Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naalakkersuisuts. Kunst- og kulturstrategi 2014-2017"

Transkript

1 Naalakkersuisuts Kunst- og kulturstrategi januar

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER A. Kulturarven B. Sproget C. Idræt D. Medievirksomhed E. Kunsthåndværk F. Litteratur G. Musik H. Billedkunst I. Teater og scenekunst J. Film

3 1 FORORD Naalakkersuisut har besluttet at udarbejde forslag til en kunst- og kulturstrategi. Der har ikke været udarbejdet en sådan siden selvstyret blev indført og der er behov for en koordineret og fokuseret indsats på kunst- og kulturområdet. Forslaget til kunst- og kulturstrategien skal drøftes af Inatsisartut på FM Med de der af følgende ændringer og præciseringer, skal strategien udmøntes, primært gennem en revision af landstingsforordningen fra 2002, om kultur- og fritidsvirksomhed, men også anden lovgivning kommer i spil. Det er vigtigt for Naalakkersuisut at inddrage kommunerne og aktørerne i strategiens implementering. Kommunerne varetager i dag en lang række opgaver på kulturområdet, med afsæt i den gældende forordning. Inatsisartut afsætter midler til kunst- og kulturområdet på finansloven og kommunerne budgetterer tilsvarende med et beløb i deres budgetter, inden for de rammer der gælder for kommunale tilskud til kultur- og idrætsformål. Selvstyret afsætter ca. 140 mio. årligt til kunst- og kulturformål. Kommunerne omkring 100 mio. (Begge tal fra 2011). Det er således ganske store beløb, der anvendes til formålet. Naalakkersuisut vil med denne strategi, sikre en politisk prioritering af indsatsen på kunst- og kulturområdet, inden for de nuværende økonomiske rammer. Naalakkersuisut finder det vigtigt, at de næste års arbejde på kunst- og kulturområdet, sker ud fra et vedtaget sæt værdier, der skal sikre både vores bevaringsmæssige traditioner, men som samtidigt skaber mulighed for nytænkning og dermed en bæredygtig udvikling af områderne. Det er Naalakkersuisuts holdning, at de offentlige midler der støtter kunst- og kulturområdet, skal medvirke til en løbende læringsproces, både for de udøvende kunstnere, men også for de modtagere, der i sidste ende nyder gavn af indsatsen. 3

4 2 VISIONEN FOR KUNST- OG KULTURSTRATEGIEN Kunst- og kulturområdet udvikler sig i takt med udviklingen af vores samfund og med de påvirkninger vi er udsat for fra udlandet. Radio og TV og senest internettet har medvirket til, at vi i dag har et åbent landskab af tilgængelige kunst- og kulturformer fra udlandet, men giver tilsvarende Grønland mulighed for at distribuere vores kultur til udlandet. Vi skal bevare vores traditioner og huske vore rødder, men samtidigt skabe rum og muligheder for nye udtryksformer, baseret både på traditionerne, men også den nytænkning og kreativitet der udfolder sig inden for områderne i disse år. Vi er et samfund, der har været igennem en rivende udvikling på forholdsvist få år, og som formentlig vil udvikle sig med endnu større hast de kommende år. Naalakkersuisut vil i de kommende år fokusere på følgende 5 værdier, der skal medvirke til at udvikle Grønlands kunst- og kulturområder: Læring Nyskabelse Bæredygtighed Debatskabende Fællesskab Temaerne vil understøtte både den kultur, der er skabt med udgangspunkt i vores traditioner, men også sikre en udvikling, der giver mulighed for nye kulturelle udtryksformer, uanset om disse er baseret på traditionel kunst- og kultur i Grønland, eller er skabt fra helt nye udgangspunkter og er udtryk for en nytænkning på områderne. Vores historie skal sikres for eftertiden og viderebringes til nye generationer, der vokser op i et miljø med helt nye muligheder for at tilegne sig viden om både vores samfund og andre. Vi er derfor nødt til at bibringe viden om vores kunst- kulturhistorie gennem læring til alle i samfundet. Samtidigt ønsker Naalakkersuisut at sikre uformel læring fra uddannede kræfter inden for områderne til udøvere, der ikke besidder et teoretisk fundament inden for deres fagområde. På den måde ønsker Naalakkersuisut at støtte læring gennem udveksling af viden, kunnen og erfaringer blandt de udøvende. Kulturen forandres i takt med samfundets udvikling og inspiration fra både nationale og internationale påvirkninger. Det er vigtigt, at Naalakkersuisut understøtter den udvikling, der skaber nye udtryksformer og giver mulighed for at bruge nye platforme, som afsæt for det nyskabende på kunst- kulturområdet. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling af områderne. Denne værdi hænger nøje sammen med læringsperspektivet, begge dele skal medvirke til at videreføre vores nuværende kunst- og kulturudtryk på alle områder, og skal støtte den bæredygtighed der er afgørende for, at målet nås. Naalakkersuisut vil støtte den debatskabende kultur på alle områder inden for strategien. Mange kunstformer er født til at skubbe til grænserne for vores opfattelse af samfundet og de betingelser vi lever under. Vi ønsker at udbrede det provokerende indenfor kunst- og kulturområdet med respekt for etiske og moralske grænser. Kunst- og kultur skaber fællesskab. I mange sammenhænge, både privat og offentligt, binder dette os sammen. Denne fællesskabsfølelse der opstår i forbindelse med kulturelle oplevelser, vil Naalakkersuisut støtte gennem strategiens indsatsområder. 4

5 3 STRATEGIENS INDSATSOMRÅDER Naalakkersuisut har valgt 10 strategiske indsatsområder, der dækker det samlede kunst- og kulturområde. Det er ambitionen, at strategien og den efterfølgende handlingsplan for hvert indsatsområde, løftes i tæt samarbejde med kommunerne og den lange række interesseorganisationer og institutioner vi har på området. Det er vigtigt at strategien har fokus på en udbredelse af kunst- og kulturområderne til hele landet, så indsatserne ikke er forbeholdt de få, men gøres tilgængelig for så mange som muligt. Det er en meget vigtig prioritet, når de økonomiske rammer skal fordeles i henhold til indsatsområderne. På alle relevante indsatsområder ønsker Naalakkersuisut at gøre brug af kulturambassadører. Dette gælder både nationalt, men især internationalt, hvor ambassadørerne kan medvirke til at udbrede kendskabet til grønlandsk kultur og dermed øge interessen for Grønland generelt. HS analyse har i november 2013 gennemført en undersøgelse af befolkningens interesse for, og deltagelse i, kunstog kulturlivet. Resultaterne af undersøgelsen vil naturligt blive inddraget i det fremadrettede arbejde med implementering af strategien. Analysen er vedlagt som bilag til strategien. Naalakkersuisut vil søge at ændre gældende praksis for administration af tilskud, optaget på finansloven. Den nuværende ordning tillader ikke, at bevillinger overføres mellem finansår, hvilket kan komplicere længerevarende projekter, som eksempelvis filmindspilninger. Det vil være en målsætning, at en del af støttemidlerne på finansloven, administreres som eksempelvis anlægs- og renoveringsfonden, så bevillinger til længerevarende projekter, kan gives på flerårigt basis. 5

6 4 A. KULTURARVEN Begrebet kulturarv skal forstås bredt, og omfatter både den materielle og immaterielle kulturarv. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Grønlands Nationalmuseum, (NKA), varetager i dag primært den materielle kulturarv, i samarbejde med en række lokale museer i kommunalt regi. Området er reguleret af lov om museumsvirksomhed og kulturminder. Fokus er i høj grad på fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger, der kan sikre at kulturarven videreføres til de kommende generationer. Der er mindre centralt fokus på det immaterielle område, der afspejler traditioner, adfærd og kunstneriske udtryksformer, selv om disse varetages gennem en række kulturstøtte ordninger. Der er således behov for at få et samlet overblik på kulturarven generelt og sikre et fælles udgangspunkt for strategiens målsætninger. NKA arbejder bl.a. også med optagelse af grønlandske områder på UNESCOs World Heritage List, som f.eks. Ilulissat Isfjord mv. Lovgivningen om museumsvirksomhed og kulturminder. Fokus på den materielle kulturarv. Naalakkersuisut ønsker i samarbejde med NKA i højere grad at udvikle arbejdet med den immaterielle kulturarv. Derfor bør lovgivningen indeholde en beskrivelse af formålet og midlerne på området fremover. Der skal være en øget indsats for at bevare den materielle kulturarv. Det er forholdsvis omkostningskrævende at øge den nuværende aktivitet på området. Derfor bør samarbejdet med eksterne finansieringskilder videreudvikles for at styrke aktiviteterne. Mange fonde støtter denne slags formål, Real Danias støtte til Ilimanaq projektet er blot et eksempel, men viser at der kan rejses midler til disse formål, der også understøtter lokal inddragelse og beskæftigelse. Naalakkersuisut vil aktivt medvirke i at støtte lignende projekter, der kan sikre vores kulturarv. Naalakkersuisut ønsker endvidere, at flere kulturarvsminder bliver bevaret for eftertiden. Der findes mange steder i Grønland, hvor de fysiske aftryk af vores historie vil forgå, medmindre der gøres en aktiv indsats for at bevare dem. Det vil være en prioritet i strategisk sammenhæng at søge disse bevaret, så historien om Grønland kan fortælles på de steder, hvor den findes. Der forskes meget i Grønlands historie. Meget af historien, især den nyere, sikres for eftertiden gennem formidling på mange niveauer. Men forskningens resultater er svært tilgængelig i Grønland. Der bør derfor stilles krav om, at forskere, der udfører aktiviteter på disse fagområder, forpligtes til at formidle resultaterne, - gerne lokalt, så befolkningen får adgang til at lære mere om deres eget lands historie. Der ønskes en større sammenhæng mellem den materielle og immaterielle kulturarv. Her er den levende boplads i Qasigiannguit et foregangsprojekt, der både er til gavn for lokalområdet, og samtidigt er et trækplaster for turister. Dette og andre tilsvarende projekter, vil have Naalakkersuisuts bevågenhed. Erfaringerne fra Ilulissat Isfjords optagelse på UNESCO Verdensarvsliste, bør udnyttes til andre lignende projekter. Optagelse på listen medfører forpligtigelser om forvaltningsplaner, vedligeholdelse og information, men erfaringen viser, at udlandets interesse i at besøge stederne vokser og dermed sætter Grønland i fokus. Turistmæssigt er en optagelse på verdensarvslisten lig med nye indtægtskilder for landet, samtidigt med at bidrager til at vedligeholde vores arv fremover. Formalisering af ansvaret for den immaterielle kulturarv. Sammenkobling af den materielle og immaterielle kulturarv, for at levendegøre vores kultur. Fortsat arbejde for at få flere områder optaget på UNESCO `s World Heritage Site List. Afsøgning af samarbejder med fonde, der kan medvirke til at sikre den materielle kulturarv. Formidling af forskning der foregår i Grønland skal sikres. 6

7 4 B. SPROGET Sproget er fundamentet for kommunikation og vidensdeling i vores samfund. Uden en fælles tilgang og forståelse for sprogets betydning for vores kultur og udvikling, mangler en fællesnævner for borgerne i landet. Det officielle sprog er grønlandsk, og for mange både det første og eneste sprog. En del borgere har dansk som modersmål og behersker kun i begrænset omfang, eller slet ikke, det grønlandske sprog. Med den tiltagende internationalisering, blandt andet gennem internettet og udstrakt grad af tilgang til fremmedsprogede medier, møder en større og større del af befolkningen andre sprog end deres modersmål. Der er derfor behov for at sætte klare rammer for hvordan vi bruger sprog og hvordan vi opnår vores målsætninger på området. Sprogområdet er reguleret af sprogloven og understøttes af en række nævn og udvalg, samt Grønlands medlemsskab af internationale råd og kommissioner. En del af arbejdet i disse organisationer har til formål at fremme forskning i sproget, sikre dokumentation af vores sprog, samt sikre at sproget udvikler sig i takt med samfundets udvikling. Overordnet reguleres området af sprogloven. Der er nedsat følgende enheder til at varetage sprogområdet: o o o o o Oqaasiliortut, sprognævnet. Inuit Aqqinik Aalajangiisartut, personnavneudvalget. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut, stednavneudvalget. Oqaasileriffik, sprogsekretariatet. Dette sekretariat betjener de ovennævnte enheder. Oqaatsinik Pikkorissarfik, sprogskolen, beliggende i Sisimiut. Grønland er endvidere medlem af Nordisk Sprogråd og ICCs sprogkommission. Naalakkersuisut ønsker at styrke det grønlandske sprog, så identitetsfølelsen og tilknytningen til landet underbygges bedst muligt. Sproget skal benyttes overalt, både mundtligt og skriftligt. Sproget må aldrig være en hindring for borgernes adgang til hverken offentlige eller private virksomheder og institutioner. Det er en ambitiøs men nødvendig målsætning, såfremt den grønlandske identitet og fællesskabsfølelse skal styrkes. Men samtidigt anerkender Naalakkersuisut, at vores samfund er tosproget, og at fremmedsprog som især engelsk, kommer til at udgøre meget væsentligt del af vores hverdag fremover. Mangfoldighed er en styrke i et fællesskab, det skaber dynamik og dermed udvikling. I et sådant fællesskab opstår forståelse for hinanden og vores forskelligheder egenskaber, der er grundlæggende for samfundet og for anerkendelsen mellem mennesker. Det er derfor Naalakkersuisuts strategi, at alle, der ikke behersker vores sprog, skal have tilbuddet om at tilegne sig dette. Strategien skal forfølges gennem en målrettet indsats på fritidsundervisningsområdet og undervisningsinstitutioner, primært sprogskolen i Sisimiut, der skal anvendes til formålet. Indsatsen understøttes af den overordnede målsætning om øget læring i alle strategiens elementer. Et andet strategisk indsatsområde er markedsføring i Grønland. Det skal være et krav, at al markedsføring, uanset produktets eller virksomhedens oprindelse, som minimum sker på grønlandsk. Området hører ressortmæssigt under Departementet for Erhverv og Råstoffer, men udgør et element i kulturstrategien, en styrkelse af vores sprog og sikring af adgang til information for alle i vores samfund. Der vil på FM 2014 bliver fremlagt et lovforslag om Det har længe været et ønske, at juridisk bindende dokumenter også kan udarbejdes på grønlandsk. En del af befolkningen behersker udelukkende grønlandsk og det må være et krav at denne gruppe borgere kan tilegne sig viden om eksempelvis dokumentationen for et huskøb. Disse dokumenter forfattes indtil videre kun på dansk. Naalakkersuisut vil iværksætte et arbejde, der skal føre til, at alle juridisk bindende dokumenter kan skrives på det sprog, borgeren ønsker. En indsats der sikrer alle adgang til undervisning i grønlandsk som andet- eller fremmedsprog. Et krav om brug af det grønlandske sprog, når der markedsføres produkter i Grønland. Sikring af brug af det grønlandske sprog i juridisk forpligtende dokumenter. 7

8 4 C. IDRÆT Idræt er en meget væsentlig fritidsaktivitet for en stor del af Grønlands befolkning. Området støttes af Naalakkersuisut på to niveauer; breddeidrætten gennem Grønlands Idrætsforbund og eliteidrætten gennem Elite Sport Greenland. Der ud over afsætter kommunerne midler til at støtte idrætsområdet. Det frivillige initiativ indenfor breddeidrætten er meget stort, og er et vigtigt grundlag for idrætten og landets sundhed.. Mange idrætsforeningen og støtteforeninger er drevet af forholdsvis få ressourcepersoner. Det gør foreningerne og dermed idrætslivet sårbart. Der er behov for at støtte det frivillige foreningsliv bedre, end tilfældet er nu. Samtidigt bør der gives større mulighed for at breddeidrætten kan få tilknytning og samarbejde med andre landes idrætsliv, så kulturudvekslingen øges, til gavn for alle parter. Det internationale fokus varetages gennem idrættens specialforbund, Grønlands medlemskab af Arctic Winter Games samt deltagelse ved Islands Games. To fokusområder, eliteidræt og breddeidræt. Støttet gennem to organisationer. Internationalt samarbejde, Arctic Winter Games og Island Games. Breddeidrætten kræver en stor frivillig indsats og er afhængig af forholdsvis få ressourcepersoner. Naalakkersuisut vil understøtte den fortsatte udvikling af breddeidrætten, i tæt dialog med kommunerne og Grønlands Idrætsforbund. Især støtten til børne- og ungeområdet skal prioriteres, herunder skal den forbyggende indsats på skole- og socialområdet inddrages i et fælles formål. De frivillige kræfter inden der driver idrætsforeningerne skal støttes gennem udvikling af kurser for ledere og trænere, der afholdes lokalt. Det frivillige foreningsliv er en bærende faktor på idrætsområdet og Naalakkersuisut vil i tæt dialog med idrætsforbundet støtte den bæredygtige udvikling de kommende år, så foreningerne får rammebetingelser, der understøtter deres virke. Det internationale samarbejde skal øges. Grønland vil prioritere deltagelsen i Arctic Winter Games i årene fremover, da dette arrangement bedst fremmer den mellemkulturelle interaktion mellem børn og unge og bibringer vigtig viden og forståelse for andre ligestillede samfund. Endvidere vil Naalakkersuisut søge at udbygge de internationale relationer gennem arrangementer i Grønland. Den nyligt afholdte indendørs fodboldturnering, Futsal, i Nuuk er et godt eksempel på turneringer, som Grønland kan afholde med succes. Naalakkersuisut vil fortsat støtte Elite Sport Greenland. Det er vigtigt at Grønland kan repræsenteres på internationalt eliteniveau og deltagelse i internationale mesterskaber markedsfører vores land på fornemste vis. Det er vores opfattelse, at en øget satsning på breddeidrætten også vil medføre en større talentmasse. Og således et bedre rekrutteringsgrundlag til eliten. Et særligt fokus skal rettes mod traditionelle og kulturelle lege, eksempelvis Avannaata Qimusersua. Sådanne begivenheder vil have Naalakkersuisuts bevågenhed, da de både viderefører mangeårige traditioner, støtter vores oprindelige kultur og ikke mindst samler befolkningen om unikke begivenheder. Øget fokus på internationalt samarbejde, gennem turneringsarrangementer i Grønland. Fortsat prioritering af Arctic Winter Games. Øget fokus på de frivillige ledere og træneres indsats i idrætsforeningerne. 8

9 4 D. MEDIEVIRKSOMHED De grønlandske medier er i en spændende udvikling i disse år. Det er ikke mange år siden, at mediebilledet var mere statisk; to trykte aviser, enkelte lokale trykte medier, en landsdækkende TV kanal og en række lokale TV stationer. Med Internettets udbredelse får borgerne helt nye muligheder for at tilegne sig viden og stort set alle medier er i dag tilgængelige på Internettet. Det er dog stadig væsentligt, at der sikres en national tilgængelighed af nyheder og anden formidling, gennem det landsdækkende medie, KNR og de trykte medier. Ikke alle borgere har samme muligheder når det gælder adgang til net baserede medier, og det er Naalakkersuisuts forpligtigelse at sikre alle adgang til informationer der har betydning for demokratiet og en generel viden om samfundet. Serviceaftalen med KNR om Public Service forpligtigelsen. Støtteordninger til de trykte medier. Pressenævnet. Naalakkersuisut ønsker at bevare alle borgeres adgang til vitale informationer om samfundet. Derfor skal KNR styrkes gennem en professionalisering af bestyrelsen. Et forslag til en ny lovgivning på området behandles på FM Forslaget indebærer en reduktion fra 7 til 5 bestyrelsesmedlemmer, et medlem udpeget af medarbejderne, 4 udpeget af Naalakkersuisut, uden instruktionsbeføjelser fra samme. Derudover en rådgivningsgruppe, der med deltagelse af alle relevante interesseorganisationer, kan medvirke som faglig sparringspartner for den nye bestyrelse. Med et stort geografisk område der skal dækkes og et forholdsvist tyndt bosætningsmønster, er det afgørende at Internettet kommer til at udgøre en større del af informationstilgangen for borgerne. Infrastrukturen skal understøttes i samarbejde med ressortdepartementet (Departementet for Sundhed og Infrastruktur) og leverandører af den nødvendige infrastruktur i landet. Derudover skal medierne i landet understøttes til at levere informationer på net baserede tjenester. Der er mange tiltag i gang, og Naalakkersuisut ønsker at fortsætte denne udvikling. På medieområdet vil Naalakkersuisut have særligt fokus på læringsperspektivet, som er et af pejlemærkerne i strategien. Medierne skal viderebringe information, og bør også, som følge af støtteordninger eller på frivillig basis, medvirke til øge indlæringen af de unge i samfundsmæssige forhold. Det må være et fælles ansvar at sikre et højere niveau af viden, uanset mediets udgangspunkt. Naalakkersuisut vil lægge særlig vægt på, at både de nuværende og kommende medier, medvirker til at skabe debat i samfundet. En sund debat om vores samfund medvirker til at styrke fællesskabet, og debatskabende og nytænkende tiltag vil have særlig opmærksomhed når det gælder de nationale støtteordninger. Endvidere ønsker Naalakkersuisut gennem serviceaftalen med KNR at gennemføre, at KNR kan levere lokale produktioner fra alle 4 kommuner, gennem en fysisk etablering i disse. Det decentrale udgangspunkt skal sikre en større viden om hele landets vilkår og udfordringer. Der skal større fokus på lokalt producerende medier. Også på dette punkt har Naalakkersuisut allerede iværksat tiltag gennem en ny lovgivning, der skal smidiggøre støtten til de lokale TV foreninger og sikre at disse fortsat støttes på den mest hensigtsmæssige måde. De presseetiske regler skal være klare og gennemsigtige for alle. De skal fremgå og være tilgængelige på alle støttede mediers hjemmesider, så befolkningen kan tilgå denne information direkte via medierne. Naalakkersuisut ønsker endvidere, at der etableres et uafhængigt råd, der kan sikre at public service kanalerne lever op til deres forpligtigelser i henhold til servicekontrakterne. Det gælder især kravene om kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Men også saglighed og upartiskhed skal indgå i rådets årlige evaluering på områderne. Professionalisering af KNRs bestyrelse. Understøttelse af en bedre infrastruktur, der kan sikre flest mulig adgang til net baserede tjenester. Ny struktur for støtte til lokale TV foreninger. Understøttelse af læring på alle niveauer og sikring af en styrkelse af den sunde debat på alle medieplatforme. 9

10 4 E. KUNSTHÅNDVÆRK Grønlandsk kunsthåndværk afspejler både det traditionelle og det moderne billede af Grønland. En meget stor del af produktionen foregår i privat og personligt regi og afsættes enten direkte til kunder, eller gennem forretninger målrettet turismeerhvervet. Der findes en række kommunalt ejede værksteder, der stilles til rådighed for de udøvende kunstnere. Disse er typisk målrettet husflidsproduktion. Endvidere har en del byer systuer, enten i offentligt eller privat regi. Disse producerer kunsthåndværk. både til afsætning i turismeerhvervet, men også traditionelt kunsthåndværk til det lokale marked, blandt andet nationaldragter. Der blev i 2009 fra det daværende Departement for Erhverv og Arbejdsmarked udarbejdet en redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet. Redegørelsen blev drøftet i Inatsisartut. Et af elementerne i redegørelsen var en synliggørelse af det kommercielle perspektiv i en udvikling af kunsthåndværk, målrettet oplevelseserhvervet. Det vil være relevant at forfølge redegørelsens anbefalinger i det kommende arbejde med dette indsatsområde. Redegørelse om udvikling af oplevelseserhvervet, En stor del af kunsthåndværket produceres af individer og i privat regi. Kommunerne støtter flertallet af husflidsværksteder og systuer. Naalakkersuisut ønsker at styrke den grønlandske produktion af kunsthåndværk. Både for at sikre en bevaring af det traditionelle håndværk og den kulturhistorie der er forbundet med håndværket, men også for at give bedre muligheder for en kommercialisering af erhvervet. Det er også et indsatsområde at understøtte udviklingen af nyskabende produkter, der tegner et billede af det moderne Grønland og kan medvirke til at skabe debat om vores udvikling. En del af de produkter, der i dag er målrettet turisterne i Grønland, er importeret fra andre lande og typisk produceret i Fjernøsten. Naalakkersuisut mener det må være muligt at minimere denne import og erstatte produkterne med lokalt producerede varer. Turismeerhvervet udgør en af de 4 bærende søjler i det grønlandske erhvervsliv og forventes at vokse i de kommende år. Markedsføringen af landet gennem Visit Greenlands kampagner slår på det unikke og oprindelige. Det bør derfor også være tilsvarende produkter, der tilbydes fra erhvervet til landets gæster. Naalakkersuisut vil i samarbejde med Visit Greenland tage initiativ til en handlingsplan for en mere kommerciel tilgang og organisering af både kunsthåndværk og husflidskunst. Udvikling af erhvervet med henblik på importbegrænsning og lokal værdiskabelse. Fastholdelse af det traditionelle håndværk og den kulturarv, der følger med. 10

11 4 F. LITTERATUR Den grønlandske litteratur har ikke optimale vilkår under de nuværende betingelser, men udgør et meget vigtigt element i vores adgang til både fag- og skønlitteratur. Litteraturen udbreder vores kendskab til Grønlands historie og giver mulighed for at udtrykke holdninger der kan udbredes til befolkningen og skabe debat på mange niveauer. Trods flere støttemuligheder, er der stadig en forholdsvis begrænset adgang for befolkningen til at erhverve lokalt forfattet og produceret litteratur. Der er mangel på distribution og salgskanaler. Selv om de nuværende vilkår på området i et vist omfang begrænser mulighederne, er der en række anerkendte forfattere og en stor talentmasse, der søges støttet bedst muligt. Blandt andet gennem støtte til forfatterkurser for talentmassen, samt tilbud om kompetenceudvikling af nuværende forfattere. Der samarbejdes med de grønlandske forlag, der løbende udgiver grønlandsk litteratur, samt en række mindre forlag med forholdsvis få udgivelser. Dertil kommer samarbejdet med forfatternes forening, Kalaallit Atuakkiortut. En vigtig del af distributionskanalerne er udlagt til kommunerne, der driver skole- og folkebiblioteker i byer og bygder. Der er afsat 1,4 mio. i finansloven for 2014, som tilskud til udgivelse af bøger på grønlandsk. Der ud over kan der ansøges om legater og tilskud fra Selvstyrets Kulturmidler. Samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut og de grønlandske forlag. Naalakkersuisut ønsker at fremme en øget produktion og mulighed for distribution af grønlandsksproget litteratur. På dette område skal to af de overordnede målsætninger fremme litteraturen; læring og nyskabelse. Målsætningen om øget læring gælder især inden for faglitteraturen, der skal udgøre en større del af undervisningsmaterialet på vores uddannelsesinstitutioner. Men også litteratur for børn og unge skal bibringe viden om Grønland, vores historie og kultur, så vi understøtter vores kulturarv og bringer den videre i de kommende generationer. Naalakkersuisut vil også medvirke til at fremme en debatskabende litteratur, der både i forhold til vores historie og den udvikling samfundet står overfor, kan sikre en sund og kritisk diskussion af de vilkår vi har haft som nation og de udfordringer vi fremover skal stå sammen om at løse. Her er litteraturen et vigtigt element i samfundsdebatten og den bidrager til vores målsætning om nyskabelse i kulturlivet. Naalakkersuisut ser positivt på udviklingen af netbaserede tjenester og øget brug af disse medier til at nå endnu flere modtagere, end de trykte medier gør i dag. Udbredelse af grønlandsk litteratur, bør også gøres tilgængelig på internettet, via elektroniske platforme og tilsvarende løsninger. Naalakkersuisut vil endvidere arbejde for, at grønlandsk litteratur gøres mere tilgængeligt for borgerne. Ud over de nuværende muligheder gennem salg i boghandlere og andre private butikker, bør der etableres distribution gennem de offentligt ejede selvskaber, primært KNI A/S. Litteraturen favner alle målgrupper i samfundet og det er derfor nødvendigt at afgrænse indsatsen for specifikke målgrupper, såfremt strategien skal lykkedes inden for den nuværende valgperiode. Derfor vil Naalakkersuisut have følgende prioriteringer: 2014 Børne- og ungemålgruppen Voksne- og ældremålgruppen Faglitteraturen. Prioritering af støttemidlerne i henhold til de strategiske mål, herunder de særlige indsatsområder. Understøttelse af debatskabende litteratur, for alle målgrupper. Større tilgængelighed af grønlandsk litteratur, både fysisk og på internetbaserede medier. 11

12 4 G. MUSIK Vi har en meget levende musikkultur. Det skal vi værne om, så det er bæredygtigt i de næste mange år. Den grønlandske musikbranche er mangfoldig og udgør en væsentlig faktor i det kulturelle billede der tegner Grønland, både nationalt og internationalt. En del af branchen er funderet i den traditionelle musikkultur og tegnes især gennem lokale aktiviteter, herunder den kommunale fritidsundervisning, og den mangfoldighed der kendetegner foreningslivet og brug af musik ved alle lejligheder der byder sig. Meget af den nuværende lokale aktivitet er båret af forholdsvis få ressourcepersoner. Det kan medføre tab af aktivitet og viden, såfremt disse personer ikke længere understøtter aktiviteterne. Naalakkersuisut sætter stor pris på vore musikalske traditioner, derfor skal foreningslivet og fritidsundervisningen opretholdes. Et bærende element inden for området er læring, der skal sikre vores kulturarvs bevarelse, videreføre den og udvikle den. Der er de senere år skabt meget ny musik, der også medvirker til at øge synligheden af problemstillinger, den traditionelle musik ikke omhandler. Disse initiativer bør støttes, så pejlemærket om debatskabelse kan underbygges. Selvstyret støtter musikbranchen gennem refusion af grønlandske producenters omkostninger til NCB, (Nordisk Copyright Bureau). I 2014 implementeres en ny ordning, hvor der kan ansøges om direkte tilskud til musikproduktion. En stor del af musikbranchen er organiseret i musikerforeningen (Kalaallit Nunaanni Nipilersortartut). Naalakkersuisut ønsker at sikre de nødvendige fysiske rammer for alle der ønsker at dyrke musikken. Dette skal ske via en øget indsats på fritidsområdet og i tæt samarbejde med kommunerne, så der stilles så mange muligheder til rådighed som muligt inden for de fælles finansielle rammer. Strategien indeholder målsætninger for tre fokusområder, der alle sigter på at gøre mennesker bevidste om deres kultur og historie, hvilket erfaringsmæssigt bibringer en større robusthed over for livets udfordringer. - Musik, der omfatter både den traditionelle genre og nye genrer. - Korsang. - Trommedans. Det kan være vanskeligt at udbrede alle former for musiske tiltag over hele landet, grundet de geografiske forhold og de omkostninger, der er forbundet med disse. Vi ønsker at udbrede kendskabet til så mange former for musik som muligt, til så mange som muligt, hvilket understøtter pejlemærket om læring på kulturområdet. Det vil derfor være en prioritet at understøtte udbredelsen af nyskabende musik, gennem støtte til produktion og distribution. Og det vil også være en prioritet at støtte udbredelsen af den mere etablerede musik og det kendskab aktørerne inden for denne del af branchen, kan viderebringe til de lokale interessenter, så disse bliver bedre klædt på til selv at udvikle sig. Støtten til sidstnævnte vil primært dække omkostninger til turneer. Vi skal fastolde vores stærke traditioner inden for korsang, der dyrkes mangfoldigt over hele landet og som også medvirker til at fastholde grønlandske traditioner i Danmark. Naalakkersuisut vil støtte udviklingen af både den traditionelle korsang, men også de nyskabelser vi ser inden for området, så vi fastholder traditionerne, men også den udvikling nyskabelser kan bibringe. Trommedansen er en vigtig del af vores kulturarv og indeholder historiefortællinger, der kan bibringe viden til både børn og voksne. Der har allerede med succes været gennemført projekter, hvor børn og unge er blevet indført i trommedans. Initiativer som dette vil fortsat blive prioriteret. Uanset musikform, vil Naalakkersuisut understøtte bæredygtighed og læring, gennem støtte til uddannede kræfters undervisning i de lokale områder, så disse bibringes viden til selv at udvikle sig femover. Understøttelse af en professionalisering af branchen, gennem brug af uddannede kræfter, der kan sikre et større kendskab til de redskaber, der udgør fundamentet for en udvikling af det lokale musikliv. Sikring af trommedansen, som et instrument til historiefortælling. Understøttelse af korsangen som kulturarv og samtidigt støtte en videreudvikling af området. Mulighed for oprettelse af spillestedsordninger i samarbejde med kommunerne i forbindelse med turnéordninger undersøges. 12

13 4 H. BILLEDKUNST Vi er gode til at udtrykke os gennem tale, hvorfor vi har en livlig fortællertradition i samfundet. Det er også en tradition, som kendetegner vores kultur og identitet som Inuit. Billedkunsten er derimod en forholdsvis ny kunstfor i vores samfund. Billedkunsten har traditionelt været domineret af naturalismen, Grønland er rig på samlinger af naturbilleder med fjelde, hav, isfjeld og kajakker osv. Dette skal vi værne om og viderebringe til de kommende generationer. Mange af de udøvende kunstnere er organiseret i KIMIK, sammenslutningen af billedkunstnere. Foreningen sikrer blandt mange andre aktiviteter, en årlig udstilling af deres værker i Katuaq. Foreningen bidrager også i afviklingen af den 1-årige kunstskole, der tilbyder udøvere et teoretisk og praktisk kursusforløb. Der er iværksat et initiativ omkring etablering af et Nationalgalleri i Nuuk. Der har været gennemført arkitektkonkurrence, og der søges nu rejst fondsmidler til byggeriet. Naalakkersuisut er indstillet på at drøfte driftsstøtte til et Nationalgalleri, hvis dette realiseres. Sikring af at den nuværende billedkunst er tilgængelig for de kommende generationer. Et etableret kursusforløb for billedkunstnere og et fast udstillingsforløb. Igangsat arbejde om et nationalgalleri. Driftsstøtte kan være en mulighed. Naalakkersuisut ønsker at udvikle den grønlandske billedkunst. Med respekt for traditionerne og udgangspunktet i naturalismen, bør billedkunsten støttes i at udvikle nye debatskabende udtryksformer. En del kunstnere har produceret nye alternative og provokerende værker. Disse initiativer skal forfølges og andre skal opfordres til at søge denne eller andre veje, så billedkunsten kan bruges som en bølgebryder i forhold til normerne og medvirke til den forandring vores samfund undergår. Naalakkersuisut vil støtte at uddannede billedkunstnere rejser rundt i landet og formidler deres viden om kunstarten til de lokale foreninger og individer, der måtte ønske det. Som det gælder for musikområdet, vil de bærende kræfter kunne medvirke til at sikre en bæredygtighed inden for området, samtidigt med at de bidrager til den læring der kan skabe nye former for billedkunst. Støtte til at uddannede billedkunstnere benyttes til at bringe viden og erfaring til folkeskoler og lokale interessenter og foreninger. Fokus på den debatskabende billedkunst og nye former for billedkunst. Mulig driftsstøtte til et kommende Nationalgalleri. 13

14 4 I. TEATER OG SCENEKUNST I 2010 blev en ny teaterlov vedtaget. Denne dannede grundlaget for etableringen af Grønlands Nationalteater og skuespilleruddannelse. Med loven blev der skabt en entydig struktur for den grønlandske teater- og scenekunst. Det første hold skuespillerelever startede i Holdet dimitterer i september Der er iværksat en evaluering af Grønlands Nationalteater, som opfølgning på teaterlovens effekter. Resultatet af evalueringen vil naturligt indgå i det kommende arbejde med kunst- og kulturstrategien. Ud over Grønlands Nationalteater, støttes en række amatørteatre både af Selvstyrets støttepuljer og af kommunernes kulturbudgetter. Det er væsentligt at skuespillernes interesser inddrages, både i forhold til nationalteaterets virke, men også over for nye tiltag fra Naalakkersuisut. I finansloven for 2014 er det aftalt, at Grønlands Nationalteater på lige fod med anden teatervirksomhed, må søge støtte til aktiviteter på kysten. Som for andre ressortområder, gælder princippet om, at Naalakkersuisut afsætter midler, baseret på aktivitetsniveau. Ny teaterlov fra 2010 sætter rammerne for den samlede scene- og teatervirksomhed. Skuespillere inddrages løbede i relevante aktiviteter. En formaliseret skuespilleruddannelse, der sikrer et godt rekrutteringsgrundlag. Naalakkersuisut ønsker at støtte den igangsatte udvikling, både når det gælder Grønlands Nationalteater, skuespilleruddannelsen og støtten til de lokale amatørteatre i landet. For de sidstnævntes vedkommende, skal det øgede fokus etableres i tæt samarbejde med de kommunale kultur- og fritidsforvaltninger, der står for forvaltningen af de lokale initiativer. Skuespillerne skal inddrages, så der tilbydes en faglig sparring gennem de uddannede skuespilleres muligheder for at rejse rundt og undervise de lokale kræfter. Sådanne aktiviteter vil Naalakkersuisut støtte fremover, da det hænger sammen med pejlemærket omring læring generelt. Denne sparring vil bidrage til øget bæredygtighed på området. Et særligt fokusområde vil være dans og udbredelsen af nye eksperimenterende former på området. Grønland har kapaciteter, der kan inspirere og motivere unge og ældre til at give sig i kast med dansen. Både som et kulturelt udtryksmiddel, men også for at bidrage til den generelle sundhed. Nye former for aktiviteter på området vil understøtte pejlemærket omkring nyskabelse og bidrage til en debat om de kulturelle udtryk nyskabelserne giver inspiration til. Naalakkersuisut vil støtte nye initiativer på området, så dansen som udtryksform i kulturmæssig sammenhæng, udbredes til hele landet. Brug af uddannede skuespillere til at understøtte de lokale kræfter. 14

15 Understøttelse af dansen som et særligt fokusområde. Fortsat udvikling af Grønlands Nationalteater som den bærende kraft inden for scenekunst og teatervirksomhed. 4 J. FILM Grønlandsk producerede film vinder større og større anerkendelse, både nationalt og internationalt. Men ressourcerne er forholdsvis begrænsende, i forhold til områdets krav om en professionel standard for produktion og distribution, hvis grønlandske film skal have bevågenhed uden for hjemmemarkedet. Der rejses dog midler gennem danske og internationale støtteordninger, der medvirker til at underbygge en grønlandsk filmproduktion. Den grønlandske filmbranche stiftede i 2012 organisationen film.gl, og står på denne platform stærkere end før. Organisationen bliver inddraget i alle relevante fora når det gælder filmproduktion og har også etableret samarbejder med udenlandske sparringspartnere. Organisationen har endvidere stiftet deres egne filmpris, Innersuaq, der uddeles årligt. Forholdsvis begrænsede nationale ressourcer, men mange eksterne støttemuligheder. En veletableret organisation, der styrker det faglige miljø i filmbranchen i Grønland. Naalakkersuisut ønsker at fremme grønlandsk indspillede og producerede film, herunder at sikre kompetenceudvikling af lokal ekspertise på området. Det er oplagt at inddrage grønlandske skuespillere og etablere et samarbejde med skuespilleruddannelsen for på den måde at skabe et stærkere fagligt miljø. De bevaringsværdige film, både de grønlandske, danske og udenlandske, der dokumentere landets historie og kultur, skal bevares og sikres til de kommende generationers læring om Grønland. Dette ansvar påhviler Grønlands Nationalmuseum. Det er vigtigt at bevare denne dokumenterede indsigt i vores historie. Naalakkersuisut vil i årene fremover, understøtte udviklingen af to genrer inden for filmbranchen; det dokumenterende og spillefilmen for begge områder vil det nyskabende være særligt i fokus. Støtten vil kunne ydes til selskaber hjemmehørende i Grønland. Grønlands nyere historie, udviklingen fra koloni til Hjemmestyre og senere Selvstyre, bør dokumenteres filmisk, så den meget hastige udvikling vores samfund er gået igennem, bliver skildret og levendegjort. Meget få lande har været igennem så rivende en udvikling på så få år, hvilket har betydet meget store omvæltninger og en risiko for et samfund i to hastigheder; det urbaniserede og det traditionelt baserede. Dette ønsker Naalakkersuisut dokumenteret for eftertiden. Det andet indsatsområde er en understøttelse af debatskabende filmproduktioner. Med samme udgangspunkt som for det dokumentariske område, ønsker Naalakkersuisut at give mulighed for filmproduktioner der kan provokere, skabe debat og være satiriske om vores samfund. Både i forhold til vores historie, men især omkring de udfordringer Grønland står overfor, med nye storskalaprojekter og de påvirkninger det vil få for vores befolkningsmæssigt lille samfund. Generelt ønsker Naalakkersuisut at støtte omkostninger forbundet med selve produktionen, og kun i mindre omfang til den hardware, der er forbundet med filmskabelse. En særlig indsats bør ydes til grønlandske manuskriptforfattere, så der sikres et bedre grundlag for vores lokale filmproduktion. 15

16 Etableringen af et formaliseret samarbejde med skuespilleruddannelsen. Kompetenceudvikling til manuskriptskrivning. 16

17 1

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år.

Samlevende med Pilunnguaq. Sammen har Nemo på 10 år og Paalu på 3 år. C.V. Personlig information Navn: Niels Thomsen Adresse: Akinnguata Qaava 5 Telefon: +299 58 66 36 E-mail: nt@halibut.gl Fødselsdag: 18. August 1981. Familie: Interesser: Samlevende med Pilunnguaq. Sammen

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1

KNI Værdier. KNI Værdier Side 1 KNI Værdier KNI Værdier Side 1 Indhold Fra CEO 3 KNI 4 Historie 5 KNI ånden 6 KNI værdier 7 Leveregler i KNI 8 Medarbejderprofil i KNI koncernen 9 Kompetenceudvikling i KNI 10 KNI Værdier Side 2 Fra CEO

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN DFGUs strategi for fodboldgolf FOR FODBOLDGOLFEN DFGUs grundlæggende ide - formålsparagraf

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere