FOKUS PÅ AUTISME. ABA eller ej... 2 Strandvænget og Sjælør hvad er meningen?... 3 Papfar til en autist... 8 Voxpop Repræsentantskabsmødet

Transkript

1 FOKUS PÅ AUTISME ABA eller ej... 2 Strandvænget og Sjælør hvad er meningen?... 3 Papfar til en autist... 8 Voxpop Repræsentantskabsmødet i Middelfart Meeting of Minds Gavekort Læserbrev: Kassetænkning Tips & Trick: Kontaktbogen og Smiley Tilbud til familier med småbørn Støt Landsforeningen Medlemsindlæg: Idræt til børn med autisme er det muligt? BOING: Skal vi starte et svømmetilbud til børn med autisme? LA Nyhedsbrev Udlejning af sommerhus på Nord-Langeland Kredsforeninger og udvalg TEMA-ARTIKLER: Overraskelser i rapport om førskoletilbud Af Eva Isager... 4 Beretning fra ETIBA Konferencen den 20. februar Af Peter K. Nielsen... 6 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

2 Medlemsbladet udgives af Landsforeningen Autisme Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson, Redaktion: Elisabeth Sandell Layout: Annette Lund Dreyer Tryk: Als Offset ApS Oplag: stk. ISSN: Internet: Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer Bestyrelse Morten Carlsson...Tlf (fast træffetid tirsdag fra kl ) Næstformand, Lars Grønlund...Tlf Næstformand: Winnie Skjødt...Tlf Aage Sinkbæk...Tlf Allan Jensen...Tlf Bent Weibeck...Tlf Jørgen Ahler...Tlf Karin Prætorius...Tlf Knud Lauridsen...Tlf Mads Christensen...Tlf Pernille Saxtrup...Tlf Sekretariat Elisabeth Sandell Kiplings Allé 42, 1. sal 2860 Søborg Tlf Fax Bestilling af informationsmateriale Gitte Jespersen, Tlf SIKON Landsforeningen Autismes Kurser og Konference Ulla Møller-Christensen, Tlf SIKON Projektmedarbejder Allan Jensen, Tlf ABA ELLER EJ vi elsker alle vore børn Morten Carlsson, formand LA Med en lettere omskrivning af Tommy Seebachs melodi grand prix hit, vil jeg her forsøge at kommentere Landsforeningens holdning til den aktuelle debat om ABA. På sin vis har vi slet ingen holdning til ABA, Sonrise, InJiva eller andre behandlingsmetoder. Vores formål tilsiger, at vi skal forbedre forholdene for alle mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Ingen har patent på den rigtige løsning og det er vigtigt, at vi ikke begiver os ud i endeløse debatter og fortolkninger til ingen verdens nytte eller gavn for vores børn. Nogle forældre og fagfolk vælger at oprette eller tilslutte sig foreninger med det ene formål, at fremme en enkelt behandlingsmetode. Det kan være nødvendigt men til gengæld har det ikke noget med Landsforeningens virke at gøre. Vores arbejde bygger på et bredere grundlag og vi vil ikke lade os presse til at forholde os til enkelte behandlingsmetoder, endsige lade andre foreninger sætte dagsordenen for vores virke. Det er enhver frit for at melde sig ind i andre foreninger og fremføre sine ideer og aktiviteter der. Vi bliver ofte spurgt om vi ikke de facto er en TEACCH forening. Det er vi ikke. Strandvænget og Sjælør hvad er meningen? Morten Carlsson, formand LA Den sidste tids TV2 udsendelser og heftige presseopmærksomhed om disse bo-tilbud, dækker over, at vi ikke har styr på forholdene for vores voksne med særligt behov for hjælp og støtte. Når jeg skriver vi, er det fordi vi alle har et ansvar for disse forhold. I vores moderne, rige og veludviklede samfund, er det helt utilgiveligt, at vi ikke kan sikre menneskeværdige forhold for alle. Vi har organiseret os således, at samfundet skal udbyde og have ansvar for den hjælp handicappede og andre har behov for. Vi har forventninger til, at faguddannede professionelle medmennesker kan tage vare på vores børn og voksne med handicaps. At deres ledere er deres ansvar beviste, hele tiden og både overfor beboere, personalet og pårørende. Vi har krav på, at den offentlige forvaltning sikrer et fagligt funderet tilsyn, samt at der uddannes, superviseres og udvikles løbende efter de bedst kendte erfaringer og kvalitetskrav. Det er beskæmmende at opleve, at Københavns kommune også her svigter sine bor gere. Mange af vores medlemmer i hoved staden oplever nedskæringer og stadig dårligere tilbud på mange områder. Vi oplever også, at såvel den politiske, som den forvaltningsmæssige ledelse fralægger sig ansvaret, aldrig har hørt om problemerne o.s.v. Det passer ikke. I botilbuddet i Sjælør har der været dels klager fra pårørende, dels en lang række indberetninger om magtanvendelse m.v. Der har været al mulig grund til, at ledelsen skulle have fokus på botilbuddet. Københavns kommune har afskediget en enkelt medarbejder, men Landsforeningen ønsker på vegne af de pårørende, at forholdene belyses nærmere. Vi har bedt politiet undersøge, hvorvidt der er grundlag for at rejse sager om frihedsberøvelse og unødvendig brug af tvang i forhold til straffeloven. Her udover ønsker vi belyst, om ledelsen i forhold til serviceloven, har overholdt sin skærpede indberetningspligt og om den centrale ledelse, har udvist rettidig omhu i forbindelse med det lovpligtige tilsyn. Telefonrådgivning v/foreningens socialrådgiver Ulla Kjer, Tlf social@autismeforening.dk Fælles telefontider Mandag og fredag kl samt tirsdag kl Center for Autisme...Tlf Videnscenter for Autisme.Tlf Udgivelsesdatoer for de kommende blade i 2007 Nr. 4 udkommer i uge 17 Nr. 5 udkommer i uge 22 Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 24. april Nr. 6 udkommer i uge 35 Temanummer. TEACCH inspireret pædagogik, er blevet et synonym for den danske tilgang til mennesker med ASF men det er ikke en entydig behandlingsmetode og det praktiseres heller ikke som sådan. I dagligdagen møder vi alle elementer af TEACCH, PECS og meget mere. Det er glimrende med en såkaldt eklektisk tilgang, hvor vi bruger erfaringerne fra alle tilbud til at skabe de bedste forhold for alle vores børn. Med al tydelighed viser de Gøgerede lignende tv-optagelser, at vi ikke kan overlade dette til tilfældigheder og andre. Vi må insistere på, at vi inddrages som pårørende og organisationer. Vi må være med til at opbygge et mere sikkert system, som sætter de menneskelige værdier over alt andet. Botilbuddet Sjælør har en række voksne med ASF. Koordineret med DSI og LEV har Landsforeningen indgivet politianmeldelse mod ledelsen af bostedet, socialdirektøren og socialborgmester Mikkel Warming. I samarbejde med DSI har Landsforeningen skrevet til 4 udvalgte ministre med en række initiativer på bo-området. Vi ønsker ikke nødvendigvis mere kontrol og straffe. Vi peger på uddannelse og pædagogisk tilgang samt en anderledes og mere fagligt baseret tilsyn. Endelig peger vi på, at det er af afgørende betydning, at vi som pårørende og organisationer tages alvorligt og inddrages i alle forhold, til gavn for vores børn selv om de er blevet voksne. 2 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 3

3 TEMA...tema-artikel! Overraskelser i rapport om førskoletilbud Eva Isager, journalist Behandlingsmetoden ABA giver ikke samme positive udvikling af børnenes IQ, sprogforståelse og selvhjælpsfærdigheder som almindelige tilbud, men forældrene føler sig bedre støttet.»resultatet vil måske vende op og ned på folks forestillinger, men det er jo det, vi har forskningen til,«siger seniorforsker Kjeld Høgsbro. Han er hovedforfatter til en ny forskningsbaseret evaluering af en række førskoletilbud til børn med autisme. Evalueringen har været omdiskuteret, siden den blev offentliggjort sidst i januar. Evalueringen fokuserer især på at sammenligne børnenes udbytte af træning efter den intensive behandlingsmetode ABA (Applied Behavior Analysis) med udbyttet af de tilbud, som sædvanligvis gives i Danmark, bl.a. TEACHH. Et af de overordnede mål med ABA er at normalisere barnets færdigheder, sådan at det kan indgå i så normale sammenhænge som muligt. Barnet bliver ikke skærmet, men opholder sig i almindelige fysiske rammer med andre børn. Det får en intensiv træning, og pædagogikken udfordrer barnet. Samarbejdet mellem træneren, dennes supervisor og forældrene er en vigtig del af metoden. ABA er baseret på en indgående dataregistrering, sådan at effekten af behandlingen hele tiden kan vurderes. ABA er langt dyrere Konklusionen i rapporten har vakt opsigt både blandt fagfolk og forældre til børn med autisme. Rapporten siger, at ABA ikke understøtter børnenes udvikling mere end de almindelige tilbud. Tværtimod udvikler børnene i de almindelige tilbud sig mere, hvad angår IQ, sprogligt niveau og selvhjælpsfærdigheder. Børn i ABA-tilbud udvikler dog deres evne til social kontakt mere positivt, og forældrene føler sig bedre støttet og inddraget i ABA end i de almindelige tilbud. Mens de almindelige førskoletilbud i Danmark koster mellem kr. og kr., er de ABA-tilbud, som indgår i undersøgelsen, to-tre gange så dyre. Evalueringen er udført af MarselisborgCentret i Århus i samarbejde med AKF, Anvendt Kommunalforskning, i perioden for midler fra den offentlige satspulje I alt 54 børn indgår i evalueringen. De 15 har fået tilbud efter ABA-metoden, mens resten enten går i almindelig børnehave med støtte eller i tilbud, som retter sig mod børn med særlige problemer. Paradoksalt resultat Kjeld Høgsbro er også selv overrasket over resultatet.»man skulle umiddelbart vente, at den målrettede træning af børnene og supervision af pædagogerne efter ABA ville understøtte børnene mere og dermed retfærdiggøre de større økonomiske omkostninger ved metoden.det virker også paradoksalt, at ABA-forældrene og pædagogerne selv vurderer deres børns udvikling mere positivt end forældre og pædagoger fra de andre tilbud, når de psykologiske test af ABA-børnene ikke viser samme positive udvikling i IQ, sprogforståelse og selvhjælpsfærdigheder som hos børnene i de andre tilbud,«mener Kjeld Høgsbro. Evalueringen viser, at ABA-metoden engagerer forældrene på en måde, så det giver dem markant større forventninger, men også får dem til at føle sig mere trygge og tilfredse end forældre i de andre tilbud. Pligt til rådgivning Morten Carlsson, formand for Landsforeningen Autisme, mener, at resultatet af evalueringen skal bruges til at påpege over for kommunerne, at de ikke overholder deres pligt til at rådgive forældrene.»kommunerne skal sørge for en langt bedre rådgivning, hvilket lovgivningen i forvejen TEMA forpligter dem til. De skal også sørge for at registrere, hvad der sker undervejs i behandlingen af børnene, sådan som man gør efter ABA-metoden. Så ville det ikke være nødvendigt med en behandling, der er mere end dobbelt så dyr,«mener Morten Carlsson. Metodiske mangler Ifølge formanden for ABA-foreningen Joi Bay giver evalueringen ikke noget reelt billede af virkeligheden.»det skyldes, at undersøgelsen er behæftet med en række metodiske fejl, hvoraf den væsentligste nok er manglen på en indledende måling af børnenes niveau, inden de startede i de forskellige tilbud. Børnenes udgangspunkt var altså ikke kendt, og dermed ved vi ikke, om de to grupper af børn ABA-børnene og børnene fra de almindelige tilbud var sammenlignelige,«siger Joi Bay, som ser frem til, at forskningen på området fortsætter. 4 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 5

4 TEMA...tema-artikel! Beretning fra ETIBA konferencen den 20. februar 2007 Peter K. Nielsen, formand Kredsforeningen Viborg Jeg havde glædet mig rigtig meget til denne konference, om Evaluering af rehabilitering- og TræningsIndsatsen for Børn med Autisme (ETIBA), herunder evaluering af behandlingsmetoden ABA, da det jo er første gang man forsøger at lave noget der ligner seriøs sammenligningsforskning i autismebehandling i Danmark. med behandling af mennesker med autisme da man jo ikke kan styre en hel dag, time for time. For slet ikke at tale om alle de faktorer der kan spille ind over et helt år. Der var i sandhed lagt op til nogle spændende debatter og selv havde jeg da også en del spørgsmål jeg havde tænkt mig at stille. Desværre virkede det på mig som om en gruppe mennesker var mødt op med det ene formål at miskreditere hele rapporten, og skyde alt sønder og sammen. Det var brandærgeligt. Omkring selve rapporten vil jeg blot sige at jeg synes det er utroligt positivt at der nu er kommet en forskning i gang. Rapporten rejser selvfølgelig en masse spørgsmål. Men som jeg læser konklusionen så er det sådan at de mest udbredte pædagogiske tilbud til småbørn i Danmark angiveligt kan profitere af mere forældreinddragelse samt en bedre registrering af børnenes udvikling, og jeg håber virkelig at vi på en eller anden måde kan bruge ETIBA rapporten som løftestang til at få afsat midler til endnu mere forskning. TEMA Det er jo lidt underligt at vi lever i et land, der når det kommer til behandling og behandlingstilbud er et af de førende lande i verden, men når det kommer til forskning både i autisme, men også i interventionsmetoder, ja så ligger vi i den modsatte ende af skalaen. Her er der virkelig en opgave som alle med berøring til autisme det være sig fagfolk, pårørende og foreninger burde kunne stå sammen om. Da vi ankom til Radisson i Århus var det første der skete, at vi fik en»modrapport«stukket i hånden. En rapport hvoraf det fremgik at den var skrevet af forskere. Jeg har dog ikke i min søgen på nettet kunnet finde noget om forskning i autisme af de nævnte forfattere. Konferencen startede med et udmærket indlæg af den engelske Professor Patricia Howlings, hvor hun redegjorde for, hvor autismebehandlingen står i dag rent forskningsmæssigt. Og flere af de mennesker, der havde været med til at lave ETIBA rapporten fortalte om dens tilblivelse og de vanskeligheder, der var med at lave sådan et stykke arbejde i praksis. Blandt andet blev der fortalt om forskellen i at forske i f.eks fysiske ting, hvor man jo altid kan arrangere tingene, således at de er konstante og en nøjagtig kopi af forsøget kan gentages overalt i verden, fordi man jo har helt styr på alle de faktorer, der kan påvirke et forsøg. Den kontrol har man jo ikke i forsøg I sær set i lyset af at disse mennesker flere gange måtte erkende, at de selv havde været med til at godkende de ændringer i forsøget, som de nu kritiserede, og jeg opfattede da også, at de ikke havde nogen bemærkninger, da Seniorforsker ved AKF Keld Høgsbro i sit forsvar fremførte, at nogle af kritikpunkterne ud fra et forskningsmæssigt synspunkt var berettiget, men at han ikke mente disse ting ville have ændret på hovedkonklusionerne i rapporten. Om selve konferencens afholdelse, vil jeg opfordre til at man i fremtiden afholder den slags konferencer på lidt mindre»pompøse«lokaliteter, og i det her tilfælde mener jeg ikke det var nødvendigt at ofre penge til tolkebistand, da jeg kun så højest 3 headset i brug. Jeg tror man kunne have fået et langt højere deltagerantal hvis prisen havde været noget lavere. Og med et højere deltagerantal havde vi måske fået en langt mere spændende og nuanceret debat. 6 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 7

5 Papfar til en autist Villy Oravecz Christensen revolutioneres men derimod tilpasses en ny situation, som i høj grad skal være baseret på barnets specielle tilstand og behov. Det er nu to år siden, jeg kom ind i Patricks liv, som hans mors nye kæreste og senere mand, hvilket indlysende nok medførte nogle ændringer i dagligdagen vi var da også meget spændte på, hvordan det ville gå. Fra dag ét gjorde Rita mig opmærksom på, at Patrick er autist og forklarede mig, hvad det betød og indebar. Som far til to»såkaldte«normale børn, mente jeg, at det da ikke kunne være noget problem jeg blev klogere! Nu skal jeg lige skynde mig at understrege, at det ikke var Patrick, der fik problemer, det var mig! Udover at have fået et liv sammen med hans mor, måtte jeg også sætte mig ind i helt ny verden. Rita har gennem hele Patricks liv arbejdet hårdt og målrettet for, at Patrick skulle få så normal en hverdag som muligt, hvilket også i høj grad er lykkedes. Derfor tror jeg, at man som nytilkommer i en familie med et autistisk barn er indstillet på, at hverdagen ikke skal I starten syntes jeg ikke, at alt var, som det lød og så ud men det var jo lige nøjagtig det, det var meget konkret og ufravigeligt. Der var ikke»plads«til overraskelser og spontanitet i hverdagen, da Patrick skulle forberedes på alt, før han kunne forstå og acceptere det. Det forekom mig en smule underligt og spøjst, at Rita lavede sociale historier og skemaer (i Boardmaker) for, hvordan hans dag skulle forløbe jeg var jo vant til, at børn elsker spontanitet og uforudsigelighed, men ikke Patrick. Uventede handlinger og aktiviteter kunne afstedkomme en voldsom reaktion og vrede. Til gengæld var (og er stadig) Patrick meget glad for gentagelser af næsten alt, hvilket forekom mig noget trivielt. Af natur er jeg en barnlig sjæl og en drillepind, hvilket i stor grad også blev benyttet overfor Patrick, der dog ikke helt forstod det i starten især ironi, men det kom hurtigt. I dag er drilleri, sjov og ballade (begge vegne) en uundværlig del af hverdagen ja det er nærmest blevet et»krav«fra Patrick. Ret hurtigt blev Patrick dus med, at jeg nu var blevet hans»papfar«og tryg ved min og mine børns tilstedeværelse. Jeg har to børn, en pige og en dreng, der er hhv. et år yngre og et år ældre end ham. I dag bliver børnene nærmest sure, når de ikke alle tre er her samtidig mine børn bor nemlig hos deres mor, men de er her ofte til stor fælles glæde og fornøjelse. Patrick lærer meget af sine nye»papsøskende«thomas og Camilla også unoder. Til gengæld har de lært en masse om tolerance overfor andre. De har skullet forholde sig til begrebet autisme og hvad det medfører. I dag opfatter de Patrick, som andre børn blot med den forskel at nogle ting er lidt anderledes. Hverdagen i dag er vel nok nærmest som de fleste andres, hvor der er børn. Patrick er socialt og personligt kommet utrolig langt, hvilket vi i stor grad tilskriver forståelse, kærlighed, omsorg og humor. Han har ikke længere i samme grad brug for skemaer og sociale historier, kun når vi tager på ferie og udflugter ud i det ukendte. Uden at pudse min egen glorie, mener jeg, at jeg har lært at forstå Patricks tilstand og specielle verden, som i dag er meget mere nuanceret end for blot to år siden. Han har lært at bruge sin fantasi, humor og social adfærd. Jeg kan kun tilskrive det tryghed, kær lig hed samt viljen og evnen til at lære nye ting. Specielt fantasien kommer til udtryk, når han klipper, klistrer og laver 3D-figurer og huse m.m. Patrick er i dag en meget stor del at mit liv, hvor jeg er involveret i hans skolegang, klub og fritid. Han er tryg ved min tilstedeværelse og bliver nærmest helt urolig, når jeg ikke er her. Jeg behandler og elsker Patrick, som det var mit eget barn. Med respekt for hans autisme behandler jeg ham ikke anderledes end mine egne børn, når de er her. Patricks diagnose er velfungerende infantil autist, hvilket i dag måske skulle omformuleres til MEGET velfungerende takket være det arbejde, der lægges i det. Jeg har fulgt Patrick og hans udvikling nu i to år, og kan konstatere en kolossal positiv udvikling og tilstand, som jeg tilskriver social tryghed, samarbejde med skole og klub samt hans egen evne til at lære. Til andre der måtte stå i samme situation, som jeg gjorde for to år siden, er mit råd og erfaring: vær ikke bange, utryg og nervøs, men åben og indlevende. Ja, vist er det da hårdt arbejde men også i høj grad givende. Hver dag lærer jeg noget nyt, og det er da vist ikke så ringe endda. Læs mere på 8 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 9

6 ...det mener jeg! Hvorfor har I meldt jer ind i Landsforeningen? Kim Egegaard, Næstved i skole. Og hvilken introduktion vi fik til det kommende skifte. Af Eva Isager, journalist Flemming Nygreen, Østerbro Hvad vil I gerne have ud af at være medlemmer? Vi glæder os meget til at være med i et forældrenetværk, hvor den totale forståelse og medindlevelse er til stede, uden at man skal forklare med så mange ord. I netværket håber vi også at høre om, hvordan andre familier tackler det at leve med et Aspergerbarn i puberteten. Hildegaard Christensen, Abild ved Tønder Hvorfor har I meldt jer ind? Fordi vi har en søn på snart 37 år med Aspergers syndrom. Vi har ikke tidligere savnet at være med i noget netværk, men inden for de sidste par år har vores søns adfærd ændret sig i en retning, som er svær at håndtere for os. Hvad regner I med at få ud af at være medlemmer? Vi har været medlemmer i så kort tid, at vi endnu ikke har fået kontakt til andre, men vi håber at komme til at snakke med andre i samme situation eller måske med nogle, som selv har sygdommen. Vi ved da, at der findes netværk her i Sønderjylland. Hvorfor har I meldt jer ind? Ligesom andre forældre til børn med autisme har vi været gennem en skærsild af pinefulde hændelser med vores søn, Asbjørn. Minutiøs mobning, anstrengte pædagoger, der ikke kunne gennemskue, hvorfor han dog ikke ville som de andre børn, forsvundne sagsmapper, processer der skulle starte forfra osv. Med følelserne siddende uden på tøjet kunne vi ved afhentning se, at Asbjørn var lukket ude af fællesskabet. Vi blev lykkelige, da han kom i en fantastisk specialbørnehave, hvor han nu har været særdeles velanbragt gennem 2 år. Men lykken varer ikke evigt. Nu skal guldklumpen En autismekonsulent i kommunen kunne berette, at Næstved kommune ikke agtede at oprette et egnet skoletilbud, men ville sætte ham i en almindelig skoleklasse med støttepædagog. Igen blev det mest primitive beskytterinstinkt vækket hos os, noget måtte gøres. Vi var tilbøjelige til at sige»velkommen til forsiden«til Næstved kommune. For at stå bedre i en eventuel kamp med forvaltningen meldte vi os ind i Landsforeningen. Heldigvis viser det sig, at konsulenten har taget fejl og ikke længere er i stillingen. Tove Kudsk, Østerbro Hvorfor har I meldt jer ind i foreningen? Vi er forældre til Rasmus, som fornyligt er blevet diagnosticeret Aspergerbarn. Han er velfungerende og klarer sig jævnt i skolen, og hans umiddelbare problemer er mere af social karakter. Han er meget konkret i sin forståelse af alting, hvilket til tider resulterer i, at han bliver misforstået og selv misforstår. Vi er skilt, men har begge meldt os ind for at blive klogere og bedre til at hjælpe vores barn videre i livet og få svar på de mange spørgsmål, som Aspergerforældre naturligt har. Repræsentantskabsmødet finder i år sted Lørdag den 14. april 2007 kl Middelfart KursusCenter, Oddevejen 8, 5500 Middelfart Dagsorden ifølge vedtægterne! Repræsentantskabsmødets medlemmer bliver valgt på kredsforeningernes generalforsamling. Repræsentantskabsmødet er åbent for alle interesserede medlemmer. 10 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 11

7 Landsforeningens kursussekretariat udbyder primært kurser for forældre og pårørende samt i begrænset omfang for fagfolk. Undersøgelse af, om tidligt stillede diagnoser stadig er korrekte, når de undersøges efter en årrække. Simon Baron-Cohen, som forsker i dette emne, forventer vi at engagere til SIKON i Meeting of Minds 2 Allan Jensen, projektmedarbejder Videnscenter for Autisme arrangerede, i samarbejde med Samrådet af Specialskoler for Børn med Autisme og Aalborg Universitet, Meeting of Minds 2, en konference om autisme og lignende forstyrrelser. Konferencen fandt sted i Herning den februar 2007 og henvendte sig til forskere, forældre, fagfolk, mennesker med autisme og andre med en interesse i autisme og lignende forstyrrelser. En række foredragsholdere var indbudt, bl.a. Daniel Stern, Peter Hobson, Tony Wigram, Stephen von Tetzchner, Paul Harris og Simon Baron-Cohen. Foruden disse var en række fagfolk indbudt, som gjorde det muligt at deltage i foredrag, som emnemæssigt spændte vidt. En meget velbesøgt konference, som varede 2½ dag, kan ikke refereres på en enkelt side. Derfor har jeg valgt at give nogle enkelte stikord, som fortæller noget om den bredde, der var i konferencen, og om hvor langt vi kom omkring: Evnen til at forstå en person med ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser) Hvor tidligt i livet kan afvigelser findes? Forudsætningerne for udvikling af autisme, erkendelsen og forståelsen af den typiske udvikling. Det er ikke et fokuspunkt i sig selv at finde det sted i hjernen, der har»fejlen«; langt vigtigere er det at arbejde med det sociale engagement den normale lærer at forstå sig selv, det gør mennesker med autisme ikke. Den sociale og strukturelle værdi af musik. Hvordan kan forståelsen for, hvad der går galt eller anderledes i den autistiske udvikling lære os om hvad normal udvikling forløber? Mangel på socialt engagement og på empati. Inklusion af primært mennesker med Aspergers syndrom i det engelske skolesystem, og dé problemer det medfører. Hvorledes»læser«vi mimikken hos mennesker med ASF? Hvilke ansigtsudtryk (mimiske svar) får vi, når vi viser forskellige billeder for dem? Mennesker med ASF og andre udviklingsforstyrrelser; som har flere diagnoser og flere retarderende handicaps. Deres mulighed for læring uden sprog. Im-og eksplicit læring. Video om undervisningsmidler og kommunikation. Kan man, gennem jobtræning få mennesker med ASF ud på arbejdsmarkedet? Hvordan påvirker mængden af testosteron udviklingen af vores sociale kompetencer? Foredraget om testosterons mulige indflydelse på autisme, fører til et samarbejde på forskerniveau mellem England og Danmark. Gavekort hele året! Til fødselsdage og andre festlige lejligheder kan I glæde familiemedlemmer, venner og bekendte med et års medlemskab af Landsforeningen Autisme, hvor I støtter jeres børn, unge og voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). I tillæg til medlemskabet gives der en boggave»mit handicappede barn«. Sammen med gavekortet er vedlagt foldere om de forskellige diagnoser. En smuk og tankefuld gave til 200,- kr. Oplægsholderne, hvoraf mange havde forsket i autisme i mange år, kom fra forskellige institutioner, primært i England. Det var positivt at høre, hvor meget der forskes i emnet, og det var også rigtig godt at mærke hvor stor entusiasme der er på området! Kontakt Gitte på sekretariatet for nærmere information og bestilling på tlf mandag og fredag kl samt tirsdag kl Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 13

8 Medlemsindlæg Medlemsindlæg Læserbrev: Kassetænkning hos kommuner og manglende flexibilitet i tilbudene Annette Andersen, Vennemindevej 11, 3. tv., 2100 København Ø Et tilbud hun er for skrøbelig og sårbar til at håndtere. Derfor er jeg nødsaget til at sige nej. Har i stedet søgt Kbh. kom. om at forlænge den nuværende, velfungerende ordning i 1-1½ år så hun kan færdiggøre sit skoletilbud, for derefter at flytte hjemmefra. Til trods for der ligger dokumentation fra div. fagfolk som har kendskab til min datters problematikker, vælger kommunen desværre at sidde disse oplysninger overhørig. Oven i alt dette har hun for nogle måneder siden gennemgået en større operation og er endnu ikke»kommet sig«. Så der er på ingen måde»brug for«forandringer foreløbig....ikke alle er lige stærke og kan klare de samme udfordringer!! Måske tiden snart er inde, hvor man begynder at tage hensyn til den enkelte, i stedet for den praktiserede kassetænkning?? Som mor til en 18-årig pige, der er udviklingshæmmet af middelsvær grad og autisme, er det med største interesse jeg følger med i mediernes afsløringer, af de grusomme forhold mange af disse mennesker bliver udsat for. Nok det største skrækscenario vi som forældre til handicappede har: At vores børn ikke bliver behandlet med omsorg, kærlighed og respekt af dem som skal»overtage«når de skal flytte hjemmefra. Godt det bliver bragt frem i lyset, så der er mulighed for at ændre det. I min refleksion over det skete, håber jeg blikket også bliver vendt andre steder hen, hvis målet og ønsket er at forbedre forholdene for de udviklingshæmmede. Her tænker jeg på de instanser som træffer beslutninger på de udviklingshæmmedes vegne. Har de altid den fornødne indsigt og forståelse for konsekvenserne af deres afgørelse? Forståelsen for at uhensigtsmæssige beslutninger kan have katastrofal betydning for den unges liv og fremtid? End ikke beskrivelser fra tidligere skoleskift, som medførte måneders angst, søvnløshed og mareridt årsager som nær var endt med medicinering blev taget i betragtning. Kontaktbogen og Smiley Marianne Banner, formand i Kredsforeningen Århus Som efterhånden erfaren bruger af kontaktbogssystemet, føler jeg trang til at dele et fif med jer som også hver dag gør brug af dette kommunikations middel, mellem skole og hjem børnehave og hjem. Det er jo med kontaktbogen som med mails at man ikke altid ved hvor modtageren er henne rent psykisk når det skrevne modtages, det er bl.a. derfor man i mails har indført smiley. Tips & Trick»AJ har i dag igen tisset på gulvet i sit rum, han fik så en klud og spand og blev bedt om at hjælpe med at tørre op«. Min søn var da 7 år og jeg så ærligt talt Oliver Twist for mig. Jeg blev rasende og skrev et rigtig vredt brev tilbage til gruppen, om hvor vred jeg var og hvor onde jeg syntes de var. Havde det været en dag hvor jeg var glad og rolig, så havde jeg tænkt mig ordentligt om, og jeg ville så have husket, at min søn helt ærligt, ville synes det var sjovt at få lov til, at pjaske med vand og klud, og pædagogen havde naturligvis tørret urinen op, ikke min søn:-). Da min datter fyldte 18 år opsagde Københavns Kommune hendes aflastning pr En familie hun har været fast tilknyttet siden hun fyldte 2 år. (er der hver anden weekend + 1 dag ugentligt), og som hun selvsagt betragter som sin egen familie. I stedet tilbydes hun nu aflastning på en institution med skiftende personale og brugere. Ej heller er det sikkert hun kan benytte det samme værelse. Derfor har vi i vores kontaktbog mellem skole og hjem også indført disse små ansigter, som meget præcist udtrykker at dette eller hint skal læses med et glimt i øjet. Denne erfaring udsprang af at jeg en dag hvor jeg sur og vred kom hjem fra arbejde og modtog en kontaktbog hvori der stod følgende: Havde der nu været en smiley efter skolens besked, ville den have fortalt mig, at det læste var skrevet med et glimt i øjet. Efter den oplevelse begyndte vi at insætte disse meget anvendelige små ansigter, de forhindrer rigtig mange misforståelser og vores kommunikation er blevet mere livlig. 14 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 15

9 Tilbud til familier med småbørn Når man som forældre for første gang skal i kontakt med det offentlige system, kan det være meget svært at finde ud af, hvor man skal henvende sig, og hvilke muligheder, man har for at få bistand. De fleste kommuner er delt op i flere afdelinger, som kan hedde meget forskelligt, afhængig af, hvorledes den enkelte kommune har valgt at organisere sig. Det kan betyde, at man kan have kontakt til flere forskellige rådgivere (sagsbehandlere) i samme kommune, foruden kontakten til børnepsykiatrisk afdeling, egen læge, sundhedsplejerske m. fl. Typisk vil kommunen som minimum have en skoleforvaltning og en socialforvaltning, som ifølge lovgivningen har pligt til at samarbejde. Det sker desværre ikke altid, hvilket kan medføre en del problemer for forældrene. Under skoleforvaltningen hører PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), som bevilger specialpædagogisk bistand og specialundervisning efter Folkeskolelovens regler også til førskolebørn. I socialforvaltningen kan afdelingerne for eksempel hedde: Handicaprådgivning/specialbistand, som kan bevilge merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning, pædagogisk bistand, ledsagelse m.v. Familieafdeling/børn og ungeafdeling, som kan bevilge konsulentbistand, aflastning, hjemme-hos bistand, personlig rådgiver, anbringelse udenfor hjemmet m.v. Ulla Kjer, socialrådgiver Arbejdsmarkedsafdeling/voksenafsnit, som kan bevilge kontanthjælp, revalidering, mentorordning, sygebehandling, enkeltudgifter m.v. For begge forvaltninger gælder, at den enkelte forvaltning er ansvarlig for sit område (sektoransvarlighed), og således ikke kan pålægge den anden forvaltning nogen opgaver. Desuden gælder, at der ikke kan kræves en diagnose for at yde bistand/støtte, idet det alene er den nedsatte funktionsevne, der er afgørende for, hvilken støtte, det enkelte barn og dermed familien har brug for. Endelig slår både Folkeskoleloven og Lov om social service fast, at kommunen har en særlig forpligtelse overfor børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller børn med særlige behov. Specialpædagogisk bistand Det er altid kommunen, som skal tilbyde specialpædagogisk bistand til børn herunder rådgivning til forældrene særlige pædagogiske hjælpemidler til barnet og undervisning og træning af barnet. Tilrettelæggelsen heraf skal ske i samarbejde med forældrene og evt. relevante fagpersoner, og der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønske. Forældre skal orienteres skriftligt om alle indstillinger og beslutninger (Folkeskolelovens 5). Pasningstilbud Kommunen har pligt til at stille det nødvendige antal pladser til rådighed i almindelige dagtilbud til børn herunder pladser til enkeltintegrering eller særlige grupper og i særlige dagtilbud til børn, hvis behov ikke kan dækkes i de almindelige tilbud. Hvor barnet skal optages, bør altid afhænge af en konkret vurdering af det enkelte barns funktionsniveau og behov og familiens samlede situation, samt i nært samråd med forældrene. Støttemuligheder Lov om social service forpligter kommunen til at tage udgangspunkt i en families helhedssituation, når det skal vurderes, hvilke tilbud forældre til et barn med nedsat funktionsevne har brug for f. eks. om der skal ydes aflastning, tabt arbejdsfortjeneste m.v. Det fremgår, at man aldrig bør kunne tvinges til at opgive sit arbejde, hvis der kan være andre muligheder for at yde hjælpen. Det fremgår desuden, at kommunen ikke må tage usaglige økonomiske hensyn, altså at en foranstaltning fravælges eller ophører i utide på grund af besparelser i kommunen. Frister Alle kommuner har pligt til at behandle sager så hurtigt og enkelt som muligt. Desuden skal kommunen offentliggøre, hvor lang tid, ansøgninger om konkret hjælp almindeligvis tager. Hvis kommunen ikke kan behandle en ansøgning indenfor fristen, skal borgeren skriftligt have besked på, hvornår en afgørelse kan forventes. Støt Landsforeningen Autisme Når virkeligheden ikke ligner lovgivningen Trods de gode intentioner oplever mange forældre alligevel, at der kan gå meget lang tid, før de får kontakt med nogen i kommunen, at der ikke er sammenhæng i støtten, at de involverede rådgivere ikke samarbejder, at der ikke sker noget i deres sag, at de bliver tvunget til at modtage tabt arbejdsfortjeneste, fordi der ikke er et pasningstilbud til deres barn osv. Klagemuligheder Afgørelser over specialpædagogisk bistand til førskolebørn kan påklages til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, Uddannelsesstyrelsen, Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K, Afgørelser over sociale ydelser kan påklages til de sociale nævn i regionen, som holder til i de nye Statsforvaltninger Klager over sagsbehandlingen herunder mangel på samme skal rettes til borgmester eller kommunalbestyrelse i kommunen. Klager over kommunens manglende overholdelse af sine pligter som offentlig myndighed kan påklages til Tilsynet med kommunerne, som hører til i Statsforvaltningen. Hvis alle andre klagemuligheder er udtømte, herunder at man ikke kan få svar fra borg mester eller kommunalbestyrelse, kan man klage til Folketingets Ombudsmand, Gammeltorv 22, 1457 København K, tlf Gaver er afgiftsfrie for Landsforeningen Autisme, da vi er godkendt i henhold til Ligningslovens 8 A, hvilket betyder at vi fuldt ud kan anvende alle bidrag i foreningens arbejde. Beløbets størrelse er ikke afgørende Landsforeningen Autisme er taknemlig for alle gaver, små som store. For giveren kan gaver til Landsforeningen Autisme trækkes fra på selvangivelsen. For indkomst året 2007 kan man fratrække kr ,-. Som hidtil kan man dog ikke fratrække de første kr. 500,- Gavebeløb kan indsættes på Jyske Bank reg.nr kontonr Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 17

10 Medlemsindlæg Idræt til børn med autisme er det muligt? Anette Bentholm, Exam. scient i Idræt fra OU, Fysioterapeut og Masterstud. ved Institut for Idræt, KU Min søn på 6 år har diagnosen Infantil Autisme, samt en NLD problematik. Han nyder at bevæge sig. Han cykler tit en tur sammen med sin mor eller far, og han elsker at gå til familiesvømning. Han går også til gymnastik på et hold sammen med ca. 40 jævnaldrene børn i den lokale gymnastikforening. Det er lidt vekslende, hvor meget han deltager i det. Nogle gange er han med i de fælles aktiviteter og synes, at det er sjovt, andre gange sætter han sig ud i redskabsrummet for at tage sig et hvil. Heldigvis accepterer mange af de andre børn hans særheder, fordi de kender ham fra børnehaven og også instruktørerne er bekendt med hans problematik og giver ham plads og rum, men skulle han have det optimale ud af idrætstimen både fysisk og socialt, ville det kræve færre børn og flere voksne til at hjælpe ham med at bevare fokus og koncentration. Til næste år bliver han aldersmæssigt for stor til at gå på holdet, og hvis han skal følges med de få kammerater han har i byen fra børnehavens tid, skal han med op på et større gymnastikhold. Her vil kravene til børnene blive større både færdighedsmæssigt, men også kognitivt og socialt, og det tvivler jeg på, at han kan magte. Hvilke muligheder er der så, når man har en søn der nyder at bevæge sig, har en god fysisk motorik, og godt kan lide at være sammen med andre børn, men pga. sine kognitive motoriske problemstillinger 1 har han brug for stor rummelighed i undervisningen og velstrukturerede rammer. For hans vedkommende kan det måske betyde, at vi må fravælge et organiseret idrætstilbud til næste år, og det synes vi som forældre er uheldigt ikke mindst for hans motorik, sundhed og sociale udvikling og netværksbevarelse. I efteråret skrev jeg en eksamensopgave på Masteruddannelsen Idræt og Velfærd, Institut for Idræt, Københavns Universitet, hvor jeg pt. er studerende. Den omhandlede Idræt til børn og unge med autisme spektrum Forstyrrelser (ASF) og om et samarbejde mellem Kommune og Frivillige sektor kunne være en mulighed. Motivationen for at fokusere på lige netop denne problemstilling var en studietur til London, hvor jeg besøgte The National Autistic Socie ty (NAS) og handicapidrætsorganisationen London Sports Forum for Disable People (LSF). Det viste sig, at der tilsyneladende var en del idrætstilbud til denne målgruppe i London, sammenlignet med Danmark generelt. I Nordjylland har jeg eksempelvis kun fundet frem til ét idrætstilbud i Aalborg 2. Jeg blev nysgerrig på, hvad det kunne skyldes, for jeg har snakket med flere forældre, der netop efterspørger fritidstilbud til denne gruppe, bl.a. idrætstilbud, så behovet må tilsyneladende være her. Ligeledes står der eksempelvis i FNs standardregler som Danmark også har tilsluttet sig:»standardreglerne om Lige muligheder for Handicappede kommer blandt andet ind på områder af så vital karakter som uddannelse, beskæftigelse, kultur, sport og fritid samt tilgængelighed til de fysiske omgivelser og til information for mennesker med handicap områder som i meget høj grad er kommunalt ansvar«(wiederhold, 1999:4). Og i den nye Sundhedslov omhandlende Sundhedsfremme og Forebyggelse, der blev vedtaget i juni 2005, med ikrafttræden står der ligeledes i 120, stk. 2:»Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov«(sundhedsloven, Folketinget ) Ovenstående citater illustrerer tydeligt, at kommunen har nogle lovmæssige forpligtelser, derfor interviewede jeg tre Fritids- og Kulturchefer fra tre forskellige Kommuner i landet og formanden for de Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI). 1. For børn med ASF der har sansemotoriske vanskeligheder kan det skyldes 1) en medfødt hjernedysfunktion 2) kognitive funktionsforstyrrelser. Barnet vil her sandsynligvis have en alderssvarende grundmotorik (Bundgaard, K., 2000). 2. Et dansehold i Aalborg. Jeg vil ikke udelukke, at der findes tilsvarende hold i andre idrætsforeninger i Nordjylland, men det har ikke været muligt at finde frem til disse via forespørgsler blandt diverse idrætskonsulenter og på nettet. 3. Et adskilt hold i en almindelig idrætsforening. 4. Med et realistisk hold menes, at der eksempel er økonomisk støtte fra eks. kommunen til ekstra instruktører med speciel indsigt i ASF, idet foreningerne normalt ikke har råd til at finansiere dette alene. 5. Et adskilt hold i en almindelig idrætsforening. 6. Med et realistisk hold menes, at der eksempel er økonomisk støtte fra eks. kommunen til ekstra instruktører med speciel indsigt i ASF, idet foreningerne normalt ikke har råd til at finansiere dette alene. 18 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 19

11 Medlemsindlæg Medlemsindlæg Når jeg lige valgte DGI, skyldtes det, at de i de seneste år har valgt at fokusere på Sundhed og Idræt for alle, og også idræt til børn med særlige behov, og samtidig er det en organisation, som er bredt repræsenteret i de lokale idrætsforeninger rundt i landet. Det viste sig, at såvel kommuner som DGI overordnet set var positivt indstillede overfor at indgå et samarbejde, med det formål at integrere børn og unge med ASF i en almindelig idrætsforening, som et segregeret 3 hold, men samtidig så begge parter det vanskeligt at finansiere et realistisk idrætstilbud til børn og unge med ASF i en almindelige idrætsforening 4. Hvilke perspektiver er der på Idrætstilbud til børn med ASF? For øjeblikket er der megen bevågenhed i dansk politik omkring børn og unges sundhed. Sundhedsmæssigt bliver der en stadig større polarisering imellem dem der vurderes til at være»sunde«og de bliver betegnet»ikke sunde«5, og de børn der er»ikke sunde«har det ofte også svært socialt med fare for at blive marginaliserede. Derfor er der de seneste kommet en del puljer og fonde, som netop giver støtte til projekter til fremme af sundheden iblandt denne gruppe. Det kan selvfølgelig diskuteres om etablering af projekter ud fra puljeordninger ikke er mere sårbare, da organisationen omkring dem lettere kan falde fra hinanden, når bevillingen ophører året efter. Omvendt kan projekter støttet af puljeordninger også have en positiv effekt. Eksempelvis er erfaringerne fra Ballerup Kommunes idrætsprojekt til børn og unge med autisme Alle mine kyllinger fra , som nogle af jer sikkert har kendskab til, at der efter endt projektperiode kom et permanent idrætstilbud til børn og unge med ASF, samt en fast tilskudsmodel fra kommunen til organisering og økonomisk støtte til at afvikle disse tilbud 6. Sidst i november 2006, blev jeg bekendt med en pulje i Kultur- og Socialministeriet Puljen til idræt for børn og unge med handicap idræt for vanskeligt stillede børn, hvor målgruppen bl.a. er børn og unge med ASF. Det har bevirket, at jeg pt. er i gang med at udarbejde en ansøgning til Socialministeriet om støtte til et idrætsprojekt i idrætsforeningen Frem Skørping, Rebild Kommune. Heldigvis er der til dette konkrete projekt for nylig blevet bevilget et mindre beløb til en 2-årig periode af Rebild Kommune, hvilket er en forudsætning for at Socialministeriet vil yde et bidrag. Samtidig har DGI-Nordjylland mundtligt ytret velvilje til at medfinansiere projektet med et mindre beløb. Nu bliver det så spændende at se om ansøgningen hos Socialministeriet bliver imødekommet. Hvis den gør, ligger der et stort arbejde med at rekruttere og fastholde børnene i idrætten. Bliver projektet en succes, bliver der igen et stort arbejde med at få projektet forankret i kommunen også økonomisk efter endt projektforløb. Altså er det tilsyneladende muligt at få iværksat nogle idrætstilbud til denne målgruppe, men det kræver stor grad af arbejdsomhed og energi, noget man som forældre til et barn med ASF nødvendigvis ikke besidder en stor mængde af. Men omvendt er det nødvendigt, at der løbende kommer flere idrætsmæssige initiativer rundt i landet, idet det vil påvirke de kommunale politikere, således at nye initiativer i fritidslivet til denne målgruppe på sigt vil blive nemmere at få igangsæt. Sidst, men ikke mindst kræver det stor opbakning og moralsk støtte fra de mulige aftagere i det pågældende lokalområde for at disse idrætstilbud vil kunne blive realiseret og forankret. Skal vi starte et svømmetilbud til børn med autisme? I Skanderborg Svømmeklub forsøger vi at oprettet et svømme-tilbud til børn med autisme. Vi har mulighed for at få et stort bassin hver søndag fra kl til Hvis der nogen, der er interesseret i sådant et tilbud bedes I henvende jer til: Skanderborg Svømmeklub Att. Susanne Kammer swk@mail.dk Spørgsmål og kommentarer til ovenstående artikel, samt forældre der har lyst til at indgå i en planlægningsgruppe er velkomne til at rette kontakt til: Anette Bentholm Anette.bentholm@scvun.dk Landsforeningen Autismes Nyhedsbrev Hold ikke dig selv tilbage få nyhederne»kørt«direkte til din mailbox! Vigtige afgørelser inden for autismeområdet Radio- & TV-indslag Kurser og meget mere. Hvis du gerne vil have disse nyheder skal du blot tilmelde dig på Landsforeningens hjemmeside. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet går du ind på hjemmesiden og framelder dig. BOING 20 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 21

12 Udlejning af sommerhus på Nord-Langeland Indmeldelse i foreningen! Som medlem af Landsforeningen Autisme har du mulighed for at leje dette dejlige sommerhus på Nord langeland. Et rummeligt sommerhus, hvor der er plads til hele familien og med dejlige udendørs arealer. Sommerhuset 111 m 2 beboelse, 6 m 2 forgang, 14 m 2 overdækket terrasse, helårsisoleret, el-radiatorer, ca. 400 m fra børnevenlig badestrand. Dejlig ugenert grund på 1500 m 2 med gyngestativ. Indretning Stor opholdsstue, farve TV, radio, brændeovn, tlf. (kun indgående samtaler), veludstyret køkken med el-komfur, emhætte og køle-/ fryseskab. 10 sengepladser fordelt på 3 rum, 2 badeværelser med el-vandvarmer, vaskemaskine og tørretumbler. Det er ikke tilladt at medbringe husdyr! Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt, men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind. Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr. De 100,- kr. går til det lokale arbejde i kredsforeningerne. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: Navn: Adresse: Postnr. og by: Sådan lejer du Henvend dig hos: Carsten Sørensen, Sedenvej 23, Skibhusene, 5000 Odense C Tlf (læg gerne en besked) cas@fioniabank.dk for reservation af huset. Indbetaling af depositum betales straks og lejen senest 14 dage før lejeperioden. Det kører efter gældende princip:»først til mølle, først malet«. Du kan også se sommerhuset ved at gå ind på Landsforeningens hjemmeside: eller på Kredsforeningen Fyns hjemmeside: Prisliste for 2007: Pr. uge i sommerperioden (juni, juli og august) ,- kr. Andre uger ,- kr. Weekend (fredag kl søndag kl ) ,- kr. Enkelte dage (mandag - fredag) ,- kr. El-forbrug pr. kwh... 2,10 kr. Vandforbrug pr. kbm...95,- kr. Gebyr pr. udlejning...50,- kr. Telefon: Jeg er forælder til: Navn: Jeg har selv diagnosen Jeg er fagperson Kommentarer: Blanketten sendes til: Mobil: pårørende til: født år: og er født år: Andet Der betales et depositum på 600 kr. for 1 uges udlejning og 300 kr. for en weekend. En uge starter lørdag kl og slutter lørdag kl Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Kiplings Allé 42, 1. sal, 2860 Søborg Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 22 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 23

13 Magasinpost ID-nummer B Portoservice Postboks Pandrup Kredsforeninger og udvalg Kredsforeningen København/ Frederiksberg: Kontaktperson: Bjørg Kjær...Tlf Kredsforeningen Nordjylland: Jørn Poulsen...Tlf Bente Jessen...Tlf Kredsforeningen Ribe: Formand & Lone Jessen...Tlf Kredsforeningen Roskilde: Uffe Mohrsen...Tlf Kirsten Christensen...Tlf Kredsforeningen Storkøbenhavn: Torben Riis-Nielsen...Tlf Kredsforeningen Bornholm: Max Kjær...Tlf Susanne Sonne...Tlf Kredsforeningen Frederiksborg: Allan Jensen...Tlf Charlotte Sloth Jensen..Tlf Kredsforeningen Fyn: Pernille Saxtrup...Tlf Kredsforeningen Færøerne: Lea Wolles... Tlf Maiken Skardenni... Tlf Kredsforeningen Grønland: Ando Møller... Tlf Kredsforeningen Herning: Søren Dalgaard...Tlf Kredsforeningen Storstrøm: Alice Seldal...Tlf Kredsforeningen Sønderjylland: Preben Nielsen...Tlf Lene Ravnsgaard...Tlf Kredsforeningen Vejle: Kollektiv ledelse, kontaktperson: Inge Frisgaard...Tlf Kredsforeningen Vestsjælland: Benny Chordt Hansen...Tlf Kredsforeningen Viborg: Peter K. Nielsen...Tlf Birgit Flæng Jørgensen.Tlf Kredsforeningen Århus: Marianne Banner...Tlf Aspergerforeningen: Kontaktperson: Aage Sinkbæk...Tlf NLD-gruppen: Kontaktperson: Katrine Hald Kjeldsen...Tlf Karin Prætorius...Tlf Efterskoleudvalg, Vest: Kontaktperson: Winnie Skjødt...Tlf Efterskoleudvalg, Øst: Kontaktperson: Hanne Veje...Tlf Retssikkerhedsudvalget: retssikkerhed@autismeforening.dk (AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen) 24 Nr. 3 Marts 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad