Den skjulte fattigdom Middelstandens fattige i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skjulte fattigdom Middelstandens fattige i København 1750-1850"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Ph.d.-afhandling Peter Wessel Hansen Den skjulte fattigdom Middelstandens fattige i København

2 Institutnavn: Name of department: Forfatter: Titel: Title: Vejleder: Saxo-Instituttet The Saxo Institute Peter Wessel Hansen Den skjulte fattigdom. Middelstandens fattige i København Hidden Poverty. The middle class poor in Copenhagen Professor Gunner Lind Afleveret den: 6. september 2013 Forsideillustration: Daniel Nikolaus Chodowiecki: Der pauvre honteux (1782)

3 Tak Kimen til denne afhandling eller i hvert fald min interesse for fattigdommens historie blev lagt under et praktikophold på Københavns Stadsarkiv i 2003 og jeg skylder denne institutions nuværende og tidligere medarbejdere, som en overgang var mine kolleger, tak for hjælp, tilskyndelse og interesse i mit arbejde med Københavns fattige. Undervejs i processen jeg har fået hjælp og støtte fra mange sider, ikke mindst fra de mange gode kolleger blandt Saxo-Instituttets ph.d.- studerende, post.doc. er og fastansatte og i særlig grad fra kollegerne på den salige gang 16 i det gamle røde KUA, hvor hyggelige frokostborde krydrede det nogle gange lidt ensomme projektarbejde. Også kollegerne i terminalt skrivecenter skal takkes for faglig sparring og socialt samvær og især Anne Katrine Kleberg Hansen for mange gode samtaler, hjælp og for at være ude på KUA i de sidste uger op til afleveringen. En særlig tak skylder jeg min vejleder professor Gunner Lind for i sin tid at have indvilget i at være min vejleder, for gode diskussioner undervejs og for opbakning og kommentarer i den sidste del af skrivefasen. Tak til mine fattigdomshistorisk interesserede ph.d.-kolleger på Syddansk Universitet Inge Mønster-Kjær og Inger Lyngdrup Nørgaard for gensidig interesse og fagnørderi. Min storesøster Karin skal have stor tak for at have læst korrektur på et par kapitler. Også tak min kontorfælle Mikkel Thelle for mange hyggelige og sjove samtaler samt udbytterigt samarbejde omkring et undervisningsforløb om byens kulturhistorie. Endelig en helt særlig tak til Camilla Schjerning for inspirerende samtaler, venskab, godt samarbejde omkring konferencer og seminarer og ikke mindst for gennemlæsning af dele af afhandlingen i august Sidst men ikke mindst vil jeg takke Sophus og Stinne for at have været der for mig selv når tingene blev svære og for støtte og hjælp i den sidste travle tid.

4 Indhold Indledning 4 Problemfelt og opbygning 8 1. De fattige og de husarme 10 De husarme: begreb og historie 10 Fattigdom: begreb og teori 16 Fattigtyper i tidlig moderne Europa 22 Fattigdommens historie 29 De husarme i kilderne 33 Københavns Aftenpost 34 Rådstuens fattigbøsse 40 Autoritative kilder 45 Kilder, tilgange og læsninger Standen og skuepladsen 49 Stand, ære og hierarki 49 Middelstandens fattige 57 Forbrug og sociale distinktioner 64 Byen som scene 71 Æren over naturen 75 På gaden til spot og skændsel 81 Konklusion Deroute og strategi 89 Strategier, økonomier og kapitaler 89 Bedre vant og bedre opdraget 93 At undgå det skamfulde valg 97 Driftige og offervillige mennesker 103 Arbejde og værdighed 105 Dem som ej har lært at grave 112 Pligtopfyldende borgere og borgerinder 118 En livsstil til salg 123 At søge hjælpen 132 Konklusion 135 2

5 4. Følelsen af fattigdom 139 Indledning 139 Medlidenhed: følelser, stemninger og forventninger 141 De ømfindtlige 150 Flyttetiden truer 154 Fortæret af græmmelse og mangler 158 De ærekæres følelser 167 Konklusion Anstændig almisse 176 Indledning 176 Målrettet velgørenhed 179 Understøttelsen af middelstandens fattige 188 Hæderfulde boliger 191 Stiftelser, institutioner og socialt hierarki 194 Standsbetinget og standsmæssig velgørenhed 203 Konklusion Fattigvæsenet og de husarmes ære 211 Indledning 211 Lasternes skole: de skamfulde og de skamløses samliv 213 Overdreven æresfølelse 222 Skammens århundrede 226 Konklusion 230 Konklusion 232 Resumé 240 Summary 241 Arkivaliefortegnelse 242 Litteratur 243 3

6 Indledning Set ude fra er Danmark anno 2013 et samfund stort set befriet for fattigdom. Takket været sociallovgivningen er det kun de færreste, der havner på gaden i den dybeste og mest fornedrende fattigdom og takket været byfornyelsesprojekter er tidligere tiders utidssvarende og uhumske lejekaserner fjernet eller renoveret, så boligmassen svarer til vore dages krav til menneskeboliger. Fattigdommen er stort set fjernet fra gadebilledet. Sådan har det efterhånden været i årtier og adspurgt vil de fleste sikkert sige, at det er velfærdsstatens fortjeneste. Ikke desto mindre hører man med jævne mellemrum, at fattigdommen stadig findes i vores ellers så velstående samfund. Jeg tænker ikke på de hjemløse, der førhen tiggede, men efterhånden mest er kendt for at stå på pladser og ved supermarkeder og sælge avisen Hus Forbi. Jeg tænker heller ikke på de østeuropæiske fattige, som især i sommerhalvåret kommer til landet for på meget synlig og somme tider anmassende vis at tigge. Derimod tænker jeg på de statements om fattigdommens udbredelse eller forøgelse, visse politikere og støtteorganisationer med jævne mellemrum fremkommer med og som lige så ofte bliver imødegået af andre politikere og organisationer. De første hævder, at der selv i velfærdsstatens Danmark stadig findes fattigdom og ulighed og sigter hermed ikke til marginale grupper som hjemløse eller østeuropæiske tiggere men til en langt mere udbredt skjult fattigdom. 1 Disse fattige, der ofte betegnes som førtidspensionister, kontanthjælps- eller dagpengemodtagere, mangler hverken mad eller bolig. Men det hævdes, at de til gengæld lever på et socialt eksistensminimum, der er ensbetydende med, at de og deres børn ikke kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som andre borgere. Kritikerne hævder derimod, at der slet ikke er tale om fattigdom og at 1 Eksempelvis: Lars Lindegaard Thorsen, «Den skjulte fattigdom skal afsløres», Berlingske Tidende, 22. Juli 2006, 3; Susan Sayers, «Skjult fattigdom skal frem», metroxpress København, 14. November 2006, 14; «Skjult fattigdom», P3 Nyhederne (DR, 7. December 2010); «Citys fattige lever skjult», CityAvisen, 19. Oktober 2010, «Socialpolitik», Enhedslisten, 5. September 2010, 4

7 ulighed ikke nødvendigvis er lig med fattigdom, men derimod kan være en vigtig drivkraft i samfundet. 2 Debatten om fattige i velfærdsstaten peger på et helt centralt træk ved fænomenet fattigdom, nemlig at fattigdom ikke bare er fattigdom, men på adskillige punkter må betragtes i relation til den kontekst den optræder i for at kunne gøres begribelig. Hvad der betragtes som fattigdom er således ikke bare afhængig af ideologi men også normer, tid og sted. Det er netop i en fascination af idéen om de skjulte fattige og fattigdommens relative træk, at denne afhandling tager sit udgangspunkt. I 1700-tallets Danmark talte man også om skjult fattigdom. En skjult fattigdom, der i lighed med nutidens ofte ikke gav sig udslag i direkte sult og hjemløshed, men som til gengæld havde store sociale og følelsesmæssige konsekvenser for de ramte. Den skjulte fattigdom var dog ikke mere ukendt end, at de ramte gik under en særegen betegnelse, der distingverede dem fra andre fattige. Det var de husarme. Ordet, der synes at være forsvundet ud af almindelig sprogbrug i anden halvdel af 1800-tallet, hentyder til to af den husarmes kendetegn, nemlig at det er en fattig, der bor i et hus eller rettere har sin egen husstand. Den husarme står således alene med ordet husarm i skarp kontrast til det institutionaliserede fattiglem. Selve eksistensen af en selvstændig betegnelse mere end antyder, at fattigdom blev betragtet som et relativt fænomen lang tid før velfærdsstaten blev en realitet. 3 Men de husarme var ikke alene kendt som fattige, der opretholdt en egen husstand. Det var blot et af en lang række træk, der tilsammen gjorde de husarme til en særegen klasse af fattige. Vor Frelser kirkes præst Carl Holger Visby, der blandt meget andet var filantropisk engageret, forklarede det på følgende vis i en artikel om de fattige i København, der blev bragt i avisen Fædrelandet i 1845: Disse [de husarme] have i almindelighed tidligere været utrængende, stundom endogså henhørt til livets højere stillinger. Den største del af dem er enten enker efter den klasse af embedsmænd, som kun kan vente en meget ringe pension, eller bestillingsmænd selv, som er entledigede, eller handlende, som have måttet ophøre med deres handel. 2 Eksempelvis: «Ulighed i Danmark», CEPOS, 20. September 2005, 3 «Hus-arm», Ordbog over det danske Sprog, internetudgaven: (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2005); «Fattig-lem», Ordbog over det danske Sprog, internetudgaven: (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2005). 5

8 De kendes på den tilbageholdenhed og undselighed, hvormed de blotte deres nød. De søge i almindelighed ikke hjælpen, men hjælpen må opsøge dem. Have de tidligere kendt bedre vilkår, vil også deres uformuenhed være dobbelt trykkende for dem. 4 De husarme var mennesker, der havde oplevet en social deroute. De stammede fra de sociale lag, som vi i dag betegner middelklassen, der ofte bedst lader sig indkredse med henvisning til klassens erhverv. De husarme var således typisk tidligere embedsmænd, handlende eller håndværkere og deres enker. Visby fortalte også, at de husarme kunne kendes på andet end deres sociale baggrund. Deres oplevelse af fattigdommen og følelsesmæssige reaktion var værre end for andre fattige, for de førhen velhavende oplevede fattigdommen dobbelt tungt, var undselige og blottede nødigt deres trang. Med andre ord: de skjulte fattigdommen. Det er de husarme som social gruppe og som individer, der er denne afhandlings centrale omdrejningspunkt. De husarme repræsenterer nemlig ikke alene et i alt væsentlighed uudforsket fænomen i den danske og til dels også internationale fattigdomshistorie, men kan også generelt være med til at relativere synet på de fattige i dansk historieskrivning. De husarme eller middelstandens fattige kan være med til at give et nyt eller udvidet perspektiv på fattigforsorgens historie og dermed rødderne til velfærdsstaten. De husarme er således interessante i egenskab af sig selv, som et uudforsket historisk fænomen. Den ene hovedmålssætning med afhandlingen er således at bidrage til udforskningen af fattigdomshistorien både i dansk og international kontekst. Men de husarme var, som Visby fortalte, karakteriseret ved andet end blot at være fattige. De havde baggrund i det, man under et kan kalde middelstanden, og afhandlingens anden hovedmålsætning er således gennem de husarmes oplevelse af fattigdommen at afspejle sociale normer og hierarkier i standssamfundet og særligt i middelstanden. Husarmoden var primært et byfænomen. Ikke at husarme ikke fandtes på landet, men i og med husarmoden var betinget af en vis 4 Carl Holger Visby, «Nogle Bemærkninger om de Fattige i Kjøbenhavn», Fædrelandet nr (Oktober 1845); gengivet efter: Peter Henningsen, «Misericordia. Tiggere, husarme og andre fattige i København », i Patrioter og fattigfolk. Fattigvæsenet i København ca , red. Peter Henningsen, Historiske Meddelelser om København (København: Københavns Stadsarkiv, 2005),

9 standsdiversitet, var den mere udbredt i byerne. Især i København, der størrelsesmæssigt langt overgik de danske købstæder, var der mulighed for, at en sådan subgruppe kunne opstå. Hovedstaden rummede stort set alle sociale, religiøse og erhvervsmæssige grupper, der fandtes i Danmark og dannede derfor scene for en mangfoldighed af sociale fællesskaber og konflikter. Som residensstad, administrativt centrum, base for både flåde og hær men ikke mindst som storby havde København uden sammenligning landets største koncentration af mennesker, der henhørte til det, man i samtiden kaldte middelstanden. 5 Jeg har derfor valgt at fokusere mine undersøgelser på København. Dels fordi man må forvente, at middelstanden og dens fattige er velrepræsenteret her: Kiøbenhavn er stor, og indeslutter et stort Antal fattige og trængende Mennesker; men deres Trang er ikke af lige Beskaffenhed, skrev redaktør Emanuel Balling fra avisen Københavns Aftenpost i Dels fordi København var centrum for forlagsvirksomhed, administration, velgørende selskaber og initiativer, aviser etc., hvilket er ensbetydende med, at man må forvente et særligt righoldigt og mangeartet kildemateriale om netop denne by. 6 Tidsmæssigt omhandler afhandlingen primært den tidligt moderne periodes sidste århundrede, , med særligt fokus på årtierne omkring De sidste årtier af 1700-tallet var en periode med stor fokus på fattigdomsproblemet. I årene, der fulgte Struensees reform af det københavnske fattigvæsen i 1771, var der således stor aktivitet på området. Det afspejlede sig i en lang række nye fattiglove, nyindretninger og omordninger af fattigvæsenet samt nedsættelsen af en række større fattigkommissioner, der havde til formål at løse det omsiggribende fattigdomsproblem. Kronen på værket var den store, ambitiøse plan for det københavnske fattigvæsen fra Men interessen for de fattiges forhold kom ikke alene til udtryk i lovgivningen og i fattigvæsenets udvikling. Sideløbende så en lang række filantropiske initiativer dagens lys og og det er særligt interessant i forbindelse med denne afhandling i den forbindelse udkom en lang række skrifter om de fattige. Det var 5 Camilla Schjerning, «Følelsernes fællesskaber. Moralske følelser og sociale relationer i København » (Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2013), 5; Peter Henningsen og Ulrik Langen, Hundemordet i Vimmelskaftet - og andre fortællinger fra 1700-tallets København (København: Jyllands-Postens Forlag, 2010); om middelstanden, se nedenfor. 6 Kiøbenhavns Aften-Post den 10. maj 1784: «De Trængendes Post»; Margaret R. Hunt, The middling sort. Commerce, gender, and the family in England, (Berkeley, Los Angeles, London: University of California press, 1996), 16. 7

10 oplysningstiden og ikke mindst patriotismen og pietismen, der måske drevet af den florissante periodes optimisme og overskud her slog igennem med en lang række tiltag, der skulle gavne staten, folket og almenvellet. 7 Problemfelt og opbygning I afhandlingen undersøger jeg, hvordan middelstanden håndterede fattigdom inden for egne rækker og sætter dermed spørgsmålstegn ved, i hvilken grad det er meningsfuldt at tale om de fattige og de fattiges understøttelse under ét. Jeg fokuserer på, hvilke forestillinger om moral, normalitet, stand og ære, der påvirkede og formede handlinger, strategier, følelser hos de husarme og deres standsfæller. I forlængelse heraf ser jeg nærmere på, hvordan individ- og standsperspektivet kan belyse betydningen af de forskellige understøttelsesformer, der rettede sig mod middelstandens fattige. Afhandlingen handler således både om de husarmes placering i fattigdomshistorien og hvordan de husarmes historie kan belyse middelstandens normer, praksisser og identitet i det hierarkisk fokuserede standssamfund. I det indledende kapitel afklares afhandlingens fattigdomsteoretiske og fattigdomshistoriske kontekst ved en gennemgang af centrale begreber, teorier og betragtninger omkring de fattige og de husarme, der munder ud i en behandling af afhandlingens kilder og metodiske tilgange og læsninger. Analysens første kapitel omhandler det københavnske standshierarki i 1700-tallet og de husarmes relation til middelstanden og byen. Med udgangspunkt i de husarmes position i bysamfundet analyseres de dynamikker omkring ære og skam, der var forbundet med relativ materiel mangel og den manglende evne til at leve op til omgivelsernes forventninger om opretholdelsen af standsmæssig livsstil og forbrug. I det følgende kapitel undersøger jeg tendenser og afvigelser i de husarmes handlemåder, strategier som repræsentationer af de moralske normer og værdier, der knyttede dem til middelstanden. Kapitlet handler om, hvordan de husarme gennem handling og ord forsøgte at hævde deres medborgerskab og samtidig afsondre sig fra de lavere stænder, der håndterede fattigdommen anderledes end de husarme. Herefter 7 Peter Henningsen, red., Patrioter og fattigfolk. Fattigvæsenet i København ca , Historiske Meddelelser om København (København: Københavns Stadsarkiv, 2005). 8

11 behandler jeg den følelsesmæssige kontekst, de husarme blev fremstillet i og fremstillede sig selv i med henblik på den rolle følelserne havde sociale markører, der kunne understrege de husarmes status som medborgere. De tre kapitler om stand, strategi og følelse tager alle udgangspunkt i de husarme, deres livshistorier og handlemåder i samspil med det omgivende samfund. I afhandlingens sidste to kapitler flyttes perspektivet til forskellige aspekter af omgivelsernes syn på de husarme. Her undersøges det først, hvordan en særlig form for velgørenhed var baseret på medfølelse og standsbevidsthed, og hvordan denne understøttelse kom til at fungere som social redningskrans for de husarme og som en socialt stabiliserende grænsemarkør og forsvarer af den sociale orden. I afhandlingens sidste kapitel ser jeg på, hvordan offentlige institutioner, embedsmænd og meningsdannere gennem ord og handling forholdt sig til de husarme. Kapitlet undersøger forskellige tendenser for og imod de husarmes særlige livsstil som udtryk for idéer og strømninger, der skulle blive toneangivende for de kommende årtiers og det følgende århundredes fattigpolitik. 9

12 1. De fattige og de husarme De husarme: begreb og historie I 1847 var myndighederne tilsyneladende blevet i tvivl om, hvad en husarm egentlig var. I en skrivelse fra Danske Kancelli til amtmanden i Ribe kan man således læse en længere udredning om ordets betydning. I kancelliet mente man at vide, at ordet havde ændret betydning gennem årene. Men hvorfor var dét nu så interessant for kancelliet? Jo, det handlede såmænd om penge. Baggrunden for udredningen var, at en række af fattigvæsenets legater var oprettet særligt til hjælp for husarme, og nu var spørgsmålet, om disse husarme var at betragte som almindelige fattiglemmer eller som en særlig gruppe, der stod uden for den offentlige forsorg. Altså, kunne legaterne betragtes som midler, det offentlige fattigvæsen forholdsvist frit kunne trække på eller var der tale om båndlagte midler? Kancelliet holdt på den fortolkning, at de husarme var almindelige fattiglemmer. En sådan fortolkning ville betyde, at husarmelegaternes midler kunne overføres til de kommunale fattigkasser. Amtmanden i Ribe mente derimod, at de husarme var en særlig Klasse af Personer og at legaterne kun skulle komme dem og ikke kommunens almindelige fattigkasse og dermed de fattige i almindelighed til gavn. Men kancelliet mente altså ikke, de husarme udgjorde en sådan bestemt anden gruppe. Med henvisning til Danske Lov samt fattigloven fra 1708 understregede man, at udtrykket tidligere var anvendt, om en af de klasser fattigvæsenet sørgede for. Ifølge kancelliet var de husarme folk, der ikke var i stand at tjene til dagen og vejen, som ikke tiggede og at deres Fattigdom derimod viser sig hjemme i Huset. Kancelliet mente og det var som vi skal se stik imod stort set alle samtidige beskrivelser af de husarme at de gamle legater til fordel for husarme snarere ere stiftede til Fordeel for de mere Trængende, som kvalificere sig til Fattigvæsenets Understøttelse, end for de mindre Trængende, som herpaa ikke kunne have Krav. 8 Der var altså grundlag for nogen forvirring om, hvem de husarme var og om legaternes midler følgelig kunne tilfalde de offentlige 8 T. Algreen-Ussing, Kongelige Reskripter og Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Kollegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker, for Aaret 1847 (København, 1853),

13 fattigkasser eller skulle forblive båndlagt særlige formål. Kancelliet havde selvfølgelig interesse i den tolkning, der kunne gøre de private legaters midler offentlige, og noget tyder på, at man handlede mod bedre vidende. I hvert fald var de samtidige skildringer af de husarme mere på linje med amtmanden end kancelliet. Vi har eksempelvis allerede hørt, hvordan Vor Frelser kirkes præst Carl Holger Visby bare et par år tidligere i 1845 definerede de husarme, som folk der typisk havde kendt bedre dage, nødigt modtog fattighjælp og havde rod i middelstanden. 9 Men kancelliet henviste jo også til nogle gamle love, som understøttede påstanden om, at de husarme var folk, der modtog hjælp fra det offentlige fattigvæsen. Man mente i øvrigt at ordet husarm i de senere år havde fået en anden betydning end tidligere, hvorfor nyere legater til de husarme ikke umiddelbart kunne tilfalde kommunens fattigvæsen. Beskrivelserne af de husarme var altså temmelig modstridende. For en hurtig indkredsning af hvem de husarme var, er det nærliggende, at vende sig mod diverse opslagsbøger og ordbøger for at se, hvordan man gennem tiden har beskrevet gruppen. I Videnskabernes Selskabs Dansk Ordbog fra 1802 beskrives husarme, som folk, som ikke gaae omkring og betle, men hjemme lide Mangel paa det allernødvendigste til Livets Ophold. 10 Det samme er tilfældet i Christian Molbechs Dansk Ordbog fra 1833, hvor ordet fuldstændig som i Videnskabernes Selskabs ordbog tillægges følgende betydning: Fattige Folk, som ei gaae om at tigge, men hiemme lide Nød. 11 I Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog ( ) angives betydningen fattig (som ikke går ud at tigge). 12 I Ordbog over det danske sprog, som dækker det danske sprog i perioden , gives ordet følgende betydning: (trængende) fattig(e), som ikke gaar omkring og betler og heller ikke er optaget i forsørgelsesanstalter; ogs. i videre bet., om trængende ell. fattige i al alm.. 13 De to ordbøger er altså enige om, at de husarme ikke tiggede. Derimod er det kun ODS, der dækker tiden efter 1700, der anfører, at de husarme heller ikke er optaget 9 Visby, «Nogle Bemærkninger om de Fattige i Kjøbenhavn»; gengivet efter: Henningsen, «Misericordia», Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Dansk Ordbog, vol. 2, F-H (København: N. Møller og søn, 1802), Christian Molbech, Dansk Ordbog, bd. 1, A-L (København: Gyldendal, 1833), Otto Kalkar, Ordbog Til Det Ældre Danske Sprog ( ), Bd. 2 (København: Thieles Bogtrykkeri, 1886), «Hus-arm». 11

14 forsørgelsesanstalterne. Denne lille forskel er værd at mærke sig, for som vi skal se, er der faktisk meget der tyder på, at husarmebegrebet skiftede betydning i årene efter Helt i uoverensstemmelse med alle disse beskrivelser er historikeren Harald Jørgensens i Håndbog for danske lokalhistorikere fra Her skriver Jørgensen, at husarme er en gl. da. betegnelse for fattiglemmer, som går omkring og tigger, og som ikke forsørges i nogen anstalt. 14 Sandsynligvis er der tale om en trykfejl og at der rettelig skulle have stået som ikke går omkring og tigger. I håndbogens opdatering Dansk kulturhistorisk opslagsværk fra 1991 er fejlen i hvert fald rettet, idet historikeren Bente Dahl Hansen skriver, at de husarme fattige var personer der ikke tiggede, og som ikke var optaget på forsørgelsesanstalter, men som boede i fattigvæsenets friboliger. 15 Opslagsværket er altså næsten i ordret overensstemmelse med ODS, men tilføjer at de husarme kunne bo i særlige friboliger. Denne sondring mellem forsørgelsesanstalter og friboliger er interessant og vil blive undersøgt senere i afhandlingen. Der er altså generelt enighed om, at de husarme ikke var tiggere. Derudover nævnes det, at de husarme ikke var optaget i forsørgelsesanstalter og at de holdt sig hjemme eller i særlige friboliger. Ordbøgernes definition af de husarme synes således at være i modstrid med Danske Kancellis påstand om, at de husarme var fattiglemmer. Fattiglemmerne boede i anstalterne eller fik anden hjælp fra fattigvæsenet. Men måske ligger forklaringen på denne uoverensstemmelse i kancelliets påstand om, at husarmebegrebet havde ændret betydning gennem tiden. I de tidligste fattiglove fra perioden mellem 1500 og 1700 nævnte man ofte de husarme, som en af de grupper fattigvæsenet skulle tage sig af. Man opdelte de fattige i undergrupperne tiggere, husarme og hospitalslemmer. Disse tre grupper modtog hjælp på vidt forskellig vis. Hospitalslemmerne var syge og gamle, der fristede en kummerlig tilværelse på datidens hospitaler, der ulig moderne hospitaler blot tjente som opholdssteder for syge og gamle. Tiggerne havde tilladelse til at gå omkring i byen og betle om almisse og på den måde klare dagen og 14 Johan Hvidtfeldt, red., Håndbog for Danske Lokalhistorikere (København: Dansk Historisk Fællesforening, 1952), Poul Erik Olsen og Erik Alstrup, Dansk kulturhistorisk opslagsværk, bd. 1 (København: Dansk Historisk Fællesforening, 1991),

15 vejen. I den københavnske reces fra 1537 blev det således bestemt, at uarbejdsdygtige, indfødte københavnere kunne få tiggertegn, men udefrakommende og arbejdsføre tiggere tolererede man derimod ikke. De blev betragtet som kriminelle. De husarme modtog derimod understøttelse i form af penge og bolig. I forlængelse af Christian III s kirkeordinans fra 1539 blev omsorgen for de husarme sat i system. I en vedtægt om de husarme fra 1549 bestemte man således, at tolv tilsynsmænd for fremtiden skulle værge for de husarme. De tolv tilsynsmænd, der snart kom til at gå under navnet de husarmes forstandere, skulle forestå indsamlingen af midler i kirkerne og på slottet samt uddele almisserne til de husarme. Forskellen mellem de husarme og tiggerne var altså, at tiggerne selv skulle tilbetle sig deres almisser, mens de husarme fik de indsamlede midler udleveret af forstanderne. Desuden var København gennem årene blevet skænket en lang række ejendomme, som skulle stilles til rådighed som bolig for de husarme. 16 I Danske Lov (1683) gentog man bestemmelsen fra 1549 om, at en række forstandere skulle indsamle og uddele almisser til de fattige og husarme, der ikke var indlagt i hospitalerne. 17 En nøjere karakteristik af husarmegruppen finder vi Frederik II s gavebrev fra 1574, hvor kongen skænkede de fattige en kapital på rigsdaler, efter at en usædvanlig streng vinter havde bragt mange borgere til tiggerstaven: alleene de som ere Vedtørfftige Huus-Arme og hafve ført et Erligt Levnet, saa de hafue et godt Rygte af Naboer og Gienboer dennem kiender, og siden komme til Fattigdom, Alderdom, Sygdom og Skrøbelighed, at de for saadanne Aarsagis skyld iche kunde føde dennem eller deris Børn af deris Arbeide. De husarme var altså værdigt trængende, fordi de dels var uarbejdsdygtige, dels var borgere af godt rygte, der havde ført et ærligt levned. Vi får her færten af en tidlig version af den særlige borgerkultur, hvor ærlighed og rygte var væsentlige værdier. I gavebrevet gjorde man sig også den ulejlighed at anføre, hvem der ikke var at regne for husarme, nemlig Studentere, Peflinge, Bøsseskiøttere, Baadsmænd eller deris Hustruer, som hafve deris 16 Oluf Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af dokumenter, breve og andre kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre forhold før 1728, bd. 6 (København: Hoffensberg, Jespersen og F. Trap, 1884), 77 79; Oluf Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, bd. 4 (København: G.E.C. Gad, 1885), Danske Lov, 1683,

16 Besoldning af Os, og iche heller de andre, unge, føre og sterche, saa de kunde Arbeide for deris Føde årenes fattiglove viser, at betegnelsen husarme på dette tidspunkt dækkede over fattige fra borgerstanden, der modtog hjælp fra det offentlige. Andre mindre heldige fattige blev blot tilstået tiggertegn. Omkring 1700 beskrev man fortsat de husarme i lignende vendinger. I 1706 fortalte Sjællands biskop Borneman således, at de husarme, som det offentlige fattigvæsen støttede, var borgere og borgersker med deres børn og pårørende, når de er komne så til armod, at de intet har at hjælpe sig med og intet kan fortjene og i 1705 beskrev Københavns politimester Rømer, hvordan alle fattigvæsenets friboliger var beboet af husarme. 19 Omkring 1700 var betydningen af ordet husarme altså fattige fra borgerskabet, der ikke tiggede, men modtog offentlig fattigforsorg eller boede i fattigvæsenets boliger. I midten af 1700-tallet skildrede man, som vi skal se i de følgende kapitler, fortsat de husarme som fattige, der ikke tiggede. Men til forskel fra årenes beskrivelser, blev det fra 1700-tallet oftere og oftere nævnt, at de husarme ikke modtog offentlig understøttelse eller i det mindste undså sig fra at tage et sådant skridt så længe som muligt. Spørgsmålet er således, hvorfor de fattige husarme fra borgerstanden i stigende grad vendte sig bort fra det offentlige fattigvæsens understøttelse i løbet af 1700-tallet, når de endnu omkring 1700 synes at have været den centrale modtagergruppe af det denne hjælp? Den store fattigforordning fra 1708 kan måske give en del af forklaringen. Med 1708-forordningen forbød man alt tiggeri. Herefter skulle alle fattige, der var værdige til hjælp, have hjælp fra fattigvæsenet. Opdelingen mellem offentligt godkendte tiggere med tiggertegn og husarme under offentlig forsorg forsvandt dermed. Nu beskæftigede man sig grundlæggende kun med de fattige. En væsentlig forandring fra den tidligere praksis var, hvem man anså for rette almisselemmer. Nu var det nemlig ikke alene borgere og borgersker, der kunne komme i 18 Hans Hofman, Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve som forefindes udi Danmark og Norge, bd. 10 (København: Ludolph Henrich Lillies Enke, 1765), ; Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, bd. 4, Birgit Løgstrup, «Fattigvæsenet i København omkring 1700 med særligt henblik på fattigforordningen af 24. september 1708» (Københavns Universitet, 1967), 27 28; Oluf Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af dokumenter, breve og andre kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre forhold før 1728, bd. 5 (København: Hoffensberg, Jespersen og F. Trap, 1882),

17 betragtning som rette almisselemmer. Alle værdigt trængende, dvs. uarbejdsdygtige fattige, der kunne bevise, de havde været bosiddende i København i tre år, herunder aftakkede soldater og deres familier, kunne nu gøre sig forhåbning om at komme til at nyde denne borgerret, som man kaldte fattighjælpen i forordningen. Ulig årenes fattiglove skal man helt hen i 1708-forordningens paragraf tretten før de husarme nævnes eksplicit. De husarme var tydeligvis ikke lovens væsentligste målgruppe. 20 Meget tyder på, at 1708-forordningens udvidelse af hvem, der kunne få adgang til fattigvæsenets midler, bidragede til en forøgelse af antallet af forsørgede under Københavns Fattigvæsen. I årene op til forordningens udstedelse understøttede fattigvæsenet omkring 500 personer. Det er helt utænkeligt, at Københavns fattige omkring århundredeskiftet kun udgjorde ca. 1 procent af den indbyggere store befolkning. Disse 500 husarme skal snarere opfattes som den privilegerede del byens fattige, mens andre fattige jo som nævnt var henvist til at tigge. Tiggernes tal er ukendt. 21 Allerede i de første år efter 1708-forordningens udstedelse forøgedes antallet af fattiglemmer til omkring og 90 år senere forsørgede fattigvæsenet lemmer, men da var hovedstadens indbyggertal også vokset til et sted mellem og indbyggere. Nuvel, det er ikke mit ærinde, at gå nærmere ind i fattigstatistikken her, men man kan konstatere, at antallet af forsørgede under Københavns Fattigvæsen voksede kraftigt op gennem 1700-tallet også set i forhold til befolkningstilvæksten. Meget tyder på, at fattigforsorgen udviklede sig fra primært at være forbeholdt en lille privilegeret gruppe af borgere til at omfatte størstedelen af hovedstadens indbyggere uanset stand. Det var måske en af grundene til, at de husarme borgere vendte fattigvæsenet ryggen. Som 20 Jacob Henric Schou, Chronologisk register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, bd. 2 (København: Nicolaus Møller, 1777), 163: Andre fattige Huus=Arme som formedelst Én eller anden U=Lykke ere komne udi Armod saa og de som med deres Arbeid ej kand fortiene Brødet til sig og sine mange Børn: Desligeste andre som kand fortiene noget om ikke alt til deres føde maae og nyde nogen Hielp af Almisse og Seddel gives naar de deeres Tilstand med Én eller anden lovlig Beviis saasom fra Øvrigheden Sognepræsten og deres Naboer for de Commiterede kand got-giøre: Men saa skal de dog derimod alvorligen tilholdes og tiltænkt være det meeste mueligt er at stræbe for deres Brøød og Livs=Ophold saafremt de ej ville miste den dennem tillagde Almisse dersom det skulle befindes at de af den Medynk som dennem vederfares skulle tage Lejlighed til ej at ville være videre om sin Føde at fortiene. 21 Løgstrup, «Fattigvæsenet i København omkring 1700»,

18 privilegerede standspersoner ønskede de ikke at blive sat i bås med underklassens standsløse pøbel af daglejere, soldater og tjenestefolk. Denne standsbevidste uvilje mod at blive associeret med almuen synes, som vi senere skal se, at have været et af de husarmes centrale træk. Fattigdom: begreb og teori Hvad ville det egentligt sige at være fattig i tallets København? De fleste forestiller sig fortidens fattige som sultne, beskidte, fornedrede mennesker. En fattigdom som den vi i dag ser i den tredje verden og som ikke tåler sammenligning med fattigdommen i vore dages Danmark. 22 Begge dele omtales som fattigdom, men samtidig er vi klar over, der er tale om grundlæggende forskellige former for fattigdom. Spørgsmålet om fattigdommens natur lader sig kun besvare, hvis man definerer, hvad man mener med fattigdom. I dansk sprogbrug bruges ordet fattigdom om mangel på penge eller andre materielle goder men også i overført betydning om mangel på kulturelle, åndelige og intellektuelle kvaliteter eller evner. 23 I ordets bredeste betydning er fattigdom altså ikke begrænset til at omhandle materiel mangel men også andre og vanskeligere målelige faktorer. FN s fattigdomsdefinition er et eksempel på en endog meget bred brug af begrebet fattigdom, der både implicerer økonomisk og andre former for mangel såsom usikkerhed, magtesløshed og eksklusion: Fundamentally, poverty is a denial of choices and opportunities, a violation of human dignity. It means lack of basic capacity to participate effectively in society. It means not having enough to feed and clothe a family, not having a school or clinic to go to, not having the land on which to grow one s food or a job to earn one s living, not having access to credit. It means insecurity, powerlessness and exclusion of individuals, households and communities. It means susceptibility to violence, and it often implies living in marginal or fragile environments, without access to clean water or sanitation Det var den fattigdom Herman Bang skildrede i en række reportager fra 1880 erne, se: Herman Bang, Virkelighed, set i Herman Bangs Speil. Temaer, indtryk og reportager (Århus: Ajour, 2001). 23 «Fattigdom», Den danske ordbog, internetudgaven: (Det Danske Sprogog Litteraturselskab, 2005). 24 Statement of commitment of the Administrative Committee on Coordination for action to eradicate poverty (New York: United Nations - Economic and Social Council, 22. Juli 1998). 16

19 At begrebet fattigdom har mange betydninger, blev understreget af den britiske sociolog Paul Spicker, da han i 1999 opregnede ikke mindre end ti forskellige hovedbetydninger af begrebet fattigdom i The International Glossary on Poverty. Heraf gik tre på materielle forhold, nemlig utilstrækkeligt livsunderhold, uopfyldte behov og mangeartede afsavn; andre tre havde at gøre med økonomisk position, nemlig mangel på ressourcer, ulige fordeling af ressourcer og klasse; og endelig angik fire social position, nemlig mangel på det man er berettiget til, mangel på sikkerhed, afhængighed og eksklusion. 25 Men også hvis vi indskrænker vores fattigdomsbegreb til den fattigdom, der er karakteriseret ved en eller anden form for materiel eller økonomisk mangel, kan begrebet defineres mere eller mindre bredt. Den britiske sociolog Ruth Lister har anskueliggjort dette med billedet af et hjul, hvor navet er fattigdommens materielle kerne, mens egerne og fælgen er de mangeartede former for afsavn, som den materielle fattigdom typisk indebærer eller medfører. 26 De smalle fattigdomsdefinitioner koncentrerer sig således primært om den materielle kerne, mens de bredere definitioner i forskellig grad inkluderer den materielle fattigdoms relationelle, symbolske eller sociale faktorer og konsekvenser. Den britiske pioner inden for fattigdomsforskningen Benjamin Seebohm Rowntree er ofte blevet udnævnt til at have stået fadder for det absolutte fattigdomsbegreb. I det banebrydende værk Poverty, A study of town life fra 1901 lancerede Seebohm Rowntree termerne primary poverty og secondary poverty, som henholdsvis omhandlede fattige, der pga. lav indkomst levede under sultegrænsen, og fattige, der pga. af forkerte økonomiske dispositioner og forbrug (fx alkohol) levede under sultegrænsen. 27 Seebohm Rowntree ønskede med termen primary poverty at vise, hvor stor en andel af de fattige, der indiskutabelt og uforskyldt levede under sultegrænsen. I de følgende årtier blev dette fattigdomsbegreb yderst populært blandt datidens toneangivende europæiske og amerikanske fattigdomsforskere, som fandt det yderst 25 John H. Veit-Wilson, «Poverty», red. Austin Harrington, Barbara L. Marshall, og Hans-Peter Müller, Encyclopedia of social theory (London, New York: Routledge, 2006); Paul Spicker og David Gordon, The international glossary on poverty (London, New York: Zed Books, 1999). 26 Ruth Lister, Poverty (Cambridge, Malden: Polity, 2004), indledning. 27 Benjamin Seebohm Rowntree, Poverty: a study of town life (London: Routledge/Thoemmes, 1997),

20 anvendeligt i deres bestræbelser på at gøre fattigdommens omfang op i tal. Dermed blev Seebohm Rowntree fejlagtigt gjort til talsmand for det smalt definerede absolutte fattigdomsbegreb, der alene regner dem for fattige, der lever under et fysisk eller biologisk eksistensminimum. Dette skete til trods for at Seebohm Rowntree understregede, at hans primary poverty kun angik den ekstreme fysiske fattigdom og ikke the wider social problem. 28 Den smalleste definition af absolut fattigdom er det eksistensminimum et individ kan overleve på, altså sultegrænsen, men absolut fattigdom defineres mere typisk som det eksistensminimum, der gør at et individ i stand til at producere, dvs. arbejde for sin selvforsørgelse, samt reproducere sig, altså at få og forsørge børn. 29 Ernæringen er med andre ord helt central i den absolutte definition, men i de tilfælde, hvor tøj, bolig og varme er livsnødvendige for overlevelsen (fx pga. kulde), falder sådanne fornødenheder også inden for det eksistensminimum, der udgør den absolutte fattigdomsgrænse. Der er med andre ord en række fysiske eller biologiske faktorer såsom menneskers individuelle behov under forskellige forhold (fx geografiske og meteorologiske), der gør selv den absolutte fattigdomsgrænse relativ. Dette skyldes at selv menneskers helt grundlæggende behov er forskellige under forskellige forhold. Den fattigdomsgrænse som det absolutte fattigdomsbegreb indebærer, er ofte alt efter synspunkt blevet brugt eller misbrugt i politisk eller ideologisk øjemed i diskussionen om, hvordan og hvor meget myndighederne skal hjælpe de fattige. Det absolutte fattigdomsbegreb var det fremherskende paradigme inden for fattigdomsforskningen frem til 1960 erne og 1970 erne, hvor den britiske sociolog Peter Townsend udviklede et alternativt relativt fattigdomsbegreb, der stod i skarp kontrast til det snævre absolutte fattigdomsbegreb. I Poverty in the United Kingdom fra 1979 kritiserede Townsend det absolutte fattigdomsbegreb for at indebære en alt for smal forståelse af begrebet eksistensminimum, for et manglende blik for fattigdommens sociale kontekst og for at være en ideologisk konstruktion. Townsends bredt accepterede relative fattigdom er til 28 Ibid., 145; Veit-Wilson, «Poverty»; John H. Veit-Wilson, «Paradigms of Poverty: A Rehabilitation of B.S. Rowntree», Journal of Social Policy 15, nr. 1 (1986): Lister, Poverty,

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København

Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed, filantropi og fattigvæsen i København 1770-1874 Beskyt de værdige fattige! Opfattelser og behandling af fattige i velgørenhed,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund?

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund? Fattigdom vs. ulighed Fattigdom og velfærdssamfund Torben M. Andersen Aarhus Universitet Kritisk grænse/interval: markant forringede livsvilkår Marginalisering, eksklusion, irreversibilitet Socialt medborgerskab

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011

Information Meeting, Department of Management. Last meeting 27 May 2011 Information Meeting Department of Management Last meeting Agenda News/Announcements The Ph.D.-school: new Ph.D.-students? New Head of Department, Department of Business Administration New Administrative

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2009/10 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Engelsk A

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere