PULS Den vildeste sveder

Transkript

1 PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet 1

2 2

3 Projektgruppe:'859 Titel:'EffektvurderingafPULS' Tema:'Effektvurderingafforebyggelses8ellersundhedsfremmeaktiviteter Projektperiode:' Synopsis: Medlemmer:' ' ' ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen ' ' Vejleder:'' StellaR.J.Kræmer SabrinaS.Sørensen Formål:' Projektet har til formål atsvarepå følgende pro8 blemformulering: Hvorvidt( kan( det( vurderes( om( PULS,( ud( fra(deres(målsætninger,(er(en(effektiv(intervention(i(forhold( til(øget(bevægelsesglæde,(fastholdelse(og(vægtreducering?( Hvad(er(de(økonomiske(omkostninger(for(PULS(per(deltager( sammenholdt( med( effekterne( fastholdelse( og( ring?( Rapportensindholderfrittilgængeligt,menoffentliggørelse(medkildeangivelse)måkunskeefteraftalemedstudietsforfattere. Metode:'Projektetsproblemformuleringerforsøgtbesvaretigennem to systematiske litteratursøgninger. Den ene harfokuspåovervægtigeog/ellerfysiskinaktivebørnogungeog fysisk aktivitet. Den anden belyser det økonomiskeaspekt af dette. Yderligere er der foretaget en spørgeske8 maundersøgelseaftidligeredeltagereafpuls. Resultat:'Dervarialt35respondenter.Dererenforøgelseiantallet af respondenter, der er fysisk aktive 385 og 687 gangeomugenideresfritid.derfindesligeledes, at19ud af35respondentervargladforbevægesigførpuls8forløb, hvoraf 12 af disse har oplevet en stor positiv eller positivforskelibevægelsesglædeefterendtpuls8forløb.24udafde 35 respondenter, som har oplevet en stor positiv eller positivforskelibevægelsesglædeefterendtpuls8forløb.27 respondenterharangivet,atdervaretgodtfællesskabpåderes PULS8hold, hvoraf 19 af disse har oplevet en storpositiv eller positiv forskel i bevægelsesglæde efter endt PULS8forløb. De økonomiske resultater finder at ét ekstra medlemkosterpuls99.299,40kr.ogenvægtreduceringpå 1,0BMI8pointperdeltagerkoster2149,34kr. Konklusion:' Dersesensammenhængmellemparametrenefysiskaktivitet,bevægelsesglædeogfastholdelse.PULSharhaft succes med at rekruttere nye medlemmer, men harformodet at sikre fastholde hos nogle af deltagerne. Dogses der en generel stigning mængden af fysisk aktivitet i fritiden uafhængigt af idrætsforeningsdeltagelse. Grundetbegrænsede økonomiske data kan der ikke konkluderes noget,menkunsesentendens. Sideantal:'70' Antal'anslag:' Bilagsantal:'7 Afsluttet'den:'

4 4

5 Abstract' Aim:ThepurposeofthisstudywastoexaminetowhichextendPULShasreacheditsgoalcon8 cerninganeffectiveinterventionaboutincreasedjoyofmovement,retentionandweightre8 duction.furthermoreitisinterestingtocalculatethecostsofpulsperparticipantcompared totheeffectsofretentionandweightreduction. Methods:35participantsamongsttheageof6822yearsfromPULSwereincluded.Themainmethodofthisstudywassurveyquestionnairewheretheparticipantsdecidedwhethertheywantedtoanswerthequestionnairebyphoneorbye8mail.Furthermoretwosystematicallyliteratureresearcheswereusedwhereoneofthemwastohighlighttheeconomicaspectsoftheintervention. Results: Participants from PULS were more active in their leisure time after attending PULSthanbefore.Howeversixoutof15participantswerenotmaintainedinasportsassociationafterPULS,whilstsevenoutof20wererecruited(Totalof35).Also19outof35respondedtohavejoyinmovementbeforePULS,ofwhich12haveexperiencedapositivedifferenceinjoyinmovementafterPULS.24outof35respondentshaveexperiencedagreatpositiveorposi8 tivedifferenceinjoyinmovementafterpuls. Conclusion:ParticipantsinPULSreportedincreasedphysicalactivityintheirleisuretimeandanincreasedjoyinmovement.PULSmanagedtorecruitsevennewparticipantstoasportsassociation. However PULS did not succeed in maintaining the six participants that alreadywereparticipatinginasportsassociation.therewereshownapositiverelationshipbetweenphysical activity, joy in movement and maintaining sports participation in an association. ThroughtheliteratureresearchesitisstatedthatPULSasaninterventioniseffectivetoresultinaweightreductionovertime.Theeconomicdatawaslimitedthereforeitisnotpossibletodrawaconclusion,butonlyseetendencies. 5

6 Forord' Dette projekt er et 2. semesters kandidatprojekt på uddannelsen Folkesundhedsvidenskab, underschoolofmedicineandhealthvedaalborguniversitet.projekteterudarbejdetiperio8 denfra3.februartil2.juni2014.semestretsoverordnedetemarammeereffektvurdering(af( ProjektetereneffektvurderingafprojektetPULSpåMors,oghenvendersigiførsteomgangtil MorsøKommune,SundhedscenterLimfjorden,LokaleidrætsforeningerpåMors,TrygFondenogmedarbejdereiogomkringPULS.Derudoverkaneffektvurderingenværeeninspirationskil8 detilandrekommuner,derovervejeratstarteetlignendeprojekt. DatatileffektvurderingenerindsamletisamarbejdemedtidligerePULS8deltagere.ProjektetharhaftindsigtiposteringsoversigterfraPULS,mengrundetanonymiteterdisseikkevedlagtibilag.ErderspørgsmåltilomkostningernefraPULS,kanforskergruppenkontaktes. Derudoverskalderlydeentaktilvoresvejleder,StellaR.J.Kræmer,forfagligsparringogkon8 struktivfeedbackunderprojektperioden.ligeledesskalderrettesentaktiløkonomiskvejle8 der,sabrinas.sørensen,somharvejledtiarbejdetmeddenøkonomiskeanalyse,somvaretkravtilnærværendesemesterprojekt.afslutningsvistvilvigernetakkeforetfagligtrelevantog brugbart midtvejsseminar i foråret, hvor både opponentgruppe og øvrige vejledere kom medkonstruktivfeedback. Godlæselyst Gruppe859 Christina(Haslund(Jungersen( Jonas(Breum(Herlev( Lene(Møller(Christensen( Nadia(Tind(Pedersen( Nicklas(Hackenberg(Andersen( ( 6

7 7

8 Begrebsafklaring' Body'Mass'Index'(BMI):BMIerbetegnelsenforenmåleenhed,derkanklassificereetindividskropsvægt.BMIudregnesudfraforholdetmellemhøjdeogvægtifølgende æ""#$ ø"#"#"$ mel: TilklassifikationafvægtiforholdtilvoksneanvendesWHOsdefinitioner,hvorklassificeringeniforskelligeBMI8grupperrelaterersigtilhelbredsrisikoenveddeforskelligegraderafvægt.(Kjøller,Jueletal.2007) Undervægt BMI 18,5(kg/m 2 ) Normalvægt BMI18,5 24,9(kg/m 2 ) Overvægt BMI25 29,9(kg/m 2 ) overvægt BMI 30(kg/m 2 ) ' Referencehåndtering'' 'Harvard'British'Standard' Bevægelsesglæde:'Bevægelsesglædevilidetteprojektbetegnes,somdenfornemmelseindi8 viderharikroppen,nårlystentilbevægelseerdetstyrende,oghvoretindividsletikkekanladeværemedatbevægesig(sørensen,birk2007).' Enkildeangivesvedatskriveforfattersefternavnogudgivelsesår. Kildeføretpunktum,ellermidtiensætning,refererertildenpågældendesætning.Kildeefter etpunktumrefererertildetforegåendeafsnitelleroptilforegåendekilde. Eksempel:.(Pedersen2011). :referererkuntildenforeståendesætning..(pedersen2011) :refererertilforegåendeafsnit,elleroptilforegåendekilde. Idetilfælde,hvorderikkeerangivetkildeefterenfigurellertabelerdennebaseretpågrup8 pensegetarbejde. 8

9 Indholdsfortegnelse' 1.'INITIERENDE'PROBLEM 'PROBLEMFELT PROBLEMANALYSE (Overvægt (Påvirkningen(af(sundhedsadfærd (Social(ulighed(i(sundhed (Børn(og(unge(som(risikogruppe (Overvægt(og(social(ulighed(på(Mors (Fysisk(aktivitet(som(forebyggelsesværktøj (Opsamling PROBLEMFORMULERING PROBLEMAFGRÆNSNING 'VIDENSKABSTEORI DETVIDENSKABELIGEPARADIGME VIDENSKABSTEORETISKEPOSITION (Sundhed(som(fænomen (Projektets(erkendelsesinteresse 'TEORI SOCIAL8KOGNITIVTEORI (Reciprok(determinisme (Modelling BEVÆGELSESGLÆDE (Definition(af(bevægelsesglæde (Lise(Kissmeyers(model(over(bevægelsesglæde (Ydre(omgivelsers(betydning (Præstationsmotivation (Flow SPØRGESKEMAKONSTRUKTION (Den(semantiske,(kognitive(opgave (Spørgsmålstypens(dimensioner 'METODE MEDICINSKTEKNOLOGIVURDERING (Teknologi (Patient (Økonomi STRATEGIFORLITTERATURSØGNING VALGAFMÅLEPARAMETRE

10 5.4SPØRGESKEMA (Spørgsmålstype DATAINDSAMLING DATABEHANDLING 'RESULTATER SPØRGESKEMA 'ANALYSE'OG'DISKUSSION MEDLEMSKABFØR/EFTERPULS8FORLØB (Betydningen(af(fastholdelse(i(idrætsforening GODTFÆLLESSKABOGFASTHOLDELSEIENIDRÆTSFORENINGEFTERPULS MEDLEMSKABEFTERPULSVS.FYSISKAKTIVITETIFRITIDEN (Betydningen(af(mængden(af(fysisk(aktivitet(i(fritiden BEVÆGELSESGLÆDEFØROGEFTERPULSOGFÆLLESSKAB (Fællesskabets(betydning(i(forhold(til(bevægelsesglæde UDFORDRINGERHOSPULS DISKUSSIONAFDEVALGTEMETODERIPROJEKTET (Litteratursøgning (Konstruktionsvaliditeten(af(spørgeskema (Dataindsamlingsmetode (Validitet(og(reliabilitet 'ØKONOMISK'VURDERING'AF'PULS COST8EFFECTIVENESSANALYSE CEAPÅBAGGRUNDAFDATAIPULS (CEA(på(BMI (CEA(på(Fastholdelse ANDRESTUDIERSEFFEKTVURDERING 'KONKLUSION 'LITTERATURLISTE...65 BILAG' A.'SØGEBILAG'OVER'LITTERATURSØGNING' B.'ØKONOMISK'LITTERATURSØGNING' C.'SPØRGESKEMA'FRA'SURVEY'XACT' D.'PROTOKOL' E.'RESULTAT'AF'SPØRGESKEMA' F.'MENINGSKATEGORISERING' G.'PROCESANALYSE' 10

11 11

12 1.#Initierende#Problem IDanmarkerderforbådepolitikere,myndighederogsundhedsprofessionelleetøgetfokuspå atforbedredanskernessundhed.dettemedformålatforebyggedestorelivsstilssygdomme, somharindividuelleogsamfundsmæssigekonsekvenser,derkosterbådelivogpenge.derfor iværksættesenrækketiltagmedformålatgøredanskernesundere. OvervægtblandtdanskerneharifølgeSundhedsstyrelsenværetetstigendeproblem,idetderersketenstigningpå75%siden1987(Sundhedsstyrelsen2003).TalfraDenNationaleSund8 hedsprofilviser,atderi2010var40,5%afdendanskevoksnebefolkning(+16år), dervar moderatovervægtige,mens13,7%vartovervægtige(sundhedsstyrelsen,statensinstitutfor Folkesundhed2014).Overvægtogovervægtkantilligehaveenrækkealvorligefysiologiskeogpsykosociale konsekvenser, såsom øget risiko for diabetes, hjerte8kar8sygdomme, ensomhed ogdårligtrivsel.udfradissekonsekvenserkandetderforværerelevantforfolkesundhedeni Danmarkatmindskeforekomstenafovervægtige.(Due,Holstein2003) OvenståendeudviklingsesligeledesiMorsøKommune,somi2010,med16,9%,havdeden fjerdestørsteandelaftovervægtigevoksneiregionnordjylland(hayes,christoffaninietal. 2014).DennetendensgørsigogsågældendeblandtbørniMorsøKommune,hvortalfraBør8 nedatabasenindikerer,at20,9%afindskolingsbørnenei2012varovervægtigeellertover8 vægtige.samtidigsesdet,at16,4%afudskolingsbørnenei2012varovervægtigeellertover8 vægtige(statensseruminstitut2012).disseprocentsatsererblandtlandetshøjesteværdier forovervægtogovervægthosind8ogudskolingsbørnene. IfølgeMølgaard,Delaetal.(2007)erdetrelevantatsætteindoverfordanskernessundheds8 vaneralleredeibarndommenogteenageårene,daenvæsentligdelafenpersonssundheds8 vanergrundlæggesidisseperioder.desudensesdet,atbørnsomerovervægtigeibarndom8 men har cirka 70 % risiko for forsat at være overvægtige i voksenlivet (Sundhedsstyrelsen 2014). PULSerenintervention,rettetmodnetopovervægtigeog/ellerinaktivebørnogunge,hvorformåleteratskabebevægelsesglæde.PULSgiverdogogsåudtrykfor,atfokusligeledeserpåat reducere vægten hos deltagerne. Det er interessant at undersøge effekten af PULS medhenblikpå,omdeterlykkesatskabebevægelsesglædeogdervedensundereadfærdhosdel8 tagerne.pulserderforeteksempelpåettiltag,somforsøgerathjælpedanskernetilenbedresundhed. 12

13 2.#Problemfelt Følgende kapitel har til formål at redegøre for problematikkerne forbundet med overvægtsamt analysere og diskutere disse i forhold til projektets genstandsfelt omhandlende fysiskaktivitetsomforebyggelsesindsatsrettetmodovervægtigebørnogungepåmors.afslutnings8 vistvilenbeskrivelseafpulsblivepræsenteret,hvilketvilledevideretilenproblemformule8 ring. 2.1'Problemanalyse' 2.1.1'Overvægt' ForekomstenafovervægtogovervægterindenfordesenesteårtieriDanmarkstegetmar8 kant,ogdetvurderes,atdennestigning,siden1987,erpånæsten75%(sundhedsstyrelsen 2006).IfølgeSundhedsstyrelsenerderiDanmarkover1.3millionervoksne,somerovervægti8 ge,hvorafcirka ertovervægtige.overvægtbetragtes,ifølgerapporten(sundhed(og( sygelighed( i( Danmark( 2010( ( og( udviklingen( siden( 1987, som et alvorligt sundhedsproblem, idetovervægtkanøgerisikoenforudviklingafsygdommesåsomtype28diabetes,hjerte8kar8 sygdommeogforhøjetblodtryk.(christensen,ekholmetal.2012)foratforståomfangetafovervægt og overvægt er det relevant at anskue problematikkerne ud fra et sundhedsper8 spektivsåvelsometsamfundsøkonomiskperspektiv,hvilketvilblivebelystnedenfor. Sundhedskonsekvenser'ved'overvægt' Sammenlignestovervægtigesrelativerisikoforatudvikleenellerflereafovennævntesyg8 domme med normalvægtiges, ses det, at den relative risiko for type 28diabetes, hjerte8kar8 sygdomme eller forhøjet blodtryk er henholdsvis 5810 gange større, to gange større og 385 gangestørre.(sundhedsstyrelsen2009)udoverrisikoforfysiskekonsekvensersespsykosocia8 le problemer desuden oftere hos overvægtige end hos normalvægtige, hvilket kan skyldesomgivelsernes stigmatisering af disse (Kjøller, Juel et al. 2007, Heitmann, Richelsen et al. 1999).Stigmatiseringkan,ifølgesociologErvingGoffman,defineressom [ ]en(egenskab,(der( er(dybt(miskrediterende[ ] (2009,s.151),hvorforetindividstilsyneladendeogfaktiskesocia8 leidentitetikkestemmeroverens(tanggaardandersen,timm2010).etstigmaopstårimødetmedandreindivider,hvordettydeliggøres,atetindividbesidderettræk,deradskillerdetfraandre i samme gruppe (Jacobsen, Kristiansen 2009). Dette kan føre til, at individet føler sigmindreværdognedvurderet.stigmatiseringafovervægtigekanskepåbaggrundafsamfun8 detssundhedsopfattelseaf,hvadsundhedogensundkropgenerelter.jomeresundhedbliveretmantrablandtbefolkningen,desmerehøjnerdetrisikoenfornegativekonsekvenseriformafstigmatisering.(breinholdt2008)dettekanmedføreenøgetrisikoforsocialisolation,de8 pression og angst hos den overvægtige. (Kjøller, Juel et al. 2007, Heitmann, Richelsen et al. 1999) Udfraovenståendefremgårdet,atovervægtogsværovervægtkanøgerisikoenforbådeatudviklefølgesygdommeogpsykosocialeproblemer.Dissesundhedskonsekvenser,dererfor8 13

14 bundetmedovervægtogsværovervægt,harikkeblotenkonsekvensfordetenkelteindivid, menkanligeledeshaveensamfundsøkonomiskkonsekvens. Samfundsøkonomiske'konsekvenser'ved'overvægt' Desamfundsøkonomiskekonsekvensersesideomkostninger,deropstårvedfølgerafover8 vægt.heraf kan nævnes helbredsproblemer,sygedageogtabtproduktion.dedirektesund8 hedsøkonomiskeomkostningerdefineresgenereltsombehandlingsomkostningerafkomplika8 tionersomfølgeafovervægt(with2009).detvurderes,atderi2004blevbrugtcirka1,1milli8 arder kroner på sygehusrelateret behandling, herunder hospitalsindlæggelse og ambulantbehandling,somfølgeafovervægt(with2009,indenrigs,sundhedsministeriet2007).dedi8 rekte omkostninger indebærer også forebyggelsesomkostninger. I et forsøg på at nedsætteforekomstenafovervægtigeblevderi2005afsat83millionerkronertilenmålrettetindsatsoverforovervægtigebørnogunge,ogyderligere50millionerkronerblevi2007afsattilvægt8 tabogvægtvedligeholdelsehosdenvoksnedelafbefolkningen.(indenrigs,sundhedsministe8 riet2007)dettekandogsessomeninvesteringiforholdtilatnedbringeforekomstenafover8 vægtogdeøkonomiskekonsekvenser,dennekanmedføre.deindirekteomkostningerdefine8 res generelt som omkostninger vedrørende produktions8 og arbejdsmæssige konsekvenser, eksempelvissygefravær,nedsatproduktivitet,førtidspensionogdødsfaldidenerhvervsaktivealder(with2009).i2004blevdeindirekteomkostningerafindenrigs8ogsundhedsministerietvurderettilatkostesamfundetomkring17,4milliarderkroner(indenrigs,sundhedsministeriet 2007). Ovenstående tal kan illustrere de reelle omkostninger, som overvægt på daværendetidspunkthavdeidetdanskesamfund.daandelenafovervægtigeharværetstigende,mådetantages,atomkostningernesiden2004ligeledesharværetstigende. Sombeskrevetovenforkanovervægtfåkonsekvenserindenforetsundhedsperspektivsåvelsom et samfundsøkonomisk perspektiv. Der er derfor en interesse i at udarbejde effektiveinterventioner, der kan nedsætte denne stigende tendens af andelen af overvægtige (With 2009).Deterdognødvendigtatbemærke,atderfornoglekanforekommebarriereriforhold tilattræffesundevalg ogdermedhaveensunderelivsstil 'Påvirkningen'af'sundhedsadfærd' Sundhedsadfærden kan anskues som noget, der afspejler det enkelte individs og eventuellefamiliesvalgaflivsstil.eksempelviskanovervægtigeblivestigmatiseretiforholdtil,atdeterderesegetvalgafsundhed,dererskyldidenneeksponering.inedenståendevildennelivs8 stilsbetragtning blive sat i perspektiv med inspiration fra et debatoplæg udgivet af Mandag MorgenogTrygFonden.Idebatoplæggethævdesdet,atsundhedogsygdomerresultaterafforhold,menneskererfællesom.Deindividuellesundhedsvalgerderforivæsentligomfangstyretafnogetandetenddeindividuellevalg.Dennestyringudspringeraftrestorefællesska8 ber,alleindividerindgåri: 1)Denfællesbiologiskenatur,derbestårafdebiologiskefaktorer,somindividerhartilfælles, hvilketblandtandetkanværemåden,individeragererpå,såsomatbevægesigmindstmuligt foratsparepåenergiensamtspise,hvadmanharlysttilforatoverleve. 2) Samfundsfællesskabet, hvilket alle er medlemmer af, som sætter rammerne og belønnerindividerneharbetydningforindividerssundhed,hvilketkansesideforskelle,derermellem 14

15 individers sundhed og mangel på samme i de forskellige samfundsklasser. (Hede, Andersen 2006) Figur 1 illustrerer elementer, der er afgørende for, hvordan et individ agerer.deydrerammer,yderstecirkel,formermulighederneforindivib dersageren,hvilketpåvirkerdeøvrigefaktoreridenmidterstecirkel.' 2.1.3'Social'ulighed'i'sundhed' 3)Denærefællesskabermedfamilie,venner,naboerogkollegaer,somkanpåvirkeindivider8 nes adfærd, da denne dannes ud fra behovet om anerkendelse og status i grupper. (Hede, Andersen2006) Livsstilsbetragtningenkanigennemovenståendeforståssådan,atindividetpåflereområderikkevælgeratudformeegensundhedsometfritvalg.Detantagesderimod,atdenmodernerisikoadfærdformesafblandtandetvaner,fysiskafhængighed,generogydrerammer.Neden8 ståendefigurillustrererhedeogandersens(2006)mådeatanskueindividetssundhedsadfærdpå.denydersterammedækkeroverfaktorer,somindividetikkeselvherskerover,mensomerafgørendefor,hvordanindividetmereellermindrevælgeratagere.denmidtersteramme, somerformetpåbaggrundafdenydersteramme,dækkeroverfaktorer,somernærtknyttetindividet. Sundhedsadfærden kan være styret af eksempelvis vaner, der får hverdagen til at fungere,debiologiskebehovellerafhængighed. Fornogleindividerforekommerdetderforikkesomderesegetvalgiforholdtil,hvordanmanviludformeensundlivsstil.IfølgeHedeogAndersen(2006)formerdeydrerammermulighe8 dernefor,hvordanetindividtræffersundhedsmæssigevalg.dettekanføretilensocialulig8 hedisundhed,someretrelevantemneatbelyseiforholdtilatforstå,hvilkebarriererdenne delafbefolkningenermødtmed.socialulighedisundhedvil,idetfølgende,bliveanalyseret. Overvægterskævtfordeltibefolkningen,daandelenafovervægtigeerstørsthosindividermed lavere uddannelse end individer med en højere uddannelse (Richelsen, Astrup et al. 2003).IDenNationaleSundhedsprofil(2014,Sundhedsstyrelsen2010)er60,9%afindivider 15

16 med en grundskoleuddannelse overvægtige sammenlignet med 35,9 % af individer med en længerevarendeuddannelse 'Børn'og'unge'som'risikogruppe' Den sociale ulighed i form af overvægt kan skyldes sundhedsressourcernes ulige fordelingblandt befolkningen. Dette underbygges af Dixon8Woods, Kirk et. al. (2005), som finder, atindividermedhøjeresocialpositionoftereanvenderforebyggendeydelser,såsomhelbreds8 undersøgelserogsundhedsvejledningerendindividermedlaveresocialposition.modsatbli8 verdeakutteydelsersomforeksempelindlæggelser,vagtlægeogskadestuebesøgderimod oftestanvendtafindividermedlaveresocialposition.(dixon8woods,kirketal.2005,region Sjælland 2012) Denne tendens ses ligeledes i en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2010, derfinder,atindividermedfærreressourceroftestharkontaktmedsundhedsvæsenetiforbindel8 semedakuttekriser(diderichsen,andersenetal.2010).detvurderes,ienrapportafgalo8 bardes,shawetal.(2006),atårsagentilovenståendeblandtandetkanskyldes,atetindividsviden og færdigheder i form af en sundhedsadfærd er afhængigafdetsuddannelsesniveau. Dette kan påvirke individets modtagelighed overfor råd og kampagner om sundhed. Ud fraovenståendekanderværeenrisikofor,atindividermedfærreressourcerharentendenstilatleveetlivmedusundevanermodsatindividermedflereressourcer.detkandervedtænkes,atforekomsten af overvægtige er højest hos individer med en lavere socioøkonomisk position enddemedhøjere. Foreløbigterovervægtblevetbelystmedfokuspådenvoksnebefolkning.Derkanpådennebaggrundargumenteresfor,atovervægterenrelevantproblematikatudarbejdesundheds8 fremmende og forebyggende tiltag mod. (Sundhedsstyrelsen 2011, Sundhedsstyrelsen 2013) Overvægterdogikkekunetproblemhosdenvoksnebefolkning,idetderogsåersketenstig8 ningiantalletafovervægtigeogsværtovervægtigebørnogunge.ifølgesundhedsstyrelsenerhvertfemtebarnidanmarkovervægtigt(sundhedsstyrelsen2014).idetefterfølgendevilbørnogungesommålgruppebliveproblematiseretogdiskuteretiforholdtilrelevansenafatudar8 bejdesundhedsfremmendeogforebyggendetiltagrettetmoddisse. Sundhedsfremmendeog8forebyggendeindsatserbørogsåomfattebørnogunge,dader,som tidligerenævnt,ersketenstigningiandelenafovervægtigeidennegruppe.samtidigsesdet, at70%afovervægtigebørnogungefortsaterovervægtigesomvoksne.indsatserrettetmoddenne målgruppe kan således bidrage til at mindske overvægt i barndommen og en mulig overvægtivoksenlivetsamtfremmedenenkeltessundhed.(sundhedsstyrelsen2014) Ligesomhosdenvoksnebefolkningkanderhosovervægtigebørnogungesesfysiskeogpsy8 kosocialekonsekvenser,blandtandetiformaftype28diabetes.deterdogoftereproblemerafpsykiskellersocialkarakter,foreksempeldårligtselvværd,ensomhedogstigmatisering,somovervægtige børn og unge oplever (Mølgaard, Dela et al. 2007). Samtidig kan flere børn ogunge,grundetderesovervægt,havedetsværtideressocialeliv,dadeofterekanoplevene8 derlag.detteeksempelvisiformafikkeatkunnepræsterepåsammefysiskeniveausomnor8 malvægtigesamtdrillerifraandrebørn(olds,ferraretal.2010,andersen,greiffenbergetal. 2014).AfSundhedsstyrelsensrapportOpsporing(af(overvægt(og(tidlig(indsats(for(børn(og(unge( i(skolealderen(fremgårdetendvidere,at25%afdeovervægtige118158årigefølersigensommeiforholdtil14%afdenormalvægtige(sundhedsstyrelsen2010).evidensenfordetteerdog 16

17 ikkeentydig,idetstudietaftiffin,arnottetal.(2011)finder,atovervægthosbørningenbe8 tydningharfordetrapporteredementalehelbrediforholdtilnormalvægtigebørn.ligeledesviseretstudieaffrom(2012),atovervægtigebørnikkeopleverdenneensomhedogmangelpåvenner.studiethargennemkvalitativeinterviewsmedovervægtigebørnfundet,atstortsetallebørnfortællerpositivehistorieromvenneroggodeoplevelseribådeskoleogfritid. (From2012)Hermedkandetantages,atikkealleovervægtigebørnogungenødvendigvisstår overforsammeudfordringeriformafdårligeretrivselellerendårligereopfattelseafsigselv. Påtrodsafovenståendekandetdogargumenteresfor,atdetstadigerrelevantatsætteind overforbørnogunge,daændringafvanerientidligaldererlettereendsenereivoksenlivet. Dekognitiveogfølelsesmæssigefaktorer,derharbetydningfordevaner,sometbarntillæg8 gersig,grundlæggesialderentoethalvttilseksår.devaner,deralleredegrundlæggesibarn8 dommen,vilforankresigivoksenlivet,hvordevilværeendnusværereatbryde.detkander8 for synes vigtigt, at børn lærer gode sundhedsvaner, som for eksempel at dyrke motion ogspiseenvarieretkost,ientidligalder,idetdissekanmedvirketilatskabebedresundhedsvil8 kårivoksenlivet.(sejerøe,cortnum8flyetal.2011)derforkanenindsatsmålrettetovervægti8 gebørnogungeværeengodinvesteringbådeherognusamtpålængeresigt.påmorserprojektetpulsnetopmålrettetbørnogunge.pulseretsamarbejdemellemdgi,sundheds8 centerlimfjorden,trygfondenogforskelligeidrætsforeninger.deterettiltag,dermuligviskanopnåensunderegenerationafbørnogunge,idettiltagetønskeratfremmebevægelsesglædeigennemfysiskaktivitet.projektetrettersigmodenbredaldersgruppefra6822år,hvorformå8 letudoverbevægelsesglædeogsåerfastholdelseogtilknytningienidrætsforeningafenhver slags 'Overvægt'og'social'ulighed'på'Mors' EttiltagsomPULSkanantagesatværerelevantatimplementereiMorsøKommune,daover8 vægtblandtbørnogungepåmorsrangererhøjtiforholdtilflereandrekommuneridanmark. AfBørnedatabasenfremgårdet,atandelenafovervægtigehosårgang2005vedenindsko8 lingsundersøgelsei2012erpå17,5%imorsøkommune.(statensseruminstitut2012)dette erhøjereendlandsgennemsnittetpå14,6%.talleneframorsøkommunefremgåraftabel1. Derved var der i 2012 en større andel af overvægtige børn og unge på Mors sammenlignetmedlandsgennemsnittetiindskolingsalderen. 17

18 Tabel'1'viser'den'procentvise'andel'af'overvægtige'og'svært'overvægtige'hos'indc'og'udskolingsbørnene'på'Mors' samt'dækningsprocenten.'tallene'er'registreret'af'den'kommunale'sundhedspleje'og'udtrukket'fra'børnedatabac sen'i'2012.'indskoling'årgang'2005'er'børn'født'i'2005,'som'starter'i'0.'klasse'i'2012.'udskoling,'årgang'1997,'er' børn'født'i'1997,'som'afslutter'9.'klasse'i'2012.'(statens'serum'institut'2012)' Indskoling,+årg.+ Overvægtige) Svært)over/ (%) vægtige)(%) Befolkningstal Dækningsprocent Piger 16,2 8, ,8 Drenge 12,9 4, ,7 I3alt 14,6 6, ,3 Udskoling,+årg.+ Overvægtige) Svært)over/ 1997 (%) vægtige)(%) Befolkningstal Dækningsprocent Piger 10,5 3, Drenge 14,6 4, ,3 I3alt3 12,6 3, ,13 Enafårsagernetil,atMorsliggeridenhøjeendeafandelenafovervægtige,kanskyldesden, sombeskrevetiafsnit2.1.2,socialeulighed.ifølgebjørnholstein,professorvedstatensinsti8 tutforfolkesundhedpåsyddanskuniversitet(jørgensen2013),skyldesdenneulighedisund8 hedblandtandetkommunernesandelafmindreressourcestærkefamilier,hvilketkanhaveen betydningforudviklingenafovervægt.tildettefremgårdetafdanmarksstatistik,atmorsø Kommune ligger på en syvendeplads over kommuner med de laveste lønindtægter (Hansen 2013).Samtidigerderopførtenoversigtoverfuldførelsesprocentenafvideregåendeuddan8 nelserblandtlandetskommuneri2012.herliggermorsøkommuneidenlavesteendemedenfuldførelsesprocent på mellem 30839,9 % sammenlignet med Furesø kommune, der ligger i toppenmedenfuldførelsesprocentpå66,4%.(danmarksstatistik2013)iforholdtilenuligefordeling af sundhed kan børn og unges sundhedsressourcer være afhængig af forældrenes ressourcerblandtandetiformafuddannelsesniveau.etstudieafgonzalez,boyleetal.(2006) finderensignifikantsammenhængmellemetekstrauddannelsesårhosenellerbeggeforæl8 dreogetlaverebmihosbørnene.studietfinderendvidere,atbørnogungeafforældremedlavereuddannelsehavdeenstørrerisikoforatværeovervægtigesammenlignetmedbørnogungeafforældremedhøjereuddannelse 'Fysisk'aktivitet'som'forebyggelsesværktøj' Påbaggrundafproblematikkenomandelenafovervægtigebørnogungeiind8ogudskolings8 undersøgelsenpåmorskandetderforsynesrelevantatforetageeneffektvurderingafenin8 tervention,derrettersigmoddennemålgruppe.derkanargumenteresfor,atfysiskaktivitet somforebyggendeværktøjkanværerelevantatanvende,hvilketidetfølgendevilblivebelyst. UdfraWHO sogsundhedsstyrelsensanbefalingeriforholdtilfysiskaktiviteterderevidens for,atbørn,dererfysiskaktive,opnårsocialpsykologiskegevinsteriformafstørrelivsglæde, selvtillidogbedresocialtrivsel.dettekanskyldesbedreudvikledehandlekompetencertilat fremmeegensundhedsadfærd,ogatdefølersigmindreudenfor.(sundhedsstyrelsen2006, Berg,Bjellandetal.2012,Sundhedsstyrelsen2005) Regeringenhari2014nedsatsyvnationalemålfordanskernessundhed,somergældendefor denæstetiår.detsjettemållyder: Færrebørnskalværeovervægtige,ogerdetmål,som 18

19 detteprojektharsærligfokuspå.forebyggelseafovervægtskerblandtandetigennemfysiskaktivitetogbevægelse.derudoverbørforebyggelsesindsatserogbehandlingafovervægtiføl8 geregeringeninvolvereflerepartersåsomfamilien,nærmiljøet,kommunenogstaten.desu8 den bør eksempelvis skolerne og diverse foreninger, hvor børnene omgås, også inddrages. Såledesøgesmulighedenforatskabeoptimalerammerforimplementeringenaffysiskaktivi8 tetibørneneshverdag.(regeringen2013)udfradisseinformationerkandettydepå,atfysisk aktivitetifølgeregeringenerblåstempletsomenrelevantinterventionoverforovervægt. Fysiskaktivitetsominterventionståroverfordenudfordring,atungeiDanmarkmedalderenimindregradefterleverWHO s(2013)anbefalingeromatværefysiskaktivi60minutteromdagen.sundhedsstyrelsensrapportbørn(og(fysisk(aktivitet(2006)viserentendenstil,atunges (11815år)evnetilatefterleveWHO sanbefalingererfaldendemedalderen.afungei11årsalderener64868%aktiveimereendentimeomdagen,mensdetteergældendefor47%afungei15årsalderen.tendensenfortsætter,oghos168208årigeer23%afdrengeneog19% afpigerneinaktive(rauner,messetal.2013).nævntetendensforbørnogungekanogsåaf8 hængeafforældrenesuddannelsesniveau,dadetses,atbørnafforældremedenkortuddan8 nelsebevægersigmindreendbørn,hvisforældreharenlanguddannelse.(sundhedsstyrelsen 2006)Hervedkandetudledes,atbørnogungemedalderenellergrundetforældrenesuddan8 nelsesniveaukanværeensværgruppeatfastholdeienaktivhverdag. Sombeskrevetiovenståendeskalfysiskaktivitetværemotiverendeogskabeglædeforbevæ8 gelse hos målgruppen. Da børnenes og de unges interesser, behov og muligheder for fysiskaktiviteterforskellige,kandetværeenfordel,atkommunernesogellerskolernesindsatsertilfremmeaffysiskaktivitetspænderbredt.hervedkanalle,inklusivdemmedfåressourcer,fåmulighedenforatværemed.(sundhedsstyrelsen2012)etstedatværefysiskaktiv,hvorderertilbud med forskellige former for idræt og motion, kan være i idrætsforeningerne. Der kanargumenteresfor,atpulsienvisgradforsøgeratimødekommedenationalemål,dapulsfokusererpåfysiskaktivitetogglædendervedsamtimplementeringenafnærmiljøetogskaberrammerforfællesskaber. Inddragelse'af'idrætsforeninger' Idrætsforeningerne kan anvendes som et værktøj til at fremme sundhed hos børn og unge. Deltagelseiforeningsidrætindebærerdogmereendblotfysiskaktivitet.Idrætsforeningslivetbyderdesudenpåsocialeogsamlendeaktiviteter(Kulturministeriet2008),derkanhavebe8 tydningforetmedlemstrivsel.gennemidræterdetnetopmuligtatfremmedenenkeltesogfællesskabets sundhed og trivsel samt skabe livskvalitet. (Ibsen 2006) Det, at børn og ungetrives,kanværerelevantiforholdtilforebyggelseafovervægt,idetdererevidensfor,atbørnogunge,somerensomme,har60%øgetrisikoforatværeovervægtigesammenlignetmedunge,deraldrigerensomme(aaen,nielsen2006).børnogunge,derdeltageriidrætsforenin8 ger,fårendvideremulighedforatlavenogleandretingsammen,enddegøriskolen.dererligeledesmulighedforatbrugekroppenpånyemåder,hvilketkanmedførepositiveoplevelservedbevægelse.(aaen,nielsen2006)isærbidragerholdsportogdetskammeratskabiidræts8 foreninger til denne læring (Berg, Bjelland et al. 2012). Indsatser gennem foreningsidrættenmedfokuspåidræts8ogbevægelsesaktivitetkandermedøgebørnenesogdeungessundhed 19

20 ogtrivselsamtgivedemenkropsligdannelseogindsigt,somkangørefysiskaktivitettilen merenaturligdelafdereshverdag(kulturministeriet2008). UdoverøgettrivselvurdererDenInternationaleOlympiskeKomité,atidrætsforeningernehar envigtigrolleiforholdtilatreducereovervægtibarn8ogungdommen(vella,clifetal.2013). Detsesblandtandet,atdeltagelseiforeningsidrætkanreducereprævalensenafovervægtiungdommenmedoptil26%.StudietafOlds,Ferra,etal.(2010)pointererogså,atforenings8 idrætkunneværeetrelevantredskabatbenytteidevidereindsatsermodovervægt.dennetendenskanmuligvisskyldes,atbørnogunge,derdeltageriforeningsidræt,ermereaktiveendikke8deltagendebørnsamtatdeltagelseiforeningsidrætfjernernogetaftv8kiggeriet,somkanføretileninaktivlivsstil,daforeningsidrættenofteforegåridettidsrum,hvorbørnellerssertv.(vella,clifetal.2013)børn,derdeltageriidrætsforeninger,hardesudenensundereadfærd,idetdeharetstørreindtagaffrugtoggrønt.detsesdogisammeundersøgelse,atbørniidrætsforeningerneogsåharetstørreindtagafsukkerholdigedrikkeogfastfood,hvilketkan skyldes den lette tilgængelighed af disse, som der oftest findes i idrætsforeninger. Deulemperstudietfinder,vurderesdog,somværendeafmindrebetydningiforholdtildesund8 hedsgevinsterbørnogungeellersopnårgennemidrætsforeningsdeltagelse.(pate,trostetal. 2000) Selvomidrætsforeningerneikkeharsomhovedformålatforebyggeovervægt,sesdetdog, som Den Internationale Olympiske Komité også vurderer, at fysisk aktivitet gennemidrætsforeningervedethøjtdeltagelsesniveaukanværeetlovendestedatforebyggeover8 vægt.(nelson,stovitzetal.2011)selvomvisseidrætsgrenesfysiologiskeeffektervilværebe8 grænsede,erdedogvæsentlige,hvisdekanbidragetilbedrepsykiskogsocialtrivsel(kultur8 ministeriet2008).hervedkanidrætsforeningernehaveeneffektiforholdtilatreducereover8 vægt. Idrætsforeningerneståroverforenudfordringmedhenblikpåfastholdelseiforeningslivethosbørnogunge,idetdersesentendenstil,atdanskernefravælgerforeningslivet.Detfremgårafenspørgeskemaundersøgelse(Ibsen2006),atdettredjeogfemtestørsteproblemiforenin8 gerneerhenholdsvisøkonomiogantalletafnyemedlemmer.dettekaneventueltforbedresvedatinddrageidrætsforeningernesomlediforskelligeinterventionermodeksempelvisover8 vægt.herudfrakandetsiges,atidrætsforeningerneståroverforenudfordring,somgårudpå atfastholdemedlemmerne. DenneudfordringkantænkesatkunneimødekommesafMors tiltagpuls,idetpulsfokuse8 rerderesinterventionudeiidrætsforeningerne.ligeledeskanidrætsforeningernehjælpepulsmedatfåfatideovervægtigebørnogungeogskabeetpositivtrummedpladstilalle.dervedkandissemedvirketilatbørnogungekanopnåenbevægelsesglædeogderigennemetstørrefysiskaktivitetsniveau.idetfølgendevilpulsblivebeskrevetmeredetaljeret. PULS'som'forebyggende'intervention' Som belyst igennem problemanalysen kan vaner, omgivelser og manglende fysisk aktivitet havebetydningfor,ometbarnudviklerovervægt.interventionermedfokuspåbørnogunge, fysiskaktivitetogsunderevanerkanhævdesathaveenpositiveffektpåbørnenesogdeungessundhedsadfærdsenereilivet.netopidrætsinterventionerharpotentialetilathjælpebørnogungetilatetablereensådansundhedsadfærd i dette tilfælde et vedvarende fysisk aktivi8 tetsmønster(nelson,stovitzetal.2011). 20

21 2.1.7'Opsamling' PULSforsøgergennemfokuspåbevægelsesglædeatfremmelystenhosdedeltagendebørnogungetilatdyrkefysiskaktivitet.Cirka80890%afdedeltagendebørnerovervægtige,mensderesterende er inaktive eller har sociale udfordringer. Den fysiske aktivitet foregår på PULS8 hold, for eksempel PULS fitness, boksetræning for drenge og redskabstons. Holdeneforegåridelokaleidrætsforeningermeduddannedeinstruktører,derkanvaretagemålgrup8 pensbehov.puls8holdeneharenvarighedaf10813uger,hvorefterdeterhensigten,atdelta8 gernefortsætterpåalmindeligeholdiidrætsforeningerne.baggrundenforsamarbejdetmeddelokaleidrætsforeningerer,atsundhedscenterlimfjordenpåmorsvedtidligeretiltagharoplevet,atmålgruppenefterandretræningstilbudikkefastholdesidenyevanermedregel8 mæssigfysiskaktivitetihverdagen.derforhåbersundhedscenteret,atetsamarbejdemedde lokaleidrætsforeningervilhjælpedeovervægtigetilatblivefastholdtidenyemotionsvaner. Herved bliver PULS andet fokus fastholdelse af deltagerne i idrætsforeningerne. Gennemsamarbejdet vil der være mulighed for at skabe en positiv ramme for børnene og de unge, såledesatdererstørresandsynlighedforatopnåbevægelsesglædehosmålgruppen.(bertel8 sen2010)desudenvarderoprindeligtetønskefrapulsomatfremmedeltagernesogderesforældressundhedsressourcergennemoplægogvejledningeromkost.såledeskunnebørne8 ne og de unge få en optimal støtte til ændring af kost8 og motionsvanerne fra forældrene. Forældrene kunne dermed have fungeret som gode rollemodeller, men grundet manglendedeltagelseogopbakningfraforældrenessideblevdissekursertagetafprogrammet.pulsharefterfølgendekunhaftfokuspåatskabeenstørrelystogglædetilbevægelseogfysiskaktivi8 tetsamtfastholdelseafdeltagerneiidrætsforeningerne. MeningenmedPULSeratskabeetfrirumtilmålgruppen,hvordennekanfølesigsomendelafetfællesskab,hvilketsamtidigkanbidragetiletsundereliv.Derkandogværerisikofor,atderopstårutilsigtedekonsekvenser,idetPULS8deltagernekanstigmatiseres,netopfordideermedietprojektrettetmodbørnogunge,derikkeer,somsamfundetønsker.DennefrygtforeneventuelstigmatiseringkanafholdebørneneogdeungefraatdeltagepåPULS8holdeneogdervedfastholdedemietnegativtadfærdsmønster(Jacobsen,Kristiansen2007).DertilviserevalueringenafetprojektpåFyn,Modelprojekt(Børn(og(Unge(i(Bevægelse((2006),atidræts8 deltagelsekanpåvirkeogpåvirkesafforeksempelsocialaccept,genereltrivselogovervægt. Dettydersåledespå,atovervægtigeogbørnmeddårligtrivselkanværebegrænsetiidræts8 deltagelse grundet blufærdighed eller angst for at udstille sig selv (Nielsen 2006). Et ameri8 kansk studie af Nelson, Stovitz et al. (2011) finder ligeledes, at overvægtige børn og ungegrundetdårligerefitness8niveauogunderudvikledemotoriskeevnerstårtilbagemedenulem8 peiforholdtilatbegyndetilidræt.detformodes,atpulsståroverfordenneudfordring.detkan derfor synes relevant, at PULS vælger at fokusere på at skabe trygge og veltilpassederammersamtbevægelsesglædehosderesdeltagere,såledesdissebørnogungeefterfølgendekanfindelysttilfysiskudfoldelse.(kulturministeriet2008,nelson,stovitzetal.2011)' Overvægtbliveridagbetegnetsomethurtigvoksendeproblemforfolkesundhedenpågrundafdefysiskeogpsykosocialekonsekvenser,somovervægtkanmedføre.Sundhedsfremmendeog forebyggende tiltag kan være en mulighed for at reducere de sundhedskonsekvenser ogsamfundsøkonomiskekonsekvenser,somovervægtmedfører.dettyderpå,atdeterrelevantatsætteindoverforproblematikkenalleredeibarndommen,daovervægtibarndommenkan 21

22 medføreøgetrisikoforovervægtogeventuellefølgesygdommeivoksenlivet.endviderefølerflereovervægtigebørnsigensomme,bliverdrilletogopleverenformforstigmatiseringgrun8 detderesovervægt.dogerderkvalitativeinterviews(from2012),derindikererdetmodsatte, nemligatovervægtigebørnudfraderessundhedsforståelsetrivesligesåvelsomnormalvæg8 tigebørn.dermedkandetikkeantages,atovervægtigebørnogungetrivesmindre.endvideresesdet,atfysiskaktivitetgavnerindividerssundhedbådefysiskogpsykiskiformafvægtredu8 ceringogstørrelivskvalitet.fysiskaktivitetiidrætsforeningererydermeremedtilatfremmeogskabenyesundevanersamtlysttilbevægelse,hvorforfysiskaktivitetkanværeenrelevantfaktoritiltaghenvendttilbørn.desudenopleverbørn,derdeltageriidrætsforeninger,etfæl8 lesskab,sommedvirkertil,atdeopleverenny,positivsideafdetatbevægesig.detkander8 forantages,atettiltagsompulsmedfokuspåbevægelseoglysthertilkanhaveengavnlig effektpådedeltagendebørnsogungessundhed. Netop med fokus på bevægelse har PULS mulighed for at fjerne samfundets fokus på denovervægtigeusundekropforderimodatstyrkedenadfærdogdehandlinger,derkanfremmedensundekrop.iforlængelseafdetteerdetinteressantatundersøgeogudarbejdeeneffekt8 vurderingafpuls,hvorenmererelativistisktilgangtilforståelseafsundhedenddenbiomedi8 cinskebenyttes.dapuls formåleratskabebevægelsesglædeogfastholdelseienidrætsfor8 ening,erdisseparametrevalgt,dadetteermestoplagtiforholdtilatvurdere,hvoreffektiv interventionener.puls valgaffokusområderkanunderstøttesmedblandtandetstudieraf Neumark8Sztainer,Storyetal.(2003)ogTsang,Kohnetal.(2013),derharundersøgtsammen8 hængenmellembevægelsesglædeogfysiskaktivitet.påbaggrundafdissekandetforestilles, atpulskanændredeltagernesholdningtilfysiskaktivitettildetpositiveogdervedføretilenmeresundlivsstil.etdanskstudieafromani(2011)fraaalborguniversitetharogsåundersøgteffektenafdeltagelseiorganiseretsportpåbørnsvægt,hvordetfandtenpositiveffektiformafvægttab.endeligtfinderetstudieafdrenowatz,steineret.al.(2003),atøgetdeltagelseiorganiseretsporterassocieretmedenlavererisikoforovervægtblandtbørnogungeifolke8 skolealderen. Da der i ovenstående ses en sammenhæng mellem overvægt og deltagelse i organiseretsportsamtensammenhængmellembevægelsesglædeogfysiskaktivitet,kanderargumenteresfor,atfastholdelseiidrætsforeningerogbevægelsesglædeeretrelevantpara8 meteriforholdtilatvurdereeffektenafpuls. 2.2'Problemformulering' Ud fra ovenstående problemanalyse er følgende problemformulering udarbejdet af projekt8 gruppen: Hvorvidt( kan( det( vurderes( om( PULS,( ud( fra( deres( målsætninger,( er( en( effektiv( intervention( i( forhold( til( øget( bevægelsesglæde,( fastholdelse( og( vægtreducering?( Hvad( er( de( økonomiske( omkostninger(for(puls(per(deltager(sammenholdt(med(effekterne(fastholdelse(og(vægtreduce@ ring?( 22

23 2.3'Problemafgrænsning' Idetteafsnitvilderbliveredegjortfor,hvaddetteprojektafgrænsersigfraiforholdtilpro8 blemformuleringen. DetoeffektmålfastholdelseogbevægelsesglædeerudvalgtsommåleparametreiforholdtilatkunneudarbejdeeneffektvurderingafPULS.FastholdelseerdetbegrebPULSbruger,mendækkerbådeoverdeltagere,dervarmedlemafenidrætsforeningførPULSogstadigerdetefterPULS8forløbetsamtdedeltagere,derikkevarmedlemmerførPULS,menernyemed8 lemmerefterpuls8forløbet.bevægelsesglædeoperationaliseresiprojektetudfraspørgsmålom,hvorvidtdeltagerenvargladforatbevægesigførpuls,ompulshargjortenforskeliglædentilatbevægesigogpåbaggrundafderesaktivitetsniveauifritidenførogefterpuls. Samtidigvilprojektetsepå,hvordandennefastholdelseiidrætsforeningerneindirekteigen8 nemfysiskeaktiviteteventueltkanhaveenpåvirkningpåbørnenesogdeungesvægt.vægt8 reduceringviliprojektetblivemåltudfraindividetsbmi. Kravetforenidrætsforeningieffektvurderingener,atdeltagerneermedlemafenforeningellerselvejetinstitution,hvordeeraktive.Projektetbetragterdermedikkekommercielletil8 budsomenforeningidetviderearbejde. MålgruppeniprojekteterdensammesomiPULS.Dervilsåledesværefokuspåateffektvur8 dereovervægtigeog/ellerinaktivebørnogunge,deripuls8periodenvarmellem6822år.pulsbestårdogafcirka80890%overvægtigebørnogunge,hvorforinaktivitetafgrænses.alledel8 tagere vil således behandles som overvægtige børn og unge mellem 6822 år. Når projektet viderehenbrugerordetovervægt,dækkerdetbådeovervægtogsværovervægt. PULS8perioden strækker sig fra , men dette projekt effektvurderer udeluk8 kendepådeltagereiperioden ,daderikkekaneffektvurderespånuværen8 dedeltagere.derudovereromkostningernefor2014endnuikkeopgjort,hvilketvedinddra8 gelseiprojektetsøkonomiskanalysevillegiveforstorenusikkerhed. Projektet vil være inspireret af en medicinsk teknologivurderings tankegang, som vil belyseinterventionen fra forskellige vinkler. Den økonomiske del vil bestå af en cost8effectivenessanalyse(cea),somfokusererpådesundhedsmæssigeeffektervedetsundhedsprojekt.idetteprojektvileffekternebmiogfastholdelseindgåihversinøkonomiskeeffektvurdering. 23

24 3.#Videnskabsteori 3.1'Det'videnskabelige'paradigme' Projektetsforskningsgenstandtagerafsætitoforskelligevidenskabeligeparadigmer:Detem8 pirisk8analytiske paradigme og det fortolkningsmæssige paradigme. Et forskningsparadigmekanbetragtessomde briller,enforskeranskuergenstandsfeltetmed,ogkanderforværeforskelligt.foratdetvidenskabeligearbejdekanbetragtessomtroværdigviden,erkvalitets8 kriteriernødvendige.dissetagerafsætidenforståelse,forskerenharfrahenholdsvisontologiogepistemologi.(staniford,breckonetal.2012)ontologiomhandlerdegrundlæggendeanta8 gelseromdetgenstandsfelt,derundersøges,ogomdetværende.iforlængelseherafspørgs8 måletom,hvadderermuligtatskabevidenom.epistemologihandleromerkendelseafviden, oghvordanforskningenkanbidragemednyogsikkervidenomgenstandsfeltet.epistemologikanbrugestilatforklarehvorforenlægeogenpatienttillæggeretrøntgenbilledeforskelligbetydning,selvomdebetragtersammeobjekt.lægenharenformelobjektivvidensompåvir8 kervedkommendessynpåbilledet.patientensbetragtningvilderimodtypiskværeformetafmeresubjektiveerkendelser,somforeksempelsmerte.(thornquist2006)detontologiskeogepistemologiskeperspektiverforskelligtafhængigafdenvidenskabsteoretiskeposition(ol8 sen,pedersen2009).etparadigmeerudtrykforrationalitetsforståelserogerkendelsesinteres8 ser, der former forskerens søgen efter erkendelse. Et paradigme er endvidere styrende for problemerkendelser,teorier,metoder,handlinger,roller,målogorganisatoriskestrukturer. 3.2'Videnskabsteoretiske'position' Forskerensgrundlæggendesynpågenstandsfeltetudspringerførstogfremmestafvedkom8 mendesforforståelseafmennesket,samfundetoghistorien.(staniford,breckonetal.2012)iprojektettagesderafsætidetempirisk8analytiskeparadigme,hvorlovmæssighederogforud8 sigelser skal være testbare. Sigtet i dette paradigme er at beskrive og forklare. Den sociale virkelighedderønskesundersøgt,beskrivesogforklaresudfranaturvidenskabeligekriterier. Kvalitetskriterierneindeholderblandtandetpålidelighed,gyldighed,præcisionoggeneraliser8 barhed.endvideretagesderudgangspunktidetfortolkningsmæssigeparadigme,somsigtermodatforståogfortolke.videnogindsigtigenstandsfelteterforudsatafforståelserogindle8 velse.(launsø,olsenogrieper,2011)iafsnit7.6.4vildissekriterierblivebehandletiforhold tilatvurdereundersøgelsensstyrke. Videnskabsteorier,somordetantyder,teoriomvidenogvidenskab,ogerdermedetforsøgpåaterkende,forklareellerforståverden.Formåletmedvidenskabeligtarbejdeeratudvidesinerkendelseogopnånyvidenometstuderetfænomen.Detteforegåroftevedhjælpafenellerflerevidenskabeligemetoderogteorier,somerudvalgtiforholdtiletspecifiktproblem8 feltogdertilhørendeproblemstillinger.iforlængelseheraferdetrelevantatforholdesigme8 tavidenskabeligttil,frahvilkenpositionverdenanskues,menogsåhvordanvidenomverdenerkendes.derskersåledesenkritiskrefleksionovervidenskabensantagelser,teorierogme8 toder.(olsen,pedersen2009) 24

25 3.2.1'Sundhed'som'fænomen' DaPULSkanhaveforskelligeformålaltafhængigafomdetanskuesudfrakommunens,PULS, børnenesellervores,forskerens,perspektiv,kaneffekterneværeforskellige.pulshareksem8 pelviseninteresseiatreducerebørnenesvægt,skabebevægelsesglædeogsikrefastholdelseienidrætsforening.visomforskereharenerkendelsesinteresseiatundersøge,ihvilketom8 fangpulserøkonomiskrentabeltiforholdtilparametrenefastholdelse,bevægelsesglædeog eventueltvægttab.endeligtkandettænkes,atbørnenesinteresseliggeridetsocialesamvær, bevægelsesglædeellerandet,deropstårigennempuls. DaprojektethareninteresseiatudarbejdeeneffektvurderingafPULSiforholdtiløgetsund8 hed,kandetderforværerelevantatbelysedetopositioner,hvorfrafænomenetsundhedkananskues.detteerhenholdsvisudfradensundhedsrelativistiskeog8fundamentalistiskepositi8 on.densundhedsrelativistiskepositiontagerudgangspunkti,atsundhedkanbetragtesfor8 skelligtaltafhængigafdetgeografiskeområde,denhistoriskekontekstellerkulturen,indivi8 det befinder sig i. Sundhed bærer således præg af subjektive opfattelser, hvorfor dette kan væreforskelligtfraindividtilindivid.eksempelviskannogetbetragtessomsundtafétindivid, menusundtafetandet.sundhed,udfradensundhedsfundamentalistiskeposition,betragtessometmålbart,biomedicinskfænomensomudformespåbaggrundafobjektivekendsgernin8 ger udformet i naturvidenskaben. Sundhed vil ud fra denne position således blive betragtet somfraværetafsygdom. PULSgik,pågrundafændredeprocedurer,vækfraatmåleogvejebørneneiforholdtilatudregneBMI,hvorforderkanargumenteresfor,atPULSdistancerersigyderligerefradetme8 refundamentalistiskesynpåsundhed.forpulskandetformodes,atdetnærmerehandler omatfremmebørnenessundhedsressourcer,sådekanforbedreellerændrederesadfærd. Hervedkandettydepå,atPULSharensundhedsrelativistisktilgangtilsundhed,hvorfokuserrettetmodatskabeglædevedbevægelseogendviderebidragemedatskabesocialefælles8 skaber,hvorbørneneslysttilenmereaktivogsunderehverdagstyrkes 'Projektets'erkendelsesinteresse' Dette projekt har som udgangspunkt en positivistisk erkendelsesinteresse, hvor begrebernebevægelsesglæde, fastholdelse og fysisk aktivitet på forhånd er operationaliseret af forsker8 gruppen.spørgsmålene,dercentraliserersigomdissebegreber,harlukkedesvarkategorier, ogsubjektet,idettetilfælderespondenten,hardermedikkeselvmulighedforattillæggebe8 greberne uddybende betydning. Særligt bevægelsesglæde som parameter, der er styret af subjektivitetgrundetfølelser,eromformettilentalstørrelseogdervedgjortmålbar. Denfænomenologiskeerkendelsesinteressekomplimentererdogdenpositivistiskepositioniprojektet.Ispørgeskemaeterderétåbentspørgsmål,hvorsubjektetselvharmulighedforatfortælleomsinoplevelsemedPULS,udenforskergruppenharpålagtlukkedesvarkategorier. Denmanglendesubjektiveindsigt,vedisærbevægelsesglæde,dereriforbindelsemeddata8 indsamlingenviltildelsblivekompenseretfor,vedatkiggepåstudierderharundersøgtnetophvadbørnogungetillæggerafbetydningvedglædenforatbevægesig.ligeledesvilderværeudvalgteteoretiskeperspektivertilatbelyseovenståendebegreber. 25

26 Udfraovenståendekanderderforargumenteresfor,atvibeskæftigerosindenforbådedetempirisk8analytiskparadigmeogdetfortolkningsvidenskabeligparadigme,hvorførstenævntevilvægteshøjest. 26

27 4.1'Socialckognitiv'teori' 4.#Teori Projektetbetragtergenstandsfeltetudfraenfænomenologisktilgang,hvorfordetervalgtatanskue PULS gennem Albert Banduras teori om social8kognitiv indlæring. Dette skyldes, atteorientagerudgangspunkti,atetindividsadfærdpåvirkesafbådeydreogindrestimuli.net8 opdeindrestimuliadskillerdensociale8kognitivelæringfrabehaviorismen,somkunfinder,atdeydrestimuliharenpåvirkningpåetindividsadfærd.dadetteprojektblandtandetunder8 søgerdetsubjektivebegrebbevægelsesglæde,hvorbådeomgivelserogdedeltagendebørns ogungestankerogemotionellestadiekanpåvirkederesadfærd,erbehaviorismenfravalgt. SamtidigbenyttesBandurasbegrebself8efficacyistudierneafDeforche,Haerensetal.(2010) og Wilson, Jung et al. (2012), som undersøger adfærdsændringer og blandt andet finder, atopbakningogmotivationfraomgivelserkanpåvirkeetindividsevnetilatændreadfærd.dissestudierunderstøtterdermeddetteprojektsvalgaflæringsteori 'Reciprok'determinisme' Det er derfor interessant at anskue PULS og dets deltagere igennem Banduras optik, da dedeltagendebørnogungemåskeiligesåhøjgradlærerafderespersonlighedsfaktorersomafderesomgivelser.desudenerderevidensfor,atinterventionerdergørbrugafadfærdsteorisamtopbakningfrafamilieoginstruktøreropleverenstørresuccesrateiforholdtilbehandlingafovervægt(staniford,breckonetal.2012). IndividetsadfærderifølgeBandurastyretafetsamspilmellempersonligeadfærdsmæssigeogomgivelsesmæssige faktorer, hvilket udgør den reciprokke determinisme. I den reciprokkedeterminismeindgårtreinteragerendedeterminanter;adfærd,omgivelsersamtkognitiveogandrepersonligefaktorer,hvilketillustreresifølgendefigur2:adfærdenerdynamiskiogmeddenpåvirkerogpåvirkesafomgivelserneogden enkeltes personlighedsfaktorer, herun8 derværdier,videnogholdninger(baranow8 ski,perryetal.2002,bandura1997). For børn og unge kan det helt nære miljø, Figur2illustrererdetreinteragerendefaktorer ireciprokdeterminisme.(bertelsen2005) hvorbarnetellerdenungeopleversinhver8 dag især have en indflydelse på adfærden, idet omgivelserne i dette miljø omfatterfamilieogvenner.ifølgedensocialekogniti8 ve teori kommer de mest betydningsfulde observationerfranetopdenærerelationer,hvorfordetsocialemiljøspåvirkningpåetbarns intention og adfærd spiller en stor rolle i forhold til ændring af vaner. (Dalum, Sonne et al. 2000)Someksempelkannævnes,atdeltagerneiPULSkanhaveligestærkeintentioneromatudføreenhandlingmoddenønskedeadfærd,mengrundetforskelligegraderaftiltrotilegneevnervildetbarnmedstørsttiltroogstørstopbakningfrasineomgivelserognæremiljølyk8 kesiatudføredenønskedehandling.(bandura1997)desudenpåvirkesbørnsogungesad8 27