Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer

Transkript

1 Visioner for Fysiske rammer og læringsmiljøer doknr Indledning bemærkninger Arbejdsgruppen omkring Fysiske rammer og læringsmiljøer er sammensat af repræsentanter fra følgende faggrupper: en klubleder, en områdeleder for daginstitutionerne, en pædagogmedhjælper fra SFO, en specialpædagog fra BURC, en faglig leder fra ISC, 2 lærere, en repræsentant for CEIS, en klubmedarbejder, en arbejdsmiljøkonsulent, en sekretær fra BYC samt en skoleleder. Gruppen er bistået af RUMarkitekterne, der har arbejdet sideløbende med arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skulle ifølge kommissoriet arbejde med visioner for de fysiske rammer på følgende områder: Motion og bevægelse, den understøttende undervisning, arbejdspladser (herunder samarbejdsfaciliteter) samt rammer for øvrigt nyt personale. Dette er sket dels via billedscenarier sammen med RUM og dels ved studiebesøg på Charlotteskolen for at se ideer i forhold til virkelighed. Sideløbende med dette har arkitekterne besøgt alle skoler og kortlagt disse. Arbejdsgruppens visioner er sendt til arkitekterne, som efterfølgende kommer med forslag til, hvordan visionerne kan implementeres på hver enkelt skole. Visionerne er på såvel det korte som det lange perspektiv og er lagt ud i idekataloger. Da der er kort tid til august 2014, må det mest nødvendige derfor prioriteres. Der var i såvel Arbejdsgruppen som i kommentarer fra Følgegruppen enighed om, at det vigtigste at prioritere her og nu, er arbejdspladser til medarbejderne. Dvs. en pc arbejdsplads og et sted til materialer. Arbejdsgruppen har været tro mod arbejdsmiljølovgivningen, hvilket især kommer til udtryk omkring arbejdspladser til individuelt arbejde, hvor arbejdsmiljøkonsulenten har påpeget, at hvis flere skal dele arbejdsplads i flere timer dagligt, skal der ifølge loven være fleksibelt skrivebord. Det kan samtidig oplyses, at det ifølge It-afdelingen koster 2,2 mio. kr., hvis man udstyrer hver lærer i kommunen med en bærbar pc. Arbejdsgruppe

2 Motion og bevægelse Visionen er, at omgivelserne skal være inspirerende og motiverende, således at alle børn har lyst til at bevæge sig. Motion og bevægelse skal indgå i et omfang svarende til gennemsnitlig 45 min dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. (UVM) Motion og bevægelse skal fremme sundhed og understøtte motivation og læring. Den kan både ligge i den fagopdelte undervisning (herunder idrætsundervisningen) og i den understøttende undervisning (se dette afsnit). Navnlig for de elever, der ikke af sig selv dyrker sport eller på anden vis sætter pris på motion og bevægelse, kan omgivelserne virke fremmende for motivationen. Et billede på visionen for et inspirerende idrætsmiljø kunne være: Fra gymnastiksal til motoriklandskab (Lokale og anlægsfondens idekatalog: I denne sammenhæng gøres også opmærksom på Skole+ kampagnen, hvor der er afsat 26 mio. kr., der skal udvikle op til 5 eksempler på, hvordan Folkeskolens faciliteter til idræt og bevægelse kan forbedres. Hvor motion og bevægelse lægges ind i den almindelige undervisning kan uderummet inspirere til bevægelse, hvis der f.eks. indrettes hjørner med geometriske figurer til at klatre og sidde på og som samtidig kan indgå i det fagfaglige. Indendørs kan diverse spil/figurer printes ned i gulve i lokaler eller på gange, som ligeledes kan inspirere til såvel bevægelse som det fagfaglige. Der findes ligeledes muligheder til at brænde ned i asfalten. Skolernes fælleselevråd peger på netop disse muligheder (Ref. fra møde med Heidi Spring). Ved brug af større fleksible lokaler er det muligt at lave f.eks. kegleløb i dansk eller engelskundervisningen til at styrke ordforråd og stavning. Kegleløb på Hedehusene skole 2

3 Hvordan kan de fysiske rammer støtte og hvor er der brug for ændringer? Flere skoler har nogle aktivitetsmuligheder i skolegården, som kan invitere til bevægelse i kortere eller længere perioder fx boldbure, parkourbaner, klatretårne m.m. Idrætssalene/hallerne på skolerne er ligeledes et udgangspunkt for bevægelse, ligesom idrætsbanerne ved skolerne. Hvad angår motion og bevægelse i den almindelige undervisning er der allerede på flere skoler lavet træningsspil som nævnt ovenover. Der er desuden mange muligheder for motion og bevægelse udendørs både for at fremme det fagfaglige og sundheden - fx QR-løb og cykler der genererer strøm. Når alle elever skal bruge mere tid på bevægelse, kan der være brug for større rum med fleksible indretningsmuligheder. Disse kan så uden ommøblering bruges af forskellige fag. (Stafet med fluesmækkere kegleløb m.m.) Fra Kick-off mødet i efteråret 2013 er der fra nogle skoler i lighed med eksemplet fra arbejdsgruppe 1 nævnt muligheden for bevægelse på faste tider. Dette binder nogle faglokaler på andre tidspunkter. Bemærk også her, at arbejdsgruppe 1 og 2 anbefaler det fleksible skema. 3

4 Vigtigt at huske: Skolerne har øget brug af lokalerne efter reformens indførelse og det er derfor vigtigt, at det tænkes ind, når man udlåner lokalerne til andre brugere. Til idekataloget: Hver skole har rum med fleksible indretningsmuligheder der inspirerer til bevægelse 4

5 Understøttende undervisning Visionen er at de fysiske rammer skal være inspirerende i forhold til den varierede skoledag. Hensigten med den understøttende undervisning er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og at give eleverne lejlighed til i højere grad end i dag at lære på flere forskellige måder. (UVM) Den understøttende undervisning skal være: Fagrelateret (De obligatoriske emner og understøttelse af den fagopdelte uv.) Styrke læringsparathed (den alsidige udvikling og trivsel) Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får M og B i den faglige undervisning. Læringsmålene for perioden er styrende for planlægningen og giver variation året igennem. Hvordan kan de fysiske rammer støtte og hvor er der brug for ændringer? Flere af de aktiviteter, der hører under den understøttende undervisning vil kunne gennemføres i eksisterende lokaler: Aktiviteter, der i dag hører til klassens tid, f.eks. klassesamtaler. Træning af faglige færdigheder (f.eks. intensive læse- og matematikkurser) Lektiehjælp og faglig fordybelse Motion og bevægelse: her støtter de fysiske rammer i samme omfang som nævnt under den øvrige motion og bevægelse (se dette afsnit) De skoler, der har små atriumgårde, har desuden mulighed for at inddrage dem i undervisningen ved f.eks. at opbygge en landsby. Hvor børnehaver ligger tæt på skolen, kan disse indtænkes, når indskolingen træner oplæsning. Hvor klubberne ligger tæt på skolen, kan disse tænkes ind i visse aktiviteter Skoler, der er blokopdelte, vil kunne indrette blokkene til forskellige aktivitetsområder. Andre behøver ingen støtte af de fysiske rammer, så som virksomhedsbesøg. Følgende aktiviteter skal der tages højde for: Hyppige elevsamtaler, både trivselssamtaler og samtaler med henblik på læringsmål og feedback. Der er brug for små grupperum, hvor man kan holde disse samtaler. Sårbare samtaler tages ikke på gangen, hvor andre klasser passerer eller har gruppearbejde. Der skal indtænkes, at de fysiske rammer skal imødekomme yderligere holddeling. 5

6 I øvrigt: Indretningsmæssigt vil det være motiverende ved læsekurser o.l. at kunne sætte sig henslængt på sofaer, i hængekøjer, på puder eller fatboys. Fra kick-off peges der fra forskellige grupper på forskellige rumstørrelser, grupperum, laboratorier og værksteder. Fra eleverne peges der på, at man ønsker ro i undervisningen. Dette gælder alle aldersgrupper. Til idekataloget: Der er små grupperum i nærheden af klasselokalerne til brug for de hyppige elevsamtaler. For at tilgodese den enkelte elev og dennes læringsstil bør der tænkes i læringsstilslokaler/ områder, så den elev, der har brug for ro, kan finde dette. 6

7 Arbejdspladser Visionen er, at arbejdspladserne for medarbejdere skal være inspirerende og motiverende! Gruppen giver udtryk for, at tilgængeligheden er vigtig. Det skal ikke være nødvendigt at booke lokaler i forvejen eller sikre skemaer for at komme i gang med arbejdet. Der skal desuden være en fast base, som medarbejderen kan vende tilbage til i forhold til opbevaring af materialer. En bærbar PC til hver enkelt medarbejder vil her være en fordel, så den kan medbringes til mødelokaler, undervisningslokaler m.m. I den forbindelse skal der tænkes strømforsyning, hvilket evt. kan tænkes ind via stik i lærerskabe, hvor apparater kan oplades, når de ikke er i brug. Hvis forberedelse på skolen også skal fremme samarbejde og vidensdeling, skal de, der arbejder sammen, have arbejdspladser i nærheden af hinanden. Ellers giver tilstedeværelsen ingen forskel her. Der vil også være brug for grupperum til teamsamarbejdet, netværksmøder, SP-møder mv. Disse rum vil også understøtte samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, samt samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere. Der vil desuden være behov for lokaler med plads og ro til fordybelse. Medarbejderne har ligesom eleverne hver deres læringsstile. Nogle trives ved at forberede sig, mens der er liv og samvær med kollegaer, mens andre har brug for fuldstændig ro og fordybelse. Der skal være plads til begge typer af medarbejdere i vore skoler. (De samtalerum, der nævnes under den understøttende undervisning, kan bruges af alle medarbejderne på tidspunkter, hvor rummene ikke er i brug til undervisningen, under forudsætning af at de ligger centralt.) Med en længere tilstedeværelse på skolerne, er der brug for at kunne trække frisk luft i en pause. Derfor ønskes mulighed for at kunne sidde ude i godt vejr. De ovennævnte pinde finder vi fint opfyldt i samarbejdsgrundlaget af 25. februar 2014 i afsnit 7: Arbejdsstedet skal derfor, med afsæt i arbejdsmiljølovgivningen, indrettes, så det fremmer det tværfaglige samarbejde og styrker projektarbejdsformen, men der skal også være mulighed for den individuelle forberedelse. Hvordan kan de fysiske rammer støtte og hvor er der brug for ændringer? Nuværende arbejdspladser/pc-lokaler til personalet kan være udgangspunktet for at skabe yderligere arbejdspladser. Selv om der mange steder mangler hylder til materialer, har flere skoler her en base, der kan udbygges. Flere skoler har allerede små gårdhaver o.l., hvor medarbejderne kan trække frisk luft i pausen. Skoler der har overskydende klasselokaler kan bruge disse til arbejdspladser. Derudover tænkes klasselokaler ikke ind som en mulighed i forbindelse med forberedelse/møder. Det er ikke muligt at vide, hvornår et klasselokale er ledigt: Nogle gange er klassen væk, f.eks. hvis undervisningen er lagt udendørs, i hjemkundskab, eller hvis klassen er på tur. Her er klasselokalet så ledigt i den pågældende uge, men de næste uger er det ikke ledigt, for her er klassen i sin base, fordi de arbejder bogligt. De fleksible skemaer, der skal være med til at skabe den varierede skoledag, understreger dette. (Såvel arbejdsgruppe 1 som arbejdsgruppe 2 lægger vægt på de fleksible skemaer.) 7

8 Forberedelse og møder skal finde sted centralt, og hvor der er ro. I indskolingen, der har færrest timer, er møblerne desuden for små. Senest om 2 år, når lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk, vil der desuden blive yderligere brug for klasselokaler (Se afsnittet om lektiehjælp fra arbejdsgruppe 2), og en undersøgelse viser at klasselokalerne i dag anvendes op mod 70 % af skoledagen (KL: En ny folkeskole). Med centralt menes i nærheden af bl.a. kopimaskine, materialer, toiletter, køkken, administration og bibliotek. Desuden vil nye funktioner give øget brug af bl.a. klasselokaler (se understøttende undervisning). Nogle skoler vil derfor have brug for at skabe rum for længere tilstedeværelse med forberedelse og møder. Selv på de skoler, der har rummene, vil der være behov for at se på evt. støjdæmpning samt indretning af arbejdspladser. Eksempel på et teammrum 8

9 Vigtigt at huske: Det trådløse netværk skal fungere på alle skoler. Øget tilstedeværelse for såvel elever som personale kræver øget rengøring. Især på toiletterne. Erfaringer fra kommunens nuværende heldagsskole viser, at den længere skoledag giver en større nedslidning af lokaler (gulv, maling og møbler). Til idekataloget: Hvert team har sit eget teamrum. Det er indrettet med arbejdspladser og mødeplads, så det kan bruges til såvel forberedelse som møderum. Mødefaciliteterne skal kunne rumme alle teamets medlemmer samt evt. samarbejdspartnere udefra. Hyldeplads til materialer befinder sig ligeledes her. Der er stadig behov for et større mødelokale med plads til forældremøde, pædagogisk råds møde o.l. 9