LANDSBYPLAN FOR VEJRUP - ET IDEKATALOG VEJRUP LANDSBYPLAN 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYPLAN FOR VEJRUP - ET IDEKATALOG VEJRUP LANDSBYPLAN 1"

Transkript

1 LANDSBYPLAN FOR VEJRUP - ET IDEKATALOG VEJRUP LANDSBYPLAN 1

2 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilfl yttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for fl ere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, en analyse af landskabet og særlige karaktertræk ved byen bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor udvalgte forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Bagerst i landsbyplanen fi ndes bilag, der beskriver mulige bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser samt en opgørelse over de støttemuligheder der kan have interesse, når der skal arbejdes videre med indsatsområderne. Endelig fi ndes en samlet oplistning over alle de forslag og idéer, der kom til landsbyplanarbejdet under det indledende workshopmøde med alle interesserede. Denne liste kan være praktisk at have, når landsbyen fremover vil arbejde videre med byens fremtidige udvikling. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. Indhold Forord 2 Historie 4 Karakteristik 6 Landskabsanalyse 8 Byanalyse 10 Indsatser 12 Indsatsområde - Bytorv og grønning ved kroen 14 Indsatsområde - Helhedsplan for skolen 16 Indsatsområde - Skoven langs hove j A1 og Lille Vøgas Lund 18 Bilag 1- Beskyttet natur 20 Bilag 2 - Bindinger 22 Bilag 3 - Støttemuligheder 24 Bilag 4 - Vejrups ønsker, noter fra workshop d Landsbyplanen for Vejrup er udarbejdet af Esbjerg Kommune i et samarbejde med en følgegruppe udpeget af lokalrådet og borgerne i Vejrup samt Preben Skaarup Landskabsarkitekter MAA MDL Vejrups følgegruppe bestod af: Else Holberg Truelsen, Niels Peder Regel, Leif Hermansen Erik Stenager og Lars Nielsen 2 LANDSBYPLAN VEJRUP

3 VEJRUP VEJRUP LANDSBYPLAN 3

4 HISTORIE Den første stedbetegnelse for Vejrup, var Wytarp. Dette navn dukker op i forbindelse med opførelsen af kirken i 1200 tallet. Omkring 1340 benævnes Vejrup som Wythorp, Wy (vi) er udledt af helligt sted, et hedensk offersted og torp en udfl ytterby. Denne stedbetegnelse er senere blevet til Nørre Vejrup og herefter Vejrup, som byen betegnes i dag. Videnskabernes kort fra år 1800 viser, at der på daværende tidspunkt er en todeling af byen; Vejrup, hvor kirken ligger og Nørre Vejrup længere mod vest. Der har været fl ere teorier om byens status som et helligt sted, bl.a. at der i jernalderen skulle have ligget et offersted i området. Der er blevet foretaget fl ere udgravninger i Vejrup, og i den forbindelse er der fundet bopladser og 65 gravhøje, som er blevet pløjet op og dermed slettet i landskabet. Gravhøjene skulle have ligget i en formation, som pegede mod Vejrup og dermed indikerede, at der var en offerplads hvor byen nu ligger. Det er dog umuligt med sikkerhed at sige, at offerpladsen nogensinde har eksisteret. Under hedens opdyrkning i 1800-tallet voksede Nørre Vejrup kraftig, og der kom skole, smed og kro til byen. Senere, omkring århundredeskiftet, kom forsamlingshuset, andelsbevægelsen, mejeriet og møllen til Vejrup og kort derefter jernbanen, og byen voksede yderligere. Råstofsudvinding på jordene omkring Vejrup har haft betydning for byens udvikling. Under 2. Verdenskrig blev der udvundet tørv i området og i 1952 begyndte et nyt eventyr i form af udvinding af mergel, hvilket stoppede så sent som i Jernbanen I 1916 åbnede Bramming-Grindsted banen, med station lidt øst for Vejrup Kirke. Banen var en del af diagonalbanen, der løb fra Bramming, Silkeborg og videre til Langå. Etableringen af den nye bane og station medførte en udbygning af byen mod øst, i retning fra kirken til stationen. Banen startede med ét spor, men var anlagt med sigte på en senere udvidelse til to - en udvidelse som dog aldrig blev realiseret. Jernbanen blev brugt til persontransport samt transport af tørv under krigen. I 1971 blev persontransporten stoppet og i dag bruges banen kun til godstransport. Markante elementer i byen Kirken er bygget omkring år 1200, angiveligt ovenpå resterne af en gammel trækirke. Kirken er opbygget af kampe- og tufsten. Kirken er omtalt i Ribe Stifts arkiv omkring 1340, som desolata, hvilket betyder forladt øde. Kirken lå som ødekirke i mange år, da der ikke var mange mennesker i området på daværende tidspunkt. I løbet af 1500 tallet steg befolkningstallet i Vejrup og omegn, og kirken blev igen aktiv. I 1944 blev der opført et nyt kapel til kirken, og kirkens indre gennemgik en større renovering. Kroen blev bygget i 1897 og dannede i samspil med andelsmejeriet, købmandsgården og kirken et center i byen. Kroen fungerede i mange år som gæstgivergård og husede blandt andet jagtselskaber. I 1913 blev kroen udvidet, hvilket højst sandsynligt skete for at kunne imødekomme den stigning i antallet af overnatninger, som den nyetablerede jernbane forventede at bringe med sig. Kroen er i dag lukket. Over årene har der været ikke mindre end 5 skoler i Vejrup. Den første lå langt mod vest, som det også kan ses på det høje målebordsblad på modstående side. I 1885 var der to skoler, en østre skole og en vestre skole. I 1960 blev Vejrup Centralskole der i dag byens eneste skole indviet. Vøgas Lund, skoven nord for Vejrup, har været et centralt element i byens nyere historie. Navnet Vøgas Lund kommer fra et gammelt sagn omkring Kong Vøga, der boede i Vejrup. Efter sigende skulle han være begravet i Vøgas Lund men hans grav er desværre blevet slettet. Skoven blevet etableret i 1910 som et andelsselskab. I lunden er der fl ere historiske elementer, som Kvindeegen, der markerer, at kvinder fi k stemmeret i Desværre væltede egen i 1999, men den er siden blevet erstattet med et nyt egetræ. Udviklingen set på kort På modstående side ses to kort der viser Vejrups udvikling gennem perioden fra midten af 1800-tallet til ca På det ældste kort er bebyggelsen generelt meget sparsom og kirken ligger mere eller mindre for sig selv. Det ses tydeligt, at der i form af skole, smedie og kro først var bydannelse vest for kirken, mens der efter jernbanens komme er sket en udvikling øst mod stationen. Kilder: Vejrup bogen om udviklingen i Vejrup gennem tiderne 1 af Johannes L. Holm mfl. Vejrup Sognearkiv Kirken uden tårn. Billedet er fra 1910 Vejrup Storegade. Til højre kan man ane mejeriets skorsten Videnskabernes kort (fra år 1800) 4 LANDSBYPLAN VEJRUP

5 Historiske høje målebordsblade ( ), før etablering af jernbanen, hvor Vejrup kun bestod af nogle få gårde Historiske lave målebordsblade ( ), jernbanen og stationen er etableret og Vejrup begynder at vokse. Kroen, 1904 Stationen, omkring år 1918 Vejrup by set fra øst, med møllen på kanten af byen Vejrup Andelsmejeri VEJRUP LANDSBYPLAN 5

6 KARAKTERISTIK Vejrup er en typisk stationsby, der er vokset i kraft af jernbanens tilstedeværelse. Trods lukningen af banen i 1971 er byen fortsat blevet udvidet. Vejrup er præget af parcelhuse. Byen er blevet udbygget over en årrække og hvert kvarter har sin egen karakter. Mod vest ligger et større erhvervsområde. Byens omringes af hovedvej A1 mod nord, jernbanen mod øst og Esbjergmotorvejen syd for byen. I forhold til ny bosætning ses motorvejen som en af byens store forcer. Byen er omkranset af plantebælter, som skærmer byen mod de store veje, og indkapsler boligkvartererne i grønt. Vejrups borgere har et stærkt sammenhold, og der er stor interesse i og opbakning omkring byens udvikling. Især kæmper borgerne for at bevare skolen, som er af stor betydning i forhold til byens fortsatte attraktion som bosætningsby. Byen har en række foreninger f.eks. borgerforening, lokalråd, husholdningsforening, idrætsforening, seniorclub, spejdere og ungdomsklub, der er med til at bevare det gode sammenhold i byen. Desuden er byen en stærk erhvervsby med omkring 35 virksomheder og ca. 230 lokale arbejdspladser, der er med til at holde gang i byens udvikling. Vejrup blev i 2008 udnævnt til Årets Landsby både i kommunen og på landsplan. Dette er blevet markeret med en sten centralt i byen. Begrundelsen for udpegningen som Årets Landsby var netop, at byen har et stærkt erhvervsliv, er en attraktiv by at bosætte sig i, at man kæmper for en stærk identitet og sidst men ikke mindst, at man fi nder et solidt fællesskabet og et rigt foreningsliv. Byens data Vejrup er i Kommuneplan udlagt som lokalcenter. Et lokalcenter er defi neret som et område, der har en god lokal forsyning af dagligvarer. I kommuneplanen er der udlagt områder til udbygning af byen, både i form af boligområder langs Stationsvej, men også et større område til erhverv øst for byen. På Vejrup Storegade er udlagt et område, som er defi neret som lokal center. Omkring skolen, hallen og kirken er der udlagt offentlige områder. Byen har en række servicetilbud i form af skole, børnehave (40 børn), idrætshal, købmand, frisør og kiosk. I byens sydlige udkant ligger et rensningsanlæg, som på sigt lukkes, og erstattes med en pumpestation. Byen ligger forholdsvis tæt på de større byer i området, med 20 min til Esbjerg og 18 min til Vejen. De tætteste nabobyer, som byen har et fællesskab med, er Endrup (5 min) og Gørding (10 min). Fra 7. klasse går børnene i skole i Gørding, og Vejrup har et samarbejde med Endrup omkring brug af idrætshallen. Vejrup Storegade - byens hovedstrøg Markering af Vejrup som årets landsby 2008 ved Vejrup Storegade Engdraget, et af parcelhuskvartererne i Vejrup 6 LANDSBYPLAN VEJRUP

7 Lykkesgårdsvej Hovedvej A1 Spurvevej Svalevej Vibevej Fasanvej Kirkediget Vejlmose Orienteringskort med anvendelser efter Kommuneplan : Vejrup By Vejrup Erhvervsområde Gl Hovedvej Glejbjergvej Esbjergmotorvejen Vejrup Landområde Sdr Vejrupvej VEJRUP LANDSBYPLAN 7 Annexgade Stationsvej Station Vejrupvej Vøgas Lund Vøgasvej Sneppevej Møllevej igevej Bjerndrupvej D Kærvej Skolevænget Tjørne Alle Engdraget Elmevej Rensningsanlæg Hegnet Sønder Vejrup Bæk Vejrup Industrivej Vejrup Storegade Sdr Grisbækvej Bjerregårdsgrøften Vestermarken Thøgers Mark Arealanvendelser Vester Vejrupvej Lokalcenter Blandet boligområde Erhvervsområde Esbjergmotorvejen Jordbrugs- og naturområde Offentlig institution og anlæg Offentligt grønt område 3 beskyttet sø Skov 3 beskyttet vandløb 1 m kurver Vejen Kommune

8 LANDSKABSANALYSE Vejrup ligger midt på Holsted bakkeø, som er et let bølget bakkelandskab dannet under den sidste istid. Omkring Sønder Vejrup bæk og Esbjerg Motorvejen skærer en mindre dalstrækning sig gennem bakkeøen. Landskabet øst for byen er meget lukket og byen opleves indpakket i skov, når man ankommer til byen. Mod vest ligger byen mere åbent i landskabet og er lettere at opfatte. Grunden til de omfattende beplantninger omkring byen skal sikkert fi ndes i de meget store infrastrukturelle anlæg, der ligger tæt på byen. Landskabet omkring Vejrup er præget af en del tekniske jordformationer, i form af vejdæmninger, vejoverførsler og nedgravninger af vejstrukturer. Især jernbanen og motorvejen, der ligger som to krydsende linier, har sat sit klare aftryk på landskabet. De tekniske landskaber præger både nærlandskabet og fjernlandskabet i byen og er med til at danne barrierer i landskabet. De tekniske landskaber har dog også bidraget positiv til oplevelsen af landskabet, i form af de lange kig der opstår ved brooverførslerne. Grønne områder i nær tilknytning til byen Vøgas Lund er en rekreativ produktionsskov (pyntegrønt, selvhugning etc.) beliggende nord for Vejrup. Skoven gennemskæres af Hovedvej A1, som deler lunden i Lille Vøgas Lund og Vøgas Lund. Skoven blev etableret i 1910 som et anpartsselskab og på daværende tidspunkt ejet af byens indbyggere. Anpartshavere fi ndes i dag ud over landet, men hovedparten er dog stadig beboere i Vejrup. Mod nord i Vøgas Lund er der en lille sø og med de fi ne stiforhold danner skovområdet en smuk ramme for forskellige udendørs arrangementer såsom friluftsgudstjenester og grundlovsmøde. Det grønne område ved skolen er udlagt til leg og boldbaner. Den rekreative udfoldelse i dette område er primært koncentreret omkring sportsaktiviteter og aktiviteter i forbindelse med skole. Bag kirken ligger et areal, som er reserveret til udvidelse af kirkegården, men på nuværende tidspunkt anvendes området til mindre dyrkningshaver. Byens kontakt til landskabet er sparsom da den er omkranset af skov, plantebælter og mindre læhegn, som skærmer for udsigten til landskabet. Som følger af den nye udstykning langs Stationsvej øst for byen mindskes landskabskontakten ad åre yderligere. De levende hegn i landbrugslandskabet er med til at indramme de store marker og give landskabet en rumlig opdeling. Syd og nord for Vejrup ligger der en række mose- og engarealer, som i dag ikke er tilgængelige for offentligheden. Området omkring mosen er af stor rekreativ værdi, og spejderhytten, ved mosen kunne til glæde for mange naturinteresserede udnyttes yderligere i fremtiden. Landskabet omkring Sønder Vejrup Bæk er, trods sit forløb langs motorvejen, et fi nt stykke natur, som kunne udnyttes bedre, såfrem der blev etableret adgang til området. I tilknytning til vandløbet er der eng- og moseområder, som ligeledes har stor rekreativ værdi. BESKYTTET NATUR Syd for byen omkring Vejrup Bæk ligger der moser og enge der alle hører under naturbeskyttelsesloven - 3 områder. Skovene omkring Vejrup er fredskove og omkring skovene er der en række skovbyggelinier. Søerne og vandløbene omkring byen er beskyttet af naturbeskyttelsesloven - 3 områder. Se mere om beskyttet natur i Bilag 1 - Beskyttet natur Byen er omkranset af levende hegn og opfattes ikke i det bølgede landskab Dyrkningshaver bag kirken Plads i Lille Vøgas Lund 8 LANDSBYPLAN VEJRUP

9 Kærvej Vøgaslund G er nd Sø Viadukt Lille Vøgaslund Bro j dustrive Vejrup In e e All Tjørn Ny udstykning Annexgade Engdraget jrupvej Vester Ve Bro Mose Højdepunkt i landskabet ej pv jru Ve Kirkeindsigtslinier Skov / skovkarakter Fredskov Vandløb Bramming-Grindsted banen Vejrup Storegade Hegnet vej æk risb A1 dvej Hove Sønder Vejrup Bæk Dal Bro Esbjerg Motorvejen Bro Hegn Offentlig grønt areal Tekniske landskaber Bro Kontakt til landskabet Landskabsanalyse1: VEJRUP LANDSBYPLAN 9

10 BYANALYSE Vejrup er en by, bestående af en række parcelhuskvarterer, som er orienterede omkring Vejrup Storegade. Byen har to centre; det gamle center omkring kirken, kroen og købmanden samt det nye center ved skolen, hallen og idrætspladsen. Byens kvarterer er meget forskellige og byen har ikke en samlet karakter. Bydele Vejrup opleves opdelt i; en gammel kerne, stationsbyen, langs Vejrup Storegade og parcelhusområder, der kobler sig på strengen af ældre huse. Stationsbyen er præget af ældre huse fra omkring , der ligger langs Vejrup Storegade, med udgangspunkt i den gamle station. Omkring Storegade er byens oprindelige center med kro, kirke og købmand. Dette center er vigtigt for opfattelsen af byen og dens historie. I forlængelse af stationsbyen, ligger der mod vest et større erhvervsområde, som er spredt ud i det åbne landskab. Erhvervsområdet består primært af store bygningsstrukturer omkranset af større åbne arealer. Mod nordøst ligger der en større udstykning af 70 er parcelhuse. Området er et klassisk parcelhusområde fra den tid, hvor grundene er forholdsvis små, og vejen kantes af fortove. Syd for stationsbyen ligger det grønne boligkvarter, som er en parcelhusudstykning fra omkring 80 erne og 90 erne. Her er der grønne rabatter og små stier der forbinder de tre boligveje. Nord for stationsbyen ligger Dyrlægeparken, som er en udstykning fra 2000 erne. I kanten af dette kvarter ligger Gartneriområdet, der består af parcelhuse blandet med mindre erhverv, samt den tomme grund hvor gartneriet tidligere lå. Langs Stationsvej er et nyt boligområde ved at blive byggemodnet. Området er udlagt til åben-lav boligbebyggelse. Længst mod nord ligger institutionscentret med skole, børnehave, hal og idrætsplads. Området er det nye center i byen, og det er her mange af byens udendørsaktiviteter foregår. Om dagen er det skolen og børnehaven der fylder området med liv, om aftenen er det idrætsforeningen der skaber aktivitet. I 2008 blev bygget en ny multihal i tilknytning til den eksisterende idrætshal. Skolen ligger gemt lidt væk i forhold til byens oprindelige center. Det grønne element Vejrup er mod nord, syd og øst indhyllet i mindre og større skovarealer, der ligger som en skærm omkring byen. Alle skovarealerne er tilgængelig via stier fra de omkringliggende boligbebyggelser. Stierne og skovene anvendes kun lidt i dag, da stiforløbene er meget korte. Mod nord ligger Vøgas Lund, en rekreativ skov som beskrevet tidligere. Langs Vejrup Storegade er plantet træer i helleanlæg, der fungerer som trafi kdæmpere. Intentionerne har været gode, men desværre ser det ud til at træerne mistrives. Boligområderne mod syd er meget grønne i stor kontrast til boligkvartererne mod nord. Ved området omkring Dyrlægeparken kommer landskabet ind til byen. Dette sted er det eneste hvor dyrkningslandskabet kommer helt tæt på byen. Vejrup Kirke Kirken ligger midt i Vejrup ved krydset mellem Vejrup Storegade og Kirkegade. Omkring kirkens område ligger bebyggelse, der består af ældre villaer og nyere parcelhuse. Ingen af husene er store og de tager derfor ikke magten fra kirken. Kirkegården, parkeringspladsen og grønningen sydvest for kirkegården skaber et større åbent rum omkring kirken. Dette får kirken til at syne markant i nærområdet. Kirken er stort set ikke synlig fra de omkringliggende landområder, dog kan tårnet ses fra motorvejen. I byen ses den kun glimtvis enkelte steder, bortset fra de nærmeste områder. Infrastruktur Det er nemt at komme til og fra Vejrup. Kun få landsbyer serviceres både af en hovedvej og en motorvej. Det er primært Vejrup Storegade, Vejrupvej, Kærvej og Gammel Hovedvej der servicerer den lokale trafi k i byen. Ankomsten til byen sker enten ved at krydse broen over banen, viadukten ved Kærvej eller tunnellen ved Annexgade. Kun mod vest kan man komme ind til byen uden at køre gennem, over eller under. Disse ankomstforhold gør at byen virker yderligere afskåret fra det omkringliggende landskab. Stier Fra Vejrup er der kun en enkelt sti ud i det omkringliggende landskab. Derfor er folk nødsaget til at benytte veje og markveje til deres gåture ud i landskabet og for at nå stierne i Vøgas Lund. I og omkring boligkvarterne fi ndes mindre, lokale stier, som giver en, dog ofte kortvarigt, fornemmelse af at være ude i naturen. BINDINGER Ved Vejrup Kirke er der restriktioner i forhold til en Exnerfredning syd for kirken. Ved erhvervsområdet vest for byen er der bindinger i forhold til støjgener. Øst for byen er der store arealer for indvinding af drikkevand. Omkring byen er der en række vejledende afstande i forhold til dyrehold. Se mere om bindinger i Bilag 2 - Bindinger Ankomst til byen fra Gl. Hovedvej Hovedvej A1 der danner byens nordlige afgrænsning, set fra Kærvej 10 LANDSBYPLAN VEJRUP

11 Hallen Kærvej j A1 edve Hov Lille Vøgaslund Skolen Til motorvejstilslutning 2,5 km Institutionscenter Børnehaven Det nye center i byen Det nye kvarter 70 er Parcelhusene Ind Vejrup e e All Tjørn ustrivej Dyrlægeparken Vejrup Industrikvarter Hegnet Vejrup Storegade ejrupvej Under udstykning Gartneriområdet Engdraget Til Endrup Kroen Stationsbyen Kirken Stationen Bramming-Grindsted banen Præstegården Til motorvejstilslutning 2 k Bolig syd Offentligt grønt areal Bevaringsværdige bygninger jru Ve pv Motorvej ej Primær vej Mose Sekundær vej Sti Jernbane Skov / skovkarakter Sønder Vejrup Bæk Fredskov Kontakt til landskabet Til Gørding (Skolevej >7kl.) Esbjerg Motorvejen Byanalyse 1:5.000 VEJRUP LANDSBYPLAN 11

12 INDSATSER Følgende er ideer og forslag til en styrkelse af byens profi l og inspiration til en fremtidig udvikling. En del af tiltagene er allerede indeholdt i Kommuneplan Andre er ideer til kommende kommuneplaner. Vision Vejrup Den overordnede vision for Vejrup bør være at varetage byens udvikling som et lokalcenter i Esbjerg Kommune. Det er vigtigt for udviklingen af byen, at det fortsat er attraktivt at bosætte sig i byen, og at der er en række servicefunktioner til stede i byen. Byen bør udvikles indenfor den infrastruktur, der afgrænser den mod nord, syd og øst. Det er vigtigt at udvikle byen indenfor dette område, for at bevare en tæthed i byen, således at byen fremstår som en enhed, og ikke som en villaby spredt ud i landskabet. I arbejdet med Vejrups udvikling bør fokus være at skabe en landsbykarakter i parcelhusbyen. Jernbanen Bramming-Grindsted banen, der løber langs den østlige del af byen, bliver ikke længere benyttet regelmæssigt. Når togdriften ophører, ville det være oplagt at omdanne banen til en rekreativ cykelsti. Stien kan anvendes af beboere langs banen og turister. Nedlæggelsen af banen vil være med til at skabe, forbindelser til den i dag afskårede østlige side af byen. Langs cykelruten kunne der etableres en mindre plads ved Sankt Hans pladsen, hvor der kunne være plads til ophold og eventuelt primitive overnatningsmuligheder. Bytorv Haven ved siden af kroen foreslås omdannet til et nyt bytorv. Kroen er et centralt sted i byen og et markant referencepunkt i lokalbefolkningens bevidsthed samt et sted der er vigtigt at bevare i byen. Derfor er stedet ideelt til placering af et bytorv. Det nye torv kan blive et centralt samlingssted i byen hvor der kan etableres mulighed for ophold, udeservering etc. I tilknytning til bytorvet kan der placeres busskur og cykelstativer, som allerede ligger ved kroen i dag. Sammen med bytorvet kan der anlægges en bygrønning på parkeringspladsen bag kroen. Stedet skal være et grønt mødested, med karakter som en park med ophold, planter og store træer. Gartneriområdet Gartneriet er lukket og revet ned, hvilket åbner op for nye muligheder for området. Arealet er udlagt til boligområdet og det optimale ville være at skabe et samlet projekt for gartnerigrunden, som f.eks.en samlet tæt-lav bebyggelse, med mellemstore boliger. Placeringen er ideel til f.eks. ældreboliger, da stedet er tæt på handel og bus. Vejrup Storegade Vejrup Storegade er byens hovedgade og har tidligere været hovedvej. Funktionen som tidligere hovedvej ses stadig i det meget brede vejudlæg. I dag servicerer Vejrup Storegade kun byens indbyggere. Det vil være hensigtsmæssigt at indsnævre Vejrup Storegade omkring koen, købmanden og kirken og derved skabe plads til en række træer, på den ene side af vejtraceet. Dette tiltag vil give gaden mere landsbypræg og give byen et grønnere udtryk samt markere centret. Det kunne overvejes om de eksisterende helleanlæg bør udvides helt ud til fortovet for at højne trafi ksikkerheden. Ved at cyklisterne ikke bliver gemt bag hellen. Der foreslås, at gadebelysningen langs Vejrup Storegade udskiftes til armaturer som i Gørding og Torvegade i Esbjerg, således at den understreger gadens status som byens hovedgade. Trafiksikkerhed og infrastruktur Langs Vejrup Storegade kan der laves overgange for de bløde trafi kanter bl.a. ved Hegnet, det nye bytorv og købmanden for herved at øge trafi ksikkerheden. Omkring ankomsten til Vejrup fra Vejrupvej er nogle kryds, som foreslås omlagt for at gøre frafi ksituationen mere overskuelige og sikker. Der kunne eventuelt laves en mindre rundkørsel hvor Vejrupvej møder Storegade. Ved ankomst til byen kunne der arbejdes belysning der er med til at markere ankomsten til byen. Belysning langs Tjørne Allé Det foreslås at øge belysningen langs Tjørne Allé. Mange skolebørn benytter Tjørne Allé som skolevej og ved hjælp af belysning på hjørnet af vejen, vil turen til og fra skole blive mere tryg og sikker. Stiforbindelser Det kan være svært at fi nde en sti som føles sikker i forbindelse med en gåtur. Ture fra byen ud i landskabet foregår ofte langs en trafi keret landevej eller jernbanen. Det er vigtigt at få etableret stiforbindelser bl.a. mellem lille Vøgas Lund og Vøgas Lund, til Sønder Vejrup Bæk, mosen etc. Det et stort ønske at der langs Vejrupvej etableres en cykelsti til Gørding. Ligeledes er det et ønske at få etableret en cykelsti til Endrup, langs Hovedvej A1. Cykelstien til Endrup kan have afkørsel fra Hovedvejen mod Vejrup ved Kærvej. Vøgas Lund Vøgas Lund er et af de store aktiver beliggende ved Vejrup. Stiforbindelserne i Lille Vøgas Lund trænger til en renovering og der kunne eventuelt opsættes en scene i skoven, så der var mulighed for fl ere arrangementer. Skolen og hallen Området omkring skolen og hallen er byens nerve, og det er her, man mødes i hverdagen og kommer i kontakt med andre i byen. Området omkring institutionerne virker rodede og er præget af knopskydning og det ville være godt at få udarbejdet en helhedsplan for området. En helhedsplan bør fokusere på at binde området bedre sammen og gøre arealerne omkring bygningerne attraktive, aktive og grønne. Levende hegn i industriområdet Der kan etableres levende hegn i industriområdet for at give området karakter og for at stramme op på områdets udfl ydende grænser. De levende hegn bør etableres i skellene der løber nord-syd, dette er med til at give et opdeling af området i mindre rum og mime det landbrugslandskab der er omkring byen. Udstykninger Der er ønsker om, at byen skal vokse sig større og tiltrække tilfl yttere. Én af mulighederne for at få nye beboere til, er at der udbydes attraktive grunde. Et stort område ved Stationsvej er udstykket og sat til salg, men over en længere årrække bør der fi ndes muligheder for yderligere udstykning. Det kunne bl.a. ske på Gartnerigrunden og på nordsiden af den nye udstykning ved Dyrlægeparken. Umiddelbart ovenpå kildepladszonen og indvindingsoplandet mod øst, er udlagt et område til erhverv. Dette foreslås sløjfet i den næste kommuneplan, da det af miljømæssige årsager ikke er en hensigtsmæssig placering for erhvervsudvikling. I stedet bør erhvervsområdet mod vest udbygges og fortættes. Byens grønne kant Det er vigtigt at bevare byens grønne kanter, trods udbygning af byen. I den grønne kant mod syd, kan der laves en mindre bypark med fokus på småbørn. Her kunne der etableres en legeplads og opholdssteder, som kan bruges af dagplejerne og øvrige borgere i byen. Nord for Dyrlægeparken er der et åbent dyrkningsareal. Dette sted er det eneste hvor dyrkningslandskabet kommer helt ind til byen. I en videre udvikling af byen er det vigtigt at bevare dette træk for at man stadig fornemmer det omkringliggende. Juleudsmykning Byens juletræ har været forvist fra sin plads siden Venus, skulpturen ved Storegade, kom til byen. Det nye bytorv i byens centrum vil være en oplagt placering af byens juletræ. Vejrup Storegade kan gøres smallere og mere grøn Banen kan omdannes til en smuk cykel- og gangsti 12 LANDSBYPLAN VEJRUP

13 Afkørsel for cyklister Kærvej A1 dvej Hove Ny scene Lille Vøgaslund Helhedsplan for skole og hal Grøn struktur der omkranser byen Dyrkningslandskabet kommer ind til byen Cykelsti til Endrup Boligområde åben-lav é e All Tjørn Boligområde Belysning på hjørnet tæt-lav Ny adgang til grunden Genoprette sti Markering af overgange Vejrup Storegade Træer langs Storegade 1 Under udstykning Annexgade 2 Landsbygrønning Bytorv Juletræ 3 Rekreativ opholdsplads ved Sankt Hans Plads Forbindelse på tværs Engdraget Hegnet j dustrive Vejrup In Eksist. Erhvervsudstykning udvidelsesmulighed Eksist. Erhvervsudstykning udvidelsesmulighed Grønne rabatter Kirkehaven Stiforløb på den nedlagte Bramming-Grindsted bane Rekreativt område Udvalgt indsatsområde Omlægning af trafiksituation Foreslået Boligudstykning Sti langs eksist. vej Nye stier (rekreative stier og trafikstier) Belysning Kontakt til landskabet Eksisterende skov / skovkarakter Stiforløb ned til bækken Spejderhytte Mose Bramming-Grindsted banen Dobbelrettet cykelsti til Gørding Ny skov Fredskov ej pv jru Ve Bypark m. småbørnslegeplads Ny beplantning Sønder Vejrup Bæk Hegn Nye hegn Stiforløb langs bækken og i kanten af mosen Grønne rabatter Markering af overgange Esbjerg Motorvejen Omlægning af trafiksituation Indsatskort 1:5.000 VEJRUP LANDSBYPLAN 13

14 INDSATSOMRÅDE - Bytorv og grønning ved kroen Området omkring kroen er i dag meget nedslidt og trænger til en renovering. Stedet er centralt i byen og har en klar plads i byens historie, hvilket kræver at stedet genopstår og får en udformning, som byens borgere kan være stolte af. I skitseforslaget er det tilstræbt at skabe et nyt bytorv og det er tanken at torvet i fremtiden vil være det naturlige mødested i byens centrum. Krobygningen er i dag i forfald men der foreligger et projekt om at omdanne kroen til beboelse på sigt. Pladsen er struktureret med et torv beliggende ud mod Vejrup Storegade. Bytorvets belægning omslutter kroen og strækker sig helt ud til vejkanten, hvilket bevirker at bytorvet opfattes som én stor fl ade. På bytorvet er der placeret et nyt fælleshus/ samlingssted, som skal være med til at skabe liv på torvet. For at understrege Vejrups grønne profi l midt i byen, plantes en trærække langs Møllevej, samt et større træ centralt på torvet. Under træerne placeres bænke, som indbyder til ophold. Langs Vejrup Storegade er der placeret busskure i tilknytning til busstoppestedet. Bag torvet er udlagt en ny bygrønning, som skal være med til at bringe det grønne element yderligere ind i byen. Bygrønningen kan etableres som en stor græsfl ade med større solitære træer der skaber rum. under placeres bænke og lægges blomsterløg i plænen. Langs bygrønningens nordkant bevares en række parkeringspladser og mod vest er udlagt nye parkeringspladser til de kommende beboere i lejlighederne i den gamle kro. Mod vest afgrænses bygrønningen med et cykelskur for buspassagerer. Gennem bygrønningen er der en sti, som forbinder parkeringspladserne med torvet. Stedet for det nye bytorv er i dag privat ejet og bygrønningens areal er kommunalt ejet. Så der bør i udviklingen af projektet opstå et samarbejde mellem parterne. I det følgende er vist en visualisering af det nye bytorv, en plan for området samt referencer for cykelskur og bygrønning. Bygrønning Løgplanter i plænen Visualisering af det nye bytorv Reference til ny belægning Området ved kroen i dag 14 LANDSBYPLAN VEJRUP

15 Eksist. træer Eksist. træer Kærvej Parkering Mølllevej Beboerparkering Løgplanter i plænen Nye træer Cykelskur Nyt træ Bygrønning Nye træer Løgplanter i plænen Fælleshus - samlingssted Den gamle kro Nyt træ Bytorv Nye træer Vejrup Storegade Buslomme Busskure Bænke Kirkegård Kiosken Plan for området 1:500 VEJRUP LANDSBYPLAN 15

16 INDSATSOMRÅDE - Helhedsplan for skolen Området omkring skolen synes ustruktureret og bærer præg af knopskydninger. I den kommende tid sker der ændringer i forbindelse med skolebuskørslen, hvilket bevirker, at der skal laves nye foranstaltninger ved skolens busstoppested. Disse problematikker søger dette skitseforslag af løse. Hovedgrebet for forslaget er at skolen og hallen samles på én samlet asfaltfl ade. I fl aden udstanses huller til små grønne bakker, træer og anden beplantning. Ligeledes markeres med grafi k, områder der inviterer til forskellig leg eller signalerer parkering. I forslaget etableres der ved ankomsten til skolen fl ere træer for at give ankomsten det grønne islæt som er særligt for byen samt for at skabe en markering af indgangen til noget særligt. Foran skolen etableres et helleanlæg, der markerer en afsætnings- og pålæsningszone. I fl aden foran skolen er der anlagt bede hvori eksisterende og nye træer står. Under trækronerne foreslås det at der etableres cykelparkering. Arealet mellem hal og skole der hidtil har være bagside, aktiveres som et aktivt legeareal med et grønt islæt. Der er tilføjet et område, hvor man kan spille mur, et grønt areal langs hallen samt en lang hinkebane. I skolegården bindes legeområdet bedre sammen og gør det overskueligt. Dette kan ske ved at rive dele af skuret ned og derved få forbundet den nyeetablerede naturlegeplads bag skuret med skolegården. I skolegården foreslås etableret et indbydende legelandskab af kuber, pinde, træer og toppe. På plænen syd for skolegården kan der placeres en overdækning der kan fungere som udeskole og bålplads. Visualisering af den fremtidige skolegård Omkring hallen er der lagt en samlet fl ade, hvori der mod boldbanerne er placeret to petanque baner. Boldbanerne, multibanen og legepladsen forbliver uændrede. I det følgende er vist en visualisering for den fremtidige skolegård samt en plan for hele området. Skolegården i dag 16 LANDSBYPLAN VEJRUP

17 Nye træer Vendeplads for bussen Parkering Bane til håndbold og krolf Boldbaner Hallen Petanque baner Multihal Eksist.multibane Eksist. legeplads Hinkebane Boldmur Nye træer Sti Stangtennis Hovedindgang Afsætningsplads for bus og biler Opbevaring Nye træer Eksist. træ Skolen Cykelparkering Nyt træ Boldbane Eksist. skovelegplads Legeområde Basketbane Bakke Eksist. træer Cykelparkering Nyt træ Opbevaring Børnehave Parkering til børnehave, på græsarmering Udeskole med bålplads Eksist. sti Plan for skolen 1:1.000 VEJRUP LANDSBYPLAN 17

18 INDSATSOMRÅDE - Skoven langs hovedvej A1 og Lille Vøgas Lund Langs Hovedvej A1 er der et skovbælte og et mindre skovområde, Lille Vøgas Lund. Der er allerede i dag stier som gør det muligt at bevæge sig i kanten af skoven. En ny sti vil være med til at aktivere skoven yderligere og kan tilføje nye aktiviteter til skovområdet og byen. Forslaget lægger op til, at skoven udvides langs Hovedvej A1. Dette tiltag vil skabe en grøn kant omkring det nyudstykkede boligområde øst for Stationsvej svarende til de eksisterende kvarter vest herfor. En ny sti gennem skoven kan fungere, som skolesti til og fra det nye område. Arealet for udlægget af den nye skov er på nuværende privatejet og for udførelsen af projektet bør der indgås et samarbejde. Langs den nye sti kan der knytte sig en række aktiviteter. Mod øst foreslås der en cirkulær lund, der skaber et klart defi neret rum og en særlig landskabelig oplevelse. Længere mod vest kan der etableres en skovbane, der snørkler sig mellem de eksisterende træer. Banen vil lægger op til leg og sjov og være et aktivt element i skoven. Omkring Lille Vøgas Lund kan der opstilles en ny scene samt yderligere bænke til ophold, som sammen med scenen inviterer til nye aktiviteter i Lille Vøgas Lund. Stemningscollage, koncert i Lille Vøgas Lund For at kunne komme trygt til Vøgas Lund bør der etableres en sti parallelt med hovedvejen og med en trappe ned af viaduktens skråning. Stien skal fortsætte frem til Vøgas Lund på den anden side gennem et mindre skovareal. Det foreslås at anlægge en sti langs Kærvej fra Vøgasvej til viadukten, så der er en sti, som er tilgængelig for gangbesværede. Ved viadukten kunne der arbejdes med lyssætninger der markerer adgangen til byen og gør stedet til noget særligt. Denne strategi kunne også anvendes ved ankomsten fra broen over banen og tunellen ved Annexgade. Eksempler på skovbanens udformning I det følgende er der vist en stemningscollage fra Lille Vøgas Lund, en plan for området, et principsnit for stiforbindelsen gennem viadukten samt referencer til udformning af skovbanen. Hovedvej A1 Viadukt Trappe op af skrænten Kørebane Sti Eksempel på formet lysning Principsnit under viadukten, 1: LANDSBYPLAN VEJRUP

19 Vøgas Lund Sti langs vejen under viadukten Trappe ned af skråningen Landbrugsland Lille Vøgas Lund Hovedvej A1 Scene og bænke Lykkegårdsvej Skovbane Sti langs Kærvej Rund lysning Vøgasvej Nedlagt maskinstation Forbindelse til det n boligområde Svalevej Spurvevej Fasanvej Vibevej Nyt boligkvarter Lille Vøgas Lund og skov langs Hovedvej A1 1:1.500 VEJRUP LANDSBYPLAN 19

20 BILAG 1 - Beskyttet natur Enge, moser, heder, overdrev, strandenge, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter. Engene trues hovedsageligt at dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter. Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Søer og vandløb I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Moser Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. Opholdsplads i Vøgas lund. Lunden er et fredskovsområde Mindre fredskov, der omkranser boligområde og byen 20 LANDSBYPLAN VEJRUP

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SKADS - ANDRUP

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN SKADS - ANDRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK

FORORD. Indhold 2 LANDSBYPLAN VARMING / SKALLEBÆK FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 20 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner,

Læs mere

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP

LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP LANDSBYPLAN FOR GRIMSTRUP FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Voldby Udviklingsplan 2013

Voldby Udviklingsplan 2013 Voldby Udviklingsplan 2013 Indhold Voldby Forord Lidt om Voldby Voldbys beliggenhed Voldbys historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabt omkring Voldby Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1

LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1 LANDSBYPLAN FOR LUSTRUP-DAMHUS LUSTRUP - DAMHUS LANDSBYPLAN 1 FORORD Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Laurbjerg Udviklingsplan 2013

Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Laurbjerg Udviklingsplan 2013 Indhold Laurbjerg Forord Laurbjergs beliggenhed Lidt om Laurbjerg Laurbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Laurbjerg Bybeskrivelse

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

AIDT Udviklingsplan 2012

AIDT Udviklingsplan 2012 AIDT Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Aidt Borgenes beskrivelse af Aidt Aidts historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Aidts beliggenhed Landskabet omkring Aidt Bybeskrivelse

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Bøstrup Udviklingsplan 2013

Bøstrup Udviklingsplan 2013 Bøstrup Udviklingsplan 2013 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Vitten Udviklingsplan 2012

Vitten Udviklingsplan 2012 Vitten Udviklingsplan 2012 Indhold Vitten Forord Lidt om Vitten Borgernes Vitten Vittens beliggenhed Vittens historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vitten Bybeskrivelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SKJØD Udviklingsplan 2011

SKJØD Udviklingsplan 2011 SKJØD Udviklingsplan 2011 Indhold Skjød Forord Lidt om Skjød Skjøds beliggenhed Skjøds historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjød Bybeskrivelse Borgermøde 12.maj

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Vellev Udviklingsplan 2012

Vellev Udviklingsplan 2012 Vellev Udviklingsplan 2012 Indhold Forord Lidt om Vellev Borgernes Vellev Vellevs beliggenhed Vellevs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vellev Bybeskrivelse

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid Opsamling og inspiration Fra dialogmødet om fælledens fremtid at skabe et fælles billede af fælledens fremtidige udvikling Intro Synpunkter fra dialogmødet 12. november 2012 Den 12. november 2012 blev

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde

Nr.2 Djonni Skoubo Havnevej 19a+b, Snaptun 7130 Juelsminde Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: 79755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.00-P19-3-14 18.3.2015 Notat til bemærkninger i forbindelse med naboorientering

Læs mere

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Skjoldelev. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Skjoldelev Udviklingsplan 2012 Indhold Skjoldelev

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Vissing Udviklingsplan 2012

Vissing Udviklingsplan 2012 Vissing Udviklingsplan 2012 Indhold Vi ssin ing Forord Lidt om Vissing Borgernes Vissing Vissings beliggenhed Vissings historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Vissing

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN

SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN Projektidé - MULIGHEDERNES DANMARK SOLNEDGANGSPLADSEN, GAMMEL SKAGEN Ansøgning til Realdanias kampagne STEDET TÆLLER - KVALITET I KYSTERNES TURISTBYER Grundejerforeningen for Gammel Skagen P R E B E N

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne.

Haldum. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Haldum Udviklingsplan 2013 Indhold Haldum Forord

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

Region Nordjylland vurdering/indstilling:

Region Nordjylland vurdering/indstilling: B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere