SKOLE+ Inspirationskatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLE+ Inspirationskatalog"

Transkript

1 INSPIRATIONSKATALOG

2 SKOLE+ Inspirationskatalog Udarbejdet for Danmarks Idrætsforbund, Realdania og Lokale og Anlægsfonden af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Signal Arkitekter. Redaktion: Gitte Mikkelsen, Kim Helmersen og Sara Line Bohn Layout: Hvid Hverdag

3 Forord 5 Læsevejledning 7 En folkeskole for fremtiden 9 Potentialer og udfordringer 10 Fokusområde 1: Faciliteter der inviterer til idræt og bevægelse 13 Fokusområde 2: Skolen som lokalsamfundets samlingssted 15 Gode råd 16 De fysiske faciliteter: Eksempler på løsninger og tiltag der skaber bevægelse 19 Mellemrum 20 Koblinger 30 Idræts- og bevægelsesrum 38 Klasserum og nære fællesrum 50 Metode 59 Oversigt over cases 60 Illustrationsliste 61

4 4 Kampagnen SKOLE+ skal vise nye veje til, hvordan landets folke skoler kan indrettes, så de i højere grad inviterer til fysisk aktivitet for både skolens brugere, lokale idrætsforeninger og lokalsamfundet. Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund står bag SKOLE+

5 5 FORORD De danske folkeskoler står midt i en forandringsproces. Med reformen af folkeskoleloven bliver skoledagen længere, mere sammenhængende og eleverne skal i højere grad inddrages i aktiviteter med idræt og bevægelse. Samtidig skal skolen åbnes endnu mere op imod lokalsamfundet via samarbejde med idrætsforeninger og andre lokale aktører. Men mange folkeskoler har ikke faciliteterne til det og mangler inspiration til, hvordan netop deres skole kan opdateres, så de i højere grad inviterer til idræt og bevægelse. SKOLE+ skal skabe gode eksempler. Eksempler, der viser, hvordan skolens indendørsfaciliteter kan indrettes, så de inviterer til idræt og bevægelse, og så skolens faciliteter understøtter skolen som et lokalt samlingssted. SKOLE+ bygger videre på de erfaringer som Realdania og Lokale og Anlægsfonden har skabt i bl.a. kampagnerne Drøn På Skolegården og En God Omvej, som begge har fokuseret på at vise, hvordan fysiske tiltag på udearealer kan invitere til bevægelse. Inspirationskataloget samler viden, inspiration og gode eksempler på, hvordan skolernes indendørsfaciliteter kan opdateres, så de inviterer til bevægelse og idræt. Samtidig viser inspirationskataloget bud på hvordan skolernes fysiske indretning i højere grad kan understøtte skolernes samarbejde med foreninger og gøre skolerne til et samlingspunkt for lokalsamfundet. Håbet er, at inspirationskataloget vil bidrage til at inspirere den forandring, folkeskolerne står overfor, når skolernes faciliteter i fremtiden skal renoveres og gentænkes. God læselyst!

6 6 INSPIRATION Fuji Kindergarten Fuji Kindergarten er et eksempel på, hvordan en bygning kan indrettes, så den inviterer børn til naturligt at bruge kroppen på forskellige måder, hele dagen og både inde og ude. Børnehaven er opført efter den overbevisning, at børn hele tiden anvender kroppen som middel til at forstå deres omverden. I en bygning vil de eksempelvis indtage nye rum ved kropsligt at afsøge vinkler, passager og afkroge. Underetagen er integreret med børnehavens store åbne tag, hvilket giver børnene mulighed for at løbe rundt og ned til underetagen, som forbindes med taget via rutsjebaner og trapper. Der betyder, at børnene hver dag løber helt op til 5 km. Foruden den intensive løbeaktivitet, giver et klatrenet, som er spundet ud omkring tre Zelkova træer, der skyder op gennem taget, mulighed for at øve deres motoriske kundskaber. Her kan børnene vinke ned til deres kammerater i underetagen og få et hverdagsligt forhold til højder i sikre rammer. Beliggenhed Link Tachikawa, Tokyo, Japan

7 7 LÆSEVEJLEDNING Dette inspirationskatalog er tænkt som inspiration til skoler og kommuner, der selv står over for en en omdannelse af skolens faciliteter, så de i højere grad inviterer til bevægelse og idræt. Det viser eksempler på en række løsninger, der kan bruges som udgangspunkt for egen kreativitet og ideer til at udvikle nye fysiske indendørsfaciliteter. Først skitseres baggrunden for kampagnen SKOLE+ og inspirationskatalogets to fokusområder faciliteter, der inviterer til bevægelse, og skolen som lokalsamfundets samlingssted - sammen med en sammenfatning af de potentialer og udfordringer, der er i forbindelse med omdannelse af de fysiske rammer og samarbejde mellem skoler og lokalsamfundet. Efterfølgende gives der bud og eksempler på, hvordan skolens faciliteter kan indrettes og gentænkes, så de i højere grad inviterer til bevægelse og idræt. Der beskrives fire rumligheder mellemrum, koblinger, idræts- og bevægelsesrum samt klasserum og nære fællesrum og under hver rumlighed gives eksempler på løsninger til aktiviteter, zoner og inventar. Gennem inspirationskataloget præsenteres løbende eksempler på forskellige institutions- og bygningstyper fra ind- og udland. Fælles for eksemplerne er, at de illustrerer, hvordan faciliteter kan invitere til bevægelse og idræt, og hvordan der kan skabes fleksible rammer og gode muligheder for synergi mellem flere funktioner og brugere.

8 8 INSPIRATION Gorch Fock Schule Gork Forck Schule er et eksempel på, hvordan den skarpe opdeling mellem ude og inde kan opløses, og hvordan man gennem placering af funktioner og med transparens kan skabe invitationer til idræt og bevægelse. En ny tilbygning til den gamle skole skaber en transparent og flydende overgang mellem inde og ude. Bygningen følger atletikbanen, som er placeret helt tæt på. Med de store vinduespartier trækkes udearealet visuelt ind i skolen og inviterer samtidig brugere til at benytte atletikbane og legeområder, som ligger lige udenfor. Beliggenhed: Link: Hamborg, Tyskland INSPIRATION Ordrup Multihal Multihallen er et eksempel på, hvordan traditionelt adskilte funktioner kan sammenstilles under ét tag og bidrage positivt til hinanden. Samtidig giver den fleksible indretning af rummene mulighed for flere forskellig typer brug. Beliggenhed Link Ordrup, Charlottenlund, Danmark

9 9 EN FOLKESKOLE FOR FREMTIDEN Landet over lægger de danske folkeskoler bygninger til mange forskellige aktiviteter. Med den brede anvendelse af folkeskolernes bygninger af forskellige brugergrupper - skolebørn, foreninger, selvorganiserede mv. - rummer skolerne et stort potentiale for i højere grad at fungere som lokalområdets samlingspunkt. I mange tilfælde realiseres dette potentiale dog ikke. Skolernes faciliteter anvendes ikke til fulde, mange af skolernes faciliteter står tomme en stor del af dagen, og der mangler integration imellem aktiviteter og forskellige målgrupper. En folkeskole, der styrker idræt og bevægelse Reformen af folkeskoleloven betyder, at idræt og bevægelse i højere grad skal indgå i en længere og mere varieret skoledag. Senere års forskning viser, at fysisk aktivitet forbedrer indlæring og intellektuelle færdigheder i forhold til problemløsning, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse og opmærksomhed. Forskning viser desuden, at læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, indebærer succesoplevelser og også integreres i undervisningen udover idrætsundervisningen. Et øget samarbejde med foreningslivet Udover at sikre børn og unges bevægelse og idrætsmuligheder i skoletiden skal folkeskolen også i højere grad åbnes for samarbejde med det lokale foreningsliv. Danmarks Idrætsforbund (DIF) foretog i 2013 en analyse af deres foreningers holdning til skolereformen samt deres brug og samarbejde med folkeskoler i dag. Undersøgelsen viste, at kun ca. 1/3 af de adspurgte foreningen benytter folkeskolens faciliteter som led i deres foreningsaktiviteter. Ligeledes har kun 1/3 et formelt samarbejde med en eller flere folkeskoler, der rækker ud over brugen af folkeskolens idrætsfaciliteter. Analysen viser dog samtidig, at et flertal af foreningerne ønsker et øget samarbejde, især hvis foreningens omkostninger bliver dækket. Der er altså et potentiale til et øget samarbejde imellem foreninger og folkeskoler, hvis den rigtige samarbejdsstruktur kan skabes. Rum til mere fleksibelt brug En analyse foretaget af Signal Arkitekter viser, at der er et potentiale i de eksisterende rammer til at skabe ny og øget brug af skolerne. Det kræver dog et nyt blik på skolens faciliteter og en gentænkning af deres funktioner, så der gøres op med den monofunktionelle brug. Analysen viser, at udnyttelsen af skolernes kapacitet i dagtimerne ofte er meget lav. Udnyttelsen er højest på klasserummene, mens udnyttelsen af gangarealer, fællesrum, grupperum o.l. er er meget lav. Det afspejler, at mange af skolernes faciliteter er defineret og indrettet med henblik på en meget specifik brug af faciliteterne, som begrænser en mere fleksibel og alsidig brug af faciliteterne. Opdatering anledning til gentænkning Et stort vedligeholdelsesefterslæb på folkeskoleområdet betyder, at kommunerne i dag står over for store investeringer i skolernes bygninger for at bringe dem i en hensigtsmæssig stand. Cowi udarbejdede i 2009 en analyse af vedligeholdelsesefterslæbet på kommunernes bygninger for Kommunernes Landsforening. Analysen konkluderede, at der i 2012 ville være et vedligeholdelsesefterslæb på 1,8 milliarder kroner på folkeskoleområdet. Det store vedligeholdelsesefterslæb er naturligvis en udfordring for landets kommuner, både når det gælder tilstanden på skolernes faciliteter og udgifter til at renovere. Men det giver også en unik mulighed for at tænke fremadrettet, når der alligevel skal investeres i at renovere skolernes faciliteter.

10 10 SAMMENFATNING POTENTIALER Skolereformen er med til at sætte rammen for en ny og åben folkeskole, der styrker idræt og bevægelse og indgår som en mere aktiv spiller i lokalsamfundet. Få foreningerne samarbejder i dag med folkeskoler. Over halvdelen er dog interesserede i et øget samarbejde, hvis der findes den rette samarbejdsstruktur. Der er derfor et stort potentiale for at inddrage foreningerne mere i skolerne. Folkeskolerne rummer i dag faciliteter, som med en mere fleksibel indretning kan udnyttes bedre. Undersøgelser viser eksempelvis, at udnyttelsen af klasserummene er relativ høj i dagtimerne, mens udnyttelsen af gangarealer, fællesrum, grupperum o.l. er lav. Folkeskolerne står overfor store investeringer i deres bygninger for at bringe dem i en hensigtsmæssig stand. Det giver mulighed for at gentænke skolernes rammer, når der alligevel skal renoveres. Folkeskolen samler som et af de få steder i samfundet borgere på tværs af sociale baggrunde. En øget inddragelse af lokale foreninger og andre aktører kan understøtte lokal sammenhængskraft og styrke elevernes forståelse af samfund og foreningsliv.

11 11 UDFORDRINGER Der eksisterer mange regler for brug af skolernes faciliteter, der relaterer sig til indlejrede vaner og ikke til egentlig lovgivning. Disse regler kan hæmme udnyttelsen af faciliteterne, og det kræver, at der brydes med vaner, hvis skolens faciliteter i højere grad skal invitere til idræt og bevægelse. Når skolen åbnes op for brugere fra lokalsamfundet også inden for skoletid, nedbrydes den opdelte brug af skolens faciliteter. Det kan være en udfordring fortsat at sikre, at skolen tilbyder trygge rammer for eleverne. Et øget brug af skolens faciliteter betyder ligeledes øget slitage. Det skaber et øget behov i forhold til drift og vedligehold og det rejser spørgsmål om, hvordan vedligeholdelsen skal finansieres. Et stort vedligeholdelsesefterslæb på folkeskoleområdet betyder, at faciliteterne i landets folkeskoler nogle steder fremstår nedslidte. Der er behov for en gennemgribende opdatering, hvis skolerne skal huse nye brugeres aktivitet i og uden for skoletiden. Skoler og foreninger kender ikke nødvendigvis hinanden og repræsenterer to meget forskellige tilgange. Det kan være en udfordring for at skabe et samarbejde, der er positivt og givtigt for alle.

12 12 INSPIRATION Tjæreborg Skole I Tjæreborg har ildsjæles initiativ og et godt samarbejde mellem den lokale skole og idrætsforeningerne ført til realiseringen af en ny multihal og et aktivitetsstrøg, der samler lokale idrætsforeningers aktiviteter omkring skolen og forbinder multihallen og skolen med byen. Da Tjæreborg akut manglede kvadratmeter til beboernes idrætsaktiviteter, tog aktive foreningsfolk i Tjæreborg Idrætsforening der samtidig er ansat på den lokale skole sagen i egen hånd og oprettede en fond i foreningen. Man indsamlede en betydelig sum penge fra de lokale bebo-ere og fonde, fra kommunen og skolen, der tilsammen finansierede realiseringen af den ny multihal og aktivitetsstrøget. Projektet, der fra begyndelsen har bygget på en nært samarbejde mellem skole og idrætsforening, har ledt til videre samarbejder, og der samles nu kræfter om undervisningstilbud samt kultur- og idrætsarrangementer. Beliggenhed: Link: Tjæreborg, Esbjerg, Danmark

13 13 Fokusområde 1 FACILITETER DER INVITERER TIL IDRÆT OG BEVÆGELSE Mere idræt og bevægelse i skoledagen stiller nye krav til skolens faciliteter. Fysiske tiltag, der skaber mere bevægelse og idræt, kan være mangeartede, og hvad der er de rette tiltag, afhænger af faktorer som skolens eksisterende fysiske rammer, brugere og lokalområde. Det er ikke nødvendigvis store indgreb og forandringer, der er brug for. Mindre tiltag og enkle designgreb kan også være med til at skabe øget bevægelse. Det handler også om at se på rummene på en ny måde og have et blik for de forskellige brugeres behov. Fleksible og tilgængelige rum Et middel er at gøre op med den ensidige og opdelte brug af skolens faciliteter, og udvikle faciliteterne, så de kan håndtere flere brugergruppers forskellige brug. Det handler om at gøre op med den monofunktionelle brug af skolens rum og skabe fleksible rum med plads til flere funktioner på forskellige tidspunkter. Bevægelse og idræt kan tænkes ud af hallerne og ind på gangen, i aulaen og i fællesrummene. Gangen er ikke kun en transportvej fra A til B, men kan også være et sted, man må løbe, og et rum, hvor undervisningen kan trækkes ud i timerne. Aulaen er ikke kun til fælles samlinger, men kan invitere til bevægelse både før, under og efter skoletid. Det gælder også de traditionelle idrætsfaciliteter, som ofte er forbeholdt den skemalagte idrætsundervisning. Idrætsredskaber kan komme ud i skolernes mellemrum, og musikanlæg kan tages ud af de aflåste skabe og invitere til aktivitet i frikvarterne. Rundt omkring i landet har man gode erfaringer med halordninger, hvor man åbner for hallerne uden for den skemalagte undervisning - f.eks. i frikvarterne. Erfaringerne viser, at brugerne, når de får adgang til lokaler og faciliteter, også oplever et ejerskab som gør, at de passer på tingene og behandler dem med respekt. Se de forskellige brugeres forskellige behov Skolens forskellige brugere, både i skoletid og uden for skoletid, har forskellige behov og interesser. Derfor kan inddragelse af brugerne være en vigtig del i udviklingen af de konkrete tiltag på den enkelte skole. Mens skolens yngre elever ofte helt naturligt er i bevægelse gennem leg, så er de ældre elever mere optagede af at agere som voksne. Udskolingen gider ikke at opholde sig der, hvor indskolingen opholder sig, og indskolingen kan være utrygge overfor at være der, hvor udskolingen opholder sig. Der kan derfor være behov for at differentiere mellem designtiltag rettet til de forskellige målgrupper og at placere disse tiltag adskilt fra hinanden, så der er plads og gode rammer til alle brugere. Sæt gang i den mentale ombygning Opdatering af skolens faciliteter handler i høj grad også om en mental forandring. Der er ofte særlige forventninger til adfærd og brug af skolernes rum, faciliteter, inventar og redskaber. I mange skoler har faciliteterne været omgået med forsigtighed, hvor de kun må bruges på særlige tidspunkter og under opsyn. Er de regler, der findes, nødvendige eller kan man med mindre greb ændre på reglerne? Hvis eleverne ikke må løbe på gangene, fordi det larmer, kan man f.eks. lave lydisolerede døre og lignende løsninger. Fysiske tiltag kan have en vigtig symbolsk betydning og være med til at manifestere en ny bevægelseskultur. Samtidig handler det også om at understøtte, at både børn og voksne inviteres til idræt og bevægelse, og at de nye faciliteter tages i brug. Det kan f.eks. være med skemalagte aktiviteter som bevægelsesbånd i løbet af dagen for hele skolen, hvor pulsen kommer op gennem fysiske og sociale aktiviteter eller trivselsog bevægelsesklasser eller nye rammer som længere frikvarterer eller legepatruljer, kickstartere og gameboostere, der sætter gang i aktiviteter i frikvarterne.

14 14 INSPIRATION Katharinenschule Katharinenschule i Hamborgs nye bydel Hafencity er et eksempel på, hvordan mange funktioner kan integreres under ét tag med synergi mellem de forskellige funktioner. Skolen er placeret i en høj bygning, der også rummer en vuggestue, en fælleskantine og en idrætshal, der har sin egen indgang og anvendes af lokale foreninger. Man har anvendt farver til at inddele bygningens forskellige funktioner på en subtil og enkel måde, så de offentlige områder i bygningen har en stærk farvetone, mens farverne i klasseværelserne og på gangarealerne er mere dæmpede. Skolegården er det centrale og identitetsskabende element og er placeret på bygningens top, hvor taget åbner sig som et farverigt bevægelseslandskab med grønne altankasser, kig til vandet, boldareal og tredimensionelle klatremøbler, men også med træmøbler og skyggeområder til de mindre aktive elever. Hele taget er belagt med nivelleret og farverig termoplast, der inddrager hele fladen til et legeelement. Beliggenhed: Link: Hafencity, Hamborg, Tyskland

15 15 Fokusområde 2 SKOLEN SOM LOKALSAMFUNDETS SAMLINGSSTED Samarbejder mellem skole og foreningsliv samt øvrige lokale aktører som selvorganiserede idrætsudøvere giver mulighed for at samle kræfterne både økonomisk, socialt og fagligt. Samtidig giver det anledning til at introducere skolens elever til idræt og foreningslivet i trygge omgivelser. Men hvad kræver det af skolens fysiske rammer, når det lokale foreningsliv i højere grad inviteres indenfor i skolen rammer, og der samtidig skal være en øget grad af samarbejde? Faciliteter til foreningers behov Der er ikke nødvendigvis brug for omfattende indgreb og helt nye faciliteter for at engagere idrætsforeninger i skoletiden. Derimod er der brug for intelligente helhedsorienterede løsninger, der tager højde for foreningers specifikke behov. Det er de understøttende rammer, som idrætsforeningerne først og fremmest lægger vægt på. Der er ofte tale om enkle opgraderinger - f. eks korrekt underlag til at løbe på. Det er vigtigt, at der er en dialog mellem skole og foreningsliv om udvikling af de enkelte faciliteter. Hvilke behov har de enkelte parter i forhold til brugen og til tekniske løsninger så som lydisolering, sikkerhed, mm. Samtidig er foreningerne ofte villige til at tilpasse deres idrætsgrene til faciliteterne. Selv klassiske idrætsgrene som tennis og håndbold, der umiddelbart kræver plads og særlige underlag, har initiativer som streethåndbold og skoletennis, der viser at sportsgrenene kan tilpasse sig de fysiske omgivelser. Plads til alle - samtidig Når skolerne åbnes for lokalsamfundets brug - også i skoletiden - kommer spørgsmål om tryghed og sikkerhed i fokus. Det er vigtigt, at skolen fortsat er et trygt miljø for børnene, selvom forskellige grupper af brugere fra foreningsliv og lokalsamfund bruger skolens faciliteter i dag- og aftentimer. Dette kan gøres ved at inddele brugen af skolen i løbet af døgnet, ved at placere aktiviteter for foreninger i lokaler, der ligger nær indgangen, og at inddele skolens faciliteter efter forskellige behov og brug ved hjælp af f.eks. låsesystemer med låsebrikker. Sikkerhedshensyn kan være en anden barriere for at tilpasse skolens faciliteter til foreningernes behov. I mange tilfælde kan sikkerhedsforanstaltninger dog gøres til en kreativ udfordring, som med nytænkning godt kan løses. Måske kunne et potentielt samarbejde med den lokale klatreklub realiseres uden at kompromittere sikkerheden for elever i indskolingen ved at opsætte en horisontal klatrevæg. På den måde kan man fortsat øve teknik og skabe bevægelse uden at gå på kompromis med sikkerheden. Fælles samarbejdsplatform Der kan være en række udgifter forbundet med nye samarbejder mellem foreninger og skoler. For det første sker der en større slitage af faciliteterne, når der er flere brugere af de samme kvadratmetre. Det giver et øget vedligeholdelsesbehov. For det andet er der ofte et ønske om økonomisk kompensation fra idrætsforeningernes side, hvis en foreningsaktiv kaldes ud i dagtimerne og ikke kan passe sit arbejde. Det er vigtigt, at der er en indledende forventningsafstemning til samarbejdet og deling af ressourcer og opgaver og indtægter og udgifter i relation til det konkrete samarbejde. Mange steder baserer samarbejdet mellem skole og foreninger sig på personligt kendskab og uformel kommunikation. Det kan fungere i små lokalsamfund, men i de større byer er der brug for en mere systematisk kommunikation. En løsning kan f.eks. være at udpege eller ansætte en ansvarlig person til at understøtte samarbejdet og etablere en netværksplatform, der systematiserer og gør kommunikationen tilgængelig for alle parter. En aktiv brugspolitik for faciliteterne - hvilke former for aktiviteter skal der være og hvornår, hvem har adgang, hvilken sikkerhed mv. og et overblik over hvilke faciliteter, der er til rådighed, er vigtigt for at understøtte et godt samarbejde, og for at lærere og foreninger kan planlægge deres aktiviteter.

16 16 GODE RÅD KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder, brugere og lokale kontekst. BRYD MED VANER OG TÆNK I NYE BANER Der eksisterer mange gamle regler og traditioner, som det er vigtigt at blive bevidste om og turde gøre op med for at skabe mere bevægelse og idræt. INVITÉR INDENFOR - ÅBN SKOLEN OP Tiltag som at fjerne hegn omkring skolen, skabe let adgang og inviterende ankomstpartier kan bidrage til at åbne skolen op, så den bliver samlingssted for mange brugere som skolebørn, foreninger og selvorganiserede idrætsudøvere. SKAB TILGÆNGELIGE FACILITETER Rum og redskaber, der er tilgængelige, gør det lettere at bruge faciliteterne og signalerer, at alle brugere er velkomne - både til planlagt og spontant brug. SKAB FLEKSIBLE RUM Fleksible rum kan give plads til flere funktioner. Elementer som mobilt inventar, depotplads og optegning kan inddele rummet til forskellige aktiviteter.

17 17 BRUG SIMPLE GREB Mindre tiltag og enkle designgreb kan ofte være tilstrækkeligt til at skabe invitationer til bevægelse og understøtte brugernes egne fortolkninger. 17 UDNYT MELLEMRUMMENE Gentænk rumligheder som gange, aula og trapper med blik for hvordan, der kan udvikles faciliteter til idræt og bevægelse. Tiltag som lydisolering og transparens kan skabe nye muligheder og synergi. INDDRAG BRUGERNE Målret faciliteterne til brugernes behov og ønsker ved at inddrage de forskellige brugergrupper i udviklingen af de konkrete tiltag. SKAB PLADS TIL ALLE Inddeling af skolen med låsebrikker, aftalesystemer og adskillelser af faciliteter kan sikre, at alle brugere føler sig både trygge og velkomne i skolens faciliteter. UNDERSTØT KENDSKAB OG SAMARBEJDE Det er en god idé at facilitere mødet mellem skole og lokale idrætsforeninger, så de forskellige aktører kender hinanden og afstemmer forventninger til brug, samarbejde og ressourcer.

18 18 Vores folkeskoler er bygget med forskellige ideer om elevernes bedste udvikling for øje. Når man kigger på folkeskolebygningerne rundt omkring i landet, kan man se store variationer i rumligheder og placering af funktioner, herunder adgangen til idrætsfaciliteter. Men de afspejler næsten alle en idé om læring som væsensforskellig fra idræt og bevægelse.

19 19 De fysiske faciliteter EKSEMPLER PÅ LØSNINGER OG TILTAG DER SKABER BEVÆGELSE Læring blev tidligere betragtet som en stillesiddende, koncentreret aktivitet, der fyldte det meste af skoledagen og bevægelse og idræt som aktiviteter, der hørte hjemme i idrætshallen. Skolernes mange mellemrum gange, trapper og aula - var transportkorridorer, der forbandt skolernes aktiviteter til hinanden og skabte afstand mellem dem. Samtidig holdt man opsyn med eleverne i disse mellemrum og mindskede sandsynligheden for larm, ukontrollerede gruppedannelser med mulighed for konflikt og generel uintenderet brug af skolernes faciliteter. I dag ser tingene anderledes ud. Nybyggede skoler afspejler radikalt anderledes idealer om læring, bevægelse og idræt. I dag ser man bevægelse som en vej til læring. Man forstår idrætten og bevægelse som en naturlig del af børn og voksens sunde dagligdag og som en platform for dannelse af fælleskaber. Funktioner sammenstilles, transportkorridorer udgår af plantegningerne, og gymnastiksale og aulaer udgår som adskilte rum med adskilte funktioner. De integreres derimod i multisale. I landets ældre typer af folkeskoler er man især udfordret på at få de moderne idealer til at passe ind i de gamle bygningerne. Det kræver både en gentænkning af skolens faciliteter, nye fysiske tiltag og en forandring i den måde, man tænker på rummene og regler for brugen af dem. For alle skoler gælder at man er nødt til at lave en analyse af den konkrete skoles bygninger, brugere og lokale kontekst for at kunne designe de rette løsninger: Hvilke udfordringer og muligheder rummer skolens bygninger? Hvilken kontekst ligger skolen i? Hvilke behov har skolens elever? Hvilke foreninger er der i lokalområdet, og hvad efterspørger de? Hvilke andre faciliteter er der i lokalområdet? Inspirationskataloget viser en række ideer til og eksempler på aktiviteter, zoner og inventar, som kan bidrage til at skabe mere idræt og bevægelse i skolens forskellige rum: Mellemrum Koblinger Idræts- og bevægelsesrum Klasserum og nære fællesrum.

20 20 Mellemrum

21 21

22 22 GANGAREALER OG TRAPPER Der er stor forskel på mellemrummenes udfordringer og muligheder. I nogle skolebygninger er mellemrummene monofunktionelt indrettede smalle, kortere gangforløb med højt til loftet og med en trappe i begge ender. Det giver f.eks. mulighed for at udnytte højden og tænke flerfunktionalitet ind via inventar. Til indskoling kan man f.eks. lave hinkeruder, klatremøbler og cykelbaner, til mellemtrin kan man f.eks. lave klatrevægge og løbebaner og i udskoling kan man f.eks. lave kærlighedsstier, styrketræningsfaciliteter og klatrevægge. Andre skolebygninger rummer lange gange og store afstande. Det kan være en mulighed at dele de lange gange op i aktivitetszoner. Nogle skolebygninger har ikke i samme grad uudnyttede mellemrum, da gangarealerne indgår i større åbne rumligheder. AKTIVITETER I frikvarterer emmer mellemrummene ofte af stor aktivitet. Her kan indretningen understøtte ophold og inspirere brugerne til at udfolde sig fysisk på forskellig vis. Aktivitetszoner for indskoling. I undervisningstimerne ligger mellemrummene typisk øde hen. Det giver mulighed for at man kan trække ud i grupper og bruge arealerne til fysisk læring, fx. til keglematematik, hink en diktat eller trappetabel. Foreninger kan bruge mellemrummene til opvarmning, fx. trappeløb eller til mere selvstændige træningsøvelser inden for klatring og styrketræning. ZONER Udnyttelse af højden Man kan udnytte højden i smalle gangforløb til små hemse, der kan give plads til både klatreaktivitet og små huler. Der kan også udformes og monteres skabe, der kan danne baggrund for en klatrefunktion. Aldersdifferentierede zoner Forskellige indretninger appellerer til forskellige aldersgrupper, og man kan inddele mellemrummene i særlige zonetyper til henholdsvis ind-, mellem- og udskoling, der passer til deres behov og ønsker. Aktivitetszoner for mellemtrin. Aktivitetszoner for udskoling.

23 23 INVENTAR Fastmonteret/integreret inventar Inventar kan fastmonteres eller indbygges i nicher, så man undgår at falde over ting i forbindelse med leg eller at skulle rydde op efter et frikvarter, hvor inventaret er blevet brugt og efterladt rundt omkring. Fastmonteret inventar sikrer desuden fri gangpassage, hvilket der kan være krav om fra brandmyndighederne. Vægge Vægge i mellemrummene kan inspirere til ikke-styrede aktiviteter. F.eks kan der etableres en horisontal klatrevæg, der kan følge et længere gangforløb. En horisontal klatrevæg kompromitterer ikke elevernes sikkerhed og kan benyttes i frikvarterne og til selvstændig træning uden opsyn eller i forbindelse med klatreundervisning. Hvis højden er til det, kan der f.eks tænkes i vertikal udnyttelse af gangforløb med hemse og ørnereder. Markering i gulv Man kan invitere til leg og læring ved at dekorere mellemrummenes gulv og trappetrin i forskellige farver og markere med tal eller bogstaver. Der kan f.eks. tegnes hinkeruder, løbe- og cykelbaner på gulvet i gangforløbene, og man kan f.eks. tænke i løbevenlig skridsikker gulvbelægning og ekstra isolering af tilstødende og underliggende lokaler for at sikre hensigtsmæssig brug. Flerfunktionalitet, hvor lockers og garderobe kan f.eks. bruges som klatreredskaber.

24 24 F.eks. klatrevægge i GANGAREALER og dekorering af TRAPPER kan understøtte fysisk aktivitet i frikvartere og efter skoletid. GODE RÅD Overvej om gangarealernes højde kan udnyttes til nye faciliteter Det kan være en god idé at arbejde med aldersdifferentieret indretning Vægge og gulve kan bruges til at inspirere til ikke-styret aktivitet.

25 25 INSPIRATION Alte Schule Winterbach Alte Schule Winterbach er et eksempel på, hvordan man kan udnytte de eksisterende rum til at skabe nye muligheder for bevægelse, ophold og kreativ udfoldelse. Skolen ligger i en bevaringsværdig bygning fra 1935 og i omdannelsen af bygningen har man udnyttet et tomt loftsrum og tilbygget fem kuber. De fem kuber syner frem på skolens østvendte side, mens den vestvendte side er holdt i sit oprindelige udtryk med respekt for bygningens bevaringsværdier. Kuberne er inddelt i ét lærerværelse og fire moduler skabt til henholdsvis leg, kunst, madlavning og musik. Alle de nye moduler er forbundet af en 50 meter lang gang med praktisk gummibelagt underlag, hvor børnene kan løbe og få fart på. Beliggenhed Link Winterbach, Tyskland

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836

DECEMBER 2013 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG. www.h-e.dk tlf. 86168836 RØNDE IDRÆTSCENTER DISPOSITIONSFORSLAG www.h-e.dk tlf. 86168836 INDHOLD Projektbeskrivelse Side 4 Situationsplan Side 5 Rumlige gengivelser Side 6 Stueplan Side 10 Stueplan ny hal Side 12 1. salsplan Side

Læs mere

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR

STM MODEL 1B - STM MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR MODEL 1B - MODEL 1B - ST. MAGLEBY SKOLE - INDSKOLINGSSKOLE - 0.- 5. KLASSE I 4 SPOR 1B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 1B St. Magleby Skole indskoling 0.-5. klasse

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR

STM MODEL 2B - STM MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR MODEL 2B - MODEL 2B - ST. MAGLEBY SKOLE - HELHEDSSKOLE - 0.- 9. KLASSE I 2½ SPOR 2B - FREMTIDIGE FOR - BESKRIVELSE AF INDGREB Beskrivelse af indgreb Model 2B St. Magleby Skole indskoling 0.-9. klasse 0.-9.

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling

Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling Gormshallen og Jelling forenede Sportsklubber arbejder i øjeblikket på at afdække mulighederne

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Velkommen til Gymnastikkens Hus! Velkommen til Gymnastikkens Hus! Gymnastikkens Hus er Fredensborg Kommunes kommende gymnastik- og motorikhal. Her er der mulighed for at lege, lære og dyrke motion og socialt samvær uanset alder og niveau.

Læs mere

Det nye Sæby Fritidscenter

Det nye Sæby Fritidscenter Sæby, den 04.04.14. Ansøgning om udvidelse af Sæby Fritidscenter. For at efterkomme vore mange brugers behov for mere plads og bedre forhold, ansøger vi herved Frederikshavn Kommune om tilladelse til at

Læs mere

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE

INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE INPUTS TIL PROGRAMOPLÆG - RENOVERING AF NØRRE SNEDE SKOLE MAJ 2014 Tegnelaboratoriet v/ Maibritt Larsson Udarbejdet i samarbejde mellem borgere, foreninger, skoleledelse og skolebestyrelse & Ikast-Brande

Læs mere

KRAFTCENTER KORSHØJ. Et moderne og multifunktionelt center for idræt, uddannelse, kultur og fritid i lokalområdet JUNI 2012

KRAFTCENTER KORSHØJ. Et moderne og multifunktionelt center for idræt, uddannelse, kultur og fritid i lokalområdet JUNI 2012 KRAFTCENTER KORSHØJ JUNI 2012 Et moderne og multifunktionelt center for idræt, uddannelse, kultur og fritid i lokalområdet Det handler om at skabe VISIONER og transformationsoplevelser... REEHOLM & BREDAHL

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Uddrag af Rum der bevæger børn Udkommer som bog på Lokale & Anlægsfondens forlag v/ Jens-Ole Jensen, Leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur

Uddrag af Rum der bevæger børn Udkommer som bog på Lokale & Anlægsfondens forlag v/ Jens-Ole Jensen, Leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur Uddrag af Rum der bevæger børn Udkommer som bog på Lokale & Anlægsfondens forlag v/ Jens-Ole Jensen, Leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur Gymnastik- og bevægelseslandskaber for børn De ovenstående

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Ny og ombygningsplan. September 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Ny og ombygningsplan September 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER LANGHOLT SKOLE // 2015 BESKRIVELSE LANGHOLT SKOLE FAKTA Adresse Langholt skole Øster Hassingvej 1 9310 Vodskov Telefon 98256579 E-mail Web Skoleleder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

UDSKOLINGENS ØNSKER TIL FREMTIDENS KIRKEBJERG SKOLE. Opsamling og evaluering af inddragelsesproces/workshopforløb for 7. klasserne

UDSKOLINGENS ØNSKER TIL FREMTIDENS KIRKEBJERG SKOLE. Opsamling og evaluering af inddragelsesproces/workshopforløb for 7. klasserne UDSKOLINGENS ØNSKER TIL FREMTIDENS KIRKEBJERG SKOLE Opsamling og evaluering af inddragelsesproces/workshopforløb for 7. klasserne INDHOLDSFORTEGNELSE Metoden... 3 Det mobile læringsrum på balkonerne...

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 11. LYSHØJSKOLEN. Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014 2021 Bind III 11. LYSHØJSKOLEN Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding Lyshøjskolen blev bygget i 1969 og var under konstant udbygning frem til 1979. Der er efterfølgende

Læs mere

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN Idé Dette projekt omhandler en udbygning/ombygning af den eksisterende Jebjerg-Lyby hal. Det har været ønsket fra arbejdsgruppens side at skabe et

Læs mere

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse CUBE PARKOUR SYSTEM Motivation til læring og fri bevægelse Forord Børn og unge i Danmark bevæger sig ikke nok. I øjeblikket er omkring 20% af alle børn og unge overvægtige, 8% er svært overvægtige - og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

NY DAGINSTITUTION I GRENÅ

NY DAGINSTITUTION I GRENÅ VUGGESTUE PERSONALE KØKKEN FÆLLES VUGGESTUE BØRNEHAVE KRABBE NY DAGINSTITUTION I GRENÅ NORD beplantningsbælte udeareal krabbe gruppe etape II udeareal vuggestue fællesareal, offentligt område højbed med

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter , som et centralt punkt for organiserede- og uorganiserede idrætsgrene Fokusområde som foreslået i Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune 2009 Vision At fremstår som Danmarks bedst drevne

Læs mere

Tildelinger i puljen til mindre projekter marts 2015

Tildelinger i puljen til mindre projekter marts 2015 Tildelinger i puljen til mindre projekter marts 2015 Region Hovedstaden Møderum til Valby Kino Valby Kinos Venner i Københavns Kommune modtager 180.000 kr. til ombygning af et uudnyttet loftsrum i foreningens

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

BARRIT MOTORIKUNIVERS I DEN LEVENDE LANDSBY

BARRIT MOTORIKUNIVERS I DEN LEVENDE LANDSBY BARRIT MOTORIKUNIVERS I DEN LEVENDE LANDSBY Som mange andre landsbyer er Barrit i disse år udfordret af manglende tilflytning, stagnerende hussalg, lukning af butikker og faldende børnetal i skole og børnehave.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER VESTER HASSING SKOLE // 2015 BESKRIVELSE VESTER HASSING SKOLE FAKTA Adresse Telefon 99824700 E-mail Web Skoleleder Antal elever 466 Antal klasser

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer

Notat om eventuelle behov for bygningsændringer 22. september 2010 Notat om eventuelle behov for bygningsændringer Generelt Skoler Bygge- og anlægsomkostningerne for nybyggeri af skoler er for 2010 i størrelsesordenen kr. 13.000 pr m2 og hertil kommer

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

EVALUERING AF GYMNASTIKHALLER. Rapport 2015

EVALUERING AF GYMNASTIKHALLER. Rapport 2015 EVALUERING AF GYMNASTIKHALLER Rapport 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 1.1 Gymnastikkens rum 1.2 Gymnastik - idrætsdiciplin, bevægelse og leg 1.3 Tre forskellige gymnastikhaller 1.4 En evaluering

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291

Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Tilbygning/ombygning/udearealer/inventar i forbindelse med ny struktur på skolerne i Svendborg Kommune. Doc. 10-37291 Opgaven er rammesat i Byrådets beslutning om ny skolestruktur i Svendborg Kommune.

Læs mere

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole.

Firkløverskolens afdeling i Mørke ligger som tvillingeskole til Mørke Skole. Randers Kommune Udviklingsplan for folkeskolerne efterår 2007/forår 2008 PADERUP AFD. JEBJERG AFD. MØRKE AFD. 28 B. FIRKLØVERskolen, mørke afd. Mørke afd. LÅSBY AFD. Kirkevej 13 A, 8544 Mørke Firkløverskolens

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO

Ansøgning til. Legepladspuljen. for Åby Skole og SFO Ansøgning til Legepladspuljen for Åby Skole og SFO Begrundelse for ansøgningen Åby Skole er en skole i tre spor med 700 elever. Børnene kommer primært fra den del af Åbyhøj, der ligger syd for Silkeborg

Læs mere

Lokale- og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12 A 1437 København K www.loa-fonden.dk

Lokale- og Anlægsfonden Kanonbådsvej 12 A 1437 København K www.loa-fonden.dk FRA GYMNASTIKSAL TIL MOTORIKLANDSKAB - ET IDÉKATALOG P+P arkitekter A/S. Dette idékatalog er udarbejdet til Lokale- og Anlægsfonden og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger af P+P arkitekter A/S - februar

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

AMAGER FÆLLED SKOLE. Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X

AMAGER FÆLLED SKOLE. Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X AMAGER FÆLLED SKOLE Workshop - Procesopstart for udviklingen af nye udearealer //Uredigeret opsamling - BY X 2 // AMAGER FÆLLED SKOLE AMAGER FÆLLED SKOLE// Udgivet af BY X 2010 Lay-out: BY X Fotos: BY

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan?

FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? FACILITETER TIL FORSKELLIGE BRUGERE - hvad og hvordan? Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter Nr. Vium Skole, Erik Brandt Dam Arkitekter SKÅDE

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag?

Punkt 5. Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Punkt 5 Orientering om forslag til bygge- og renoveringsproces: Baggrund hvorfor kommer dette forslag? Masterplan hvad er de konkrete planer, og hvordan kan de realiseres? Økonomi, finansiering Drøftelse,

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Sag. nr: 09.674 18.02.2013. BOTICON Totalentrepriser til byggeriet

Sag. nr: 09.674 18.02.2013. BOTICON Totalentrepriser til byggeriet Sag. nr: 09.674 18.02.2013 luftperspektiv Vildbjerg Sports- & Kulturcenter regnes blandt landets bedste, når det gælder faciliteter til træningsophold. DBU`s kvindelandshold & ungdomshold er blandt gæsterne,

Læs mere

Fremtidens spejderbyggeri

Fremtidens spejderbyggeri Fremtidens spejderbyggeri Indhold Om Lokale- og Anlægsfonden Spejderliv og friluftsliv To eksempelprojekter Spejderhytte Spejder lejr Spørgsmål Lokale- og Anlægsfonden skaber flere og bedre fritidsfaciliteter.

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter:

Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup Kommune Indretning, ombygning og tilbygning. Hovedaktiviteter: Box 25 Arkitekter Store Kongensgade 40 G 4. DK 1264 København K Tlf.: 33 13 81 11 Fax: 33 93 20 95 E-mail: mail@box25arkitekter.dk www.box25arkitekter.dk 06.02.13 Vedr. Solvej Aktivitetscenter, Ballerup

Læs mere

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr. 51771-14 Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en

Læs mere

Skovshoved Skole SKUB-projektet

Skovshoved Skole SKUB-projektet Skovshoved Skole SKUB-projektet Nyhedsbrev om ombygningen af Skovshoved Skole September 2008 Gentofte Kommune: Peter Boris Damsgaard Telefon 3998 8172 pbd@gentofte.dk GENTOFTE KOMMUNE Lene Jensby Lange

Læs mere

I D E K A T A L O G SANS FOR MIN SKOLE 2010

I D E K A T A L O G SANS FOR MIN SKOLE 2010 I D E K A T A L O G SANS FOR MIN SKOLE 2010 Sans for min skole Idekatalog fra Løgstrup skole Til den rådgivende arkitekt Dette er et idékatalog, som er blevet til på baggrund af inddragelse af 50 elever

Læs mere

Langvang atletikstadion

Langvang atletikstadion Langvang atletikstadion Praktiske oplysninger Klubdragt: Der skal stilles op i anmeldt klubdragt Pigge: Maksimum 6 mm Startnumre: Startnumre skal bæres synlig på brystet og må ikke bøjes Opvarmning: Skal

Læs mere

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10.

FYSISK ARBEJDSMILJØ. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. FYSISK ARBEJDSMILJØ Respondenter i alt: 99. Fordeling på køn: 52,5 pct. er piger. 47, 5 pct. er drenge. 44,9 pct. går i 9. klasse, 55,1 pct. går i 10. klasse INDENDØRS FÆLLESAREALER Altid For det Af og

Læs mere