Bevægelse, leg og idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bevægelse, leg og idræt"

Transkript

1 Tre ph.d. projekter i forskningsprogrammet Bevægelse, leg og idræt Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 1

2 1. Indledning Forskningsprogrammet, som Nordea fonden støtter økonomisk, består af tre forskningsprojekter, der omfatter flere delprojekter, som nedenstående figur illustrerer. Efterfølgende gives en kort beskrivelse af de tre projekter, som interesserede kan søge om at blive ph.d. studerende på: Leg og læring, Leg og teknologi og Kommunal bevægelsespolitik: Undersøgelse 2. Konferencer, hjemmeside, nyhedsbreve og foredrag Forskningsprogrammet Bevægelse, leg og idræt Koordinering med andre forskningsprojekter Leg under nye former Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Kommunal bevægelsespolitik Leg og læring Legens fysisk rum Leg og teknologi Undersøgelse 1 Undersøgelse 2 Undersøgelse 1 Undersøgelse 2 2

3 Leg og læring Begrundelse Leg i sammenhæng med læring betragtes ofte alt for hurtigt som et nyttigt middel: at børn, der leger, bliver klogere. Det er muligt, at det er rigtigt, men dels unddrager leg sig denne snævre nyttebetragtning, og dels er læring noget langt bredere, der også inkluderer social og demokratisk læring. Leg er mere end formålsbestemt handling, og læring er mere end læring af specifikke færdigheder. Problemstilling Dette forskningsprojekt skal udforske sammenhængen mellem leg og læring: Hvordan læres leg? Hvordan læres gennem leg? Hvad læres af at lege? Hvilke utilsigtede læringsprocesser foregår i legesituationen? Hvilken betydning har det for legen og den læring der sker gennem legen, at meget leg i dag foregår på en helt anden måde, end der tidligere blev leget? Mange af bestræbelserne på og initiativerne til at genskabe og fremme legen blandt børn sker på en måde, der er anderledes, end den måde legen tidligere foregik på, og det rejser spørgsmålet, hvilken læring der kan ske i den form for organiseret, tilrettelagt leg. Leg og fordybelse: Meget af den leg, der igangsættes i dag fx. på Store legedag og lignende legearrangementer, i særlige legeparker og legepladser og ved anvendelse af nye virtuelle medier og moderne teknologi har ofte præg af underholdning. Underholdende leg er karakteriseret ved hyppige legeskift, f.eks. ved at man prøver fem lege (eller endnu flere) i et forløb på en halv time. Også legeparkernes serielle struktur med de enkelte leges markerede stationer lægger op til gentagne skift. Man kan kalde dette for et tivoliprincip. Spørgsmålet er, om man derved mister den fordybelse, der opstår i koncentrationen og det længere forløb, hvor man kun leger én leg, men hvor denne leges igen og igen. Til sammenligning arbejder sporten med fordybelses- og ensidighedsprincippet ud fra en stræben efter præstationsforbedring. I legeverdenen kender man også til fordybelsen, som det f.eks. er beskrevet om italiensk og fransk boulekultur, der ensidigt udfolder sig om en eneste aktivitets gentagelse igen og igen (Guibert 1994; Jost 1996 b). Denne undersøgelse skal derfor belyse sammenhængen mellem læring, fordybelse og legeskift i legen. Hvad er det for en slags læring, der kommer ud af de forskellige typer af skiftende eller vedblivende leg? Leg og organisering: Leg kan være organiseret på vidt forskellige måder. Normalt forbinder vi leg med noget selvorganiseret, hvor man alene eller i selvbestemte små grupper skifter fra leg til leg. I pædagogiske institutioner betegnes det som fri leg. Meget af den leg, som de seneste år har vundet frem fx i Gerlev Legepark og lignende legepladser foregår ved, at man går fra station til station og leger de beskrevne lege. Eller også samles man omkring en legeinstruktør, der fungerer som igangsætter og 3

4 inspirator: Nu gør vi sådan og sådan...! Man afleverer så at sige sin selvbestemmelse hos legeinstruktøren, som bestemmer, hvad og hvordan der skal leges. Denne struktur har tydelige træk fra gymnastiktraditionen, hvor instruktøren spiller en central rolle for at igangsætte øvelserne. Man har tilsvarende iagttaget voksende forældrestyring på legepladsen, og mange skoler har indført legepatruljer, hvor store elever igangsætter leg for de mindre. Denne undersøgelse skal således også belyse, hvilken betydning hhv. styring eller selvbestemmelse har for legen? Hvilken betydning har dette for demokratisk læring, som legen rummer muligheden for? Leg, ikke-alvor og læring: Leg og arbejde regnes normalt for to grundforskellige menneskelige aktivitetsformer. Det er således væsentligt at skelne mellem menneskets stræben efter perfektion og præstation (som bl.a. finder sit udtryk i sporten og arbejdet) og det uperfekte og ikke-målrettede (som finder sit udtryk i leg og latter). Det centrale spørgsmål er derfor, hvor tæt leg må komme på (målrettet) læring uden at tabe sin karakter af leg og hvilken rolle latteren spiller i denne sammenhæng? Latter er en (hørbar) indikator for ikke-alvor, som dog godt kan have med læring at gøre (Chamayou/Duncan 2010) men spørgsmålet er med hvilken slags læring? Undersøgelsen skal derfor belyse, hvilken betydning det ikke-alvorlige, ikke-målrettede og ikke-perfekte ved legen har for legens karakter og den læring, der finder sted. Leg, læring og sundhed: Gennem de senere år er legen mere og mere blevet inddraget i strategier for folkesundhed, imod bevægelsesfattig livsstil og imod fedme (Pedersen 2009). Det kræver imidlertid kritiske observationer af, hvordan sammenhængen mellem forebyggelse og kropsbevidsthed gennem leg, som ofte bliver antaget, ser ud i det virkelige liv. Forskning tyder på, at leg som social læring kan bidrage til en bredere sundhedsforståelse (Jaouen 2010). Men hvad sker der med legen, når den underlægges bestemte former for sundhedslæring? Metode og teori Metoden til at undersøge disse spørgsmål er en fænomenologisk tilgang. Dvs. studiet går ud fra konkrete fænomener, ikke fra bestemte foruddefinerede teorisystemer eller måleteknikker. Det er konkrete legesituationer, der danner udgangspunkt, og først herefter forbindes disse analytisk med omfattende legeteorier, men også med læringsteorier. Blandt læringsteorierne har de pædagogiske overvejelser, der har tematiseret mesterlære og læringsfællesskab, kropslig læring og tavs læring, en særlig betydning (Polanyi 1966). Opmærksomheden rettes altså ikke mod aktiviteter, der har læring som formål, men mod den uformelle læring der sker mellem krop og krop og mellem menneske og menneske. Som forudsætning for at analysere de nye legeformer og deraf opståede problemstillinger (se ovenfor) gennemføres etnografisk feltforskning i to forskellige legemiljøer, som grundlag for komparative analyser. 4

5 Observationerne af den organiserede, iscenesatte og typisk voksenstyrede leg gennemføres på Gerlev Legepark og/eller i lege-projekter, som institutionen står for rundt omkring i landet. Legeparken er landets centrale tilbud for legeudvikling og nyder stor velvilje i det offentlige, men dens praksis er hidtil ikke forskningsmæssigt blevet belyst med undtagelse af et enkelt universitetsspeciale (Kirchhoff 2009). Som en del af undersøgelsen af den iscenesatte leg skal legeundervisernes syn på leg undersøges. Observationerne derfra skal sammenholdes med observationer af mere fri og selvorganiseret leg i det, som Epstein kalder leg i i revner og sprækker (Epstein et al. 1995). Den fænomenologiske tilgang på dette forskningsprojekt vil benytte sig af konfigurationsanalysen (Eichberg 2001, Mindegaard 2009), der går ud på at undersøge legens mønstre eller konfigurationer med fokus på legens tid (herunder legens forløb og pointering). legens rum (se legeforskningens projekt 2). legens energi (herunder legens emotionelle sider, latter og grin). legens relationer (herunder forholdet mellem jeg og du ). legens objektivering (herunder resultaternes betydning for spillet) legens organisering og legens ideologi(er). Dette forskningsprojekt gennemføres af en ph.d. studerende under vejledning af lektor Henning Eichberg. 5

6 Leg og teknologi Begrundelse Nye teknologier præger det moderne liv og udfordrer vort daglige samvær. På den ene side stormer det virtuelle liv på nettet frem og fortryller os med skærm-romantiske billeder og interaktive muligheder. Mennesket henter her ikke bare informationer, men tuner sig ind i fantasi-landskaber, skyder fjender og påtager sig virtuelle identiteter. Der er action virtuelt. Livet er spændende ser det ud til. På den anden side er der ikke ret meget nyt under solen der, hvor vi er. Hvor vi står krop til krop og sidder ansigt til ansigt, foregår tingene som de plejer. Arbejdslivet er blevet mere og mere kropsfjernt, festen består af siddekultur og gamle ritualer, og i hjemmet samles vi foran skærmen før vi slukker og ærgrer os over endnu en tabt mulighed. Nej, livet er ikke spændende. Det er her, bevægelse får betydning som leg, som idræt, som dans. Mennesket i legende bevægelse har en eksistentiel betydning men kan den kropslige bevægelse konkurrere med alle de spændende virtuelle muligheder? Eller kan den moderne teknologi tværtimod være et middel til mere leg og bevægelse? De seneste år har intelligente legeredskaber (playware) og virtuel leg (ved anvendelse af mobiltelefon) fået stor opmærksomhed, og firmaer har forventninger om, at det bliver en af fremtidens milliard-industrier, mens offentligt finansierede udviklingsprojekter håber, at den nye teknologi kan få børn og voksne til at bevæge sig mere. Blandt de nye projekter til udvikling af nye teknologier til leg kan nævnes Fremtidens idræts- og legepladser, som Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund deltager i 1, og innovationsprojektet Leg og Læring, som Institut for Idræt og Biomekanik deltager i fra 2010 til Begge projekter tager sigte på at udvikle brugen af nye teknologier i legen. Trods den store opmærksomhed mod disse nye legeprodukter er der endnu ikke gennemført forskning i disse nye former for leg. Et mindre for-studie til denne undersøgelse tyder dog på, at der en betydelig forskel mellem de store forventninger til de nye legeredskaber og den reelle anvendelse. De foreløbige analyser viser, at interaktiv teknologisk leg let medfører voksenstyring, at den gør legen afhængig af teknikken (som ofte svigter), at den favoriserer korte legesekvenser, og at højaktivitetsleg dominerer på bekostning af andre legeformer (Petersen 2009). Problemstilling Formålet med denne del af forskningsprojektet er at undersøge, hvilken betydning anvendelsen af moderne teknologi i legen og legeredskaberne har for legen. Undersøgelsen skal således belyse to spørgsmål

7 1. Hvilke legemuligheder åbner eller lukker de nye teknologiske lege og legeredskaber op for? Kunnen og gøren. Der kan være en kløft mellem det, man kan, og det man faktisk gør med teknologi i legen. Undersøgelsen skal derfor belyse, hvordan den praktiske brug af de nye teknologiske legeanlæg og redskaber eller mangel på deres brug forholder sig til de indbyggede tekniske muligheder, som reklamerne for produkterne fremhæver. 2. Hvad er det for lege, der kommer ud af det? Under dette spørgsmål skal flere problemstillinger belyses. Leg og spil: Legens forhold til tekniske redskaber berører forholdet mellem leg og spil. Flere sprog skelner lige som dansk mellem to legebegreber. På engelsk mellem play og game, og i kulturteorien mellem paidia og ludus. Andre sprog har kun ét ord til at beskrive fænomenerne, som tysk Spiel og fransk les jeux. Der ligger en dybere mening bag denne differentiering men også bag den sammenhæng, der gør, at man ofte blander de to begreber sammen. Forskellen viser sig fx, når man siger om dyr, at de leger men dyr spiller ikke. Børn leger i deres første år og så leger og spiller de i deres senere udvikling. På den anden side siger vi om klassiske symfoniorkestre, at de spiller, men de leger ikke. Mens jazzmusikere både spiller og leger, når de improviserer. Play and game differentierer sig på en lignende - dog ikke helt identisk - måde. F.eks. taler man på dansk om de Olympiske Lege (ikke spil ), mens man på engelsk taler om Olympic Games (ikke play ), hvor man altså ikke leger, men optræder med fodboldspil, skuespil og lignende. Spørgsmålet har ikke kun etymologiske og kulturantropologiske sider, men er betydningsfuldt for legekulturens praksis. Under teknologiseringens vilkår vinder f.eks. computerspil terræn kan de overhovedet sorteres under legekulturen? Det centrale spørgsmål er således, om teknologiseringen af legen fører til spil og ikke leg? Leg, underholdning og de korte sekvenser: Desuden rejser der sig her lignende problemstillinger om forholdet mellem underholdning og fordybelse, som er skitseret under forskningsprojektet Leg og læring. Er det mere fascinationen ved teknologiens formåen end legens indhold, som optager barnet? Leg og ekspertsyring: Med teknologiske legeredskaber rejser sig desuden spørgsmål angående legens sociale placering: mellem voksenstyring og børnenes autonomi, mellem funktionel ekspertise og selvbestemmelse. Dvs. også dette projekt bidrager, som projektet Leg og læring, til spørgsmål om selvbestemmelse og kropsligt demokrati. Metode Forholdet mellem leg og teknologi skal som i projektet Leg og læring udforskes gennem etnografiske studier: Hvordan bliver redskaber i konkrete kropslige legesituationer brugt? Hvordan er den reelle anvendelse af teknologiske redskaber i sammenligning med det, som legeindustrien giver forventninger om? Dette undersøges i 7

8 børns og unges konkrete legesituationer, hvor der integreres digitale teknologier i bevægelsesprocessen. Undersøgelsen afgrænses til to teknologier: 1) Leg ved hjælp af mobiltelefon- og GPS-teknologi. 2) Leg i interaktive legeredskaber og -installationer. På hver af de to teknologier foretages feltobservationer og interviews med brugerne på tre forskellige steder, hvor disse teknologier anvendes. Som grundlag for analysen gennemføres en tilsvarende undersøgelse af verdens mest udbredte legeredskab, bolden. En sammenligning mellem de nye virtuelle / teknologiske lege og leg med bold, kan belyse, hvilken betydning forskellige teknologier, der appellerer til forskellige aspekter af kropslig kunnen og sanselig erfaring, har for legens karakter. I denne undersøgelse vil konfigurationsanalysen også være grundlaget for analysen (se ovenfor under beskrivelsen af forskningsprojektet Leg og læring ). Dette forskningsprojekt gennemføres af en ph.d. studerende under vejledning af lektor Henning Eichberg. 8

9 Kommunal bevægelsespolitik: Projektstøttes virkning på breddeidrætten. Begrundelse for forskningsprojektet Idræt er et af de samfundsområder, hvor decentraliseringen og den kommunale selvbestemmelse er særlig udtalt. Omkring 80 pct. af de samlede offentlige udgifter til idræt er direkte og indirekte kommunal støtte til idræt i kommunen (Ibsen og Eichberg 2006). Først og fremmest til drift af idrætsfaciliteter, dernæst til støtte til foreningsorganiserede idrætsaktiviteter for børn og unge og endelig en forholdsvis lille del til specifikke formål i form af projekter og særlige kommunale initiativer. Den sidste form for støtte spiller imidlertid en voksende rolle. En kortlægning af de statslige puljer, der helt eller delvist giver støtte til idrætsformål, viser, at der i 2008 eksisterede 34 puljer, fonde m.v. af relevans for idrætten, som tilsammen modtog 602 mio. kr. fra staten, hvoraf 1/3 primært tog sigte på idrætsformål (Kulturministeriet 2009: 44). Mange af disse puljer og projektmidler er blevet evalueret, men har som regel kun fokus på den kortsigtede effekt af projektet, og ser ikke på, om projektet har en længerevarende effekt, og hvordan den form for støtte generelt påvirker modtageren (fx en kommune eller en forening) og idrætspolitikken mere generelt. Forebyggelseskommissionen har bl.a. peget på det utilstrækkelige i den måde, de fleste projekter og puljer bliver evalueret (Forebyggelseskommissionen 2009). Dette forskningsprojekt søger at råd bod på dette inden for breddeidrætten. I nyere tid er der i stigende grad stillet krav om, at de politiske beslutninger bygger på viden om effekten af institutionelle ordninger, økonomiske tilskud mv. Dels om effekten deraf i forhold til opstillede formål, dels om den relative effektivitet i forhold til andre ordninger. I henhold til sundhedsloven skal de kommunale indsatser på det forebyggende område således bygge på evidens. Tilsvarende krav har hidtil spillet en lille rolle i idrætspolitikken. De kommunale støtteordninger og udbygningen og driften af idrætsfaciliteter bygger fortrinsvis på en stærk tro på idrættens iboende positive sider og en stærk tillid til idrætsforeningernes potentialer, som i forlængelse deraf har haft stor indflydelse på kommunale prioriteringer på området. Formålet med dette forskningsprojekt er således at give en større indsigt i, hvilken betydning forsøgspuljer og projektstøtte har (haft) for breddeidrættens udvikling. Man kan imidlertid forestille sig, at projekterne kan have en betydning på forskellige måder. For det første kan det være en igangsætter (kick start) af nye aktiviteter, som ellers ikke var blevet oprettet. For det andet kan det tænkes, at disse projekter er en inspiration til udvikling af nye aktiviteter, en ny måde at organisere idrætsaktiviteter mv. i den konkrete organisation. For det tredje er det også muligt, at denne støtteform mere 9

10 overordnet har påvirket tænkningen og forståelsen af idræt og måden, man fremmer idræt på i den konkrete sammenhæng, i kommunen og i Danmark generelt. Undersøgelsen skal derfor belyse følgende overordnede problemstillinger: 1. I hvilken grad fortsætter de aktiviteter og projekter, som har fået økonomisk støtte fra en forsøgspulje, fond ol., efter støttens ophør? 2. Hvordan påvirker aktiviteter og projekter, der har fået økonomisk støtte fra en forsøgspulje, fond ol., den organisation, der har fået støtten? 3. I hvilken grad påvirker (inspirerer, smitter) projekter og aktiviteter, der har fået økonomisk støtte fra en forsøgspulje, fond ol., breddeidrætten generelt? Baggrund og teori Forsøgs-, pulje- og projektstøtten begyndte i 1970 erne, men slog for alvor igennem i 1980 erne, som var de store forsøgsprogrammers årti. Inden for folkeoplysningsområdet blev der igangsat et stort forsøgs- og udviklingsprogram, det såkaldte 10-punktsprogram, som fra 1985 til 1988 uddelte 110 millioner kr. til 448 lokale forsøgs- og udviklingsprojekter. I 1987 blev et endnu større program til udvikling af folkeskolen, det såkaldte 7- punkts-program, iværksat derunder også forsøg med skolen som lokalt kulturcenter som fra 1987 til 1990 fordelte ca. 400 millioner kr. Begge programmer gav støtte til mange lokale idrætsprojekter. Igennem 1990 erne voksede de offentlige midler til udviklings- og forsøgsprogrammer, men forsøgsstrategien ændrede karakter, så forsøgsog projektmidlerne i højere grad tog sigte på at forbedre indsatsen på bestemte områder og effektivisere den offentlige service ernes store forsøgsprogrammer blev fra midten af 1990'erne afløst af mere specifikke, afgrænsede og målrettede puljer. Det største og kendteste af disse forsøgs- og udviklingsprogrammer inden for idrætten er Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP), som blev oprettet i 1998 af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (Ibsen 2002). Formålet med programmet var at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Af kommissoriet for programmet fremgik det, at programmet var regeringens udspil i forhold til den brede, folkelige idræt og en udmøntning af de forslag, der i 1987 blev lagt frem i betænkningen om breddeidrætten i Danmark (Kulturministeriet 1998). Breddeidrætsbetænkningen indeholdt bl.a. forslag om udvikling, omstilling og forsøg inden for det lokale idrætsliv, der efterfølgende blev fulgt op af øremærkede puljer til specifikke idrætsformål i Kulturministeriet og forsøgsog udviklingspuljer i idrætsorganisationerne. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Forsøgs- og projektstøtten er dog ikke ophørt. Tværtimod. En analyse fra 2007 af de statslige finansierede puljer inden for idrætten viste, at der på dette tidspunkt fandtes 18 10

11 statslige puljer, der bl.a. støttede idrætsformål, og det skønnedes, at den samlede støtte til idræt fra disse puljer udgjorde godt 100 mio. kr. Dertil kommer, at de fleste kommuner også har særlige puljer eller projekter, som kommunen selv organiserer eller foreningerne kan søge om støtte fra. To undersøgelser af kommunernes idrætspolitik gennemført i 2006 og 2009 viser, at kommunerne i stigende grad supplerer støtten til idrætsforeninger med kommunalt initierede projekter og aktiviteter (fx aktiviteter der tager sigte på inaktive børn og voksne, idrætsfremmende aktiviteter i skolefritidsordninger, etablering af legepladser og motionssteder for selvorganiseret motion) (Ibsen 2007; Vennekilde 2009). Endelig støtter mange fonde også nye projekter, som kommuner eller foreninger søger at realisere. Projektkulturen præger altså i stigende omfang breddeidrætten. Mange af Breddeidrætsudvalgets forslag til en styrkelse af breddeidrætten i Danmark har da også mere karakter af projekter og særlige aktiviteter for bestemte målgrupper end ændringer i den almindelige støtte til den foreningsorganiserede idræt (Kulturministeriet 2009: side ). Forskningsprojektets teoretiske inspiration er ny-institutionel teori. Inden for dette teorikompleks skelner man som regel mellem rational choice institutionalisme, sociologisk institutionalisme og historisk institutionalisme (Peters 2005). Ud fra hver af disse tre retninger kan man forvente et forskelligt udfald af pulje- og projektstøtte. Den økonomisk inspirerede udgave af ny-institutionel teori antager, at beslutningstagere træffer rationelle valg ud fra en kalkulation af fordele og ulemper ved en given handling. Man handler efter the logic of consequentiality. Her skal man altså finde svaret på, hvorfor en forening eller en kommune søger penge til et projekt eller en aktivitet i, hvordan dette gavner ansøgerne (både den person, der har ansvaret for projektet, og den organisation han arbejder for). Ud fra denne teori vil projekt- og puljemidler være et effektivt middel, hvis en bevilling derfra vil gavne organisationen og personerne bag. Til gengæld kan man også antage, at det øjeblik midlerne ophører, er der fare for, at projektet / aktiviteten ophører. Sociologisk institutionalisme antager i højere grad, at individet handler i overensstemmelse med den kultur, det er en del af. Individer og organisationer handler efter the logic of appropriateness, dvs. hvad der er passende og opfattes som rigtigt? I følge denne teori vil projekt- og puljemidler i højere grad fungere som et signal om, hvad der er nyt, moderne og passende, og det vil i mindre grad være den konkrete fordel for foreningen eller kommunen, der er bestemmende for, om den søger penge fra puljen, og fortsætter med projektet, når pengene hører op. Når en kommune fx søger at blive breddeidrætskommune eller en forening søger støtte til et sundhedsprojekt, så skal det, ifølge denne teori, forklares som et resultat af en bestræbelse på at opnå større legitimitet (internt elle eksternt) (De Maggio og Powel 1983). Når mange foreninger alligevel ikke søger penge fra diverse udviklingspuljer (som mange kommuner har erfaret), så skyldes det, i følge denne teori, foreningernes vanskeligheder med at forholde sig til det anderledes og nye, som ligger udenfor den kulturelle virkelighedsforståelse. Den tredje retning inden for ny-institutionel teori er historisk institutionalisme. Ifølge denne teori er de handlinger, som organisationer (foreninger, kommuner og andre) foretager, primært bestemt af de mål, regler og organisatoriske løsninger, som blev fastlagt ved organisationens (eller aktivitetens) oprettelse. Dette betegnes som sti afhængighed Man følger den sti, der på et tidspunkt blev lagt, selvom det måske ville være mere 11

12 hensigtsmæssigt at skifte sti eller spor (fx pga. nye idrætsinteresser). En sti kan i princippet følges gennem mange år, men vil naturligvis have sine kritiske øjeblikke og korsveje, som fører organisationen ind på et nyt spor i form af en ny politik og nye aktiviteter. Ifølge denne teori er det således vanskeligt at få organisationer til at skifte spor, men hvis de først har gjort det, er der god grund til at tro, at de vil følge det nye spor. To undersøgelser For at belyse ovenstående problemstillinger vil dette forskningsprojekt omfatte to undersøgelser. Den første undersøgelse skal belyse, hvad der kom ud af de projekter, som blev støttet af Idrætspolitisk Idéprogram? Denne del af forskningsprojektet gennemføres af en postdoc og er derfor ikke beskrevet her. Den anden undersøgelse, som gennemføres som ph.d. projekt, skal belyse, hvordan projektstøtte har indvirkning på aktiviteter, politikker og strategier i kommuner og foreninger, der har fået støtte. Hvad er årsagen til projektet, som der er søgt om ekstern støtte til (hvordan og hvorfra opstod ideen, hvilke strategiske overvejelser lå bag osv.)? Hvilken indvirkning har projektet på aktiviteter, deltagere, organisering og tænkningen i den konkrete forening, kommune eller anden organisation? Hvilken effekt har projektet haft i forhold til de opstillede mål? I denne undersøgelse udvælges fem større projekter, som en kommune eller forening har fået ekstern støtte til realisering af. Projekterne følges gennem to år. Metoderne til belysning deraf vil afhænge af projekteternes karakter. Dette forskningsprojekt gennemføres af en ph.d. studerende under vejledning af lektor Jørn Hansen. 12

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012

Leg og spil en dansk dobbelthed. Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil en dansk dobbelthed Henning Eichberg Syddansk Universitet Gerlev 2012 Leg og spil En sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: Leg Spil Ditto på norsk og svensk: lek og spel

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse. VIA University College. Konference om vilde lege

Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse. VIA University College. Konference om vilde lege Udfold dit talent VIA Efter- og videreuddannelse VIA University College Konference om vilde lege Idræt og bevægelses konference Konferencen: Idræt og bevægelseskonference om vilde og farlige lege Der bliver

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 Find vejen frem VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 6. maj kl. 09.00-15.15 2 3 Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015 sprog og bevægelse hører sammen

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut

Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut Til udredningen af idrættens økonomi og struktur Bidrag fra Idrættens Analyseinstitut 16. december 2013 Scenarie for en mulig fremtidig statslig idrætspolitik Vedhæftede scenarie er et forslag fra Idrættens

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem

Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Danske Idrætsforeninger den forkerte løsning på et problem Af Bjarne Ibsen, Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet ----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? KICK-OFF Konference 27. Marts 2014 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Forskningsleder for enheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017

Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017 10. december 2014 Strategi for Lokale og Anlægsfonden 2015-2017 Lokale og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer inden for idræt, friluftsliv

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i

Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i Denne præsentation retter fokus mod forskellige legetyper, som udspiller sig i børnenes leg. Omfanget af de forskellige legetyper varierer i forskellige fysiske legemiljøer. Målet med dette indlæg er at

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke danske computerspil

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke danske computerspil Beslutningsforslag nr. B 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. april 2010 af Mogens Jensen (S), Yildiz Akdogan (S), Leif Lahn Jensen (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Flemming Møller Mortensen (S), Rasmus

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Evaluering af den Interaktive Trampolin. v/sigrid Rytz og Lars Elbæk, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

Evaluering af den Interaktive Trampolin. v/sigrid Rytz og Lars Elbæk, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Evaluering af den Interaktive Trampolin v/sigrid Rytz og Lars Elbæk, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Vilkår Dalende salg af havetrampoliner Børn leger mere i hjemmet og i nærområdet, hvorfor der

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager?

Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Avisens rolle i idrætten? En del af festen? En kritisk iagttager? Lige om lidt bryder Giro-feberen så for alvor ud og det hele er i fuld gang. Jeg håber i den forbindelse, at det sure mindretal af mennesker,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Idrættens outsidere -

Idrættens outsidere - syddansk universitet institut for idræt og biomekanik Idrættens outsidere - Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idræt Bjarne Ibsen, Ejgil Jespersen, Jan Toftegaard Støckel,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere