Islands undervisnings-, forskningsog. kulturministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Islands undervisnings-, forskningsog. kulturministeriet"

Transkript

1 Islands undervisnings-, forskningsog kulturministeriet

2 MENNTAMÁ Undervisnings-, forskningsog kulturministeriet Hæfte 22 UDGIVER: Undervisnings-, forskningsog kulturministeriet Sölvhólsgata 4 IS-150 Reykjavik Telefon: Telefax: UNDERVISNINGS-, FORSKNINGS- OG KULTURMINISTERIET 2005 ISBN: Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet har sin oprindelse i I. afdeling af Regeringskancelliet, som blev oprettet i Da det blev delt op i 1917, kom undervisningsanliggender under justits- og kirkekontoret/ministeriet. Ved regeringsskiftet i 1947 besluttede man at oprette et undervisningsministerium, dog med samme personale og ledelse som statsministeriet. Derefter virkede disse ministerier under fælles ledelse indtil deres virksomhed blev adskilt i overensstemmelse med regeringskancelliloven i Undervisningsministeriets opgaver fremgik af lovgivningen om Islands Regeringskancelli fra 1969 og undergik blot mindre ændringer frem til 2004, da der i anledningen af regeringskancelliets 100 års jubilæum blev vedtaget en ny lovgivning om Islands Regeringskancelli. I dag dækker Uddannelses-, forsknings- og kulturministeriets ressortområde følgende: Undervisning og skoler på børnehave- og grundskolestadiet, ungdomsuddannelserne og højere uddannelse, samt specialskoler som ikke hører under andre ministerier Livslang læring, folkeoplysning og udarbejdelse af undervisningsmaterialer Studielån og studiestipendier Forskning og videnskab, som ikke hører under andre ministerier Museer og kulturarv Kunst, kunststøtte og konstinformation i indland og udland Kulturvirksomhed generelt, kulturstøtte og kulturinformation i indland og udland Ophavsret Det islandske sprog, stednavne og bynavne Radio og andre medier Idræts- og ungdomssamarbejde Ministerområdet dækker 53 institutioner og omkring 230 komitéer og råd. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet har lidt over 70 ansatte. Departementschefen leder ministeriets virksomhed under ministerens overordnede ledelse.

3 LARÁÐUNEYTIÐ ORGANISATIONSDIAGRAM Offentlige udgifter til undervisning og kultur Statens samlede udgifter ifølge finansloven 2005 er 294,6 mia. ISK, hvoraf lidt over 36 mia. ISK går til Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, svarende til ca. 12,2%. Den allerstørste del af ministeriets udgifter, 28,5 mia. ISK, går til uddannelsesområdet. Dette svarer til 80% af ministeriets udgifter og ca. 9,7% af statens totale udgifter. Uddannelsesområdet omfatter højere uddannelse, forskning, ungdomsuddannelserne, grundskolen og Den islandske studerendes Lånefond (Lánasjóður íslenskra námsmanna). Ifølge finansloven i 2005 udgør udgifterne til kulturområdet 6,3 mia. ISK, hvilket svarer til knapt 17,5% af ministeriets samlede udgifter. Kulturområdet omfatter Statsradiofonien (RÚV), museer og kunstinstitutioner. Udgifter til idræt, ungdomsanliggender og internationalt samarbejde er 650 mio. ISK, hvilket svarer til 1,8% af ministeriets samlede udgifter.

4 BUDGET 2005 I MILLIONER ISK OPDELT EFTER OMRÅDER OFFENTLIGE UDGIFTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I FORHOLD TIL BNP Tallene her foroven er baseret på oplysninger fra Islands Statistik. Tallene for 2003 er præliminære. Det er Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriets vurdering, at uddannelsesbudgettet er undervurderet i tallene fra Islands Statistik, især når det gælder højere uddannelse. Hidtil er førskolestadiet ikke blevet medregnet i uddannelsesbudgettet.

5 KULTUR Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet varetager styring og strategisk planlægning af kulturområdet i Island, når det gælder kunst og kulturarv, medier, ophavsret, det islandske sprog, idræt og ungdomsanliggender. Kunst, museer og andre kulturområder Statens rolle på kunst- og kulturområdet er tredelt. For det første drift af institutioner, for det andet fondsvirksomhed til støtte af kulturel virksomhed og for det tredje støtte til løbende virksomhed og projekter, enten i form af lovbestemte tilskud eller støtte, som baseres på den årlige finanslov. Fonde til støtte af kunst- og kulturvirksomhed fordeler først og fremmest projektstøtte, på nær kunstfonde og videnskabelige forfatteres lønfond, som uddeler arbejdslegater. Amatørteatre og professionelle teatergrupper modtager støtte af finansloven. Fonde på kulturområdet Museumsfonden Husfredningsfonden Arkæologifonden Kunstnernes Legatfond Videnskabsforfatteres Lønfond Børnekulturfonden Oversættelsesfonden Kulturfonden Forsamlingshusenes Kulturfond Filmfonden Musikfonden Statens Fond for Kunstnerisk Udsmykning Fonden til Formidling af Litteratur Ungdomsfonden Idrætsfonden Kulturinstitutionerne er inden for områderne kunst, medier, kulturarv, museer og videnskabelige kulturinstitutioner. Kulturinstitutioner Nationalteatret Det Islandske Dansekompagni Islands Symfoniorkester Islands Filmcenter Filmcensur Statsradiofonien Islands Kunstmuseum Einar Jónssons Museum Islands Filmmuseum Islands Nationalmuseum Statens Arkæologiværn Statens Husfredningsudvalg Islandsk Sprogcenter Islands Blindebibliotek Islands Nationalarkiv Islands Statsbibliotek-Universitetsbiblioteket Islands Universitets Ordbog Det Arnamagnæanske Institut i Island Sigurður Nordals Institut Islands Stednavneinstitut

6 Ministeriet har undertegnet kontrakter med kulturinstitutioner og kommuner. De indebærer at statens udgifter på kulturområdet gives til øremærkede projekter eller til generel kulturel virksomhed. Eksempler herpå er overenskomsten med Den islandske Opera (Íslenska óperan) og kulturaftaler med kommunerne. For at fremme kunst- og kulturvirksomhed i hele landet har regeringen besluttet at give støtte til kommunerne for at oprette fem kulturhuse i landet; i Akureyri, Ísafjörður, Sauðárkrókur, Østlandet og Vestmannaøerne. Kulturhusenes rolle er defineret i samarbejde med de berørte kommuner. De skal fungere som regionale kulturcentre hvor bygningerne skal være velegnede til musik, scenekunst, billedkunst og museumsvirksomhed. Medier Statsradiofonien (Ríkisútvarpið) er en uafhængig offentlig institution som ejes af den islandske stat. Statsradiofoniens opgave er at transmittere via to radiokanaler og en tv-kanal til hele landet og de omkringliggende farvande hele året rundt. Statsradiofonien har omfattende pligter vedrørende ytringsfriheden, islandsk kultur og det islandske sprog og kulturel mangfoldighed. Radioudvalget giver sendetilladelser til radio- og tvtransmissioner og har tilsyn med at radio- og tv-loven bliver overholdt. I 2005 havde 26 radiostationer og 13 tv-kanaler en såkaldt langtidstilladelse til programvirksomhed. Ophavsret Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet varetager spørgsmål vedrørende ophavsret. Ministeriet godkender opretshavernes organisationer og bekræfter vedtægter og tariffer i forbindelse med udnyttelse af værker og indhold, der er omfattet af ophavsretslovgivningen. Island har undertegnet internationale aftaler vedrørende forfatteres, udøvende kunstneres, producenters og radiovirksomheders rettigheder. Undervisnings-, forskningsog kulturministeriet har et mandat fra Udenrigsministeriet om at repræsentere Island i forbindelse med disse aftaler. Idræt og ungdomsanliggender Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet har hovedansvaret for de idræts- og ungdomsanliggender som hører ind under staten. I den forbindelse samler ministeriet oplysninger om idrætsudøvelse og forudsætninger for idræt i Island og fremmer idrætsforskning. Statens hovedmål på idrætsområdet er at sikre hele befolkningen muligheder for at dyrke idræt. Statens og kommunernes samarbejde med de frivillige idrætsforeninger bygger på tanken om idrættens opdragende og forebyggende rolle. Statens Idrætsnævn (Íþróttanefnd ríkisins) udpeges af ministeren og har en rådgivende funktion for ministeriet. Islands Lærerseminariums Idrætscenter (Íþróttafræðasetur Kennaraháskóla Íslands) i Laugarvatn tilbyder uddannelse i idrætsfag på universitetsniveau.

7 IDRÆTSUDØVERE I ÍSÍ ÅRET 2003 ANTAL OG KØN Kilde: ÍSÍ Idrætsvirksomhed uden for skolerne foregår i de frivillige idrætsforeninger. Islands Idræts- og Olympiske Forbund (Íþrótta- og Ólympíusamband Íslands - ÍSÍ) er en paraplyorganisation for fri idrætsvirksomhed i landet. Inden for Islands Ungdomsforenings (Ungmennafélag Íslands) regi modtager de frivillige idræts- og ungdomsorganisationer statstilskud. ÍSÍ består af 25 specialforbund og six udvalg inden for de enkelte sportsgrene. Her for oven fremgår deltagerantallet året 2003 delt op efter køn. De foreninger som modtager offentlig støtte til ungdomssamarbejde arbejder på amatørbasis, samt de parter, som varetager den fritståendes ungdoms interesser på organiseret måde. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeren udpeger Statens Ungdomsråd (Æskulýðsráð ríkisins), som bl.a. organiserer og koordinerer offentlig støtte til ungdomsområdet, rådgiver myndighederne i ungdoms-politiske spørgsmål og initierer ungdomsforskning. Landsforbundet af islandske ungdomsforeninger (Landssamtök íslenskra æskulýðsfélaga) blev stiftet i I 2004 udgjorde børn og unge under 25 år 37% af landets befolkning.

8 UDDANNELSE Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet er den øverste myndighed på uddannelsesområdet i Island. Ministeriet udarbejder og iværksætter uddannelsespolitik og varetager anliggender på samtlige uddannelsesniveauer. Ministeriet udgiver hovedlæseplaner for børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelserne. Ministeriet varetager evaluering og tilsyn med skolearbejdet på samtlige uddannelsesniveauer. Ifølge loven har alle lige ret til uddannelse uanset køn, økonomi, bopæl, religion, handikap eller kulturel / social herkomst. Børnehave. Børnehaven er det første skoletrin for børn under den skolepligtige alder. Forældrene vælger frit hvorvidt deres børn skal gå i børnehave. I 2003 gik børn i alderen 0-2 år og knapt børn i alderen 3-5 år i islandske børnehaver. Der er i alt 267 børnehaver. Grundskole. Alle børn og unge i alderen 6-16 har pligt til at gennemgå en tiårig grundskole. Skoleårets længde er mindst ni måneder. I efteråret 2003 var der elever på i alt 187 grundskoler i Island. Ungdomsuddannelserne. Alle der har gennemført skolepligten eller en tilsvarende grunduddannelse har ret til at starte på ungdomsuddannelserne, hvis målgruppe hovedsageligt er de årige. For at kunne imødekomme elevernes forskellige behov og ønsker, tilbyder ungdomsuddannelserne 100 studielinjer. Heraf består de 87 af tekniske erhvervsuddannelser, som varer alt fra et til ti semestre. Samtlige studielinjer giver adgang til videre uddannelse. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne kaldes integrerede skoler, videregående skoler, tekniske skoler, gymnasieskoler og erhvervsskoler. Skoleåret er ni måneder. I efteråret 2003 gik elever på de i alt 39 skoler på ungdomstrinnet. Højere uddannelse. Studerende som starter på universitetet skal have afsluttet en studentereksamen eller en tilsvarende uddannelse. Otte institutioner tilbyder højere uddannelse: Islands Universitet (Háskóli Íslands), Akureyris Universitet (Háskólinn á Akureyri), Islands Pædagogiske Universitet (Kennaraháskóli Íslands), Bifröst Handelshøjskole (Viðskiptaháskólinn á Bifröst), Reykjaviks Universitet (Háskólinn í Reykjavík) og Islands Kunstakademi (Listaháskóli Íslands). Disse institutioner drives i henhold til Universitetsloven mens Islands Landbohøjskole i Hvanneyri (Landbúnaðarháskóli Íslands á Hvanneyri) og Højskolen i Hólar (Háskólinn á Hólum) drives i henhold til loven om landbrugsuddannelser og hører derfor under Landbrugsministeriet. I 2003 var der studerende på de højere uddannelser. Musikskoler. Ca. 90 musikskoler tilbyder uddannelse for alt fra børn i førskolealderen til voksne. Livslang læring. Der er et meget stort og varieret udbud på livslang læring, både på ungdomsuddannelsesinstitutionerne og på universiteterne, hvoraf mange tilbyder fjernundervisning. Der drives aftenskoler på ungdomsuddannelsesinstitutionerne

9 og nogle kommuner støtter andre former for kursusvirksomhed. Derudover tilbyder private skoler, virksomheder og frie organisationer livslang læring. I provinsen tilbyder ni centre for livslang læring erhvervsrelateret undervisning og fjernundervisning, både på ungdoms- og universitetsniveau i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Elevtal I steg elevtallet moderat, i grundskolen med 4% og på ungdomsuddannelsernes med 7,4%. I børnehaverne steg antallet med 13% i samme periode. Den allerstørste stigning skete på de højere uddannelser, med hele 50%. Hovedforklaringen er at udbudet af højere uddannelsen er steget, blandt andet på grund af flere uddannelsesinstitutioner og øgede muligheder for fjernundervisning. Derudover kan man pege på ændringer i arbejdslivet, at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere lægger generelt større vægt på kundskaber og specialisering, samt at aldersspredningen på de højere uddannelser er større end tidligere. Øgningen i antallet af studerende på de højere uddannelser afhænger af hvor vidt der er tale om dagundervisning, fjernundervisning eller studerende i udlandet. Stigningen er størst inden for fjernundervisningen eller som svarer til 203,7%, hvoraf mange er deltidsstuderende. De dagstuderendes antal er vokset med 42% mens studerende i udlandet er blevet 29,2% flere. ANTAL ELEVER PÅ SAMTLIGE UDDANNELSESNIVEAUER Kilde: Islands Statistik ANTAL STUDERENDE PÅ DE HØJERE UDDANNELSER Kilde: Islands Statistik

10 Skolearbejdets mål Børnehavepædagogikkens overordnede mål er at give børnene omsorg, et sundt opvækstmiljø og sikre legeforhold, at give børnene mulighed for at nyde fordelene af børnegruppens varierede opvækstfordele under vejledning af en børnehavepædagog, at bestræbe sig på, i samarbejde med hjemmene, at fremme børnenes alsidige udvikling i harmoni med det enkelte barns personlighed og behov ved at værne om dem, både psykisk og fysisk, så de kan nyde deres barndom. Grundskolens rolle er, i samarbejde med hjemmene, at forberede eleverne for et liv og arbejde i et demokratisk samfund under stadig udvikling. Skolens arbejdsmåder skal derfor præges af tolerance, kristen etik og demokratisk samarbejde. Skolen skal fremme elevernes alsidige udvikling og give dem mulighed for at tilegne sig kundskaber og arbejdsmetoder, som stimulerer deres stadige søgen efter uddannelse og udvikling, at lære dem at tænke selvstændigt og træne deres samarbejdsevner. Ungdomsuddannelserne skal stimulere elevernes alsidige udvikling for at forberede dem for deltagelse i et demokratisk samfund, arbejdslivet og videregående studier. De højere uddannelser udgør basen for videnskabelig virksomhed i landet. Dette sker i form af teoretiske studier og akademisk praksis. Universiteterne er selvstændige institutioner som selv udformer deres retningslinjer for studieudbudets indhold. Læseplaner Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet udgiver centrale læseplaner for børnehaver, grundskoler, ungdomsuddannelserne og musikskolerne. De gældende læseplaner danner basis for skolearbejdet i det 21. århundredes videns- og teknologisamfund. Skoler på samtlige uddannelsestrin udarbejder lokale læseplaner med udgangspunkt i de centrale læseplaner, hvor skolens profil og handlingsplan kommer til udtryk. Universiteternes øverste ledelse beslutter hvordan undervisning, studier og studieevaluering tilrettelægges samt hvordan forskning på dette uddannelsesniveau organiseres. Evaluering og tilsyn med skolearbejdet Ifølge loven har Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet ansvar for at der foretages evalueringer og føres tilsyn med skolearbejdet på samtlige uddannelsesniveauer. Da skolevæsenet blev decentraliseret blev uddannelsesinstitutionerne pålagt et større ansvar, der indebærer øgede krav til regelmæssig evaluering af indlæring, undervisning og skolens øvrige virksomhed. Samtidigt blev ministeriets tilsynsrolle styrket. Børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner skal udvikle metoder til evaluering af skolearbejdet. Derefter bliver grundskolerne og ungdomsskolerne egne evalueringsmetoder underlagt en ekstern evaluering hvert femte år. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet bør også evaluere skolearbejdets enkelte dele, blandt andet med udgangspunkt i de centrale og de lokale læseplaners mål. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet fører tilsyn med de højere uddannelsers kvalitet, herunder hvordan de højere uddannelsesinstitutioner selv opfylder deres pligter om internt tilsyn med undervisningens og forskningens kvalitet. Ministeriet tager initiativ til ekstern kvalitetstilsyn. Skolens virksomhed De allerfleste skoler er offentlige mens private skoler modtager offentlig støtte forudsat at visse betingelser er opfyldt.

11 Kommunerne har det økonomiske og driftsmæssige ansvar for børnehaver og skal garantere børnehavepladser, mens forældrene betaler et gebyr for børnenes ophold. Siden 1996 har kommunerne haft ansvar for grundskolernes virksomhed og bygninger. Kommunale skoleudvalg sørger for at børn i den skolepligtige alder får den undervisning som de har krav på ifølge loven. Ungdomsuddannelsernes driftsomkostninger betales af staten mens udgifter forbundet med bygninger og infrastruktur fordeles 60/40 mellem stat og kommuner. Kommunerne har ikke ansvar for ungdomsuddannelsernes drift men de udpeger to repræsentanter i skoleudvalgene. De statslige universiteter er selvstændige institutioner, som hører under Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet. Private kan oprette et universitet forudsat at undervisnings-, forsknings- og kulturministeren har givet sit samtykke. Der er tale om selvejende institutioner som drives ifølge deres egne vedtægter og en undervisningsaftale indgået med ministeriet. De selvejende institutioner opkræver studiegebyr. Kommunerne har ansvaret for de fleste musikskoler og derudover giver de tilskud til private musikskoler. Staten dækker omkostninger forbundet med elever på ungdomsuddannelserne, som studerer på meriterende moduler på musikskolerne. Studielån Studerende på de højere uddannelser og erhvervsstuderende på ungdomsuddannelserne kan modtage studielån for at sikre livets ophold. De islandske studerendes Lånefonds (Lánasjóður íslenskra námsmanna) rolle er at sikre lige ret til uddannelse uanset økonomiske forudsætninger. Lånene skal kunne dække studieomkostninger og livets ophold under studierne.

12 VIDENSKAB Regeringens forsknings- og teknologipolitik udformes af Forsknings- og teknologirådet (Vísinda- og tækniráð) for tre år ad gangen. Rådet skal stimulere videnskabelig forskning, videnskabelige uddannelser og teknologisk udvikling i landet for at støtte islandsk kulturs grundpiller og øge arbejdslivets konkurrenceevne. En forskningskomité, nedsat af undervisnings-, forsknings- og kulturministeren og en teknologikomité, nedsat af industriministeren varetager deres respektive områder. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet forbereder og følger op på den forsknings- og teknologipolitik som Forsknings- og teknologirådet udformer. Statsministeren er rådets formand og foruden ham/hende består rådet af tre ministre og 14 repræsentanter for forskningsverden og erhvervslivet. Islands Forskningscenter (Rannsóknamiðstöð Íslands), der hører under Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet, betjener de fonde som støtter forskning og teknologisk udvikling og formidler informationer som gavner forskning og teknologi i landet. Ministeriet varetager internationalt samarbejde inden for videnskabelig forskning og har hovedansvaret for internationale forhandlinger på dette samarbejdsområde. Forskning Forskning bliver udført af universiteter, forskningsinstitutioner, selvejende institutioner og virksomheder, samt selvstændige privatpersoner. I 2001 gik ca. 3% af Islands BNP til forskning og udviklingsarbejde, hvilket er det mål som EU har sat sig for at nå inden år Der er ca årsværk, udført af personer, tilknyttet forskning og udviklingsarbejde i Island. Heraf udgør kvinder knapt 40%. Af det første billede fremgår udgifter til forskning inden for de seneste 33 år samt deres fordeling mellem de vigtigste parter. Man anser at lidt over tredjedelen af forskningen nu foregår i offentlig regi mens næsten to tredjedele udføres af virksomheder og andre private aktører. På næste billede ses denne udvikling i forhold til de førende konkurrerende lande. Det tredje billede viser hvordan ressourcerne fordeles på de forskellige samfundsområder.

13 Forsknings- og teknologipolitik I december 2003 vedtog Forsknings- og teknologirådet hovedtrækkene i en forsknings- og teknologipolitik, som skal gælde frem til slutningen af den siddende regerings mandatperiode i Denne politik indeholder følgende: En styrkelse af konkurrencefonde som støtter forskning men ca. en fordobling af deres økonomiske midler frem til 2007 hvor de bliver i alt mio. ISK. En styrkelse af forskning på universiteterne i lyset af øget konkurrence og kvalitetskrav til forskningen. Omdefinering af forskningsinstitutionernes rolle og forbedring af deres tilknytning til landets universiteter. Desuden lægges der vægt på at Island øger sin deltagelse i internationalt forskningssamarbejde og at forskningsuddannelse i landet styrkes. UDGIFTER TIL FORSKNING OG UDVIKLING FORDELT EFTER AKTØRER, PRISER I 2003 OG I FORHOLD TIL BNP Kilde: RANNÍS (Islands Forskningscenter)

14 UDGIFTER TIL FORSKNING OG UDVIKLING I FORHOLD TIL BNP I UDVALGTE OECD-LANDE I ÅRENE FINANSIERING AF FORSKNING OG UDVIKLING FORDELT EFTER PROJEKTER Kilde: RANNÍS (Islands Forskningscenter) og OECD Kilde: RANNÍS (Islands Forskningscenter)

15 INTERNATIONALT SAMARBEJDE Nordisk samarbejde Inden for rammerne af Nordisk Ministerråd (Norræna ráðherranefndin) foregår et omfattende samarbejde inden for kultur, uddannelse og forskning, som for Islands del varetages af Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet. EØS-samarbejde På grundlag af aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Evrópska efnahagssvæðið - EØS) har Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet en ledende rolle hvad angår Islands deltagelse i EU s samarbejdsprogrammer inden for kultur, uddannelse, forskning og udvikling, idræt og ungdomssamarbejde. De vigtigste aftaler er rammeaftalen inden for forskning og udvikling, uddannelsesprogrammerne Sokrates og Leonardo da Vinci, filmprogrammet MEDIA, Kultur 2000-programmet og ungdomsprogrammet YOUTH. Ministeriet deltager også i ekspertgruppers samarbejde på vegne af EU og EFTA om sager vedrørende intellektuel ejendom. Øvrigt internationalt samarbejde Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet deltager bl.a. i UNESCO (FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab), WIPO (World Intellectual Property Organisation), Europarådet, OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde), Østersørådet og Det Vestnordiske Råd. Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet varetager forberedelserne af de kulturbegivenheder i udlandet som regeringen står for til enhver tid. Ministeriet uddeler årligt et stort antal stipendier til personer og grupper for at præsentere islandsk kultur i udlandet. Desuden har flere fonde det formål at støtte eksport af islandsk kultur.

16 Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Grafisk design: Tómas Jónsson Tegning af fjeldfimmer: Eirún Sigurðardóttir Fotografier: Morgunblaðið og Haukur Snorrason Tryk: Oddi hf.

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Bestyrelser for uddannelsesinstitutioner Udpegning Dansk Byggeris repræsentanter i bestyrelser på erhvervsskoler og centre for videregående uddannelser

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016

Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Mandat Biophilia- programmet 2014-2016 Baggrund Efter at have været bedst i klassen i mange år tyder de sidste PISA resultater på at også i Norden behøver vi tænke på hvordan vi bedst formidler kundskab

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND

UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND UDDANNELSESSYSTEMET I ISLAND Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet : Monografi 7 Udgivet af: Islands Undervisnings-, forsknings- og kulturministeriet Sölvhólsgata 4, IS-150 Reykjavík, Island

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

The Future for Creative Faroes

The Future for Creative Faroes The Future for Creative Faroes The world as a work place implementation of (music) export strategies Kristian Riis Betyder de kreative virksomheders eksport noget på internationalt plan? På verdensplan

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen

Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Status for gennemførelsen af vejledningsreformen Steffen Jensen E-post: Stjen1@uvm.dk Tlf. 3392 5135 Nationale mål I Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid

Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid Sektorplan Uddannelse, kreativitet og entreprenørskab i globaliseringens tid Islands formandskabsprogram for Nordisk Ministerråds samarbejde om forskning, kultur og uddannelse Uddannelse, kreativitet og

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere