Musikklasser i Horsens - og andre steder Vi vil skabe rammer for at talentet kan udvikle sig...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikklasser i Horsens - og andre steder Vi vil skabe rammer for at talentet kan udvikle sig..."

Transkript

1 Musikklasser i Horsens - og andre steder Vi vil skabe rammer for at talentet kan udvikle sig... MUSIKSKOLEN

2 Forslag til etablering af særlige musikklasser med inddragelse og beskrivelse af erfaringer fra lignende tiltag andre steder. Rapporten er udarbejdet af Grete Granerud, musikpædagog Indhold Resume og konklusioner...3 Økonomi...4 Interview med tre skoler om musikklasser...4 Interview med tre familier om musikklasser...6 Elitebegrebet hvem er talentfuld?...9 Elitemusik - hvorfor kun i København?...10 Elitesportsklasser...11 Hvorfor musikklasser i Horsens?...11 To forslag til musikklasser...12 Forslag 1 etablering af musikklasser i Horsens for klassetrin...13 Forslag 2 til etablering af musikklasser i Horsens for og klassetrin...20 Gradesystemet...25 Hvordan gør man andre steder?...27 Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole...27 Den Jyske Sangskole...29 Svenske sangskoler...31 Tivoligarden...31 Holstebro Musikskole og Nørrelandsskolen...33 Langmarkskolen: Skoleorkester...37 Musik til alle:...38 Specielle skoler med musik i Norden...39 England

3 Resume og konklusioner Talent er ikke noget, man bare har. Det ser ud som om, at man skal træne timer, før man når ekspertniveau. Så det vigtigste talent er lysten og evnen til at træne/øve/studere meget inden for et område. I Horsens er der allerede eliteidræt. Eliteidrætten er sat i system i Danmark. Landets ære er på spil, og sport er også en millionforretning ved siden af det fine frivillige foreningsarbejde, der udføres. Idræt og musik har den fysiske træning til fælles. Det tager lang tid at udvikle musklerne, så de makker ret på den rigtige måde, og det kan godt være vigtigt at begynde tidligt. I musikken skal gehøret desuden udvikles; ørerne. Her har det også stor betydning, at man starter tidligt. Musikken er i dag også en millionforretning, og berømte musikere, sangskrivere eller komponister kan også kaste glans over deres hjemby, selvom de er gået videre ud i den store verden. Der er ikke lavet en systematisk talentudvikling indenfor musik i Danmark... endnu. Det kunne være spændende, hvis Horsens var med i feltet, og det kunne være dejligt for de unge talenter, der bor i byen. Hvorfor er der kun en sangskole i København? I Sverige er der 70 sangskoler rundt om i hele landet. I andre lande findes der også specielle skoler til musiktalenter. Som det eneste sted i landet er Holstebro Musikskole lige begyndt med en særlig musikklasse fra 0. klasse. Vi har musikskolen, men det giver jo ikke samme resultat at blive undervist i sit instrument 25 minutter om ugen og måske også gå til sammenspil, som at have en stor portion musiktimer i sine almindelige skoledage sammen med en klasse af musikinteresserede. I denne rapport er to forslag til at oprette musikklasser på en folkeskole i Horsens, se side 13. Forslag 1 med musikklasser fra klassetrin. Det vil bestemt være en god ide. Som Kåre Schmidt svarer på spørgsmålet: Hvis der havde været en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den? Ja, hvorfor har I ikke fundet på det noget før! Jeg ville ha gjort det, hvis jeg havde kunnet få lov... Musikklassen vil kunne bruge musikskolens lokaler i skoletiden fra 8-14, og musikklasserne kunne trække på musikskolens lærere som de specialiserede undervisere. Se mere på side 13. Musikklassen kunne være et supplement og et alternativ til talentlinjen på Horsens Musikskole, hvor undervisningen forgår i fritiden. Forslag 2, hvor musikklasserne begynder helt fra 0. klassetrin, er det forslag, som kan give det største musikalske løft. Den bedste mulighed for at skabe og udvikle samt opbygge et musikalsk miljø, er hvor eleverne synger, danser, spiller og læser noder ligeså naturligt, som de læser og regner. Se mere på side 20. 3

4 Økonomi Hvad vil det koste at oprette en musikklasse? Økonomisk overslag Forslag 1 1 musikklasse på hver af årgangene fra klassetrin. 5 fælles musiktimer 0,28 stilling lektioner instrumentundervisning 0,64 stilling Koordinator 0,1 stilling Undervisningsmidler, PR, diverse Pr. klasse pr. år Forslag 2 1 musikklasse fra klasse. 4 fælles musiktimer 0,32 stilling med 2 lærerordning 8 lektioner instrumentundervisning 0,32 stilling Koordinator 0,1 stilling Undervisningsmidler, PR, diverse Pr. klasse pr. år Udgifterne kan i væsentligt omfang holdes indenfor musikskolens og folkeskolens eget budget samt i en forsøgsperiode med støtte fra Kunststyrelsen og fonde. Interview med tre skoler om musikklasser Langmarkskolen Skoleleder Jørn Vedel har svaret på spørgsmålene: Ville der være interesse for at etablere en musikklasse for klassetrin i samarbejde med Horsens Musikskole? Ja, absolut. Hvordan ville det kunne berige skolen? Der er vores erfaring, at det er godt for den samlede skole - og undervisningsmiljøet, hvis der i elevgruppen er nogen, der er målrettede, determinerede og som bliver positive fyrtårne. Det er selvfølgelig også attraktivt for lærerne at undervise sådanne elever. Det ses også i forbindelse med lærerrekrutteringen. Det faglige, ikke blot i musik, men generelt vil utvivlsomt blive højnet. Skolens almene omdømme vil blive styrket. Musikken er et særdeles godt udgangspunkt for at skabe social opdrift i et lokalområde og på en skole. Hvilke problemer kunne det give? Transportproblemer for nogle af musikeleverne. Lokale og facilitetskravene skal kunne honoreres, og det koster. Skemalægningens forudsætninger bliver alt andet lige mere komplicerede. Musiklærerkompetencerne skal optimeres. Ville der være interesse for at etablere en musikklasse i samarbejde med musikskolen helt fra 0. klasse, så man lavede en særlig musiklinje gennem et helt skoleforløb? Ja, men det vil give betydelige problemer. 45

5 De små elevers transporttid til skolen vil blive betydelig. På mellemtrinnet årgang vil der være betydelige omkostninger til finansiering af lærertimer. Den sociale rekruttering af elever til et særligt musiktilbud allerede fra 0. årgang giver panderynker. Måske skulle man ikke oprette rene talentklasser for musikelever før fra 4. eller 5. årgang. Forældreopbakningen bliver i hvert fald alfa og omega. Søndermarkskolen Skoleleder Mogens Falk har svaret på spørgsmålene: Ville der være interesse for at etablere en musikklasse for klassetrin i samarbejde med Horsens Musikskole? Ja. Hvordan ville det kunne berige skolen? Det ville styrke det musiske liv generelt, idet vi p.t. ikke har ret mange børn, der er tilmeldt musikskolen. Vi har mange arrangementer i løbet af året, hvor en musikklasse ville kunne være synlig både indad og udad. Eleverne i en musikklasse vil kunne være rollemodeller i forhold til, at musik også er en udviklingsvej til uddannelse og fritid for de unge mennesker og et supplement til idrætsinteresserne. Hvilke problemer kunne det give? Vi har p.t. ikke selv elever til en sådan klasse, hvilket betyder, at der skal være søgning fra andre skoler. Rent praktisk ville vi komme til at mangle ledige positioner i musiklokalets skema, hvilket igen vil betyde etablering af endnu et musiklokale. Ville der være interesse for at etablere en musikklasse i samarbejde med musikskolen helt fra 0. klasse, så man lavede en særlig musiklinje gennem et helt skoleforløb? Ja meget gerne. Det ville være en fornem fortsættelse af Musik til alle og Musik, sprog og integration, som starter i børnehaverne. Med det musiske kendskab vi igennem Musik, sprog og integration * har til børnene, inden de starter i skolen, vil vi kunne give kvalificeret vejledning i forhold til hvilke børn, der ville være potentielle i en sådan klasse. *Musik, sprog og integration er Søndermarkskolens særlige musikprojekt, støttet af Egmont-fonden, der giver børn og unge en sammenhængende og vedvarende indførelse og undervisning i musik fra førskoleordninger til 9. klasse. Se mere på Søndermarkskolen hjemmeside. Dagnæsskolen Skoleleder Lars Michael Hansen har svaret på spørgsmålene: Ville der være interesse for at etablere en musikklasse for klassetrin i samarbejde med Horsens Musikskole? Det kunne være rigtig givende - Det endelige ja vil være styret meget af økonomien. Hvordan ville det kunne berige skolen? Vi har de sidste 5 år ønsket at satse på musik - vi er undervejs, men slet ikke kommet op i det niveau, som vi ønsker. Hvilke problemer kunne det give? - Umiddelbart ingen - det vil kunne give lidt skemagymnastik, men det må ses som en udfordring. Ville der være interesse for at etablere en musikklasse i samarbejde med musikskolen helt fra 0. klasse, så man lavede en særlig musiklinje gennem et helt skoleforløb? - Meget. 5

6 Interview med tre familier om musikklasser Familien Brooks Arianne Brooks er 12 år og skal starte i 7. kl. Hun er lige blevet optaget på talentlinjen på Horsens Musikskole på violin efter kun at have spillet i tre år. Ved optagelsesprøven sang hun også en rytmisk sang på eget initiativ og afslørede sig som en meget talentfuld og meget rytmisk sanger. Arianne har ingen hjemmeboende søskende, men har en bror, der er flyttet hjemmefra. Det er kun Arianne, der spiller et instrument. Arianne: Har du tænkt på at få musik som levevej på den ene eller anden måde? Hvordan skal musik fylde i dit liv? Ja, jeg vil gerne have musik som levevej. Jeg vil gerne være lærer/musikpædagog. Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den nu? Ja, så ville jeg have skiftet skole nu! Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Mere musik i dagligdagen. Det er ikke sikkert, man øver sig så meget, når man kun går en gang om ugen. Folk, der spiller musik er lidt anderledes. Der er ikke så mange kliker det kommer nok af musikken. Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? At man skal transportere sig langt, hvis skolen ikke ligger belejligt. Forældre: Ville I sende jeres barn i en særlig musikklasse? Ja. Det findes allerede på Langmarkskolen med elitesport og det fungerer. Det skulle også findes på musikområdet. Kunne der være fordele ved at skifte til en musikklasse? Ja, når Arianne er så interesseret i musik, ville hun få en bedre dagligdag sammen med ligesindede. Hvad kunne afholde jer fra at støtte et sådant skole- eller klasseskift? Afstand og transport. Familien Stenberg Isaksen / Olsen Johannes Stenberg Olsen skal starte i 7. kl., og han er lige blevet optaget på talentlinjen på Horsens Musikskole på klaver. Han er en af de sjældne elever, der er meget dygtig til at pleje sit talent. Han spiller altid, han kan ikke lade være. Som bifag skal han have akkompagnement på talentlinjen. Derudover spiller han cello, som han også får undervisning i. Johannes har to søskende, en storebror på 18, der går i gymnasiet og spiller synthesizer, og en lillesøster, der skal i 3. klasse. Johannes: Har du tænkt på at få musik som levevej på den ene eller anden måde? Hvordan skal musik fylde i dit liv? Musikken vil under alle omstændigheder fylde meget i mit liv, men det er ikke sikkert, at det vil blive min levevej. Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den nu? Måske. Jeg føler, at den musikundervisning, jeg får nu er yderst tilstrækkelig. Jeg også meget glad for min nuværende skole, og den klasse jeg går i. Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Musikteori og sammenspil ville foregå mere naturligt og mere intensivt. 67

7 Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? At skifte til en klasse med dårlige lærere og dårlige sociale forhold eller at få et andet fokus på musikken, end det man ønsker. Forældre: Ville I sende jeres barn i en særlig musikklasse? Ja, hvis barnet selv ønsker det, og afhængig af flere forhold den normale skoleundervisning skal være fuldt ud på højde med andre ikke musikskoler. Musiklærerne skal være fuldt ud på højde med det niveau, som eleverne er på. Kunne der være fordele ved at skifte til en musikklasse? Det ville vel forventelig styrke den musikalske undervisning. Hvad kunne afholde jer fra at støtte et sådant skole- eller klasseskift? Hvis undervisningsgrundlaget er for tyndt hvis det ville være barnet meget imod at skifte skole/kammerater hvis transporten til den nye musikskole vil være meget kompliceret. Familien Smith Familien Smith har tre børn, der alle går i musikskolen. Moderen spiller lidt klaver og er meget glad for at have musikken med som en dimension i sit liv. Reglen i familien har været, at man skulle gå til spil et år for at prøve det, men alle børnene har ønsket at fortsætte. Kåre Smith er 15 år og går i 9. klasse på en musiklinje på en efterskole, hvor han får 8 timer med musik om ugen. Han har spillet trompet i fire år og inden da klaver i tre år: Har du tænkt på at få musik som levevej på den ene eller anden måde? Hvordan skal musik fylde i dit liv? Det kunne det godt men det skal først og fremmest være en fritidsbeskæftigelse. Hvis der havde været en musikklasse, ville du så gerne have skiftet til den? Ja, hvorfor har I ikke fundet på det noget før! Jeg ville have gjort det, hvis jeg havde kunnet få lov... Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Man kunne lave et orkester ud af klasse og måske skifte rundt på instrumenterne. Der ville være mere sammenhold og rigtige kammerater. Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? Praktiske problemer med, hvor det ligger. For de store instrumenter som tuba og kontrabas kunne der være problemer med at transportere instrumentet. Ea Smith er 12 år og starter i 6. klasse. Hun har spillet guitar i et år nu, men har inden da spillet klaver i to år. Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne gå i den? Jeg er glad for min klasse og vil ikke skifte. Jeg går ikke så højt op i musik, men jeg vil gerne skifte til en elitesportsklasse med håndbold som speciale. Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? At man fik mere musik, og at de, der var i klassen havde valgt musikken og derfor ikke forstyrrede undervisningen. 7

8 Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? At man ikke kendte så mange og at skifte klasse. Astrid Smith er 8 år og skal starte i 2. klasse Hun har spillet violin et år: Hvis der var en musikklasse, ville du så gerne gå i den? Ja, musik er sjovt. Jeg kan godt lide sang, musik og bevægelse, og jeg går allerede til et ekstra tilbud på skolen. Jeg vil gerne gå i en musikklasse. Hvad kunne man måske lære bedre eller sjovere, hvis man gik i en musikklasse? Det ville være meget sjovere at gå i skole. Hvad kunne være svært ved at skifte til en musikklasse? i 4. kl. og 7. kl. kan de tage en bus selv. Kunne der være fordele ved at skifte til en musikklasse? Fordelen ville være at gå i en klasse, hvor alle gider musikken, så undervisningen ikke bliver obstrueret. Man kan få et andet livssyn, hvis man beskæftiger sig med musik, og man har stor glæde af det, resten af livet. Hvad kunne afholde jer fra at støtte et sådant skole- eller klasseskift? Transport og andre praktiske problemer. En elitemusikklasse kan godt give den bekymring for ens børn, om de nu er dygtige nok, så musikklassen skal også være rummelig. Der skal være plads til børnene og de unge mennesker. Hvis meget ambitiøse forældre tromler frem, så står vi af. Det ville være svært at skifte klasse, fordi man har venner i sin gamle klasse. Forældre: Ville I sende jeres barn i en særlig musikklasse fra 0. kl.? Fra 0. kl. ville det være specielt afgørende på hvilken skole musikklassen var placeret. Hvis det var 0. kl., så skulle det være skolen i vores eget skoledistrikt eller også en tætliggende naboskole. Det er dejligt, at børnene får kammerater, der bor tæt på, og det taler for et skolevalg i skoledistriktet i hvert fald til en begyndelse. Der skal være en god udvælgelsesprocedure til sådanne musikklasser. Ville I støtte jeres børn, hvis de søgte ind i en særlig musikklasse fx i 7.kl.? Kun hvis deres interesse ligger der. Barnet skal virkelig ville det, men så vil vi også bakke op, men selv da kan det falde på praktiske problemer. Men både 89

9 Elitebegrebet hvem er talentfuld? Eliteklasser, der skal de talentfulde gå. Men hvem er talentfuld? Hvis man siger: Alle har talent, så mister begrebet på nogle måder sin mening, for talent er jo netop det særlige. Men alle mennesker har musikalske evner, i dag ofte kaldet kompetencer, der kan udvikles, det er filosofien bag den almindelige musikundervisning i folkeskolen og musikskolen. Ved at arbejde med de musikalske evner kan man udvikle sig til et talent, og det ser ud som om, at det vigtigste er, hvor meget arbejde man er villig til at lægge i den udvikling. Måske er det det egentlige talent! Idrætten har specielt det fysiske til fælles med musikken. Muskelfunktioner kan ikke udvikles i ekspresfart, det kræver lang tid. Team Danmark har udgivet en bog om talentudvikling af børn og unge: Aldersrelateret træning, og det første kapitel hedder netop Hvad er talent? Citat fra slutningen af kapitlet: På baggrund af disse erfaringer kunne det antages, at den bedste rekrutteringsmåde af talenter ville være at inddrage alle, som udviser viljen og motivationen til at træne meget, idet idrætsforskere og elitetrænere er enige om, at der kræves op til 10 års intensiv træning for at opnå verdensklasseresultater i en given idrætsgren. Daniel J. Levitin fortæller om musikalske forsøg i bogen This is Your Brain on Music: De konservatoriestuderende, der havde øvet sig mest, blev de bedste musikere, uanset hvordan deres lærere havde bedømt deres talent. Han beskriver efterfølgende de timer med øvning, der kræves for at blive ekspert. Det gælder ikke bare musikere, men også sportsudøvere, skakspillere, matematikere, forfattere... Det er tre timer om dagen eller tyve timer om ugen praktiseret over 10 år. Anne Knudsen skriver i Weekendavisens tillæg Ideer, 27.oktober 2006, omtale fra Scientific American: Philip E. Ross: The Expert Mind: Men sandheden er, at mesterklassen kommer man i ved at øve sig. Og øve sig. Og øve sig noget mere. Det tager ti års koncentreret øvelse at blive rigtig, rigtig god til noget. Men hvis det er et spørgsmål om træning, hvorfor er alle mennesker så ikke rigtig, rigtig dygtige til et eller andet? Der er jo ingen mangel på muligheder, i hvert fald i vores ende af verden. Nøglen ligger ifølge kognitionsforskerne i motivation og ambition. Det hjælper ikke at undervise nogen, der ikke aktivt ønsker at blive bedre; man bliver kun bedre og bedre, hvis man gør sig umage, retter sine fejl og har ambitioner om at blive endnu bedre. Talent er evnen til at vælge fra Overskriften på afsnittet er et citat fra Den stille pige af Peter Høeg. Citatet er interessant set i lyset af ovenstående talentovervejelser, fordi det siger sig selv, at jo mere man fokuserer på en ting, jo dygtigere har man mulighed for at blive. Nørderne, de bliver dygtige til en ting. Mennesket kan på mange måder lære sig (næsten) hvad som helst, hvis det er motiveret. Den vigtigste musikalske motivation er nok glæden ved at høre musikken og ved at producere den selv på sit instrument. Det er måske det første og største talent at besidde. Men det at lære at spille, kræver også et mål af selvdisciplin og villighed til behovsudsættelse, og det er et andet talent, man også skal være i besiddelse af. Den alsidige personlighed Der er andre og smukke måder at anskue mennesker på, hvor man hellere vil se den alsidige personlighed udfolde sig end nørden. Et renæssancemenneske har man kaldt et mennesker, der har udfoldet mange talenter. Tiden er jo uomtvisteligt løbet fra renæssancemennesket, men mange forældre ønsker og ser netop deres barns musikalske udfoldelser som en del af et liv rigt på oplevelser og udfordringer. De fleste børn, der kan lide at synge og spille og måske går i musikskolen, går også til svømning, spejder og springgymnastik i deres fritid. Skolerne stiller også krav med lektier og hjemmearbejde. Det er et problem, at eleverne skal så mange forskellige ting, hvis man kun anskuer det ud fra en elitepæda- 9

10 Elitemusik - hvorfor kun i København? gogisk synsvinkel. Set ud fra andre synsvinkler er det meget fornuftigt at satse bredt, da man ikke kan klare sig uden at kunne og vide mange ting i vores samfund. Det er heller ikke godt at vide, om talentet holder, og om man orker at satse ensidigt i mange år. Elever og forældres forestillinger om det gode liv skal balanceres med ønsket om en stor musikfaglig udvikling. Frit omskrevet og citeret fra Team Danmarks bog side 12: Musikudøveren skal forstås som et helt menneske, der skal støttes og ikke styres - i sin personlige udvikling. I København findes den eneste skole i Danmark, Sct. Annæ Skole, der har musik som speciale. Særligt sangbegavede børn optages efter en prøve og kan få sang- og hørelæreundervisning fra 3. klasse. Drenge og piger uddannes til at synge i kor og med i kirkekor som en del af det obligatoriske pensum. Undervisningen indgår i den almindelige skolehverdag. Se mere side 27. I Sverige blev der oprettet en skole med forbillede i Sct. Annæ Skole og siden kom der andre skoler til, så der i dag er hele 70 skoler med musikprofil rundt om i Sverige. Stockholm har ud over deres sangskole også Lilla Akademien, der især er for klassiske instrumentalister. I Helsinki har Geza Zilvay skabt en skole, der specielt er knyttet til strygere, og i Oslo er der Barratt Due Instituttet for den klassiske musik. Se side 40. I England er der mange specielle musikskoler, den ældste med rødder helt tilbage til 909. Se mere side 41. Balletskolen var tidligere kun interessant for københavnere, men nu findes der balletskoler i Holstebro og i Odense. De er oprettet som særlige friskoler, og de er oprettet for at få talentet fra hele landet frem. Balletskolerne er rigtige eliteskoler, hvor der hvert forår er eksamen, og hvis man ikke klarer den, går man ud af skolen. Det er meget ofte fysiske forhold, der gør sig gældende. Ballet har den fysiske træning til fælles med musikken og her gælder også, at det er hensigtsmæssigt at starte tidligt

11 Elitesportsklasser Hvorfor musikklasser i Horsens? Elitesporten får penge og opmærksomhed, fordi det er vigtigt at finde talenterne tidligt nok og motivere dem til at træne meget. Bevillingerne er der, fordi Danmark gerne vil gøre sig gældende ved de internationale sportsbegivenheder, og fordi der er store penge at tjene indenfor sportens verden. Elitesporten er blevet meget god til at lave systematisk træning, og man har nu et landsdækkende system, hvor elitesportsklasser for klassetrin kan fortsætte på sportscollege, der så kan kombineres med gymnasium, handelsskole eller andre ungdomsuddannelser. Langmarkskolen På Langmarkskolen i Horsens har man etableret elitesportsklasser for klassetrin. Ordningen kører nu på tredje sæson og har været en stor succes. Fra august 2009 startede et idrætskoncept for hele Langmarkskolen, hvor skolen har skemalagt 4 timer idræt om ugen for alle elever fra årgang. Erfaringen fra de første år viste, at man skal starte tidligere og mere legende for at spotte talenterne inden for de mange meget forskellige sportsgrene. Når man bor i Horsens, skal man også have mulighed for at udvikle sit musiktalent. Det skal ikke være forbeholdt børn og unge, der bor i København og måske nu også Holstebro. At blive en dygtig musiker kræver, at man øver sig meget på sit instrument, og det er godt at begynde tidligt, så musklerne øver sig i de rigtige bevægelser, mens man vokser og dannes, og samtidig udvikler gehøret og øver sig i at høre musikkens mange facetter. Mennesket er dømt til at øve sig. Mennesket er det dyr, der skaber sig selv ved at øve sig livet igennem og menneskeheden er en selvskabende art, der er blevet til det, den er, via øvelser. Frit omsat fra filosof Peter Sloterdijk nyeste bog (2009): Du mußt dein Leben ändern, Über Anthropotechnik af lektor Steen Nepper Larsen i avisen Information. 11

12 To forslag til musikklasser Der følger her to forslag til etablering af musikklasser i Horsens. Det er forslag, der er blevet til ved at gennemgå praktiske og musikalske problemer, der kunne opstå og ved at kigge på indholdssiden også. Forslagene er inspireret af musikalske besøg rundt om i Danmark og virtuelt i andre lande. Det første forslag er for klasse. På det tidspunkt vil talenterne være tydelige at spotte i musikskolen. Eleverne vil ofte have gået til instrumentundervisning i musikskolen i mellem tre og seks år. Men de kan også have lært at spille/synge i kirkekoret, i Horsens Garden, i fritids- eller ungdomsklubben eller ved privatundervisning. De vil være store nok til at transportere sig rundt i den store kommune, og de vil være store nok til selvstændigt at tage stilling til, hvad de gerne vil. Musikklasserne kunne på den måde supplere den nuværende talentlinje på Horsens Musikskole. Det er et pragmatisk forslag, hvor de børn og unge, der allerede har vist talent i form af musikalitet kombineret med øveflid på et instrument eller som sanger, kan få et godt tilbud om et musikmiljø, hvor de kan udvikle sig yderligere. Hvis man gerne vil have en hel klasse af en normal størrelse, bliver talentbegrebet udvidet fra at være de ganske få. Der er tale om unge mennesker i udvikling, så det er heller ikke til at sige, hvem der pludselig går videre frem med stormskridt. Forslaget rundes af med en beskrivelse af det engelske grade-system, der kunne være en måde at måle resultaterne på. Howard Gardner skriver i De mange intelligensers pædagogik, side 49: Den særlige udviklingsbane for et lovende individ er forskellig fra intelligens til intelligens. Således er matematik og musik karakteristiske ved en forholdsvis tidlig opdukken af begavede børn, som forholdsvis tidligt optræder på eller tæt på et voksent niveau. Musikpædagogers erfaring er, at det er en god ide at begynde tidligt med musikundervisning. Børn i musikerfamilier får ofte tilbuddet gennem det miljø, de vokser op i, men andre har ikke samme chance, selvom talentet er der. Det ville musikklasser kunne rette op på. Begge forslag vil kunne føres ud i livet samtidig, da der ingen hindring er, for at man starter med en særlig musikklasse for elever på 7. klassetrin, samtidig med at man etablerer en 0.-klasse med musik som speciale. Efter syv år ville det være naturligt at tænke de to linjer sammen. Det er også muligt at starte flere musikklasser op samtidig på samme skole eller på flere skoler, hvis der er interesse for det. En eller flere skoler kunne få en musikprofil. Det andet forslag går ud på at etablere en særlig musikklasse lige fra børnene starter i skolen i 0.-klasse. På den måde kunne man være med til at skabe og uddanne talenter, hvor musikalitet og musikglæden har været med fra lige fra skolestarten og derfor har fået lov til at etablere sig i børnenes sind, deres kunnen og viden på en ganske anderledes radikal måde. Man kunne skabe et særligt musikmiljø, hvor det at læse noder er lige så naturligt som at læse bøger, hvor klassen er et kor, hvor alle kan spille samba, hvor improvisation og komposition er lige så naturligt som at fortælle og skrive stil. Hvis man for alvor skal udvikle nye talenter, er det den rigtige måde

13 Forslag 1 etablering af musikklasser i Horsens for klassetrin Formålet med at oprette musikklasser Formålet med at oprette musikklasser kunne være: At udvikle, uddanne og styrke musiktalenter i Horsens. Talentudviklingen kan blive til umiddelbar glæde for musiklivet med børn og unge i Horsens, men den kan også pege frem mod en videregående musikuddannelse eller anden beskæftigelse, hvor musik indgår. Ved at danne specielle elitemusikklasser kunne man skabe et særligt musikmiljø, hvor de musikinteresserede unge kunne spejle sig i andre unge med samme interesse, og hvor talenterne kunne opleve en sund konkurrence med ligesindede. Talentudviklingen kan på sigt måske være med til at fremme musiklivet i Horsens og andre steder på den måde, at tidligere talentelever som voksne bliver de kommende koncertgængere og deltagere i musiklivet både som amatører eller professionelle. Hvem skal optages, hvordan og hvor mange? Musikskoleelever eller andre med baggrund i privatundervisning eller som selvlærte kan gå til en optagelsesprøve, der ligger i fx marts måned, når eleverne går i 6. kl. Eleverne får 10 minutter til at præsentere et eller flere musikstykker på et eller flere musikinstrumenter (eller sang) ved en spille/ syngeprøve med nogle af musikskolens lærere som censorer og eventuelt med en ekstern censor. De dygtigste kommer ind, selvfølgelig. Men der kan også være en skelen til andre kriterier, hvis man ønsker at bestemte instrumenter er repræsenteret. Fx var det en idé, at hver klasse havde egen rytmegruppe: Guitar, bas, trommer og klaver, desuden sangere, blæsere og strygere. Der kunne også blive kigget på, om både den rytmiske musik og den klassiske musik var repræsenteret godt. Hvis der ligger en sådan prioritering, vil det være nemmere at komme ind på nogle instrumenter end andre, men sådan er det også videre i systemet, når man fx søger ind på et konservatorium. Der skal dannes en klasse. Hvis der var stor interesse for at gå i musikklasse, kunne man have 28 i klassen. Jo flere børn, der går i klassen, jo billigere er det at drive den som klasse. Men jo flere der bliver optaget, jo bredere er kriteriet for at blive optaget. Det vil sige, man også optager elever, der har lyst og vilje, men måske endnu ikke har udviklet deres instrumentale færdigheder til et meget højt plan. Ideen med musikklassen er også at være med til at skabe talenter. I 2009 er der optaget 6 elever på talentlinjen i Horsens. Det er en lille eksklusiv klub, af meget talentfulde elever. Med en musikklasse på elever vil profilen blive meget bredere, men til gengæld vil der være unge mennesker nok, til at de kan danne et musikmiljø sammen. Man kunne lægge sig fast på en klassestørrelse på fx max 22, også for at forældrene kan være trygge ved, at netop deres barn bliver tilgodeset i det daglige arbejde. Det gjorde ikke noget, hvis der kom venteliste til klassen. Det gør noget ved eleverne og forældrene rent psykologisk, at noget er attraktivt for mange. Musikskolen som omdrejningspunkt: Lærere og lokaler Hvis man vil etablere en musikklasse i Horsens, vil det være naturligt at musikskolen bliver omdrejningspunkt, fordi det er her, man kan finde lærerkræfterne til at undervise de unge talenter, og fordi det i overvejende grad vil være de samme lærere, der har været med til at udvikle eleverne. Musikskolens lærere vil også kunne bruges som undervisere til selve klasseundervisningen i musikfaget. Når musikskolens lokaler ikke bliver brugt til babyrytmik, så står de typisk tomme i skoletiden, da eleverne jo først går til spil efter skoletid. Det ville være oplagt, at de nye musikklasser kan bruge musikskolens lokaler i tidsrummet fra kl Musikskolen er i øjeblikket beliggende på adressen Søndergade 15, og det er meget begrænset, hvad der er af plads til undervisning. Der er fire lokaler, der kan bruges, og kun et enkelt godt holdlokale. Der er færdige planer om at bygge en ny musikskole lige ved banegården i Horsens. Der er opstået 13

14 forskellige tekniske forhindringer, men måske kan vi være heldige, at bygningen står færdig i Den nye musikskole vil have mange og gode lokaler og vil dermed kunne danne en fin ramme til musikundervisning af musikklasser. Hvis man ikke vælger musikskolen som ramme, skal der formodentlig etableres nye og særlige musikfaglokaler til musikklasserne. På de fleste skoler er musiklokalet/lokalerne allerede fuldt reserveret til skolens egen undervisning. Hvor mange klasser? Det enkleste vil være at starte med at etablere en 7. klasse. Efter et år fortsætter klassen som 8. klasse samtidig med, at man starter en ny 7. musikklasse. Efter tre år er tre musikklasser etableret, så der er en klasse på hvert trin. Hvor skal klassen etableres? På en folkeskole i Horsens, der har lyst til at samarbejde med musikskolen om at lave sådan en klasse og indstillet på at give musikklassen gode rammer at arbejde i. Der vil bl.a. blive nogle skemamæssige bindinger, der skal tages hensyn til. Musikklasserne skal ligge på en skole og være integreret i skolehverdagen og have lærere og almindelige faglokaler til fælles med alle de andre elever. Musikklasserne kan blive et særligt løft til skolen, hvor eleverne fra musikklasserne vil kunne bidrage med musikindslag af høj kvalitet fx ved skolens arrangementer og fester. Eftersom Horsens Kommune i dag dækker et stort område, hvor de tidligere Brædstrup og Gedved kommuner er kommet med i kommunen, så skal folkeskolen ligge nogenlunde centralt i Horsens. Det skal være muligt at komme dertil fra Hovedgård og Brædstrup med offentlig transport, så tilbuddet kan gælde alle unge mennesker i kommunen. Hvis de almindelige fag læses på den almindelige skole og musikfag på musikskolen, giver det nogen transport frem og tilbage. Det må kunne løses, dels ved fornuftig skemalægning, dels ved fx at cykle frem og tilbage. Musikklassen og økonomi Det er altid det springende punkt: Hvad koster det? Kan man lave musikklasser, uden at skulle grave dybt i andre måske allerede slunkne pengekasser. Bliver det dyrt at etablere en musikklasse? Eleverne skal undervises i helt almindelig skolefag. Hvis man anskuer fra en skoles synspunkt, så er det billigere jo flere elever, der er i klassen. Vi kan ikke vide, hvor mange, der vil søge, og om der vil være 22 musikalske og interesserede elever, eller det bliver en mindre klasse. En del elever vil komme fra andre skoler, og set fra den vinkel bliver der ført ressourcer til værtsskolen. (Se desuden næste afsnit om instrumentalundervisning.) Når man skal lægge timetallet fast for en ny musikklasse, ligner det, at der er to oplagte muligheder. Klassen får de samme almindelige timer som andre klasser i Horsens Kommune og ekstra 5 musiktimer i stedet for fx valgfag. Den model vil forældrene nok være mest trygge ved, og musikken vil på den måde fremstå som et ekstra tilbud. Den model vil jeg anbefale. Det er ikke en god ide at give klassen mange timer ekstra, fordi det er meget vigtigt, at der er tid til at øve. Den anden mulighed er at gå ned på det af ministeriet fastsatte minimumstimetal, og oveni de timer har 5 musiktimer med klassen. Det ville give en smule mere plads til at øve og spille. Det kunne måske være en god ide, eftersom man bliver bedst til at spille ved at øve sig meget. Men forældrebekymringer for, om der blev vist nok omsorg for de almindelige skolefag, kunne nok afholde mange fra at søge musikklassen. Klassens musiktimer skal nok varetages af musikpædagoger fra Musikskolen, da der vil være tale om specialiseret undervisning. Det vil sige, at man skal have en musikpædagog i stedet for en lærer

15 Instrumentalundervisning/sang og økonomi Det springende punkt med økonomien vil være instrumentalundervisning eller soloundervisning, som den også kaldes. Det er meget dyr undervisning, da den består af en lærer med en elev. Der er lavet meget mange eksperimenter med instrumentalundervisning i grupper ikke bare i Danmark. Indtil videre er soloundervisning den eneste metode, der har givet ordentlige resultater. At lære at spille er en slags mesterlære. Jeg vil foreslå en model, der minder om den, de bruger på Sankt Annæ Skole i København. Instrumentalundervisningen er uden for skoletid og under musikskolen på almindelige vilkår. Skolen underviser i fag, der kan læres på store hold. Musikmiljøet opstår gennem både arbejdet i skolen, og ved at eleverne går til spil og orkester i deres fritid og desuden ved musikskolens nære tilknytning til skolen. Modellen svarer til eliteidrætsklasserne, hvor man har fælles træning på skolen, men stadig er knyttet til de respektive klubber og idrætsforeninger i sin fritid og derfor selv betaler medlemskaber osv. Jeg foreslår altså, at elevernes forældre selv betaler for, at eleverne går til spil. Instrumentalundervisningen og det sammenspil, der kunne være knyttet til at lære sit instrument at kende, ligger uden for skoletiden. Man kunne forestille sig, at der var øget fripladsbevilling, og at man søgte fonde eller søgte særbevillinger til særlige talenter, hvis det var et problem. Til eksempel går den talentfulde trompetspiller i musikklassen og lærer om musikkens grundlæggende elementer, går til spil en eftermiddag og spiller fx i Big Band en aften om ugen. Instrumentalundervisningen er kun finansieret delvist af forældrene. Der er kommunal og statslig støtte til undervisningen. I øjeblikket får eleverne på talentlinjen på Horsens Musikskole 50 minutter. De fleste elever gik i forvejen til spil med minutter om ugen. Der kunne være elever i den nye musikklasse, der kun ville have 25 minutters undervisning om ugen, men mange vil nok sige ja tak, hvis de fik tilbuddet om 50 minutter. Under alle omstændigheder er det vigtigt at tilbuddet er fleksibelt, så elevens undervisningstid og hjemmeøvning kommer til at matche. Jeg foreslår den forældrefinansierede model for instrumentalundervisningen, fordi jeg kan forudse at ideen om musikklasser måske vanskeligt kan komme igennem. Det ville være meget dyrt at tilbyde gratis instrumentalundervisning til en hel klasse. Fordelen ved den model er desuden, at elever og forældre kan vælge musikskolen fra, hvis de skønner, at de kan få et bedre tilbud et andet sted. Man er således ikke forpligtet på musikskolens tilbud, men musikskolens lærere er i konkurrence med andre tilbud. Det er ikke fordi, det vrimler med lignende tilbud i Horsens, men muligheden for at gå til spil privat i andre byer foreligger. En anden fordel er, at der ligger en familiær forpligtelse ved, at far og mor betaler for undervisningen, I de fleste familier vil det medføre, at der vil blive hjulpet med at huske at øve og desuden at passe undervisningen punktligt. En anden model for instrumentalundervisning i musikklasserne kunne være at solo-undervisningen var en del af det samlede tilbud, altså undervisningen var gratis. Så er det pludselig billigere at lave en meget lille klasse, til gengæld er det dyrt for folkeskolen at drive klassen som selvstændig klasse. Hvis man skal lave et berigende og velfungerende musikmiljø, er det vigtigt, at klassen har en vis størrelse. Hvis man skulle sørge for, at talentundervisningen ikke havde social slagside, kan den gratis model anbefales. Men man kunne tilføje, at for at komme ind på linjen, skal man nok have gået til spil/ sang i nogle år, så der vil den sociale/økonomiske udvælgelse alligevel være på spil. Klaverundervisning Klaveret kaldes ofte det teoretiske instrument. Hvis man skal forstå musikteori, er det nemmest at forstå med udgangspunkt i klaveret. Klaveret er også et godt instrument, hvis man skal komponere og arrangere musik. På næsten alle musikuddannelser kræves der klaverspil for at komme ind. Derfor skal 15

16 der også være mulighed for at gå til klaverspil, når man går i musikklassen. Hvis man har klaver som hovedinstrument, kan der åbnes mulighed for at gå til et andet instrument også. Det er ikke sikkert, alle i klassen siger ja tak til tilbuddet om klaverundervisning, men de skal have muligheden. Koordinator Hvis musikklassen skal blive en succes, skal der ansættes en koordinator til at samle de fælles bestræbelser og have overblik over de unge mennesker og deres musikalske udvikling. Overslag over økonomi for forslag 1 1 musikklasse på hver af årgangene fra klassetrin. 5 fælles musiktimer 0,28 stilling lektioner instrumentundervisning 0,88 stilling Koordinator 0,1 stilling Undervisningsmidler, PR, diverse Pr. klasse pr. år á 22 elever Udgifterne kan i væsentligt omfang holdes indenfor musikskolens og folkeskolens eget budget, forældrebetaling samt i en forsøgsperiode med en eventuel støtte fra Kunststyrelsen og fonde. Skema og tidsplaner Hvis skemaet skal hænge sammen for en musikskolelærer, så kunne han/hun undervise eleverne fra musikklasserne sidst på den almindelige skoledag, for derefter at fortsætte med andre musikskoleelever resten af eftermiddagen. Fx kunne instrumentalundervisningen ligge i tidsrummet kl Man kunne planlægge således, at alle eleverne fik fri fra den almindelige undervisning kl. 12 to dage om ugen, fx det første år tirsdag og torsdag. Klassens musikundervisning kunne ligge om formiddagen fra kl på de to dage. Så var eleverne på musikskolen, og derefter kunne de gå til spil eller øve fra Den femte time kunne eventuelt ligge i sidste lektion mandag. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag musiklektioner 2 musiklektioner Musiklektion Instrumentundervisning og øvning Instrumentundervisning og øvning 16 17

17 Øvetid og øverum Man bliver dygtigst, hvis man øver sig meget (næsten) uanset talentet. Noget af det vanskelige ved at blive dygtig til at spille er, at det kræver så meget ensomt arbejde i et øverum. Hvis Musikskolen etablerer vejledning med hjælp og støtte til at øve på den rigtige måde, kunne man måske gøre den del lettere og sjovere. Man kan lave øveskemaer, så øvningen er en planlagt del af hverdagen, og instrumentallæreren skal være med til at diskutere arbejdsmåder og vaner. Hvis det kan lade sig gøre, vil det også være en god ide at åbne musikskolen/folkeskolen for øvning fx i weekender. Man kan måske ikke være fælles om at øve, men man kan møde hinanden i fælles pauser og være sammen om at ville musikken. De dage kunne der også være oplæg og diskussion om gode øvevaner. Umiddelbart kunne det være en tanke, at man fx etablerede morgen øvetid for musikklasserne i lighed med idrættens morgentræning. Med store klasser ville det dog ikke være uproblematisk. 22 elever ville kræve 22 øverum, og gerne med klaver i mange af dem. Hvis der så kom tre musikklasser med 22 i hver kommer spørgsmålet: Hvor kan de være og øve? Derhjemme! Der er ingen transport til øvestedet og ingen lydproblemer med naboer, hvis man bor i hus. Ved hjemmeøvning har eleven mulighed for at øve på det tidspunkt, der føles optimalt for vedkommende. Morgenmennesker kan starte dagen og øve fra Natteravnene kan øve fra kl For elever, der bor i lejlighed og derfor kan få øveproblemer, skal der sørges for at reservere øvelokaler på Musikskolen. Øvning, lektier og musikklasserne Hvis man skal øve sig 1-3 timer om dagen og samtidig gå i skole, passe sin skole-undervisning, sine spilletimer og sit orkester, vil det være en god ide, at undervisningen i høj grad tager udgangspunkt i, at man skal nå rigtig meget på skolen sammen med klassen og have så lidt hjemmearbejde som muligt. Det stiller krav til en meget effektiv undervisning både i musiktimer og i andre fag. Det stiller også høje krav til eleverne om at være på, når de er der. Evaluering, eksamen eller afslutning På den nuværende talentlinje på Horsens Musikskole afholdes hvert år en årsprøve. Hvis de nye musikklasser bliver etableret, skal eleverne i de klasser også til en årsprøve og vise, hvor langt de er kommet med deres instrument/sang, og eventuelt til en skriftlig og mundtlig hørelæreprøve. Hvis de ikke passer undervisningen, skal de ikke gå i musikklassen. Med et bredere talentbegreb så er det kriterie det vigtigste. Det er vigtigere, end hvor hurtigt de flytter sig i deres musikalske udvikling. Hvis eleverne passer undervisningen både i musik og de andre fag, så skal eleverne ikke kunne smides ud af klassen, hvis de viser sig ikke at udvikle sig til store talenter. Alle skal kunne bidrage på hver deres måde. Hvis eleverne var på valg hvert år, ville det kunne afholde både elever og deres forældre fra at søge musikklassen. Eleverne vil opleve et skoleskift og et klasseskift ved at rykke til den nye musikklasse, så for de næste tre år skal der være tryghed og sikkerhed om det daglige arbejde, og er man optaget i musikklassen, skal man kunne blive ved med at gå der i tre år. Det var måske en god ide, at man brugte det engelske gradesystem, som målestok for, hvor langt instrumentaleleverne er kommet. Hvis bare nogle af eleverne går op til en grade-eksamen, så vil man kunne se, om man er på niveau, og lærerne kan bruge det som et pejlemærke i deres undervisning, selv om eleverne ikke går op til eksamen. Se om grade-systemet på side 25. I Danmark har man fokuseret meget på, at eleverne bliver dygtige til at spille. Den teoretiske side, der er en del af musikhåndværket, har måske været lidt forsømt. Hvis vi skal bruge grade-systemet, så skal der ske en opgradering af musikteori i forhold til normale danske standarder. 17

18 Forslag til indhold i de 5 fælles musiktimer Musik, 3 timer pr. uge Hørelære, nodelære, akkordlære, arrangement og komposition. (Sang fra bladet hører under sang og rytmelæsning hører til rytme.) Musikhistorie med musikkendskab og musiklytning, hvor de store linjer i den klassiske musiks historie og den rytmiske musiks historie trækkes op. Eventuelt også kendskab til folkemusik og etnisk musik. I dette modul var det oplagt, at computeren blev brugt som arbejdsredskab. I dette modul kunne man også i perioder danne klassens orkester, hvor alle spiller sammen, og man kunne lave projekter fx til gavn og glæde for den folkeskole, der har musikklassen. Sang, 1 time pr. uge og herunder nodelære, bladsang og korsang. Det er en elementær indre musikalitet, der er knyttet til at synge, og det at kunne synge er vigtigt i den musikalske kommunikation klasse kan lige præcis være en uheldig tid for drengenes stemmer, da de typisk er i overgang. De vil derfor have nogle vanskeligheder med at arbejde kvalificeret med stemmen. Alligevel er det vigtigt at synge, så de skal prøve. I Herning Drengekor synger de videre, når stemmen går i overgang, så det kan lade sig gøre! Se side 30. Rytme, 1 time pr. uge og herunder rytmelæsning og læsning af rytmepartitur og rytmer for trommesæt. Percussionorkester med latinamerikanske rytmer som chachacha, calypso og samba. Stomp med rytmespil, plastiktønder og i øvrigt på hvad som helst eventuelt kombineret med bevægelse. Eventuelt bodypercussion, hvor kroppen bruges som lydkilde og måske stemmen som rytmeboks. Spil på trommesæt øvelser med kroppen som det primære trommesæt, men med mulighed for at skiftes til at bruge det rigtige trommesæt. Undervisningen kunne være fordelt på 3 lærere: En teorilærer/sammenspilslærer, en sanglærer og en tromme/rytmelærer. Muligheder for samarbejde med andre fag Musikklasserne kunne måske specialisere sig med hensyn til faget idræt. Det er oplagt at inddrage dans og bevægelse til musik i faget. Musikeren bruger ofte sin krop meget ensidigt, og derfor er det oplagt at arbejde med afspænding samt med hensigtsmæssige holdninger og arbejdsstillinger. Det ville være fint med specielle programmer til styrkelse og vedligeholdelse af kroppens muskler med ekstra fokus på styrkelse af fx ryg, arme og hænder. I danskfaget vil det være oplagt at komponere og arrangere til egne eller andres digte og det samme i forbindelse med undervisning i engelsk eller tysk. Efter 9. klasse Det jyske Sankt Annæ? Efter 9. klasse skal eleverne tage stilling til, hvad vej deres liv skal gå. Hvis man virkelig vil musikken og er blevet meget dygtig i de tre år i musikklassen, kan enkelte elever søge på MGK* i Århus. Hvis man vil videre med musikken på anden vis, så er der kun musik i uddannelsen, hvis man går videre med gymnasium eller HF. Musikklasseeleverne kunne gå videre der. Hvis musikskolen og et gymnasium i Horsens arbejder sammen, kunne man måske få skabt så solide musikalske traditioner, at det kunne blive Det jyske Sankt Annæ. Hvis eleven ikke er afklaret med, hvad retning livet skal tage, og han/hun stadig gerne vil lære mere om musik, er der mulighed for at søge på en af de særlige og specialiserede musikefterskoler og tage 10. klasse der

19 Efter 7 år Hvis man vælger at starte en musikklasse helt fra 0. klassetrin, og vælger, at de to spor smelter sammen efter syv år, så skal hele ovenstående læreplan for klassetrin revideres, da indgangsniveauet til 7. klasse bliver meget højt. *MGK er en forkortelse for musikalsk grundkursus. MGK er et 3-årlig konservatorieforberedende kursusforløb, som man i princippet kan tage, samtidig med at man i gymnasiet. Det findes på enkelte overbygnings -musikskoler, fx: Århus, Randers, Holstebro, Kolding. Der er kun årligt kun pladser til talentfulde unge både fra Århus og fra det meste af Østjylland. 19

20 Forslag 2 til etablering af musikklasser i Horsens for og klassetrin Hvis man vil opbygge et særligt musikmiljø, skal det gøres fra grunden, så det at synge, danse, spille rytme og læse noder bliver helt selvfølgeligt. Hvis hele klassen kan, er det nemt at integrere enkelte nye. Det er måske en god ide at tænke forløbet i to dele, hvor den første del for klasse bliver meget almen og legende. Musikfaget har så mange muligheder for at inddrage leg og bevægelse. Rent udviklingsmæssigt bliver legen mindre vigtig, for eleverne i 9-10 års alderen, og derfor skal undervisningen skifte karakter. Fra 4. klasse vil de fleste af børnene, der interesserer sig for at spille et instrument, have valgt, hvad de vil spille på, og undervisningen vil kunne udvides med orkestre eller andre sammenspilsgrupper. Hvor skal klassen etableres Musikklasser kan etableres på en folkeskole i Horsens og naturligst på den samme skole, hvor der bliver etableret en elitemusikklasse for klassetrin, så de to linjer kan smelte sammen efter syv år. Folkeskolen som udgangspunkt, men musikskolen inddrages Musikskolens lærere kan levere den musikfaglige ekspertise. For de små elever vil det være utrygt at forlade skolens rammer, så det vil være en god ide at blive på basisskolen. For eleverne på klassetrin kan man i et vist omfang inddrage Musikskolens lokaler, men stadig med mange timer på basisskolen klassetrin: Formålet med at oprette musikklasser Formålet med at oprette og undervise en musikklasse vil være at udvikle, uddanne og styrke musiktalenter i Horsens. Det vil være vigtigt at udvikle musikaliteten og musikglæden hos eleverne. De to begreber hænger uadskilleligt sammen. Eleverne skal lære at synge, de skal spille melodi, de skal spille rytmer på forskellige rytmeinstrumenter, og de skal lære at læse den dertil hørende notation i form af noder. Eleverne skal bevæge sig til musik, det hører til aldersgruppens naturlige måde at lære på. Musik er noget, man kan lære ligesom alt muligt andet. Men nogle elever vil afsløre sig som talenter ved at lære hurtigt og let. Hvis man opbygge et miljø, hvor det er helt naturligt at synge, spille og bevæge sig til musik, skal man starte tidligt, og ud fra et musikmiljø vil talenter så blive skabt og udkrystallisere sig klassetrin: Hvem skal optages, hvordan og hvor mange Hvis undervisningen starter i 0. kl., vil det naturlige være, at det bliver et særligt tilbud til en folkeskoles elever, hvor hovedparten af eleverne kommer fra skolens eget distrikt og måske nogle elever fra nabodistrikterne. Det er sådan, man gør i Holstebro fra august Se side 33. Enkelte musikglade elever med meget entusiastiske forældre vil komme andre steder fra i kommunen, men det vil kræve, at forældrene har mulighed for at hente og bringe, med mindre man laver en særlig kørselsordning. Hvis der skulle være en optagelsesprøve, skulle den måske gå ud på at undersøge, om børnene kan lide at synge, således at det ikke kun er forældrenes valg; børnene skal være med på den. Når undervisningen skal bygge på bl.a. det legende, vil det være en god ide at sætte max elever som en overgrænse for optag til klassen. Der er mange musiklege, som ikke kan leges færdig, hvis ikke alle har prøvet. Og for mange lege er der en grænse for, hvor længe de kan leges, før det er træls at lave det samme om og om igen. Det giver også mulighed for at udvide klassen fx ved 4. klassetrin. Man kan også gøre alle 0-klasser på en skole til musikklasser og først ved 4. klasse give elever og forældre mulighed for at vælge. Det ville give mindre social slagside, og derfor var det nok den bedste ide

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Det spirer frem alle vegne, nu hvor sommeren er på vej. Det betyder, at musikskolens sæson nærmer sig sin afslutning. Sæson 2014/15 Volume 4 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Sommerhilsen...1 Kommende arrangementer...2 Tak til tournéholdet... 2 Ny sæson 2015/16...2 Om Bazartilbud...3 Musikskolen og Folkeskolereform.3

Læs mere

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

SKANDERBORG MUSIKSKOLE. Skanderborg. Musikskole. kreativitet og faglighed

SKANDERBORG MUSIKSKOLE. Skanderborg. Musikskole. kreativitet og faglighed SKANDERBORG MUSIKSKOLE infofolder til forældre og elever 2009/10 Velkommen til Velkommen til I denne folder finder du de fleste grundoplysninger om, men hvis der er noget du er i tvivl om. Så skal du ikke

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne

FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen. Skoleåret 2013-2014. GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne FIND DIN STEMME! Mere sang i skoledagen Skoleåret 2013-2014 GRATIS tilbud til musiklærere i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Struer DEL AF KULTURAFTALEN 2011-2014

Læs mere

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever.

GMnyt 2. Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10. Kære forældre og elever. GMnyt 2 Nyhedsbrev fra Gentofte Musikskole Nr 2 oktober 10 Kære forældre og elever. Jeg håber I er kommet godt i gang med sæsonen i Musikskolen, og at I trives hos os. GMnyt er vores nyhedsbrev, som vi

Læs mere

PROGRAM. Skoleåret 2010-11. Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA

PROGRAM. Skoleåret 2010-11. Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA PROGRAM Skoleåret 2010-11 Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA KLAR TIL SÆSONSTART I KULTURFORENING! Bordings Kulturforening byder alle velkommen til

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.

Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport. Tilbud til dig, som har talent og viljen til at blive en af de bedste. Afprøv dit talent og ambitioner på eliteniveau. www.holstebroelitesport.dk Baggrund for elitesamarbejde www.holstebroelitesport.dk

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

INfoRMATIONS folder. forældre og elever

INfoRMATIONS folder. forældre og elever INfoRMATIONS folder til forældre og elever JANUAR 2011 VELKOMMEN TIL SKANDERBORG MUSIKSKOLE I denne folder findes de fleste grundoplysninger om Skanderborg Musikskole. Skanderborg Musikskole har omkring

Læs mere

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03

ELITEIDRÆTSKLASSER 7.-9. KLASSE. olen.indd 1 06/11/13 12.03 ELITEIDRÆTSKLASSER 76 81 37 00 7.-9. KLASSE olen.indd 1 06/11/13 12.03 VEJLE ER ELITEKOMMUNE1 VELKOMMEN: Velkommen som ny elev og forælder på NOVAskolen. Vi glæder os til at have jer på holdet, der vægter

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2009/10. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2009/10. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune Samsø Odder Musikskole Overskrift Sæson 2009/10 www.oddermusikskole.dk Odder Kommune Velkommen til sæson 2009/2010 Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn og unge i Odder Kommune. Tilbuddene

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU

HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE WWW.HHXAALBORG.DK FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU HHX ELITESPORT HHX - KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE FOR DIG, DER DYRKER SPORT PÅ ELITENIVEAU WWW.HHXAALBORG.DK KOMBINER SPORT OG UDDANNELSE ELITESPORT PÅ HANDELSGYMNASIET På Handelsgymnasiet Aalborg kan

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN i skoledagen Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klasse få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer

Læs mere

- et vindue til musikkens sjæl. Ballerup Musikskole. 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag

- et vindue til musikkens sjæl. Ballerup Musikskole. 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag - et vindue til musikkens sjæl Ballerup Musikskole 25. april 2014 - og den sammenhængende skoledag 2 Ballerup Musikskole Den sammenhængende skoledag Indholdsfortegnelse Et arbejdsredskab 3 Tradition for

Læs mere

MUSIKSKOLE I UDVIKLING

MUSIKSKOLE I UDVIKLING MUSIKSKOLE I UDVIKLING Hvis der er nogle, der ved ordet musikskole får et billede på nethinden af lille Peter, der spiller på blokfløjte foran et publikum af stolte forældre og bedsteforældre, der smiler

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16 I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Korsager Skole Sokkelundlille Børnekulturhus Brønshøj

Læs mere

Nye talenter. www.holstebroelitesport.dk. Har du viljen til at blive en af de bedste! Skoleåret 2011 2012. Her kan du kombinere sport og uddannelse.

Nye talenter. www.holstebroelitesport.dk. Har du viljen til at blive en af de bedste! Skoleåret 2011 2012. Her kan du kombinere sport og uddannelse. Nye talenter Skoleåret 2011 2012 www.holstebroelitesport.dk Har du viljen til at blive en af de bedste! Her kan du kombinere sport og uddannelse. www.holstebroelitesport.dk www.holstebroelitesport.dk Talentudvikling

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

Musikskolen for Voksne

Musikskolen for Voksne Musikskolen for Voksne Sæson 2015-2016 Tlf. 20 21 70 84 www.musikskolenforvoksne.odderweb.dk INSTRUMENTALUNDERVISNING Tidspunkt aftales ved tilmelding Klaver Marianne Eriksen Tlf. 2021 7084 Mail: pianistinden@gmail.com

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2008/09. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2008/09. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune Samsø Odder Musikskole Overskrift Sæson 2008/09 www.oddermusikskole.dk Odder Kommune Musikskolen glæder sig...... til at få nye medspillere Den 18. februar startede Odder Musikskole undervisningen i splinternye

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke

Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 ikke Ugen der gik Uge 23 Folkeskolereform, nye arbejdstidsregler og Hellum FRI del 2 Sommerferien nærmer sig og dermed også næste skoleår. Et skoleår, hvor en ny Folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed

Brenderup Realskole. Kundskaber for livet. læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole Kundskaber for livet læring, fællesskab identitet, kommunikation udvikling med tradition stærk faglighed Brenderup Realskole er en enestående skole motiverende, professionel, fagligt

Læs mere

Talentet i Folkeskolen

Talentet i Folkeskolen Talentet i Folkeskolen Udfordringer og potentialer for arbejdet med unge talenter i folkeskolen En konference arrangeret af Videncenter for Unge Stemmer Det Jyske Musikkonservatorium, Århus Mandag den

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Samarbejdsdag i Kulturskolen

Samarbejdsdag i Kulturskolen Samarbejdsdag i Kulturskolen Program Morgensang Læringsreformen i Gribskov Kommune Orientering og idéudvikling i plenum og grupper Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum Frokost Medarbejderform i spil

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

PLAN T - læsecamp for teenagere

PLAN T - læsecamp for teenagere Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende

Læs mere

"Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!

Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved! FÆLLESSKAB FAGLIGHED FORSKELLIGHED "Ikke bare en ny start. Men netop DEN start, som giver dig DET boost, der sikrer dig, at du ikke stopper ved starten, men bliver ved!" --- Anton Wrisberg --- -- Forskellighed

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

Aftale om talentklasser i idræt

Aftale om talentklasser i idræt Den 20. november 2012 Aarhus Kommune i Aarhus Kommune Pædagogik og Integration Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Aftalens parter og indhold Denne aftale om talentklasser i idræt er indgået mellem

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

VI LÆRER DIG AT KUNNE

VI LÆRER DIG AT KUNNE 6 SPÆNDENDE UDDANNELSER DU IKKE KAN LÆSE DIG TIL! LYDTEKNIKER KØKKENASSISTENT EJENDOMSTEKNIKASSISTENT MUSIKER VÆRKSTEDSLÆRE METAL/TRÆ FILM- OG BILLEDMEDARBEJDER VI LÆRER DIG AT KUNNE AT VILLE, SØRGER DU

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune 22. april 2014 Samarbejdsaftale mellem Den Kreative Skole (DKS) og Skoleafdelingen, Silkeborg Kommune Målsætning og motivation, vision og succeskriterier - Folkeskolereformen har som sit overordnede formål,

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Musik i Skolen. 1200 kr for værelse, sengelinned, håndklæde samt måltider. For bestilt enkeltværelse +300 kr. Kost alene 900 kr.

Musik i Skolen. 1200 kr for værelse, sengelinned, håndklæde samt måltider. For bestilt enkeltværelse +300 kr. Kost alene 900 kr. Musik i Skolen Tid: Sted: Kursusafgift: Mandag den 9. november 2015 kl. 9 til Tirsdag den 10. november 2015 kl. 16 Den frie Lærerskole Svendborgvej 15, Ollerup 5762 V. Skerninge Tlf. 62241066 1950 kr.

Læs mere

Skolen på Sønderager

Skolen på Sønderager Skolen på Sønderager TALENTKLASSER 2015 2016 I talentklasserne har du samme obligatoriske fag som andre folkeskoleelever. Men her er du sammen med andre talenter, der har samme mål og behov som dig! Informationsmøde

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere!

Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! Vi udvikler nye standarder for individuel udvikling af ungdomselitehåndboldspillere! ELITESPORT HANDLER OM: AT DRØMME ELITESPORT HANDLER OM: AT TURDE GÅ EFTER MÅLET ELITESPORT HANDLER OM: AT VÆLGE DET

Læs mere

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther

Forældrebrev den 29. november 2013. 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther Forældrebrev den 29. november 2013 1. Julefest opslag fra Kirsten Walther 1 2. Ændringer i forældrebetaling Det hænder heldigvis, at der kommer nye børn til i familierne Skolens kontor har ikke altid det

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Foruden vores aktuelle arrangementskalender

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Foruden vores aktuelle arrangementskalender Sæson 2014/15 Volume 3 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Forårshilsen...1 Tilmelding til ny sæson...2 Rock Chok og Skolekoncerter... 2 Bazartilbud...3 Kom og Prøv i Hammel 18/4...3 Legatansøgning

Læs mere

sport musik design tro

sport musik design tro sport musik design tro Mit år på DE har ændret mig. Det er svært at forklare præcis hvordan, men jeg er blevet stærkere og har lært at passe på mig selv. Jeg har fået dybe venskaber her og faktisk også

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

TORSDAGS-NYT HVINNINGDALSKOLEN HØRINGSSVAR VEDR. BUDGET 2010. 27. august 2009. Jeg medsender her skolebestyrelsens høringssvar til politikerne:

TORSDAGS-NYT HVINNINGDALSKOLEN HØRINGSSVAR VEDR. BUDGET 2010. 27. august 2009. Jeg medsender her skolebestyrelsens høringssvar til politikerne: TORSDAGS-NYT 27. august 2009 BESPARELSER Så er vi der igen. I 6 år har jeg været leder på Hvinningdalskolen i samtlige 6 år, har jeg for skolebestyrelsen, skullet præsentere et politisk oplæg med nye besparelser

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Et alternativ med værdier! 10. klasse

Et alternativ med værdier! 10. klasse Et alternativ med værdier! 10. klasse Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har Sct. Ibs Skole haft eleven i centrum

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler *1. Hvilke af følgende orkestertyper tilbød musikskolen i sæson 2010-2011? Hvis musikskolen ikke tilbød nogen af disse orkestre, er spørgeskemaet ikke relevant. Type Blæseorkester, harmoniorkester, concert

Læs mere

Et alternativ med værdier! 10. klasse

Et alternativ med værdier! 10. klasse Et alternativ med værdier! 10. klasse Med historiens briller ser vi en skole, der står for udvikling med traditionen som værdifuld bagage. Længe før det blev moderne, har Sct. Ibs Skole haft eleven i centrum

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere