Den skjulte fattigdom Middelstandens fattige i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den skjulte fattigdom Middelstandens fattige i København 1750-1850"

Transkript

1 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Ph.d.-afhandling Peter Wessel Hansen Den skjulte fattigdom Middelstandens fattige i København

2 Institutnavn: Name of department: Forfatter: Titel: Title: Vejleder: Saxo-Instituttet The Saxo Institute Peter Wessel Hansen Den skjulte fattigdom. Middelstandens fattige i København Hidden Poverty. The middle class poor in Copenhagen Professor Gunner Lind Afleveret den: 6. september 2013 Forsideillustration: Daniel Nikolaus Chodowiecki: Der pauvre honteux (1782)

3 Tak Kimen til denne afhandling eller i hvert fald min interesse for fattigdommens historie blev lagt under et praktikophold på Københavns Stadsarkiv i 2003 og jeg skylder denne institutions nuværende og tidligere medarbejdere, som en overgang var mine kolleger, tak for hjælp, tilskyndelse og interesse i mit arbejde med Københavns fattige. Undervejs i processen jeg har fået hjælp og støtte fra mange sider, ikke mindst fra de mange gode kolleger blandt Saxo-Instituttets ph.d.- studerende, post.doc. er og fastansatte og i særlig grad fra kollegerne på den salige gang 16 i det gamle røde KUA, hvor hyggelige frokostborde krydrede det nogle gange lidt ensomme projektarbejde. Også kollegerne i terminalt skrivecenter skal takkes for faglig sparring og socialt samvær og især Anne Katrine Kleberg Hansen for mange gode samtaler, hjælp og for at være ude på KUA i de sidste uger op til afleveringen. En særlig tak skylder jeg min vejleder professor Gunner Lind for i sin tid at have indvilget i at være min vejleder, for gode diskussioner undervejs og for opbakning og kommentarer i den sidste del af skrivefasen. Tak til mine fattigdomshistorisk interesserede ph.d.-kolleger på Syddansk Universitet Inge Mønster-Kjær og Inger Lyngdrup Nørgaard for gensidig interesse og fagnørderi. Min storesøster Karin skal have stor tak for at have læst korrektur på et par kapitler. Også tak min kontorfælle Mikkel Thelle for mange hyggelige og sjove samtaler samt udbytterigt samarbejde omkring et undervisningsforløb om byens kulturhistorie. Endelig en helt særlig tak til Camilla Schjerning for inspirerende samtaler, venskab, godt samarbejde omkring konferencer og seminarer og ikke mindst for gennemlæsning af dele af afhandlingen i august Sidst men ikke mindst vil jeg takke Sophus og Stinne for at have været der for mig selv når tingene blev svære og for støtte og hjælp i den sidste travle tid.

4 Indhold Indledning 4 Problemfelt og opbygning 8 1. De fattige og de husarme 10 De husarme: begreb og historie 10 Fattigdom: begreb og teori 16 Fattigtyper i tidlig moderne Europa 22 Fattigdommens historie 29 De husarme i kilderne 33 Københavns Aftenpost 34 Rådstuens fattigbøsse 40 Autoritative kilder 45 Kilder, tilgange og læsninger Standen og skuepladsen 49 Stand, ære og hierarki 49 Middelstandens fattige 57 Forbrug og sociale distinktioner 64 Byen som scene 71 Æren over naturen 75 På gaden til spot og skændsel 81 Konklusion Deroute og strategi 89 Strategier, økonomier og kapitaler 89 Bedre vant og bedre opdraget 93 At undgå det skamfulde valg 97 Driftige og offervillige mennesker 103 Arbejde og værdighed 105 Dem som ej har lært at grave 112 Pligtopfyldende borgere og borgerinder 118 En livsstil til salg 123 At søge hjælpen 132 Konklusion 135 2

5 4. Følelsen af fattigdom 139 Indledning 139 Medlidenhed: følelser, stemninger og forventninger 141 De ømfindtlige 150 Flyttetiden truer 154 Fortæret af græmmelse og mangler 158 De ærekæres følelser 167 Konklusion Anstændig almisse 176 Indledning 176 Målrettet velgørenhed 179 Understøttelsen af middelstandens fattige 188 Hæderfulde boliger 191 Stiftelser, institutioner og socialt hierarki 194 Standsbetinget og standsmæssig velgørenhed 203 Konklusion Fattigvæsenet og de husarmes ære 211 Indledning 211 Lasternes skole: de skamfulde og de skamløses samliv 213 Overdreven æresfølelse 222 Skammens århundrede 226 Konklusion 230 Konklusion 232 Resumé 240 Summary 241 Arkivaliefortegnelse 242 Litteratur 243 3

6 Indledning Set ude fra er Danmark anno 2013 et samfund stort set befriet for fattigdom. Takket været sociallovgivningen er det kun de færreste, der havner på gaden i den dybeste og mest fornedrende fattigdom og takket været byfornyelsesprojekter er tidligere tiders utidssvarende og uhumske lejekaserner fjernet eller renoveret, så boligmassen svarer til vore dages krav til menneskeboliger. Fattigdommen er stort set fjernet fra gadebilledet. Sådan har det efterhånden været i årtier og adspurgt vil de fleste sikkert sige, at det er velfærdsstatens fortjeneste. Ikke desto mindre hører man med jævne mellemrum, at fattigdommen stadig findes i vores ellers så velstående samfund. Jeg tænker ikke på de hjemløse, der førhen tiggede, men efterhånden mest er kendt for at stå på pladser og ved supermarkeder og sælge avisen Hus Forbi. Jeg tænker heller ikke på de østeuropæiske fattige, som især i sommerhalvåret kommer til landet for på meget synlig og somme tider anmassende vis at tigge. Derimod tænker jeg på de statements om fattigdommens udbredelse eller forøgelse, visse politikere og støtteorganisationer med jævne mellemrum fremkommer med og som lige så ofte bliver imødegået af andre politikere og organisationer. De første hævder, at der selv i velfærdsstatens Danmark stadig findes fattigdom og ulighed og sigter hermed ikke til marginale grupper som hjemløse eller østeuropæiske tiggere men til en langt mere udbredt skjult fattigdom. 1 Disse fattige, der ofte betegnes som førtidspensionister, kontanthjælps- eller dagpengemodtagere, mangler hverken mad eller bolig. Men det hævdes, at de til gengæld lever på et socialt eksistensminimum, der er ensbetydende med, at de og deres børn ikke kan deltage i samfundslivet på samme vilkår som andre borgere. Kritikerne hævder derimod, at der slet ikke er tale om fattigdom og at 1 Eksempelvis: Lars Lindegaard Thorsen, «Den skjulte fattigdom skal afsløres», Berlingske Tidende, 22. Juli 2006, 3; Susan Sayers, «Skjult fattigdom skal frem», metroxpress København, 14. November 2006, 14; «Skjult fattigdom», P3 Nyhederne (DR, 7. December 2010); «Citys fattige lever skjult», CityAvisen, 19. Oktober 2010, «Socialpolitik», Enhedslisten, 5. September 2010, 4

7 ulighed ikke nødvendigvis er lig med fattigdom, men derimod kan være en vigtig drivkraft i samfundet. 2 Debatten om fattige i velfærdsstaten peger på et helt centralt træk ved fænomenet fattigdom, nemlig at fattigdom ikke bare er fattigdom, men på adskillige punkter må betragtes i relation til den kontekst den optræder i for at kunne gøres begribelig. Hvad der betragtes som fattigdom er således ikke bare afhængig af ideologi men også normer, tid og sted. Det er netop i en fascination af idéen om de skjulte fattige og fattigdommens relative træk, at denne afhandling tager sit udgangspunkt. I 1700-tallets Danmark talte man også om skjult fattigdom. En skjult fattigdom, der i lighed med nutidens ofte ikke gav sig udslag i direkte sult og hjemløshed, men som til gengæld havde store sociale og følelsesmæssige konsekvenser for de ramte. Den skjulte fattigdom var dog ikke mere ukendt end, at de ramte gik under en særegen betegnelse, der distingverede dem fra andre fattige. Det var de husarme. Ordet, der synes at være forsvundet ud af almindelig sprogbrug i anden halvdel af 1800-tallet, hentyder til to af den husarmes kendetegn, nemlig at det er en fattig, der bor i et hus eller rettere har sin egen husstand. Den husarme står således alene med ordet husarm i skarp kontrast til det institutionaliserede fattiglem. Selve eksistensen af en selvstændig betegnelse mere end antyder, at fattigdom blev betragtet som et relativt fænomen lang tid før velfærdsstaten blev en realitet. 3 Men de husarme var ikke alene kendt som fattige, der opretholdt en egen husstand. Det var blot et af en lang række træk, der tilsammen gjorde de husarme til en særegen klasse af fattige. Vor Frelser kirkes præst Carl Holger Visby, der blandt meget andet var filantropisk engageret, forklarede det på følgende vis i en artikel om de fattige i København, der blev bragt i avisen Fædrelandet i 1845: Disse [de husarme] have i almindelighed tidligere været utrængende, stundom endogså henhørt til livets højere stillinger. Den største del af dem er enten enker efter den klasse af embedsmænd, som kun kan vente en meget ringe pension, eller bestillingsmænd selv, som er entledigede, eller handlende, som have måttet ophøre med deres handel. 2 Eksempelvis: «Ulighed i Danmark», CEPOS, 20. September 2005, 3 «Hus-arm», Ordbog over det danske Sprog, internetudgaven: (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2005); «Fattig-lem», Ordbog over det danske Sprog, internetudgaven: (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 2005). 5

8 De kendes på den tilbageholdenhed og undselighed, hvormed de blotte deres nød. De søge i almindelighed ikke hjælpen, men hjælpen må opsøge dem. Have de tidligere kendt bedre vilkår, vil også deres uformuenhed være dobbelt trykkende for dem. 4 De husarme var mennesker, der havde oplevet en social deroute. De stammede fra de sociale lag, som vi i dag betegner middelklassen, der ofte bedst lader sig indkredse med henvisning til klassens erhverv. De husarme var således typisk tidligere embedsmænd, handlende eller håndværkere og deres enker. Visby fortalte også, at de husarme kunne kendes på andet end deres sociale baggrund. Deres oplevelse af fattigdommen og følelsesmæssige reaktion var værre end for andre fattige, for de førhen velhavende oplevede fattigdommen dobbelt tungt, var undselige og blottede nødigt deres trang. Med andre ord: de skjulte fattigdommen. Det er de husarme som social gruppe og som individer, der er denne afhandlings centrale omdrejningspunkt. De husarme repræsenterer nemlig ikke alene et i alt væsentlighed uudforsket fænomen i den danske og til dels også internationale fattigdomshistorie, men kan også generelt være med til at relativere synet på de fattige i dansk historieskrivning. De husarme eller middelstandens fattige kan være med til at give et nyt eller udvidet perspektiv på fattigforsorgens historie og dermed rødderne til velfærdsstaten. De husarme er således interessante i egenskab af sig selv, som et uudforsket historisk fænomen. Den ene hovedmålssætning med afhandlingen er således at bidrage til udforskningen af fattigdomshistorien både i dansk og international kontekst. Men de husarme var, som Visby fortalte, karakteriseret ved andet end blot at være fattige. De havde baggrund i det, man under et kan kalde middelstanden, og afhandlingens anden hovedmålsætning er således gennem de husarmes oplevelse af fattigdommen at afspejle sociale normer og hierarkier i standssamfundet og særligt i middelstanden. Husarmoden var primært et byfænomen. Ikke at husarme ikke fandtes på landet, men i og med husarmoden var betinget af en vis 4 Carl Holger Visby, «Nogle Bemærkninger om de Fattige i Kjøbenhavn», Fædrelandet nr (Oktober 1845); gengivet efter: Peter Henningsen, «Misericordia. Tiggere, husarme og andre fattige i København », i Patrioter og fattigfolk. Fattigvæsenet i København ca , red. Peter Henningsen, Historiske Meddelelser om København (København: Københavns Stadsarkiv, 2005),

9 standsdiversitet, var den mere udbredt i byerne. Især i København, der størrelsesmæssigt langt overgik de danske købstæder, var der mulighed for, at en sådan subgruppe kunne opstå. Hovedstaden rummede stort set alle sociale, religiøse og erhvervsmæssige grupper, der fandtes i Danmark og dannede derfor scene for en mangfoldighed af sociale fællesskaber og konflikter. Som residensstad, administrativt centrum, base for både flåde og hær men ikke mindst som storby havde København uden sammenligning landets største koncentration af mennesker, der henhørte til det, man i samtiden kaldte middelstanden. 5 Jeg har derfor valgt at fokusere mine undersøgelser på København. Dels fordi man må forvente, at middelstanden og dens fattige er velrepræsenteret her: Kiøbenhavn er stor, og indeslutter et stort Antal fattige og trængende Mennesker; men deres Trang er ikke af lige Beskaffenhed, skrev redaktør Emanuel Balling fra avisen Københavns Aftenpost i Dels fordi København var centrum for forlagsvirksomhed, administration, velgørende selskaber og initiativer, aviser etc., hvilket er ensbetydende med, at man må forvente et særligt righoldigt og mangeartet kildemateriale om netop denne by. 6 Tidsmæssigt omhandler afhandlingen primært den tidligt moderne periodes sidste århundrede, , med særligt fokus på årtierne omkring De sidste årtier af 1700-tallet var en periode med stor fokus på fattigdomsproblemet. I årene, der fulgte Struensees reform af det københavnske fattigvæsen i 1771, var der således stor aktivitet på området. Det afspejlede sig i en lang række nye fattiglove, nyindretninger og omordninger af fattigvæsenet samt nedsættelsen af en række større fattigkommissioner, der havde til formål at løse det omsiggribende fattigdomsproblem. Kronen på værket var den store, ambitiøse plan for det københavnske fattigvæsen fra Men interessen for de fattiges forhold kom ikke alene til udtryk i lovgivningen og i fattigvæsenets udvikling. Sideløbende så en lang række filantropiske initiativer dagens lys og og det er særligt interessant i forbindelse med denne afhandling i den forbindelse udkom en lang række skrifter om de fattige. Det var 5 Camilla Schjerning, «Følelsernes fællesskaber. Moralske følelser og sociale relationer i København » (Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2013), 5; Peter Henningsen og Ulrik Langen, Hundemordet i Vimmelskaftet - og andre fortællinger fra 1700-tallets København (København: Jyllands-Postens Forlag, 2010); om middelstanden, se nedenfor. 6 Kiøbenhavns Aften-Post den 10. maj 1784: «De Trængendes Post»; Margaret R. Hunt, The middling sort. Commerce, gender, and the family in England, (Berkeley, Los Angeles, London: University of California press, 1996), 16. 7

10 oplysningstiden og ikke mindst patriotismen og pietismen, der måske drevet af den florissante periodes optimisme og overskud her slog igennem med en lang række tiltag, der skulle gavne staten, folket og almenvellet. 7 Problemfelt og opbygning I afhandlingen undersøger jeg, hvordan middelstanden håndterede fattigdom inden for egne rækker og sætter dermed spørgsmålstegn ved, i hvilken grad det er meningsfuldt at tale om de fattige og de fattiges understøttelse under ét. Jeg fokuserer på, hvilke forestillinger om moral, normalitet, stand og ære, der påvirkede og formede handlinger, strategier, følelser hos de husarme og deres standsfæller. I forlængelse heraf ser jeg nærmere på, hvordan individ- og standsperspektivet kan belyse betydningen af de forskellige understøttelsesformer, der rettede sig mod middelstandens fattige. Afhandlingen handler således både om de husarmes placering i fattigdomshistorien og hvordan de husarmes historie kan belyse middelstandens normer, praksisser og identitet i det hierarkisk fokuserede standssamfund. I det indledende kapitel afklares afhandlingens fattigdomsteoretiske og fattigdomshistoriske kontekst ved en gennemgang af centrale begreber, teorier og betragtninger omkring de fattige og de husarme, der munder ud i en behandling af afhandlingens kilder og metodiske tilgange og læsninger. Analysens første kapitel omhandler det københavnske standshierarki i 1700-tallet og de husarmes relation til middelstanden og byen. Med udgangspunkt i de husarmes position i bysamfundet analyseres de dynamikker omkring ære og skam, der var forbundet med relativ materiel mangel og den manglende evne til at leve op til omgivelsernes forventninger om opretholdelsen af standsmæssig livsstil og forbrug. I det følgende kapitel undersøger jeg tendenser og afvigelser i de husarmes handlemåder, strategier som repræsentationer af de moralske normer og værdier, der knyttede dem til middelstanden. Kapitlet handler om, hvordan de husarme gennem handling og ord forsøgte at hævde deres medborgerskab og samtidig afsondre sig fra de lavere stænder, der håndterede fattigdommen anderledes end de husarme. Herefter 7 Peter Henningsen, red., Patrioter og fattigfolk. Fattigvæsenet i København ca , Historiske Meddelelser om København (København: Københavns Stadsarkiv, 2005). 8

11 behandler jeg den følelsesmæssige kontekst, de husarme blev fremstillet i og fremstillede sig selv i med henblik på den rolle følelserne havde sociale markører, der kunne understrege de husarmes status som medborgere. De tre kapitler om stand, strategi og følelse tager alle udgangspunkt i de husarme, deres livshistorier og handlemåder i samspil med det omgivende samfund. I afhandlingens sidste to kapitler flyttes perspektivet til forskellige aspekter af omgivelsernes syn på de husarme. Her undersøges det først, hvordan en særlig form for velgørenhed var baseret på medfølelse og standsbevidsthed, og hvordan denne understøttelse kom til at fungere som social redningskrans for de husarme og som en socialt stabiliserende grænsemarkør og forsvarer af den sociale orden. I afhandlingens sidste kapitel ser jeg på, hvordan offentlige institutioner, embedsmænd og meningsdannere gennem ord og handling forholdt sig til de husarme. Kapitlet undersøger forskellige tendenser for og imod de husarmes særlige livsstil som udtryk for idéer og strømninger, der skulle blive toneangivende for de kommende årtiers og det følgende århundredes fattigpolitik. 9

12 1. De fattige og de husarme De husarme: begreb og historie I 1847 var myndighederne tilsyneladende blevet i tvivl om, hvad en husarm egentlig var. I en skrivelse fra Danske Kancelli til amtmanden i Ribe kan man således læse en længere udredning om ordets betydning. I kancelliet mente man at vide, at ordet havde ændret betydning gennem årene. Men hvorfor var dét nu så interessant for kancelliet? Jo, det handlede såmænd om penge. Baggrunden for udredningen var, at en række af fattigvæsenets legater var oprettet særligt til hjælp for husarme, og nu var spørgsmålet, om disse husarme var at betragte som almindelige fattiglemmer eller som en særlig gruppe, der stod uden for den offentlige forsorg. Altså, kunne legaterne betragtes som midler, det offentlige fattigvæsen forholdsvist frit kunne trække på eller var der tale om båndlagte midler? Kancelliet holdt på den fortolkning, at de husarme var almindelige fattiglemmer. En sådan fortolkning ville betyde, at husarmelegaternes midler kunne overføres til de kommunale fattigkasser. Amtmanden i Ribe mente derimod, at de husarme var en særlig Klasse af Personer og at legaterne kun skulle komme dem og ikke kommunens almindelige fattigkasse og dermed de fattige i almindelighed til gavn. Men kancelliet mente altså ikke, de husarme udgjorde en sådan bestemt anden gruppe. Med henvisning til Danske Lov samt fattigloven fra 1708 understregede man, at udtrykket tidligere var anvendt, om en af de klasser fattigvæsenet sørgede for. Ifølge kancelliet var de husarme folk, der ikke var i stand at tjene til dagen og vejen, som ikke tiggede og at deres Fattigdom derimod viser sig hjemme i Huset. Kancelliet mente og det var som vi skal se stik imod stort set alle samtidige beskrivelser af de husarme at de gamle legater til fordel for husarme snarere ere stiftede til Fordeel for de mere Trængende, som kvalificere sig til Fattigvæsenets Understøttelse, end for de mindre Trængende, som herpaa ikke kunne have Krav. 8 Der var altså grundlag for nogen forvirring om, hvem de husarme var og om legaternes midler følgelig kunne tilfalde de offentlige 8 T. Algreen-Ussing, Kongelige Reskripter og Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser samt Kollegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker, for Aaret 1847 (København, 1853),

13 fattigkasser eller skulle forblive båndlagt særlige formål. Kancelliet havde selvfølgelig interesse i den tolkning, der kunne gøre de private legaters midler offentlige, og noget tyder på, at man handlede mod bedre vidende. I hvert fald var de samtidige skildringer af de husarme mere på linje med amtmanden end kancelliet. Vi har eksempelvis allerede hørt, hvordan Vor Frelser kirkes præst Carl Holger Visby bare et par år tidligere i 1845 definerede de husarme, som folk der typisk havde kendt bedre dage, nødigt modtog fattighjælp og havde rod i middelstanden. 9 Men kancelliet henviste jo også til nogle gamle love, som understøttede påstanden om, at de husarme var folk, der modtog hjælp fra det offentlige fattigvæsen. Man mente i øvrigt at ordet husarm i de senere år havde fået en anden betydning end tidligere, hvorfor nyere legater til de husarme ikke umiddelbart kunne tilfalde kommunens fattigvæsen. Beskrivelserne af de husarme var altså temmelig modstridende. For en hurtig indkredsning af hvem de husarme var, er det nærliggende, at vende sig mod diverse opslagsbøger og ordbøger for at se, hvordan man gennem tiden har beskrevet gruppen. I Videnskabernes Selskabs Dansk Ordbog fra 1802 beskrives husarme, som folk, som ikke gaae omkring og betle, men hjemme lide Mangel paa det allernødvendigste til Livets Ophold. 10 Det samme er tilfældet i Christian Molbechs Dansk Ordbog fra 1833, hvor ordet fuldstændig som i Videnskabernes Selskabs ordbog tillægges følgende betydning: Fattige Folk, som ei gaae om at tigge, men hiemme lide Nød. 11 I Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske sprog ( ) angives betydningen fattig (som ikke går ud at tigge). 12 I Ordbog over det danske sprog, som dækker det danske sprog i perioden , gives ordet følgende betydning: (trængende) fattig(e), som ikke gaar omkring og betler og heller ikke er optaget i forsørgelsesanstalter; ogs. i videre bet., om trængende ell. fattige i al alm.. 13 De to ordbøger er altså enige om, at de husarme ikke tiggede. Derimod er det kun ODS, der dækker tiden efter 1700, der anfører, at de husarme heller ikke er optaget 9 Visby, «Nogle Bemærkninger om de Fattige i Kjøbenhavn»; gengivet efter: Henningsen, «Misericordia», Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Dansk Ordbog, vol. 2, F-H (København: N. Møller og søn, 1802), Christian Molbech, Dansk Ordbog, bd. 1, A-L (København: Gyldendal, 1833), Otto Kalkar, Ordbog Til Det Ældre Danske Sprog ( ), Bd. 2 (København: Thieles Bogtrykkeri, 1886), «Hus-arm». 11

14 forsørgelsesanstalterne. Denne lille forskel er værd at mærke sig, for som vi skal se, er der faktisk meget der tyder på, at husarmebegrebet skiftede betydning i årene efter Helt i uoverensstemmelse med alle disse beskrivelser er historikeren Harald Jørgensens i Håndbog for danske lokalhistorikere fra Her skriver Jørgensen, at husarme er en gl. da. betegnelse for fattiglemmer, som går omkring og tigger, og som ikke forsørges i nogen anstalt. 14 Sandsynligvis er der tale om en trykfejl og at der rettelig skulle have stået som ikke går omkring og tigger. I håndbogens opdatering Dansk kulturhistorisk opslagsværk fra 1991 er fejlen i hvert fald rettet, idet historikeren Bente Dahl Hansen skriver, at de husarme fattige var personer der ikke tiggede, og som ikke var optaget på forsørgelsesanstalter, men som boede i fattigvæsenets friboliger. 15 Opslagsværket er altså næsten i ordret overensstemmelse med ODS, men tilføjer at de husarme kunne bo i særlige friboliger. Denne sondring mellem forsørgelsesanstalter og friboliger er interessant og vil blive undersøgt senere i afhandlingen. Der er altså generelt enighed om, at de husarme ikke var tiggere. Derudover nævnes det, at de husarme ikke var optaget i forsørgelsesanstalter og at de holdt sig hjemme eller i særlige friboliger. Ordbøgernes definition af de husarme synes således at være i modstrid med Danske Kancellis påstand om, at de husarme var fattiglemmer. Fattiglemmerne boede i anstalterne eller fik anden hjælp fra fattigvæsenet. Men måske ligger forklaringen på denne uoverensstemmelse i kancelliets påstand om, at husarmebegrebet havde ændret betydning gennem tiden. I de tidligste fattiglove fra perioden mellem 1500 og 1700 nævnte man ofte de husarme, som en af de grupper fattigvæsenet skulle tage sig af. Man opdelte de fattige i undergrupperne tiggere, husarme og hospitalslemmer. Disse tre grupper modtog hjælp på vidt forskellig vis. Hospitalslemmerne var syge og gamle, der fristede en kummerlig tilværelse på datidens hospitaler, der ulig moderne hospitaler blot tjente som opholdssteder for syge og gamle. Tiggerne havde tilladelse til at gå omkring i byen og betle om almisse og på den måde klare dagen og 14 Johan Hvidtfeldt, red., Håndbog for Danske Lokalhistorikere (København: Dansk Historisk Fællesforening, 1952), Poul Erik Olsen og Erik Alstrup, Dansk kulturhistorisk opslagsværk, bd. 1 (København: Dansk Historisk Fællesforening, 1991),

15 vejen. I den københavnske reces fra 1537 blev det således bestemt, at uarbejdsdygtige, indfødte københavnere kunne få tiggertegn, men udefrakommende og arbejdsføre tiggere tolererede man derimod ikke. De blev betragtet som kriminelle. De husarme modtog derimod understøttelse i form af penge og bolig. I forlængelse af Christian III s kirkeordinans fra 1539 blev omsorgen for de husarme sat i system. I en vedtægt om de husarme fra 1549 bestemte man således, at tolv tilsynsmænd for fremtiden skulle værge for de husarme. De tolv tilsynsmænd, der snart kom til at gå under navnet de husarmes forstandere, skulle forestå indsamlingen af midler i kirkerne og på slottet samt uddele almisserne til de husarme. Forskellen mellem de husarme og tiggerne var altså, at tiggerne selv skulle tilbetle sig deres almisser, mens de husarme fik de indsamlede midler udleveret af forstanderne. Desuden var København gennem årene blevet skænket en lang række ejendomme, som skulle stilles til rådighed som bolig for de husarme. 16 I Danske Lov (1683) gentog man bestemmelsen fra 1549 om, at en række forstandere skulle indsamle og uddele almisser til de fattige og husarme, der ikke var indlagt i hospitalerne. 17 En nøjere karakteristik af husarmegruppen finder vi Frederik II s gavebrev fra 1574, hvor kongen skænkede de fattige en kapital på rigsdaler, efter at en usædvanlig streng vinter havde bragt mange borgere til tiggerstaven: alleene de som ere Vedtørfftige Huus-Arme og hafve ført et Erligt Levnet, saa de hafue et godt Rygte af Naboer og Gienboer dennem kiender, og siden komme til Fattigdom, Alderdom, Sygdom og Skrøbelighed, at de for saadanne Aarsagis skyld iche kunde føde dennem eller deris Børn af deris Arbeide. De husarme var altså værdigt trængende, fordi de dels var uarbejdsdygtige, dels var borgere af godt rygte, der havde ført et ærligt levned. Vi får her færten af en tidlig version af den særlige borgerkultur, hvor ærlighed og rygte var væsentlige værdier. I gavebrevet gjorde man sig også den ulejlighed at anføre, hvem der ikke var at regne for husarme, nemlig Studentere, Peflinge, Bøsseskiøttere, Baadsmænd eller deris Hustruer, som hafve deris 16 Oluf Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af dokumenter, breve og andre kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre forhold før 1728, bd. 6 (København: Hoffensberg, Jespersen og F. Trap, 1884), 77 79; Oluf Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, bd. 4 (København: G.E.C. Gad, 1885), Danske Lov, 1683,

16 Besoldning af Os, og iche heller de andre, unge, føre og sterche, saa de kunde Arbeide for deris Føde årenes fattiglove viser, at betegnelsen husarme på dette tidspunkt dækkede over fattige fra borgerstanden, der modtog hjælp fra det offentlige. Andre mindre heldige fattige blev blot tilstået tiggertegn. Omkring 1700 beskrev man fortsat de husarme i lignende vendinger. I 1706 fortalte Sjællands biskop Borneman således, at de husarme, som det offentlige fattigvæsen støttede, var borgere og borgersker med deres børn og pårørende, når de er komne så til armod, at de intet har at hjælpe sig med og intet kan fortjene og i 1705 beskrev Københavns politimester Rømer, hvordan alle fattigvæsenets friboliger var beboet af husarme. 19 Omkring 1700 var betydningen af ordet husarme altså fattige fra borgerskabet, der ikke tiggede, men modtog offentlig fattigforsorg eller boede i fattigvæsenets boliger. I midten af 1700-tallet skildrede man, som vi skal se i de følgende kapitler, fortsat de husarme som fattige, der ikke tiggede. Men til forskel fra årenes beskrivelser, blev det fra 1700-tallet oftere og oftere nævnt, at de husarme ikke modtog offentlig understøttelse eller i det mindste undså sig fra at tage et sådant skridt så længe som muligt. Spørgsmålet er således, hvorfor de fattige husarme fra borgerstanden i stigende grad vendte sig bort fra det offentlige fattigvæsens understøttelse i løbet af 1700-tallet, når de endnu omkring 1700 synes at have været den centrale modtagergruppe af det denne hjælp? Den store fattigforordning fra 1708 kan måske give en del af forklaringen. Med 1708-forordningen forbød man alt tiggeri. Herefter skulle alle fattige, der var værdige til hjælp, have hjælp fra fattigvæsenet. Opdelingen mellem offentligt godkendte tiggere med tiggertegn og husarme under offentlig forsorg forsvandt dermed. Nu beskæftigede man sig grundlæggende kun med de fattige. En væsentlig forandring fra den tidligere praksis var, hvem man anså for rette almisselemmer. Nu var det nemlig ikke alene borgere og borgersker, der kunne komme i 18 Hans Hofman, Samlinger af Publique og Private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve som forefindes udi Danmark og Norge, bd. 10 (København: Ludolph Henrich Lillies Enke, 1765), ; Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse, bd. 4, Birgit Løgstrup, «Fattigvæsenet i København omkring 1700 med særligt henblik på fattigforordningen af 24. september 1708» (Københavns Universitet, 1967), 27 28; Oluf Nielsen, Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af dokumenter, breve og andre kilder til oplysning om Kjøbenhavns ældre forhold før 1728, bd. 5 (København: Hoffensberg, Jespersen og F. Trap, 1882),

17 betragtning som rette almisselemmer. Alle værdigt trængende, dvs. uarbejdsdygtige fattige, der kunne bevise, de havde været bosiddende i København i tre år, herunder aftakkede soldater og deres familier, kunne nu gøre sig forhåbning om at komme til at nyde denne borgerret, som man kaldte fattighjælpen i forordningen. Ulig årenes fattiglove skal man helt hen i 1708-forordningens paragraf tretten før de husarme nævnes eksplicit. De husarme var tydeligvis ikke lovens væsentligste målgruppe. 20 Meget tyder på, at 1708-forordningens udvidelse af hvem, der kunne få adgang til fattigvæsenets midler, bidragede til en forøgelse af antallet af forsørgede under Københavns Fattigvæsen. I årene op til forordningens udstedelse understøttede fattigvæsenet omkring 500 personer. Det er helt utænkeligt, at Københavns fattige omkring århundredeskiftet kun udgjorde ca. 1 procent af den indbyggere store befolkning. Disse 500 husarme skal snarere opfattes som den privilegerede del byens fattige, mens andre fattige jo som nævnt var henvist til at tigge. Tiggernes tal er ukendt. 21 Allerede i de første år efter 1708-forordningens udstedelse forøgedes antallet af fattiglemmer til omkring og 90 år senere forsørgede fattigvæsenet lemmer, men da var hovedstadens indbyggertal også vokset til et sted mellem og indbyggere. Nuvel, det er ikke mit ærinde, at gå nærmere ind i fattigstatistikken her, men man kan konstatere, at antallet af forsørgede under Københavns Fattigvæsen voksede kraftigt op gennem 1700-tallet også set i forhold til befolkningstilvæksten. Meget tyder på, at fattigforsorgen udviklede sig fra primært at være forbeholdt en lille privilegeret gruppe af borgere til at omfatte størstedelen af hovedstadens indbyggere uanset stand. Det var måske en af grundene til, at de husarme borgere vendte fattigvæsenet ryggen. Som 20 Jacob Henric Schou, Chronologisk register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, bd. 2 (København: Nicolaus Møller, 1777), 163: Andre fattige Huus=Arme som formedelst Én eller anden U=Lykke ere komne udi Armod saa og de som med deres Arbeid ej kand fortiene Brødet til sig og sine mange Børn: Desligeste andre som kand fortiene noget om ikke alt til deres føde maae og nyde nogen Hielp af Almisse og Seddel gives naar de deeres Tilstand med Én eller anden lovlig Beviis saasom fra Øvrigheden Sognepræsten og deres Naboer for de Commiterede kand got-giøre: Men saa skal de dog derimod alvorligen tilholdes og tiltænkt være det meeste mueligt er at stræbe for deres Brøød og Livs=Ophold saafremt de ej ville miste den dennem tillagde Almisse dersom det skulle befindes at de af den Medynk som dennem vederfares skulle tage Lejlighed til ej at ville være videre om sin Føde at fortiene. 21 Løgstrup, «Fattigvæsenet i København omkring 1700»,

18 privilegerede standspersoner ønskede de ikke at blive sat i bås med underklassens standsløse pøbel af daglejere, soldater og tjenestefolk. Denne standsbevidste uvilje mod at blive associeret med almuen synes, som vi senere skal se, at have været et af de husarmes centrale træk. Fattigdom: begreb og teori Hvad ville det egentligt sige at være fattig i tallets København? De fleste forestiller sig fortidens fattige som sultne, beskidte, fornedrede mennesker. En fattigdom som den vi i dag ser i den tredje verden og som ikke tåler sammenligning med fattigdommen i vore dages Danmark. 22 Begge dele omtales som fattigdom, men samtidig er vi klar over, der er tale om grundlæggende forskellige former for fattigdom. Spørgsmålet om fattigdommens natur lader sig kun besvare, hvis man definerer, hvad man mener med fattigdom. I dansk sprogbrug bruges ordet fattigdom om mangel på penge eller andre materielle goder men også i overført betydning om mangel på kulturelle, åndelige og intellektuelle kvaliteter eller evner. 23 I ordets bredeste betydning er fattigdom altså ikke begrænset til at omhandle materiel mangel men også andre og vanskeligere målelige faktorer. FN s fattigdomsdefinition er et eksempel på en endog meget bred brug af begrebet fattigdom, der både implicerer økonomisk og andre former for mangel såsom usikkerhed, magtesløshed og eksklusion: Fundamentally, poverty is a denial of choices and opportunities, a violation of human dignity. It means lack of basic capacity to participate effectively in society. It means not having enough to feed and clothe a family, not having a school or clinic to go to, not having the land on which to grow one s food or a job to earn one s living, not having access to credit. It means insecurity, powerlessness and exclusion of individuals, households and communities. It means susceptibility to violence, and it often implies living in marginal or fragile environments, without access to clean water or sanitation Det var den fattigdom Herman Bang skildrede i en række reportager fra 1880 erne, se: Herman Bang, Virkelighed, set i Herman Bangs Speil. Temaer, indtryk og reportager (Århus: Ajour, 2001). 23 «Fattigdom», Den danske ordbog, internetudgaven: (Det Danske Sprogog Litteraturselskab, 2005). 24 Statement of commitment of the Administrative Committee on Coordination for action to eradicate poverty (New York: United Nations - Economic and Social Council, 22. Juli 1998). 16

19 At begrebet fattigdom har mange betydninger, blev understreget af den britiske sociolog Paul Spicker, da han i 1999 opregnede ikke mindre end ti forskellige hovedbetydninger af begrebet fattigdom i The International Glossary on Poverty. Heraf gik tre på materielle forhold, nemlig utilstrækkeligt livsunderhold, uopfyldte behov og mangeartede afsavn; andre tre havde at gøre med økonomisk position, nemlig mangel på ressourcer, ulige fordeling af ressourcer og klasse; og endelig angik fire social position, nemlig mangel på det man er berettiget til, mangel på sikkerhed, afhængighed og eksklusion. 25 Men også hvis vi indskrænker vores fattigdomsbegreb til den fattigdom, der er karakteriseret ved en eller anden form for materiel eller økonomisk mangel, kan begrebet defineres mere eller mindre bredt. Den britiske sociolog Ruth Lister har anskueliggjort dette med billedet af et hjul, hvor navet er fattigdommens materielle kerne, mens egerne og fælgen er de mangeartede former for afsavn, som den materielle fattigdom typisk indebærer eller medfører. 26 De smalle fattigdomsdefinitioner koncentrerer sig således primært om den materielle kerne, mens de bredere definitioner i forskellig grad inkluderer den materielle fattigdoms relationelle, symbolske eller sociale faktorer og konsekvenser. Den britiske pioner inden for fattigdomsforskningen Benjamin Seebohm Rowntree er ofte blevet udnævnt til at have stået fadder for det absolutte fattigdomsbegreb. I det banebrydende værk Poverty, A study of town life fra 1901 lancerede Seebohm Rowntree termerne primary poverty og secondary poverty, som henholdsvis omhandlede fattige, der pga. lav indkomst levede under sultegrænsen, og fattige, der pga. af forkerte økonomiske dispositioner og forbrug (fx alkohol) levede under sultegrænsen. 27 Seebohm Rowntree ønskede med termen primary poverty at vise, hvor stor en andel af de fattige, der indiskutabelt og uforskyldt levede under sultegrænsen. I de følgende årtier blev dette fattigdomsbegreb yderst populært blandt datidens toneangivende europæiske og amerikanske fattigdomsforskere, som fandt det yderst 25 John H. Veit-Wilson, «Poverty», red. Austin Harrington, Barbara L. Marshall, og Hans-Peter Müller, Encyclopedia of social theory (London, New York: Routledge, 2006); Paul Spicker og David Gordon, The international glossary on poverty (London, New York: Zed Books, 1999). 26 Ruth Lister, Poverty (Cambridge, Malden: Polity, 2004), indledning. 27 Benjamin Seebohm Rowntree, Poverty: a study of town life (London: Routledge/Thoemmes, 1997),

20 anvendeligt i deres bestræbelser på at gøre fattigdommens omfang op i tal. Dermed blev Seebohm Rowntree fejlagtigt gjort til talsmand for det smalt definerede absolutte fattigdomsbegreb, der alene regner dem for fattige, der lever under et fysisk eller biologisk eksistensminimum. Dette skete til trods for at Seebohm Rowntree understregede, at hans primary poverty kun angik den ekstreme fysiske fattigdom og ikke the wider social problem. 28 Den smalleste definition af absolut fattigdom er det eksistensminimum et individ kan overleve på, altså sultegrænsen, men absolut fattigdom defineres mere typisk som det eksistensminimum, der gør at et individ i stand til at producere, dvs. arbejde for sin selvforsørgelse, samt reproducere sig, altså at få og forsørge børn. 29 Ernæringen er med andre ord helt central i den absolutte definition, men i de tilfælde, hvor tøj, bolig og varme er livsnødvendige for overlevelsen (fx pga. kulde), falder sådanne fornødenheder også inden for det eksistensminimum, der udgør den absolutte fattigdomsgrænse. Der er med andre ord en række fysiske eller biologiske faktorer såsom menneskers individuelle behov under forskellige forhold (fx geografiske og meteorologiske), der gør selv den absolutte fattigdomsgrænse relativ. Dette skyldes at selv menneskers helt grundlæggende behov er forskellige under forskellige forhold. Den fattigdomsgrænse som det absolutte fattigdomsbegreb indebærer, er ofte alt efter synspunkt blevet brugt eller misbrugt i politisk eller ideologisk øjemed i diskussionen om, hvordan og hvor meget myndighederne skal hjælpe de fattige. Det absolutte fattigdomsbegreb var det fremherskende paradigme inden for fattigdomsforskningen frem til 1960 erne og 1970 erne, hvor den britiske sociolog Peter Townsend udviklede et alternativt relativt fattigdomsbegreb, der stod i skarp kontrast til det snævre absolutte fattigdomsbegreb. I Poverty in the United Kingdom fra 1979 kritiserede Townsend det absolutte fattigdomsbegreb for at indebære en alt for smal forståelse af begrebet eksistensminimum, for et manglende blik for fattigdommens sociale kontekst og for at være en ideologisk konstruktion. Townsends bredt accepterede relative fattigdom er til 28 Ibid., 145; Veit-Wilson, «Poverty»; John H. Veit-Wilson, «Paradigms of Poverty: A Rehabilitation of B.S. Rowntree», Journal of Social Policy 15, nr. 1 (1986): Lister, Poverty,

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt

Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt Børneperspektiver på fattigdom og omsorgssvigt 1 case (hyppige korrelationsfund) og 4 analytiske spor Nordiska Barnavårdskongressen 26.-28. august 2015 i Turku (PPs in Danish; Oral presentation in English)

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere