Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi 2014-2017"

Transkript

1 Naalakkersuisuts Kunst- og kulturstrategi januar

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER A. Kulturarven B. Sproget C. Idræt D. Medievirksomhed E. Kunsthåndværk F. Litteratur G. Musik H. Billedkunst I. Teater og scenekunst J. Film

3 1 FORORD Naalakkersuisut har besluttet at udarbejde forslag til en kunst- og kulturstrategi. Der har ikke været udarbejdet en sådan siden selvstyret blev indført og der er behov for en koordineret og fokuseret indsats på kunst- og kulturområdet. Forslaget til kunst- og kulturstrategien skal drøftes af Inatsisartut på FM Med de der af følgende ændringer og præciseringer, skal strategien udmøntes, primært gennem en revision af landstingsforordningen fra 2002, om kultur- og fritidsvirksomhed, men også anden lovgivning kommer i spil. Det er vigtigt for Naalakkersuisut at inddrage kommunerne og aktørerne i strategiens implementering. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver på kulturområdet, med afsæt i den gældende forordning. Inatsisartut afsætter midler til kunst- og kulturområdet på finansloven og kommunerne budgetterer tilsvarende med et beløb i deres budgetter, inden for de rammer der gælder for kommunale tilskud til kultur- og idrætsformål. Selvstyret afsætter ca. 140 mio. årligt til kunst- og kulturformål. Kommunerne omkring 100 mio. (Begge tal fra 2011). Det er således ganske store beløb, der anvendes til formålet. Naalakkersuisut vil med denne strategi, sikre en politisk prioritering af indsatsen på kunst- og kulturområdet, inden for de nuværende økonomiske rammer. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at de næste års arbejde på kunst- og kulturområdet, sker ud fra et vedtaget sæt værdier, der skal sikre både vores bevaringsmæssige traditioner, men som samtidigt skaber mulighed for nytænkning og dermed en bæredygtig udvikling af områderne. Det er Naalakkersuisuts holdning, at de offentlige midler der støtter kunst- og kulturområdet, skal medvirke til en løbende læringsproces, både for de udøvende kunstnere, men også for de modtagere, der i sidste ende nyder gavn af indsatsen. 3

4 2 VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN Kunst- og kulturområdet udvikler sig i takt med udviklingen af vores samfund og med de påvirkninger vi er udsat for fra udlandet. Radio og TV og senest internettet har medvirket til, at vi i dag har et åbent landskab af tilgængelige kunst- og kulturformer fra udlandet, men giver tilsvarende Grønland mulighed for at distribuere vores kultur til udlandet. Vi skal bevare vores traditioner og huske vore rødder, men samtidigt skabe rum og muligheder for nye udtryksformer, baseret både på traditionerne, men også den nytænkning og kreativitet der udfolder sig inden for områderne i disse år. Vi er et samfund, der har været igennem en rivende udvikling på forholdsvist få år, og som formentlig vil udvikle sig med endnu større hast de kommende år. Naalakkersuisut vil i de kommende år fokusere på følgende 5 værdier, der skal medvirke til at udvikle Grønlands kunst- og kulturområder: Læring Nyskabelse Bæredygtighed Debatskabende Fællesskab Temaerne vil understøtte både den kultur, der er skabt med udgangspunkt i vores traditioner, men også sikre en udvikling, der giver mulighed for nye kulturelle udtryksformer, uanset om disse er baseret på traditionel kunst- og kultur i Grønland, eller er skabt fra helt nye udgangspunkter og er udtryk for en nytænkning på områderne. Vores historie skal sikres for eftertiden og viderebringes til nye generationer, der vokser op i et miljø med helt nye muligheder for at tilegne sig viden om både vores samfund og andre. Vi er derfor nødt til at bibringe viden om vores kunst- kulturhistorie gennem læring til alle i samfundet. Samtidigt ønsker Naalakkersuisut at sikre uformel læring fra uddannede kræfter inden for områderne til udøvere, der ikke besidder et teoretisk fundament inden for deres fagområde. På den måde ønsker Naalakkersuisut at støtte læring gennem udveksling af viden, kunnen og erfaringer blandt de udøvende. Kulturen forandres i takt med samfundets udvikling og inspiration fra både nationale og internationale påvirkninger. Det er vigtigt, at Naalakkersuisut understøtter den udvikling, der skaber nye udtryksformer og giver mulighed for at bruge nye platforme, som afsæt for det nyskabende på kunst- kulturområdet. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling af områderne. Denne værdi hænger nøje sammen med læringsperspektivet, begge dele skal medvirke til at videreføre vores nuværende kunst- og kulturudtryk på alle områder, og skal støtte den bæredygtighed der er afgørende for, at målet nås. Naalakkersuisut vil støtte den debatskabende kultur på alle områder inden for strategien. Mange kunstformer er født til at skubbe til grænserne for vores opfattelse af samfundet og de betingelser vi lever under. Vi ønsker at udbrede det provokerende indenfor kunst- og kulturområdet med respekt for etiske og moralske grænser. Kunst- og kultur skaber fællesskab. I mange sammenhænge, både privat og offentligt, binder dette os sammen. Denne fællesskabsfølelse der opstår i forbindelse med kulturelle oplevelser, vil Naalakkersuisut støtte gennem strategiens indsatsområder. 4

5 3 STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER Naalakkersuisut har valgt 10 strategiske indsatsområder, der dækker det samlede kunst- og kulturområde. Det er ambitionen, at strategien og den efterfølgende handlingsplan for hvert indsatsområde, løftes i tæt samarbejde med kommunerne og den lange række interesseorganisationer og institutioner vi har på området. Det er vigtigt at strategien har fokus på en udbredelse af kunst- og kulturområderne til hele landet, så indsatserne ikke er forbeholdt de få, men gøres tilgængelig for så mange som muligt. Det er en meget vigtig prioritet, når de økonomiske rammer skal fordeles i henhold til indsatsområderne. På alle relevante indsatsområder ønsker Naalakkersuisut at gøre brug af kulturambassadører. Dette gælder både nationalt, men især internationalt, hvor ambassadørerne kan medvirke til at udbrede kendskabet til grønlandsk kultur og dermed øge interessen for Grønland generelt. HS analyse har i november 2013 gennemført en undersøgelse af befolkningens interesse for, og deltagelse i, kunstog kulturlivet. Resultaterne af undersøgelsen vil naturligt blive inddraget i det fremadrettede arbejde med implementering af strategien. Analysen er vedlagt som bilag til strategien. Naalakkersuisut vil søge at ændre gældende praksis for administration af tilskud, optaget på finansloven. Den nuværende ordning tillader ikke, at bevillinger overføres mellem finansår, hvilket kan komplicere længerevarende projekter, som eksempelvis filmindspilninger. Det vil være en målsætning, at en del af støttemidlerne på finansloven, administreres som eksempelvis anlægs- og renoveringsfonden, så bevillinger til længerevarende projekter, kan gives på flerårigt basis. 5

6 4 A. KULTURARVEN Begrebet kulturarv skal forstås bredt, og omfatter både den materielle og immaterielle kulturarv. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum, (NKA), varetager i dag primært den materielle kulturarv, i samarbejde med en række lokale museer i kommunalt regi. Området er reguleret af lov om museumsvirksomhed og kulturminder. Fokus er i høj grad på fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger, der kan sikre at kulturarven videreføres til de kommende generationer. Der er mindre centralt fokus på det immaterielle område, der afspejler traditioner, adfærd og kunstneriske udtryksformer, selv om disse varetages gennem en række kulturstøtte ordninger. Der er således behov for at få et samlet overblik på kulturarven generelt og sikre et fælles udgangspunkt for strategiens målsætninger. NKA arbejder bl.a. også med optagelse af grønlandske områder på UNESCOs World Heritage List, som f.eks. Ilulissat Isfjord mv. Lovgivningen om museumsvirksomhed og kulturminder. Fokus på den materielle kulturarv. Naalakkersuisut ønsker i samarbejde med NKA i højere grad at udvikle arbejdet med den immaterielle kulturarv. Derfor bør lovgivningen indeholde en beskrivelse af formålet og midlerne på området fremover. Der skal være en øget indsats for at bevare den materielle kulturarv. Det er forholdsvis omkostningskrævende at øge den nuværende aktivitet på området. Derfor bør samarbejdet med eksterne finansieringskilder videreudvikles for at styrke aktiviteterne. Mange fonde støtter denne slags formål, Real Danias støtte til Ilimanaq projektet er blot et eksempel, men viser at der kan rejses midler til disse formål, der også understøtter lokal inddragelse og beskæftigelse. Naalakkersuisut vil aktivt medvirke i at støtte lignende projekter, der kan sikre vores kulturarv. Naalakkersuisut ønsker endvidere, at flere kulturarvsminder bliver bevaret for eftertiden. Der findes mange steder i Grønland, hvor de fysiske aftryk af vores historie vil forgå, medmindre der gøres en aktiv indsats for at bevare dem. Det vil være en prioritet i strategisk sammenhæng at søge disse bevaret, så historien om Grønland kan fortælles på de steder, hvor den findes. Der forskes meget i Grønlands historie. Meget af historien, især den nyere, sikres for eftertiden gennem formidling på mange niveauer. Men forskningens resultater er svært tilgængelig i Grønland. Der bør derfor stilles krav om, at forskere, der udfører aktiviteter på disse fagområder, forpligtes til at formidle resultaterne, - gerne lokalt, så befolkningen får adgang til at lære mere om deres eget lands historie. Der ønskes en større sammenhæng mellem den materielle og immaterielle kulturarv. Her er den levende boplads i Qasigiannguit et foregangsprojekt, der både er til gavn for lokalområdet, og samtidigt er et trækplaster for turister. Dette og andre tilsvarende projekter, vil have Naalakkersuisuts bevågenhed. Erfaringerne fra Ilulissat Isfjords optagelse på UNESCO Verdensarvsliste, bør udnyttes til andre lignende projekter. Optagelse på listen medfører forpligtigelser om forvaltningsplaner, vedligeholdelse og information, men erfaringen viser, at udlandets interesse i at besøge stederne vokser og dermed sætter Grønland i fokus. Turistmæssigt er en optagelse på verdensarvslisten lig med nye indtægtskilder for landet, samtidigt med at bidrager til at vedligeholde vores arv fremover. Formalisering af ansvaret for den immaterielle kulturarv. Sammenkobling af den materielle og immaterielle kulturarv, for at levendegøre vores kultur. Fortsat arbejde for at få flere områder optaget på UNESCO `s World Heritage Site List. Afsøgning af samarbejder med fonde, der kan medvirke til at sikre den materielle kulturarv. Formidling af forskning der foregår i Grønland skal sikres. 6

7 4 B. SPROGET Sproget er fundamentet for kommunikation og vidensdeling i vores samfund. Uden en fælles tilgang og forståelse for sprogets betydning for vores kultur og udvikling, mangler en fællesnævner for borgerne i landet. Det officielle sprog er grønlandsk, og for mange både det første og eneste sprog. En del borgere har dansk som modersmål og behersker kun i begrænset omfang, eller slet ikke, det grønlandske sprog. Med den tiltagende internationalisering, blandt andet gennem internettet og udstrakt grad af tilgang til fremmedsprogede medier, møder en større og større del af befolkningen andre sprog end deres modersmål. Der er derfor behov for at sætte klare rammer for hvordan vi bruger sprog og hvordan vi opnår vores målsætninger på området. Sprogområdet er reguleret af sprogloven og understøttes af en række nævn og udvalg, samt Grønlands medlemsskab af internationale råd og kommissioner. En del af arbejdet i disse organisationer har til formål at fremme forskning i sproget, sikre dokumentation af vores sprog, samt sikre at sproget udvikler sig i takt med samfundets udvikling. Overordnet reguleres området af sprogloven. Der er nedsat følgende enheder til at varetage sprogområdet: o o o o o Oqaasiliortut, sprognævnet. Inuit Aqqinik Aalajangiisartut, personnavneudvalget. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut, stednavneudvalget. Oqaasileriffik, sprogsekretariatet. Dette sekretariat betjener de ovennævnte enheder. Oqaatsinik Pikkorissarfik, sprogskolen, beliggende i Sisimiut. Grønland er endvidere medlem af Nordisk Sprogråd og ICCs sprogkommission. Naalakkersuisut ønsker at styrke det grønlandske sprog, så identitetsfølelsen og tilknytningen til landet underbygges bedst muligt. Sproget skal benyttes overalt, både mundtligt og skriftligt. Sproget må aldrig være en hindring for borgernes adgang til hverken offentlige eller private virksomheder og institutioner. Det er en ambitiøs men nødvendig målsætning, såfremt den grønlandske identitet og fællesskabsfølelse skal styrkes. Men samtidigt anerkender Naalakkersuisut, at vores samfund er tosproget, og at fremmedsprog som især engelsk, kommer til at udgøre meget væsentligt del af vores hverdag fremover. Mangfoldighed er en styrke i et fællesskab, det skaber dynamik og dermed udvikling. I et sådant fællesskab opstår forståelse for hinanden og vores forskelligheder egenskaber, der er grundlæggende for samfundet og for anerkendelsen mellem mennesker. Det er derfor Naalakkersuisuts strategi, at alle, der ikke behersker vores sprog, skal have tilbuddet om at tilegne sig dette. Strategien skal forfølges gennem en målrettet indsats på fritidsundervisningsområdet og undervisningsinstitutioner, primært sprogskolen i Sisimiut, der skal anvendes til formålet. Indsatsen understøttes af den overordnede målsætning om øget læring i alle strategiens elementer. Et andet strategisk indsatsområde er markedsføring i Grønland. Det skal være et krav, at al markedsføring, uanset produktets eller virksomhedens oprindelse, som minimum sker på grønlandsk. Området hører ressortmæssigt under Departementet for Erhverv og Råstoffer, men udgør et element i kulturstrategien, en styrkelse af vores sprog og sikring af adgang til information for alle i vores samfund. Der vil på FM 2014 bliver fremlagt et lovforslag om Det har længe været et ønske, at juridisk bindende dokumenter også kan udarbejdes på grønlandsk. En del af befolkningen behersker udelukkende grønlandsk og det må være et krav at denne gruppe borgere kan tilegne sig viden om eksempelvis dokumentationen for et huskøb. Disse dokumenter forfattes indtil videre kun på dansk. Naalakkersuisut vil iværksætte et arbejde, der skal føre til, at alle juridisk bindende dokumenter kan skrives på det sprog, borgeren ønsker. En indsats der sikrer alle adgang til undervisning i grønlandsk som andet- eller fremmedsprog. Et krav om brug af det grønlandske sprog, når der markedsføres produkter i Grønland. Sikring af brug af det grønlandske sprog i juridisk forpligtende dokumenter. 7

8 4 C. IDRÆT Idræt er en meget væsentlig fritidsaktivitet for en stor del af Grønlands befolkning. Området støttes af Naalakkersuisut på to niveauer; breddeidrætten gennem Grønlands Idrætsforbund og eliteidrætten gennem Elite Sport Greenland. Der ud over afsætter kommunerne midler til at støtte idrætsområdet. Det frivillige initiativ indenfor breddeidrætten er meget stort, og er et vigtigt grundlag for idrætten og landets sundhed.. Mange idrætsforeningen og støtteforeninger er drevet af forholdsvis få ressourcepersoner. Det gør foreningerne og dermed idrætslivet sårbart. Der er behov for at støtte det frivillige foreningsliv bedre, end tilfældet er nu. Samtidigt bør der gives større mulighed for at breddeidrætten kan få tilknytning og samarbejde med andre landes idrætsliv, så kulturudvekslingen øges, til gavn for alle parter. Det internationale fokus varetages gennem idrættens specialforbund, Grønlands medlemskab af Arctic Winter Games samt deltagelse ved Islands Games. To fokusområder, eliteidræt og breddeidræt. Støttet gennem to organisationer. Internationalt samarbejde, Arctic Winter Games og Island Games. Breddeidrætten kræver en stor frivillig indsats og er afhængig af forholdsvis få ressourcepersoner. Naalakkersuisut vil understøtte den fortsatte udvikling af breddeidrætten, i tæt dialog med kommunerne og Grønlands Idrætsforbund. Især støtten til børne- og ungeområdet skal prioriteres, herunder skal den forbyggende indsats på skole- og socialområdet inddrages i et fælles formål. De frivillige kræfter inden der driver idrætsforeningerne skal støttes gennem udvikling af kurser for ledere og trænere, der afholdes lokalt. Det frivillige foreningsliv er en bærende faktor på idrætsområdet og Naalakkersuisut vil i tæt dialog med idrætsforbundet støtte den bæredygtige udvikling de kommende år, så foreningerne får rammebetingelser, der understøtter deres virke. Det internationale samarbejde skal øges. Grønland vil prioritere deltagelsen i Arctic Winter Games i årene fremover, da dette arrangement bedst fremmer den mellemkulturelle interaktion mellem børn og unge og bibringer vigtig viden og forståelse for andre ligestillede samfund. Endvidere vil Naalakkersuisut søge at udbygge de internationale relationer gennem arrangementer i Grønland. Den nyligt afholdte indendørs fodboldturnering, Futsal, i Nuuk er et godt eksempel på turneringer, som Grønland kan afholde med succes. Naalakkersuisut vil fortsat støtte Elite Sport Greenland. Det er vigtigt at Grønland kan repræsenteres på internationalt eliteniveau og deltagelse i internationale mesterskaber markedsfører vores land på fornemste vis. Det er vores opfattelse, at en øget satsning på breddeidrætten også vil medføre en større talentmasse. Og således et bedre rekrutteringsgrundlag til eliten. Et særligt fokus skal rettes mod traditionelle og kulturelle lege, eksempelvis Avannaata Qimusersua. Sådanne begivenheder vil have Naalakkersuisuts bevågenhed, da de både viderefører mangeårige traditioner, støtter vores oprindelige kultur og ikke mindst samler befolkningen om unikke begivenheder. Øget fokus på internationalt samarbejde, gennem turneringsarrangementer i Grønland. Fortsat prioritering af Arctic Winter Games. Øget fokus på de frivillige ledere og træneres indsats i idrætsforeningerne. 8

9 4 D. MEDIEVIRKSOMHED De grønlandske medier er i en spændende udvikling i disse år. Det er ikke mange år siden, at mediebilledet var mere statisk; to trykte aviser, enkelte lokale trykte medier, en landsdækkende TV kanal og en række lokale TV stationer. Med Internettets udbredelse får borgerne helt nye muligheder for at tilegne sig viden og stort set alle medier er i dag tilgængelige på Internettet. Det er dog stadig væsentligt, at der sikres en national tilgængelighed af nyheder og anden formidling, gennem det landsdækkende medie, KNR og de trykte medier. Ikke alle borgere har samme muligheder når det gælder adgang til net baserede medier, og det er Naalakkersuisuts forpligtigelse at sikre alle adgang til informationer der har betydning for demokratiet og en generel viden om samfundet. Serviceaftalen med KNR om Public Service forpligtigelsen. Støtteordninger til de trykte medier. Pressenævnet. Naalakkersuisut ønsker at bevare alle borgeres adgang til vitale informationer om samfundet. Derfor skal KNR styrkes gennem en professionalisering af bestyrelsen. Et forslag til en ny lovgivning på området behandles på FM Forslaget indebærer en reduktion fra 7 til 5 bestyrelsesmedlemmer, et medlem udpeget af medarbejderne, 4 udpeget af Naalakkersuisut, uden instruktionsbeføjelser fra samme. Derudover en rådgivningsgruppe, der med deltagelse af alle relevante interesseorganisationer, kan medvirke som faglig sparringspartner for den nye bestyrelse. Med et stort geografisk område der skal dækkes og et forholdsvist tyndt bosætningsmønster, er det afgørende at Internettet kommer til at udgøre en større del af informationstilgangen for borgerne. Infrastrukturen skal understøttes i samarbejde med ressortdepartementet (Departementet for Sundhed og Infrastruktur) og leverandører af den nødvendige infrastruktur i landet. Derudover skal medierne i landet understøttes til at levere informationer på net baserede tjenester. Der er mange tiltag i gang, og Naalakkersuisut ønsker at fortsætte denne udvikling. På medieområdet vil Naalakkersuisut have særligt fokus på læringsperspektivet, som er et af pejlemærkerne i strategien. Medierne skal viderebringe information, og bør også, som følge af støtteordninger eller på frivillig basis, medvirke til øge indlæringen af de unge i samfundsmæssige forhold. Det må være et fælles ansvar at sikre et højere niveau af viden, uanset mediets udgangspunkt. Naalakkersuisut vil lægge særlig vægt på, at både de nuværende og kommende medier, medvirker til at skabe debat i samfundet. En sund debat om vores samfund medvirker til at styrke fællesskabet, og debatskabende og nytænkende tiltag vil have særlig opmærksomhed når det gælder de nationale støtteordninger. Endvidere ønsker Naalakkersuisut gennem serviceaftalen med KNR at gennemføre, at KNR kan levere lokale produktioner fra alle 4 kommuner, gennem en fysisk etablering i disse. Det decentrale udgangspunkt skal sikre en større viden om hele landets vilkår og udfordringer. Der skal større fokus på lokalt producerende medier. Også på dette punkt har Naalakkersuisut allerede iværksat tiltag gennem en ny lovgivning, der skal smidiggøre støtten til de lokale TV foreninger og sikre at disse fortsat støttes på den mest hensigtsmæssige måde. De presseetiske regler skal være klare og gennemsigtige for alle. De skal fremgå og være tilgængelige på alle støttede mediers hjemmesider, så befolkningen kan tilgå denne information direkte via medierne. Naalakkersuisut ønsker endvidere, at der etableres et uafhængigt råd, der kan sikre at public service kanalerne lever op til deres forpligtigelser i henhold til servicekontrakterne. Det gælder især kravene om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Men også saglighed og upartiskhed skal indgå i rådets årlige evaluering på områderne. Professionalisering af KNRs bestyrelse. Understøttelse af en bedre infrastruktur, der kan sikre flest mulig adgang til net baserede tjenester. Ny struktur for støtte til lokale TV foreninger. Understøttelse af læring på alle niveauer og sikring af en styrkelse af den sunde debat på alle medieplatforme. 9

10 4 E. KUNSTHÅNDVÆRK Grønlandsk kunsthåndværk afspejler både det traditionelle og det moderne billede af Grønland. En meget stor del af produktionen foregår i privat og personligt regi og afsættes enten direkte til kunder, eller gennem forretninger målrettet turismeerhvervet. Der findes en række kommunalt ejede værksteder, der stilles til rådighed for de udøvende kunstnere. Disse er typisk målrettet husflidsproduktion. Endvidere har en del byer systuer, enten i offentligt eller privat regi. Disse producerer kunsthåndværk. både til afsætning i turismeerhvervet, men også traditionelt kunsthåndværk til det lokale marked, blandt andet nationaldragter. Der blev i 2009 fra det daværende Departement for Erhverv og Arbejdsmarked udarbejdet en redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet. Redegørelsen blev drøftet i Inatsisartut. Et af elementerne i redegørelsen var en synliggørelse af det kommercielle perspektiv i en udvikling af kunsthåndværk, målrettet oplevelseserhvervet. Det vil være relevant at forfølge redegørelsens anbefalinger i det kommende arbejde med dette indsatsområde. Redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet, En stor del af kunsthåndværket produceres af individer og i privat regi. Kommunerne støtter flertallet af husflidsværksteder og systuer. Naalakkersuisut ønsker at styrke den grønlandske produktion af kunsthåndværk. Både for at sikre en bevaring af det traditionelle håndværk og den kulturhistorie der er forbundet med håndværket, men også for at give bedre muligheder for en kommercialisering af erhvervet. Det er også et indsatsområde at understøtte udviklingen af nyskabende produkter, der tegner et billede af det moderne Grønland og kan medvirke til at skabe debat om vores udvikling. En del af de produkter, der i dag er målrettet turisterne i Grønland, er importeret fra andre lande og typisk produceret i Fjernøsten. Naalakkersuisut mener det må være muligt at minimere denne import og erstatte produkterne med lokalt producerede varer. Turismeerhvervet udgør en af de 4 bærende søjler i det grønlandske erhvervsliv og forventes at vokse i de kommende år. Markedsføringen af landet gennem Visit Greenlands kampagner slår på det unikke og oprindelige. Det bør derfor også være tilsvarende produkter, der tilbydes fra erhvervet til landets gæster. Naalakkersuisut vil i samarbejde med Visit Greenland tage initiativ til en handlingsplan for en mere kommerciel tilgang og organisering af både kunsthåndværk og husflidskunst. Udvikling af erhvervet med henblik på importbegrænsning og lokal værdiskabelse. Fastholdelse af det traditionelle håndværk og den kulturarv, der følger med. 10

11 4 F. LITTERATUR Den grønlandske litteratur har ikke optimale vilkår under de nuværende betingelser, men udgør et meget vigtigt element i vores adgang til både fag- og skønlitteratur. Litteraturen udbreder vores kendskab til Grønlands historie og giver mulighed for at udtrykke holdninger der kan udbredes til befolkningen og skabe debat på mange niveauer. Trods flere støttemuligheder, er der stadig en forholdsvis begrænset adgang for befolkningen til at erhverve lokalt forfattet og produceret litteratur. Der er mangel på distribution og salgskanaler. Selv om de nuværende vilkår på området i et vist omfang begrænser mulighederne, er der en række anerkendte forfattere og en stor talentmasse, der søges støttet bedst muligt. Blandt andet gennem støtte til forfatterkurser for talentmassen, samt tilbud om kompetenceudvikling af nuværende forfattere. Der samarbejdes med de grønlandske forlag, der løbende udgiver grønlandsk litteratur, samt en række mindre forlag med forholdsvis få udgivelser. Dertil kommer samarbejdet med forfatternes forening, Kalaallit Atuakkiortut. En vigtig del af distributionskanalerne er udlagt til kommunerne, der driver skole- og folkebiblioteker i byer og bygder. Der er afsat 1,4 mio. i finansloven for 2014, som tilskud til udgivelse af bøger på grønlandsk. Der ud over kan der ansøges om legater og tilskud fra Selvstyrets Kulturmidler. Samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut og de grønlandske forlag. Naalakkersuisut ønsker at fremme en øget produktion og mulighed for distribution af grønlandsksproget litteratur. På dette område skal to af de overordnede målsætninger fremme litteraturen; læring og nyskabelse. Målsætningen om øget læring gælder især inden for faglitteraturen, der skal udgøre en større del af undervisningsmaterialet på vores uddannelsesinstitutioner. Men også litteratur for børn og unge skal bibringe viden om Grønland, vores historie og kultur, så vi understøtter vores kulturarv og bringer den videre i de kommende generationer. Naalakkersuisut vil også medvirke til at fremme en debatskabende litteratur, der både i forhold til vores historie og den udvikling samfundet står overfor, kan sikre en sund og kritisk diskussion af de vilkår vi har haft som nation og de udfordringer vi fremover skal stå sammen om at løse. Her er litteraturen et vigtigt element i samfundsdebatten og den bidrager til vores målsætning om nyskabelse i kulturlivet. Naalakkersuisut ser positivt på udviklingen af netbaserede tjenester og øget brug af disse medier til at nå endnu flere modtagere, end de trykte medier gør i dag. Udbredelse af grønlandsk litteratur, bør også gøres tilgængelig på internettet, via elektroniske platforme og tilsvarende løsninger. Naalakkersuisut vil endvidere arbejde for, at grønlandsk litteratur gøres mere tilgængeligt for borgerne. Ud over de nuværende muligheder gennem salg i boghandlere og andre private butikker, bør der etableres distribution gennem de offentligt ejede selvskaber, primært KNI A/S. Litteraturen favner alle målgrupper i samfundet og det er derfor nødvendigt at afgrænse indsatsen for specifikke målgrupper, såfremt strategien skal lykkedes inden for den nuværende valgperiode. Derfor vil Naalakkersuisut have følgende prioriteringer: 2014 Børne- og ungemålgruppen Voksne- og ældremålgruppen Faglitteraturen. Prioritering af støttemidlerne i henhold til de strategiske mål, herunder de særlige indsatsområder. Understøttelse af debatskabende litteratur, for alle målgrupper. Større tilgængelighed af grønlandsk litteratur, både fysisk og på internetbaserede medier. 11

12 4 G. MUSIK Vi har en meget levende musikkultur. Det skal vi værne om, så det er bæredygtigt i de næste mange år. Den grønlandske musikbranche er mangfoldig og udgør en væsentlig faktor i det kulturelle billede der tegner Grønland, både nationalt og internationalt. En del af branchen er funderet i den traditionelle musikkultur og tegnes især gennem lokale aktiviteter, herunder den kommunale fritidsundervisning, og den mangfoldighed der kendetegner foreningslivet og brug af musik ved alle lejligheder der byder sig. Meget af den nuværende lokale aktivitet er båret af forholdsvis få ressourcepersoner. Det kan medføre tab af aktivitet og viden, såfremt disse personer ikke længere understøtter aktiviteterne. Naalakkersuisut sætter stor pris på vore musikalske traditioner, derfor skal foreningslivet og fritidsundervisningen opretholdes. Et bærende element inden for området er læring, der skal sikre vores kulturarvs bevarelse, videreføre den og udvikle den. Der er de senere år skabt meget ny musik, der også medvirker til at øge synligheden af problemstillinger, den traditionelle musik ikke omhandler. Disse initiativer bør støttes, så pejlemærket om debatskabelse kan underbygges. Selvstyret støtter musikbranchen gennem refusion af grønlandske producenters omkostninger til NCB, (Nordisk Copyright Bureau). I 2014 implementeres en ny ordning, hvor der kan ansøges om direkte tilskud til musikproduktion. En stor del af musikbranchen er organiseret i musikerforeningen (Kalaallit Nunaanni Nipilersortartut). Naalakkersuisut ønsker at sikre de nødvendige fysiske rammer for alle der ønsker at dyrke musikken. Dette skal ske via en øget indsats på fritidsområdet og i tæt samarbejde med kommunerne, så der stilles så mange muligheder til rådighed som muligt inden for de fælles finansielle rammer. Strategien indeholder målsætninger for tre fokusområder, der alle sigter på at gøre mennesker bevidste om deres kultur og historie, hvilket erfaringsmæssigt bibringer en større robusthed over for livets udfordringer. - Musik, der omfatter både den traditionelle genre og nye genrer. - Korsang. - Trommedans. Det kan være vanskeligt at udbrede alle former for musiske tiltag over hele landet, grundet de geografiske forhold og de omkostninger, der er forbundet med disse. Vi ønsker at udbrede kendskabet til så mange former for musik som muligt, til så mange som muligt, hvilket understøtter pejlemærket om læring på kulturområdet. Det vil derfor være en prioritet at understøtte udbredelsen af nyskabende musik, gennem støtte til produktion og distribution. Og det vil også være en prioritet at støtte udbredelsen af den mere etablerede musik og det kendskab aktørerne inden for denne del af branchen, kan viderebringe til de lokale interessenter, så disse bliver bedre klædt på til selv at udvikle sig. Støtten til sidstnævnte vil primært dække omkostninger til turneer. Vi skal fastolde vores stærke traditioner inden for korsang, der dyrkes mangfoldigt over hele landet og som også medvirker til at fastholde grønlandske traditioner i Danmark. Naalakkersuisut vil støtte udviklingen af både den traditionelle korsang, men også de nyskabelser vi ser inden for området, så vi fastholder traditionerne, men også den udvikling nyskabelser kan bibringe. Trommedansen er en vigtig del af vores kulturarv og indeholder historiefortællinger, der kan bibringe viden til både børn og voksne. Der har allerede med succes været gennemført projekter, hvor børn og unge er blevet indført i trommedans. Initiativer som dette vil fortsat blive prioriteret. Uanset musikform, vil Naalakkersuisut understøtte bæredygtighed og læring, gennem støtte til uddannede kræfters undervisning i de lokale områder, så disse bibringes viden til selv at udvikle sig femover. Understøttelse af en professionalisering af branchen, gennem brug af uddannede kræfter, der kan sikre et større kendskab til de redskaber, der udgør fundamentet for en udvikling af det lokale musikliv. Sikring af trommedansen, som et instrument til historiefortælling. Understøttelse af korsangen som kulturarv og samtidigt støtte en videreudvikling af området. Mulighed for oprettelse af spillestedsordninger i samarbejde med kommunerne i forbindelse med turnéordninger undersøges. 12

13 4 H. BILLEDKUNST Vi er gode til at udtrykke os gennem tale, hvorfor vi har en livlig fortællertradition i samfundet. Det er også en tradition, som kendetegner vores kultur og identitet som Inuit. Billedkunsten er derimod en forholdsvis ny kunstfor i vores samfund. Billedkunsten har traditionelt været domineret af naturalismen, Grønland er rig på samlinger af naturbilleder med fjelde, hav, isfjeld og kajakker osv. Dette skal vi værne om og viderebringe til de kommende generationer. Mange af de udøvende kunstnere er organiseret i KIMIK, sammenslutningen af billedkunstnere. Foreningen sikrer blandt mange andre aktiviteter, en årlig udstilling af deres værker i Katuaq. Foreningen bidrager også i afviklingen af den 1-årige kunstskole, der tilbyder udøvere et teoretisk og praktisk kursusforløb. Der er iværksat et initiativ omkring etablering af et Nationalgalleri i Nuuk. Der har været gennemført arkitektkonkurrence, og der søges nu rejst fondsmidler til byggeriet. Naalakkersuisut er indstillet på at drøfte driftsstøtte til et Nationalgalleri, hvis dette realiseres. Sikring af at den nuværende billedkunst er tilgængelig for de kommende generationer. Et etableret kursusforløb for billedkunstnere og et fast udstillingsforløb. Igangsat arbejde om et nationalgalleri. Driftsstøtte kan være en mulighed. Naalakkersuisut ønsker at udvikle den grønlandske billedkunst. Med respekt for traditionerne og udgangspunktet i naturalismen, bør billedkunsten støttes i at udvikle nye debatskabende udtryksformer. En del kunstnere har produceret nye alternative og provokerende værker. Disse initiativer skal forfølges og andre skal opfordres til at søge denne eller andre veje, så billedkunsten kan bruges som en bølgebryder i forhold til normerne og medvirke til den forandring vores samfund undergår. Naalakkersuisut vil støtte at uddannede billedkunstnere rejser rundt i landet og formidler deres viden om kunstarten til de lokale foreninger og individer, der måtte ønske det. Som det gælder for musikområdet, vil de bærende kræfter kunne medvirke til at sikre en bæredygtighed inden for området, samtidigt med at de bidrager til den læring der kan skabe nye former for billedkunst. Støtte til at uddannede billedkunstnere benyttes til at bringe viden og erfaring til folkeskoler og lokale interessenter og foreninger. Fokus på den debatskabende billedkunst og nye former for billedkunst. Mulig driftsstøtte til et kommende Nationalgalleri. 13

14 4 I. TEATER OG SCENEKUNST I 2010 blev en ny teaterlov vedtaget. Denne dannede grundlaget for etableringen af Grønlands Nationalteater og skuespilleruddannelse. Med loven blev der skabt en entydig struktur for den grønlandske teater- og scenekunst. Det første hold skuespillerelever startede i Holdet dimitterer i september Der er iværksat en evaluering af Grønlands Nationalteater, som opfølgning på teaterlovens effekter. Resultatet af evalueringen vil naturligt indgå i det kommende arbejde med kunst- og kulturstrategien. Ud over Grønlands Nationalteater, støttes en række amatørteatre både af Selvstyrets støttepuljer og af kommunernes kulturbudgetter. Det er væsentligt at skuespillernes interesser inddrages, både i forhold til nationalteaterets virke, men også over for nye tiltag fra Naalakkersuisut. I finansloven for 2014 er det aftalt, at Grønlands Nationalteater på lige fod med anden teatervirksomhed, må søge støtte til aktiviteter på kysten. Som for andre ressortområder, gælder princippet om, at Naalakkersuisut afsætter midler, baseret på aktivitetsniveau. Ny teaterlov fra 2010 sætter rammerne for den samlede scene- og teatervirksomhed. Skuespillere inddrages løbede i relevante aktiviteter. En formaliseret skuespilleruddannelse, der sikrer et godt rekrutteringsgrundlag. Naalakkersuisut ønsker at støtte den igangsatte udvikling, både når det gælder Grønlands Nationalteater, skuespilleruddannelsen og støtten til de lokale amatørteatre i landet. For de sidstnævntes vedkommende, skal det øgede fokus etableres i tæt samarbejde med de kommunale kultur- og fritidsforvaltninger, der står for forvaltningen af de lokale initiativer. Skuespillerne skal inddrages, så der tilbydes en faglig sparring gennem de uddannede skuespilleres muligheder for at rejse rundt og undervise de lokale kræfter. Sådanne aktiviteter vil Naalakkersuisut støtte fremover, da det hænger sammen med pejlemærket omring læring generelt. Denne sparring vil bidrage til øget bæredygtighed på området. Et særligt fokusområde vil være dans og udbredelsen af nye eksperimenterende former på området. Grønland har kapaciteter, der kan inspirere og motivere unge og ældre til at give sig i kast med dansen. Både som et kulturelt udtryksmiddel, men også for at bidrage til den generelle sundhed. Nye former for aktiviteter på området vil understøtte pejlemærket omkring nyskabelse og bidrage til en debat om de kulturelle udtryk nyskabelserne giver inspiration til. Naalakkersuisut vil støtte nye initiativer på området, så dansen som udtryksform i kulturmæssig sammenhæng, udbredes til hele landet. Brug af uddannede skuespillere til at understøtte de lokale kræfter. 14

15 Understøttelse af dansen som et særligt fokusområde. Fortsat udvikling af Grønlands Nationalteater som den bærende kraft inden for scenekunst og teatervirksomhed. 4 J. FILM Grønlandsk producerede film vinder større og større anerkendelse, både nationalt og internationalt. Men ressourcerne er forholdsvis begrænsende, i forhold til områdets krav om en professionel standard for produktion og distribution, hvis grønlandske film skal have bevågenhed uden for hjemmemarkedet. Der rejses dog midler gennem danske og internationale støtteordninger, der medvirker til at underbygge en grønlandsk filmproduktion. Den grønlandske filmbranche stiftede i 2012 organisationen film.gl, og står på denne platform stærkere end før. Organisationen bliver inddraget i alle relevante fora når det gælder filmproduktion og har også etableret samarbejder med udenlandske sparringspartnere. Organisationen har endvidere stiftet deres egne filmpris, Innersuaq, der uddeles årligt. Forholdsvis begrænsede nationale ressourcer, men mange eksterne støttemuligheder. En veletableret organisation, der styrker det faglige miljø i filmbranchen i Grønland. Naalakkersuisut ønsker at fremme grønlandsk indspillede og producerede film, herunder at sikre kompetenceudvikling af lokal ekspertise på området. Det er oplagt at inddrage grønlandske skuespillere og etablere et samarbejde med skuespilleruddannelsen for på den måde at skabe et stærkere fagligt miljø. De bevaringsværdige film, både de grønlandske, danske og udenlandske, der dokumentere landets historie og kultur, skal bevares og sikres til de kommende generationers læring om Grønland. Dette ansvar påhviler Grønlands Nationalmuseum. Det er vigtigt at bevare denne dokumenterede indsigt i vores historie. Naalakkersuisut vil i årene fremover, understøtte udviklingen af to genrer inden for filmbranchen; det dokumenterende og spillefilmen for begge områder vil det nyskabende være særligt i fokus. Støtten vil kunne ydes til selskaber hjemmehørende i Grønland. Grønlands nyere historie, udviklingen fra koloni til Hjemmestyre og senere Selvstyre, bør dokumenteres filmisk, så den meget hastige udvikling vores samfund er gået igennem, bliver skildret og levendegjort. Meget få lande har været igennem så rivende en udvikling på så få år, hvilket har betydet meget store omvæltninger og en risiko for et samfund i to hastigheder; det urbaniserede og det traditionelt baserede. Dette ønsker Naalakkersuisut dokumenteret for eftertiden. Det andet indsatsområde er en understøttelse af debatskabende filmproduktioner. Med samme udgangspunkt som for det dokumentariske område, ønsker Naalakkersuisut at give mulighed for filmproduktioner der kan provokere, skabe debat og være satiriske om vores samfund. Både i forhold til vores historie, men især omkring de udfordringer Grønland står overfor, med nye storskalaprojekter og de påvirkninger det vil få for vores befolkningsmæssigt lille samfund. Generelt ønsker Naalakkersuisut at støtte omkostninger forbundet med selve produktionen, og kun i mindre omfang til den hardware, der er forbundet med filmskabelse. En særlig indsats bør ydes til grønlandske manuskriptforfattere, så der sikres et bedre grundlag for vores lokale filmproduktion. 15

16 Etableringen af et formaliseret samarbejde med skuespilleruddannelsen. Kompetenceudvikling til manuskriptskrivning. 16

17 1

Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi

Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi Naalakkersuisuts Kunst- og kulturstrategi 2014-2017 20. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 3 2 VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN... 4 3 STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER... 5 4 A. Kulturarven...

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Pressemøde 9. juni 2015

Pressemøde 9. juni 2015 Pressemøde 9. juni 2015 Naalakkersuisoq for Kultur Bekendtgørelse om mediestøtte BAGGRUND OG FORMÅL Ønske om at yde projektafhængig støtte til uafhængige medieaktører med henblik på at fremme skrevne medier.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 KULTURPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Kulturpolitik Kultur handler om mennesker og om, hvordan vi indretter os i samfund og fællesskaber om hvor vi kommer fra og måske

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018

Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet.

Med udgangspunkt i den nye bevillingsfordeling er det naturligt, at den nye organisation forankres i Kulturministeriet. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af en ny eventorganisation Regeringen har med handlingsplanen fra april 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark afsat ekstra 35 mio. kr. årligt fra 2008

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012 Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde

20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde 20. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Kunstnerisk virksomhed omfatter aktiviteter inden for følgende kunstområder: 1) Arkitektur.

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere