Hjertebørn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjertebørn i dagtilbud"

Transkript

1 Børnehjertefonden arbejder med at sætte fokus på medfødte hjertesygdomme ved at oplyse bredt om disse og de konsekvenser, sygdommene kan have for hjertebørn og deres familier. Derudover har fonden til formål at støtte forskningen i medfødte hjertesygdomme og skaffe midler til aktiviteter, der kan give hjertebørn og deres familier en højere livskvalitet. Information til pædagoger om Hjertebørn i dagtilbud Børnehjertefonden c/o Hjerteforeningen Hauser Plads København K

2 Information til pædagoger om Hjertebørn i dagtilbud

3 Forord Hvert år fødes 600 danske børn med en hjertesygdom. Det svarer til ca.1 % af alle børn. Hjertesygdom er således den medfødte lidelse, der rammer flest nyfødte. Ikke desto mindre er situationen den, at lærere og pædagoger ofte ikke er klædt tilstrækkeligt godt på, når det gælder hjertebørn. Det handler på den ene side om de særlige forbehold og hensyn, der skal tages, men på den anden side også om de fordomme, som mange har omkring hjertebørn og som ofte ikke holder stik. At være født med en hjertesygdom har nemlig vidt forskellige implikationer for det enkelte barn. Visse komplekse medfødte hjertesygdomme har vidtrækkende konsekvenser, mens andre mere ukomplicerede medfødte hjertesygdomme slet ikke har indflydelse på barnets hverdagsliv. Da behandlingen af børn med medfødt hjertesygdom hele tiden forbedres, får flere og flere hjertebørn samtidig mulighed for at tilbringe hverdagen og deltage i dagtilbud på lige fod med andre børn, ofte helt uden problemer. Information til pædagoger om Hjertebørn i dagtilbud Udgivet af Børnehjertefonden Børnehjertefonden c/o Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf: Fotos: Jakob Boserup Design, produktion og tryk: Sangill Grafisk Bestillingsnr.: 1968 Med dette materiale sætter Børnehjertefonden fokus på de udfordringer, der kan følge med i hjertebørnenes hverdag. Materialet har fokus på temaer, som er fremkommet i forbindelse med kvalitative interviews med forældre til hjertebørn samt interviews med pædagoger og lærere. Dette hæfte er således udarbejdet ud fra relevante og praksisnære tematikker med blik for, hvorledes en medfødt hjertesygdom kan influere på barnets hverdagsliv i dagtilbuddet. Samtidig skal materialet bidrage til at sætte fokus på de temaer, som de forskellige interviews har udpeget som værende de primære udfordringer i hjertebørnenes hverdag. Hæftet er udarbejdet med udgangspunkt i børn med medfødt hjertesygdom i dagtilbud fra 0 år og frem til skolestart. Da der er mange fællestræk mellem hjertebørnenes hverdag og den hverdag, som børn med andre kroniske sygdomme oplever, kan materialet således også bruges mere generelt. Børnehjertefonden ønsker at medvirke til at skabe den gode fortælling om hjertebarnet, hvor det optimale samarbejde med dagtilbuddet giver barnet det bedste socialiserings-, værings- og læringsrum. Når dette arbejde lykkes, kan hverdagslivet i dagtilbuddet koncentreres om den pædagogiske kerneydelse. 3

4 Indhold Familien udvides med et hjertebarn... 7 Samarbejdet Væringsrum Fællesskab Inklusion Den usynlige hjertesygdom Information til andre børn i dagtilbuddet og deres forældre hvornår og hvordan Barneperspektivet Hjertebarnet - et barn med særlige behov Tilrettelæggelsen af hverdagen og fællesskabet Bevægelse og motion Hjertesygdommen følger med resten af livet Overgange Slutord Inspirationsguide Hvem er Børnehjertefonden Baggrundslitteratur mm

5 Familien udvides med et hjertebarn Omkring 600 familier oplever hvert år at få konstateret, at deres kommende eller nyfødte barn har en hjertesygdom. Glæden over at skulle være forældre blandes med følelser af bekymring og angst. Mange familier er fra scanninger på forhånd bekendt med at skulle have et hjertebarn. Som vordende forældre har man forberedelsestid inden fødslen og kan i en vis udstrækning nå at forberede sig til tanken om få et hjertebarn. Men selv med god lægefaglig ekspertise og vejledning er det svært på forhånd at imødegå og håndtere den situation, man som forældre til et nyfødt barn med en hjertesygdom vil befinde sig i. Antallet af børn med en medfødt hjertesygdom svarer til ca. 1 % af en årgang. 95 % af hjertebørnene overlever. Der foretages ca. 300 operationer af hjertebørn hvert år på Rigshospitalet og Skejby Sygehus. (Børnehjertefonden) Når en hjertesygdom ikke på forhånd er diagnosticeret, kan det være jordemoder eller børnelæge, der efter fødslen får den første mistanke om en medfødt hjertesygdom. I andre tilfælde er det forældrene, der først senere sammen med sundhedsplejerske eller egen læge beslutter, at barnet bør undersøges nærmere. Meddelelsen om, at familiens nyfødte har en hjertesygdom, opleves og tackles meget forskelligt. En kronisk og potentielt livstruende sygdom er voldsom at håndtere for en familie, hvor den nyfødte måske har søskende, eller hvor forældrene er førstegangsforældre. Glæden over det nye familiemedlem blandes med bekymringer for barnets helbred. Familien sættes på en følelsesmæssig rutsjebane, hvor de turbulente op- og nedture kan påvirke familiens relationer både indadtil og udadtil. Trods mængden af lægelige fakta og al den viden, landets børnehjertelæger og hjertesygeplejersker besidder, kan det være svært præcist at forudsige, hvordan hjertesygdommen vil forløbe, og hvordan den vil påvirke barnet og familien. 6 7

6 den meget reelle bekymring, det er at kunne miste et barn. Omvendt kan hjertebarnet også opleves som en underfuld gave og som et livsvilkår, der kalder på et nærvær og en fortrolighed i familien en forbundethed, andre familier måske ikke oplever i samme grad. Det er sjældent et enten eller, men ofte et både og. Under barnets opvækst er familiens dagligdag således præget af bekymringer og i perioder af angst. Men forældrene bestræber sig hele tiden på at give deres hjertebarn og dettes eventuelle søskende de bedst mulige vilkår. Søskende til et hjertebarn er meget modtagelige for påvirkninger og indtryk og har brug for en særlig omsorg og opmærksomhed fra forældrene og de nærmeste omgivelser. De fleste familier gennemlever forløb, hvor der kan være usikkerhed om barnets overlevelse, hvilket gør det er vanskeligt for dem at handle og træffe beslutninger for fremtiden. En sådan handlingslammelse indebærer en konstant følelsesmæssig belastning, der opleves og bearbejdes forskelligt fra familie til familie. Indlæggelser i forbindelse med operationer og undersøgelser betyder, at familiemedlemmer i perioder er tvunget til at leve adskilt fra hinanden; søskende bliver måske passet af bedsteforældre, anden familie eller af venner. Hele familien og den nærmeste vennekreds involveres ofte. Hjertebarnsforældre beretter om det skisma, de fornemmer ved at leve i uvished og evig bekymring for deres barns fremtid, mens livet rundt om dem uvirkeligt fortsætter, som om intet var hændt. Omgivelsernes optagethed af tilsyneladende små og uvæsentlige detaljer forekommer absurd i forhold til Forældre til hjertebørn oplever, at de af dagtilbud, skole, nær familie og vennekreds undertiden opfattes som krævende og pylrede. Det er heller ikke vanskeligt at forestille sig, at hjertebarnsforældre omslutter deres børn med så stor hengivenhed og interesse, at nogle lader sig overvælde, endsige provokere af forældrenes engagement, mens andre bifalder den energi og kampgejst, forældrene lægger for dagen. Forældre til hjertebørn må kæmpe fra hjertebarnets fødsel. De kæmper sammen med læger og sygeplejersker for barnets overlevelse, og de kæmper for at få tilført de ressourcer og opnå den støtte, der er nødvendige for at få hverdagen til at fungere. Hjertebarnsforældre må uvægerlig erkende, at barnet har krav på et liv, hvor det ikke bliver defineret som skrøbeligt og sat på en piedestal, men derimod bliver mødt med de skiftende krav og muligheder, der stilles andre børn. En fortløbende proces, der konstant må tilpasses det enkelte barns livsvilkår og alder. For barnet kan forældrenes omsluttende kærlighed også opleves som hæmmende for dets udfoldelsesmuligheder. Barnet spejler sig i sine forældre og omgivelser, og der kan nemt opstå konflikter, hvis ikke alle parter undervejs reflekterer over, hvor barnet befinder sig i sin udvikling. Barnet er andet og mere end et hjertebarn. Det har brug for støtte, men også for frihed og selvstændighed. Heldigvis lykkes det for mange familier at finde en god balance mellem særlige hensyn og ligebehandling i forhold til andre børn, hvor der både tages hånd om hjertebarnet og skabes et optimistisk og positivt blik fremad. 8 9

7 Hun er en skøn pige, som tager tingene som de kommer, ganske som vi ønsker det af hende. Vi forsøger at gøre hende stolt og respektere sin sygdom, uden at hun skal sætte sig selv i bås. (forældre til hjertebarn) Hjertebarnsfamilier handler og reagerer meget forskelligt, og den kendsgerning i sig selv vidner om, hvor afgørende det er at lytte til og forsøge at afdække behovene hos det enkelte hjertebarn i samarbejde med forældrene, så hverdagen i dagtilbuddet kan forløbe så gnidningsløst som muligt. Efter denne introduktion af det, der er en hjertebarnsfamilies betingelser og vilkår, rettes fokus nu mod hjertebarnet og det samarbejde, forældre, hjertebarn og pædagoger indgår i. Et samarbejde, der skal etableres for at skabe det mest optimale afsæt for hjertebarnets deltagelse i fællesskabet med andre børn. Samarbejdet Som pædagog i et dagtilbud må man forvente at møde en familie, der har haft mange af de oplevelser og gjort sig en del af de erfaringer, der skitseres ovenfor. Det er også tænkeligt, at familien er uafklaret mht. deres egen situation og stadig befinder sig i et forløb, hvor uvished og angst fylder meget. Familiens grad af afklarethed har betydning for, hvorledes samarbejdet med dagtilbuddet tilrettelægges og tilpasses. Det er et godt signal til forældrene, når pædagogen har søgt overordnet information om hjertesygdomme hos børn og har orienteret sig om, hvordan det er at have et hjertebarn som en del af familien. Hjertebarnsforældre giver udtryk for, at det er afgørende for dem, hvordan de og deres barn oplever første møde med pædagogen. En nysgerrig og anerkendende tilgang er befordrende for et godt fremtidigt samarbejde. Bagest i hæftet findes en guide, der er tænkt som inspiration til forberedelse inden 1. samtale. Denne handler primært om, hvad der er vigtigt at få spurgt ind til under samtalen, og hvad der siden skal følges op på. Personalet tog det hele i stiv arm. Jeg laver aftale med lederen om at komme til det efterfølgende personalemøde og fortæller det samme til hele personalet. Jeg får det hele bragt ned på jorden... og får aflivet diverse myter ved at fortælle, at det er sådan her, hun er. Hun var i vuggestuen i to år og det var ikke det med hjertet, der fyldte. (mor til hjertebarn) Da tillid og tryghed er nøgleord for det videre samarbejde, er det vigtigt, at afsættet til samarbejdet sættes højt på dagsordenen lige fra begyndelsen. Erfaringsmæssigt er det ikke ualmindeligt, at beskrivelserne af barnet i hjemmet og af barnet i dagtilbuddet er forskellige, og denne divergens kan indebære et spændingsfelt, hvor barnet ufrivilligt placeres. Hjertebarnet bruger mange, måske alle kræfter på at være et aktivt medlem af fællesskabet i dagplejen/vuggestuen og i børnehaven. Når barnet kommer hjem, kan energiniveauet være lavt, og barnet enten sover eller agerer på en, set med forældreøjne, 10 11

8 uhensigtsmæssig måde. Det spændingsfelt, de forskellige oplevelser af barnet repræsenterer, kan blive den gode drivkraft i samarbejdet og medvirke til et nuanceret billede af barnet, men det kan også udløse konflikter, som ikke befordrer det vigtige og nødvendige samarbejde. Ingen hverken forældre eller personale kan levere den endegyldige sandhed om barnet, men de kan hver især give et billede af de forskellige sammenhænge, barnet indgår i. Kampen om, hvem der ved bedst, kan desværre hurtigt få næring. Den kamp bør for enhver pris undgås. Udfordringen i samarbejdet består netop i at betragte divergerende opfattelser som noget positivt. Forældre og pædagoger har et fælles ansvar for at rumme forskellige holdninger og forventninger til, hvordan et samarbejde bør forløbe. Det gælder naturligvis ethvert samarbejde om børn, men de hjertebarnsforældre, der har bidraget til dette materiale, nævner specifikt rummelighed som et afgørende parameter. Dagtilbuddets tilrettelæggelse af samarbejdet med hjertebarnets forældre er således af central betydning for, om og hvordan man vil lykkes at nå til en fælles forståelse for og accept af det institutionsliv, hjertebarnet er en del af. Vi lavede et A4 ark til dem med hans baggrund og med gode råd. Det faldt godt ud. Vi lavede også senere en skala fra 0 4, hvor 0 betød, at der ikke var noget at bemærke. ( )Det var et redskab, der var med til at børnehaven og vi vidste, hvor vi havde hinanden, og at vi kunne samarbejde - hvor lidt og hvor meget kan vi (mor til hjertebarn) At skabe rum til at lytte til hinanden og i fællesskab at nuancere billedet af barnet er vejen frem. Fortællinger fra praksis hjemme såvel som i dagtilbuddet kan som metode være med til at skabe billedet af barnet i de forskellige kontekster. En analyse af disse praksisfortællinger, der med fordel kan nedskrives, gør det muligt at identificere, hvilke betingelser pædagogers og forældres organisering af hverdagen og valg af pædagogik sætter for barnet. Derved kan man danne sig et mere fuldstændigt billede af barnet, og kompleksiteten fremgår ligeledes mere klart. Der er blandt forældre og børnehjertelæger en stigende opmærksomhed på, at hjertebørn kan have udiagnosticerede symptomer, der kan være en følge af hjertesygdommen og/eller omfattende operationer i forbindelse med denne. Det kan have indvirkning på, hvordan barnet agerer i hverdagen. Den tidlige tværfaglige opmærksomhed og eventuelle indsats kan, hvor den skønnes nødvendig, spille en betydelig rolle for hjertebarnets fremtid. Samarbejdet mellem personale og forældre er altid væsentligt, når man tilstræber at skabe en sammenhæng i barnets liv. Hjertebarnsforældre adskiller sig dog fra mange andre forældre ved hurtigt at påtage sig et meget stort ansvar, søge overblik og indtage en centralt koordinerende rolle ud fra den betragtning, at de kender barnet og barnets signaler bedst. Hjertebarnsforældrene vil derfor som udgangspunkt for samarbejdet med pædagogerne stille krav til barnets sikkerhed. Nøgleord som tillid, tryghed og ansvar defineres ud fra dette udgangspunkt. Hjertebarnsperspektivet er det primære, men forældrene giver også udtryk for, at samarbejdet mellem forældre og pædagoger 12 13

9 har meget stor betydning. Når pædagogernes tilrettelæggelse af dagligdagen afspejler forståelse for de særlige behov, et hjertebarn har, oplever hjertebarnet og forældrene at blive set og hørt. Det gør, at dagtilbuddet kan opleves som et trygt væringsrum. Vuggestuen spurgte inden en kontrol: Kan I ikke tage noget materiale med herover, som vi kan arbejde med? En formiddag legede de store piger med de ting vores datter havde med. Vores datter snakker og snakker og viser de andre og deler det med dem. Efterfølgende kunne lægerne ved kontrollen for første gang udføre en klinisk undersøgelse af vores datter. (mor til hjertebarn) indtages, og hvor det fælles univers giver mulighed for samvær, udvekslinger og meningsforhandling. Det giver mening for børnene, når de er sammen, taler sammen, lærer sammen, leger sammen og udveksler erfaringer. Dermed sætter børnene betingelser for hinandens sociale muligheder. Børnene deltager med sig selv og skaber på den måde deres egen deltagelse og egne muligheder. Når rammesætningen giver muligheder, kan intet overgå leg, hvor børn bare kan være sammen og lege sammen bare være på egne præmisser. At fortabe sig i opbygningen af leg, at forhandle sig frem til, hvorledes banen skal bygges, hvad de forskellige områder, der indgår i legen, skal indeholde, og måske forestille sig, at man ræser af sted på en cykel, eller bare sidde stille i græsset og fortabe sig i de store spørgsmål her i livet. At opleve det, der betegnes som flow. Væringsrum Ordet væringsrum står for de sammenhænge og fysiske steder, som barnet indgår i og befinder sig. Dagtilbuddet dagplejen/vuggestuen og børnehaven er barnets væringsrum ud over hjemmet. Her kan barnet følge andre børn, inspirere og lade sig inspirere og på den måde være en naturlig del af fællesskabet. Det store fællesskab kan bestå af flere forskellige fællesskaber, som barnet er en del af og bevæger sig imellem. Barnet oplever et væringsrum, hvor udvikling, læring og sociale færdigheder går op i en højere enhed. En anerkendende tilgang kan bruges som konkret metode i det pædagogiske arbejde med at etablere rum for hjertebarnets erobring af sociale omgangsformer og regler for socialt samvær. Fællesskab Deltagelse i fællesskaber skal tænkes både som det store fællesskab med følelsen af at høre til, at bidrage til og at modtage fra, men også som mindre fællesskaber og rum, hvor barnet indgår i skiftende sammenhænge med andre børn. Børn oplever fællesskabet som et befriende sted, hvorfra verden kan Begrebet flow kan beskrives som en tilstand af fuldstændig fordybelse. Flow opstår, når udfordringer og kompetencer er afstemt Det kan iagttages ved, at barnet er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret og synes at være så engageret, at tidsfornemmelsen er ophævet. (Knoop,2004) Det kan lyde, som om dét at lege er legende let, men barnet har meget på spil og yder i legen en grundlæggende indsats, der har stor betydning for dets videre udvikling. Det gælder naturligvis for alle børn, men pædagoger må være særligt opmærksomme på legens betydningsfulde rolle i forhold til hjertebarnet. For at hjertebarnet kan være en del af det store fællesskab og de mange små fællesskaber, er det en forudsætning, at hjertebarnet føler sig inkluderet. Inklusion Inklusion af et hjertebarn i fællesskabet er vejen frem i forhold til trivsel, udvikling og læring. Med inklusion oplever man en gensidig respekt for hinanden og hinandens forskellighed

10 En inkluderende pædagogik er en treleddet størrelse: Den retter sig mod individet, mod den sociale kontekst (fællesskaberne) og mod relationen mellem individet og den sociale kontekst. Det er ikke individet, men derimod dets samspil med den sociale kontekst i form af forskellige fællesskaber, der er den pædagogiske opgave at arbejde med. Inklusionens Pædagogik s. 22 Det er vigtigt, at fokus rettes mod, hvorledes børnenes mange forskelligartede fællesskaber bør udvikles og næres, så der ikke udelukkende stiles mod skabelsen af ét stort fællesskab. Fællesskaber i forskellige sammenhænge og med forskellige børn som deltagere er meget betydningsfulde. I disse forskellige fællesskaber kan barnet positionere sig på forskellig vis. Fællesskaberne repræsenterer dynamik og forandringspotentiale, støtter barnet i dets udvikling af egen individualitet og i fællesskaberne nuanceres også fortællingen om hjertebarnet. Vanefortællinger, derimod, kan fastholde hjertebarnet og andre børn i et negativt mønster. Fortællinger ændrer sig over tid og giver et øjebliksindtryk af barnets aktuelle trivsel. For pædagoger er det uhyre vigtigt at have blik for denne kontinuerlige proces, ikke mindst i forhold til hjertebarnet, hvis medfødte sygdom ofte er usynlig. Den usynlige hjertesygdom Hjertesygdommens usynlighed kan være en fordel for hjertebarnet i forhold til dets ønske om at være som de andre. Men usynligheden har også en vrangside og kan være den direkte anledning til upassende kommentarer og uhensigtsmæssige handlinger i mødet med hjertebarnet. Omverdenen kan mistolke og udsætte barnet og dets forældre for sårende bemærkninger om dovenskab, ugidelighed og forkælelse. Kun tydelig formidling kan forhindre sådanne situationer i at opstå

11 Det er ikke synd for et hjertebarn at være et hjertebarn, det er nu engang de livsvilkår, et hjertebarn har. Det er vigtigt, at man som voksen gør alt for at undgå, at hjertebarnet føler sig stigmatiseret. Relevant information til andre børn og forældre kan gøre en forskel. Information til andre børn i dagtilbuddet og deres forældre hvornår og hvordan Klar, koncis information er typisk resultatet af et nært samarbejde mellem pædagoger og hjertebarnets forældre. Når et budskab skal formidles til dagtilbuddets øvrige børn og forældre, er det vigtigt ikke at overinformere. Alt for mange detaljer kan skabe forvirring og afstand. Den klare, koncise information, derimod, kan stimulere nysgerrighed og lysten til at inddrage hjertebarnet i hverdagen. Det lykkes i mange tilfælde at finde den rette balance. Informationer fra pædagoger og fra hjertebarnets forældre til andre forældre skaber grobund for hjertebarnets naturlige plads i fællesskabet. Det kan være lige fra en information på et forældremøde til en oplysningsseddel i tasken, når barnet når en alder, hvor der laves legeaftaler. Forældre til hjertebørn gør sig mange tanker om, hvor meget information, de bør videreformidle til andre forældre. De er bekymrede for at komme til at skræmme kammeraternes forældre og derved opnå den stik modsatte effekt af den ønskede. Hjertebørn oplever at blive fravalgt som legekammerater og til fødselsdage af den enkle grund, at de andre forældre ikke tør tage ansvaret for at lade et hjertebarn deltage. De andre børn og deres forældre er med til at skabe hjertebarnets hverdag, hvor barnet indgår som del af fællesskabet og legerelationerne i såvel institutionen som hjemme. Hjertebarnsforældre oplever også på dette punkt at have meget på spil. Negativ respons kan udløse stærke følelser, der vil påvirke hele familien. Hjertebarnsforældre fortæller, at det er af stor betydning for hjertebarnets trivsel i fællesskabet at blive bakket op af de andre børn og disses forældre. Dagtilbuddet er et oplagt sted at skabe forståelse for hjertebarnet og for, hvor vigtig inklusion i hverdagen er. Denne inddragelse af omgivelserne kan relateres til forståelsen af barnet og det perspektiv, hjertebarnet repræsenterer. Barneperspektivet I arbejdet med børn søger pædagoger ofte at afdække barneperspektivet. I forhold til børn med en hjertesygdom kan den viden, man som voksen har om diagnosen, være medvirkende til en professionel opfattelse af, hvad der er bedst for barnet, og således indgå som det naturlige barneperspektiv. Voksnes arbejde på at sætte sig ind i barnets perspektiv kan også hænge sammen med udviklingsmål og problemløsninger. Når barnet inddrages ved at blive spurgt, afhænger svaret af, om barnet føler sig set, hørt og anerkendt, eller mobbet og stigmatiseret. Foruden barrierer af sproglig og kognitiv art kan mangel på tillid og selve situationen spille ind på det svar, barnet giver. Børn har mange kommunikationsformer, og de artikuleres ikke kun verbalt, men også via handlinger og andre signaler. Barnets liv kan ses som et komplekst samspil af relationer, som det ikke er muligt fuldstændigt at afdække. Hvis barnet bliver lyttet til, anerkendt, inddraget og værdsat, banes vejen til selvværd og selvstændighed. Dette selvværd og denne selvstændighed er af stor betydning for et hjertebarn, der kan have særlige behov med ind i relationen til andre. Hjertebarnet - et barn med særlige behov Et hjertebarn kan være et barn med særlige behov. Særlige behov hos et barn kan være med til at skabe nye veje i den pædagogiske tilgang. Nye betingelser 18 19

12 for både pædagoger og for et hjertebarn kan bidrage til pædagogisk kreativitet, fordybelse og udvikling. I forhold til hjertebarnet drejer det sig især om at få det særlige balanceret med ønsket om at være ligesom de andre. For hjertebarnet er det vigtigt hele tiden at balancere mellem at være et barn med særlige behov og et barn, der er som de andre. Hjertebarnet er mere end et hjertebarn. De særlige behov kan være så omfattende, at det kræver en væsentlig indsats af tværfaglig art og et dagtilbud med specialpædagogiske kompetencer. Det er dagtilbuddets ansvar, at de relevante ressourcer, der skal til for at hverdagen kan fungere optimalt, aktiveres. At søge et tværfagligt samarbejde er en god investering på længere sigt og kan være med til at hjælpe hjertebarnet på vej i hverdagen. Tilrettelæggelsen af hverdagen og fællesskabet Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af hverdagen samt signalet om at have tænkt forud sætter gode betingelser for hjertebarnets deltagelse i fællesskabet. Følelsen af at være på lige fod med kammeraterne og dermed indtage en position, hvor man af de andre børn opleves som en del af fællesskabet, er meget betydningsfuld for hjertebarnet. Balancen mellem at være almindelig og anderledes må hele tiden være i fokus. Vi skaber sammen med personalet ro omkring vores datter. Det gør også at pædagogerne nu kender hende og også kan skelne, når hun bruger sin pacemaker som undskyldning min pacemaker er træt. (mor til hjerteban) Som pædagog er det vigtigt at bruge sit pædagogiske afsæt og sin viden til at se barnet som andet end blot et hjertebarn og det er vigtigt at stille krav til barnet. Denne anerkendende tilgang giver gode resultater. Når pædagoger og forældre i fællesskab kombinerer erfaring og pædagogik i relation til hjertebarnet, skabes optimale betingelser. Børn med komplekse hjertesygdomme kan have længere fraværsperioder ved eksempelvis operationer. Det er af stor betydning, at alle omkring hjertebarnet fastholder forbindelsen til barnet i disse perioder. Det kan gøres både gennem breve, digitale medier, billeder mm. Nogle hjertebørn oplever, trods breve, s og andre former for kontakt, deres tilbagevenden til dagtilbuddet som en overvældende kontrast til en isoleret tilværelse på hospitalet og i hjemmet. For andre kan netop dét at have været i løbende kontakt med dagtilbuddet betyde, at deres tilbagekomst forløber optimalt. Det bliver således dagtilbuddets og forældrenes opgave at finde en god balance mellem omsorg, forståelse og udfordringer, som kan støtte barnet i den aktuelle situation

13 En anden udfordring i hverdagen er, at dagsformen hos et hjertebarn kan svinge, så det, barnet formåede i går, måske ikke er muligt den efterfølgende dag. Denne uforudsigelighed opleves muligvis som frustrerende og forstyrrende, men den er ikke desto mindre et uomgængeligt vilkår i hverdagen for et hjertebarn og dets nære omgivelser. For hjertebarnet er det vigtigt, at det individuelle perspektiv fastholdes omkring løsninger i hverdagslivet. For mange hjertebørn er der ikke umiddelbart problemer med at klare hverdagen. Dog fortæller hjertebørn og forældre om en træthed, en grundtræthed, der kan præge barnet og medvirke til den svingende dagsform, et hjertebarn kan udvise. Hvilemuligheder kan, som en integreret del af hverdagen, være med til at minimere fraværet og give barnet et mere stabilt fremmøde. Især børn med komplekse hjertesygdomme har behov for ekstra tid til at spise og indtage væske. Hvad angår indtagelsen af tilstrækkelige mængder væske, bør man, afhængig af barnets alder, være opmærksom på, om der er urin i bleen, eller om barnet kommer regelmæssigt på toilettet. Bevægelse og motion Bevægelse er et område omgæret af mange myter i forhold til hjertebørn. Det er lige så vigtigt og lige så muligt for langt de fleste hjertebørn at deltage i idræt og motion som det er for andre børn. Hjertebørn er dog ofte ikke udholdende og kan have brug for pauser undervejs. I langt de fleste dagtilbud har legepladsen gode udfoldelsesmuligheder, og ture kan tilrettelægges således, at hjertebarnet uden større besvær kan komme både ud og hjem. Igen er planlægning afgørende og kommunikation med forældrene vigtig. Mht. bevægelse og fysiske udfordringer er der for hjertebarnet et dilemma mellem ikke at belaste sig for meget og ikke at sætte for store begrænsninger for sig selv. Et dilemma, forældre og pædagoger også kan nikke genkendende til, når talen falder på forventningerne til hjertebarnets fysiske aktivitet. Undersøgelser viser, at de fleste hjertebørn kan mere end forventet. Der er ingen generelle retningslinjer for, hvor meget et hjertebarn formår, da der findes mange forskellige medfødte hjertesygdomme og tilsvarende mange måder, hvorpå sygdommene kan udvikle sig. Herudover spiller barnets alder også en rolle. God tilrettelæggelse og en nøje vurdering af hjertebarnets kunnen er meget væsentlige i denne sammenhæng. Der kan være hjælp at hente hos fysioterapeut og ergoterapeut med hensyn til, hvordan hjertebørn i vuggestuen og dagpleje får gode oplevelser med bevægelse. Børnene kan være præget af tidligere operationer, sonder og eventuelle pacemakere, så det kan være ubehageligt for dem at tumle og blive tumlet med. Men de små hjertebørn kan med øvelser og aktiviteter, der tager hensyn til deres fysik, motorik og almenbefindende, sagtens opleve glæden ved motorisk aktivitet. Undersøgelser med hjertebørn og erfaringer fra praksis peger i én retning nemlig at det er yderst vigtigt for børn med medfødte hjertesygdomme at bevæge sig og senere at dyrke sport regelmæssigt. Der er mange gevinster ved 22 23

14 tidligt at lade barnet opleve glæden ved fysisk aktivitet. Undersøgelser peger på, at det har stor betydning for barnet at kunne indgå i bevægelsesaktiviteter sammen med andre børn. Hjertebarnet føler sig gennem disse oplevelser som en de andre. Hvor det er nødvendigt, betjener hjertebarnet sig af særlige strategier for at klare det, de andre gør, men på egne betingelser. Her mærkes fællesskabet, og barnet ser sig som socialt accepteret. Hjertebarnets oplevelse af, hvordan andre børn ser ham/hende, har stor betydning. Et hjertebarn kan med omtanke deltage i næsten alle former for bevægelse. Hjertesygdommen følger med resten af livet Selv om hjertebarnet er opereret, kan der være hensyn at tage resten af livet. Risikoen er, at man bliver betragtet og identificeret ud fra den sygdom, man er født med og opereret for, fremfor at blive respekteret som den, man er. Det anderledes, man også repræsenterer, betragtes ikke nødvendigvis som noget positivt og unikt, der kan bidrage til fællesskabet. Hun skal behandles som et normalt barn, men der er bare det, at hun skal have et break i løbet af dagen og hun siger det selv. (mor til hjertebarn) Undersøgelser af børn med kroniske sygdomme viser, at børns psykologiske funktionsevne belastes ved kroniske sygdomme. Men der er stor forskel på belastningsgraden i forhold til arten af den kroniske sygdom, og ligeledes er børns psykiske robusthed også forskellig. Et barn fornemmer tidligt, at det er anderledes. Blandt børn defineres normalområdet snævrere end hos voksne. Ligeledes kan usikkerheder i omgivelserne forstærke oplevelsen af at være anderledes. De voksne i omgivelserne skal således gå foran, så barnet får positive oplevelser og den vigtige følelse af at være inkluderet. Derfor er opmuntringer, anerkendelse og en positiv tilgang med blik for muligheder frem for begrænsninger afgørende. Hjertebørn ønsker generelt ikke at være anderledes ønsker ikke at skille sig ud. Når de ikke deltager i en leg, er det ikke nødvendigvis for at spille kontrære eller gøre sig til, men fordi de har en reel grund til ikke at deltage. Det kan være såvel sygdommen som forholdet til kammeraterne, der er udslagsgivende. Hjertebørns svingende signaler er vigtige at holde sig for øje og ikke irriteres over. Hjerteopererede unge fortæller, hvordan de har oplevet at blive misforstået/mistolket, få skældud og blive beskyldt for dovenskab og manglende engagement. Netop hjertesygdommens usynlighed kan føre til disse konfrontationer. Håndteringen af sygdommen er et væsentligt punkt for pædagoger og forældre at samarbejde om. Det kan dreje sig om mestringen af praktiske problemer såvel som af psykiske barrierer. Det er også vigtigt, at hjertebarnet selv inddrages og får mulighed for at føle sig som et selvstændigt individ, der kan gøre sin indflydelse gældende. Nogle hjertebarnsforældre fortæller, at de godt kan have en tendens til at pakke barnet ind i vat og altid ville bane vejen for det fremfor at lade barnet styre sin egen hverdag. Pædagogerne må lytte til forældrene, ligesom forældrene må anerkende pædagogernes faglige viden og indsigt og gøre brug af den, så hjertebarnets hverdag i dagtilbuddet kan fungere optimalt. Skønt det er vigtigt, at barnet oplever medbestemmelse i sin hverdag, må det ikke udsættes for udfordringer, det ikke kan håndtere. Her må forældre og pædagoger med deres viden om og erfaringer med det enkelte barn i fællesskab løbende skønne, hvad barnet er i stand til. Således kan det, der virker godt, fremhæves og udvikles, og barnets forcer kan træde i forgrunden. Risikoen for at mistolke og fejlvurdere barnet minimeres. Dermed være ikke sagt, at alle problemer er løst. Der venter altid et dilemma rundt om hjørnet. Men betragtes dilemmaet som et afsæt for refleksion, er man nået et godt stykke hen ad vejen. Overgange Når hjertebarnet skal videre fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/sfo, giver det tryghed og energi at støtte sig til erfaringer fra det personale, der afgiver barnet til det videre forløb. I forhold til hjertebørn 24 25

Hjertebørn i skolen. Information til lærere om

Hjertebørn i skolen. Information til lærere om Børnehjertefonden arbejder med at sætte fokus på medfødte hjertesygdomme ved at oplyse bredt om disse og de konsekvenser, sygdommene kan have for hjertebørn og deres familier. Derudover har fonden til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Samarbejde om barnet i en skilsmisse Kære forældre Med denne folder ønsker vi at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i den situation det er, når familiemønsteret

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på

Læs mere om samarbejdet og følg med i samarbejdets initiativer på Erklæring Erklæring om Nationalt om nationalt Samarbejde samarbejde for Social Trivsel f o r og t r imod v s e l bmobning l a n d t b ø r n i Grundskolen i d a g t i l b u d Parterne i samarbejdet for

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere