Musikkens amatører bør behandles professionelt. Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikkens amatører bør behandles professionelt. Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark"

Transkript

1 Musikkens amatører bør behandles professionelt Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark Statens Musikråd 2002

2 2 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

3 Indhold 5 Forord 8 Kommissorium for undersøgelsen 9 Udvalget 10 Sammenfatning 10 Rapportens kapitler 10 Konklusioner og anbefalinger 23 Kapitel 1. Undersøgelsens indhold 23 Formål 23 Fokus 24 Omdrejningspunkter 24 Afgrænsning 25 Arbejdsform 26 Udvalgets egne undersøgelser 26 Kommentar 28 Kapitel 2. Hvad er amatørmusik? 28 En forståelse af amatørmusikbegrebet 30 Amatørmusikken som vækstlag 33 Kapitel 3. Amatørmusikken i tal 33 Hver 5. voksne dansker synger eller spiller 35 Musik blandt børn og unge 38 Amatørmusikken mangler synlighed 40 Kapitel 4. Organisering og relationer til det øvrige musikliv 40 Amatørmusikkens organiseringsformer 48 Amatørmusiklivets relationer til det øvrige musikliv 51 Kapitel 5. Lovgivningsmæssige og økonomiske rammer 51 Lov om musik (musikloven) 55 Folkeoplysningsloven 60 Andre offentlige støttekilder 64 Støtte til internationale projekter 68 Private støttekilder 68 Sammenfatning 70 Kapitel 6. Det starter med børn og unge 70 De frivillige musiktilbud 71 Skolekor og skoleorkestre 72 Musikundervisning på musikskoler 76 Musiktilbud i fritids- og ungdomsklubber 78 Bygarderne 79 Kirkernes børne- og ungdomskor 80 Sammenfatning Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 3

4 82 Kapitel 7. Voksnes musikundervisning og dygtiggørelse 82 Den frivillige musikundervisning 84 Kurser, stævner og masterclasses 86 Dirigent- og instruktøruddannelser 87 Dygtiggørelse gennem praksis 88 Sammenfatning 89 Kapitel 8. Øvefaciliteter 89 Forskellige musikgenrer forskellige lokalebehov 91 Løser kommunerne lokalebehovet? 96 Er der øvelokaler nok i kommunerne? 97 Kommunerne må træde til 98 Lokaler til stævner, kurser mv. 99 Kapitel 9. Koncertaktiviteter 99 Amatørkoncerter hvorfor? 100 Koncerter i tal 100 Koncertsteder 104 Amatørmusikere som arrangører 105 Amatørkoncerter er ikke gratis 106 Støtte til amatørmusiklivets koncertvirksomhed 107 Sammenfatning 108 Kapitel 10. Internationale relationer 108 Rytmiske bands turnévirksomhed 109 Folkemusikkens internationale relationer 109 Kor og orkestres internationale relationer 114 Danske organisationers internationale samarbejde 115 Børn og unge 116 Sammenfatning 118 Efterskrift 119 Litteratur Bilag 121 Bilag 1. Amatørmusiklivets landsdækkende interesseorganisationer 137 Bilag 2. Oversigt over de klassiske organisationernes formaliserede internationale samarbejde 139 Bilag 3. Musiklokaleundersøgelsen spørgeskema 142 Bilag 4. Musiklokaleundersøgelsen besvarelser 149 Bilag 5. Amatørmusiklivets koncertvirksomhed spørgeskema 151 Bilag 6. Amatørmusiklivets koncertvirksomhed besvarelser 158 Bilag 7. Spørgeskema til kor og orkestre 164 Bilag 8. Besvarelser fra kor og orkestre 175 Bilag 9. Spørgeskema til spillemandslaug og foreninger 182 Bilag 10. Besvarelser fra spillemandslaug og foreninger 186 Bilag 11. Kor og orkestres tilknytning til folkeoplysningsloven 191 Bilag 12. Amatørmusiklivets støttemuligheder via amtsmusikudvalgene 193 Bilag 13. Forslag til ny støtteordning for dansk amatørmusik 195 Bilag 14. Socialforskningsinstituttets kultur- og fritidsundersøgelser (særkørsel) 197 Bilag 15. Biografier af udvalgsmedlemmerne 4 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

5 Forord Dansk musikliv er en kalejdoskopisk størrelse, som omfatter et utroligt stort antal enkeltpersoner, der hver på deres måde har et forhold til musik. Barnet, den unge, den halvvoksne, den voksne. Den, der lader sig føre af forældres eller venners påvirkning, af tidens trend, af lokalt udbud eller af egen drift. Den, der har lyst til at komme i nærkamp med et instrument eller sin stemme for at få faglige, tekniske og musikalske færdigheder til at kunne udtrykke sig/trykke den af som forbilledet/idolet eller bare udtrykke sig. Den, der drømmer om at blive professionel eller den, der har drømme om i fritiden den tid, hvor man også arbejder koncentreret, men ikke for at tjene penge at yde sit bedste, ja måske nå et professionelt niveau som amatør. Den, der er blevet professionel og derfor til stadighed er til eksamen og i konkurrence med det mål på den ene side at sublimere sig og på den anden side blandt ligemænd og -kvinder at yde de maksimale professionelle resultater. Dansk musikliv er også de lyttende. Det publikum, der forbruger musik, og som er en forudsætning for musiklivets koncerter. En del af musikscenens publikum professionelle som amatører, klassiske som rytmiske er selv aktive amatører eller professionelle musikere. Hertil kommer så den store del af befolkningen, der blot er lyttende. Dem, som har opgivet egne drømme om selv at være udøvende eller som aldrig har drømt om det, men som fyldes med velvære og glæde ved at lytte. Denne rapport beskæftiger sig med den særlige del af dansk musikliv, som i daglig tale kaldes amatørmusiklivet. I fokus er de mange aktive musikudøvere, som i hverdagen spiller eller synger på ikke-professionelle betingelser. Rapporten har til formål at afdække de rammer og vilkår, som disse musikudøvere fungerer under. Hvorfor er det vigtigt at lave en undersøgelse af dansk amatørmusiklivs vilkår? Et svar på dette spørgsmål hviler på en grundlæggende antagelse om, at det er vigtigt for mennesker at beskæftige sig med musik. Frede V. Nielsen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, giver i et notat et overblik over fire forskellige grundforestillinger eller begrundelsesparadigmer, der uddyber og nuancerer dette udgangspunkt. 1 I et antropologisk perspektiv hører musik og musikalsk virksomhed til det grundlæggende forhold at være menneske, idet musik er en del af menneskets sansende og skabende virksomhed. Musik og i særlig grad sang anses her som en mere oprindelig menneskelig ytringsform end det talte sprog. Denne opfattelse støttes af det forhold, at der så vidt vi ved aldrig har eksisteret noget menneskeligt samfund uden musik. Musikalsk virksomhed har alle dage og i alle samfund knyttet sig til eksistentielt vigtige oplevelser, følelser og erfaring og til markering af begivenheder af fundamental betydning. 1 Nielsen, F. V. (2002): Begrundelser for musikundervisning. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 5

6 I et opdragelsesperspektiv ses musik som et klassisk dannelsesfag, som har en effekt, der kan nyttiggøres i opdragelsesmæssigt øjemed. En del forskning inden for dette felt peger i retning af, at musikudøvelse kan påvirke intelligens i generel forstand og specifikt påvirke præstationer inden for andre fag f.eks. matematik og sprog. På samme måde synes musikudøvelse at kunne medvirke til at understøtte almene kompetencer som kreativitet, fantasi, sensibilitet, koncentration, samarbejdsevne mv. Denne forestilling ser vi konkret udmøntet i forbindelse med en del af det sociale arbejde med især børn og unge, hvor musikudøvelse bruges som et virkemiddel i arbejdet med socialiseringsprocesser. I et kulturteoretisk perspektiv ses musik og musikudøvelse som en vigtig del af vores kultur. Til denne tilgang knytter sig en forestilling om, at alle mennesker i samfundet bør have lige adgang til de kulturelle værdier, og derfor bør de også på lige fod have mulighed for at erhverve de uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan virkeliggøre dette ideal. Musikalsk opdragelse og deltagelse er således en nødvendighed for at blive et kulturvæsen på lige fod med andre. I et æstetisk perspektiv findes en forestilling om, at vi gennem musik (og anden kunst) kan udtrykke og erkende en ydre og indre virkelighed, som ikke kan udtrykkes og erkendes ad anden vej. Musik repræsenterer en nonverbal kommunikationsform, hvor vi har mulighed for at konkretisere og anskueliggøre noget, der ellers er vanskeligt konkretiserbart. Gennem musik formidles oplevelser, indtryk og følelser, som kan være vanskelige at sætte ord på. Samtidig er musikalsk virksomhed yderst konkret, fordi den er kropsligt betinget. Disse fire grundforestillinger repræsenterer en række begrundelser for, at vi som mennesker kan have gavn af at beskæftige os med musik og musikalsk virksomhed. De giver tilsammen en grundlæggende forståelse af musikudøvelsens betydning for den enkelte udøver og dermed også for amatørmusikeren, som er i fokus her. Musik på amatørplan er dog ikke alene til gavn for den enkelte udøver. Amatørmusikken indgår som en del af et samlet musikliv og må derfor også ses i en anden optik. Mens den professionelle del af musiklivet anses som musikkens elite, udgør amatørmusikken og dens udøvere bredden. Det kan virke banalt at sammenligne med sporten, men er det ikke netop dér accepteret, at bredden og eliten er hinandens støtte og nødvendige forudsætning? Det samme gør sig gældende i musiklivet. Der må sættes kraftige projektører på den samlede fødekæde i dansk musikliv, hvis man vil styrke såvel bredden som eliten. Hvis det danske samfund ønsker at styrke og fremme det danske samfunds musikliv ja, så må man styrke såvel amatørerne som de professionelle. Udgangspunktet for denne undersøgelse har været, at amatørmusiklivets rammevilkår skal tilpasses de behov, som amatørmusikken og dens udøvere har. Amatørmusiklivets behov er imidlertid langtfra entydige og fast definerede. Amatørmusiklivet består af mange forskellige mennesker, der dyrker musikken mange forskellige steder, i mange forskellige former for fællesskaber og med vidt forskellige målsætninger. Til de forskellige dele af amatørområdet synes der at knytte sig særlige kulturer og dynamikker. 6 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

7 Det har været afgørende for det udvalg, som har forestået undersøgelsen, at man i behandlingen og analysen af amatørmusikområdet har respekteret, at forskellige dele af amatørmusiklivet har specifikke behov, som til tider kræver særlige løsningsmodeller. Arbejdsprocessen har imidlertid betydet, at det i rapporten har været muligt at give en række anbefalinger, som på den ene side er formuleret i generelle vendinger, men som på den anden side tager højde for de enkelte genrers egenart og behov. Dette ser udvalget som en stor gevinst. Hvis amatørmusikområdet skal styrkes, er det afgørende, at de forskellige dele af amatørmusiklivet ser sig selv som en del af en større helhed. Det vil være afgørende, at amatørmusiklivet står sammen og sætter fokus på de fælles behov, som vedrører hele området. Udvalget fremsætter en række anbefalinger, som overordnet handler om at give vilkår og rammer, der passer til amatørmusikken. Så enkelt er det: Musikkens amatører bør behandles professionelt! Maj 2002 Jens-Ole Blak Formand for amatørmusikundersøgelsen Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 7

8 Kommissorium for undersøgelsen Statens Musikråd har i efteråret 2000 besluttet at igangsætte en undersøgelse af dansk amatørmusik. Undersøgelsen skal omfatte alle musikgenrer og alle aldersklasser og udmunde i en rapport indeholdende følgende elementer: Afgrænsning af begrebet amatørmusik samt en beskrivelse af amatørmusiklivets funktion som vækstlag. Beskrivelse og vurdering af amatørmusiklivets funktion i og i forhold til musiklivet som helhed. Herunder folkeskoler, musikskoler, Musikalsk Grundkursus (MGK), musikkonservatorier, offentlige medier samt det professionelle musikliv. Beskrivelse af amatørmusiklivets internationale virksomhed. Gennemgang af den økonomiske og lovgivningsmæssige basis for amatørmusiklivet. Herunder amatørernes placering i forhold til den samlede lovgivning på området, i forhold til tips- og lottomidler samt øvrige støtteordninger under Kulturministeriet (f.eks. Udviklingsfonden, Statens Kunstfond, Amatørernes Kunst og Kultur Samråds udviklingspulje), i forhold til amterne og amtsmusikudvalgene, i forhold til kommunerne samt private fonde. Vurdering af hensigtsmæssigheden af denne basis, både med hensyn til struktur og økonomi. Gennemgang og vurdering af de eksisterende øve- og koncertlokaleforhold. Herunder en beskrivelse af forventningerne til og de aktuelle erfaringer med den nye spillestedslov. Fortegnelse over de eksisterende amatørorkestre, -ensembler og -kor med angivelse af, hvorvidt og hvorledes disse er organiseret internt og eksternt. Beskrivelse af de eksisterende amatørorganisationer og deres virksomhed. Vurdering af, om de eksisterende organisationsstrukturer samt organisationernes virksomhed fungerer hensigtsmæssigt. Til at forestå undersøgelsen nedsættes et udvalg med følgende sammensætning: Formand Et medlem med særlig indsigt på folkeoplysningsområdet Et medlem med særlig indsigt i musikskoleområdet Et medlem med særlig indsigt i ungdomsklubområdet 4 personer med stor indsigt i amatørmusiklivet, som tilsammen dækker alle musikgenrer. Til kommissionen knyttes en sekretariatsgruppe bestående af Musikrådets sekretariatschef, en sekretær samt de to amatørmusikkonsulenter. Udvalget skal afgive anbefalinger for hvert punkt samt for amatørmusik- 8 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

9 området som helhed. Arbejdet igangsættes årsskiftet 2000/2001 og forventes at vare ca. et år. Udvalget Udvalget, som Statens Musikråd har valgt til at forestå amatørmusikundersøgelsen, består af Musse Mathiasen (korområdet), Ida Allesø Møller (orkesterområdet), Julie Heebøll (folkemusikområdet), Esben Danielsen (det rytmiske område), Edna Rasmussen (musikskoleområdet), Jens Larsen (fritids- og ungdomsklubområdet), Ole Riis (folkeoplysningsområdet) og endelig Jens-Ole Blak, som er formand for udvalget. 2 I sommeren 2001 måtte Ole Riis fratræde sin post i udvalget p.g.a. længerevarende udlandsophold og Torben Schipper overtog med kort varsel hans plads. Til udvalget er knyttet en sekretariatsgruppe: Amatørmusikkonsulenterne Steen Lindholm og Gert Fuglsang, sektionschef Erik Skovgaard Pedersen og Ditte Bentzen, sekretær og koordinator for undersøgelsen. 2 Korte biografier på udvalgsmedlemmerne findes i bilag 15. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 9

10 Sammenfatning Rapporten Musikkens amatører bør behandles professionelt er en beskrivelse og analyse af dansk amatørmusiklivs rammer og vilkår anno Gennem 10 kapitler behandles amatørmusiklivets mange forskellige områder og en række problematikker, der knytter sig hertil. Udvalgets konklusioner og anbefalinger bringes indledningsvis i afsnittet nedenfor. Rapportens kapitler Kapitel 1 redegør for amatørmusikundersøgelsens formål og indhold. Kapitel 2 giver et bud på en forståelse af amatørmusikken, dens rolle og betydning. Her indkredses forskellige forståelser af amatørbegrebet. Kapitel 3 tegner et mere konkret billede af amatørmusikområdet og de mange steder, hvor amatørmusikken udfolder sig. Kapitel 4 omhandler amatørmusiklivets organisering med særlig fokus på amatørmusiklivets landsdækkende interesseorganisationer og deres rolle for dansk amatørmusikliv og behandler desuden amatørmusiklivets relationer til det øvrige musikliv. Kapitel 5 beskriver amatørmusiklivets rammevilkår dvs. de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, som amatørmusikken fungerer under i dag. Kapitel 6 sætter fokus på børn og unges vilkår for frivillig musikudøvelse. Kapitel 7 er en beskrivelse og analyse af rammer for musikundervisning og musikalsk dygtiggørelse som forudsætning for amatørmusiklivet. Kapitel 8 undersøger amatørmusikkens øvefaciliteter. Kapitel 9 har amatørmusiklivets koncertaktivitet i centrum. Kapitel 10 er en gennemgang af amatørmusiklivets internationale relationer. Konklusioner og anbefalinger Amatørmusiklivet og dets mange udøvere er en vigtig del af det samlede danske musikliv. Amatørmusiklivet udgør et fundament og vækstlag for den professionelle del af musiklivet. Dets udøvere er gode, kritiske lyttere og musikforbrugere, der stiller krav til den professionelle musiks kvalitet og indhold. Samtidig rummer dansk amatørmusikliv et vidtfavnende spekter af forskellige musiktraditioner og -kulturer, der ikke alene kan udvikles og videreføres af et professionelt musikliv - det kræver en bredere folkelig deltagelse. Udvalget finder, at dansk amatørmusikliv fortjener støtte, opmærksomhed og lydhørhed. Det bør bl.a. ske gennem: etablering af en musikvækstfond sikring- og kvalitetsudvikling af de hidtidige driftsstøtteordninger øget fokusering på musikkulturen i lokalmiljøet en forstærket placering af amatørmusikken i musikloven 10 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

11 Nedenfor præsenteres og diskuteres en mere konkret udmøntning af rapportens hovedpointer med det endelige formål at give udvalgets anbefalinger for amatørmusikområdet. Mere end 1 mio. danskere spiller eller synger og antallet er stigende Rapporten slår fast 3, at musik efter idræt er den mest udbredte fritidsbeskæftigelse. Over 1 mio. danskere spiller og/eller synger. Mange dyrker musikken på egen hånd, men en ganske stor del spiller og synger også sammen med andre. Alene blandt den voksne befolkning (over 15 år) findes aktivitetsudøvere 5 i sociale fællesskaber i kor, orkestre og bands og antallet synes at være i stigning. 6 Blandt børn og unge dyrker flere musik end fodbold. 4 Amatørområdet udgør en vigtig del af musikkens fødekæde. Amatørmusikere udgør i vid udstrækning et nødvendigt rekrutteringsgrundlag for det professionelle musikliv. De er både bærende og videreudviklende i forhold til mange og forskelligartede musikkulturer og traditioner. Ikke mindst udgør amatørmusiklivet et interesseret, kvalificeret og kritisk publikum til den professionelle musikscene. På mange forskellige måder er amatørmusiklivet således med til at understøtte og udvikle hele det danske musikliv. Kun en del af amatørmusiklivet er organiseret En del af amatørmusiklivet er organiseret som foreninger. Foreningerne udgør det enkelte kor, orkester eller folkemusiklaug, men foreningerne kan også være sammenslutninger af flere bands, der f.eks. samles omkring et øvelokalefællesskab. Foreningerne kan alene være forankret lokalt, men de kan samtidig også være medlemmer af en af amatørmusiklivets landsdækkende interesseorganisationer. Interesseorganisationerne repræsenterer mange forskellige genreområder, og det samlede antal medlemmer udgør en betragtelig gruppe af udøvende amatørmusikere. Aktiviteter og samarbejde inden for de enkelte interesseområder varetages i stor udstrækning af interesseorganisationerne. Når vi ser området under ét må vi dog konstatere, at størstedelen af amatørudøverne ikke er organiseret i landsorganisationerne og dermed ikke nyder godt af de tilbud, som organisationerne har. Mange amatørmusikere får ikke indflydelse, opbakning og økonomisk støtte. Sammen er vi stærkere Blandt udvalgets medlemmer findes flere forskellige tilgange til amatørmusiklivets organisering, og det har ikke været muligt at komme med en samlet anbefaling for området som helhed. Årsagen skal muligvis findes i, at de enkelte dele af amatørmusiklivet fungerer højst forskelligt, har forskellige udviklingsdynamikker og meget forskellige traditioner for organi- 3 Jf. kapitel 3. 4 Do. 5 Aktivitetsudøvere angiver udøvende i kor, orkestre og bands. Da nogle spiller eller synger i flere sammenhænge, er antallet af musikamatører noget lavere se endvidere kapitel 3, side 34 6 Jf. bilag 14, tabel 2. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 11

12 sering. Spørgsmål om såvel den landsdækkende organisering som den lokale forankring har været diskuteret livligt. Udvalgsmedlemmerne er enige så langt, at en yderligere organisering af amatørmusiklivet er vigtig for området. Når dele af amatørmusikområdet i dag fungerer under uhensigtsmæssige vilkår, kan det bl.a. ses som et resultat af, at store dele af området står uden for organisatoriske rammer og dermed langt fra fremstår som en stærk kulturpolitisk aktør. Amatørmusiklivets forholdsvis lave organiseringsgrad bevirker bl.a., at mulighederne for forankring og udveksling af information og viden kun i nogen udstrækning tilgodeses. Det gælder såvel inden for de enkelte genreområder som på tværs af de forskellige dele af området. Derfor har amatørmusiklivet behov for en særlig indsats, der kan sikre nødvendig information og rådgivning til områdets udøvere, og som kan befordre samarbejder og vidensudveksling mellem forskellige aktører. Adgang til støtte og faciliteter kræver kendskab til regler og muligheder Udvalget anbefaler, at alle amatørmusikkens udøvere uanset evt. organisering og tilhørsforhold sikres adgang til information og rådgivning. En række kor, orkestre og bands har behov for information og rådgivning. Spørgsmålene kan være mange: Hvordan starter vi en forening? Hvordan styrer vi økonomien? Hvilke oplysningsmæssige forpligtelser har vi som forening til offentlige myndigheder, til KODA og Gramex o.a.? Hvordan finder vi et øvelokale? Hvordan kan vi få støtte til instrumenter og anlæg? Hvilke kursustilbud findes der? Hvordan kommer vi ud med vores musik? Hvor kan vi spille koncerter? Hvor og hvordan kan vi få hjælp til at indspille en demo-cd? Hvor kan vi få støtte til projekter, udlandsrejser eller turnéer? o.s.v. Mange ungdomsmusikere er ikke organiserede og har derfor ikke reel adgang til hjælp og vejledning. Det er afgørende for amatørmusiklivets trivsel, at alle har adgang til information og rådgivning uafhængig af evt. organisering og tilhørsforhold. Når forskellige dele af amatørmusiklivet fungerer meget forskelligt, er der brug for at arbejde med flere forskellige typer af informations- og rådgivningsvirksomhed, som kan foregå gennem forskellige kanaler. Mens information og rådgivning om organisationernes aktiviteter og tilbud ligger naturligt i organisationerne, bør der sideløbende være et landsdækkende informations- og rådgivningsorgan en funktion, som p.t. varetages af amatørmusikkonsulenterne. Denne funktion skal være tilgængelig for alle og skal supplere organisationernes landsdækkende samarbejder. Den skal fungere som brobygger til bevillingsgiverne, mellem aktører fra forskellige dele af landet og på tværs af forskellige interessebaserede og institutionelle områder. Samarbejder på tværs Udvalget anbefaler, at samarbejder på tværs af musiklivets interesseområder styrkes dels ved at udbygge såvel lokale, regionale og landsdæk- kende netværk, dels ved at opstille klare målsætninger og evaluerbare forpligtelser over for modtagere af offentlige musiktilskud. 12 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

13 De lokale og regionale samarbejder på tværs af forskellige interesseområder er i høj grad lagt i hænderne på enkelte ildsjæle. Musiklivet har kun i mindre udstrækning fastlagte, tværgående samarbejdsstrukturer med klare målsætninger. Endvidere er de enkelte kommuners lokale musikliv ofte spredt ud mange forskellige steder. Der findes kun i ringe udstrækning formelle rammer for samarbejder, og når det lokale musikliv sjældent mødes i dagligdagen, er der en tendens til, at de enkelte områder fungerer som selvkørende enheder. Der findes givetvis nogle amatørmusikere, som i dagligdagen trives fint uden disse relationer. Imidlertid er amatørmusiklivets problemer bl.a. knyttet til de manglende samarbejdsrelationer. Når amatørmusiklivet mange steder ikke er i kontakt med andre udøvere eller institutioner, er det svært at trække på den viden, som er forankret i de forskellige miljøer. Det er afgørende at finde nogle måder at styrke lokale og regionale samarbejder, således at man sikrer en vidensforankring og samtidig skaber platforme for erfaringsudveksling. Sådanne samarbejder kunne være netværksbaserede men hvordan oparbejder man netværk de steder, hvor sådanne ikke eksisterer? Det er ganske givet nødvendigt at sætte ind på mange niveauer og inddrage mange forskellige typer af aktører. Mange af amatørmusikkens udøvere besidder ressourcer og megen viden. Men alt for ofte bliver ressourcerne ikke udnyttet og viden ikke udvekslet til gavn for andre dele af amatørmusiklivet. Det er vigtigt, at der i højere grad fokuseres på samarbejder på tværs af musiklivet. Over for de etablerede institutioner bør der eksplicit formuleres klare målsætninger og evaluerbare forpligtelser om samarbejde i forhold til øvrige aktører såvel etablerede som mindre etablerede. Såvel amter som kommuner herunder kultur- og fritidskonsulenter bør inddrages aktivt i musikalske/tværkulturelle netværksdannelser. Man kunne endvidere forestille sig, at kommuner og amter økonomisk understøtter netværksdannelser og samarbejder bl.a. ved i langt større udstrækning at støtte projekter, der inddrager aktører fra flere forskellige områder. Det kan være fælles koncerter, workshops o. lign., som har som mål at inddrage en større del af det lokale/regionale musikliv. Endelig vurderes det, at etablering af fælles øvefaciliteter i kommunerne, som samler flere Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 13

14 dele af musiklivet, vil kunne medvirke til lokalt at initiere til samarbejder og netværksdannelser på tværs af områderne børn og unge stod i 2001 på venteliste til landets musikskoler. Børn og unge har ikke muligheder nok for musikudfoldelse De frivillige musiktilbud, som gives børn og unge, har stor betydning både for et velfungerende amatørmusikliv og for musiklivet som helhed, men også for den almene musikalske opdragelse, der alt for sjældent gives tilfredsstillende udfoldelsesmuligheder i børneinstitutioner og folkeskoler. De frivillige musiktilbud synes langt hen ad vejen at fungere tilfredsstillende. Til området knytter der sig dog nogle problemstillinger, som bør løses. Instrumentalundervisning på en musikskole koster fra kr. om året. Social slagside på musikskolerne På mange måder synes musikskolerne at have overtaget en stor del af ansvaret for børn og unges almene musikalske opdragelse. De seneste 10 år har der været en stor vækst på området, men de stadigt voksende ventelister viser med al tydelighed, at behovet for musikundervisning langt fra imødekommes fuldt ud. Udvalget anbefaler, at deltagerbetalingen på musikskolerne sænkes. Deltagerbetaling for musikskoleundervisning er ofte meget høj det gælder især instrumentalundervisningen. Det er uheldigt, fordi netop instrumentalundervisningen er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge kan fortsætte som udøvende i orkestre og bands. Den høje deltagerbetaling betyder i praksis, at musikskolernes tilbud i stor udstrækning kun kommer de børn og unge til gode, som kommer fra hjem med en rimelig god økonomi. Dette forekommer at være uacceptabelt, idet alle bør have en reel mulighed for at lære at spille og synge. Derfor anbefaler udvalget, at man sikrer en nedsættelse af deltagerbetalingen i musikskolerne. Dette kan bl.a. ske ved en lovændring i musikloven, der sikrer musikskolerne et statstilskud på 25 % af lærerlønnen. Dette bør kombineres med en kommunal forpligtigelse til at nedbringe deltagerbetalingen. De små børn skriger på lærerkræfter Udvalget anbefaler, at konservatorierne opprioriterer uddannelse af lærere på forskoleområdet. Musikskoletilbud for de alleryngste har de seneste år gennemgået en kraftig vækst. Det har betydet en større efterspørgsel på lærerkræfter inden for netop dette område. Derfor bør konservatorierne opprioritere dette område, hvis man ikke de kommende år skal opleve en endnu større mangel på kvalificerede forskoleundervisere, end der er i dag. I ungdomsklubben Fri-Stedet i Aalborg øver 31 ungdomsbands. Men der er ikke længere faste steder i Aalborg, hvor de kan spille koncert. Helt unge bands har intet sted at spille kamp Udvalget anbefaler, at man som forsøgsordning etablerer et netværk af koncertscener for de helt unge bands. Fritids- og ungdomsklubberne peger på behovet for at skabe nogle særlige 14 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

15 scener for de helt unge bands, der er nået over begynderstadiet. Scener, hvis økonomi ikke er baseret på salg af øl og spiritus. Behovet skal ikke mindst ses i lyset af, at en del børn og unge alt for tidligt begynder på at drikke alkohol. Musikrådet bør skabe mulighed for at etablere et netværk af sådanne scener, hvor det er muligt for de helt unge bands at præsentere deres musik for en større tilhørerskare. Initiativet kunne i første omgang iværksættes som en forsøgsordning, der inddrager et mindre antal kommuner. Mange fritids- og ungdomsklubber har allerede lokalt adgang til gode koncertfaciliteter, og de er i forvejen med i et netværkssamarbejde via Landsforeningen Ungdomsringen. Ved at udnytte dette netværk ville man med forholdsvis små midler på landsplan kunne etablere en regional og landsdækkende koncertudveksling af bands. Endvidere kunne initiativet bidrage til at styrke et udvidet samarbejde med f.eks. musikskolerne, der med deres kor, orkestre og sammenspilshold også kunne få gavn af denne type scener. Som supplement til et sådant koncertscene-netværk kunne man endvidere opdyrke et samarbejde med de etablerede kommercielle sommerfestivaler. Mange steder ville det være muligt og uden væsentlige ekstra omkostninger at benytte festivalernes faciliteter til en ungdomsmusikfestival f.eks. weekend inden den egentlige festival. Når tubaen mangler, lyder orkestret dårligt Udvalget anbefaler, at de klassiske orkestres fødekædeproblem løses gennem tiltag på flere niveauer. Både inden for amatørmusiklivet og det professionelle musikliv lider de klassiske orkestre under, at det er svært at besætte orkesterpladser med visse instrumenter f.eks. obo, fagot, tuba og valdhorn. Problematikken omkring disse instrumenter viser sig på flere niveauer: 1) De er ikke særlig søgte af musikskoleelever, 2) det er svært at finde kvalificerede lærerkræfter og 3) der uddannes på konservatorierne kun få inden for disse fag. Det er helt afgørende at gøre en særlig indsats på dette område både til gavn for det professionelle musikliv men i vid udstrækning også for at sikre, at amatørorkestrene fortsat kan fungere med en fuld besætning. Problematikken kan ikke alene løses ved at sætte ind ét sted, men bør ske på mange niveauer. Der må iværksættes særlige initiativer til at fremme interessen for disse særlige instrumenter, uddannes musikere og pædagoger, og oprettes hold på musikskolerne, som kan føde det øvrige musikliv. Det er ikke inden for denne rapports rækkevidde at komme med endelige løsningsforlag på denne problematik, men udvalget har dog gjort sig tanker i den anledning. Umuligt at leve af at undervise i fagot Udvalget anbefaler, at der på de små musikskoler skabes økonomisk råderum for at tilknytte højt kvalificerede lærerkræfter inden for særligt udsatte instrumentgrupper. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 15

16 Mange små musikskoler har problemer med at tilbyde timer nok til undervisere inden for særlige instrumentgrupper. Derfor bør de små musikskoler have økonomisk mulighed for at kompensere for et lavt timetal og lang transporttid. Central koordineret indsats Børn og unges musiksmag og præferencer hvad angår instrumentvalg påvirkes i stort omfang af det kommercielle musikudbud, som formidles gennem medierne. Samtidig er det sociale samvær omkring musikken for mange børn og unge en væsentlig drivkraft bag lysten til at spille. Hvis de svage klassiske orkesterinstrumenter skal vække musikskoleeleverne interesse, er det nødvendigt med radikale tiltag, som både giver eleverne chancen for at afprøve og eksperimentere med et instrument, og samtidig hurtigt tilbyder eleverne mulighed for at spille sammen med andre. Vældig mange musikskoler har i de senere år haft fokus på dette område ved bl.a. at tilbyde instrumentalundervisning på de svage instrumenter på særlige favorable vilkår desværre uden landsdækkende gennemslagskraft. Der synes at være behov for en central indsats, som oplagt kunne koordineres af musikskolekonsulenten. Man kunne forestille sig tiltag, som dels synliggør problematikken og rejser mulige løsningsforslag, dels igangsætter og støtter initiativer, som inddrager flere musikskoler. Øvefaciliteterne kan udnyttes langt bedre Det bør være muligt at få adgang til tilfredsstillende øvefaciliteter, uanset hvilken konstellation man indgår i, og hvilken musikgenre man beskæftiger sig med. Denne opgave ligger naturligt i kommunalt regi, men løses langt fra alle steder tilfredsstillende. Udvalget anbefaler, at alle kommuner laver en offentligt tilgængelig fortegnelse over de offentlige lokaler, som stilles til rådighed for det lokale musikliv. Der synes i flere kommuner at mangle overblik over hvilke lokaler, der ifølge folkeoplysningsloven stilles til rådighed for amatørmusiklivet. Derfor bør alle kommuner udarbejde en offentligt tilgængelig fortegnelse over de lokaler, som man stiller til rådighed for amatørmusiklivet. I denne fortegnelse skal indgå oplysninger om størrelse, akustiske forhold og evt. lydisolering, lysforhold, mulighed for at benytte instrumenter og/eller anlæg, opmagasineringsmuligheder, antal stole, evt. mulighed for at benytte mindre lokaler til sektionsprøver, adgang til evt. opholdsrum med evt. kaffe- og/eller sodavandsautomat, adgang til toilet o.s.v. Katastrofal mangel på øvefaciliteter Udvalget anbefaler, at der finansieret af tips- og lottomidler oprettes en Musikvækstfond, som kan støtte opbygning og indretning af øve- og koncertfaciliteter for amatørmusiklivet samt yde tilskud til amatørernes instrumenter og anlæg. Der er generelt behov for, at kommunerne tager ansvar for at indrette eller bygge øvelokaler i det omfang, at adgangen til offentlige lokaler ikke 16 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

17 dækker det lokale musiklivs behov for øve- og koncertfaciliteter. Det er udvalgets vurdering, at man flere steder med fordel kunne tænke i at samle de forskellige genrer inden for de samme fysiske rammer. Der er erfaring for, at fælles fysiske rammer kan være med til at udvikle amatørmusiklivet, idet man dermed skaber en platform for musikalske samarbejder og erfaringsudveksling. Ideelt set et øvested gerne med en fleksibel indretning, der tilgodeser flere dele af amatørmusiklivet hvor man kunne indrette lokalerne efter brugernes behov. På den måde kan man øge muligheden for at skabe et aktivt og dynamisk lokalt musikmiljø til gavn for både brugerne og det øvrige lokale kulturliv. Etablering af øvelokaler kan være bekosteligt, og ikke alle kommuner kan finde de nødvendige ekstra midler i de kommunale budgetter. Derfor bør Musikrådet arbejde på at etablere en Musikvækstfond finansieret af tips- og lottomidler. Fondens primære opgave skal være at støtte opbygning og indretning af lokaler samt give støtte til instrumenter og udstyr. I bilag 13 er et konkret udkast til en sådan støtteordning. Generelt er der flere, der spiller musik end fodbold. I Roskilde findes fem øvelokaler specielt til rytmisk musik og 39 fodboldbaner. 7 Lovgrundlaget er et kludetæppe med mange huller Ingen støtteordninger tilgodeser amatørmusikkens behov fuldt ud. Heller ikke når vi ser på støttemulighederne under ét, formår de forskellige støtteordninger at supplere hinanden, så de kan rumme de støttebehov, som amatørmusiklivet har. Der er en tendens til, at særlige projekter i et vist omfang har mulighed for at komme i betragtning i de nuværende støtteordninger, mens amatørmusiklivets elementære behov kun i meget ringe udstrækning bliver tilgodeset. Overordnet betragtet repræsenterer musikloven i sin nuværende udformning et væsentligt og uundværligt støttegrundlag for amatørmusiklivets interesseorganisationer og deres aktiviteter, for musikskolerne samt for de konsulentordninger, der findes på området. Imidlertid henter kun et meget lille antal kor, orkestre eller bands støtte fra musikloven. Overvejende er ansvaret for disses udfoldelsesmuligheder placeret hos amter og kommuner, hvor det er muligt at søge støtte enten via folkeoplysningsloven eller gennem de kulturtilskud, som bevilges af amter og kommuner. Samlet set formår kommuner og amter dog kun i ringe udstrækning at dække amatørmusiklivets støttebehov bredt. For det første fordi folkeoplysningsloven som ramme passer dårligt til den struktur, som især store dele af det rytmiske område og folkemusikområdet fungerer under. For det andet tyder meget på, at det typisk er de synlige og prestigebetonede ensembler, der løber med amtslige og kommunale kulturtilskud. Dermed kommer disse tilskud kun i mindre udstrækning det brede amatørmusikliv til gode. En række støttekilder til særlige formål eksempelvis kulturudveksling, demokratifremmende foranstaltninger etc. kommer kun i mindre udstrækning amatørmusiklivet til gode. Problemet er, at kor, orkestre og bands for overhovedet at gøre sig håb om at komme i betragtning er tvunget til at opfinde og tilpasse projekter, så de passer til støttekil- 7 Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase: Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 17

18 dernes forskelligartede formål. Det samme synes i nogen udstrækning at gøre sig gældende, når amatørmusikkens udøvere søger støtte fra private fonde. Amatørmusikkens lovgivningsmæssige og økonomiske rammevilkår burde tilpasses de behov, som amatørmusiklivet har og ikke omvendt. Sammenfattende kan det konstateres, at der er brug for, at amatørmusikken får et støttegrundlag, som tilgodeser dens behov og egenart. Dette kræver tiltag på flere forskellige områder. Folkeoplysningsloven forsømmer musikken Udvalget anbefaler, at folkeoplysningsloven sidestiller amatørmusik med andre former for fritids- og undervisningsaktiviteter ved at imødekomme de særlige behov, som knytter sig til musikudøvelse. Folkeoplysningsloven yder overvejende støtte til kor, orkestre og bands under forudsætning af, at de er organiseret som foreninger. Mens en del kor og orkestre støttes via folkeoplysningsloven, kan kun en lille del af det rytmiske område og folkemusikområdet reelt benytte denne lovgivning som støttegrundlag. Årsagen er, at disse områder typisk fungerer i mindre grupper uden dirigent, hvorfor eventuel støtte skal ske via aktivitetstilskud. Da støtte til aktiviteter kun ydes til børn og unge under 25 år, kommer mange amatørmusikere i klemme, eftersom de ofte spiller og synger sammen på tværs af aldersgrupperinger. Selv når kor og orkestre vælger at tilrettelægge deres aktivitet som undervisning og organiserer sig som forening, formår folkeoplysningsloven kun til en vis grad at tilgodese deres behov. Hvis loven skal behandle amatørmusikken ligeværdigt med andre aktiviteter, må den i højere grad tilgodese musikkens egenart. Derfor bør der ske nogle justeringer: Folkeoplysningsloven bør åbne mulighed for at give amatørmusiklivets dirigenter en løn, som modsvarer deres kvalifikationer og forberedelsestid. Folkeoplysningsloven bør tillige rumme mulighed for at yde løntilskud til band doctors. Især dele af folkemusikområdet og det rytmiske område, som ikke har en fast dirigent/instruktør, kan med jævne mellemrum have behov for at benytte sådanne løst tilknyttede instruktører til musikalsk supervision. Folkeoplysningsloven bør justeres, så musikundervisning sidestilles med anden undervisning. F.eks. bør der ydes fuld støtte til instrumentalundervisning på langt mindre hold, end det er tilfældet nu. Folkeoplysningslovens 10 %-pulje bør kunne bruges til aktiviteter, der ligger i naturlig forlængelse af selve musikudøvelsen. Det kunne eksempelvis være stævner, specielle musikprojekter, tværfagligt samarbejde, workshops og koncertvirksomhed. Det synes indlysende urimeligt, hvis nogle kommuner i deres bevillingspraksis ikke støtter amatørmusiklivet på samme vilkår som andre fritidsaktiviteter. Undervisningsministeriet og Kulturministeriet kunne udarbej- 18 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

19 de retningslinier til kommunernes folkeoplysningsudvalg for at sikre, at en sådan forskelsbehandling ikke finder sted. Musikloven er ikke for amatører Ansvaret for det brede amatørmusiklivs trivsel er i det væsentligste overladt til kommuner og amter. Undersøgelsen tyder på, at dette langt fra fungerer optimalt. Selvom man foretager justeringer af folkeoplysningsloven, har dele af amatørmusiklivet stadig behov for yderligere støtte til en række særlige aktiviteter, der knytter sig til deres virksomhed og som ikke vil kunne opnå støtte via denne lovgivning. Samtidig fungerer store dele af amatørmusiklivet uden for folkeoplysningslovens rammer. Derfor er der brug for mere fleksible støtteordninger, der ikke alene tilgodeser det foreningsbaserede amatørmusikliv. Udvalget anbefaler, at amatørmusikken får et selvstændigt kapitel i musikloven, der uanset evt. organisering og tilhørsforhold sikrer, at amatørmusiklivet indtænkes, støttes og udvikles som vækstlagsområde for et helstøbt dansk musikliv. Det er væsentligt, at amatørmusikken også lovgivningsmæssigt bliver synlig, og at ansvaret for amatørmusikkens vilkår og udvikling placeres. Amatørmusikområdet er forskelligartet og har brug for støttemæssige rammer, der tilgodeser musikkens særlige behov. Det er afgørende, at de enkelte genreområder kan støttes og udvikles under hensyntagen til deres egenart. Det er afgørende, at amatørområdet ikke ses isoleret, men indtænkes, støttes og udvikles som vækstlagsområde i forhold til et helstøbt dansk musikliv. Det er afgørende, at rammerne er fleksible, så der ikke opstår huller, hvor fødekæden knækker. Udvalget vurderer, at disse opgaver bedst varetages gennem musikloven. En langsigtet og koordineret vækstlagsstrategi kan ikke alene overlades til kommuner og amter. Derfor anbefales det, at amatørmusikken får sit eget kapitel i musikloven. Kapitlet skal sikre, at amatørmusiklivets støttebehov imødekommes herunder også den støtte, som p.t. gives til musikskoler og det landsdækkende arbejde på området. Med et særligt kapitel i musikloven, som omhandler amatørmusiklivet, bliver Musikrådet en central aktør for hele musiklivet. I den forbindelse bør Musikrådet til stadighed søge at skabe overblik over og søge indflydelse på de lovændringer, der direkte eller indirekte påvirker (amatør)musiklivets udfoldelsesmuligheder og vilkår. Mangel på koncertmuligheder Udvalget anbefaler, at amatørmusikkens koncertmuligheder sikres dels ved at opstille klare forpligtelser over for koncertarrangører, dels ved at yde økonomisk tilskud til denne aktivitet. Koncertvirksomheden udgør en fundamental del af musikudøvelsen. Undersøgelsen viser, at der på landsplan foregår en omfattende koncertvirksomhed med amatørgrupper og -ensembler. Imidlertid tyder meget på, at kun en mindre gruppe af koncertarrangører præsenterer amatør- Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 19

20 musik jævnligt. Endvidere har kor, orkestre og bands ofte store omkostninger, når de arrangerer koncerterne selv. Derfor er der på forskellige måder brug for at understøtte amatørmusiklivets koncertaktiviteter. Det 65 mand store Lyngby- Taarbæk Harmoniorkester kunne end ikke leje Dronningesalen i Den Sorte Diamant (Det Kgl. Bibliotek) til fuld pris, da man ikke ønskede koncerter med amatører. Det kan være svært at stille betingelser over for private koncertarrangører, der alene eksisterer på kommercielle vilkår. Imidlertid får en række spillesteder og musikforeninger offentlig støtte. Man kunne sagtens forestille sig, at der i forlængelse af den nuværende støttepolitik lå nogle klare og målbare forpligtelser til også at præsentere amatørmusik i et vist omfang. Man kunne på forskellig måde motivere til øget amatørkoncertaktivitet ved at lave gulerodsordninger, således at koncertarrangørerne også fik et synligt økonomisk incitament til at indtænke vækstlaget yderligere. Musikloven bør derfor åbne mulighed for at støtte koncertarrangører, der ønsker at præsentere en koncertrække med amatørorkestre gerne med flere kor, orkestre eller bands på samme aften. Man kunne forestille sig en støtteordning, der fungerer som amatørmusikkens pendant til den nuværende honorarstøtteordning, hvor arrangører kan få dækket omkostninger i forbindelse med at præsentere et program med amatørmusikensembler. Herved ville man understøtte opbygningen af lokale musikmiljøer, som i sidste ende også ville kunne komme et samlet musikliv til gavn. De regionale spillesteder bør fastholdes i og evalueres i forhold til at præsentere amatørmusik med jævne mellemrum. Dette kan foregå som en koncertrække med rene amatørkoncerter eller ved at lave blandede arrangementer, hvor amatørorkestre fungerer som opvarmning eller nedkøling ved professionelle koncerter. Endvidere skal det være muligt at opnå støtte til egne arrangerede koncerter. Ikke mindst de større klassiske orkestre har brug for denne form for støtte, da de har svært ved at finde arrangører, der tør binde an med deres koncertvirksomhed. Støtte til amatørmusiklivets koncertvirksomhed skal ikke dække honorar til de enkelte orkestermusikere men udelukkende gå til at dække de særlige omkostninger, som er forbundet med koncerten herunder eksempelvis lokaleleje, leje af anlæg, instrumenttransport, flygelleje, honorar til dirigent og evt. gæstesolist, plakater og programmer o.s.v. Mangel på instrumenter eller anlæg forhindrer musikalsk aktivitet Udvalget anbefaler, at amatørmusikken sikres støttemulighed til anskaffelse af instrumenter og anlæg. Amatørmusiklivet bør have mulighed for at låne eller hente støtte til dyre instrumenter og anlæg. Dette kunne løses ved at opprioritere musiklovens instrumentstøtteordning, hvor man sikrede, at denne ordning også kom det brede amatørmusikliv til gode. Det ville endvidere være hensigtsmæssigt, hvis Musikrådet gik i dialog med amterne med henblik at få oprettet instrumentbanker i alle amter. Det er udvalgets vurdering, at en instrumentudlånsordning vil fungere bedst i regionalt regi. Endelig kunne etab- 20 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

KOR VID anbefalinger - argumentation

KOR VID anbefalinger - argumentation KOR VID anbefalinger - argumentation 6 På baggrund af KOR VID undersøgelsen har vi nogle konkrete anbefalinger i forhold til korlivets fremtidige vilkår. En samfundsmæssig værdisættelse og anerkendelse

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud En analyse af hvor de unge, der forlader musikskolerne med musikalske færdigheder på et orkesterinstrument, fortsætter deres musikudøvelse, eller hvorfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for DAM 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Dansk Amatørmusik (DAM). DAM er en selvejende institution,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune

LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune LAG Brønderslev Den Lokale Aktionsgruppe for Brønderslev kommune 1. MUSIKTANKEN. 2. Kontaktperson: Karen M.V. Olesen Løkkenvej 436, Stenum 9700 Brønderslev Tlf: 21291588 Email: post@karenmvolesen.dk www.karenmvolesen.dk

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler *1. Hvilke af følgende orkestertyper tilbød musikskolen i sæson 2010-2011? Hvis musikskolen ikke tilbød nogen af disse orkestre, er spørgeskemaet ikke relevant. Type Blæseorkester, harmoniorkester, concert

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet

Om Kommunepakken. Indhold: Om Spil Dansk Dagen. Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med. Formål med samarbejdet Om Kommunepakken Indhold: Om Spil Dansk Dagen Krav til musikken Alle typer musikarrangementer Alle kan være med Formål med samarbejdet Spil Dansk Dagens vision Fokuspunkter KODAs forventning til kommunens

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof Samarbejdsaftale For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6.

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt.

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt. 13. januar 2010 Til medlemmerne af Statens Kunstråds Musikudvalg Referat af møde nr. 12 i 2009 i Musikudvalget tirsdag den 15. december fra kl. 10.00 til 15.00 i Musikcentrets mødelokale på H.C. Andersens

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Gældende fra Indhold 1. Formål 2. Generelle bestemmelser 3. Drift og vedligehold 4. Adgang til idrætsfaciliteterne 5. Budget

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Rekrutteringsvejledning

Rekrutteringsvejledning Rekrutteringsvejledning Inspiration og vejledning til rekruttering af sangere til børne- og ungdomskor Udarbejdet af Christina Kjærulff Videncenter for Unge Stemmer www.ungestemmer.dk Inspiration og vejledning

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk

MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS. dagen. spildansk.dk TORSDAG TORSDAG DEN DEN 25. 25. OKTOBER OKTOBER spildansk.dk MUSIKLIVETS MUSIKLIVETS ÅRLIGE ÅRLIGE FESTDAG FESTDAG dagen 2012 Bliv Spil Dansk kommune og få en Spil Dansk kommunepakke Et partnerskab mellem

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Strategi 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble Musikudvalgets fælles formål og vision for alle basisensemblerne Formål Basisensemblerne bidrager til, at en mangfoldighed af musik af højeste kunstneriske

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud?

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud? [1] DFS projekt UP1210: Udvikling af folkeoplysningstilbud til unge klassiske amatørmusikere Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud? En analyse af årsagerne til, at mange musikskoleelever holder

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere