Kommunale tilskud til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale tilskudsordninger til fodboldklubberne i Jylland.

Transkript

1 Kommunale til fodboldklubberne En kortlægning af de kommunale sordninger til fodboldklubberne i Jylland. Udgivet af Jydsk Boldspil-Union november 2007.

2 Kommunale til fodboldklubberne Dansk fodbolds struktur er med sit forgrenede netværk af små og store foreninger, fordelt rundt omkring i alle egne af landet, og sine mange tusinde frivillige ledere og trænere helt unik. Strukturen sikrer ikke alene fodboldspillet en stor udbredelse og en stærk lokal forankring. Også set i samfundsperspektiv indtager de mange fodboldklubber en væsentlig rolle. Derfor er en målrettet satsning på det lokale foreningsliv også en klog investering, som kommer mange fold igen i form af et stærkere og sundere lokalt miljø, gode aktiveringsmuligheder for unge mennesker, opkvalificering af frivillige ledere og trænere og forøget sundhed for kommunens borgere. Men hvordan ser det reelt ud med den kommunale opbakning til fodboldklubbernes frivillige ildsjæle? Og hvor stor er velviljen reelt til at skabe ordentlige vilkår for at drive en fodboldforening til gavn for børn og voksne, når det kommer til stykket? De spørgsmål har vi fra Jydsk Boldspil-Unions side længe haft et ønske om at få belyst. Og senest er en række nye faktorer blevet spillet på banen. Faktorer som efter vores opfattelse har gjort forholdene yderligere aktuelle. Jeg tænker i den forbindelse ikke mindst på dannelsen af det nye kommunale landkort, hvor nye og større kommuner har afløst de gamle, og hvor sammenlægningen af mindre kommuner til større enheder har medført en tilpasning af de kommunale støtteordninger. I den forbindelse mener vi, at det er vigtigt at få kortlagt, hvordan niveauet er faldet ud. Men vi mener også, at spørgsmålet er blevet særdeles interessant i lyset af en af tidens helt store trends, som med stor fart har gjort sit indtog på de forskellige rådhuse og i borgmesterkontorerne: Nemlig etablering af eliteidræts-kommuner. I den forbindelse er det ikke blevet mindre væsentligt at være opmærksom på, hvem der står vagt for de almindelige idrætsforeningers vilkår. I januar 2007 besluttede JBU s bestyrelse sig definitivt for at lade området undersøge, og i løbet af de seneste måneder, har vi derfor været i kontakt med samtlige 42 jyske kommuner for at skabe et overblik over de forskellige økonomiske vilkår, som tilbydes vores medlemsklubber. Efter at have bearbejdet materialet foreligger resultatet nu i form af denne kortlægning. Vi vil gerne takke kommunerne for deres samarbejdsvillighed omkring projektet, og det er vores håb, at materialet kan benyttes som inspiration for såvel fodboldklubber, kommunale idrætsråd som kommunalbestyrelser. Benny Hansen Formand Jydsk Boldspil-Union

3 Baggrund for kortlægningen Formålet med JBU s undersøgelse Kommunale til fodboldklubberne har først og fremmest været at frembringe ny viden om sordningerne i de jyske kommuner. En viden der i form af et inspirationskatalog kan indgå ved udformningen af en fremtidig idrætspolitik og spolitik i den enkelte kommune. Derfor er målgruppen for denne kortlægning af kommunernes først og fremmest fodboldklubbernes ledere, de kommunale idrætsråd samt ikke mindst beslutningstagere og embedsmænd i kommunerne. Tabellerne i denne rapport er udarbejdet på grundlag af de indhentede sregler fra kommunerne. I nogle tilfælde har vi tilføjet kommentarer til tallene. Disse kommentarer er udledt af de tilsendte sregler. Vi har ikke vurderet eller tolket de enkelte regler. Eksempelvis vil til ejede lokaler være præget af, om kommunen har dækket anlægsudgiften eller om der er optaget lån. Sådanne vurderinger indgår ikke i undersøgelsen. Vi har alene bearbejdet oplysninger om drifts og har således ikke forholdt os til finansiering af nyanlæg. På grundlag af svar fra 36 af i alt 42 jyske kommuner har vi udarbejdet efterfølgende oversigt over sprincipperne i de jyske kommuner. Oversigten understreger bl.a., hvor forskelligt de enkelte kommuners sregler er sammensat. Denne forskellighed sætter samtidig nogle begrænsninger for mulighederne for at lave en præcis sammenligning af taksterne på de forskellige sområder imellem de enkelte kommuner. Uagtet de forskellige sprincipper fra kommune til kommune er det dog vores opfattelse, at rapporten kan være et brugbart værktøj for både fodboldklubber og kommunalpolitikere i den henseende. Samtidig giver kortlægningen dog også anledning til at fremføre et ønske om, at man i kommunerne i langt højere grad end i dag anvender smodeller, der er umiddelbart sammenlignelige, da der i offentlighedens interesse må være et stort ønske om gennemskuelighed på dette område. Vi håber, at vi med dette inspirationskatalog giver de jyske kommunalpolitikere og fodboldledere et værktøj, der kan bruges i forbindelse med kommende tilpasninger af sreglerne. Tilskudsregler der sikrer en optimal udnyttelse af de midler, som kommunerne stiller til rådighed og samtidig bedst muligt understøtter og videreudvikler den kommunale idrætspolitik.

4 Kortlægning af kommunale til idrætsforeninger i Jylland Kommune 1) Antal indbyggere 2) Sport og fritid pr. indb. 3) Medlemmer hos DIF 4) Gebyr på kommunale idrætshaller 5) Aktivitets- og medlems (under 25 år) 6) Drifts til egne/lejede lokaler 7) Tilskud til uddannelse af frivillige ledere Procentsats af udgifter Maksimumsbeløb kroner kroner pr. time kroner A B C D E NOTE kroner NOTE A B C D Billund % 7.8) ) Brønderslev % 100 % 7.1) Esbjerg % 75 % ) Fanø % af halleje 65 % 75 % 7.1) Favrskov ,23 65 % 7.1) 7.1) Fredericia % af halleje % 7.2) 7.2) Frederikshavn % 80 % Haderslev % 75 % Hedensted % 75 % Herning % ) Hjørring % 7.2) 7.1) Holstebro % 90 % Horsens % 100 % Ikast-Brande % 75 % Jammerbugt % 7.1) Kolding % 7.1) ) Lemvig % 75 % 7.3) 7.1) Læsø % af halleje 75 % 75 % 7.1) Mariagerfjord % af halleje 72 % 7.4) 7.1) Morsø % 50 % ) Norddjurs % 7.1) 7.1) Odder ,5-32,5 90 % 7.1) 7.1) Randers % 75 % Rebild % 7.2) Ringkøbing-Skjern *) Samsø *) Silkeborg *) Skanderborg *) Skive % 7.1) 7.1) Struer % 75 % Syddjurs % 50 % Sønderborg % 7.2) Thisted % 100 % Tønder % 7.3) 7.1) Varde % 75 % ) Vejen *) Vejle % 80 % ) Vesthimmerland *) Viborg % 7.2) Aabenraa % 75 % Aalborg % ) Århus % ) Ud af de 42 kommuner har 36 bidraget med materiale til undersøgelsen. *) kommunen har ikke bidraget med materiale til undersøgelsen. 1) Indbyggertal i kommunen pr. 1. januar ) Udgifter til sport og fritid pr. indbygger 2007 **) **) Tallene dækker over generelle udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg. Endvidere er udgifterne i forbindelse med folkeoplysningsloven indregnet i tallene. Folkeoplysningsloven dækker over foreningsarbejde og voksenundervisning. ( ( 3) Antal idrætsudøvere pr. kommune (Danmarks Idræts-Forbund) 4) Timegebyr på leje af kommunal idrætshal 4.1) Gradueres efter alder på brugerne 4.2) Ikke politisk vedtaget 4.3) Benytter gebyrer, men er ikke specificeret i oplyste 4.4) Ikke oplyst i tilsendte materiale 4.5) I weekendleje 4.6) Gradueres efter lokalestatus 5) Aktivitets- og medlems til idrætsudøvere under 25 år. 5.1) Fast 5.2) Tilskud er variabelt og udregnes ud fra en budgetpulje med følgende faktorer: A) Antal medlemmer i foreningen B) Medlemmernes alder C) Aktivitetstimer pr. medlem D) Medlemmets kontingentsats 5.3) Medlemsdet er fast, men er ikke oplyst i tilsendte 5.4) Grund pr. medlem. Desuden ydes der separat kontingent mm. 5.5) Tilskudsordningen udgør 100 % af kontingentbetalingen, dog max. 110 kroner pr. medlem 5.6) Max 50 % af kontingent 6) Drift til egne/lejede lokaler, som typisk dækker over følgende poster: Renter af prioritetsgæld (egne lokaler) Skatter, afgifter og forsikringer vedr. ejendommen (egne lokaler) Det aftalte lejebeløb (lejede lokaler) Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt evt. tilsyn. 6.1) Gradueres efter alder 6.2) Gradueres efter lokalestatus 6.3) Kun 65 % ved udgifter til rengøring og tilsyn 6.4) Fremgår ikke af tilsendte 6.5) Budgetafhængig 7) Tilskud til uddannelse af klubbernes frivillige ledere samt overblik over hvilket beløb man maksimum kan ansøge om, pr. deltager pr. år, pr. forening. Tilskud indbefatter: A) Kursusafgift B) Ophold C) Rejseudgifter D) Udlandsophold E) Ikke oplyst 7.1) Ikke oplyst i tilsendte 7.2) Tilskuddet fordeles ud fra den fastsatte kommunale budgetramme 7.3) Klub dets størrelse opgøres med baggrund i klubbernes interne forventede uddannelsesbudgetter 7.4) Tilskuddets størrelse ikke oplyst. Tilskudsprocenten er omvendt proportionalt med beløbsstørrelse 7.5) Pr. person pr. kursus 7.6) Pr. deltager pr. døgn 7.7) Tilskuddet fordeles ud fra budget med kroner pr. person årligt 7.8) Pr. klub pr. år Jydsk Boldspil-Union november 2007.

5 Gebyr på kommunale idrætshaller Omkring 60 procent af kommunerne, der indgår i denne undersøgelse, benytter gebyrordning ved brug af de kommunale idrætshaller. Gebyret har som udgangspunkt til formål, at udligne den økonomiske difference, der ellers er imellem de selvejende og kommunale haller. Herved sikres en ligevægtig konkurrencesituation og derved en ligelig fordeling af hallernes benyttelse. I forbindelse med gebyrer på kommunale haller arbejdes der i kommunerne ud fra følgende modeller. Fast Gebyr Der fastsættes et gebyr, inden udlejningssæsonen af haller begynder. Klubben betaler et gebyr pr. time, som medlemmerne benytter hallen. Gradueret gebyr Gebyret pr. time i hallen gradueres efter parametre, eksempelvis alder. Generelt kan det anføres, at jo ældre spillerne er, des højere er gebyret. Gratis De kommunale haller stilles gratis til rådighed for idrætsforeningerne i kommunen. Aktivitets- og medlems Aktivitets- og medlems dækker over det samme. Det er et, som foreningen modtager med udgangspunkt i det enkelte medlem, og som kommunen giver for at understøtte foreningen rent økonomisk. Jvf. Folkeoplysningsloven er kommunerne forpligtet til at yde til foreningerne, såfremt disse opfylder en række betingelser (eksempelvis gennemførelse af lovlige generalforsamlinger, vedtægter, medlemskab af en hovedorganisation, m.v.) Aktivitets- og medlems kan tildeles ud fra følgende modeller: Fast Ved denne model modtager hvert medlem i kommunens foreninger det samme, uanfægtet sportsgren og alle øvrige forhold, der måtte gøre sig gældende. Beløbet fastlægges enten årligt ved en tilpasning af det ud fra det forrige års erfaringer, eller via en beregning, hvor det totale budgetbeløb omhandlende divideres med antal medlemmer totalt i kommunen. Variabelt Denne model kendetegnes ved, at det er differentieret fra forening til forening i kommunen. Tilskuddet udregnes oftest med udgangspunkt i den kommunale budgetramme til formålet. Tilskuddet til den enkelte forening beregnes ved hjælp af en række faktorer, som påvirker det endelig. Disse faktorer er eksempelvis medlemstallet, kontingentsatser, aktivitetstimer og alder på idrætsudøverne. Efter budget GEBYR PÅ KOMMUNALE IDRÆTSHALLER AKTIVITETS- OG MEDLEMSTILSKUD A medlemstal B Alder Variable Faktorer Afsatte midler (budgetpulje) Fast gebyr Gradueret gebyr Gratis C Aktivitetstimer D Kontingentsats Jydsk Boldspil-Union november Jydsk Boldspil-Union november 2007.

6 Drifts til egne/lejede lokaler Foreninger der benytter egne eller lejede lokaler kan i overensstemmelse med Folkeoplysningsloven modtage til disse. Kommunen kan undlade at udbetale, såfremt egnede offentlige lokaler kan anvises. Minimumsdet er 65 procent af driftsudgifterne og dækker typisk over: Renter af prioritetsgæld/lejeudgifter. Skatter, afgifter og forsikring vedr. ejendommen. Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring samt tilsyn. Driftsdet udregnes i kommunerne ud fra følgende modeller: Fast Størstedelen af kommunerne benytter sig af fast drifts over for alle deres foreninger. Tilskuddet fastlægges og udbetales ud fra den fastsatte procentsats. Tilskuddet fastlægges enten med baggrund i en justering af sidste års resultat, eller ud fra den totale budgetramme det pågældende år. Tilskud til uddannelse Alle kommuner har sregler i forbindelse med uddannelse og dygtiggørelse af de frivillige trænere/ledere. Tilskuddet ydes for at sikre et højt fagligt niveau i kommunens foreninger, og herigennem sikre et godt fundament for de aktiviteter, som kommunens indbyggere benytter sig af. Grunddet til uddannelse i kommunerne har en forholdsvis bred spredning. Det skyldes, at der er forskel på, hvilke typer kursusudgifter, kommunerne giver til. Endvidere er der stor forskel i det maksimumsbeløb, som man kan søge til. I forbindelse med fordelingen af smidlerne til uddannelse, benytter størstedelen af kommunerne sig af faste til deres foreninger. I forbindelse med fastlæggelse af det faste kan flere forskellige modeller benyttes. Eksempelvis kan det fastsættes ud fra den kommunale budgetramme eller være afhængig af den totale udgift til kurset. Tilskuddet kan også være variabelt og blive opgjort efter eksempelvis den enkelte forenings uddannelsesbudget i regnskabet. Variabelt Enkelte kommuner benytter sig af variable i forbindelse med drifts. Tilskuddet kan altså være forskelligt fra forening til forening i kommunen. Faktorer der har indflydelse på det kan være antal lokaler og betegnelsen af disse (klubhuse contra øvrige lokaler) eller medlemmernes alder. Efter budget Efter budget Tilskudsudgiften DRIFTSTILSKUD TIL EGNE/LEJEDE LOKALER TILSKUD TIL UDDANNELSE Variable Øvrige forhold Lokale-status Medlemsalder Variable På baggrund af uddannelsesbudget Jydsk Boldspil-Union november Jydsk Boldspil-Union november 2007.

7