Musikkens amatører bør behandles professionelt. Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikkens amatører bør behandles professionelt. Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark"

Transkript

1 Musikkens amatører bør behandles professionelt Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark Statens Musikråd 2002

2 2 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

3 Indhold 5 Forord 8 Kommissorium for undersøgelsen 9 Udvalget 10 Sammenfatning 10 Rapportens kapitler 10 Konklusioner og anbefalinger 23 Kapitel 1. Undersøgelsens indhold 23 Formål 23 Fokus 24 Omdrejningspunkter 24 Afgrænsning 25 Arbejdsform 26 Udvalgets egne undersøgelser 26 Kommentar 28 Kapitel 2. Hvad er amatørmusik? 28 En forståelse af amatørmusikbegrebet 30 Amatørmusikken som vækstlag 33 Kapitel 3. Amatørmusikken i tal 33 Hver 5. voksne dansker synger eller spiller 35 Musik blandt børn og unge 38 Amatørmusikken mangler synlighed 40 Kapitel 4. Organisering og relationer til det øvrige musikliv 40 Amatørmusikkens organiseringsformer 48 Amatørmusiklivets relationer til det øvrige musikliv 51 Kapitel 5. Lovgivningsmæssige og økonomiske rammer 51 Lov om musik (musikloven) 55 Folkeoplysningsloven 60 Andre offentlige støttekilder 64 Støtte til internationale projekter 68 Private støttekilder 68 Sammenfatning 70 Kapitel 6. Det starter med børn og unge 70 De frivillige musiktilbud 71 Skolekor og skoleorkestre 72 Musikundervisning på musikskoler 76 Musiktilbud i fritids- og ungdomsklubber 78 Bygarderne 79 Kirkernes børne- og ungdomskor 80 Sammenfatning Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 3

4 82 Kapitel 7. Voksnes musikundervisning og dygtiggørelse 82 Den frivillige musikundervisning 84 Kurser, stævner og masterclasses 86 Dirigent- og instruktøruddannelser 87 Dygtiggørelse gennem praksis 88 Sammenfatning 89 Kapitel 8. Øvefaciliteter 89 Forskellige musikgenrer forskellige lokalebehov 91 Løser kommunerne lokalebehovet? 96 Er der øvelokaler nok i kommunerne? 97 Kommunerne må træde til 98 Lokaler til stævner, kurser mv. 99 Kapitel 9. Koncertaktiviteter 99 Amatørkoncerter hvorfor? 100 Koncerter i tal 100 Koncertsteder 104 Amatørmusikere som arrangører 105 Amatørkoncerter er ikke gratis 106 Støtte til amatørmusiklivets koncertvirksomhed 107 Sammenfatning 108 Kapitel 10. Internationale relationer 108 Rytmiske bands turnévirksomhed 109 Folkemusikkens internationale relationer 109 Kor og orkestres internationale relationer 114 Danske organisationers internationale samarbejde 115 Børn og unge 116 Sammenfatning 118 Efterskrift 119 Litteratur Bilag 121 Bilag 1. Amatørmusiklivets landsdækkende interesseorganisationer 137 Bilag 2. Oversigt over de klassiske organisationernes formaliserede internationale samarbejde 139 Bilag 3. Musiklokaleundersøgelsen spørgeskema 142 Bilag 4. Musiklokaleundersøgelsen besvarelser 149 Bilag 5. Amatørmusiklivets koncertvirksomhed spørgeskema 151 Bilag 6. Amatørmusiklivets koncertvirksomhed besvarelser 158 Bilag 7. Spørgeskema til kor og orkestre 164 Bilag 8. Besvarelser fra kor og orkestre 175 Bilag 9. Spørgeskema til spillemandslaug og foreninger 182 Bilag 10. Besvarelser fra spillemandslaug og foreninger 186 Bilag 11. Kor og orkestres tilknytning til folkeoplysningsloven 191 Bilag 12. Amatørmusiklivets støttemuligheder via amtsmusikudvalgene 193 Bilag 13. Forslag til ny støtteordning for dansk amatørmusik 195 Bilag 14. Socialforskningsinstituttets kultur- og fritidsundersøgelser (særkørsel) 197 Bilag 15. Biografier af udvalgsmedlemmerne 4 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

5 Forord Dansk musikliv er en kalejdoskopisk størrelse, som omfatter et utroligt stort antal enkeltpersoner, der hver på deres måde har et forhold til musik. Barnet, den unge, den halvvoksne, den voksne. Den, der lader sig føre af forældres eller venners påvirkning, af tidens trend, af lokalt udbud eller af egen drift. Den, der har lyst til at komme i nærkamp med et instrument eller sin stemme for at få faglige, tekniske og musikalske færdigheder til at kunne udtrykke sig/trykke den af som forbilledet/idolet eller bare udtrykke sig. Den, der drømmer om at blive professionel eller den, der har drømme om i fritiden den tid, hvor man også arbejder koncentreret, men ikke for at tjene penge at yde sit bedste, ja måske nå et professionelt niveau som amatør. Den, der er blevet professionel og derfor til stadighed er til eksamen og i konkurrence med det mål på den ene side at sublimere sig og på den anden side blandt ligemænd og -kvinder at yde de maksimale professionelle resultater. Dansk musikliv er også de lyttende. Det publikum, der forbruger musik, og som er en forudsætning for musiklivets koncerter. En del af musikscenens publikum professionelle som amatører, klassiske som rytmiske er selv aktive amatører eller professionelle musikere. Hertil kommer så den store del af befolkningen, der blot er lyttende. Dem, som har opgivet egne drømme om selv at være udøvende eller som aldrig har drømt om det, men som fyldes med velvære og glæde ved at lytte. Denne rapport beskæftiger sig med den særlige del af dansk musikliv, som i daglig tale kaldes amatørmusiklivet. I fokus er de mange aktive musikudøvere, som i hverdagen spiller eller synger på ikke-professionelle betingelser. Rapporten har til formål at afdække de rammer og vilkår, som disse musikudøvere fungerer under. Hvorfor er det vigtigt at lave en undersøgelse af dansk amatørmusiklivs vilkår? Et svar på dette spørgsmål hviler på en grundlæggende antagelse om, at det er vigtigt for mennesker at beskæftige sig med musik. Frede V. Nielsen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, giver i et notat et overblik over fire forskellige grundforestillinger eller begrundelsesparadigmer, der uddyber og nuancerer dette udgangspunkt. 1 I et antropologisk perspektiv hører musik og musikalsk virksomhed til det grundlæggende forhold at være menneske, idet musik er en del af menneskets sansende og skabende virksomhed. Musik og i særlig grad sang anses her som en mere oprindelig menneskelig ytringsform end det talte sprog. Denne opfattelse støttes af det forhold, at der så vidt vi ved aldrig har eksisteret noget menneskeligt samfund uden musik. Musikalsk virksomhed har alle dage og i alle samfund knyttet sig til eksistentielt vigtige oplevelser, følelser og erfaring og til markering af begivenheder af fundamental betydning. 1 Nielsen, F. V. (2002): Begrundelser for musikundervisning. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 5

6 I et opdragelsesperspektiv ses musik som et klassisk dannelsesfag, som har en effekt, der kan nyttiggøres i opdragelsesmæssigt øjemed. En del forskning inden for dette felt peger i retning af, at musikudøvelse kan påvirke intelligens i generel forstand og specifikt påvirke præstationer inden for andre fag f.eks. matematik og sprog. På samme måde synes musikudøvelse at kunne medvirke til at understøtte almene kompetencer som kreativitet, fantasi, sensibilitet, koncentration, samarbejdsevne mv. Denne forestilling ser vi konkret udmøntet i forbindelse med en del af det sociale arbejde med især børn og unge, hvor musikudøvelse bruges som et virkemiddel i arbejdet med socialiseringsprocesser. I et kulturteoretisk perspektiv ses musik og musikudøvelse som en vigtig del af vores kultur. Til denne tilgang knytter sig en forestilling om, at alle mennesker i samfundet bør have lige adgang til de kulturelle værdier, og derfor bør de også på lige fod have mulighed for at erhverve de uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan virkeliggøre dette ideal. Musikalsk opdragelse og deltagelse er således en nødvendighed for at blive et kulturvæsen på lige fod med andre. I et æstetisk perspektiv findes en forestilling om, at vi gennem musik (og anden kunst) kan udtrykke og erkende en ydre og indre virkelighed, som ikke kan udtrykkes og erkendes ad anden vej. Musik repræsenterer en nonverbal kommunikationsform, hvor vi har mulighed for at konkretisere og anskueliggøre noget, der ellers er vanskeligt konkretiserbart. Gennem musik formidles oplevelser, indtryk og følelser, som kan være vanskelige at sætte ord på. Samtidig er musikalsk virksomhed yderst konkret, fordi den er kropsligt betinget. Disse fire grundforestillinger repræsenterer en række begrundelser for, at vi som mennesker kan have gavn af at beskæftige os med musik og musikalsk virksomhed. De giver tilsammen en grundlæggende forståelse af musikudøvelsens betydning for den enkelte udøver og dermed også for amatørmusikeren, som er i fokus her. Musik på amatørplan er dog ikke alene til gavn for den enkelte udøver. Amatørmusikken indgår som en del af et samlet musikliv og må derfor også ses i en anden optik. Mens den professionelle del af musiklivet anses som musikkens elite, udgør amatørmusikken og dens udøvere bredden. Det kan virke banalt at sammenligne med sporten, men er det ikke netop dér accepteret, at bredden og eliten er hinandens støtte og nødvendige forudsætning? Det samme gør sig gældende i musiklivet. Der må sættes kraftige projektører på den samlede fødekæde i dansk musikliv, hvis man vil styrke såvel bredden som eliten. Hvis det danske samfund ønsker at styrke og fremme det danske samfunds musikliv ja, så må man styrke såvel amatørerne som de professionelle. Udgangspunktet for denne undersøgelse har været, at amatørmusiklivets rammevilkår skal tilpasses de behov, som amatørmusikken og dens udøvere har. Amatørmusiklivets behov er imidlertid langtfra entydige og fast definerede. Amatørmusiklivet består af mange forskellige mennesker, der dyrker musikken mange forskellige steder, i mange forskellige former for fællesskaber og med vidt forskellige målsætninger. Til de forskellige dele af amatørområdet synes der at knytte sig særlige kulturer og dynamikker. 6 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

7 Det har været afgørende for det udvalg, som har forestået undersøgelsen, at man i behandlingen og analysen af amatørmusikområdet har respekteret, at forskellige dele af amatørmusiklivet har specifikke behov, som til tider kræver særlige løsningsmodeller. Arbejdsprocessen har imidlertid betydet, at det i rapporten har været muligt at give en række anbefalinger, som på den ene side er formuleret i generelle vendinger, men som på den anden side tager højde for de enkelte genrers egenart og behov. Dette ser udvalget som en stor gevinst. Hvis amatørmusikområdet skal styrkes, er det afgørende, at de forskellige dele af amatørmusiklivet ser sig selv som en del af en større helhed. Det vil være afgørende, at amatørmusiklivet står sammen og sætter fokus på de fælles behov, som vedrører hele området. Udvalget fremsætter en række anbefalinger, som overordnet handler om at give vilkår og rammer, der passer til amatørmusikken. Så enkelt er det: Musikkens amatører bør behandles professionelt! Maj 2002 Jens-Ole Blak Formand for amatørmusikundersøgelsen Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 7

8 Kommissorium for undersøgelsen Statens Musikråd har i efteråret 2000 besluttet at igangsætte en undersøgelse af dansk amatørmusik. Undersøgelsen skal omfatte alle musikgenrer og alle aldersklasser og udmunde i en rapport indeholdende følgende elementer: Afgrænsning af begrebet amatørmusik samt en beskrivelse af amatørmusiklivets funktion som vækstlag. Beskrivelse og vurdering af amatørmusiklivets funktion i og i forhold til musiklivet som helhed. Herunder folkeskoler, musikskoler, Musikalsk Grundkursus (MGK), musikkonservatorier, offentlige medier samt det professionelle musikliv. Beskrivelse af amatørmusiklivets internationale virksomhed. Gennemgang af den økonomiske og lovgivningsmæssige basis for amatørmusiklivet. Herunder amatørernes placering i forhold til den samlede lovgivning på området, i forhold til tips- og lottomidler samt øvrige støtteordninger under Kulturministeriet (f.eks. Udviklingsfonden, Statens Kunstfond, Amatørernes Kunst og Kultur Samråds udviklingspulje), i forhold til amterne og amtsmusikudvalgene, i forhold til kommunerne samt private fonde. Vurdering af hensigtsmæssigheden af denne basis, både med hensyn til struktur og økonomi. Gennemgang og vurdering af de eksisterende øve- og koncertlokaleforhold. Herunder en beskrivelse af forventningerne til og de aktuelle erfaringer med den nye spillestedslov. Fortegnelse over de eksisterende amatørorkestre, -ensembler og -kor med angivelse af, hvorvidt og hvorledes disse er organiseret internt og eksternt. Beskrivelse af de eksisterende amatørorganisationer og deres virksomhed. Vurdering af, om de eksisterende organisationsstrukturer samt organisationernes virksomhed fungerer hensigtsmæssigt. Til at forestå undersøgelsen nedsættes et udvalg med følgende sammensætning: Formand Et medlem med særlig indsigt på folkeoplysningsområdet Et medlem med særlig indsigt i musikskoleområdet Et medlem med særlig indsigt i ungdomsklubområdet 4 personer med stor indsigt i amatørmusiklivet, som tilsammen dækker alle musikgenrer. Til kommissionen knyttes en sekretariatsgruppe bestående af Musikrådets sekretariatschef, en sekretær samt de to amatørmusikkonsulenter. Udvalget skal afgive anbefalinger for hvert punkt samt for amatørmusik- 8 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

9 området som helhed. Arbejdet igangsættes årsskiftet 2000/2001 og forventes at vare ca. et år. Udvalget Udvalget, som Statens Musikråd har valgt til at forestå amatørmusikundersøgelsen, består af Musse Mathiasen (korområdet), Ida Allesø Møller (orkesterområdet), Julie Heebøll (folkemusikområdet), Esben Danielsen (det rytmiske område), Edna Rasmussen (musikskoleområdet), Jens Larsen (fritids- og ungdomsklubområdet), Ole Riis (folkeoplysningsområdet) og endelig Jens-Ole Blak, som er formand for udvalget. 2 I sommeren 2001 måtte Ole Riis fratræde sin post i udvalget p.g.a. længerevarende udlandsophold og Torben Schipper overtog med kort varsel hans plads. Til udvalget er knyttet en sekretariatsgruppe: Amatørmusikkonsulenterne Steen Lindholm og Gert Fuglsang, sektionschef Erik Skovgaard Pedersen og Ditte Bentzen, sekretær og koordinator for undersøgelsen. 2 Korte biografier på udvalgsmedlemmerne findes i bilag 15. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 9

10 Sammenfatning Rapporten Musikkens amatører bør behandles professionelt er en beskrivelse og analyse af dansk amatørmusiklivs rammer og vilkår anno Gennem 10 kapitler behandles amatørmusiklivets mange forskellige områder og en række problematikker, der knytter sig hertil. Udvalgets konklusioner og anbefalinger bringes indledningsvis i afsnittet nedenfor. Rapportens kapitler Kapitel 1 redegør for amatørmusikundersøgelsens formål og indhold. Kapitel 2 giver et bud på en forståelse af amatørmusikken, dens rolle og betydning. Her indkredses forskellige forståelser af amatørbegrebet. Kapitel 3 tegner et mere konkret billede af amatørmusikområdet og de mange steder, hvor amatørmusikken udfolder sig. Kapitel 4 omhandler amatørmusiklivets organisering med særlig fokus på amatørmusiklivets landsdækkende interesseorganisationer og deres rolle for dansk amatørmusikliv og behandler desuden amatørmusiklivets relationer til det øvrige musikliv. Kapitel 5 beskriver amatørmusiklivets rammevilkår dvs. de lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, som amatørmusikken fungerer under i dag. Kapitel 6 sætter fokus på børn og unges vilkår for frivillig musikudøvelse. Kapitel 7 er en beskrivelse og analyse af rammer for musikundervisning og musikalsk dygtiggørelse som forudsætning for amatørmusiklivet. Kapitel 8 undersøger amatørmusikkens øvefaciliteter. Kapitel 9 har amatørmusiklivets koncertaktivitet i centrum. Kapitel 10 er en gennemgang af amatørmusiklivets internationale relationer. Konklusioner og anbefalinger Amatørmusiklivet og dets mange udøvere er en vigtig del af det samlede danske musikliv. Amatørmusiklivet udgør et fundament og vækstlag for den professionelle del af musiklivet. Dets udøvere er gode, kritiske lyttere og musikforbrugere, der stiller krav til den professionelle musiks kvalitet og indhold. Samtidig rummer dansk amatørmusikliv et vidtfavnende spekter af forskellige musiktraditioner og -kulturer, der ikke alene kan udvikles og videreføres af et professionelt musikliv - det kræver en bredere folkelig deltagelse. Udvalget finder, at dansk amatørmusikliv fortjener støtte, opmærksomhed og lydhørhed. Det bør bl.a. ske gennem: etablering af en musikvækstfond sikring- og kvalitetsudvikling af de hidtidige driftsstøtteordninger øget fokusering på musikkulturen i lokalmiljøet en forstærket placering af amatørmusikken i musikloven 10 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

11 Nedenfor præsenteres og diskuteres en mere konkret udmøntning af rapportens hovedpointer med det endelige formål at give udvalgets anbefalinger for amatørmusikområdet. Mere end 1 mio. danskere spiller eller synger og antallet er stigende Rapporten slår fast 3, at musik efter idræt er den mest udbredte fritidsbeskæftigelse. Over 1 mio. danskere spiller og/eller synger. Mange dyrker musikken på egen hånd, men en ganske stor del spiller og synger også sammen med andre. Alene blandt den voksne befolkning (over 15 år) findes aktivitetsudøvere 5 i sociale fællesskaber i kor, orkestre og bands og antallet synes at være i stigning. 6 Blandt børn og unge dyrker flere musik end fodbold. 4 Amatørområdet udgør en vigtig del af musikkens fødekæde. Amatørmusikere udgør i vid udstrækning et nødvendigt rekrutteringsgrundlag for det professionelle musikliv. De er både bærende og videreudviklende i forhold til mange og forskelligartede musikkulturer og traditioner. Ikke mindst udgør amatørmusiklivet et interesseret, kvalificeret og kritisk publikum til den professionelle musikscene. På mange forskellige måder er amatørmusiklivet således med til at understøtte og udvikle hele det danske musikliv. Kun en del af amatørmusiklivet er organiseret En del af amatørmusiklivet er organiseret som foreninger. Foreningerne udgør det enkelte kor, orkester eller folkemusiklaug, men foreningerne kan også være sammenslutninger af flere bands, der f.eks. samles omkring et øvelokalefællesskab. Foreningerne kan alene være forankret lokalt, men de kan samtidig også være medlemmer af en af amatørmusiklivets landsdækkende interesseorganisationer. Interesseorganisationerne repræsenterer mange forskellige genreområder, og det samlede antal medlemmer udgør en betragtelig gruppe af udøvende amatørmusikere. Aktiviteter og samarbejde inden for de enkelte interesseområder varetages i stor udstrækning af interesseorganisationerne. Når vi ser området under ét må vi dog konstatere, at størstedelen af amatørudøverne ikke er organiseret i landsorganisationerne og dermed ikke nyder godt af de tilbud, som organisationerne har. Mange amatørmusikere får ikke indflydelse, opbakning og økonomisk støtte. Sammen er vi stærkere Blandt udvalgets medlemmer findes flere forskellige tilgange til amatørmusiklivets organisering, og det har ikke været muligt at komme med en samlet anbefaling for området som helhed. Årsagen skal muligvis findes i, at de enkelte dele af amatørmusiklivet fungerer højst forskelligt, har forskellige udviklingsdynamikker og meget forskellige traditioner for organi- 3 Jf. kapitel 3. 4 Do. 5 Aktivitetsudøvere angiver udøvende i kor, orkestre og bands. Da nogle spiller eller synger i flere sammenhænge, er antallet af musikamatører noget lavere se endvidere kapitel 3, side 34 6 Jf. bilag 14, tabel 2. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 11

12 sering. Spørgsmål om såvel den landsdækkende organisering som den lokale forankring har været diskuteret livligt. Udvalgsmedlemmerne er enige så langt, at en yderligere organisering af amatørmusiklivet er vigtig for området. Når dele af amatørmusikområdet i dag fungerer under uhensigtsmæssige vilkår, kan det bl.a. ses som et resultat af, at store dele af området står uden for organisatoriske rammer og dermed langt fra fremstår som en stærk kulturpolitisk aktør. Amatørmusiklivets forholdsvis lave organiseringsgrad bevirker bl.a., at mulighederne for forankring og udveksling af information og viden kun i nogen udstrækning tilgodeses. Det gælder såvel inden for de enkelte genreområder som på tværs af de forskellige dele af området. Derfor har amatørmusiklivet behov for en særlig indsats, der kan sikre nødvendig information og rådgivning til områdets udøvere, og som kan befordre samarbejder og vidensudveksling mellem forskellige aktører. Adgang til støtte og faciliteter kræver kendskab til regler og muligheder Udvalget anbefaler, at alle amatørmusikkens udøvere uanset evt. organisering og tilhørsforhold sikres adgang til information og rådgivning. En række kor, orkestre og bands har behov for information og rådgivning. Spørgsmålene kan være mange: Hvordan starter vi en forening? Hvordan styrer vi økonomien? Hvilke oplysningsmæssige forpligtelser har vi som forening til offentlige myndigheder, til KODA og Gramex o.a.? Hvordan finder vi et øvelokale? Hvordan kan vi få støtte til instrumenter og anlæg? Hvilke kursustilbud findes der? Hvordan kommer vi ud med vores musik? Hvor kan vi spille koncerter? Hvor og hvordan kan vi få hjælp til at indspille en demo-cd? Hvor kan vi få støtte til projekter, udlandsrejser eller turnéer? o.s.v. Mange ungdomsmusikere er ikke organiserede og har derfor ikke reel adgang til hjælp og vejledning. Det er afgørende for amatørmusiklivets trivsel, at alle har adgang til information og rådgivning uafhængig af evt. organisering og tilhørsforhold. Når forskellige dele af amatørmusiklivet fungerer meget forskelligt, er der brug for at arbejde med flere forskellige typer af informations- og rådgivningsvirksomhed, som kan foregå gennem forskellige kanaler. Mens information og rådgivning om organisationernes aktiviteter og tilbud ligger naturligt i organisationerne, bør der sideløbende være et landsdækkende informations- og rådgivningsorgan en funktion, som p.t. varetages af amatørmusikkonsulenterne. Denne funktion skal være tilgængelig for alle og skal supplere organisationernes landsdækkende samarbejder. Den skal fungere som brobygger til bevillingsgiverne, mellem aktører fra forskellige dele af landet og på tværs af forskellige interessebaserede og institutionelle områder. Samarbejder på tværs Udvalget anbefaler, at samarbejder på tværs af musiklivets interesseområder styrkes dels ved at udbygge såvel lokale, regionale og landsdæk- kende netværk, dels ved at opstille klare målsætninger og evaluerbare forpligtelser over for modtagere af offentlige musiktilskud. 12 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

13 De lokale og regionale samarbejder på tværs af forskellige interesseområder er i høj grad lagt i hænderne på enkelte ildsjæle. Musiklivet har kun i mindre udstrækning fastlagte, tværgående samarbejdsstrukturer med klare målsætninger. Endvidere er de enkelte kommuners lokale musikliv ofte spredt ud mange forskellige steder. Der findes kun i ringe udstrækning formelle rammer for samarbejder, og når det lokale musikliv sjældent mødes i dagligdagen, er der en tendens til, at de enkelte områder fungerer som selvkørende enheder. Der findes givetvis nogle amatørmusikere, som i dagligdagen trives fint uden disse relationer. Imidlertid er amatørmusiklivets problemer bl.a. knyttet til de manglende samarbejdsrelationer. Når amatørmusiklivet mange steder ikke er i kontakt med andre udøvere eller institutioner, er det svært at trække på den viden, som er forankret i de forskellige miljøer. Det er afgørende at finde nogle måder at styrke lokale og regionale samarbejder, således at man sikrer en vidensforankring og samtidig skaber platforme for erfaringsudveksling. Sådanne samarbejder kunne være netværksbaserede men hvordan oparbejder man netværk de steder, hvor sådanne ikke eksisterer? Det er ganske givet nødvendigt at sætte ind på mange niveauer og inddrage mange forskellige typer af aktører. Mange af amatørmusikkens udøvere besidder ressourcer og megen viden. Men alt for ofte bliver ressourcerne ikke udnyttet og viden ikke udvekslet til gavn for andre dele af amatørmusiklivet. Det er vigtigt, at der i højere grad fokuseres på samarbejder på tværs af musiklivet. Over for de etablerede institutioner bør der eksplicit formuleres klare målsætninger og evaluerbare forpligtelser om samarbejde i forhold til øvrige aktører såvel etablerede som mindre etablerede. Såvel amter som kommuner herunder kultur- og fritidskonsulenter bør inddrages aktivt i musikalske/tværkulturelle netværksdannelser. Man kunne endvidere forestille sig, at kommuner og amter økonomisk understøtter netværksdannelser og samarbejder bl.a. ved i langt større udstrækning at støtte projekter, der inddrager aktører fra flere forskellige områder. Det kan være fælles koncerter, workshops o. lign., som har som mål at inddrage en større del af det lokale/regionale musikliv. Endelig vurderes det, at etablering af fælles øvefaciliteter i kommunerne, som samler flere Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 13

14 dele af musiklivet, vil kunne medvirke til lokalt at initiere til samarbejder og netværksdannelser på tværs af områderne børn og unge stod i 2001 på venteliste til landets musikskoler. Børn og unge har ikke muligheder nok for musikudfoldelse De frivillige musiktilbud, som gives børn og unge, har stor betydning både for et velfungerende amatørmusikliv og for musiklivet som helhed, men også for den almene musikalske opdragelse, der alt for sjældent gives tilfredsstillende udfoldelsesmuligheder i børneinstitutioner og folkeskoler. De frivillige musiktilbud synes langt hen ad vejen at fungere tilfredsstillende. Til området knytter der sig dog nogle problemstillinger, som bør løses. Instrumentalundervisning på en musikskole koster fra kr. om året. Social slagside på musikskolerne På mange måder synes musikskolerne at have overtaget en stor del af ansvaret for børn og unges almene musikalske opdragelse. De seneste 10 år har der været en stor vækst på området, men de stadigt voksende ventelister viser med al tydelighed, at behovet for musikundervisning langt fra imødekommes fuldt ud. Udvalget anbefaler, at deltagerbetalingen på musikskolerne sænkes. Deltagerbetaling for musikskoleundervisning er ofte meget høj det gælder især instrumentalundervisningen. Det er uheldigt, fordi netop instrumentalundervisningen er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge kan fortsætte som udøvende i orkestre og bands. Den høje deltagerbetaling betyder i praksis, at musikskolernes tilbud i stor udstrækning kun kommer de børn og unge til gode, som kommer fra hjem med en rimelig god økonomi. Dette forekommer at være uacceptabelt, idet alle bør have en reel mulighed for at lære at spille og synge. Derfor anbefaler udvalget, at man sikrer en nedsættelse af deltagerbetalingen i musikskolerne. Dette kan bl.a. ske ved en lovændring i musikloven, der sikrer musikskolerne et statstilskud på 25 % af lærerlønnen. Dette bør kombineres med en kommunal forpligtigelse til at nedbringe deltagerbetalingen. De små børn skriger på lærerkræfter Udvalget anbefaler, at konservatorierne opprioriterer uddannelse af lærere på forskoleområdet. Musikskoletilbud for de alleryngste har de seneste år gennemgået en kraftig vækst. Det har betydet en større efterspørgsel på lærerkræfter inden for netop dette område. Derfor bør konservatorierne opprioritere dette område, hvis man ikke de kommende år skal opleve en endnu større mangel på kvalificerede forskoleundervisere, end der er i dag. I ungdomsklubben Fri-Stedet i Aalborg øver 31 ungdomsbands. Men der er ikke længere faste steder i Aalborg, hvor de kan spille koncert. Helt unge bands har intet sted at spille kamp Udvalget anbefaler, at man som forsøgsordning etablerer et netværk af koncertscener for de helt unge bands. Fritids- og ungdomsklubberne peger på behovet for at skabe nogle særlige 14 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

15 scener for de helt unge bands, der er nået over begynderstadiet. Scener, hvis økonomi ikke er baseret på salg af øl og spiritus. Behovet skal ikke mindst ses i lyset af, at en del børn og unge alt for tidligt begynder på at drikke alkohol. Musikrådet bør skabe mulighed for at etablere et netværk af sådanne scener, hvor det er muligt for de helt unge bands at præsentere deres musik for en større tilhørerskare. Initiativet kunne i første omgang iværksættes som en forsøgsordning, der inddrager et mindre antal kommuner. Mange fritids- og ungdomsklubber har allerede lokalt adgang til gode koncertfaciliteter, og de er i forvejen med i et netværkssamarbejde via Landsforeningen Ungdomsringen. Ved at udnytte dette netværk ville man med forholdsvis små midler på landsplan kunne etablere en regional og landsdækkende koncertudveksling af bands. Endvidere kunne initiativet bidrage til at styrke et udvidet samarbejde med f.eks. musikskolerne, der med deres kor, orkestre og sammenspilshold også kunne få gavn af denne type scener. Som supplement til et sådant koncertscene-netværk kunne man endvidere opdyrke et samarbejde med de etablerede kommercielle sommerfestivaler. Mange steder ville det være muligt og uden væsentlige ekstra omkostninger at benytte festivalernes faciliteter til en ungdomsmusikfestival f.eks. weekend inden den egentlige festival. Når tubaen mangler, lyder orkestret dårligt Udvalget anbefaler, at de klassiske orkestres fødekædeproblem løses gennem tiltag på flere niveauer. Både inden for amatørmusiklivet og det professionelle musikliv lider de klassiske orkestre under, at det er svært at besætte orkesterpladser med visse instrumenter f.eks. obo, fagot, tuba og valdhorn. Problematikken omkring disse instrumenter viser sig på flere niveauer: 1) De er ikke særlig søgte af musikskoleelever, 2) det er svært at finde kvalificerede lærerkræfter og 3) der uddannes på konservatorierne kun få inden for disse fag. Det er helt afgørende at gøre en særlig indsats på dette område både til gavn for det professionelle musikliv men i vid udstrækning også for at sikre, at amatørorkestrene fortsat kan fungere med en fuld besætning. Problematikken kan ikke alene løses ved at sætte ind ét sted, men bør ske på mange niveauer. Der må iværksættes særlige initiativer til at fremme interessen for disse særlige instrumenter, uddannes musikere og pædagoger, og oprettes hold på musikskolerne, som kan føde det øvrige musikliv. Det er ikke inden for denne rapports rækkevidde at komme med endelige løsningsforlag på denne problematik, men udvalget har dog gjort sig tanker i den anledning. Umuligt at leve af at undervise i fagot Udvalget anbefaler, at der på de små musikskoler skabes økonomisk råderum for at tilknytte højt kvalificerede lærerkræfter inden for særligt udsatte instrumentgrupper. Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 15

16 Mange små musikskoler har problemer med at tilbyde timer nok til undervisere inden for særlige instrumentgrupper. Derfor bør de små musikskoler have økonomisk mulighed for at kompensere for et lavt timetal og lang transporttid. Central koordineret indsats Børn og unges musiksmag og præferencer hvad angår instrumentvalg påvirkes i stort omfang af det kommercielle musikudbud, som formidles gennem medierne. Samtidig er det sociale samvær omkring musikken for mange børn og unge en væsentlig drivkraft bag lysten til at spille. Hvis de svage klassiske orkesterinstrumenter skal vække musikskoleeleverne interesse, er det nødvendigt med radikale tiltag, som både giver eleverne chancen for at afprøve og eksperimentere med et instrument, og samtidig hurtigt tilbyder eleverne mulighed for at spille sammen med andre. Vældig mange musikskoler har i de senere år haft fokus på dette område ved bl.a. at tilbyde instrumentalundervisning på de svage instrumenter på særlige favorable vilkår desværre uden landsdækkende gennemslagskraft. Der synes at være behov for en central indsats, som oplagt kunne koordineres af musikskolekonsulenten. Man kunne forestille sig tiltag, som dels synliggør problematikken og rejser mulige løsningsforslag, dels igangsætter og støtter initiativer, som inddrager flere musikskoler. Øvefaciliteterne kan udnyttes langt bedre Det bør være muligt at få adgang til tilfredsstillende øvefaciliteter, uanset hvilken konstellation man indgår i, og hvilken musikgenre man beskæftiger sig med. Denne opgave ligger naturligt i kommunalt regi, men løses langt fra alle steder tilfredsstillende. Udvalget anbefaler, at alle kommuner laver en offentligt tilgængelig fortegnelse over de offentlige lokaler, som stilles til rådighed for det lokale musikliv. Der synes i flere kommuner at mangle overblik over hvilke lokaler, der ifølge folkeoplysningsloven stilles til rådighed for amatørmusiklivet. Derfor bør alle kommuner udarbejde en offentligt tilgængelig fortegnelse over de lokaler, som man stiller til rådighed for amatørmusiklivet. I denne fortegnelse skal indgå oplysninger om størrelse, akustiske forhold og evt. lydisolering, lysforhold, mulighed for at benytte instrumenter og/eller anlæg, opmagasineringsmuligheder, antal stole, evt. mulighed for at benytte mindre lokaler til sektionsprøver, adgang til evt. opholdsrum med evt. kaffe- og/eller sodavandsautomat, adgang til toilet o.s.v. Katastrofal mangel på øvefaciliteter Udvalget anbefaler, at der finansieret af tips- og lottomidler oprettes en Musikvækstfond, som kan støtte opbygning og indretning af øve- og koncertfaciliteter for amatørmusiklivet samt yde tilskud til amatørernes instrumenter og anlæg. Der er generelt behov for, at kommunerne tager ansvar for at indrette eller bygge øvelokaler i det omfang, at adgangen til offentlige lokaler ikke 16 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

17 dækker det lokale musiklivs behov for øve- og koncertfaciliteter. Det er udvalgets vurdering, at man flere steder med fordel kunne tænke i at samle de forskellige genrer inden for de samme fysiske rammer. Der er erfaring for, at fælles fysiske rammer kan være med til at udvikle amatørmusiklivet, idet man dermed skaber en platform for musikalske samarbejder og erfaringsudveksling. Ideelt set et øvested gerne med en fleksibel indretning, der tilgodeser flere dele af amatørmusiklivet hvor man kunne indrette lokalerne efter brugernes behov. På den måde kan man øge muligheden for at skabe et aktivt og dynamisk lokalt musikmiljø til gavn for både brugerne og det øvrige lokale kulturliv. Etablering af øvelokaler kan være bekosteligt, og ikke alle kommuner kan finde de nødvendige ekstra midler i de kommunale budgetter. Derfor bør Musikrådet arbejde på at etablere en Musikvækstfond finansieret af tips- og lottomidler. Fondens primære opgave skal være at støtte opbygning og indretning af lokaler samt give støtte til instrumenter og udstyr. I bilag 13 er et konkret udkast til en sådan støtteordning. Generelt er der flere, der spiller musik end fodbold. I Roskilde findes fem øvelokaler specielt til rytmisk musik og 39 fodboldbaner. 7 Lovgrundlaget er et kludetæppe med mange huller Ingen støtteordninger tilgodeser amatørmusikkens behov fuldt ud. Heller ikke når vi ser på støttemulighederne under ét, formår de forskellige støtteordninger at supplere hinanden, så de kan rumme de støttebehov, som amatørmusiklivet har. Der er en tendens til, at særlige projekter i et vist omfang har mulighed for at komme i betragtning i de nuværende støtteordninger, mens amatørmusiklivets elementære behov kun i meget ringe udstrækning bliver tilgodeset. Overordnet betragtet repræsenterer musikloven i sin nuværende udformning et væsentligt og uundværligt støttegrundlag for amatørmusiklivets interesseorganisationer og deres aktiviteter, for musikskolerne samt for de konsulentordninger, der findes på området. Imidlertid henter kun et meget lille antal kor, orkestre eller bands støtte fra musikloven. Overvejende er ansvaret for disses udfoldelsesmuligheder placeret hos amter og kommuner, hvor det er muligt at søge støtte enten via folkeoplysningsloven eller gennem de kulturtilskud, som bevilges af amter og kommuner. Samlet set formår kommuner og amter dog kun i ringe udstrækning at dække amatørmusiklivets støttebehov bredt. For det første fordi folkeoplysningsloven som ramme passer dårligt til den struktur, som især store dele af det rytmiske område og folkemusikområdet fungerer under. For det andet tyder meget på, at det typisk er de synlige og prestigebetonede ensembler, der løber med amtslige og kommunale kulturtilskud. Dermed kommer disse tilskud kun i mindre udstrækning det brede amatørmusikliv til gode. En række støttekilder til særlige formål eksempelvis kulturudveksling, demokratifremmende foranstaltninger etc. kommer kun i mindre udstrækning amatørmusiklivet til gode. Problemet er, at kor, orkestre og bands for overhovedet at gøre sig håb om at komme i betragtning er tvunget til at opfinde og tilpasse projekter, så de passer til støttekil- 7 Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase: Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 17

18 dernes forskelligartede formål. Det samme synes i nogen udstrækning at gøre sig gældende, når amatørmusikkens udøvere søger støtte fra private fonde. Amatørmusikkens lovgivningsmæssige og økonomiske rammevilkår burde tilpasses de behov, som amatørmusiklivet har og ikke omvendt. Sammenfattende kan det konstateres, at der er brug for, at amatørmusikken får et støttegrundlag, som tilgodeser dens behov og egenart. Dette kræver tiltag på flere forskellige områder. Folkeoplysningsloven forsømmer musikken Udvalget anbefaler, at folkeoplysningsloven sidestiller amatørmusik med andre former for fritids- og undervisningsaktiviteter ved at imødekomme de særlige behov, som knytter sig til musikudøvelse. Folkeoplysningsloven yder overvejende støtte til kor, orkestre og bands under forudsætning af, at de er organiseret som foreninger. Mens en del kor og orkestre støttes via folkeoplysningsloven, kan kun en lille del af det rytmiske område og folkemusikområdet reelt benytte denne lovgivning som støttegrundlag. Årsagen er, at disse områder typisk fungerer i mindre grupper uden dirigent, hvorfor eventuel støtte skal ske via aktivitetstilskud. Da støtte til aktiviteter kun ydes til børn og unge under 25 år, kommer mange amatørmusikere i klemme, eftersom de ofte spiller og synger sammen på tværs af aldersgrupperinger. Selv når kor og orkestre vælger at tilrettelægge deres aktivitet som undervisning og organiserer sig som forening, formår folkeoplysningsloven kun til en vis grad at tilgodese deres behov. Hvis loven skal behandle amatørmusikken ligeværdigt med andre aktiviteter, må den i højere grad tilgodese musikkens egenart. Derfor bør der ske nogle justeringer: Folkeoplysningsloven bør åbne mulighed for at give amatørmusiklivets dirigenter en løn, som modsvarer deres kvalifikationer og forberedelsestid. Folkeoplysningsloven bør tillige rumme mulighed for at yde løntilskud til band doctors. Især dele af folkemusikområdet og det rytmiske område, som ikke har en fast dirigent/instruktør, kan med jævne mellemrum have behov for at benytte sådanne løst tilknyttede instruktører til musikalsk supervision. Folkeoplysningsloven bør justeres, så musikundervisning sidestilles med anden undervisning. F.eks. bør der ydes fuld støtte til instrumentalundervisning på langt mindre hold, end det er tilfældet nu. Folkeoplysningslovens 10 %-pulje bør kunne bruges til aktiviteter, der ligger i naturlig forlængelse af selve musikudøvelsen. Det kunne eksempelvis være stævner, specielle musikprojekter, tværfagligt samarbejde, workshops og koncertvirksomhed. Det synes indlysende urimeligt, hvis nogle kommuner i deres bevillingspraksis ikke støtter amatørmusiklivet på samme vilkår som andre fritidsaktiviteter. Undervisningsministeriet og Kulturministeriet kunne udarbej- 18 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

19 de retningslinier til kommunernes folkeoplysningsudvalg for at sikre, at en sådan forskelsbehandling ikke finder sted. Musikloven er ikke for amatører Ansvaret for det brede amatørmusiklivs trivsel er i det væsentligste overladt til kommuner og amter. Undersøgelsen tyder på, at dette langt fra fungerer optimalt. Selvom man foretager justeringer af folkeoplysningsloven, har dele af amatørmusiklivet stadig behov for yderligere støtte til en række særlige aktiviteter, der knytter sig til deres virksomhed og som ikke vil kunne opnå støtte via denne lovgivning. Samtidig fungerer store dele af amatørmusiklivet uden for folkeoplysningslovens rammer. Derfor er der brug for mere fleksible støtteordninger, der ikke alene tilgodeser det foreningsbaserede amatørmusikliv. Udvalget anbefaler, at amatørmusikken får et selvstændigt kapitel i musikloven, der uanset evt. organisering og tilhørsforhold sikrer, at amatørmusiklivet indtænkes, støttes og udvikles som vækstlagsområde for et helstøbt dansk musikliv. Det er væsentligt, at amatørmusikken også lovgivningsmæssigt bliver synlig, og at ansvaret for amatørmusikkens vilkår og udvikling placeres. Amatørmusikområdet er forskelligartet og har brug for støttemæssige rammer, der tilgodeser musikkens særlige behov. Det er afgørende, at de enkelte genreområder kan støttes og udvikles under hensyntagen til deres egenart. Det er afgørende, at amatørområdet ikke ses isoleret, men indtænkes, støttes og udvikles som vækstlagsområde i forhold til et helstøbt dansk musikliv. Det er afgørende, at rammerne er fleksible, så der ikke opstår huller, hvor fødekæden knækker. Udvalget vurderer, at disse opgaver bedst varetages gennem musikloven. En langsigtet og koordineret vækstlagsstrategi kan ikke alene overlades til kommuner og amter. Derfor anbefales det, at amatørmusikken får sit eget kapitel i musikloven. Kapitlet skal sikre, at amatørmusiklivets støttebehov imødekommes herunder også den støtte, som p.t. gives til musikskoler og det landsdækkende arbejde på området. Med et særligt kapitel i musikloven, som omhandler amatørmusiklivet, bliver Musikrådet en central aktør for hele musiklivet. I den forbindelse bør Musikrådet til stadighed søge at skabe overblik over og søge indflydelse på de lovændringer, der direkte eller indirekte påvirker (amatør)musiklivets udfoldelsesmuligheder og vilkår. Mangel på koncertmuligheder Udvalget anbefaler, at amatørmusikkens koncertmuligheder sikres dels ved at opstille klare forpligtelser over for koncertarrangører, dels ved at yde økonomisk tilskud til denne aktivitet. Koncertvirksomheden udgør en fundamental del af musikudøvelsen. Undersøgelsen viser, at der på landsplan foregår en omfattende koncertvirksomhed med amatørgrupper og -ensembler. Imidlertid tyder meget på, at kun en mindre gruppe af koncertarrangører præsenterer amatør- Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark 19

20 musik jævnligt. Endvidere har kor, orkestre og bands ofte store omkostninger, når de arrangerer koncerterne selv. Derfor er der på forskellige måder brug for at understøtte amatørmusiklivets koncertaktiviteter. Det 65 mand store Lyngby- Taarbæk Harmoniorkester kunne end ikke leje Dronningesalen i Den Sorte Diamant (Det Kgl. Bibliotek) til fuld pris, da man ikke ønskede koncerter med amatører. Det kan være svært at stille betingelser over for private koncertarrangører, der alene eksisterer på kommercielle vilkår. Imidlertid får en række spillesteder og musikforeninger offentlig støtte. Man kunne sagtens forestille sig, at der i forlængelse af den nuværende støttepolitik lå nogle klare og målbare forpligtelser til også at præsentere amatørmusik i et vist omfang. Man kunne på forskellig måde motivere til øget amatørkoncertaktivitet ved at lave gulerodsordninger, således at koncertarrangørerne også fik et synligt økonomisk incitament til at indtænke vækstlaget yderligere. Musikloven bør derfor åbne mulighed for at støtte koncertarrangører, der ønsker at præsentere en koncertrække med amatørorkestre gerne med flere kor, orkestre eller bands på samme aften. Man kunne forestille sig en støtteordning, der fungerer som amatørmusikkens pendant til den nuværende honorarstøtteordning, hvor arrangører kan få dækket omkostninger i forbindelse med at præsentere et program med amatørmusikensembler. Herved ville man understøtte opbygningen af lokale musikmiljøer, som i sidste ende også ville kunne komme et samlet musikliv til gavn. De regionale spillesteder bør fastholdes i og evalueres i forhold til at præsentere amatørmusik med jævne mellemrum. Dette kan foregå som en koncertrække med rene amatørkoncerter eller ved at lave blandede arrangementer, hvor amatørorkestre fungerer som opvarmning eller nedkøling ved professionelle koncerter. Endvidere skal det være muligt at opnå støtte til egne arrangerede koncerter. Ikke mindst de større klassiske orkestre har brug for denne form for støtte, da de har svært ved at finde arrangører, der tør binde an med deres koncertvirksomhed. Støtte til amatørmusiklivets koncertvirksomhed skal ikke dække honorar til de enkelte orkestermusikere men udelukkende gå til at dække de særlige omkostninger, som er forbundet med koncerten herunder eksempelvis lokaleleje, leje af anlæg, instrumenttransport, flygelleje, honorar til dirigent og evt. gæstesolist, plakater og programmer o.s.v. Mangel på instrumenter eller anlæg forhindrer musikalsk aktivitet Udvalget anbefaler, at amatørmusikken sikres støttemulighed til anskaffelse af instrumenter og anlæg. Amatørmusiklivet bør have mulighed for at låne eller hente støtte til dyre instrumenter og anlæg. Dette kunne løses ved at opprioritere musiklovens instrumentstøtteordning, hvor man sikrede, at denne ordning også kom det brede amatørmusikliv til gode. Det ville endvidere være hensigtsmæssigt, hvis Musikrådet gik i dialog med amterne med henblik at få oprettet instrumentbanker i alle amter. Det er udvalgets vurdering, at en instrumentudlånsordning vil fungere bedst i regionalt regi. Endelig kunne etab- 20 Statens Musikråd Rapport om amatørmusiklivets vilkår i Danmark

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag

Læs mere

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre

Læs mere

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI

AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI AABENRAA MUSIKSKOLE STRATEGI 2018-2021 MISSION: Musikskolen vil være kendt som Aabenraa Kommunes musikalske fyrtårn. VISION: Vi vil være musikskole for alle kommunens borgere med særligt fokus på børn

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE

GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE MUSIKGLÆDE Vi kender vel alle det lille barn, der rokker i takt til musik ganske enkelt fordi, det

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE

KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE KULTUR OG FRITIDSPOLITIK I SAMSØ KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Værdier 2 Overordnede Kulturpolitiske formål 3 FORMÅL FOR OMRÅDERNE 5 BIBLIOTEK 5 MUSEUMSOMRÅDET 5 MUSIK 6 TEATER 6 FILM OG BIOGRAF 7 LOKALRADIO

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender

Læs mere

Mellem foreningen Råstof Roskilde og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud.

Mellem foreningen Råstof Roskilde og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud. Kultur og Idræt Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Driftsaftale 2016-2017 Råstof Roskilde 1. oktober 2015 Mellem foreningen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Musikskole Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Økonomi 6. Gensidige aftaleforhold

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014). AFTALE OM MÅL UDKAST Version 20170208 Til parternes endelige godkendelse Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk Aftale om mål

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive! Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.

Læs mere

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Generel introduktion til. rederiksberg eater. Frederiksberg Teater Finsensvej 139 2000 Frederiksberg Tlf. 38 71 82 85 www.frederiksbergteater.

Generel introduktion til. rederiksberg eater. Frederiksberg Teater Finsensvej 139 2000 Frederiksberg Tlf. 38 71 82 85 www.frederiksbergteater. Generel introduktion til rederiksberg eater Frederiksberg Teater Finsensvej 139 2000 Frederiksberg Tlf. 38 71 82 85 www.frederiksbergteater.dk Indhold Forord 3 Foreningen Forældresamarbejdet Produktionsgruppen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag UDVIKLINGSAFTALE Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester

Læs mere

KOLDING MUSIKSKOLE VISIONS- OG HANDLEPLAN

KOLDING MUSIKSKOLE VISIONS- OG HANDLEPLAN 2018-28 VISIONS- OG HANDLEPLAN V E R D E N S B E D S T E M U S I K S K O L E F O R D I G 2 3 Kolding Musikskoles Visions- og Handleplan...... er en ambitiøs vision der understøtter Kolding Kommunes samlede

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune

Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune Vedtægt for Musikskole i Københavns Kommune I henhold til lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994 om musik fastsættes følgende vedtægt for Musikskolen i Københavns Kommune: 1 Navn og status Københavns

Læs mere

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Slagelse Musikskole og folkeskolerne har igennem mange år haft et godt samarbejde, som nu udvides gennem folkeskolereformen. Dette katalog kan bruges

Læs mere

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Randers Kammerorkester 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Randers Kammerorkester er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Randers

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sydjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en

Læs mere

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

KOR VID anbefalinger - argumentation

KOR VID anbefalinger - argumentation KOR VID anbefalinger - argumentation 6 På baggrund af KOR VID undersøgelsen har vi nogle konkrete anbefalinger i forhold til korlivets fremtidige vilkår. En samfundsmæssig værdisættelse og anerkendelse

Læs mere

Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger

Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger Til Roskilde Kommune 27. juni 2012 Ansøgning om støtte til aktiviteter i Roskilde Synger Baggrund Roskilde har fået mulighed for at blive en del af et landsdækkende projekt, der skal forbedre sang- og

Læs mere

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Visioner for samskabelse myte eller realitet? Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Vedtægter. For Musikskolen i Frederikshavn Kommune. December 2013 VEDTÆGTER, MUSIKSKOLEN I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Vedtægter. For Musikskolen i Frederikshavn Kommune. December 2013 VEDTÆGTER, MUSIKSKOLEN I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Vedtægter For Musikskolen i Frederikshavn Kommune December 2013 1 1. Navn og status Musikskolen i Frederikshavn Kommune 2. Formål Gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk

Læs mere

Til Kulturminister Mette Bock.

Til Kulturminister Mette Bock. Til Kulturminister Mette Bock. Scenekunstlandskabet 2017 set fra Danmarks Teaterforeningers side - herunder udfordringerne for de frivillige teaterforeningers landsdækkende formidling af professionel scenekunst.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling

Læs mere