Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev"

Transkript

1 Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 28. januar, Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014.

2 Profil af Nyborg kommunale tandpleje Af Lene Outzen Foghsgaard. Baseret på interview med Lone Jandorf, overtandlæge i Nyborg. Allerede før Lone Jandorf tiltrådte stillingen som overtandlæge i 2010, var hun klar over, at hun ville forandre den daværende ledelsesstruktur bestående af overtandlæge, souschef og afdelingstandlæge. Hun ville inddrage klinikassistenterne i ledelsesteamet for at repræsentere den store medarbejdergruppe bedst muligt, og fordi hun så, at kompetencerne var til stede. Samtidig ville den nye struktur åbne mulighed for, at hun sideløbende med lederjobbet også kunne arbejde som tandlæge på klinikken. Klinikassistenter som del af lederteamet Nyborg er en lille kommune, og i fremtidens tandpleje sker der det, at flere og flere opgaver uddelegeres. I forvejen arbejder vi tæt sammen i de tre faggrupper i tandplejen, og ved at fordele endnu flere opgaver på flere faggrupper, udnytter man på bedst mulige måde de forskellige kompetencer, personalegruppen rummer. Vores lederteam på tre personer består i dag, udover mig, af to klinikassistenter - en driftskoordinator, også kaldet vores trivselsminister, og en administrator. Klinikken i Skippergade ligger midt i byen.

3 Når overtandlægen bliver spurgt, hvordan personalegruppen har taget imod den nye struktur, især tandlægekollegerne, fortæller hun, at det er gået over al forventning. Selvom man måske kunne frygte, at janteloven ville vise sit ansigt, fordi klinikassistenterne i kraft af deres lederopgaver eksempelvis bestemmer, om en tandlæge kan få fridage og ferie, har det ikke været noget problem overhovedet. Heller ikke konstellationen af tre i ledelsen hvem skal man gå til? har skabt udfordringer. Rollerne er klart definerede, og selvfølgelig arbejder vi hele tiden på, forklarer Lone Jandorf, at optimere tingene. Fakta om ledelsesteamet Driftskoordinator har som primært ansvar at drifte personalet lægge vagt- og ferieplaner, men også at varetage trivslen blandt personalet. Administratoren har som opgave at føre regnskab, deltage i budgetopfølgning, være IT- og webansvarlig udover at være ansvarlig for patienttilsætningen m.m. Overtandlægen forklarer, at den særlige ledelsesstruktur aldrig ville være gået, hvis personalegruppen ikke havde samme adresse, men som tidligere var fordelt på tre klinikker. Vi er jo så heldige i lederteamet at arbejde i samme hus. Vi mødes fast en gang om ugen for at drøfte de ting og udfordringer, der måtte være. Nyborg tandpleje består i dag af 19 medarbejdere, der blev samlet under samme tag i (Fire tandlæger, en tandplejer, 13 klinikassistenter og en overtandlæge). Hun fortæller, at det har vist sig at være en stor fordel at inddrage klinikassistenter med de rigtige kompetencer i ledelsen, fordi det generelt har skabt en langt større arbejdsglæde. Lederteam fra venstre: Rikke Grossmann (KA), Birgit Maack (KA) og Lone Jandorf. Jeg får min ledelse repræsenteret i flere faggrupper, og det er en fordel, for vi ser jo tingene forskelligt. Et konkret eksempel kan være, at min driftskoordinator har en masse viden om trivslen i klinikassistentgruppen og derfor kan tage eventuelle konflikter i opløbet. Hvis jeg ikke havde hende som mellemled, er det ikke sikkert, at hverdagen fungerede så godt, som den gør. Det giver mig en tæt nærhed til hele personalegruppen, hvor klinikassistenterne jo udgør den langt største gruppe.

4 Udover at faggrupperne kan inspirere hinanden til udvikling og nytænkning, har det givet overtandlægen mulighed for at arbejde som tandlæge på gulvet 2 ½ dag om ugen. En mulighed, hun har sat stor pris på, for som hun siger, har man fingrene nede i faget dagligt på klinikken, bliver man inspireret til, hvad der måske kan gøres anderledes. Hvad efterlyser forældrene? Hvad kunne forbedre personalets hverdag? Det stopper aldrig. Nedsat sygefravær Nyborg Kommunale Tandpleje fik i marts 2013 Kommunens Arbejdsmiljøpris for at have ydet en særlig indsats i forhold til at skabe arbejdsglæde, sundhed og trivsel på arbejdspladsen, blandt andet halverede tandplejen personalets sygefravær fra 2011 til 2012 (svarer til 2,3 %) og holder i dag de samme tal. Det skyldes ikke mindst, mener overtandlægen, at lederteamet har haft og til stadighed har et særligt fokus på trivsel og arbejdsglæde. Lone Jandorf fortæller. Tandplejen og Sundhedsplejen på vej i teatret for at fejre at de fik arbejdsmiljøprisen. Jeg fornemmer, at folk er blevet gladere for at gå på arbejde, og når man trives på jobbet, er man også mindre syg. Det er afgørende, at man som medarbejder føler, at ens arbejde har betydning og man har indflydelse på sin arbejdsplads. 2011: 10,8 dage pr fuldtidsansat i fravær. 2012: 5,7 dage pr fuldtidsansat i fravær. 2014: Ca. 5,5 dage pr fuldtidsansat svarende til ca. 2,3 %.

5 Stå-møder, Walk and Talk og Info-Nyt Stå-møder Tandplejen holder såkaldte stå-møder hver 14. dag. Her mødes hele tandplejen til et uformelt ½ times personalemøde, hvor formen er så løs, at man kan stille sig op på en ølkasse og dele hvad end af tanker og overvejelser, man gør sig. Tit tager snakkene udgangspunkt i Lone Jandorfs Info-Nyt, der udsendes hver mandag. Medarbejderne kommer måske med kommentarer og indspark til det, de har læst, og kollegerne giver deres indspark. Overtandlægen fortæller, at Stå-møderne ikke har lange dagsordener, og der skrives ikke referat. Info-Nyt Mandag udsender Lone Jandorf et kort, digitalt nyhedsbrev Info-Nyt. Nyhedsbrevet indeholder konkrete og praktiske beskeder som f.eks., at der er kommet en ny elev, at kommunens borgerservicekontor har lukket pt. pga. ombygning, at tandplejen har fået ny kopimaskine, eller at der er nye kurser på bedding. Mailen bliver læst af alle, for man ved, at det er her, man bliver opdateret. Overtandlægen skriver det fælles Info-Nyt til både tandplejen og sundhedsplejen, som siden 2013 har hørt under tandplejen. (Mere om det sidst i artiklen). Vil man gerne i dybden med nogle af informationerne, er Stå-møderne det oplagte forum. Walk and talk Tre gange om året afholder tandplejen personalemøder med udvalgte emner på dagsordenen. Møderne indledes med, at man ugen før går tur sammen i mindre grupper. Når grupperne sendes af sted, får de til opgave at tale rundt om det eller de emner, der skal diskuteres ugen efter. Det gør, at alle har mulighed for at være bedre klædt på til det fælles møde, forklarer Lone Jandorf. Alle har kunnet dele meninger og vinkler på emnet. Udover de tre tiltag er der forskellige andre sociale arrangementer i løbet af året. Et Arbejdsglædeudvalg bestående af tre i personalegruppen, står for f.eks. bif-ture, banko i tandplejen, grill på stranden og andre initiativer, som det er frivilligt at deltage i. Ikke alle kommer hver gang, men fremmødet er stort. Undersøgelses-teams Inspireret af et besøg i Frederikshavn Kommunale Tandpleje fik Lone Jandorf ideen til dét, hun kalder Nyborg model 2012 i daglig tale kaldet US-teams (Undersøgelses-teams). Ideen tog udgangspunkt i de fysiske forhold og den personalesammensætning og de kompetencer, der var i tandplejen. De undersøgende teams fungerer fra mandag til torsdag, et team pr. dag, der arbejder på tre klinikker lige overfor hinanden. Et team består af en tandlæge, (dog ikke Lone Jandorf), klinikkens tandplejer (der arbejder i US-teams alle fire dage), tre klinikassistenter og en master (KA). Masterens opgave er at hente patienter, tjekke journalen og have overblik over, hvem der f.eks. er sat til orto-visitation og røntgen. Der er sat US-teams til i to bøger ca. 45 børn og unge pr. dag. De fire tandlæger har hver en dag om ugen i US-teams, og kongstanken er, at tandlægen, den dag vedkommende er i US-teams, er involveret i alle de børn og unge, der er sat til - enten ved konkret at være inddraget i undersøgelserne eller ved at have gennemgået journalen og set røntgen. Tandlægen ser de fleste af de journaler, der er på hans/hendes dag. De andre af

6 ugens dage er US-team tandlægen sat til behandlinger, og i tilfælde af akutte patienter, er det de tandlæger med behandlingstider, der har afsat tid til dette og tager sig af dem. Brænder det på en dag, er der stor opmærksomhed på at hjælpe hinanden, forklarer Lone Jandorf. Som regel har man overbooket pga. udeblivelser, men skulle alle dukke op en dag, så er der run på og US-teamet får hjælp fra kollegerne. US team 1. Mandag Barnet eller den unge er på samme klinik og har den samme klinikassistent under hele forløbet, mens de øvrige i teamet bevæger sig rundt på alle tre klinikker. Teamet foretager udover undersøgelsen også systematisk orto-visitation, non-operative behandlinger som lakering, forebyggende samtaler og andre mindre ting, som f.eks. udtrækning af en løs tand på stedet. Det er klinikassistenterne, der udfører lakeringer, afpudsninger, tandbørsteinstruktioner og også delvist skriver journaler. I rigtig mange tilfælde kan barnet i stolen afsluttes med det samme, fortæller Lone Jandorf. Der er afsat tid i teamet til sparring, hvor næsten alle patienter gennemgås. Sammen ser man på røntgen og stiller hinanden spørgsmål f.eks. om valget af bor frem for et non-operativt indgreb. Det kan også være tiden for næste indkald, der vendes. Vi kan have en dag, hvor kun fire skal komme igen, resten er færdigbehandlede. Ved større behandlinger gives tid hos den tandlæge, der er i teamet den pågældende dag. Det giver en fleksibilitet at arbejde på den her måde. Lone Jandorf forklarer, at der bruges den tid, der skal til på det enkelte barn, og at der også er god tid til instruktioner og motiverende samtaler. Masteren styrer, hvilken klinik der er ledig. Overtandlægen fortæller, at med en tandplejestørrelse som Nyborgs er US-teams en rigtig god løsning. Tandlægerne er glade for også at få lov til undersøgelsesdelen - at se børn uden huller, og især som nyuddannet får man god støtte fra de andre i teamet. Tandplejeren er glad for muligheden for faglig sparring, og klinikassistenterne er glade for at arbejde selvstændigt med patienterne og have indflydelse. Også brugerne udtrykker tilfredshed. Som leder ser jeg tilfredse medarbejdere, glade borgere og en stor effektivitet med ca. 200 undersøgelser pr uge. Lone Jandorf.

7 Tandplejen i Nyborg indkalder til undersøgelser efter individuelle behov og har maks. 24 måneders interval for en stor del af børnene. Risikobørn indkaldes jævnligt til sundhedsvurderinger hos klinikassistenterne. Udeblivelser I Nyborg har man ca. 10 procent udeblivelser og kan tydeligt mærke, hvis der ved en fejl ikke er sendt remindere ud på sms. Folk siger ligefrem, fortæller Lone Jandorf, at hvis ikke de får en sms, så tror de aftalen er aflyst. Der er ikke en stor social slagside i Nyborg med mange udsatte familier, hvilket også holder tallet af udeblivelser nede. Nyborg håber på at kunne mindske antallet af udeblivelser endnu mere. Borgerbookning overvejes, for det vil effektivisere administration og receptionsarbejde. Tandplejen ved dog ikke, om kommunen vil investere i det. Sundhedsplejen - en del af tandplejen I oktober 2012, i forbindelse med at en leder valgte at rejse, besluttede Nyborg Kommune at lægge Sundhedsplejen ind under tandplejen. Det betød, at lederteamet i tandplejen nu også fik ledelsesansvaret for otte sundhedsplejersker. Lone Jandorf måtte skære sin kliniktid ned fra 2 ½ dag om ugen til 10 timer som følge af den nye opgave. På klinikken har hun dog altid kliniktøj på og kan træde til, så snart det er nødvendigt, siger hun. Det er en ny udfordring, fordi sundhedsplejen er en faggruppe, vi jo ikke kender så indgående. Vi arrangerer tværfagligt samarbejde og har nogle fælles arrangementer som udflugter og julefrokost. Der er valgt en faglig udvikler, som er bindeleddet til os i lederteamet. Hun hjælper os med at udvikle og kan gøre os opmærksom på, hvor der skal ske forbedringer. Lone Jandorf kan stærkt anbefale en model, hvor en sundhedsplejerske er tæt tilknyttet ledelsesteamet, for den dybere indsigt, det kræver i faget, har man jo ikke som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent, forklarer hun. Nyt orto-center i Odense 15. januar blev et nyt stort orto-center indviet i Odense. Et center fem kommuner er gået sammen om deriblandt Nyborg Kommunale Tandpleje. Der har været enkelte reaktioner på den længere transport, det giver brugeren, men overtandlægen er overbevist om, at børn, unge og deres forældre på sigt bliver rigtig glade for tiltaget. Når de orto-patienter, der er startet deres behandling i Nyborg, fremover indkaldes, vil de møde det personale, som de i forvejen kender til, fordi vores orto-medarbejdere er blevet virksomhedsoverdraget. To klinikassistenter og Nyborgs specialtandlægekonsulent har fået job i Odense. Lone Jandorf fortæller, at Nyborg Tandpleje glæder sig over centeret og ser frem til samarbejdet. Tandplejen har de sidste fem til seks år haft svært ved at genbesætte specialtandlægestillinger, og det er ikke hverken holdbart i længden eller fagligt optimalt, siger hun.

8 Kasuistik vedr. røntgendiagnostik Case En knap 10-årig pige er henvist til tandregulering pga. trangstilling og ektopisk +3. På OP ser det ud til at der er caries i 7- og 6- ( endda store defekter) Vi indkalder til undersøgelse kort efter. Klinisk undersøgelse og BW viser, at der ikke er caries, og at alt er normalt. Det har i øvrigt indtil nu ikke været muligt at behandle pga. stor tandlægeangst. Tilvænning, lattergas, midazolam er forsøgt for at extrahere +4. At tage BW er heller ikke nemt! Nu afventes behandlingsplan fra reguleringsafdeling, men caries var der ikke!

9 Nyt tandreguleringsfællesskab på Fyn Formålet med etableringen af et fælles kommunalt samarbejde mellem fem fynske kommuner om tandregulering er at kunne tilbyde børn og unge en tandregulering af høj kvalitet i en omkostningseffektiv ordning. Sådan fortæller Henning Tønning, Centerchef i Odense. Henning Tønning, Centerchef og overtandlæge med ansvaret for Tandplejen i Odense. Det var Nyborg kommune, der i oktober måned 2012 tog initiativet til - på direktørplan - at drøfte muligheden for at kommunerne kunne gå sammen om at drive et fælles center for tandregulering. Overtandlægerne har i mange år drøftet muligheden for indgå i et sådant samarbejde, men løsningen skulle findes med direktørernes medvirken. I entreprenøraftalen er det forudsat at der indgår børn pr. behandlingsteam, og med et opland på godt børn og unge etableres der 6.6 behandlingsteam, hvor der er hensigten, at i et team indgår en specialtandlæge, en tandplejer og to klinikassistenter. Det nye center får et driftsbudget på 25 mio. kr., og en medarbejderstab på 38 medarbejdere. Selve tandreguleringsbehandlingen foregår på klinikken, mens der ude i kommunerne foretages visitation til tandregulering og øvrige tandbehandlinger. Hvad var baggrunden for samarbejdet? Det var en erkendelse af, at det er svært at tiltrække og fastholde specialtandlæger. Det betyder manglende stabilitet og omkostningstung opgaveløsning på grund af tilkøb af private specialtandlæge-konsulenter i de forskellige kommuner, ligesom borgerne kan opleve ventetid til tandregulering. Vi ser en tendens på landsplan, hvor flere kommuner går sammen for at drive tandreguleringsbehandlingen i større enheder. Derved opnår man en større faglige kompetence af personalet, der samlet set opleves attraktivt for nye jobsøgende specialtandlæger. Hvad forventer I at få af fordele ved at samle tandreguleringen et sted? Ved at samle behandlingsindsatsen i en central enhed her i Odense kommune, kan der skabes et fagligt udviklende miljø med flere specialtandlæger ansat, og samtidig kan der sikres en central placering på Fyn, nær offentlige transportmuligheder og gode tilhørsforhold. Odense kommune stiller moderne klinikfaciliteter til rådighed, det nødvendige antal klinikrum, røntgenfaciliteter, 3 D-røntgen, tandteknik, sterilisation mv., og klinikkerne lever op til arbejdsmiljøkravene idet Center for Tandpleje er arbejdsmiljøcertificeret. Tandplejens kvalitet i Odense kommune er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model. Serviceniveauet i tandreguleringsbehandlingen svarer til samme niveau, som Odense kommune tilbyder deres egne borgere.

10 Irene Lund, overtandlæge i Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje Hvordan ser du på det nye orto-samarbejde? "Tandreguleringssamarbejdet fremtidssikrer opgaveløsningen omkring tandregulering og giver forsyningssikkerhed, økonomisk stabilitet og kvalitetssikring. I Faaborg-Midtfyn har vi haft en god og stabil konsulentbaseret ordning igennem de sidste mange år. Det har dog også været åbenlyst, at det har været et spørgsmål om tid, hvor længe ordningen kunne fortsætte." "Der har været flere politiske drøftelser igennem de seneste år om fremtidssikring af tandreguleringsopgaven. Der har været politisk ønske om undersøgelse af muligheder for privatisering, rekruttering fra udlandet og andre former for tværkommunale samarbejder. Disse forslag er faldet på, at de hver især kun opfyldte nogle behov, men udfordrede mindst lige så meget på andre. Tandreguleringscenter Fyn imødekommer alle ønsker om kvalitetssikring, forsyningssikkerhed og økonomisk stabilitet." Hvordan har brugerne taget imod ordningen? "Brugerne af ordningen har generelt taget positivt imod Tandreguleringscenter Fyn. Vi har selvfølgelig også oplevet borgere, der er bekymrede over øget transportafstand og åbningstider. Alle har en hverdag, der også skal kunne hænge sammen rent praktisk. For at imødekomme det er Tandreguleringscenter Fyn blevet placeret centralt i Odense med nem adgang for både bus, tog og biler. Hvor stor udfordringen omkring øget transportafstand reelt bliver for kommunens borgere, må tiden vise. Der er mulighed for, at de enkelte kommuner etablerer transportordninger." Brugerne af ordningen har generelt taget positivt imod Tandreguleringscenter Fyn. Vi har selvfølgelig også oplevet borgere, der er bekymrede over øget transportafstand og åbningstider. Alle har en hverdag, der også skal kunne hænge sammen rent praktisk. Irene Lund. De fem tandplejer, hvordan er foreløbig status på jeres samarbejde? "I forhold til den daglige drift i tandplejerne er der lige nu et stort og spændende arbejde med at få udarbejdet procedurer, indarbejde mere ensartede arbejdsgange og opbygge relationer. Jeg har fuld tiltro til, at det lykkes os at finde en god fælles melodi." Sine Daugaard, specialtandlæge i Odense. Hvordan har dit arbejdsforløb været? "Jeg blev uddannet specialtandlæge i ortodonti i februar 2014 fra Københavns Universitet. Herefter fik jeg ansættelse som underviser i ortodonti for tandlægestuderende 1 dag om ugen på afdelingen for ortodonti ved Københavns Universitet samt to dages ansættelse ved Hvidovre Tandregulering I/S. Endvidere havde jeg inden sommerferien 2014 et to måneders vikariat ved Københavns Kommune." Hvorfor valgte du at søge job i Odense? "Min mand fik pr. 1. august 2013 ansættelse som tandlæge under videreuddannelse ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling ved Odense Universitets Hospital, og pendlede fra vores hjem på Østerbro i København til Odense. Det var derfor meget nærliggende at søge den opslåede stilling som

11 specialtandlæge i ortodonti i Odense Kommunes Tandpleje med ansættelse pr. 1. september 2014, og fantastisk at få tilbudt jobbet i Odense. Odense Tandregulering havde på dette tidspunkt indgået aftale om at danne det fælles kommunale Tandreguleringscenter Fyn pr. 1. januar Fra 1. september 2014 til og med december 2014 var min opgave at varetage ansvaret for de to tandreguleringsklinikker i Nordfyns kommune." "Nordfyns Kommune er en kommune med et børnetal, der kun kunne bekræfte en fuldtidsspecialtandlæge. Der var i forvejen ansat en specialtandlæge en dag om ugen, og jeg blev ansat fire dage om ugen med funktion som specialtandlæge i ortodonti i Nordfyns Kommune og en dag om ugen med funktion som specialtandlæge i Odense Tandregulering." Fordele og ulemper ved de to arbejdspladser Der er mange fordele ved at samle mange små tandreguleringsenheder i en stor enhed. Som specialtandlæge oplever jeg, at det er meget vigtigt, at der er mulighed for faglig sparring i hverdagen. Det gavner både patienterne og personalet. Der kan således hurtigere tages beslutninger om de faglige og praktiske udfordringer, som hverdagen bringer. Eksempelvis har vi i Tandreguleringscenter Fyn ugentlige specialtandlægekonferencer, hvor både behandlingsindikationer, behandlingsplaner og praktiske retningslinjer diskuteres. Det er en meget værdifuld sparring, som bidrager med nye input og en tryghed under udarbejdelse af komplekse behandlingsplaner. Møderne er med til at skabe stor arbejdsglæde, og et fagligt, klinisk og socialt forum, hvor både erfarne og nyuddannede specialtandlæger kan drage nytte af hinanden. "Som specialtandlæge sidder man med en realitet om, at vi ikke altid kan opfylde kravet om at behandle børnene på det vækstmæssige optimale tidspunkt. Ved at samle specialtandlæge ekspertisen i en enhed kan vi bedre fordele arbejdsbyrden mellem os og løfte vores opgaver på bedst mulige måde indenfor de personalemæssige rammer, vi har." Sine Daugaard. Hvad er fordelene ved en stor, samlet enhed? "Som specialtandlæge i en lille kommune består en stor del af arbejdstiden ligeledes af administrativt og ledelsesmæssigt arbejde, hvilket fratager tid fra det kliniske arbejde. Ved at samle flere små kommuner i en stor enhed kan en del af det ledelsesmæssige arbejde samles og primært varetages af en kompetent daglig leder. Enkelte opgaver kan da fratages den enkelte specialtandlæge, som frigiver mere tid til og fokus på behandlingsplanlægning og klinisk arbejde. Det er til gavn for vores patienter. Vores daglige leder, Ann Bröchner, er en erfaren specialtandlæge, som udover det administrative ansvar fortsat udøver klinisk arbejde i Tandreguleringscenter Fyn. Hun er således en meget kompetent formidler og et vigtigt forbindelsesled mellem den daglige kliniske situation og Tandplejens administration." "En anden vigtig fordel i et stort center, er at der skabes et grundlag for en arbejdsplads med en stor jobmæssig fastholdelsesværdi. Det er min erfaring fra ansættelse i den mindre kommune, at det tidligere har været svært at rekruttere og fastholde specialtandlæger i længere perioder. Dette giver længere ventelister, flere behandlerskift og meninger om igangværende bøjlebehandlinger. Faren har derfor tidligere været, at børnenes bøjlebehandlinger blev forlænget, og at det øgede arbejdspres for specialtandlægerne gav anledning til at søge nye jobmæssige udfordringer andetsteds. Det har givet stor frustration for både børn, forældre og personale." "Som specialtandlæge sidder man med en realitet om, at vi ikke altid kan opfylde kravet om at behandle børnene på det vækstmæssige optimale tidspunkt. Ved at samle specialtandlæge ekspertisen i en enhed kan vi bedre fordele arbejdsbyrden mellem os og løfte vores opgaver på bedst mulige måde indenfor de personalemæssige rammer, vi har. Ved sygdom kan vi bedre

12 rokere personalet, og tandreguleringsenheden bliver således ikke nær så sårbar i disse situationer." "Personalemæssigt har et stort center den fordel, at vores forskellige personlighedstyper kan sammensættes i teams, hvor vi supplerer hinanden. Kan enkelte personlighedstyper have svært ved at skabe det bedste samarbejde, er der større mulighed for at opnå en løsning ved en rokering indenfor og blandt de enkelte teams for at optimere de enkelte teams fagligt og socialt." Er der ulemper ved fællesskabet? "Ulempen ved at samle mange små enheder i et stort center kan være, at der er mange forskellige arbejdsstrukturer og -kulturer, som ved sammenlægningen skal forenes. Det kræver ekstra ressourcer og tid af personalet i starten af processen. Men jeg er sikker på, at det på sigt vil give nye og gode arbejdsrutiner og inspiration til at løse opgaver på en ny og forhåbentlig bedre måde. Jeg blev ansat som specialtandlæge i en tidsbegrænset periode en mindre kommune på Fyn (Nordfyns kommune). Det har således ikke været en stor omstilling for mig at starte som fuldtidsspecialtandlæge i Tandreguleringscenter Fyn i Odense. Men der er meget af hjælpepersonalet, der har arbejdet i mere end 20 år i de mindre kommuner, som måske føler at det er en udfordring at omstille sig til at være en del af en stor enhed. De små enheder som eksempelvis tidligere bestod af personale på 4-6 personer er nu erstattet med mere end 30 kolleger." Hvordan har det foreløbigt været? "Personalet har virkelig gjort en fantastisk indsats for at tilføre sammenlægningen positivitet og konstruktiv problemløsning på de daglige udfordringer, vi møder lige nu. Inden sammenlægningen blev der fokusereret meget på det kommende samarbejde. Vi havde således en eftermiddag med præsentation af hinanden samt et internat på to dage med kommunikation og samarbejde i fokus. "Som ventet er der udfordringer ved at skulle overføre de mange igangværende og ventende patienter fra de enkelte kommuner. I Nordfyns Kommunale Tandpleje har vi haft et andet journalsystem end det man anvender i Tandreguleringscenter Fyn i Odense. Der er naturligvis lidt oplæring ved at skulle lære at navigere i et nyt journalsystem." Udfordringen i fremtiden er at skabe et godt samarbejde med tandlægerne på de enkelte lokale tandklinikker. I mange af de små kommuner har specialtandlægen være fysisk tilstede i den almene tandpleje, og de har nemt kunnet komme i kontakt med specialtandlægen i tvivlspørgsmål. Sine Daugaard. "I den første fase af sammenlægningen vil der sandsynligvis gå længere tid mellem børnenes normale interval for indkald til kontrol af bøjlen. Vi er lige nu udfordret af, at der skal lægges ca. 700 patienter ind i det nye journalsystem. Så længe patienter ikke er lagt ind i systemet, er det ikke muligt for os at sende tider til børn og forældre. De længere intervaller kan opleves utilfredsstillende for børn, forældre og personale. Men i løbet af foråret 2015 vil intervallerne blive normaliseret igen." "Der er geografiske udfordringer for enkelte forældre ved at skulle køre til Odense fremfor til en klinik i deres bosiddende kommune. Vores fornemste opgave er, at oplyse børn og forældre om, at tandreguleringsopgaven bedre kan løftes centralt i Odense. Mange af de fire kommuner, der er blevet en del af Tandreguleringscenter Fyn stod foran et generationsskifte indenfor specialtandlæger eller havde en konsulentordning med en specialtandlæge. Man kan derfor gisne om stabiliteten af fremtidens lokale tilbud af tandregulering i de mindre kommuner. Ved et samlet center kan rekruttering, kompetencer og fastholdelse af personale optimeres."

13 Hvad ser du som udfordringerne fremover? "Udfordringen i fremtiden er at skabe et godt samarbejde med tandlægerne på de enkelte lokale tandklinikker. I mange af de små kommuner har specialtandlægen være fysisk tilstede i den almene tandpleje, og de har nemt kunnet komme i kontakt med specialtandlægen i tvivlspørgsmål. Der skal nu findes en ny løsning på hvordan og i hvilke tilfælde de enkelte behandlere kan kontakte specialtandlægerne i Odense. I fremtiden må man nok lokalt forvente, at tandlægernes sparring i spørgsmål om tandfrembrud og fældning initialt sker lokalt med andre tandlæger, inden specialtandlæge kontaktes for yderligere vurdering." "Efter at have været en del af både en lille og en stor tandreguleringsenhed er min oplevelse, at de udfordringer, vi møder under processen, må anses for at være en naturlig del af valget om at skabe en bedre fremtid for tandreguleringstilbuddet på Fyn." Hvad håber du at få ud af, at specialtandlægernes ekspertise nu er samlet på et sted? Jeg håber på at opnå faglig og erfaringsmæssigt sparring med engagerede og erfarne specialtandlægekolleger. Det er en stor fordel, at vi ikke har klinikker langt fra hinanden, og der kan opnås en second opinion og klinisk sparring, når patienten ligger i tandlægestolen. Ligeledes synes jeg, at det giver en god dynamik, at vi aldersmæssigt og erfaringsmæssigt er forskellige. Det rejser nogle gode diskussioner og refleksioner. *

14 Spot et talent - skab en ny leder - en kampagne udviklet i samarbejde med KL. Med ordene: Det tager fem år at skabe en leder, indleder vi den folder, der i sidste uge blev sendt ud til alle ledere i kommunal tandpleje og vores tillidsrepræsentanter. Ordene er sagt af Tomas Nordlund, ledelses- og organisationsudvikler, der har stor erfaring med at udvikle ledere og organisationer inden for Sundhedsområdet. Han ved om nogen, at den proces, det kræver fra at talentet spottes og til at vedkommende er klar til at sætte sig i lederstolen kræver mere end bare nogle måneder. Det tager år...og tiden tikker. Over halvdelen af de kommunale overtandlæger går på pension inden for de næste 5-10 år, og derfor er det nu, at en ny generation af tandplejeledere skal spottes. Så hjælp os med det skriver vi til overtandlægerne i det ganske, danske land. Opgaven ligger nemlig hos den nuværende leder af tandplejen - det er overtandlægen, der kan sætte processen godt i gang. Downloade folderen fra vores kampagnesite. På sitet finder du også tre videos med fokus på rekruttering. Hør hvad overtandlæge Ida Lichtenberg, Erik Sørensen, Rikke Reich Østergaard og distriktstandlæge Anne Mønster og chefkonsulent Kim Scharff-Olsen har af erfaring og gode råd til både chefer og medarbejdere med en leder i maven. Til dig, med en leder i maven! Væksthus for Ledelse, KL, har udarbejdet et værktøj, der giver dig som medarbejder i kommuner og regioner mulighed for at stifte bekendtskab med lederjobbet på computerskærmen. Værktøjet består af en række små filmklip, hvor skuespillere har dramatiseret nogle af de valg, mange nye ledere står over for i begyndelsen af deres lederkarriere. Du vælger en hovedperson, som du skal hjælpe igennem en kæde af svære dilemmaer. Undervejs kan du klikke dig til kommentarer fra eksperter og erfarne ledere. Værktøjet er gratis og lige til at bruge på din egen computer.

15 Afgørelse i Patientombuddet: Tandregulering kan afvises på grund af dårlig mundhygiejne KLAGEN Patientens mor har klaget over at patienten ikke modtog en korrekt behandling hos den kommunale tandpleje i Brøndby Kommune i 2013 og Det er anført, at patienten har en tandstillingsfejl, der bevirker, at undermundens tænder rammer ganen, hvilket er generende. Det er videre anført, at det tog et par år at finde ud af, at patienten havde behov for tandregulering, og da man havde taget billeder mv., blev det oplyst, at patienten ikke kunne få rettet sine tænder, da tandbørstningen ikke var god nok, og da han snart fyldte 18 år. BEGRUNDELSE Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen. Den 29. april 2010 blev det noteret, at patienten havde dybt bid med ganepåbidning (gingivapåbidning). Han blev derfor skrevet op med henblik på ortodontivisitation til efteråret. Oversigt over forløbet 22. november 2012 kontakter patientens mor den kommunale tandpleje i Brøndby og oplyser, at hun er utilfreds med, at patienten, som på det tidspunkt er 16 år, er visiteret til ikke at opfylde betingelserne for tandregulering på trods af, at han har skæve tænder i underkæben. Ved undersøgelse af tandsættet bliver det fundet, at anden fortand i venstre side af undermunden (-2) står let ind mod tungen med påbidning af tandkødet i ganen med tydelig impression af slimhinden. Patientens mor bliver oplyst om, at kosmetiske gener samt problemer med renhold ikke falder inden for Sundhedsstyrelsens retningslinjer for tandregulering. Det bliver besluttet at observere tilstanden. Ved visitation den 11. juni 2013 bliver det vurderet, at patientens tandstilling opfylder betingelserne for tandregulering (B+), men mundhygiejnen er mangelfuld, og han bliver informeret om, at denne må forbedres, hvis han skal tilbydes tandreguleringsbehandling. Patienten bliver henvist til et mundhygiejnekursus, der bliver gennemført umiddelbart efter visitationen. Ved tandundersøgelse den 11. oktober 2013 bliver der fundet begyndende huller i flere tænder, der bliver sat i relation til dårlig mundhygiejne. Der bliver nu orienteret om, at problematikken omfatter en traumatiseret tand, fortanden i venstre side af overmunden (+1), og at mundhygiejnen i kombination med bøjler på tænderne medfører, at det ikke er sikkert, at der længere kan tilbydes tandreguleringsbehandling. Med henblik på at få afklaret, om patienten skal have tilbudt tandreguleringsbehandling, bliver han indkaldt til undersøgelse 20. november Der bliver her fundet tandkødsbetændelse generelt og plak ved tandkødsranden. Det bliver vurderet, at dette taler imod en tandreguleringsbehandling. I et brev 14. januar 2014 bliver patientens mor oplyst om, at hans tandbørstning stadig ikke er god nok, hvilket der tidligere er blevet oplyst om som en forudsætning for en tandreguleringsbehandling. Der blliver samtidig oplyst, at der ikke ville blive givet et behandlingstilbud senere, da patientens alder nu medfører, at en behandling ikke kan færdiggøres færdig inden hans 18. år. Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af vejledning nr af 30. juni 2006 om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje mv., at som optakt til en

16 hvilken som helst tandreguleringsbehandling, skal der altid foretages en vurdering af, om den respektive behandling er realistisk at gennemføre. Især forhold som samarbejde og ikke mindst den enkelte patients vilje og evne til at renholde tænder og tandreguleringsapparatur er meget væsentlig for at kunne gennemføre en behandling. Der kan under et tandreguleringsforløb ske uoprettelige skader på tænder og støttevæv, hvis der ikke foretages et tilfredsstillende renhold. I de tilfælde, hvor der i det daglige og inden påbegyndelse af behandling ikke kan tilvejebringes en god mundhygiejne, er det derfor kontraindiceret at foretage tandreguleringsbehandling. Det fremgår videre af vejledningen, at da kommunens forpligtelse over for børn og unge ophører, når den pågældende fylder 18 år, kan kommunen ikke tilbyde tandreguleringsbehandling efter det fyldte 18. år, medmindre der er tale om, at den unge er midt i et konkret behandlingsforløb, der kan færdiggøres inden for et år efter børne- og ungdomstandplejens ophør, det vil sige, inden patienten fylder 19 år. Patientombuddet uddyber sin afgørelse Patientombuddet finder ikke grundlag for at kritisere Tandreguleringen i Brøndby Kommune for den behandling, som patienten modtog fra den 22. november 2012 til den 14. januar Patientombuddet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Det er Patientombuddets opfattelse, at patienten trods mange instruktioner og meget information til ham og moren om, at tandregulering ikke kan tilbydes, hvis mundhygiejnen var for dårlig, ikke formåede at forbedre sin mundhygiejne. Efter Patientombuddets vurdering er det derfor relevant, at man hos Tandreguleringen i Brøndby Kommune vurderer i januar 2014, at der på grund af den dårlige mundhygiejne ikke er grundlag for at tilbyde tandreguleringsbehandling, da risikoen for omfattende cariesangreb er større end risikoen ved at undlade tandreguleringsbehandling. Patientombuddet finder på den baggrund, at den behandling, som patienten modtog i perioden fra den 22. november 2012 til den 14. januar 2014 hos Tandreguleringen i Brøndby Kommune, er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

17 Erling Østergaard Arbejdsmiljøfyrtårnet fra Aarhus Den 1. oktober 2014 fratrådte Erling Østergaard sin stilling som Sikkerhedsleder igennem 32 år på Århus Tandlægeskole (ÅT). Det skete efter en større nedskæringsrunde på Aarhus Universitet. Han blev i sin tid ansat som laborantelev i 1963 og har samlet været på skolen i ca. 50 år. AMG's Trygve Engen har interviewet Erling Østergaard om arbejdsmiljøet (AM) før og nu, Erlings egen indsats og om perspektiverne inden for området. Alle kender ham - AM-fyrtårnet fra Århus. Han har fået alle os i dansk tandpleje til at gå med nitril-handsker. Manden med gåsefjederen til Hg-spild, der sørgede for, at vi i 1990'erne fik amalgamfiltre på klinikkerne. Som fik dentalbranchen til at lave leverandørbrugs-anvisninger og os andre til at lave arbejdspladsbrugsanvisninger. Og til at tage plast- og methylmetakrylat (MMA) problemerne alvorligt. Senest har han undervist i håndhygiejne, vandkvalitet og mikrobiel smitte i vand- og rørsystemer. Hans afskedsreception i Storring forsamlingshus blev et tilløbsstykke, hvor både ÅT's personale, dentalbranchen, offentlige og private tandlæger, tandteknikere, universitetsfolk, familie og venner hyldede kollegaen, vennen, partneren og arbejdsmiljøets mester. Han fortsætter dog som freelancekonsulent, og er allerede ansat som AM-konsulent for den nye sikkerhedsleder på ÅT. Samtidigt er han hyret som ekstern lektor i toksikologi samme sted en undervisning han også tidligere har varetaget. De fleste (både chefer og AM-repræsentanter), der har haft med arbejdsmiljø at gøre i den kommunale tandpleje kender dig telefonisk eller har snakket med dig på diverse kurser. En chef, jeg mødte, sagde til mig, at du altid har været både hjælpsom og rundhåndet med dine informationer. Det har næppe hørt med til din stillingsbeskrivelse at servicere alle os i marken som en slags arbejdsmiljøets Trine Bryld, når vi ringede ind til dig på Tandlægeskolen i tide og utide? Nej, det har du naturligvis ret i. Selve titlen Sikkerhedsleder fik jeg i 1982, hvor ÅT besluttede at oprette en arbejdsmiljøorganisation. Det var sammenfaldende med at statsminister Poul Schlüter og hans regering gennemførte mange offentlige besparelser, men også indførte, at universitetet kunne iværksætte erhvervsaktiviteter. Da Tandlægeskolen stod for nedskæringer og havde brug for indtægtsdækket virksomhed, blev der dannet en AM-gruppe med Jens Kølsen Petersen og Flemming Scheutz og mig. Vi holdt kurser landet rundt og indtægterne dengang gik direkte til ÅTH. Det var på det tidspunkt, at 'ringeriet' startede med folk, som ville have svar på AM-spørgsmål. Som princip har jeg altid holdt af at dele min viden. Fakta Erling Østergaard Alder: 68 år. Ansættelsesår: 1963 som laborantelev ÅTH Laboratorietekniker Senere kemisk og biologisk uddannet. Sikkerhedsleder Århus Tandlægeskole ( ). Medlem af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets AM-udvalg indtil Nuværende status: Free lance AM-konsulent. AM-Konsulent på ÅT Ekstern lektor i Toksikologi ÅT. Publikationer:www.erlingøstergaard.dk

18 Arbejdsmiljøområdet dækker jo et fantastisk stort område, hvor man både skal have kendskab til arbejdsmiljø-, kosmetik-, sundheds- og miljølovgivningen, AT, forskning, personlige værnemidler, hygiejneregler, dentale materialers indhold, mærkningsregler, ventilation og EUregler osv. For slet ikke tale om kendskab til hverdagens praksis på tandklinikker (private som offentlige). Hvordan klarer du at holde trit med udviklingen og opnå ekspertise på så mange felter? Det er rigtigt, at lovgivningsstoffet omkring arbejdsmiljøet fylder meget. Men når man har været med i mange år og er startet tidligt - så hjælper det. Da jeg startede, var lovgivningen mere enkel og overskuelig. På ÅTH havde vi også i en del år en AM-gruppe med hvor jeg, Henry Bleeg, Preben Hørsted og bibliotekar Preben Junker Jakobsen fulgte med i kemikalielovgivningen og abonnerede på det daværende udgivne Schultz lovstof. Som jeg husker det, fyldte kemikalielovgivning og vejledning under 100 sider. I dag fylder den nye kemikalielovgivning flere tusinde sider, og så er det godt at kende forhistorien og de kontroversielle punkter. Praksiskendskabet kommer mange steder fra - bl.a. gennem den daglige gang på Instituttet og SKT, men da også fra spørgsmål og samtaler fra kurser, samarbejdspartnere og for eksempel de mange Vejlemesser, hvor ÅT havde sin "bod" i 14 år. Du har været forfatter til de store arbejdsmiljøafsnit i grundbøgerne, som alle klinikassistenter skulle op i - og som mange tandlægechefer og AM-repræsentanter også fik glæde af. Du var supervisor på TNL's sikkerhedsmappe i , da den udkom. Du har været forfatter på mange artikler i Tandlægebladet og arbejdet sammen med Arbejdsmedicinere(for eksempel Skive), forskere i AM i både ind- og udland. Er det gode AM-samarbejde din livsstil, og har du en særlig filosofi her? Tja, stilen har passet til mig - det med at dele viden. I sin tid afløste jeg, sammen med Bo Bentsen, Jørgen Langebæk (tandlægeforeningens konsulent i AM-spørgsmål) som forfattere af arbejdsmiljøafsnittene i grundbøgerne for klinikassistenter. Souschef Peter Berthelsen fra Aarhus Kommunale Tandpleje og jeg blev gode venner, da vi i en periode holdt AM-kurser rundt om for alle de offentlige tandlæger. Tilsvarende har dentalbranchen og jeg i mange år brugt hinanden, for eksempel i forbindelse med Vejle-messerne. Du nævner det med Skive Arbejdsmedicinsk Afd. Der havde nogle arbejdsmedicinerne i 1990'erne inviteret mig til et møde, fordi jeg ved et kursus havde udtalt mig skeptisk angående deres praksis om at fraværsmelde gravide klinikassistenter på grund af udsættelse for reproduktionsskadende stoffer på klinikkerne. Resultatet blev til en god udveksling af viden, hvor de fik forståelse for de tandlægefaglige argumenter og metoder. Faktisk endte det med, at vi blev rigtig gode venner og i fællesskab udarbejdede en videnskabelig artikel om graviditet i tandplejen *1). Den bruger man mig bekendt stadig på landets Arbejdsmedicinske klinikker, når man ser på tandplejens arbejdsmiljø. Så jo, samarbejde omkring løsninger - det ser jeg gerne. Tandplejen har gennem tiden omgivet sig med en række stoffer, som er potentielt skadelige. Kviksølv er et meget godt eksempel. Spilder man dette, kan man indånde Hg-damp, og dampen optages nemt gennem åndedrættet. Men har man ordentlig hygiejne og omgang med Hg og amalgam, kan man fint benytte det...med andre ord gælder det om at kende de farlige egenskaber ved de materialer, man anvender og på den baggrund få fastlagt gode arbejdsrutiner. Erling Østergaard. Samarbejdet med Dentalfirmaet Nordenta, tandlæge Gitte Gadegård og arbejdet med leverandørbrugsanvisninger. Hvordan kom det i stand, og hvilken betydning fik det? På Tandlægeskolen blev vi i starten af 1980'erne klar over, at vi både havde kapacitet og viden til at kunne tilbyde at lave leverandørbrugsanvisninger til dentalbranchen. Med vores stærke AM-gruppe i ryggen tilbød vi dentalbranchen at udarbejde disse (lovpligtige) leverandørbrugsanvisninger - mod betaling! Her gik direktøren fra Nordenta, Ernst Hoffmann, som den første ind og så dette som en konkurrenceparameter. Han var hurtig til at købe vores hjælp og sætte det i scene. Firmaet ansatte Gitte Gadegård til at organisere dette, og hermed

19 kom et mangeårigt samarbejde op at stå. Andre firmaer kom senere til, måske en seks-syv stykker, og benyttede os som konsulenter. Så ja - det fik betydning at nogle gik forrest, og vi accelererede den udvikling. I en periode udarbejdede jeg også leverandørbrugsanvisninger til Nordentas norske datterselskab. Du har både sagt og skrevet, at tandplejen ikke er et farligt sted at arbejde i, men bærer man sig uforsigtigt ad, kan den være det. Vil du uddybe det? Gerne. Tandplejen har gennem tiden omgivet sig med en række stoffer, som er potentielt skadelige. Kviksølv er et meget godt eksempel. Spilder man dette, kan man indånde Hg-damp, og dampen optages nemt gennem åndedrættet. Men har man ordentlig hygiejne og omgang med Hg og amalgam, kan man fint benytte det. Det gælder også for plast. En række dentale akrylater er potentielt allergene, og udsætter man sig selv for disse kan man erhverve sig en allergi. Tager man derimod nitrilhandsker på og husker at skifte dem ved eksponering, går det fint an at arbejde med plast. Med andre ord gælder det om at kende de farlige egenskaber ved de materialer, man anvender og på den baggrund få fastlagt gode arbejdsrutiner. På Middelfartkurset med DOFT i 2011 var der en sådan spørgelyst blandt de mange deltagere, så du og Lillian Hansen valgte at eftersende otte A4-sider med besvarelser på de mange spørgsmål. Er du altid så grundig og trofast mod dit publikum? Faktisk ja. Der var jo en enorm spørgelyst blandt de forsamlede på kurset og i de efterfølgende uger, og det krævede selvfølgelig vores svar. Derfor udarbejdede vi netop det, som vi i fællesskab syntes var dækkende svar. og disse svar kan ikke altid gøres korte. Selve kurset var i øvrigt meget levende, og vi bliver stadig kontaktet af folk, som var med på dette kursus, og som efterspørger et nyt kursus. (red. AMG er i færd med at arrangere et nyt i efteråret 2015) Arbejdsmiljøet forandrer sig med tiden. Vi får løbende nye dentale materialer, tekniske apparater og arbejdsmetoder, og periodevis kommer nye infektionsrisici til som fugleinfluenza, SARS og MRSA. Gruppen af flygtninge og indvandrere og den globale rejsetrafik kan repræsentere både nye men også kendte helbredsrisici som f.eks. TB og aktuelt Ebola. Så der er fortsat grund til årvågenhed. Men generelt er tandplejen og de tandtekniske arbejdspladser blevet sundere steder at arbejde. Erling Østergaard. I AMG, TNL og senere DOFT har vi altid kunnet støtte os til samarbejdet med dig og indhentning af de informationer, vi ikke selv havde styr på. Hvordan ser fremtiden ud, og hvordan spår du udviklingen indenfor arbejdsmiljø i tandplejen? Fremtiden for mig selv er at fortsætte som freelancekonsulent og i øvrigt varetage de funktioner jeg har fået på Aarhus Tandlægeskole. Jeg har beholdt min gamle mailadresse og er ellers til at fange via min nye hjemmeside. Der er fortsat meget nyt i tandplejen. Senest har vi fået de nye Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR), som hele sundhedsvæsenet skal rette sig efter. Der sker også en løbende udvikling omkring vores vandkvalitet og løbende får vi nye stoffer ind i tandplejen. Du har været bannerfører for, at man skulle efterleve substitutionsprincippet i tandplejen, og har været med til at stille fokus på ikke mindst kræftfremkaldende stoffer. Er denne udvikling gået hurtigt nok, og er vi opmærksomme nok internt? Udviklingen har været kraftigt fremadskridende. I dag arbejder vi næppe med potentielt kræftfremkaldende stoffer mere i tandplejen. De sidste tre, der røg ud, var nok formaldehyd og kloroform til rodbehandling og hydrokinon til røntgenfremkaldelse. De er i dag erstattet af andre og mere sundhedsvenlige stoffer. Og godt det samme. Vi har haft endnu flere kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet, for eksempel asbest, men de er for længst blevet fjernet.

20 Du har forsket i handsker og skrevet en fortræffelig HK-handske-guide, som førte viden og handskeanvendelsen op på en ny platform. Ved din afskedsreception sagde en af deltagerne i sin tale, at den malaisiske handskeproducent aldrig havde fået så mange spørgsmål at svare på, som da du kom besøg. Er det et karaktertræk ved dig, at du gerne være med i den internationale top omkring handsker og de praktiske løsninger, ligesom du var med amalgamfiltrene? Nej, jeg havde slet ingen ambitioner om at blande mig i den internationale top. Jeg ville bare gerne blive klogere på de processer, der foregår ved handskefremstillingen, herunder finde ud af, hvilke trin i fremstillingsprocessen der er vigtige for at undgå/reducere de ellers velkendte bivirkninger fra handsker i form af hudallergier. Jeg fik en indsigt, som jeg efterfølgende beskrev i både Tandlægebladet og Nordent Avisen. Hvordan ser du udviklingen af arbejdsmiljøet indenfor tandplejen? Hvad har været fremskridt og er der tilbageskridt? Uha, det er et bredt spørgsmål. Mange af fortidens trusler er jo passé. Den gamle brug af opvarmet kobberamalgam forsvandt heldigvis i 1980'erne, og kviksølveksponeringen blev reduceret med overgangen til plast. Det har senest været glædeligt, at Hg-undersøgelsen af graviditetsudfald i tandplejen *2) frikendte vores sektor for gradviditetsrisiko. De kræftfremkaldende stoffer ved bl.a. rodfyldninger er nu fjernet og et overstået kapitel, ligesom brugen af røntgenvæsker er fortrængt af digitale systemer. HIV/AIDS- debatten i 1980'erne løftede hygiejneniveauet markant på tandklinikker, og vi beskytter os i dag betydeligt bedre end tidligere mod en række infektionssygdomme gennem bedre hygiejne- og kontrolprocedurer og personlige værnemidler. Legionella og vandkvaliteten diskuterer vi fortsat, og her mangler der stadig en del, og vi har stadig en N2O-problematik at forholde os til. Mærkningsreglerne af dentale materialer blev i 00 erne fjernet for al medicinsk udstyr og er nu lagt over på producenternes egenkontrol. Ergonomisk har vi fortsat en del at kæmpe med, og omkring det psykiske arbejdsmiljø mangler vi herhjemme fortsat nogle ordentlige videnskabelige undersøgelser. Sidst men ikke mindst forandrer arbejdsmiljøet sig med tiden. Vi får løbende nye dentale materialer, tekniske apparater og arbejdsmetoder, og periodevis kommer nye infektionsrisici til som fugleinfluenza, SARS og MRSA. Gruppen af flygtninge og indvandrere og den globale rejsetrafik kan repræsentere både nye men også kendte helbredsrisici som f.eks. TB og aktuelt Ebola. Så der er fortsat grund til årvågenhed. Men generelt er tandplejen og de tandtekniske arbejdspladser blevet sundere steder at arbejde. *1)Anders Bjerre Mikkelsen, Erling Østergaard, Bodil M. Jakobsen, Bodil Bach, Lene Birk Laursen, Henning Leedgaard, Inger Schaumburg. Graviditet og arbejdsmiljø på tandklinikker. Tandlægebladet 1997; 101: *2) Knud Juhl, Esbens Meulengracht Flachs, Kirsten Hanehøj, Lau Casper Thygesen, Mia Sadowa Frederiksen, Mette Kjøller. Kviksølv og helbred. En registerundersøgelse blandt klinikassistenter og tandlæger. Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed ISBN (Trykt i 500 eksemplarer.) (Red.: Hg-undersøgelse blandt tandplejepersonaler i perioden Viste ingen nedsat fertilitet blandt tandplejepersonel, ingen øget forekomsten af aborter og ingen risiko for negative fødselsudfald i forhold til dansk kontrolgruppe. Igangsat af Beskæftigelsesministeriet.)

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover.

Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover. 1 Tandreguleringsområdet i Danmark organisering nu og fremover. Med henblik på at analysere tandreguleringsområdet i Danmark, herunder organisering, rekruttering og fastholdelse af specialtandlæger, behovet

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

A F T A L E. om Odense Kommunes drift af Tandreguleringscenter Fyn for børn og unge under

A F T A L E. om Odense Kommunes drift af Tandreguleringscenter Fyn for børn og unge under A F T A L E om Odense Kommunes drift af Tandreguleringscenter Fyn for børn og unge under 18 år 1 Formål I medfør af sundhedslovens 128 hvorefter kommunalbestyrelsen tilbyder tandpleje ved offentlige eller

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

Vi vil omsætte de nyeste

Vi vil omsætte de nyeste Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Udeblivelser i tandplejen

Udeblivelser i tandplejen Af Ea Nielsen, redaktør Udeblivelser i tandplejen I januar efterlyste vi i nyhedsbrevet erfaringer om nedbringelsen af udeblivelser i tandplejen. Vi fik flere reaktioner. Her følger en opsamling på de

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger.

Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftale vedrørende udførelse af lovpligtigt kommunalt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Aftalen omhandler de områder af Norddjurs Kommune, der tidligere udgjorde Rougsø og den østlige del

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Tandplejen i FMK. Tillæg til udviklingsplan for tandplejen 2008

Tandplejen i FMK. Tillæg til udviklingsplan for tandplejen 2008 Tandplejen i FMK. Tillæg til udviklingsplan for tandplejen 2008 Ca. 12.000 børn og unge 0-18 år tilknyttet. Heraf ca. 250 børn og unge i fritvalgsordning hos privat tandlæge. Ca. 250 tilknyttet omsorgstandplejen.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt

Kolding Kommunale Tandplejes rammer. Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt s rammer Kommunens politik Love og retningslinjer fra centralt hold Geografi / Demografi Samfundsskabte forhold i øvrigt Udfordringer efter kommunalreform og Sammenlægningsudvalgets budgetforlig Serviceharmonisering

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev. 13.november, 2014.

Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev. 13.november, 2014. Velkommen til printversionen af DOFT s nyhedsbrev 13.november, 2014. Fotograf: Trine Kjergaard, The Blue Room. Sted: Sommerskoleophold i Silkeborg Kommunale Tandpleje, august 2014 Profil af en kommunal

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Syv bud på den bedste ansøgning

Syv bud på den bedste ansøgning XXX Af xxx Syv bud på den bedste ansøgning Hvorfor skal tandplejen vælge dig som ansøger what s in it.. ikke kun for dig, men også for tandklinikken? Sidste spørgsmål er især vigtigt at få besvaret, og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014

Nominering til Årets Hygiejnepris 2014 Hygiejnegruppen ved Sønderborg Kommunale Tandpleje skal have Årets Hygiejnepris 2014 for sin særlige indsats for den gode hygiejne Sønderborg Kommune igangsatte i foråret 2013 en strukturændring, hvor

Læs mere

Mundtlig beretning til generalforsamlingen i De Offentlige Tandlæger 2012

Mundtlig beretning til generalforsamlingen i De Offentlige Tandlæger 2012 Mundtlig beretning til generalforsamlingen i De Offentlige Tandlæger 2012 Det var en mørk og stormfuld aften, vinden peb i de gamle egetræer ved baneoverskæringen, og gadelamperne dinglede i deres tynde

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Da vi i Lokalforening Sjælland for nylig henvendte

Da vi i Lokalforening Sjælland for nylig henvendte Valdemar Hein, formand for Lokalforening Sjælland og tillidsrepræsentant, tandlæge i Fredensborg Kommune. Rekruttering er dér, hvor det største slag skal slås Det gælder det ikke kun om at rekruttere,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Overtandlæge til Frederikssund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jens Marcussen København den 9. september 2013 Overtandlæge til Frederikssund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere