Soldaterlegatet til 2014 En status over fondens arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Soldaterlegatet. 2009 til 2014 En status over fondens arbejde"

Transkript

1 Soldaterlegatet 2009 til 2014 En status over fondens arbejde 1

2 Soldaterlegatet 2009 til 2014 En status over fondens arbejde 2 3

3 INDHOLD VELKOMMEN TIL SOLDATERLEGATETS 5-ÅRSSKRIFT HISTORIEN BAG SOLDATERLEGATET HVORFOR EN FOND? LUK STØTTE TIL DEN ENKELTE SFI FORSKNINGSPROJEKT PROJEKTER Hjem fra krig og hva så Idræt for soldater Rigshospitalets klinik for ergo- og fysioterapi Pilates workshop Ekso-skelettet i hornbæk Økonomisk overblik Terapihaven nacadia KOMMENTARER STATUS OG PERSPEKTIVERING Foto: Marie Tanggaard

4 Velkommen til Soldaterlegatets 5-årsskrift Historien om fonden vil over de næste mange sider hjulpet, men måske endnu vigtigere fortæller tal- blive fortalt af veteraner, samarbejdspartnere og lene os, at her er en udfordring og et område, hvor folkene bag Soldaterlegatet. Men vi kan lægge det er nødvendigt at sætte ind med en fokuseret og ud med at sige, at det begyndte i efteråret 2008, massiv indsats. Men det er hverken Soldaterlega- hvor det gik op for en række engagerede personer, tet, Forsvaret, kommunerne eller den enkelte vete- at nok blev der gjort noget for de hjemvendte sol- rans ansvar alene nej, det er et vigtigt og fælles dater, men at alt for mange af de tilskadekomne anliggende for hele vores velfærdssamfund. veteraner faldt igennem netmaskerne og ikke fik den tilstrækkelige hjælp og støtte - hvad enten det Med denne udgivelse markerer Soldaterlegatet et drejede sig om fysisk eller psykisk skadede soldater. skarpt lille hjørne i fondens forholdsvist korte historie. I årenes løb har fonden været i kontakt med vete- Soldaterlegatet er etableret på et upolitisk grundlag raner og pårørende hver eneste dag, hvad end det har og er uafhængig af partipolitiske holdninger. Fond- været i forbindelse med støtte til medicin, proteser, ens udgangspunkt er en humanitær tilgang til støt- psykologhjælp, økonomisk eller juridisk rådgivning, ten omkring hjemvendte soldater. Folketinget har og fonden har iværksat og været involveret i pro- besluttet, at danske soldater skal udsendes til in- jekter med fokus på akut støtte til de enkelte vete- ternationale missioner. Det er derfor en samfunds- raner. Derudover skal det omfattende sociologiske forpligtelse at hjælpe de soldater, der vender hjem forskningsprojekt Danske Hjemvendte Soldater med fysiske og psykiske skader. Det er det af den fremhæves. Dette projekt er enestående i dets om- enkle grund, at disse personer, der med livet som fang og art, og det bidrager til en mere dybdegående indsats har stillet op for vores samfund, fortjener forståelse af de mange facetter i danske veteraners Foto: Marie Tanggaard hjælp. Hertil kommer så også, at det for samfundet levevilkår. er økonomisk uforsvarligt, ikke at hjælpe dem. Soldaterlegatet har nu i fem år støttet tilskade- af de projekter og initiativer, som Soldaterlegatet de og den støtte Hans Kongelige Højhed har udvist Vi sender sunde og raske unge ud i krigshærgede komne veteraner. Det er sket i tæt samarbejde har igangsat og gennemført i løbet af de sidste fem igennem årene. Foruden denne indsats ville Sol- områder. En del vender hjem med alvorlige ar på med mange aktører i og uden for Forsvaret, og altid år og resultater, som er opnået takket være den daterlegatet ikke kunne have nået de mange mål krop og sjæl, som de kan have svært ved at klare med det formål at målrette støtten til den enkelte førnævnte dialog og igennem konstruktivt samar- og resultater, som vi med stolthed kan se tilbage på egen hånd. Det påvirker både dem, deres familie veteran bedst muligt. Samarbejdet er essentielt bejde. Af samme grund har vi derfor også valgt at på. Derudover skal der også siges en stor tak til de og omgangskreds. Det er en enorm omkostning for for Soldaterlegatets virke og kræver løbende ud- lade vores samarbejdspartnere, veteranerne og de donorer, som ved hjælp af deres støtte har mulig- samfundet. De skal have den nødvendige hjælp. vikling. Vi takker derfor for viljen til dialog, som Sol- pårørende om at fortælle størstedelen af historien gjort Soldaterlegatet eksistens og arbejde. daterlegatet altid er blevet mødt med, og vi håber om Soldaterlegatet, dets arbejde, projekter og ind- Soldaterlegatets støtte er fra allerførste dag blevet samtidig, at det positive samarbejde med regerin- sats. For hvem er bedre til at fortælle om den nu Peter Højland, formand for Soldaterlegatet budt velkommen og taget godt imod. I løbet af det gen, politikere, Forsvarets ledelse, Forsvarets Vete- fem år lange indsats end de, som bidrager, følger første år blev der uddelt mere end 250 legater, og rancenter, fagforeningerne og ikke mindst med og drager nytte af fondens virke i dagligdagen? bevillingerne beløb sig til over fem mio. kr. Siden da vores private samarbejdspartnere i hele landet er tallet steget til legater til et samlet beløb fortsætter til gavn for de danske veteraner. Soldaterlegatet vil desuden gerne benytte denne af 48 mio. kr. Det er et betydeligt beløb og ligeledes lejlighed til at takke fondens protektor, Hans et betydeligt antal veteraner, der på den måde er I denne udgivelse vil vi præsentere en lang række Kongelige Højhed Kronprins Frederik, for sit arbej- 6 7

5 Historien bag Soldaterlegatet Hvorfor en fond? tid havde man modtaget tilsagn på 30 mio. kr. fra seks danske fonde 1 og fra Kongehuset, hvor H.K.H. Kronprins Frederik takkede ja til at blive fondens protektor. Soldaterlegatet blev stiftet den 29. januar 2009, og havde fået doneret et skrivebord i et kælderlokale hos Otto Mønsted A/S, der den gang lå på Tingskiftevej. Man ansatte en enkelt sekretariatschef på deltid, der fik til opgave at bygge fonden med et minimalt brug af driftsmidler, da det var og fortsat er vigtigt at sikre, at fondens midler går til at yde støtte til fysisk og psykisk sårede veteraner. Det hænder ofte, når folk bliver præsenteret for Soldaterlegatet, at de stiller spørgsmålet: Hvorfor en fond? Jo en væsentlig fordel ved en privat organisation er, at denne ofte har mulighed for at reagere langt hurtigere end en offentlig instans. Det betyder samtidig, at der ikke er noget retskrav på støtte fra Soldaterlegatet; hver enkelt sag bliver afgjort ud fra et grundigt og fagligt skøn, men afhængig af kompleksiteten af indstillingen går der fra 24 timer til højst otte uger, til der er truffet beslutning, om et legat kan tildeles. Det, mener vi selv, er en væsentlig garant for en god og ensartet sagsbehandling. Soldaterlegatets to vigtigste organer er bestyrelsen og legatuddelingskomiteen, der sammen sætter kursen for fondens arbejde. Bestyrelsen er sammensat ud fra Soldaterlegatets gældende fundats. Dens opgave er at sikre, at Soldaterlegatet arbejder efter vedtægterne, rådgiver sekretariatet i forbindelse med etablering af samarbejder og fastlægger Soldaterlegatets langsigtede strategi. Foto: Marie Tanggaard Danmark har siden 1992 deltaget aktivt i en lang række internationale militære missioner. Fra Balkan over Irak til Afghanistan og tilbage til Irak igen. I dag er de danske kamptropper trukket ud af Afghanistan, og opgaverne har fredsbevarende karakter. Soldaterlegatet vurderer, at Danmarks internationale engagement er kommet for at blive og ønsker med sit arbejde at medvirke til at sikre, at de, der bliver psykisk eller fysisk såret under tjeneste i de internationale militære missioner, får den bedst mulige støtte. Hjørnestenene for Soldaterlegatet blev sat i sommeren 2008, hvor en gruppe personer blev enige om, at man burde gøre noget. Danmark havde i løbet af det første halvår af 2008 oplevet flere tab og voldsomt sårede, og der var endnu ingen formaliseret støtte til sårede veteraner. Drevet af viljen til at gøre noget for de, der har været udsendt af Danmark i international militær tjeneste, gik man i gang med at kontakte en række udvalgte fonde, for at søge opbakning til at stifte en fond til støtte for Danmarks veteraner. Opbakningen lod ikke vente på sig, og i løbet af ganske kort Omfanget og opgaven med at støtte veteranerne voksede overraskende hurtigt, og særligt det, at behovet for støtte var størst til psykisk tilskadekomne overraskede fonden. Der viste sig at være en stor kompleksitet i sagerne. I år fylder Soldaterlegatet fem år, og vi kan se tilbage på fem år, hvor fonden har ydet støtte for 27 mio. kr. til cirka 1000 sårede veteraner og deres pårørende. Fonden har desuden medvirket til at sætte projekter i gang, der har forbedret en lang række vilkår for såvel fysisk som psykisk sårede veteraner, for i alt 21 mio. kr. På de følgende sider ønsker vi at fortælle om vores erfaringer, oplevelser og resultater. Dette har vi gjort ved at få de mennesker, der på den ene eller anden måde har været involveret i fondens arbejde, til at fortælle deres historie. Bestyrelsen Bestyrelsen arbejder ulønnet og består på nuværende tidspunkt af følgende medlemmer: Peter Højland, bestyrelsesformand i bl.a. Bikubenfonden (formand) Christian Herskind, adm. dir., Refshaleøens Holding (næstformand) Claus Bretton-Meyer, adm. dir., DBU K.E. Nielsen, formand for DSMF Kristian May, direktør, Cand. jur. Sven Blomberg, adm. dir., BRFkredit Nikolaj Lindberg, kaptajn, Garderhusarregimentet Torben von Lowzow, IstoCorp Legatuddelingskomiteen Legatuddelingskomiteen er sammensat med udgangspunkt i medlemmernes faglige ekspertise. Deres opgave er at træffe beslutning om eventuel tildeling af legater på baggrund af de fremsendte indstillinger. Indstillingerne bliver forelagt legatuddelingskomiteen af Soldaterlegatets sekretariat. Legatuddelingskomiteen arbejder ulønnet og består af seks personer med forskellig faglig ekspertise: Sven Blomberg, adm. dir., BRFkredit (formand) Anders Korsgaard, chefpsykolog på Rigshospitalets krisepsykologiske afdeling Jes Bruun Lauritzen, professor og overlæge dr.med. Jesper Helsø, general og forhenværende forsvarschef Sys Rovsing, advokat i Bech-Bruun Ruth Christensen, tidl. social- og sundshedsdirektør i Herlev Kommune, fratræder komitéen i De seks fonde er: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, Augustinus Fonden, Bikubenfonden, Knud Højgaards Fond, Nordea Danmark Fonden og Oticon Fonden. 8 9

6 LEGATUDDELINGSKOMITEEN (LUK) Støtte til den enkelte SVEN A. BLOMBERG Samfundet er ikke parat INTERVIEW Foto: Søren Svendsen SVEN A. BLOMBERG: Samfundet er ikke parat JESPER HELSØ: Vi ser et stort behov for hjælp SØREN MELDGAARD: Økonomi er den største stressfaktor RIKKE: Jeg oplever det som svært at leve med en mand, der har været udsendt TOMMY THURE: Det er svært at skulle acceptere... YVONNE TØNNESEN: Vi anderkender og lytter MADS KRØGER PRAMMING: Sagen er i trygge hænder hos mig MARTIN LUND GLAW: Jeg fik det værre og værre Sven A. Blomberg er oberst af reserven og administrerende direktør for BRFkredit. Derudover er han formand for legatuddelingskomiteen som består af i alt seks personer og er sammensat med udgangspunkt i medlemmernes faglige ekspertise. Arbejdet som formand for LUK foregår på frivillig basis og er ulønnet. Sammen med de andre medlemmer af LUK er det Sven A. Blombergs opgave at træffe beslutning om en eventuel tildeling af et legat. En opgave som ofte ikke er så ligetil, som den måske umiddelbart kan lyde. SL: Hvad fik dig til at gå ind i arbejdet med de danske veteraner, og hvorfor mener du, at denne indsats er så vigtig? SAB: Min egen baggrund som officer af reserven har gjort, at jeg nok på en særlig måde har fulgt det danske forsvars indsættelse i internationale operationer. Det har derfor også været naturligt for mig at forvente, at det øvrige danske samfund bakkede op om indsatsen under udsendelserne, men så sandelig også, når de udsendte soldater kom tilbage til Danmark. I den forbindelse kunne jeg til min overraskelse konstatere, at det danske samfund ikke var parat til at håndtere de udfordringer, som udsendelserne medførte for mange udsendte og deres pårørende som følge af de fysiske og/eller psykiske skader, som mange af soldaterne kom hjem med. SL: Hvorledes vil du vurdere, at din egen militære baggrund påvirker din indsigt i den enkelte veterans situation og udfordringer? SAB: Jeg har aldrig selv været udsendt, men jeg har jo i kraft af min mangeårige tjeneste dels haft kendskab og kontakt til mange udsendte, dels haft forudsætningerne for at sætte mig ind i de vilkår, som de militære indsættelser har skullet udføres under. SL: Igennem årene som formand for LUK har du vurderet og truffet mange beslutninger i sager, der har haft afgørende betydning for den enkelte veteran. Kan du sætte ord på nogle af de forhold, som der typisk skal tages højde for - og hvordan LUK navigerer i og i sidste ende træffer afgørelser på baggrund af de komplekse problemstillinger? SAB: Der er selvfølgelig en række formelle forudsætninger, vi skal sikre os er opfyldt, inden en legattildeling kan komme på tale. Men når disse forudsætninger er opfyldt, så vurderer vi, om det ansøgte med en vis sandsynlighed vil kunne hjælpe veteranen på vej til en så normal tilværelse som mulig og hjælpe veteranen til at blive selvhjulpen. Et af vore principper er, at en tvivl om det berettigede i en støtte skal komme veteranen til gode. Vi vil hellere hjælpe en gang for meget end en gang for lidt, men vi er selvfølgelig også opmærksomme på, at Soldaterlegatet ikke kan være en permanent støtte for veteranen. Den opgave påhviler samfundet. 11

7 INTERVIEW SL: Med dine egne ord hvad er så de største udfordringer ved arbejdet som formand for legatuddelingskomiteen? SAB: Den ene store udfordring er nok afvejningen mellem at give de nødvendige legater for at hjælpe veteranen og så ikke dermed skabe forventninger til, at vi kan overtage samfundets opgave. Den anden store udfordring er at sikre, at alle de, der opfylder kriterierne, og som har behov for støtte, også bliver bekendt med Soldaterlegatets muligheder for at hjælpe. Den tredje store udfordring er at få viderebragt de erfaringer, vi har gjort os i arbejdet med veteranerne, så de kan blive brugt af civilsamfundet, der har det egentlige ansvar for at hjælpe veteranerne. SL: I alt har Soldaterlegatet bevilliget legater til et samlet beløb af 48 mio. kr. På baggrund af de uddelte legater alene, hvilket billede mener du, at der kan tegnes over den gruppe af veteraner, som har behov for støtte og hjælp hvad kendetegner denne gruppe? at få overblik over økonomien. Fælles for hjælpen er, at den har været med til at bringe veteranen hurtigere tilbage til en mere normal tilværelse, end hvis han skulle have været gennem et tungt offentligt system. SL: Soldaterlegatet opstod på baggrund af en erkendelse af, at det sikkerhedsnet, som forsvaret og det civile samfund havde spændt ud for hjemvendte soldater med ar på krop og sjæl, havde for mange huller. Her fem år efter etableringen af Soldaterlegatet, hvordan vurderer du så de nuværende støttemuligheder, initiativer og tiltag? SAB: Det er tydeligt, at der ikke mindst fra Forsvarets side, men også fra det civile samfunds side i dag er betydelig mere opmærksomhed og hjælp at hente, end da vi startede Soldaterlegatet. Der er stadig meget, som ikke fungerer godt nok, når det drejer sig om vort samfunds forpligtelser over for vore veteraner, men der er en langt større bevidsthed om det og en langt større indsats end for fem år siden. gå mange år fra den udløsende begivenhed fandt sted, og til det viser sig som en erkendt psykisk skade. SL: Det har aldrig været intentionen, at Soldaterlegatet skulle være en permanent aktør på veteranområdet hvad forventer du, at den kommende tid vil bringe med hensyn til initiativer og støtte fra Soldaterlegatet? SAB: Det ville jo af mange årsager være en ønskesituation, hvis der ikke var behov for Soldaterlegatet. Det ville nemlig betyde, at det civile samfund havde erkendt sit ansvar og indrettet sig efter det, så veteranerne fik den nødvendige hjælp, de Fordeling på bevillingskategorier fortjener som udsendte for Danmark og så de fik den hurtigt. Desværre tror jeg, det vil vare en del år, før vi er derhenne, men i mellemtiden skal vi i Soldaterlegatet blive ved med at være der for veteranerne og blive ved med at gøre politikere, embedsmænd og civilsamfundet opmærksom på den opgave og de forpligtelser, de har over for vore veteraner SAB: Det er vigtigt at være opmærksom på, at gruppen af veteraner, der har behov for støtte, er en minoritet blandt de tidligere udsendte. Min erfaring er, at det er en minoritet, som for langt hovedpartens vedkommende har et ønske om, at hjælpen skal være forbigående. De er vant til at klare sig selv, og deres største ønske er at komme tilbage til en så normal tilværelse som muligt, hvor de kan klare sig uden støtte fra hverken Soldaterlegatet eller fra samfundet. SL: I forlængelse af det foregående spørgsmål, hvordan mener du så, at Soldaterlegatet har hjulpet veteranerne hvilken nytte oplever du, at den enkelte veteran overordnet set har af det givne legat? SAB: Det er min helt klare opfattelse, at vi har hjulpet de støttede veteraner til en hurtig behandling og en hurtig hjælp, uanset om det nu var i form af f.eks. psykologbehandling, hjælp til anskaffelse af hjælpemidler til de fysisk skadede eller hjælp til SL: Hvor langt er vi nået, og hvilke behov oplever du, at der stadigvæk findes - hvor er det præcist, at der skal der sættes ind i den nærmeste fremtid? SAB: De vel tre vigtigste opgaver, som samfundet skal have løst i relation til veteranerne, er at få skabt en langt mere smidig behandling og anerkendelse af særligt de tidligere udsendtes psykiske arbejdsskader, at få givet en hurtigere og mere enkel adgang til psykolog- og psykiaterbistand og at få nedsat egenbetalingen af den meget dyre medicin, som de psykisk skadede er nødt til at anvende, og som mange af dem ikke har råd til. SL: Hvad forventer du, at de næste år vil bringe på veteranområdet - ikke mindst set i forhold til generationen af soldater fra især ISAF-missionerne i Afghanistan, som der endnu ikke vides så meget om? SAB: Jeg tror desværre, at vi fortsat vil se mange senskader af psykisk karakter, for vi ved, at der kan Akut bistand Behandling Etablering af bolig Indskud til bolig Juridisk rådgivning Legatpenge Materialer/proteser Søjlediagrammet viser antal afgivne enkeltmandsbevillinger i årene fordelt på Soldaterlegatets 18 støttekategorier. Soldaterlegatet noterer sig med tilfredshed tilbagegangen af psykologbevillinger siden Der tegner sig et billede af, at veteranerne i øget omfang gør brug af de offentlige tilbud - ikke mindst Forsvarets eget tilbud om psykologbehandling. Kendsgerningen, at økonomisk rådgivning alle årene har været en af de største post blandt bevillingerne, overrasker ikke, idet veteranernes psykiske mén ofte medfører store udfordringer for privatøkonomien. Idet økonomisk rådgivning som regel ikke er en ydelse, som det offentlige tilbyder, vil Soldaterlegatet også fortsat have fokus på dette område for at støtte veteranerne i at få overblik over deres økonomi og få udarbejdet holdbare budgetter. Medicin Psykiater Psykiatrisk udredning Psykolog Rekreation /rehab. Socialrådgiver Speciallæge Transport Uddannelse Økonomisk bistand Økonomisk rådgivning Det stigende antal bevillinger til medicin og transport i forbindelse med behandling vil have Soldaterlegatets bevågenhed i fremtiden, idet der i begge kategorier er offentlige støttemuligheder, som veteranerne måske endnu ikke udnytter optimalt. Soldaterlegatet vil derfor have fokus på at rådgive indstillerne og veteranerne om de muligheder for offentlig støtte, der er til stede på disse områder

8 Vi ser et stort behov for hjælp Jesper Helsø er general og tidligere forsvarschef samt medlem af Soldaterlegatets legatuddelingskomite. Soldaterlegatet er fra sin spæde start i højere grad end først forventet vokset i betydning for rigtig mange mennesker. I indstillingerne møder vi ikke kun den direkte udsendte, men også forældrene og børnene, hvilket er helt naturligt. Gennem de mange hundrede indstillinger, der årligt er kommet, ser vi et fortsat stort behov for hjælp og støtte til psykologhjælp, hjælpemidler, genoptræning m.m. Nok har vi i Danmark et veludbygget sundhedssystem, men det er af mange grunde ikke nok til at hjælpe de ramte soldater. Noget så lavpraktisk, men væsentlig for den enkelte, er almindelig økonomisk rådgivning om budgetter og planlægning samt juridisk rådgivning. Men støtte hjælper ikke, hvis den enkelte person ikke selv vil. Så der skal også ske en indsats fra den enkeltes side, hvilket nok er en af de mest oplivende ting, som vi møder i legatuddelingskomiteen. Soldaterlegatet giver mening for den enkelte og for samfundet men først og fremmest for den enkelte. Og behovet vil være der mange år endnu, da ingen kan vide, hvornår indtryk fra en udsendelse stikker sit hoved frem. JEG SYNES, DET ER INTERESSANT AT MEDVIRKE TIL AT FÅ SKABT ET SAMMENHÆNGENDE BILLEDE AF DE PROBLEMER, DER REJSER SIG VED HJEMKOMST, AT HJÆLPE, AT DOKU- MENTERE OG SKABE BAGGRUND FOR EN EVIDENSBASERET ÆNDRING AF LOVGIVNING. - Sys Rovsing, advokat i Bech-Bruun og medlem af Soldaterlegatets legatuddelingskomite Foto: Marie Tanggaard

9 Søren Meldgaard Økonomi er en af de største stressfaktorer INTERVIEW Søren Meldgaard er økonomisk rådgiver hos Uvildige.dk, der er et landsdækkende samarbejde af uafhængige og uvildige finansielle rådgivere. Søren Meldgaard har igennem de sidste fem år hjulpet en stor del af de veteraner, som igennem Soldaterlegatet har fået bevilliget støtte til økonomisk rådgivning. Den økonomiske rådgivning gives til et stadigt stigende antal veteraner, og i Soldaterlegatet indtager denne del af støtten ofte en essentiel rolle i en større indsats for at få den enkelte veteran på fode igen. SL: Kan du sætte nogle ord på, hvad det er, der gør, at økonomisk rådgivning ofte spiller en så vigtig rolle? SMP: Økonomi er generelt en af de største stressfaktorer, der findes, så det at få dannet et overblik og taget tyren ved hornene giver ofte en hel del ro hos veteranen. Ved at få ro omkring økonomien kan man flytte sine mentale ressourcer til det, der er vigtigt nemlig behandling af sin skade, typisk PTSD, få styr på en fremtid, hvor der skal tages højde for en fysisk eller psykisk skade og ikke mindst få hverdagen til at fungere med familien i lyset af den nye situation. SL: Økonomi er for mange mennesker et ret personligt og nogen gange ømtåleligt område. Hvordan oplever du, at veteranerne tager imod din rådgivning, og hvad er det typisk, du hjælper dem med? SMP: Ja, det er et ømtåleligt emne, og mange veteraner har dårlige oplevelser med deres økonomi. Derfor opstår der også ret ofte det, jeg kalder økonomiinfluenza den dag, hvor jeg kigger forbi første gang. Men når vi er færdige med det første møde, kan man næsten se, hvordan det har lettet deres sind, uden at jeg egentlig har gjort noget endnu. Det er faktisk ofte på det første møde, hvor jeg blot lytter, at jeg får den største tak. Det primære mål er altid at sikre et acceptabelt men dog minimalt rådighedsbeløb samt sikre, at huslejen bliver betalt, og at der er en stabil indkomst fremadrettet, hvilket ofte sker med hjælp fra Veterancentrets socialrådgivere. Når dette er på plads, hjælper jeg ofte med basale ting som at få åbnet brevene og sat dem i en mappe, få forklaret hvad veteranens rettigheder er over for kreditorer og eventuelt banken, hvis den giver udfordringer. En anden opgave, der heldigvis er begyndt at blive meget aktuel, er, når arbejdsskadeerstatningen kommer. Her hjælper jeg med at sikre, at pengene ikke ender i tvivlsomme investeringer eller bliver brugt på ting, man reelt ikke havde behov for, og som stiller veteranen i en værre situation end udgangspunktet. Min vigtigste opgave og bedste råd er her at få forklaret veteranen, at dette er en erstatning, ikke en lottogevinst. Den skal kompensere for de sidste par års økonomiske prøvelser og sikre, at han/hun får den samme økonomiske status som før skaden. SL: Hvad udgør et godt rådgivningsforløb, og hvordan oplever du helt konkret, at forløbene hjælper veteranerne videre? SMP: Et godt forløb er et, hvor veteranen er en medspiller og accepterer, at en økonomisk genopretningsplan tager nogle måneder, og at det først og fremmest er hans/hendes eget ansvar, men at jeg er der som en stærk støtteperson. Derudover er det vigtigt, at veteranen ikke opgiver første gang, planen bliver brudt, men i stedet samler det op igen, kontakter mig, og så får vi rettet op på det i fællesskab. SL: Mange af de veteraner, du møder, har fysiske eller psykiske skader. Hvordan oplever du, at det har præget deres situation og de udfordringer, de står overfor? SMP: Langt de fleste veteraner, som jeg har mødt, lider af psykiske skader, og min opfattelse er, at det er dem, der har det langt sværest i forhold til kommunen, banken eller domstolen. Går jeg i banken med en fysisk skadet veteran, så kan man mærke, hvordan det er nemmere for den enkelte medarbejder at acceptere skaden, for de kan se den - hvor det med hensyn til den psykisk skadede ofte gælder, at de ikke kan se noget og dybest set mener, at personen bør tage sig sammen. SL: Vi har været inde på, at den økonomiske rådgivning ofte hjælper veteranerne med at komme ovenpå igen, men er der andre tiltag, som du vurderer, at veteranerne kunne have gavn af? SMP: Først og fremmest er jeg glad for det, der allerede sker blandt veteranerne, at det er blevet mere acceptabelt at nævne, at man ikke har det alt for godt mentalt. Nu har jeg været med siden 2009, og der er sket et stort skred i, hvor acceptabelt det er at give udtryk for, at man har PTSD. Det er en udvikling som, jeg håber på fortsætter, for jo før man accepterer det, jo nemmere er det at hjælpe. I hvert fald med hensyn til de økonomiske spørgsmål. Derudover kunne jeg godt tænke mig, at man gjorde en endnu større indsats for at klæde de nærmeste pårørende bedre på, så de ville have lettere ved at forstå og håndtere nogle af de udfordringer, som de PTSD-ramte veteraner står overfor. Jeg møder desværre alt for ofte veteraner, der er skilt, og som betaler børnebidrag til to børn, hvilket er en stor post for en veteran på sygedagpenge eller det, der er værre. Så lad os gøre noget for, at familien kan bevares - trods PTSD

10 Rikke Jeg oplever det som svært at leve med en mand, der har været udsendt INTERVIEW Rikke er gift med en veteran, som har været jeres familie i kraft af din mands arbejde, har stået udsendt til Bosnien, Kosovo, Irak og Afghani- overfor hvordan har det påvirket jeres liv og hver- stan med Forsvaret. dag? SL: Soldaterlegatet er dagligt i kontakt med vete- R: Min arbejdsplads, som er inden for det offent- raner og deres pårørende. Kan du indledningsvis lige, har altid været forstående og ligeså vores fortælle lidt om, hvordan det er at leve med en venner og familie. Min familie har især hjulpet mig mand, som i kraft af sit arbejde har været udsta- meget med børnene, faktisk så meget, at jeg ikke tioneret til flere af verdens brændpunkter? helt ved, hvordan enderne havde hængt sammen, hvis det ikke var for dem og deres hjælp. R: Jeg oplever det som svært at leve med en mand, der har været udsendt. Før vi fik børn, var Mange af mine venner og familiemedlemmer har det ikke problematisk for mig. Jeg havde bare også gerne villet tale med mig om min mand og mere tid til mig selv og mine veninder m.m. Jeg om alt det svære, han står i, når han er udsendt. var også yngre og tænkte måske ikke så meget på Det er ikke let, og nogle gange har jeg for eksem- det, der kunne ske. Men efter vi fik børn, var det pel ikke orket at høre mere om Afghanistan. Det hårdt at stå alene med alt det praktiske, og rent har nok især skyldtes, at jeg nogle gang har følt, at mentalt var det rigtigt hårdt at tænke på, at mine omgivelserne glemmer, at det faktisk også er ek- børn kunne risikere at miste deres far. Man kan jo stremt hårdt at være den, der er tilbage hjemme aldrig få en ny far. Jeg ville godt kunne finde en med børn og alle de praktiske opgaver. ny kæreste eller mand, men vores børn ville altid mangle en far. SL: Du har igennem Soldaterlegatet fået støtte til uddannelse men også hjælp til at håndtere nogle Jeg synes også, at det har været hårdt, de gange af de udfordringer og oplevelser, som du har haft han er kommet hjem med battlemind og ikke har som pårørende til en soldat - hvordan oplevede du haft forståelse for de små hverdagsproblematik- dette forløb, og hvad har det betydet for dig, at der ker, som har fyldt noget for mig fordi han selv har var hjælp at hente? været fyldt op af de mere eller mindre traumatiske oplevelser i forbindelse med hans udsendelse. R: Jeg er glad for den hjælp, jeg har fået. Jeg fik Terapihaven i Nacadia i Hørsholm blandt andet et tilbud om et kompetenceafkla- Det var især hårdt, da han kom hjem fra Afghani- ringsforløb det ville jeg aldrig selv have opsøgt stan efter, at vi havde fået børn. Jeg havde været eller haft råd til, hvis det ikke var for Soldater- soldater og veteraner samt deres pårørende? alene hjemme med to mindre børn i seks måneder legatet. Det hjalp mig på en positiv måde videre SL: Hvordan oplever du som pårørende Soldaterle- og trængte i den grad til aflastning, hvorimod han i forhold til mine mål og ønsker for fremtiden. R: Jeg tænker, at det er ekstremt vigtigt, at det gatets arbejde og engagement i veteranernes sag? allermest trængte til ro på grund af battlemind. Tilbuddet har betydet, at jeg blev mere sikker på, ikke kun er soldater og veteraner, der kan søge Det var bestemt ikke nogen nem situation. Så, ja, hvad jeg gerne ville fremtidsmæssigt, og hvordan hjælp, da pårørende også kan rammes af psykiske R: Jeg oplever engagementet som meget betyd- jeg vil da sige, at det er hårdt at være gift med jeg kunne nå derhen. eftervirkninger, efter en soldat har været udsendt, ningsfuldt. Det er ekstremt vigtigt for mig, at de en soldat, der bliver udsendt til alverdens brænd- for eksempel på grund af angst, utryghed osv. Jeg mænd og kvinder, som har samme erhverv som punkter. Samtidig har jeg dog også forståelse for, Alt i alt har jeg oplevet Soldaterlegatet som har ikke gjort mig så mange tanker om, hvorvidt mine børns far, kan udføre deres job uden at skulle at han selv føler, at han gør en forskel i verden og meget hjælpsomt, og jeg er meget taknemmelig det er for svært eller for let at få hjælp som sol- være bange for, om nogen vil hjælpe dem efterføl- opnår stor faglig tilfredsstillelse derved. for den hjælp, jeg har fået. dat/veteran, men jeg sætter pris på, at der i vores gende, hvis de får en arbejdsskade såsom PTSD samfund er tiltagende fokus på at hjælpe de vete- efter en af deres udsendelser. SL: Hvordan oplever du, at familie, venner og ar- SL: Hvordan oplever du som pårørende mulig- raner, som får PTSD og for eksempel mister deres bejdsgivere har reageret på de udfordringer, som hederne for at søge støtte og hjælp til henholdsvis arbejdsevne

11 Tommy Thure Det er svært at skulle acceptere INTERVIEW Udsigt over Terapihaven Nacadia Tommy Thure er veteran og har været udstationeret i Eksjugoslavien i Som følge af sin udsendelse har han fået PTSD og var en af de allerførste veteraner, som Soldaterlegatet støttede. SL: Hvordan blev du opmærksom på Soldaterlegatet, og hvordan har støtten hjulpet dig? TT: Ja, faktisk kom jeg i kontakt med Soldaterlegatet igennem Yvonne Tønnesen, som er konsulent ved det, der hedder Livlinen i min fagforening, Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Det var Yvonne, som gjorde mig opmærksom på, at her kunne man søge støtte, og at hun ville indstille mig til et legat. Støtten har hjulpet mig på mange områder blandt andet med midler til uddannelse, men ikke mindst har jeg fået støtte til at finde en bolig i rolige omgivelser, hvor jeg ikke skal være på vagt hele tiden. SL: Hvordan blev du opmærksom på, at du måske havde PTSD, og hvordan var det at skulle erkende dette? TT: Jeg faldt ned fra et åbent militært terrænkøretøj, og fik et slag i ryggen. Efter det fik jeg tit ondt i lænden, når jeg løftede ting. Jeg begyndte efter længere tids sygdom at arbejde ved Forsvarets Uddannelsesmaterielkontor (UMAK) i alt tre dage om ugen i tre timer. Der fik jeg imidlertid også ondt i ryggen, og jeg måtte ofte blive hjemme eller gå tidligt hjem. Jeg havde på et tidspunkt i denne periode et møde med en af kommunens sagsbehandlere, som spurgte mig, om jeg ikke troede, at jeg kunne have PTSD. Der gik lidt tid, men efter lidt flere overvejelser begyndte det at stå mere og mere klart for mig, at det med, at jeg fik ondt i ryggen, ofte opstod samtidigt med, at der var støj og/eller fremmede mennesker omkring mig. Altså, at jeg faktisk ikke havde fysisk ondt, men psykiske smerter, og at det var min psyke, der sagde at jeg skulle lægge mig ned. SL: Hvordan oplevede du det at gå fra at være soldat til skadet veteran, hvordan påvirkede den nye situation dig, og hvordan har din omverden reageret på, at du har PTSD familie, venner og arbejdsgivere? TT: De første, der opdagede, at der var noget, der ikke helt var, som det skulle være, at der var noget galt, var min familie. Det skete faktisk kort tid efter min første udsendelse. Det er og har været en hård tid, og det er svært at skulle acceptere, at jeg ikke længere kan arbejde og være soldat. I dag accepterer de fleste af mine venner også, at jeg har PTSD, og det skyldes nok især det forhold, at de selv har været udsendt med Forsvaret, og derfor ved, hvor hårdt det kan være. I forhold til arbejdsgivere, ja, så var det sidste sted, jeg var ansat, jo ved Forsvaret, og der syntes jeg, at de gjorde et godt stykke arbejde med at få mig på en uddannelse. Især fik jeg en rigtig god hjælp og støtte fra socialrådgiverne på Ryes kaserne, hvor de hjalp mig med at komme videre med mit liv, og personeltjenesten var meget forstående over for de problemer, som der var med hensyn til sygemeldinger osv. SL: Hvad er det præcist, at Soldaterlegatet har kunnet gøre for dig, hvor andre instanser måske er kommet til kort? TT: Jeg og min familie har igennem årene fået god hjælp og støtte fra Soldaterlegatet, men det bedste eksempel er nok det, at vi har fået en ny bolig. Vi har i nogle år boet tæt på en skydebane i et område, der er begyndt at blive uroligt, hvilket har været utrolig svært for mig på grund af min PTSD. Vi forsøgte i første omgang at få kommunen til at hjælpe os med at finde et sted at bo i roligere omgivelser, men desværre uden held. Den nye bolig ligger i et fredeligt kvarter, hvor der ikke er støj, og det betyder, at jeg nu kan genfinde roen og fokusere på min uddannelse. Det er en stor og fantastisk hjælp. SL: Hvordan oplever du overordnet set Soldaterlegatets arbejde og engagement i veteranernes sag? TT: Både ud fra mine egne erfaringer og oplevelser, men også overordnet set, så synes jeg, at Soldaterlegatet er en god og værdifuld støtte for os veteraner, både med hensyn til økonomien men også den interesse, der bliver vist for de udfordringer og problemer, vi som individuelle mennesker kæmper med. Det har været en rigtig god oplevelse, at der var nogen, der ville hjælpe mig et vigtigt og godt stykke arbejde, som også viser os veteraner, at det nytter noget at arbejde med problemerne, at der er et håb

12 Yvonne Tønnesen: Vi anerkender og lytter INTERVIEW SL: Hvad oplever du, når en veteran for allerførste altid velkommen, men det skyldes måske også YT: Hvis jeg skal sætte det på spidsen, mener jeg, gang kommer til dig hvad har personen typisk op- det faktum, at vi aldrig presser på, og når vi dukker at én af de absolut største udfordringer bliver dia- levet, og hvilken situation befinder han/hun sig i? op, så er det altid efter invitation. logen og arbejdet over for kommunerne. Det er uden tvivl her, vi oplever de største udfordringer YT: Ved HKKF Livlinen står vi ofte i det scenarie, at SL: Der findes mange støtteinitiativer, og til tider vedrørende vores veteraner specielt på for- når veteranen eller andre på hans/hendes vegne kan det være svært at skelne det ene fra det andet sørgelsesgrundlaget. I lang tid så det ellers ud kontakter os, ja, så er veteranen ofte helt nede at - både for veteranen selv, de pårørende, sagsbe- som om, at kommunerne var ved at få et godt greb bide i græsset så at sige. Det skyldes nok, at mange handlere og resten af samfundet - men hvad me- om udfordringerne og forstå de særlige proble- veteraner, desværre, er opdraget således, at de til ner du, kendetegner Soldaterlegatet? mer, der vedrører psykisk skadede borgere. Især hver en tid forsøger at klare sig selv længst muligt. ligger der en udfordring i spørgsmålet om førtids- Det er selvfølgelig en god leveregel, men det betyder YT: I mine øjne er Soldaterlegatet kendetegnet pension, som er blevet markant sværere at opnå. også, at når veteranen kommer til os, så skal der ved at kunne yde hjælp af mere bekostelig art. Jeg Man kan selvfølgelig ikke skære alle kommuner sættes massivt ind, da vedkommende er nået til oplever, at hvis den hjælp, vi søger om til en veter- over en kam, men der er ingen tvivl om, at der med et punkt i livet, hvor situationen næsten ikke kan an, er relevant og langtidsvirkende, så er det ikke hensyn til veteranernes vilkår skal arbejdes hårdt blive værre. I langt de fleste tilfælde oplever vi, at kroner og ører, der er afgørende for, om hjælpen for sagen. veteranerne har mistet både job, bolig og familie. kan ydes. De har isoleret sig og lever ofte med et misbrug SL: I forhold til den indsats, som allerede finder Foto: Jesper Voldgaard såkaldt selvmedicinering. Med andre ord: de SL: Soldaterlegatet og HKKF Livlinen har som sted, hvad vurderer du så, at veteranerne kunne lever et liv præget af en social og menneskelig nævnt ofte en tæt og konstruktiv dialog om at have gavn af, og hvilken rolle tror du, at Soldater- Yvonne Tønnesen er konsulent ved Livlinen deroute, der udspringer af de krigsoplevelser, han støtte den enkelte veteran. Hvad er din vurdering legatet såvel som HKKF Livlinen kunne indtage i i HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalfor- eller hun kæmper med hver eneste dag. af den støtte, Soldaterlegatet yder, og de initiativer den sammenhæng? ening), der er et tilbud til veteraner om per- som iværksættes hvad er det helt konkret, at Sol- sonlig støtte, der rækker ud over, hvad det eta- SL: Hvordan går du typisk ind og hjælper den en- daterlegatet kan hjælpe veteranen med? YT: Jeg har hørt mange bud på, hvad veteranerne blerede system kan klare. Yvonne Tønnesen kelte veteran, og hvordan oplever du, at din råd- kunne have gavn af, men jeg oplever også, at det har tæt kontakt til veteraner med psykiske givning bliver modtaget? YT: Overordnet set oplever HKKF Livlinen, at vi er vigtigt, at vi alle lytter til veteranerne selv. Især skader og ofte nogle af dem, som er hårdest har et godt samarbejde med Soldaterlegatet, og kunne man ønske, at der var lidt mere fleksibilitet ramt. YT: Det at få skabt en hel basal tillid mellem os og at det især præges af en løbende dialog. Vi har og nogle rummelige rammer, der kunne gøre det den enkelte veteran er det første og allervigtigste mange fælles synspunkter og engang imellem lettere for veteranerne at imødekomme samfun- skridt, hvilket også indebærer, at veteranen føler også enkelte uenigheder men helt overordnet set dets krav om understøttelse. Veteranerne er ofte sig tryg ved situationen og vores kontakt. Det går et godt og konstruktivt samarbejde. Især sætter vi så pressede både med hensyn til ro og plads men forud for alt. Det kan for eksempel være meget stor pris på, når vi ved fælles indsats får sat ting også økonomisk til at kunne fokusere på sig selv og Jeg har været utrolig glad for den hjælp, som jeg har modtaget fra tydeligt for os, at her bør der sættes ind med behandling, men hvis veteranen oplever, at det er mindre vigtigt end en ubetalt elregning eller en tabt forbindelse til en kammerat eller kollega, i værk vedrørende en veteran, som måske ikke umiddelbart var udgangspunktet, men som viser sig at være en langt mere solid og holdbar løsning. Desuden oplever vi, at Soldaterlegatet med sit derved honorere de krav, som de er underlagt. I den sammenhæng ser jeg det som en stor styrke, at Soldaterlegatet og de mange andre støtteorganisationer findes og kan bidrage til at gøre opmærk- Soldaterlegatet. Det har betydet for mig, at jeg stadig har min familie. ja, så er det der, vi sætter ind. I andre situationer kan udfordringen være at få åbnet flere måneders post, der har hobet sig op eller måske bare det at få fyldt køleskabet op med mad. virke og engagement i høj grad har været med til at sætte fokus på veteranområdet og i det hele taget på både de fysisk og de psykisk skadede veteraner. som på problemerne og veteranernes generelle tarv, og jeg vil da ønske, at I forsat bliver ved med at udføre dette vigtige arbejde. - Anonym veteran Det gør også, at jeg oplever, at fordi vi aner- SL: Med dit kendskab til veteranerne og de problem- kender veteranen og lytter til, hvad vedkommende stillinger, som findes på området, hvad mener du oplever som det største problem lige nu, så er så vil være den største udfordring i den nærmeste han/hun også utrolig lydhør over for de tiltag, som fremtid både for veteranerne selv, men også for vi senere sætter i værk. HKKF Livlinen oplever sig HKKF og Soldaterlegatet? 22 23

13 Mads Krøger Pramming Sagen er i trygge hænder hos mig INTERVIEW SL: Den 23. april 2013 vedtog et samlet Folke- og at de ikke længere behøver at bekymre sig for fremtiden og tænker, at det er blevet lidt nem- ting at afskaffe den såkaldte 6-månedersregel, breve fra Arbejdsskadestyrelsen. Jeg oplever, at mere at være såret veteran i dag end for fem år der i praksis betød, at Arbejdsskadestyrelsen ikke det er en kolossal lettelse for de fleste, at de ikke siden. Mit indtryk er dog, at der stadig er mange ville anerkende, at en soldat var blevet psykisk længere selv sidder alene med en kompliceret sag problemer, der skal tages hånd om. Ikke mindst i skadet i krig, medmindre han/hun havde været til men kan overlade ansvaret til en anden. veteranernes møde med det kommunale system, læge inden for 6 måneder, fra vedkommende kom hvor mange sagsbehandlere simpelthen ikke er tilbage fra udsendelse. Hvilken betydning vurderer SL: Du har i forbindelse med dit arbejde anlagt kompetente i forhold til de særlige problemer du, at denne beslutning har haft for veteranerne flere principielle retssager, og i 2012 opnåede du psykisk sårede veteraner slås med. retsmæssigt såvel som personligt? fri proces for en veteran. Hvad betød det for veteranerne samlet set, og har der udover denne sejr Derudover er det stadigvæk et kolossalt problem MKP: Jeg tror, det har haft kolossal betydning for og afskaffelsen af 6-månedersreglen været andre i arbejdsskadesagerne, at de i Forsvaret har været veteranerne, at Folketinget har anerkendt, at gennembrud for veteranerne? alt for dårlige til at skrive ned, hvad der er foregået sagerne er blevet fejlbehandlet af Arbejds- på missionerne. Det skaber store bevisproblemer skadestyrelsen. Det har været fantastisk at være MKP: Jeg har i alt anlagt ti sager mod arbejds- i sagerne og betyder, at det ofte er veteranen selv, med i det politiske forløb og se, hvordan vetera- skademyndighederne. I alle sagerne er der opnået der skal kunne bevise, hvad han/hun har oplevet i nerne med uvurderlig støtte fra Soldaterlegatet fri proces, hvilket betyder, at det er staten, der et fremmed land for måske ti år siden. har kæmpet denne kamp med demonstrationer, betaler. Den første sag blev vundet i 2013, og det konferencer og møder med politikerne og pressen. er naturligvis en af de sejre, der betyder allermest SL: Folketingets afskaffelse af 6-måneders- Det er ikke nemt at kæmpe sådan en kamp, når for mig. reglen betyder bl.a., at Arbejdsskadestyrelsen har man har PTSD, og jeg har været stolt over at få lov genoptaget alle sagerne i juni Hvad forventer til at være med. Retssagerne har selvfølgelig også været med til du, at der vil ske på området, og hvilke udfordringer at skabe opmærksomhed på 6-månedersreglen tror du, at vi vil se i den nærmeste fremtid? Rent juridisk har vi desværre ikke set resultatet og lagt et pres på myndighederne og Folketinget i endnu, da vi venter på, at de endelige regler bliver forhold til at ændre den urimelige regel. MKP: Den udfordring, der skal tages hånd om vedtaget. Men det kommer til at få kæmpestor nu, er, at det er veteranerne selv, der skal bevise, betydning. Jeg vil tro, at mindst halvdelen af dem, Ud over 6-månedersreglen, synes jeg, at det hvad de har oplevet i krig, og at Forsvaret ikke der har fået afslag, vil få deres skader anerkendt. største gennembrud har været, at veteranerne har kan hjælpe ordentligt med dokumentationen. Det fået en fælles stemme og er kommet til orde i den betyder, at mange veteraner ikke får anerkendt SL: Kan du helt konkret sætte ord på, hvordan offentlige debat. deres skader. Det er der, jeg retter mit fokus, nu du typisk hjælper en veteran med pågældendes hvor den første forhindring 6-månedersreglen arbejdsskadesag? Da jeg begyndte at arbejde med veteranernes er ryddet af vejen. sager for snart fem år siden, var der langt imel- MKP: Når jeg begynder på en ny sag, holder jeg lem, at man hørte noget om veteraners vilkår i den Desuden er der et andet stort problem, nemlig selvfølgelig et møde med veteranen, hvor vi taler offentlige debat. Jeg tror, at de fleste danskere selve den måde som de psykiske skader vurderes Mads Krøger Pramming er advokat og partner det hele igennem. Vi lægger så en plan for det vi- nu er klar over, at der er et problem med psykisk på. Psykiske skader tages slet ikke alvorligt nok. En i Kroer Pramming Advokater. Han har i mange dere forløb, og jeg sørger for at skrive rundt til for- og fysisk sårede veteraner, som skal tages alvor- veteran med alvorlig PTSD, får typisk en méngrad år arbejdet med arbejdsskadesager og hjul- svaret, læger, psykologer, psykiatere, pårørende ligt, og som ikke forsvinder lige med det samme. på 20 %, hvilket svarer til at miste lillefingeren og pet omkring 100 veteraner med deres PTSD- osv. for at samle skyts til at kunne behandle sagen Den udvikling skyldes i høj grad Soldaterlegatets ringfingeren i en ulykke. Det er alt for lavt, og det sager, hvor han blandt andet også har anlagt optimalt. Det handler som regel om at få samlet støtte og engagement. skal der også gøres noget ved hurtigst muligt. de første principielle retssager mod staten beviser sammen om to ting: hvad de har oplevet på dette område. Endvidere har Mads Krøger under udsendelsen, og hvornår symptomerne be- SL: Du har mange års erfaring med og kendskab Pramming gennem de sidste par år varetaget gyndte. til veteranerne - hvad er dit overordnede indtryk af og hjulpet en del af de veteraner, som er ble- deres situation og de udfordringer, de står overfor? vet indstillet til et legat til juridisk rådgivning Som regel er det, der har størst betydning for dem, fra Soldaterlegatet med henblik på støtte til jeg hjælper, at de kan overlade sagen til en ekspert. MKP: Med den opmærksomhed, der nu er skabt deres arbejdsskadesag. Altså, at sagen nu er i trygge hænder hos mig om problemerne, er jeg optimistisk i forhold til 24 25

14 Martin Lund Glaw Jeg fik det værre og værre INTERVIEW SL: Efter at du fandt ud af, at du havde PTSD, hvad legatet, og hvordan oplevede du dit forløb hos den gjorde du så hvem gik du til? juridiske rådgiver Mads Krøger Pramming? MLG: Jeg gik egentlig ikke til nogen som sådan. MLG: Lad mig først sige, at jeg er så taknemmelig Jeg blev i flere omgange indlagt på Psykiatrihos- for den hjælp og støtte, som Soldaterlegatet pitalet Dianalund, ja, i tide og utide, og jeg synes har bidraget med. Den har spillet en helt uvur- faktisk ikke, at det havde den helt store effekt. Min derlig rolle, og uden den havde jeg ikke klaret at egen oplevelse af forløbet er nok lidt, at de bare fortsætte min sag. dopede mig med sløvende piller. Sommetider fik jeg op mod tre gange af den anbefalede daglige I forhold til mit forløb med Mads, så har han ydet dosis, og det er faktisk lidt utroligt, at jeg er her en kæmpe indsats og været til stor hjælp, og han endnu. Men slå mig ned kunne det altså ikke. er nok ikke bare min advokat længere, men derimod er han gået hen og blevet en rigtig god støtte SL: Hvordan oplevede du, at din omverden reagerede og ven. Hvis jeg skal sige det, havde jeg nok taget familie, venner og arbejdsgivere - og hvordan har billetten flere gange uden ham. Han har hele tiden det påvirket dit liv? kunnet motivere mig ikke mindst i forhold til at køre sagen til ende. Så Mads har været en stor MLG: Det har i høj grad påvirket mit liv, men kort støtte for mig og er det for mange andre veteraner. fortalt, så har jeg ikke kunnet fastholde nogen form for arbejde og det er jo nok fordi, jeg havde og SL: I foråret 2013 fik du endelig tilkendt en arbejds- har svært ved at være i nærheden af andre men- skadeerstatning. Hvad var din oplevelse af at få nesker. Jeg oplevede også, at min familie lukkede anerkendt din PTSD? mig ude - det er vel egentlig kun min onkel, som aldrig har trukket sig væk. MLG: Som jeg nævnte før, er jeg rigtig glad for, at sagen blev vundet. Afgørelsen kan forhåbentligt SL: I forbindelse med din arbejdsskadesag, hvem hjælpe mange andre veteraner, men samtidigt var havde du så kontakt med - for eksempel Forsvaret, det ikke selve min diagnose, der blev anerkendt, Arbejdsskadestyrelsen - og hvad var reaktionerne blot symptomerne. Det er bare ikke godt nok, og her? hvis jeg skal sætte det på spidsen, så er jeg personligt dybt fortørnet over den mangel på op- MLG: Jeg har udelukkende haft kontakt til Arbejds- mærksomhed og støtte til os veteraner. Det er så Martin Lund Glaw er tidligere soldat og en af SL: Hvordan blev du opmærksom på, at du havde skadestyrelsen og har aldrig haft en advokat, altså mange mennesker, der har haft behov for støtte, de mange veteraner, som Soldaterlegatet har PTSD, og hvordan var det at anerkende dette? før jeg fik støtte til juridisk rådgivning ved advokat hjælp og anerkendelse, men som desværre ikke hjulpet med juridisk rådgivning i forbindelse Mads Krøger Pramming igennem Soldaterlegatet. har fået den eller fået den for sent. Så jeg må ind- med at få anerkendt en PTSD-diagnose ved MLG: Efter min udsendelse begyndte jeg at få det Med egne ord må jeg sige, at jeg blev hevet godt rømme, at det hele er lidt uforløst, for altså, de Arbejdsskadestyrelsen. I 1996 var han ud- værre og værre. Jeg havde perioder, hvor jeg blev igennem manegen af Arbejdsskadestyrelsen, og gav mig jo lidt ret og så alligevel ikke helt. Der- sendt til Bosnien. I dag lever han med sin meget angst, og når det skete, blev jeg vred, altså, min sag blev gang på gang trukket i langdrag. Det, for har jeg personligt stadigvæk mine tvivl over PTSD. sådan rigtig vred. Samtidigt kunne jeg heller ikke mener jeg, faktisk ikke er en helt fair behandling for hele systemet, og jeg tror, at der er lang vej sove på grund af mareridt, som både tog til i hyp- over for en person, som ligger ned i forvejen. Dog endnu, før at vi er kommet helt i mål. pighed og i styrke. Jeg var ofte så træt, at jeg ikke er jeg rigtig glad for, at det endelig lykkedes at få helt anede, om jeg sov eller var vågen. Det end- anerkendt min PTSD, og jeg håber på, at min sag, te med, at jeg lod mig indlægge, fordi jeg kunne der var den første af sin slags, som blevet vundet mærke, at der var noget galt. Jeg var især blevet over for Arbejdsskadestyrelsen, kan være med til meget aggressiv, og jeg var bange for, at det ville at hjælpe andre veteraner i en lignende situation. ende med, at jeg kom til at gøre andre skade. SL: Hvad fik dig til at henvende dig til Soldater

15 SFI FORSKNINGSPROJEKT Forskningskonferencen Danske Hjemvendte Soldater Den 9. oktober 2012 afholdt Soldaterlegatet og SFI konferencen Danske Hjemvendte Soldater i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. Dagen markerede ikke blot afslutningen på det næsten tre år lange forskningsprojekt, men forskningen slog også endeligt fast, at en betydelig gruppe af veteraner desværre pådrager sig psykiske mén som en direkte følge af deres udsendelse. Ligeledes undersøgte projektet en lang række sociale faktorer både før og efter udsendelse. Især frembragte Det Medicinske Modul vigtige data om soldaternes medicineringsmønstre herunder brugen af receptpligtig medicin til behandling af psykiske og somatiske sygdomme, psykisk relaterede diagnoser, dødelighed samt indlæggelsesmønstrer og kontakt til læge og speciallæge. Forskningsprojektet Danske Hjemvendte Soldater og dets resultater har skabt stor opmærksomhed i både ind- og udland, hvilket især kan tilskrives den imponerende mængde af data, der er indsamlet om de godt soldater, der har været på internationale missioner i perioden Det imponerende forskningsarbejde kortlagde på den måde samtlige udsendte for perioden med henblik på at undersøge, hvordan en udsendelse påvirker den enkelte veteran og dennes nærmeste nu og senere i livet. Herunder er der bl.a. blevet undersøgt de sociale forhold, uddannelse, familieliv, skilsmisser, tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomi, kriminalitet m.m. Med forskningsprojektet og konferencen blev der altså givet klar besked. Ikke bare om de unges motiver til at blive udsendt til internationale militære missioner men især om de psykiske følgevirkninger som hele 17 % af veteranerne har oplevet efter deres udsendelse. Desuden udtrykte forskerne allerede en stigende bekymring for de soldater, som i tiden fra 2009 til 2012 har været i Afghanistan, og som man endnu ikke vidste så meget om, da denne gruppe af soldater ikke indgik i undersøgelsen. Ved slutningen af arrangementet stod et forhold dog helt klart: Sårede veteraner vil have behov for støtte i mange årtier frem, og det er samfundets ansvar at hjælpe disse veteraner. Konferencen blev åbnet af H.K.H. Kronprins Frederik, protektor for Soldaterlegatet, der i sin velkomsttale til de 300 gæster understregede betydningen af viden på området. FORSKNINGSKONFERENCEN Danske hjemvendte soldater SFI-PROJEKTET Danske hjemvendte soldater STÉPHANIE VINCENT LYK-JENSEN: Det tager tid, før soldaterne henvender sig... SØREN BO ANDERSEN: Det er udfordrende at omstille sig til livet efter udsendelse Foto: Jakob Boserup 29

16 SFI-projektet Danske Hjemvendte Soldater Den 5. marts 2010 blev forskningsprojektet Dan- Danske Hjemvendte Soldater er et unikt projekt, ske Hjemvendte Soldater lanceret. Et forsknings- ikke mindst på grund af den mængde data der blev projekt initieret af Soldaterlegatet og udført af indsamlet og kortlagt, hvilket ikke mindst blev SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. muliggjort af Det Centrale Personregister (CPR). Soldaterlegatet finansierede projektet med støtte Det har blandt andet resulteret i nogle unikke data fra Lundbeck Fonden, Trygfonden, Novo Nordisk og findings, som også har tiltrukket international Få et overblik over undersøgelsens mange Fonden og Aase og Ejnar Danielsens Fond. opmærksomhed. konklusioner i temahæftet Danske hjemvendte soldater, der kan hentes online på www. sfi.dk Soldaterlegatet havde ikke eksisteret mere end Forskningsprojektet tegnede et billede af, at fler- sammen med de seks delrapporter. seks måneder, inden det blev klart, at langt hoved- tallet af soldater klarer sig godt samt at deres parten af de soldater, der havde behov for støtte, udsendelse(r) har været en positiv faktor eller var stærkt traumatiserede tidligere udsendte oplevelse. Undersøgelserne viste desuden, at Nogle af de mest interessante resultater af og i Balkan-veteranernes udfordringer og behov for soldater. Derfor besluttede Soldaterlegatet at veteranerne drak mindre alkohol end en sam- relation til projektet var desuden: støtte træder tydeligt frem i statistikken. Men initiere forskningsprojektet Danske Hjemvendte menlignelig kontrolgruppe, at langt størstedelen da det samlede datagrundlag kun strækker sig Soldater med henblik på at få forskningsbaseret levede i parforhold, boede i ejerbolig og har børn Ca. 17 % af de hjemvendte soldater har enten frem til 2010, er det stadigt for tidligt at sige, viden om de langsigtede konsekvenser, positive og sammenlignet med andre grupper af mænd i fået en psykiatrisk diagnose, købt medicin mod hvorvidt Forsvarets nye tiltag over for særligt som negative, ved en udsendelse til en interna- befolkningen langt oftere tager en længere ud- psykiske sygdomme eller været i behandling de udsendte til Afghanistan har en langsigtet tional mission. dannelse. Desuden er der færre veteraner, der for stofmisbrug uden at have været regi- effekt. føler sig ensomme i hverdagen. streret for nogle af delene før de rejste ud. I 2009 var antallet af psykisk skadede soldater I alt er 72 % af de sager, der er anmeldt ukendt, men Soldaterlegatet kunne på fordelin- Til gengæld fremkom det også, at man fandt langt Gennemsnitsalderen på den danske krigsveteran som erhvervssygdomme i perioden fra 1997 gen af ansøgninger fra fysisk og psykisk tilskade- flere, der røg cigaretter i denne gruppe, og at flere er 39 år. 50 % af krigsveteranerne er under 37 år. til 2009 blevet afvist, heraf udgør 57 % af de komne soldater se, at de psykisk skadede sikkert havde eksperimenteret med stoffer. afviste sager psykiske erhvervssygdomme. kun udgjorde toppen af isbjerget, og at der her En stor del af den ovenstående gruppe vil i de kom- måske skjulte sig en udfordring med at håndtere Samtidig giver en betydelig del af veteranerne mende år forlade Forsvaret, når deres kontrakt følgerne af udsendelsen, ikke kun for den enkelte udtryk for, at de har fået fysiske eller psykiske udløber. Forskningen viser, at problemer oftest Forskningsprojektet Danske Hjemvendte Sol- soldat, men også for samfundet, da veteraner er mén som en direkte følge af deres udsendelse, først træder tydeligt frem ved overgangen fra mili- dater danner grundlag for, hvad der fremadrettet kommet for at blive og vil være en del af det dan- hvilket også kom til udtryk i en spørgeskemaun- tær til civil, hvorfor samfundet bør overveje hvilke kan gøres for at støtte de udsendte bedst muligt ske samfund de næste mange år. dersøgelse blandt godt soldater. Heri tiltag, der skal til for at håndtere den gruppe af vete- primært til gavn for den enkelte soldat men også viste det sig, at godt hver femte af de adspurgte raner, hvis ar om nogle år bliver tydelige. til gavn for det danske samfund, som her står over Danske Hjemvendte Soldater -projektet består af veteraner følte, at de havde fået fysiske eller for en stigende social og økonomisk byrde. seks delrapporter og et såkaldt medicinsk modul psykiske mén på grund af deres udsendelse til De danske soldater er sunde og raske inden ud- og er det til dato mest omfattende forsknings- internationale missioner. Desuden viste under- sendelsen, men hver sjette soldat får behov for projekt, som er udarbejdet over de godt søgelserne også, at der ofte går mange år, før en medicin mod psykiske sygdomme efter udsen- danske soldater, der har været udsendt i perioden veteran oplever og erkender, at vedkommende delsen. Dette antal er målt på den medicin, der De samlede resultater blev præsen- har følgevirkninger, hvorfor man kun kan udtrykke rent faktisk bliver hentet på apoteket og viser teret ved en konference i Den Sorte Diamant den bekymring i forhold til den gruppe af soldater, som f.eks. ikke den gruppe af soldater, der ikke har 9. oktober lå uden for forskningsprojektet ikke mindst de ud- råd til medicin pga. dårlig økonomi. sendte til Afghanistan

17 Stéphanie Vincent Lyk-Jensen Det tager tid, før soldaterne henvender sig til sundhedssystemet INTERVIEW og døde. For det andet viser vores undersøgelse, dvs. dem, der var udsendt til Eksjugoslavien i SVLJ: De største udfordringer har nok været, at det tager tid, før soldaterne henvender sig til starten af 1990 erne. Forskningsprojektet har vist, hvordan vi skulle organisere den store mængde af sundhedssystemet med deres psykiske mén. Der- at den gruppe er overrepræsenteret blandt de sol- data men også at finde ud af hvilken type data, for kan man godt forvente, at billedet vil se an- dater, der har psykiske mén. Men det er klart, at vi kunne få fra Forsvaret. Når vi bestiller data hos derledes ud, hvis vi kigger på denne gruppe om det også vil være interessant at undersøge den Danmarks Statistik, har vi en liste, vi kan vælge nogle år. gruppe, som har deltaget i reelle krigshandlinger fra. Her skulle vi finde ud af, hvilken type af oplys- og indsamle data for udsendelserne siden 2010 til ninger fra Forsvaret der var relevante for projek- SL: Har I efter offentliggørelsen af Danske hjem- og med Desuden ville det også være in- tets formål og finde ud af, om de kunne findes på vendte soldater arbejdet videre med veteranerne teressant at undersøge gruppen af soldater med individniveau. Samtidig har det også været en stor som fokusområde og i så fald, hvilke perspektiver, psykiske problemer; hvordan deres situation, job- udfordring at finde frem til en sammenlignings- mener du, at der er for den fremtidige forskning? muligheder og familieliv ændrer sig. gruppe. SVLJ: Der er mange perspektiver for den fremti- SL: Forskningsprojektet tegner et unikt og kom- dige forskning om veteraner. Projektet har givet plekst billede af de danske soldater og veteraner. os et gennemsnitsbillede af soldaterne, men det Er der noget, som har overrasket dig og/eller har siger sig selv, at der er store forskelle på de en- præget din forståelse for deres situation og vilkår? kelte missioner, personelgrupper og generationer af soldater i de 18 år, vi har set på. Det kunne være Foto: Ole Bo Jensen SVLJ: Projektet er blevet til mange forskellige rap- spændende at arbejde videre med materialet med porter, som har undersøgt forskellige aspekter af et mere snævert fokus. Et af fokusområderne Stéphanie Vincent Lyk-Jensen er ph.d., økonom de udsendtes liv før, under og efter deres udsen- kunne være den ældste generation af veteraner, og seniorforsker på SFI samt projektleder på delse. Som sagt er soldaterne meget forskellige. forskningsprojektet Danske hjemvendte sol- Ud fra de to spørgeskemaundersøgelser har vi dater, som blev offentliggjort i oktober også fundet ud af, at soldaterne kan være korttidsansat i Forsvaret, og at nogle kun deltager i SL: Hvilke forventninger havde du til projektet ved en mission. Derudover fandt vi for eksempel ud dets begyndelse, og hvad, mener du, er de mest af, at førstegangsudsendte til Afghanistan havde væsentlige resultater, projektet kom frem til? en højere uddannelse end førstegangudsendte til Fordeling af støttemidler Libanon i 2011, og at mange af de udsendte faktisk kr kr. SVLJ: Jeg syntes, at det var et projekt med muligheder men også med udfordringer. Det var helt unikt at kunne undersøge hele populationen af de tidligere udsendte i perioden samt at kunne trække baggrundsinformationer om soldaterne via CPR-registret. Projektet har givet et nuanceret billede af, hvem de danske soldater er, og hvor forskellige de er. Vi fandt ud af, at de fleste udsendte klarer sig godt, men at der også er ikke på forhånd ønsker sig en karriere i Forsvaret men vil have en oplevelse for livet. Det var meget interessant og også vigtigt for at forstå deres vilkår, idet de ikke bliver i forsvaret fremover. SL: Danske hjemvendte soldater har ikke undersøgt de soldater, der var udsendt i årene , og som i højere grad end tidligere har deltaget i reelle krigshandlinger. På hvilken måde tror Cirkeldiagrammet viser fordelingen af støttemidler til enkeltpersoner og projekter. Soldaterlegatets fornemmeste formål er at støtte tilskadekomne veteraner og deres pårørende ved akut støttebehov. Derudover har Soldaterlegatet mulighed for at støtte projekter. Ved disse projekter fokuseres på, at projektets indsats enten giver umiddelbar effekt for de veteraner, der deltager i forløbet, eller at projektet kan bidrage til markant at forbedre levevilkårene for den samlede gruppe af tilskadekomne veteraner. Denne prioritering understreges af ovenstående tal. Næsten 2/3 af de hidtil uddelte støttemidler er gået til akut økonomisk støtte til enkelte veteraner eller deres pårørende. SFI-undersøgelse en gruppe, der har fået psykiske mén på grund af deres udsendelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden. du, at det kan have påvirket resultaterne, og mener du, at der grund til at være særlig opmærksom på denne gruppe i fremtiden? SFI-projektet er markeret separat, idet projektet har en særstatus blandt de hidtil igangsatte projekter. Soldaterlegatet tog initiativ til SFI-undersøgelsen på baggrund af den erkendelse, at samfundets viden om danske veteraners livsvilkår ikke var tilstrækkelig. Den viden, Projekter Enkeltmandsbevillinger SL: Danske hjemvendte soldater er det mest omfattende forskningsprojekt af sin slags i Danmark, og det har også fået en del international opmærksomhed. Hvad var de største udfordringer, I stødte SVLJ: Af forskellige grunde synes jeg bestemt, at man skal være opmærksom på denne gruppe. For det første er det sådan, at disse soldater har deltaget i reelle krigshandlinger på nogle missioner, som projektet sidenhen har indsamlet og formidlet, vil fremadrettet kunne give stærkt forbedrede redskaber til at imødekomme tilskadekomne veteraners støttebehov. SFI-undersøgelsens resultater er og vil fremadrettet være en vigtig ledetråd, når Soldaterlegatet drøfter igangsættelsen af kommende projekter kr på undervejs? som blev hårdt ramt med hensyn til antal sårede 32 33

18 Søren Bo Andersen Det er udfordrende at omstille sig til livet efter udsendelse INTERVIEW SL: Hvordan oplever I gruppen af veteraner og de forbedre udvælgelsen af fastansat personel. se ud i fremtiden særligt i lyset af de ændrede udfordringer, som de står overfor? opgaver i Afghanistan, men også i forhold til hvilke Derudover fremkom SFI med resultater, der også typer missioner for forsvaret, der ligger og venter SBA: Forskningsmæssigt så ved vi, at det store viser, at der er visse faktorer, der øger sandsyn- forude. flertal af danske veteraner - omkring % ligheden for at få psykiske vanskeligheder efter - heldigvis vender hjem fra international udsen- udsendelse for eksempel tidligere psykiske pro- Vi har i foråret selv offentliggjort en undersøgelse, delse uden psykiske skader og mén, og de har blemer. Disse fund stemmer ret godt overens med der blandt andet viser, at en forsinket udvikling af således ingen særlige behov for støtte i relation til vores egne resultater i forsvaret fra det prospek- psykiske efterreaktioner kan forekomme blandt udsendelse. Desværre er der dog en gruppe af vete- tive langtidsstudie USPER PSYK, hvor soldater nogle veteraner. I undersøgelsen var der tale om raner på omkring %, der udviser reaktioner, udsendt med ISAF hold 7 er blevet undersøgt veteraner udsendt til Afghanistan i I et som kan give behov for særlig støtte. Den gruppe grundigt ved flere nedslagspunkter før, under og bredere perspektiv kender vi i sagens natur endnu er vi meget opmærksomme på. Mange af dem ser efter udsendelsen og op til 2,5 år efter hjemkomst. ikke omfanget af for eksempel de nyere Afghani- vi også hos vores militærpsykologer, hvor de ikke stan-hold, eller sågar kommende hold udsendt til alene kæmper med psykiske belastningsreaktioner SL: Som en af modtagerne/brugerne af Danske andre missioner. Men vi er selvfølgelig opmærk- men også med udfordringer ved at omstille sig til Hjemvendte Soldater, hvad vil du så mene, at forsk- somme på, at der kan være en forsinkelse i reak- livet efter udsendelse. ningsrapporten har afstedkommet har den for ek- tionerne. Det er et område, som vi vil følge tæt i de sempel påvirket jeres tilgang til arbejdet med vete- kommende år. SL: I efteråret 2012 offentliggjorde SFI - Det Na- ranerne, og på hvilken måde har I kunnet anvende Søren Bo Andersen er fungerende leder for tionale Forskningscenter for Velfærd resultaterne de meget unikke resultater, som projektet kom frem Nu er der gået 20 år siden de første missioner på Videncentret ved Veterancentret i Forsvaret. fra det omfangsrige forskningsprojekt Danske til? Balkan fandt sted, men vi ser jo stadigvæk, at der Videncentret indsamler systematisk data om Hjemvendte Soldater. Hvordan supplerer projek- dukker følgevirkninger op. Det betyder, at vi også udsendelsens konsekvenser for veteraner og tet og resultaterne det billede, I selv har af vete- SBA: SFIs forskningsresultater er meget omfangs- skal følge de nye veterangenerationer på langt pårørende. ranerne gennem jeres egen forskning og arbejde? rige. I vores regi går resultaterne på tværs af de sigt de soldater, der kommer hjem i morgen og forskellige faggrupper i Veterancentret, der støt- i overmorgen, vil efter al sandsynlighed være en SBA: SFI har produceret en række rapporter, ter veteraner og pårørende i relation til udsen- målgruppe for os de næste 15 år, selvom vores som dækker området bredt. Resultaterne fra det delse. Vi har derfor udbredt SFIs forskningsresul- engagement i Afghanistan reduceres. Indsatsen medicinske modul (rapport nr. 6) er specielt inte- tater både nationalt såvel som internationalt. Vi er et langt træk. Vi skal hele tiden udvikle og op- ressante for den forskning, som vi i Videncentret på har for eksempel gennemgået resultaterne ved datere vores viden på området. nuværende tidspunkt har stort fokus på. Med det vores årlige seminar, hvor samtlige ansatte i Vete- medicinske modul viste SFI for eksempel, at 17 % rancentret på tværs af de forskellige faggrupper af de danske veteraner er registreret med enten en mødes for at videreudvikle det tværfaglige samar- diagnose, en psykiatrisk kontakt, psykofarmaka el- bejde omkring støtte og anerkendelse til vetera- ler misbrugsbehandling, mens dette tal er på 19 % ner og pårørende. Derudover har vi præsenteret i kontrolpopulationen. For Veterancentret betyder resultaterne både i nordisk samarbejdsregi samt disse resultater, at danske veteraner som en hel viderebragt og formidlet resultaterne ved interna- gruppe generelt er meget sunde. tionale konferencer. Samtidig viste resultaterne fra SFI, at de danske SL: Hvilken udvikling vurderer du, at vi vil se på udsendte generelt har en lavere sandsynlighed for veteranområdet i den kommende tid og hvilke psykiatriske diagnoser end den sammenlignelige udfordringer, mener du, at veteranerne såvel som kontrolgruppe. Samt at der over tid er færre af Forsvaret og det danske samfund vil komme til at dem, der udsendes, som har fået en psykiatrisk di- stå overfor? agnose, inden de udsendes første gang, hvilket kan ses som et tegn på, at forsvaret er blevet bedre SBA: Et af de centrale spørgsmål, som vi står til at udvælge de soldater, der skal udsendes. For- over for på veteranområdet i dag, er, hvordan svaret arbejder dog stadigvæk på at styrke og billedet i forhold til støtte til vores veteraner vil 34 35

19 PROJEKTER PROJEKT Hjem fra krig - og hvad så? HJEM FRA KRIG OG HVA SÅ KRISTIAN JENSEN: Formålet var at skabe et frirum i trygge rammer PER LARSEN: Det begyndte at gå ned ad bakke IDRÆT FOR SOLDATER RUNE OLAND LARSEN: Idrætten kan bruges som et positivt værktøj RIGSHOSPITALETS KLINIK FOR ERGO- OG FYSIOTERAPI CHRISTIAN JACOB OLSEN: Jeg helliger mig soldaterne på fuld tid BIRGIT STRANGE: Vi bør have et fast tilbud til veteraner ERIK DARRE: Det er samfundets opgave at sikre integrationen af skadede soldater CHRISTIAN S. RICHARDSON: Vi mennesker er bygget til at bevæge os PILATES WORKSHOP 2010 JOJO BOWMAN HOWARD: Pilates gavner sårede soldater EKSO-SKELETTET I HORNBÆK METTE MOLIN:... Det er ikke et mirakel men et redskab ØKONOMISK OVERBLIK BIRGITTE BRUUN: Overblik over økonomi giver ro TERAPIHAVEN NACADIA BETTINA DAMSBO: Naturen sænker vores stressniveau RENÉ PAMPERIN: Min ptsd har haft mange personlige konsekvenser Projektet Hjem fra Krig og hva så? blev initieret af Soldaterlegatet og gennemført i regi af Handicapidrættens Videnscenter grundet centrets ekspertise inden for området. Projektet kørte fra marts til oktober Projektets omdrejningspunkt var et personligt udviklingsforløb for veteraner bestående af et to ugers intensivt kursus på Hou Søsportscenter efterfulgt af tre til seks måneders opfølgning. Forløbet rettede sig mod tidligere udsendte til internationale militære missioner, som var vendt hjem med fysiske eller psykiske skader. I de to uger deltog veteranerne i højskolelignende forløb, der bød på en kombination af fokusområder herunder idræt og bevægelse, arbejdsmarkedsrettede aktiviteter, undervisning i kreative og almendannende fag, udviklingssamtaler m.m. Herefter fulgte tre til seks måneders individuel opfølgning og coaching i den enkelte deltagers eget miljø med tilbud om hjælp til job- eller uddannelsessøgning og handlingsplaner samt hjælp til realisering af fritidsønsker herunder fysisk aktivitet eller andre lokale tilbud. Projektet blev rigtig godt modtaget af de deltagende veteraner, og det lykkedes at få givet flere af dem et godt skub med på vejen. 37

20 Kristian Jensen Formålet var at skabe et frirum i trygge rammer INTERVIEW og tog udgangspunkt i et to uger langt højskolelignende ophold. Hvordan blev denne del af projektet modtaget, og hvad bestod denne del af kurset martskolde Kattegat. I løbet af kurset besluttede denne gruppe sig for at forsøge at træne sig op til at løbe maraton. Det blev virkelighed for en hånd- Det gjorde især et stort indtryk på mig, da jeg første gang mødte helt konkret af? KJ: Projektet bestod af to dele: et to ugers højskolelignende ophold og en efterfølgende individuel opfølgningsperiode, som var planlagt til at vare seks til ni måneder, men i realiteten kom det til at strække sig over meget længere tid. For fuld af dem et halvt år senere, da de gennemførte New York Marathon. Der var desværre også et par stykker, der faldt fra, men efter 14 intense dage på højskolen blev der lavet aftaler med de 15 tilbageværende deltagere om, hvad der skulle ske, når de kom hjem; hvilken en dansk veteran med PTSD. Her sad et menneske, som i den grad havde brug for hjælp og som ikke anede, hvor han skulle nogle deltageres vedkommende er opfølgningen stadig i gang nu næsten tre år senere. Formålet med at trække gruppen af veteraner ud hjælp de havde behov for, og hvem der skulle tage sig af det. SL: I de efterfølgende måneder blev der fulgt op gå hen og få det. Det var åbenbart, at det kunne gøres bedre. af deres dagligdag og tage dem med på 14 dages med individuel coaching og tilbud om hjælp til job- højskoleophold var og er at skabe et frirum i trygge eller uddannelsessøgning, handlingsplaner osv. rammer, omgivet af personer de kan have tillid til Hvordan forløb denne del af projektet, og hvilke og forsøge at finde en gnist af glæde og positive resultater nåede I frem til? Foto: Handicapidrættens Videncenter forventninger hos den enkelte. På den måde kan man få indsigt i de problemer, hver enkelt slås KJ: Efter kurset havde de fleste af deltagerne fået med og har brug for hjælp til at få løst og på den mod på at forsøge at forbedre deres dagligdag. åbenbart ikke står i deres magt at ændre det. Men Kristian Jensen er centerleder ved Handicap- måde finde ind til nogle ressourcer og ønsker til Mange af dem ønskede for eksempel at få hjælp langt de fleste er kommet videre. Nogle har fuld- idrættens Videnscenter. Soldaterlegatet har fremtiden, der kan være drivkraften i det arbejde, til en udredning og behandling af helbredsmæs- ført en civil uddannelse, flere er i gang. Andre har i samarbejde med Handicapidrættens Vid- som den enkelte skal i gang med efter hjemkom- sig karakter, misbrugsbehandling eller spørgsmål engageret sig i idræt og har haft gode oplevelser ens-center initieret projektet Hjem fra Krig sten med støtte fra en konsulent fra Handicap- om mellemværender med kommunen vedrørende med det. Det samlede billede er selvfølgelig ikke og hva så? i Et projekt, der blev godt idrættens Videnscenter. førtidspension, børnesager, skattegæld, arbejds- rosenrødt, men der er gode fortællinger iblandt og modtaget af de deltagende veteraner og hjalp løshed og andet. Desuden var der også mange, generelt mere håb end fortvivlelse. mange af dem godt på vej videre. I forhold til veteranerne gjorde vi os overvejelser der rakte ud til os for eksempel med hensyn til om, hvilke typer aktiviteter vi skulle vægte: Ud- hjælp til bevilling af hjælpemidler, fysisk træning Det, som er vigtigt at huske, er, at hvis man har SL: Hvordan opstod idéen til projektet? fordrende og krævende aktiviteter eller idrætter og deltagelse i idrætsaktiviteter og ikke mindst PTSD, alvorlig depression eller angst fremkaldt af med fokus på ro og koncentration? Det førte til et civil uddannelse og jobsøgning. voldsomme begivenheder eller langvarig stress, KJ: I efteråret 2010 fik jeg fik en henvendelse fra program med noget af det hele: Fra vægklatring, så går det ikke væk, fordi man i en periode får det en af Forsvarets idrætsinstruktører, som fortalte kajakroning og fridykning over boldspil, løb og fit- Konsulenterne fra Handicapidrættens Videns- bedre. Der er en latent trussel om tilbagefald, om nogle af de problemer, som de tidligere ud- nessaktiviteter til naturvandring, bueskydning og center har besøgt veteranerne i deres hjem, er som veteranen kan risikere at skulle leve med sendte veteraner med fysiske og psykiske skader meditation. Det er ikke aktiviteten i sig selv men til- gået med til møder i kommunen, i banken og på job- resten af sine dage. oplever, når de kommer hjem. Det førte igen til rettelæggelsen og fællesskabet omkring den, der centret, har bistået i forbindelse med ansøgninger et møde med Soldaterlegatet og en aftale om at afgør, om aktiviteten opleves som en succes for og besøg på uddannelsesinstitutioner og arbejds- Det betyder samtidig, at der er behov for et per- iværksætte et projekt. Herefter fulgte en kort og den enkelte. Nogle var med til alting, andre valgte pladser og været samtalepartner for veteranerne manent beredskab, som veteranen kan henvende intens researchfase, hvor der var møder med bl.a. enkelte aktiviteter fra, men ingen holdt sig uden og deres ægtefæller, når der var behov for det. sig til, når som helst der er behov for det. Efter- HKI, Forsvarets Personeltjeneste, kontaktofficerer, for det hele. Imellem de fysiske aktiviteter var der som langt de fleste veteraner med PTSD er at frivillige fra veteranhjem og sårede veteraner. Da vi kreative aktiviteter, foredrag, film, samtaler, ud- Her nogle år efter kan man se, at nogle af veter- finde blandt tidligere militært personel, som for nåede til december måned, gik vi i gang med at flugter, teaterbesøg og socialt samvær. anerne er kommet godt på vej med at finde et nyt længst er afmønstret, mener jeg, at det i høj grad hverve deltagere med fysiske og psykiske skader ståsted i tilværelsen, mens andre har oplevet lej- er en opgave, som kommunerne og civilsamfundet til projektet. Veteranerne fandt også sammen i mindre grupper. lighedsvise tilbagefald til passivitet, pessimisme må tage på sig. Det er for stor og vigtig en opgave Blandet andet var der nogle, som fandt sammen og misbrug. Enkelte har indstillet sig på, at deres til, at man kan forvente, at Forsvaret alene kan SL: Projektet kørte fra marts til oktober 2011 om morgenløb med en efterfølgende dukkert i det tilværelse nu engang er, som den er, og at det løse den

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Danske soldater yder en kæmpe indsats ude i verden for at skabe fred, stabilitet og demokrati. Men indsatsen er forbundet med stor risiko

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012 Forslag til forelæggelse i Magistraten den 2. maj 2011 Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012 (ikke endeligt design) Indhold 1. Om veteranpolitikken... 3 2. Baggrund... 3 3. Formål... 4 4. Målgruppe...

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem Evaluering af veteranpolitikken FORSVARSKOMMANDOEN Maj 2013 PROJEKT Evaluering af veteranpolitikken Forsvarskommandoen NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Fonden til Støtte for Danske Soldater i Internationale Missioner CVR-nr. 31 95 74 00. Årsrapport 2012

Fonden til Støtte for Danske Soldater i Internationale Missioner CVR-nr. 31 95 74 00. Årsrapport 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Fonden til Støtte for Danske

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår

Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår Kilde nr. 37: Veteranernes vilkår Jyllands-Posten, 20.06.2010 Det begyndte for alvor med Balkan-veteranerne. Det er fortsat med de danske soldater fra Irak-krigen. Det fortsætter med de hjemvendte fra

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K

11 AUB. 2014. RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE2-00230-2013 /ssptalp. Adelgade 13. 1304 København K Retten i Roskilde 11 AUB. 2014 Retten i Roskilde 4000 Roskilde MODTAGET Ved Ringen I Telefon: 33 92 33 34 Telefax: 39204505 Dato: 8. august 2014 Cvr. nr. 11570119 retslaegeraadet@retslaegeraadet.dk han

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Fonden til Støtte for Danske Soldater i Internationale Missioner CVR-nr. 31 95 74 00. Årsrapport 2010

Fonden til Støtte for Danske Soldater i Internationale Missioner CVR-nr. 31 95 74 00. Årsrapport 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Fonden til Støtte for Danske Soldater

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring: Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger.

Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger. Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger. SÆRLIGE ORDNINGER FOR VETERANER Der eksisterer en række forskellige særlige ordninger for personale, der har været udsendt i militære

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Personskadeerstatning A-Z et overblik

Personskadeerstatning A-Z et overblik et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere