FORORD INDHOLD. 2 Historie. 4 Karakteristik. Denne mellembyplan er én ud af i alt 4 mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD INDHOLD. 2 Historie. 4 Karakteristik. Denne mellembyplan er én ud af i alt 4 mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer."

Transkript

1 CD LQ I CD i :1 I 7 / / / i I / / - 12

2 I Andre Beskyttet Noter FORORD INDHOLD Denne mellembyplan er én ud af i alt 4 mellembyplaner lavet for Esbjerg Kommunes mellemstore byer. forbindelse med at Socialministeriet har reserveret byfornyelsesmidler til at støtte en område fornyelsesindsats i Gerding, har Esbjerg Kommune valgt at koordinere udarbejdelsen af byfor nyelsesprogrammet med udarbejdelsen af mellembyplanen for Gerding og sammenskrive de to dokumenter i ét. Mellembyplanerne er et enske, Byrådet har om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i de mellemstore byer, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en vi dere fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af byerne. Dette stemmer overens med indholdet i byfornyelsesprogrammet. Det er meningen, at mellembyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, byens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte bys helt særegne præg. Mellembyplanerne rummer ensker og forslag til sterre byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter, som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfelgende ekonomi op på mellembyplanerne til en reali sering af de mange idéer, men man håber på, at de mellemstore byer selv med planerne i hånden, mere målrettet kan sege om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Ved at sammenskrive byfornyelsesprogram og mellembyplan, udarbejdes der således et værktej til borgerne, der beskriver dels konkrete projekter til gennemførelse med økonomisk støtte, dels en række ønsker og visioner til projekter i byen, som borgerne selv, med den indvundne erfaring med organisering og proces fra gennemførelsen af områdefornyelsen, kan arbejde videre med at søge om at få realiseret. Det er et af hovedmålene med meilembyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder, som ligger i Esbjerg Kommunes mel lemstore byer, både for at øge interessen for disse byer blandt egne indbyggere, som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til byernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Mellembyplanens planmæssige konsekvenser Mellembypianerne er ikke et plandokument og har i den forstand ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenset men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at mel lembyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. Mellembyplanen for Gørding er denne sammenhæng noget for sig, idet den i kraft af også at være et byfornyelsesprogram med sikkerhed vil føre til realisering af en række indsatser indenfor en femårig periode. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder, og om der er en sam menhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kom mende budgetlægninger og planlægningen af nye driffs- og anlægsopgaver, vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i mellembyplanerne og om muligt tage højde for dette, Mellembyplanens opbygning Hver mellembyplan rummer først en analysedel, hvor byens historie, karaktertræk og strukturer beskrives. Derefter følger en samlet overordnet indsaesplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres. Endelig til sidst rummer mellembyplanen en række bilag, der omfatter beskrivelse af bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommune planbestemmelser, noter fra en indledende workshop med borgerne samt en liste over mulige puljer og fonde, der kan søges i forbindelse med realisering af projekter fra mellembyplanen. Mellembyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte bys lokalråd, kommuna le planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 2 Historie 4 Karakteristik B Grøn struktur 12 Trafikstruktur 16 Rumstruktur 20 Indsatser 22 Delprojekter 32 Proces 33 Lokale kræfter 34 lnvesteringsredegørelse 36 LAG 37 Budget og tidsplan 38 Bygningsfornyelse 38 Succeskriterier 39 Bilag i - støttemuligheder 40 Bilag 2 - natur 42 Bilag 3 - Bindinger 44 Bilag 4 - fra workshops C0RDING MELLEMBYPLAN

3 GØRDING MELLEMBYPLAN

4 Gording er opstået med de historiske punkter, kirken og jernbanen, som omdrejningspunkter. Gørding Kirkeby ligger i den nordlige ende af byen, og af den oprindelige gamle by står kun kirken og præstegårdens stråtækte længe tilbage. Gørding Kirke er en knap 850 år gammel middelalder kirke, der til at begynde med kun bestod af kor og skib. Våbenhuset og tårnet er fra omkring år Kirken blev bygget lige efter Ribe Domkirke og Jernved Kirke. Man siger, at der til Gørding kirke blev brugt materialer, der blev tilovers ved byggeriet i Ribe. Især skulle det dreje sig om tufstenene i kirkens nordside. Stationen blev opført i 1874 på tværbanen Esbjerg-Lunderskov, godt én km syd for den gamle kir keby. Stationen blev anlagt ved skæringen mellem vej og jernbane, og byen voksede ud langs disse anlæg. I området omkring jernbaneoverskæringen ligger, udover stationen, de for stationsbyer så karakteristiske bebyggelser som tømmerhandel, mølle, købmandsgård, stationskro (Hotel Gørding), apotek samt diverse 2½ etages forretningsejendomme i en kreds omkring jernbaneoverskæringen. Dampmøllen, Gørding Mølle, med korn og foderstof, der i lige syd for banen, blev revet ned for få år siden. Nord for stationsområdet blev opført en lille samling af institutioner: missionshuset og skolen fra omkring århundredeskiftet, som begge er meget fint bevarede, et andelsmejeri fra 1893 (opført i Bedre Byggeskik, kun boligen er bevaret), elværket fra 1931, (i dag fjernvarmeværk), vandværket samt villabebyggelse, hvoraf en del er opført i stilen Bedre Byggeskik. Længere mod nord blev byens forsamlingshus, der er et at Vestjyllands bedst bevarede, bygget på andelsbasis i Også området omkring forsamlingshuset er med en ældre villabebyggelse vokset sammen med stationsbyen. Ligeledes er stationsbyen vokset mod syd langs Søndergade, med en tilsvarende men mindre villabebyggelse, der har karakter af småhusenes kvarter. Flere at disse stammer fra stationsbyens første årtier. Gørding 1901 (1:40.000) 2 GØRDING

5 nu I. Klædefabrikken ved Holsted Å Kig mod kirken ved Holsted Å Garoing soie med lærerboliger i forgrunden Butiksparti ved Nerregade Stationsvejen - Jernbanegade! Stationspiadsen Mejeriet og mejeribolig i forgrunden Gording Malle GØRDING MELLEMBYPLAN 3

6 orange kirkeby ålan erhvervsområde Verdensskoven kultur & idræt a erhvervsomr Fordeling af særlige områder byen - markering er boligområde Gørding ligger i den østlige ende at Esbjerg Kommune, syd for Esbjergmotorvejen. Byen har knap indbyggere fordelt på ca. 830 husstande. Skolen, der har klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse, har et samlet elevtal på ca. 420 elever. Der ligger både et stort plejecenter og 2 børnein stitutioner i Gørding. Gørding ligger i et relativt fladt og intensivt dyrket landbrugslandskab, men trods dette er byen beriget af store grønne rekreative områder. Mod nord gennemskæres byen af et sjældent smukt og poetisk landskabsbillede i form af det store landskabstræk langs Holsted å, der slynger sig gennem engene mellem træ- eller græsklædte skrænter. I tilknytning til byen kantes byen mod øst at det store rekreative grønne anlæg Verdenskoven samt byparken, der i daglig tale blot kaldes Det grønne område og iohnsens anlæg, og mod vest ligger det store idrætsanlæg ved skolen. Lidt udenfor byen ligger desuden Aike Plantage. Den karakteristiske dobbeltbystruktur med kirkeby og stationsby har gjort Gørding til en langstrakt by med det gamle centrum, kirkebyen, mod nord ved åen og den nyere stationsby mod syd. Banen, der er et markant element i bybilledet, deler yderligere stationsbyen i en nordlig og en sydlig del. Byen er vokset sammen mellem disse kirkebyen og stationsbyen, og der er i Kommuneplan udpeget et samlet bevaringsværdigt kulturmiljø omkring disse to særlige miljøer, som giver identitet til Gørding. Kirkebyen, der rummer resterne at byens ældste bebyggelset ligger som den idylliske del at Gørding. Der er ikke meget at det oprindelige miljø tilbage, men de tilbageværende elementer skaber et miljø, der fremstår velbevaret og er yderst bevaringsværdigt. Kirken står som et markant bygningselement og udgør i samspil med den stråtækte længe på præstegården en meget smuk ankomst fra nord. Stationsbyen er den dominerende bydel og udgør et helstøbt og velbevaret kulturhistorisk spor. Men selvom det fremstår meget intakt, er det samtidig meget nedslidt og balancerer lige på græn sen til synligt forfald. Området omkring stationen og den centrale del af Nørregade er Gørdings of ficielle centrum og har den stærkeste bymæssige karakter, men nogle steder er der ved renovering at bygninger brugt materialer, der ikke harmonerer med bebyggelsens tidstypiske karaktertræk. Stationsbygningen eksisterer stadig, men står udtjent og ubenyttet hen og er derfor i fare for at blive nedrevet. For at bevare og styrke Gørdings identitet er det et håb, at der kan findes fornuftige anvendelsesmuligheder for bygningen, så den kan bevares. Stationsbyens karakteristiske træk er meget tydelige med bolig og handel orienteret langs den lange hovedgade Nørregade/Søndergade. I den centrale del at Nørregade (i retning mod jernba nen> ligger en række forskellige udvalgs- og servicebutikker, mens Brugsen og Brudegården ligger længere mod nord. Det er svært at få nye butikker til og at holde liv i de eksisterende, og Nørre gade præges derfor flere steder at et dødt udtryk pga. tomme butikslokaler. Udover Nørregade er der ikke meget handelsliv tilbage i Gørding, men der ligger dog nogle enkelte spredte butikker og serviceerhvem i de tilstødende gader, bl.a. i Søndergade, Vestergade og Nygade. Kig langs jernbane og stationsbygn ing 4 GØRDNG MELLEMBYPLAN

7 ) / _3 3 CD CD _J /, ri\t\ i / I/ III- III? cr CO 0 0 Z - m ;ç g- Q -, 03 g 2. - = E D)O CD cl, -. Q_ 3 1 D 3 CD CD CO -J 0 Q z 0 m r z

8 især Bevaringsværdigt kulturmilie (markeret med rad atgrænsning) 1 Gørding er ikke som tidligere et center i kraft af sin jernbanestation, og selvom der stadig er et sundt erhvervsliv, så har butikkerne lidt under, at andre storre byer har overtaget mange af Gerd ngs center- og servicefunktioner. Bag dette er Gørding imidlertid en fin bosætningsby med god tilgængelighed og mange gode tilbud til beboerne. Området Risagerlund ved Risagervej har sin egen identitet. Området, der består af en samling bindingsværkshuse, hvoraf 5 er med stråtag og 8 med tegltag, ligger som en lille idyllisk bydel med landsbykarakter. Området blev imidlertid opført så sent som omkring 1980, men selvom det ikke er bevaringsværdigt, bidrager det med en særlig sjæl. Gørding er en udpræget boligby, og udover de ældre villabebyggelser og boligområdet Risager lund rummer byen også et stort parcelhusområde, der er vokset gennem tiden og fortsat er under udvikling. Gørding rummer imidlertid også en del arbejdspladser, og der er flere erhvervsområder i byen, der rummer både mindre erhverv og egentlig industri. Mest kendt er nok Villemoes Teglværk, der producerer Gørding Klinker. Erhvervsområderne er på vej til at være fuldt udbyggede. Byens liv Gørding er en meget velfungerende by uden sociale problemer og med et velfungerende kultur- og foreningsliv. Området omkring skolen og hallen er et vigtigt omdrejningspunkt i byen og fungerer som et både socialt, aktivt og kulturelt mødested i byen. Også i forsamlingshuset er der en livlig aktivitet af både private fester og kulturelle arrangementer. Byen har et rigt foreningsliv, som ud over en lang række sportsforeninger også rummer bla. spejdere, sognearkiv, billard club og husholdningsfor ening. Det er meget markant, at der mangler opholds- og mødesteder samt udendørs faciliteter til det (uorganiserede) aktive liv i byens rum er det noget børn og unge efterspørger. Eksempelvis er der ngen mulighed for u.dendørsarrangementer med f.eks. amfiteater. Grøn energi Gørding Varmeværk har forsynet byen med fjernvarme siden 1951, og værket har længe haft fokus på bæredygtig energiforsyning. Allerede i 1987 blev der etableret et værk, der fyrer med flis fra de danske skove, I 2008 blev værket ombygget, hvilket har betydet, at værket i de sidste par år kun har fyret med olie i spidsbelastningeç hvorfor det i dag betragtes som CO,-neutralt. Varmeværket har planer om at udvide med et solvarmeanlæg. 6 GØRDINGS MELLEMBYPLAN

9 Opdyrket land ornk Landsbyen ved Risagervej Nørregade ved Jernbanegade GØRDING MELLEMBYPLAN 7

10 i Fordeling at grønne områder i og omkring Gørding Gørding ligger smukt i landskabet med Holsted Å mod nord. En del af de omgivende landskaber er udpeget til værdifulde landskaber, ligesom der også ligger nogle vigtige økologiske forbindelser, der bla. sikrer spredningsmuligheder for flora og fauna. Gørding er en grøn by, men de grønne anlæg gemmer sig inde i bystrukturen og i byens udkant, mens de ikke umiddelbart er synlige fra byens hovedstrøg. Inde i byen er der ikke en synlig grøn identitet der er ikke mange træer langs vejene. Den landskabelige grønne karakter i Gørding udgøres i stedet at det markante landskabstræk omkring Holsted Ås smukt slyngede forløb. Grønne strøg og bynære naturområder den nordlige del af Gørding danner landskabet omkring Holsted Å et idyllisk grønt ast-vestgå ende strøg, der omfatter flere naturbeskyttede arealer. Finere ankomst til en by finder man næppe mange andre steder. På ådalens nordskrænt ligger Gørding Kirke, kirkegården og præstegården, der sammen med de græssede arealer, skrænterne og åens snoede forløb i landskabet udgør et smukt og poetisk landskabsbillede. Når man passerer broen er man i tæt kontakt med naturen, dog slører grupper af buskbevoksning udsynet til landskabet vest for broen. Når man ankommer fra vest ad Hesseilundvej eller Aikevej er der også meget smukke kig over landskabet, men ved ejendommen Aikevej 7 lukker en tjørnehæk helt at for udsynet over landskabet. Der er ingen adgang til Holsted Å og engene omkring. Vest for byen ligger Aike Plantage, der er det eneste tilgængelige større naturområde nær Gørding. Skoven er præget af stormfald og fremstår derfor som en ny løvskov domineret af ammetræer, herunder birk. Det øvrige landskab op til Gørdings byfronter er opdyrket landbrugsland, hvor udtrykket vest for byen er store marker, mens markerne øst for byen er mindre og knap så intensivt dyrkede. Der er ingen randplantninger, så boligerne støder direkte op til det åbne land. Kun på byens østside dan ner det bynære naturområde Verdensskoven en grøn afgrænsning, men her er tale om mere end blot en randbeplantning. Verdensskoven udgør et stort grønt område med småskove, krat, tætte randbeplantninge vand huller, engdrag og legeplads. Et andet bynært anlæg er Johnsens Anlæg, der ligger syd for banen. Området har karakter af skov. Grønne områder i byen Kvartersparker, private haver samt grønne plantninger udgør byens grønne elementer/udtryk. Når man kører ad byens primærveje, opleves det grønne ikke som et synligt element i bybilledet, men når man bevæger sig ud ad sideveje og stier, viser Gørding sig at være en overraskende grøn by. Flere at villavejene har fine grønne græsrabatter, og nogle har desuden vejtræer. Imellem de en kelte boligområder er der flere steder grønne (og ofte træbevoksede) korridorer, der rummer byens forbindelsesstie og der findes en del grønne områder fordelt rundt i det meste at byen påbegyndte Esbjerg Kommune desuden en forskønnelse at bymidtens hovedstrøg, Nørregade/Søn dergade, hvilket har tilført dette gaderum en mere bymæssig beplantning. Holsted Å og de mange overdrev, eng- og mosearealer langs denne er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3. Der er desuden se- og åbeskyttelseslinje samt udpegning at internationalt naturbeskyttelsesområde langs hele åforløbet. I Verdensskoven er der ligeledes 3 beskyttede vandløb og søer. Verdensskoven og det meste af Johnsens Anlæg er registreret som fredskov. Det samme gælder Aike Plantage og et skovparti mellem teglværket og åen. Se mere herom i kapitlet Beskyttet natur på side 32. BESKYTTET NATUR 8 GORDING

11 G0RDING MELLEM8YPLAN 9

12 Ikke alle boligområder har fælles bolignære friarealer, men der findes 3 mindre parker. Østparken, der ligger på den nordlige side af jernbanen imellem Søndermarken og Østparken, er primært en skovbevoksning med stiforbindelser ud i de tilstødende boligområder. Kvarterparken på Østergade rummer en boldbane og en legeplads. Parkens afgrænsning er de omkringiiggende boligers hække. Mellem Sdr. Lourupvej og ældrecentret ved Nørremarken ligger den langstrakte park, byens bor gere kalder Det grønne område. Området er omkranset af brede plantebælter og rummer flere kroketbaner samt plads til andet boldspil. Ved skolen og idrætshallen ligger byens idrætsarealer samlet og afskærmet mod vestenvinden af en mindre privatejet skov. Der er flere store boldbaner, tennisbane legeplads og et areal med bålhytte og shelters. De forskellige aktiviteter er indbyrdes afskærmet med plantebælter. Der er reserveret areal til en større udvidelse af idrætsanlæggene, og der er gode stiforbindelser til disse. Jernbanen løber igennem byen en grøn korridor fra vest og ind til stationen, men denne korridor har ingen rekreativ brugsværdi og kun begrænset visuel værdi. Gørding Kirkegård ligger nord for byen i tilknytning til kirken. Kirkegården har på grund af afstan den til byen ingen betydning for Gørdings friarealforsyning. i 0 GØRDING

13 Numrene henviser til numre på kortene side 9 og 10 GØRDING MELLEMBYPLAN

14 MELLEMYPL 12 GØRDING TRAF I KSTRU KTU R

15 GØRDING MELLEMBYPLAN I

16 til EsbjergNejen/Kolding (Esbjerg motorvejen) til Bramming til Holsted Jernbane til Bramming I, oergade Overordnet trafikstruktur I modsætning til den grønne struktur er vejene meget dominerende bybilledet. Helt markant Gørding er stationsbytrækket med Nørregade/Søndergade, der med tiden er forlænget til bymæs sig vej helt frem til Kirkevej og nu udgør en lang nord-sydgående trafikal rygrad gennem byen, hvorfra byen fordeler sig på begge sider. Der er mange veje, der leder ind til denne trafikåre, så der er en stor trafikstrøm gennem gaden lokal trafik såvel som gennemkørende trafik. Stisyste met er usammenhængende og krydsningspunkterne ved vejene er farlige, da de stort set ikke er markerede. Som tidligere nævnt er jernbanen et markant element, der deler byen i en nordlig og sydlig del. Jernbane Jernbanen igennem Gørding vil formentlig i fremtiden blive elektrificeret, men tidsplanen og kon sekvenserne af dette kendes ikke endnu. Elektrificeringen vil ikke nødvendigvis betyde lukning af jernbaneoverkørslen ved Nørregade/Søndergade. Skulle overkørslen imidlertid ende med at blive lukket, er BaneDanmark forpiigtiget til at etablere en alternativ krydsningsmulighed. Primære veje Den nord-sydgående Nørregade/Søndergade har tydelig karakter af byens hovedgade, og den by mæssige tæthed og stationsbykarakteren øges ind mod bymidten og området omkring stationen. Gaden belastes kraftigt af både lokal og gennemkørende trafik. Nygade og Østergade fremstår som bymæssige boligveje med stationsbykarakter. Sdr. Lourupvej fremstår med meget åben karakter med store åbne plæner og parkeringsarealer foran erhvervs byggeriet. Aikevej ligger som en landevej med et fantastisk landskabssceneri mod Holsted Å og får karakter af boligvej i byen. Esbjerg Kommune har gennemført en række forskennelses- og trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der har reduceret hastigheden i Nørregade/Søndergade og gjort gaden mere sikker at færdes i samtidig med, at den bymæssige karakter er styrket. Der har været ønske om at gennemføre flere indsatse og der foreligger derfor projekter for hævede og indsnævrede vejflader ved yderligere tre vejkryds. Det drejer sig om Aikevej/Nørregade/Sdr. Lourupvej, Nørregade/Dr. Jensensvej og Vestergade/Skolegade. Derudover er der problemer med høj hastighed på Sdr. Louruovej og Aikevej, og desuden har svinget på Kirkevej problematiske oversigtsforhold i forhold til de mange børn, der krydser vejen ved kirken. Sekundære veje De sekundære veje i og til byen er Hessellundvej, Risagervej og Vestergade. Hessellundvej har karakter af mindre landevej og udgør med smukke kig over landskabet omkring Holsted Å som en landskabelig ankomst til Gørding Kirkeby. Risagervej har ved de nye udstykninger i udkanten af byen karakter af landevej og længere inde i byen har den med et forløb med græs- og grusrabat tør karakter af landsbyvej. Boligveje Boligvejene Byvænget og Engvej ligger begge smukt ned mod ålandskabet, mens Møllegade, der ligger langs jernbanen, har karakter af stationsby. De øvrige boligveje varierer i karakter med græsrabatter og smalle eller brede græsrabatter. Fælles er, at der kun få steder er plante træer. Et godt eksempel på træplantning i græsrabatten kan ses langs Sejersgården. Stier Der er mange stier i Gørding, men de danner ikke et sammenhængende stinet. Det er derfor svært at benyttes stierne til f.eks. løbe-, gå- og cykelture eller ture på rulleskøjter. Meget færdsel foregår via vejene, og der mangler ofte sikre krydsningsmuligheder, hvor stier krydser veje. Mange af stierne går gennem grønne korridorer, der kan opleves som utrygge, hvor bevoksningen er for tæt. Stinettet giver ikke mulighed for at bevæge sig sikkert mellem nordbyen og sydbyen, hvor banen deler Gørding. Derudover mangler der mulighed for længere ture ud til det bynære landskab. Skolebørnene har desuden udtrykt ønske om etablering af en ridesti. Omfartsvej Der er i Kommuneplan foreslået en omfartsvej vest om byen fra Aikevej og ind til byen via Jernbanegade/Stationspladsen. 14 GØRDING

17 parti Nørregade - med træer Risagervej med landsbykarakter Sejersgarden med allétræer i græsrabat Sdr. Lourupvej GØRDNG MELLEMBYPLAN 5

18 men I J Vigtige rum Gørdng Gørding er en udpræget boligby, hvor de bevaringsværdige bydele med stationsbyen og kirkebyen er de store bærende og sammenhængende rumlige elementer byen. Derudover er også den nyere bydel, Risagerlund, med sin landsbycharme et markant sammenhængende rumligt element. På hver side af Nørregade/Søndergade/Kirkevej fordeler byens væsentlige landskabe lige, rekreative og bymæssige rum sig alle med uudnyttede potentialer. Disse ligger enten uden indhold og/eller uden æstetik. Det er især udpræget, at der mangler en plads eller et mindre bymæssigt rum i byen. Ud over stationsbytrækket og den nyrenoverede del af Nørregade mangler byen bymæssig karakter. De enkelte stier, byrum og grønne områder synes flere steder at ligge losrevet og uden sammenhæng. Bygningsmæssigt hænger byen fint sammen, men det begynder at skinne igennem, at de fine bevaringsværdige huse i stationsbyen ikke renoveres under hensyntagen til bygningernes oprindelige arkitektur, hvilket går ud over helhedsopfattelsen al det ellers fine stationsbymiljø. Derudover er der crnkrnq Søndergade flere huller i bygningsrækken, og sammen med det faldefærdige drivhus på hjørnet af Søndergade og Nygade får det stationsbyen til at gå i opløsning i dette område. En al byens kulturhistorisk vigtigste bygninget stationsbygningen, har rent funktio nelt udtømt sin rolle. Bygningen er imidlertid et synligt spor af historien og et vigtigt element i byopfattelsen af Gørding, så bygningen har stadig stor symbolsk betydning for forståelsen og den folkelige bevidsthed om byens historie som stationsby. Gørding rummer mange potentialer i form af uudnyttede eller nedslidte områder, forbindelser og ressourcer, så byen trænger ikke til en udbygning til en ombyg ning. Idet følgende beskrives de rum i byen, der er vurderet vigtige at arbejde videre med, og som der senere i mellembyplanen er beskrevet indsatser og projekter for. Stationspiadsen Stationspladsen, Jernbanegade, er stedet, hvorfra byens dominerende kulturhistorie udspringer. Det er et vigtigt rum for opfattelsen at Gørding og byens identitet, og mange borgere passerer herigennem hver dag. Men Jernbanegade er så bred, at området opfattes som et stort asfalteret rum uden bymæssig karakter eller indhold af betydning, og området ligner mest af alt en forladt kulisse til en cowboyfilm. Den lille plads ved grillbaren, der også er en del af området, fremstår ligeledes med et udtryk at forfald. Stationsbygningen Stationsbygning er et vigtigt kulturhistorisk og identitetsbærende element i Gørdings bymiljø med betydning for Gørdings historie. Bygningen er også af betydning for den rumlige opfattelse at Stationspladsen, hvor den markerer pladsens sydvestlige hjørne og er med til at definere rummets afgrænsning. DSB anvender imidlertid ikke bygningen længere og har derfor ingen interesse i at drive bygnin gen. Bygningen står tom, og der er søgt nedrivningstilladelse. Parkeringsområdet ved SPAR-købmanden SPARs parkeringsareal, der ligger direkte overfor Stationspladsen, fremstår goldt og uden bymæs sige kvaliteter, og i samspil med det uplejede areal langs banen får det et nedslidt udtryk. Hegnet mod banen beskadiges ofte, bla. af store last- og kølebiler, der leverer varer til købmandsbutikken. Området rummer en stiforbindelse til Verdensskoven, hvilket der dog ikke gøres opmærksom på hverken med skiltning eller belægning. Bymidten Gørdings bymidte har inden for de seneste år fået et løft, idet der på udvalgte steder i den centrale del af Nørregade/Søndergade er sket en fin forskønnelse med nye gadelamper, plantestativer, hævede røde vejflader og indsnævringer af vejbanen med begepartier samt ny belægning med betonfliser og striber med de lokale Gørding Klinker. Dette har eget bymæssigheden og fået ga derummet i Nørregade til at virke smallere og mere fortættet. lndsatserne er udført med et fysisk udtryk, der matcher stationsbykarakteren. Søndergade er der etableret en enkelt hævet rød vejflade, men der er ikke sket en egentlig forskønnelse. Forskellen er tydelig, idet Søndergade opleves meget bred og åben, i modsætning til den nye tæthed i den centrale del al Nørregade. Møllegrunden På møllegrunden ved jernbanen lå byens stationsmølle, Gørding Mølle. Møllen blev revet ned i 2007, og området har siden ligget hen som et uudnyttet, åbent og forladt rum i byen. Området langs banen Området, der ejes af BaneDanmark, ligger hen som en uplejet øst-vestgående korridor, der gen nemskærer byen. Ved jernbaneoverkørslen står nogle skæmmende teknikbygninger. Pladsen foran skolen ved Nørregade Foran skolen ligger der ud mod Nørregade to bevaringsværdige bygninget de forhenværende lærerboliger. Foran den ene bygning er der en lille plads med bænke og foran den anden en i 6 GØRDING MELLEMBYPLAN

19 GØRDING MELLEMBYPLAN 7

20 et RUMSRUKUR Området omkring kirken og ålandskabet og videre langs Nørregade/Søndergade og stationsbyområdet er udpeget som bevaringsværdigt miljø. Desuden dækkes det nordlige Gørding af kirkebyggelinjer og kirkeomgivelsesfredning og arealer tæt ved kirken er omfattet af Exnerfredninger. Der er udlagt støjisolinier omkring erhvervsområderne, og de vestligste og nordligste boligområder ligger inden for henholdsvis kildepladszone og indvindingsopland til det lokale vandværk. Se mere herom i afsnittet Bindinger på s. 34. BINDINGER vigtige rum i (iørcilng plæne. Imellem disse ligger indkørslen til skolens parkeringspladser. Området er ikke udnyttet i fuld udstrækning og fremstår mere som en opholdsniche end som et rum i byen med sin egen særlige karakter. Området ligger langs med hovedstrøget i byen og er placeret Ca. midt i byen. Aktivitetsområde ved Gørding Skole Gørding Skole, der generelt er velforsynet med gode legeområder, er i gang med at udvide. Derudover er skolen i færd med udvikle et nytænkende aktivitetsområde i tilknytning til den nye udbygning og det store parkeringsområde ved Idræts- og Kulturcentret. Aktivitetsområdet udvikles med støtte fra Esbjerg Kommune og flere fonde og er en del af et forskningsprojekt, Space, der har til formål at motivere børn og unge til fysisk aktivitet. Området er tænkt som et samlingssted og en nyfortoikning af det klassiske næraktivitetsanlæg for børn og unge multifunktionelt udendørs bevægelsesrum, der bla, skal kunne anvendes til parkour. Aktivitetsområdet forventes etableret i løbet af Læs mere om Space -projektet på Gørding Skole på side 42. Området bag skolen Vest for Gørding Skole ligger et stort område med naturkarakter, der er reserveret til fremtidig ud videlse af skolens boidbaner. Arealet ligger hen som uplejet natur med en birkeskov i den vestlige ende, og desuden er skolen i gang med at etablere en stor bakke af overskudsjorden fra skolebyg geriet. Skolen har planer om, at området i fremtiden kan indgå i bl.a. naturfagsundervisningen samtidig med, at det kan stå som et rekreativt område til glæde for byens borgere. Forpladsen ved Gording Idræts- og Kulturcenter Gørding Idræts- og Kulturcenter er byens aktive omdrejningspunkt med aktivitet både dag og aften. Området foran centret er et stort parkeringsområde, der har et meget slidt udtryk, og hvor træerne er ved at gå ud. Der foregår meget unødig trafik på pladsen, da Skolegade løber ind gennem pladsen, og området præsenterer sig ikke som en velkomstplads til en af byens vigtigste institutioner. Verdensskoven Verdensskoven ligger hen som et forholdsvis åbent område med en tæt randpiantning. De plantfinger, der er etableret inde på området, herunder de eksotiske træer, der har givet Verdensskoven navn, er i dårlig vækst eller helt forsvundet. Der er meget ringe skiltning til Verdensskoven, og selvom der er flere indgange/stiforbindelser til området, er det kun ved østparken der er tydelig og direkte adgang. Der findes flere uoplyste stenmelsstier i området. I den vestlige del af området ligger en børnehave, og en sti løber igennem randpiantningen/kor ridoren langs områdets vestlige kant. I den nordlige ende findes en nyere legeplads med opholdspladser. Området længst mod øst er fugtigt og utilgængeligt og domineret af tæt bevoksning. Den sydlige del af Verdensskoven omkring regnvandsbassinet ligger med naturlig karakter og en lille opholdsplads. Stierne er ofte oversvømmede, da bassinet ikke har kapacitet til belastningen ved større regnskyl. Inde i det åbne område længst mod syd ligger endnu en sø, skjult og utilgængelig bag tæt bevoksning. Derudover løber der en sti, men den er ikke en integreret del af området og har derfor ingen/ringe betydning for området. Idet tilstødende private areal mod øst ligger der også en mindre afvandingssø. Verdensskoven benyttes i dag kun af relativt få og en del borgere har aldrig været i Verdenssko ven. Ikke desto mindre rummer området store naturkvaliteter og potentialer for udvikling. Det skal dog nævnes, at der på en stor del af Verdensskovens areal er tilført fyldjord af tvivisom karakter som overjord, hvilket påvirker beplantningernes vækstbetingelser. Johnsens Anlæg Johnsens Anlæg ligger lidt afsides i udkanten af byen på sydsiden af jernbanen. Stisystemet leder ikke naturligt frem til området, og der mangler en naturlig sammenhæng med Verdensskoven på nordsiden af banen. Johnsens Anlæg virker forladt og mangler indhold/aktivitet og gode opholdsmuligheder. Det grønne område Parken ligger som et langstrakt område mellem Ældrecentret og Sdr. Lourupvej. Det fremstår med klippede plæner, der er indrammet af et slynget forløb af blomstrende buske. Området anvendes til boldspil og internationale krocketturneringer, men der er ingen stier gennem området. Området ved Brugsen Foran Brugsen er der både en parkeringsplads, en busholdeplads og en benzintank, og sammen med den meget lave hæk mod vejen virker fremstår området meget tomt og åbent. Det fylder meget i byrummet, langs med Nørregade, men det understetter ikke byopfattelsen. Derudover ligger der i tilknytning til Brugsens parkeringsplads en lille grøn og uudnyttet plæne med et par enkeitstående træer. 18 GØRDINGMELLEMBYPLAN

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013 Frederikssund Kommune har stort fokus på natur og sundhed. Vi vil derfor i samarbejde med en række foreninger skabe et unikt bynært multifunktions naturområde til gavn for borgere i alle aldre. Samtidig

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven.

Næstved Kommune. Teknik og miljøforvaltningen. Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Næstved Kommune Teknik og miljøforvaltningen Ansøgning om landzonetilladelse og byggetilladelse i forbindelse med Mølleåhaven. Pjojekt omfatter etablering af bålhus med integreret shelters, hæk mod Møllegårdsvej,

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Luftfoto 1:2500. Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby

Luftfoto 1:2500. Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby Luftfoto 1:2500 Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby VISION I Middelfart Kommune ønsker man i sundhedsøjemed at se muligheder frem for begrænsninger. Det indebærer, at der gerne må tænkes i

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Referat fra møde mellem Lokalråd Ribe Nord, Lokalråd Ribe Syd og Lokalråd Ribe Midt og Teknik & Byggeudvalget

Referat fra møde mellem Lokalråd Ribe Nord, Lokalråd Ribe Syd og Lokalråd Ribe Midt og Teknik & Byggeudvalget Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. maj 2015 Journal nr. 15/7270 Login cow Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 E-mail jsm@esbjergkommune.dk Referat fra møde mellem Lokalråd Ribe

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne

SMUKKE VEJE. Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder langs indfaldsveje og større veje i forstæderne Århus Kommune Magistratens 2. Afdeling Maj 2001 SMUKKE VEJE Vejledende retningslinier for erhvervsområder

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Indhold Indledning 3 Mørke 4 Fysisk karakteristik 4 Beliggenhed 4 Byens zoner 4 Infrastruktur 6 Erhverv 6 Social karakteristik

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Indhold Indledning 3 Mørke 4 Fysisk karakteristik 4 Beliggenhed 4 Byens zoner 4 Infrastruktur 6 Erhverv 6 Social karakteristik

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage

En vision for friluftslivet i. Blykobbe Plantage En vision for friluftslivet i Blykobbe Plantage 2011 Blykobbe Plantage Blykobbe Plantage og Antoinette Strand er beliggende i udkanten af Rønne. Skoven og stranden bliver året rundt besøgt af rigtig mange

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere