en midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingsfond Gert Balling Susan Fazakerley Dorte Skot-Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "en midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingsfond Gert Balling Susan Fazakerley Dorte Skot-Hansen"

Transkript

1 en midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingsfond Gert Balling Susan Fazakerley Dorte Skot-Hansen Center for Kulturpolitiske Studier Danmarks Biblioteksskole 1

2 KUF i det uprøvede grænsefelt en midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingsfond Udarbejdet af: Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole Gert Balling Susan Fazakerley Dorte Skot-Hansen I opdrag af: Kulturministeriets Udviklingsfond, Kulturministeriet Kulturministeriets Udviklingsfond og Center for Kulturpolitiske Studier København 2001 Publikationen kan citeres med kildeangivelse ISBN:

3 Forord Har KUF gjort en forskel sammenfatning, konklusion og anbefalinger s. 2 Introduktion til KUF s. 2 Formålet med evalueringen s. 2 KUFs baggrund s. 3 Fonden for det eksperimenterende og tværgående s. 6 Sammenfattende konklusion og brændpunkter s. 11 Vores anbefalinger s. 15 Kapitel I Kulturpolitikkens nye vilkår s. 18 Globalisering et sociologisk kulturelt perspektiv s. 18 Postmodernismen - et æstetisk svar på en ny verdensorden s. 20 Dansk kulturpolitik mellem det moderne og det postmoderne s. 23 Fra Kulturfonden til Udviklingsfonden s. 26 Kunstnerisk kvalitet i det kulturpolitiske aktørfelt s. 30 Kapitel II KUF styring og organisering s. 33 KUF mellem politisk beslutning og autonomi s. 34 Bestyrelsen mellem kompetence og habilitet s. 40 KUF mellem netværksstyring og bureaukrati s. 44 Konklusion s. 54 Kapitel III Den eksperimenterende og tværgående kunst s. 57 Kunst er kulturens salt s. 57 Begrebsdefinition s. 58 Den historiske avantgarde s. 62 Hvad støtter KUF s. 64 Poetry Slam 2000 (Casestudie 1) s. 66 Performance Et Danse Docu Drama (Casestudie 2) s. 72 Konklusion på det eksperimenterende og tværgående s. 80 Kapitel IV Det etniske og tværkulturelle fokusområde s. 84 Kulturel mangfoldighed og globalisering s. 84 Kulturpolitiske strategier for det etniske område s. 88 Ny kulturpolitisk strategi med oprettelsen af KUF s. 91 KUF mellem kunst- og kulturpolitik s. 102 Dansk-Arabisk kulturfestival (Casestudie 3) s. 106 Konklusion på det etniske og tværkulturelle område s. 115 Kapitel V Digitale multimedier et fokusområde s. 119 Multimedier mellem stat og marked s. 120 Kulturpolitiske strategier for kunsten i det digitale multimedieomr. s. 123 KUFs initiativer og tiltag s. 129 KUFs støtte til det digitale multimedieområde s. 135 Projektstøtten s. 138 Et nyt dramatisk/musikalsk IT medie (Casestudie 4) s. 140 Konklusion på det digitale multimedie område s

4 Kapitel VI KUFs projekter i tal s. 154 Konklusioner ud fra spørgeskemaundersøgelsen s. 168 Kapitel VII Metode s. 171 Bilag 1. Litteraturliste 2. Projektbevillinger indenfor det etniske og tværkulturelle område 3. Projektbevillinger indenfor det digitale multimedieområde 4. Spørgeskemaformular 5. Liste over interviewpersoner 6. Handlingsplan for KUF 7. Lov om KUF 8. Forfatterbiografier 9. Model inspireret af Appraisal Handbook 4

5 Forord At evaluere en fond som Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF) kan på mange måder minde om Alices kroketspil i Eventyrland: Buerne er eksercerende soldater, kroketkuglerne levende pindsvin og køllen en flamingo, der virrer med hovedet. Sådan kan KUFs situation også se ud: Fonden opererer i en kulturpolitisk kontekst, hvor kvalitetsbegrebet er flydende, kunstudtrykkene sammenblandes og den nationale enhedskultur er i opløsning. Desuden er banen for spillet blevet betydeligt udvidet med globaliseringens og de nye mediers grænseoverskridende effekt. Center for Kulturpolitiske Studier har gennemført evalueringen efter opdrag af Kulturministeriets Udviklingsfond med Uffe Elbæk, Kirsten Drotner og Kirsten Sylvest som følgegruppe. Selve evalueringsprojektet er gennemført fra til , og evalueringen gælder KUFs funktionsperiode fra dens start i efteråret 1998 og til sidste kvartal af Mange har bidraget til evalueringens gennemførelse. Gert Balling har som projektleder sammen med projektmedarbejder Susan Fazakerley, forskningsassistent Jeppe Parving og centerleder Dorte Skot- Hansen, alle Center for Kulturpolitiske Studier, stået for indsamling af data og rapportskrivning. Lektor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole, har stået for udformning af de udsendte spørgeskemaer og den statistiske bearbejdelse af de indkomne resultater. Signe Bohn-Jespersen, Lise Gregersen, Søren Mørk Petersen og Charles Seger Jakobsen, alle Danmarks Biblioteksskole, har været studentermedhjælpere på projektet. Gert Balling har stået for kapitlerne om kulturpolitikkens nye vilkår, det eksperimenterende og tværgående samt de digitale multimedier, Susan Fazakerley for kapitlet om KUFs organisation og styring, Dorte Skot-Hansen for kapitlet om det etniske og tværkulturelle i samarbejde med Jeppe Parving og for kapitlet om KUF i tal. Forfatterne står i fællesskab for konklusioner og anbefalinger. Som kunstfaglige eksperter har Monna Dithmer, Wladimir Herman, Niels Lyngsø og Anders Michelsen bidraget med deres store faglige viden og vurderinger på de fire udvalgte cases. En speciel tak til disse eksperter uden hvis indsats evalueringen havde savnet vurderingen af den kunstneriske dimension. Desuden også en tak til medlemmerne fra bestyrelsen og fra fokusgrupperne, ansatte i sekretariatet, embedsmændene i departementet, forskere fra Københavns Universitet og repræsentanter fra kunst- og kulturlivet, som alle beredvilligt har stillet op til interviews undervejs i forløbet. Marts 2001 Dorte Skot-Hansen Center for Kulturpolitiske Studier 5

6 Har KUF gjort en forskel sammenfatning, konklusion og anbefalinger Introduktion til KUF Loven om KUF blev vedtaget i maj 1998 med den hensigt at sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte initiativer, der er nyskabende eller tværgående og iværksættes på landsdækkende, regionalt eller lokalt niveau. KUF kan yde tilskud efter ansøgning, men også selv iværksætte initiativer, hvilket udspecificeres i fondens handlingsplan, der udarbejdes af bestyrelsen og sammen med loven danner grundlaget for fondens virksomhed. KUF er finansieret via en fast bevilling på Finansloven samt tilskud fra tips- og lottomidlerne. Den samlede bevilling udgjorde i ,9 mio. kr., i ,6 mio. kr. og i ,1 mio. kr. KUF ledes af en bestyrelse på ni medlemmer, som er udpeget af Kulturministeren, fire dog efter indstilling fra råd og nævn, for en periode på tre år og seks måneder. Den nuværende bestyrelse påbegyndte sit arbejde 1. oktober Den består af formand Uffe Elbæk, Katrine Ring, Libuse Müller, Kirsten Drotner, Vibeke Vogel, Nicolai Wallner, Hans Hansen, Eva Koch og Anne Regitze Wivel. Formålet med evalueringen Hvad har KUF faktisk støttet, hvordan er processen foregået, og lever fonden op til lovens krav og handlingsplanens intentioner? Det er områder, som denne evaluering vil tage stilling til, men vi vil ikke nøjes med at se på resultater og målopfyldelse, men løfte evalueringen over den legitimerende funktion ved at lægge vægt på en kritisk, teoribaseret refleksion over fondens målsætninger og virke. Derfor har vi valgt en evalueringsform, der dels er inspireret af det engelske Arts Councils Appraisal Handbook og dens opdeling i strategiske, organisatoriske og kunstneriske dimensioner og dels et ønske om at sætte KUF ind i en større sammenhæng. Dvs. at vi udover grundige interviews med bestyrelse, sekretariat og andre nøglepersoner også har inddraget en mere teoretisk diskussion af kunstens og kulturens rolle i samtiden og sat KUF ind i en kulturpolitisk kontekst, sådan at dens formål og handlingsplan ikke kun evalueres i forhold til sin egen målopfyldelse, men også ses i forhold til en mere sammensat og kompleks virkelighed. Endelig har vi engageret kultur- og kunstfaglige eksperter for at styrke vurderingen af 6

7 den kvalitetsmæssige og kunstneriske side, som savnes i evalueringer, der udelukkende er baserede på sociologisk/organisatorisk fagkundskab. For at skaffe viden om de enkelte projekter har vi dels gennemført en større spørgeskemaundersøgelse af igangværende og færdige projekter til og med oktober 2000, og dels gennemført fire casestudier i samarbejde med de kultur- og kunstfaglige eksperter. Fire casestudier er selvfølgelig ikke repræsentativt dækkende for KUFs støttepraksis, men de er en vigtig del af evalueringen, fordi de bidrager med et indblik i såvel kunstscenens aktuelle udtryk som kunstneriske og kulturpolitiske problemstillinger. For at kridte banen op begynder vi med kapitlet Kulturpolitikkens nye vilkår, hvor vi trækker nogle linier kunstnerisk, kulturelt og kulturpolitisk for at skabe en fælles forståelse af, hvordan vi som evaluatorer opfatter disse sammenhænge. Hensigten med evalueringen er dog først og fremmest at skabe fundament for beslutninger på to niveauer: Dels en tilbagemelding til det eksterne, politiske niveau med henblik på de mere overordnede kulturpolitiske beslutninger i forhold til KUFs fremtid og indhold, og dels et input til den interne diskussion omkring arbejdsprocesser og prioriteringer i kommende bestyrelser. KUFs baggrund Ifølge loven har KUF haft til formål at sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte initiativer, der er nyskabende eller tværgående og iværksættes på landsdækkende, regionalt eller lokalt niveau. Sådan kan man imidlertid ikke begrænse det, for Danmark kan ikke holde sig fri af globaliseringens kulturelle virkninger. Vi er ikke isoleret fra omverdenen, men en del af en større dynamisk helhed, der på en og samme tid skaber enshed, forskellighed og interkulturelle sammenblandinger og dermed en opsplitning af det, vi tidligere har betragtet som én fælles kultur. Denne fælles kultur har man ellers siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 bygget op omkring et dannelsesideal, der skulle hjælpe til at sikre overblikket og den kulturelle identitet. Men allerede i 70 erne begynder kulturen i ental at dele sig, og dermed fratages kulturen det udsigtspunkt, hvorfra vi kan danne os et overblik. Overblikket forsvinder, og dermed relativeres kunstværkets gammelkendte funktion som erkendelsesredskab på baggrund af et fælles værdisæt og bliver i højere grad et værktøj, vi hver især bruger til at orientere os med i et hyperkomplekst samfund. I opbruddet fra faste kategorier og hierarkier bliver det også van- 7

8 skeligt at bedømme kunsten ud fra generelle principper, dvs. udfra et universalistisk kvalitetsbegreb. Det skyldes globaliseringens effekt, men også den postmoderne tilstand, der frasiger sig alle former for absolutter eller generaliseringer, og postmodernismens frisættelse af udtrykket, der har medført, at man frit kan blande genrer, medier, metoder, æstetiske udtryk etc. I denne mangfoldighed har kunsten endvidere åbnet for virkeligheden i inddragelse af temaer fra filosofi, etnologi, sociologi, antropologi og økologi, samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold. Den nye kunst er svær at definere entydigt og er vanskelig at placere i forhold til vante administrative kategoriseringsbegreber som litteratur, musik, dans, teater osv. og falder derfor igennem de almindelige støtteordninger. Op gennem 90 erne vokser denne gruppe af ikkeplacerbare værker og dermed også opmærksomheden på behovet for en støtteordning, der er på niveau med den nye kunst en fleksibel støtteordning med plads til en kunst, der bevæger sig i uprøvede grænsefelter. Resultatet af dette bliver i første omgang en stedbarnstilværelse for den eksperimenterende skabende kunst i den ellers folkelige Kulturfond. Ved oprettelsen af Produktionspuljen 1995 får området sit eget fond, selv om det kun er for to år. I opsamlingen på erfaringerne fra den korte levetid konkluderes, at fonden har påvist, at der vitterligt er et behov for at støtte dette område særskilt. Området ryger i første omgang tilbage til Kulturfonden, som på trods af en nu mere kunstspecifik støttepolitik alligevel ikke magter at skille sig af med sit folkelige image. Det reelle skifte indtræffer i slutningen af 90 erne, hvor er et af de store temaer i kulturdebatten er kvalitet og professionalisme. På baggrund af Ebbe Lundgaards redegørelse fra 1997 nedlægger man Kulturfonden og opretter KUF til varetagelse af den nyskabende eller tværgående kunst og kultur. Bestyrelsens medlemmer nedfælder deres visioner i en handlingsplan i efteråret 1998, hvor de udstikker det eksperimenterende og tværgående i et kunstnerisk perspektiv som overordnet område. Herunder oprettes også to fokusområder, som foreslået af Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, nemlig digitale multimedier og det etniske og tværkulturelle. Hvad har KUF støttet og iværksat? I dag står KUF alene som den fremskudte bastion i det uprøvede grænsefelt. Og hvor der før - for en kortere overgang - var Kulturfonden, Kulturministeriets Produktionspulje og udviklingspuljer i forbindelse med de regionale kulturforsøg, er der nu, udover de relevante råd og 8

9 nævn, stort set kun Statens Kunstfond som sparringspartner med dens begrænsede midler og mere traditionelt definerede støtte til den enkelte kunstner. At behovet er der kan ses i kraft af de mere end 1600 ansøgninger fonden har modtaget inden udgangen af år Af dem er 373 imødekommet i den periode, evalueringen dækker - projekter der ifølge kunstnerne for en stor dels vedkommende aldrig var blevet til noget uden bevilling fra KUF. De projekter der opnår bevilling i KUF-regi modtager i gennemsnit ca kr., hvilket spænder fra få tusinde op til 2 mio. kr. i støtte. Vores spørgeskemaundersøgelse, der omfatter 74 % af samtlige projekter, der har opnået bevilling i første halvdel af KUFs periode, har givet nogle interessante resultater, som belyser KUFs fordeling af støtte: 40% af de kunstnere, der har modtaget bevilling fra KUF til tværgående og eksperimenterende projekter, beskriver deres udgangspunkt som billedkunst/installation. Dette skal ses i forhold til, at højst 10 % angiver andre primære genrer som musik, teater, film mv. som udspring. Denne overrepræsentation kan ses på baggrund af billedkunstens økonomiske kår, der nu i mange år har været et varmt kulturpolitisk emne og behovet for et billedkunstnerisk råd er således yderligere synliggjort. 50% af kunstnerne betegner deres støtte som reel støtte til egentlig værkproduktion, mens resten betegner projektets form som værksted/laboratorium/udvikling, formidling eller andet. Dette støttemønster synes ikke at stemme overens med ønsket om, at støtte det første led i fødekæden. Men denne ændring af støttepraksis mener vi især udspringer af anbefalinger fra kunst- og kulturmiljøet i perioden og er i øvrigt helt i overensstemmelse med lovens formål. 20% af kunstnerne opgiver, at de har målrettet deres projekter imod bestemte målgrupper som et led i den distribution, som er et af KUFs støttekriterier. Dette stemmer overens med vores casestudier, hvor projekterne ikke synes at have haft redskaberne til at forme en strategi for distribution. De få, der har haft en målgruppe i tankerne, har især rettet sig mod andre kunstnere frem for mere sociale, geografiske eller kulturelt afgrænsede grupper. Størstedelen af projekterne har et langsigtet perspektiv, og kun 16% ser deres projekt som en engangsbegivenhed. Det kan man tolke, som at KUF kun i mindre grad støtter projekter af event- eller begivenhedskarakter og dermed lever op til sit eget kriterium om kontinuitet. 98% af de projekter, der har fået bevilling er tilfredse eller meget tilfredse med samspillet med KUF generelt. 20% af kunstnerne har brugt konsulenterne i løbet af perioden, og størstedelen af disse finder hjælpen meget god. Over 60% af projekterne angiver, at de indgår i netværk eller samarbejde. 44% benævner her internationale kunst- og kulturmiljøer, 15% nationale kunst- og kulturmiljøer, 21% lokale kunst- og kulturmiljøer. Desuden opfyldte tre af vores fire casestudier kriteriet omkring international dialog, både i kraft af deltagelse af udenlandske kunstnere, men også i kraft af samarbejde med internationale netværk. Dette aflæser vi som et billede på en netværksorganisering, der bliver stadig mere benyttet omkring 9

10 projekter inden for den eksperimenterende og tværgående kunst, hvor den internationale dimension spiller en vigtig rolle. KUF har i samarbejde med Tilskudssekretariatets konsulenter organisatorisk forsøgt at gøre den administrative praksis mere fleksibel, så den i højere grad tager forbehold for den netværksbaserede virkelighed, den eksperimenterende og tværgående kunst er en del af. Fra KUFs side har man derfor søgt at indarbejde en administrativ funktionsmåde, der tager hensyn til disse ad hoc-prægede kompetencefællesskaber. Dette er i forhold til projekterne fx udmundet i hurtig sagsbehandling og en højere grad af fleksibilitet og samspil mellem KUF og de andre kunststøtteordninger. KUF har også i forlængelse af loven og handlingsplanen iværksat initiativer, der går ud over ren projektstøtte og kendetegnes ved at centrere sig omkring vidensindsamling og dialog med områdets aktører. Det gælder især på de to fokusområder, hvor KUF, udover at iværksætte henholdsvis en udredning og en kortlægning af områderne, også nedsætter to fokusgrupper. Bestyrelsen har også planlagt en møderække på tre med internationalt anerkendte kulturpersonligheder, Copenhagen Sessions, hvoraf én er afholdt. Formålet med møderækken er at skabe dialog om centrale temaer i kunst og kulturlivet med herboende kunstnere og kulturpersonligheder. Fonden for det eksperimenterende og tværgående I KUFs forståelse dækker begrebet tværgående en genre- eller kunstartsoverskridelse, mens det eksperimenterende dækker forsøget på at gebærde sig i dette nye rum, hvor grunden er usikker. Denne sondering af terrænet er i KUFs perspektiv en nødvendighed for kunstens og kulturens udvikling, hvilket både ligger i forlængelse af Ebbe Lundgaards intentioner bag fonden og af kunstens ændrede funktion. KUF støtter derfor kunsten ud fra et elitært kvalitetsbegreb, som dog både gælder det kunstneriske og det kulturelle niveau: Inden for det eksperimenterende og tværgående støtter fonden det eksperimentelle element i den kunstneriske praksis, som fx kunne være en eksperimenterende klassisk ballet, men også det kunstneriske element i den kulturelle praksis, som fx hiphop eller multimediespil med en særlig kunstnerisk dimension, begge med tværgående elementer. På den måde kan KUF tage afstand fra det kontekstuelle brede kvalitetsbegreb, som Kulturfonden arbejdede med og operere med et differentieret kvalitetsbegreb, uden udelukkende at fokusere på det, man tidligere ville kalde for finkunsten. Det differentierede kvalitetsbegreb dækker altså, at den kunstneriske høje kvalitet afvejes i forhold til det enkelte værks egne præmisser, dvs. en medtænkning af værkets egne traditioner og æstetiske konventioner. Dette indebærer at 10

11 man skal begrunde sine kriterier i den rette sammenhæng, hvilket er særlig vigtigt i forhold til vurderinger af tværgående eller hybride former, der som udgangspunkt befinder sig i et grænsefelt. På trods af det kunstneriske islæt føler KUF sig ikke som en del af den etablerede kunstinstitution, men snarere som en fortrop, der skal vise vejen og definerer sig derfor i højere grad i forhold til en ideal-modtager af anti- eller ikke-institutionel karakter, altså en avantgarde. KUF støtter dog også de etablerede institutioner og velrenommerede kunstnere og er derfor snarere institutionens forlængede arm med en særlig rummelighed for den stadig foranderlige og forunderlige kunst, der hele tiden er i færd med at blive til. Et kunstens eksperimentarium, der er nødvendigt for såvel den kunstneriske som den kulturelle udvikling på længere sigt, og som fordrer en risikovillig kapital. Vores to casestudier på det overordnede eksperimenterende og tværgående område: digteren Janus Kodals Poetry Slam og koreografen Erik Polds Performance 2000 et Danse Doku Drama, opfylder på flere områder de karakteristika, som KUF principielt vægter hos de enkelte projekter, nemlig professionalisme, talentpleje, kontinuitet, distribution og international dialog. Begge projekter befinder sig imellem professionalisme og talentpleje, indeholder begge et element af kontinuitet, både i konkret forstand i forhold til gentagne opførelser, men også i forhold til at skabe noget, der sætter sig spor på længere sigt inden for deres område. De har ikke nogen gennemført strategi omkring ekstern formidling af projekterne og specificerede målgrupper, men indfrier til gengæld begge punktet omkring den internationale dialog bl.a. i kraft af, at der deltager udenlandske kunstnere i deres projekter. Begge projekter er af tværgående og til dels eksperimenterende karakter, og kan ses som eksempler på projekter, der udfylder det kunstneriske element i den kulturelle praksis (i Poetry Slams blanding af Stand Up Comedy, rap og digtoplæsning) og det eksperimenterende element i den kunstneriske praksis (i performancedansens afsøgning af begrebet Performance ). Begge projekter er ikke blot sammensatte i forhold til den kunstneriske dimension, men også hvad angår organisatoriske netværk. Denne struktur i organiseringen af kunstnergrupperne bag projekterne, spejler i stadig større grad de lokale og internationale netværkskonstruktioner, der opstår som del af informationssamfundets dynamiske kompleksitet. Under det overordnede område eksperimenterende og tværgående kunst ligger de to fokusområder, der både angår kunstens område, men som også har klare politiske dimensioner, nemlig henholdsvis det etniske og tværkulturelle område og digitale multimedier. I vores spørgeskemaundersøgelse definerer 23% sig under det etniske og tværkulturelle område, mens 25% af projekterne definerer sig under det digitale multimedieområde. 11

12 Det etniske og tværkulturelle område Den statslige kulturpolitik har længe haft et efterslæb i forhold til en strategi for den etniske entré på den kunstneriske scene, som er en konsekvens af globaliseringens migration og flygtningestrømme. De kulturpolitiske indsatser i forhold til det flerkulturelle område har langt op i 90 erne været overladt til sociale eller humanitære instanser med integration som sigte, og der har fra Kulturministeriets side hverken været målsætninger for eller støtte til den kulturelle mangfoldighed inden for kunst- og kulturområdet. Som udviklingsfond er KUF med det etniske og tværkulturelle område som ét at sine fokusområder blevet stillet over for en vanskelig opgave: På én gang at løse Kulturministeriets problem i forhold til at åbne op for en kulturel mangfoldighed uden samtidig at underminere det differentierede kvalitetsbegreb med en social dimension. Her er KUF trådt lige ind i centrum af den kvalitetsdiskussion, der generelt præger den vestlige kulturpolitik i lyset af globaliseringen: Er kvalitet et universelt begreb, et differentieret begreb eller må kvaliteten også ses i forhold til en bredere kulturel kontekst? Den fokusgruppe, bestyrelsen selv nedsatte for at få styrket sin kompetence på området, mente, at fonden som en vækstfond med risikovillig kapital skulle anlægge en bred støttepraksis og drage erfaringerne senere. Bestyrelsen fastholder dog at støtte mere eksklusivt med udgangspunkt i spændingsfeltet mellem et æstetisk og et differentieret kvalitetsbegreb. Men det har i praksis vist sig svært for KUF at leve op til sine egne krav, dels fordi bestyrelsen ikke er sammensat med henblik på et dybtgående kendskab til den etniske kunstscene, sådan at den selv kan iværksætte opsøgende virksomhed, og dels fordi den i starten af perioden ikke modtager tilstrækkelig med kvalificerede ansøgninger. Derfor går kun 10 % af KUFs midler i 1998/99 til dette satsningsområde. I perioden jan. - okt stiger andelen til 20 %, men ser man på de i alt 48 støttede projekter i hele perioden, er der udover støtte til værkproduktion og talentpleje også mange projekter, der snarere kan betegnes som kulturmøde- og formidlingsprojekter. Projekterne på dette felt har således en noget anden profil end KUFs øvrige projekter, hvilket ikke på nogen måde er i modsætning til lovens rammer, og KUF har således både medvirket til at synliggøre kunst og kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk og styrket formidling og tværkulturel dialog gennem sin støttepolitik. Vores case en dansk-arabisk kulturfestival falder inden for de sidstnævnte og viser klart det behov, der er for konsulenthjælp og kompetenceudvikling på de strategiske og organisatoriske områder, hvis mødet og formidlingen skal lykkes. 12

13 Kulturpolitikken må favne hele feltet, og KUF har, både med støtten til de konkrete projekter og gennem sine principielle diskussion med fokusgruppe, departement og ministeren været med til at sætte den kulturelle mangfoldighed på dagsordenen og påvist behovet for en overordnet kulturpolitik for det kulturelt mangfoldige. KUF har således løst en vigtig opgave i forhold til det kulturelt mangfoldige uden dog at få løst sit eget problem: Hvordan finde og støtte den etniske og tværkulturelle kunst, der falder inden for fondens egne snævre kriterier? KUF er nu i færd med at afslutte første fase af en netbaseret kortlægning af kunstnere med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket på sigt vil skabe en hel anden baggrund for vurdering af den etniske kunstscene og for synliggørelse af og etablering af netværk med etniske kunstnere. Her er et instrument, som i samspil med konkrete møder mellem kunstnere, workshops og kompetenceudvikling vil kunne synliggøre etniske kunstnere, der mere eller mindre tilfældigt er bosiddende i Danmark. Det er af stor betydning for styrkelsen af det etniske og tværkulturelle område, at de positive erfaringer KUF har gjort ikke tabes på gulvet, men integreres i kulturpolitikken fremover. Ikke kun for at styrke den etniske ligestilling, men også for at styrke kunst- og kulturlivet som sådan. Det digitale multimedieområde I multimediekunsten er teknologien fremtrædende, og i værkerne reflekteres ofte over teknologiens rolle i forhold til kulturelle og sociale kontekster i et postmoderne og globalt informations- og netværksssamfund. Disse forestillinger er interessante, fordi de er med til at definere de etiske og politiske værdier, som morgendagens Danmark skal bygge på. Men mens den politiske støtte til og interessen for multimedier generelt er intens, så har støtten til den digitale multimedie kunst i Danmark frem til KUFs oprettelse kun været sporadisk. De to områder hænger dog sammen, idet også kunsten knytter an til informationssamfundet, nye medier og dermed ny teknologi. At arbejde med det kunstneriske udtryk inden for dette område er uhyre omkostningstungt, hvilket på den ene side stiller store krav til de offentlige støtteordninger, men på den anden side også åbner for et samarbejde med den kreative industri, et samarbejde der i kulturpolitisk henseende er meget følsomt, fordi de forskellige aktører har forskellige interesser. KUF har på baggrund af udpegningen af digitale multimedier som fokusområde gennem sin støttepraksis arbejdet for at sikre det kunstneriske niveau i et spændingsfelt, der både omfavner kunstens og kulturindustriens domæne, og KUF har ligeledes på et politisk niveau arbejdet for en mere overordnet kulturpolitik for tiltag på området. 13

14 De værkproduktioner, KUF støtter spreder sig over et bredt felt af digitaliserede og delvist interaktive projekter. Feltet spænder på den ene led fra massemedieprodukter til elitære smalle projekter, og på den anden led fra små projekter (under kr.) til store krævende projekter (op til 2 mio. kr.). Ligeledes støttes såvel projekter, der knytter an til ét værk såvel som klynge -projekter, der knytter an til flere kunstnere og værker inden for samme ramme. KUF har fra 1998 til august 2000 støttet 21 værkproduktioner, 5 blandingsformer og 4 hardware/driftsstøtteprojekter med bevillinger, der gennemsnitligt har ligget på kr., hvilket er dobbelt så meget som KUFs gennemsnitlige projektbevilling. Området er uhyre komplekst, og håndteringen bærer præg af, at opgaven har været vanskelig at løfte for fonden: definitionen af begrebet multimedie er uklar, og man følger ikke en konsekvent støttepolitik. Ifølge medieforskeren Jens F. Jensen er definitionsproblematikken dog stadig kendetegnende for multimedieområdet og er derfor ikke et særligt KUF-problem. Det bliver det dog alligevel i kraft af, at kun få bestyrelsesmedlemmer har kendskab til og berøring med delområder inden for digital multimediekunst. Derfor er bestyrelsen ikke i besiddelse af en tilstrækkelig dybtgående indsigt i hele det kunstneriske digitale multimediemiljø som sådan. Dette er problematisk i forhold til en vurdering af de meget forskelligartede projekter hvad angår den kunstneriske dimension såvel som hvad angår praktisk gennemførlighed og budgetgrundlag. Endvidere er det ikke optimalt befordrende for rollen som mediator imellem de forskellige netværker, de enkelte projekter opstår i. Den kunstneriske dimension er her særlig interessant i forhold til et differentieret kvalitetsbegreb, idet digitale multimedier i kraft af det interaktive element arbejder med et æstetisk sprog, der peger væk fra den traditionelle værkkarakter. Dette aktualiserer, at man i bedømmelsen af kvalitet også bør medtænke de traditioner og æstetiske konventioner, værket udspringer af. Bestyrelsen arbejder dog målrettet fra KUFs side på at opnå viden på området og iværksætter allerede tidligt en udredning af kunstnermiljøerne omkring det digitale multimedieområde på baggrund af hvilken, den nedsætter en fokusgruppe bestående af fagfolk fra multimediemiljøet i bred forstand. Rapporten og fokusgruppens udmeldinger får indvirkning på KUFs støttepraksis. Det viser sig ved, at bestyrelsen, i stedet for at følge de oprindelige intentioner bag handlingsplanen, vælger at støtte bredere, hvilket vil sige, at de fx også giver støtte til seminarer og hardware i forbindelse med opbygning af workshopfaciliteter etc. På den måde er KUF også med til at skabe konkrete rammer for den kunstneriske udfoldelse. 14

15 Sammenfattende konklusion og brændpunkter Den strategiske dimension Hvor loven om Kulturministeriets Udviklingsfond både omtaler kunst og kultur, har den nuværende bestyrelse i sin handlingsplan valgt overvejende at fokusere på kunstneriske initiativer i uprøvede grænsefelter. Den har yderligere lagt vægt på at støtte det første led i den kulturelle fødekæde, nemlig kunstnerne og deres værkproduktion med vægt på det eksperimenterende og tværgående. Vi vurderer på et overordnet niveau, at KUF indfrier lovens krav om at sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte initiativer, der er nyskabende eller tværgående. Vi vurderer, at KUF har fungeret som et højst nødvendigt omdrejningspunkt for hele den eksperimenterende og tværgående kunstscene, som pga. såvel globaliseringens hybridisering af kunstens udtryk som postmodernismens blanding af genrer, metoder, motiver etc. falder mellem de gængse kunststøtteordninger. Det har den gjort ved at støtte en lang række relevante projekter, der givetvis ikke var blevet til uden støtte fra KUF. KUF har således fungeret som det kunstens eksperimentarium, der er medvirkende til såvel den kunstneriske som den kulturelle udvikling. Bestyrelsen har derudover valgt at støtte såvel formidling som kunstneriske værksteder og laboratorier. Denne indirekte støtte til ny, eksperimenterende værkproduktion ser vi ikke som et problem, men som en relevant udvidelse af støttepraksis, som dog burde være kommet til udtryk i en ændring af handlingsplanens ordlyd. Inden for begge fokusområder det etniske og tværkulturelle og de digitale multimedier - har bestyrelsen iværksat en udredning af kunstnermiljøet, nedsat og brugt fokusgrupper med eksperter på områderne som sparringspartnere og støttet relevante projekter, hvoraf en del vil række udover bestyrelsens periode. Vores vurdering er, at KUF således har sat begge områder på den kunstneriske og kulturpolitiske dagsorden og bidraget med et godt fundament for en videre udvikling af disse områder, som før KUF kom til var underprioriterede i den statslige kulturpolitik. Det er dog vores vurdering, at bestyrelsen generelt set ikke har haft tilstrækkelig dybtgående kompetence inden for disse to fokusområder til at løfte de meget krævende udfordringer, områderne på hver deres måde stiller. Dette bunder i lovens intention om, at bestyrelsen på én gang skal favne kunstnerisk og kulturelt bredt og samtidig besidde en specifik specialist-viden på bestemte fokusområder. Spørgsmålet er dog om disse tunge områder egner sig til at blive varetaget af en fond, hvor bestyrelsen qua sit overordnede formål er udpeget med henblik på at varetage en mangfoldighed af opgaver. Den organisatoriske dimension Vi vurderer, at KUF gennem initiativer til ændring af den administrative praksis har taget et vigtigt skridt i retning af bedre at kunne gribe de eksperimenterende og tværgående projekter, der i stadig højere grad er baseret på ad hoc netværksorganisering. Det har bevirket en hurtigere ekspedition af ansøgninger samt et udvidet samarbejde med såvel råd og nævn som departement og dermed formentlig også bidraget aktivt til indkøringen af det nye tværgående Kunstsekretariat. 15

16 Både bestyrelse og sekretariat har været under stærk arbejdsmæssig belastning på grund af de mange og tunge arbejdsopgaver. Yderligere har sekretariatet været under pres på grund af omfattende omstruktureringer under Tilskudssekretariatet samt forberedelser til oprettelsen af det nye Kunstsekretariat. Den kunstneriske dimension KUF har fungeret som Kulturministeriets fremskudte bastion, og har støttet mange relevante projekter i et spændingsfelt, der dækker talentet uden for det institutionelle kredsløb over velrenommerede kunstnere til etablerede institutioner. KUF har gennem sin støttepraksis været med til at sætte fokus på kvalitetsdiskussionen. KUF har hverken taget udgangspunkt i det kontekstuelle kvalitetsbegreb, som har kendetegnet Kulturfonden eller taget udgangspunkt i det æstetiske kvalitetsbegreb, som knytter an til kvalitet som en universel størrelse. I stedet har man arbejdet med et differentieret kvalitetsbegreb, hvilket vil sige, at man forholder kvalitet til de traditioner og æstetiske konventioner, værket udspringer af. Derfor skal fx hiphop og opera vurderes ud fra forskellige parametre. Et differentieret kvalitetsbegreb er et fleksibelt arbejdsredskab i en kultur, hvor globaliseringen og postmodernismen frembringer hybride kunstudtryk, der bevæger sig på tværs af traditionelle skel. KUF har ikke mindst i forbindelse med de to fokusområder peget på behovet for en diskussion af kvalitetsbegrebet. Den etniske og tværkulturelle kunst såvel som den digitale multimediekunst sætter andre traditioner og æstetiske konventioner i spil, der så at sige sprænger rammerne for et universelt kvalitetsbegreb, uden at alt dermed bliver lige godt æstetisk set. KUFs bestyrelse har været med til at sætte kriterier for denne kvalitet gennem sin støttepraksis. Anvendelsen af det differentierede kvalitetsbegreb i et uprøvet grænsefelt stiller dog store krav til bestyrelsens indsats, hvilket ikke har været muligt at indfri i alle tilfælde pgr. af det store arbejdspres. Hele bestyrelsen har således haft svært ved nå hele ansøgningsbunken igennem. Bestyrelsesmedlemmerne har ikke set alle de projekter fonden har støttet, og der savnes en systematisering af afrapporteringen fra projekterne. Aktuelle brændpunkter På baggrund af loven om Kulturministeriets Udviklingsfond og vores analyse af den måde den nuværende bestyrelse har valgt at udfylde loven på gennem sin handlingsplan, valg af fokusområder og konkrete støtte til projekter, har vi her opstillet en række generelle problemstillinger eller brændpunkter i en strategisk såvel som organisatorisk og kunstnerisk dimension. Punkterne skal ikke opfattes som en kritik af det nuværende KUFs dispositioner som sådan, men som oplæg til debat i KUFs bestyrelse, i departementet og det kulturelle og politiske bagland, og de skal ses i forhold til tidens aktuelle kulturpolitiske udfordringer. Brændpunkter i den strategiske dimension: Kulturministeriets Udviklingsfond eller Fonden for udvikling af kunst og kultur? Det helt overordnede strategiske spørgsmål er, om KUF skal være Kulturministeriets udviklingsafdeling, der påtager sig ansvaret for at støtte og udvikle de felter, der er kommet i klemme i systemet eller falder mellem flere stole inden for de statslige støtteordninger, sådan som det har været tilfældet med både det etniske og tværkulturelle område og det digitale multimedieområde, og som det er tilfældet med billedkunsten. Eller skal den til enhver tid nedsatte bestyrelse selv vurdere, hvor de grænse- 16

17 brydende nyskabelser og dermed brændstoffet til fremtidens udvikling befinder sig, og derfor helt uafhængigt af erklærede behov opstille sine egne fokusområder og prioriteringer? Kunstfond eller Kulturfond? Den nuværende bestyrelse for KUF har i sin handlingsplan helt bevidst valgt at definere sig i forhold til kunsten og kunstnerisk kvalitet, mens loven i sin formålsparagraf fremhæver sikringen af en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv. Hvis KUFs kommende bestyrelse(r) fortsat definerer sig i forhold til den eksperimenterende og tværgående kunst - sådan som den er i sin fulde ret til - hvem skal så støtte de nyskabende og tværgående initiativer eller formidlingspraksis inden for det bredere kulturliv? Og vil den statslige kulturpolitik - udover de 4 mio. kr., der ligger i amatørpuljen, - hermed opgive støtten til mere folkelige kulturformer, der ligger bag målsætningen om det kulturelle demokrati? Geografisk decentralisering eller kunstnerisk kvalitet? Geografisk decentralisering er ikke et mål for KUFs nuværende bestyrelse, som i sin vurdering af projekter udelukkende lægger vægt på kunstnerisk kvalitet og ikke fordeler støtte efter postnumre. Derfor er det ikke overraskende, at København og Århus er overrepræsenterede, hvad angår projektledernes hjemsted, og at projekter med udspring i København får betydelig mere støtte i gennemsnit end projekterne i provinsen, da den eksperimenterende og tværgående kunstscene og dens publikum er koncentreret i storbyerne. Bør KUF fremover tage hensyn til de regionale forskelligheder, som det anføres i bemærkningerne til loven, og dermed tage ansvaret for udviklingen af de kunstneriske og kulturelle miljøer, der eksisterer uden for storbyerne? Eller skal kvalitetsvurderingen også fremover foregå uafhængigt af geografisk fordelingspolitik? Eneste statslige støttekilde eller samspil med øvrige råd/nævn? KUFs egen handlingsplan prioriterer projekter, der bevæger sig i uprøvede grænsefelter, der falder uden for de eksisterende tilskudsordninger, og i lovens bemærkninger konstateres det desuden, at der kun i særlige tilfælde skal være mulighed for at samfinansiere med andre af statens kunststøtteordninger. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de afsluttede projekter selv oplyser, at de får anden statslig støtte. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at KUFs støtte i disse tilfælde overlapper med andre råd og nævn, idet man i samarbejdet kan vælge at støtte forskellige dele af et projekt, der svarer til bevillingsgiverens kunstneriske profil i en patchwork-finansiering. Desuden dækker anden statslige støtte ikke nødvendigvis kulturministeriets støtteordninger. Besvarelserne åbner under alle omstændigheder for spørgsmålet, om en udbredt samfinansiering er et reelt problem, eller om det netop er udtryk for en ny netværksskabende kulturpolitik på tværs af eksisterende råd og nævn, som udfordrer disse til at samarbejde ved at patchworkfinansiere projekter eller ved at afsætte fælles puljer til tværgående projekter? Brændpunkter i den organisatoriske dimension Politisk beslutning eller autonomi Armslængdeprincippet, der skal sikre afstand mellem det politisk administrative niveau og kunstnerne, er et organisatorisk nøglebegreb i dansk kulturpolitik. KUF er en hybridform af det dobbelte og enkelte armslængdeprincip, hvilket kommer til udtryk i ministerens indflydelse på udpegningen af bestyrelsen og valget af fokusområder. Som et resultat af denne hybridform får det politiske niveau direkte indflydelse på valget af fokusområder. Hvilke konsekvenser har denne politiske struktur for armslængdeprincippet generelt? 17

18 Særlig kompetence eller bred kompetence Lovens krav om både repræsentativ bredde i bestyrelsen og muligheden for at have fokusområder, der kræver en specialiseret viden, er et grundlæggende paradoks. Som en konsekvens af dette savner KUFs bestyrelse dybtgående kompetence i forhold til forskellige kunstområder. Samtidig har bestyrelsen ikke dybtgående kompetence på tilstrækkeligt niveau i forhold til de to fokusområder. Selv om bestyrelsen har den endelige beslutningskompetence indebærer dette en risiko for, at udenforstående får uforholdsmæssig stor indflydelse. Hvad sker der med armslængdeprincippet, når kunstfaglige råd bliver nødt til at søge ekspertviden for at kunne betjene særligt komplekse områder? Handlingsplan eller værdigrundlag Handlingsplanen er sammen med lovens formål og vurderingen af kunstnerisk og kulturel kvalitet det formelle grundlag for KUFs virksomhed. Den er således både det officielle ansigt udadtil og et styrende redskab i forhold til KUFs daglige arbejde. KUF har valgt at dens handlingsplan skal fungere som værdigrundlag snarere end en operationel handlingsplan. Skal der stilles mere specifikke krav til, hvad en handlingsplan bør indeholde, eller er det op til bestyrelsen selv at vurdere, hvad der er mest formålstjenligt? Netværksorganisation og bureaukrati KUF vælger at løse en række opgaver omkring at iværksætte egne initiativer og realisere en netværksambition på tværs af organisationen Kulturministeriet med arbejdsmetoder, der er præget af netværksorganisationens dynamiske stil. I forhold til ansøgningsbehandlingen må bestyrelsen ligeledes operere i forhold til bureaukratiske regler. I dette spændingsfelt opstår der både en ny dynamik, men også nye arbejdsudfordringer. Skal Kulturministeriet komme kunstnerne i møde, eller skal kunstnerne komme Kulturministeriet i møde? Sagsbehandler eller konsulent Det er KUFs konsulenter, der i samarbejde med bestyrelsen, har til opgave at tilrettelægge og styre KUFs arbejde. Deres arbejde har været besværliggjort af en forøget arbejdsbyrde i forlængelse af KUFs store arbejdsområde, en større organisationsforandring, herunder en flytning samt forskellige forventninger til konsulenternes rolle fra henholdsvis sekretariatets og KUFs side. KUFs konsulenter bevæger sig således i spændingsfeltet mellem sagsbehandlere og udfarende konsulenter. Hvilken rolle skal de spille i fremtiden. Skal de være traditionelle sagsbehandlere, faglige embedsmænd eller konsulenter med mulighed for en mere opsøgende indsats i forhold til det kunstneriske miljø? Brændpunkter i den kunstneriske dimension Æstetisk eller differentieret kvalitetsbegreb? Det differentierede kvalitetsbegreb tager forbehold for de traditioner og æstetiske konventioner, værket fungerer indenfor. Og idet begrebet er differentieret, vil det sige, at man skal begrunde kriterierne for støtte. Dette gælder i særdeleshed for en fond som KUF, hvor kvalitetsbegrebet spændes op i det uprøvede grænsefelt for den eksperimenterende og tværgående kunst. Vil en udvidet brug af det differentierede kvalitetsbegreb skærpe blikket for den eksperimenterende kunst såvel inden for som på tværs af gældende tilskudsordninger? 18

19 Vores anbefalinger Udfra vores konklusioner ovenfor og opstillingen af de punkter vi ser som brændpunkter for debatten om KUFs rolle i kulturpolitikken, skal vi i det følgende angive vores bud på de strategiske, organisatoriske og kunstneriske udfordringer, KUF står overfor samt på fokusområdernes fremtid. KUF som et væksthus Med udgangspunkt i den gældende lov om KUF foreslår vi på det strategiske område: At KUF ikke skal fylde huller i den offentlige kulturpolitik, men støtte det endnu uprøvede med risikovillig kapital og gennem egne initiativer skabe rammer for nye grænseoverskridende netværkskonstruktioner, der frigør kunsten og kulturen fra de strukturer, der binder den. At KUFs kommende bestyrelse ved udformning af sin handlingsplan er opmærksom på, at KUF ikke behøver at målrette sin praksis mod kunsten, men også kan medtænke det bredere kulturelle felt. At KUF fortsat anskuer kvalitetsbegrebet som noget, der til stadighed udvikler sig og fortsat arbejder med udgangspunkt i et differentieret kvalitetsbegreb med respekt for det foranderlige og forunderlige. At KUF tager flere egne initiativer til projekter af kunstnerisk karakter med en længere horisont inden for det nyskabende og tværgående kunst- og kulturområde, der finansieres på tværs af såvel private som offentlige kulturstøtteordninger, herunder også Kulturministeriets øvrige råd og nævn. At KUF i sine støttekriterier og egne initiativer medtænker geografiske forhold. Ikke ved at slække på kvalitetskravet, men ved at skabe opmærksomhed om sin tilstedeværelse gennem opsøgende virksomhed uden for København og Århus for derved at generere flere og bedre ansøgninger fra disse områder. At der stilles større krav til projekter om at præcisere deres målgruppe(r) og deres strategier mht. at nå disse grupper, hvad enten de ligger inden for det kunstneriske og kulturelle miljø eller er geografiske, sociale eller kulturelt afgrænsede grupper. KUF som et videnscentrum Med hensyn til proceduren omkring nedsættelsen af en ny bestyrelse for KUF og de organisatoriske rammer for virksomheden foreslår vi: At bestyrelsen nedsættes med repræsentation fra kultur- og kunstlivet med en bred repræsentation fra de forskellige kunstneriske genrer, og at den afspejler den kulturelle mangfoldighed. Der bør desuden tilstræbes en balance mellem kunstnere, formidlere og fagkyndige. At en ny bestyrelse nedsættes, før der udstikkes eller udmeldes eventuelle fokusområder, dvs. at bestyrelsen nedsættes med en bred kompetence uden henblik på bestemte på forhånd definerede fokusområder. 19

20 At den nedsatte bestyrelse efter samråd med den afgående bestyrelse, ministeren og relevante råd og nævn udpeger fokusområde(r), som passer ind i lovens overordnede formål at sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte initiativer, der er nyskabende eller tværgående. De valgte fokusområder bør afspejle såvel bestyrelsens kompetencer som kunstneriske og kulturelle behov, men ikke nødvendigvis Kulturministeriets behov. At bestyrelsen på denne baggrund udarbejder en klar og mere operationel handlingsplan, der både kan fungere som et arbejdsredskab for dens eget arbejde og som information til potentielle ansøgere. Handlingsplanen bør revideres løbende, hvis praksis viser sig at afvige fra handlingsplanens intentioner At der projektansættes konsulenter med relevant baggrund i forhold til evt. fokusområde med det formål at vejlede i forhold til udformning af projektansøgninger, fundraising, distribution og opfølgning af projekter. Der bør således i højere grad skelnes mellem egentlig sagsbehandling og konsulentvirksomhed. At sekretariatet systematiserer erfaringsopsamlingen af afrapporteringerne fra de støttede projekter, så erfaringerne kan generere et mere overordnet billede af kunstscenens tilstand og behov. De to fokusområders fremtid Det er vigtigt, at de processer, der er sat i gang, og de erfaringer, den nuværende bestyrelse har gjort omkring fokusområderne det etniske og tværkulturelle område og de digitale multimedier, følges op, når den nuværende bestyrelse træder tilbage. Dette kræver, at der foreligger en strategi for overførelse af erfaringer fra den afgående bestyrelse til nye instanser i Kulturministeriets regi uden for KUF. Ellers risikerer den nuværende KUFs indsats mht. udvikling af disse væsentlige kulturpolitiske felter at blive tabt på gulvet. Disse anbefalinger skal ikke ses i modsætning til KUFs egne strategier, og flere forslag har derfor udspring i bestyrelse og fokusgrupper. Mht. det etniske og tværkulturelle område foreslås, at følgende tiltag varetages med puljemidler fra Kulturministeriet: Opsøgende arbejde i forhold til afdækning af talentmasse og vækstlag inden for det etniske og tværkulturelle område med hjælp fra kunstnere og formidlere, der selv udspringer af det etniske kunstmiljø med henblik på at stimulere og kvalificere ansøgninger på feltet til alle relevante kulturstøtteordninger. Udbygning af konsulenthjælp til udformning af projektansøgninger, markedsføringsstrategi, fundraising og opfølgning af projekter undervejs. Afholdelse af workshops, seminarer og kurser, der klæder kunstnere med anden etnisk baggrund på til at møde det danske kulturbureaukrati og kunstscene kombineret med individuel sparring og mentorordninger. 20

Statens Kunstråds handlingsplan

Statens Kunstråds handlingsplan Statens Kunstråds handlingsplan 2011-15 NETVÆRKSDANNELSER EKSPERIMENT KUNST RÅDGIVNING DIGITAL FORMIDLING MANGFOLDIGHED BØRN & UNGE INTERNATIONALT Redaktion Statens Kunstråd H.C. Andersens Boulevard 2

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Strategi for Dansk Talentakademi

Strategi for Dansk Talentakademi Strategi for Dansk Talentakademi Baggrund I 2003 blev Nordvestjysk Talentcenter etableret med en ambition om, at det i Holstebro skulle være muligt at dygtiggøre sig inden for flere forskellige kunstarter,

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010

Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Referat Dato: 02-02-2010 /FO Referat fra møde i Kultur- og Fritidsnetværket i Kulturarkaden i Vordingborg den 29. januar 2010 Mødedeltagere: Flemming Olsen, Jørgen Sprogøe Petersen, Joan Kamstrup, Kai

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Interregionalt samarbejde og lokal kultur. Erfaringer fra Kreativ Metapol

Interregionalt samarbejde og lokal kultur. Erfaringer fra Kreativ Metapol Interregionalt samarbejde og lokal kultur. Erfaringer fra Kreativ Metapol Søren Buhl Hornskov 25.10.2010 Nordisk seminar, Oslo Det vil jeg sige Intro: Øresundsregionen som Kreativ Metapol Baggrund: Hvordan

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Mungo Park TeaterBattle Status 2014

Mungo Park TeaterBattle Status 2014 Mungo Park TeaterBattle Status 2014 KMØ Mungo Park TeaterBattle er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Bevillingssystemer i Danmark

Bevillingssystemer i Danmark Bevillingssystemer i Danmark Mandag den 18. januar 2016 kl. 9-12 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon 33 88 80 31 www.dansehallerne.dk

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere