Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Transkript

1 Balleskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Balleskolens kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side 2 og 3 i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog med Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne, hvilket bl.a. sker med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind.

2 Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, 1. Væsentligt for udvikling i 2008/09 På Balleskolen har især 2 emner været på tapetet: 1. Skole-hjemsamarbejdet: På foranledning af skolebestyrelsen har vi været i gang med at finde ud af, hvorledes man finder frem til en gensidig forventningsafstemning mellem hjem og skole. På baggrund af diskussioner mellem skolebestyrelsesmedlemmer, lærere og pædagoger har vi udarbejdet et spørgeskema som 224 børns forældre har besvaret. Vi har nu et rimeligt digert materiale som står til rådighed for kommende skoleårs fortsatte arbejde. Foreløbig konklusion: Lyset skal hele tiden være tændt i det rum, hvor skole-hjemsamarbejder foregår! 2. Elevmedbestemmelse: Temaet for de pædagogiske dage var elevmedbestemmelse i forhold til undervisningens planlægning og gennemførelse. En virkelig spændende dag, hvor vi drøftede vigtigheden af elevmedbestemmelsen som adgangsbillet til elevens ansvarlighed generelt. Der var såvel

3 didaktiske som praktiske tiltag. Et af resultaterne blev, at vi ønskede at fokusere på den formelle elevmedbestemmelse såvel i klasser/huse som på skolen bredt herunder elevrådet. Hvordan kunne vi yderligere stimulere den demokratiske proces på skolen under inspiration af DCUM! 2. Fremtidig udvikling Den store overskrift for skolen de næste år bliver Balleskolen på vej mod en sund skole. Indholdet bliver følgende: 1. Skole-hjemgruppen fortsætter sit arbejde (mental sundhed) med henblik på forventningsafstemningen Mål: - Fra løbende forventningsafstemning til forældregrundlov! - Løbende/dynamiske elevplaner og ikke mindst målene fra dem som aktive redskaber! 2. Elevmedbestemmelsestemaet Mål: Eftersyn af ordensregler, herunder Elevgrundloven Skolens fysiske renoveringsplan etablering af en handleplan mod mobning elevberedskab til konfliktløsning 2 undersøgelser med Termometeret fra DCUM (først og sidst på skoleåret) 3. På vej mod en sund skole. Vi oplever, at der er mange ting i gang: Bodens sortiment har fået et løft. Vi har påbegyndt venskabsklasser, hvor store og små klasser/årgange har projekter sammen. Vi laver forsøg med legepatruljer på 6. og 8. årgang. Vi har eksperimenteret med udeskole på 1. årgang. Vi har et pilotprojekt med morgenmotion og læsning på 6. årg. Den traditionelle motionsdag er nu kommet ind under elevernes regí/9. årg. Op imod 500 elever deltager i de tilbagevendende motionskampagner(alle børn cykler, Rundt i Danmark, Sæt skolen i bevægelse), ligesom der i årets løb har været tiltag mht. at få kroppen med ind i fagene. Skolebestyrelsen har afholdt et velbesøgt aftenarrangement om Sundhed og skolebørn for klasserepræsentanterne. Mål: 1. At afklare, hvad vi sammen forstår ved sundhed. 2. At skabe en skole, der hviler på sundhed og at formulere en sundhedspolitik. 3. At opprioritere aktiviteter i hverdagen/undervisningen/fritiden, hvor sundhed er i fokus. 4. At videreudvikle de igangværende tiltag. 5. At få alle skolens organer til at arbejde sammen om opgaven.

4 3. Samlet vurdering Skolen arbejder ud fra et helhedssyn omkring klassen og det enkelte barn, idet vi prøver at leve op til vores målsætning om at medvirke til sammen med forældrene at skabe muligheder og rammer for udviklingen af det livsduelige barn eller unge menneske! Når vi taler om helhed betyder det, at vi i såvel skole- som fritidsdelen fokuserer på fysiske som psykiske udviklingsmuligheder. Her indgår begreber som faglighed og socialisering stærkt. Vi finder stadig at skolen er inde i en positiv udvikling. 4. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har søgt dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Det relativt pæne læseresultat er resultatet af en bevidst gennemført læsepolitik, der bl.a. indebærer tættere forældresamarbejde samt lusning af eleverne i børnehaveklasse og 1. klasse. Elev_laerer-ratio viser med al tydelighed den forskel, der er på fordelingsmodellen til trods for, at der ikke synes at være taget højde for de mindre klassekvotienter i specialklasserne. Specialklasserne burde være holdt ude, da de giver anledning til forvrængning af resultatet. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 2003 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag)

5 Indledningsvis skal det siges, at dialogspindene medvirker til en mere præcis differentiering af skolepolitikkens enkelte fokusområder, hvilket styrker opstilling af såvel målsætning som efterfølgende handleplan. Blot vil det være hensigtsmæssigt at starte processen lidt før, såfremt vi lokalt har et ønske om at involvere lærerpersonalet/skolebestyrelsen mere end tilfældet er i dag. Vi har selvfølgelig involveret de lærere, der har funktioner, der rammer de enkelte områder, men det bedste ved spindene er at diskutere sig gennem de forskellige områder. Det er en fantastisk god proces! Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Kommentarer til skolens resultater. ( Skolens resultater måles ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse, hvor socio-sociale forhold (Cepos-opgørelse) medtages i sammenligningen med landets andre folkeskoler. Balleskolens placerer sig præcis i midten i forhold til landets øvrige skoler. (Skoleåret ) Denne placering har pressen bl.a. brugt i forbindelse med afgangsprøver , hvor man undersøgte forskellige skolers resultat i retskrivningsprøven i forhold til resultaterne fra sidste år. Placeringen i skoleåret er endnu ikke frigivet. Skolen har tilsyneladende et positivt omdømme, der bl.a. betyder, at vi samtidigt har en social opgave, når elever fra andre distrikter søger optagelse på Balleskolen. Især på de ældste klasetrin, hvor vi de senere år har oplevet en stigning i overflyttelserne - ikke mindst på 7. årgang. Ved starten af skoleåret var mere end hver femte elev på 9. årgang således bosiddende i et andet skoledistrikt. Balleskolens sidste 10. årgang var sammensat af elever fra hele byen og ud af 33. elever kom kun 2 elever fra skolens distrikt! Når vi reflekterer over vores middelplacering, rejser spørgsmålet sig naturligt, om det så er en tilfredsstillinde placering i forhold til elevernes baggrund og potentialer. Konklusionen må blive, at Balleskolen alligevel burde kunne klare sig bedre, og at både elever og lærere har ambitioner om inden for en kortere årrække, at kunne placere Balleskolen i den bedste tredjedel blandt landets skoler. Link til Undervisningsministeriets hjemmeside med overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne samt standpunkts- og prøvekarakterer (Fase 3-skoler). Søg på skolens navn.

6 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 ( Vi mener, at nøglepunkterne i skolebestyrelsens rubrik bør være: Med stadigt hensygnende budgetter må fokus nødvendigvis koncentreres om at sikre den nødvendige faglige kvalitet og udvikling for den enkelte elev og den enkelte klasse - altså kerneydelsen! Et vigtigt led i at sikre faglighed og faglig udvikling er at tilstræbe et godt og effektivt skole-hjem-samarbejde, som dels kan støtte op om realiseringen af aftalte mål, og dels kan bringes i spil ved løsning af problemer for klasser og enkeltelever. Skolen fortsætter således sit udviklingsarbejde om afstemning af gensidige forventninger Skulle vi sætte en overskrift på det kommende års fokus ville det være "kerne-ydelsen til kerneeleven". 9. Skolelederens anbefalinger Såfremt udvalget mener, at budskabet er, at vi skal vænne os til, at budgetter ikke fremover udvides, må vi tænke: Hvad udad tabes, skal indad vindes! Håber vi kan samles om ideen og grave ressourcer frem, der er tabt i systemet! Skabe et endnu mere rationelt drevet skolevæsen. Det kræver i en overgangsperiode politisk mod og tilstrækkelige ressourcer til forandringsprocessen (anlæg)!