PSYKISKE KAMPSKADER DE USYNLIGE SÅR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSYKISKE KAMPSKADER DE USYNLIGE SÅR"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Speciale VUTII-L/STK Center for Militærhistorie Kaptajn Maibritt Nymark Jensen PSYKISKE KAMPSKADER APR 2012 DE USYNLIGE SÅR National Flagdag 2010 i København. Fotograf Per A. Rasmussen Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte Forsvaret og samfundets aktuelle indsats i forbindelse med soldatens hjemkomst med henblik på at minimere antallet af psykiske kampskader? Vejleder: Michael H. Clemmesen Antal ord:

2 PSYKISKE KAMPSKADER DE USYNLIGE SÅR ABSTRACT... 4 RESUME INDLEDNING Udgangspunktet for specialet Baggrund Aktualitet og relevansen af den historiske tilgang hertil Problemdiskussion Motivation og formål med specialet Problemformulering Afgrænsning Danske veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan Historisk fokus Amerikanske erfaringer Fravalg Metode Struktur og analysemodel Situationsdannende faktorer Kilder AKTUELLE INITIATIVER TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER Veteranpolitik Forsvarsministeriets tiltag Støtte fra det danske samfund Akklimatiserings og reintegrationsforløb (A&R) Behandlingstilbud til psykiske kampskader Opfølgende indsats DEN AMERIKANSKE LÆREPROCES Anden Verdenskrig Vietnam-krigen Konklusion på den amerikanske læreproces

3 4. DEN DANSKE LÆREPROCES Balkan Irak Afghanistan 2002 til i dag Samfundskarakteristik Soldatens motivation Foranstaltninger mod psykiske kampskader Rejsen hjem Støtten til den hjemvendte soldat Anerkendelse Konklusion på den danske læreproces ANALYSE Den amerikanske versus den danske læreproces Identificerede faktorer til minimering af psykiske kampskader Legitimering af den militære indsats Foranstaltninger til minimering af psykiske kampskader Støtten til den hjemvendte soldat KONKLUSION Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? Kunne vi have minimeret antallet af psykiske kampskader efter initialfasen på Balkan med den nuværende indsats? Anbefaling til minimering af psykiske kampskader for den hjemvendte soldat PERSPEKTIVERING BILAG: 1. Begrebsdefinitioner 2. Analysemodel. 3. Case redegørelsesskema. 4. Kildeliste. 5. De 19 nye initiativer i regeringens veteranpolitik. 6. Akklimatiserings- og reintegrationsforløb ved Jyske Dragonregiment. 7. Veterancentrets styrkede opsøgende indsats. 3

4 ABSTRACT Since 1992 Denmark has deployed soldiers to hot spots in the world to act as the governmental instrument responding to global security issues. Most soldiers return from their deployments without injuries, but some returns with physical or psychological wounds. This study focuses on the invisible wound which emerges after the soldiers homecoming. The current effort to reduce the number of psychological disorders after the homecoming includes a number of initiatives launched in 2010 as part of the veteran policy developed by the government. Initiatives which are intended to facilitate a comprehensive approach to support the veterans. By comparing the Danish learning process from the past 20 years of engagements in the Balkans, Iraq and Afghanistan with experiences from the American history of war during World War II and the Vietnam War, the study takes a critical view on the current Danish effort to minimize the number of psychological disorders. Are we doing the right things and are we doing the things right? The analysis shows, that we are doing the right things, but that we still have some challenges to overcome to do the things right and to achieve an efficient support for the individual veteran. 4

5 RESUME Siden 1992 har Danmark sendt soldater ud til verdens brændpunkter som regeringens sikkerhedspolitiske instrument for at forebygge konflikter og krig, samt at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. De fleste soldater vender hjem uden mén og en stor del føler sig beriget og styrket af deres udsendelse. Men deltagelse i krig kræver også sine ofre i form af omkomne og sårede. Dette speciale sætter fokus på de psykisk sårede soldaterne med de usynlige sår. Specialet omhandler imødegåelsen af de psykiske kampskader, der opstår efter soldaten er kommet hjem. Årsagen til efterreaktionerne skal findes i kombinationen af de vilkår soldaten har været udsendt under, de stresspåvirkninger soldaten har været udsat for, evnen til at imødegå disse samt forhold i forbindelse med hjemkomsten. Vi kan nu se tilbage på en 20 år lang læreproces, hvor Forsvaret og samfundet generelt har skullet lære at håndtere de udfordringer, som den aktive sikkerhedspolitik har medført for vores soldater herunder evnen til at imødekomme de psykiske kampskader. Resultatet heraf manifesterer sig i dag i en Veteranpolitik fra 2010, hvor 19 initiativer til styrkelse af veteranindsatsen er under implementering. Herunder oprettelsen af et Veterancenter og gennemførelsen af et Akklimatiserings- og reintegrationsforløb i forbindelse med soldaternes hjemkomst. Men gør vi nu det rigtige og gør vi det rigtigt? Kan historiske erfaringer bidrage til eller understøtte Forsvarets og samfundets aktuelle indsats i forbindelse med soldatens hjemkomst med henblik på, at minimere antallet af psykiske kampskader? For at svare på disse spørgsmål gennemføres der i specialet en komparativ analyse mellem den amerikanske læreproces set i lyset af erfaringerne fra 2. Verdenskrig og Vietnamkrigen, overfor den danske læreproces i perioden med fokus på hærens indsættelser på Balkan, Irak og Afghanistan. Ud fra en forskningsbaseret tilgang er der udledt en række hæmmende og fremmende faktorer fra de historiske cases, som repræsenterer yderpunkter i den amerikanske læreproces. 2. Verdenskrig kan ses som den vundne gode krig, som havde befolkningens 5

6 opbakning og hvor soldaterne blev modtaget som helte og blev tilbudt en bred vifte af muligheder for at skabe en meningsfuld tilværelse efter deres hjemkomst. I stærk kontrast hertil ses Vietnam-krigen, som den dårlige krig, der blev kæmpet og tabt på et tvivlsomt grundlag, hvilket bidrog til den stærke modstand i det i forvejen oprørske samfund i slutningen af 1960 erne. Vietnam-veteranerne blev modtaget som tabere af et samfund, hvor en stor del var aktivt i mod dem eller vendte dem ryggen. Erfaringerne fra de to cases holdes op mod de erfaringer, som vi selv har gjort os siden Denne sammenligning gennemføres velvidende at ingen krige er ens og at også krigens vilkår og kontekst ændrer sig over tid. Konklusionerne fra den komparative analyse, som sammenholdes med den aktuelle indsats for det netop hjemvendte ISAF Hold 12, viser at vi er godt på vej vi gør det rigtige! Det har været en lang læreproces, hvor vi fik en hård start i 1992, fordi vi var uforberedte på krigens konsekvenser for soldaterne, men vi har efterfølgende formået at udvikle og tilpasse indsatsen ud fra egne såvel som andre nationers erfaringer - herunder de amerikanske erfaringer fra de udvalgte cases. Veteranpolitikken er et vigtigt skridt i den rigtige retning og hensigten er god effektiviteten heraf forudsætter blot, at også det økonomiske fundament er til stede. Konklusionerne på analysen af de historiske cases viser dog, at vi fortsat har nogle udfordringer, i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt vi gør det rigtigt. Soldaternes selvopfattelse og vilje til at ville erkende og bede om hjælp, ses som én af de store udfordringer i forhold til at kunne gribe ind i tide. I forlængelse heraf ses der en udfordring i den opfølgende indsats overfor specielt disse tavse veteraner, når Forsvaret slipper dem efter 7 måneder. Der er endvidere identificeret udfordringer indenfor behandlingsområdet og kommunikation, samt noget som måske kan karakteriseres som et luksusproblem behovet for overblik over de mange tilbud. Adgangen til støtte skal være så let som mulig, hvorfor der ses et behov for et entydigt single point of entry, så veteranen ikke er i tvivl om, hvor han skal henvende sig for at få den støtte, han har behov for. 6

7 1. INDLEDNING 1.1. Udgangspunktet for specialet. Nærværende speciale skrevet ved Forsvarsakademiets Stabskursus , tager udgangspunkt i det af Center for Militær Historie formulerede emne Psykiske kampskader. I emnekataloget er anført følgende oplæg til specialet: Beskriv, hvad man lærte af 1. og 2. Verdenskrig samt Korea- og Vietnam-krigen om psykiske kampskader, og herunder ikke mindst om, hvad man kunne gøre for at minimere antallet gennem struktur, organisation og forberedende uddannelse samt om, hvad man kunne gøre for at reducere kroniske psykiske mén mest muligt. Sammenhold disse erfaringer med den danske hærs og de støttende dele af resten af Forsvarets optræden ved de seneste 20 år internationale operationer. På baggrund af dette oplæg vil jeg i det efterfølgende søge at finde nedslagspunkter i historien med henblik på at udlede en række af de erfaringer, man har gjort sig gennem tiden i forbindelse med udsendelse af soldater. Disse erfaringer sammenholdes med den læreproces, som Danmark har været igennem de sidste 20 år på baggrund af hærens engagement i større internationale operationer. En lang læreproces, som kan karakteriseres ved en famlende start, hvor fokus på udsendelsens psykiske påvirkning af soldaten var meget begrænset og frem til i dag, hvor forhold vedrørende den psykiske forberedelse af soldaten forud for udsendelsen, håndtering af psykisk belastende situationer under udsendelsen og støtten til soldaten efter udsendelsen har fået forøget fokus. Ved at sammenholde de historisk baserede erfaringer med den danske læreproces er det min hensigt at påvise, hvorvidt den nuværende indsats overfor danske hjemvendte soldater kan understøttes af historisk erkendte hæmmende og fremmende faktorer og om der kan anbefales yderligere tiltag, på baggrund af disse erfaringer til optimering og forbedring af den danske indsats Baggrund. Med overgangen til en dansk aktivistisk udenrigspolitik har Danmark bidraget med styrker til en række af verdens brændpunkter. Antallet af udsendte soldater er øget markant gennem de sidste 20 år og typen af konfliktmiljø og trusler, som de udsendte soldater har væ- 7

8 ret konfronteret med, er blevet hårdere i årenes løb. Som følge heraf har Forsvaret og det danske samfund skullet forholde sig til konsekvensen af den aktive udenrigspolitik i form af flere sårede og omkomne soldater. I 2008 anbefalede Forsvarskommissionen i beretningen Dansk forsvar Globalt engagement, at der skulle udarbejdes en veteranpolitik. Forsvarskommissionen fandt, at der var et øget behov for, at samfundet gennem en helhedsorienteret indsats rettede fokus på en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af tilskadekomne i international tjeneste og deres pårørende. 1 2 år efter i oktober 2010 fremlagde regeringen Veteranpolitikken 2010, som fik bred tilslutning i Folketinget. Denne opgave vil sætte fokus på det usynlige sår den psykiske kampskade. Kampskaden, som for mange både soldaten selv, de pårørende, Forsvaret og samfundet generelt er svær at forholde sig til. De usynlige sår, som for en stor del af de ramte soldater, først bliver en realitet efter hjemkomsten. De usynlige sår som først i 2011 på baggrund af Veteranpoltikken er blevet anerkendt på lige fod med fysiske skader. Et gammelt ordsprog siger, at Tiden læger alle sår. Dette vil kunne diskuteres for de hjemvendte soldater, der oplever psykiske efterreaktioner. For mange af dem gør det modsatte sig gældende, idet tiden åbner sårene og ikke umiddelbart bidrager til helingen, hvis ikke der bliver grebet ind og forbygget i tide. Denne opgaves formål er at bidrage til at der rettes fokus på netop dette at gribe ind i tide Aktualitet og relevansen af den historiske tilgang hertil. Ønsket om at minimere udsendte soldaters psykiske kampskader er blevet særdeles aktuelt. Ca danske soldater 2, hvoraf en stor del er gengangere, har været udsendt siden Udsendelser som har stillet soldaterne overfor en bred vifte af stresspåvirkninger og funktionsvilkår, som har udfordret dem psykisk i forskellig grad både før, under og efter udsendelsen. Den danske læreproces spænder over de 20 års erfaringer, som Forsvaret og samfundet har gjort sig på godt og ondt. En læreproces, som i begyndelsen i forbindelsen med Balkan-missionerne bar præg af store mangler i den forebyggende og behandlende indsats. Mangler som indenfor det sidste år har resulteret i en lang række overskrifter i medierne og som Forsvaret og samfundet til stadighed skal forholde sig til i 1 Veteranrapporten (2010) s.4 2 Veteranrapporten (2010) Bilag 7. Der regnes med ca udsendelser i alt frem til 30. august

9 forbindelse med de Balkan-veteraner, som har behov for den støtte nu, som de ikke fik, da de kom hjem fra missionerne. Godt hjulpet på vej af Veteranpolitikken og ansporet af anbefalinger fra danske såvel som udenlandske undersøgelser er der nu iværksat en række initiativer med henblik på at støtte den hjemvendte soldat herunder gennemførelsen af et Akklimatiserings- og reintegrationsforløb, som blev indført i Forsvarskommandoens (FKO) årsprogram for Relevansen af at uddrage elementer af historien ses i, at de erfaringer, som andre nationer har gjort sig, vurderes at kunne understøtte og evt. bidrage til den nuværende håndtering af de psykiske problemstillinger, som soldaterne står overfor som følge af deres udsendelse Problemdiskussion. Formålet med problemdiskussionen er på baggrund af en diskussion af emnet, at udlede en præcis opgaveformulering for specialet. I forbindelse med den indledende empirisøgning på specialets emne blev jeg bekendt med, at der ikke umiddelbart synes at være en klar og entydig definition på en psykisk kampskade. Skal soldaten eksempelvis have været indsat i reel kamp, for at efterreaktioner kan kaldes en psykisk kampskade? Såfremt dette er tilfældet, så vil de efterreaktioner, som er konstateret som følge af fx det at være vidne til overgreb på Balkan eller raketangreb på danske lejre i Irak ikke være i kategorien psykisk kampskade. Ligeledes vil kommandobefalingsmanden, som skal håndtere forhold omkring døde og sårede, og som kan være stærkt påvirket heraf heller ikke være i kategorien af psykisk kampskadede. Jeg vælger at tage udgangspunkt i en definition indhentet ved Militærpsykologiske Afdeling (MPA) 3, som definerer en psykisk kampskade som en psykisk skade eller psykisk problemstilling - der relaterer sig til udsendelse. Se bilag 1 for yderligere begrebsdefinition. Emnet har åbnet op for en lang række mulige indgangsvinkler, som alle rummer aktuelle og meget interessante forhold. Efter at have fundet frem til ovenstående definition af psykiske kampskader er de primære overvejelser dog gået på forhold vedrørende den lære- 3 MPA er den nuværende betegnelse for det tidligere Institut for Militær Psykologi (IMP). 9

10 proces, som knytter sig til udviklingen af de støttemuligheder, som gives de hjemvendte soldater i dag. Der synes at være en historisk tendens til, at nationer der bidrager til internationale operationer påbegynder sin egen læreproces ift., hvorledes soldaternes behov for psykisk støtte skal håndteres, når der trædes ind i en ny konflikt. Nogle erfaringer er blevet husket og videregivet nationalt såvel som internationalt, mens andre erfaringer synes at være blevet glemt eller ignoreret. Det har resulteret i nogle bitre erfaringer, hvor det er den udsendte og hjemvendte soldat, der efterfølgende har skullet leve med konsekvensen heraf. Med udgangspunkt i ovenstående er mit fokus for opgaven blevet rettet mod undersøgelse af læreprocessen i forhold til at imødegå psykiske kampskader, herunder Forsvarets og samfundets evne til at imødekomme soldaternes behov efter udsendelse til internationale operationer Motivation og formål med specialet. Den 17. januar udkom Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI s fjerde delprojekt i forbindelse med undersøgelsen af Danske hjemvendte soldater. Rapporten fik hurtigt skabt overskrifter i medierne, idet én af dens umiddelbare konklusioner var, at 17 % af de adspurgte veteranerne føler, at de har fået varige psykiske mén af udsendelsen. 4 Dette forhold er interessant taget i betragtning, at tidligere undersøgelser foretaget af IMP viser, at mellem 5,1-5,9 % af de danske soldater har betydelige psykiske efterreaktioner 7-8 måneder efter udsendelsen, hvilket er en lille andel, sammenlignet med andre krigsførende nationer. 5 Nøgleordet er perception. SFI undersøgelsen baserer sig på soldatens egen perception af, hvad der er et varigt psykisk mén, mens IMP s undersøgelse baserer sig på en specialistvurdering. Forskellige parters perception af, hvad der betragtes som en psykisk kampskade, en psykisk efterreaktion og et varigt psykisk mén, underbygger det behov for indhentning af viden og erfaringer, som efterlyses i Veteranrapportens oplæg til Veteranpolitikken. 6 4 SFI Undersøgelse Soldater efter hjemsendelse. (2012) Spørgeskemaundersøgelse blandt 3198 veteraner udsendt i perioden Institut for Militær Psykologi (SAP 2010). Undersøgelse af psykiske efterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar august s.4 6 Veteranrapporten (2010) s.41 10

11 Jeg vil formodentlig ikke kunne nå frem til nogen revolutionerende anbefalinger, som supplement til de nuværende tilbud til de hjemvendte soldater. Men det er mit håb, at jeg vil kunne bidrage med en lille brik i den vidensopbygning, som for nuværende efterlyses, for at kunne iværksætte nødvendige tiltag for at sikre, at hjemvendte soldater får så få psykiske mén som muligt af udsendelserne Problemformulering. På baggrund af en redegørelse og komparativ analyse af den amerikanske læreproces med fokus på erfaringer fra 2. verdenskrig og Vietnam-krigen holdt op i mod den danske hærs og det danske samfunds læreproces, ønsker jeg med denne opgave at: - Analysere, hvorvidt historiske erfaringer kan bidrage til eller understøtte Forsvaret og samfundets aktuelle indsats i forbindelse med den danske soldats hjemkomst. - Dette gennemføres med henblik på, at fremsætte anbefalinger til minimering af antallet af psykiske kampskader Afgrænsning Danske veteraner fra Balkan, Irak og Afghanistan. Jeg har valgt at fokusere specialet på forhold, der vedrører soldater tilknyttet landstyrkerne. Fravalget af Flyvevåbnet og Søværnet betyder ikke, at disse værn ikke har skullet forholde sig til psykiske kampskader, som følge af internationale operationer. Ej heller at relevansen af undersøgelsen af psykiske forhold er mindre i disse to værn, men blot at specialets omfang og tiden til rådighed ikke muliggør dette. Hærens akkumulerede erfaringer ses dog at kunne bidrage positivt til de øvrige to værn. Henset til at specialet afgrænses til landstyrkernes internationale engagement er mit fokus lagt på undersøgelse af de dominerende operationer fra , som hæren har været indsat i. Herunder Balkan i perioden , Operation Iraqi Freedom i og det nuværende bidrag til International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan, som blev påbegyndt i Operationer, hvor presset på soldaterne af forskellige årsager har været størst. Henset til at specialet behandler en læreproces, vil der blive fokuseret på de forhold, som gjorde sig gældende i starten af det internationale engagement på Balkan med UNPROFOR Hold 1-8, sat i forhold til den aktuelle indsats. 11

12 Jeg har valgt ikke at skelne mellem professionelle og kontraktansatte soldater. Dette er velvidende, at der kan være er en markant forskel på, om man efter udsendelsen skal fortsætte i en stilling indenfor Forsvaret, eller om man som kontraktansat bliver afviklet efter missionen for herefter at skulle tilpasse sig en civil tilværelse. Årsagen til, at jeg har fravalgt at afgrænse specialet på netop dette ellers nærliggende område skyldes, at den valgte empiri og anvendte undersøgelser kun i begrænset omfang behandler denne skelnen Historisk fokus. Med henblik på at redegøre for den amerikanske læreproces vil der historisk blive lagt vægt på de erfaringer, som kan udledes fra primært amerikanske og europæiske kilder vedrørende 2. Verdenskrig ( ) og Vietnam-krigen ( ). Grundet specialets begrænsede omfang må der nødvendigvis fokuseres på få cases, som ses relevante ift. den efterfølgende analyse af den danske læreproces og den aktuelle indsats. Baggrunden for valget af disse to cases er baseret på følgende: 2. verdenskrig vurderes at have haft en vis succes i USA i forhold til at modtage og reintegrere de hjemvendte soldater, hvilket må kunne tilbyde en række erfaringer med fremmende faktorer, som vil kunne overføres til i dag - velvidende at tiderne og konteksten har ændret sig. USA drog sig nogle gode erfaringer på baggrund af 2. Verdenskrig, som man dog ikke formåede at tilpasse og anvende overfor soldaterne, der kom hjem fra Vietnamkrigen. Vietnam-krigen er valgt, idet det findes interessant, at der under krigen var et markant lavere antal psykiske kampskader end forventet, men at der til gengæld skete en voldsom tilvækst af psykiske kampskader efter soldaterne var kommet hjem. Erfaringer udledt heraf ses ligeledes at kunne bidrage med hæmmende såvel som fremmende faktorer. Samtidig ses der med valget af Vietnam-krigen en mulighed for at udlede erfaringer på baggrund af en krig, der allerede på et tidligt tidspunkt mødte stærk modstand i det amerikanske samfund. En modstand som kombineret med det forhold, at krigen blev anset som tabt, havde stor indflydelse på modtagelsen af de hjemvendte soldater. 12

13 Ydermere argumenteres valget af Vietnam-krigen med, at der findes en række lighedspunkter i forhold til den nuværende danske indsats i Afghanistan, som ses relevante i forhold til den komparative analyse. Kampen er ført langt fra hjemlandet og under markant anderledes klimatiske forhold, kampformen er asymmetrisk og fjenden er svær at erkende. Samtidig ses der en lighed i det forhold, at soldaten efter en konstant belastning i en kampzone vender hjem til et samfund i fred Amerikanske erfaringer. Jeg har valgt at fokusere på amerikanske historiske erfaringer. Dette skyldes at USA er en af Danmarks primære samarbejdspartnere i internationale operationer, hvorfor vi ofte sammenligner os med USA i forhold til vestlige standarder. Dertil kommer at USA for nuværende har ca. 23 millioner krigsveteraner. Støtten til krigsveteranerne administreres via det amerikanske krigsveteranministerium US Department of Veterans Affairs (VA), som er USA's næststørste ministerium kun overgået af US Department of Defense, hvilket vidner om prioriteringen heraf. Det forhold at USA kontinuerligt udsender et stort antal styrker betyder, at der bruges mange ressourcer på undersøgelser og indhentning af erfaringer vedrørende veteranerne, hvilket får USA til at fremstå som foregangsland indenfor veteran forskning Fravalg. Ovenstående valg af cases og fokus på USA har betydet en lang række fravalg. Velvidende at en analyse af de øvrige stormagters erfaringer med psykiske kampskader under 2. Verdenskrig kunne have bidraget med værdifulde erfaringer, så har det været nødvendigt af hensyn til opgavens omfang at fravælge krigens øvrige aktører. Konsekvensen af dette fravalg er, at nuancerne som udspringer af nationernes baggrund for at deltage i krigen, de store samfundsmæssige forskelle og ikke mindst soldaternes motivation ikke bliver belyst. Valget af at fastholde fokus på USA i Vietnam-krigen har endvidere betydet fravalg af det ikke uvæsentlige antal soldater, der deltog fra Australien og New Zealand. 7 Slone, Laurie B. (2010) Livet efter krigszonen. s

14 1.8. Metode. Specialets problemstilling lægger op til anvendelsen af den induktive metode. Idet specialet udarbejdes i regi af Institut for Militær Historie ses den historiske metodeskrivning anvendt i et case studie, der fokuserer på at uddrage erfaringer fra en række udvalgte cases ud fra en forskningsbaseret tilgang. Ved gennemgangen af den anvendte empiri har forfatteren udledt en række situationsdannede faktorer, som har haft indflydelse på den psykiske påvirkning af soldaten i de udvalgte historiske cases. Disse anvendes i den efterfølgende komparative analyse, som vil tage udgangspunkt i den amerikanske læreproces og erfaringerne fra 2. Verdenskrig og Vietnam sammenholdt med den danske læreproces og de erfaringer, der blev udledt ifm. initialfasen på Balkan. Analysen gennemføres ud fra en diakron tilgang til emnet. Behandlingen af de historiske cases og den danske læreproces, skal dermed gennemføres ud fra den antagelse, at ingen krige er ens og at også krigens vilkår og kontekst ændrer sig over tid. Konklusionerne på baggrund af den komparative analyse vil slutteligt blive holdt op i mod den aktuelle danske indsats for at imødekomme psykiske kampskader på ISAF Hold 12. Dette gennemføres med henblik på at besvare spørgsmålene: - Kan de historiske erfaringer underbygge eller supplere Forsvarets og samfundets nuværende indsats til støtte for de hjemvendte soldater? - Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? Struktur og analysemodel. Specialet struktureres i syv kapitler på baggrund af den nedenfor illustrerede analysemodel, som er nærmere beskrevet i bilag 2. KAP 1 INDLEDNING KAP 2 AKTUEL DANSK INDSATS KAP 3 KAP DEN 3 HJEMVENDTE - DEN AMERIKANSKE SOLDAT SET GENNEM GENNEPS KAP TRE 4 FASER DEN DANSKE LÆREPROCES LÆREPROCES KAP 3.2 LIMINAL- FASEN KAP 5 ANALYSE KAP 6 KONKLUSION OG ANBEFALING KAP 7 PERSPEKTIVERING 14

15 Kapitel 1 sætter på baggrund af en opgavediskussion rammen for specialet. Kapitel 2 redegør for aktuelle tiltag, som Forsvaret og samfundet har iværksat med henblik på at støtte de danske hjemvendte soldater. Der fokuseres i den forbindelse på Veteranpolitikken og det akklimatiserings- og reintegrationsprogram, som aktuelt gennemføres for det netop hjemvendte ISAF Hold 12. I kapitel 3 redegøres der for den amerikanske læreproces baseret på erfaringer fra 2. Verdenskrig og Vietnam-krigen. Kapitel 4 behandler den danske læreproces fra , hvor der redegøres for det danske engagement på Balkan, i Irak og Afghanistan med særlig vægt på initialfasen på Balkan. I tilknytning til kapitel 3 og 4 udarbejdes et case redegørelsesskema jf. bilag 3, som opsummerer karakteristika for den pågældende case ud fra de situationsdannende faktorer. Dette skema anvendes i den efterfølgende komparative analyse i kapitel 5, som leder videre til specialets konklusioner og anbefalinger i kapitel 6. I kapitel 7 afrundes specialet med en personlig refleksion over det forhold, at psykiske og fysiske kampskader for nylig er blevet ligestillet Situationsdannende faktorer. Ved gennemgangen af det foreliggende kildemateriale er der en række situationsdannede faktorer, som flere uafhængige forfattere og historikere har påpeget som væsentlige i forhold til påvirkning af soldaternes psykiske tilstand i forbindelse med hjemkomsten fra internationale operationer. Til brug for dette speciale er følgende faktorer udvalgt og anvendt som nøglevariabler i redegørelsen for de udvalgte cases. - Samfundets karakteristik i den pågældende periode, herunder opbakningen til det internationale engagement. - Krigens karakteristik, herunder baggrunden for at deltage i krigen og krigens legitimitet, indsættelsesmiljøet samt truslerne, som soldaterne er konfronteret med. - Soldatens motivation for deltagelse i den internationale operation. - Foranstaltninger mod psykiske kampskader, herunder organisation og holdning til denne type skader. - Forhold i forbindelse med rejsen hjem. - Støtten til den hjemvendte soldat fra Forsvaret og samfundet generelt. - Anerkendelse. 15

16 Ved at havde disse forhold for øje, ses der en mulighed for at uddrage erfaringer, som kan have relevans i dag vedrørende håndteringen af psykiske kampskader Kilder. Antallet af kilder som behandler specialets problemstilling er temmelig omfangsrigt og suppleres kontinuerligt med aktuelle undersøgelser og artikler i diverse medier. Af hensyn til specialets omfang og tiden til rådighed er 19. marts 2012 fastsat som termin for kildeindhentning. Kildemateriale består primært af 2. håndskilder udarbejdet af historikere, faglige specialister og forskere indenfor militær psykologi og psykiatri. Perspektivet er primært vestligt, hvilket godt kan forekomme unuanceret taget i betragtning, at opgaven behandler en verdensomspændende krig og en krig i fjernøsten. Men som følge af opgavens begrænsede omfang, tiden til rådighed og forfatterens sproglige begrænsninger indenfor dansk og engelsk, så er fokus lagt på kilder fra USA og Europa. Kilderne er valgt ud fra følgende kriterier: 1. Kilden skulle kunne bidrage med erfaringer for håndteringen af soldaten i forbindelse med hjemkomsten. 2. Forfatteren skulle have en akademisk eller en relevant militær faglig baggrund eller på anden måde være anerkendt, for at kilden har kunnet fremstå troværdig. Kildevalg og kort kildekritik fremgår af bilag 4. 16

17 2. AKTUELLE INITIATIVER TIL MINIMERING AF PSYKISKE KAMPSKADER Veteranpolitik Den 13. oktober 2010 blev Danmarks Veteranpolitik offentliggjort af daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Veteranpolitikken fokuserer på 19 punkter, som sigter mod at anerkende, støtte og forbedre soldaternes og de pårørendes vilkår. Se bilag 5. Veteranpolitikkens merudgift er vurderet til 40 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. skal finansieres af Forsvarets egen kasse. 8 Siden offentliggørelsen er der blevet iværksat en lang række tiltag med henblik på at sætte handling bag politikkens ord. I nedenstående er anført en række af de tiltag, som har særlig betydning for nærværende speciales fokus: Forsvarsministeriets tiltag. Omdrejningspunktet for Forsvarets opfølgning på Veteranpolitikkens initiativer har været oprettelsen af Forsvarets Veterancenter 9. Centret blev indviet i oktober 2011 i Ringsted og er en selvstændig myndighed underlagt FKO myndighedsområde. Formålet med centret er at styrke indsatsen overfor veteranerne ved at samle ressourcerne under et tag, således at veteranerne og deres pårørende har én indgang til den hjælp og støtte, de har brug for. Centret forestår gennemførelsen af den forebyggende, den behandlende og den opfølgende indsats, og har derfor ansvaret for aktiviteter før, under og efter en udsendelse. Centrets opgave er at koordinere indsatsen mellem alle offentlige, faglige, frivillige og private aktører på den enkelte veterans vegne. Til dette formål er der oprettet en telefonstøtteordning, hvor der døgnet rundt er mulighed for at komme i kontakt med en socialrådgiver. Der er ligeledes oprettet et sekretariat, som skal betjene den lange række af eksterne, frivillige organisationer og fonde, som støtter veteran-området. Der er endvidere oprettet en internetportal, hvor Veterancentret samler information omkring indsatsen. I det tilfælde at en veteran kommer i et rehabiliteringsforløb som følge af enten fysisk eller psykiske skade, er det ligeledes Veterancentret, som stiller en tovholder til rådighed for at støtte veteranen i koordinationen og dokumenteringen af den tværfaglige indsats mellem læge, psykolog, socialrådgiver, job- og uddannelsesrådgiver, FPT udstikker og kontaktoffi- 8 Jyllandspostens publikation. Danskere i krig (2011) s

18 ceren. Veteranens chef vil endvidere indgå i dette koordinerende arbejde med henblik på at udarbejde en realistisk handleplan for veteranen. Under rehabiliteringsperioden tilbydes veteranen at komme i en rehabiliteringsenhed, hvis formål er at tilsikre, at den skadede veteran får de bedste vilkår for en meningsfuld tilværelse til trods for sine skader. I tilknytning til Veterancentret er der oprettet et Videnscenter, som er underlagt Forsvarsministeriet. Videnscentrets formål er, at forestå en systematisk tilvejebringelse og formidling af viden omkring veteraner, med henblik på at sikre den nødvendige kvalitet i den fremtidige indsats. Videnscentret forestår forskning på veteranområdet og har bl.a. overtaget ansvaret for de obligatoriske opfølgningsundersøgelser, som tidligere blev gennemført ved IMP 6 mdr. efter soldaternes hjemkomst. Forsvarsministeriet har på baggrund af Veteranpolitikken besluttet at psykiske sårede skal ligestilles med fysisk sårede. Dette har medført, at 120 psykisk sårede veteraner i januar 2012 fik tilbudt Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste. Medaljen skal ses som en måde, hvorpå Forsvaret og det danske samfund kan anerkende dels den indsats soldaten har ydet, men også det store offer veteranen har bragt Støtte fra det danske samfund. Veteranpolitikken retter ligeledes opmærksomhed mod forhold, som den øvrige del af det danske samfund er blevet tildelt ansvar for. Respektive ministerier er tildelt ansvar i implementeringen i en række af Veteranpolitikkens 19 initiativer (Bilag 5) med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats, som giver en hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling af veteraner. Socialministeriet er sammen med Forsvarsministeriet gjort ansvarlige for at styrke indsatsen i veteranernes lokalområde, idet psykologerne, socialrådgiverne og job- og uddannelseskonsulenter fremadrettet skal rundt i landet og være der, hvor veteranerne er. Veteranerne skal med andre ord ikke nødvendigvis til Veterancentret i Ringsted for at få den nødvendige støtte, men skal kunne henvende sig, der hvor de bor og arbejder. Dette kræver, at de kommunale myndigheder bibringes de rette forudsætninger for at kunne støtte veteranerne. Denne indsats sker via Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), hvor Veterancentret tilbyder rådgivning og undervisning til eksempelvis

19 kommuner og institutioner om de særlige vilkår, der gør sig gældende for veteraner, således at de sættes bedre i stand til at støtte veteranerne. Som den første kommune i landet har Frederiksberg kommune udformet en lokal veteranpolitik som supplement til regeringens Veteranpolitik for at anerkende og støtte veteranerne lokalt. I den forbindelse har man ansat en veterankoordinator, som skal gøre det nemmere for de ca. 500 veteraner, der bor i kommunen, at opnå den støtte de har behov for. 11 Undervisningsministeriet er i samarbejde med Forsvarsministeriet blevet ansvarlige for udviklingen af en styrkelse af realkompetencevurdering og vejledning. I den forbindelse har Forsvaret iværksat udstedelse af kompetencekort, som udarbejdes i samarbejde med veteranen i forbindelse med akklimatiserings- og reintegrationsforløbet. Der er ligeledes en række private såvel som nationale tiltag, som bidrager til anerkendelsen af soldaternes indsats i internationale missioner. Der henvises blandt andet til den lokale opbakning omkring hjemkomstparader, medaljeparader og ikke mindst flagdagen den 5. september samt indvielse af monument og mindeplads på Kastellet. Dertil kommer de lidt mindre symboler, som dog bliver mere og mere synlige i samfundet herunder den gule sløjfe og armbåndene Soldier to Soldier Akklimatiserings og reintegrationsforløb (A&R). Kimen til det nuværende A&R forløb blev lagt i 2008, hvor kompagnichefen for ISAF Hold 5 s Odinkompagni fik opbakning til ideen om at gennemføre et debriefing-forløb for sine soldater efter hjemkomsten. Dette ledte frem til gennemførelsen af et pilotprojekt i september til oktober 2008, som bl.a. blev kendt under betegnelsen Battlemind to Homemind. Baggrunden for projektet var kompagnichefens ønske om at tilsikre, at hans soldater kom godt videre i livet under danske hverdagsforhold. Projektet havde dermed fokus på soldaternes omstilling fra kampsoldat til civil en omstilling som flere undersøgelser peger på er udfordrende for mange soldater ifm. hjemkomsten. 13 Projektets succes betød, at konceptet blev videreført og videreudviklet til det, der nu fremgår af FKO s årsprogram, som en permanent ordning ifm. udsendelser til robuste missioner fra og med IS- 11 Artikel i CS Bladet Nr. 4. Juni 2011 s.9. samt 12 SFI undersøgelse. Delrapport 1. Hjemvendte soldater en interviewundersøgelse. (2010) s Andersen, Henrik Elsig. (1998) Danske FN soldater 2 år efter. s. 33. og Veteranrapporten (2010) bilag 6 - resultat af fokusgruppeinterview. NIRAS undersøgelse (2010) s

20 AF Formålet med A&R er at tilbyde en kollektiv overgang fra udsendelse til et arbejds- og privatliv i Danmark og skal medvirke til at reducerer risikoen for fremtidige psykiske efterreaktioner for alt deltagende personel. 15 A&R forløbet for ISAF 12 blev allerede påbegyndt en uge før den første hjemrotation. MPA havde i denne uge udsendt psykologer til missionsområdet med det formål at gennemføre og understøtte gruppesamtaler forud for re-deployeringen. Hensigten med gruppesamtalerne er at forberede soldaterne på den forestående hjemkomst og de reaktioner, som de i den forbindelse ville kunne forvente. 16 Der gøres dermed en indsats for, at soldaterne er bevidste om den desorientering og fremmedgørelse, som så mange soldater før dem har oplevet i forbindelse med hjemkomsten. A&R for ISAF 12 gennemføres efter hjemkomsten som et obligatorisk 6 ugers grundforløb for alle udsendte inklusiv 3 ugers ferieafvikling. Dertil kommer et tilbud til personel, der forlader Forsvaret efter udsendelsen, om et supplerende 7 ugers forløb, hvor der gennemføres målrettede uddannelses- og jobsøgningsaktiviteter for den enkelte. Indholdet af de 6 ugers grundforløb består af følgende delelementer 17 : a) Tjenestekendskab: Orientering om generelle forhold vedrørende livet efter krigszonen. Herunder CU-vejledning, job- og karrieremuligheder i og udenfor Forsvaret samt briefinger om støtte og legatmuligheder for hjemvendte soldater. Gennemføres ved enhedens egen foranstaltning støttet af relevante specialister. b) Psykologi: Battlemind to Homemind - orientering om typiske overgangs- og efterreaktioner (se bilag 1) samt gennemførelse af gruppesamtaler og individuelle samtaler med psykolog. Gennemføres af Militær Psykologisk Afdeling (MPA). c) Fysioterapi: Orientering om typiske belastningsskader som følge af missionsrelaterede opgaver. Gennemføres af Center for Idræt (CFI). d) Idræt: Vedligeholdelse af soldatens fysiske form samt nedbrydelse af et typisk meget højt adrenalin niveau. Gennemføres af CFI og ved enhedens egen foranstaltning. 14 Bladet Officeren nr. 2/2009. s FKO Årsprogram 2012 (SEP 2011) 16 Robert Jonassen ved MPA. 17 HOK orienteringsbriefing vedr. A&R formål og indhold (2012) samt JDR program for ISAF

ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER

ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER Oktober 2010 ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER Tiltag over for udsendte soldater og veteraner Allerede inden en soldat udsendes, udpeges der en kontaktofficer ved soldatens

Læs mere

Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger.

Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger. Bilag 9 Oversigt over allerede eksisterende tiltag og særlige ordninger. SÆRLIGE ORDNINGER FOR VETERANER Der eksisterer en række forskellige særlige ordninger for personale, der har været udsendt i militære

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop Danske soldater yder en kæmpe indsats ude i verden for at skabe fred, stabilitet og demokrati. Men indsatsen er forbundet med stor risiko

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

anerkendelse og støtte veteranpolitik

anerkendelse og støtte veteranpolitik anerkendelse og støtte veteranpolitik Regeringen Oktober 2010 Indhold Forord 3 1 Kort om baggrunden 4 2 Regeringens veteranpolitik 6 3 Udfordringer 8 Veteraner generelt 9 De pårørende 11 De sårede 12 4

Læs mere

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012 Forslag til forelæggelse i Magistraten den 2. maj 2011 Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik 2011-2012 (ikke endeligt design) Indhold 1. Om veteranpolitikken... 3 2. Baggrund... 3 3. Formål... 4 4. Målgruppe...

Læs mere

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Evalueringsgruppen Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013 Indholdsfortegnelse Resumé...4 1 Indledning...6 2 Evalueringen...8 2.1 Evalueringens målsætning...8 2.2 Evalueringsgruppen...8

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem Evaluering af veteranpolitikken FORSVARSKOMMANDOEN Maj 2013 PROJEKT Evaluering af veteranpolitikken Forsvarskommandoen NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren

Gardehusarregimentet. Kontaktofficeren Kontaktofficeren Emner Hvilken støtte/muligheder der findes for den hjemvendte soldat? SSOP, KSO, HKKF Livlinen, Soldaterlegatet, Danske Veteranhjem, Veterankortet, Forsvarets Veterancenter. Rotation.

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING. Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse

VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING. Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse VETERANCENTRET ANERKENDELSENS BETYDNING Rapport fra Veterancentret: Et kvalitativt indblik i danske veteraners mange forståelser af anerkendelse Forord Veteranområdet er et område med mange aktører. Politikere,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Kære Formand for garnisonens Idrætsforening. Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold. Navn: Danish Military Sports Federation Bike Team (DMSF Bike Team)

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Bilag: Bestemmelser for økonomistyring og regler for refusion af afholdte udlæg. Grundlag KSO er oprettet i 2001 som en alternativ kontaktmulighed for soldater,

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Den enkeltes forhold til alkohol kan symbolsk opdeles i tre områder: det grønne, det gule og det røde område.

Den enkeltes forhold til alkohol kan symbolsk opdeles i tre områder: det grønne, det gule og det røde område. 5.8. FORSVARETS ALKOHOLPOLITIK 5.8.1. Generelt. Alkoholpolitik er i meget stor udstrækning et spørgsmål om holdning hos den enkelte. En holdning, der påvirker såvel arbejdet som privatlivet. Derfor er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro.

F U N D A T S. for. Dragonfonden. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 1 F U N D A T S for Dragonfonden 1. Fondens navn er Dragonfonden. 2. Fondens hjemsted er Holstebro Kommune. Fondens adresse er Jydske Dragonregiment, Dragonkasernen, Kasernevej 5, 7500 Holstebro. 3. Fondens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Datadrevet HR som ledelsesværktøj Datadrevet HR som ledelsesværktøj Et bearbejdet og let tilgængeligt datagrundlag skal støtte Forsvarets chefer i deres HR-virke. Grundlaget skal gøre det nemmere at spotte tendenser og sætte prognoser

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

En helt i tider med krig

En helt i tider med krig En helt i tider med krig v. Ph.d.-stipendiat Tea Dahl Christensen, SDU og GEM Helten findes i grænselandet mellem fiktion og fakta, mellem fantasi og virkelighed. Litteraturen tilbyder klassiske eksempler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles

Case Story: Strålfors Information Logistics & Must Win-Battles At vælge de rette kampe Strålfors Information Logistics er en virksomhed, der står midt i en vigtig forandringsperiode. Virksomheden, der netop er blevet en del af den store nordisk postfusion mellem Post

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Danske hjemvendte. soldater. et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009

Danske hjemvendte. soldater. et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009 Danske hjemvendte soldater et forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009 Danske hjemvendte soldater ET forskningsprojekt om udsendte mellem 1992 og 2009 Redigeret af Trine Jørgensen Oplag: 2000

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV

Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere

Læs mere

Hjemvendte soldater 10:21

Hjemvendte soldater 10:21 Hjemvendte soldater Hjemvendte soldater En interviewundersøgelse 10:21 JENS KOFOD ANN FENGER BENWELL AGNETE ASLAUG KJÆR Denne rapport beskriver 1. del af en større undersøgelse af forhold vedrørende

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Opsamling på konferencen Anerkendelse og støtte

Opsamling på konferencen Anerkendelse og støtte Evalueringsgruppen bilag 1 Opsamling på konferencen Anerkendelse og støtte Juni 2013 OPSAMLING PÅ KONFERENCEN ANERKENDELSE OG STØTTE Konferencen Anerkendelse og Støtte blev afholdt den 6. december 2012

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere