Bevægelse, leg og idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevægelse, leg og idræt"

Transkript

1 Tre ph.d. projekter i forskningsprogrammet Bevægelse, leg og idræt Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 1

2 1. Indledning Forskningsprogrammet, som Nordea fonden støtter økonomisk, består af tre forskningsprojekter, der omfatter flere delprojekter, som nedenstående figur illustrerer. Efterfølgende gives en kort beskrivelse af de tre projekter, som interesserede kan søge om at blive ph.d. studerende på: Leg og læring, Leg og teknologi og Kommunal bevægelsespolitik: Undersøgelse 2. Konferencer, hjemmeside, nyhedsbreve og foredrag Forskningsprogrammet Bevægelse, leg og idræt Koordinering med andre forskningsprojekter Leg under nye former Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Kommunal bevægelsespolitik Leg og læring Legens fysisk rum Leg og teknologi Undersøgelse 1 Undersøgelse 2 Undersøgelse 1 Undersøgelse 2 2

3 Leg og læring Begrundelse Leg i sammenhæng med læring betragtes ofte alt for hurtigt som et nyttigt middel: at børn, der leger, bliver klogere. Det er muligt, at det er rigtigt, men dels unddrager leg sig denne snævre nyttebetragtning, og dels er læring noget langt bredere, der også inkluderer social og demokratisk læring. Leg er mere end formålsbestemt handling, og læring er mere end læring af specifikke færdigheder. Problemstilling Dette forskningsprojekt skal udforske sammenhængen mellem leg og læring: Hvordan læres leg? Hvordan læres gennem leg? Hvad læres af at lege? Hvilke utilsigtede læringsprocesser foregår i legesituationen? Hvilken betydning har det for legen og den læring der sker gennem legen, at meget leg i dag foregår på en helt anden måde, end der tidligere blev leget? Mange af bestræbelserne på og initiativerne til at genskabe og fremme legen blandt børn sker på en måde, der er anderledes, end den måde legen tidligere foregik på, og det rejser spørgsmålet, hvilken læring der kan ske i den form for organiseret, tilrettelagt leg. Leg og fordybelse: Meget af den leg, der igangsættes i dag fx. på Store legedag og lignende legearrangementer, i særlige legeparker og legepladser og ved anvendelse af nye virtuelle medier og moderne teknologi har ofte præg af underholdning. Underholdende leg er karakteriseret ved hyppige legeskift, f.eks. ved at man prøver fem lege (eller endnu flere) i et forløb på en halv time. Også legeparkernes serielle struktur med de enkelte leges markerede stationer lægger op til gentagne skift. Man kan kalde dette for et tivoliprincip. Spørgsmålet er, om man derved mister den fordybelse, der opstår i koncentrationen og det længere forløb, hvor man kun leger én leg, men hvor denne leges igen og igen. Til sammenligning arbejder sporten med fordybelses- og ensidighedsprincippet ud fra en stræben efter præstationsforbedring. I legeverdenen kender man også til fordybelsen, som det f.eks. er beskrevet om italiensk og fransk boulekultur, der ensidigt udfolder sig om en eneste aktivitets gentagelse igen og igen (Guibert 1994; Jost 1996 b). Denne undersøgelse skal derfor belyse sammenhængen mellem læring, fordybelse og legeskift i legen. Hvad er det for en slags læring, der kommer ud af de forskellige typer af skiftende eller vedblivende leg? Leg og organisering: Leg kan være organiseret på vidt forskellige måder. Normalt forbinder vi leg med noget selvorganiseret, hvor man alene eller i selvbestemte små grupper skifter fra leg til leg. I pædagogiske institutioner betegnes det som fri leg. Meget af den leg, som de seneste år har vundet frem fx i Gerlev Legepark og lignende legepladser foregår ved, at man går fra station til station og leger de beskrevne lege. Eller også samles man omkring en legeinstruktør, der fungerer som igangsætter og 3

4 inspirator: Nu gør vi sådan og sådan...! Man afleverer så at sige sin selvbestemmelse hos legeinstruktøren, som bestemmer, hvad og hvordan der skal leges. Denne struktur har tydelige træk fra gymnastiktraditionen, hvor instruktøren spiller en central rolle for at igangsætte øvelserne. Man har tilsvarende iagttaget voksende forældrestyring på legepladsen, og mange skoler har indført legepatruljer, hvor store elever igangsætter leg for de mindre. Denne undersøgelse skal således også belyse, hvilken betydning hhv. styring eller selvbestemmelse har for legen? Hvilken betydning har dette for demokratisk læring, som legen rummer muligheden for? Leg, ikke-alvor og læring: Leg og arbejde regnes normalt for to grundforskellige menneskelige aktivitetsformer. Det er således væsentligt at skelne mellem menneskets stræben efter perfektion og præstation (som bl.a. finder sit udtryk i sporten og arbejdet) og det uperfekte og ikke-målrettede (som finder sit udtryk i leg og latter). Det centrale spørgsmål er derfor, hvor tæt leg må komme på (målrettet) læring uden at tabe sin karakter af leg og hvilken rolle latteren spiller i denne sammenhæng? Latter er en (hørbar) indikator for ikke-alvor, som dog godt kan have med læring at gøre (Chamayou/Duncan 2010) men spørgsmålet er med hvilken slags læring? Undersøgelsen skal derfor belyse, hvilken betydning det ikke-alvorlige, ikke-målrettede og ikke-perfekte ved legen har for legens karakter og den læring, der finder sted. Leg, læring og sundhed: Gennem de senere år er legen mere og mere blevet inddraget i strategier for folkesundhed, imod bevægelsesfattig livsstil og imod fedme (Pedersen 2009). Det kræver imidlertid kritiske observationer af, hvordan sammenhængen mellem forebyggelse og kropsbevidsthed gennem leg, som ofte bliver antaget, ser ud i det virkelige liv. Forskning tyder på, at leg som social læring kan bidrage til en bredere sundhedsforståelse (Jaouen 2010). Men hvad sker der med legen, når den underlægges bestemte former for sundhedslæring? Metode og teori Metoden til at undersøge disse spørgsmål er en fænomenologisk tilgang. Dvs. studiet går ud fra konkrete fænomener, ikke fra bestemte foruddefinerede teorisystemer eller måleteknikker. Det er konkrete legesituationer, der danner udgangspunkt, og først herefter forbindes disse analytisk med omfattende legeteorier, men også med læringsteorier. Blandt læringsteorierne har de pædagogiske overvejelser, der har tematiseret mesterlære og læringsfællesskab, kropslig læring og tavs læring, en særlig betydning (Polanyi 1966). Opmærksomheden rettes altså ikke mod aktiviteter, der har læring som formål, men mod den uformelle læring der sker mellem krop og krop og mellem menneske og menneske. Som forudsætning for at analysere de nye legeformer og deraf opståede problemstillinger (se ovenfor) gennemføres etnografisk feltforskning i to forskellige legemiljøer, som grundlag for komparative analyser. 4

5 Observationerne af den organiserede, iscenesatte og typisk voksenstyrede leg gennemføres på Gerlev Legepark og/eller i lege-projekter, som institutionen står for rundt omkring i landet. Legeparken er landets centrale tilbud for legeudvikling og nyder stor velvilje i det offentlige, men dens praksis er hidtil ikke forskningsmæssigt blevet belyst med undtagelse af et enkelt universitetsspeciale (Kirchhoff 2009). Som en del af undersøgelsen af den iscenesatte leg skal legeundervisernes syn på leg undersøges. Observationerne derfra skal sammenholdes med observationer af mere fri og selvorganiseret leg i det, som Epstein kalder leg i i revner og sprækker (Epstein et al. 1995). Den fænomenologiske tilgang på dette forskningsprojekt vil benytte sig af konfigurationsanalysen (Eichberg 2001, Mindegaard 2009), der går ud på at undersøge legens mønstre eller konfigurationer med fokus på legens tid (herunder legens forløb og pointering). legens rum (se legeforskningens projekt 2). legens energi (herunder legens emotionelle sider, latter og grin). legens relationer (herunder forholdet mellem jeg og du ). legens objektivering (herunder resultaternes betydning for spillet) legens organisering og legens ideologi(er). Dette forskningsprojekt gennemføres af en ph.d. studerende under vejledning af lektor Henning Eichberg. 5

6 Leg og teknologi Begrundelse Nye teknologier præger det moderne liv og udfordrer vort daglige samvær. På den ene side stormer det virtuelle liv på nettet frem og fortryller os med skærm-romantiske billeder og interaktive muligheder. Mennesket henter her ikke bare informationer, men tuner sig ind i fantasi-landskaber, skyder fjender og påtager sig virtuelle identiteter. Der er action virtuelt. Livet er spændende ser det ud til. På den anden side er der ikke ret meget nyt under solen der, hvor vi er. Hvor vi står krop til krop og sidder ansigt til ansigt, foregår tingene som de plejer. Arbejdslivet er blevet mere og mere kropsfjernt, festen består af siddekultur og gamle ritualer, og i hjemmet samles vi foran skærmen før vi slukker og ærgrer os over endnu en tabt mulighed. Nej, livet er ikke spændende. Det er her, bevægelse får betydning som leg, som idræt, som dans. Mennesket i legende bevægelse har en eksistentiel betydning men kan den kropslige bevægelse konkurrere med alle de spændende virtuelle muligheder? Eller kan den moderne teknologi tværtimod være et middel til mere leg og bevægelse? De seneste år har intelligente legeredskaber (playware) og virtuel leg (ved anvendelse af mobiltelefon) fået stor opmærksomhed, og firmaer har forventninger om, at det bliver en af fremtidens milliard-industrier, mens offentligt finansierede udviklingsprojekter håber, at den nye teknologi kan få børn og voksne til at bevæge sig mere. Blandt de nye projekter til udvikling af nye teknologier til leg kan nævnes Fremtidens idræts- og legepladser, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund deltager i 1, og innovationsprojektet Leg og Læring, som Institut for Idræt og Biomekanik deltager i fra 2010 til Begge projekter tager sigte på at udvikle brugen af nye teknologier i legen. Trods den store opmærksomhed mod disse nye legeprodukter er der endnu ikke gennemført forskning i disse nye former for leg. Et mindre for-studie til denne undersøgelse tyder dog på, at der en betydelig forskel mellem de store forventninger til de nye legeredskaber og den reelle anvendelse. De foreløbige analyser viser, at interaktiv teknologisk leg let medfører voksenstyring, at den gør legen afhængig af teknikken (som ofte svigter), at den favoriserer korte legesekvenser, og at højaktivitetsleg dominerer på bekostning af andre legeformer (Petersen 2009). Problemstilling Formålet med denne del af forskningsprojektet er at undersøge, hvilken betydning anvendelsen af moderne teknologi i legen og legeredskaberne har for legen. Undersøgelsen skal således belyse to spørgsmål

7 1. Hvilke legemuligheder åbner eller lukker de nye teknologiske lege og legeredskaber op for? Kunnen og gøren. Der kan være en kløft mellem det, man kan, og det man faktisk gør med teknologi i legen. Undersøgelsen skal derfor belyse, hvordan den praktiske brug af de nye teknologiske legeanlæg og redskaber eller mangel på deres brug forholder sig til de indbyggede tekniske muligheder, som reklamerne for produkterne fremhæver. 2. Hvad er det for lege, der kommer ud af det? Under dette spørgsmål skal flere problemstillinger belyses. Leg og spil: Legens forhold til tekniske redskaber berører forholdet mellem leg og spil. Flere sprog skelner lige som dansk mellem to legebegreber. På engelsk mellem play og game, og i kulturteorien mellem paidia og ludus. Andre sprog har kun ét ord til at beskrive fænomenerne, som tysk Spiel og fransk les jeux. Der ligger en dybere mening bag denne differentiering men også bag den sammenhæng, der gør, at man ofte blander de to begreber sammen. Forskellen viser sig fx, når man siger om dyr, at de leger men dyr spiller ikke. Børn leger i deres første år og så leger og spiller de i deres senere udvikling. På den anden side siger vi om klassiske symfoniorkestre, at de spiller, men de leger ikke. Mens jazzmusikere både spiller og leger, når de improviserer. Play and game differentierer sig på en lignende - dog ikke helt identisk - måde. F.eks. taler man på dansk om de Olympiske Lege (ikke spil ), mens man på engelsk taler om Olympic Games (ikke play ), hvor man altså ikke leger, men optræder med fodboldspil, skuespil og lignende. Spørgsmålet har ikke kun etymologiske og kulturantropologiske sider, men er betydningsfuldt for legekulturens praksis. Under teknologiseringens vilkår vinder f.eks. computerspil terræn kan de overhovedet sorteres under legekulturen? Det centrale spørgsmål er således, om teknologiseringen af legen fører til spil og ikke leg? Leg, underholdning og de korte sekvenser: Desuden rejser der sig her lignende problemstillinger om forholdet mellem underholdning og fordybelse, som er skitseret under forskningsprojektet Leg og læring. Er det mere fascinationen ved teknologiens formåen end legens indhold, som optager barnet? Leg og ekspertsyring: Med teknologiske legeredskaber rejser sig desuden spørgsmål angående legens sociale placering: mellem voksenstyring og børnenes autonomi, mellem funktionel ekspertise og selvbestemmelse. Dvs. også dette projekt bidrager, som projektet Leg og læring, til spørgsmål om selvbestemmelse og kropsligt demokrati. Metode Forholdet mellem leg og teknologi skal som i projektet Leg og læring udforskes gennem etnografiske studier: Hvordan bliver redskaber i konkrete kropslige legesituationer brugt? Hvordan er den reelle anvendelse af teknologiske redskaber i sammenligning med det, som legeindustrien giver forventninger om? Dette undersøges i 7

8 børns og unges konkrete legesituationer, hvor der integreres digitale teknologier i bevægelsesprocessen. Undersøgelsen afgrænses til to teknologier: 1) Leg ved hjælp af mobiltelefon- og GPS-teknologi. 2) Leg i interaktive legeredskaber og -installationer. På hver af de to teknologier foretages feltobservationer og interviews med brugerne på tre forskellige steder, hvor disse teknologier anvendes. Som grundlag for analysen gennemføres en tilsvarende undersøgelse af verdens mest udbredte legeredskab, bolden. En sammenligning mellem de nye virtuelle / teknologiske lege og leg med bold, kan belyse, hvilken betydning forskellige teknologier, der appellerer til forskellige aspekter af kropslig kunnen og sanselig erfaring, har for legens karakter. I denne undersøgelse vil konfigurationsanalysen også være grundlaget for analysen (se ovenfor under beskrivelsen af forskningsprojektet Leg og læring ). Dette forskningsprojekt gennemføres af en ph.d. studerende under vejledning af lektor Henning Eichberg. 8

9 Kommunal bevægelsespolitik: Projektstøttes virkning på breddeidrætten. Begrundelse for forskningsprojektet Idræt er et af de samfundsområder, hvor decentraliseringen og den kommunale selvbestemmelse er særlig udtalt. Omkring 80 pct. af de samlede offentlige udgifter til idræt er direkte og indirekte kommunal støtte til idræt i kommunen (Ibsen og Eichberg 2006). Først og fremmest til drift af idrætsfaciliteter, dernæst til støtte til foreningsorganiserede idrætsaktiviteter for børn og unge og endelig en forholdsvis lille del til specifikke formål i form af projekter og særlige kommunale initiativer. Den sidste form for støtte spiller imidlertid en voksende rolle. En kortlægning af de statslige puljer, der helt eller delvist giver støtte til idrætsformål, viser, at der i 2008 eksisterede 34 puljer, fonde m.v. af relevans for idrætten, som tilsammen modtog 602 mio. kr. fra staten, hvoraf 1/3 primært tog sigte på idrætsformål (Kulturministeriet 2009: 44). Mange af disse puljer og projektmidler er blevet evalueret, men har som regel kun fokus på den kortsigtede effekt af projektet, og ser ikke på, om projektet har en længerevarende effekt, og hvordan den form for støtte generelt påvirker modtageren (fx en kommune eller en forening) og idrætspolitikken mere generelt. Forebyggelseskommissionen har bl.a. peget på det utilstrækkelige i den måde, de fleste projekter og puljer bliver evalueret (Forebyggelseskommissionen 2009). Dette forskningsprojekt søger at råd bod på dette inden for breddeidrætten. I nyere tid er der i stigende grad stillet krav om, at de politiske beslutninger bygger på viden om effekten af institutionelle ordninger, økonomiske tilskud mv. Dels om effekten deraf i forhold til opstillede formål, dels om den relative effektivitet i forhold til andre ordninger. I henhold til sundhedsloven skal de kommunale indsatser på det forebyggende område således bygge på evidens. Tilsvarende krav har hidtil spillet en lille rolle i idrætspolitikken. De kommunale støtteordninger og udbygningen og driften af idrætsfaciliteter bygger fortrinsvis på en stærk tro på idrættens iboende positive sider og en stærk tillid til idrætsforeningernes potentialer, som i forlængelse deraf har haft stor indflydelse på kommunale prioriteringer på området. Formålet med dette forskningsprojekt er således at give en større indsigt i, hvilken betydning forsøgspuljer og projektstøtte har (haft) for breddeidrættens udvikling. Man kan imidlertid forestille sig, at projekterne kan have en betydning på forskellige måder. For det første kan det være en igangsætter (kick start) af nye aktiviteter, som ellers ikke var blevet oprettet. For det andet kan det tænkes, at disse projekter er en inspiration til udvikling af nye aktiviteter, en ny måde at organisere idrætsaktiviteter mv. i den konkrete organisation. For det tredje er det også muligt, at denne støtteform mere 9

10 overordnet har påvirket tænkningen og forståelsen af idræt og måden, man fremmer idræt på i den konkrete sammenhæng, i kommunen og i Danmark generelt. Undersøgelsen skal derfor belyse følgende overordnede problemstillinger: 1. I hvilken grad fortsætter de aktiviteter og projekter, som har fået økonomisk støtte fra en forsøgspulje, fond ol., efter støttens ophør? 2. Hvordan påvirker aktiviteter og projekter, der har fået økonomisk støtte fra en forsøgspulje, fond ol., den organisation, der har fået støtten? 3. I hvilken grad påvirker (inspirerer, smitter) projekter og aktiviteter, der har fået økonomisk støtte fra en forsøgspulje, fond ol., breddeidrætten generelt? Baggrund og teori Forsøgs-, pulje- og projektstøtten begyndte i 1970 erne, men slog for alvor igennem i 1980 erne, som var de store forsøgsprogrammers årti. Inden for folkeoplysningsområdet blev der igangsat et stort forsøgs- og udviklingsprogram, det såkaldte 10-punktsprogram, som fra 1985 til 1988 uddelte 110 millioner kr. til 448 lokale forsøgs- og udviklingsprojekter. I 1987 blev et endnu større program til udvikling af folkeskolen, det såkaldte 7- punkts-program, iværksat derunder også forsøg med skolen som lokalt kulturcenter som fra 1987 til 1990 fordelte ca. 400 millioner kr. Begge programmer gav støtte til mange lokale idrætsprojekter. Igennem 1990 erne voksede de offentlige midler til udviklings- og forsøgsprogrammer, men forsøgsstrategien ændrede karakter, så forsøgsog projektmidlerne i højere grad tog sigte på at forbedre indsatsen på bestemte områder og effektivisere den offentlige service ernes store forsøgsprogrammer blev fra midten af 1990'erne afløst af mere specifikke, afgrænsede og målrettede puljer. Det største og kendteste af disse forsøgs- og udviklingsprogrammer inden for idrætten er Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP), som blev oprettet i 1998 af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Ibsen 2002). Formålet med programmet var at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Af kommissoriet for programmet fremgik det, at programmet var regeringens udspil i forhold til den brede, folkelige idræt og en udmøntning af de forslag, der i 1987 blev lagt frem i betænkningen om breddeidrætten i Danmark (Kulturministeriet 1998). Breddeidrætsbetænkningen indeholdt bl.a. forslag om udvikling, omstilling og forsøg inden for det lokale idrætsliv, der efterfølgende blev fulgt op af øremærkede puljer til specifikke idrætsformål i Kulturministeriet og forsøgsog udviklingspuljer i idrætsorganisationerne. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Forsøgs- og projektstøtten er dog ikke ophørt. Tværtimod. En analyse fra 2007 af de statslige finansierede puljer inden for idrætten viste, at der på dette tidspunkt fandtes 18 10

11 statslige puljer, der bl.a. støttede idrætsformål, og det skønnedes, at den samlede støtte til idræt fra disse puljer udgjorde godt 100 mio. kr. Dertil kommer, at de fleste kommuner også har særlige puljer eller projekter, som kommunen selv organiserer eller foreningerne kan søge om støtte fra. To undersøgelser af kommunernes idrætspolitik gennemført i 2006 og 2009 viser, at kommunerne i stigende grad supplerer støtten til idrætsforeninger med kommunalt initierede projekter og aktiviteter (fx aktiviteter der tager sigte på inaktive børn og voksne, idrætsfremmende aktiviteter i skolefritidsordninger, etablering af legepladser og motionssteder for selvorganiseret motion) (Ibsen 2007; Vennekilde 2009). Endelig støtter mange fonde også nye projekter, som kommuner eller foreninger søger at realisere. Projektkulturen præger altså i stigende omfang breddeidrætten. Mange af Breddeidrætsudvalgets forslag til en styrkelse af breddeidrætten i Danmark har da også mere karakter af projekter og særlige aktiviteter for bestemte målgrupper end ændringer i den almindelige støtte til den foreningsorganiserede idræt (Kulturministeriet 2009: side ). Forskningsprojektets teoretiske inspiration er ny-institutionel teori. Inden for dette teorikompleks skelner man som regel mellem rational choice institutionalisme, sociologisk institutionalisme og historisk institutionalisme (Peters 2005). Ud fra hver af disse tre retninger kan man forvente et forskelligt udfald af pulje- og projektstøtte. Den økonomisk inspirerede udgave af ny-institutionel teori antager, at beslutningstagere træffer rationelle valg ud fra en kalkulation af fordele og ulemper ved en given handling. Man handler efter the logic of consequentiality. Her skal man altså finde svaret på, hvorfor en forening eller en kommune søger penge til et projekt eller en aktivitet i, hvordan dette gavner ansøgerne (både den person, der har ansvaret for projektet, og den organisation han arbejder for). Ud fra denne teori vil projekt- og puljemidler være et effektivt middel, hvis en bevilling derfra vil gavne organisationen og personerne bag. Til gengæld kan man også antage, at det øjeblik midlerne ophører, er der fare for, at projektet / aktiviteten ophører. Sociologisk institutionalisme antager i højere grad, at individet handler i overensstemmelse med den kultur, det er en del af. Individer og organisationer handler efter the logic of appropriateness, dvs. hvad der er passende og opfattes som rigtigt? I følge denne teori vil projekt- og puljemidler i højere grad fungere som et signal om, hvad der er nyt, moderne og passende, og det vil i mindre grad være den konkrete fordel for foreningen eller kommunen, der er bestemmende for, om den søger penge fra puljen, og fortsætter med projektet, når pengene hører op. Når en kommune fx søger at blive breddeidrætskommune eller en forening søger støtte til et sundhedsprojekt, så skal det, ifølge denne teori, forklares som et resultat af en bestræbelse på at opnå større legitimitet (internt elle eksternt) (De Maggio og Powel 1983). Når mange foreninger alligevel ikke søger penge fra diverse udviklingspuljer (som mange kommuner har erfaret), så skyldes det, i følge denne teori, foreningernes vanskeligheder med at forholde sig til det anderledes og nye, som ligger udenfor den kulturelle virkelighedsforståelse. Den tredje retning inden for ny-institutionel teori er historisk institutionalisme. Ifølge denne teori er de handlinger, som organisationer (foreninger, kommuner og andre) foretager, primært bestemt af de mål, regler og organisatoriske løsninger, som blev fastlagt ved organisationens (eller aktivitetens) oprettelse. Dette betegnes som sti afhængighed Man følger den sti, der på et tidspunkt blev lagt, selvom det måske ville være mere 11

12 hensigtsmæssigt at skifte sti eller spor (fx pga. nye idrætsinteresser). En sti kan i princippet følges gennem mange år, men vil naturligvis have sine kritiske øjeblikke og korsveje, som fører organisationen ind på et nyt spor i form af en ny politik og nye aktiviteter. Ifølge denne teori er det således vanskeligt at få organisationer til at skifte spor, men hvis de først har gjort det, er der god grund til at tro, at de vil følge det nye spor. To undersøgelser For at belyse ovenstående problemstillinger vil dette forskningsprojekt omfatte to undersøgelser. Den første undersøgelse skal belyse, hvad der kom ud af de projekter, som blev støttet af Idrætspolitisk Idéprogram? Denne del af forskningsprojektet gennemføres af en postdoc og er derfor ikke beskrevet her. Den anden undersøgelse, som gennemføres som ph.d. projekt, skal belyse, hvordan projektstøtte har indvirkning på aktiviteter, politikker og strategier i kommuner og foreninger, der har fået støtte. Hvad er årsagen til projektet, som der er søgt om ekstern støtte til (hvordan og hvorfra opstod ideen, hvilke strategiske overvejelser lå bag osv.)? Hvilken indvirkning har projektet på aktiviteter, deltagere, organisering og tænkningen i den konkrete forening, kommune eller anden organisation? Hvilken effekt har projektet haft i forhold til de opstillede mål? I denne undersøgelse udvælges fem større projekter, som en kommune eller forening har fået ekstern støtte til realisering af. Projekterne følges gennem to år. Metoderne til belysning deraf vil afhænge af projekteternes karakter. Dette forskningsprojekt gennemføres af en ph.d. studerende under vejledning af lektor Jørn Hansen. 12

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Det gode projekt! Bjarne Ibsen

Det gode projekt! Bjarne Ibsen Det gode projekt! Bjarne Ibsen Hoved-VEJENE i dansk idrætspolitik Økonomisk støtte til foreningsidræt Folkeoplysningslov, Statsstøtte til idrætsorganisationer Kommunal finansiering af de fysiske rammer

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Ny vin på gamle flasker Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Bevægelse, leg og idræt Forskningsprogram som Nordea fonden har støttet med

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Nye veje til bedre idrætsfaciliteter? Velkommen til Syddansk Universitet Institut for Idræt og Biomekanik Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Forsknings- og formidlingsinitiativet: Fremtidens

Læs mere

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Bjarne Ibsen, professor og centerleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Institut for Idræt

Læs mere

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil en dansk dobbelthed Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil En sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: Leg Spil Ditto på norsk og svensk: lek og spel

Læs mere

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen

Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen Hvordan fremme foreningsudvikling? Bjarne Ibsen For at sige det barsk og kort: Offentlige tilskud kan, ( ), føre den åbenbare risiko med sig, at der holdes liv i noget, som allerede er dødt. De kan konservere

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Grundstøtte eller præstationsstøtte Virkningen af forskellige former for statsstøtte til idrætsorganisationerne. Bjarne Ibsen

Grundstøtte eller præstationsstøtte Virkningen af forskellige former for statsstøtte til idrætsorganisationerne. Bjarne Ibsen Grundstøtte eller præstationsstøtte Virkningen af forskellige former for statsstøtte til idrætsorganisationerne Bjarne Ibsen Udredningens blinde plet Har primært fokus på hvordan den statslige støtte til

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Hvad kan vi forvente af fremtidens forening?

Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden Rammeaftale Januar 2015 Lokale & Anlægsfonden 2015-2018 Rammeaftalen mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet fastlægger mål for Lokale Anlægsfondens virksomhed i aftaleperioden inden for de

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Idrætsanlæggenes svar på spørgeskema Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 5. august 2014 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?

Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Lovkrav om forskning

Lovkrav om forskning Sundhedsforskning i Region Midtjylland Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet www.regionmidtjylland.dk Lovkrav om forskning Sundhedsloven 194: Regionsrådet skal sikre

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012

UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 UNDERSØGELSE AF GO-ACTIVE DGI-BYENS BØRNE- OG UNGEPROJEKT 2009-2012 Professor og forskningsleder, Bjarne Ibsen Lektor og Programleder, Venka Simovska Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden September 2015 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015

Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Mundtlig beretning Dagsorden punkt 2, DGI årsmøde 2015 Landsformand Søren Møller Liv i papirtigeren?»idrætsdeltagelsen vil være stigende alligevel«det er foreningsdeltagelsen, som kommer under pres Vil

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut

Læs mere