Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi

Transkript

1 Naalakkersuisuts Kunst- og kulturstrategi januar

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER A. Kulturarven B. Sproget C. Idræt D. Medievirksomhed E. Kunsthåndværk F. Litteratur G. Musik H. Billedkunst I. Teater og scenekunst J. Film

3 1 FORORD Naalakkersuisut har besluttet at udarbejde forslag til en kunst- og kulturstrategi. Der har ikke været udarbejdet en sådan siden selvstyret blev indført og der er behov for en koordineret og fokuseret indsats på kunst- og kulturområdet. Forslaget til kunst- og kulturstrategien skal drøftes af Inatsisartut på FM Med de der af følgende ændringer og præciseringer, skal strategien udmøntes, primært gennem en revision af landstingsforordningen fra 2002, om kultur- og fritidsvirksomhed, men også anden lovgivning kommer i spil. Det er vigtigt for Naalakkersuisut at inddrage kommunerne og aktørerne i strategiens implementering. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver på kulturområdet, med afsæt i den gældende forordning. Inatsisartut afsætter midler til kunst- og kulturområdet på finansloven og kommunerne budgetterer tilsvarende med et beløb i deres budgetter, inden for de rammer der gælder for kommunale tilskud til kultur- og idrætsformål. Selvstyret afsætter ca. 140 mio. årligt til kunst- og kulturformål. Kommunerne omkring 100 mio. (Begge tal fra 2011). Det er således ganske store beløb, der anvendes til formålet. Naalakkersuisut vil med denne strategi, sikre en politisk prioritering af indsatsen på kunst- og kulturområdet, inden for de nuværende økonomiske rammer. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at de næste års arbejde på kunst- og kulturområdet, sker ud fra et vedtaget sæt værdier, der skal sikre både vores bevaringsmæssige traditioner, men som samtidigt skaber mulighed for nytænkning og dermed en bæredygtig udvikling af områderne. Det er Naalakkersuisuts holdning, at de offentlige midler der støtter kunst- og kulturområdet, skal medvirke til en løbende læringsproces, både for de udøvende kunstnere, men også for de modtagere, der i sidste ende nyder gavn af indsatsen. 3

4 2 VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN Kunst- og kulturområdet udvikler sig i takt med udviklingen af vores samfund og med de påvirkninger vi er udsat for fra udlandet. Radio og TV og senest internettet har medvirket til, at vi i dag har et åbent landskab af tilgængelige kunst- og kulturformer fra udlandet, men giver tilsvarende Grønland mulighed for at distribuere vores kultur til udlandet. Vi skal bevare vores traditioner og huske vore rødder, men samtidigt skabe rum og muligheder for nye udtryksformer, baseret både på traditionerne, men også den nytænkning og kreativitet der udfolder sig inden for områderne i disse år. Vi er et samfund, der har været igennem en rivende udvikling på forholdsvist få år, og som formentlig vil udvikle sig med endnu større hast de kommende år. Naalakkersuisut vil i de kommende år fokusere på følgende 5 værdier, der skal medvirke til at udvikle Grønlands kunst- og kulturområder: Læring Nyskabelse Bæredygtighed Debatskabende Fællesskab Temaerne vil understøtte både den kultur, der er skabt med udgangspunkt i vores traditioner, men også sikre en udvikling, der giver mulighed for nye kulturelle udtryksformer, uanset om disse er baseret på traditionel kunst- og kultur i Grønland, eller er skabt fra helt nye udgangspunkter og er udtryk for en nytænkning på områderne. Vores historie skal sikres for eftertiden og viderebringes til nye generationer, der vokser op i et miljø med helt nye muligheder for at tilegne sig viden om både vores samfund og andre. Vi er derfor nødt til at bibringe viden om vores kunst- kulturhistorie gennem læring til alle i samfundet. Samtidigt ønsker Naalakkersuisut at sikre uformel læring fra uddannede kræfter inden for områderne til udøvere, der ikke besidder et teoretisk fundament inden for deres fagområde. På den måde ønsker Naalakkersuisut at støtte læring gennem udveksling af viden, kunnen og erfaringer blandt de udøvende. Kulturen forandres i takt med samfundets udvikling og inspiration fra både nationale og internationale påvirkninger. Det er vigtigt, at Naalakkersuisut understøtter den udvikling, der skaber nye udtryksformer og giver mulighed for at bruge nye platforme, som afsæt for det nyskabende på kunst- kulturområdet. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling af områderne. Denne værdi hænger nøje sammen med læringsperspektivet, begge dele skal medvirke til at videreføre vores nuværende kunst- og kulturudtryk på alle områder, og skal støtte den bæredygtighed der er afgørende for, at målet nås. Naalakkersuisut vil støtte den debatskabende kultur på alle områder inden for strategien. Mange kunstformer er født til at skubbe til grænserne for vores opfattelse af samfundet og de betingelser vi lever under. Vi ønsker at udbrede det provokerende indenfor kunst- og kulturområdet med respekt for etiske og moralske grænser. Kunst- og kultur skaber fællesskab. I mange sammenhænge, både privat og offentligt, binder dette os sammen. Denne fællesskabsfølelse der opstår i forbindelse med kulturelle oplevelser, vil Naalakkersuisut støtte gennem strategiens indsatsområder. 4

5 3 STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER Naalakkersuisut har valgt 10 strategiske indsatsområder, der dækker det samlede kunst- og kulturområde. Det er ambitionen, at strategien og den efterfølgende handlingsplan for hvert indsatsområde, løftes i tæt samarbejde med kommunerne og den lange række interesseorganisationer og institutioner vi har på området. Det er vigtigt at strategien har fokus på en udbredelse af kunst- og kulturområderne til hele landet, så indsatserne ikke er forbeholdt de få, men gøres tilgængelig for så mange som muligt. Det er en meget vigtig prioritet, når de økonomiske rammer skal fordeles i henhold til indsatsområderne. På alle relevante indsatsområder ønsker Naalakkersuisut at gøre brug af kulturambassadører. Dette gælder både nationalt, men især internationalt, hvor ambassadørerne kan medvirke til at udbrede kendskabet til grønlandsk kultur og dermed øge interessen for Grønland generelt. HS analyse har i november 2013 gennemført en undersøgelse af befolkningens interesse for, og deltagelse i, kunstog kulturlivet. Resultaterne af undersøgelsen vil naturligt blive inddraget i det fremadrettede arbejde med implementering af strategien. Analysen er vedlagt som bilag til strategien. Naalakkersuisut vil søge at ændre gældende praksis for administration af tilskud, optaget på finansloven. Den nuværende ordning tillader ikke, at bevillinger overføres mellem finansår, hvilket kan komplicere længerevarende projekter, som eksempelvis filmindspilninger. Det vil være en målsætning, at en del af støttemidlerne på finansloven, administreres som eksempelvis anlægs- og renoveringsfonden, så bevillinger til længerevarende projekter, kan gives på flerårigt basis. 5

6 4 A. KULTURARVEN Begrebet kulturarv skal forstås bredt, og omfatter både den materielle og immaterielle kulturarv. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum, (NKA), varetager i dag primært den materielle kulturarv, i samarbejde med en række lokale museer i kommunalt regi. Området er reguleret af lov om museumsvirksomhed og kulturminder. Fokus er i høj grad på fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger, der kan sikre at kulturarven videreføres til de kommende generationer. Der er mindre centralt fokus på det immaterielle område, der afspejler traditioner, adfærd og kunstneriske udtryksformer, selv om disse varetages gennem en række kulturstøtte ordninger. Der er således behov for at få et samlet overblik på kulturarven generelt og sikre et fælles udgangspunkt for strategiens målsætninger. NKA arbejder bl.a. også med optagelse af grønlandske områder på UNESCOs World Heritage List, som f.eks. Ilulissat Isfjord mv. Lovgivningen om museumsvirksomhed og kulturminder. Fokus på den materielle kulturarv. Naalakkersuisut ønsker i samarbejde med NKA i højere grad at udvikle arbejdet med den immaterielle kulturarv. Derfor bør lovgivningen indeholde en beskrivelse af formålet og midlerne på området fremover. Der skal være en øget indsats for at bevare den materielle kulturarv. Det er forholdsvis omkostningskrævende at øge den nuværende aktivitet på området. Derfor bør samarbejdet med eksterne finansieringskilder videreudvikles for at styrke aktiviteterne. Mange fonde støtter denne slags formål, Real Danias støtte til Ilimanaq projektet er blot et eksempel, men viser at der kan rejses midler til disse formål, der også understøtter lokal inddragelse og beskæftigelse. Naalakkersuisut vil aktivt medvirke i at støtte lignende projekter, der kan sikre vores kulturarv. Naalakkersuisut ønsker endvidere, at flere kulturarvsminder bliver bevaret for eftertiden. Der findes mange steder i Grønland, hvor de fysiske aftryk af vores historie vil forgå, medmindre der gøres en aktiv indsats for at bevare dem. Det vil være en prioritet i strategisk sammenhæng at søge disse bevaret, så historien om Grønland kan fortælles på de steder, hvor den findes. Der forskes meget i Grønlands historie. Meget af historien, især den nyere, sikres for eftertiden gennem formidling på mange niveauer. Men forskningens resultater er svært tilgængelig i Grønland. Der bør derfor stilles krav om, at forskere, der udfører aktiviteter på disse fagområder, forpligtes til at formidle resultaterne, - gerne lokalt, så befolkningen får adgang til at lære mere om deres eget lands historie. Der ønskes en større sammenhæng mellem den materielle og immaterielle kulturarv. Her er den levende boplads i Qasigiannguit et foregangsprojekt, der både er til gavn for lokalområdet, og samtidigt er et trækplaster for turister. Dette og andre tilsvarende projekter, vil have Naalakkersuisuts bevågenhed. Erfaringerne fra Ilulissat Isfjords optagelse på UNESCO Verdensarvsliste, bør udnyttes til andre lignende projekter. Optagelse på listen medfører forpligtigelser om forvaltningsplaner, vedligeholdelse og information, men erfaringen viser, at udlandets interesse i at besøge stederne vokser og dermed sætter Grønland i fokus. Turistmæssigt er en optagelse på verdensarvslisten lig med nye indtægtskilder for landet, samtidigt med at bidrager til at vedligeholde vores arv fremover. Formalisering af ansvaret for den immaterielle kulturarv. Sammenkobling af den materielle og immaterielle kulturarv, for at levendegøre vores kultur. Fortsat arbejde for at få flere områder optaget på UNESCO `s World Heritage Site List. Afsøgning af samarbejder med fonde, der kan medvirke til at sikre den materielle kulturarv. Formidling af forskning der foregår i Grønland skal sikres. 6

7 4 B. SPROGET Sproget er fundamentet for kommunikation og vidensdeling i vores samfund. Uden en fælles tilgang og forståelse for sprogets betydning for vores kultur og udvikling, mangler en fællesnævner for borgerne i landet. Det officielle sprog er grønlandsk, og for mange både det første og eneste sprog. En del borgere har dansk som modersmål og behersker kun i begrænset omfang, eller slet ikke, det grønlandske sprog. Med den tiltagende internationalisering, blandt andet gennem internettet og udstrakt grad af tilgang til fremmedsprogede medier, møder en større og større del af befolkningen andre sprog end deres modersmål. Der er derfor behov for at sætte klare rammer for hvordan vi bruger sprog og hvordan vi opnår vores målsætninger på området. Sprogområdet er reguleret af sprogloven og understøttes af en række nævn og udvalg, samt Grønlands medlemsskab af internationale råd og kommissioner. En del af arbejdet i disse organisationer har til formål at fremme forskning i sproget, sikre dokumentation af vores sprog, samt sikre at sproget udvikler sig i takt med samfundets udvikling. Overordnet reguleres området af sprogloven. Der er nedsat følgende enheder til at varetage sprogområdet: o o o o o Oqaasiliortut, sprognævnet. Inuit Aqqinik Aalajangiisartut, personnavneudvalget. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut, stednavneudvalget. Oqaasileriffik, sprogsekretariatet. Dette sekretariat betjener de ovennævnte enheder. Oqaatsinik Pikkorissarfik, sprogskolen, beliggende i Sisimiut. Grønland er endvidere medlem af Nordisk Sprogråd og ICCs sprogkommission. Naalakkersuisut ønsker at styrke det grønlandske sprog, så identitetsfølelsen og tilknytningen til landet underbygges bedst muligt. Sproget skal benyttes overalt, både mundtligt og skriftligt. Sproget må aldrig være en hindring for borgernes adgang til hverken offentlige eller private virksomheder og institutioner. Det er en ambitiøs men nødvendig målsætning, såfremt den grønlandske identitet og fællesskabsfølelse skal styrkes. Men samtidigt anerkender Naalakkersuisut, at vores samfund er tosproget, og at fremmedsprog som især engelsk, kommer til at udgøre meget væsentligt del af vores hverdag fremover. Mangfoldighed er en styrke i et fællesskab, det skaber dynamik og dermed udvikling. I et sådant fællesskab opstår forståelse for hinanden og vores forskelligheder egenskaber, der er grundlæggende for samfundet og for anerkendelsen mellem mennesker. Det er derfor Naalakkersuisuts strategi, at alle, der ikke behersker vores sprog, skal have tilbuddet om at tilegne sig dette. Strategien skal forfølges gennem en målrettet indsats på fritidsundervisningsområdet og undervisningsinstitutioner, primært sprogskolen i Sisimiut, der skal anvendes til formålet. Indsatsen understøttes af den overordnede målsætning om øget læring i alle strategiens elementer. Et andet strategisk indsatsområde er markedsføring i Grønland. Det skal være et krav, at al markedsføring, uanset produktets eller virksomhedens oprindelse, som minimum sker på grønlandsk. Området hører ressortmæssigt under Departementet for Erhverv og Råstoffer, men udgør et element i kulturstrategien, en styrkelse af vores sprog og sikring af adgang til information for alle i vores samfund. Der vil på FM 2014 bliver fremlagt et lovforslag om Det har længe været et ønske, at juridisk bindende dokumenter også kan udarbejdes på grønlandsk. En del af befolkningen behersker udelukkende grønlandsk og det må være et krav at denne gruppe borgere kan tilegne sig viden om eksempelvis dokumentationen for et huskøb. Disse dokumenter forfattes indtil videre kun på dansk. Naalakkersuisut vil iværksætte et arbejde, der skal føre til, at alle juridisk bindende dokumenter kan skrives på det sprog, borgeren ønsker. En indsats der sikrer alle adgang til undervisning i grønlandsk som andet- eller fremmedsprog. Et krav om brug af det grønlandske sprog, når der markedsføres produkter i Grønland. Sikring af brug af det grønlandske sprog i juridisk forpligtende dokumenter. 7

8 4 C. IDRÆT Idræt er en meget væsentlig fritidsaktivitet for en stor del af Grønlands befolkning. Området støttes af Naalakkersuisut på to niveauer; breddeidrætten gennem Grønlands Idrætsforbund og eliteidrætten gennem Elite Sport Greenland. Der ud over afsætter kommunerne midler til at støtte idrætsområdet. Det frivillige initiativ indenfor breddeidrætten er meget stort, og er et vigtigt grundlag for idrætten og landets sundhed.. Mange idrætsforeningen og støtteforeninger er drevet af forholdsvis få ressourcepersoner. Det gør foreningerne og dermed idrætslivet sårbart. Der er behov for at støtte det frivillige foreningsliv bedre, end tilfældet er nu. Samtidigt bør der gives større mulighed for at breddeidrætten kan få tilknytning og samarbejde med andre landes idrætsliv, så kulturudvekslingen øges, til gavn for alle parter. Det internationale fokus varetages gennem idrættens specialforbund, Grønlands medlemskab af Arctic Winter Games samt deltagelse ved Islands Games. To fokusområder, eliteidræt og breddeidræt. Støttet gennem to organisationer. Internationalt samarbejde, Arctic Winter Games og Island Games. Breddeidrætten kræver en stor frivillig indsats og er afhængig af forholdsvis få ressourcepersoner. Naalakkersuisut vil understøtte den fortsatte udvikling af breddeidrætten, i tæt dialog med kommunerne og Grønlands Idrætsforbund. Især støtten til børne- og ungeområdet skal prioriteres, herunder skal den forbyggende indsats på skole- og socialområdet inddrages i et fælles formål. De frivillige kræfter inden der driver idrætsforeningerne skal støttes gennem udvikling af kurser for ledere og trænere, der afholdes lokalt. Det frivillige foreningsliv er en bærende faktor på idrætsområdet og Naalakkersuisut vil i tæt dialog med idrætsforbundet støtte den bæredygtige udvikling de kommende år, så foreningerne får rammebetingelser, der understøtter deres virke. Det internationale samarbejde skal øges. Grønland vil prioritere deltagelsen i Arctic Winter Games i årene fremover, da dette arrangement bedst fremmer den mellemkulturelle interaktion mellem børn og unge og bibringer vigtig viden og forståelse for andre ligestillede samfund. Endvidere vil Naalakkersuisut søge at udbygge de internationale relationer gennem arrangementer i Grønland. Den nyligt afholdte indendørs fodboldturnering, Futsal, i Nuuk er et godt eksempel på turneringer, som Grønland kan afholde med succes. Naalakkersuisut vil fortsat støtte Elite Sport Greenland. Det er vigtigt at Grønland kan repræsenteres på internationalt eliteniveau og deltagelse i internationale mesterskaber markedsfører vores land på fornemste vis. Det er vores opfattelse, at en øget satsning på breddeidrætten også vil medføre en større talentmasse. Og således et bedre rekrutteringsgrundlag til eliten. Et særligt fokus skal rettes mod traditionelle og kulturelle lege, eksempelvis Avannaata Qimusersua. Sådanne begivenheder vil have Naalakkersuisuts bevågenhed, da de både viderefører mangeårige traditioner, støtter vores oprindelige kultur og ikke mindst samler befolkningen om unikke begivenheder. Øget fokus på internationalt samarbejde, gennem turneringsarrangementer i Grønland. Fortsat prioritering af Arctic Winter Games. Øget fokus på de frivillige ledere og træneres indsats i idrætsforeningerne. 8

9 4 D. MEDIEVIRKSOMHED De grønlandske medier er i en spændende udvikling i disse år. Det er ikke mange år siden, at mediebilledet var mere statisk; to trykte aviser, enkelte lokale trykte medier, en landsdækkende TV kanal og en række lokale TV stationer. Med Internettets udbredelse får borgerne helt nye muligheder for at tilegne sig viden og stort set alle medier er i dag tilgængelige på Internettet. Det er dog stadig væsentligt, at der sikres en national tilgængelighed af nyheder og anden formidling, gennem det landsdækkende medie, KNR og de trykte medier. Ikke alle borgere har samme muligheder når det gælder adgang til net baserede medier, og det er Naalakkersuisuts forpligtigelse at sikre alle adgang til informationer der har betydning for demokratiet og en generel viden om samfundet. Serviceaftalen med KNR om Public Service forpligtigelsen. Støtteordninger til de trykte medier. Pressenævnet. Naalakkersuisut ønsker at bevare alle borgeres adgang til vitale informationer om samfundet. Derfor skal KNR styrkes gennem en professionalisering af bestyrelsen. Et forslag til en ny lovgivning på området behandles på FM Forslaget indebærer en reduktion fra 7 til 5 bestyrelsesmedlemmer, et medlem udpeget af medarbejderne, 4 udpeget af Naalakkersuisut, uden instruktionsbeføjelser fra samme. Derudover en rådgivningsgruppe, der med deltagelse af alle relevante interesseorganisationer, kan medvirke som faglig sparringspartner for den nye bestyrelse. Med et stort geografisk område der skal dækkes og et forholdsvist tyndt bosætningsmønster, er det afgørende at Internettet kommer til at udgøre en større del af informationstilgangen for borgerne. Infrastrukturen skal understøttes i samarbejde med ressortdepartementet (Departementet for Sundhed og Infrastruktur) og leverandører af den nødvendige infrastruktur i landet. Derudover skal medierne i landet understøttes til at levere informationer på net baserede tjenester. Der er mange tiltag i gang, og Naalakkersuisut ønsker at fortsætte denne udvikling. På medieområdet vil Naalakkersuisut have særligt fokus på læringsperspektivet, som er et af pejlemærkerne i strategien. Medierne skal viderebringe information, og bør også, som følge af støtteordninger eller på frivillig basis, medvirke til øge indlæringen af de unge i samfundsmæssige forhold. Det må være et fælles ansvar at sikre et højere niveau af viden, uanset mediets udgangspunkt. Naalakkersuisut vil lægge særlig vægt på, at både de nuværende og kommende medier, medvirker til at skabe debat i samfundet. En sund debat om vores samfund medvirker til at styrke fællesskabet, og debatskabende og nytænkende tiltag vil have særlig opmærksomhed når det gælder de nationale støtteordninger. Endvidere ønsker Naalakkersuisut gennem serviceaftalen med KNR at gennemføre, at KNR kan levere lokale produktioner fra alle 4 kommuner, gennem en fysisk etablering i disse. Det decentrale udgangspunkt skal sikre en større viden om hele landets vilkår og udfordringer. Der skal større fokus på lokalt producerende medier. Også på dette punkt har Naalakkersuisut allerede iværksat tiltag gennem en ny lovgivning, der skal smidiggøre støtten til de lokale TV foreninger og sikre at disse fortsat støttes på den mest hensigtsmæssige måde. De presseetiske regler skal være klare og gennemsigtige for alle. De skal fremgå og være tilgængelige på alle støttede mediers hjemmesider, så befolkningen kan tilgå denne information direkte via medierne. Naalakkersuisut ønsker endvidere, at der etableres et uafhængigt råd, der kan sikre at public service kanalerne lever op til deres forpligtigelser i henhold til servicekontrakterne. Det gælder især kravene om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Men også saglighed og upartiskhed skal indgå i rådets årlige evaluering på områderne. Professionalisering af KNRs bestyrelse. Understøttelse af en bedre infrastruktur, der kan sikre flest mulig adgang til net baserede tjenester. Ny struktur for støtte til lokale TV foreninger. Understøttelse af læring på alle niveauer og sikring af en styrkelse af den sunde debat på alle medieplatforme. 9

10 4 E. KUNSTHÅNDVÆRK Grønlandsk kunsthåndværk afspejler både det traditionelle og det moderne billede af Grønland. En meget stor del af produktionen foregår i privat og personligt regi og afsættes enten direkte til kunder, eller gennem forretninger målrettet turismeerhvervet. Der findes en række kommunalt ejede værksteder, der stilles til rådighed for de udøvende kunstnere. Disse er typisk målrettet husflidsproduktion. Endvidere har en del byer systuer, enten i offentligt eller privat regi. Disse producerer kunsthåndværk. både til afsætning i turismeerhvervet, men også traditionelt kunsthåndværk til det lokale marked, blandt andet nationaldragter. Der blev i 2009 fra det daværende Departement for Erhverv og Arbejdsmarked udarbejdet en redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet. Redegørelsen blev drøftet i Inatsisartut. Et af elementerne i redegørelsen var en synliggørelse af det kommercielle perspektiv i en udvikling af kunsthåndværk, målrettet oplevelseserhvervet. Det vil være relevant at forfølge redegørelsens anbefalinger i det kommende arbejde med dette indsatsområde. Redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet, En stor del af kunsthåndværket produceres af individer og i privat regi. Kommunerne støtter flertallet af husflidsværksteder og systuer. Naalakkersuisut ønsker at styrke den grønlandske produktion af kunsthåndværk. Både for at sikre en bevaring af det traditionelle håndværk og den kulturhistorie der er forbundet med håndværket, men også for at give bedre muligheder for en kommercialisering af erhvervet. Det er også et indsatsområde at understøtte udviklingen af nyskabende produkter, der tegner et billede af det moderne Grønland og kan medvirke til at skabe debat om vores udvikling. En del af de produkter, der i dag er målrettet turisterne i Grønland, er importeret fra andre lande og typisk produceret i Fjernøsten. Naalakkersuisut mener det må være muligt at minimere denne import og erstatte produkterne med lokalt producerede varer. Turismeerhvervet udgør en af de 4 bærende søjler i det grønlandske erhvervsliv og forventes at vokse i de kommende år. Markedsføringen af landet gennem Visit Greenlands kampagner slår på det unikke og oprindelige. Det bør derfor også være tilsvarende produkter, der tilbydes fra erhvervet til landets gæster. Naalakkersuisut vil i samarbejde med Visit Greenland tage initiativ til en handlingsplan for en mere kommerciel tilgang og organisering af både kunsthåndværk og husflidskunst. Udvikling af erhvervet med henblik på importbegrænsning og lokal værdiskabelse. Fastholdelse af det traditionelle håndværk og den kulturarv, der følger med. 10

11 4 F. LITTERATUR Den grønlandske litteratur har ikke optimale vilkår under de nuværende betingelser, men udgør et meget vigtigt element i vores adgang til både fag- og skønlitteratur. Litteraturen udbreder vores kendskab til Grønlands historie og giver mulighed for at udtrykke holdninger der kan udbredes til befolkningen og skabe debat på mange niveauer. Trods flere støttemuligheder, er der stadig en forholdsvis begrænset adgang for befolkningen til at erhverve lokalt forfattet og produceret litteratur. Der er mangel på distribution og salgskanaler. Selv om de nuværende vilkår på området i et vist omfang begrænser mulighederne, er der en række anerkendte forfattere og en stor talentmasse, der søges støttet bedst muligt. Blandt andet gennem støtte til forfatterkurser for talentmassen, samt tilbud om kompetenceudvikling af nuværende forfattere. Der samarbejdes med de grønlandske forlag, der løbende udgiver grønlandsk litteratur, samt en række mindre forlag med forholdsvis få udgivelser. Dertil kommer samarbejdet med forfatternes forening, Kalaallit Atuakkiortut. En vigtig del af distributionskanalerne er udlagt til kommunerne, der driver skole- og folkebiblioteker i byer og bygder. Der er afsat 1,4 mio. i finansloven for 2014, som tilskud til udgivelse af bøger på grønlandsk. Der ud over kan der ansøges om legater og tilskud fra Selvstyrets Kulturmidler. Samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut og de grønlandske forlag. Naalakkersuisut ønsker at fremme en øget produktion og mulighed for distribution af grønlandsksproget litteratur. På dette område skal to af de overordnede målsætninger fremme litteraturen; læring og nyskabelse. Målsætningen om øget læring gælder især inden for faglitteraturen, der skal udgøre en større del af undervisningsmaterialet på vores uddannelsesinstitutioner. Men også litteratur for børn og unge skal bibringe viden om Grønland, vores historie og kultur, så vi understøtter vores kulturarv og bringer den videre i de kommende generationer. Naalakkersuisut vil også medvirke til at fremme en debatskabende litteratur, der både i forhold til vores historie og den udvikling samfundet står overfor, kan sikre en sund og kritisk diskussion af de vilkår vi har haft som nation og de udfordringer vi fremover skal stå sammen om at løse. Her er litteraturen et vigtigt element i samfundsdebatten og den bidrager til vores målsætning om nyskabelse i kulturlivet. Naalakkersuisut ser positivt på udviklingen af netbaserede tjenester og øget brug af disse medier til at nå endnu flere modtagere, end de trykte medier gør i dag. Udbredelse af grønlandsk litteratur, bør også gøres tilgængelig på internettet, via elektroniske platforme og tilsvarende løsninger. Naalakkersuisut vil endvidere arbejde for, at grønlandsk litteratur gøres mere tilgængeligt for borgerne. Ud over de nuværende muligheder gennem salg i boghandlere og andre private butikker, bør der etableres distribution gennem de offentligt ejede selvskaber, primært KNI A/S. Litteraturen favner alle målgrupper i samfundet og det er derfor nødvendigt at afgrænse indsatsen for specifikke målgrupper, såfremt strategien skal lykkedes inden for den nuværende valgperiode. Derfor vil Naalakkersuisut have følgende prioriteringer: 2014 Børne- og ungemålgruppen Voksne- og ældremålgruppen Faglitteraturen. Prioritering af støttemidlerne i henhold til de strategiske mål, herunder de særlige indsatsområder. Understøttelse af debatskabende litteratur, for alle målgrupper. Større tilgængelighed af grønlandsk litteratur, både fysisk og på internetbaserede medier. 11

12 4 G. MUSIK Vi har en meget levende musikkultur. Det skal vi værne om, så det er bæredygtigt i de næste mange år. Den grønlandske musikbranche er mangfoldig og udgør en væsentlig faktor i det kulturelle billede der tegner Grønland, både nationalt og internationalt. En del af branchen er funderet i den traditionelle musikkultur og tegnes især gennem lokale aktiviteter, herunder den kommunale fritidsundervisning, og den mangfoldighed der kendetegner foreningslivet og brug af musik ved alle lejligheder der byder sig. Meget af den nuværende lokale aktivitet er båret af forholdsvis få ressourcepersoner. Det kan medføre tab af aktivitet og viden, såfremt disse personer ikke længere understøtter aktiviteterne. Naalakkersuisut sætter stor pris på vore musikalske traditioner, derfor skal foreningslivet og fritidsundervisningen opretholdes. Et bærende element inden for området er læring, der skal sikre vores kulturarvs bevarelse, videreføre den og udvikle den. Der er de senere år skabt meget ny musik, der også medvirker til at øge synligheden af problemstillinger, den traditionelle musik ikke omhandler. Disse initiativer bør støttes, så pejlemærket om debatskabelse kan underbygges. Selvstyret støtter musikbranchen gennem refusion af grønlandske producenters omkostninger til NCB, (Nordisk Copyright Bureau). I 2014 implementeres en ny ordning, hvor der kan ansøges om direkte tilskud til musikproduktion. En stor del af musikbranchen er organiseret i musikerforeningen (Kalaallit Nunaanni Nipilersortartut). Naalakkersuisut ønsker at sikre de nødvendige fysiske rammer for alle der ønsker at dyrke musikken. Dette skal ske via en øget indsats på fritidsområdet og i tæt samarbejde med kommunerne, så der stilles så mange muligheder til rådighed som muligt inden for de fælles finansielle rammer. Strategien indeholder målsætninger for tre fokusområder, der alle sigter på at gøre mennesker bevidste om deres kultur og historie, hvilket erfaringsmæssigt bibringer en større robusthed over for livets udfordringer. - Musik, der omfatter både den traditionelle genre og nye genrer. - Korsang. - Trommedans. Det kan være vanskeligt at udbrede alle former for musiske tiltag over hele landet, grundet de geografiske forhold og de omkostninger, der er forbundet med disse. Vi ønsker at udbrede kendskabet til så mange former for musik som muligt, til så mange som muligt, hvilket understøtter pejlemærket om læring på kulturområdet. Det vil derfor være en prioritet at understøtte udbredelsen af nyskabende musik, gennem støtte til produktion og distribution. Og det vil også være en prioritet at støtte udbredelsen af den mere etablerede musik og det kendskab aktørerne inden for denne del af branchen, kan viderebringe til de lokale interessenter, så disse bliver bedre klædt på til selv at udvikle sig. Støtten til sidstnævnte vil primært dække omkostninger til turneer. Vi skal fastolde vores stærke traditioner inden for korsang, der dyrkes mangfoldigt over hele landet og som også medvirker til at fastholde grønlandske traditioner i Danmark. Naalakkersuisut vil støtte udviklingen af både den traditionelle korsang, men også de nyskabelser vi ser inden for området, så vi fastholder traditionerne, men også den udvikling nyskabelser kan bibringe. Trommedansen er en vigtig del af vores kulturarv og indeholder historiefortællinger, der kan bibringe viden til både børn og voksne. Der har allerede med succes været gennemført projekter, hvor børn og unge er blevet indført i trommedans. Initiativer som dette vil fortsat blive prioriteret. Uanset musikform, vil Naalakkersuisut understøtte bæredygtighed og læring, gennem støtte til uddannede kræfters undervisning i de lokale områder, så disse bibringes viden til selv at udvikle sig femover. Understøttelse af en professionalisering af branchen, gennem brug af uddannede kræfter, der kan sikre et større kendskab til de redskaber, der udgør fundamentet for en udvikling af det lokale musikliv. Sikring af trommedansen, som et instrument til historiefortælling. Understøttelse af korsangen som kulturarv og samtidigt støtte en videreudvikling af området. Mulighed for oprettelse af spillestedsordninger i samarbejde med kommunerne i forbindelse med turnéordninger undersøges. 12

13 4 H. BILLEDKUNST Vi er gode til at udtrykke os gennem tale, hvorfor vi har en livlig fortællertradition i samfundet. Det er også en tradition, som kendetegner vores kultur og identitet som Inuit. Billedkunsten er derimod en forholdsvis ny kunstfor i vores samfund. Billedkunsten har traditionelt været domineret af naturalismen, Grønland er rig på samlinger af naturbilleder med fjelde, hav, isfjeld og kajakker osv. Dette skal vi værne om og viderebringe til de kommende generationer. Mange af de udøvende kunstnere er organiseret i KIMIK, sammenslutningen af billedkunstnere. Foreningen sikrer blandt mange andre aktiviteter, en årlig udstilling af deres værker i Katuaq. Foreningen bidrager også i afviklingen af den 1-årige kunstskole, der tilbyder udøvere et teoretisk og praktisk kursusforløb. Der er iværksat et initiativ omkring etablering af et Nationalgalleri i Nuuk. Der har været gennemført arkitektkonkurrence, og der søges nu rejst fondsmidler til byggeriet. Naalakkersuisut er indstillet på at drøfte driftsstøtte til et Nationalgalleri, hvis dette realiseres. Sikring af at den nuværende billedkunst er tilgængelig for de kommende generationer. Et etableret kursusforløb for billedkunstnere og et fast udstillingsforløb. Igangsat arbejde om et nationalgalleri. Driftsstøtte kan være en mulighed. Naalakkersuisut ønsker at udvikle den grønlandske billedkunst. Med respekt for traditionerne og udgangspunktet i naturalismen, bør billedkunsten støttes i at udvikle nye debatskabende udtryksformer. En del kunstnere har produceret nye alternative og provokerende værker. Disse initiativer skal forfølges og andre skal opfordres til at søge denne eller andre veje, så billedkunsten kan bruges som en bølgebryder i forhold til normerne og medvirke til den forandring vores samfund undergår. Naalakkersuisut vil støtte at uddannede billedkunstnere rejser rundt i landet og formidler deres viden om kunstarten til de lokale foreninger og individer, der måtte ønske det. Som det gælder for musikområdet, vil de bærende kræfter kunne medvirke til at sikre en bæredygtighed inden for området, samtidigt med at de bidrager til den læring der kan skabe nye former for billedkunst. Støtte til at uddannede billedkunstnere benyttes til at bringe viden og erfaring til folkeskoler og lokale interessenter og foreninger. Fokus på den debatskabende billedkunst og nye former for billedkunst. Mulig driftsstøtte til et kommende Nationalgalleri. 13

14 4 I. TEATER OG SCENEKUNST I 2010 blev en ny teaterlov vedtaget. Denne dannede grundlaget for etableringen af Grønlands Nationalteater og skuespilleruddannelse. Med loven blev der skabt en entydig struktur for den grønlandske teater- og scenekunst. Det første hold skuespillerelever startede i Holdet dimitterer i september Der er iværksat en evaluering af Grønlands Nationalteater, som opfølgning på teaterlovens effekter. Resultatet af evalueringen vil naturligt indgå i det kommende arbejde med kunst- og kulturstrategien. Ud over Grønlands Nationalteater, støttes en række amatørteatre både af Selvstyrets støttepuljer og af kommunernes kulturbudgetter. Det er væsentligt at skuespillernes interesser inddrages, både i forhold til nationalteaterets virke, men også over for nye tiltag fra Naalakkersuisut. I finansloven for 2014 er det aftalt, at Grønlands Nationalteater på lige fod med anden teatervirksomhed, må søge støtte til aktiviteter på kysten. Som for andre ressortområder, gælder princippet om, at Naalakkersuisut afsætter midler, baseret på aktivitetsniveau. Ny teaterlov fra 2010 sætter rammerne for den samlede scene- og teatervirksomhed. Skuespillere inddrages løbede i relevante aktiviteter. En formaliseret skuespilleruddannelse, der sikrer et godt rekrutteringsgrundlag. Naalakkersuisut ønsker at støtte den igangsatte udvikling, både når det gælder Grønlands Nationalteater, skuespilleruddannelsen og støtten til de lokale amatørteatre i landet. For de sidstnævntes vedkommende, skal det øgede fokus etableres i tæt samarbejde med de kommunale kultur- og fritidsforvaltninger, der står for forvaltningen af de lokale initiativer. Skuespillerne skal inddrages, så der tilbydes en faglig sparring gennem de uddannede skuespilleres muligheder for at rejse rundt og undervise de lokale kræfter. Sådanne aktiviteter vil Naalakkersuisut støtte fremover, da det hænger sammen med pejlemærket omring læring generelt. Denne sparring vil bidrage til øget bæredygtighed på området. Et særligt fokusområde vil være dans og udbredelsen af nye eksperimenterende former på området. Grønland har kapaciteter, der kan inspirere og motivere unge og ældre til at give sig i kast med dansen. Både som et kulturelt udtryksmiddel, men også for at bidrage til den generelle sundhed. Nye former for aktiviteter på området vil understøtte pejlemærket omkring nyskabelse og bidrage til en debat om de kulturelle udtryk nyskabelserne giver inspiration til. Naalakkersuisut vil støtte nye initiativer på området, så dansen som udtryksform i kulturmæssig sammenhæng, udbredes til hele landet. Brug af uddannede skuespillere til at understøtte de lokale kræfter. 14

15 Understøttelse af dansen som et særligt fokusområde. Fortsat udvikling af Grønlands Nationalteater som den bærende kraft inden for scenekunst og teatervirksomhed. 4 J. FILM Grønlandsk producerede film vinder større og større anerkendelse, både nationalt og internationalt. Men ressourcerne er forholdsvis begrænsende, i forhold til områdets krav om en professionel standard for produktion og distribution, hvis grønlandske film skal have bevågenhed uden for hjemmemarkedet. Der rejses dog midler gennem danske og internationale støtteordninger, der medvirker til at underbygge en grønlandsk filmproduktion. Den grønlandske filmbranche stiftede i 2012 organisationen film.gl, og står på denne platform stærkere end før. Organisationen bliver inddraget i alle relevante fora når det gælder filmproduktion og har også etableret samarbejder med udenlandske sparringspartnere. Organisationen har endvidere stiftet deres egne filmpris, Innersuaq, der uddeles årligt. Forholdsvis begrænsede nationale ressourcer, men mange eksterne støttemuligheder. En veletableret organisation, der styrker det faglige miljø i filmbranchen i Grønland. Naalakkersuisut ønsker at fremme grønlandsk indspillede og producerede film, herunder at sikre kompetenceudvikling af lokal ekspertise på området. Det er oplagt at inddrage grønlandske skuespillere og etablere et samarbejde med skuespilleruddannelsen for på den måde at skabe et stærkere fagligt miljø. De bevaringsværdige film, både de grønlandske, danske og udenlandske, der dokumentere landets historie og kultur, skal bevares og sikres til de kommende generationers læring om Grønland. Dette ansvar påhviler Grønlands Nationalmuseum. Det er vigtigt at bevare denne dokumenterede indsigt i vores historie. Naalakkersuisut vil i årene fremover, understøtte udviklingen af to genrer inden for filmbranchen; det dokumenterende og spillefilmen for begge områder vil det nyskabende være særligt i fokus. Støtten vil kunne ydes til selskaber hjemmehørende i Grønland. Grønlands nyere historie, udviklingen fra koloni til Hjemmestyre og senere Selvstyre, bør dokumenteres filmisk, så den meget hastige udvikling vores samfund er gået igennem, bliver skildret og levendegjort. Meget få lande har været igennem så rivende en udvikling på så få år, hvilket har betydet meget store omvæltninger og en risiko for et samfund i to hastigheder; det urbaniserede og det traditionelt baserede. Dette ønsker Naalakkersuisut dokumenteret for eftertiden. Det andet indsatsområde er en understøttelse af debatskabende filmproduktioner. Med samme udgangspunkt som for det dokumentariske område, ønsker Naalakkersuisut at give mulighed for filmproduktioner der kan provokere, skabe debat og være satiriske om vores samfund. Både i forhold til vores historie, men især omkring de udfordringer Grønland står overfor, med nye storskalaprojekter og de påvirkninger det vil få for vores befolkningsmæssigt lille samfund. Generelt ønsker Naalakkersuisut at støtte omkostninger forbundet med selve produktionen, og kun i mindre omfang til den hardware, der er forbundet med filmskabelse. En særlig indsats bør ydes til grønlandske manuskriptforfattere, så der sikres et bedre grundlag for vores lokale filmproduktion. 15

16 Etableringen af et formaliseret samarbejde med skuespilleruddannelsen. Kompetenceudvikling til manuskriptskrivning. 16

17 1