FORORD INDHOLD. 2 Historie. 4 Karakteristik. Denne mellembyplan er én ud af i alt 4 mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD INDHOLD. 2 Historie. 4 Karakteristik. Denne mellembyplan er én ud af i alt 4 mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer."

Transkript

1 CD LQ I CD i :1 I 7 / / / i I / / - 12

2 I Andre Beskyttet Noter FORORD INDHOLD Denne mellembyplan er én ud af i alt 4 mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer. forbindelse med at Socialministeriet har reserveret byfornyelsesmidler til at støtte en område fornyelsesindsats i Gerding, har Esbjerg Kommune valgt at koordinere udarbejdelsen af byfor nyelsesprogrammet med udarbejdelsen af mellembyplanen for Gerding og sammenskrive de to dokumenter i ét. Mellembyplanerne er et enske, Byrådet har om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i de mellemstore byer, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en vi dere fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af byerne. Dette stemmer overens med indholdet i byfornyelsesprogrammet. Det er meningen, at mellembyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, byens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte bys helt særegne præg. Mellembyplanerne rummer ensker og forslag til sterre byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter, som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfelgende ekonomi op på mellembyplanerne til en reali sering af de mange idéer, men man håber på, at de mellemstore byer selv med planerne i hånden, mere målrettet kan sege om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Ved at sammenskrive byfornyelsesprogram og mellembyplan, udarbejdes der således et værktej til borgerne, der beskriver dels konkrete projekter til gennemførelse med økonomisk støtte, dels en række ønsker og visioner til projekter i byen, som borgerne selv, med den indvundne erfaring med organisering og proces fra gennemførelsen af områdefornyelsen, kan arbejde videre med at søge om at få realiseret. Det er et af hovedmålene med meilembyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder, som ligger i Esbjerg Kommunes mel lemstore byer, både for at øge interessen for disse byer blandt egne indbyggere, som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til byernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Mellembyplanens planmæssige konsekvenser Mellembypianerne er ikke et plandokument og har i den forstand ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenset men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at mel lembyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. Mellembyplanen for Gørding er denne sammenhæng noget for sig, idet den i kraft af også at være et byfornyelsesprogram med sikkerhed vil føre til realisering af en række indsatser indenfor en femårig periode. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder, og om der er en sam menhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kom mende budgetlægninger og planlægningen af nye driffs- og anlægsopgaver, vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i mellembyplanerne og om muligt tage højde for dette, Mellembyplanens opbygning Hver mellembyplan rummer først en analysedel, hvor byens historie, karaktertræk og strukturer beskrives. Derefter følger en samlet overordnet indsaesplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres. Endelig til sidst rummer mellembyplanen en række bilag, der omfatter beskrivelse af bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommune planbestemmelser, noter fra en indledende workshop med borgerne samt en liste over mulige puljer og fonde, der kan søges i forbindelse med realisering af projekter fra mellembyplanen. Mellembyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte bys lokalråd, kommuna le planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 2 Historie 4 Karakteristik B Grøn struktur 12 Trafikstruktur 16 Rumstruktur 20 Indsatser 22 Delprojekter 32 Proces 33 Lokale kræfter 34 lnvesteringsredegørelse 36 LAG 37 Budget og tidsplan 38 Bygningsfornyelse 38 Succeskriterier 39 Bilag i - støttemuligheder 40 Bilag 2 - natur 42 Bilag 3 - Bindinger 44 Bilag 4 - fra workshops C0RDING MELLEMBYPLAN

3 GØRDING MELLEMBYPLAN

4 Gording er opstået med de historiske punkter, kirken og jernbanen, som omdrejningspunkter. Gørding Kirkeby ligger i den nordlige ende af byen, og af den oprindelige gamle by står kun kirken og præstegårdens stråtækte længe tilbage. Gørding Kirke er en knap 850 år gammel middelalder kirke, der til at begynde med kun bestod af kor og skib. Våbenhuset og tårnet er fra omkring år Kirken blev bygget lige efter Ribe Domkirke og Jernved Kirke. Man siger, at der til Gørding kirke blev brugt materialer, der blev tilovers ved byggeriet i Ribe. Især skulle det dreje sig om tufstenene i kirkens nordside. Stationen blev opført i 1874 på tværbanen Esbjerg-Lunderskov, godt én km syd for den gamle kir keby. Stationen blev anlagt ved skæringen mellem vej og jernbane, og byen voksede ud langs disse anlæg. I området omkring jernbaneoverskæringen ligger, udover stationen, de for stationsbyer så karakteristiske bebyggelser som tømmerhandel, mølle, købmandsgård, stationskro (Hotel Gørding), apotek samt diverse 2½ etages forretningsejendomme i en kreds omkring jernbaneoverskæringen. Dampmøllen, Gørding Mølle, med korn og foderstof, der i lige syd for banen, blev revet ned for få år siden. Nord for stationsområdet blev opført en lille samling af institutioner: missionshuset og skolen fra omkring århundredeskiftet, som begge er meget fint bevarede, et andelsmejeri fra 1893 (opført i Bedre Byggeskik, kun boligen er bevaret), elværket fra 1931, (i dag fjernvarmeværk), vandværket samt villabebyggelse, hvoraf en del er opført i stilen Bedre Byggeskik. Længere mod nord blev byens forsamlingshus, der er et at Vestjyllands bedst bevarede, bygget på andelsbasis i Også området omkring forsamlingshuset er med en ældre villabebyggelse vokset sammen med stationsbyen. Ligeledes er stationsbyen vokset mod syd langs Søndergade, med en tilsvarende men mindre villabebyggelse, der har karakter af småhusenes kvarter. Flere at disse stammer fra stationsbyens første årtier. Gørding 1901 (1:40.000) 2 GØRDING

5 nu I. Klædefabrikken ved Holsted Å Kig mod kirken ved Holsted Å Garoing soie med lærerboliger i forgrunden Butiksparti ved Nerregade Stationsvejen - Jernbanegade! Stationspiadsen Mejeriet og mejeribolig i forgrunden Gording Malle GØRDING MELLEMBYPLAN 3

6 orange kirkeby ålan erhvervsområde Verdensskoven kultur & idræt a erhvervsomr Fordeling af særlige områder byen - markering er boligområde Gørding ligger i den østlige ende at Esbjerg Kommune, syd for Esbjergmotorvejen. Byen har knap indbyggere fordelt på ca. 830 husstande. Skolen, der har klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse, har et samlet elevtal på ca. 420 elever. Der ligger både et stort plejecenter og 2 børnein stitutioner i Gørding. Gørding ligger i et relativt fladt og intensivt dyrket landbrugslandskab, men trods dette er byen beriget af store grønne rekreative områder. Mod nord gennemskæres byen af et sjældent smukt og poetisk landskabsbillede i form af det store landskabstræk langs Holsted å, der slynger sig gennem engene mellem træ- eller græsklædte skrænter. I tilknytning til byen kantes byen mod øst at det store rekreative grønne anlæg Verdenskoven samt byparken, der i daglig tale blot kaldes Det grønne område og iohnsens anlæg, og mod vest ligger det store idrætsanlæg ved skolen. Lidt udenfor byen ligger desuden Aike Plantage. Den karakteristiske dobbeltbystruktur med kirkeby og stationsby har gjort Gørding til en langstrakt by med det gamle centrum, kirkebyen, mod nord ved åen og den nyere stationsby mod syd. Banen, der er et markant element i bybilledet, deler yderligere stationsbyen i en nordlig og en sydlig del. Byen er vokset sammen mellem disse kirkebyen og stationsbyen, og der er i Kommuneplan udpeget et samlet bevaringsværdigt kulturmiljø omkring disse to særlige miljøer, som giver identitet til Gørding. Kirkebyen, der rummer resterne at byens ældste bebyggelset ligger som den idylliske del at Gørding. Der er ikke meget at det oprindelige miljø tilbage, men de tilbageværende elementer skaber et miljø, der fremstår velbevaret og er yderst bevaringsværdigt. Kirken står som et markant bygningselement og udgør i samspil med den stråtækte længe på præstegården en meget smuk ankomst fra nord. Stationsbyen er den dominerende bydel og udgør et helstøbt og velbevaret kulturhistorisk spor. Men selvom det fremstår meget intakt, er det samtidig meget nedslidt og balancerer lige på græn sen til synligt forfald. Området omkring stationen og den centrale del af Nørregade er Gørdings of ficielle centrum og har den stærkeste bymæssige karakter, men nogle steder er der ved renovering at bygninger brugt materialer, der ikke harmonerer med bebyggelsens tidstypiske karaktertræk. Stationsbygningen eksisterer stadig, men står udtjent og ubenyttet hen og er derfor i fare for at blive nedrevet. For at bevare og styrke Gørdings identitet er det et håb, at der kan findes fornuftige anvendelsesmuligheder for bygningen, så den kan bevares. Stationsbyens karakteristiske træk er meget tydelige med bolig og handel orienteret langs den lange hovedgade Nørregade/Søndergade. I den centrale del at Nørregade (i retning mod jernba nen> ligger en række forskellige udvalgs- og servicebutikker, mens Brugsen og Brudegården ligger længere mod nord. Det er svært at få nye butikker til og at holde liv i de eksisterende, og Nørre gade præges derfor flere steder at et dødt udtryk pga. tomme butikslokaler. Udover Nørregade er der ikke meget handelsliv tilbage i Gørding, men der ligger dog nogle enkelte spredte butikker og serviceerhvem i de tilstødende gader, bl.a. i Søndergade, Vestergade og Nygade. Kig langs jernbane og stationsbygn ing 4 GØRDNG MELLEMBYPLAN

7 ) / _3 3 CD CD _J /, ri\t\ i / I/ III- III? cr CO 0 0 Z - m ;ç g- Q -, 03 g 2. - = E D)O CD cl, -. Q_ 3 1 D 3 CD CD CO -J 0 Q z 0 m r z

8 især Bevaringsværdigt kulturmilie (markeret med rad atgrænsning) 1 Gørding er ikke som tidligere et center i kraft af sin jernbanestation, og selvom der stadig er et sundt erhvervsliv, så har butikkerne lidt under, at andre storre byer har overtaget mange af Gerd ngs center- og servicefunktioner. Bag dette er Gørding imidlertid en fin bosætningsby med god tilgængelighed og mange gode tilbud til beboerne. Området Risagerlund ved Risagervej har sin egen identitet. Området, der består af en samling bindingsværkshuse, hvoraf 5 er med stråtag og 8 med tegltag, ligger som en lille idyllisk bydel med landsbykarakter. Området blev imidlertid opført så sent som omkring 1980, men selvom det ikke er bevaringsværdigt, bidrager det med en særlig sjæl. Gørding er en udpræget boligby, og udover de ældre villabebyggelser og boligområdet Risager lund rummer byen også et stort parcelhusområde, der er vokset gennem tiden og fortsat er under udvikling. Gørding rummer imidlertid også en del arbejdspladser, og der er flere erhvervsområder i byen, der rummer både mindre erhverv og egentlig industri. Mest kendt er nok Villemoes Teglværk, der producerer Gørding Klinker. Erhvervsområderne er på vej til at være fuldt udbyggede. Byens liv Gørding er en meget velfungerende by uden sociale problemer og med et velfungerende kultur- og foreningsliv. Området omkring skolen og hallen er et vigtigt omdrejningspunkt i byen og fungerer som et både socialt, aktivt og kulturelt mødested i byen. Også i forsamlingshuset er der en livlig aktivitet af både private fester og kulturelle arrangementer. Byen har et rigt foreningsliv, som ud over en lang række sportsforeninger også rummer bla. spejdere, sognearkiv, billard club og husholdningsfor ening. Det er meget markant, at der mangler opholds- og mødesteder samt udendørs faciliteter til det (uorganiserede) aktive liv i byens rum er det noget børn og unge efterspørger. Eksempelvis er der ngen mulighed for u.dendørsarrangementer med f.eks. amfiteater. Grøn energi Gørding Varmeværk har forsynet byen med fjernvarme siden 1951, og værket har længe haft fokus på bæredygtig energiforsyning. Allerede i 1987 blev der etableret et værk, der fyrer med flis fra de danske skove, I 2008 blev værket ombygget, hvilket har betydet, at værket i de sidste par år kun har fyret med olie i spidsbelastningeç hvorfor det i dag betragtes som CO,-neutralt. Varmeværket har planer om at udvide med et solvarmeanlæg. 6 GØRDINGS MELLEMBYPLAN

9 Opdyrket land ornk Landsbyen ved Risagervej Nørregade ved Jernbanegade GØRDING MELLEMBYPLAN 7

10 i Fordeling at grønne områder i og omkring Gørding Gørding ligger smukt i landskabet med Holsted Å mod nord. En del af de omgivende landskaber er udpeget til værdifulde landskaber, ligesom der også ligger nogle vigtige økologiske forbindelser, der bla. sikrer spredningsmuligheder for flora og fauna. Gørding er en grøn by, men de grønne anlæg gemmer sig inde i bystrukturen og i byens udkant, mens de ikke umiddelbart er synlige fra byens hovedstrøg. Inde i byen er der ikke en synlig grøn identitet der er ikke mange træer langs vejene. Den landskabelige grønne karakter i Gørding udgøres i stedet at det markante landskabstræk omkring Holsted Ås smukt slyngede forløb. Grønne strøg og bynære naturområder den nordlige del af Gørding danner landskabet omkring Holsted Å et idyllisk grønt ast-vestgå ende strøg, der omfatter flere naturbeskyttede arealer. Finere ankomst til en by finder man næppe mange andre steder. På ådalens nordskrænt ligger Gørding Kirke, kirkegården og præstegården, der sammen med de græssede arealer, skrænterne og åens snoede forløb i landskabet udgør et smukt og poetisk landskabsbillede. Når man passerer broen er man i tæt kontakt med naturen, dog slører grupper af buskbevoksning udsynet til landskabet vest for broen. Når man ankommer fra vest ad Hesseilundvej eller Aikevej er der også meget smukke kig over landskabet, men ved ejendommen Aikevej 7 lukker en tjørnehæk helt at for udsynet over landskabet. Der er ingen adgang til Holsted Å og engene omkring. Vest for byen ligger Aike Plantage, der er det eneste tilgængelige større naturområde nær Gørding. Skoven er præget af stormfald og fremstår derfor som en ny løvskov domineret af ammetræer, herunder birk. Det øvrige landskab op til Gørdings byfronter er opdyrket landbrugsland, hvor udtrykket vest for byen er store marker, mens markerne øst for byen er mindre og knap så intensivt dyrkede. Der er ingen randplantninger, så boligerne støder direkte op til det åbne land. Kun på byens østside dan ner det bynære naturområde Verdensskoven en grøn afgrænsning, men her er tale om mere end blot en randbeplantning. Verdensskoven udgør et stort grønt område med småskove, krat, tætte randbeplantninge vand huller, engdrag og legeplads. Et andet bynært anlæg er Johnsens Anlæg, der ligger syd for banen. Området har karakter af skov. Grønne områder i byen Kvartersparker, private haver samt grønne plantninger udgør byens grønne elementer/udtryk. Når man kører ad byens primærveje, opleves det grønne ikke som et synligt element i bybilledet, men når man bevæger sig ud ad sideveje og stier, viser Gørding sig at være en overraskende grøn by. Flere at villavejene har fine grønne græsrabatter, og nogle har desuden vejtræer. Imellem de en kelte boligområder er der flere steder grønne (og ofte træbevoksede) korridorer, der rummer byens forbindelsesstie og der findes en del grønne områder fordelt rundt i det meste at byen påbegyndte Esbjerg Kommune desuden en forskønnelse at bymidtens hovedstrøg, Nørregade/Søn dergade, hvilket har tilført dette gaderum en mere bymæssig beplantning. Holsted Å og de mange overdrev, eng- og mosearealer langs denne er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er desuden se- og åbeskyttelseslinje samt udpegning at internationalt naturbeskyttelsesområde langs hele åforløbet. I Verdensskoven er der ligeledes 3 beskyttede vandløb og søer. Verdensskoven og det meste af Johnsens Anlæg er registreret som fredskov. Det samme gælder Aike Plantage og et skovparti mellem teglværket og åen. Se mere herom i kapitlet Beskyttet natur på side 32. BESKYTTET NATUR 8 GORDING

11 G0RDING MELLEM8YPLAN 9

12 Ikke alle boligområder har fælles bolignære friarealer, men der findes 3 mindre parker. Østparken, der ligger på den nordlige side af jernbanen imellem Søndermarken og Østparken, er primært en skovbevoksning med stiforbindelser ud i de tilstødende boligområder. Kvarterparken på Østergade rummer en boldbane og en legeplads. Parkens afgrænsning er de omkringiiggende boligers hække. Mellem Sdr. Lourupvej og ældrecentret ved Nørremarken ligger den langstrakte park, byens bor gere kalder Det grønne område. Området er omkranset af brede plantebælter og rummer flere kroketbaner samt plads til andet boldspil. Ved skolen og idrætshallen ligger byens idrætsarealer samlet og afskærmet mod vestenvinden af en mindre privatejet skov. Der er flere store boldbaner, tennisbane legeplads og et areal med bålhytte og shelters. De forskellige aktiviteter er indbyrdes afskærmet med plantebælter. Der er reserveret areal til en større udvidelse af idrætsanlæggene, og der er gode stiforbindelser til disse. Jernbanen løber igennem byen en grøn korridor fra vest og ind til stationen, men denne korridor har ingen rekreativ brugsværdi og kun begrænset visuel værdi. Gørding Kirkegård ligger nord for byen i tilknytning til kirken. Kirkegården har på grund af afstan den til byen ingen betydning for Gørdings friarealforsyning. i 0 GØRDING

13 Numrene henviser til numre på kortene side 9 og 10 GØRDING MELLEMBYPLAN

14 MELLEMYPL 12 GØRDING TRAF I KSTRU KTU R

15 GØRDING MELLEMBYPLAN I

16 til EsbjergNejen/Kolding (Esbjerg motorvejen) til Bramming til Holsted Jernbane til Bramming I, oergade Overordnet trafikstruktur I modsætning til den grønne struktur er vejene meget dominerende bybilledet. Helt markant Gørding er stationsbytrækket med Nørregade/Søndergade, der med tiden er forlænget til bymæs sig vej helt frem til Kirkevej og nu udgør en lang nord-sydgående trafikal rygrad gennem byen, hvorfra byen fordeler sig på begge sider. Der er mange veje, der leder ind til denne trafikåre, så der er en stor trafikstrøm gennem gaden lokal trafik såvel som gennemkørende trafik. Stisyste met er usammenhængende og krydsningspunkterne ved vejene er farlige, da de stort set ikke er markerede. Som tidligere nævnt er jernbanen et markant element, der deler byen i en nordlig og sydlig del. Jernbane Jernbanen igennem Gørding vil formentlig i fremtiden blive elektrificeret, men tidsplanen og kon sekvenserne af dette kendes ikke endnu. Elektrificeringen vil ikke nødvendigvis betyde lukning af jernbaneoverkørslen ved Nørregade/Søndergade. Skulle overkørslen imidlertid ende med at blive lukket, er BaneDanmark forpiigtiget til at etablere en alternativ krydsningsmulighed. Primære veje Den nord-sydgående Nørregade/Søndergade har tydelig karakter af byens hovedgade, og den by mæssige tæthed og stationsbykarakteren øges ind mod bymidten og området omkring stationen. Gaden belastes kraftigt af både lokal og gennemkørende trafik. Nygade og Østergade fremstår som bymæssige boligveje med stationsbykarakter. Sdr. Lourupvej fremstår med meget åben karakter med store åbne plæner og parkeringsarealer foran erhvervs byggeriet. Aikevej ligger som en landevej med et fantastisk landskabssceneri mod Holsted Å og får karakter af boligvej i byen. Esbjerg Kommune har gennemført en række forskennelses- og trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der har reduceret hastigheden i Nørregade/Søndergade og gjort gaden mere sikker at færdes i samtidig med, at den bymæssige karakter er styrket. Der har været ønske om at gennemføre flere indsatse og der foreligger derfor projekter for hævede og indsnævrede vejflader ved yderligere tre vejkryds. Det drejer sig om Aikevej/Nørregade/Sdr. Lourupvej, Nørregade/Dr. Jensensvej og Vestergade/Skolegade. Derudover er der problemer med høj hastighed på Sdr. Louruovej og Aikevej, og desuden har svinget på Kirkevej problematiske oversigtsforhold i forhold til de mange børn, der krydser vejen ved kirken. Sekundære veje De sekundære veje i og til byen er Hessellundvej, Risagervej og Vestergade. Hessellundvej har karakter af mindre landevej og udgør med smukke kig over landskabet omkring Holsted Å som en landskabelig ankomst til Gørding Kirkeby. Risagervej har ved de nye udstykninger i udkanten af byen karakter af landevej og længere inde i byen har den med et forløb med græs- og grusrabat tør karakter af landsbyvej. Boligveje Boligvejene Byvænget og Engvej ligger begge smukt ned mod ålandskabet, mens Møllegade, der ligger langs jernbanen, har karakter af stationsby. De øvrige boligveje varierer i karakter med græsrabatter og smalle eller brede græsrabatter. Fælles er, at der kun få steder er plante træer. Et godt eksempel på træplantning i græsrabatten kan ses langs Sejersgården. Stier Der er mange stier i Gørding, men de danner ikke et sammenhængende stinet. Det er derfor svært at benyttes stierne til f.eks. løbe-, gå- og cykelture eller ture på rulleskøjter. Meget færdsel foregår via vejene, og der mangler ofte sikre krydsningsmuligheder, hvor stier krydser veje. Mange af stierne går gennem grønne korridorer, der kan opleves som utrygge, hvor bevoksningen er for tæt. Stinettet giver ikke mulighed for at bevæge sig sikkert mellem nordbyen og sydbyen, hvor banen deler Gørding. Derudover mangler der mulighed for længere ture ud til det bynære landskab. Skolebørnene har desuden udtrykt ønske om etablering af en ridesti. Omfartsvej Der er i Kommuneplan foreslået en omfartsvej vest om byen fra Aikevej og ind til byen via Jernbanegade/Stationspladsen. 14 GØRDING

17 parti Nørregade - med træer Risagervej med landsbykarakter Sejersgarden med allétræer i græsrabat Sdr. Lourupvej GØRDNG MELLEMBYPLAN 5

18 men I J Vigtige rum Gørdng Gørding er en udpræget boligby, hvor de bevaringsværdige bydele med stationsbyen og kirkebyen er de store bærende og sammenhængende rumlige elementer byen. Derudover er også den nyere bydel, Risagerlund, med sin landsbycharme et markant sammenhængende rumligt element. På hver side af Nørregade/Søndergade/Kirkevej fordeler byens væsentlige landskabe lige, rekreative og bymæssige rum sig alle med uudnyttede potentialer. Disse ligger enten uden indhold og/eller uden æstetik. Det er især udpræget, at der mangler en plads eller et mindre bymæssigt rum i byen. Ud over stationsbytrækket og den nyrenoverede del af Nørregade mangler byen bymæssig karakter. De enkelte stier, byrum og grønne områder synes flere steder at ligge losrevet og uden sammenhæng. Bygningsmæssigt hænger byen fint sammen, men det begynder at skinne igennem, at de fine bevaringsværdige huse i stationsbyen ikke renoveres under hensyntagen til bygningernes oprindelige arkitektur, hvilket går ud over helhedsopfattelsen al det ellers fine stationsbymiljø. Derudover er der crnkrnq Søndergade flere huller i bygningsrækken, og sammen med det faldefærdige drivhus på hjørnet af Søndergade og Nygade får det stationsbyen til at gå i opløsning i dette område. En al byens kulturhistorisk vigtigste bygninget stationsbygningen, har rent funktio nelt udtømt sin rolle. Bygningen er imidlertid et synligt spor af historien og et vigtigt element i byopfattelsen af Gørding, så bygningen har stadig stor symbolsk betydning for forståelsen og den folkelige bevidsthed om byens historie som stationsby. Gørding rummer mange potentialer i form af uudnyttede eller nedslidte områder, forbindelser og ressourcer, så byen trænger ikke til en udbygning til en ombyg ning. Idet følgende beskrives de rum i byen, der er vurderet vigtige at arbejde videre med, og som der senere i mellembyplanen er beskrevet indsatser og projekter for. Stationspiadsen Stationspladsen, Jernbanegade, er stedet, hvorfra byens dominerende kulturhistorie udspringer. Det er et vigtigt rum for opfattelsen at Gørding og byens identitet, og mange borgere passerer herigennem hver dag. Men Jernbanegade er så bred, at området opfattes som et stort asfalteret rum uden bymæssig karakter eller indhold af betydning, og området ligner mest af alt en forladt kulisse til en cowboyfilm. Den lille plads ved grillbaren, der også er en del af området, fremstår ligeledes med et udtryk at forfald. Stationsbygningen Stationsbygning er et vigtigt kulturhistorisk og identitetsbærende element i Gørdings bymiljø med betydning for Gørdings historie. Bygningen er også af betydning for den rumlige opfattelse at Stationspladsen, hvor den markerer pladsens sydvestlige hjørne og er med til at definere rummets afgrænsning. DSB anvender imidlertid ikke bygningen længere og har derfor ingen interesse i at drive bygnin gen. Bygningen står tom, og der er søgt nedrivningstilladelse. Parkeringsområdet ved SPAR-købmanden SPARs parkeringsareal, der ligger direkte overfor Stationspladsen, fremstår goldt og uden bymæs sige kvaliteter, og i samspil med det uplejede areal langs banen får det et nedslidt udtryk. Hegnet mod banen beskadiges ofte, bla. af store last- og kølebiler, der leverer varer til købmandsbutikken. Området rummer en stiforbindelse til Verdensskoven, hvilket der dog ikke gøres opmærksom på hverken med skiltning eller belægning. Bymidten Gørdings bymidte har inden for de seneste år fået et løft, idet der på udvalgte steder i den centrale del af Nørregade/Søndergade er sket en fin forskønnelse med nye gadelamper, plantestativer, hævede røde vejflader og indsnævringer af vejbanen med begepartier samt ny belægning med betonfliser og striber med de lokale Gørding Klinker. Dette har eget bymæssigheden og fået ga derummet i Nørregade til at virke smallere og mere fortættet. lndsatserne er udført med et fysisk udtryk, der matcher stationsbykarakteren. Søndergade er der etableret en enkelt hævet rød vejflade, men der er ikke sket en egentlig forskønnelse. Forskellen er tydelig, idet Søndergade opleves meget bred og åben, i modsætning til den nye tæthed i den centrale del al Nørregade. Møllegrunden På møllegrunden ved jernbanen lå byens stationsmølle, Gørding Mølle. Møllen blev revet ned i 2007, og området har siden ligget hen som et uudnyttet, åbent og forladt rum i byen. Området langs banen Området, der ejes af BaneDanmark, ligger hen som en uplejet øst-vestgående korridor, der gen nemskærer byen. Ved jernbaneoverkørslen står nogle skæmmende teknikbygninger. Pladsen foran skolen ved Nørregade Foran skolen ligger der ud mod Nørregade to bevaringsværdige bygninget de forhenværende lærerboliger. Foran den ene bygning er der en lille plads med bænke og foran den anden en i 6 GØRDING MELLEMBYPLAN

19 GØRDING MELLEMBYPLAN 7

20 et RUMSRUKUR Området omkring kirken og ålandskabet og videre langs Nørregade/Søndergade og stationsbyområdet er udpeget som bevaringsværdigt miljø. Desuden dækkes det nordlige Gørding af kirkebyggelinjer og kirkeomgivelsesfredning og arealer tæt ved kirken er omfattet af Exnerfredninger. Der er udlagt støjisolinier omkring erhvervsområderne, og de vestligste og nordligste boligområder ligger inden for henholdsvis kildepladszone og indvindingsopland til det lokale vandværk. Se mere herom i afsnittet Bindinger på s. 34. BINDINGER vigtige rum i (iørcilng plæne. Imellem disse ligger indkørslen til skolens parkeringspladser. Området er ikke udnyttet i fuld udstrækning og fremstår mere som en opholdsniche end som et rum i byen med sin egen særlige karakter. Området ligger langs med hovedstrøget i byen og er placeret Ca. midt i byen. Aktivitetsområde ved Gørding Skole Gørding Skole, der generelt er velforsynet med gode legeområder, er i gang med at udvide. Derudover er skolen i færd med udvikle et nytænkende aktivitetsområde i tilknytning til den nye udbygning og det store parkeringsområde ved Idræts- og Kulturcentret. Aktivitetsområdet udvikles med støtte fra Esbjerg Kommune og flere fonde og er en del af et forskningsprojekt, Space, der har til formål at motivere børn og unge til fysisk aktivitet. Området er tænkt som et samlingssted og en nyfortoikning af det klassiske næraktivitetsanlæg for børn og unge multifunktionelt udendørs bevægelsesrum, der bla, skal kunne anvendes til parkour. Aktivitetsområdet forventes etableret i løbet af Læs mere om Space -projektet på Gørding Skole på side 42. Området bag skolen Vest for Gørding Skole ligger et stort område med naturkarakter, der er reserveret til fremtidig ud videlse af skolens boidbaner. Arealet ligger hen som uplejet natur med en birkeskov i den vestlige ende, og desuden er skolen i gang med at etablere en stor bakke af overskudsjorden fra skolebyg geriet. Skolen har planer om, at området i fremtiden kan indgå i bl.a. naturfagsundervisningen samtidig med, at det kan stå som et rekreativt område til glæde for byens borgere. Forpladsen ved Gording Idræts- og Kulturcenter Gørding Idræts- og Kulturcenter er byens aktive omdrejningspunkt med aktivitet både dag og aften. Området foran centret er et stort parkeringsområde, der har et meget slidt udtryk, og hvor træerne er ved at gå ud. Der foregår meget unødig trafik på pladsen, da Skolegade løber ind gennem pladsen, og området præsenterer sig ikke som en velkomstplads til en af byens vigtigste institutioner. Verdensskoven Verdensskoven ligger hen som et forholdsvis åbent område med en tæt randpiantning. De plantfinger, der er etableret inde på området, herunder de eksotiske træer, der har givet Verdensskoven navn, er i dårlig vækst eller helt forsvundet. Der er meget ringe skiltning til Verdensskoven, og selvom der er flere indgange/stiforbindelser til området, er det kun ved østparken der er tydelig og direkte adgang. Der findes flere uoplyste stenmelsstier i området. I den vestlige del af området ligger en børnehave, og en sti løber igennem randpiantningen/kor ridoren langs områdets vestlige kant. I den nordlige ende findes en nyere legeplads med opholdspladser. Området længst mod øst er fugtigt og utilgængeligt og domineret af tæt bevoksning. Den sydlige del af Verdensskoven omkring regnvandsbassinet ligger med naturlig karakter og en lille opholdsplads. Stierne er ofte oversvømmede, da bassinet ikke har kapacitet til belastningen ved større regnskyl. Inde i det åbne område længst mod syd ligger endnu en sø, skjult og utilgængelig bag tæt bevoksning. Derudover løber der en sti, men den er ikke en integreret del af området og har derfor ingen/ringe betydning for området. Idet tilstødende private areal mod øst ligger der også en mindre afvandingssø. Verdensskoven benyttes i dag kun af relativt få og en del borgere har aldrig været i Verdenssko ven. Ikke desto mindre rummer området store naturkvaliteter og potentialer for udvikling. Det skal dog nævnes, at der på en stor del af Verdensskovens areal er tilført fyldjord af tvivisom karakter som overjord, hvilket påvirker beplantningernes vækstbetingelser. Johnsens Anlæg Johnsens Anlæg ligger lidt afsides i udkanten af byen på sydsiden af jernbanen. Stisystemet leder ikke naturligt frem til området, og der mangler en naturlig sammenhæng med Verdensskoven på nordsiden af banen. Johnsens Anlæg virker forladt og mangler indhold/aktivitet og gode opholdsmuligheder. Det grønne område Parken ligger som et langstrakt område mellem Ældrecentret og Sdr. Lourupvej. Det fremstår med klippede plæner, der er indrammet af et slynget forløb af blomstrende buske. Området anvendes til boldspil og internationale krocketturneringer, men der er ingen stier gennem området. Området ved Brugsen Foran Brugsen er der både en parkeringsplads, en busholdeplads og en benzintank, og sammen med den meget lave hæk mod vejen virker fremstår området meget tomt og åbent. Det fylder meget i byrummet, langs med Nørregade, men det understetter ikke byopfattelsen. Derudover ligger der i tilknytning til Brugsens parkeringsplads en lille grøn og uudnyttet plæne med et par enkeitstående træer. 18 GØRDINGMELLEMBYPLAN

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR BYFORNYELSESUDVALGET - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN FEBRUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAOMRÅDER TIL IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

HELHEDSPLAN BILLUND VILLABYER UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009

HELHEDSPLAN BILLUND VILLABYER UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009 UDARBEJDET AF HASLØV & KJÆRSGAARD ARKITEKTER FOR BILLUND KOMMUNE 2009 2 OVERSIGTSPLAN MÅLESTOK 1:20.000 Landskabsring Billund Lufthavn Stiforbindelse LEGOland Billund Bymidte Lalandia Ankelbo Villaby Ferieby

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM

VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

ØSTER LINDET XXX - 11

ØSTER LINDET XXX - 11 XXX - 9 10 - XXX ØSTER LINDET XXX - 11 ØSTER LINDET Øster Lindet er beliggende i den sydligste del af Vejen Kommune, ved Kolding-Tønder-landevej. Landskabet er karakteriseret ved at være et storbølget

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Grøn Plan Svebølle

TEKNIK OG MILJØ. Grøn Plan Svebølle TEKNIK OG MILJØ Grøn Plan Svebølle Grøn Plan... 3 Formål med Grøn Plan... 3 Svebølle by... 4 Historie... 4 Grønne områder... 5 Stier... 5 Økologiske korridorer... 5 Regnvandshåndtering... 5 Grønne områder

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby

Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby Sundby-hvorup boligselskab masterplan, nørresundby 1 Sundby Hvorups Masterplanstilgang - Vejen frem Sundby Hvorup Boligselskab har en vision for deres Nørresundby. Derfor arbejder man på en samlet masterplan

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Charlottenlund bydelscenter

Charlottenlund bydelscenter Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet

Indhold. Indledning. Projektområde - Ådalen 1:5.000 - Projektområdet 1:1.000 - Billeder fra stedet Indhold Indledning Rekreative forbinlser i områt - Kortlægning Projektområ - Ådalen 1:5.000 - Projektområt 1:1.000 - Biller fra stet Ådalen i fremtin - Collage - Plan - Reference biller 3 Øverst: Orthofoto

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

Helhedsplan for Hejls

Helhedsplan for Hejls Christiansfeld Kommune Juni 2004 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Beskrivelse af Hejls...3 Historie...4 Hejls Landevej...4 Boliger...6 Erhverv...7 Handel...7 Rekreativ forbindelse...7 Grønne træk og udsigter...8

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav Sagsbehandler: mesv Dato: April 2013 Sagsnr: 2012/0009619 Nr. Navn Resumé af 1a Styregruppen for Ønske om at veje kan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

SKJERNS GRØNNE KORRIDOR. [Brugermøde 03_21.06.2015]

SKJERNS GRØNNE KORRIDOR. [Brugermøde 03_21.06.2015] SKJERNS GRØNNE KORRIDOR [Brugermøde 03_21.06.2015] DAGSORDEN DEN GRØNNE KORRIDOR 14.30 VELKOMST v. Søren Frederiksen (Projektleder, Ringkøbing-Skjern kommune) 14.35 DEN GRØNNE KORRIDOR v. Søren Frederiksen

Læs mere

LUNDERSKOV BORGERPLAN

LUNDERSKOV BORGERPLAN LUNDERSKOV BORGERPLAN Sidst vi mødtes var opgaven at få ideer på bordet. I dag handler det om at prioritere. Ideerne fra sidst er samlet under otte emner. Start med at udfylde stemmesedlen for de emner,

Læs mere

Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor. En økologisk korridor!

Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor. En økologisk korridor! Fodsporet mellem Sdr. Bjerge og Skælskør. En økologisk korridor En økologisk korridor! Små 8 km Økologisk korridor Beskyttede jord og stendiger Skovbyggelinie Mulighed for skovrejsning på strækningen i

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det vil naturligvis være mest problemfrit hvis kørslen med brede køretøjer kan foregå uden for spidsbelastningstidspunkterne om morgenen.

Det vil naturligvis være mest problemfrit hvis kørslen med brede køretøjer kan foregå uden for spidsbelastningstidspunkterne om morgenen. 1 Bemærkninger til Møde med Gørding Erhvervsforening i uge 13, 2014. Kørsel med særlig brede køretøjer i Gørding By. De hastighedsdæmpende foranstaltninger i Gørding by med de tilhørende fortove, beplantning

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST

OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST OMRÅDEPLAN FOR BLÅVAND ØST 1 EKSISTERENDE FORHOLD En særligt sted i byen Områdeplanen dækker trekanten mellem Blåvandvej, Tane Hedevej og Hvidbjerg Strandvej samt arealet tilhørende den tidligere Blåvand

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere