PSYKISKE KAMPSKADER DE USYNLIGE SÅR

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Speciale VUTII-L/STK Center for Militærhistorie Kaptajn Maibritt Nymark Jensen PSYKISKE KAMPSKADER APR 2012 DE USYNLIGE SÅR National Flagdag 2010 i København. Fotograf Per A. Rasmussen Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte Forsvaret og samfundets aktuelle indsats i forbindelse med soldatens hjemkomst med henblik på at minimere antallet af psykiske kampskader? Vejleder: Michael H. Clemmesen Antal ord:

2 PSYKISKE KAMPSKADER DE USYNLIGE SÅR ABSTRACT... 4 RESUME INDLEDNING Udgangspunktet for specialet Baggrund Aktualitet og relevansen af den historiske tilgang hertil Problemdiskussion Motivation og formål med specialet Problemformulering Afgrænsning Danske veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan Historisk fokus Amerikanske erfaringer Fravalg Metode Struktur og analysemodel Situationsdannende faktorer Kilder AKTUELLE INITIATIVER TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER Veteranpolitik Forsvarsministeriets tiltag Støtte fra det danske samfund Akklimatiserings og reintegrationsforløb (A&R) Behandlingstilbud til psykiske kampskader Opfølgende indsats DEN AMERIKANSKE LÆREPROCES Anden Verdenskrig Vietnam-krigen Konklusion på den amerikanske læreproces

3 4. DEN DANSKE LÆREPROCES Balkan Irak Afghanistan 2002 til i dag Samfundskarakteristik Soldatens motivation Foranstaltninger mod psykiske kampskader Rejsen hjem Støtten til den hjemvendte soldat Anerkendelse Konklusion på den danske læreproces ANALYSE Den amerikanske versus den danske læreproces Identificerede faktorer til minimering af psykiske kampskader Legitimering af den militære indsats Foranstaltninger til minimering af psykiske kampskader Støtten til den hjemvendte soldat KONKLUSION Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? Kunne vi have minimeret antallet af psykiske kampskader efter initialfasen på Balkan med den nuværende indsats? Anbefaling til minimering af psykiske kampskader for den hjemvendte soldat PERSPEKTIVERING BILAG: 1. Begrebsdefinitioner 2. Analysemodel. 3. Case redegørelsesskema. 4. Kildeliste. 5. De 19 nye initiativer i regeringens veteranpolitik. 6. Akklimatiserings- og reintegrationsforløb ved Jyske Dragonregiment. 7. Veterancentrets styrkede opsøgende indsats. 3

4 ABSTRACT Since 1992 Denmark has deployed soldiers to hot spots in the world to act as the governmental instrument responding to global security issues. Most soldiers return from their deployments without injuries, but some returns with physical or psychological wounds. This study focuses on the invisible wound which emerges after the soldiers homecoming. The current effort to reduce the number of psychological disorders after the homecoming includes a number of initiatives launched in 2010 as part of the veteran policy developed by the government. Initiatives which are intended to facilitate a comprehensive approach to support the veterans. By comparing the Danish learning process from the past 20 years of engagements in the Balkans, Iraq and Afghanistan with experiences from the American history of war during World War II and the Vietnam War, the study takes a critical view on the current Danish effort to minimize the number of psychological disorders. Are we doing the right things and are we doing the things right? The analysis shows, that we are doing the right things, but that we still have some challenges to overcome to do the things right and to achieve an efficient support for the individual veteran. 4

5 RESUME Siden 1992 har Danmark sendt soldater ud til verdens brændpunkter som regeringens sikkerhedspolitiske instrument for at forebygge konflikter og krig, samt at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. De fleste soldater vender hjem uden mén og en stor del føler sig beriget og styrket af deres udsendelse. Men deltagelse i krig kræver også sine ofre i form af omkomne og sårede. Dette speciale sætter fokus på de psykisk sårede soldaterne med de usynlige sår. Specialet omhandler imødegåelsen af de psykiske kampskader, der opstår efter soldaten er kommet hjem. Årsagen til efterreaktionerne skal findes i kombinationen af de vilkår soldaten har været udsendt under, de stresspåvirkninger soldaten har været udsat for, evnen til at imødegå disse samt forhold i forbindelse med hjemkomsten. Vi kan nu se tilbage på en 20 år lang læreproces, hvor Forsvaret og samfundet generelt har skullet lære at håndtere de udfordringer, som den aktive sikkerhedspolitik har medført for vores soldater herunder evnen til at imødekomme de psykiske kampskader. Resultatet heraf manifesterer sig i dag i en Veteranpolitik fra 2010, hvor 19 initiativer til styrkelse af veteranindsatsen er under implementering. Herunder oprettelsen af et Veterancenter og gennemførelsen af et Akklimatiserings- og reintegrationsforløb i forbindelse med soldaternes hjemkomst. Men gør vi nu det rigtige og gør vi det rigtigt? Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte Forsvarets og samfundets aktuelle indsats i forbindelse med soldatens hjemkomst med henblik på, at minimere antallet af psykiske kampskader? For at svare på disse spørgsmål gennemføres der i specialet en komparativ analyse mellem den amerikanske læreproces set i lyset af erfaringerne fra 2. Verdenskrig og Vietnamkrigen, overfor den danske læreproces i perioden med fokus på hærens indsættelser på Balkan, Irak og Afghanistan. Ud fra en forskningsbaseret tilgang er der udledt en række hæmmende og fremmende faktorer fra de historiske cases, som repræsenterer yderpunkter i den amerikanske læreproces. 2. Verdenskrig kan ses som den vundne gode krig, som havde befolkningens 5

6 opbakning og hvor soldaterne blev modtaget som helte og blev tilbudt en bred vifte af muligheder for at skabe en meningsfuld tilværelse efter deres hjemkomst. I stærk kontrast hertil ses Vietnam-krigen, som den dårlige krig, der blev kæmpet og tabt på et tvivlsomt grundlag, hvilket bidrog til den stærke modstand i det i forvejen oprørske samfund i slutningen af 1960 erne. Vietnam-veteranerne blev modtaget som tabere af et samfund, hvor en stor del var aktivt i mod dem eller vendte dem ryggen. Erfaringerne fra de to cases holdes op mod de erfaringer, som vi selv har gjort os siden Denne sammenligning gennemføres velvidende at ingen krige er ens og at også krigens vilkår og kontekst ændrer sig over tid. Konklusionerne fra den komparative analyse, som sammenholdes med den aktuelle indsats for det netop hjemvendte ISAF Hold 12, viser at vi er godt på vej vi gør det rigtige! Det har været en lang læreproces, hvor vi fik en hård start i 1992, fordi vi var uforberedte på krigens konsekvenser for soldaterne, men vi har efterfølgende formået at udvikle og tilpasse indsatsen ud fra egne såvel som andre nationers erfaringer - herunder de amerikanske erfaringer fra de udvalgte cases. Veteranpolitikken er et vigtigt skridt i den rigtige retning og hensigten er god effektiviteten heraf forudsætter blot, at også det økonomiske fundament er til stede. Konklusionerne på analysen af de historiske cases viser dog, at vi fortsat har nogle udfordringer, i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi gør det rigtigt. Soldaternes selvopfattelse og vilje til at ville erkende og bede om hjælp, ses som én af de store udfordringer i forhold til at kunne gribe ind i tide. I forlængelse heraf ses der en udfordring i den opfølgende indsats overfor specielt disse tavse veteraner, når Forsvaret slipper dem efter 7 måneder. Der er endvidere identificeret udfordringer indenfor behandlingsområdet og kommunikation, samt noget som måske kan karakteriseres som et luksusproblem behovet for overblik over de mange tilbud. Adgangen til støtte skal være så let som mulig, hvorfor der ses et behov for et entydigt single point of entry, så veteranen ikke er i tvivl om, hvor han skal henvende sig for at få den støtte, han har behov for. 6

7 1. INDLEDNING 1.1. Udgangspunktet for specialet. Nærværende speciale skrevet ved Forsvarsakademiets Stabskursus , tager udgangspunkt i det af Center for Militær Historie formulerede emne Psykiske kampskader. I emnekataloget er anført følgende oplæg til specialet: Beskriv, hvad man lærte af 1. og 2. Verdenskrig samt Korea- og Vietnam-krigen om psykiske kampskader, og herunder ikke mindst om, hvad man kunne gøre for at minimere antallet gennem struktur, organisation og forberedende uddannelse samt om, hvad man kunne gøre for at reducere kroniske psykiske mén mest muligt. Sammenhold disse erfaringer med den danske hærs og de støttende dele af resten af Forsvarets optræden ved de seneste 20 år internationale operationer. På baggrund af dette oplæg vil jeg i det efterfølgende søge at finde nedslagspunkter i historien med henblik på at udlede en række af de erfaringer, man har gjort sig gennem tiden i forbindelse med udsendelse af soldater. Disse erfaringer sammenholdes med den læreproces, som Danmark har været igennem de sidste 20 år på baggrund af hærens engagement i større internationale operationer. En lang læreproces, som kan karakteriseres ved en famlende start, hvor fokus på udsendelsens psykiske påvirkning af soldaten var meget begrænset og frem til i dag, hvor forhold vedrørende den psykiske forberedelse af soldaten forud for udsendelsen, håndtering af psykisk belastende situationer under udsendelsen og støtten til soldaten efter udsendelsen har fået forøget fokus. Ved at sammenholde de historisk baserede erfaringer med den danske læreproces er det min hensigt at påvise, hvorvidt den nuværende indsats overfor danske hjemvendte soldater kan understøttes af historisk erkendte hæmmende og fremmende faktorer og om der kan anbefales yderligere tiltag, på baggrund af disse erfaringer til optimering og forbedring af den danske indsats Baggrund. Med overgangen til en dansk aktivistisk udenrigspolitik har Danmark bidraget med styrker til en række af verdens brændpunkter. Antallet af udsendte soldater er øget markant gennem de sidste 20 år og typen af konfliktmiljø og trusler, som de udsendte soldater har væ- 7

8 ret konfronteret med, er blevet hårdere i årenes løb. Som følge heraf har Forsvaret og det danske samfund skullet forholde sig til konsekvensen af den aktive udenrigspolitik i form af flere sårede og omkomne soldater. I 2008 anbefalede Forsvarskommissionen i beretningen Dansk forsvar Globalt engagement, at der skulle udarbejdes en veteranpolitik. Forsvarskommissionen fandt, at der var et øget behov for, at samfundet gennem en helhedsorienteret indsats rettede fokus på en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af tilskadekomne i international tjeneste og deres pårørende. 1 2 år efter i oktober 2010 fremlagde regeringen Veteranpolitikken 2010, som fik bred tilslutning i Folketinget. Denne opgave vil sætte fokus på det usynlige sår den psykiske kampskade. Kampskaden, som for mange både soldaten selv, de pårørende, Forsvaret og samfundet generelt er svær at forholde sig til. De usynlige sår, som for en stor del af de ramte soldater, først bliver en realitet efter hjemkomsten. De usynlige sår som først i 2011 på baggrund af Veteranpoltikken er blevet anerkendt på lige fod med fysiske skader. Et gammelt ordsprog siger, at Tiden læger alle sår. Dette vil kunne diskuteres for de hjemvendte soldater, der oplever psykiske efterreaktioner. For mange af dem gør det modsatte sig gældende, idet tiden åbner sårene og ikke umiddelbart bidrager til helingen, hvis ikke der bliver grebet ind og forbygget i tide. Denne opgaves formål er at bidrage til at der rettes fokus på netop dette at gribe ind i tide Aktualitet og relevansen af den historiske tilgang hertil. Ønsket om at minimere udsendte soldaters psykiske kampskader er blevet særdeles aktuelt. Ca danske soldater 2, hvoraf en stor del er gengangere, har været udsendt siden Udsendelser som har stillet soldaterne overfor en bred vifte af stresspåvirkninger og funktionsvilkår, som har udfordret dem psykisk i forskellig grad både før, under og efter udsendelsen. Den danske læreproces spænder over de 20 års erfaringer, som Forsvaret og samfundet har gjort sig på godt og ondt. En læreproces, som i begyndelsen i forbindelsen med Balkan-missionerne bar præg af store mangler i den forebyggende og behandlende indsats. Mangler som indenfor det sidste år har resulteret i en lang række overskrifter i medierne og som Forsvaret og samfundet til stadighed skal forholde sig til i 1 Veteranrapporten (2010) s.4 2 Veteranrapporten (2010) Bilag 7. Der regnes med ca udsendelser i alt frem til 30. august

9 forbindelse med de Balkan-veteraner, som har behov for den støtte nu, som de ikke fik, da de kom hjem fra missionerne. Godt hjulpet på vej af Veteranpolitikken og ansporet af anbefalinger fra danske såvel som udenlandske undersøgelser er der nu iværksat en række initiativer med henblik på at støtte den hjemvendte soldat herunder gennemførelsen af et Akklimatiserings- og reintegrationsforløb, som blev indført i Forsvarskommandoens (FKO) årsprogram for Relevansen af at uddrage elementer af historien ses i, at de erfaringer, som andre nationer har gjort sig, vurderes at kunne understøtte og evt. bidrage til den nuværende håndtering af de psykiske problemstillinger, som soldaterne står overfor som følge af deres udsendelse Problemdiskussion. Formålet med problemdiskussionen er på baggrund af en diskussion af emnet, at udlede en præcis opgaveformulering for specialet. I forbindelse med den indledende empirisøgning på specialets emne blev jeg bekendt med, at der ikke umiddelbart synes at være en klar og entydig definition på en psykisk kampskade. Skal soldaten eksempelvis have været indsat i reel kamp, for at efterreaktioner kan kaldes en psykisk kampskade? Såfremt dette er tilfældet, så vil de efterreaktioner, som er konstateret som følge af fx det at være vidne til overgreb på Balkan eller raketangreb på danske lejre i Irak ikke være i kategorien psykisk kampskade. Ligeledes vil kommandobefalingsmanden, som skal håndtere forhold omkring døde og sårede, og som kan være stærkt påvirket heraf heller ikke være i kategorien af psykisk kampskadede. Jeg vælger at tage udgangspunkt i en definition indhentet ved Militærpsykologiske Afdeling (MPA) 3, som definerer en psykisk kampskade som en psykisk skade eller psykisk problemstilling - der relaterer sig til udsendelse. Se bilag 1 for yderligere begrebsdefinition. Emnet har åbnet op for en lang række mulige indgangsvinkler, som alle rummer aktuelle og meget interessante forhold. Efter at have fundet frem til ovenstående definition af psykiske kampskader er de primære overvejelser dog gået på forhold vedrørende den lære- 3 MPA er den nuværende betegnelse for det tidligere Institut for Militær Psykologi (IMP). 9

10 proces, som knytter sig til udviklingen af de støttemuligheder, som gives de hjemvendte soldater i dag. Der synes at være en historisk tendens til, at nationer der bidrager til internationale operationer påbegynder sin egen læreproces ift., hvorledes soldaternes behov for psykisk støtte skal håndteres, når der trædes ind i en ny konflikt. Nogle erfaringer er blevet husket og videregivet nationalt såvel som internationalt, mens andre erfaringer synes at være blevet glemt eller ignoreret. Det har resulteret i nogle bitre erfaringer, hvor det er den udsendte og hjemvendte soldat, der efterfølgende har skullet leve med konsekvensen heraf. Med udgangspunkt i ovenstående er mit fokus for opgaven blevet rettet mod undersøgelse af læreprocessen i forhold til at imødegå psykiske kampskader, herunder Forsvarets og samfundets evne til at imødekomme soldaternes behov efter udsendelse til internationale operationer Motivation og formål med specialet. Den 17. januar udkom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI s fjerde delprojekt i forbindelse med undersøgelsen af Danske hjemvendte soldater. Rapporten fik hurtigt skabt overskrifter i medierne, idet én af dens umiddelbare konklusioner var, at 17 % af de adspurgte veteranerne føler, at de har fået varige psykiske mén af udsendelsen. 4 Dette forhold er interessant taget i betragtning, at tidligere undersøgelser foretaget af IMP viser, at mellem 5,1-5,9 % af de danske soldater har betydelige psykiske efterreaktioner 7-8 måneder efter udsendelsen, hvilket er en lille andel, sammenlignet med andre krigsførende nationer. 5 Nøgleordet er perception. SFI undersøgelsen baserer sig på soldatens egen perception af, hvad der er et varigt psykisk mén, mens IMP s undersøgelse baserer sig på en specialistvurdering. Forskellige parters perception af, hvad der betragtes som en psykisk kampskade, en psykisk efterreaktion og et varigt psykisk mén, underbygger det behov for indhentning af viden og erfaringer, som efterlyses i Veteranrapportens oplæg til Veteranpolitikken. 6 4 SFI Undersøgelse Soldater efter hjemsendelse. (2012) Spørgeskemaundersøgelse blandt 3198 veteraner udsendt i perioden Institut for Militær Psykologi (SAP 2010). Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar august s.4 6 Veteranrapporten (2010) s.41 10

11 Jeg vil formodentlig ikke kunne nå frem til nogen revolutionerende anbefalinger, som supplement til de nuværende tilbud til de hjemvendte soldater. Men det er mit håb, at jeg vil kunne bidrage med en lille brik i den vidensopbygning, som for nuværende efterlyses, for at kunne iværksætte nødvendige tiltag for at sikre, at hjemvendte soldater får så få psykiske mén som muligt af udsendelserne Problemformulering. På baggrund af en redegørelse og komparativ analyse af den amerikanske læreproces med fokus på erfaringer fra 2. verdenskrig og Vietnam-krigen holdt op i mod den danske hærs og det danske samfunds læreproces, ønsker jeg med denne opgave at: - Analysere, hvorvidt historiske erfaringer kan bidrage til eller understøtte Forsvaret og samfundets aktuelle indsats i forbindelse med den danske soldats hjemkomst. - Dette gennemføres med henblik på, at fremsætte anbefalinger til minimering af antallet af psykiske kampskader Afgrænsning Danske veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan. Jeg har valgt at fokusere specialet på forhold, der vedrører soldater tilknyttet landstyrkerne. Fravalget af Flyvevåbnet og Søværnet betyder ikke, at disse værn ikke har skullet forholde sig til psykiske kampskader, som følge af internationale operationer. Ej heller at relevansen af undersøgelsen af psykiske forhold er mindre i disse to værn, men blot at specialets omfang og tiden til rådighed ikke muliggør dette. Hærens akkumulerede erfaringer ses dog at kunne bidrage positivt til de øvrige to værn. Henset til at specialet afgrænses til landstyrkernes internationale engagement er mit fokus lagt på undersøgelse af de dominerende operationer fra , som hæren har været indsat i. Herunder Balkan i perioden , Operation Iraqi Freedom i og det nuværende bidrag til International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan, som blev påbegyndt i Operationer, hvor presset på soldaterne af forskellige årsager har været størst. Henset til at specialet behandler en læreproces, vil der blive fokuseret på de forhold, som gjorde sig gældende i starten af det internationale engagement på Balkan med UNPROFOR Hold 1-8, sat i forhold til den aktuelle indsats. 11

12 Jeg har valgt ikke at skelne mellem professionelle og kontraktansatte soldater. Dette er velvidende, at der kan være er en markant forskel på, om man efter udsendelsen skal fortsætte i en stilling indenfor Forsvaret, eller om man som kontraktansat bliver afviklet efter missionen for herefter at skulle tilpasse sig en civil tilværelse. Årsagen til, at jeg har fravalgt at afgrænse specialet på netop dette ellers nærliggende område skyldes, at den valgte empiri og anvendte undersøgelser kun i begrænset omfang behandler denne skelnen Historisk fokus. Med henblik på at redegøre for den amerikanske læreproces vil der historisk blive lagt vægt på de erfaringer, som kan udledes fra primært amerikanske og europæiske kilder vedrørende 2. Verdenskrig ( ) og Vietnam-krigen ( ). Grundet specialets begrænsede omfang må der nødvendigvis fokuseres på få cases, som ses relevante ift. den efterfølgende analyse af den danske læreproces og den aktuelle indsats. Baggrunden for valget af disse to cases er baseret på følgende: 2. verdenskrig vurderes at have haft en vis succes i USA i forhold til at modtage og reintegrere de hjemvendte soldater, hvilket må kunne tilbyde en række erfaringer med fremmende faktorer, som vil kunne overføres til i dag - velvidende at tiderne og konteksten har ændret sig. USA drog sig nogle gode erfaringer på baggrund af 2. Verdenskrig, som man dog ikke formåede at tilpasse og anvende overfor soldaterne, der kom hjem fra Vietnamkrigen. Vietnam-krigen er valgt, idet det findes interessant, at der under krigen var et markant lavere antal psykiske kampskader end forventet, men at der til gengæld skete en voldsom tilvækst af psykiske kampskader efter soldaterne var kommet hjem. Erfaringer udledt heraf ses ligeledes at kunne bidrage med hæmmende såvel som fremmende faktorer. Samtidig ses der med valget af Vietnam-krigen en mulighed for at udlede erfaringer på baggrund af en krig, der allerede på et tidligt tidspunkt mødte stærk modstand i det amerikanske samfund. En modstand som kombineret med det forhold, at krigen blev anset som tabt, havde stor indflydelse på modtagelsen af de hjemvendte soldater. 12

13 Ydermere argumenteres valget af Vietnam-krigen med, at der findes en række lighedspunkter i forhold til den nuværende danske indsats i Afghanistan, som ses relevante i forhold til den komparative analyse. Kampen er ført langt fra hjemlandet og under markant anderledes klimatiske forhold, kampformen er asymmetrisk og fjenden er svær at erkende. Samtidig ses der en lighed i det forhold, at soldaten efter en konstant belastning i en kampzone vender hjem til et samfund i fred Amerikanske erfaringer. Jeg har valgt at fokusere på amerikanske historiske erfaringer. Dette skyldes at USA er en af Danmarks primære samarbejdspartnere i internationale operationer, hvorfor vi ofte sammenligner os med USA i forhold til vestlige standarder. Dertil kommer at USA for nuværende har ca. 23 millioner krigsveteraner. Støtten til krigsveteranerne administreres via det amerikanske krigsveteranministerium US Department of Veterans Affairs (VA), som er USA's næststørste ministerium kun overgået af US Department of Defense, hvilket vidner om prioriteringen heraf. Det forhold at USA kontinuerligt udsender et stort antal styrker betyder, at der bruges mange ressourcer på undersøgelser og indhentning af erfaringer vedrørende veteranerne, hvilket får USA til at fremstå som foregangsland indenfor veteran forskning Fravalg. Ovenstående valg af cases og fokus på USA har betydet en lang række fravalg. Velvidende at en analyse af de øvrige stormagters erfaringer med psykiske kampskader under 2. Verdenskrig kunne have bidraget med værdifulde erfaringer, så har det været nødvendigt af hensyn til opgavens omfang at fravælge krigens øvrige aktører. Konsekvensen af dette fravalg er, at nuancerne som udspringer af nationernes baggrund for at deltage i krigen, de store samfundsmæssige forskelle og ikke mindst soldaternes motivation ikke bliver belyst. Valget af at fastholde fokus på USA i Vietnam-krigen har endvidere betydet fravalg af det ikke uvæsentlige antal soldater, der deltog fra Australien og New Zealand. 7 Slone, Laurie B. (2010) Livet efter krigszonen. s

14 1.8. Metode. Specialets problemstilling lægger op til anvendelsen af den induktive metode. Idet specialet udarbejdes i regi af Institut for Militær Historie ses den historiske metodeskrivning anvendt i et case studie, der fokuserer på at uddrage erfaringer fra en række udvalgte cases ud fra en forskningsbaseret tilgang. Ved gennemgangen af den anvendte empiri har forfatteren udledt en række situationsdannede faktorer, som har haft indflydelse på den psykiske påvirkning af soldaten i de udvalgte historiske cases. Disse anvendes i den efterfølgende komparative analyse, som vil tage udgangspunkt i den amerikanske læreproces og erfaringerne fra 2. Verdenskrig og Vietnam sammenholdt med den danske læreproces og de erfaringer, der blev udledt ifm. initialfasen på Balkan. Analysen gennemføres ud fra en diakron tilgang til emnet. Behandlingen af de historiske cases og den danske læreproces, skal dermed gennemføres ud fra den antagelse, at ingen krige er ens og at også krigens vilkår og kontekst ændrer sig over tid. Konklusionerne på baggrund af den komparative analyse vil slutteligt blive holdt op i mod den aktuelle danske indsats for at imødekomme psykiske kampskader på ISAF Hold 12. Dette gennemføres med henblik på at besvare spørgsmålene: - Kan de historiske erfaringer underbygge eller supplere Forsvarets og samfundets nuværende indsats til støtte for de hjemvendte soldater? - Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? Struktur og analysemodel. Specialet struktureres i syv kapitler på baggrund af den nedenfor illustrerede analysemodel, som er nærmere beskrevet i bilag 2. KAP 1 INDLEDNING KAP 2 AKTUEL DANSK INDSATS KAP 3 KAP DEN 3 HJEMVENDTE - DEN AMERIKANSKE SOLDAT SET GENNEM GENNEPS KAP TRE 4 FASER DEN DANSKE LÆREPROCES LÆREPROCES KAP 3.2 LIMINAL- FASEN KAP 5 ANALYSE KAP 6 KONKLUSION OG ANBEFALING KAP 7 PERSPEKTIVERING 14

15 Kapitel 1 sætter på baggrund af en opgavediskussion rammen for specialet. Kapitel 2 redegør for aktuelle tiltag, som Forsvaret og samfundet har iværksat med henblik på at støtte de danske hjemvendte soldater. Der fokuseres i den forbindelse på Veteranpolitikken og det akklimatiserings- og reintegrationsprogram, som aktuelt gennemføres for det netop hjemvendte ISAF Hold 12. I kapitel 3 redegøres der for den amerikanske læreproces baseret på erfaringer fra 2. Verdenskrig og Vietnam-krigen. Kapitel 4 behandler den danske læreproces fra , hvor der redegøres for det danske engagement på Balkan, i Irak og Afghanistan med særlig vægt på initialfasen på Balkan. I tilknytning til kapitel 3 og 4 udarbejdes et case redegørelsesskema jf. bilag 3, som opsummerer karakteristika for den pågældende case ud fra de situationsdannende faktorer. Dette skema anvendes i den efterfølgende komparative analyse i kapitel 5, som leder videre til specialets konklusioner og anbefalinger i kapitel 6. I kapitel 7 afrundes specialet med en personlig refleksion over det forhold, at psykiske og fysiske kampskader for nylig er blevet ligestillet Situationsdannende faktorer. Ved gennemgangen af det foreliggende kildemateriale er der en række situationsdannede faktorer, som flere uafhængige forfattere og historikere har påpeget som væsentlige i forhold til påvirkning af soldaternes psykiske tilstand i forbindelse med hjemkomsten fra internationale operationer. Til brug for dette speciale er følgende faktorer udvalgt og anvendt som nøglevariabler i redegørelsen for de udvalgte cases. - Samfundets karakteristik i den pågældende periode, herunder opbakningen til det internationale engagement. - Krigens karakteristik, herunder baggrunden for at deltage i krigen og krigens legitimitet, indsættelsesmiljøet samt truslerne, som soldaterne er konfronteret med. - Soldatens motivation for deltagelse i den internationale operation. - Foranstaltninger mod psykiske kampskader, herunder organisation og holdning til denne type skader. - Forhold i forbindelse med rejsen hjem. - Støtten til den hjemvendte soldat fra Forsvaret og samfundet generelt. - Anerkendelse. 15

16 Ved at havde disse forhold for øje, ses der en mulighed for at uddrage erfaringer, som kan have relevans i dag vedrørende håndteringen af psykiske kampskader Kilder. Antallet af kilder som behandler specialets problemstilling er temmelig omfangsrigt og suppleres kontinuerligt med aktuelle undersøgelser og artikler i diverse medier. Af hensyn til specialets omfang og tiden til rådighed er 19. marts 2012 fastsat som termin for kildeindhentning. Kildemateriale består primært af 2. håndskilder udarbejdet af historikere, faglige specialister og forskere indenfor militær psykologi og psykiatri. Perspektivet er primært vestligt, hvilket godt kan forekomme unuanceret taget i betragtning, at opgaven behandler en verdensomspændende krig og en krig i fjernøsten. Men som følge af opgavens begrænsede omfang, tiden til rådighed og forfatterens sproglige begrænsninger indenfor dansk og engelsk, så er fokus lagt på kilder fra USA og Europa. Kilderne er valgt ud fra følgende kriterier: 1. Kilden skulle kunne bidrage med erfaringer for håndteringen af soldaten i forbindelse med hjemkomsten. 2. Forfatteren skulle have en akademisk eller en relevant militær faglig baggrund eller på anden måde være anerkendt, for at kilden har kunnet fremstå troværdig. Kildevalg og kort kildekritik fremgår af bilag 4. 16

17 2. AKTUELLE INITIATIVER TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER Veteranpolitik Den 13. oktober 2010 blev Danmarks Veteranpolitik offentliggjort af daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Veteranpolitikken fokuserer på 19 punkter, som sigter mod at anerkende, støtte og forbedre soldaternes og de pårørendes vilkår. Se bilag 5. Veteranpolitikkens merudgift er vurderet til 40 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. skal finansieres af Forsvarets egen kasse. 8 Siden offentliggørelsen er der blevet iværksat en lang række tiltag med henblik på at sætte handling bag politikkens ord. I nedenstående er anført en række af de tiltag, som har særlig betydning for nærværende speciales fokus: Forsvarsministeriets tiltag. Omdrejningspunktet for Forsvarets opfølgning på Veteranpolitikkens initiativer har været oprettelsen af Forsvarets Veterancenter 9. Centret blev indviet i oktober 2011 i Ringsted og er en selvstændig myndighed underlagt FKO myndighedsområde. Formålet med centret er at styrke indsatsen overfor veteranerne ved at samle ressourcerne under et tag, således at veteranerne og deres pårørende har én indgang til den hjælp og støtte, de har brug for. Centret forestår gennemførelsen af den forebyggende, den behandlende og den opfølgende indsats, og har derfor ansvaret for aktiviteter før, under og efter en udsendelse. Centrets opgave er at koordinere indsatsen mellem alle offentlige, faglige, frivillige og private aktører på den enkelte veterans vegne. Til dette formål er der oprettet en telefonstøtteordning, hvor der døgnet rundt er mulighed for at komme i kontakt med en socialrådgiver. Der er ligeledes oprettet et sekretariat, som skal betjene den lange række af eksterne, frivillige organisationer og fonde, som støtter veteran-området. Der er endvidere oprettet en internetportal, hvor Veterancentret samler information omkring indsatsen. I det tilfælde at en veteran kommer i et rehabiliteringsforløb som følge af enten fysisk eller psykiske skade, er det ligeledes Veterancentret, som stiller en tovholder til rådighed for at støtte veteranen i koordinationen og dokumenteringen af den tværfaglige indsats mellem læge, psykolog, socialrådgiver, job- og uddannelsesrådgiver, FPT udstikker og kontaktoffi- 8 Jyllandspostens publikation. Danskere i krig (2011) s

18 ceren. Veteranens chef vil endvidere indgå i dette koordinerende arbejde med henblik på at udarbejde en realistisk handleplan for veteranen. Under rehabiliteringsperioden tilbydes veteranen at komme i en rehabiliteringsenhed, hvis formål er at tilsikre, at den skadede veteran får de bedste vilkår for en meningsfuld tilværelse til trods for sine skader. I tilknytning til Veterancentret er der oprettet et Videnscenter, som er underlagt Forsvarsministeriet. Videnscentrets formål er, at forestå en systematisk tilvejebringelse og formidling af viden omkring veteraner, med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet i den fremtidige indsats. Videnscentret forestår forskning på veteranområdet og har bl.a. overtaget ansvaret for de obligatoriske opfølgningsundersøgelser, som tidligere blev gennemført ved IMP 6 mdr. efter soldaternes hjemkomst. Forsvarsministeriet har på baggrund af Veteranpolitikken besluttet at psykiske sårede skal ligestilles med fysisk sårede. Dette har medført, at 120 psykisk sårede veteraner i januar 2012 fik tilbudt Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste. Medaljen skal ses som en måde, hvorpå Forsvaret og det danske samfund kan anerkende dels den indsats soldaten har ydet, men også det store offer veteranen har bragt Støtte fra det danske samfund. Veteranpolitikken retter ligeledes opmærksomhed mod forhold, som den øvrige del af det danske samfund er blevet tildelt ansvar for. Respektive ministerier er tildelt ansvar i implementeringen i en række af Veteranpolitikkens 19 initiativer (Bilag 5) med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats, som giver en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af veteraner. Socialministeriet er sammen med Forsvarsministeriet gjort ansvarlige for at styrke indsatsen i veteranernes lokalområde, idet psykologerne, socialrådgiverne og job- og uddannelseskonsulenter fremadrettet skal rundt i landet og være der, hvor veteranerne er. Veteranerne skal med andre ord ikke nødvendigvis til Veterancentret i Ringsted for at få den nødvendige støtte, men skal kunne henvende sig, der hvor de bor og arbejder. Dette kræver, at de kommunale myndigheder bibringes de rette forudsætninger for at kunne støtte veteranerne. Denne indsats sker via Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), hvor Veterancentret tilbyder rådgivning og undervisning til eksempelvis

19 kommuner og institutioner om de særlige vilkår, der gør sig gældende for veteraner, således at de sættes bedre i stand til at støtte veteranerne. Som den første kommune i landet har Frederiksberg kommune udformet en lokal veteranpolitik som supplement til regeringens Veteranpolitik for at anerkende og støtte veteranerne lokalt. I den forbindelse har man ansat en veterankoordinator, som skal gøre det nemmere for de ca. 500 veteraner, der bor i kommunen, at opnå den støtte de har behov for. 11 Undervisningsministeriet er i samarbejde med Forsvarsministeriet blevet ansvarlige for udviklingen af en styrkelse af realkompetencevurdering og vejledning. I den forbindelse har Forsvaret iværksat udstedelse af kompetencekort, som udarbejdes i samarbejde med veteranen i forbindelse med akklimatiserings- og reintegrationsforløbet. Der er ligeledes en række private såvel som nationale tiltag, som bidrager til anerkendelsen af soldaternes indsats i internationale missioner. Der henvises blandt andet til den lokale opbakning omkring hjemkomstparader, medaljeparader og ikke mindst flagdagen den 5. september samt indvielse af monument og mindeplads på Kastellet. Dertil kommer de lidt mindre symboler, som dog bliver mere og mere synlige i samfundet herunder den gule sløjfe og armbåndene Soldier to Soldier Akklimatiserings og reintegrationsforløb (A&R). Kimen til det nuværende A&R forløb blev lagt i 2008, hvor kompagnichefen for ISAF Hold 5 s Odinkompagni fik opbakning til ideen om at gennemføre et debriefing-forløb for sine soldater efter hjemkomsten. Dette ledte frem til gennemførelsen af et pilotprojekt i september til oktober 2008, som bl.a. blev kendt under betegnelsen Battlemind to Homemind. Baggrunden for projektet var kompagnichefens ønske om at tilsikre, at hans soldater kom godt videre i livet under danske hverdagsforhold. Projektet havde dermed fokus på soldaternes omstilling fra kampsoldat til civil en omstilling som flere undersøgelser peger på er udfordrende for mange soldater ifm. hjemkomsten. 13 Projektets succes betød, at konceptet blev videreført og videreudviklet til det, der nu fremgår af FKO s årsprogram, som en permanent ordning ifm. udsendelser til robuste missioner fra og med IS- 11 Artikel i CS Bladet Nr. 4. Juni 2011 s.9. samt 12 SFI undersøgelse. Delrapport 1. Hjemvendte soldater en interviewundersøgelse. (2010) s Andersen, Henrik Elsig. (1998) Danske FN soldater 2 år efter. s. 33. og Veteranrapporten (2010) bilag 6 - resultat af fokusgruppeinterview. NIRAS undersøgelse (2010) s

20 AF Formålet med A&R er at tilbyde en kollektiv overgang fra udsendelse til et arbejds- og privatliv i Danmark og skal medvirke til at reducerer risikoen for fremtidige psykiske efterreaktioner for alt deltagende personel. 15 A&R forløbet for ISAF 12 blev allerede påbegyndt en uge før den første hjemrotation. MPA havde i denne uge udsendt psykologer til missionsområdet med det formål at gennemføre og understøtte gruppesamtaler forud for re-deployeringen. Hensigten med gruppesamtalerne er at forberede soldaterne på den forestående hjemkomst og de reaktioner, som de i den forbindelse ville kunne forvente. 16 Der gøres dermed en indsats for, at soldaterne er bevidste om den desorientering og fremmedgørelse, som så mange soldater før dem har oplevet i forbindelse med hjemkomsten. A&R for ISAF 12 gennemføres efter hjemkomsten som et obligatorisk 6 ugers grundforløb for alle udsendte inklusiv 3 ugers ferieafvikling. Dertil kommer et tilbud til personel, der forlader Forsvaret efter udsendelsen, om et supplerende 7 ugers forløb, hvor der gennemføres målrettede uddannelses- og jobsøgningsaktiviteter for den enkelte. Indholdet af de 6 ugers grundforløb består af følgende delelementer 17 : a) Tjenestekendskab: Orientering om generelle forhold vedrørende livet efter krigszonen. Herunder CU-vejledning, job- og karrieremuligheder i og udenfor Forsvaret samt briefinger om støtte og legatmuligheder for hjemvendte soldater. Gennemføres ved enhedens egen foranstaltning støttet af relevante specialister. b) Psykologi: Battlemind to Homemind - orientering om typiske overgangs- og efterreaktioner (se bilag 1) samt gennemførelse af gruppesamtaler og individuelle samtaler med psykolog. Gennemføres af Militær Psykologisk Afdeling (MPA). c) Fysioterapi: Orientering om typiske belastningsskader som følge af missionsrelaterede opgaver. Gennemføres af Center for Idræt (CFI). d) Idræt: Vedligeholdelse af soldatens fysiske form samt nedbrydelse af et typisk meget højt adrenalin niveau. Gennemføres af CFI og ved enhedens egen foranstaltning. 14 Bladet Officeren nr. 2/2009. s FKO Årsprogram 2012 (SEP 2011) 16 Robert Jonassen ved MPA. 17 HOK orienteringsbriefing vedr. A&R formål og indhold (2012) samt JDR program for ISAF