Vellev Udviklingsplan 2012

Transkript

1 Vellev Udviklingsplan 2012

2 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse af Vellev Borgermøde 14. september 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde 1 Byggemodning og nye huse Indsatsområde 2 Parkeringsforhold Indsatsområde 3 Samlingssted Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at den kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Vellev Ve V ellev llllev ev Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Vellev Vellev ligger i den nordvestlige del af Favrskov Kommune med Ulstrup og Langå som de nærmeste større byer. Landsbyen omfatter 35 ha, og der bor 222 indbyggere fordelt på 102 husstande pr. 1/ Vellev har kirke, forsamlingshus, skole, dagpleje, børnehave og SFO. Selvom kommunen lukker skole og SFO i 2013, kommer der forventeligt en friskole og gode pasningsmuligheder til børnene. voksne mødes, hvad enten der er tale om sport, fællesspisning eller en hjælpende hånd til colabal, banko eller den årlige sommerfest, der varer en uge. Vellev skal være et godt sted at bo, og det hjælper vidt forskellige mennesker med til, når engagement og energi er nøgleord. / Borgerne i Vellev Der er landbrug og en række mindre virksomheder i byen, Heldigvis er byen så centralt placeret, at Randers, Silkeborg, Viborg og Århus kan nås i bil på under en time. Vellev har bl.a. en særdeles aktiv idrætsforening med knap 400 medlemmer under 25 år. I det hele taget trækker en række ildsjæle de mange aktiviteter, hvor børn og 4

5 Vellev Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Fællesareal med frugttræer Kirkesti mod Ulstrup Udsigtspunkt Aktiv landbrug Deltidslandbrug Aktiv landbrug Udsigtspunkt Kælke- og skibakke Vellev bæk Planteavl Kørelære Mulitbane Idrætspark Børnehus Kirke Tingsted/ bålplads Skole Galleri Tømrer Kvægavler Galleri Forsamlingshus Deltidslandbrug Dagpleje Savværk/ tømrer Vandresti Udsigtspunkt Udsigtspunkt Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

6 Vellevs beliggenhed Biograf 3 km Fitness Svømmehal Specialbutikker Ulstrup Bibliotek og Kulturhus Dagligvarebutikker Tog og Bus Aarhus Viborg/ Struer Randers Silkeborg Langå 7 km Specialbutikker Dagligvarebutikker Tog og Bus Aarhus Aalborg København Randers Silkeborg Vellev Bjerringbro 13 km Bjerringbro Gymnasium Bus 851 Bjerringbro Ulstrup Fårvang Vellev idrætsforening Beboerforening 222 Indbyggere i Vellev Indbyggere pr befolkningsprognose for 2032: 259 Friskole SFO Børnehave Dagplejer Specialbutikker Dagligvarebutikker Biograf Biograf Hammel 16 km Fitness Svømmehal Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Administration Dagligvarebutikker Bus Randers Silkeborg Vellevs historie Et gammelt sagn siger, at byen er opkaldt efter kæmpen Verland, der skulle være begravet på Frisbaks mark. I de gamle bøger omtales Vellev som Veløf, Væleff, Velleuf og Velløv. nævnes. Landsbyen er fra middelalderen eller før. Man mener, at Vellev kirke er fra den store kirkebygningsperiode omkring år 1100, og en af kirkeklokkerne er helt tilbage fra Denne malmklokke er en af Danmarks ældste kirkeklokker. På et tidspunkt var byen ejet af Dronningborg slot, men senere overtog Frjisenborg landsbyen. Efter reformationen blev bønderne fri fra hoveriet hos godsejerne, og i 1805 blev Vellev udstykket. Vellev er en reguleret forteby, det vil sige en by, der er planlagt omkring en afgrænset forte, der blev brugt til fælles græsningsareal, vandingssted m.m. De 4-længede helgårde lå tæt side om side omkring forten. Gårdene havde indgang gennem en port, der vendte ud til det fælles vejareal. Vellev bestod i 1660 af 17 gårde. Mindre beboelseshuse blev bygget på de matrikler, hvor de udstykkede gårde havde ligget, og der blev bygget var bygget i bindingsværk, og de er for længst erstattet af grundmurede huse. Omkring 1900 udviklede byen sig jævnt. I 1960erne blev noget af forten bebygget med parcelhuse. Det vides ikke, hvornår den første skole blev bygget i Vellev, men en beskrivelse fra 1830 omtaler en skole. I 6

7 Vellev , Målebordsblade KMS Vellev , Målebordsblad 1840 blev der bygget en skole beliggende øst for Sme- røde sten. Den blev bygget, hvor smedjen lå, og smed- centralskole indviet. Inden var karetmageren og Smede Frederiks gamle hjem blevet revet ned for at gøre plads til den nye skole både mejeri, brugsforening og forsamlingshus. Et nyt forsamlingshus blev bygget i 1967 på samme grund som det tidligere forsamlingshus. Byggeriet blev primært beboere. Den sidste dagligvarebutik lukkede i 1995 (Brugsen) i bygningerne, der i dag rummer Horns Galleri. Tidligere - indtil midt 1970érne var her ligeledes en købmand - og før den tid igen, var der både cykel/tobakshandler, slagterbutik og manufakturforretning i Bygaden. I årenes løb / Borgerne i Vellev 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Vellev er beliggende på et bakkedrag mellem Brandstrup bæk og Tjærrebækken med god kontakt til det omkringliggende landskab. I landskabet er der en række bindinger, som man skal forholde sig til ved udvikling af byen. Disse bindinger er beskrevet herunder. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi, fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Vellev kirke er omkrandset af en 300 m kirkebyggelinje og en såkaldt Provst Exner fredning. Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Vellev er der udpeget et enkelt beskyttet naturområde, som ligger øst for byen. Dette naturområde er udpeget som beskyttet mose. Nedenfor er beskrivelsen af bestemmelserne omkring moser: Moser forekommer, hvor grundvandsspejlet ofte står så højt, at jorden er vandmættet - men ikke så højt, at gen kan give anledning til tørvedannelse. Moser har et naturligt plantedække af urter, buske og træer, tilknyttet den høje fugtighed. Moser, med et samlet areal på m 2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Moser som er mindre end m 2, men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper (f. eks en sø), så det samlede areal bliver over m 2, er også beskyttede. Moser beliggende i byzone og sommerhusområder er beskyttede. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Det er f.eks. ikke tilladt at gødske moser. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger 8

9 Vellev Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet ntur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Kort over Vellev i målestok 1:5.000 Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Landskabet omkring Vellev Om landskabet skriver borgerne følgende: Vellev ligger på et bakkedrag syd for Gudenåen i et let kuperet terræn suppleret med gårde og landejendomme. Dalen ligger omkring Brandstrup Bæk og Øksendalen, og der er skov mod øst og nordvest. Vellev by har stadig sin gamle bystruktur rimelig intakt med en kort afgrænset forte i midten af byen og samtidig en stjerneudstykning. Bygaden, Skjesbjergvej, Øksendalvej og Nørregade følger i vid udstrækning de historiske forløb, der er formet efter det oprindelige terræn. Denne bystruktur er et særkende for landsbyen. Smedebakken midt i byen er med sin karakteristiske 10 stykke velproportioneret, østjysk natur. I Vellev er det typisk, at husenes facader ligger tæt på bygget i røde sten. sti mellem Vellev og Ulstrup løber igennem skoven og langs Vellev Bæk og mod Vellev Mose. Jordmoderstien går ude fra Geldbrovejen ned til Åbro, hvor man på den anden siden af åen kan komme på stien til Randers.

11 Vellev Landskabet i og omkring landsbyen Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Kort december 2011 Læhegn Bygning 11

12 Bybeskrivelse af Vellev Landsbyen Vellev ligger i Favrskov Kommunes nordvestlige del. Her danner bebyggelsen, kirken og beplantningen en samlet helhed og en smuk silhuet i det kuperede landskab. Vellev er som nævnt tidligere en reguleret forteby, hvilket vil sige, at byen er planlagt omkring en afgrænset forte. Den gamle planlagte bystruktur er stadig rimelig intakt med en klar afgrænset forte i landsbyens centrum. Samtidig er stjerneudstykningen velbevaret og et vidne om den gamle bys udstykning i Her måtte nogle af byens i de efterfølgende år fællesbruget. Mindre beboelseshuse blev bygget, hvor de udstykkede gårde havde ligget, og på fællesarealet blev der bygget skole og smedje. Markerne blev opdelt og udlagt, ud fra byen som spidser på en stjerne. Herfra ordet stjerneudstykning. Der er udarbejdet en lokalplan for Vellev, som åbner steder i landsbyen. Under udarbejdelsen af lokalplanen har der været specielt fokus på det centrale areal ved Byvejen, hvor det tidligere Mejeri har ligget. Hovedtanken med bebyggelsesplanen har været at forstærke gadeforløbet langs bygaden og åbne området ved den gamle forte for et bynært rekreativt areal. Der er også mulighed for at bygge nyt i et område langs Søndermarken og ved Skjesbjergvej, samt som huludfyldning i den eksisterende by. / Favrskov Kommune ening. Landsbyen havde også låne-sparekasse og sygekasse. Byen udviklede sig specielt omkring år 1900 hvor blev fortens nordlige del samt Kræmmervejen bebygget med parcelhuse. Bebyggelsen i Vellev er meget varieret. Mod nord ligger mange af de gamle gårde, mens byudviklingen primært har fundet sted rundt om forten og i den sydlige del af landsbyen. Bebyggelsen er orienteret efter vejene og er med til at forstærke byens stjernestruktur. 12 Stjernestrukturen ses stadig tydeligt.

13 Vellev Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:5.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Kort december 2011 Vandløb Sø Skov 13

14 Borgermøde 14. september 2011 Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 14. september 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Vellev? Ca. 30 deltog i borgermødet, der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i 4 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Vellev. Borgermødet bar præg af en lille, men meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Vellev. Landsbyrådsrepræsentanten og Borgerforeningens be- grupper, der arbejder med de af borgerne prioriterede ønsker. På borgermødet meldte en ildsjæl sig som tovholder for en arbejdsgruppe, der skal arbejde med et forprojekt omkring 3D tegningerne på huse på Mejerigrunden i Vellev. Prioriteringen af opgaverne/ideerne sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Der opfordres til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. 14

15 Workshop HVAD ER GODT? HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? HVAD ER SKIDT? Vellev mangler busforbindelser Vellev mangler arbejdspladser Der er mange huse til salg Der er lugtgener fra landbruget Vellev skal tage bedre imod nye beboere 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Fællesskab, sammenhold og engagement Vellevs ildsjæle Foreningslivet Naturen omkring Vellev Gudenådalen Skolen, SFO en, børnehaven og dagplejen Manglende opbakning fra dele af befolkningen Manglende offentlig transport Huspriserne er lave Dårligt mobilsignal Det er trygt at være i Vellev Huspriserne er lave O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Vellevs ildsjæle Vellev kan nemt pletvis forskønnes LAG-midler Favrskov Kommunes opbakning Friskole Huspriserne er lave Skolelukning Børnehuslukning Byggemodning af nye grunde tager for lang Den offentlige transport kan blive endnu dårligere Vellevs nuværende præst og ildsjæl blive Huspriserne er lave 16

17 Udviklingsønsker Friskole til 9. klasse inkl. SFO og børnehave Samlingssted i midtbyen - Værested for unge - Park med multibane, borde/bænke og beplantning - Skøjtebane om vinteren Sportshal Kortlægning af stisystemer Byggemodning Huse på nye billige byggegrunde Visualisering i 3D af mulighederne på de nye byggegrunde Mere offentlig transport Busskure Bedre mobildækning Mejerigrunden - Restbygninger fjernes Attraktive ejerboliger, der kan tiltrække børnefamilier Landsbypedel Skilift på Sparregaardsbakken Vellev skal være forsøgslandsby for ny teknologi (sol-vind-jord-vand-miljø) Vellev skal have en kiosk Fartdæmpende foranstaltninger Hjertestarter Cykelsti bl.a mod Ulstrup/Amstrup Parkering til lastbiler udenfor bymidte Pæn kirkeplads Aftenskole for voksne - Kreative værksteder - Mad for mænd - Wellness - Damefrokost - Osv. Events - Markedsdag - Bagagerumssalg - Festival Fælles transport Hjemmeside for hele Vellev (alle foreninger mm. er med) BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE BYGGEMODNING OG NYE HUSE PARKERINGSFORHOLD SAMLINGSSTED 17

18 BYGGEMODNING OG NYE HUSE På borgermødet blev der udpeget en tovholder på en kommende arbejdsgruppe for Byggemodning og nye huse. Gruppen vil arbejde videre med følgende punkter: Byggemodning Huse på nye billige byggegrunde Visualisering i 3D af mulighederne på de nye byggegrunde Mejerigrunden Restbygninger fjernes Attraktive ejerboliger, der kan tiltrække børnefamilier HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Favrskov Kommune byggemodner arealet, ved det tidligere mejeri, når der efterspørges byggegrunde. Grundes pris afhænger af omkostningerne forbundet med byggemodningen og reguleres efter markedsprisen. Restbygningerne er blevet fjernet I henhold til Lokalplan nr. 330 Landsbyen Vellev, er der ligeledes mulighed for at byggemodne private områder. 18

19 PARKERINGSFORHOLD Etablering af parkeringsforhold til lastbiler udenfor bymidte HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Det er op til de enkelte vognmænd, at benytte de parkeringspladser som er etableret til lastbiler rundt omkring i Kommunen. Her kan blandt andet nævnes parkeringspladserne på Vestegade i Ulstrup, Randersvej i Laurbejrg og Håndværkervej i Thorsø. De enkelt vognmænd kan som alternativ lave aftaler med lodsejere uden for landsbyerne, om at bruge et stykke at deres jord til parkering. Dette kan kræve en landzonetilladelse, som søges hos Favrskov Kommune. Favrskov Kommune er ikke forpligtet til at stille parkeringspladser til rådighed til lastbiler i landsbyerne. biler. 19

20 SAMLINGSSTED Samlingssted i midtbyen Værested for unge Park med multibane, borde/bænke og beplantning Skøjtebane om vinteren Sportshal Mejerigrunden Restbygninger fjernes HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Der er allerede nedsat en gruppe som arbejder med at etablere et samlingssted i midtbyen. Der arbejdes med at indrette det grønne areal på den gamle mejerigrund. Arealet som ligger tættest på skolen indrettes permanent, mens arealet mod Bygaden og den kommende Stenkildevej indrettes midlertidig, indtil her forelægger ønske om at byggemodne til byggegrunde. Der udarbejdes en projektbeskrivelse, som beskriver brug og indretning af området, og hertil en ansøgning om at få lov til at benytte Kommunens areal. Ud fra denne ansøgning udarbejder Favrskov Kommune en brugsaftale. Der kan søges midler til projektet igennem diverse fonde. 20

21 21

22 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 22

23 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 23

24 VELLEV Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Vellev kan ses på og på