Bag symptomerne og ind til barnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bag symptomerne og ind til barnet"

Transkript

1 Bag symptomerne ind til barnet I Danmark er det udbredt praksis at kategorisere børn i kasser, at dæmpe deres symptomer at kompensere for det, de har svært ved, via særlige foranstaltninger. Det ønsker forfatteren til en ny b Bag symptomerne ind til barnet at gøre op med, hun giver helt konkrete velafprøvede anvisninger på en udviklingsorienteret følelsesafstemmende tilgang til børnene. Af: Jonna Jepsen Kenny var 8 år gik i specialklasse. Han havde det uhyre svært der hjemme, skolen var et fristed for ham. Men så der var der mange udfordringer. Hvordan skulle han få de voksne til at forstå, hvordan han havde det? Lærerne var generelt gode til at give ham den opmærksomhed indlevelse, han havde brug for, men alligevel forstod de ham ikke alle sammen helt. En dag i matematiktimen havde han meget svært ved at sidde stille koncentrere sig om sine opgaver; han havde brug for en pause. Han bad den ene af lærerne om hjælp, men læreren sagde meget bestemt til ham, at han skulle fortsætte. Han prøvede en gang mere, men der var ikke net at gøre. Han kiggede over på den anden lærer i klassen. Han kunne se på hende, at hun forstod ham, men at hun ikke følte, hun kunne gå imod sin kollegas pædagik, selv om hun ikke var enig i den. Han vendte sig langsomt om, skrev nle få bstaver, vendte sig så igen, mens han holdt et stykke papir op mod den forstående lærer. På papiret stod: SOS! LIVSBLADET 63

2 Sådan indleder jeg min b Bag symptomerner ind til barnet en guide til viden muligheder, der går bag om nedsat trivsel bstavdiagnoser. Anekdoten er autentisk stammer fra en almindelig skoledag på Lindevangskolen, Frederiksberg. Netop Lindevangskolen har været skueplads for et interventionsprojekt, som jeg t initiativ til gennemførte sammen med en projektgruppe i Baggrunden for initiativet er, at jeg i mit mangeårige arbejde med for tidligt fødte børn unge grundlæggende har interesseret mig for, hvad der lå bag børnenes udfordringer mistrivsel for at nå ind til børnene støtte hjælpe dem bedst muligt. Denne grundpille har været udgangspunktet, da jeg for ca. 6 år siden gradvist begyndte at udvide mit virke til at omfatte ikke alene for tidligt fødte, men alle børn unge, der ikke trives. Uanset om et barn er født før, til eller efter termin, vil det være de samme mekanismer, der gør sig gældende i forhold til at forstå, rumme støtte barnet. For eksempel kan et barn have megen uro i kroppen, have svært ved at koncentrere sig have problemer i samspil med andre børn. Når jeg skal indkredse årsagerne, kigger jeg på fostertilstand, fødsel, efterfødselsforløb, relationer i hverdagen, anvendt pædagik, rammer i pasningstilbud, helbred, hospitalsindlæggelser, traumatiske oplevelser, fysiske miljøpåvirkninger, kost/spisning søvnmønster. Her i dette brede felt finder jeg årsager forklaringer. Barnet med kropslig uro, koncentrationsbesvær samspilsproblemer vil have været forstyrret i sin sansemotoriske neuroliske udvikling. Det kan være på grund af for tidlig fødsel, men det kan så skyldes andre forhold. Børn, der grundlæggende ikke mødes i deres behov af voksne omsorgsgivere, vil være i konstant stress. Når barnet producerer for mange stresshormoner, påvirkes hjernen nervesystemet negativt, det kan forårsage problemer med at integrere sanseindtryk til en meningsfuld helhed. Det vil igen medføre kropslig uro, svækket koncentration, problemer med at styre sine impulser et udtalt behov for forudsigelighed, så i leg med andre børn. Voksne kommer nemt til at gå på tværs af børnenes behov. Behandling på hospitalet, et dødsfald i den nærmeste familie eller forældrenes skilsmisse kan være traumatiserende, det er til at forstå. Men hvad der ofte er lidt vanskeligere at forstå, er baggrunden for børnenes adfærds- reaktionsmønstre i hverdagen. Hvad viser de, hvad har de grundlæggende brug for? Det er dette omfattende emne, som ben Bag symptomerner ind til barnet behandler. Fra for tidligt fødte børn til alle børn I slutningen af 2008 startede jeg Rafael Centeret sammen med Anne Marie Klysner Møller. Anne Marie jeg startede så Dansk Præmatur Forening i sin tid (2000) har samarbejdet netværket siden. Idéen til et præmatur center havde faktisk været født ved opstart af Dansk Præmatur Forening, men det var ikke muligt at starte to store projekter op samtidigt. Ved mine kurser foredrag blev jeg oftere oftere spurgt, hvor man som forældre eller fagperson kunne gå hen, når man havde brug for hjælp til at støtte et barn, i 2008 skulle det så være. Vi brugte timer, dage, uger måneder på at udvikle konceptet. Jeg startede med at tage på en studietur til Manchester for at besøge to børnecentre. Det viste sig d, at ingen af dem havde den brede tværfaglighed, som vi ville praktisere, der var ikke meget andet at lære, end at det måtte vi så skabe. Vi valgte navnet Rafael Centeret, fordi ærkeenglen Rafael i mytolien læger helbreder alle fysiske psykiske sår. Han står for omsorg, medfølelse, trøst, kundskab videnskab. Det kunne ikke dække vores intentioner bedre. Og allerede på det tidspunkt var vi klar over, at vores arbejde med de for tidligt fødte ville komme til at sprede sig ud på børn med mange andre historier end en præmatur fødsel. I det daglige arbejde skabtes grundlaget for ben Vi udviklede hele tiden vores koncept i Rafael Centeret, hændelser omstændigheder hjalp os med at finde vejen. Efterhånden fik vi udarbejdet en lang række informationsfiler, som vi kunne sende til forældrene efter en udredende samtale. Vi havde filer om psyke følelsesliv, sansemotorik/-integration, kost/spisning, søvn, pædagisk vejledning, hukommelsestræning, hudlidelser, ernæring efter udskrivelsen, blærefunktion, anbringelse, immunforsvar, hjemmeundervisning, sprudvikling meget mere. Det var disse informationsfiler, som jeg besluttede at sammenskrive til en b, fordi jeg syntes, der var samlet så mange gode informationer i dem, at flere skulle have glæde af dem. 64 LIVSBLADET

3 en, født det med børn unge med nedsat n 1993 på mange forskellige fronter. ark en pionér på præmaturområdet, bl.a. har introduceret begrebet senføltidlig fødsel stiftet Dansk Præmatur Hun har i mange år holdt kurser Danmark Norge er forfatter til bøger. De seneste år har hun i regi af nteret hjulpet mange børn unge til sel. Hun er initiativtager til hoveddet projekt, som filmen Jeg hader r bygget over. Udviklingsorienteret tilgang afprøvet i projekt I denne artikels indledning har jeg nævnt det interventionsprojekt, som blev gennemført på Lindevangskolen i Projektet har givet indsigt, viden erfaringer, som har været værdifulde i forbindelse med bens tilblivelse, det er så beskrevet i ben. Idéen til projektet fødtes, da jeg i efteråret 2010 medvirkede i radioprrammet Den Sociale Udfordring på P1. Det samme gjorde speciallærer Kristian Thorup, som kort efter blev interviewet til Folkeskolen. Artiklen hed Vi skal holde op med at tale om ADHD-børn *. Jeg ringede til Kristian for at drøfte vores fælles synspunkter, som grundlæggende handlede om at se bag om børnenes symptomer at arbejde med deres udviklingsmuligheder. Vi så begge, at praksis i det danske behandlings- uddannelsessystem var at dæmpe symptomerne iværksætte kompenserende tiltag. Det er det stadig i stor udstrækning. Kristian havde børnene i sine 2 specialklasser på Lindevangskolen, jeg havde metoderne. Vi fik skolen forældrene med på idéen opnåede fondsstøtte. Anne Marie jeg udviklede projektskemaer, tidsplan osv., vi gennemførte projektet i Overordnet bestod indsatsen i projektet af: Forældresamtaler v/projektleder specialkonsulent Jonna Jepsen Sansemotorisk test/træningsvejledning Jonna Jepsen v/motorikvejleder afspændingspædag Lene Knudsen Synsmotorisk Bag test/træningsvejledning symptomerne ved optometrist Pia Schackinger Christensen ind til barnet Følelsesforløsende kreative processer i et drømmetema v/ Antallet af børn unge med bstavdiagnoser har de seneste år haft et voldsomt boom. Men endnu flere børn unge uden diagnose har det rigtig svært. psykoterapeut, Forfatteren MPF, til denne b, integreret Jonna Jepsen, mener, legeterapeut at det er en blindgyde Birte at stille Glud sig tilfreds med bstavdiagnoser som en forklaring en ufravigelig størrelse Læreres, SFO-pædagers samt at anvende medicin som første valg forældres hovedindsats. sansestimulering af børnene den medfølgende samt film øgede Jeg hader indsats ADHD viser for hun, at at det se er det bag muligt om at Hun har fra sin egen daglige praksis erfaring for, at årsagerne til børns udfordringer mistrivsel er komplekse, at en indsats derfor skal være helhedsorienteret. I ben i opnå virkelig gode resultater ved at gå bag om symptomer eventuelle bstavdiagnoser arbejde med støtte årsagerne dem til et barns derudfra reelle børnenes symptomer udfordringer. Ben beskriver kompleksiteten på en lisk åbenlys måde, den giver anvisninger på en helhedsorienteret indsats, der kan afhjælpe eller eliminere årsagerne til børns symptomer på nedsat trivsel. Derved optimeres børnenes fysiske, følelsesmæssige mentale forudsætninger for trivsel, udvikling ind- Vi opnåede meget læring, overbevisende behovet for at kompensere eller resultater symptomdæmpe svinder. blev faktisk Gennem konkrete eksempler metoder fokuserer ben på, hvordan man varigt kan afhjælpe forskelligartede vanskeligheder, som børn kan befinde sig i. selv lidt overvældede over, hvor meget det kunne lade sig ISBN gøre at ændre i positiv retning på bare fire måneder. F.eks. var der et barn, der ved projektets start havde svær epilepsi var stærkt medicineret. Efter projektperioden blev hun medicinfri fik fjernet diagnosen. Man kan læse alle detaljer om projektet det på under Jeg hader ADHD. Jonna Jepsen Bag symptomerne ind til barnet Jeg hader ADHD børn i en diagnosetid er titlen på en dokumentarfilm, som blev lavet over projektet. Ved et af de indledende møder inden projektstart stødte vi ind i den norske filminstruktør Erlend E. Mo, som længe havde været på udkig efter en ny tilgang til specialklassebørnene, som han kunne lave en film ud fra. Og sådan blev det. Filmen er udkommet på DVD sælges i sampak med ben. Nyt håb bedre trivsel Det er en ubeskrivelig glæde at opleve forældre, som får nyt håb, som bliver bestyrket i deres intuition i forhold til deres barns mange gode kompetencer udviklingsmuligheder. Og det er en mindst lige så stor glæde at opleve børn unge, som slipper fysiske psykiske spændinger begynder at trives bedre udfolde sig med alle de potentialer, de har. Jeg er taknemmelig for at have fået lov til at samarbejde med alle de børn forældre, jeg har mødt i regi af Rafael Centeret i interventionsprojektet. Uden dem var ben ikke blevet til. * Jonna Jepsen Bag symptomerne ind til barnet En guide til viden muligheder, der går bag om nedsat trivsel bstavdiagnoser hos børn unge ADHD er en bstavdiagn en række symptomer; op styrrelser, hyperaktivitet o impulskontrol. Det er altså e velse; ikke en egentlig diagno Børn med bstavsdiagnose tomer på at være i vanskeligh fungerende opnå rigtig go angår følelser funktionsn Martines hyppige mareridt s den ene dag til den anden. H gang nensinde sin far kn mere glæde ind i sin hverdag Den uro, Victor har i sin k mennesker kan opfatte ham irriterende. Victor er ikk han kan simpelthen ikke and Forældrenes forståelse for behov deres tilgang til ba de for barnets trivsel udv For at barnet skal føle værdi som menneske der selvværd, har det brug for lighed nærvær Mange særlige hensyn fo ofte nødvendige i overgangs længere efter endt helheds forløb. Barnet kan have kraftige rea sætning krav, hvilket i man at det pga. sanseintegrations meget svært, når begivenhe til de forventninger, der er billeder i bevidstheden. LIVSBLADET 65

4 Buddrag Bag symptomerne ind til barnet Opbygning af selvværd selvtillid Selvværd fører til selvtillid, fordi selvværdet har en afsmittende effekt på selvtilliden. Men det forholder sig ikke omvendt. Selvtillid fører ikke til selvværd. Præstationer giver ikke følelsen af at være net særligt, men bare at kunne net særligt. D øger det selvværdet at føle, at der er brug for én - at man kan gøre en positiv forskel. Det kan bare være ved at bidrage til hjemmets daglige gøremål, men så i større målestok ved at finde sit kald. Selvtillid Handler om tillid til sine evner Handler om at gøre Handler om net, vi kan Handler om tillid til sine færdigheder Selvværd Handler om oplevelsen af at have værdi Handler om at være Handler om net, vi er Handler om at værdsætte sine personlige egenskaber Kilde: Svarre, Dan: Glade børn med højt selvværd - en forældreguide. Politikens Forlag Psykol Dan Svarre har i sin b Glade børn med højt selvværd på bedste vis beskrevet størrelserne selvværd selvtillid, ben er en væsentlig kilde til kapitlet her. De fleste har en fornemmelse af, hvornår der er tale om en manglende selvtillid, hvornår det drejer sig om manglende eller skadet selvværd, men begreberne selvværd selvtillid bliver så ofte blandet sammen. Symptomer på manglende eller skadet selvværd/mindreværd: Jeg er ikke værdifuld i mig selv. Jeg værdsætter ikke mig selv. Jeg er ikke rigtig, som jeg er. Jeg er forkert. Intet ved mig er, som det skal være. Jeg er ikke værd at elske. Jeg er ikke ligeværdig med andre mennesker. Andre har ikke lyst til at være sammen med mig. Jeg er nem at erstatte. Ingen vil savne mig, hvis jeg mangler LIVSBLADET

5 Symptomer på manglende selvtillid: Jeg har ikke tillid til det, jeg kan. Jeg er ikke dygtig. Jeg kan ikke finde ud af det, jeg skal kunne. Andre har ikke brug for mig for det, jeg kan eller gør, for det er ikke særlig godt eller bemærkelsesværdigt. Jeg kan ikke måle mig med andre. Jeg kan hverken leve op til andres eller mine egne krav til mig. Selv om jeg gør mig umage, er det ikke godt nok. Jeg fortjener ikke respekt anerkendelse for det, jeg gør. Det er klart, at det gælder om at tilstræbe omvendte udsagn selvopfattelser. Altså: Jeg er værdifuld i mig selv, Jeg har tillid til det, jeg kan osv. Opbygning af selvværd Dan Svarre opererer med selvværdets 3 grundpiller: Fællesskab, nærvær autencitet. Fællesskabsfølelse, tilknytning, samhørighed, nærvær autencitet er altafgørende for et barns selvværd. For at barnet overhovedet føler, at det har en værdi, må det føle sig som en betydningsfuld accepteret del af en helhed dermed føle sig ligeværdigt. I begrebet autencitet ligger der det at forholde sig ærligt autentisk til sine følelser. Derved oplever barnet, at man som voksen tager sine egne følelsesmæssige tilstande alvorligt forholder sig ærligt til dem. Det er at vise barnet, at man respekterer sig selv har en positiv opfattelse af sin egenværdi. Når man på den måde giver udtryk for et stærkt selvværd, lærer barnet på samme vis at forholde sig ærligt til sine følelsesmæssige tilstande derigennem opbygge sit selvværd. Inden for de 3 grundpiller ligger underbegreber som forståelse, åbenhed, nysgerrighed, interesse, iagttagelsesevne, indfølingsevne, empati, skelneevne, accept rummelighed. Når man som voksen har disse begreber godt integreret i sin personlighed, har man en stærk selvfølelse, som automatisk vil gives videre til barnet, fordi børn altid udvikles formes ud fra deres nære relationer. Ud over alle disse meget væsentlige forhold i relationen mellem barn nære voksne kan der så være behov for et terapeutisk forløb. Det gør sig især gældende, hvis barnet har været udsat for traumatiske oplevelser i fostertilstanden, ved fødslen, i efterfødselsforløbet eller senere. Det er min sikre praktiske erfaring, at traumatiserede børns selvværd ikke kan styrkes af relationerne alene, men skal have en hjælpende hånd fra terapien. Velegnede terapeutiske metoder til børn er spædbarnsterapi, historiefortællling, sandplay, integreret legeterapi, kunstterapi (se kapitlerne herom på side 55 LIVSBLADET 67

6 Buddrag Bag symptomerne ind til barnet 137, ). Også musikterapi er værd at nævne, men denne terapiform har endnu ikke så stor udbredelse på børneområdet. Dybdegående psykoterapi kan være en god hjælp til øgning af selvværdet hos et ungt menneske, men det er ikke altid, den unge er klar til at åbne sig helt i terapien. Man bør så være opmærksom på, at terapi kan være destruktiv, hvis livet i forvejen er faldet fra hinanden. I stedet kan man støtte et ungt menneske i en sådan situation ved at møde det med rummelighed, empati, nærvær samt hjælp til at finde hans/hendes kald; et sted i samfundet, hvor der er brug for denne person. Man kan hjælpe med at opstille mål delmål derved finde vejen, man kan støtte personen i at leve efter sine egne idealer værdier - at være tro mod sig selv. Især fordi lavt selvværd giver en forøget risiko for angst, misbrug social isolation, er det vigtigt at støtte unge mennesker med lavt selvværd som beskrevet ovenfor. Det kan både være via job, uddannelse frivilligt arbejde. Konkrete råd til opbygning af selvværd: Når du accepterer barnet fuldstændig som den person, det er, lærer barnet at acceptere sig selv. Det giver et solidt grundlag for et bæredygtigt selvværd en uafhængighed af ydre accept. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er forskel på anerkendelse ros. Ros styrker selvtilliden giver en følelse af at kunne net mestre bestemte områder. Men det gør så barnet afhængigt af rosen lærer det, at dets værdi afhænger af dets præstationer. Anerkendelse derimod styrker selvværdet giver en følelse af at være afholdt værdifuld. Når barnet fx viser en tegning frem, kan man i stedet for at sige Naaaj, hvor er den flot, sige Ja, jeg kan se, du har tegnet en giraf. Er det en, du har set et sted? Måske i zoolisk have?. Siger barnet fx: Se mig!, når det farer ned ad rutsjebanen, kan man i stedet for at sige Hvor er du dygtig!, sige Det ser sjovt ud! Må jeg så prøve. På den måde involverer man sig i barnets verden åbner en dial; åbner for nærvær kontakt. Og så føler barnet sig virkelig set. Brug tid på nærvær/at lytte med empati forståelse. Anerkend barnet for dets specielle kvalitet, talent, evne. Anerkend for det gode, han eller hun gør. Kontinuerlig opmuntring positiv feedback gør underværker. Vær autentisk. Stå ved egne følelser tal med barnet om dem. Er du ked af det så udtryk, at du har kontrol over det, at det ikke har net med barnet at gøre. Så vil barnet opleve, at du tager både ham dig selv alvorligt, det vil ikke blive urolig over situationen. Børn med lavt selvværd har behov for at føle sig trygge sikre, før de tør kaste sig ud i net nyt, hvor der jo altid er en potentiel risiko for et neder LIVSBLADET

7 lag. Men at turde kaste sig ud i net nyt er samtidig den eneste mulighed for at få succes-oplevelser. Og det er vigtigt i de situationer at forvente succes tro på den. For at udvikle en følelse af selvværd skal barnet ikke opdrages, men ind drages. Inddrages i fællesskabet, som det higer så voldsomt efter. Når det inddrages i hverdagen dens gøremål, oplever det, at det indtager en vigtig betydningsfuld plads i fællesskabet. Opbygning af selvtillid Barnet udvikler sig trives bedst ved, at betydningsfulde voksne omkring det er meget opmærksomme på at styrke dets følelse af selvværd som beskrevet ovenfor. Men det har naturligvis så en betydning, at barnet har god selvtillid. Barnet styrkes, når det ikke alene føler sig værdifuld som menneske, men så føler, at det har en værdi, som er knyttet til dets handlinger kompetencer. Når barnet kan identificere sig med at være net, fx en der kan spille håndbold, svømme, tegne, spille musik, bygge tekniske modeller eller spille skak, vil det få styrket sin positive selvopfattelse. At være god behøver ikke at være ensbetydende med at være lige så god eller bedre end andre. Det kan være løbende at blive bedre til net med fokus på sin egen personlige fremgang. Det er en balance at støtte barnet i at opbygge en god selvtillid uden at have for meget opmærksomhed på præstationer derved give barnet en oplevelse af, at det kun er net værd i kraft af sine præstationer. At hjælpe barnet til en god selvværdsfølelse som beskrevet i afsnittet ovenfor er det væsentligste. Barnet kan udvikle en god selvtillid på baggrund af et godt selvværd, men det lader sig ikke gøre omvendt. Selvværd etableres ikke på baggrund af en god selvtillid. Konkrete råd til styrkelse af selvtillid: Find barnets kvaliteter, skjulte talenter evner. Definer dets specielle evner inden for sport, musik, viden, organisation, humor, redskabshåndtering, sanselighed, dans eller lignende. Hvis barnet får mulighed for at udfolde sig på de områder, hvor han eller hun er stærk har interesse, øges så den lisk/matematiske intelligens indlæringen. Der dannes nye synaptiske forbindelser (kontaktflader) i hjernen. Vækstmuligheder ligger især i styrkeområder. Fokus på personlige egenskaber mestring frem for mangler. Giv mulighed for succesoplevelser, så barnet føler sig sikker tør vove nyt. Erfaringer med tilstrækkeligt mange succeser giver mod på at kaste sig ud i nye udfordringer vove at modtage ny viden læring. Det er vigtigt at afbalancere kravene til barnet. Stiller man for store krav, vil det stresse trykke selvtilliden. 57 LIVSBLADET 69

Inklusion og intervention i praksis Baseret på succesfuldt projekt i 2 specialklasser

Inklusion og intervention i praksis Baseret på succesfuldt projekt i 2 specialklasser Inklusion og intervention i praksis Baseret på succesfuldt projekt i 2 specialklasser Med baggrund i et gennemført interventionsprojekt på Lindevangskolen, Frederiksberg, i 2011 har vi udviklet et koncept

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen?

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Af Anne Marie Klysner Møller og Jonna Jepsen, Rafael Centeret. Denne artikel har til hensigt at bidrage til, at man med rolig iagttagelse kan være

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Talentdommermøde 2014

Talentdommermøde 2014 Afslutning 2013-2014 Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet (Kay Dam) Case-kommunikation (Kay Dam) Dommer psykologi (Kay Dam) Før vi skilles Afslutning Velkomst (Carsten) Adfærdshjulet fik vi det brugt? Hvad

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen?

Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Hvordan kan vi hjælpe præmature børn og unge i skolen? Af Anne Marie Klysner Møller, Rafael Centeret. Gennem personlig erfaring med min egen søns skolegang og via arbejdet som emnerådgiver i Dansk Præmatur

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael

Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl Med Hjerte og Hjerne Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl indhold Med hjerte og hjerte Forældreproblematikker og -læreprocesser Samarbejdet med fagfolk Fremtid Spørgsmål og debat Birgitte

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?

LUF 2012 Rummer skolen sk alle børn? LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere