Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i odontologi. Bacheloruddannelsen i odontologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 24. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid,

2 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i odontologi Bachelor of Science (BSc) in Dental Surgery Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det sundhedsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A Engelsk B Matematik A Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi B eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7215 AUDD 7215 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Universitets- og Bygningsstyrelsen oplyser, at uddannelsen er dimensioneret på de årlige finanslove. Styrelsen kan oplyse, at maksimumrammen for tilgangen til uddannelsen i 2010 er fastsat til 60 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for tandlæger.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i odontologi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for odontologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for odontologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi består af: Kernefaglig ekspert Professor og institutleder Harald Eriksen, Institut for klinisk odontologi, Universitetet i Tromsø, Norge Aftagerrepræsentant Praktiserende tandlæge og klinikejer Britt Lilja, Østerbro TandlægeCenter Studerende Stud.med. Peter Kjær Nielsen, medicin, Aarhus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2010 Bemærkninger 11. marts 2010: Modtaget supplerende dokumentation om kvalitetssystemet på Aarhus Universitet. 3. maj 2010: Modtaget supplerende dokumentation om VIP/DVIP-ratioen. 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i odontologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i odontologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i odontologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i odontologi på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1) - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens forskningsbasering (kriterium 3, 4 og 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

10 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for kandidatuddannelsen Det vurderes at være uklart, om den ministerielt fastsatte maksimumramme for tilgang til bacheloruddannelsen også gælder for kandidatuddannelsen. 7

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Sundhedsvidenskab Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 2006: : : 65 Kandidatuddannelsen: 2006: * 2007: * 2008: 40 *Da odontologi overgik fra en 5 årig kandidatuddannelse til 3+2 struktur i 2005, er der ikke optaget kandidater i 2006 og 2007, og der findes ikke færdige bachelorer før 2008 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 2006: : : 189 Kandidatuddannelsen: 2006: : : 109 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2006: * 2007: * 2008: 40 Kandidatuddannelsen: 2006: : : 55 *Da odontologi overgik fra en 5 årig kandidatuddannelse til 3+2 struktur i 2005, findes der ikke færdige bachelorer før 2008 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Det er ikke muligt at være tilvalgs- eller sidefagsstuderende på odontologi. 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder: Den studerende indføres i odontologiens grundlæggende videnskabelige discipliner, herunder dele af fagområdets teorier og metoder, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen. Formålet er at kvalificere den studerende til det kliniske arbejde og til optagelse på en odontologisk kandidatuddannelse. I den forbindelse indgår en række præ- og parakliniske fag: Anatomi Biokemi Fysiologi Odontologisk materialelære Mikrobiologi Farmakologi Patologi Odontologisk radiologi De to sidste semestre på bacheloruddannelsen yder den studerende patientbehandling med tandfyldning, rodbehandling, protetik og parodontalbehandling. Akademiske kompetencer og kvalifikationer: En bachelor i odontologi, bach.odont., har erhvervet kvalifikationer og kompetencer indenfor Grundlæggende prækliniske fag som almen og oral anatomi, fysiologi, genetik, kemi og dental materialelære i et omfang relevant for odontologer Kliniske og parakliniske fag som mikrobiologi, radiologi, patologi, anæstesiologi og genoplivning tilstrækkeligt til, at den studerende kan påbegynder undervisningen i klinisk odontologi Enkelt patientbehandling med tandfyldning, rodbehandling, aftagelig protetik, konservativ og kirurgisk parodontalbehandling og almen kirurgi med henblik på videre udvikling i kandidatuddannelsen Det skal noteres, at odontologisk erhvervskompetence ikke opnås, før kandidatuddannelsen er afsluttet. 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder: Uddannelsen har til formål at kvalificere den studerende til et virke som tandlæge i privat og offentlig praksis nu og i fremtiden, og at kvalificere til en videregående uddannelse til specialtandlæge. Desuden kvalificerer uddannelsen til at søge et ph.d.-studium. Uddannelsen består af en indføring i det teoretiske grundlag for at udføre tandlægelig behandling og under vejledning en ganske omfattende praktisk klinisk træning i udførelsen af de behandlinger, der finder sted i privat og offentlig tandlægepraksis. De væsentligste kliniske og klinisk-relaterede fag er Parodontologi Tandsygdomslære Protetik Klinisk oral fysiologi Oral kirurgi Børne- og ældretandpleje Tandregulering Akademiske kompetencer og kvalifikationer: En kandidatgrad i odontologi giver kandidaten følgende kvalifikationer, færdigheder og kompetencer. Kandidaten kan Gennemføre klinisk og radiologisk undersøgelse af tandlægepatienter i alle aldersgrupper, stille relevante diagnoser, identificere alle typer af tanddannelsesforstyrrelser og slimhindelidelser, herunder intraorale neoplasmer og forstadier hertil Planlægge og gennemføre odontologisk profylakse og behandling indenfor cariologi og endodonti, konservativ og kirurgisk parodontologi, aftagelig og fast protetik, bidfunktion, mindre kirurgiske indgreb og enkelt tandregulering Opretholde adækvat hygiejne og aseptisk arbejdsteknik, men henblik på at undgå smittespredning og tage hensyn til miljøet i klinikdriften Udføre genoplivning og opretholde et akut nødberedskab på klinikken Indse hvor grænserne for egen kunne går, og henvise patienter til yderligere specialistbehandling Kommunikere effektivt med patienter, medarbejdere og andre berørte personer Kandidaten er i besiddelse af tidssvarende viden og forståelse for betydningen heraf, lever op til moralsk og etisk ansvar knyttet til tandlægevirksomhed, og herunder udøver sin virksomhed i overensstemmelse med patientens sundhed, livssituation og livsstil. 10

14 Bacheloruddannelsens struktur Prækliniske fag 1 omfatter: Odontologisk materialelære, tandmorfologi genoplivning/førstehjælp og brandbekæmpelse Prækliniske fag 4 omfatter: Tandsygdomslære, oral radiologi, anæstesiologi og anatomitillæg i protetik Almen klinik omfatter: Almen klinik og genoplivning/førstehjælp Kliniske fag, kirurgi 5 omfatter: Analgesi, genoplivning/førstehjælp, oral patologi og medicin Kliniske fag, kirurgi 6 omfatter: Almen kirurgi og anatomitillægsmodul i kirurgi Kliniske fag, fællesklinik 5 omfatter: Fællesklinisk kursus, klinisk oral fysiologi, protetik, tandsygdomslære, parodontologi, oral radiologi og psykologi Kliniske fag, fællesklinik 6 omfatter: Fællesklinisk kursus, klinisk oral fysiologi, protetik, parodontlogi, psykologi og tandsygdomslære Der gøres opmærksom på følgende: Som en følge af, at der stilles særlige krav til indholdet af uddannelsen, fremgår det af uddannelsesbekendtgørelsen, at universitetet selv fastsætter omfanget af valgfag, bachelorprojekt og kandidatspeciale for odontologi (og medicin) ( 16, stk. 4, 21, stk. 4) (dokumentationsrapporten s. 4). 11

15 Kandidatuddannelsens struktur Kliniske fag, kirurgi 7 omfatter: Speciel kirurgi og førstehjælp og genoplivning Kliniske fag, kirurgi 8 omfatter: Speciel kirurgi og traumatologi Kliniske fag, kirurgi 9 omfatter: Speciel kirurgi og førstehjælp og genoplivning Kliniske fag, fællesklinik 7 omfatter: Fællesklinisk kursus, protetik, tandsygdomslære og parodontologi Kliniske fag, fællesklinik 8 omfatter: Fællesklinisk kursus, protetik, klinisk oral fysiologi, retsodontologi og projektforberedelse Kliniske fag, fællesklinik 9 omfatter: Fællesklinisk kursus, protetik, kæbeledsdysfunktion og oral gerontologi Kliniske fag, fællesklinik 10 omfatter: Fællesklinisk kursus og projektopgave Der gøres opmærksom på følgende: Som en følge af, at der stilles særlige krav til indholdet af uddannelsen, fremgår det af uddannelsesbekendtgørelsen, at universitetet selv fastsætter omfanget af valgfag, bachelorprojekt og kandidatspeciale for odontologi (og medicin) ( 16, stk. 4, 21, stk. 4) (dokumentationsrapporten s. 4). 12

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at der er nedsat et relevant aftagerpanel, samt at dialogen med aftagerpanelet er løbende og anvendes i forhold til udvikling af uddannelserne og deres kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har et stort udbytte af dialogen med aftagerpanelet. Det fremgår af dokumentationen, at Odontologisk Institut har sit eget aftagerpanel, kaldet Advisory Board, som mødes en gang om året (dokumentationsrapporten s. 5). Det fremgår ikke, hvornår aftagerpanelet blev oprettet. Aftagerpanelets medlemmer er fordelt på tandlæger i privat og offentlig praksis, Tandlægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, de danske regioner samt andre tandlægeuddannelser i Norden (dokumentationsrapporten s. 5-6). Det oplyses, at uddannelsernes studieleder har jævnlig kontakt til enkeltmedlemmer af aftagerpanelet, samt at flere har en relation til instituttets afdelinger udover deres deltagelse i panelet (dokumentationsrapporten s. 5). Dokumentationen oplyser, at det seneste møde med aftagerpanelet omhandlede uddannelsernes opbygning og aftagernes ønsker til de nyuddannede kandidater (dokumentationsrapporten s. 5). Efterfølgende er et udvalg nedsat, der skal reevaluere klinikdelen på uddannelserne. Aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelserne var indtil 2005 en ubrudt 5-årig uddannelse, hvorfor de første bachelorer dimitterede i 2008 (dokumentationsrapporten s. 7). Samtlige bachelordimittender i 2008 fortsatte på kandidatuddannelsen i odontologi (dokumentationsrapporten s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund heraf, at der er en god dialog med aftagerne af bachelordimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer i forhold til dialogen med aftagere udover aftagerpanelet, at der er en løbende dialog med censorerne, som anvendes til udvikling af uddannelserne. Herudover vurderer panelet, at inddragelsen af praktiserende tandlæger i uddannelsens kliniske undervisning medfører en kontinuerlig dialog med aftagerfeltet. Angående censorerne er det dokumenteret, at der afholdes et årligt møde, hvor forbedringer af uddannelserne diskuteres (dokumentationsrapporten s. 6). Diskussionerne har for eksempel ført til, at der fra 2008 er indført eksamen med ekstern censur i bachelorprojektet (dokumentationsrapporten s. 6). Udover censorerne har uddannelserne dialog med aftagerne i form af besvarelser af faglige spørgsmål fra praktiserende tandlæger og kursusvirksomhed for efteruddannelse af tandlæger (dokumentationsrapporten s. 6). 13

17 Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Som nævnt ovenfor fortsætter dimittenderne fra bacheloruddannelsen i stort omfang på kandidatuddannelsen på samme universitet, hvorfor akkrediteringspanelet vurderer, at der er en naturlig dialog med dimittenderne. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til fortsat udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Panelet bemærker positivt, at undersøgelserne også inkluderer dimittendernes arbejdsgivere. Dialogen foregår i form af en årlig dimittendundersøgelse udført af Odontologisk Institut, hvor dimittender fra det seneste år og deres arbejdsgivere spørges om kandidaternes kliniske, teoretiske, generelle og relationelle færdigheder (dokumentationsrapporten s. 6). Et eksempel på anvendelse er undersøgelsen i 2007, der blandt andet førte til indførelsen af en temadag på uddannelsen i akut nødbehandling (dokumentationsrapporten s. 6). Udover instituttets egne undersøgelser, blev der i 2007 og 2008 gennemført en dimittendundersøgelse på universitetsniveau, som bekræftede resultaterne fra instituttets egne undersøgelser vedrørende høj beskæftigelse og relevant beskæftigelse (dokumentationsrapporten s. 6). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-6 Bilag 3: Kandidatundersøgelse Odontologi Bilag 4: Chefundersøgelse Odontologi Bilag 7: Referat Advisory Board 2009 Bilag 9: Rapport kandidat- og chefundersøgelse

18 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne opnår beskæftigelse i tilfredsstillende omfang. Det fremgår af dokumentationen, at mere end 90 % af uddannelsens dimittender fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller udlandsophold (dokumentationsrapporten s. 7). De første bachelorer dimitterede i 2008 og af den årgang fortsatte 100 % på kandidatuddannelsen (dokumentationsrapporten s. 7). Panelet bemærker, at bachelorer i odontologi ikke har odontologisk erhvervskompetence (dokumentationsrapporten s. 4 og 7). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne opnår beskæftigelse i tilfredsstillende omfang, og at de opnår relevant beskæftigelse. Dokumentationen oplyser, at ledigheden for universitetets dimittender i perioden har ligget på 0-2 %, og at der er gode jobmuligheder inden for offentlig og privat tandlægepraksis, samt at dimittenderne også kan finde ansættelse inden for militæret og humanitære organisationer (dokumentationsrapporten s. 7). Det oplyses endvidere, at den universitære beskæftigelsesundersøgelse fra 2008 viste, at 100 % af respondenterne havde fundet relevant beskæftigelse og at de oplevede en faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og beskæftigelse (dokumentationsrapporten s. 7). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 7-8 Bilag 3: Kandidatundersøgelse odontologi Bilag 4: Chefundersøgelse odontologi Bilag 5: Beskæftigelsesundersøgelse 2008, analyse for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 9: Rapport kandidat- og chefundersøgelse

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsens fagområder, både de teoretiske og de kliniske elementer, er dækket af relevante forskningsområder, og at underviserne på de enkelte fagområder er beskæftiget med relevant forskning. Panelet vurderer ligeledes, at uddannelsens fokus på opøvelsen af praksiskompetencer og inddragelsen af DVIP i forbindelse med undervisningen i kliniske færdigheder medfører en naturlig inddragelse af praksis i uddannelserne. Dokumentationsmaterialet indeholder en detaljeret oversigt for begge uddannelser over fag, den eller de fagansvarlige VIP eller DVIP, de ansvarliges baggrund og forskningsområde samt hvilken afdeling på instituttet de er tilknyttet (dokumentationsrapporten s ). Oversigten viser, at der er minimum 1 VIP eller DVIP tilknyttet hvert fag (dokumentationsrapporten s ). Et eksempel er dr.odont. og ph.d. P. Svensson, som er ansvarlig for faget klinisk oral fysiologi på bacheloruddannelsens 5. semester, forsker inden for klinisk oral fysiologi og er tilknyttet afdelingen for klinisk oral fysiologi og forskningsområdet oral funktion og smerte (dokumentationsrapporten s. 12). Et andet eksempel er faget ortodonti på kandidatuddannelsens 1. semester, hvor den ansvarlige er professor og dr.odont. B. Melsen, der er tilknyttet afdelingen for ortodonti og forskningsområderne oral knoglebiologi og oral rehabilitering (dokumentationsrapporten s. 13). Dokumentationen redegør endvidere for, at visse fagelementer (fortrinsvis på bacheloruddannelsen) dækkes af VIP fra blandt andet andre institutter på universitetet, først og fremmest på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på universitetet, for derved at sikre den faglige ekspertise (dokumentationsrapporten s. 9). Ovennævnte oversigt viser, at det drejer sig om fag som kemi, fysiologi, kost, genetik, psykologi og generel medicin, samt at de ansvarlige undervisere (med undtagelse af underviseren i psykologi) er ansat ved forskningsinstitutioner, enten universiteter eller hospitaler (dokumentationsrapporten s ). I forhold til den kliniske del af uddannelsen omfatter Odontologisk Institut 5 klinikker, hvoraf de 4 dækker et enkelt fagområde (henholdsvis radiologi, ortodonti, pædodonti og kirurgi og oral patologi), og den 5. er en fællesklinik, der omfatter 4 fagområder (tandsygdomslære, protetik, klinisk oral fysiologi og parodontologi) (dokumentationsrapporten s. 9). Hver klinik er tilknyttet det pågældende forskningsområde, og uddannelsens kliniske undervisere (som typisk er DVIP) er fast tilknyttet en af klinikkerne (dokumentationsrapporten s. 9). Det fremgår, at VIP erne er ansvarlige for tilrettelæggelsen af de behandlingsprincipper, der anvendes i klinikkerne i forbindelse med undervisningen, samt at flere DVIP indgår i forskningssamarbejder med VIP (dokumentationsrapporten s. 9). Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes kompetenceprofiler understøttes af læringsmålene for de enkelte fagelementer, såvel de teoretiske som de praktiske uddannelseselementer. Studieordningernes kursusbeskrivelser indeholder formål (kompetencer der opnås efter endt kursus) og læringsmål 16

20 for hvert fag (bilag 12 og 13), og panelet vurderer, at der er god overensstemmelse mellem formål og læringsmål på den ene side, og kompetenceprofilerne på den anden. Dokumentationsrapporten anvender faget parodontologi som eksempel på sammenhængen mellem fag og kompetenceprofil (dokumentationsrapporten s ). På bacheloruddannelsen udbydes faget på 5. og 6. semester. På 5. semester er formålet, at den studerende erhverver sig viden om de parodontale sygdommes ætiologi og patogenese samt færdigheder i at kunne forebygge og behandle gingivitis og superficiel parodontitis og de tilknyttede læringsmål har såvel en teoretisk som en klinisk beskrivelse (dokumentationsrapporten s ). Dette vurderer panelet blandt andet understøtter kompetenceprofilens mål kvalifikationer og kompetencer indenfor Enkelt patientbehandling med tandfyldning, rodbehandling, aftagelig protetik, konservativ og kirurgisk parodontalbehandling og almen kirurgi med henblik på videre udvikling i kandidatuddannelsen (bilag 12). På kandidatuddannelsen undervises der i parodontologi på uddannelsens 1. og 2. semester. På 1. semester er formålet, at den studerende erhverver sig viden om behandlingsstrategi for parodontitis-patienter samt opnå færdigheder i at behandle avancerede former for parodontitis og de tilknyttede læringsmål har såvel en teoretisk som en klinisk beskrivelse (dokumentationsrapporten s. 16). Dette vurderer panelet blandt andet understøtter kompetenceprofilens mål kandidaten kan Planlægge og gennemføre odontologisk profylakse og behandling indenfor cariologi og endodonti, konservativ og kirurgisk parodontologi, aftagelig og fast protetik, bidfunktion, mindre kirurgiske indgreb og enkelt tandregulering (bilag 13). Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om odontologiens videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at de studerende præsenteres for forskningsmetode i forbindelse med samtlige fag, samt at følgende fag særligt understøtter læring inden for videnskabelig metode: Epidemiologi og statistik på 5. semester og studium generale på 3. semester samt et kursus i litteratursøgning (dokumentationsrapporten s og 17). Panelet vurderer, at fagområdets teorier er naturligt integreret i alle fag, der omhandler viden om det odontologiske område, det vil sige fag som tandmorfologi, oral histologi, analgesi, protetik med videre. Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder samt forskningsmetodiske kompetencer. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at kandidatspecialet (som udgør 5 ECTS-point) består i enten et litteraturstudie, hvor de anvendte kilder skal vurderes eller et mindre forskningsprojekt, vor den studerendes egne resultater skal vurderes kritisk (dokumentationsrapporten s. 17). Det fremgår endvidere, at den store andel af kliniske elementer på kandidatuddannelsen ikke betyder, at undervisning i teori og metode har mindre vægt, idet det er en integreret del af undervisningen, at de studerende lærer at forholde sig kritisk til grundlaget for forskellige behandlingstyper og -principper og vælge imellem dem (dokumentationsrapporten s. 18). viden færdigheder, kompetencer og holdninger baseret på aktiv forskning og evi- Yderligere kriterium 3.4 densbaseret viden Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at de studerendes læringsudbytte omfatter holdninger og evidensbaseret viden, samt at undervisningen på uddannelsernes kliniske dele varetages af tandlæger med relevante og tilstrækkelige kompetencer. I forhold til evidensbaseret viden fremgår det af dokumentationen, at instituttets VIP har ansvaret for at undervise i evidensbaseret viden og implementere evidensbaserede behandlingsprincipper i klinikkerne (doku- 17

21 mentationsrapporten s. 18). Der afholdes fast 2-3 kursusdage om året, hvor DVIP (de kliniske undervisere) opdateres om ændringer i de behandlingsprincipper, de skal undervise efter (dokumentationsrapporten s. 9). Der redegøres for, at fagets holdninger, herunder etiske forhold, både er en integreret del af alle fag på uddannelserne, særligt den kliniske del, hvor blandt andet færdigheder i patientkontakt og valg af behandlingstype indlæres, og indgår særskilt i en række fag/fagområder: Bachelorprojektet, hvor den studerende skriver en rapport der kritisk gennemgår en journal i forhold til journalføring og behandlingsplan Studium generale, der specifikt beskæftiger sig med etik og filosofi (det fremgik af besøget, at der her er et samarbejde med institut for filosofi og at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bidrager med midler til forskning i sundhedsetik) Pædodonti, hvor den studerende blandt andet skal udarbejde en sundhedsplan for en kommunal tandpleje under hensyntagen til økonomiske forhold Temadag om tandlægers udvidede indberetningspligt i forbindelse med omsorgssvigtede børn Retsodontologi, som fremover bliver et selvstændigt fag Psykologi, i forhold til samspillet med patienter og gruppedynamik (dokumentationsrapporten s. 18 og besøget på universitetet) Dokumentationen redegør for, at de kliniske undervisere er praktiserende tandlæger med erfaring, og at der ikke ansættes nyuddannede tandlæger som kliniske undervisere (dokumentationsrapporten s. 19). Dette bekræftede besøget på universitetet. Det fremgår i forlængelse heraf af dokumentationen, at kliniske undervisere på klinikkerne for ortodonti, kirurgi og oral patologi alle er specialtandlæger inden for det pågældende område, samt at klinikken for pædodonti beskæftiger kliniske undervisere, der for fleres vedkommende er ledere i den kommunale tandpleje (dokumentationsrapporten s. 19). Der redegøres også for, at de kliniske undervisere har mulighed for i en periode at dygtiggøre sig i behandling inden for et fagområde (dokumentationsrapporten s. 19). Det fremgik af besøget på universitetet, at den pågældende afdeling stiller faciliteter og patienter til rådighed i forbindelse med disse fordybelsesstillinger. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Studieordning Bacheloruddannelsen Bilag 13: Studieordning Kandidatuddannelsen 18

22 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes tilrettelæggere er VIP er, og tilsammen dækker de relevante faglige områder på uddannelserne, idet de er bredt placeret i det bagvedliggende forskningsmiljø. Det fremgår af dokumentationen, at uddannelsernes studienævn er hovedansvarligt for tilrettelæggelsen, og at studielederen samt tre VIP (alle 4 er forskningsaktive) er medlemmer af studienævnet (dokumentationsrapporten s. 20). Herudover indgår instituttets 9 professorer som tilrettelæggere, idet de er fagansvarlige for undervisningen på hver deres område (dokumentationsrapporten s. 20). Professorerne dækker følgende fagområder, der tilsammen dækker uddannelserne rent fagligt: Protetik Tandsygdomslære Epidemiologi og statistik Kirurgi og oral patologi Ortodonti Pædodonti Oral radiologi Parodontologi Klinisk oral fysiologi (dokumentationsrapporten s. 20). Antal studerende pr. VIP Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Der redegøres i dokumentationen for, at der er 32 VIP er ansat på Odontologisk Institut i forhold til 298 indskrevne studerende (i 2008), hvilket svarer til ca. 9,3 studerende per VIP (dokumentationsrapporten s. 20). De 32 VIP er ansat ved instituttet med i alt 27,37 årsværk (årsværkene dækker såvel forskning som undervisning), hvilket svarer til ca. 11 studerende per VIP-ansættelsesårsværk (dokumentationsrapporten s. 20). Det fremgik af mødet med uddannelsernes studerende, at de oplevede en god kontakt til forskerne på instituttet. VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet vurderer, at en tilstrækkelig andel af underviserne på uddannelserne er VIP er, og at der gør sig særlige omstændigheder gældende, der forklarer, hvorfor andelen af VIP er lav for begge uddannelser sammenlignet med landsgennemsnittet for hovedområdet. Panelet vurderer, at anvendelsen af det store antal DVIP er relevant i forhold til de studerendes mulighed for at indfri kompetenceprofilen og opnå autori- 19

23 sation. Panelet vurderer desuden, at forskningsbaseringen sikres i den del af undervisningen, der varetages af DVIP er. Dokumentationen oplyser, at mens der er 32 VIP er ansat ved instituttet, er der 81 DVIP ansat, fortrinsvis i form af kliniske undervisere (dokumentationsrapporten s. 20). VIP/DVIP-ratioen er opgjort til 0,75 for kalenderåret 2008 (supplerende dokumentation), mens ratioen på det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan i samme år var 2,18 og for sundhedsvidenskab på Aarhus Universitet på 2,35 (dokumentationsrapporten s. 20). Der redegøres for, at odontologi er en professionsuddannelse med et stort fokus på opøvning af de studerendes kliniske færdigheder, hvorfor en væsentlig del af undervisningen, særligt på kandidatuddannelsen, foregår som klinisk undervisning med patientbehandling, hvor en erfaren, praktiserende tandlæge forestår undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer dermed, at VIP/DVIP-ratioen er udtryk for en stor mængde klinisk undervisning, der varetages af DVIP er, og ikke en lav mængde undervisning ved VIP er. Panelet vurderer endvidere, at valget om at lade erfarne klinikere, der har deres daglige virke i en tandlægepraksis, undervise på uddannelsernes kliniske del, er et relevant valg, der medvirker til at sikre dimittendernes realisering af kompetenceprofilen. I forhold til forskningsbaseringen af DVIP s undervisning er der i dokumentationen redegjort for, at DVIP på den teoretiske del af uddannelserne er ansat som VIP ved universiteter eller hospitaler (med forskningsforpligtelse), mens DVIP på den kliniske del er tilknyttet en bestemt klinik og dermed et forskningsområde på instituttet (se under kriterium 3). Det fremgår også af dokumentationen, at alle eksterne lektorer har en fast kontaktperson på instituttet (en VIP), og at de deltager i afdelingernes møder om koordinering af undervisningen (dokumentationsrapporten s. 21). På samme måde deltager de kliniske undervisere i afdelingsmøder på den afdeling, de er tilknyttet (dokumentationsrapporten s. 21). Derudover gives de mulighed for fordybelsesstillinger og deltagelse i forskningsprojekter sammen med VIP, og de deltager desuden i 2-3 kursusdage årligt, hvor de opdateres i ændringer inden for de behandlingsprincipper, som skal anvendes i undervisningen (dokumentationsrapporten s. 9). Det fremgik af mødet med uddannelsernes undervisere, at DVIP føler sig integreret på instituttet og som en del af den vidensudvikling, der foregår. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 9 og Supplerende dokumentation om VIP/DVIP-ratioen modtaget 3. maj

24 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet og at forskning og uddannelse er knyttet til hinanden. Dokumentationsrapporten redegør for forskningen på Odontologisk Institut, da det udgør det primære forskningsmiljø knyttet til uddannelsen. Instituttet er opdelt i en række afdelinger, hvoraf nogle har en selvstændig klinik tilknyttet, mens andre har en fællesklinik tilknyttet (dokumentationsrapporten s. 22). Afdelingerne er: Tandsygdomslære Protetik Klinisk oral fysiologi Parodontologi Radiologi Ortodonti Pædodonti Kirurgi og oral patologi Oral biologi (dokumentationsrapporten s. 9). På tværs af disse fagområder findes de forskningsmæssige indsatsområder, som de er besluttet i instituttets strategiplan: Orale sygdomme i befolkningen Orale økosystemer Diagnostiske systemer og metoder Oral knoglebiologi Oral funktion og smerte Oral rehabilitering (dokumentationsrapporten s. 22). Det fremgår, at alle instituttets VIP er involveret i undervisningen på uddannelserne ved siden af deres forskning, og at forskningsmiljøerne er ansvarlige for at fastlægge de behandlingsprincipper, der undervises efter (dokumentationsrapporten s. 22). Der redegøres også for, at rekruttering og fastholdelse af unge forskere er en prioritet, og at der i øjeblikket er 18 ph.d.-studerende på instituttet (dokumentationsrapporten s. 23). I forhold til forskningsaktiviteten redegør dokumentationen for, at de 32 VIP i 2008 stod bag 97 publikationer fordelt på 58 peer-reviewed artikler, 20 formidlingsartikler og 19 bidrag til videnskabelige bøger/antologier, herunder bøger der anvendes på uddannelserne (dokumentationsrapporten s. 22). I perioden er der publiceret i alt 166 peer-reviewed artikler og 214 forskningspublikationer (dokumentationsrapporten s. 23). 21

25 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøets VIP deltager aktivt i internationale samarbejder med relevans for forskningen og uddannelserne. Dokumentationen redegør for følgende antal samarbejder (dokumentationsrapporten s. 24): Antal medlemskaber af udvalg, råd og nævn Antal redaktører af forskningstidsskrifter Antal gæsteforskerophold Samarbejdsprojekter 22 Antal forskere på ophold i udlandet 4 gæsteophold ved andre institutioner Antal arrangerede internationale 1 medarrangør (kirurgi) konferencer 1 hovedarrangør (tandsygdomslære) 1 hovedarrangør (ortodonti) Derudover oplyser dokumentationen, at der i perioden er udgivet artikler baseret på samarbejdsprojekter med forskere fra 22 lande, og at de internationale samarbejder inkluderer projekter med forskergrupper i blandt andet Brasilien, Tyskland, Japan og Norge (dokumentationsrapporten s. 24). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 9 og

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes struktur er understøttende for kompetenceprofilerne og den faglige progression, og at der er sammenhæng i uddannelserne. I forlængelse heraf vurderer panelet, at uddannelsesstarten er afpasset adgangskravene. Dokumentationen redegør for, at bacheloruddannelsen er bygget op således, at de studerende på uddannelsens første 2 år undervises i prækliniske og parakliniske fag, der leder frem til, at de kan påbegynde enkel patientbehandling i klinikken (dokumentationsrapporten s. 25): Bachelorstudiet er præget af grundlæggende teoretiske discipliner, der er forudsætninger for tilegnelse af viden og kompetencer i de senere parakliniske og kliniske fag. Endvidere afholdes laboratoriekurser i materialehåndtering og manuelle færdigheder, der leder frem til dels et tidligt kursus i almen klinik med indlæring af adfærd på klinikken, dels de mere komplekse øvelser i tandlægeligt arbejde på fantomer på studiets 4. sem. Der redegøres i dokumentationen for, at adgangskravene til bacheloruddannelsen er (dokumentationsrapporten s. 33): Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B Kemi B eller fysik B og bioteknologi A Dokumentationen redegør for, at de prækliniske fag tager udgangspunkt i adgangsniveauet, og at for eksempel undervisningen i kemi er ændret efter at adgangskravet blev hævet fra niveau C til B (dokumentationsrapporten s. 34). Panelet vurderer på baggrund af uddannelsens indhold og struktur, at de første semestres undervisning og faglige indhold er afpasset adgangsniveauet. De studerende bekræftede dette på mødet. Hvad angår kandidatuddannelsen, redegør dokumentationen for, at uddannelsen er bygget op, så den tager sit udgangspunkt i disciplinerne på bacheloruddannelsen og bygger videre på dem, samtidig med at der er en indre progression i uddannelsen, idet der for hvert semester bygges videre på de opnåede kompetencer, og den studerende skal håndtere stadigt mere komplekse behandlinger (dokumentationsrapporten s. 28). For eksempel fagområdet protetik: På bachelordelens sidste år laver de studerende partielle proteser. På kandidatdelens 1. og 2. sem. kroner og broer for endelig på 3. og 4. sem. at foretage de mest komplekse behandlinger i form af implantater og helproteser (dokumentationsrapporten s. 28). Om den faglige progression på uddannelserne fremgår det endvidere, at: Den kliniske undervisning på såvel bachelordelen som kandidatdelen er tilrettelagt således, at der indgår en stigende kompleksitet i hver faglig disciplin Desuden er der obligatoriske kurser i kliniske problemstillinger og behandlinger, der skal gennemføres, før den pågældende behandling kan påbegyndes på patienter på klinikken. Som eksempel kan 23

27 nævnes kursus i analgesi, kursus i fyldningsterapi på fantomer, kursus i parodontalkirurgi på grisekæber, kursus i endodonti på fantomer etc. (dokumentationsrapporten s. 25). Desuden fremgår det for bacheloruddannelsen, at alle kurser til og med 4. semester skal være bestået, før den studerende kan deltage i den kliniske undervisning, der starter på 5. semester (dokumentationsrapporten s. 25). Angående klinikdelen fremgår det, at de studerende arbejder i mindre grupper om en patient, og at gruppen indeholder såvel studerende på bachelor- som kandidatuddannelsen (samt tandplejere) (dokumentationsrapporten s. 25). På mødet med ledelsen og underviserne fremgik det, at formålet hermed er at sikre en helhedsbehandling af den enkelte patient uanset kompleksiteten i tandproblemerne, samt at lære de studerende at fungere i et odontologisk team. Panelet bemærker positivt, at både de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen bekræftede disse formål, samt at de var meget positive overfor udbyttet af den faglige udveksling, der foregår mellem de studerende i en gruppe. Panelet vurderer, at denne måde at bygge uddannelserne op på sikrer såvel sammenhæng, som faglig progression. Panelet vurderer også, at kompetenceprofilerne understøttes, idet bacheloruddannelsens profil netop lægger vægt på grundlæggende og solide kompetencer og kvalifikationer i de centrale odontologiske fagområder med henblik på videre udvikling på den tilsvarende kandidatuddannelse, hvor de mere komplicerede behandlingstyper indlæres. Frafald Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes samlede frafaldsprocent ikke afviger væsentligt fra tallene for det sundhedsvidenskabelige hovedområde på landsplan. Panelet konstaterer, at årgang 2002 skiller sig ud med et samlet frafald, der ligger over landsgennemsnittet for hovedområdet, men vurderer at universitetet på tilfredsstillende vis tager hånd om frafaldsproblemer på uddannelserne. Panelet har taget i betragtning, at årgang 2002 efter de resterende opgørelser at dømme skiller sig ud fra både tidligere og senere årgange. Uddannelsen var indtil 2005 en ubrudt 5-årig uddannelse, hvorfor der ikke er opgjort selvstændige tal for frafaldet på bacheloruddannelsens 1. år (dokumentationsrapporten s. 29). Følgende tabel viser det samlede frafald på den ubrudte uddannelse for årgangene : Opgørelsesår Normeret tid Normeret tid + 1 Aktive Frafald Frafald for ubrudte kandidater, hovedområdet på landsplan % 71 % 12 % 17 % 22 % % 68 % 8 % 24 % 24 % % 63 % 6 % 31 % 22 % (dokumentationsrapporten s. 30) Dokumentationen redegør også for frafaldet per semester for årgangene 2002 og 2003 (dokumentationsrapporten s ): 24

28 Tabellen bekræfter et samlet frafald på uddannelsen på 31 %, og viser derudover, at frafaldet på bacheloruddannelsen efter 1. studieår var 12,5 % mens frafaldet efter 3 år (normeret studietid) var ca. 22 % og frafaldet efter normeret studietid + 1 var ca. 25 %. Tabellen viser et samlet frafald på uddannelsen på 14,7 %, og viser derudover, at frafaldet på bacheloruddannelsen efter 1. studieår var 0 % mens frafaldet efter 3 år (normeret studietid) var ca. 13 % og frafaldet efter normeret studietid + 1 var knap 15 %. I forhold til tiltag, der kan mindske frafald (både på bachelor- og kandidatuddannelsen), redegør dokumentationen for følgende (dokumentationsrapporten s ): Vejledning af potentielle studerende, så de foretager det rette studievalg Samtale og vejledning til studerende, der overvejer at melde sig ud af studiet Samtaler, vejledning og individuelle studieforløb til forsinkede studerende Obligatoriske kollektive studievejledninger på 1. og 2. semester Oplæg om håndtering af patientkontakt før første klinikdel Det fremgik af besøget, at der tages personlig kontakt til studerende, der er frafaldstruede eller forsinkede, og de studerende bekræftede, at instituttet er meget villigt til at tilrettelægge individuelle studieforløb i forhold til for eksempel studerende, der får barn undervejs i studiet eller af andre årsager bliver forsinkede. Studieprogression Akkrediteringspanelet konstaterer, at de studerendes studieprogression ligger højere end tallene for hovedområdet på landsplan. Panelet vurderer i forlængelse heraf, at instituttet har en praksis i forhold til at håndtere eventuel lav studieprogression, se ovenfor. 25

29 (dokumentationsrapporten s. 32, i ACE Denmarks Sammenligningsgrundlag ses, at tallet for hovedområdet på landsplan i 2008 er 0,73) Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsernes kompetenceprofiler. Panelet bemærker, at uddannelserne, særligt kandidatuddannelsen, indeholder betydelige mængder praktisk undervisning og oplæring i konkrete tandlægefaglige færdigheder, hvilket panelet vurderer er afgørende for opnåelsen af kompetenceprofilerne og en efterfølgende autorisation med ret til at udøve tandlægefaget. Internationalt studiemiljø Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne kun i nogen grad giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø i form af udlandsophold. Panelet vurderer imidlertid også, at instituttet har et særligt ansvar for i detaljer at sikre de studerendes konkrete kvalifikationer og kompetencer, eftersom uddannelserne udgør en samlet professionsuddannelse, hvortil der kræves autorisation før professionen må udøves. Panelet vurderer derfor, at de eksisterende muligheder for udlandsophold er tilfredsstillende. Det fremgår af dokumentationen, at instituttet har et antal udvekslingsaftaler med institutter i udlandet, i alt 5 pladser, og at et udlandsophold kan placeres på kandidatuddannelsens 3. semester, der er domineret af klinisk undervisning (dokumentationsrapporten s ). Udveksling synes således ikke at være realistisk på bacheloruddannelsen. Det fremgår, at instituttet har lagt stor vægt på at sikre en 1:1 korrespondance mellem læringsindholdet på udvekslingsstederne og indholdet af uddannelsen, således at der kan gives fuld merit for et udlandsophold (dokumentationsrapporten s ). De studerende bekræftede på mødet, at der gives mulighed for udlandsophold, men at kun et fåtal på en årgang reelt kan komme af sted. Yderligere kriterium 6.5 klinisk/praktisk kompetenceerhvervelse Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på tilfredsstillende vis er sikret en tilstrækkelig klinisk/ praktisk kompetenceerhvervelse og erfaring med et varieret spektrum af sygdomme og behandlingsmetoder til understøttelse af uddannelsernes kompetenceprofiler og den senere opnåelse af autorisation. Dokumentationsmaterialet redegør for, at der er formuleret eksplicitte mål for den kliniske undervisning i forhold til, hvilke typer behandlinger og hvor mange behandlinger af den enkelte type den studerende skal have udført i løbet af uddannelserne (dokumentationsrapporten s. 35 og bilag 21 og 22). Det fremgik af besøget på instituttet, at der ikke opleves problemer med at skaffe de rette patienter i det rette antal, således at alle studerende kan opfylde kravene. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. 26

30 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 12: Studieordningen Bacheloruddannelsen i odontologi Bilag 13: Studieordningen Kandidatuddannelsen i odontologi Bilag 21: Kvalitative og kvantitative minimumskrav fællesklinikken Bilag 22: Kvalitative og kvantitative minimumskrav fællesklinikken oversigt 27

31 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Akkrediteringspanelet vurderer, at de anvendte undervisningsformer og deres tilrettelæggelse medvirker til at understøtte de studerendes realisering af uddannelsernes kompetenceprofiler. Panelet vurderer, at strukturen med teori før øvelse før patientbehandling er velfungerende i forhold til at opbygge de studerendes viden og praktiske færdigheder. Dokumentationen redegør for, at der anvendes forelæsninger og holdundervisning i forhold til uddannelsernes teoretiske del, som suppleres af øvelser i for eksempel mikroskopi og materialehåndtering (dokumentationsrapporten s. 36). I forhold til den kliniske del af uddannelserne indledes der med, at de studerende øver sig på fantomer, før de begynder at behandle patienter inden for det pågældende område (dokumentationsrapporten s. 36). I klinikken arbejder de studerende sammen i mindre grupper med både mere og mindre erfarne studerende og modtager individuel undervisning af den kliniske underviser (dokumentationsrapporten s. 36). Endelig anvendes feedbacksamtaler mellem øvelse på fantomer og patientbehandling (dokumentationsrapporten s. 36). Der redegøres desuden for, at underviserne i klinikken søger at relatere undervisningen til den kliniske hverdag på en tandlægeklinik, som den studerende vil komme til at indgår i efter endt uddannelse (dokumentationsrapporten s. 36) og træner de studerende i patientkontakt samt begrundet valg af behandling (dokumentationsrapporten s. 37). Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer det dokumenteret, at uddannelsernes prøveformer er velegnede til at medvirke til en realisering af uddannelsernes kompetenceprofiler. Dokumentationen lister uddannelsernes prøveformer og angiver hvilke fagelementer, der anvender den pågældende prøveform, samt hvilke kompetencer prøveformen understøtter (dokumentationsrapporten s. 38). Eksempler er: 28

32 Panelet vurderer, at der er sammenhæng mellem den valgte prøveform og centrale elementer i kompetenceprofilerne. Undervisernes pædagogiske kompetencer Akkrediteringspanelet vurderer, at instituttet har en etableret praksis for udviklingen af de pædagogiske og didaktiske kompetencer for særligt VIP, der befinder sig tidligt i deres karriere eller søger ansættelse. Panelet vurderer, at der i mindre omfang er fokus på videreudvikling af kompetencerne hos VIP på lektor- og professorniveau, hverken formelt eller blandt de ansatte VIP. I forhold til DVIP, fortrinsvis de kliniske undervisere, vurderer panelet, at de i et vist omfang tilbydes pædagogisk kompetenceudvikling. Det fremgår af dokumentationen, at VIP der søger ansættelse ved instituttet skal indlevere en undervisningsportfolio, som indgår i vurderingen af ansøgerens kvalifikationer (bilag 23). Ph.d.-studerende kan en gang om året deltage i et 3-dages kursus, som udbydes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens adjunkter gennemgår et obligatorisk adjunktkursus og blandt andet bliver bedømt på deres undervisningsportfolio ved eventuel efterfølgende ansættelse som lektor (dokumentationsrapporten s. 39). Det fremgik af besøget, at der findes tilbud om pædagogisk kompetenceudvikling for lektorer og professorer, men ikke konkret hvilke tilbud eller muligheder, der er tale om. Det fremgik dog også af besøget, at de studerendes evalueringer inkluderer pædagogisk kompetence, og at studielederen vil følge op på eventuelle bemærkninger i evalueringerne. De kliniske undervisere skal deltage i kurser hvert halve år, hvor emner som den vanskelige samtale (med studerende der ikke lever op til de faglige krav) eller den åbne kommunikation og spørgeteknik behandles (dokumentationsrapporten s. 39 og mødet med ledelsen). Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres tilfredsstillende til understøttelse af kompetenceprofilerne. Dokumentationen redegør for, at instituttet har sine egne bygninger og faciliteter, hvor øvelser og klinisk undervisning i forhold til det tandlægefaglige foregår (dokumentationsrapporten s. 39). I forhold til undervisning, der leveres af VIP fra andre dele af universitetet, foregår øvelserne i de pågældende institutters bygninger, for eksempel på Institut for Medicinsk Biokemi (dokumentationsrapporten s. 39). Instituttets auditorier og grupperum deles med Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, hvilket har gjort det nødvendigt at leje lokaler uden for instituttet til forelæsninger (dokumentationsrapporten s. 39). Det fremgår også af dokumentationen, at instituttet gennemgår en større ombygning i disse år, der blandt andet moderniserer klinikkerne (dokumentationsrapporten s. 40). Besøget på universitetet gav indtryk af, at udfordringerne i forhold til at skaffe plads til såvel de teoretiske som de praktiske dele af uddannelserne løses på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 29

33 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

34 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik og er i færd med at udvikle et kvalitetssikringssystem, der kan implementeres inden for en overskuelig tidsperiode. Panelet bemærker, at kvalitetssikringssystemet tager udgangspunkt i de aktiviteter og procedurer, der allerede eksisterer i fagmiljøerne og på institutterne. Panelet vurderer desuden, at instituttet har en praksis, der understøtter monitorering, analyse og opfølgning på informationer om uddannelsens kvalitet og relevans. Af dokumentationen fremgår det, at universitetet i 2008 vedtog en overordnet kvalitetspolitik, og at et samlet kvalitetssikringssystem er under udarbejdelse (dokumentationsrapporten s. 41). Kvalitetspolitikken består af følgende seks delpolitikker (bilag 24): 1. Rekruttering og optagelse 2. Struktur og forløb 3. Udvikling af undervisning 4. Studiemiljø 5. Udvikling af uddannelse 6. Uddannelsens relation til arbejdsmarkedet Det fremgik af besøget, at universitetet endnu ikke har vedtaget og implementeret et kvalitetssikringssystem, der i detaljer fastlægger, hvorledes kvalitetspolitikken skal implementeres, det vil sige mål, praksis, udførelse, evaluering samt analyse og opfølgning på aktiviteter. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at universitetet er i gang med udviklingen af et samlet kvalitetssikringssystem (supplerende dokumentation 11. marts 2010). På mødet med uddannelsernes ledelse blev det desuden oplyst, at systemet tager sit udgangspunkt i allerede eksisterende praksisser på universitetet, institutterne og i fagmiljøerne. Den supplerende dokumentation udgør et udkast til et forslag til et kvalitetssystem på uddannelsesområdet på universitetet. Forslaget indeholder blandt andet en beskrivelse af mål, praksis, udførelse, evaluering samt analyse og opfølgning for hver af de ovennævnte 6 delpolitikker og en plan for projektets næste fase. Beskrivelserne for delpolitikkerne indeholder: delpolitikkens mål et antal aktiviteter/tiltag med tilhørende placering af ansvaret for udførelsen procedurer for evalueringen af aktiviteterne/tiltagene placering af ansvar for analyse og opfølgning på aktiviteterne/tiltagene I forhold til projektets næste fase, foreslås en plan, der betyder, at universitetets studieudvalg vil behandle et færdigt udkast til kvalitetssystemet inklusive en plan for implementering i maj 2010, og at universitetsledelsen derefter tager stilling til udkastet. Derudover fremgår det af dokumentationsmaterialet, at Odontologisk Institut i sit informationsmateriale lægger vægt på at give potentielle studerende et realistisk billede af arbejdsmængden og kravene på studiet, at universitetet planlægger at gennemføre en undersøgelse af det psykiske studiemiljø på alle uddannelser hvert tredje år (den første blev gennemført i 2007/2008), samt at uddannelsernes aftagerpanel altid inkluderer 31

35 en nyligt dimitteret kandidat, der kan bidrage med opdaterede perspektiver på uddannelserne (dokumentationsrapporten s ). På besøget fremgik det, at instituttet har en fungerende sikkerheds- og hygiejnepolitik, en fast sikkerhedsgruppe og etablerede procedurer på sikkerheds- og hygiejneområdet i forhold til laboratorier, øvelseslokaler og klinikker instituttet har besøgt lignende uddannelsessteder i Norden, for derigennem at lære om andre metoder til uddannelsesplanlægning, uddannelsesafvikling og kvalitetsudvikling at studieordningerne altid diskuteres på afdelingsmøderne på de enkelte afdelinger, med det formål at holde dem opdaterede og udvikle dem kontinuerligt at der er en tæt, daglig kontakt mellem studerende og både VIP er og DVIP er, idet uddannelserne indeholder mange undervisningstimer, særligt i mindre grupper i klinikkerne, og at kontakten sikrer, at der kan reageres hurtigt på eventuelle kvalitetsproblemer Studenterevalueringer Akkrediteringspanelet vurderer, at der systematisk udføres studenterevalueringer af såvel undervisningens teoretiske som klinisk/praktiske del, samt at evalueringerne anvendes i forbindelse med udvikling og sikring af uddannelsernes kvalitet. Dokumentationen redegør for, at MEDU Center for Medicinsk Uddannelse kontinuerligt arbejder med at udvikle undervisningsevalueringen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og at dette arbejde både har fokus på selve evalueringen og på relevante administrative forhold til understøttelse af praksis for evalueringerne (dokumentationsrapporten s. 41). MEDU har blandt andet udarbejdet et evalueringsskema, som i bearbejdet form anvendes på de forskellige fag på Odontologisk Institut. Et eksempel er vedlagt i form af evalueringsskemaet for pædodonti (bilag 26). Af bilaget fremgår, at de studerende udfylder første del af skemaet før undervisningens start og anden del ved undervisningens afslutning. Det fremgår også af dokumentationen, at samtlige evalueringer drøftes i studienævnet, hvorefter studielederen tager kontakt til fag, hvor der er identificeret problemer (dokumentationsrapporten s. 41), samt at institutlederen ved ugentlige møder med studieleder og klinikleder informeres om eventuelle uhensigtsmæssigheder i forbindelse med undervisningen (dokumentationsrapporten s. 43). En universitær undersøgelse af det psykiske studiemiljø fra 2007/2008 har ført til afholdelsen af temadage for de kliniske undervisere (se under kriterium 7) (dokumentationsrapporten s. 42). På mødet med de studerende fik panelet indtryk af, at der er lydhørhed overfor eventuelle problemer i forbindelse med undervisningen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er opfyldt tilfredsstillende Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er opfyldt tilfredsstillende Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 24: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Bilag 26: Evalueringsskema Odontologi, pædodonti Supplerende dokumentation om AU s kvalitetssikringssystem, indsendt 11. marts

36 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes titler svarer til kompetenceprofilerne. Titlen for bacheloruddannelsen er bachelor (BSc) i odontologi og titlen for kandidatuddannelsen er cand.odont. (dokumentationsrapporten s. 44). Der er tale om et samlet professionsrettet uddannelsesforløb, som kan lede til autorisation og virke som tandlæge. Sundhedsstyrelsen har i sine udtalelser i forbindelse med de seneste ændringer af uddannelsernes studieordninger vurderet, at uddannelserne samlet set, som de er beskrevet i studieordningernes kompetenceprofiler og kursusbeskrivelser, kan danne grundlag for opnåelse af autorisation (dokumentationsrapporten s. 4 og bilag 1 og 2). Niveau Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til de relevante typebeskrivelser i kvalifikationsrammen og at de understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Dokumentationsrapporten sammenholder i et skema kvalifikationsrammens typebeskrivelser og uddannelsernes kompetenceprofiler i forhold til henholdsvis viden, færdigheder og kompetencer (dokumentationsrapporten s ). Panelet vurderer med udgangspunkt i studieordningernes læringsmål og beskrivelser af kursernes faglige indhold og niveau, at der er overensstemmelse mellem det krævede niveau på uddannelsen og det tilsvarende niveau i kvalifikationsrammen. Et eksempel på sammenhængen for bacheloruddannelsen er: 33

37 Et eksempel på sammenhængen for kandidatuddannelsen er: Akkrediteringspanelet bemærker, at kompetenceprofilerne er formuleret meget færdighedsorienteret og i mindre tydelig grad afspejler de akademiske kompetencer, som uddannelserne også giver de studerende. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 1: Høring SST bachelorstudieordning Bilag 2: Høring SST kandidatstudieordning 34