Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
|
|
- Jeppe Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens Jordebog o havde den rigelig en halv Plovs Jorder og svarede 12 Øre 1 ; den nævnes da, ligesom Bringstrup, under Alsted Herred, hvortil den endnu hører i gejstlig Henseende fik Kammersekretær Bolle Luxdorph til Sørup (Vetterslev Sogn) kgl. Skøde paa Jus patronatus 2 og med denne Ejendom fulgte Kaldsretten over til det i 1743 oprettede Baroni Conradsborg. Efter Ophævelsen af dette 1798 ejedes Kirken af Englerup Møllegaard, hvorfra den overgik til Selveje 18. Dec Kirken ligger højt, med Udsigt til alle Nabokirker, og nu ensomt, idet Byen er udflyttet. Kirkegaarden har gammelt Kampestensdige mod Nord og Øst. I Diget er fundet en *Sten med skaalformede Fordybninger fra Oldtiden, i 1933 indsendt til Nationalmuseet. Bygningen bestaar af romansk Kor og Skib, samt gotisk Nordkapel, Taarn og Vaabenhus. Det romanske Anlæg har været en Apsiskirke, men Apsis er nedrevet, og Kor og Skib mangler nu begge deres oprindelige Endegavle. Materialet er raa og kløvet Kamp, bugne Hjørnekvadre og Kridtstensindfatninger om Vinduer og Døre. Oprindelig Murbehandling spores baade indvendig og udvendig
2 SIGERSTED KIRKE 431 Fig. 2. Sigersted. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz (ridsede Fuger, derover Pudslag med senere Hvidtning). Skibets romanske Murhøjde er o. 5,50 m over nuværende Terræn, maalt ved Vaabenhuset. Koret, hvis underste Skifte springer frem som en uprofileret Sokkel, har et tilmuret Nordvindue. Skibet har i hver Langmur haft tre Vinduer, af hvilke det østligste i Nordmuren og de to vestligste i Sydmuren endnu er kendelige; det søndre Midtvindue (142 x 80 cm) har velbevarede Rester af en indmuret Trækarm med Spor af Vindjern. Af Dørene er den nordre slugt af en gotisk Arkade (S. 433), Syddøren er tilmuret, men spores vest for den nuværende. Velbevaret er Triumfmuren, der har en 3,65 m høj, rund Korbue af Kridtkvadre med hulkantprofilerede Kragbaand (Underkant 2,55 cm over Gulvet) og paa hver Side af Buen en rundbuet, hvælvet Sidealterniche, der ikke er meget lavere (Fig. 4). I Triumfgavlen ses Aftryk efter det romanske Tagværk baade over Skib og Kor (skraa Spærstivere i Skibet, Taglinjer og Riller til Tagdække af Bly eller Træ over Koret). Senere Omdannelser og Udvidelser. Den romanske Bygning er allerede tidlig, senest o. 1300, blevet omdannet baade i Vest og Øst. Den gamle Vestgavl er nedrevet og Skibet forlænget o. 3 m; ialfald er den Gavl, som staar bevaret under Taarnet, og ogsaa det vestligste af Sidemurene bygget baade af Kamp og Munkesten; i Nordmuren et tilmuret rundbuet Vindue med Stik af Munkesten. Gavlspidsen, hvis glatte Kamme er bevarede, er helt af Munkesten og har øverst paa Ydersiden et ligearmet Kors af fem, nu meget medtagne, Gulvfliser uden Ornamenter. Paa Gavlhjørnerne er brugt de oprindelige Hjørnekvadre. Tidlig i 1300 erne er Apsis nedrevet (Fundamentrester fundet ved en
3 432 RINGSTED HERRED Fig. 3. Sigersted. Plan. 1:300. De i Mur og Fundament bevarede romanske Dele. Maalt af C. G. Schultz Undersøgelse i 1932) og Korets Østende omsat, tildels med Munkesten; Østgavlen fik et nu lukket Spidsbuevindue med indvendig Smig; Gavlspidsen er fuldstændig ommuret i ny Tid. Da der endnu er Grovpuds og Hvidtning paa Nordvæggen over Hvælvet, maa det udvidede Kor en Tid have staaet med fladt Bjælkeloft, men o eller lidt tidligere er det blevet overhvælvet med et Krydshvælv, der har Bundstavskragbaand, spidse Vægbuer med Bundstave langs Kappernes Afløbslinjer, i Hjørnerne simple Dværgsøjler med smaa trapezagtige Kapitæler; Bibberne har spidsbuet Profil, nærmest Krydset dog retkantede; paa Oversiden en Topkvadrat. Derefter er Vaabenhuset, i Løbet af 1400 erne, bygget foran den oprindelige Syddør; det har Mure af Munkesten som Korets, fladbuet Dør i spidsbuet Spejl og Gavl med tre spidsbuede Højblændinger og nymurede Kamme. Først efter Vaabenhusets Opførelse er ogsaa Skibet overhvælvet med tre Krydshvælv, hvorved Alternicherne ved Korbuen er blevet halvvejs dækkede og saavel Vinduerne, undtagen de østligste, som begge Dørene fra den romanske Tid helt lukkede; øst for den gamle Syddør har man brudt en ny fladbuet, indad smiget Dør skævt for Vaabenhuset. Samtidige eller lidt senere, er de to store, fladbuede Sydvinduer, af hvilke det vestlige skærer op bagved Skjoldbuen. I den seneste Del af Middelalderen, kort efter 1500, er endvidere tilbygget et Vesttaarn (Fig. 5) af Munkesten med meget store Syldsten og med samtidigt Trappehus, der har fladbuet Indgangsdør under spidsbuet Spejl. Paa en af
4 SIGERSTED KIRKE 433 Fig. 4. Sigersted. Tværsnit gennem Skibet, med de romanske Dele, set mod Øst. Maalt af C. G. Schultz de store Kampesten i Vestsidens Syld findes skaalformede Fordybninger og hedensk Soltegn (Kors i Cirkel). Taarnrummet har spids Taarnbue, samtidigt Krydshvælv med Overribber, og baade her og i de usædvanlig høje øvre Stokværk er der Vægblændinger. Glamhullerne er spidsbuede, tvillingdelte og med rund Topglug. Gavlene er meget forskellige, Vestgavlen har elleve Kamtakker og stokværksdelt Blændingsdekoration med tre runde Midtblændinger over en Rad af Pibeblændinger, under Kamtakkerne længere eller kortere Blændinger med hel Midtstav eller kort Hængestav (Fig. 5). Østgavlen, der halvvejs er ommuret, har kun syv Kamtakker og spidsbuede eller fladbuede Højblændinger, foroven to Rundblændinger og en mindre, fladbuet i Toppen. Ved samme Tid er der til Skibets Midtfag føjet en nordre Udbygning (Fig. 6) af Munkesten, der har stor Spidsbue mod Skibet, samtidigt Krydshvælv med Trinstens Overribber, spidsbuede Vinduer og Trappegavl med Høj blændinger, af hvilke den midterste har Zigzagmønster og Spidsbue, de andre Midtstav og vandret Fals eller Spærstik. Kirkens Tagværk er næsten helt igennem middelalderligt, i Kor og Skib af Krydsbaandstype (Nummerering med Streger paa den ene, Firkanter paa den anden Side), i Taarnet og nordre Udbygning af Dragerstolstype, i Taarnet yderligere med Krydsbaand i Spærfagene. 28
5 434 RINGSTED HERRED Alle Vinduer i Brug er moderniserede, med gotiske Støbejernssprosser. Kirkens Mure er i de seneste Aar tildels blankhuggede, dog staar de rødkalkede i den østlige Del, hvor flere Ommuringer og Støttepiller findes, Kirken er tækket med Vingetegl. I 1852 indsendtes til Nationalmuseet en grønglaseret *Flise med Bomærkeskjold og Rest af Indskrift, fundet under Gulvet. Fig. 5. Sigersted. Ydre, set fra Sydvest. (S. 433). C.A. J KALKMALERIER I den søndre af Alternicherne ved Korbuen er der afdækket en S. Michael med Lanse, malet paa Hvidtekalk med Alterbordet (Fig. 8), der helt dækkes af Panelværk, er muret af Kridtkvadre af samme Karakter som i Kirkens romanske Dele, opad Korets Østvæg, skævt for Vinduet. I Sydsiden en Gemmeniche. Gravninger 6 viser, at Bordet staar paa sin oprindelige Plads i den nu nedbrudte Apsis, og da Stenene stikker ind i Korets Væg, tyder det paa, at Bordet er ældre end Korets Udvidelse. Omtrent midt i Oversiden, der krager ud med en Skraakantprofil, dækker en Porfyrflise, 13,5 15,5 x 10,5 13 x 2,1 cm, over en Helgengrav, en ujævn Forrødbrune, gulbrune og hvide Farver, vistnok fra 1200 ernes Midte. Maaske fra samme Tid stammer nogle sparsomme Spor paa Skibets Vægge over de yngre Hvælv. Sengotiske, rødbrune Rankedekorationer er fundet bl. a. i den nordre Alterniche. De hører formodentlig med til de Malerier, som efter ældre Beretninger fandtes paa Kirkens Vægge nævnes 3, at der var»adskillige bibelske Historier malet paa Muren«, deriblandt»nederst i Kirken«S. Jørgen ridende over en Drage, hvorover en Indskrift:»1580 er denne gamle Maling gjort« nævnes 4, at Malerierne var malede med Vandfarve, henved 300 Aar gamle og endnu temmelig vel kunde ses; de forestillede Kristi Lidelse, adskillige bibelske Historier, nogle katolske Helgener, Ofringer og Altere. Ifølge S. M. Beyer havde Væggene Billeder af Kristi Lidelse og»øverst ved Alteret«S. Jørgen knælende for et Røgalter(?). Ind til Nordkapellet har været malet S. Kristoffer og nogle Ornamenter med violinspillende Aber. INVENTAR
6 SIGERSTED KIRKE 435 dybning i Mørtelen; heri blev (1933) fundet en *Blykapsel med to Helgenben, hver for sig indsvøbt i smaa purpurrøde Silkeklude med blaat Mønster af byzantinsk Karakter, nært beslægtet med Ørnetæppet i S. Knuds Skrin i Odense: nu i Nationalmuseet. Alterbordspanel (sml. Fig. 11) af Fyr, omtrent samtidigt med Altertavlen, med tre glatte Fyldinger paa Forsiden og to paa hver Gavl. Paa Felterne er der samtidige, malede Bueslag med Efterligninger af indlagt Træ paa Kridtgrund. Restaureret med Bibeholdelse af de gamle Farver Altertavle (Fig. 11), i Høj-Renaissance, fra 1596 (»Katekismustavle«). Storstykket, Fig. 6. Sigersted. Nordkapel. (S. 433). der hviler paa et tredelt Fodstykke, er delt i seks Bueslagsfelter, som flankeres af fire ioniske Søjler med ornamenterede Fodbælter; Topstykket har eet Bueslag flankeret af doriske Søjler; foroven Trekantgavl. De malede Indskrifter, paa sort Grund, er dels latinske med Versaler, dels danske med Fraktur. Paa Topstykkets Arkitrav:»Verbum domini manet in æternum«(»herrens Ord bliver i Evighed«), paa Storstykkets Arkitrav:»Pietas ad ommia(!) utilis håbet promissiones vitæ præsentis et futuræ«(»fromhed, der er nyttig til alt, giver Løfter baade for det nuværende og det kommende Liv«). I Topstykkets Buefelt:»Anno MDXCVI, qui fuit annus coronationis serenissimi regis Christiani IV Laurentio Andreæ canonico Rochildensi(!) et scholæ cathedralis rectore, Bartolomeo Petri Broen huius ecclesiæ pastore hæc tabula facta et adornata est«(»aar 1596, som var den højædle Kong Christian den Fjerdes Kroningsaar, da Laurits Andersen var Kannik i Boskilde og Bektor for Katedralskolen, og Bertel Pedersen Broen (Brun) var denne Kirkes Præst, blev denne Tavle lavet og stafferet«); sammen med denne Indskrift hører Indskriften i Fodstykkets Felter:»Tutores ecclesiæ Laurentius Nicolai Fionius, h(arum) paretia(rum) diaconus, Laurentius Ioannis provinciæ Alstedensis præfectus«(»kirkeværgerne: Laurits Nielsen Fynbo, disse Sognes Degn, Laurits Jensen, Alsted Herreds Foged«). Storstykkets Felter indeholder Bibelsprog. I Fodstykket staar endvidere:»eed oc drick betenckelig, Tro stadelig, bed idelig, Leef christelig, lyd taalmodig«. Tavlen, der o var blevet overmalet og i første Halvdel af 1800 erne helt lavet om, idet et Maleri af Fru Ingemann fra 1829 var blevet indsat over Indskriftfelterne (Fig. 10), blev i 1933 ført tilbage til sin 28* C. A. J. 1913
7 436 RINGSTED HERRED Fig. 7. Sigersted. Indre set mod Ost. (sml. Fig. 4). H. Munk 1983 Fig. 8. Sigersted. Romansk Fraadstensalter. (S. 434). C. A. J gamle Skikkelse, med brogede Farver og megen Forgyldning 7. Maleriet, Kongernes Tilbedelse, paa Lærred, 104 x 81 cm, sign. Lucie Marie 1829, er nu ophængt paa Væggen over Skibets Syddør. Altersølv. Kalk, af Næstved Prøvesølv, fra 1685, 23 cm høj. Svær, ottetunget Fod med graverede Versaler:»Hr. Christen Glob och hans kiere Hustroe Elisabeth Knoph haver ladet omgiore dene Disk oc Kalk til Siersted Kirke och den forbederit paa deris egen Bekostening til Guld Sølf och Arbetzløn med trædve och siuf Dalr trei March MDCLXXXI«; kort, ottesidet Skaft, rund Knop med:»jesus An. 1685«; omkring Bægeret:»Velsignelsens Kalck som vi velsigne: er det iche Christi Blods Samfund 1 Cor. 10, 16; mestermærke for Dionys Willadsen (Olrik Nr. 610). Disk, samtidig, med Indskrift:»Det Brød som vi bryde er det iche Christi Legemes Samfund 1 Cor. 10, 16«; samme Mærker. Alterstager, fra o. 1650, 38 cm høje, i Renaissance-Balusterform. Messehagel, af brungul Sølvbrokade med tæt Mønster af Blade og Drueklaser; fra 1800 ernes Begyndelse. *Skriftetavle, af sortmalet Eg, til at tælle Antallet af Altergæster, med Aarstallet Nu i Nationalmuseet. Font (Fig ), af Granit, romansk. Den næsten cylindriske Kumme, Tvm. 80 cm, har tovsnoet Skaftvulst. Foden er muret af Munkesten, fire Skifter høj, forneden firkantet. Overgangen til det øvre, runde Skifte formidles ved Hjørnesten med udhugne, tredelte Hjørneknopper. Murværket er renset og nyfuget, og i hvert Fald de to nedre Skifter af nye Sten. Høyens Tegning (Fig. 14) viser en afvigende Profilering af Skaftet 8. Nu i nordre Udbygning. Fad, af sydtysk Arbejde, o. 1550, Tvm. 54 cm, med Marias Bebudelse om-
8 SIGERSTED KIRKE 437 Fig. 9. Sigersted. Felter af Prædikestol. (S. 437). H. Munk 1933 givet af minuskelagtig Bogstav-Ring; paa Randen»Hjort-og-Hund«-Frise mellem Egetræer. Senere er paa Randen graveret en Bogstavsammenstilling: GDM A R D (?) Korbuekrucifiks (Fig. 12), gotisk, fra o Figuren, o. 135 cm høj, har aabne Øjne, kort Hageskæg. Korstræet har Cirkelskiver langs Randen og ender i firkantede Plader (den nedre mangler nu) med skaarne Evangelistmærker. Ny Bemaling, hvorunder ældre Staffering paa Kridtgrund. Nu paa Taarnrummets Nordvæg. Prædikestol (Fig. 9), i Høj-Renaissance fra o af samme Mester som Stolen i Ringsted S. Bent (S. 155 f.). De fire Fag adskilles ved korintiske Søjler med Fodbælter og har i Storfelternes Nicher, der omgives af Fladsnits- og Kartoucheværksornamentik, Relieffigurer med ophøjede, skaarne Navne paa Fodstykkerne:»Justitia«(»Retfærdighed«),»Spes«(»Haab«),»Fides«(»Tro«) og Kærlighed (uden Indskrift). Ny Fodstolpe. Gammel, glat Opgang. Samtidig Himmel blev Stol og Himmel istandsat og nystafferet 7 ; en Indskrift i Stolens nederste Felt:»Jørgen Glob Sognepræst 1680«blev overmalet. Stoleværket (Fig. 13) er fra forskellig Tid. Den største og ældste Gruppe bestaar af 25 Gavle i Skibet, fra 1546, af Køge-Arbejde 9. Gavlene har Foldeværksfyldinger (med»køge-pilen«), hvorover Indskriftfelter, og krones af tresidede Afslutninger med Cirkelfelter (sml. Fig. 13 t. h.); i de fleste findes skraatstillede Skjolde af vekslende Former, enkelte med Bomærker. Sydrækken i Skibet har haft en oprindelig sammenhængende, nu omstillet og i 1681 delvis bortsnittet Relief-Indskrift med Versaler:»Nu lader os alle tacke Gud vor Herre Verbum D(omi)ni mane[t] [i]n eternu(m)«, medens Nordrækkens op
9 438 RINGSTED HERRED rindelige Indskrift var:»item lod Aage Knudsen oc... sen desse Stole gøre 1546« blev der fundet Rester af den oprindelige Staffering, der dog kun har været i Skjold- og Fyldingsbundene (rødt, sort, blaat og grønt) og paa Hulringene om Cirkelfelterne; ellers har Fyrretræet staaet umalet. Gavlene i Taarnrummet danner en Gruppe for sig og er fra o De har halvrunde Afslutninger med Muslingeskal, og derunder Fyldinger med Kryds- og Treblade, alt i Fladsnit (sml. Fig. 13 t. v.), sikkert fra samme Værksted som Døren i Høm. Paa alle Gavlene fandtes i 1913 en velbevaret og tydelig Staffering fra 1681, rødbrunt med Enkeltheder i højrødt, hvide Frakturindskrifter paa blaa eller brun Bund, der blev genfremstillet. Sydrækken har en i 1681 malet Frakturindskrift:»Noget faldt udi god Jord oc bar Fruct, som formeredis, voxte, oc Noget bar tredive fold oc Noget tredsindstive fold oc Noget [h]undrede Fold. Mar. 4. Hvo som h[a]ver Øren høre med, hand høre«, og Nordrækken:»En Qvinde, som heed Martha, hun annam[m]ede... Jesum i sit Huus oc hun haffde Sø... r. Hun sætte sig ved hans Fødder oc hørde hans Ord Luc. 10«. Paa Rygpanelerne findes malede Ejernavne, ofte med Skriftsteder, fra 1681, f. Eks.»Svend Pedersøn Møler hører dette Stade til, Anno 1681«. Pengeblok (Fig ), af Eg, sentmiddelalderlig, jernbunden og med pyntelige Rosetbeslag. Pengeslidsen i den skraa Overflade tragtformet 10. Pengebøsse, af Messing, fra o Sejerværk omtales 1738 som udueligt. Klokker. 1) Versaler, i to Linjer, mellem Bladstav og Ornament sammensat af Stykker med Akantusblad og flakte Ørne:»Verbum Domin manist(!) in eternum Goeh mi Karsten Mideldorp. Rudolf Borkart goss mich anno domini 1624«. Tvm. 109 cm. Klokken maa være omstøbt 1624 af en ældre, hvorfra Støbernavnet Karsten Mideldorp er blevet gentaget. Han virkede o ) Paa Legemet det Knuthske Vaaben og modsat dette en Versalindskrift med mange Fejl:»Denne Klokke er skienket til Siersted Kirke Anno 1767 af Kirkens Patron Høyvelbaarne Her Conrad Ditlev Baron von Knuth til Frieherskabet Conradsborg Herre til Kitsholm og Gottesgabe Ritter af Dannebroge Medlem af Ortenen te (!) Union Parfaite Congelig Cammerherre og Assessor i Hoyeste Ret. Tre Aar jeg tiente kun Guts Folk at sammenkalte til Siersted Kirke mig en Fejl mon overtalte som gjorte, jeg omstøbt h Gudsfrygt hen at gaae til Herrens Jelligdom i Gudsfrygt hen at gaa lod mig omstøbe og mio gire nye Lyd; vær vis derpaa, Gud vil dig og oplive, engang paa Dommedag hvor ta din Lyd skal faae en Encleharmonie, naar du for Gud skal staae.«
10 SIGERSTED KIRKE 439 Fig. 10. Sigersted. Altertavle, før Istandsættelsen (S. 435 f.). P. N Fig. 11. Sigersted. Altertavle, efter Istandsættelsen (S. 435 f.). H. Munk 1933 Paa Slagringen:»Soli deo gloria me fecit«(»gud alene Æren, mig gjorde«etc.) Michael Carell Trohell Hoff Glocken Giesser i Coppenhagen Anno 1772«. Tvm. 83 cm. En Klokke blev afgivet ved Klokkeskatten GRAVMINDER Epitaf (Fig. 18), opsat 1698 af Mads Jørgensøn Brask i Skielrød og hans Hustru Helvig Christensdatter Farum.»Under denne Sten«(sml. Kisteplade S. 441) hviler hans første Hustru Maren Clemensdatter, død 1692, i hendes 58 Aar, i deres Ægteskabs 23. Aar. Indskriften i Nedhænget, med gylden Fraktur, er ikke fuldført. Ret enkelt Snedkerarbejde, men med smukke, gamle Farver; paa Topstykket og Gesimsen Bibelsprog, i Midtfeltet et Ærevers af C. Farum. Paa Skibets Nordvæg. Gravsten. 1) Lauritz Nielsøn, boede i Siersted, Degn til Bringstrop og Siersted Sogne i 49 Aar, død 24. August 1631, 79 Aar gammel, og Hustru Berete Poelsdatter, død 16. Skriftfeltet, med fordybede Versaler, holdes af en Engel imellem Bomærkeskjolde; Evangelistmærker i Hjørnerne, forneden
11 440 RINGSTED HERRED Dødssymboler og Aarstallet Langs Randen en religiøs Indskrift. Rød Kalksten, 204 x 126 cm. I Nordkapellets Gulv. 2) Mats Jørgensen, boede i Skielrod, død, og Hustru Maren Clemends Datter, død, og Ingeburge Jensdatter salig Clemend Sørensens i Egerup, død i Skielrod 30. Maj 1683, 81 Aar gammel, hos hendes Svoger Mats Jørgenson og Datter Maren Clemends Datter, som bekostede Stenen. De ikke udfyldte Indskrifter, med fordybede Versaler, staar i to Ovaler foroven, hvorimellem et Reliefkrucifiks, den tredie Indskrift i et Bælte forneden. I Hjørnerne Evangelister. Forneden et tomt Vaabenskjold med to Fjer som Hjelmtegn. Graablaa Kalksten, 192 x 133 cm. I Skibets Vestende. 3) Niels Thøgersen, født i Hørn 11. Marts 1662, kgl. Maj. Forvalter paa Jægersborg Slot, gift 1. Gang med»den ædle dydpriselige her hvilende Elisabeth Nielsdatter Knoph, de velærværdige, højlærde, her forvarede Gudsmænd Hr. Christen Globs og Hr. Berthel Clausens efterladte Kæreste«, i et barnløst Ægteskab i 11 Aar, 2. Gang med Anna Dorothea Meller, Enke efter Provst, Mag. Laurs Grøngård, i Ægteskab i 19 Uger; død paa Eskimosegaard 1. Nov »Hans efterladte Fru Kæreste«lod Monumentet opsætte; i en Kartouche forneden et Klagevers, langs Randen en Bladranke. Rester af sort Maling og Forgyldning. Fordybede Versaler. Ølandskalksten, 158 x 96 cm. I Korets Nordvæg. *Gravflise fra 1500 erne, af rød Tegl med grøn Glasur, hvorpaa ses et Bomærke og fordybede Versaler: «... embk... giffve...«. Brudstykke, nu i Nationalmuseet (sml. S. 434). *Kisteplade af Tin, over Maren Clemensdatter (sml. Epitafiet, til hvis Tekst Kistepladens Indskrift svarer). Stemplet med Kandestøber I. W. Pienges Mærke Paa Englerup Mølle. Aaben Begravelse foran Alteret blev 1812 tilmuret (Kaldsbog). Kaarde, fra 1700 erne, sikkert fra en Begravelse. Ophængt i Kirken. Kirkegaardsmonument, over P. C. Staun, Ejer af Englerup Mølle og Sigersted Kirke, født 8 Marts 1765, død 4 Febr. 1829, gift med 1) I. Giese, 2) I. D. Høeg, som med tre Sønner satte dette Minde. Rød Sandsten med indsatte Marmorplader, paa den øverste en Bikube i Relief, paa den nederste Indskriften med Kursiv. Vest for Vaabenhuset. KILDER OG HENVISNINGER Sml. Hovedsognet S Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759 (LA), 1773 (NM). Museumsindberetninger af J. B. Løffler 1883, C. A. Jensen og K. V. Barfoed 1913, C. G. Schultz 1932, C. A. Jensen Revideret af P. N. og V. H S. M. Beyer: Beskrivelse over Bringstrup og Sigersted Sogne. Sorøe P. Seve-
12 C. A. J C. A. J Fig. 12. Sigersted. Krucifiks. (S. 437). Fig. 13. Sigersted. Stolestader. (S. 437 f.). E. M E. M Fig. 14. Sigersted. Font. Tegning af Høyen Fig. 15. Sigersted. Font. (S. 436). Fig. 16. Sigersted. Penge blok. (sml. Fig. 17). C. A. J Fig. 17. Sigersted. Overside af Pengeblok. Tegning af Løffler (S. 438). Fig. 18. Sigersted. Epitaf (S. 439).
13 442 RINGSTED HERRED rinsen: Sigersted Kirke. Kronikker i Ringsted Folketidende, December Sml. Menighedsraadenes Blad 1934, Nr S. R. D. VII, 117, 2 Kronens Skøder II, Præsteindberetning 1755, sml. Hofmans Fundationer VII, 551. Danske Atlas VI, 326 har Aarstallet Præsteindberetning af S. M. Beyer S. M. Beyer. S. 52 f. 6 Indberetninger 1932 og 1933 af C. A. Jensen og C. G. Schultz. 7 Indberetning af H. Munk Høyens Notebog XI. 9 C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere S. 31, Fig Ældre nord. Architektur 2. S. 2. R., T Kirkehist. Saml. 3. R. IV, Ts. f. Industri S. 76. Fig. 19. Sigersted 1805.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Vigersted. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1909 VIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken er indviet til S. Nicolaus af Myra (sml. Klokkeindskrift S. 495 og Kalkmalerier S. 486 f.). I Roskildebispens
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.
J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereFig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector
Læs mereKirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE
Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereVORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE
Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereKirken den er et gammelt
ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mere50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke
50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Jørgensbjerg. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. JØRGENSBJERG KIRKE Kirken, som har Navn efter den allerede i 1200 rne stiftede S. Jørgensgaard, var oprindelig indviet til
Læs mereRESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015
RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...
Læs mereHØRBY KIRKE TUSE HERRED
Fig. 1. Kirken, set fra øst. NE fot. 1981. - The church seen from the east. HØRBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er opført i Roskildebispens jordebog med en afgift på 2 mk. 1 Sognepræst er nævnt med års mellemrum
Læs mereSTAMTAVLE FAMILIEN SEBBELOV OVER SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK AARHUS BAUMGARTENS FORLAG
FAMILIEN SEBBELOV STAMTAVLE OVER FAMILIEN SEBBELOV SÆRTRYK AF ARKIV FOR GENEALOGI OG HERALDIK TORKIL AARHUS BAUMGARTENS FORLAG 1911 Familien Sebbelov. Familien Sebbelov har taget Navn af Landsbyen Sebbelov
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereFig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE
Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,
Læs mereFig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereUHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
.C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mere652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE
652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev
Læs mereHAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE
V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereKirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED
Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mereFig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED
Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereSODERUP KIRKE MERLØSE HERRED
Fig. 1. Kirken og kirkegården, set fra luften. HS fot. 1961. The church and churchyard seen from the air. SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog 1 er opført med en afgift på
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mere