INVITATION OG INSPIRATION TIL KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER VANDPLUS SØG STØTTE TIL AT FÅ BYLIV UD AF KLIMATILPASNING!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVITATION OG INSPIRATION TIL KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER VANDPLUS SØG STØTTE TIL AT FÅ BYLIV UD AF KLIMATILPASNING!"

Transkript

1 INVITATION OG INSPIRATION TIL KOMMUNER OG FORSYNINGSSELSKABER VANDPLUS SØG STØTTE TIL AT FÅ BYLIV UD AF KLIMATILPASNING!

2 1. FORORD OG VISION 5 2. BAGGRUND 7 3. POTENTIALER OG UDFORDRINGER 8 Nødvendigt, oplagt og smart 8 Potentialerne 9 Udfordringerne FORMALIA 13 Hvem kan søge? 13 Støttebeløb og medfinansiering 13 Organisering og tilknyttede rådgivere 13 Forpligtigelser 14 Bedømmelseskriterier og bedømmelsesudvalg 16 Kvalitative kriterier 16 Objektive kriterier PROCES OG TIDSPLAN 18 Tidsplan 18 Offentliggørelse og ansøgningsfrister 18 Udviklingsforløb 18 Konference 18 Godkendelse, realisering og formidling ANSØGNINGSVEJLEDNING 21 Introduktion 21 Projektbeskrivelse 21 Tidsplan, organisering og forankring 22 Budget 23 Bilag 23 Spørgsmål 24 Sekretariatet for VANDPLUS 24 Invitation og inspiration til kommuner og forsyningsselskaber er udgivet af partnerskabet bag VANDPLUS i samarbejde med Naturstyrelsen. Partnerskabet består af Lokale og Anlægsfonden og Realdania. Invitationen er udarbejdet af carlberg/christensen i samarbejde med partnerskabet og Naturstyrelsen. Design og layout: HVID HVERDAG ved Else Hvid. FEM CASES TIL INSPIRATION 25 CASE 1: Rabalderparken 26 CASE 2: Selmosen 29 CASE 3: Det første klima kvarter 32 CASE 4: Sankt Annæ Plads 35 CASE 5: Klimatilpasning kokkedal 38 REFERENCER OG LINKS 41 Udgivet digitalt januar ISBN:

3 1. FORORD OG VISION Med dette call inviteres alle landets kommuner og forsyningsselskaber til at søge om støtte til at koble de kommende års massive investeringer i klimatilpasning med sociale, kulturelle og rekreative tiltag. Det kan eksempelvis være leg, bevægelse, idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder og anderledes rumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet. Titlen på call et er VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Bag call et står et partnerskab af Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Med VANDPLUS gives der således mulighed for, at op til fire projekter kan modtage støtte til klimatilpasningsprojekter, som på innovativ vis demonstrerer og nytænker, hvordan investeringer i klimatilpasning kan kobles til forbedringer af det byggede miljø. Derved lægger call et op til, at kommuner og forsyningsselskaber overvejer og diskuterer, hvordan samfundet kan få mere ud af de fremtidige investeringer. Hvor og i hvor høj grad er det muligt at kombinere tekniske løsninger med sociale, kulturelle og rekreative funktioner? Hvor meget mere vil vi kunne få for pengene, og i hvor høj grad kan vi få mere ud af den sparsomme plads i vores byer? Visionen er, at de realiserede projekter hver især bliver så overbevisende og nytænkende, at de kommer til at stå som pejlemærker, der kan inspirere andre politikere, forsyningsselskaber, kommunale planlæggere m.fl. til i fremtiden at skabe vandtekniske anlæg med sociale, kulturelle og rekreative funktioner samt æstetiske kvaliteter, der har betydning for livskvaliteten i det lokale bymiljø. Vi håber, at I sammen med os har lyst til at udvikle fremtidens klimaløsninger og realisere flerfunktionelle anlæg, som ikke alene sikrer vores byer mod skybrud og forhøjet vandstand, men samtidig skaber bedre byrum og mere byliv. Med venlig hilsen Partnerskabet bag VANDPLUS i samarbejde med Naturstyrelsen.

4 2. BAGGRUND Regeringen og Kommunernes Landsforening har i økonomiaftalen for kommunernes økonomi i 2013 aftalt at løfte investeringsniveauet i klimatilpasning på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner. Denne investering er formentlig blot den første i en lang række af store investeringer, som skal tilpasse Danmark til det forandrede klima, hvor særligt skybrud er en akut trussel mod en række byområder. Disse investeringer kan med fordel bruges som løftestang for den samlede byudvikling, ved at synergimuligheder så vidt muligt medtænkes ved investering i klimatilpasning. Der er både i ind- og udland eksempler på, at nytænkende anlæg til håndtering af regn samt stigende havvandstand har resulteret i merværdi og bemærkelsesværdige, nye tilbud for byens borgere. Samtidig med offentliggørelsen af dette call er et forslag om ændringer af lovgivningen om betalingsregler for spildevandforsyningsselskaber blevet vedtaget i Folketinget. Med ændringerne åbnes der op for, at spildevandsforsyningsselskaber kan medfinansiere projekter i forbindelse med rekreative arealer, veje og vandløb, som samtidig aflaster spildevandsforsyningsselskabernes indsats med at håndtere regnvand i forbindelse med klimatilpasning. Partnerskabet ønsker med call et at støtte projekter, som udforsker de muligheder for merværdi og samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab, der opstår med den nye lovgivning. THE CHEONGGYECHEON RESTORATION PROJECT, SEOUL, KOREA I Seoul, Korea, har man skabt et rekreativt blå-grønt forløb gennem byen ved at nedrive en firesporet motorvej og genåbne et vandløb. Parken er blevet en betydelig turistattraktion og et nyt mødested for byboerne og turister. / Link til videre læsning s

5 3. POTENTIALER OG UDFORDRINGER Både i ind- og udland er der stort fokus på at koble investeringer i klimatilpasning med byudvikling og etablering af nye byrum, naturområder m.m. I denne invitation har vi samlet en række af de bedste danske samt enkelte udenlandske eksempler. Eksemplerne viser, at det på mange måder er oplagt at tænke i synergi mellem klimatilpasning og andre funktioner. Eksemplerne viser dog blot, hvor udviklingen står lige nu. Med VANDPLUS skal idérigdommen foldes endnu mere ud, og der skal høstes erfaringer i forhold til, hvordan de gode idéer realiseres og efterfølgende vedligeholdes. I dette afsnit uddybes nødvendigheden samt det smarte og oplagte i at koble klimatilpasning med byudvikling. På den baggrund peges på en række af de potentialer, som kan udforskes med VANDPLUS, samt nogle af de udfordringer, som det er oplagt at bruge projekterne til at drage erfaringer i forhold til. Nødvendigt, oplagt og smart Samtænkning af vandtekniske anlæg og rekreative funktioner er både nødvendigt, oplagt og smart. Det er nødvendigt, fordi mange af de oversvømmelsestruede områder ligger i eksisterende og fuldt udbyggede byområder, og fordi det i mange sammenhænge er mest oplagt at håndtere vandet lokalt. Mange steder er det derfor slet ikke muligt at lave et udelukkende teknisk anlæg, idet de arealer, som er til rådighed, allerede er i brug som veje, stier, pladser og promenader. Det er derfor nødvendigt at relatere behovet for et vandteknisk anlæg til de eksisterende bymæssige funktioner og det dagligliv, som allerede finder sted. Det er oplagt, fordi de nye anlæg, som skal håndtere regnvand fra skybrud og sikre kysterne mod forhøjet vandstand, ofte kun vil være i brug som vandtekniske anlæg enkelte gange om året eller endnu sjældnere i tilfælde af anlæg til 100-års-regn. Størstedelen af tiden vil regnvandselementerne derfor være tørre elementer med potentiale for at rumme aktiviteter, som ikke nødvendigvis har noget med vand at gøre. Endelig er det smart at tænke i synergi, fordi de store investeringer i klimatilpasning udgør en unik mulighed for at få skabt nye byrum og rekreative udfoldelsesmuligheder, som kan anlægges langt billigere, hvis de tænkes sammen med investeringer i klimatilpasning. Ved at koble investeringer i klimatilpasning med investeringer i byrum til fx ophold, bevægelse eller noget helt tredje kan klimapengene række til langt mere end tomme bassiner og render. WESTERPARK, AMSTERDAM, HOLLAND Westerpark er et tidligere gasfabriksområde i Amsterdam, der i dag benyttes som et rekreativt parkområde. Store dele af den tidligere gasfabrik er revet ned, og fabrikkens to gastårne er transformeret til søer, som opsamler regnvand og samtidig fungerer som urbant strandområde. Westerpark er et eksempel på, hvordan tidligere industriområder kan transformeres til et grønt landmark, og hvordan afledning af regnvand kan have en rekreativ værdi og bidrage med landskabelige kvaliteter i bymiljøer. / Link til videre læsning s På den måde handler VANDPLUS om at bruge de offentlige investeringer på en måde, så samfundet får mest muligt ud af pengene, ligesom det handler om at få det bedste ud af de værdifulde fællesarealer i vores byer. Potentialerne Når vandtekniske anlæg tænkes sammen med rekreative elementer, åbnes der op for, at de tekniske anlæg kan placeres langt flere steder, end det ville være muligt, hvis det alene var et teknisk anlæg. EKSISTERENDE BYOMRÅDER: Rundkørsler, parker, pladser, veje, stier, søer, bække, idrætsarealer, skolegårde, overskydende asfaltarealer og parkeringspladser er nogle af de arealer, som potentielt kan opgraderes, optimeres eller nyan- 8 9

6 lægges ved at blive koblet med de anlæg, som er nødvendige for at klimatilpasse et byområde. Et godt eksempel på dette er Det Første Klimakvater på Ydre Østerbro (se side 32-34). I visse tilfælde vil der være behov for klimatilpasning i følsomme historiske og arkitektoniske områder, hvor optimeringen af byrummet og implementeringen af regnvandshåndtering skal ske med respekt for en særlig arkitektonisk kontekst. Renoveringen af Sankt Annæ Plads nær Nyhavn i København er et godt eksempel på dette (se side 35-37). EKSISTERENDE REKREATIVE ANLÆG: De rekreative funktioner, som kunne kobles med de tekniske anlæg, vil i en del tilfælde allerede eksistere, men vil kunne opgraderes og suppleres med nye aktiviteter. I Kokkedal vil man fx udbygge den lokale idrætshal med et udeareal til uformelle bevægelsesformer, som samtidig sikre forstaden mod skybrud. (se s ). UDVIKLINGSOMRÅDERNE: I nyanlagte byområder og udviklingsområder er problematikkerne og mulighederne delvist anderledes. Her vil der være større frihed til at klimasikre fra starten og placere de nødvendige funktioner optimalt i forhold til byens plan. Mange af de eksisterende eksempler på innovativ kobling mellem klimatilpasning og rekreative funktioner kommer da også fra anlæg i nye byområder som fx Rabalderparken, der er en kombination af regnvandsbassiner og skatepark i den nye bydel Musicon i Roskilde Kommune (se side 26-28). I disse nye byområder er det ofte lykkedes at bruge de tekniske anlæg og vandet til at give hvert enkelt byområde en særlig identitet. Samtidig har klimatilpasning ofte givet et ikke uvæsentligt økonomisk tilskud til at skabe nogle uderum og aktivitetsmuligheder, der ellers ikke ville have været økonomi til at anlægge. DET STEDBUNDNE UDVIKLINGSPOTENTIALE: Viften af aktiviteter, som kan tænkes sammen med vandtekniske anlæg, er bred. Bevægelse, mødesteder, idræt, dagdrømme, sport, biotoper, læring, marked, leg og hygge er blot eksempler på nogle af de aktiviteter og stemninger, som vil kunne finde rum gennem VANDPLUS. På mange måder er det kun fantasien og den lokale kontekst, som sætter grænser. Hvad er der brug for? Hvad vil kunne gøre en forskel? Hvad vil kunne få området til at udvikle sig i en positiv retning? Udfordringerne Med potentialerne følger også en række udfordringer, som det er nødvendigt at få udforsket og drage erfaringer i forhold til. VÅDT OG TØRT: Der er udviklet mange klimatilpasningsprojekter, hvor vandelementet er tillagt større betydning, end det kan leve op til. Langt størstedelen af tiden vil render, pytter og bassiner være tørre. Springvand og rislende vand vil KIRIAKE MINIATURE WATER PARK, JAPAN I Japan designes miniaturevandparker, der kanaliserer regnvand over i soppebassiner, hvor børn og voksne kan lege og køle deres fødder. Lommeparkerne, som er futuristiske i deres udtryk, er designet uden begrønning, da vedligeholdelse sjældent er en del af budgetteringen hos de japanske kommuner. (Foto: Takao Shiotsuka Atelier) / Link til videre læsning s som oftest kræve indkøb og drift af pumper. Dette kan i nogle sammenhænge være den rigtige løsning, men ofte vil det være smartere at tage udgangspunkt i, at anlæggene er tørlagt langt de fleste af årets dage. Et godt eksempel på dette er skateanlægget Rabalderparken i Roskilde Kommune (se side 26-28). Omvendt skal vandet heller ikke afskrives. Vand er fascinerende og lægger op til leg og læring. Vandaktivitetsparken Selsmosen i Høje-Taastrup Kommune er et godt eksempel på et projekt, som tager udgangspunkt i vandet, som det samlende element (se side 25-31). DRIFT AF DOBBELTFUNKTION: Når et vandteknisk anlæg på samme tid fungerer som skatepark, legeplads eller byrum, vil der være andre krav til driften pga. æstetiske, funktionelle og sundhedsmæssige forhold. Dette giver en række tekniske udfordringer i forhold til at sikre rent vand og udvikle et design, som er nemt at renholde. Og det giver behov for at få fordelt det økonomiske ansvar for driften mellem eksempelvis forsyningsselskabet og kommunen, idet 10 11

7 4. FORMALIA Hvem kan søge? Call et er målrettet kommuner og forsyningsselskaber. Det er kommuner, der skal stå som ansøgere, og som vil få støtten udbetalt. Det er dog et krav, at kommunen skal søge sammen med det relevante forsyningsselskab. Herudover kan andre aktører såsom boligselskaber, foreninger og private bygherrer deltage. Se mere om organisering nedenfor. URBAN WATERSCAPE, BERLIN, TYSKLAND På Potsdamer Platz i Berlin bliver regnvandets funktionelle kvaliteter kombineret med regnvandets æstetiske kvaliteter. Projektidéen går på, at regnvand skal håndteres lokalt fremfor at blive kanaliseret væk via kloaksystemer. Tagene omkring Potsdamer Platz opsamler derfor omkring m3 regnvand årligt, som benyttes i de lokale bygninger, hvorefter det resterende vand kanaliseres ud i vandlandskaber, der løber mellem bygningerne og bidrager til områdets æstetiske udtryk. (Foto: Atelier Dreiseitl) / Link til videre læsning s forsyningsselskabet ikke kan dække den del af omkostningerne til driften, som skyldes det ekstra behov for drift, som eksempelvis en legeplads vil kræve. Læs mere i erfaringskataloget fra Klimatilpasning Kokkedal: Erfaringskatalog. Lokal Afledning af Regnvand (LAR) som merværdi og synergi. Støttebeløb og medfinansiering Op til fire projekter støttes med op til 4,5 mio. kroner hver den samlede støttesum er på 12 mio. kroner. Heraf skal der betales en fondsafgift på 17,5 procent af cirka 4,5 mio. kroner. Denne udgift på cirka kroner vil blive fordelt mellem de udvalgte projekter, så de betaler en lige stor procentdel af den tildelte støtte i fondsafgift. Støtte gives til den skattefinansierede del af projektet, som går ud over den takstfinansierede del. Dvs. at støtten udbetales til at dække en del af den merudgift, som som er forbundet med at tænke regnvandsanlægget sammen med sociale, kulturelle og rekreative byrumstiltag. Der støttes med op til 50 procent af den del af projektet, som går ud over den takstfinansierede del af projektet. Der forventes således en medfinansiering fra kommunen og øvrige parter på mindst 50 procent. Medfinansieringen på 50 procent skal alene være målrettet anlæg og den hertil tilknyttede rådgivning. Dvs. at der ikke må medregnes udgifter til medarbejdertimer, rejser m.m. i kommunen eller forsyningsselskabet. Det er også tilfældet i sammenhænge, hvor kommunen eller forsyningsselskabet løser opgaver, som kunne have været løst af eksterne rådgivere. Forsyningsselskabets takstfinansierede udgifter til projekter kan ikke indgå som en del af medfinansieringen. Ansøger skal redegøre for, hvordan medfinansieringen skaffes. Det vil være afgørende for bedømmelsen af projektet, at der er sikkerhed for, at den samlede finansiering kommer på plads. Medfinansieringen behøver dog ikke at være endeligt bevilliget og kan eksempelvis godt blive udløst i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger for Se afsnit 6 for detaljer vedr. budget. Organisering og tilknyttede rådgivere Det kommunen, der skal stå som ansøger, og som vil få støtten udbetalt. Ansøgningen skal dog bygge på et forpligtende samarbejde med det relevante forsyningsselskab, der skal stå som medansøger og underskriver af ansøgningen

8 HUSK! UDVIKLINGS- WORKSHOP 15. MAJ 2013 Internt i kommunen skal projektet være baseret på et tværsektorielt samarbejde. Hvilke forvaltninger og afdelinger som skal deltage, vil afhænge af det konkrete projekt, men det vil i mange tilfælde være oplagt, at medarbejdere fra fagområderne miljø og plan er ansvarlige for projektet, mens medarbejdere fra fagområderne kultur og fritid samt børn og unge deltager i projektudviklingen. Der skal være knyttet både tekniske og landskabsarkitektfaglige/arkitektfaglige rådgivere til projektet. Det er dog ikke et krav, at der er tegnet kontrakt på ansøgningstidspunktet, men der skal anføres, hvilke rådgivere der forventes at give tilbud på rådgivningsydelsen. Rådgivernes evne til at tænke innovativt vil være et vigtigt bedømmelseskriterium (se nedenfor). Rådgiverne skal deltage i en udviklingsworkshop 15. maj 2013, hvorfor der hurtigst muligt efter tilsagn om støtte fra partnerskabet skal tegnes kontrakt. Forpligtigelser Ansøgere forpligter sig til følgende: Ansøgerne skal deltage i et udviklingsforløb, som bl.a. rummer en udviklingsworkshop 15. maj. I udviklingsforløbet skal repræsentanter for forsyningsselskabet, rådgivere samt de forskellige afdelinger i kommunen deltage. Dog maksimalt syv deltagere i alt. WATER SQUARE BENTHEMPLEIN, ROTTERDAM, HOLLAND Water Square Benthemplein i Rotterdam vil det meste af tiden være en plads uden vand, men i tilfælde af store regnskyl, forvandles pladsen gradvist til et interaktivt regnvandsbassin, som ændrer udtryk og funktion alt efter den vandmængde, som pladsen skal rumme. Projektet forventes realiseret i (Illustration: DE URBANISTEN) / Link til videre læsning s På konferencen om VANDPLUS 5. september skal som minimum den kommunale projektleder og en repræsentant for forsyningsselskabet deltage. Det ansøgte projekt skal være indsendt til godkendelse hos Forsyningssekretariatet. Det kan oplyses, at Forsyningssekretariat gennemfører en ekstraordinær ansøgningsrunde for prisloftet for Fristen for ansøgning til Forsyningssekretariatet for 2013-prisloftet forventes at være ca. 1. marts Der er ikke krav om, at der er modtaget svar fra Forsyningssekretariatet. Ansøger og medansøger forpligter sig til at videreudvikle deres projekt og om nødvendigt ansøge Forsyningssekretariatet om en ny godkendelse af projektet, hvis udviklingsforløbet ændrer på forudsætningerne for den oprindelige ansøgning. I projektets tidsplan skal der være afsat tid til at indgå i et udviklingsforløb, der som minimum går fra april 2013 til august Det betyder, at anlæg, som vil hindre eller formindske mulighederne for at integrere rekreative funktioner, ikke skal igangsættes, før det videreudviklede projekt er godkendt af partnerskabet

9 Ved ansøgning forpligter ansøger og medansøger sig til selv at stå for driften eller have sikkerhed for, at andre står for projektets fremtidige drift. Ansøger står også inde for, at projektet ikke strider med gældende lokal- og kommuneplan eller på anden vis er i strid med gældende lovgivning. Pressemeddelelser eller anden form for ekstern kommunikation omkring den tildelte støtte, projektets indhold og dets gennemførelse må kun ske efter forudgående aftale med partnerskabet. Partnerskabet har ret til at anvende og offentliggøre alle oplysninger om projektet (herunder billedmateriale) i sine formidlingsaktiviteter. Bedømmelseskriterier og bedømmelsesudvalg En dommerkomite vil udvælge op til fire projekter. Dommerkomiteen består af: Planchef Per Schulze, Lokale og Anlægsfonden Projektleder Anne-Mette Gjeraa, Realdania Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen, Naturstyrelsen To fagdommere Dommerkomiteen kan tilknytte rådgivere, i det omfang det skønnes relevant. Dommerkomiteen vil i bedømmelsen tage udgangspunkt i følgende kriterier: Kvalitative kriterier Projekterne skal være nytænkende og inspirerende eksempler på, hvordan det er muligt både at håndtere regnvand og/eller stigende havvandstand og skabe attraktive, æstetiske og inspirerende byrum med plads til fx leg, bevægelse, idræt, kulturelle aktiviteter, uformelle møder, æstetiske og anderledes rumlige oplevelser af høj arkitektonisk kvalitet. Der forventes ikke færdigudviklede projektforslag, men idéoplæg, som efterfølgende skal udvikles i samarbejde med partnerskabet. Den faglige kvalitet og evne til nytænkning hos de rådgivere, som forventes at blive tilknyttet. Forankring tværsektorielt i kommunen. Forankring i lokalmiljøet (borgere, foreninger, erhvervsliv m.m.). Projektets finansiering skal i overbevisende grad være sikret (se afsnit 6 om budget nedenfor). TANNER SPRING PARK, PORTLAND, OREGON, USA Tanner Spring Park ligger i et tidligere vådområde og industriområde i hjertet af Portland, Oregon. Visionen med parken har været at skabe en bæredygtig park på den forurenede industrigrund, som samtidig tager udgangspunkt i områdets historie som vådområde. / Link til videre læsning s Objektive kriterier Projektet skal bygge på et forpligtende samarbejde mellem som minimum kommune og forsyningsselskab. Projektet skal overholde relevant lovgivning i forhold til godkendelse hos Forsyningssekretariatet. Herunder at den takstfinansierede del af projektet ikke må være dyrere end en traditionel spildevandsløsning med tilsvarende serviceniveau inden for spildevandsforsyningen, og at kun de ikke taktsfinansierede udgifter indgår som medfinansiering i ansøgningen til VANDPLUS. Projektet skal være i overensstemmelse med relevant plangrundlag og anden lovgivning såsom miljølovgivning. Projektet skal være placeret i en byzone

10 5. PROCES OG TIDSPLAN VANDPLUS er bygget op omkring et udviklingsforløb, hvor de udvalgte projekter videreudvikles og skærpes i samarbejde med partnerskabet og et advisory board af udvalgte eksperter. TIDSPLAN Offentliggørelse og ansøgningsfrister 25. januar: VANDPLUS offentliggøres og invitation udsendes. 18. marts: Frist for ansøgning. (Se detaljer i afsnit 6). Medio april: De udvalgte projekter offentliggøres. Alle ansøgere får direkte besked. Udviklingsforløb Efter udvælgelse af projekterne starter et forløb, hvor de udvalgte projekter videreudvikles. Hvert projekt får en skriftlig begrundelse for udvælgelsen, hvori der peges på punkter, som det i dommerkomiteens perspektiv vil være oplagt at kvalificere og arbejde videre med. 15. maj afholdes en heldagsudviklingsworkshop i Københavns-området, hvor de forskellige teams bag de udvalgte projekter møder hinanden, partnerskabet, Naturstyrelsen og advisory boardet. På workshoppen vil der være fokus på at udvikle de enkelte projekter og på, at det bredt sammensatte hold får mulighed for at arbejde sammen. Efter udviklingsworkshoppen vil resten af udviklingsforløbet finde sted i de enkelte teams. Der vil dog være dialog med partnerskabet, Naturstyrelsen, advisory boardet og sekretariatet. Det endelige projekt skal godkendes af partnerskabet. HUSK! KONFERENCE 5. SEPTEMBER 2013 projekterne, kravene og udfordringerne ved at arbejde sammen på tværs af sektorer og fagligheder samt på de lovgivningsmæssige rammer, som projekter udvikles indenfor. Godkendelse, realisering og formidling De første projekter forventes godkendt og realisering påbegyndt i efteråret De sidste projekter forventes afsluttet senest i slutningen af De realiserede projekter evalueres, og erfaringerne med call et formidles til landets øvrige kommuner og forsyningsselskaber gennem publikationer, artikler og foredrag. Konference 5. september afholdes en heldagskonference om klimatilpasning og merværdi. De udvalgte projekter vil her blive præsenteret og diskuteret i samspil med oplæg om andre steder i ind- og udland, hvor klimatilpasning har givet en social og rekreativ merværdi. Der vil være fokus på den tænkning, som ligger bag 18 19

11 6. ANSØGNINGSVEJLEDNING Ansøgningen til VANDPLUS skal på bedst mulig vis anskueliggøre, at projektet lever op til bedømmelseskriterierne, herunder at det er nytænkende i forhold til at få merværdi ud af at koble klimatilpasning med rekreative funktioner. Der forventes ikke færdigudviklede projekter, men i stedet en grundig beskrivelse af en visionær projektidé, som kan realiseres sammen med partnerskabet. Ansøgningen skal være på maks. 10 sider + bilag og skal være i A4-format. Ansøgningen skal som minimum rumme følgende elementer: DE FEM HAVER, SØNDERBORG, DANMARK I parcelhuskvarteret Digterhaven har Sønderborg Forsyning valgt at udnytte regnvand som en lokal og rekreativ ressource. På et tidligere græsareal anlægges fem regnvandsbassiner, som omgives af begrønning og med tiden vil blive til fem haver med rekreative faciliteter. / Link til videre læsning s Introduktion (1 side) Titel på projektet. Navn på ansøger (kommune), medansøger (forsyningsselskab) og evt. samarbejdspartnere. Resume af projektets idé og vision med fokus på det nytænkende i forhold til merværdi og dobbeltfunktion. Projektbeskrivelse (de enkelte punkter kan sammensættes frit) (3-6 sider) Beskrivelse af projektets idé og vision med introduktion til de vandmæssige udfordringer, som projektet skal håndtere, og den rekreative funktion, som tænkes koblet hertil. Der skal lægges vægt på, hvordan projektet er nytænkende, og hvordan synergien mellem de forskellige funktioner vil give samfundsmæssig merværdi. MONTGOMMERY STREET PORTLAND, USA På billedet ses regnbede på Montgommery Street i Portland. Gaden skal på sigt udgøre en grøn korridor gennem byens centrum, som skal bidrage med attraktive opholdsrum og en forbedring af biodiversiteten. Portland by har gennem årtier haft fokus på klimatilpasning i byens offentlige rum og er foregangseksempel for andre amerikanske storbyer. (Foto: Antje Backhaus) / Link til videre læsning s Præsentation af det sted, hvor projektet tænkes gennemført. Der forventes som minimum: Luftfoto, kort og plan, hvor projektområdet er indtegnet. Luftfoto, kort og plan, som indplacerer projektområdet i den relevante bymæssige kontekst. Karakteristiske fotografier af projektområdet. En beskrivelse, som giver et fyldestgørende indtryk af stedets udfordringer og potentialer. (Luftfoto, kort og planer skal være forsynet med målestoksforhold). Uddybende beskrivelse af den rekreative funktion. Hvilket behov imødekommer funktionen? Hvilke målgrupper tænkes at have glæde af/bruge funktio

12 Hvilke kompetencer vil blive inddraget fra de forskellige aktører i kommune, forsyningsselskab m.fl.? Hvilke rådgivere forventes at blive tilknyttet projektet? Hvilke relevante referencer og erfaringer rådgiverne? Hvordan tænkes projektet forankret hos de fremtidige brugere og interessenter? Kontaktperson: navn, titel, organisation, mail, telefon og postadresse. Budget Ansøgt beløb. Budget for hele projektet inklusive den takstfinansierede del. Budgettet skal opbygges med budgetposter, som gør det muligt at se, hvad der forventes at blive brugt til udviklingsforløb (udgifter til rådgiver) og til anlæg. Anlægsudgifterne opdeles i budgetposter, som redegør for udgifterne til de forskellige dele af projektet. Det angives, hvilke budgetposter som dækkes af taksfinansierede midler, og hvilke dele som ikke gør. CYKELSTIER I MIDDELFART, DANMARK Villavejen Strømøvænget i Middelfart er ofte plaget af oversvømmelser. Fremfor at forøge kapaciteten i kloaksystemet har den lokale forsyning imødekommet problematikken ved at rette vejens gang- og cykelsti ud, sænke den cirka 20 centimeter og anlægge høje kantsten langs stien. / Link til videre læsning s nen? Hvilken betydning vil funktionen have for det byområde, som anlægget tænkes placeret i? Beskrivelse af den principielle værdi af projektet. Hvorfor er det en god idé at koble de to beskrevne funktioner? Hvilke perspektiver er der i at kunne gøre det andre steder? Beskrivelse af projektets succeskriterier. Hvilke parametre skal projektets succes efterfølgende kunne måles på? Både objektive (målbare) og kvalitative kriterier kan indgå. Tidsplan, organisering og forankring (2-4 sider). Beskrivelse af udviklingsproces i forhold til den ovenfor beskrevne tidsplan for VANDPLUS samt tidsplan for hele projektets realisering. Hvordan vil projektet være organiseret? Beskrivelse af hele projektets finansiering med angivelse af hvilke midler der går til de taktsfinansierede dele af projektet, og hvilke dele der går til de ikke-finansierede dele af projektet. For hver del af finansieringen angives, om finansieringen er sikret, og hvorfra finansieringen stammer. Finansieringen af den ikke-takstfinansierede del af projektet kan stamme fra andre end kommunen fx andre fonde og private bygherrer. Hvis dele af finansieringen ikke er bevilliget, forklares det, hvordan finansieringen vil blive sikret. Bilag Kopi af ansøgning til Forsyningssekretariatet. Evt. referencer fra de rådgivere, som forventes at blive tilknyttet projektet. Ansøgningen skal være underskrevet af ansøger (kommune) og medansøger (forsyningsselskab). Ansøgningen skal senest 18. marts 2013 kl sendes digitalt til og i 12 fysiske kopier til: carlberg/christensen Krudtløbsvej København K Mrk. VANDPLUS 22 23

13 HUSK! ANSØGNINGSFRIST 18. MARTS 2013 KL FEM CASES TIL INSPIRATION De fysiske kopier skal være modtaget senest 19. marts Den 20. marts 2013 sendes bekræftelse på modtagelse af ansøgning digitalt til alle ansøgere. Der kan ikke afleveres plancher og modeller. Spørgsmål Afklarende spørgsmål kan rettes til sekretariatet. Spørgsmålene vil frem til den 1. marts 2013 blive offentliggjort på Sekretariatet for VANDPLUS carlberg/christensen Krudtløbsvej København K Projektleder Helene Schytter: / Partner Søren Møller Christensen: /

14 CASE 1 RABALDERPARKEN Skateanlæg og regnvandsbassin i ét Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forener regnvandsopsamling med rekreative faciliteter og viser, hvordan en teknisk løsning kan danne udgangspunkt for selvorganiserede aktiviteter og fungere som social løftestang for lokalsamfundet. Ved første øjekast ligner Rabalderparken et nyanlagt aktivitetsområde for Roskilde bys børn og unge, som på hjul indtager parkens skatebowl og -ramper. Langs tribunerne samles venner, forældre og bedsteforældre og ser til, og omkring den store bowl ses hængekøjer, nyttehaver, grillpladser og andre aktivitetsfaciliteter. Men leg, bevægelse og socialt samvær er ikke Rabalderparkens primære funktion. Rabalderparken ligger i udkanten af den nye kreative bydel Musicon i Roskilde, hvorfra regnvand i tilfælde af skybrud ledes ad kanaler til parkens skatebowl, sø og nærtliggende eng. Ved store regnskyl fyldes de tre regnvandsbassiner et for et ved 10-års-regn står de alle fyldte. Rabalderparken er et initiativ, der forsøger at udnytte den overskudskapacitet, som regnvandsløsninger ofte rummer. Bassinerne vil i langt størstedelen af tiden ligge ubrugte hen. Det kombinerede anlæg er i sidste ende blot 10 mio. kroner dyrere, end hvad et regnvandsanlæg ville have kostet, et langt lavere beløb end hvad anlæggelsen af en lignende park til rekreativ brug alene ville have kostet. Med planlægningen af kombinerede anlæg følger tværfaglige samarbejder, og Rabalderparken er resultat af en række aktørers bidrag, hvor det lokale forsyningsselskab, udenlandske betoneksperter, skatere fra Hal 12, fonde og kommunalt ansatte har bidraget med hver deres faglighed i projektudvikling og udførelse. Foto: Rune Johansen VISION At idræt og bevægelse skal medvirke til at kombinere klimatilpasningsløsninger med rekreative faciliteter. HOVEDGREB At kombinere skatefaciliteter med et regnvandsanlæg. LÆS MERE STED / MUSICON, ROSKILDE KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / LOKALE OG ANLÆGS- FONDEN, FORENINGEN ROSKILDE FESTIVAL, NORDEA FONDEN SAMT UNICON BETON. TEGNESTUE / SØREN NORDAL ENEVOLDSEN, NORDARCH SAMLET BUDGET / 35 MIO KRONER. OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / 10 MIO. KRONER 26 27

15 CASE 1 Rabalderparken (fortsat) CASE 2 SELSMOSEN Fra grøn til blå park I Selsmosen i Høje-Taastrup er stisystemer blevet til broer, og græsplæner blevet til øer. En udvidelse af Selsmosen, som skulle hindre oversvømmelser i den centrale del af byen, blev en mulighed for kommunen til at skabe et blåt parkrum, der i dag både fungerer som et aktivt mødested og en forbedret forbindelse til byens stationsområde. Rabalderparken er en del af udviklingsområdet Musicon, Roskilde. (Foto: Rune Johansen). Selsmosen er et eksempel på, at klimatilpasningstiltag i eksisterende byområder må tilpasse sig og forholde sig til stedets byliv og flow af mennesker. Udvidelsen af Selsmosen har betydet, at store dele af det tidligere parkområdes græsareal og stisystemer er blevet inddraget til regnvandsbassin uden at kompromittere de lokale beboeres rekreative muligheder. Resultatet er et blåt parkrum, hvor vandet er en ressource, der skaber mulighed for leg, læring og bevægelse. Selsmosen rummer således i dag tømmerflåder, en vandlabyrint, klatrestativer og vandkikkerter, hvormed man kan undersøge små vandhaver under overfladen. Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for regntider - men når store regnskyl falder, stiger vandstanden. Den svingende vandstand betyder, at en række af elementerne forsvinder under massivt regnvejr. Dette gælder fx Selsmosens karakteristiske cement-øer, som udgør alternative forbindelseelementer på tværs af vandoverfladen. Udover at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed for at etablere en forbedret forbindelse fra stationsområdet til Taastrup Teater. Stien er belyst med lamper i træerne og fører de gående over den nyanlagte Selsmose-bro til teatret. Med dens centrale placering i Høje-Taastrup har Selsmosen dermed fået en rolle som et nyt, aktivt mødested for borgerne og en forbedret forbindelse til en af byens primære kulturinstitutioner. LÆS MERE Fra%20land%20p%C3%A5%20vand%20til%20vandland.aspx Det kombinerede anlæg har samlet set kun været 10 mio. kroner dyrere end et traditionelt og udelukkende teknisk regnvandsanlæg (Illustration: Roskilde Kommune)

16 Foto: Rune Johansen VISION At give Selsmosen et positivt skub gennem klimatilpasning. Visionen er at undgå oversvømmelser og samtidig skabe bedre forbindelser og rekreative muligheder for områdets beboere og gæster. HOVEDGREB At omdanne Selsmosen fra grøn til blå aktivitetspark og skabe nye forbindelser mellem Taastrup Teater og Taastrup Station ved at udvide det eksisterende regnvandsbassin og placere aktiviteter til leg og læring samt alternative forbindelser på tværs af vandspejlet. CASE 2 Selsmosen (fortsat) Vandstanden i Selsmosen holdes konstant via et indbygget pumpesystem - også uden for regntider - men når store regnskyl falder, stiger vandstanden og cement-øerne forsvinder under vandoverfladen. (Foto: Rune Johansen). STED /TAASTRUP BYMIDTE, HØJE-TAASTRUP KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / OMRÅDEFORNYELSEN, PLAN- OG MILJØUDVALGET, FRITID- OG KULTURSUDVALGET, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, FRILUFTSRÅDET, HTK FORSYNING, BOLIGSELSKABET AKB TEGNESTUE / FORCE4 ANLÆGSSUM / 18 MIO. KRONER Ud over at skabe et aktivt mødested for lokalbefolkningen har selsmose-projektet givet mulighed for at skabe sammenhæng i området og binde de forskellige kulturinstitutioner sammen. (Foto: Rune Johansen). OMKOSTNINGER FOR MERVÆRDI / CA. 7 MIO. KRONER 30 31

17 CASE 3 DET FØRSTE KLIMA KVARTER Klimatilpasning i gadeplan Skt. Kjelds Kvarter ligger på Ydre Østerbro og er et almindeligt hverdagskvarter med indbyggere. Området er udpeget som udstillingssted for klimatilpasning for Københavns Kommune og udgør under overskriften Det Første Klimakvarter stedet for en række smukke, nytænkende og performative byrumsprojekter, som alle kombinerer klimatilpasning med byudvikling. Fælles for projekterne er, at de demonstrerer klimatilpasning i tæt, eksisterende by og bruger regnvandshåndtering som et middel til at disponere uderummene bedre og optimere byen både fysisk og socialt. VISION At skabe fysisk og social sammenhæng ved at koble klimatilpasning med byudvikling. HOVEDGREB At demonstrere klimatilpasning i gadeplan, som bidrager til at optimere den eksisterende by på det bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige niveau. Dette gælder eksempelvis kvarterets rundkørsel, Skt. Kjelds Plads, hvor de trafikale forhold ændres, så rundkørslens midte foldes ud som et urbant naturområde med soppebassin. Desuden omlægges en række af kvarterets veje til skråparkering i skyggesiden, så solsiden frigøres til regnbede og kanaler uden at det koster parkeringspladser. Endelig opgraderes store dele af kvarterets overskydende asfaltområder og ubrugte arealer til nye grønne byrum. Et eksempel på dette er Tåsinge Plads, som tidligere var en utryg og trist hundeluftepark, men som fremover vil udvikles med fokus på selvforsyning, nærmiljø og grønne mødesteder. Bl.a. åbnes de omkringliggende caféer og butikker op mod det grønne, og selve pladsen anlægges med boldbaner og byhaver. Haverne skal passes af områdets beboere og vandes med vand fra et højt vandtårn, som kombinerer klatremuligheder med regnvandsopsamling. På sigt er det planen at omdanne regnvandet til drikkevand og anlægge et mikrobryggeri på Tåsinge Plads, som kan brygge lokal øl af vandtårnets regnvand. Det Første Klimakvarter illustrerer, hvordan klimatilpasning kan kombineres med smarte trafikløsninger, bedre udnyttelse af overskydende asfalt og rekreativ byudvikling. Det forventes, at 20 procent af Skt. Kjelds Kvarters samlede areal vil kunne omdannes til nye attraktive og klimasikrede byrum, og at m2 overskydende asfaltareal vil få nye, bæredygtige, sociale og sundhedsmæssige kvaliteter. STED / SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE LÆS MERE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / KØBENHAVNS KOMMUNE VED CENTER FOR PARK OG NATUR, OMRÅDEFORNYELSEN SKT. KJELDS KVARTER, KØBENHAVNS GÅRDHAVER, HOFOR OG MILJØPUNKT ØSTERBRO TEGNESTUE / TREDJE NATUR VED FLEMMING RAFN THOMSEN OG OLE SCHRØDER SAMLET BUDGET / ER ENDNU IKKE AFKLARET Illustration: Tredje Natur

18 CASE 3 Det Første Klimakvarter (fortsat) CASE 4 SANKT ANNÆ PLADS Klimatilpasning i historisk følsomme områder Sankt Annæ Plads ligger mellem Nyhavn, Amalienborg og Marmorkirken i det indre København som en klassisk grøn akse, der forbinder Frederiksstaden med Københavns Havn. Den aktuelle renovering af pladsen var ikke i udgangspunktet koblet til klimatilpasning, men efter de seneste års voldsomme skybrud er håndtering af regnvand blevet en integreret og naturlig del af projektet. Succeskriteriet for at kombinere klimasikring med byfornyelse og trafiksanering har netop været at få de tekniske elementer til at indgå naturligt og velbegrundet i pladsens design, hvor visionen er at skabe byliv og sammenhæng i et arkitektonisk følsomt byområde. Den færdigrenoverede plads vil derfor være indrettet, så den både leder vandet væk fra de gamle huse og samtidig opleves som en klassisk plads med respekt for de historiske rammer. Tåsinge Plads forventes at blive kvarterets nye grønne mødested med caféer og urbane nyttehaver, som passes af beboerne i de omkringliggende karreer. Bagerst ses vandtårnet. (Arkitekt: Tredje Natur). Projektets tværfaglige team af landskabsarkitekter, vandteknikere og trafikeksperter har gennem hele planlægningsforløbet haft fokus på pladsens udformning og fremtidige funktion som roligt opholdsrum med høj arkitektonisk værdi. Resultatet er en skålformet plads, som indbyder til ophold på kanterne og samtidig diskret fungerer som overløbsbassin ved ekstreme regnskyl. Den vandbegrundede forsænkning bidrager dermed til at styrke bylivet ved at skabe en række uformelle siddepladser. Vandet ledes desuden væk fra husfacaderne via to forløb, hvor det ene følger fortovskanten, mens det andet leder vand fra kørebanen via underjordiske rør for at undgå åbne render og direkte kontakt med forurenet vand. Sankt Annæs Plads er eksempel på synergi mellem byfornyelse og klimatilpasning, hvor de tekniske løsninger falder ubemærket ind i pladsens indretning, og hvor man har tænkt byliv før klimatilpasning og tørvejr før regn. Sidstnævnte rummer en vigtig, generel pointe, da elementer til håndtering af regnvand er tørre størstedelen af året. LÆS MERE Skt. Kjelds Plads er i dag en rundkørsel, omgivet af trafik, unødvendigt meget asfalt og uden tilgængelighed for beboerne i kvarteret. Ved at omlægge trafikken åbnes rundkørslens midte op som urbant naturområde. (Arkitekt: Tredje Natur)

19 VISION At styrke pladsen som en hverdagsplads med gode rammer for byliv, trafik og ophold. Sankt Annæ Plads er del af Kvæsthusprojektet, som består i en renovering af Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade. HOVEDGREB At skabe arkitektonisk helhed ved at udvide og videreføre det klassiske grønne byrum med de to trærækker, så byrummet afsluttes mod Kvæsthusmolen, og forbindelsen til havnen styrkes. CASE 4 Sankt Annæ Plads (fortsat) STED / SANKT ANNÆ PLADS, KØBENHAVNS KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / REALDANIA VIA KVÆSTHUSSEL- SKABET I TÆT SAMARBEJDE MED KØBENHAVNS KOMMU- NE OG HOFOR (HOVEDSTADENS FORSYNINGSSELSKAB, TIDLIGERE KØBENHAVNS ENERGI) TEGNESTUE / LUNDGAARD & TRANBERG ARKITEKTER I SAMARBEJDE MED SCHØNHERR. RAMBØLL ER UNDER- RÅDGIVER PÅ VAND- OG TRAFIKDELEN Plantegning for Sankt Annæ Plads. Den grønne akse, som samtidig fungerer som recipient ved ekstremregn, er inddelt i skiftende opholdszoner og forsænkninger, som spænder fra det rolige og trygge ophold med leg og lokale aktiviteter til områder tilegnet større og mere udadvendte arrangementer. (Illustration: Schønherr). SAMLET BUDGET / CA. 96 MIO. KRONER. HERAF 37 MIO. KRONER TIL KLIMASIKRINGSDELEN Diagram over håndtering af regnvand. Pladsens tværprofil vendes, så Sankt Annæ Plads får form som en skål med laveste punkt i midten af det grønne anlæg. Skålen er estimeret op til en såkaldt 10-årsepisode. (Illustration: Schønherr). Illustration: Schønherr 36 37

20 CASE 5 KLIMATILPASNING KOKKEDAL Danmarks hidtil største klimaprojekt Kokkedal i Nordsjælland er på vej til at realisere Danmarks hidtil største klimatilpasningsprojekt. Ud over at demonstrere hvordan, klimatilpasning kan indtænkes i forstadens centerområder, stisystemer, fritidsarealer og almene boligområder, er projektet unikt ved at være organisatorisk nytænkende. Visionen er at realisere en ambitiøs helhedsplan, som forener investeringer i klimatilpasning med mødesteder, bevægelse og biodiversitet ved både at synliggøre forstadens vand og tage højde for perioder uden regn. VISION At udnytte regnvand til at skabe sammenhæng og attraktive aktivitets- og mødesteder i Kokkedal. HOVEDGREB At skabe sammenhæng mellem vandets og borgernes veje og anvende vandet som et landskabeligt og arkitektonisk element, som kan skabe netværk og helhed. Baggrunden for Klimatilpasning Kokkedal er sammenfaldet mellem nødvendigheden af at klimasikre Kokkedal mod oversvømmelser og en række eksisterende byrumsprojekter, som allerede var på tegnebrættet i Kokkedal. Blandt disse var renovering af det centrale torv, anlæggelsen af en multibane samt renoveringer af to store, almene bebyggelser. I tæt samarbejde med bl.a. Realdania og Lokale og Anlægsfonden lykkedes det kommunen at finde økonomi til igangsættelse af et klimatilpasningsprojekt, hvor finansiering til de øvrige byrumsprojekter også indgik. Resultatet er et bredt samarbejde på tværs af fonde, kommune, forsyning og boligselskaber, hvor finansiering af anlæg og drift allerede er sikret forud for projektstart og et klimatilpasningsprojekt, som kobler klimatilpasning med løsninger, som skaber bedre rammer for det rekreative og sociale liv i forstaden. Projektet rummer en række identitetsgivende og rekreative hovedelementer, som kombinerer anlæg til håndtering af regnvand med anlæg til bevægelse og uformelle fritidsaktiviteter, herunder mødesteder for børn, unge og familier, men også mere utraditionelle målgrupper, der fx får mulighed for at anvende opsamlet regnvand til bilvask i den såkaldte Drengerøvszone. I bymidten anlægges Øen, en uformel aktivitetszone, og Vandets Tårn, et identitetsgivende landmark, som begge udgør en udendørs forlængelse af den lokale idrætshal og skaber nye rum for uformelle aktiviteter ved at koble Lokal Afledning af Regnvand (LAR) med leg, skating og udsigtsmuligheder. Desuden anlægges regnvandselementer, som tilføjer byrummet æstetiske kvaliteter i form af vandkunst, filmlærreder, belysningsstrategier og smukke belægninger, som viser vandets vej gennem bymidten. LÆS MERE STED / KOKKEDAL, FREDENSBORG KOMMUNE PROJEKT PERIODE / SAMARBEJDSPARTNERE / FREDENSBORG KOMMU- NE, REALDANIA, BOLIGSELSKABET AB HØRSHOLM KOKKEDAL V/ BOLIGKONTORET DANMARK, BOLIG- FORENINGEN 3B, FREDENSBORG FORSYNING A/S OG LOKALE OG ANLÆGSFONDEN TEGNESTUE / SCHØNHERR V. TORBEN SCHØNHERR. I SAMARBEJDE MED BIG OG RAMBØLL SAMLET BUDGET / 118 MIO. KRONER Arkitekt: Schønherr i samarbejde med BIG og Rambøll

VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION

VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION FEM CASES TIL INSPIRATION 1 CASE 1 RABALDERPARKEN Skateanlæg og regnvandsbassin i ét Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forener regnvandsopsamling med rekreative faciliteter

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+

Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+ Ansøgningsvejledning til visionsoplæg - SKOLE+ Det er kun kommuner, der har tilvejebragt egenfinansiering, der kan søge. SKOLE+ er en invitation til landets kommuner om i samarbejde med folkeskoler og

Læs mere

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN

VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN VEJLEDNING til udarbejdelse af forslag på skitseniveau til DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Det er kun de kommuner og skoler, som har fået støtte til at udvikle deres visionsforslag, der kan indsende et forslag på

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne!

KONFERENCE VIBORG KONFERENCE GLADSAXE INVITATION & INDHOLD VANDPLUS. Glæd dig til en inspirerende dag om klimatilpasning i øjenhøjde med aktørerne! I l l us t r a t i on: Ka ppe rfi l mpr oduc t i ons INVITATION & INDHOLD VANDPLUS Når vi går sammen om vandet, kan vi skabe mere værdi for færre penge. Det viser erfaringerne fra de fire VANDPLUSprojekter.

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

En historisk investering

En historisk investering Anne-Mette Gjeraa Projektchef, Realdania Dansk Vand Konference 2015 Tirsdag den 17. november En historisk investering I Danmark skal vi over de kommende 10-20 år investere 30-40 milliarder kroner i klimatilpasning

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET

NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET NÅR VI GÅR SAMMEN OM VANDET KLIMATILPASNING MED MERVÆRDI - HVAD VIRKER? Gratis konference VIBORG: 4. november 2015 GLADSAXE: 11. november 2015 Oplev Danmarks nye klimatilpasningsprojekter og mød menneskerne

Læs mere

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema

VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. VEJLEDNING TIL Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER

PRÆKVALIFIKATION HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET & ALLINGE & ALLINGE FOLKEMØDET TIL PARALLELOPDRAG BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG FOLKEMØDET HELHEDSPLAN FOR FOLKEMØDET BESKRIVELSE AF PROJEKTET UDSKRIVER Bornholm har med lanceringen af Folkemødet demonstreret, hvordan det er muligt at få succes

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Ansøgning om puljemidler

Ansøgning om puljemidler Ansøgning om puljemidler TJEKLISTE Udfyldt budgetskema i den skabelon som er til slut i dette dokument. Vedlagt kopi af ansøgning om støtte fra anden side, samt evt. svar. GENERELLE OPLYSNINGER Projektets

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 3 vejledning til Ansøgningsskema Projektrealisering Boligafdelinger kan søge om støtte til større, nytænkende projekter. Realdania-kampagnen DET GODE BOLIGLIV støtter udviklingen af fremtidens

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015 KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning Partnerskab mellem Middelfart Spildevand,

Læs mere

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller

Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller Vejledning til ansøgning til Stedet Tæller 13. marts 2012 Kampagnesekretariatet Borgergade 111 DK - 1300 København K T: +45 33 33 99 10 E: info@stedet-taeller.dk Baggrund www.stedet-taeller.dk Stedet Tæller

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv

Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Introduktion Introduktion Kampagnen DET GODE BOLIGLIV Fokus på fysiske projekter, der udvikler de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv Åben og bred adgang til

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Trørød Regn og Leg. - et klimatilpasnings- og områdefornyelsesprojekt

Trørød Regn og Leg. - et klimatilpasnings- og områdefornyelsesprojekt Trørød Regn og Leg - et klimatilpasnings- og områdefornyelsesprojekt Notat Projekt Trørød - Regn og Leg (Arbejdstitel) Indledning Dette notat beskriver de overordnede ideer og sammenhænge i det klimatilpasnings-

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Notat Til Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Den Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016

EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 KØBENHAVNS UNIVERSITET EKSAMENSOPGAVE EFTERÅR 2016 Klimatilpasning og Planlægning Blok 1 VANDPLUS er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Borgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby

Borgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby Borgerinddragelse og separatkloakering CASE: Låsby At få et blik på metoder til at involvere jeres borgere/brugere, og på hvorfor det er vigtigt Give jer konkret indsigt i, hvad vi gjorde og hvorfor i

Læs mere

Byens Hus det kreative samlingssted

Byens Hus det kreative samlingssted Konsensuspapir for Byens Hus side 1 af 5 Byens Hus det kreative samlingssted Baggrund Byens Hus har løbende været på den politiske dagsorden siden revitaliseringen af Kokkedal i 1999. Ved budgetforliget

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning forsamlingshuse I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces

Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Formål Proces Ombygget spejderliv Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter Lokale og Anlægsfonden har siden 2002, hvor Fonden udskrev en konkurrence om pavillonbyggeri til brug for bl.a. friluftsaktiviteter,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed Notat Sagsnavn: Byen til Vandet projektbeskrivelse - forundersøgelse Sagsnummer: 01.00.05-P20-14 Forvaltning: Miljø & Teknik, Dato: 15. august 2014 Byen til Vandet Projektbeskrivelse - forundersøgelse

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at:

Formålet med nærværende opgave er at skabe både formidling af tilgængelighed og tilgængelig formidling ved at: Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 plan@viborg.dk Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv Dato: 10. februar 2014 Tilbudsindhentning Viborg Kommune

Læs mere

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN

PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN 2 PRÆKVALIFIKATION TIL PARALLELOPDRAG: VISIONS- OG UDVIKLINGSPLAN FOR AGRO FOOD PARK I AARHUS Agro Food Park A/S og Realdania indbyder hermed

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

side 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant

side 1 Ansøgningsvejledning 28. oktober 2014 Yderområder på forkant side 1 Ansøgningsvejledning Danmark står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens Danmarks befolkning som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever mange yderområdekommuner faldende befolkningstal,

Læs mere