Musikklasser i Horsens - og andre steder Vi vil skabe rammer for at talentet kan udvikle sig...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikklasser i Horsens - og andre steder Vi vil skabe rammer for at talentet kan udvikle sig..."

Transkript

1 Musikklasser i Horsens - og andre steder Vi vil skabe rammer for at talentet kan udvikle sig... MUSIKSKOLEN

2 Forslag til etablering af særlige musikklasser med inddragelse og beskrivelse af erfaringer fra lignende tiltag andre steder. Rapporten er udarbejdet af Grete Granerud, musikpædagog Indhold Resume og konklusioner...3 Økonomi...4 Interview med tre skoler om musikklasser...4 Interview med tre familier om musikklasser...6 Elitebegrebet hvem er talentfuld?...9 Elitemusik - hvorfor kun i København?...10 Elitesportsklasser...11 Hvorfor musikklasser i Horsens?...11 To forslag til musikklasser...12 Forslag 1 etablering af musikklasser i Horsens for klassetrin...13 Forslag 2 til etablering af musikklasser i Horsens for og klassetrin...20 Gradesystemet...25 Hvordan gør man andre steder?...27 Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole...27 Den Jyske Sangskole...29 Svenske sangskoler...31 Tivoligarden...31 Holstebro Musikskole og Nørrelandsskolen...33 Langmarkskolen: Skoleorkester...37 Musik til alle:...38 Specielle skoler med musik i Norden...39 England

3 Resume og konklusioner Talent er ikke noget, man bare har. Det ser ud som om, at man skal træne timer, før man når ekspertniveau. Så det vigtigste talent er lysten og evnen til at træne/øve/studere meget inden for et område. I Horsens er der allerede eliteidræt. Eliteidrætten er sat i system i Danmark. Landets ære er på spil, og sport er også en millionforretning ved siden af det fine frivillige foreningsarbejde, der udføres. Idræt og musik har den fysiske træning til fælles. Det tager lang tid at udvikle musklerne, så de makker ret på den rigtige måde, og det kan godt være vigtigt at begynde tidligt. I musikken skal gehøret desuden udvikles; ørerne. Her har det også stor betydning, at man starter tidligt. Musikken er i dag også en millionforretning, og berømte musikere, sangskrivere eller komponister kan også kaste glans over deres hjemby, selvom de er gået videre ud i den store verden. Der er ikke lavet en systematisk talentudvikling indenfor musik i Danmark... endnu. Det kunne være spændende, hvis Horsens var med i feltet, og det kunne være dejligt for de unge talenter, der bor i byen. Hvorfor er der kun en sangskole i København? I Sverige er der 70 sangskoler rundt om i hele landet. I andre lande findes der også specielle skoler til musiktalenter. Som det eneste sted i landet er Holstebro Musikskole lige begyndt med en særlig musikklasse fra 0. klasse. Vi har musikskolen, men det giver jo ikke samme resultat at blive undervist i sit instrument 25 minutter om ugen og måske også gå til sammenspil, som at have en stor portion musiktimer i sine almindelige skoledage sammen med en klasse af musikinteresserede. I denne rapport er to forslag til at oprette musikklasser på en folkeskole i Horsens, se side 13. Forslag 1 med musikklasser fra klassetrin. Det vil bestemt være en god ide. Som Kåre Schmidt svarer på spørgsmålet: Hvis der havde været en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den? Ja, hvorfor har I ikke fundet på det noget før! Jeg ville ha gjort det, hvis jeg havde kunnet få lov... Musikklassen vil kunne bruge musikskolens lokaler i skoletiden fra 8-14, og musikklasserne kunne trække på musikskolens lærere som de specialiserede undervisere. Se mere på side 13. Musikklassen kunne være et supplement og et alternativ til talentlinjen på Horsens Musikskole, hvor undervisningen forgår i fritiden. Forslag 2, hvor musikklasserne begynder helt fra 0. klassetrin, er det forslag, som kan give det største musikalske løft. Den bedste mulighed for at skabe og udvikle samt opbygge et musikalsk miljø, er hvor eleverne synger, danser, spiller og læser noder ligeså naturligt, som de læser og regner. Se mere på side 20. 3

4 Økonomi Hvad vil det koste at oprette en musikklasse? Økonomisk overslag Forslag 1 1 musikklasse på hver af årgangene fra klassetrin. 5 fælles musiktimer 0,28 stilling lektioner instrumentundervisning 0,64 stilling Koordinator 0,1 stilling Undervisningsmidler, PR, diverse Pr. klasse pr. år Forslag 2 1 musikklasse fra klasse. 4 fælles musiktimer 0,32 stilling med 2 lærerordning 8 lektioner instrumentundervisning 0,32 stilling Koordinator 0,1 stilling Undervisningsmidler, PR, diverse Pr. klasse pr. år Udgifterne kan i væsentligt omfang holdes indenfor musikskolens og folkeskolens eget budget samt i en forsøgsperiode med støtte fra Kunststyrelsen og fonde. Interview med tre skoler om musikklasser Langmarkskolen Skoleleder Jørn Vedel har svaret på spørgsmålene: Ville der være interesse for at etablere en musikklasse for klassetrin i samarbejde med Horsens Musikskole? Ja, absolut. Hvordan ville det kunne berige skolen? Der er vores erfaring, at det er godt for den samlede skole - og undervisningsmiljøet, hvis der i elevgruppen er nogen, der er målrettede, determinerede og som bliver positive fyrtårne. Det er selvfølgelig også attraktivt for lærerne at undervise sådanne elever. Det ses også i forbindelse med lærerrekrutteringen. Det faglige, ikke blot i musik, men generelt vil utvivlsomt blive højnet. Skolens almene omdømme vil blive styrket. Musikken er et særdeles godt udgangspunkt for at skabe social opdrift i et lokalområde og på en skole. Hvilke problemer kunne det give? Transportproblemer for nogle af musikeleverne. Lokale og facilitetskravene skal kunne honoreres, og det koster. Skemalægningens forudsætninger bliver alt andet lige mere komplicerede. Musiklærerkompetencerne skal optimeres. Ville der være interesse for at etablere en musikklasse i samarbejde med musikskolen helt fra 0. klasse, så man lavede en særlig musiklinje gennem et helt skoleforløb? Ja, men det vil give betydelige problemer. 45

5 De små elevers transporttid til skolen vil blive betydelig. På mellemtrinnet årgang vil der være betydelige omkostninger til finansiering af lærertimer. Den sociale rekruttering af elever til et særligt musiktilbud allerede fra 0. årgang giver panderynker. Måske skulle man ikke oprette rene talentklasser for musikelever før fra 4. eller 5. årgang. Forældreopbakningen bliver i hvert fald alfa og omega. Søndermarkskolen Skoleleder Mogens Falk har svaret på spørgsmålene: Ville der være interesse for at etablere en musikklasse for klassetrin i samarbejde med Horsens Musikskole? Ja. Hvordan ville det kunne berige skolen? Det ville styrke det musiske liv generelt, idet vi p.t. ikke har ret mange børn, der er tilmeldt musikskolen. Vi har mange arrangementer i løbet af året, hvor en musikklasse ville kunne være synlig både indad og udad. Eleverne i en musikklasse vil kunne være rollemodeller i forhold til, at musik også er en udviklingsvej til uddannelse og fritid for de unge mennesker og et supplement til idrætsinteresserne. Hvilke problemer kunne det give? Vi har p.t. ikke selv elever til en sådan klasse, hvilket betyder, at der skal være søgning fra andre skoler. Rent praktisk ville vi komme til at mangle ledige positioner i musiklokalets skema, hvilket igen vil betyde etablering af endnu et musiklokale. Ville der være interesse for at etablere en musikklasse i samarbejde med musikskolen helt fra 0. klasse, så man lavede en særlig musiklinje gennem et helt skoleforløb? Ja meget gerne. Det ville være en fornem fortsættelse af Musik til alle og Musik, sprog og integration, som starter i børnehaverne. Med det musiske kendskab vi igennem Musik, sprog og integration * har til børnene, inden de starter i skolen, vil vi kunne give kvalificeret vejledning i forhold til hvilke børn, der ville være potentielle i en sådan klasse. *Musik, sprog og integration er Søndermarkskolens særlige musikprojekt, støttet af Egmont-fonden, der giver børn og unge en sammenhængende og vedvarende indførelse og undervisning i musik fra førskoleordninger til 9. klasse. Se mere på Søndermarkskolen hjemmeside. Dagnæsskolen Skoleleder Lars Michael Hansen har svaret på spørgsmålene: Ville der være interesse for at etablere en musikklasse for klassetrin i samarbejde med Horsens Musikskole? Det kunne være rigtig givende - Det endelige ja vil være styret meget af økonomien. Hvordan ville det kunne berige skolen? Vi har de sidste 5 år ønsket at satse på musik - vi er undervejs, men slet ikke kommet op i det niveau, som vi ønsker. Hvilke problemer kunne det give? - Umiddelbart ingen - det vil kunne give lidt skemagymnastik, men det må ses som en udfordring. Ville der være interesse for at etablere en musikklasse i samarbejde med musikskolen helt fra 0. klasse, så man lavede en særlig musiklinje gennem et helt skoleforløb? - Meget. 5

6 Interview med tre familier om musikklasser Familien Brooks Arianne Brooks er 12 år og skal starte i 7. kl. Hun er lige blevet optaget på talentlinjen på Horsens Musikskole på violin efter kun at have spillet i tre år. Ved optagelsesprøven sang hun også en rytmisk sang på eget initiativ og afslørede sig som en meget talentfuld og meget rytmisk sanger. Arianne har ingen hjemmeboende søskende, men har en bror, der er flyttet hjemmefra. Det er kun Arianne, der spiller et instrument. Arianne: Har du tænkt på at få musik som levevej på den ene eller anden måde? Hvordan skal musik fylde i dit liv? Ja, jeg vil gerne have musik som levevej. Jeg vil gerne være lærer/musikpædagog. Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den nu? Ja, så ville jeg have skiftet skole nu! Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Mere musik i dagligdagen. Det er ikke sikkert, man øver sig så meget, når man kun går en gang om ugen. Folk, der spiller musik er lidt anderledes. Der er ikke så mange kliker det kommer nok af musikken. Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? At man skal transportere sig langt, hvis skolen ikke ligger belejligt. Forældre: Ville I sende jeres barn i en særlig musikklasse? Ja. Det findes allerede på Langmarkskolen med elitesport og det fungerer. Det skulle også findes på musikområdet. Kunne der være fordele ved at skifte til en musikklasse? Ja, når Arianne er så interesseret i musik, ville hun få en bedre dagligdag sammen med ligesindede. Hvad kunne afholde jer fra at støtte et sådant skole- eller klasseskift? Afstand og transport. Familien Stenberg Isaksen / Olsen Johannes Stenberg Olsen skal starte i 7. kl., og han er lige blevet optaget på talentlinjen på Horsens Musikskole på klaver. Han er en af de sjældne elever, der er meget dygtig til at pleje sit talent. Han spiller altid, han kan ikke lade være. Som bifag skal han have akkompagnement på talentlinjen. Derudover spiller han cello, som han også får undervisning i. Johannes har to søskende, en storebror på 18, der går i gymnasiet og spiller synthesizer, og en lillesøster, der skal i 3. klasse. Johannes: Har du tænkt på at få musik som levevej på den ene eller anden måde? Hvordan skal musik fylde i dit liv? Musikken vil under alle omstændigheder fylde meget i mit liv, men det er ikke sikkert, at det vil blive min levevej. Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den nu? Måske. Jeg føler, at den musikundervisning, jeg får nu er yderst tilstrækkelig. Jeg også meget glad for min nuværende skole, og den klasse jeg går i. Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Musikteori og sammenspil ville foregå mere naturligt og mere intensivt. 67

7 Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? At skifte til en klasse med dårlige lærere og dårlige sociale forhold eller at få et andet fokus på musikken, end det man ønsker. Forældre: Ville I sende jeres barn i en særlig musikklasse? Ja, hvis barnet selv ønsker det, og afhængig af flere forhold den normale skoleundervisning skal være fuldt ud på højde med andre ikke musikskoler. Musiklærerne skal være fuldt ud på højde med det niveau, som eleverne er på. Kunne der være fordele ved at skifte til en musikklasse? Det ville vel forventelig styrke den musikalske undervisning. Hvad kunne afholde jer fra at støtte et sådant skole- eller klasseskift? Hvis undervisningsgrundlaget er for tyndt hvis det ville være barnet meget imod at skifte skole/kammerater hvis transporten til den nye musikskole vil være meget kompliceret. Familien Smith Familien Smith har tre børn, der alle går i musikskolen. Moderen spiller lidt klaver og er meget glad for at have musikken med som en dimension i sit liv. Reglen i familien har været, at man skulle gå til spil et år for at prøve det, men alle børnene har ønsket at fortsætte. Kåre Smith er 15 år og går i 9. klasse på en musiklinje på en efterskole, hvor han får 8 timer med musik om ugen. Han har spillet trompet i fire år og inden da klaver i tre år: Har du tænkt på at få musik som levevej på den ene eller anden måde? Hvordan skal musik fylde i dit liv? Det kunne det godt men det skal først og fremmest være en fritidsbeskæftigelse. Hvis der havde været en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den? Ja, hvorfor har I ikke fundet på det noget før! Jeg ville have gjort det, hvis jeg havde kunnet få lov... Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Man kunne lave et orkester ud af klasse og måske skifte rundt på instrumenterne. Der ville være mere sammenhold og rigtige kammerater. Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? Praktiske problemer med, hvor det ligger. For de store instrumenter som tuba og kontrabas kunne der være problemer med at transportere instrumentet. Ea Smith er 12 år og starter i 6. klasse. Hun har spillet guitar i et år nu, men har inden da spillet klaver i to år. Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne gå i den? Jeg er glad for min klasse og vil ikke skifte. Jeg går ikke så højt op i musik, men jeg vil gerne skifte til en elitesportsklasse med håndbold som speciale. Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? At man fik mere musik, og at de, der var i klassen havde valgt musikken og derfor ikke forstyrrede undervisningen. 7

8 Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? At man ikke kendte så mange og at skifte klasse. Astrid Smith er 8 år og skal starte i 2. klasse Hun har spillet violin et år: Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne gå i den? Ja, musik er sjovt. Jeg kan godt lide sang, musik og bevægelse, og jeg går allerede til et ekstra tilbud på skolen. Jeg vil gerne gå i en musikklasse. Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Det ville være meget sjovere at gå i skole. Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? i 4. kl. og 7. kl. kan de tage en bus selv. Kunne der være fordele ved at skifte til en musikklasse? Fordelen ville være at gå i en klasse, hvor alle gider musikken, så undervisningen ikke bliver obstrueret. Man kan få et andet livssyn, hvis man beskæftiger sig med musik, og man har stor glæde af det, resten af livet. Hvad kunne afholde jer fra at støtte et sådant skole- eller klasseskift? Transport og andre praktiske problemer. En elitemusikklasse kan godt give den bekymring for ens børn, om de nu er dygtige nok, så musikklassen skal også være rummelig. Der skal være plads til børnene og de unge mennesker. Hvis meget ambitiøse forældre tromler frem, så står vi af. Det ville være svært at skifte klasse, fordi man har venner i sin gamle klasse. Forældre: Ville I sende jeres barn i en særlig musikklasse fra 0. kl.? Fra 0. kl. ville det være specielt afgørende på hvilken skole musikklassen var placeret. Hvis det var 0. kl., så skulle det være skolen i vores eget skoledistrikt eller også en tætliggende naboskole. Det er dejligt, at børnene får kammerater, der bor tæt på, og det taler for et skolevalg i skoledistriktet i hvert fald til en begyndelse. Der skal være en god udvælgelsesprocedure til sådanne musikklasser. Ville I støtte jeres børn, hvis de søgte ind i en særlig musikklasse fx i 7.kl.? Kun hvis deres interesse ligger der. Barnet skal virkelig ville det, men så vil vi også bakke op, men selv da kan det falde på praktiske problemer. Men både 89

9 Elitebegrebet hvem er talentfuld? Eliteklasser, der skal de talentfulde gå. Men hvem er talentfuld? Hvis man siger: Alle har talent, så mister begrebet på nogle måder sin mening, for talent er jo netop det særlige. Men alle mennesker har musikalske evner, i dag ofte kaldet kompetencer, der kan udvikles, det er filosofien bag den almindelige musikundervisning i folkeskolen og musikskolen. Ved at arbejde med de musikalske evner kan man udvikle sig til et talent, og det ser ud som om, at det vigtigste er, hvor meget arbejde man er villig til at lægge i den udvikling. Måske er det det egentlige talent! Idrætten har specielt det fysiske til fælles med musikken. Muskelfunktioner kan ikke udvikles i ekspresfart, det kræver lang tid. Team Danmark har udgivet en bog om talentudvikling af børn og unge: Aldersrelateret træning, og det første kapitel hedder netop Hvad er talent? Citat fra slutningen af kapitlet: På baggrund af disse erfaringer kunne det antages, at den bedste rekrutteringsmåde af talenter ville være at inddrage alle, som udviser viljen og motivationen til at træne meget, idet idrætsforskere og elitetrænere er enige om, at der kræves op til 10 års intensiv træning for at opnå verdensklasseresultater i en given idrætsgren. Daniel J. Levitin fortæller om musikalske forsøg i bogen This is Your Brain on Music: De konservatoriestuderende, der havde øvet sig mest, blev de bedste musikere, uanset hvordan deres lærere havde bedømt deres talent. Han beskriver efterfølgende de timer med øvning, der kræves for at blive ekspert. Det gælder ikke bare musikere, men også sportsudøvere, skakspillere, matematikere, forfattere... Det er tre timer om dagen eller tyve timer om ugen praktiseret over 10 år. Anne Knudsen skriver i Weekendavisens tillæg Ideer, 27.oktober 2006, omtale fra Scientific American: Philip E. Ross: The Expert Mind: Men sandheden er, at mesterklassen kommer man i ved at øve sig. Og øve sig. Og øve sig noget mere. Det tager ti års koncentreret øvelse at blive rigtig, rigtig god til noget. Men hvis det er et spørgsmål om træning, hvorfor er alle mennesker så ikke rigtig, rigtig dygtige til et eller andet? Der er jo ingen mangel på muligheder, i hvert fald i vores ende af verden. Nøglen ligger ifølge kognitionsforskerne i motivation og ambition. Det hjælper ikke at undervise nogen, der ikke aktivt ønsker at blive bedre; man bliver kun bedre og bedre, hvis man gør sig umage, retter sine fejl og har ambitioner om at blive endnu bedre. Talent er evnen til at vælge fra Overskriften på afsnittet er et citat fra Den stille pige af Peter Høeg. Citatet er interessant set i lyset af ovenstående talentovervejelser, fordi det siger sig selv, at jo mere man fokuserer på en ting, jo dygtigere har man mulighed for at blive. Nørderne, de bliver dygtige til en ting. Mennesket kan på mange måder lære sig (næsten) hvad som helst, hvis det er motiveret. Den vigtigste musikalske motivation er nok glæden ved at høre musikken og ved at producere den selv på sit instrument. Det er måske det første og største talent at besidde. Men det at lære at spille, kræver også et mål af selvdisciplin og villighed til behovsudsættelse, og det er et andet talent, man også skal være i besiddelse af. Den alsidige personlighed Der er andre og smukke måder at anskue mennesker på, hvor man hellere vil se den alsidige personlighed udfolde sig end nørden. Et renæssancemenneske har man kaldt et mennesker, der har udfoldet mange talenter. Tiden er jo uomtvisteligt løbet fra renæssancemennesket, men mange forældre ønsker og ser netop deres barns musikalske udfoldelser som en del af et liv rigt på oplevelser og udfordringer. De fleste børn, der kan lide at synge og spille og måske går i musikskolen, går også til svømning, spejder og springgymnastik i deres fritid. Skolerne stiller også krav med lektier og hjemmearbejde. Det er et problem, at eleverne skal så mange forskellige ting, hvis man kun anskuer det ud fra en elitepæda- 9

10 Elitemusik - hvorfor kun i København? gogisk synsvinkel. Set ud fra andre synsvinkler er det meget fornuftigt at satse bredt, da man ikke kan klare sig uden at kunne og vide mange ting i vores samfund. Det er heller ikke godt at vide, om talentet holder, og om man orker at satse ensidigt i mange år. Elever og forældres forestillinger om det gode liv skal balanceres med ønsket om en stor musikfaglig udvikling. Frit omskrevet og citeret fra Team Danmarks bog side 12: Musikudøveren skal forstås som et helt menneske, der skal støttes og ikke styres - i sin personlige udvikling. I København findes den eneste skole i Danmark, Sct. Annæ Skole, der har musik som speciale. Særligt sangbegavede børn optages efter en prøve og kan få sang- og hørelæreundervisning fra 3. klasse. Drenge og piger uddannes til at synge i kor og med i kirkekor som en del af det obligatoriske pensum. Undervisningen indgår i den almindelige skolehverdag. Se mere side 27. I Sverige blev der oprettet en skole med forbillede i Sct. Annæ Skole og siden kom der andre skoler til, så der i dag er hele 70 skoler med musikprofil rundt om i Sverige. Stockholm har ud over deres sangskole også Lilla Akademien, der især er for klassiske instrumentalister. I Helsinki har Geza Zilvay skabt en skole, der specielt er knyttet til strygere, og i Oslo er der Barratt Due Instituttet for den klassiske musik. Se side 40. I England er der mange specielle musikskoler, den ældste med rødder helt tilbage til 909. Se mere side 41. Balletskolen var tidligere kun interessant for københavnere, men nu findes der balletskoler i Holstebro og i Odense. De er oprettet som særlige friskoler, og de er oprettet for at få talentet fra hele landet frem. Balletskolerne er rigtige eliteskoler, hvor der hvert forår er eksamen, og hvis man ikke klarer den, går man ud af skolen. Det er meget ofte fysiske forhold, der gør sig gældende. Ballet har den fysiske træning til fælles med musikken og her gælder også, at det er hensigtsmæssigt at starte tidligt

11 Elitesportsklasser Hvorfor musikklasser i Horsens? Elitesporten får penge og opmærksomhed, fordi det er vigtigt at finde talenterne tidligt nok og motivere dem til at træne meget. Bevillingerne er der, fordi Danmark gerne vil gøre sig gældende ved de internationale sportsbegivenheder, og fordi der er store penge at tjene indenfor sportens verden. Elitesporten er blevet meget god til at lave systematisk træning, og man har nu et landsdækkende system, hvor elitesportsklasser for klassetrin kan fortsætte på sportscollege, der så kan kombineres med gymnasium, handelsskole eller andre ungdomsuddannelser. Langmarkskolen På Langmarkskolen i Horsens har man etableret elitesportsklasser for klassetrin. Ordningen kører nu på tredje sæson og har været en stor succes. Fra august 2009 startede et idrætskoncept for hele Langmarkskolen, hvor skolen har skemalagt 4 timer idræt om ugen for alle elever fra årgang. Erfaringen fra de første år viste, at man skal starte tidligere og mere legende for at spotte talenterne inden for de mange meget forskellige sportsgrene. Når man bor i Horsens, skal man også have mulighed for at udvikle sit musiktalent. Det skal ikke være forbeholdt børn og unge, der bor i København og måske nu også Holstebro. At blive en dygtig musiker kræver, at man øver sig meget på sit instrument, og det er godt at begynde tidligt, så musklerne øver sig i de rigtige bevægelser, mens man vokser og dannes, og samtidig udvikler gehøret og øver sig i at høre musikkens mange facetter. Mennesket er dømt til at øve sig. Mennesket er det dyr, der skaber sig selv ved at øve sig livet igennem og menneskeheden er en selvskabende art, der er blevet til det, den er, via øvelser. Frit omsat fra filosof Peter Sloterdijk nyeste bog (2009): Du mußt dein Leben ändern, Über Anthropotechnik af lektor Steen Nepper Larsen i avisen Information. 11

12 To forslag til musikklasser Der følger her to forslag til etablering af musikklasser i Horsens. Det er forslag, der er blevet til ved at gennemgå praktiske og musikalske problemer, der kunne opstå og ved at kigge på indholdssiden også. Forslagene er inspireret af musikalske besøg rundt om i Danmark og virtuelt i andre lande. Det første forslag er for klasse. På det tidspunkt vil talenterne være tydelige at spotte i musikskolen. Eleverne vil ofte have gået til instrumentundervisning i musikskolen i mellem tre og seks år. Men de kan også have lært at spille/synge i kirkekoret, i Horsens Garden, i fritids- eller ungdomsklubben eller ved privatundervisning. De vil være store nok til at transportere sig rundt i den store kommune, og de vil være store nok til selvstændigt at tage stilling til, hvad de gerne vil. Musikklasserne kunne på den måde supplere den nuværende talentlinje på Horsens Musikskole. Det er et pragmatisk forslag, hvor de børn og unge, der allerede har vist talent i form af musikalitet kombineret med øveflid på et instrument eller som sanger, kan få et godt tilbud om et musikmiljø, hvor de kan udvikle sig yderligere. Hvis man gerne vil have en hel klasse af en normal størrelse, bliver talentbegrebet udvidet fra at være de ganske få. Der er tale om unge mennesker i udvikling, så det er heller ikke til at sige, hvem der pludselig går videre frem med stormskridt. Forslaget rundes af med en beskrivelse af det engelske grade-system, der kunne være en måde at måle resultaterne på. Howard Gardner skriver i De mange intelligensers pædagogik, side 49: Den særlige udviklingsbane for et lovende individ er forskellig fra intelligens til intelligens. Således er matematik og musik karakteristiske ved en forholdsvis tidlig opdukken af begavede børn, som forholdsvis tidligt optræder på eller tæt på et voksent niveau. Musikpædagogers erfaring er, at det er en god ide at begynde tidligt med musikundervisning. Børn i musikerfamilier får ofte tilbuddet gennem det miljø, de vokser op i, men andre har ikke samme chance, selvom talentet er der. Det ville musikklasser kunne rette op på. Begge forslag vil kunne føres ud i livet samtidig, da der ingen hindring er, for at man starter med en særlig musikklasse for elever på 7. klassetrin, samtidig med at man etablerer en 0.-klasse med musik som speciale. Efter syv år ville det være naturligt at tænke de to linjer sammen. Det er også muligt at starte flere musikklasser op samtidig på samme skole eller på flere skoler, hvis der er interesse for det. En eller flere skoler kunne få en musikprofil. Det andet forslag går ud på at etablere en særlig musikklasse lige fra børnene starter i skolen i 0.-klasse. På den måde kunne man være med til at skabe og uddanne talenter, hvor musikalitet og musikglæden har været med fra lige fra skolestarten og derfor har fået lov til at etablere sig i børnenes sind, deres kunnen og viden på en ganske anderledes radikal måde. Man kunne skabe et særligt musikmiljø, hvor det at læse noder er lige så naturligt som at læse bøger, hvor klassen er et kor, hvor alle kan spille samba, hvor improvisation og komposition er lige så naturligt som at fortælle og skrive stil. Hvis man for alvor skal udvikle nye talenter, er det den rigtige måde

13 Forslag 1 etablering af musikklasser i Horsens for klassetrin Formålet med at oprette musikklasser Formålet med at oprette musikklasser kunne være: At udvikle, uddanne og styrke musiktalenter i Horsens. Talentudviklingen kan blive til umiddelbar glæde for musiklivet med børn og unge i Horsens, men den kan også pege frem mod en videregående musikuddannelse eller anden beskæftigelse, hvor musik indgår. Ved at danne specielle elitemusikklasser kunne man skabe et særligt musikmiljø, hvor de musikinteresserede unge kunne spejle sig i andre unge med samme interesse, og hvor talenterne kunne opleve en sund konkurrence med ligesindede. Talentudviklingen kan på sigt måske være med til at fremme musiklivet i Horsens og andre steder på den måde, at tidligere talentelever som voksne bliver de kommende koncertgængere og deltagere i musiklivet både som amatører eller professionelle. Hvem skal optages, hvordan og hvor mange? Musikskoleelever eller andre med baggrund i privatundervisning eller som selvlærte kan gå til en optagelsesprøve, der ligger i fx marts måned, når eleverne går i 6. kl. Eleverne får 10 minutter til at præsentere et eller flere musikstykker på et eller flere musikinstrumenter (eller sang) ved en spille/ syngeprøve med nogle af musikskolens lærere som censorer og eventuelt med en ekstern censor. De dygtigste kommer ind, selvfølgelig. Men der kan også være en skelen til andre kriterier, hvis man ønsker at bestemte instrumenter er repræsenteret. Fx var det en idé, at hver klasse havde egen rytmegruppe: Guitar, bas, trommer og klaver, desuden sangere, blæsere og strygere. Der kunne også blive kigget på, om både den rytmiske musik og den klassiske musik var repræsenteret godt. Hvis der ligger en sådan prioritering, vil det være nemmere at komme ind på nogle instrumenter end andre, men sådan er det også videre i systemet, når man fx søger ind på et konservatorium. Der skal dannes en klasse. Hvis der var stor interesse for at gå i musikklasse, kunne man have 28 i klassen. Jo flere børn, der går i klassen, jo billigere er det at drive den som klasse. Men jo flere der bliver optaget, jo bredere er kriteriet for at blive optaget. Det vil sige, man også optager elever, der har lyst og vilje, men måske endnu ikke har udviklet deres instrumentale færdigheder til et meget højt plan. Ideen med musikklassen er også at være med til at skabe talenter. I 2009 er der optaget 6 elever på talentlinjen i Horsens. Det er en lille eksklusiv klub, af meget talentfulde elever. Med en musikklasse på elever vil profilen blive meget bredere, men til gengæld vil der være unge mennesker nok, til at de kan danne et musikmiljø sammen. Man kunne lægge sig fast på en klassestørrelse på fx max 22, også for at forældrene kan være trygge ved, at netop deres barn bliver tilgodeset i det daglige arbejde. Det gjorde ikke noget, hvis der kom venteliste til klassen. Det gør noget ved eleverne og forældrene rent psykologisk, at noget er attraktivt for mange. Musikskolen som omdrejningspunkt: Lærere og lokaler Hvis man vil etablere en musikklasse i Horsens, vil det være naturligt at musikskolen bliver omdrejningspunkt, fordi det er her, man kan finde lærerkræfterne til at undervise de unge talenter, og fordi det i overvejende grad vil være de samme lærere, der har været med til at udvikle eleverne. Musikskolens lærere vil også kunne bruges som undervisere til selve klasseundervisningen i musikfaget. Når musikskolens lokaler ikke bliver brugt til babyrytmik, så står de typisk tomme i skoletiden, da eleverne jo først går til spil efter skoletid. Det ville være oplagt, at de nye musikklasser kan bruge musikskolens lokaler i tidsrummet fra kl Musikskolen er i øjeblikket beliggende på adressen Søndergade 15, og det er meget begrænset, hvad der er af plads til undervisning. Der er fire lokaler, der kan bruges, og kun et enkelt godt holdlokale. Der er færdige planer om at bygge en ny musikskole lige ved banegården i Horsens. Der er opstået 13

14 forskellige tekniske forhindringer, men måske kan vi være heldige, at bygningen står færdig i Den nye musikskole vil have mange og gode lokaler og vil dermed kunne danne en fin ramme til musikundervisning af musikklasser. Hvis man ikke vælger musikskolen som ramme, skal der formodentlig etableres nye og særlige musikfaglokaler til musikklasserne. På de fleste skoler er musiklokalet/lokalerne allerede fuldt reserveret til skolens egen undervisning. Hvor mange klasser? Det enkleste vil være at starte med at etablere en 7. klasse. Efter et år fortsætter klassen som 8. klasse samtidig med, at man starter en ny 7. musikklasse. Efter tre år er tre musikklasser etableret, så der er en klasse på hvert trin. Hvor skal klassen etableres? På en folkeskole i Horsens, der har lyst til at samarbejde med musikskolen om at lave sådan en klasse og indstillet på at give musikklassen gode rammer at arbejde i. Der vil bl.a. blive nogle skemamæssige bindinger, der skal tages hensyn til. Musikklasserne skal ligge på en skole og være integreret i skolehverdagen og have lærere og almindelige faglokaler til fælles med alle de andre elever. Musikklasserne kan blive et særligt løft til skolen, hvor eleverne fra musikklasserne vil kunne bidrage med musikindslag af høj kvalitet fx ved skolens arrangementer og fester. Eftersom Horsens Kommune i dag dækker et stort område, hvor de tidligere Brædstrup og Gedved kommuner er kommet med i kommunen, så skal folkeskolen ligge nogenlunde centralt i Horsens. Det skal være muligt at komme dertil fra Hovedgård og Brædstrup med offentlig transport, så tilbuddet kan gælde alle unge mennesker i kommunen. Hvis de almindelige fag læses på den almindelige skole og musikfag på musikskolen, giver det nogen transport frem og tilbage. Det må kunne løses, dels ved fornuftig skemalægning, dels ved fx at cykle frem og tilbage. Musikklassen og økonomi Det er altid det springende punkt: Hvad koster det? Kan man lave musikklasser, uden at skulle grave dybt i andre måske allerede slunkne pengekasser. Bliver det dyrt at etablere en musikklasse? Eleverne skal undervises i helt almindelig skolefag. Hvis man anskuer fra en skoles synspunkt, så er det billigere jo flere elever, der er i klassen. Vi kan ikke vide, hvor mange, der vil søge, og om der vil være 22 musikalske og interesserede elever, eller det bliver en mindre klasse. En del elever vil komme fra andre skoler, og set fra den vinkel bliver der ført ressourcer til værtsskolen. (Se desuden næste afsnit om instrumentalundervisning.) Når man skal lægge timetallet fast for en ny musikklasse, ligner det, at der er to oplagte muligheder. Klassen får de samme almindelige timer som andre klasser i Horsens Kommune og ekstra 5 musiktimer i stedet for fx valgfag. Den model vil forældrene nok være mest trygge ved, og musikken vil på den måde fremstå som et ekstra tilbud. Den model vil jeg anbefale. Det er ikke en god ide at give klassen mange timer ekstra, fordi det er meget vigtigt, at der er tid til at øve. Den anden mulighed er at gå ned på det af ministeriet fastsatte minimumstimetal, og oveni de timer har 5 musiktimer med klassen. Det ville give en smule mere plads til at øve og spille. Det kunne måske være en god ide, eftersom man bliver bedst til at spille ved at øve sig meget. Men forældrebekymringer for, om der blev vist nok omsorg for de almindelige skolefag, kunne nok afholde mange fra at søge musikklassen. Klassens musiktimer skal nok varetages af musikpædagoger fra Musikskolen, da der vil være tale om specialiseret undervisning. Det vil sige, at man skal have en musikpædagog i stedet for en lærer

15 Instrumentalundervisning/sang og økonomi Det springende punkt med økonomien vil være instrumentalundervisning eller soloundervisning, som den også kaldes. Det er meget dyr undervisning, da den består af en lærer med en elev. Der er lavet meget mange eksperimenter med instrumentalundervisning i grupper ikke bare i Danmark. Indtil videre er soloundervisning den eneste metode, der har givet ordentlige resultater. At lære at spille er en slags mesterlære. Jeg vil foreslå en model, der minder om den, de bruger på Sankt Annæ Skole i København. Instrumentalundervisningen er uden for skoletid og under musikskolen på almindelige vilkår. Skolen underviser i fag, der kan læres på store hold. Musikmiljøet opstår gennem både arbejdet i skolen, og ved at eleverne går til spil og orkester i deres fritid og desuden ved musikskolens nære tilknytning til skolen. Modellen svarer til eliteidrætsklasserne, hvor man har fælles træning på skolen, men stadig er knyttet til de respektive klubber og idrætsforeninger i sin fritid og derfor selv betaler medlemskaber osv. Jeg foreslår altså, at elevernes forældre selv betaler for, at eleverne går til spil. Instrumentalundervisningen og det sammenspil, der kunne være knyttet til at lære sit instrument at kende, ligger uden for skoletiden. Man kunne forestille sig, at der var øget fripladsbevilling, og at man søgte fonde eller søgte særbevillinger til særlige talenter, hvis det var et problem. Til eksempel går den talentfulde trompetspiller i musikklassen og lærer om musikkens grundlæggende elementer, går til spil en eftermiddag og spiller fx i Big Band en aften om ugen. Instrumentalundervisningen er kun finansieret delvist af forældrene. Der er kommunal og statslig støtte til undervisningen. I øjeblikket får eleverne på talentlinjen på Horsens Musikskole 50 minutter. De fleste elever gik i forvejen til spil med minutter om ugen. Der kunne være elever i den nye musikklasse, der kun ville have 25 minutters undervisning om ugen, men mange vil nok sige ja tak, hvis de fik tilbuddet om 50 minutter. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tilbuddet er fleksibelt, så elevens undervisningstid og hjemmeøvning kommer til at matche. Jeg foreslår den forældrefinansierede model for instrumentalundervisningen, fordi jeg kan forudse at ideen om musikklasser måske vanskeligt kan komme igennem. Det ville være meget dyrt at tilbyde gratis instrumentalundervisning til en hel klasse. Fordelen ved den model er desuden, at elever og forældre kan vælge musikskolen fra, hvis de skønner, at de kan få et bedre tilbud et andet sted. Man er således ikke forpligtet på musikskolens tilbud, men musikskolens lærere er i konkurrence med andre tilbud. Det er ikke fordi, det vrimler med lignende tilbud i Horsens, men muligheden for at gå til spil privat i andre byer foreligger. En anden fordel er, at der ligger en familiær forpligtelse ved, at far og mor betaler for undervisningen, I de fleste familier vil det medføre, at der vil blive hjulpet med at huske at øve og desuden at passe undervisningen punktligt. En anden model for instrumentalundervisning i musikklasserne kunne være at solo-undervisningen var en del af det samlede tilbud, altså undervisningen var gratis. Så er det pludselig billigere at lave en meget lille klasse, til gengæld er det dyrt for folkeskolen at drive klassen som selvstændig klasse. Hvis man skal lave et berigende og velfungerende musikmiljø, er det vigtigt, at klassen har en vis størrelse. Hvis man skulle sørge for, at talentundervisningen ikke havde social slagside, kan den gratis model anbefales. Men man kunne tilføje, at for at komme ind på linjen, skal man nok have gået til spil/ sang i nogle år, så der vil den sociale/økonomiske udvælgelse alligevel være på spil. Klaverundervisning Klaveret kaldes ofte det teoretiske instrument. Hvis man skal forstå musikteori, er det nemmest at forstå med udgangspunkt i klaveret. Klaveret er også et godt instrument, hvis man skal komponere og arrangere musik. På næsten alle musikuddannelser kræves der klaverspil for at komme ind. Derfor skal 15

16 der også være mulighed for at gå til klaverspil, når man går i musikklassen. Hvis man har klaver som hovedinstrument, kan der åbnes mulighed for at gå til et andet instrument også. Det er ikke sikkert, alle i klassen siger ja tak til tilbuddet om klaverundervisning, men de skal have muligheden. Koordinator Hvis musikklassen skal blive en succes, skal der ansættes en koordinator til at samle de fælles bestræbelser og have overblik over de unge mennesker og deres musikalske udvikling. Overslag over økonomi for forslag 1 1 musikklasse på hver af årgangene fra klassetrin. 5 fælles musiktimer 0,28 stilling lektioner instrumentundervisning 0,88 stilling Koordinator 0,1 stilling Undervisningsmidler, PR, diverse Pr. klasse pr. år á 22 elever Udgifterne kan i væsentligt omfang holdes indenfor musikskolens og folkeskolens eget budget, forældrebetaling samt i en forsøgsperiode med en eventuel støtte fra Kunststyrelsen og fonde. Skema og tidsplaner Hvis skemaet skal hænge sammen for en musikskolelærer, så kunne han/hun undervise eleverne fra musikklasserne sidst på den almindelige skoledag, for derefter at fortsætte med andre musikskoleelever resten af eftermiddagen. Fx kunne instrumentalundervisningen ligge i tidsrummet kl Man kunne planlægge således, at alle eleverne fik fri fra den almindelige undervisning kl. 12 to dage om ugen, fx det første år tirsdag og torsdag. Klassens musikundervisning kunne ligge om formiddagen fra kl på de to dage. Så var eleverne på musikskolen, og derefter kunne de gå til spil eller øve fra Den femte time kunne eventuelt ligge i sidste lektion mandag. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag musiklektioner 2 musiklektioner Musiklektion Instrumentundervisning og øvning Instrumentundervisning og øvning 16 17

17 Øvetid og øverum Man bliver dygtigst, hvis man øver sig meget (næsten) uanset talentet. Noget af det vanskelige ved at blive dygtig til at spille er, at det kræver så meget ensomt arbejde i et øverum. Hvis Musikskolen etablerer vejledning med hjælp og støtte til at øve på den rigtige måde, kunne man måske gøre den del lettere og sjovere. Man kan lave øveskemaer, så øvningen er en planlagt del af hverdagen, og instrumentallæreren skal være med til at diskutere arbejdsmåder og vaner. Hvis det kan lade sig gøre, vil det også være en god ide at åbne musikskolen/folkeskolen for øvning fx i weekender. Man kan måske ikke være fælles om at øve, men man kan møde hinanden i fælles pauser og være sammen om at ville musikken. De dage kunne der også være oplæg og diskussion om gode øvevaner. Umiddelbart kunne det være en tanke, at man fx etablerede morgen øvetid for musikklasserne i lighed med idrættens morgentræning. Med store klasser ville det dog ikke være uproblematisk. 22 elever ville kræve 22 øverum, og gerne med klaver i mange af dem. Hvis der så kom tre musikklasser med 22 i hver kommer spørgsmålet: Hvor kan de være og øve? Derhjemme! Der er ingen transport til øvestedet og ingen lydproblemer med naboer, hvis man bor i hus. Ved hjemmeøvning har eleven mulighed for at øve på det tidspunkt, der føles optimalt for vedkommende. Morgenmennesker kan starte dagen og øve fra Natteravnene kan øve fra kl For elever, der bor i lejlighed og derfor kan få øveproblemer, skal der sørges for at reservere øvelokaler på Musikskolen. Øvning, lektier og musikklasserne Hvis man skal øve sig 1-3 timer om dagen og samtidig gå i skole, passe sin skole-undervisning, sine spilletimer og sit orkester, vil det være en god ide, at undervisningen i høj grad tager udgangspunkt i, at man skal nå rigtig meget på skolen sammen med klassen og have så lidt hjemmearbejde som muligt. Det stiller krav til en meget effektiv undervisning både i musiktimer og i andre fag. Det stiller også høje krav til eleverne om at være på, når de er der. Evaluering, eksamen eller afslutning På den nuværende talentlinje på Horsens Musikskole afholdes hvert år en årsprøve. Hvis de nye musikklasser bliver etableret, skal eleverne i de klasser også til en årsprøve og vise, hvor langt de er kommet med deres instrument/sang, og eventuelt til en skriftlig og mundtlig hørelæreprøve. Hvis de ikke passer undervisningen, skal de ikke gå i musikklassen. Med et bredere talentbegreb så er det kriterie det vigtigste. Det er vigtigere, end hvor hurtigt de flytter sig i deres musikalske udvikling. Hvis eleverne passer undervisningen både i musik og de andre fag, så skal eleverne ikke kunne smides ud af klassen, hvis de viser sig ikke at udvikle sig til store talenter. Alle skal kunne bidrage på hver deres måde. Hvis eleverne var på valg hvert år, ville det kunne afholde både elever og deres forældre fra at søge musikklassen. Eleverne vil opleve et skoleskift og et klasseskift ved at rykke til den nye musikklasse, så for de næste tre år skal der være tryghed og sikkerhed om det daglige arbejde, og er man optaget i musikklassen, skal man kunne blive ved med at gå der i tre år. Det var måske en god ide, at man brugte det engelske gradesystem, som målestok for, hvor langt instrumentaleleverne er kommet. Hvis bare nogle af eleverne går op til en grade-eksamen, så vil man kunne se, om man er på niveau, og lærerne kan bruge det som et pejlemærke i deres undervisning, selv om eleverne ikke går op til eksamen. Se om grade-systemet på side 25. I Danmark har man fokuseret meget på, at eleverne bliver dygtige til at spille. Den teoretiske side, der er en del af musikhåndværket, har måske været lidt forsømt. Hvis vi skal bruge grade-systemet, så skal der ske en opgradering af musikteori i forhold til normale danske standarder. 17

18 Forslag til indhold i de 5 fælles musiktimer Musik, 3 timer pr. uge Hørelære, nodelære, akkordlære, arrangement og komposition. (Sang fra bladet hører under sang og rytmelæsning hører til rytme.) Musikhistorie med musikkendskab og musiklytning, hvor de store linjer i den klassiske musiks historie og den rytmiske musiks historie trækkes op. Eventuelt også kendskab til folkemusik og etnisk musik. I dette modul var det oplagt, at computeren blev brugt som arbejdsredskab. I dette modul kunne man også i perioder danne klassens orkester, hvor alle spiller sammen, og man kunne lave projekter fx til gavn og glæde for den folkeskole, der har musikklassen. Sang, 1 time pr. uge og herunder nodelære, bladsang og korsang. Det er en elementær indre musikalitet, der er knyttet til at synge, og det at kunne synge er vigtigt i den musikalske kommunikation klasse kan lige præcis være en uheldig tid for drengenes stemmer, da de typisk er i overgang. De vil derfor have nogle vanskeligheder med at arbejde kvalificeret med stemmen. Alligevel er det vigtigt at synge, så de skal prøve. I Herning Drengekor synger de videre, når stemmen går i overgang, så det kan lade sig gøre! Se side 30. Rytme, 1 time pr. uge og herunder rytmelæsning og læsning af rytmepartitur og rytmer for trommesæt. Percussionorkester med latinamerikanske rytmer som chachacha, calypso og samba. Stomp med rytmespil, plastiktønder og i øvrigt på hvad som helst eventuelt kombineret med bevægelse. Eventuelt bodypercussion, hvor kroppen bruges som lydkilde og måske stemmen som rytmeboks. Spil på trommesæt øvelser med kroppen som det primære trommesæt, men med mulighed for at skiftes til at bruge det rigtige trommesæt. Undervisningen kunne være fordelt på 3 lærere: En teorilærer/sammenspilslærer, en sanglærer og en tromme/rytmelærer. Muligheder for samarbejde med andre fag Musikklasserne kunne måske specialisere sig med hensyn til faget idræt. Det er oplagt at inddrage dans og bevægelse til musik i faget. Musikeren bruger ofte sin krop meget ensidigt, og derfor er det oplagt at arbejde med afspænding samt med hensigtsmæssige holdninger og arbejdsstillinger. Det ville være fint med specielle programmer til styrkelse og vedligeholdelse af kroppens muskler med ekstra fokus på styrkelse af fx ryg, arme og hænder. I danskfaget vil det være oplagt at komponere og arrangere til egne eller andres digte og det samme i forbindelse med undervisning i engelsk eller tysk. Efter 9. klasse Det jyske Sankt Annæ? Efter 9. klasse skal eleverne tage stilling til, hvad vej deres liv skal gå. Hvis man virkelig vil musikken og er blevet meget dygtig i de tre år i musikklassen, kan enkelte elever søge på MGK* i Århus. Hvis man vil videre med musikken på anden vis, så er der kun musik i uddannelsen, hvis man går videre med gymnasium eller HF. Musikklasseeleverne kunne gå videre der. Hvis musikskolen og et gymnasium i Horsens arbejder sammen, kunne man måske få skabt så solide musikalske traditioner, at det kunne blive Det jyske Sankt Annæ. Hvis eleven ikke er afklaret med, hvad retning livet skal tage, og han/hun stadig gerne vil lære mere om musik, er der mulighed for at søge på en af de særlige og specialiserede musikefterskoler og tage 10. klasse der

19 Efter 7 år Hvis man vælger at starte en musikklasse helt fra 0. klassetrin, og vælger, at de to spor smelter sammen efter syv år, så skal hele ovenstående læreplan for klassetrin revideres, da indgangsniveauet til 7. klasse bliver meget højt. *MGK er en forkortelse for musikalsk grundkursus. MGK er et 3-årlig konservatorieforberedende kursusforløb, som man i princippet kan tage, samtidig med at man i gymnasiet. Det findes på enkelte overbygnings -musikskoler, fx: Århus, Randers, Holstebro, Kolding. Der er kun årligt kun pladser til talentfulde unge både fra Århus og fra det meste af Østjylland. 19

20 Forslag 2 til etablering af musikklasser i Horsens for og klassetrin Hvis man vil opbygge et særligt musikmiljø, skal det gøres fra grunden, så det at synge, danse, spille rytme og læse noder bliver helt selvfølgeligt. Hvis hele klassen kan, er det nemt at integrere enkelte nye. Det er måske en god ide at tænke forløbet i to dele, hvor den første del for klasse bliver meget almen og legende. Musikfaget har så mange muligheder for at inddrage leg og bevægelse. Rent udviklingsmæssigt bliver legen mindre vigtig, for eleverne i 9-10 års alderen, og derfor skal undervisningen skifte karakter. Fra 4. klasse vil de fleste af børnene, der interesserer sig for at spille et instrument, have valgt, hvad de vil spille på, og undervisningen vil kunne udvides med orkestre eller andre sammenspilsgrupper. Hvor skal klassen etableres Musikklasser kan etableres på en folkeskole i Horsens og naturligst på den samme skole, hvor der bliver etableret en elitemusikklasse for klassetrin, så de to linjer kan smelte sammen efter syv år. Folkeskolen som udgangspunkt, men musikskolen inddrages Musikskolens lærere kan levere den musikfaglige ekspertise. For de små elever vil det være utrygt at forlade skolens rammer, så det vil være en god ide at blive på basisskolen. For eleverne på klassetrin kan man i et vist omfang inddrage Musikskolens lokaler, men stadig med mange timer på basisskolen klassetrin: Formålet med at oprette musikklasser Formålet med at oprette og undervise en musikklasse vil være at udvikle, uddanne og styrke musiktalenter i Horsens. Det vil være vigtigt at udvikle musikaliteten og musikglæden hos eleverne. De to begreber hænger uadskilleligt sammen. Eleverne skal lære at synge, de skal spille melodi, de skal spille rytmer på forskellige rytmeinstrumenter, og de skal lære at læse den dertil hørende notation i form af noder. Eleverne skal bevæge sig til musik, det hører til aldersgruppens naturlige måde at lære på. Musik er noget, man kan lære ligesom alt muligt andet. Men nogle elever vil afsløre sig som talenter ved at lære hurtigt og let. Hvis man opbygge et miljø, hvor det er helt naturligt at synge, spille og bevæge sig til musik, skal man starte tidligt, og ud fra et musikmiljø vil talenter så blive skabt og udkrystallisere sig klassetrin: Hvem skal optages, hvordan og hvor mange Hvis undervisningen starter i 0. kl., vil det naturlige være, at det bliver et særligt tilbud til en folkeskoles elever, hvor hovedparten af eleverne kommer fra skolens eget distrikt og måske nogle elever fra nabodistrikterne. Det er sådan, man gør i Holstebro fra august Se side 33. Enkelte musikglade elever med meget entusiastiske forældre vil komme andre steder fra i kommunen, men det vil kræve, at forældrene har mulighed for at hente og bringe, med mindre man laver en særlig kørselsordning. Hvis der skulle være en optagelsesprøve, skulle den måske gå ud på at undersøge, om børnene kan lide at synge, således at det ikke kun er forældrenes valg; børnene skal være med på den. Når undervisningen skal bygge på bl.a. det legende, vil det være en god ide at sætte max elever som en overgrænse for optag til klassen. Der er mange musiklege, som ikke kan leges færdig, hvis ikke alle har prøvet. Og for mange lege er der en grænse for, hvor længe de kan leges, før det er træls at lave det samme om og om igen. Det giver også mulighed for at udvide klassen fx ved 4. klassetrin. Man kan også gøre alle 0-klasser på en skole til musikklasser og først ved 4. klasse give elever og forældre mulighed for at vælge. Det ville give mindre social slagside, og derfor var det nok den bedste ide

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7., 8. eller 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2017

Læs mere

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM

VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM VADGÅRD SKOLE BLÆSER IGENNEM På Vadgård Skole bliver der truttet, trompetteret og taget godt imod skolens nye tilbud om at give elever gratis undervisning i messinginstrumenter i samarbejde med Gladsaxe

Læs mere

TALENTKLASSER MUSIK. Kan du sige ja til følgende? Elsker du musik og kan ikke lade den ligge? Spiller du et instrument eller synger?

TALENTKLASSER MUSIK. Kan du sige ja til følgende? Elsker du musik og kan ikke lade den ligge? Spiller du et instrument eller synger? TALENTKLASSER MUSIK Kan du sige ja til følgende? Elsker du musik og kan ikke lade den ligge? Spiller du et instrument eller synger? Starter du i 7. 8. eller 9. klasse august 2017? Vil du gå i skole sammen

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7. 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2016 optager

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II

i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II i den åbne skole Idekatalog januar 2014 vers. II Formål Vi på Den Kreative Skole ser frem til at være med til at styrke kreativiteten ude på folkeskolerne i Fredericia: dér, hvor børnene er. Vi glæder

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne

Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Samarbejde mellem musikskolen og folkeskolerne Idékatalog Randers Musikskole, september 2015 Randers Musikskole tilbyder et samarbejde med folkeskolerne om undervisning, som udvider skolernes musiske aktiviteter.

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole MUSIKKLASSER HVAD ER MUSIKKLASSER? Musik hele ugen Musikklassen er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2015 optager

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning. Sæson 2014/15 Volume 4 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Sommerhilsen...1 Kommende arrangementer...2 Tak til tournéholdet... 2 Ny sæson 2015/16...2 Om Bazartilbud...3 Musikskolen og Folkeskolereform.3

Læs mere

Idrætsskole i Gentofte

Idrætsskole i Gentofte Idrætsskole i Gentofte - et tilbud til unge talenter GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Velkommen på idrætsskolen! Det er med stor glæde, at jeg indbyder unge talenter i Gentofte Kommune til at søge

Læs mere

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE

Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Resultataftale 2013 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2013. Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen har 44 højtuddannede musiklærere, som alle er meget kompetente på deres instrumenter.

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Skolen på Sønderager

Skolen på Sønderager Skolen på Sønderager TALENTKLASSER 2017 2018 I talentklasserne har du samme obligatoriske fag som andre folkeskoleelever. Men her er du sammen med andre talenter, der har samme mål og behov som dig! Informationsmøde

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer.

Notat. Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen. Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning. Dato: 8. januar 2014. Sagsnummer. Notat Partnerskab mellem folkeskoler, ungdomsskolen og musikskolen Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Dato: 8. januar 2014 Sagsnummer.: 17.00.00-G01-1-13 1. Om den åbne skole Intentionen med den

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2011-2012 Gratis tilbud til musiklærere ved folkeskoler i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer kommuner når børn finder

Læs mere

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)

Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge

Læs mere

!! !! PRESSEMEDDELELSE JANUAR 2015. Blæsere puster liv ind i den understøttende undervisning Hvordan favner man nye begreber som Åben Skole og Understøttende Undervisning, som den nye Folkeskolereform

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

Resultataftale 2012 WEBUDGAVE HORSENS MUSIKSKOLE

Resultataftale 2012 WEBUDGAVE HORSENS MUSIKSKOLE Resultataftale 2012 HORSENS MUSIKSKOLE Indsatsområder 2012 Den levende by kunst, kultur og bevægelse i byrummet. Musikskolen vil arbejde med at øge sin synlighed bl.a. ved at lave flere arrangementer

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Aktivitetskatalog forår 2015. SifXHof. Holmstrupgård

Aktivitetskatalog forår 2015. SifXHof. Holmstrupgård Aktivitetskatalog forår 2015 SifXHof Holmstrupgård Indhold 1 I det følgende kan du læse om alle de aktivitetstilbud, som SifXHof har til dig i løbet af foråret 2015. Find nærmere beskrivelser af de enkelte

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

Engage LEARN. reflect

Engage LEARN. reflect Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau 2015/ 2016 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau AMBITIONER? Idrætslinjen giver dig mulighed for: At udvikle dig i et idrætsmiljø sammen med andre talentfulde idrætsudøvere og med kvalificerede

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde:

Skolens dagligdag. Skolens dagligdag er opbygget på følgende måde: Forældretilsyn Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

MUSIKKEN I FOLKESKOLEN, AUGUST 2014

MUSIKKEN I FOLKESKOLEN, AUGUST 2014 MUSIKKEN I FOLKESKOLEN, AUGUST 2014 Horsens Musikskole, december 2013 Indholdsfortegnelse Forord: Musik til alle flid, fællesskab og læring.... 2 Oversigt over idékataloget... 3-4 Uddybende beskrivelse

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for 7.-9. (10.) årgang.

1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for 7.-9. (10.) årgang. 1 Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg Herning Kommune ønsker at deltage i rammeforsøget vedr. talentklasser i musik for 7.-9. (10.) årgang. 2.Kommunens navn Herning Kommune 3. Skoler omfattet af ansøgningen

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen

Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen Esbjerg Kulturskole og folkeskolereformen Med det omfattende og unikke samarbejde, som Kulturskolen i over 60 år har haft med folkeskolen i Esbjerg Kommune, ser vi med den nye skolereform frem til fortsat

Læs mere

e n a d December 2014

e n a d December 2014 Spor tsl ig gr un e l s e n n a d d du December 2014 1 Idræt, fag og trivsel på højt plan Nu kan nuværende og kommende folkeskoleelever i IkastBrande Kommune vælge mere aktivitet og idræt i skolen. Ikast

Læs mere

giv dit barn en gave for livet

giv dit barn en gave for livet Spillelyst giv dit barn en gave for livet Musik er sundt for sjælen Alle ved hvad musik kan gøre ved os. Den kan gøre os glade, den kan få os til at gyse, den kan vække minder, den kan få os til at danse,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

4 år på Marselisborg. Marselisborg Gymnasiums 4-årige Team Danmark ordning

4 år på Marselisborg. Marselisborg Gymnasiums 4-årige Team Danmark ordning 4 år på Marselisborg Marselisborg Gymnasiums 4-årige Team Danmark ordning «Team Danmark ordningen giver mig mulighed for både at overskue min træning og skolearbejdet det er rart ikke at skulle gå på kompromis

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2013-2014 GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer DEL AF KULTURAFTALEN 2011-2014

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder.

Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder. Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder. Rødovre Musikskoles undervisning foregår mange steder, og undervisningsstederne er jævnt fordelt rent geografisk og dækker størstedelen

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Eleverne har flere muligheder

Eleverne har flere muligheder 10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse

Læs mere

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole

Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Esbjerg Kulturskole i den nye Folkeskole Strategi og Idekatalog Januar 2014 Esbjerg Kulturskole Islandsgade 50 6700 Esbjerg Tlf. 7616 6500 Fax 7616 6514 www. kulturskolen.dk email: kulturskolen@esbjergkommune.dk

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

SOMMERHILSEN FRA SKOLEN

SOMMERHILSEN FRA SKOLEN SOMMERHILSEN FRA SKOLEN KÆRE FORÆLDRE OG ELEVER Så er det ved at være tid til en dejlig og velfortjent sommerferie, og de sidste brikker er ved at være faldet på plads for næste skoleår. I månedsnyt fra

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

SKANDERBORG MUSIKSKOLE. Skanderborg. Musikskole. kreativitet og faglighed

SKANDERBORG MUSIKSKOLE. Skanderborg. Musikskole. kreativitet og faglighed SKANDERBORG MUSIKSKOLE infofolder til forældre og elever 2009/10 Velkommen til Velkommen til I denne folder finder du de fleste grundoplysninger om, men hvis der er noget du er i tvivl om. Så skal du ikke

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om musikskolens kommende arrangementer, om aktuelle Bazartilbud og om to Summer Camps.

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om musikskolens kommende arrangementer, om aktuelle Bazartilbud og om to Summer Camps. Sæson 2015/16 Volume 3 Nyhedsbrev Februar Indhold Vinterhilsen...1 Mød tre af underviserne...2 Vil du forandre noget?...3 Kommende arrangementer.4 Om Rock Chok...5 Nyt om sommerskole: MUSIC & ARTS i Sløjfen...5

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere