Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere"

Transkript

1 Prostitutionsforståelser blandt danske og svenske politikere Et sammenlignende studie af parlamentsdebatter Vibeke Jensen Stinne Louise Hansen Speciale Københavns Universitet Sociologisk Institut Vejleder: Margaretha Järvinen Marts 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING FREMGANGSMÅDE OG SPECIALETS OPBYGNING 4 2 DEFINITION AF PROSTITUTION PROSTITUTIONENS OMFANG OG FORMER I DANMARK I DAG 8 3 VIDENSKABSTEORETISK OG METODOLOGISK RAMME SOCIALKONSTRUKTIVISMENS PRÆMISSER DEN SOCIALE KONSTRUKTION AF PROSTITUTION METODOLOGI - INSPIRATIONEN FRA FOUCAULT HVAD ER EN DISKURS? DISKURSER, VIDEN OG MAGT 15 4 TEORETISK RAMME PERSPEKTIVER PÅ PROSTITUTION DET FUNKTIONALISTISKE PERSPEKTIV DE FUNKTIONALISTISKE ANTAGELSER DEN FUNKTIONELLE PROSTITUTION DEN FUNKTIONALISTISKE TANKEGANG I SAMFUNDET I DAG TO FEMINISTISKE RETNINGER DEN ABOLITIONISTISKE TILGANG DEN MORALSKE ABOLITIONISME DEN MODERNE ABOLITIONISME PROSTITUTIONSKUNDERNES BETYDNING PROSTITUTION ER ALDRIG FRIVILLIG DEN PRAGMATISKE TILGANG: PROSTITUTION SOM ET ERHVERV KRITIK AF PRAGMATISME OG ABOLITIONISME 29 5 PROSTITUTIONENS LOVGIVNINGSMÆSSIGE STATUS SVENSK LOVGIVNING HOLLANDSK LOVGIVNING DANSK LOVGIVNING I HISTORISK PERSPEKTIV DANSK LOVGIVNING I DAG 36 6 PROSTITUTIONSFORSKNING I DANMARK 38 7 METODEOVERVEJELSER BEGRUNDELSE FOR AT VÆLGE FOLKETINGS- OG RIKSDAGSDEBATTER REFLEKSIONER OVER EMPIRIENS KARAKTER OG DENS BETYDNING TIDSMÆSSIG AFGRÆNSNING 44 I

3 7.4 INDHOLDSMÆSSIG AFGRÆNSNING ANALYSESTRATEGI FORTOLKNINGSPROCESSEN VALIDITET ANALYSENS OPBYGNING 49 8 OVERORDNEDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION DET DANSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM PROSTITUTION SOM ET NØDVENDIGT ONDE PROSTITUTION SOM ET ALMINDELIGT ERHVERV PROSTITUTION SKAL BEGRÆNSES DET SVENSKE FORSTÅELSESSPEKTRUM OPSUMMERING 58 9 DE PROSTITUEREDE DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER ER DE PROSTITUEREDE AFVIGERE? INDIVIDUELLE PROBLEMER FREM FOR STRUKTURELLE LØSNING AF PROBLEMET SVENSK FORSTÅELSE AF DE PROSTITUEREDE ÅRSAGERNE TIL PROSTITUTION OPSUMMERING TRAFFICKING: DE HANDLEDE UDENLANDSKE PROSTITUEREDE TRAFFICKING - ET VIGTIGT SAMFUNDSMÆSSIGT PROBLEM VOR TIDS SLAVEHANDEL SVENSK FORSTÅELSE AF TRAFFICKING FORSTÅELSER AF FRIVILLIGHED OG TVANG TVANG I DANSK PROSTITUTION FATTIGDOM OG FRIVILLIGHED OPSUMMERING PROSTITUTIONSKUNDERNE UDELADELSE AF KUNDERNE FRA PROSTITUTIONSDEFINITIONEN HVIS DER IKKE VAR NOGEN KUNDER, VAR DER HELLER INGEN PROSTITUTION UDNYTTEREN, DER HAR BRUG FOR BEHANDLING ER DET I ORDEN AT KØBE SEKSUELLE YDELSER? MULIG FORKLARING PÅ KUNDERNES USYNLIGHED OPSUMMERING SEKSUALITET OG PROSTITUTION KVINDEN SOM LUDER ELLER MADONNA SEKSUALITET SOM NOGET HELLIGT 97 II

4 MODYDELSER FOR SEX ER NORMALT, MEN MANGE MODYDELSER ER UNORMALT SEKSUALITET I DE SVENSKE DEBATTER: FOKUS PÅ KØB OPSUMMERING DELKONKLUSION: PROSTITUTIONENS AKTØRER PROSTITUTION I RELATION TIL KØN, MAGT OG LIGESTILLING PROSTITUTION SOM EN TRUSSEL MOD LIGESTILLINGEN? JÄMNSTALDHETTSDEBATTEN I SVERIGE FRAVÆRET AF LIGESTILLINGS- OG KØNSPERSPEKTIV I DE DANSKE DEBATTER LIGESTILLING ELLER JÄMNSTALDHET TO FORSKELLIGE DISKURSER BETYDNINGEN AF POLITIKERNES KØN I PROSTITUTIONSDEBATTERNE ER LIGESTILLINGEN OPNÅET? OPSUMMERING PROSTITUTION SOM ET SOCIALT PROBLEM DEFINITIONER AF ET SOCIALT PROBLEM MAGTASPEKTET KAMPEN OM OPMÆRKSOMHED PROSTITUTIONENS USKYLDIGE OFRE OG UBEHAGELIGE SKURKE PROSTITUTION ER ET SOCIALT PROBLEM IKKE ET STRAFFERETSLIGT ER PROSTITUTION ET SOCIALT PROBLEM I SVERIGE? OPSUMMERING ALKOHOL- OG NARKOTIKAPOLITIK I DANMARK OG SVERIGE NARKOTIKAPOLITIK PRIVAT VERSUS OFFENTLIG OPSUMMERING DET DANSKE FRISIND SEKSUALISERING AF DET OFFENTLIGE RUM OFFENTLIG ANNONCERING AF SALG AF SEX MORAL ER ET PRIVAT ANLIGGENDE OPSUMMERING: FRISINDETS INDFLYDELSE PÅ PROSTITUTIONSDISKURSERNE KONKLUSION DEN PROSTITUEREDE SOM OFFER, ENTREPRENØR ELLER AFVIGER? FORHOLDET MELLEM PROSTITUTION OG TRAFFICKING ALMINDELIG FORBRUGER ELLER HENSYNSLØS UDNYTTER DE DOMINERENDE FORSTÅELSER AF PROSTITUTION SAMMENHÆNGEN MELLEM LIGESTILLING OG PROSTITUTION ET SOCIALT PROBLEM ELLER BLOT ET FÆNOMEN? FRISINDETS BETYDNING FOR FORSTÅELSEN AF PROSTITUTION DEN TEORETISKE RAMMES FORKLARINGSKRAFT FUNKTIONALISTISKE TENDENSER PRAGMATISKE TENDENSER 152 III

5 ABOLITIONISTISKE TENDENSER PERSPEKTIVERENDE AFRUNDING LITTERATUR BILAG BILAG 1: ANSVARSFORDELING BILAG 2: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER DANSK EMPIRI BILAG 3: KRONOLOGISK OVERSIGT OVER SVENSK EMPIRI BILAG 4: OVERSIGT OVER MANDATFORDELING I FOLKETINGET OG RIKSDAGEN ENGLISH SUMMARY 175 Antal tegn i specialet: Antal tegn i fodnoter: IV

6 1 Indledning Kvindens ældste erhverv. En naturlig del af ethvert samfund. Sådan lyder nogle af de mange forestillinger, der omgiver prostitutionsfænomenet. Prostitution findes verden over, men der er store variationer fra samfund til samfund såvel i prostitutionens omfang og karakter som i holdning til og lovgivning om prostitution. Prostitution har fx i Holland været et legalt erhverv siden år 2000 og reguleres efter gældende arbejdsmarkedslovgivning, mens man i eksempelvis Sverige betragter prostitution som et samfundsproblem og derfor i 1999 kriminaliserede prostitutionskunderne med en strafferamme på op til 6 måneders fængsel. Disse lovgivningsmæssige forskelle afspejler grundlæggende forskellige opfattelser af prostitution og ikke mindst af den, som prostituerer sig. I Holland bliver prostitution officielt forstået som et erhverv og den prostituerede således som en selvstændig erhvervsdrivende, mens den officielle holdning i Sverige er, at prostitution er et uacceptabelt samfundsfænomen, og at den prostituerede skal ses som et offer. Den danske prostitutionslovgivning kan på mange måder forstås som en mellemposition mellem disse to yderpunkter. I Danmark har det siden 1999 været tilladt at have prostitution som både biog hovedbeskæftigelse, men prostitution har ikke status af erhverv, hvilket betyder, at de prostituerede ikke er berettigede til fx sygedagpenge og arbejdsskadeserstatning. Ligeledes er det tilladt at være prostitutionskunde, hvis den prostituerede er over 18 år. Det er dog ikke som i Sverige og Holland klart, hvilke forståelser af prostitution, der ligger til grund for denne lovgivning. Der er således indenfor et så lille område som EU store forskelle i måden at forstå prostitutionsfænomenet på og tilsvarende store uenigheder om, hvilke politiske initiativer og lovgivningsmæssige reguleringer, der er legitime. I Danmark er prostitution i dag et velkendt og udbredt fænomen over hele landet, og prostitutionens omfang menes at være stigende. Prostitutionen er ikke skjult, og det er nemt at få kontakt med en prostitueret bl.a. via annoncer i formiddagsbladet Ekstrabladet, på internettet eller blot ved at gå efter de let genkendelige røde lamper, der karakteriserer landets bordeller. Desuden optræder fænomenet hyppigt i kulturelle udtryk som fx film, tv-serier og skønlitteratur. Prostitution spiller altså tilsyneladende en stor rolle i det danske samfund og den danske kultur. Det debatteres dog sjældent, hvorvidt prostitution i sig selv er et problematisk samfundsfænomen, hvorvidt prostitutionens eksistens kan indvirke på fx det danske samfunds seksualitets- og kønsopfattelse, og 1

7 i hvilken grad det inkluderer skadevirkninger for de enkelte prostituerede. Selvom sociologen Claus Lautrups befolkningsundersøgelse viser, at det er alment kendt, at der for de prostituerede er visse alvorlige risici forbundet med prostitution, rejses der intet krav hverken fra befolkningens eller politikernes side om at debattere prostitution og efterfølgende positionere Danmark tydeligere i forhold til den internationale debat. Man kan stille spørgsmålet, om årsagen til denne tavshed i forhold til prostitutionsfænomenet er, at prostitution ikke anses for at være et problem i Danmark, men måske snarere betragtes som noget uundgåeligt eller endda naturligt. Men i så fald kan man undre sig over, at der ikke er stærkere kræfter, der arbejder for at legalisere prostitutionen. Vi ønsker i dette speciale at se nærmere på de forståelser af prostitutionsfænomenet, der ligger bag dels de danske politikeres holdninger til prostitution og dels den politik, der føres på prostitutionsområdet i Danmark. Dette vil vi gøre ved at undersøge, hvorledes de danske folketingspolitikere forstår og fremstiller fænomenet prostitution. Herved ønsker vi at være med til at sætte mere fokus på emnet og øge debatten og derudover bl.a. ved inddragelsen af teori vise, at der findes forskellige måder at forstå prostitutionsfænomenet på. Vi har valgt at fokusere på politikernes forståelser frem for befolkningens af primært to årsager. For det første fordi det er politikerne, der fremsætter, debatterer og vedtager lovene. Love der regulerer prostitution er interessante, idet de som antydet ovenfor indebærer særlige forståelser af prostitution og har direkte konsekvenser for de implicerede parter i prostitutionen. Desuden har love en vis normdannende effekt, idet de udstikker rammerne for acceptabel adfærd i samfundet. For det andet fordi politikerne i sig selv (uanset lovgivning) er meningsdannere og initiativtagere til debat i samfundet bl.a. i kraft af deres relativt lette adgang til massemedier, hvorved de kan formidle deres holdninger til størstedelen af Danmarks befolkning 1. Man kunne derudover diskutere, hvorvidt folketingspolitikernes holdninger og forståelser kan forventes at afspejle befolkningens på et område som prostitution. Det mener vi ikke, man kan antage, at de gør, da dette ikke er tilfældet selv på områder, der er centrale debatemner i bl.a. valgkampe 2, så vi baserer ikke vores speciale på eksistensen af en sådan type repræsentativitet. 1 Dette kan også udtrykkes således: "[P]ublic opinion develops through hierarchic discussions, the parliament can be considered to be at the top of the opinion formation" (Hakkarainen et al. 1996: 83). 2 Vi tænker her bl.a. på spørgsmål om EU, hvor befolkningens og folketingspolitikeres holdninger til Danmarks deltagelse ikke stemmer overens. 2

8 Omdrejningspunktet for dette speciale vil altså være at afdække hvilke forståelser af prostitution, der eksisterer og dominerer i dag på politisk niveau i Danmark. Dette, mener vi, gøres bedst ved at analysere de debatter, der føres i Folketinget. Til forskel fra den meget ensidige kommunikationsform massemedierne repræsenterer, har folketingsdebatter den fordel, at der er tale om reel debat, hvilket bl.a. vil sige, at debattørerne reagerer og svarer umiddelbart på hinandens udtalelser. Herved tegnes et mere helstøbt billede af de divergerende holdninger og forståelser af prostitutionens forskellige aspekter. Vores overordnede problemformulering lyder: Hvilke forståelser af fænomenet prostitution er til stede og hvilke dominerer i de danske folketingsdebatter? Hvordan kan disse forståelser begribes i forhold til forskellige teoretiske perspektiver på prostitution? Vi vil besvare disse spørgsmål ved at sammenligne de prostitutionsforståelser, der findes i det danske Folketing med dem, der findes i den svenske Riksdag. Forståelserne i begge parlamenter vil vi holde op imod tre forskellige teoretiske tilgange til prostitution. Vi vil sammenligne de to lande, fordi vi finder det interessant, at Danmark og Sverige på trods af store ligheder, har så forskellig tilgang til prostitution og herunder så forskellig lovgivning. Vi formoder, at der bagved dette også ligger nogle grundlæggende meget forskellige prostitutionsforståelser. Desuden mener vi, at en sammenligning med et andet lands debatter kan hjælpe til at tydeliggøre karakteristika ved de danske og dermed til at forholde os mere kritisk til dem. Sverige er et oplagt land at sammenligne med, fordi de svenske politikere meget eksplicit har taget stilling til og engageret sig i prostitutionspolitikken. To nødvendige underspørgsmål lyder derfor: Hvordan forstås fænomenet prostitution i de svenske riksdagsdebatter? Hvorved adskiller prostitutionsforståelserne i Danmark og Sverige sig fra hinanden? 3

9 Vi vil gennem en analyse af de sidste seks års folketings- og riksdagsdebatter om prostitution besvare ovenstående spørgsmål. De prostitutionsforståelser vi fremanalyserer, vil vi efterfølgende sætte i forhold til den samfundskulturelle kontekst, de indgår i, for hermed at diskutere hvordan denne kan have betydning for prostitutionsforståelserne. 1.1 Fremgangsmåde og specialets opbygning Specialet er overordnet opdelt i to dele. Del 1 indeholder den videnskabsteoretiske, metodologiske og teoretiske ramme, som ligger til grund for specialets del 2, der indeholder metodeovervejelser og analysen af det empiriske materiale. I forlængelse af indledningen følger et kort kapitel, der har til formål dels at afgrænse og definere brugen af begrebet prostitution og dels at præsentere nogle fakta omkring prostitutions udbredelse i Danmark. Specialet bygger på en socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket der redegøres for i kapitel 3. Her præsenteres også nogle teoretiske betragtninger om Michel Foucaults diskursbegreb, da det vi i dette speciale ønsker at kaste lys over, er de forståelser, definitioner og tankemønstre med andre ord de diskurser om prostitution der kan spores i det danske Folketing og den svenske Riksdag. Det er altså mere end blot holdninger og meninger om prostitution, vi interesserer os for at afdække. Den socialkonstruktivistiske forståelse præger også den anvendte teoriramme, der præsenteres i kapitel 4. Her præsenterer vi henholdsvis en funktionalistisk tilgang til prostitution og to feministiske tilgange - en pragmatisk og en abolitionistisk. Disse tre teoretiske perspektiver demonstrerer, at prostitution som fænomen kan forstås og konstrueres forskelligt. Redegørelsen for teorien rummer samtidig en præsentation af vigtig international litteratur indenfor de to forskellige feministiske retninger. I kapitel 5 viser vi, hvordan disse teoretiske forståelser af prostitution kommer til udtryk i lovgivningen på prostitutionsområdet i henholdsvis Danmark, Sverige og Holland. Dette afsnit har deskriptiv karakter og har til hovedformål at vise, hvilke meget forskellige konsekvenser, forskellige konstruktioner af prostitution kan have i praksis. 4

10 Ligeledes med udgangspunkt i de teoretiske forståelser af prostitution vil vi i kapitel 6 gennemgå den nyere danske forskningslitteratur om prostitution. Specialets del 2 indledes med overvejelser om vores valg af metode, og de konsekvenser disse valg kan have samt en redegørelse for vores analysestrategi. Derudover består denne del af specialets analytiske kapitler. Her søges de teoretiske betragtninger om såvel diskursbegrebet som de tre prostitutionstilgange anvendt i en empirisk analyse af prostitutionsforståelser i de danske og svenske parlamentsdebatter. Vi indleder med at præsentere de to landes overordnede prostitutionsforståelser. I de næste tre kapitler diskuteres synet på prostitutionens primære aktører, dvs. de prostituerede og kunderne. I kapitel 9 diskuterer vi hvordan hhv. de danske og svenske prostituerede bliver positioneret i prostitutionsforståelserne. I kapitel 10 fokuserer vi på de udenlandske handlede prostituerede, da man særligt i de danske debatter italesætter denne gruppe prostituerede som markant anderledes end de danske. Endelig i kapitel 11 diskuterer vi betydningen af kunderne i de danske og svenske prostitutionsforståelser. Dernæst diskuterer vi i kapitel 12, hvilke seksualitetsdiskurser der implicit danner baggrund for de politiske prostitutionsforståelser. Kapitel 13 er en delkonklusion på de foregående analysekapitler. Her skitseres et samlet billede af de dominerende forståelser af prostitutionens årsagssammenhænge. I kapitel 14 diskuterer vi, hvorledes de hhv. svenske og danske ligestillingsdiskurser danner rammen for hvilke prostitutionsforståelser, der kan få magt i de to parlamenter. De sidste to analysekapitler rummer en mindre empirisk funderet analyse af, hvorledes prostitutionsforståelserne kan forstås og gives mening i en bredere funderet kontekst. I kapitel 15 diskuterer vi, hvordan det skal forstås, når politikerne i de to lande betegner prostitution som et socialt problem. Med udgangspunkt i en teoretisk beskrivelse af hvad der konstituerer et socialt problem, undersøger vi, om betegnelsen et socialt problem udelukkende skal forstås som modsætning til et strafferetsligt problem. Da vi når frem til, at prostitution ikke kan beskrives som et socialt problem i Danmark, diskuterer vi desuden, hvad årsagerne kan være til dette. Specialets sidste analysekapitel kredser om det danske frisind og retter sig således kun mod de danske prostitutionsforståelser. Vi forsøger her at skabe en bredere fundering af de forståelser, vi har afdækket, ved at diskutere hvorvidt den danske selvforståelse som særligt seksuelt frigjort folkefærd også kan spille ind på forståelsen og definitionen af prostitution, og hvorvidt dette derfor 5

11 kan ses som en del af forklaringen på de gældende diskurser og den gældende lovgivning på prostitutionsområdet. Endelig vil vi i kapitel 17 samle trådende og diskutere, hvorledes man samlet kan beskrive de dominerende diskurser i henholdsvis det danske Folketing og den svenske Riksdag, og hvorledes dette konvergerer med de indledningsvist præsenterede teoretiske perspektiver. 6

12 2 Definition af prostitution Inden vi for alvor går i gang med specialets første del om den videnskabsteoretiske, metodologiske og teoretiske ramme, mener vi dels, at det er nødvendigt indledningsvis kort at definere brugen af ordet prostitution og dels at præsentere nogle fakta omkring prostitutions udbredelse i Danmark. Da de politiske debatter, som vi senere skal se i analysen, implicit kredser om heteroseksuel prostitution med kvinden som sælger og manden som køber, er det også denne form for prostitution, vi skriver om i specialet. Denne forståelse stemmer også i høj grad overens med virkeligheden, da de kvindelige prostituerede i Danmark som i så mange andre lande udgør langt hovedparten af det samlede antal prostituerede. Vi vil derfor i specialet tillade os at omtale den prostituerede som hun og prostitutionskunden som han. Vi har valgt at anvende en definition af prostitution, der er inspireret af flere andre definitioner, som hyppigt anvendes i nordisk prostitutionsforskning. Vi definerer kort prostitution som: Køb og salg af seksuelle tjenester mod kontant betaling (Høigård & Finstad et al. 1986:28). Til at uddybe dette kan anvendes Kochs definition af prostitution, som er inspireret fra Borg et al. 1981, men her hos Koch forkortet og opsummeret således: Der er almindeligvis to parter i handlen: én køber og én sælger. Køberen, eller kunden, som han som regel kaldes, får mod betaling, brugsretten over sælgerens, den prostitueredes, krop eller dele af hendes krop, med henblik på tilfredsstillelsen af egne sexuelle formål, i en vis tid (Koch 1987: 13). Denne uddybede definition finder vi anvendelig, idet den fremhæver begge parter i kønshandlen: Køberen og sælgeren frem for kun at definere prostitution med udgangspunkt i den prostituerede. Desuden bliver det med denne definition præciseret, hvad formålet med kønshandlen er, nemlig tilfredsstillelse af kundens seksuelle behov ikke den prostitueredes (Borget al. 1981: 49f). Hermed vil vi også understrege, at vi anser prostitution som en aktivitet eller handling, og ikke som en egenskab ved den prostituerede eller som en del af den prostitueredes identitet. 7

13 Ved ordene betaling og kontant betaling forstås primært betaling med rede penge, men vi mener, at det dog også kan være meningsfuldt at forstå betaling lidt bredere. Vi forstår således også prostitution som et klart aftaleforhold, hvor der umiddelbart før eller efter sexhandlen betales med en modydelse, som kan omveksles til penge. 2.1 Prostitutionens omfang og former i Danmark i dag Prostitutionens omfang er vanskeligt at gøre op. For hvordan skal man optælle antallet af prostituerede og kunder og over hvilken tidsperiode? Og hvordan skal man vægte dem, der kun køber sex en enkelt gang i forhold til de hyppige kunder? Samme problematik gør sig gældende i forhold til dem, der kun prostituerer sig sporadisk og dem, der har prostitution som hovederhverv. De følgende opgørelser over omfanget af prostituerede og kunder skal derfor udelukkende tages som et vejledende skøn 3. Det anslås, at der i 1990 var ca sexhandler om året i Danmark (Bechmann Jensen et al. 1990: 145) og det forventes, at tallet er højere i dag 4. Der er ikke lavet nogen nyere kvantitativ opgørelse af prostitutionskunder. Det bedste bud på en opgørelse stammer helt tilbage fra en helbredsundersøgelse i Her blev mænd mellem 16 og 55 år spurgt, om de nogensinde havde købt sex, hvortil 14 % svarede bekræftende, og 2 % svarede, at de havde købt sex indenfor det seneste år. Disse tal er gennemsnittet for alle aldersgrupper og gælder både erfaring med prostitution i Danmark og i udlandet (Wolfsberg Schmidt et al. 1989). En senere undersøgelse af Melbye et al. fra 1992 viste omtrent samme resultat, idet man nåede frem til, at 13,1 % af de adspurgte mænd havde gjort sig erfaringer med prostitution mindst en gang i livet 5 (Lyngbye 2000: 13 ff). 3 Disse skøn er baseret dels på socialarbejdere og væresteders kontakt til prostituerede og dels ved optælling af avis- og internetannoncer samt opringninger på annoncer for at afdække, hvor mange prostituerede en enkelt annonce dækker over. Der er derfor stor usikkerhed knyttet til optællingerne, hvilket også kommer til udtryk ved at PRO-Centret opgør antallet af prostituerede over en ubestemmelig længere periode (PRO-Centrets årsberetning 2001: 28). Alternativt kunne man som Bechmann Jensen et al opgøre antallet på en vilkårlig dag, men uanset hvad man vælger, er der næppe tvivl om, at man ikke kan beskrive prostitutionens omfang nøjagtigt. 4 Antallet af sexhandler må forventes at være højere, da det skønnes, at antallet af prostituerede er væsentlig højere i dag end det var i Dette tal svarer stort set overens med Prieur et al. norske undersøgelse fra 1989, hvor det skønnes, at 13 % af de norske mænd havde købt sex mindst en gang i livet. 8

14 PRO-Centret 6, der er et videns- og formidlingscenter om prostitution, laver opgørelser over antallet af prostituerede i Danmark. PRO-Centrets seneste skøn over omfanget af prostitution er fra 2001, hvor man vurderede, at der er mellem 5470 og 7800 mænd og kvinder, der ernærer sig ved prostitution i Danmark, heraf er langt størstedelen kvinder 7 (PRO-Centrets årsberetning 2001: 30). Heraf mente man, at de udenlandske prostituerede i 1999 udgjorde ca. en tredjedel (PRO-Centrets årsberetning 1999), men denne andel vurderes i dag af politiet at være vokset til halvdelen 8. Prostitution kan antage mange forskellige former, og foregå mange forskellige steder. Vi vil i det følgende nævne de hyppigst forekommende former i Danmark. Disse afspejler naturligvis både kundernes efterspørgsel og de prostitueredes udbud. Den mest udbredte form for prostitution er den annonceafhængige prostitution. Den dækker over både massage- og escortprostitution, men det er i dag vanskeligt at skelne mellem de to former, da flere prostituerede udbyder begge dele. Massageprostitution finder oftest sted i private boliger, der udelukkende er indrettet til formålet. Langt de fleste massageklinikker skaber kontakt til kunder ved at annoncere i bl.a. Ekstrabladet, turistguiden Copenhagen this Week og på internettet. Denne form for prostitution er ekspanderet kraftigt siden 1970 erne og er i dag udbredt over det meste af landet. PRO-Centret anslår, at der i 2001 var ca. 418 klinikker på landsplan, hvilket svarer til ca prostituerede (PRO-Centrets årsberetning 2001: 17ff). Escortprostitution er særegen ved, at den prostituerede kører ud til kunden på en opgivet adresse. Det antages, at det er i denne gruppe, at de der prostituerer sig sporadisk skal findes. Denne type prostitution indebærer, at den prostituerede til tider udover sex også bliver betalt for fx almindeligt samvær og følgeskab. Escortprostitutionen blev først for alvor populært fra midten af 80 erne. Den annonceres ligesom massageprostitutionen typisk i blade og på internettet, da den ellers lever relativt skjult. Tilsammen udgør disse annonceafhængige prostitutionsformer den største del af markedet, hvilket medvirker til at gøre prostitutionen mindre synlig i det offentlige rum og desuden til at føre den ud i de mindre byer (Bechmann Jensen et al. 1990: 58ff). 6 PRO-Centret er i dag del af Videns- & formidlingscenter for socialt udsatte. 7 Kvinderne skal tælles i tusinder, mens mændene skal tælles i hundreder. 8 Dette fremgår af forskellige medier (fx Politiken d ). 9

15 Bar- og værtshusprostitution foregår på (strip)barer, hoteller og værtshuse. Her mødes den prostituerede og kunden og laver en aftale. Derefter foregår kønshandlen typisk på et hotelværelse eller i mandens hjem. Det skønnes, at ud af de ca bar- og værtshusprostituerede er ca. 70% fra ikke-europæiske lande (PRO-Centrets årsberetning 2001: 26). Sluttelig er der gadeprostitution, som skønnes at udgøre omkring 10 % af den samlede prostitution 9. I denne gruppe er udøverne ofte stofmisbrugere. Prostitutionen foregår i afgrænsede gader i storbyerne og formodes derfor i Danmark kun at finde sted i København, Århus og Odense (PRO- Centrets årsberetning 2001: 16). Selve kønshandlen finder typisk sted i kundens bil eller på et værelse i nærheden (Bechmann Jensen et al. 1990: 56). 9 Dette skøn er fremkommet på baggrund af den kontakt værestedet Reden i hhv. København, Århus og Odense havde i 1999 med de gadeprostituerede. 10

16 3 Videnskabsteoretisk og metodologisk ramme I dette kapitel vil vi redegøre for specialets videnskabsteoretiske grundlag; socialkonstruktivismen og for specialets metodologiske inspirationskilde; Michel Foucaults diskursteori. 3.1 Socialkonstruktivismens præmisser Socialkonstruktivisme er en samlebetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund. Det er et erkendelsessociologisk perspektiv, der dækker over en grundlæggende forståelse af, hvordan den sociale virkelighed konstitueres. Ifølge Vivien Burr er det ikke muligt at lave én samlet definition af socialkonstruktivisme, men hun opridser nogle generelle karakteristika for dette forståelsesperspektiv, som vi nu vil se nærmere på. Helt centralt i socialkonstruktivismen er et opgør med den positivistiske tro på eksistensen af en objektiv virkelighed. Vores umiddelbare viden om virkeligheden skal altså ikke antages for at være en direkte afspejling af en reel, bagvedliggende objektiv virkelighed, da en sådan ikke eksisterer. Virkeligheden kan derfor altid principielt være anderledes, end sådan som vi opfatter den. Derved afvises universelle sandheder og universalistiske teorier, og socialkonstruktivismen stiller i stedet spørgsmålstegn ved den viden og de sandheder, vi normalt tager for givne (Burr 1995: 3f). Socialkonstruktivismen fokuserer på de historiske, kulturelle og sociale specifikke definitionsprocesser, der skaber vores viden om og forståelse af verden omkring os. Som eksempel på at definitioner er foranderlige kan nævnes, hvordan synet på børn har forandret sig bare inden for de sidste 100 år. Tidligere blev børn defineret som små voksne, mens de i dag bliver forstået som én helt særlig kategori af mennesker, der fx kræver særlige produkter som børnemad, -tandpasta og - creme. De fleste sociale fænomener må derfor forstås som relative og afhængige af tid og sted, og en definition skal ikke forstås som mere sand end en anden, selvom noget opfattes som sådan i praksis. Viden om virkeligheden skabes gennem definitionskampe i sociale interaktioner og er således et produkt af mellemmenneskelige kategoriseringer. Der er således et kraftigt antiessentialistisk element i socialkonstruktivismen (ibid.) Den sociale konstruktion af prostitution At specialets videnskabsteoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk betyder, at vi forstår bl.a. prostitution, prostituerede, prostitutionskunder, seksualitet og køn som konstruktioner, der afhænger af den specifikke kulturelle og historiske kontekst, de befinder sig i, frem for som 11

17 fænomener med en iboende naturgiven kerne. Det vil med andre ord sige, at fx de prostituerede og kunderne ikke forstås som havende en indre essens, der gør dem til hhv. prostituerede og kunder, men derimod er disse statusbetegnelser et resultat af konstruktionsprocesser såvel i den offentlige som i den politiske debat. Ligeledes tillægges prostitution forskellig betydning i kraft af de forskellige måder, emnet omtales på. Afvisningen af én uforanderlig sandhed åbner op for potentielle forandringer i forståelsen af prostitutionen og prostitutionens aktører. Grundantagelsen i dette speciale er således, at en given prostitutionsforståelse kun er én af mange mulige, og den anses derfor for at være produceret som en kombineret definitions- og eksklusionsproces, som prioriterer visse fortolkninger og perspektiver og marginaliserer andre (Järvinen 1998a: 92). Principielt er der altså uendelig mange forskellige perspektiver, man kan anlægge på et givent fænomen, men langt de fleste kan man slet ikke tænke på som en mulighed grundet den allerede eksisterende konstruktion af virkeligheden. Hvad det er muligt at tænke, mene, sige og gøre er altså i den socialkonstruktivistiske forståelsesramme altid relativt og betinget af specifikke sociale og historiske forhold. Styrken ved at anvende den socialkonstruktivistiske optik på sociale fænomener er, at den sætter spørgsmålstegn ved eksisterende fastlåste tolkningsskemaer og derved åbner op for nye forståelser og definitioner (Bertilsson 1998:17). De forskellige konstruktioner har dog i praksis konkrete konsekvenser for organiseringen og forståelsen af det sociale liv, og virker således essentialistiske og fastlåste i hverdagslivet (Jørgensen & Phillips 1999: 13-14). 3.2 Metodologi - inspirationen fra Foucault Diskursanalyse anvendes ofte indenfor samfundsvidenskaberne og dækker over et bredt spektrum af tilgange. Diskursbegrebet er derfor ikke et entydigt begreb, men henviser oftest til de mønstre sproget i en given social kontekst er struktureret i (Jørgensen & Phillips 1999: 21). I dette afsnit vil vi se nærmere på Michel Foucaults tankegang om diskurser, da han er en af de vigtigste bidragydere til udviklingen af særligt det lingvistiske diskursbegreb, som vores tilgang til analysen af det empiriske materiale er inspireret af. 12

18 Foucaults diskursteori er en del af hans arkæologi 10 (hans tidlige periode) og er særligt udviklet i værket Vidensarkæologi (1970) og Talens forfatning (1973). Foucaults arkæologi står for udforskningen af det allerede sagte, ikke på et grammatisk eller indholdsmæssigt niveau men derimod på det diskursive niveau. Fokus i diskursanalysen er således på reglerne for hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i en bestemt historisk periode (Jørgensen & Phillips 1999: 21) eller med en svensk oversættelse af Foucaults egne ord: hur kommer det sig att denna utsaga uppträtt och inte någon annan i dess ställe? (Foucault 1972: 34). Foucaults diskursanalytiske tilgang bygger tydeligvis på den socialkonstruktivistiske forståelse af virkeligheden som en foranderlig konstruktion. Hans tankegang om diskurser antager derfor også, at det, der bliver accepteret som sand viden og meningsfuld tanke, er betinget af den historiske kontekst. Man kan derfor tale om, at en begrænset videnshorisont eller vidensregime strukturerer, hvad det overhovedet er muligt at tænke eller sige i en given historisk periode (Jørgensen & Phillips 1999: 22) Hvad er en diskurs? Inspireret af den strukturalistiske og poststrukturalistiske sprogfilosofi bliver sproget i Foucaults optik anset for at være helt centralt i konstruktionen af virkeligheden. Kun gennem sproget har vi adgang til virkeligheden, og gennem sproget formidler og konstruerer vi viden om virkeligheden. Gennem denne proces tillægges fænomener betydninger, og derigennem konstruerer vi den virkelighed, som vi handler i, og vi definerer hvilke handlinger, der kan accepteres i et givent samfund (Jørgensen & Phillips 1999: 17). Netop derfor er sproget det centrale i forståelsen af diskurser. Foucault kommer ikke med korte og klare definitioner. Andre har derfor opsummeret hans begreb diskurs som udtryk for en bestemt måde at forstå og tale om verden (eller et udsnit af verden) på (Jørgensen & Phillips 1999: 9) eller kort og godt som viden indenfor en bestemt ramme (Laursen Storgaard 2000: 45). En diskurs er altså en gruppe af udsagn der tilsammen former et vidensfelt (Kjerulf Petersen 1998: 42) og er således én af mange mulige måder at repræsentere et emne på ved 10 Dette står i modsætning til hans senere periode, som betegnes som genealogien. Genealogien dækker over en historisk tilgang til, hvordan sandheder er blevet konstrueret over tid, dvs. deres historiske muligheds- og fremkomstbetingelser (ikke deres oprindelse eller essens). Dette gøres ved at fokusere på forandringer og brud i diskurserne. Der kræves derfor et stort historisk kildemateriale. 13

19 at fremhæve nogle aspekter frem for andre og ved at bruge nogle ord frem for andre og endelig ved at anerkende nogle argumenter frem for andre. Diskursbegrebet kan derfor anvendes i analysen til at fastlægge viden om prostitution og rammerne for prostitutionsdebatten ved at afdække de dominerende temaer, aktører og forklaringsmodeller. En diskurs består af en afgrænset mængde af udsagn. Udsagn er derfor grundelementet i Foucaults vidensarkæologiske analyser af de herskende vidensregimer og er objektet for analysen. Udsagnet er altid et udsagn i en diskurs, så et enkeltstående udsagn om prostitution er derfor ikke en diskurs i sig selv men et udtryk for og en del af denne. Udsagnet skal ikke forstås som den grammatiske sætning eller som det logiske udsagn, men som en mulighedsbetingelse og som en funktion, der altid er afhængig af konteksten, det indgår i (Foucault 1972: 93). Udsagnet genkendes på dets frembringelser af objekter, subjekter, begrebsnetværk og strategier. Det er gennem italesættelse [at udsagnet] bringer fænomener til deres eksistens (Åkerstrøm Andersen 1999: 44f). Yderligere indskriver udsagn sig i allerede eksisterende begrebsnetværk. Det vil sige, at udsagn altid refererer til andre udsagn og re-aktualiserer både de allerede sagte udsagn og mulighederne for potentielt fremtidige udsagn: There is no statement in general, no free, neutral, independent statement; but a statement always belong to a series or a whole, always plays a role among other statements, deriving support from them and distinguishing itself from them: it is always part of a network of statements, in which it has a role, however minimal it may be, to play (Foucault 1986: ). Vores empiriske materiale indskriver sig derfor i en allerede eksisterende samfundsmæssig kontekst og trækker på andre sandheder og ideologier om fx seksuelt frisind. Det er vigtigt at forstå, hvad diskursanalysen er og med Foucaults ofte negative begrebsdefinitioner, ikke mindst, hvad det ikke er. Diskursen opfattes som en selvstændig hændelse, hvor der aldrig er noget bagvedliggende skjult. Diskursanalysen forsøger derfor ikke at finde udsagnenes oprindelse eller bagvedliggende intention men fokuserer derimod på selve fremtrædelsesplanet, det vil sige, hvad der faktisk bliver sagt, og hvad der bliver accepteret som meningsfuldt. Det vil sige, at den diskursive analyse ikke skal fortolke den symbolske og bagvedliggende mening, men derimod skal 11 Her citeret fra Åkerstrøm Andersen 1999:

20 man gribe udsagnet i dets øjeblikkelige knaphed og absolutte ental, ( ) bestemme dets præcise grænser, etablere forbindelserne til andre udsagn, hvormed det kan være forbundet, og vise hvilke andre udsagnskategorier det udelukker (Foucault 1970: 156). Diskursanalysen skal altså forsøge at behandle materialet på dets fremtrædelsesniveau og beskrive de diskursive kendsgerninger (Foucualt 1972: 33, 56). Dette tolker vi således, at vi fx i forbindelse med vores empiri, der består af udsagn fremsat af politikere, ikke skal lede efter den eventuelle bagvedliggende politiske hensigt. Vi vil tage udsagnene bogstaveligt og ikke forsøge at tage højde for, hvad der kan ligge af skjulte politiske budskaber eller strategier i udsagnet eller hvilken større politisk strategisk sammenhæng, de evt. indgår i. Da diskurser ikke er faste størrelser, er det, vi kan finde i det empiriske materiale spor af, aflejringer af den viden og de forståelser og betydninger, der gennemstrømmer den socialitet som teksterne er til stede i (Kjerulf Petersen 1998: 44-45). En diskurs overskrider således den konkrete talehændelse, og udtrykker et samfundsmæssigt videns- og betydningssystem Diskurser, viden og magt Hos Foucault forudsætter magt og viden hinanden. Magten udfolder sig gennem etableringen af, hvad der er gyldig viden og derved, hvad der bliver til sandheden om et givent fænomen (Kjerulf Petersen 1998: 43). I forhold til prostitutionsfænomenet kan man fx forestille sig, at dette kommer til udtryk i kraft af fokus i prostitutionsdefinitionen, altså om fokus fx skal være på de prostituerede, kunderne eller på noget helt tredie. Det er med denne sammenhæng mellem viden og magt ikke muligt at forstå sandheder, definitioner eller viden om prostitution uden at sætte det i relation til magt. Magt er hos Foucault ikke undertrykkende men derimod produktiv og den udgør en positiv mulighedsbetingelse for det sociale. Magt er både det, der skaber vores sociale omverden, og det, der gør, at omverdenen ser ud og kan italesættes på bestemte måder, mens andre muligheder udelukkes (Jørgensen & Phillips 1999: 23). Magt er således både betingelsen for og resultatet af udelukkelser og opdelinger. Aktørerne i debatterne, det vil i vores tilfælde sige politikerne, er således med til at producere viden om prostitution. Da etableringen af en diskurs er sammenvævet med magt, har ikke alle diskurser lige muligheder for at komme til orde og efterfølgende mulighed for at blive den dominerende og derved 15

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2

Indledning 1. Motivation 1.1 Problemfelt 1.2 Abstract The goal of the project is to uncover the conflicting interests and views on prostitution by treating them through Carol Bacchi's method of analysis, and understand how these are reflected in

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2013/2014 21. september 2015 Sagsnr: 14/49231 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 2013 juni

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013 NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 212/213 Dato: 4. april214 Sagsnr: 13/43515 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 212 juni 213

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup

DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup DET SKAL IKKE BARE VÆRE EN KROP MOD KROP-OPLEVELSE... En sociologisk undersøgelse om prostitutionskunder Af Claus Lautrup " Det skal ikke bare være en krop mod krop oplevelse " En sociologisk undersøgelse

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1.

Den danske lovgivning om prostitution Vinter 2011 1. semester Gruppe 10 Roskilde Universitet Sam.Bas. 20.2. 1.0 Indledning 4. 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning 4 1.1 Motivation 4 1.2 Problemfelt 5 1.3 Problemformulering 7 2.0 Arbejdsspørgsmål og begrebsafklaring 7 2.1 Arbejdsspørgsmål 7 2.2 Definition af prostitution 7 2.3 Begrebsafklaring

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere