Landsbyplan for. Jernved - Jernvedlund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsbyplan for. Jernved - Jernvedlund"

Transkript

1 Landsbyplan for Jernved - Jernvedlund

2 FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idé katalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Karakteristik 6 Land og natur 12 Infrastruktur og rekreative områder 14 Byanalyse 18 Indsatser 26 Støttemuligheder Landsbyplanen for Jernved Jernvedlund er udarbejdet af Helene Plet arkitekt maa, Ketner Olsen arkitekter, GBL og lokalrådet i samarbejde med Esbjerg kommune 2 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

3 Jernvedlund Jernved m Luftfoto: COWI JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 3

4 KARAKTERISTIK Jernved Jernvedlund ligger smukt placeret i landskabet nord for Kongeåen. Byen har en meget central beliggenhed i Esbjerg Kommune med kort afstand til Bramming, Ribe, Esbjerg og Vejen. Byen har ca. 700 indbyggere. Byen består af 2 bydele Jernved og Jernvedlund, der er 2 sammenhængende vejbyer. Den gennemgående vej skifter i Jernved navn fra Jernvedvej til Kirkebakken i Jernvedlund til Gørdingvej. Vejnettet omkring byen sikrer hurtig til- og frakørsel, og byen er forsynet med busrute gennem byen og gode busog togforbindelser fra Gredstedbro, Gørding og Bramming. Navnet Jernved menes at stamme fra, at området tidligere var et grænseområde mellem Holsten og de danske bygder samt et uigennemtrængeligt skovområde. Det gamle navn for dette var Jarnvit, deraf navnet Jærnveden, Jærnskoven (den uigennemtrængelige skov), og i nærheden lå Jærnvedlund. I dag præger små skove landskabet omkring byen. Bakkerne er et levn fra sidste istid, og mængden af gravhøje, især i Plougstrup området, vidner om, at mennesker, allerede i stenalderen og bronzealderen, slog sig ned her. Kirken er bygget i ca Sognet fi k sin første skole i ca Jernveds store skolebygning blev opført i 1905 og udbygget fl ere gange. Skolen er nu nedlagt. I dag har skolen fået et nyt indhold med Green Place, der er et sted, der skal profi lere byen som et grønt og levende sted at bo. Første store projekt er iværksætterdelen og tanken er, at skolen i fremtiden skal danne rammen om mange fl ere projekter. I byen er der ejer og lejeboliger, og der er fl ere grunde til salg. Bygningsmassen er meget varierende med fi ne istandsatte huse og gårde, huse helt i forfald og nyere parcelhuse. Byen har i sin tid været forsynet med mejeri, bager og købmandsbutik. I dag er det kun mejeriet, der er åbent,og det spiller en vigtig rolle i forhold til branding og aktivitet i byen. Ved Plougstrup gamle skole ligger en 5000 m2 stor økologisk krydderurtehave, der ligeledes spiller en vigtig rolle i byens branding og aktivitet. Byen har fl ere små erhverv og en større møbelvirksomhed. Der er fl ere landbrugsejendomme og en del fritidslandbrug. Generelt er der mange heste på markerne omkring byen. Trods byens størrelse er der muligheder for en lang række kernefunktioner lige uden for døren. Der er aktivitetshuset, forsamlingshuset, hallen med boldbaner, Jernved Sognearkiv, Jernved kirke og Jernved Vandværk. Som nævnt er der iværksætterhuset Green Place. Der er ligeledes et rigt foreningsliv i byen - idræt, ungdomsgymnastik, seniorklub, husfl idsforening og aftenskole, Venstreforening, FDF og Ribe Hundevenner. Jernved Jernvedlund er en by med meget engagerede borgere, der i tidens løb har rejst mange projekter i fællesskabets ånd. Byen har et aktivt liv med mange traditioner og aktiviteter som f.eks. foredrag, koncerter, byfest, julemarked, kirkearrangementer, juletræsfest o.s.v. Der er tilbud til alle aldre. På ligger alle informationer for tilfl yttere samt aktiviteter m.v. Stemningsbilleder fra Jernved - Jernvedlund 4 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

5 ANVENDELSE 1: m kurver 5m kurver Byzone Sø/vandløb Skov Plougsvadvej rdin gv ej Jordbrugsområde Blandet boligområde Puggårdsvej Gø Offentlig institution og anlæg Jernvedlund Centerområde Gø rd ing ve j Lettere erhverv Spo Plo ej rtsv ugs vej ej årdsv Toldg K n ke ak eb irk trup Jernve dvej Jernved Kongeå JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 5

6 LAND OG NATUR Landsbyen er i virkeligheden to mindre vejbyer, Jernved og Jernvedlund, der med tiden er vokset sammen. Jernvedlund ligger fl ot på en skrående bakkeø nord for Kongeådalen. Landsbyen putter sig i det bølgende, skrånende terræn mellem det højeste punkt i nordvest og selve Kongeådalen. Fra Jernvedlund er der mange steder en fl ot visuel kontakt til Kongeådalen. Landskabet syd og øst for landsbyen har et fl ot og sammenhængende udtryk, der som et grønt tæppe smyger sig rundt om landsbyen. Dette vigtige landskabsstrøg er udpeget til værdifuldt landskab. Overgangen mellem bakkeøen og Kongeådalen ses tydeligt i terrænet syd for Jernvedvej/Pæstegårdsvej, som mere eller mindre løber parallelt med randen af ådalen. Fri af øvrig bebyggelse på vej syd ud af landsbyen ligger den fl otte kirke med en mere eller mindre lukket beplantning mod vest og nord og en lavere kampestensmur ud mod de åbne, smukke vider mod sydøst. Fra det høje parti i landskabet på Jernved Hedevej og Jernved Plantage fornemmes, hvorledes landsbyen underordner sig det bølgede landskab. Kun kirken er tydelig alle steder fra og udgør et fi nt pejlemærke både fra de højere og de lavere partier i landsbyen. Der er mange sammenhængende grusveje, der blandt andet giver adgang til de to små skove, Jernved Plantage i nordvest og Skoven ved Kongeåen syd for landsbyen. Skovene ejes og drives af Bygranden bestående af 47 lokale familier. Der er i dag fi n mulighed for at komme rundt i nærområdet ad eksisterende grusveje og disse muligheder kan blive endnu fl ere, hvis der etableres enkelte supplerende stiforbindelser omkring landsbyen. Jernved Plantage har trods sin begrænsede størrelse en stor betydning for landskabsoplevelsen i og omkring Jernved- Jernvedlund. Den udgør en vigtig kulisse for mange smukke kig, men den har også en dynamisk effekt ved at trække øjet ind i landskabet og understreger terrænets bevægelser. Der fi ndes mange, fl otte levende hegn omkring landsbyerne. De levende hegn tilfører dels det store landskab perspektiv, dels danner hegnene en række mindre landskabelige rum, der giver landskabsoplevelsen omkring landsbyerne en intim skala. Kirken ligger flot og åbent mod syd - her kig fra Præstegårdsvej Den lille Jernved Plantage har stor betydning som rumligt element i landskabet Et flot syn ud over landskabet møder en, når man forlader Jernvedlund af Plougstrupvej Fra det højere plateau på Jernved Hedevej er der fin udsigt til landsbyen 6 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

7 LANDSKABSSTRUKTUR 1: m kurver Hegn/trærækker By-egen Flotte kig rdin gv ej Plougsvadvej Puggårdsvej Gø Højdepunkt i landskabet Jernvedlund Markant terræn ing ve j Ådal Gø rd Skov Spo Plo ugs rtsv ej Sportsplads trup vej Sø/vandløb ej årdsv Toldg K n ke ak eb irk Jernve dvej Jernved Kongeå JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 7

8 BESKYTTET NATUR Jernved-Jernvedlund er en åben landsby, der ligger højt med direkte kontakt til det smukke varierede landskab. Beskyttede naturtyper Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Overdrev Syd for Jernvedlund fi ndes et mindre areal med overdrev. Ejere af overdrev har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Man kan pleje dem ved at efterligne de gamle driftsformer. Det vil sige græsning eller slåning af overdrevet. Ved sidst nævnte metode er det vigtigt at det afslåede materiale fjernes fra arealet. Vær opmærksom på, at de nævnte plejeforslag kan kræve, at der først skal søges om dispensation fra kommunen, som til gengæld gerne hjælper med råd og vejledning. Byegen Byegen ligger på marken mellem Gørdingvej og Plougsturpvej lige bag den tidligere trådvarefabrik Jela. Omkring egen lå der tidligere en klynge gårde. De brændte ned i Gårdene blev siden genopbygget ud til Plougstrupvej. Omkring byegen var der tidligere en kreds af sten og på Tingstedet, som stedet kaldtes, blev der afholdt møder, og det var også der, at soldaterne under 1. verdenskrig fi k udbetalt ders løn dvs. en slags kommunekontor. Byegen er en slags institution i byen og et vigtigt vartegn, men i dag er der hverken sti til egen eller ophold derved. 8 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND Skovbyggelinje og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Sø- og åbeskyttelseslinje Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l.

9 BESKYTTETNATUR 1: Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - overdrev Beskyttet natur - mose Plougsvadvej Beskyttet natur - eng Beskyttet natur - sø Gørdingvej Skovbyggelinje Sø- og åbeskyttelseslinje Jernvedlund Puggårdsvej Sø/vandløb Fredskov Gørdingvej Sportsvej Plougstrupvej Skov Toldgårdsvej Kirkebakken Jernvedvej Jernved Kongeå JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 9

10 BINDINGER I Jernved Jernvedlund og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøje, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinje. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linje. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes ikke trækkes op. Sten- og jorddiger Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv., og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinjen Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en sfastand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fl uegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Støjisolinjer, erhverv Inden for støjisolinjer må der ikke etableres støjfølsom anvendelse, med mindre det med f.eks. støjdæmpende foranstaltninger kan sikres, at grænseværdierne kan respekteres. Etablering af støjfølsom anvendelse indenfor støjisolinjen må ikke medføre en belastning over for den tilladte aktivitet, der er baggrund for støjisolinien. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland fi ndes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. 10 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND Der er en smuk udsigt fra kirken ud over Kongeådalen mellem rønnestammerne på kirkegården

11 BINDINGSKORT 1: Bevaringsværdigt miljø Højspændingsledning Kirkebyggelinje Exner fredning Kirkeomgivelser Freddet fortidsminder 100m beskyttelseslinie Plougsvadvej Kildepladszone Gørdingvej Indvindingsopland til vandværker Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone Jernvedlund Puggårdsvej Kulturmiljø Fredede område Gørdingvej Sportsvej Plougstrupvej Sø/Vandløb Skov Toldgårdsvej Kirkebakken Jernvedvej Jernved Kongeå JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 11

12 INFRASTRUKTUR OG REKREATIVE OMRÅDER Infrastruktur Vejstrukturen I Jernved Jernvedlund er meget overskuelig, idet byens oprindelige struktur hægter sig på et langt sammenhængende vejforløb. Herfra er der forgreninger ud mod vest og mod øst. Mod øst løber Plougstrupvej. Området mellem Gørdingvej og Plougstrupvej har udviklet sig til et tæt villaområde. Mod nordvest løber Puggårdsvej. Området har bevaret den åbne struktur med få villaer og ejendomme. Generelt har vejene meget forskellige karakterer. Det, at byen hægtes op på et langt sammenhængende forløb, skaber problemer i forhold til fart gennem byen. Der mangler indsatser gennem byen, der styrker rummene og den grønne karakter samtidig med, at det skaber trafi k- dæmpende foranstaltninger på landsbyens præmisser. A - Landsbykarakter. Jernvedvej, frem til Kirkebakken efter kirken, har et fi nt forløb, der skifter mellem områder med skovkarakter og områder med åbninger og kig ud over landskabet et forløb der sikrer fornuftig fart dog går det galt ved kirken, hvor vejen har et meget bredt profi l. Bykrogen er det fi ne eksempel på en ny udstykning med ukantet asfaltvej og konsekvent græsrabatter, grønning (2 grunde der ikke er solgt) og åbning mod marken. Puggårdsvej har også en fi n landsbykarakter med spredte ejendomme og åbninger med kig over landskabet. Plougstrupvej fra Toldgårdsvej og ud af byen har en fi n landsbykarakter. B - Svækket landsbykarakter. Gørdingvej fra Puggårdsvej har en svækket landsbykarakter, da høje hække og levende hegn fl ere steder lukker af, og Landsbykarakter der skabes en karakter af tunnel. Der er ingen kontakt mellem bygningerne og vejen. E - Bykarakter/svækket bykarakter. Gørdingvej har på strækningen fra Plougstrupvej en udpræget bykarakter med fortove og boliger/ejendomme uden forhaver. Flere steder står røn ned i belægningen foran bygningerne. En fi n karakter. På den yderste strækning, frem til Puggårdsvej, svækkes bykarakteren med meget åbne arealer. F - Rekreative forbindelser. Fællesudvalget for Jernved Jernvedlund har udarbejdet en folder med ride- og vandreruter i Jernved og omegn. Der er gul, grøn, rød, blå og orange rute. Ruterne har forskellig længde og karakter. Rød rute fører frem til Kongeåen, og her mangler der mulighed for ophold og mulighed for at komme helt frem til vandet. Der er umiddelbart heller ikke forbindelser til andre ruter langs Kongeåen. G - Rekreative områder Skove og plantager. Jernved og Jernvedlund er beriget med fl ere plantager og skove Møllebæk Plantage (Plougstrup krat), Puggård plantage, Jernved plantage og skoven ved Kongeåen. De skaber fi ne kulisser i forhold til byen. Samtidig har de stor værdi i form af rekreative områder, og der er fi ne stiforbindelser frem til dem. Derudover er læhegnene ligeledes en fi n kulisse i forhold til opfattelsen af landsbyens samspil med landskabet. Sportspladsen. Sportspladsen ligger centralt placeret i direkte forbindelse med hallen, og den danner rammen om megen aktivitet som f.eks. minifodboldstævne. Dog er der en ringe forbindelse fra sportspladsen til rummet mellem Green Place, aktivitetshuset og den gamle skole, der er en del af byens centrale rum. A - Landsbykarakter på Jernvedvej C - Intim landsbykarakter på Præstegårdsvej A - Landsbykarakter på Bykrogen D - Kirkebakken med villakarakter B - Svækket landsbykarakter på Gørdingvej E - Svækket bykarakter på Gørdingvej C - Intim landsbykarakter. De 3 tværveje: Gyden, Sportsvej og Tværvej har alle en fi n lille skala med veje af grus eller asfalt med græs eller grusrabatter. Den samme karakter gør sig gældende på Præstegårdsvej. D - Villakarakter. Kirkebakken efter kirken til Gørdingvej har en karakter af villavej med fortove og en meget lukket karakter med hække. Der skabes en monoton karakter uden afbrydelser. Denne karakter matcher ikke landsbykarakteren, og den er med til at få hastigheden i vejret. Det samme gør sig gældende for Plougstrupvej fra Gørdingvej til Toldgårdsvej (sti mod Kongeåen). Vestparken har typisk villakarakter med fortove og hække, og en gruppe træer og underplantningen lukker af mod landskabet mod nordvest. Indkørslen til Kirkebakkens stikvej med boligforenings huse har en fi n grøn karakter med græsrabatter, men beplantningen mod landskabet trænger til udtynding. Selve villadelen af vejen har villakarakter med en betonbelægning på fortove, der er angrebet af fugt, hvilket signalerer forfald. Hundepladsen. Hundpladsen ejes af Ribe Hundevenner. Den danner rammen om diverse aktiviteter med hunde samtidig med, at det er en fi n grønning i byen. Kongeåen. Det ligger ikke lige for at fi nde frem til Kongeåen. Stierne er ikke velplejede, og når man fi nder frem, er det svært at få adgang til åen eller at fi nde et sted til ophold. Ligeledes er der ingen stier langs åen. Kongeåen er et meget værdifuldt landskabselement i området. Kongeåen og ådalen er fredet fra Foldingbro til Gredstedbro. Åen er kun reguleret på det yderste løb mod Vadehavet, og er derved Danmarks længste sammenhængende vandløbsstrækning, der har undgået regulering. Åen har en fi n vandkvalitet, og varierende strømningsforhold giver gode betingelser for en naturlig fi skebestand. Derfor er Kongeåen et eldorado for lystfi skere. Lodsejere ned til åen og medlemmer af bygranden har fi skerettigheder. Mange børn og unge bader i dag i Kongeåen. Kongeåen har et stort potentiale for området, der i dag er uudnyttet. E - Bykarakter på Gørdingvej F - Rekreative forbindelser Dammosen G - Hundepladsen ved Plougstrupvej G -Boldspil på sportspladsen 12 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

13 Gørdingvej Plougsvadvej Plougstrupvej Plougstrup krat Krydderurte haven kort: Kort & Matrikelstyrelsen Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: Cowi Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed. JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 13 Kongeå dalen Gyden Bykrogen Kongeå dalen Puggårdsvej Sportsvej Gørdingvej Tværvej Præstegårdsvej Vestparken Kirkebakken Skoven ved åen Badested ved åen Jernvedvej Kirkebakken Jernvedvej VEJE OG NETVÆRK gul rute 4,2 km røde rute 4,3 km blå rute 3,8 km grøn rute 4,9 km orange rute 4,2 km vej med landsbykarakter vej med svækket landsbykarakter vej med intim landsbykarakter rekreativ forbindelse på tværs af landsbyen vej med villa karakter blindvej med villa karakter vej med stationsby karakter vej med svækket stationsby karakter grønning med aktiviteter vigtig skov/skovkarakter vigtige bygninger bevaringsværdige træer Jernved Hedevej m mejeriet kirken forsamlingshuset vandværket Green Place gl. skole sports hal byegen

14 BYANALYSE JERNVED - JERNVEDLUND Byanalyse kort fortalt Jernved har den mest oprindelige karakter med fi ne ejendomme langs vejen og smukke landskabelige kig. Jernvedlund derimod er en mere samlet by med skiftende karakter fra samme fi ne landsbykarakter, over forstadspræg til stationsbykarakter. Kirken er smukt og højt placeret for sig selv imellem de to bydele. Den er meget synlig i landsbyen og spiller en vigtig rolle i landsbymiljøet. Rygraden i byen er det lange lige forløb fra Jernvedvej, over Kirkebakken til Gørdingvej. Et vejforløb med forskellige karakterer - en fi n fortælling om byens udvikling. I Jernvedlund er det karakteristiske, at den gennemgående vej forgrener sig ud i to Y-kryds til Plougstrupvej og Puggårdsvej. I Jernvedlund er den særlige karakter med marker/landskab, der møder byen, på få steder stadig intakt, hvilket styrker oplevelsen af landsby. I Jernvedlund er der to markante byrum pladsen mellem kirken og forsamlingshuset med kirken og forsamlingshuset som markante bygninger, samt pladsen mellem den gamle skole, Green Place og aktiviteshuset. Denne plads, der gænser op til Y-krydset, er landsbyens centrale rum. Derudover er der Y-krydset ved Puggårdsvej, som er et vigtigt krydsningspunkt/rum. I Jernved ligger mejeriet som en markant institution, der åbner sig mod vejen og byder handlende ind. Generelt er forløbet gennem landsbyen ikke dyrket som noget særligt. Der er fi ne kig, smukke bygninger og fi ne forløb. Disse elementer er ikke markeret og styrket i forløbet gennem byen, hvilket medfører, at byens værdighed og særkende ikke understreges, samtidig med at trafi kken afvikles med for høj fart. Generelt er byens belysning ude af skala med byens proportioner og helt uden designkvaliteter, der kan styrke landsbyidentiteten. A - Bevaring Den bevaringsværdige bygningsmasse i Jernved Jernvedlund er i meget varierende stand. Der er de helt fi ne og meget velbevarede gårde til bygninger helt i forfald. Bygninger, der er markeret som bevaringsværdige på kortet, er bygninger registreret i Kommuneatlas Ribe fra Det er vigtigt, at der arbejdes med at bevare disse vigtige kulturhistoriske bygninger, da det er disse, der giver landsbyen sin særlige karakter. Bygningerne er markeret med husnummer. B - Tomme bygninger Gl. skole fra Denne bygning er oplagt til genanvendelse. Bygningen har en central placering i byen. Gule murstensbygning. Bygningen ligger på hjørnet af Gørdingvej og Gyden. Bygningen har en fi n beliggenhed. Denne bygning er oplagt enten at genanvende eller tænke et nyt projekt ind på grunden. C - Bevaringsværdige træer Generelt er der ikke mange træer i de offentlige arealer. Det er derfor meget vigtigt, at pointere, at de store træer, der er i de private haver, har stor betydning for hele landsbymiljøet. Der er få Seljerøn i gadebilledet på Gørdingvej (se punkt 6) og så er der de karakteristiske trærækker foran bygningerne Plougstrupvej 32 og 36. Disse er med til at skabe en særlig karakter. Langs med Ribe Hundevenners grønning ved Plougstrupvej er der en fi n gruppe bøg, som ligeledes anbefales bevaret, da de skaber miljø langs vejen. Langs med Jernvedvej er der fl ere steder tæt beplantning omkring ejendommene, hvilket er med til at skabe det særlige stemningsforløb med kontrasten mellem skovkarakter og de åbne vidder ud over landskabet. Det mest markante træ er by-egen. Træet er stort, men har muligvis helbredsproblemer. Kig og kontakt med landskabet Generelt er Jernved Jernvedlund i fi n kontakt med landskabet omkring. Der er mange fi ne kig. Omkring Jernvedvej er der en markant sammenfl etning mellem landskab og ejendommene. Ved ankomsten til kirken er der et meget fi nt kig over grønningen mod kirken og et fi nt kig ud over landskabet, hvilket skaber et optakts,rum til den smukke kirkebygning. Fra Jernved Plantage er der ligeledes et fi nt kig mod kirken hen over marker og hegn. Efter kirkepladsen ad Kirkebakken løber landskabet fi nt ind til vejstrækningen. Denne grønne kile er meget vigtig på vejstrækningen, da vejstrækningen ellers er helt uden landsbykarakter. Samtidig sikrer det et fi nt kig mod kirken fra nord. Langs Plougstrupvej danner grønningen ved Ribe Hundevenner et fi nt åndehul, der understreger landsbykarakteren, hvorefter der er meget smukke kig ud over landskabet omkring byen både mod nord og syd. Ud af Gørdingvej og Puggårdsvej er der ligeledes fi ne kig over landskabet, og ved Bykrogen er der den fi ne karakter af grønning(grunde til salg) samt kig ud over marken. A - Gode eksempler på bevaring A 3 A A B - Gl. skolebygning fra B - Gule murstensbygning på hjørnet af Gørdingvej og Gyden C - Eksempler på bevaringsværdige træer C C LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

15 Gørdingvej Gørdingvej Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: Cowi Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed jernved m forsamlingshuset jernved jernvedlund A A B jernvedlund Plougsvadvej 1 11 jernvedlund Plougstrupvej JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN Tlf Gyden Bykrogen Puggårdsvej Sportsvej Gørdingvej Tværvej Præstegårdsvej Vestparken Kirkebakken Kirkebakken Jernvedvej Jernvedvej BYANALYSE KORT åbne marker/grønninger vigtig skov/skovkarakter bevaringsværdige miljøer vigtige kig ud i landskabet vigtige rum i landsbyen byskilt udflydende rum blokkeret udsyn tomme bygninger vigtige bygninger bevaringsværdige træer på en del af markerne rundt om landsbyen går der heste mejeriet kirken vandværket Green Place gl. skole sports hal 8 byegen Jernved Hedevej

16 Markante områder i byen 1 - Ankomst fra Jernvedvej. Området byder ikke velkommen på en værdig måde optakten, til det smukke vejforløb gennem Jernved, bliver ikke understreget. Ankomstrummet mangler karakter. Derudover er skiltet ikke et rigtigt byskilt. 2 - Mejeriet. Mejeriet er et markant omdrejningspunkt i form af stor succes med osteproduktion og salg. Forarealet løber sammen med vejen og virker ikke, som den forplads stedet fortjener. 3 - Skilteskov. På Kirkebakken ved ankomsten til kirken fra Jernved er der, helt umotiveret, endnu et byskilt for Jernved og i øvrigt en hel skilteskov, der skæmmer meget i forhold til de kirkelige omgivelser. 4 - Kirken og forsamlingshuset ved grønning. Kirken ligger smukt med sit stendige omkring og med forsamlingshuset på den modsatte side af vejen med grusparkering. De to bygninger danner tilsammen en fi n byport. Vejen udvider sig til en stor asfaltmasse, der får rummet til at falde helt fra hinanden. Kirkens synlighed, og rolle som vigtigt omdrejningspunkt i landsbyen, bliver ikke markeret på stedet. Grønnningerne er vigtige i samspil med kirken. 5 - Y-kryds ved skolen. Området ved skolen er indgangsporten til Jernvedlund og byens dynamiske omdrejningspunkt med skoles nye funktion i form af Green Place. Stedet samler ikke denne funktion op, og frem for at skabe et særligt rum/sted i byen sker der ingenting ud over en lille grøn plet og, at man tager stilling til at dreje eller fortsætte med fuld fart gennem byen. Plankeværket mod skolegården byder ikke indenfor, men lukker af. Busskuret er med sin fremtoning ikke med til at understrege stedet som noget særligt. 6 - Bykarakter. Det særlige ved strækningen på Gørdingvej, fra Plougsturpvej til efter Tværvej, er den særlige karakter med huse, der ligger tæt og helt ud til fortovet uden forhaver en karaker der virker helt by-/ stationsbyagtig. Der er fl ere steder plantet seljerøn direkte ned i fortovsarealer, hvilket er med til at understrege en særlig karakter. Flere steder ligger der erhverv med store åbne arealer, hvilket slører den fi ne bykarakter. Butikkerne er i dag udlejet til boligformål. 7 - Område ved Y-kryds mod Puggårdsvej. Her sker der en meget brat overgang fra by- til landsbykarakter. Her mangler en opstramning af rummet, som en fi n og blid overgang til landsbykarakteren i resten af Jernvedlund. Desuden er der et trafi kalt problem i forhold til, at Sportsvej løber ud tæt ved Y-krydset. 8 - Område ved Sportsvej og Tværvej. Området ligger hen som et tomt og uplejet område i forfald. Området har potentiale til byggegrunde. 9 - Grønt område. Området ligger hen som et lukket rum uden kontakt til boldbaner og øvrig aktivitet ved Hallen. Området har potentiale til udvikling af et aktivt rekreativt rum Ankomst fra Gørdingvej. I dag er byskiltet placeret forkert i forhold til, at der kommer en sidevej/plougvadsvej ind lige før byskiltet en meget brat ankomst lige efter svinget. Der er et meget fi nt kig ud over landskabet på hjørnet, og det modsatte hjørne har en lille potentillahæk, der virker meget haveagtigt i forhold til landskabet Ankomst fra Plougstrupvej. Ankommer man til Jernvedlund fra øst, møder man byen fra den meget landskabelige vinkel en meget smuk ankomst. 1 - Ankomst fra Jernvedvej 2 - Mejeriet 3 - Skilteskov 4 - Vejen mellem kirken og forsamlingshuset 5 - Y-Kryds ved Skolen 6 - Bykarakter 7 - Område ved y-kryds mod Puggårdsvej 8 - Område ved Sportsvej og Tværvej 9 - Grønt område 10 - Ankomst fra Gørdingvej 11 - Ankomst fra Plougstrupvej 16 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

17 Et af de man ge lan ndsk dskabs kig so mk endete ete gne ro og gb bære ærer re ns stor del laf lan andsb yen sk arakte r. Her et ki g f ra Jer nve vedve jm ed kig mo dkong ongeåe åen JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 17

18 INDSATS JERNVED - JERNVEDLUND By skilte Byskiltene foreslås placeres i en sammenhæng, der virker som naturlige ankomstrum. Byskiltet mod vest til Jernved fl yttes længere mod vest og opgraderes til et rigtigt byskilt, og der plantes egetræer, så der dannes et naturligt grønt ankomstrum, der inviterer indenfor til det smukke forløb gennem Jernvedvej. Byskiltet mod nordøst (Gørdingvej) til Jernvedlund fl yttes længere mod nord for at skabe en blødere og mere naturlig overgang til byen, så byen kommer efter svinget og ikke mødes i svinget. Der, hvor byskiltet placeres, er der en naturlig grøn byport med beplantning på begge sider. Byskiltet mod nordvest (Puggårdsvej) er placeret rigtigt med fl otte kig til landskabet på begge sidder af vejen, blandt andet til Jernved Plantage. Byskiltet mod øst (Plougstrupvej) til Jernvedlund bevares her er en naturlig indgang i overgangen mellem et betagende landskab og en samlet bygningsmasse på begge sider af vejen. Der er en særlig karakter ved de 2 ejendomme med trærækker foran bygningerne langs Plougstrupvej. Træplantning/grønne elementer Generelt har landsbyen et fi nt grønt præg. Der, hvor der foreslås, at der plantes træer,er det for at skabe et bedre miljø/karakter og/eller skabe en trafi kdæmpende foranstaltning. Seljerøn og eg er træer, der er karakteristiske for landsbyen/landskabet og derfor er det de træer, der anvendes. På den bymæssige strækning af Gørdingvej suppleres der med seljerøn dels ned i belægningen foran bygningerne, dels foran hække og på de åbne strækninger for at stramme op i gaderummet og understrege den særlige bykarakter. På strækningen af Gørdingvej, med den svækkede landsbykarakter, plantes der eg, hvor pladsen tillader. Dette vil bryde den monotone tunnelkarakter, der er i dag og styrke landsbykarakteren. For yderligere at styrke den fi ne karakter, er det vigtigt, at de private overvejer deres indsats for landsbymiljøet. Ved at klippe hækkene kan der skabes kig ind til boligen og haven. Derudover kan der plantes større træer i haverne, så kronerne rækker ud over vejarealet. På strækningen med villakarakter lang Kirkebakken og Plougstrupvej, etableres der øer med træer dels for at skabe miljø, men også for at få nedsat hastigheden gennem landsbyen (se skitse). De fi ne kig, til landskabet og grønningerne i byen, er afgørende for bevarelsen af det særlige landsbypræg. Det er derfor vigtigt, at de grønne indslag skal bevares i fremtidig udvikling, og kiggene til landskabet styrkes. Det er ligeledes vigtigt at bevare og styrke skovkarakteren langs Jernvedvej og bevare/erstatte de fi ne trærækker foran bygninger ved ankomsten til byen via Plougstrupvej. Udstykninger De skitserede bud på udstykninger, er alle udstykninger, der er med til at styrke Jernved - Jernvedlunds landsbykarakter. På kortet beskyttet natur er hele landskabet mod Kongeåen under kategorien værdifuldt landskab, hvilket peger på, at byggegrunde i det område ikke kan tilgodeses. Derudover er der på kortet bindinger indlangt en kirkebyggelinje og inden for dette felt, må der ligeledes ikke udlægges udstykninger. Der har længe været grunde til salg i Jernved Jernvedlund, så vores bud på udstykninger indebærer et realistisk bud på nye grunde, der kan sælges over en lang årrække og indgå naturligt i udviklingen af landsbyen. Der er anbefalet ca. 18 nye udstykningsmuligheder. Der er peget på 2 former for udstykninger. Den ene udstykningsform er tænkt som et samlende element omkring en grønning/mark på strækningen langs Puggårdsvej og på grunden, hvor silobygningen ligger i dag (siloen har siden sidste år været ude af drift). Med denne udstykning sikres alle grundene den kvalitet, der kendetegner landsbyen, med kig til grønning/mark. Samtidig udnyttes det eksisterende vejnet og dermed samles byen. Grundene kan udlægges som store parceller på m2. Den anden udstykning er på den bymæssige strækning af Gørdingvej. Placeringen er valgt for at styrke den særlige bymæssige karakter af Gørdingvej, som jo er unik for så lille en landsby. Det er hjørnegrunden ved Puggårdsvej, der udlægges som grunde til små byhuse med seljerøn foran. Der er ligeledes peget på udstykninger til små byboliger i området mellem Plougstrupvej, Gørdingvej, Sportsvej og Tværvej. Med disse 2 udstykningsformer sikres der en mangfoldighed i udbuddet, så mange forskellige behov kan tilfredsstilles. Genanvendelse af grund/bygning Gl. skole fra Det virker oplagt, at etablere små ældrevenlige boliger på dette sted. Her er der liv, og det er ofte attraktivt i forhold til ældre. Ældrevenlige boliger vil bidrage til områdets mangfoldighed af mennesker i alle aldre. Gule murstensbygning. Bygningen har en central beliggenhed og det anbefales at bygningen/grunden anvendes til boligformål. Erhverv svækker landsbykarakteren på dette sted. Det er fi nt med placeringen på plænen og med stendiget omkring. Indsatser med oprydning Der peges på nedenstående indsater m.h.t. oprydning i de offentlige arealer i Jernved - Jernvedlund. a - Byskiltet fjernes og der ryddes op i skiltene fl ere kan fl yttes/fjernes. b - Træerne ved stikvejen til Kirkebakken tyndes ud og underplantningen fjernes, så træerne står i en urtebund. c - For enden af Vestparken, mod landskabet, ryddes underplantningen og kun de bedste træer bevares på en urtebund. Med dette indslag kan der opnås en fi n visuel kontakt til landskabet. d - Der etableres brud i det levende hegn, så der sikres kig ud over landskabet til Jernved Plantage fra hjørnet Puggårdsvej/Gørdingvej. e - Plænen med træer ved Elviras gård sikrer et fi nt kig ud over en landskabet gennem arealet med parkkarakter. Parkkarakteren, på dette sted, kan styrkes ved at fjerne potentillaen på det lille hjørne og i stedet plante et egetræ på en bund af græs. For yderlig at styrke denne parkkarkter, kan der plantes enkelte større træer og en gruppe frugttræer på den private grund modsat Elviras grund (arealet ligger hen som en stor plæne). Hvis dette gennemføres, vil det tilsammen skabe en fi n parkagtig byport. VISION Visionen er at styrke og bevare de kvaliteter landsbyen rummer, på stedets præmisser. Overordnet er det at bevare kontakten til landskabet, forskønne på udvalgte steder samt forny og styrke byens rekreative aktiviteter. Visionen skal understøtte kvaliteter der gør, at Jernved Jernvedlund i fremtiden sikres kvalitet til at fastholde og forøge byens indbyggertal samt tiltrække turisme i kraft af de kvaliteter stedet rummer. Overordnet kan man tale om 2 store indsatser i Jernved aktivitetsaksen og vejaksen. Aktivitetsaksen kæder opholdsstederne sammen på tværs af det synlige bevægelsesmønster i landsbyen. Man kan bevæge sig fra pause- og opholdspladsen ved Kongeåen, hen til Torvet med multibanen, over boldbanerne frem til byparken med leg og ophold for at fortsætte frem til Jernved Plantage. Vejaksen er en forstærkning af Jernved-Jernvedlund som vejby forstærkningen går ud på at udnytte de indslag der i forvejen er i byen og dyrke dem, så der i fremtiden er en afveksling mellem rumlige oplevelser med kvalitet og æstetik og de landskabelige kig. Jernved Jernved plantage VEJAKSEN Jernvedlund AKTIVITETSAKSEN kongeåen som perler på en snor 18 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

19 Gørdingvej Krydderurtehaven Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: Cowi Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed. Kongeå dalen jernved m 1 c b 6 2 a d jernvedlund Plougsvadvej jernvedlund 5 e jernvedlund Plougstrupvej pause + opholdsplads Tlf Gyden Bykrogen Puggårdsvej Sportsvej Gørdingvej Tværvej Præstegårdsvej Vestparken Kirkebakken Jernvedvej Kirkebakken Jernvedvej INDSATS KORT områder med konkrete 1-7 projektforslag og inspiration a-e punkter hvor der er behov for oprydning vejstrækning hvor landsbykarakteren styrkes forslag til nye byggegrunde storparceller forslag til nye byggegrunde byhuse forslag til nye byggegrunde moderne beboelsesgård nye byskilte vej ø med egetræ plantning af ege træer plantning af rønne træer grønning med åben karakter Jernved plantage vigtige bygninger forslag til fremtidige ældre venlige boliger mejeriet kirken forsamlingshuset vandværket Green Place gl. skole sports hal byegen JERNVED JERNVEDLUND LANDSBYPLAN 19 Jernved Hedevej

20 markering af indgangen til butikken den eksisterende hovedbygning brosten slotsgrus plantepotten/lampen BLOOM egetræer Skitseplan af mejeriets nye forplads nyt skilt egetræer i stenmel cyklister kan frit krydse over pladsen brosten som markering i stenmels pladsen brosten potte med kryderurter ved indgangen til butikken Reklamefoto af hvide plastpotter med lys i, fl ot kontrast mellem det traditionelle land og det moderne design Detalje af mejeriets nye forplads Indsatser med konkrete projektforslag og inspiration. Generelt er der arbejdet bevidst med at vælge materialer, der matcher stedets skala og har samme karakter gennem byen, så der skabes sammenhæng i opfattelsen af landsbyen. Samtidig er der tilføjet moderne elementer, der peger i retning af udvikling og er med til at styrke stedets egenart. 1 - Forplads ved Mejeriet. Det er tanken at skabe en fi n forplads til mejeriet, der samtidig stadig fungerer som parkeringsplads og ikke mindst løsriver sig fra vejen som et selvstændigt rum. Pladsen rammes ind af 2 partier med egetræer, der står ned i belægningen. Selve pladsen rammes ind af 2 rækker brosten og bunden består af slotsgrus. På pladsen markeres parkeringen af punkter af brosten også som dekoration. Foran indgangen lægges der spor af brosten ned som ledespor. På hver side af indgangen placeres 2 store moderne krukker i mælkehvid plastik, der beplantes med krydderurter og fungerer som lamper. Ud for hvert parti med egetræer placeres der skilte. Cyklister krydser pladsen. Den hvide plastpotte med krydderurter mejeriets nye forplads set fra Jernvedvej 20 LANDSBYPLAN JERNVED JERNVEDLUND

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf Plan s oplæg af 11-01-2012 Ikke vedtaget side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den. at offentliggøre Forslag til Ændring 2011.34

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup

Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup FORORD Indhold For ca. 2 år siden valgte lokalrådet i Hunderup-Sejstrup at arbejde med en mere overordnet plan for området. Grunden var, at vi ønskede en plan som skulle

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET

MARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016

Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 Screening af Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Handlingsplan for Trafikstøj 2013-2016 er omfattet af 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SPANDET

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SPANDET FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Landsbyplan for. Vester Vedsted

Landsbyplan for. Vester Vedsted Landsbyplan for Vester Vedsted FORORD INDHOLD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 6 BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder Parker, græsarealer, støjvolde, stier, skov, hegn, mark, herunder adgang til

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet

Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet Hvor skal stien føre hen og hvem skal bruge den? V/ Casper Lindemann, Friluftsrådet 1 Disposition Formål Stiens forløb Analyser Stityper og valg af underlag Stiens dimensioner Faciliteter og støttepunkter

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn

Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Til Borgerne i Nr. Kollund og omegn Det er nu blevet en tradition i borgerforeningen, at bestyrelsen en gang om året ca. Midt mellem to generalforsamlinger omdeler folderen Midtvejsnyt. Midtvejsnyt orientere

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav Sagsbehandler: mesv Dato: April 2013 Sagsnr: 2012/0009619 Nr. Navn Resumé af 1a Styregruppen for Ønske om at veje kan

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd

Starup/Tofterup Borgerforening og Lokalråd Fællesmøde med arbejdsgrupperne onsdag den 12. oktober kl. 19.30 22.00 i Multihuset. Status fra de enkelte arbejdsgrupper: Kulturgruppen: 5 minutters oplæg fra hver gruppe I støbeskeen til det kommende

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere