Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dialyseafsnittet er en del af medicinsk afdeling på. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, gastroenterologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin, dermatologi, rheumatologi og palliation. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. De overordnede organisatoriske rammer er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og dialysen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På afsnittet er ansat sygeplejersker, sekretærer, servicemedarbejdere og teknikere. I hverdagen samarbejder sygeplejerskerne derfor hovedsageligt monofagligt. Derudover samarbejder vi tværfagligt med læger, sekretærer, servicemedarbejdere og teknikere. Desuden er der sygepleje- og medicinstuderende. Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje, hvor hver patient er tilknyttet to sygeplejersker og en kontaktlæge. Hver sygeplejerske er kontaktperson for 5 8 patienter. Det tilstræbes at patienter passes af en deres kontaktsygeplejersker. Der er stuegang 1-3 gange hver uge. Ved stuegang planlægges og justeres behandlingen til de enkelte patienter i samarbejde med lægerne. Stuegangen varetages af de nefrologiske overlæger/speciallæger eller hoveduddannelseslæger, som vi har fælles med Medicinsk sengeafsnit M12 og Nyreambulatoriet. Lægerne tilser desuden nefrologiske patienter på Intensivt afsnit I 25. Hver fredag deltager dialysen sammen med Nyreambulatoriet i konferencen på M12, så weekendens og den følgende uges arbejde kan planlægges. I forbindelse med indlæggelser og undersøgelser samarbejder vi med M12, som også er dialysepatienternes stamafdeling. Dialysepatienterne har åben indlæggelse på M12. Anlæggelse af dialysefistler og permanente dialysekatetre varetages af de karkirurgiske læger, som forinden vurderer hvilken dialyseadgangsvej, der er relevant for den enkelte patient. En gang om måneden mødes de nefrologiske og karkirurgiske overlæger til fistelkonference, hvor de drøfter patienter med fistelproblemer. Akutte dialysekatetre anlægges af anæstesilægerne, som også har ansvaret for at kontrollere at kateteret er placeret korrekt. Vi tager jævnligt blodprøver fra dialysepatienterne og samarbejder med Klinisk Biokemisk afdeling omkring blodprøver, EKG og blodtransfusioner. Vi samarbejder med Billeddiagnostisk/fysiologisk afsnit om ultralydsundersøgelser (Doppler) og ballonudvidelser (PTA) af dialysefistler. Vi samarbejder med Nyreambulatoriet om de patienter, som skal starte i hæmodialyse samt om patienter, der kombinerer hæmodialyse og peritonealdialyse. Vi samarbejder med Intensivt afsnit I25 om patienter i akut dialysebehandling. Vi samarbejder med hjertemedicinsk afsnit om hjertepatienter, som skal overvåges med telemetri under dialyserne. Disse patienter dialyseres på hjerteafsnittet. Vi samarbejder med hjemmesygeplejen om de patienter, der bor på plejehjem, i beskyttet bolig eller i øvrigt er tilknyttet hjemmeplejen. Vi samarbejder med Sårcentret og hjemmesygeplejen om de patienter, der har behandlingskrævende sår. Side 1 af 10

2 Vi samarbejder med diætisten, om de patienter, der har behov for hjælp til at indtage en sufficient kost samt behov for hjælp til at overholde kost- og væskerestriktioner. Patientkategorier/borgerkategorier Vi yder sygepleje til patienter indenfor det nefrologiske speciale. Dialyseafsnittet fungerer som et ambulatorium, hvor vi modtager patienter med akut eller kronisk nyresvigt og dermed behov for dialyse. De er afhængige af at få renset deres blod for affaldsstoffer og få fjernet overskydende væske i kroppen. De kommer til behandling 2-4 gange om ugen, dog for de flestes tilfælde 3 gange. Hver dialysebehandling varer 3-4 timer, oftest 4 timer. Udover selve dialysen bruges der tid på at opstarte og afslutte behandlingen. Vi modtager udelukkende voksne patienter. Årsager til nyresvigt kan være: Diabetisk nefropati Hypertensiv nefrosklerose Arteriosklerotisk nefropati Polycystisk nyresygdom Glomerolonephritis Tubulointerstitiel nefropati Medfødte misdannelser i urinvejene Langvarig indtagelse af håndkøbsanalgetika Myelomatose Det kliniske billede på nyresvigt er uræmi. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til patienter med: Komplikationer i forbindelse med dialyse, herunder Blodtryksfald Muskelkramper Hovedpine Problemer med dialyseadgangsvejen Uræmi, herunder Overvældende træthed Hudkløe Nedsat appetit Kvalme Væske- og kostrestriktioner Forstyrrelser i calcium/fosfatstofskiftet Desuden sygepleje til: Side 2 af 10

3 Patienten i krise Patienten med kronisk sygdom Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus o Modtage en patient til dialyse o Foretage en systematisk og valid dataindsamling o Gøre relevante observationer o Evt. inddragelse af pårørende o Evt. inddragelse af kontaktsygeplejersker o Udarbejder en sygeplejestatus over sygeplejefaglige problemstillinger i EPJ Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Analysere og prioritere sygeplejefænomener hos tildelte patienter o Begrunde prioriteringen af de valgte sygeplejefænomener o Udarbejder en fremadrettet plejeplan for tildelte patienter o Kan se årsagssammenhænge og konsekvenser for den enkelte patient Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici o Anvender sygeplejeprocessen o Samarbejder med patient og evt. pårørende i de individuelle patientforløb Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer o Kan planlægge og udføre sygeplejen til 1 evt. 2 patienter og justere plejen ved behov, herunder stuegang Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter o Med fokus på egne patientforløb forholde sig kritisk til sygeplejen Side 3 af 10

4 o o Inddragelse af patientperspektivet Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer. Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje o I EPJ samt hos tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere o Information til patient og pårørende o Undervise, vejlede patienter om diverse undersøgelser og behandling ud fra pædagogiske overvejelser, herunder anbefalet diæt o Informere og vejlede patienten og dennes netværk om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer. o Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. o Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration. Kan anvende et tydeligt fagsprog Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab o Dokumentere sygeplejen i EPJ med anvendelse af sygeplejeprocessen o Udarbejde sygeplejeresumé på tildelte patienter indeholdende sygeplejestatus, igangværende behandling og evt. opfølgende behandling samt forebyggende, sundhedsfremmende tiltag o Anvende relevante observationsskemaer Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. o Dække op til dialyse på A/V fistel og hæmodialysekatheter o Måle blodtryk og indstille dialysemaskine o Opstarte, gennemføre og afslutte ukompliceret dialyse på 1 evt. 2 stabile patienter o Podning fra sår og katheterindstiksted o Bestilling af blodprøver o Bestilling, afhentning og opsætning af blodtransfusioner o Brug af dråbetæller ved indgift af IV medicin Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets retningslinjer og instrukser som f.eks. nævnt under sygeplejens metoder o Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. o Anvende nationale og lokale strategier. Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o I forhold til at varetage rollen som patientens kontaktsygeplejerske o Ved stuegang og med kolleger o Til sygeplejefaglige gruppekonferencer o I refleksioner med vejledere og medstuderende o I EPJ Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Tager ansvar for tildelte patienter o Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med Side 4 af 10

5 o vejleder/sygeplejerske Deltager aktivt Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinjer og Sundhedsloven i sin argumentation Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Blufærdighed Flersengsstuer Tavshedspligten Patienten der ikke selv kan varetage egne behov Behandlingsniveau Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m. o Tilpasse informationen til patientens situation/forudsætninger og kan anvende et sprog som patienten forstår o Kan planlægge og deltage i personlige samtaler med patienter i relation til deres sygdom. Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient o Er bevidst om at inddrage patienten i plejen o Inddrage pårørende efter behov Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o Bevidst om at patienten kan have specifikke religiøse behov og ønsker og så vidt mulig tage hensyn til disse o Formidle kontakt til f.eks. sygehuspræsten Sygdomslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter o Se patientkategorier og patientforløb Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks.: o Monitorering af dialysefistel o Vurdering af blodprøver o Observation af patienten i relation til dialyse og almen trivsel i øvrigt o Observation af blodsukker og fodstatus ved diabetikere Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand, psykiske tilstand m.m. f.eks.: - Vurdere behov for smertestillende/beroligende inden undersøgelsen - Bestille og vurdere blødningstal forud for anlæggelse af fistel, kateter og PTA af fistel Side 5 af 10

6 - Identificere evt. problemer omkring faste, f.eks. patienten med diabetes Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil, f.eks.: o Observation for dyspnø, ødemer og BT ved den hypervolæmiske patient o Observation for kramper og BT fald ved den hypovolæmiske patient o Forberedelse af patienten til PTA, herunder præmedicin o Observere symptomer på hypoglykæmi ved patienter med diabetes o Vurder patientens symptomer ved anæmi o Observere for transfusionskomplikationer Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling f.eks.: o Ved feberstigning, vurdere behov for f.eks. venyler, kontakt til læge o Dyspnø, vurder graden, behov for ilt? duovent? eller andet o Smerter, vurder effekten af smertestillende behandling o Ved kvalme, vurdere årsagen og effekten af antiemetika o Ved kløe, vurdere årsagen og effekten af kløestillende midler Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter o o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden Korrekt effektuering af lægemiddelordination (medicindispensering og administration) - Patientidentifikation - Lægemiddel - Styrke, dosis, mængde - Administrationsmåde - Doseringstidspunkt - Korrekt registrering af indgivet medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter, f.eks.: o Laksantia o Morfika o Prednisolon o Furix o Benzodiazepiner o Fosfatbindere o Resonium (Ionbytter) o Epo og Jernbehandling i forhold til renal anæmi o Antibiotika Kan undervise tildelte patienter i medicinhåndtering o Fosfatbinderes betydning for regulering af calcium-fosfatstofskiftet o Resonium i forhold til kaliumindtag o Indhente data omkring patientens vanlige medicin håndtering o Vurdere behovet for hjælp til medicinadministration Side 6 af 10

7 Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger o Håndhygiejne ved ophældning o Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) o Opbevaring o Holdbarhed o Affaldshåndtering Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb De patientsituationer, du skal arbejde med, handler om: At være indlagt At være patient At være syg At opleve lidelse At være afhængig af hjælp At modtage hjælp Patientforløb tager udgangspunkt i, at du samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje samt dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov: At trække vejret normalt At spise og drikke i nødvendigt omfang At udskille kroppens affaldsprodukter At skifte og bevare en ønskelig stilling At sove og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig på og af At holde kropstemperaturen indenfor normale grænser At holde kroppen ren og velsoigneret samt beskytte hud og slimhinder At kommunikere med andre ved at give udtryk for følelser, behov, frygt osv. At bevare personlig integritet, herunder at dyrke sin tro At have opmærksomhed på sociale og intellektuelle aktiviteter At lære, opdage og stille den nysgerrighed, som sædvanligvis fører til viden og udvikling(dansk Sygeplejeråd, 2000) Kliniske metoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, Side 7 af 10

8 nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Udviklingsområder Motionsgruppe med fokus på motionens betydning for dialysepatienters rensning af blodet og deres almene velbefindende. Limited care som har til hensigt at medinddrage patienterne i egen behandling i videst muligt omfang. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på hverdage i dagvagt kl eller aftenvagt kl , dog oftest dagvagt, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Side 8 af 10

9 Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Side 9 af 10

10 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere i dialysen Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Marianne Holten-Møller Januar 2014 Godkendt af: Januar 2014 Side 10 af 10