:

20 man gribe udsagnet i dets øjeblikkelige knaphed og absolutte ental, ( ) bestemme dets præcise grænser, etablere forbindelserne til andre udsagn, hvormed det kan være forbundet, og vise hvilke andre udsagnskategorier det udelukker (Foucault 1970: 156). Diskursanalysen skal altså forsøge at behandle materialet på dets fremtrædelsesniveau og beskrive de diskursive kendsgerninger (Foucualt 1972: 33, 56). Dette tolker vi således, at vi fx i forbindelse med vores empiri, der består af udsagn fremsat af politikere, ikke skal lede efter den eventuelle bagvedliggende politiske hensigt. Vi vil tage udsagnene bogstaveligt og ikke forsøge at tage højde for, hvad der kan ligge af skjulte politiske budskaber eller strategier i udsagnet eller hvilken større politisk strategisk sammenhæng, de evt. indgår i. Da diskurser ikke er faste størrelser, er det, vi kan finde i det empiriske materiale spor af, aflejringer af den viden og de forståelser og betydninger, der gennemstrømmer den socialitet som teksterne er til stede i (Kjerulf Petersen 1998: 44-45). En diskurs overskrider således den konkrete talehændelse, og udtrykker et samfundsmæssigt videns- og betydningssystem Diskurser, viden og magt Hos Foucault forudsætter magt og viden hinanden. Magten udfolder sig gennem etableringen af, hvad der er gyldig viden og derved, hvad der bliver til sandheden om et givent fænomen (Kjerulf Petersen 1998: 43). I forhold til prostitutionsfænomenet kan man fx forestille sig, at dette kommer til udtryk i kraft af fokus i prostitutionsdefinitionen, altså om fokus fx skal være på de prostituerede, kunderne eller på noget helt tredie. Det er med denne sammenhæng mellem viden og magt ikke muligt at forstå sandheder, definitioner eller viden om prostitution uden at sætte det i relation til magt. Magt er hos Foucault ikke undertrykkende men derimod produktiv og den udgør en positiv mulighedsbetingelse for det sociale. Magt er både det, der skaber vores sociale omverden, og det, der gør, at omverdenen ser ud og kan italesættes på bestemte måder, mens andre muligheder udelukkes (Jørgensen & Phillips 1999: 23). Magt er således både betingelsen for og resultatet af udelukkelser og opdelinger. Aktørerne i debatterne, det vil i vores tilfælde sige politikerne, er således med til at producere viden om prostitution. Da etableringen af en diskurs er sammenvævet med magt, har ikke alle diskurser lige muligheder for at komme til orde og efterfølgende mulighed for at blive den dominerende og derved 15

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2 Abstract The goal of the project is to uncover the conflicting interests and views on prostitution by treating them through Carol Bacchi's method of analysis, and understand how these are reflected in

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1.

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning 4 1.1 Motivation 4 1.2 Problemfelt 5 1.3 Problemformulering 7 2.0 Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring 7 2.1 Arbejdsspørgsmål 7 2.2 Definition af prostitution 7 2.3 Begrebsafklaring

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5

1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5 1.3 Landenes nuværende status... 6 1.4 Fagligt fokus...

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen

Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen Retsudvalget, Socialudvalget REU alm. del - Bilag 607,SOU alm. del - Bilag 354 Offentligt Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Redegørelse om prostitution i København

Redegørelse om prostitution i København Redegørelse om prostitution i København Købehavns Kommune Socialforvaltningen 1 Forord...7 Sammenfatning...8 Samlede anbefalinger til en styrket indsats på prostitutionsområdet...14 Kapitel 1. Indledning...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC

De usynlige prostitutionskunder. Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC De usynlige prostitutionskunder Kenneth Reinicke Institut for Samfund og Globalisering, RUC Der er stor uenighed om omfanget, formerne og konsekvenserne af prostitution. Selvom der er meget debat om prostitution

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere