PULS Den vildeste sveder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PULS Den vildeste sveder"

Transkript

1 PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet 1

2 2

3 Projektgruppe:'859 Titel:'EffektvurderingafPULS' Tema:'Effektvurderingafforebyggelses8ellersundhedsfremmeaktiviteter Projektperiode:' Synopsis: Medlemmer:' ' ' ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen ' ' Vejleder:'' StellaR.J.Kræmer SabrinaS.Sørensen Formål:' Projektet har til formål atsvarepå følgende pro8 blemformulering: Hvorvidt( kan( det( vurderes( om( PULS,( ud( fra(deres(målsætninger,(er(en(effektiv(intervention(i(forhold( til(øget(bevægelsesglæde,(fastholdelse(og(vægtreducering?( Hvad(er(de(økonomiske(omkostninger(for(PULS(per(deltager( sammenholdt( med( effekterne( fastholdelse( og( ring?( Rapportensindholderfrittilgængeligt,menoffentliggørelse(medkildeangivelse)måkunskeefteraftalemedstudietsforfattere. Metode:'Projektetsproblemformuleringerforsøgtbesvaretigennem to systematiske litteratursøgninger. Den ene harfokuspåovervægtigeog/ellerfysiskinaktivebørnogungeog fysisk aktivitet. Den anden belyser det økonomiskeaspekt af dette. Yderligere er der foretaget en spørgeske8 maundersøgelseaftidligeredeltagereafpuls. Resultat:'Dervarialt35respondenter.Dererenforøgelseiantallet af respondenter, der er fysisk aktive 385 og 687 gangeomugenideresfritid.derfindesligeledes, at19ud af35respondentervargladforbevægesigførpuls8forløb, hvoraf 12 af disse har oplevet en stor positiv eller positivforskelibevægelsesglædeefterendtpuls8forløb.24udafde 35 respondenter, som har oplevet en stor positiv eller positivforskelibevægelsesglædeefterendtpuls8forløb.27 respondenterharangivet,atdervaretgodtfællesskabpåderes PULS8hold, hvoraf 19 af disse har oplevet en storpositiv eller positiv forskel i bevægelsesglæde efter endt PULS8forløb. De økonomiske resultater finder at ét ekstra medlemkosterpuls99.299,40kr.ogenvægtreduceringpå 1,0BMI8pointperdeltagerkoster2149,34kr. Konklusion:' Dersesensammenhængmellemparametrenefysiskaktivitet,bevægelsesglædeogfastholdelse.PULSharhaft succes med at rekruttere nye medlemmer, men harformodet at sikre fastholde hos nogle af deltagerne. Dogses der en generel stigning mængden af fysisk aktivitet i fritiden uafhængigt af idrætsforeningsdeltagelse. Grundetbegrænsede økonomiske data kan der ikke konkluderes noget,menkunsesentendens. Sideantal:'70' Antal'anslag:' Bilagsantal:'7 Afsluttet'den:'

4 4

5 Abstract' Aim:ThepurposeofthisstudywastoexaminetowhichextendPULShasreacheditsgoalcon8 cerninganeffectiveinterventionaboutincreasedjoyofmovement,retentionandweightre8 duction.furthermoreitisinterestingtocalculatethecostsofpulsperparticipantcompared totheeffectsofretentionandweightreduction. Methods:35participantsamongsttheageof6822yearsfromPULSwereincluded.Themainmethodofthisstudywassurveyquestionnairewheretheparticipantsdecidedwhethertheywantedtoanswerthequestionnairebyphoneorbye8mail.Furthermoretwosystematicallyliteratureresearcheswereusedwhereoneofthemwastohighlighttheeconomicaspectsoftheintervention. Results: Participants from PULS were more active in their leisure time after attending PULSthanbefore.Howeversixoutof15participantswerenotmaintainedinasportsassociationafterPULS,whilstsevenoutof20wererecruited(Totalof35).Also19outof35respondedtohavejoyinmovementbeforePULS,ofwhich12haveexperiencedapositivedifferenceinjoyinmovementafterPULS.24outof35respondentshaveexperiencedagreatpositiveorposi8 tivedifferenceinjoyinmovementafterpuls. Conclusion:ParticipantsinPULSreportedincreasedphysicalactivityintheirleisuretimeandanincreasedjoyinmovement.PULSmanagedtorecruitsevennewparticipantstoasportsassociation. However PULS did not succeed in maintaining the six participants that alreadywereparticipatinginasportsassociation.therewereshownapositiverelationshipbetweenphysical activity, joy in movement and maintaining sports participation in an association. ThroughtheliteratureresearchesitisstatedthatPULSasaninterventioniseffectivetoresultinaweightreductionovertime.Theeconomicdatawaslimitedthereforeitisnotpossibletodrawaconclusion,butonlyseetendencies. 5

6 Forord' Dette projekt er et 2. semesters kandidatprojekt på uddannelsen Folkesundhedsvidenskab, underschoolofmedicineandhealthvedaalborguniversitet.projekteterudarbejdetiperio8 denfra3.februartil2.juni2014.semestretsoverordnedetemarammeereffektvurdering(af( ProjektetereneffektvurderingafprojektetPULSpåMors,oghenvendersigiførsteomgangtil MorsøKommune,SundhedscenterLimfjorden,LokaleidrætsforeningerpåMors,TrygFondenogmedarbejdereiogomkringPULS.Derudoverkaneffektvurderingenværeeninspirationskil8 detilandrekommuner,derovervejeratstarteetlignendeprojekt. DatatileffektvurderingenerindsamletisamarbejdemedtidligerePULS8deltagere.ProjektetharhaftindsigtiposteringsoversigterfraPULS,mengrundetanonymiteterdisseikkevedlagtibilag.ErderspørgsmåltilomkostningernefraPULS,kanforskergruppenkontaktes. Derudoverskalderlydeentaktilvoresvejleder,StellaR.J.Kræmer,forfagligsparringogkon8 struktivfeedbackunderprojektperioden.ligeledesskalderrettesentaktiløkonomiskvejle8 der,sabrinas.sørensen,somharvejledtiarbejdetmeddenøkonomiskeanalyse,somvaretkravtilnærværendesemesterprojekt.afslutningsvistvilvigernetakkeforetfagligtrelevantog brugbart midtvejsseminar i foråret, hvor både opponentgruppe og øvrige vejledere kom medkonstruktivfeedback. Godlæselyst Gruppe859 Christina(Haslund(Jungersen( Jonas(Breum(Herlev( Lene(Møller(Christensen( Nadia(Tind(Pedersen( Nicklas(Hackenberg(Andersen( ( 6

7 7

8 Begrebsafklaring' Body'Mass'Index'(BMI):BMIerbetegnelsenforenmåleenhed,derkanklassificereetindividskropsvægt.BMIudregnesudfraforholdetmellemhøjdeogvægtifølgende æ""#$ ø"#"#"$ mel: TilklassifikationafvægtiforholdtilvoksneanvendesWHOsdefinitioner,hvorklassificeringeniforskelligeBMI8grupperrelaterersigtilhelbredsrisikoenveddeforskelligegraderafvægt.(Kjøller,Jueletal.2007) Undervægt BMI 18,5(kg/m 2 ) Normalvægt BMI18,5 24,9(kg/m 2 ) Overvægt BMI25 29,9(kg/m 2 ) overvægt BMI 30(kg/m 2 ) ' Referencehåndtering'' 'Harvard'British'Standard' Bevægelsesglæde:'Bevægelsesglædevilidetteprojektbetegnes,somdenfornemmelseindi8 viderharikroppen,nårlystentilbevægelseerdetstyrende,oghvoretindividsletikkekanladeværemedatbevægesig(sørensen,birk2007).' Enkildeangivesvedatskriveforfattersefternavnogudgivelsesår. Kildeføretpunktum,ellermidtiensætning,refererertildenpågældendesætning.Kildeefter etpunktumrefererertildetforegåendeafsnitelleroptilforegåendekilde. Eksempel:.(Pedersen2011). :referererkuntildenforeståendesætning..(pedersen2011) :refererertilforegåendeafsnit,elleroptilforegåendekilde. Idetilfælde,hvorderikkeerangivetkildeefterenfigurellertabelerdennebaseretpågrup8 pensegetarbejde. 8

9 Indholdsfortegnelse' 1.'INITIERENDE'PROBLEM 'PROBLEMFELT PROBLEMANALYSE (Overvægt (Påvirkningen(af(sundhedsadfærd (Social(ulighed(i(sundhed (Børn(og(unge(som(risikogruppe (Overvægt(og(social(ulighed(på(Mors (Fysisk(aktivitet(som(forebyggelsesværktøj (Opsamling PROBLEMFORMULERING PROBLEMAFGRÆNSNING 'VIDENSKABSTEORI DETVIDENSKABELIGEPARADIGME VIDENSKABSTEORETISKEPOSITION (Sundhed(som(fænomen (Projektets(erkendelsesinteresse 'TEORI SOCIAL8KOGNITIVTEORI (Reciprok(determinisme (Modelling BEVÆGELSESGLÆDE (Definition(af(bevægelsesglæde (Lise(Kissmeyers(model(over(bevægelsesglæde (Ydre(omgivelsers(betydning (Præstationsmotivation (Flow SPØRGESKEMAKONSTRUKTION (Den(semantiske,(kognitive(opgave (Spørgsmålstypens(dimensioner 'METODE MEDICINSKTEKNOLOGIVURDERING (Teknologi (Patient (Økonomi STRATEGIFORLITTERATURSØGNING VALGAFMÅLEPARAMETRE

10 5.4SPØRGESKEMA (Spørgsmålstype DATAINDSAMLING DATABEHANDLING 'RESULTATER SPØRGESKEMA 'ANALYSE'OG'DISKUSSION MEDLEMSKABFØR/EFTERPULS8FORLØB (Betydningen(af(fastholdelse(i(idrætsforening GODTFÆLLESSKABOGFASTHOLDELSEIENIDRÆTSFORENINGEFTERPULS MEDLEMSKABEFTERPULSVS.FYSISKAKTIVITETIFRITIDEN (Betydningen(af(mængden(af(fysisk(aktivitet(i(fritiden BEVÆGELSESGLÆDEFØROGEFTERPULSOGFÆLLESSKAB (Fællesskabets(betydning(i(forhold(til(bevægelsesglæde UDFORDRINGERHOSPULS DISKUSSIONAFDEVALGTEMETODERIPROJEKTET (Litteratursøgning (Konstruktionsvaliditeten(af(spørgeskema (Dataindsamlingsmetode (Validitet(og(reliabilitet 'ØKONOMISK'VURDERING'AF'PULS COST8EFFECTIVENESSANALYSE CEAPÅBAGGRUNDAFDATAIPULS (CEA(på(BMI (CEA(på(Fastholdelse ANDRESTUDIERSEFFEKTVURDERING 'KONKLUSION 'LITTERATURLISTE...65 BILAG' A.'SØGEBILAG'OVER'LITTERATURSØGNING' B.'ØKONOMISK'LITTERATURSØGNING' C.'SPØRGESKEMA'FRA'SURVEY'XACT' D.'PROTOKOL' E.'RESULTAT'AF'SPØRGESKEMA' F.'MENINGSKATEGORISERING' G.'PROCESANALYSE' 10

11 11

12 1.#Initierende#Problem IDanmarkerderforbådepolitikere,myndighederogsundhedsprofessionelleetøgetfokuspå atforbedredanskernessundhed.dettemedformålatforebyggedestorelivsstilssygdomme, somharindividuelleogsamfundsmæssigekonsekvenser,derkosterbådelivogpenge.derfor iværksættesenrækketiltagmedformålatgøredanskernesundere. OvervægtblandtdanskerneharifølgeSundhedsstyrelsenværetetstigendeproblem,idetderersketenstigningpå75%siden1987(Sundhedsstyrelsen2003).TalfraDenNationaleSund8 hedsprofilviser,atderi2010var40,5%afdendanskevoksnebefolkning(+16år), dervar moderatovervægtige,mens13,7%vartovervægtige(sundhedsstyrelsen,statensinstitutfor Folkesundhed2014).Overvægtogovervægtkantilligehaveenrækkealvorligefysiologiskeogpsykosociale konsekvenser, såsom øget risiko for diabetes, hjerte8kar8sygdomme, ensomhed ogdårligtrivsel.udfradissekonsekvenserkandetderforværerelevantforfolkesundhedeni Danmarkatmindskeforekomstenafovervægtige.(Due,Holstein2003) OvenståendeudviklingsesligeledesiMorsøKommune,somi2010,med16,9%,havdeden fjerdestørsteandelaftovervægtigevoksneiregionnordjylland(hayes,christoffaninietal. 2014).DennetendensgørsigogsågældendeblandtbørniMorsøKommune,hvortalfraBør8 nedatabasenindikerer,at20,9%afindskolingsbørnenei2012varovervægtigeellertover8 vægtige.samtidigsesdet,at16,4%afudskolingsbørnenei2012varovervægtigeellertover8 vægtige(statensseruminstitut2012).disseprocentsatsererblandtlandetshøjesteværdier forovervægtogovervægthosind8ogudskolingsbørnene. IfølgeMølgaard,Delaetal.(2007)erdetrelevantatsætteindoverfordanskernessundheds8 vaneralleredeibarndommenogteenageårene,daenvæsentligdelafenpersonssundheds8 vanergrundlæggesidisseperioder.desudensesdet,atbørnsomerovervægtigeibarndom8 men har cirka 70 % risiko for forsat at være overvægtige i voksenlivet (Sundhedsstyrelsen 2014). PULSerenintervention,rettetmodnetopovervægtigeog/ellerinaktivebørnogunge,hvorformåleteratskabebevægelsesglæde.PULSgiverdogogsåudtrykfor,atfokusligeledeserpåat reducere vægten hos deltagerne. Det er interessant at undersøge effekten af PULS medhenblikpå,omdeterlykkesatskabebevægelsesglædeogdervedensundereadfærdhosdel8 tagerne.pulserderforeteksempelpåettiltag,somforsøgerathjælpedanskernetilenbedresundhed. 12

13 2.#Problemfelt Følgende kapitel har til formål at redegøre for problematikkerne forbundet med overvægtsamt analysere og diskutere disse i forhold til projektets genstandsfelt omhandlende fysiskaktivitetsomforebyggelsesindsatsrettetmodovervægtigebørnogungepåmors.afslutnings8 vistvilenbeskrivelseafpulsblivepræsenteret,hvilketvilledevideretilenproblemformule8 ring. 2.1'Problemanalyse' 2.1.1'Overvægt' ForekomstenafovervægtogovervægterindenfordesenesteårtieriDanmarkstegetmar8 kant,ogdetvurderes,atdennestigning,siden1987,erpånæsten75%(sundhedsstyrelsen 2006).IfølgeSundhedsstyrelsenerderiDanmarkover1.3millionervoksne,somerovervægti8 ge,hvorafcirka ertovervægtige.overvægtbetragtes,ifølgerapporten(sundhed(og( sygelighed( i( Danmark( 2010( ( og( udviklingen( siden( 1987, som et alvorligt sundhedsproblem, idetovervægtkanøgerisikoenforudviklingafsygdommesåsomtype28diabetes,hjerte8kar8 sygdommeogforhøjetblodtryk.(christensen,ekholmetal.2012)foratforståomfangetafovervægt og overvægt er det relevant at anskue problematikkerne ud fra et sundhedsper8 spektivsåvelsometsamfundsøkonomiskperspektiv,hvilketvilblivebelystnedenfor. Sundhedskonsekvenser'ved'overvægt' Sammenlignestovervægtigesrelativerisikoforatudvikleenellerflereafovennævntesyg8 domme med normalvægtiges, ses det, at den relative risiko for type 28diabetes, hjerte8kar8 sygdomme eller forhøjet blodtryk er henholdsvis 5810 gange større, to gange større og 385 gangestørre.(sundhedsstyrelsen2009)udoverrisikoforfysiskekonsekvensersespsykosocia8 le problemer desuden oftere hos overvægtige end hos normalvægtige, hvilket kan skyldesomgivelsernes stigmatisering af disse (Kjøller, Juel et al. 2007, Heitmann, Richelsen et al. 1999).Stigmatiseringkan,ifølgesociologErvingGoffman,defineressom [ ]en(egenskab,(der( er(dybt(miskrediterende[ ] (2009,s.151),hvorforetindividstilsyneladendeogfaktiskesocia8 leidentitetikkestemmeroverens(tanggaardandersen,timm2010).etstigmaopstårimødetmedandreindivider,hvordettydeliggøres,atetindividbesidderettræk,deradskillerdetfraandre i samme gruppe (Jacobsen, Kristiansen 2009). Dette kan føre til, at individet føler sigmindreværdognedvurderet.stigmatiseringafovervægtigekanskepåbaggrundafsamfun8 detssundhedsopfattelseaf,hvadsundhedogensundkropgenerelter.jomeresundhedbliveretmantrablandtbefolkningen,desmerehøjnerdetrisikoenfornegativekonsekvenseriformafstigmatisering.(breinholdt2008)dettekanmedføreenøgetrisikoforsocialisolation,de8 pression og angst hos den overvægtige. (Kjøller, Juel et al. 2007, Heitmann, Richelsen et al. 1999) Udfraovenståendefremgårdet,atovervægtogsværovervægtkanøgerisikoenforbådeatudviklefølgesygdommeogpsykosocialeproblemer.Dissesundhedskonsekvenser,dererfor8 13

14 bundetmedovervægtogsværovervægt,harikkeblotenkonsekvensfordetenkelteindivid, menkanligeledeshaveensamfundsøkonomiskkonsekvens. Samfundsøkonomiske'konsekvenser'ved'overvægt' Desamfundsøkonomiskekonsekvensersesideomkostninger,deropstårvedfølgerafover8 vægt.heraf kan nævnes helbredsproblemer,sygedageogtabtproduktion.dedirektesund8 hedsøkonomiskeomkostningerdefineresgenereltsombehandlingsomkostningerafkomplika8 tionersomfølgeafovervægt(with2009).detvurderes,atderi2004blevbrugtcirka1,1milli8 arder kroner på sygehusrelateret behandling, herunder hospitalsindlæggelse og ambulantbehandling,somfølgeafovervægt(with2009,indenrigs,sundhedsministeriet2007).dedi8 rekte omkostninger indebærer også forebyggelsesomkostninger. I et forsøg på at nedsætteforekomstenafovervægtigeblevderi2005afsat83millionerkronertilenmålrettetindsatsoverforovervægtigebørnogunge,ogyderligere50millionerkronerblevi2007afsattilvægt8 tabogvægtvedligeholdelsehosdenvoksnedelafbefolkningen.(indenrigs,sundhedsministe8 riet2007)dettekandogsessomeninvesteringiforholdtilatnedbringeforekomstenafover8 vægtogdeøkonomiskekonsekvenser,dennekanmedføre.deindirekteomkostningerdefine8 res generelt som omkostninger vedrørende produktions8 og arbejdsmæssige konsekvenser, eksempelvissygefravær,nedsatproduktivitet,førtidspensionogdødsfaldidenerhvervsaktivealder(with2009).i2004blevdeindirekteomkostningerafindenrigs8ogsundhedsministerietvurderettilatkostesamfundetomkring17,4milliarderkroner(indenrigs,sundhedsministeriet 2007). Ovenstående tal kan illustrere de reelle omkostninger, som overvægt på daværendetidspunkthavdeidetdanskesamfund.daandelenafovervægtigeharværetstigende,mådetantages,atomkostningernesiden2004ligeledesharværetstigende. Sombeskrevetovenforkanovervægtfåkonsekvenserindenforetsundhedsperspektivsåvelsom et samfundsøkonomisk perspektiv. Der er derfor en interesse i at udarbejde effektiveinterventioner, der kan nedsætte denne stigende tendens af andelen af overvægtige (With 2009).Deterdognødvendigtatbemærke,atderfornoglekanforekommebarriereriforhold tilattræffesundevalg ogdermedhaveensunderelivsstil 'Påvirkningen'af'sundhedsadfærd' Sundhedsadfærden kan anskues som noget, der afspejler det enkelte individs og eventuellefamiliesvalgaflivsstil.eksempelviskanovervægtigeblivestigmatiseretiforholdtil,atdeterderesegetvalgafsundhed,dererskyldidenneeksponering.inedenståendevildennelivs8 stilsbetragtning blive sat i perspektiv med inspiration fra et debatoplæg udgivet af Mandag MorgenogTrygFonden.Idebatoplæggethævdesdet,atsundhedogsygdomerresultaterafforhold,menneskererfællesom.Deindividuellesundhedsvalgerderforivæsentligomfangstyretafnogetandetenddeindividuellevalg.Dennestyringudspringeraftrestorefællesska8 ber,alleindividerindgåri: 1)Denfællesbiologiskenatur,derbestårafdebiologiskefaktorer,somindividerhartilfælles, hvilketblandtandetkanværemåden,individeragererpå,såsomatbevægesigmindstmuligt foratsparepåenergiensamtspise,hvadmanharlysttilforatoverleve. 2) Samfundsfællesskabet, hvilket alle er medlemmer af, som sætter rammerne og belønnerindividerneharbetydningforindividerssundhed,hvilketkansesideforskelle,derermellem 14

15 individers sundhed og mangel på samme i de forskellige samfundsklasser. (Hede, Andersen 2006) Figur 1 illustrerer elementer, der er afgørende for, hvordan et individ agerer.deydrerammer,yderstecirkel,formermulighederneforindivib dersageren,hvilketpåvirkerdeøvrigefaktoreridenmidterstecirkel.' 2.1.3'Social'ulighed'i'sundhed' 3)Denærefællesskabermedfamilie,venner,naboerogkollegaer,somkanpåvirkeindivider8 nes adfærd, da denne dannes ud fra behovet om anerkendelse og status i grupper. (Hede, Andersen2006) Livsstilsbetragtningenkanigennemovenståendeforståssådan,atindividetpåflereområderikkevælgeratudformeegensundhedsometfritvalg.Detantagesderimod,atdenmodernerisikoadfærdformesafblandtandetvaner,fysiskafhængighed,generogydrerammer.Neden8 ståendefigurillustrererhedeogandersens(2006)mådeatanskueindividetssundhedsadfærdpå.denydersterammedækkeroverfaktorer,somindividetikkeselvherskerover,mensomerafgørendefor,hvordanindividetmereellermindrevælgeratagere.denmidtersteramme, somerformetpåbaggrundafdenydersteramme,dækkeroverfaktorer,somernærtknyttetindividet. Sundhedsadfærden kan være styret af eksempelvis vaner, der får hverdagen til at fungere,debiologiskebehovellerafhængighed. Fornogleindividerforekommerdetderforikkesomderesegetvalgiforholdtil,hvordanmanviludformeensundlivsstil.IfølgeHedeogAndersen(2006)formerdeydrerammermulighe8 dernefor,hvordanetindividtræffersundhedsmæssigevalg.dettekanføretilensocialulig8 hedisundhed,someretrelevantemneatbelyseiforholdtilatforstå,hvilkebarriererdenne delafbefolkningenermødtmed.socialulighedisundhedvil,idetfølgende,bliveanalyseret. Overvægterskævtfordeltibefolkningen,daandelenafovervægtigeerstørsthosindividermed lavere uddannelse end individer med en højere uddannelse (Richelsen, Astrup et al. 2003).IDenNationaleSundhedsprofil(2014,Sundhedsstyrelsen2010)er60,9%afindivider 15

16 med en grundskoleuddannelse overvægtige sammenlignet med 35,9 % af individer med en længerevarendeuddannelse 'Børn'og'unge'som'risikogruppe' Den sociale ulighed i form af overvægt kan skyldes sundhedsressourcernes ulige fordelingblandt befolkningen. Dette underbygges af Dixon8Woods, Kirk et. al. (2005), som finder, atindividermedhøjeresocialpositionoftereanvenderforebyggendeydelser,såsomhelbreds8 undersøgelserogsundhedsvejledningerendindividermedlaveresocialposition.modsatbli8 verdeakutteydelsersomforeksempelindlæggelser,vagtlægeogskadestuebesøgderimod oftestanvendtafindividermedlaveresocialposition.(dixon8woods,kirketal.2005,region Sjælland 2012) Denne tendens ses ligeledes i en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2010, derfinder,atindividermedfærreressourceroftestharkontaktmedsundhedsvæsenetiforbindel8 semedakuttekriser(diderichsen,andersenetal.2010).detvurderes,ienrapportafgalo8 bardes,shawetal.(2006),atårsagentilovenståendeblandtandetkanskyldes,atetindividsviden og færdigheder i form af en sundhedsadfærd er afhængigafdetsuddannelsesniveau. Dette kan påvirke individets modtagelighed overfor råd og kampagner om sundhed. Ud fraovenståendekanderværeenrisikofor,atindividermedfærreressourcerharentendenstilatleveetlivmedusundevanermodsatindividermedflereressourcer.detkandervedtænkes,atforekomsten af overvægtige er højest hos individer med en lavere socioøkonomisk position enddemedhøjere. Foreløbigterovervægtblevetbelystmedfokuspådenvoksnebefolkning.Derkanpådennebaggrundargumenteresfor,atovervægterenrelevantproblematikatudarbejdesundheds8 fremmende og forebyggende tiltag mod. (Sundhedsstyrelsen 2011, Sundhedsstyrelsen 2013) Overvægterdogikkekunetproblemhosdenvoksnebefolkning,idetderogsåersketenstig8 ningiantalletafovervægtigeogsværtovervægtigebørnogunge.ifølgesundhedsstyrelsenerhvertfemtebarnidanmarkovervægtigt(sundhedsstyrelsen2014).idetefterfølgendevilbørnogungesommålgruppebliveproblematiseretogdiskuteretiforholdtilrelevansenafatudar8 bejdesundhedsfremmendeogforebyggendetiltagrettetmoddisse. Sundhedsfremmendeog8forebyggendeindsatserbørogsåomfattebørnogunge,dader,som tidligerenævnt,ersketenstigningiandelenafovervægtigeidennegruppe.samtidigsesdet, at70%afovervægtigebørnogungefortsaterovervægtigesomvoksne.indsatserrettetmoddenne målgruppe kan således bidrage til at mindske overvægt i barndommen og en mulig overvægtivoksenlivetsamtfremmedenenkeltessundhed.(sundhedsstyrelsen2014) Ligesomhosdenvoksnebefolkningkanderhosovervægtigebørnogungesesfysiskeogpsy8 kosocialekonsekvenser,blandtandetiformaftype28diabetes.deterdogoftereproblemerafpsykiskellersocialkarakter,foreksempeldårligtselvværd,ensomhedogstigmatisering,somovervægtige børn og unge oplever (Mølgaard, Dela et al. 2007). Samtidig kan flere børn ogunge,grundetderesovervægt,havedetsværtideressocialeliv,dadeofterekanoplevene8 derlag.detteeksempelvisiformafikkeatkunnepræsterepåsammefysiskeniveausomnor8 malvægtigesamtdrillerifraandrebørn(olds,ferraretal.2010,andersen,greiffenbergetal. 2014).AfSundhedsstyrelsensrapportOpsporing(af(overvægt(og(tidlig(indsats(for(børn(og(unge( i(skolealderen(fremgårdetendvidere,at25%afdeovervægtige118158årigefølersigensommeiforholdtil14%afdenormalvægtige(sundhedsstyrelsen2010).evidensenfordetteerdog 16

17 ikkeentydig,idetstudietaftiffin,arnottetal.(2011)finder,atovervægthosbørningenbe8 tydningharfordetrapporteredementalehelbrediforholdtilnormalvægtigebørn.ligeledesviseretstudieaffrom(2012),atovervægtigebørnikkeopleverdenneensomhedogmangelpåvenner.studiethargennemkvalitativeinterviewsmedovervægtigebørnfundet,atstortsetallebørnfortællerpositivehistorieromvenneroggodeoplevelseribådeskoleogfritid. (From2012)Hermedkandetantages,atikkealleovervægtigebørnogungenødvendigvisstår overforsammeudfordringeriformafdårligeretrivselellerendårligereopfattelseafsigselv. Påtrodsafovenståendekandetdogargumenteresfor,atdetstadigerrelevantatsætteind overforbørnogunge,daændringafvanerientidligaldererlettereendsenereivoksenlivet. Dekognitiveogfølelsesmæssigefaktorer,derharbetydningfordevaner,sometbarntillæg8 gersig,grundlæggesialderentoethalvttilseksår.devaner,deralleredegrundlæggesibarn8 dommen,vilforankresigivoksenlivet,hvordevilværeendnusværereatbryde.detkander8 for synes vigtigt, at børn lærer gode sundhedsvaner, som for eksempel at dyrke motion ogspiseenvarieretkost,ientidligalder,idetdissekanmedvirketilatskabebedresundhedsvil8 kårivoksenlivet.(sejerøe,cortnum8flyetal.2011)derforkanenindsatsmålrettetovervægti8 gebørnogungeværeengodinvesteringbådeherognusamtpålængeresigt.påmorserprojektetpulsnetopmålrettetbørnogunge.pulseretsamarbejdemellemdgi,sundheds8 centerlimfjorden,trygfondenogforskelligeidrætsforeninger.deterettiltag,dermuligviskanopnåensunderegenerationafbørnogunge,idettiltagetønskeratfremmebevægelsesglædeigennemfysiskaktivitet.projektetrettersigmodenbredaldersgruppefra6822år,hvorformå8 letudoverbevægelsesglædeogsåerfastholdelseogtilknytningienidrætsforeningafenhver slags 'Overvægt'og'social'ulighed'på'Mors' EttiltagsomPULSkanantagesatværerelevantatimplementereiMorsøKommune,daover8 vægtblandtbørnogungepåmorsrangererhøjtiforholdtilflereandrekommuneridanmark. AfBørnedatabasenfremgårdet,atandelenafovervægtigehosårgang2005vedenindsko8 lingsundersøgelsei2012erpå17,5%imorsøkommune.(statensseruminstitut2012)dette erhøjereendlandsgennemsnittetpå14,6%.talleneframorsøkommunefremgåraftabel1. Derved var der i 2012 en større andel af overvægtige børn og unge på Mors sammenlignetmedlandsgennemsnittetiindskolingsalderen. 17

18 Tabel'1'viser'den'procentvise'andel'af'overvægtige'og'svært'overvægtige'hos'indc'og'udskolingsbørnene'på'Mors' samt'dækningsprocenten.'tallene'er'registreret'af'den'kommunale'sundhedspleje'og'udtrukket'fra'børnedatabac sen'i'2012.'indskoling'årgang'2005'er'børn'født'i'2005,'som'starter'i'0.'klasse'i'2012.'udskoling,'årgang'1997,'er' børn'født'i'1997,'som'afslutter'9.'klasse'i'2012.'(statens'serum'institut'2012)' Indskoling,+årg.+ Overvægtige) Svært)over/ (%) vægtige)(%) Befolkningstal Dækningsprocent Piger 16,2 8, ,8 Drenge 12,9 4, ,7 I3alt 14,6 6, ,3 Udskoling,+årg.+ Overvægtige) Svært)over/ 1997 (%) vægtige)(%) Befolkningstal Dækningsprocent Piger 10,5 3, Drenge 14,6 4, ,3 I3alt3 12,6 3, ,13 Enafårsagernetil,atMorsliggeridenhøjeendeafandelenafovervægtige,kanskyldesden, sombeskrevetiafsnit2.1.2,socialeulighed.ifølgebjørnholstein,professorvedstatensinsti8 tutforfolkesundhedpåsyddanskuniversitet(jørgensen2013),skyldesdenneulighedisund8 hedblandtandetkommunernesandelafmindreressourcestærkefamilier,hvilketkanhaveen betydningforudviklingenafovervægt.tildettefremgårdetafdanmarksstatistik,atmorsø Kommune ligger på en syvendeplads over kommuner med de laveste lønindtægter (Hansen 2013).Samtidigerderopførtenoversigtoverfuldførelsesprocentenafvideregåendeuddan8 nelserblandtlandetskommuneri2012.herliggermorsøkommuneidenlavesteendemedenfuldførelsesprocent på mellem 30839,9 % sammenlignet med Furesø kommune, der ligger i toppenmedenfuldførelsesprocentpå66,4%.(danmarksstatistik2013)iforholdtilenuligefordeling af sundhed kan børn og unges sundhedsressourcer være afhængig af forældrenes ressourcerblandtandetiformafuddannelsesniveau.etstudieafgonzalez,boyleetal.(2006) finderensignifikantsammenhængmellemetekstrauddannelsesårhosenellerbeggeforæl8 dreogetlaverebmihosbørnene.studietfinderendvidere,atbørnogungeafforældremedlavereuddannelsehavdeenstørrerisikoforatværeovervægtigesammenlignetmedbørnogungeafforældremedhøjereuddannelse 'Fysisk'aktivitet'som'forebyggelsesværktøj' Påbaggrundafproblematikkenomandelenafovervægtigebørnogungeiind8ogudskolings8 undersøgelsenpåmorskandetderforsynesrelevantatforetageeneffektvurderingafenin8 tervention,derrettersigmoddennemålgruppe.derkanargumenteresfor,atfysiskaktivitet somforebyggendeværktøjkanværerelevantatanvende,hvilketidetfølgendevilblivebelyst. UdfraWHO sogsundhedsstyrelsensanbefalingeriforholdtilfysiskaktiviteterderevidens for,atbørn,dererfysiskaktive,opnårsocialpsykologiskegevinsteriformafstørrelivsglæde, selvtillidogbedresocialtrivsel.dettekanskyldesbedreudvikledehandlekompetencertilat fremmeegensundhedsadfærd,ogatdefølersigmindreudenfor.(sundhedsstyrelsen2006, Berg,Bjellandetal.2012,Sundhedsstyrelsen2005) Regeringenhari2014nedsatsyvnationalemålfordanskernessundhed,somergældendefor denæstetiår.detsjettemållyder: Færrebørnskalværeovervægtige,ogerdetmål,som 18

19 detteprojektharsærligfokuspå.forebyggelseafovervægtskerblandtandetigennemfysiskaktivitetogbevægelse.derudoverbørforebyggelsesindsatserogbehandlingafovervægtiføl8 geregeringeninvolvereflerepartersåsomfamilien,nærmiljøet,kommunenogstaten.desu8 den bør eksempelvis skolerne og diverse foreninger, hvor børnene omgås, også inddrages. Såledesøgesmulighedenforatskabeoptimalerammerforimplementeringenaffysiskaktivi8 tetibørneneshverdag.(regeringen2013)udfradisseinformationerkandettydepå,atfysisk aktivitetifølgeregeringenerblåstempletsomenrelevantinterventionoverforovervægt. Fysiskaktivitetsominterventionståroverfordenudfordring,atungeiDanmarkmedalderenimindregradefterleverWHO s(2013)anbefalingeromatværefysiskaktivi60minutteromdagen.sundhedsstyrelsensrapportbørn(og(fysisk(aktivitet(2006)viserentendenstil,atunges (11815år)evnetilatefterleveWHO sanbefalingererfaldendemedalderen.afungei11årsalderener64868%aktiveimereendentimeomdagen,mensdetteergældendefor47%afungei15årsalderen.tendensenfortsætter,oghos168208årigeer23%afdrengeneog19% afpigerneinaktive(rauner,messetal.2013).nævntetendensforbørnogungekanogsåaf8 hængeafforældrenesuddannelsesniveau,dadetses,atbørnafforældremedenkortuddan8 nelsebevægersigmindreendbørn,hvisforældreharenlanguddannelse.(sundhedsstyrelsen 2006)Hervedkandetudledes,atbørnogungemedalderenellergrundetforældrenesuddan8 nelsesniveaukanværeensværgruppeatfastholdeienaktivhverdag. Sombeskrevetiovenståendeskalfysiskaktivitetværemotiverendeogskabeglædeforbevæ8 gelse hos målgruppen. Da børnenes og de unges interesser, behov og muligheder for fysiskaktiviteterforskellige,kandetværeenfordel,atkommunernesogellerskolernesindsatsertilfremmeaffysiskaktivitetspænderbredt.hervedkanalle,inklusivdemmedfåressourcer,fåmulighedenforatværemed.(sundhedsstyrelsen2012)etstedatværefysiskaktiv,hvorderertilbud med forskellige former for idræt og motion, kan være i idrætsforeningerne. Der kanargumenteresfor,atpulsienvisgradforsøgeratimødekommedenationalemål,dapulsfokusererpåfysiskaktivitetogglædendervedsamtimplementeringenafnærmiljøetogskaberrammerforfællesskaber. Inddragelse'af'idrætsforeninger' Idrætsforeningerne kan anvendes som et værktøj til at fremme sundhed hos børn og unge. Deltagelseiforeningsidrætindebærerdogmereendblotfysiskaktivitet.Idrætsforeningslivetbyderdesudenpåsocialeogsamlendeaktiviteter(Kulturministeriet2008),derkanhavebe8 tydningforetmedlemstrivsel.gennemidræterdetnetopmuligtatfremmedenenkeltesogfællesskabets sundhed og trivsel samt skabe livskvalitet. (Ibsen 2006) Det, at børn og ungetrives,kanværerelevantiforholdtilforebyggelseafovervægt,idetdererevidensfor,atbørnogunge,somerensomme,har60%øgetrisikoforatværeovervægtigesammenlignetmedunge,deraldrigerensomme(aaen,nielsen2006).børnogunge,derdeltageriidrætsforenin8 ger,fårendvideremulighedforatlavenogleandretingsammen,enddegøriskolen.dererligeledesmulighedforatbrugekroppenpånyemåder,hvilketkanmedførepositiveoplevelservedbevægelse.(aaen,nielsen2006)isærbidragerholdsportogdetskammeratskabiidræts8 foreninger til denne læring (Berg, Bjelland et al. 2012). Indsatser gennem foreningsidrættenmedfokuspåidræts8ogbevægelsesaktivitetkandermedøgebørnenesogdeungessundhed 19

20 ogtrivselsamtgivedemenkropsligdannelseogindsigt,somkangørefysiskaktivitettilen merenaturligdelafdereshverdag(kulturministeriet2008). UdoverøgettrivselvurdererDenInternationaleOlympiskeKomité,atidrætsforeningernehar envigtigrolleiforholdtilatreducereovervægtibarn8ogungdommen(vella,clifetal.2013). Detsesblandtandet,atdeltagelseiforeningsidrætkanreducereprævalensenafovervægtiungdommenmedoptil26%.StudietafOlds,Ferra,etal.(2010)pointererogså,atforenings8 idrætkunneværeetrelevantredskabatbenytteidevidereindsatsermodovervægt.dennetendenskanmuligvisskyldes,atbørnogunge,derdeltageriforeningsidræt,ermereaktiveendikke8deltagendebørnsamtatdeltagelseiforeningsidrætfjernernogetaftv8kiggeriet,somkanføretileninaktivlivsstil,daforeningsidrættenofteforegåridettidsrum,hvorbørnellerssertv.(vella,clifetal.2013)børn,derdeltageriidrætsforeninger,hardesudenensundereadfærd,idetdeharetstørreindtagaffrugtoggrønt.detsesdogisammeundersøgelse,atbørniidrætsforeningerneogsåharetstørreindtagafsukkerholdigedrikkeogfastfood,hvilketkan skyldes den lette tilgængelighed af disse, som der oftest findes i idrætsforeninger. Deulemperstudietfinder,vurderesdog,somværendeafmindrebetydningiforholdtildesund8 hedsgevinsterbørnogungeellersopnårgennemidrætsforeningsdeltagelse.(pate,trostetal. 2000) Selvomidrætsforeningerneikkeharsomhovedformålatforebyggeovervægt,sesdetdog, som Den Internationale Olympiske Komité også vurderer, at fysisk aktivitet gennemidrætsforeningervedethøjtdeltagelsesniveaukanværeetlovendestedatforebyggeover8 vægt.(nelson,stovitzetal.2011)selvomvisseidrætsgrenesfysiologiskeeffektervilværebe8 grænsede,erdedogvæsentlige,hvisdekanbidragetilbedrepsykiskogsocialtrivsel(kultur8 ministeriet2008).hervedkanidrætsforeningernehaveeneffektiforholdtilatreducereover8 vægt. Idrætsforeningerneståroverforenudfordringmedhenblikpåfastholdelseiforeningslivethosbørnogunge,idetdersesentendenstil,atdanskernefravælgerforeningslivet.Detfremgårafenspørgeskemaundersøgelse(Ibsen2006),atdettredjeogfemtestørsteproblemiforenin8 gerneerhenholdsvisøkonomiogantalletafnyemedlemmer.dettekaneventueltforbedresvedatinddrageidrætsforeningernesomlediforskelligeinterventionermodeksempelvisover8 vægt.herudfrakandetsiges,atidrætsforeningerneståroverforenudfordring,somgårudpå atfastholdemedlemmerne. DenneudfordringkantænkesatkunneimødekommesafMors tiltagpuls,idetpulsfokuse8 rerderesinterventionudeiidrætsforeningerne.ligeledeskanidrætsforeningernehjælpepulsmedatfåfatideovervægtigebørnogungeogskabeetpositivtrummedpladstilalle.dervedkandissemedvirketilatbørnogungekanopnåenbevægelsesglædeogderigennemetstørrefysiskaktivitetsniveau.idetfølgendevilpulsblivebeskrevetmeredetaljeret. PULS'som'forebyggende'intervention' Som belyst igennem problemanalysen kan vaner, omgivelser og manglende fysisk aktivitet havebetydningfor,ometbarnudviklerovervægt.interventionermedfokuspåbørnogunge, fysiskaktivitetogsunderevanerkanhævdesathaveenpositiveffektpåbørnenesogdeungessundhedsadfærdsenereilivet.netopidrætsinterventionerharpotentialetilathjælpebørnogungetilatetablereensådansundhedsadfærd i dette tilfælde et vedvarende fysisk aktivi8 tetsmønster(nelson,stovitzetal.2011). 20

21 2.1.7'Opsamling' PULSforsøgergennemfokuspåbevægelsesglædeatfremmelystenhosdedeltagendebørnogungetilatdyrkefysiskaktivitet.Cirka80890%afdedeltagendebørnerovervægtige,mensderesterende er inaktive eller har sociale udfordringer. Den fysiske aktivitet foregår på PULS8 hold, for eksempel PULS fitness, boksetræning for drenge og redskabstons. Holdeneforegåridelokaleidrætsforeningermeduddannedeinstruktører,derkanvaretagemålgrup8 pensbehov.puls8holdeneharenvarighedaf10813uger,hvorefterdeterhensigten,atdelta8 gernefortsætterpåalmindeligeholdiidrætsforeningerne.baggrundenforsamarbejdetmeddelokaleidrætsforeningerer,atsundhedscenterlimfjordenpåmorsvedtidligeretiltagharoplevet,atmålgruppenefterandretræningstilbudikkefastholdesidenyevanermedregel8 mæssigfysiskaktivitetihverdagen.derforhåbersundhedscenteret,atetsamarbejdemedde lokaleidrætsforeningervilhjælpedeovervægtigetilatblivefastholdtidenyemotionsvaner. Herved bliver PULS andet fokus fastholdelse af deltagerne i idrætsforeningerne. Gennemsamarbejdet vil der være mulighed for at skabe en positiv ramme for børnene og de unge, såledesatdererstørresandsynlighedforatopnåbevægelsesglædehosmålgruppen.(bertel8 sen2010)desudenvarderoprindeligtetønskefrapulsomatfremmedeltagernesogderesforældressundhedsressourcergennemoplægogvejledningeromkost.såledeskunnebørne8 ne og de unge få en optimal støtte til ændring af kost8 og motionsvanerne fra forældrene. Forældrene kunne dermed have fungeret som gode rollemodeller, men grundet manglendedeltagelseogopbakningfraforældrenessideblevdissekursertagetafprogrammet.pulsharefterfølgendekunhaftfokuspåatskabeenstørrelystogglædetilbevægelseogfysiskaktivi8 tetsamtfastholdelseafdeltagerneiidrætsforeningerne. MeningenmedPULSeratskabeetfrirumtilmålgruppen,hvordennekanfølesigsomendelafetfællesskab,hvilketsamtidigkanbidragetiletsundereliv.Derkandogværerisikofor,atderopstårutilsigtedekonsekvenser,idetPULS8deltagernekanstigmatiseres,netopfordideermedietprojektrettetmodbørnogunge,derikkeer,somsamfundetønsker.DennefrygtforeneventuelstigmatiseringkanafholdebørneneogdeungefraatdeltagepåPULS8holdeneogdervedfastholdedemietnegativtadfærdsmønster(Jacobsen,Kristiansen2007).DertilviserevalueringenafetprojektpåFyn,Modelprojekt(Børn(og(Unge(i(Bevægelse((2006),atidræts8 deltagelsekanpåvirkeogpåvirkesafforeksempelsocialaccept,genereltrivselogovervægt. Dettydersåledespå,atovervægtigeogbørnmeddårligtrivselkanværebegrænsetiidræts8 deltagelse grundet blufærdighed eller angst for at udstille sig selv (Nielsen 2006). Et ameri8 kansk studie af Nelson, Stovitz et al. (2011) finder ligeledes, at overvægtige børn og ungegrundetdårligerefitness8niveauogunderudvikledemotoriskeevnerstårtilbagemedenulem8 peiforholdtilatbegyndetilidræt.detformodes,atpulsståroverfordenneudfordring.detkan derfor synes relevant, at PULS vælger at fokusere på at skabe trygge og veltilpassederammersamtbevægelsesglædehosderesdeltagere,såledesdissebørnogungeefterfølgendekanfindelysttilfysiskudfoldelse.(kulturministeriet2008,nelson,stovitzetal.2011)' Overvægtbliveridagbetegnetsomethurtigvoksendeproblemforfolkesundhedenpågrundafdefysiskeogpsykosocialekonsekvenser,somovervægtkanmedføre.Sundhedsfremmendeog forebyggende tiltag kan være en mulighed for at reducere de sundhedskonsekvenser ogsamfundsøkonomiskekonsekvenser,somovervægtmedfører.dettyderpå,atdeterrelevantatsætteindoverforproblematikkenalleredeibarndommen,daovervægtibarndommenkan 21

22 medføreøgetrisikoforovervægtogeventuellefølgesygdommeivoksenlivet.endviderefølerflereovervægtigebørnsigensomme,bliverdrilletogopleverenformforstigmatiseringgrun8 detderesovervægt.dogerderkvalitativeinterviews(from2012),derindikererdetmodsatte, nemligatovervægtigebørnudfraderessundhedsforståelsetrivesligesåvelsomnormalvæg8 tigebørn.dermedkandetikkeantages,atovervægtigebørnogungetrivesmindre.endvideresesdet,atfysiskaktivitetgavnerindividerssundhedbådefysiskogpsykiskiformafvægtredu8 ceringogstørrelivskvalitet.fysiskaktivitetiidrætsforeningererydermeremedtilatfremmeogskabenyesundevanersamtlysttilbevægelse,hvorforfysiskaktivitetkanværeenrelevantfaktoritiltaghenvendttilbørn.desudenopleverbørn,derdeltageriidrætsforeninger,etfæl8 lesskab,sommedvirkertil,atdeopleverenny,positivsideafdetatbevægesig.detkander8 forantages,atettiltagsompulsmedfokuspåbevægelseoglysthertilkanhaveengavnlig effektpådedeltagendebørnsogungessundhed. Netop med fokus på bevægelse har PULS mulighed for at fjerne samfundets fokus på denovervægtigeusundekropforderimodatstyrkedenadfærdogdehandlinger,derkanfremmedensundekrop.iforlængelseafdetteerdetinteressantatundersøgeogudarbejdeeneffekt8 vurderingafpuls,hvorenmererelativistisktilgangtilforståelseafsundhedenddenbiomedi8 cinskebenyttes.dapuls formåleratskabebevægelsesglædeogfastholdelseienidrætsfor8 ening,erdisseparametrevalgt,dadetteermestoplagtiforholdtilatvurdere,hvoreffektiv interventionener.puls valgaffokusområderkanunderstøttesmedblandtandetstudieraf Neumark8Sztainer,Storyetal.(2003)ogTsang,Kohnetal.(2013),derharundersøgtsammen8 hængenmellembevægelsesglædeogfysiskaktivitet.påbaggrundafdissekandetforestilles, atpulskanændredeltagernesholdningtilfysiskaktivitettildetpositiveogdervedføretilenmeresundlivsstil.etdanskstudieafromani(2011)fraaalborguniversitetharogsåundersøgteffektenafdeltagelseiorganiseretsportpåbørnsvægt,hvordetfandtenpositiveffektiformafvægttab.endeligtfinderetstudieafdrenowatz,steineret.al.(2003),atøgetdeltagelseiorganiseretsporterassocieretmedenlavererisikoforovervægtblandtbørnogungeifolke8 skolealderen. Da der i ovenstående ses en sammenhæng mellem overvægt og deltagelse i organiseretsportsamtensammenhængmellembevægelsesglædeogfysiskaktivitet,kanderargumenteresfor,atfastholdelseiidrætsforeningerogbevægelsesglædeeretrelevantpara8 meteriforholdtilatvurdereeffektenafpuls. 2.2'Problemformulering' Ud fra ovenstående problemanalyse er følgende problemformulering udarbejdet af projekt8 gruppen: Hvorvidt( kan( det( vurderes( om( PULS,( ud( fra( deres( målsætninger,( er( en( effektiv( intervention( i( forhold( til( øget( bevægelsesglæde,( fastholdelse( og( vægtreducering?( Hvad( er( de( økonomiske( ring?( 22

23 2.3'Problemafgrænsning' Idetteafsnitvilderbliveredegjortfor,hvaddetteprojektafgrænsersigfraiforholdtilpro8 blemformuleringen. DetoeffektmålfastholdelseogbevægelsesglædeerudvalgtsommåleparametreiforholdtilatkunneudarbejdeeneffektvurderingafPULS.FastholdelseerdetbegrebPULSbruger,mendækkerbådeoverdeltagere,dervarmedlemafenidrætsforeningførPULSogstadigerdetefterPULS8forløbetsamtdedeltagere,derikkevarmedlemmerførPULS,menernyemed8 lemmerefterpuls8forløbet.bevægelsesglædeoperationaliseresiprojektetudfraspørgsmålom,hvorvidtdeltagerenvargladforatbevægesigførpuls,ompulshargjortenforskeliglædentilatbevægesigogpåbaggrundafderesaktivitetsniveauifritidenførogefterpuls. Samtidigvilprojektetsepå,hvordandennefastholdelseiidrætsforeningerneindirekteigen8 nemfysiskeaktiviteteventueltkanhaveenpåvirkningpåbørnenesogdeungesvægt.vægt8 reduceringviliprojektetblivemåltudfraindividetsbmi. Kravetforenidrætsforeningieffektvurderingener,atdeltagerneermedlemafenforeningellerselvejetinstitution,hvordeeraktive.Projektetbetragterdermedikkekommercielletil8 budsomenforeningidetviderearbejde. MålgruppeniprojekteterdensammesomiPULS.Dervilsåledesværefokuspåateffektvur8 dereovervægtigeog/ellerinaktivebørnogunge,deripuls8periodenvarmellem6822år.pulsbestårdogafcirka80890%overvægtigebørnogunge,hvorforinaktivitetafgrænses.alledel8 tagere vil således behandles som overvægtige børn og unge mellem 6822 år. Når projektet viderehenbrugerordetovervægt,dækkerdetbådeovervægtogsværovervægt. PULS8perioden strækker sig fra , men dette projekt effektvurderer udeluk8 kendepådeltagereiperioden ,daderikkekaneffektvurderespånuværen8 dedeltagere.derudovereromkostningernefor2014endnuikkeopgjort,hvilketvedinddra8 gelseiprojektetsøkonomiskanalysevillegiveforstorenusikkerhed. Projektet vil være inspireret af en medicinsk teknologivurderings tankegang, som vil belyseinterventionen fra forskellige vinkler. Den økonomiske del vil bestå af en cost8effectivenessanalyse(cea),somfokusererpådesundhedsmæssigeeffektervedetsundhedsprojekt.idetteprojektvileffekternebmiogfastholdelseindgåihversinøkonomiskeeffektvurdering. 23

24 3.#Videnskabsteori 3.1'Det'videnskabelige'paradigme' Projektetsforskningsgenstandtagerafsætitoforskelligevidenskabeligeparadigmer:Detem8 pirisk8analytiske paradigme og det fortolkningsmæssige paradigme. Et forskningsparadigmekanbetragtessomde briller,enforskeranskuergenstandsfeltetmed,ogkanderforværeforskelligt.foratdetvidenskabeligearbejdekanbetragtessomtroværdigviden,erkvalitets8 kriteriernødvendige.dissetagerafsætidenforståelse,forskerenharfrahenholdsvisontologiogepistemologi.(staniford,breckonetal.2012)ontologiomhandlerdegrundlæggendeanta8 gelseromdetgenstandsfelt,derundersøges,ogomdetværende.iforlængelseherafspørgs8 måletom,hvadderermuligtatskabevidenom.epistemologihandleromerkendelseafviden, oghvordanforskningenkanbidragemednyogsikkervidenomgenstandsfeltet.epistemologikanbrugestilatforklarehvorforenlægeogenpatienttillæggeretrøntgenbilledeforskelligbetydning,selvomdebetragtersammeobjekt.lægenharenformelobjektivvidensompåvir8 kervedkommendessynpåbilledet.patientensbetragtningvilderimodtypiskværeformetafmeresubjektiveerkendelser,somforeksempelsmerte.(thornquist2006)detontologiskeogepistemologiskeperspektiverforskelligtafhængigafdenvidenskabsteoretiskeposition(ol8 sen,pedersen2009).etparadigmeerudtrykforrationalitetsforståelserogerkendelsesinteres8 ser, der former forskerens søgen efter erkendelse. Et paradigme er endvidere styrende for problemerkendelser,teorier,metoder,handlinger,roller,målogorganisatoriskestrukturer. 3.2'Videnskabsteoretiske'position' Forskerensgrundlæggendesynpågenstandsfeltetudspringerførstogfremmestafvedkom8 mendesforforståelseafmennesket,samfundetoghistorien.(staniford,breckonetal.2012)iprojektettagesderafsætidetempirisk8analytiskeparadigme,hvorlovmæssighederogforud8 sigelser skal være testbare. Sigtet i dette paradigme er at beskrive og forklare. Den sociale virkelighedderønskesundersøgt,beskrivesogforklaresudfranaturvidenskabeligekriterier. Kvalitetskriterierneindeholderblandtandetpålidelighed,gyldighed,præcisionoggeneraliser8 barhed.endvideretagesderudgangspunktidetfortolkningsmæssigeparadigme,somsigtermodatforståogfortolke.videnogindsigtigenstandsfelteterforudsatafforståelserogindle8 velse.(launsø,olsenogrieper,2011)iafsnit7.6.4vildissekriterierblivebehandletiforhold tilatvurdereundersøgelsensstyrke. Videnskabsteorier,somordetantyder,teoriomvidenogvidenskab,ogerdermedetforsøgpåaterkende,forklareellerforståverden.Formåletmedvidenskabeligtarbejdeeratudvidesinerkendelseogopnånyvidenometstuderetfænomen.Detteforegåroftevedhjælpafenellerflerevidenskabeligemetoderogteorier,somerudvalgtiforholdtiletspecifiktproblem8 feltogdertilhørendeproblemstillinger.iforlængelseheraferdetrelevantatforholdesigme8 tavidenskabeligttil,frahvilkenpositionverdenanskues,menogsåhvordanvidenomverdenerkendes.derskersåledesenkritiskrefleksionovervidenskabensantagelser,teorierogme8 toder.(olsen,pedersen2009) 24

25 3.2.1'Sundhed'som'fænomen' DaPULSkanhaveforskelligeformålaltafhængigafomdetanskuesudfrakommunens,PULS, børnenesellervores,forskerens,perspektiv,kaneffekterneværeforskellige.pulshareksem8 pelviseninteresseiatreducerebørnenesvægt,skabebevægelsesglædeogsikrefastholdelseienidrætsforening.visomforskereharenerkendelsesinteresseiatundersøge,ihvilketom8 fangpulserøkonomiskrentabeltiforholdtilparametrenefastholdelse,bevægelsesglædeog eventueltvægttab.endeligtkandettænkes,atbørnenesinteresseliggeridetsocialesamvær, bevægelsesglædeellerandet,deropstårigennempuls. DaprojektethareninteresseiatudarbejdeeneffektvurderingafPULSiforholdtiløgetsund8 hed,kandetderforværerelevantatbelysedetopositioner,hvorfrafænomenetsundhedkananskues.detteerhenholdsvisudfradensundhedsrelativistiskeog8fundamentalistiskepositi8 on.densundhedsrelativistiskepositiontagerudgangspunkti,atsundhedkanbetragtesfor8 skelligtaltafhængigafdetgeografiskeområde,denhistoriskekontekstellerkulturen,indivi8 det befinder sig i. Sundhed bærer således præg af subjektive opfattelser, hvorfor dette kan væreforskelligtfraindividtilindivid.eksempelviskannogetbetragtessomsundtafétindivid, menusundtafetandet.sundhed,udfradensundhedsfundamentalistiskeposition,betragtessometmålbart,biomedicinskfænomensomudformespåbaggrundafobjektivekendsgernin8 ger udformet i naturvidenskaben. Sundhed vil ud fra denne position således blive betragtet somfraværetafsygdom. PULSgik,pågrundafændredeprocedurer,vækfraatmåleogvejebørneneiforholdtilatudregneBMI,hvorforderkanargumenteresfor,atPULSdistancerersigyderligerefradetme8 refundamentalistiskesynpåsundhed.forpulskandetformodes,atdetnærmerehandler omatfremmebørnenessundhedsressourcer,sådekanforbedreellerændrederesadfærd. Hervedkandettydepå,atPULSharensundhedsrelativistisktilgangtilsundhed,hvorfokuserrettetmodatskabeglædevedbevægelseogendviderebidragemedatskabesocialefælles8 skaber,hvorbørneneslysttilenmereaktivogsunderehverdagstyrkes 'Projektets'erkendelsesinteresse' Dette projekt har som udgangspunkt en positivistisk erkendelsesinteresse, hvor begrebernebevægelsesglæde, fastholdelse og fysisk aktivitet på forhånd er operationaliseret af forsker8 gruppen.spørgsmålene,dercentraliserersigomdissebegreber,harlukkedesvarkategorier, ogsubjektet,idettetilfælderespondenten,hardermedikkeselvmulighedforattillæggebe8 greberne uddybende betydning. Særligt bevægelsesglæde som parameter, der er styret af subjektivitetgrundetfølelser,eromformettilentalstørrelseogdervedgjortmålbar. Denfænomenologiskeerkendelsesinteressekomplimentererdogdenpositivistiskepositioniprojektet.Ispørgeskemaeterderétåbentspørgsmål,hvorsubjektetselvharmulighedforatfortælleomsinoplevelsemedPULS,udenforskergruppenharpålagtlukkedesvarkategorier. Denmanglendesubjektiveindsigt,vedisærbevægelsesglæde,dereriforbindelsemeddata8 indsamlingenviltildelsblivekompenseretfor,vedatkiggepåstudierderharundersøgtnetophvadbørnogungetillæggerafbetydningvedglædenforatbevægesig.ligeledesvilderværeudvalgteteoretiskeperspektivertilatbelyseovenståendebegreber. 25

26 Udfraovenståendekanderderforargumenteresfor,atvibeskæftigerosindenforbådedetempirisk8analytiskparadigmeogdetfortolkningsvidenskabeligparadigme,hvorførstenævntevilvægteshøjest. 26

27 4.1'Socialckognitiv'teori' 4.#Teori Projektetbetragtergenstandsfeltetudfraenfænomenologisktilgang,hvorfordetervalgtatanskue PULS gennem Albert Banduras teori om social8kognitiv indlæring. Dette skyldes, atteorientagerudgangspunkti,atetindividsadfærdpåvirkesafbådeydreogindrestimuli.net8 opdeindrestimuliadskillerdensociale8kognitivelæringfrabehaviorismen,somkunfinder,atdeydrestimuliharenpåvirkningpåetindividsadfærd.dadetteprojektblandtandetunder8 søgerdetsubjektivebegrebbevægelsesglæde,hvorbådeomgivelserogdedeltagendebørns ogungestankerogemotionellestadiekanpåvirkederesadfærd,erbehaviorismenfravalgt. SamtidigbenyttesBandurasbegrebself8efficacyistudierneafDeforche,Haerensetal.(2010) og Wilson, Jung et al. (2012), som undersøger adfærdsændringer og blandt andet finder, atopbakningogmotivationfraomgivelserkanpåvirkeetindividsevnetilatændreadfærd.dissestudierunderstøtterdermeddetteprojektsvalgaflæringsteori 'Reciprok'determinisme' Det er derfor interessant at anskue PULS og dets deltagere igennem Banduras optik, da dedeltagendebørnogungemåskeiligesåhøjgradlærerafderespersonlighedsfaktorersomafderesomgivelser.desudenerderevidensfor,atinterventionerdergørbrugafadfærdsteorisamtopbakningfrafamilieoginstruktøreropleverenstørresuccesrateiforholdtilbehandlingafovervægt(staniford,breckonetal.2012). IndividetsadfærderifølgeBandurastyretafetsamspilmellempersonligeadfærdsmæssigeogomgivelsesmæssige faktorer, hvilket udgør den reciprokke determinisme. I den reciprokkedeterminismeindgårtreinteragerendedeterminanter;adfærd,omgivelsersamtkognitiveogandrepersonligefaktorer,hvilketillustreresifølgendefigur2:adfærdenerdynamiskiogmeddenpåvirkerogpåvirkesafomgivelserneogden enkeltes personlighedsfaktorer, herun8 derværdier,videnogholdninger(baranow8 ski,perryetal.2002,bandura1997). For børn og unge kan det helt nære miljø, Figur2illustrererdetreinteragerendefaktorer ireciprokdeterminisme.(bertelsen2005) hvorbarnetellerdenungeopleversinhver8 dag især have en indflydelse på adfærden, idet omgivelserne i dette miljø omfatterfamilieogvenner.ifølgedensocialekogniti8 ve teori kommer de mest betydningsfulde observationerfranetopdenærerelationer,hvorfordetsocialemiljøspåvirkningpåetbarns intention og adfærd spiller en stor rolle i forhold til ændring af vaner. (Dalum, Sonne et al. 2000)Someksempelkannævnes,atdeltagerneiPULSkanhaveligestærkeintentioneromatudføreenhandlingmoddenønskedeadfærd,mengrundetforskelligegraderaftiltrotilegneevnervildetbarnmedstørsttiltroogstørstopbakningfrasineomgivelserognæremiljølyk8 kesiatudføredenønskedehandling.(bandura1997)desudenpåvirkesbørnsogungesad8 27

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Opmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen-

Opmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen- Opmærksomhedens-påvirkning-- 5-Et-Repeated-measure-studie-- - af-afværgerefleksen- af-raske-forsøgspersoner-under-gang- Titel:'' Opmærksomhedens-påvirkning-af-afværgerefleksen.-- ' Forside:' ' ' ' ' Abstract:'

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekttitel. Kostvejledning og Livsstilsændring i nord Oplysninger om ansøger Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 015 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019

1 Indledning. National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 0 National handleplan for fysisk aktivitet 2015-2019 1 Indledning 1 Indhold 1 Indledning... 2 2 Formål... 3 3 Fakta... 4 3.1 Definition af fysisk aktivitet... 4 3.2 Anbefalinger for fysisk

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold

Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Status for motionsvejdledning og holdtræning i Fitness World Indhold Baggrund... 1 Holdtræning i Fitness World... 1 Formål:... 1 Målgruppe:... 1 Indsats:... 2 Registrering i projektperioden:... 2 Evaluering:...

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Ishøj, en sund kommune for alle

Ishøj, en sund kommune for alle 1 Vision Ishøj Kommunes Sundhedspolitik bygger på følgende vision: I Ishøj Kommune vil arbejde for at forbedre folkesundheden. I samarbejde med borgerne vil vi gøre det nemt at træffe det sunde valg og

Læs mere

Aalborg Kommunes Sundhedspolitik - 2012-2014

Aalborg Kommunes Sundhedspolitik - 2012-2014 Aalborg Kommunes Sundhedspolitik - 2012-2014 Aalborg Kommune organisering Rammerne for politikken Hvem er den til? Hvordan er den blevet til? Hvad skal den? Komme skridtet videre fra 1. generation sundhed

Læs mere

Etablering af national database om børns sundhed.

Etablering af national database om børns sundhed. Bilag A. Projektbeskrivelse for: Etablering af national database om børns sundhed. Indhold 1. Baggrund for Børnedatabase-projektet 2. Formål og metode 3. Projektets organisering 4. Den tekniske løsning

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 Indledning Er der en fedmeepidemi? Dette spørger man sig selv om overalt i den vestlige

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv

Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv Friluftsliv og natur hvorfor? I et sundheds-, lærings-, og bevægelsesperspektiv Friluftsliv og natur hvorfor? Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed,

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008

Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Børnehuset Unoden AFTALE 2009 2010 12.09 2008 Harridslev: Kastanievej 20, Harridslev, 8930 Randers NØ. Mejlby: Randersvej 8, Mejlby, 8981 Spentrup 1 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Bilag 3: Sundhed på dit sprog

Bilag 3: Sundhed på dit sprog Bilag 3: Sundhed på dit sprog Indledning De danske borgeres sundhed bliver i dag varetaget af landets regioner og kommuner. Sundhed på dit sprog er et gratis tilbud, der blandt andet findes i Albertslund

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

Station Victor. Statusrapport 2013

Station Victor. Statusrapport 2013 Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Beslutningsgrundlag til kommunale sekundære forebyggelsesindsatser målrettet reduktion af overvægt hos børn og unge

Beslutningsgrundlag til kommunale sekundære forebyggelsesindsatser målrettet reduktion af overvægt hos børn og unge Beslutningsgrundlag til kommunale sekundære forebyggelsesindsatser målrettet reduktion af overvægt hos børn og unge Specialerapport i Folkesundhedsvidenskab på det sundhedsvidenskabelige fakultet på AAU

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse 2010-01-01 2012-12-31. Projektoplysninger Projekt Projektets navn: Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Starttidspunkt: 2010-01-01 Sluttidspunkt: 2012-12-31 Projektoplysninger Vælg projektets hovedformål: Initiativer vedrørende rygning, alkohol,

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere