Sex for en sofa. desperate kvinder på kontanthjælp. finanskrisens skraldemænd Foged og låsesmed på overarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sex for en sofa. desperate kvinder på kontanthjælp. finanskrisens skraldemænd Foged og låsesmed på overarbejde"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 4 april årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort desperate kvinder på kontanthjælp Sex for en sofa finanskrisens skraldemænd Foged og låsesmed på overarbejde sparekniv truer væresteder Kold skulder til grønlændere

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Trine Kit Jensen Tine Seibæk Birgitte Svennevig Birgitte Ellemann Höegh Carsten Jensen Louise Thrane Jensen (ill.) Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Joachim Rode (foto) Rikke Madsen (foto) Søren Zeuth (foto) FORSIDEFOTO modelfoto: Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf ADMINISTRATION SEKRETARIATSLEDER Stig Tarnow SALGSMEDARBEJDERE Jimmy Rohde, tlf Rikke Kratholm, tlf UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG Næste nummer udkommer den 30. april DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2009) jf. Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE ca. 500 ISSN OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen kommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Her går det godt Den modne del af Hus Forbis læsere husker sikkert det gamle Giro 413-hit Her går det godt, fru kammerherreinde. For den yngre del af læsergruppen vil jeg kort opridse forløbet i sangen: Kammerherreinden er bortrejst og ringer hjem til butleren, James, for at høre, hvordan det står til på slottet. Den servile tjener forsikrer fruen, at alt er i fineste orden bortset fra den lille bagatel, at den nye skimmel er død og vrinsker i sin himmel. Da kammerherreinden spørger ind til årsagen til dødsfaldet, får hun oplyst, at ridehesten omkom under den brand, der hærgede i stalden. En brand, der er afstedkommet af et stearinlys, og som i øvrigt har bredt sig til hele slottet. I det følgende vers afsløres det, at det var kammerherren, der var kommet for Kammerherren var kommet for skade at vælte lyset, da han tog sit jagtgevær og skød sig for panden efter at have erfaret, at han var ruineret. skade at vælte lyset, da han tog sit jagtgevær og skød sig for panden efter at have erfaret, at han var ruineret. Men ud over disse mindre uregelmæssige hændelser er der ikke noget at bekymre sig over, fortæller James: Her går det godt, fru kammerherreinde. Her går det godt, her går det godt!. Og hvorfor så finde denne gamle traver frem fra gemmerne? Fordi den nuværende regering og dens spindoktorer har downloadet omkvædet, lært det udenad og bevidst gentager det, når mindre heldige dispositioner skal bortgemmes for offentligheden. Da Thor Pedersen sad på statskassen, kunne vi købe hele verden. Det viste sig senere, at vi gjorde det på klods. Hans efterfølger som kassemester, Lars Løkke Rasmussen, holdt langt ind i finanskrisen fast i, at krisen ville slå et sving uden om Danmark. Det blev sagt, mens ganske almindelige danskere mistede job, pensionsopsparinger og bolig. Manden, der nu sidder i det fornemste ministerkontor, blev akkompagneret af chefstrateg og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der vedholdende påstod, at der manglede hænder i erhvervslivet. I virkeligheden var det ude på plejehjemmene, i børnehaverne og på skolerne, at der var brug for ekstra hænder, for de var blevet skåret væk, da skattestoppet skulle finansieres. Nu er Hjort finansminister, og i løbet af de kommende fem år skal han dække et hul i statens budgetter på kroner, men skattestoppet bliver der ikke rørt ved ikke på denne side af valget i hvert fald. Det går jo rigtig godt med det stop, siger finansministeren og resten af regeringen, samtidig med at de endnu en gang stikker sparekniven i de svageste i samfundet. I dette nummer kan du læse om en gruppe innovative yngre kvinder (unge bistandsklienter, der betaler med sex for en bolig), en gruppe omstillingsparate grønlændere (udsatte mennesker, der mister deres væresteder) og en gruppe projektorienterede familier (4.000, der er blevet sat på gaden af Kongens Foged). Her går det nemlig godt, fru Kammerherreinde. Her går det godt, her går det godt! Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 4 april årgang

3 indhold 4 Ingen hjælp til grønlændere Projekter for socialt udsatte grønlændere risikerer at lukke. Rasende borgmester Det er uanstændigt, mener Københavns socialborgmester. Åndehul truet Naapiffik er et af de lukningstruede væresteder. 8 Ydmygende huslejebetaling Unge kvinder på kontanthjælp betaler med sex for at få et sted at bo. Anjas liv i helvede 24-årige Anja havde ikke råd til egen bolig og flyttede ind hos en mand. Hun blev banket og tvunget til sex Flere ender på gaden Og det er regeringens ansvar, lyder kritikken. Travlhed i krisetid Fogeder og låsesmede løber ekstra hurtigt for at nå alle udsættelsessagerne. Lagunen kan selv Den Blå Lagune i Svendborg er de skæve eksistensers fristed. Styreformen er en skøn blanding af demokrati og anarki. Fogedens følge Der er et større ryk-ind, når fogeden rykker ud. Hus Forbi var også med så er det sagt Carsten Jensen hudfletter udenrigsministeren. 5 skarpe Hus Forbi stiller skarpt på Danmarks nye socialminister. noter Folkene bag vinterens nødherberger lover at fortsætte kampen for de hjemløse. læserne skriver historie fra gaden 'Jeg stinker som en hund lige nu og har haft det dårligt, siden jeg for et par måneder siden fik konstateret lungekræft.' Mød Hus Forbi-sælgeren Mikael Johansson. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Kold skulder. Hus Forbi-sælgeren Kurt charmerer sig ind på statuerne på Kultorvet i København. HUS FORBI nr. 4 april årgang 3

4 Socialborgmester raser Uanstændigt at sætte projekter i gang og så rive gulvtæppet væk under dem. Det mener Københavns socialborgmester, Mikkel Warming, der nu vil bede Socialministeriet om en forklaring. Satspuljemidlerne ryger, så hvem skal nu betale? Sådan spørger Kofoeds Skole, der står bag det nødstedte værested Naapiffik. Det skal kommunen, lyder beskeden fra Socialministeriet, men den melding falder mildt sagt ikke i god jord hos socialborgmesteren i København. - De socialt udsatte grønlændere tages som gidsler, når ministeriet starter projekter op for så bagefter at rive gulvtæppet væk under dem og bede kommunerne betale. Det er uanstændigt, siger Mikkel Warming (Enh.). Borgmesteren vil derfor rette henvendelse til Socialministeriet for at holde det fast på driftsansvaret for projektet, som det selv har sat i gang og nu ikke vil følge til dørs. Mikkel Warming er fortørnet over, at ministeriet forsøger at tørre ansvaret for grønlænder-projekterne af på kommunerne i en tid, hvor deres økonomi er mere end stram. - Vi må ikke hæve skatterne, og selvom vi havde pengene, kunne vi på grund af serviceloftet ikke få lov at bruge dem, siger han. - De socialt udsatte grønlændere tages som gidsler, når ministeriet starter projekter op for så bagefter at rive gulvtæppet væk under dem. Mikkel Warming Borgmesteren vil gerne gøre alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe Naapiffik. På et møde med repræsentanter for Koefods Skole har han opfordret dem til at skrive en ansøgning om at komme med næste års kommunale projekt. Men der er et problem. - Budgettet for 2011 er allerede lagt rimeligt fast. Det betyder, at vi i givet fald skal tage penge fra et andet område. Og skal det så være fra Sundholm eller fra Mændenes Hjem i anledning af deres 100-års-fødselsdag? - tkj 4 HUS FORBI nr. 4 april årgang

5 Grønlændere risikerer at blive lagt på is Over hele landet er projekter for socialt udsatte grønlændere truet af nedskæringer og lukning. Projekterne har hidtil været finansieret af Folketingets satspuljemidler, men det er slut med udgangen af Og der er ingen garanti for, at de økonomisk hårdt trængte kommuner vil tage over. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller På værestedet Naapiffik på Vesterbro i København kan grønlændere med sociale problemer få et pusterum fra det hårde liv på gaden og hjælp til at komme videre. Men det kan snart være slut. Fra næste år får Koefods Skole, der står bag stedet, ikke længere økonomisk støtte fra Folketingets satspuljemidler. - Det vil betyde, at vi må skrue ganske voldsomt ned for blusset eller lukke helt, medmindre vi kan få driftsstøtte fra kommunen, siger Kurt Olsen, leder af den grønlandske afdeling på Kofoeds Skole. Samme problemstilling gælder for værestedet Qiperoq under Det Grønlandske Hus i København, der mister en million kroner, og for en række sociale projekter under de andre grønlandske huse ude i landet. Også de har indtil nu levet af satspuljemidler. Men pengene i puljen er øremærket til udviklingsarbejde, og det er nu på tide, at projekterne forankres økonomisk ude i kommunerne, lyder meldingen fra Christiansborg. Når satspuljemidlerne trækkes til nytår, forsvinder der ifølge Grønlandsposten i alt 6,7 millioner kroner fra arbejdet blandt de socialt udsatte grønlændere. I kommunerne er økonomien så stram, at det langt fra er sikkert, at pengene kan hentes hjem her. Kurt Olsen frygter derfor, at grønlænderne vil blive ladt i stikken, og den bekymring deler direktøren for Det Grønlandske Hus i København, Inger Bruun. Hun er alvorligt bange for konsekvenserne, hvis det ikke lykkes at drive projekterne videre. Grønlænderne har nemlig ikke bare behov for åndehuller, hvor de som fremmede i Danmark uden det store netværk kan mødes med deres landsmænd. De har også hårdt brug for tilbud, der tager højde for sprogvanskeligheder og kulturelle barrierer, f.eks. i - Jeg frygter, at mange flere kommer til at gro fast på bænken og leve permanent på gaden. De, der har et sted at bo, risikerer at blive fuldstændig isolerede i deres bolig uden netværk, og det er jo heller ikke noget liv. Inger Bruun, direktøren for Det Grønlandske Hus i København forbindelse med kontakten til det sociale system. Her fungerer de lukningstruede projekter som brobyggere, og den indsats risikeres nu, at blive tabt på gulvet. - Jeg frygter, at mange flere kommer til at gro fast på bænken og leve permanent på gaden. De, der har et sted at bo, risikerer at blive fuldstændig isolerede i deres bolig uden netværk, og det er jo heller ikke noget liv, siger Inger Bruun. I farezonen Uden for København er bl.a. værestedet Permut i Aalborg med 30 daglige brugere i farezonen. Fra Det Grønlandske Hus hér lyder det, at man sammen med den lokale afdeling af Kofoeds Skole arbejder benhårdt på at finde en løsning, så stedet ikke må lukke og slukke. Men det bliver svært at køre Permut videre efter den nuværende model, der koster om året, vurderer lederen af huset, Jan Thrysøe. - Vi er i tæt dialog med Aalborg Kommune og har endnu ikke fået hverken ja eller nej. Men da kommunen har lagt budget for de næste to år, er det nok ikke sandsynlig, at vi får alle pengene, siger han. Det Grønlandske Hus i Odense dækker hele Region Syddanmark. Satspuljemidler på kroner har her betalt en café med åben rådgivning i Odense plus væresteder og rådgivningskontorer i Vejle og Esbjerg. Den sociale indsats foregår bl.a. i forhold til nyankomne grønlændere, som f.eks. kan få tolkebistand og hjælp til at finde ud af, hvordan de søger bolig og børnepasning. Samtidig ydes der konsulentbistand til kommunerne. - Grønlændere er stille folk, der ofte har mere brug for hjælp, end man umiddelbart tror. I Region Syddanmark er de en relativt lille gruppe, der er spredt over et meget stort areal, og vores indsats er med til at synliggøre deres behov, så de kan få hjælp præventivt før de stigmatiseres, fortæller forstander Kirsten Mærsk. Også i Odense leder man med lys og lygte efter penge til at fortsætte arbejdet, så den ekspertise, der er bygget op over syv-otte år, ikke ryger på gulvet. - Vi er meget bekymrede og forsøger at få kommunerne på banen. Men selvom de er positivt - Grønlændere er stille folk, der ofte har mere brug for hjælp, end man umiddelbart tror. Kirsten Mærsk, forstander for Det Grønlandske Hus i Odense stemt, så kniber det med at få konkrete tilsagn om økonomiske bevillinger, fortæller Kirsten Mærsk, som derfor også er i gang med at søge fondsmidler. Det er alle danske partier i Folketinget minus Enhedslisten, der står bag satspuljeforliget. Det grønlandske medlem fra partiet IA, Sofia Rossen, er ny på tinge som stedfortræder for Juliane Henningsen. Hun er rystet over, at de mange satspuljekroner til socialt udsatte landsmænd forsvinder fra årsskiftet, og vil nu tage affære. - Det her er noget, der skal tages fat om. På baggrund af omtalen i Hus Forbi vil jeg stille spørgsmål til socialministeren og tage sagen op i Grønlænderudvalget, siger hun. HUS FORBI nr. 4 april årgang 5

6 Åndehullet i Værestedet Naapiffik er åndehul og social skadestue for grønlændere på bunden af det danske samfund. Her bliver de mødt med forståelse for deres kulturelle baggrund og kan få den hjælp, som de har så hårdt brug for. Men stedet er et af de projekter, der nu er truet af lukning. af Trine Kit Jensen foto Flemming Schiller Hjørnet af Arkonagade og Ingerslevsgade på Vesterbro i København. Nede i kælderen er der ved første øjekast helt mennesketomt. Men inde i baglokalet, godt gemt under et tæppe på sofaen, er der én, som forsøger at indhente noget af den søvn, han om natten er blevet frarøvet på gaden. Og snart dukker flere op i Naapiffik, der på grønlandsk betyder mødested. Denne formiddag er 44-årige Kristoffer Kielsen en del af den lille flok, der kigger forbi. Han kommer her, fordi fest og ballade fylder for meget, hvor han ellers færdes. For meget fest og for meget ballade er årsagen til, at han ikke længere har sit værelse, men bor på gaden, og Kristoffer er træt af misbrugsmiljøet. - Jeg vil ikke drikke mig ihjel, og her kan jeg slappe af. Det er sundere for kroppen - og for sjælen, fortæller han over en kop te. Det er Kofoeds Skole, der står bag det alkohol- og stoffri værested, som holder åbent klokken 8-22 på hverdage og 9-17 i weekenden. Stedet opsøges hvert år af 350 grønlændere, og antallet af daglige brugere er omkring 30. Nogle af dem har en bolig, men mange lever på gaden, overnatter på herberger eller er sofasovere hos mere eller mindre tilfældige venner og bekendte. I kælderen på Arkonagade kan de få varmen, tage sig et bad, købe et billigt måltid mad eller optjene spisebilletter ved at deltage i madlavning og rengøring. De kan møde deres landsmænd i trygge rammer og få et hårdt tiltrængt pusterum fra det barske hjemløseliv eller for en stund bryde den isolation, de ofte havner i, hvis de er så heldige at have et sted at bo. Hovedparten af de daglige og mere faste brugere er mænd. Men flere og flere kvinder henvender sig akut for at få hjælp, f.eks. til at komme ud af et voldeligt forhold eller i misbrugsbehandling. Medarbejderstaben på otte - Jeg vil ikke drikke mig ihjel, og her kan jeg slappe af. Det er sundere for kroppen - og for sjælen. Kristoffer Kielsen tæller såvel danske som grønlandske ansatte og er sammensat med faglig ekspertise inden for bl.a. socialrådgivning, socialpædagogik, psykologi og misbrugsbehandling. Naapiffik er nemlig andet og mere end et åndehul. Værestedet fungerer også som social skadestue for en gruppe mennesker, der er hjemløse i mere end én forstand, fordi de kommer fra en anden kultur og i Danmark ofte ender nederst i gadens hierarki. - For vores brugere kan det være et fremskridt bare at få plads på herberg. Der er rift om herbergspladserne, og de fleste grønlændere er beskedne og tilbageholdende, så de banker ikke lige så hårdt på som danskerne, fortæller lederen af Naapiffik, Susanne Mejer. Mange opgaver Ikke alle grønlænderne er fortrolige med, hvordan det danske samfund er skruet sammen, og mange oplever, at de ikke bliver hørt 6 HUS FORBI nr. 4 april årgang

7 Arkonagade og respekteret i det sociale system. Det kan nogle gange skyldes regulære vanskeligheder med det danske sprog, men lige så ofte handler det om misforståelser, der opstår, fordi grønlændere og danskere udtrykker sig forskelligt, mener Susanne Mejer. - Grønlændere formulerer sig anderledes og snakker ikke helt så meget som danskere, men er man vant til at tale med dem, bliver det lettere at aflæse, hvad de mener. Derfor sender vi ofte vores to-sprogede tolk, Emilie, med, når de f.eks. skal på jobcenteret, siger hun. Ud over at være bisiddere i jobcentrene og på møder med kommunale socialrådgivere sørger de ansatte på Naapiffik for, at brugerne kommer til f.eks. tuberkuloseundersøgelser eller på skadestue. De følger kvinder på krisecentre, deltager i det videre forløb for de voldsramte kvinder og hjælper med at skabe kontakt til anbragte børn. Listen med opgaver er lang og omfatter også samarbejde med andre aktører på området: F.eks. Voksenteamet, Vesterbro-Kgs. Enghave, som Naapiffik giver en hånd med opsøgende gadearbejde blandt grønlænderne. For værestedets brugere er det afgørende, at personalet kender dem og har forståelse for deres baggrund. Det giver den tillid, der er forudsætningen for, at de kan tage imod hjælp, så de kan komme væk fra gaden, ud af et misbrug eller et voldeligt forhold, i job eller aktivering og få sig et stabilt liv. Flere gange om året står Naapiffik bag ugelange internat-kurser, hvor den røde tråd er temaer om personlig udvikling og hjælp til selvhjælp. - Det overordnede mål med arbejdet er at få brugerne videre. Så vi ser det som et sundhedstegn, hvis de på et tidspunkt bliver trætte - De fleste grønlændere er beskedne og tilbageholdende, så de banker ikke lige så hårdt på som danskerne Susanne Mejer, leder af Naapiffik af Naapiffik, der helst kun skal være en gennemgangslejr, siger Susanne Mejer. Rejser væk fra fattigdom Der er solstrålehistorier. Men for de fleste er det et langt sejt træk at komme væk fra gaden og misbrugsmiljøet. Mange får tilbagefald eller må tage tilløb flere gange, før det lykkes. De kan derfor vende tilbage til Naapiffik i en periode og nye brugere kommer hele tiden til. Siden værestedets spæde start for ti år siden er der kommet flere med psykiske lidelser og flere sociale flygtninge fra Grønland, hvor ufaglærte job er en mangelvare, ligesom kontanthjælp og førtidspension er lavere end her. Medarbejderne på Naapiffik møder også flere unge end tidligere. - Generelt er der en idé om, at alt i Danmark er lutter guld og grønne skove. Det holder naturligvis ikke stik, og når de unge f.eks. må opgive at gennemføre en uddannelse her, fordi de ikke er rustet til det fagligt, kulturelt og socialt, kan det være flovt for dem at tage tilbage til Grønland, fortæller Susanne Mejer. Alt tyder altså på, at der også fremover vil være brug for åndehullet i Arkonagade. Men lige nu er fremtidsudsigterne dystre, fordi de satspuljemidler, stedet hidtil har levet af, forsvinder fra nytår. Susanne Mejer har et håb om, at kommunen vil træde til og støtte driften økonomisk. Men sker det ikke, må Naapiffik lukke. Kristoffer Kielsen kom til Danmark for seks år siden, fordi der ikke længere var penge i trawler-fiskeriet på Grønland, som han havde levet af i over 25 år. At tage tilbage ser han ikke som en mulighed, og på sin egen lavmælte facon er han oprørt over, at kassen med satspuljemidler smækkes i. - Det er da meget trist. De kan da ikke bare smide os på gaden. Hvor skal vi så gå hen? Kristoffer kommer også på værestedet Qiperoq i Skelbækgade ikke langt derfra. Men også dette værested, som Det Grønlandske Hus i København står bag, er truet af lukning. Så sort ser det ud. - Der bliver da en 'værre' fest på Enghave Plads, konkluderer Kristoffer. HUS FORBI nr. 4 april årgang 7

8 8 HUS FORBI nr. 4 april årgang

9 Sex for en sofa Lav kontanthjælp tvinger unge kvinder under 25 ud i uværdig boligstrategi. af Tine Sejbæk modelfoto Joachim Rode kroner brutto. Eller omkring kroner til det hele, når skatten er trukket. Det er, hvad en ung kontanthjælpsmodtager under 25 år har til rådighed. Og når et værelse i en af de større byer nemt koster eller derover, så er det begrænset, hvad der er tilbage til livets andre fornødenheder. Derfor kaster flere unge kvinder sig ud i semiprostitution for at få et sted at bo og samtidig have råd til mobilen, mad og hårshampoo. - Det er så nedværdigende! Man føler sig som en luder for at få tag over hovedet. Og selvtilliden får det ikke ligefrem bedre, siger 24-årige Anja fra Odense, der i en periode på et halvt år har boet hos en ældre mand. Og hun er ikke ene om at føle sig ydmyget. Blandt hendes veninder er der andre, der har været presset til at gøre det samme, fortæller hun. Og fænomenet er ikke isoleret til den odenseanske kvindes omgangskreds. I hele landet kender ansatte i det sociale system til de unge kvinders situation. - Vi kan helt sikkert genkende profilen af de unge kvindelige kontanthjælpsmodtageres boligstrategi. Jeg har desuden tidligere arbejdet på en produktionsskole. Derfra kender jeg også billedet, siger Claus Bach, der er leder af 'Ungeteamet' i Odense Kommune. Sex som betalingsmiddel De unge kvinder har ofte komplekse problemer og kan derfor ikke bare gå ud og tage et job. Hvis de umiddelbart havde mulighed for at komme væk fra den lave kontanthjælp, var de smuttet for længst, siger de socialrådgivere, Hus Forbi har talt med, samstemmende. Muligheden for at få økonomisk hjælp fra forældre har gruppen ofte heller ikke, så tit er 'sofasurfing' at sove på sofaer hos venner og bekendte og kriminalitet blandt de strategier, de unge tyr til for at overleve. En mere skjult strategi, som nogle af pigerne benytter, er at finde kærester at bo hos. Og det er ikke altid kærester, pigerne ville have valgt at flytte ind hos, hvis - Vi så de unge piger flytte fra den ene fyr til den anden, og vi lagde ører til historier om ikke at blive godt behandlet, om at føle sig nedgjort og om at få bank og blive udsat for psykisk vold. Lene Nedergård, adjunkt på Den Sociale Højskole i København de selv havde haft mulighed for at få en bolig. Caroline Bjerg, der står for 'Ungetilbuddet' i Århus Kommune (afklaringsforløb for unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 og 4), møder i sit job en del af de unge kvinder, der på den måde undgår hjemløshed. - Vi oplever, at de meget hurtigt flytter sammen med en kæreste, fordi de er presset til det økonomisk. Tendensen er i grove træk: Drengene bor på sofaer hos venner rundt omkring. Pigerne finder en kæreste at flytte ind hos, siger hun. I det hele taget er sex ikke så ualmindeligt som modydelse i gruppen af yngre kvinder på kontanthjælp, fortæller Caroline Bjerg. Hun oplever også, at det er en almindelig betalingsform, når det handler om at skaffe f. eks. hash, som flere af de unge kvinder har et jævnligt forbrug af. Hvor skal jeg gå hen? Socialrådgiver Lene Nedergård, der er adjunkt på Den Sociale Højskole i København, skrev under sin videreuddannelse speciale om konsekvenserne af de særligt lave kontanthjælpssatser til unge under 25 år. Derudover har hun også været vejleder på projekter for unge kontanthjælpsmodtagere på Center for Kompetence og Beskæftigelse (CKB) på Østerbro i København, og her mødte hun en del af de kvinder, der betaler med sex for et sted at sove. - Det var piger, der fandt sig i mere, end de egentlig havde lyst til, fordi de ellers ikke havde et sted at bo. Vi så de unge piger flytte fra den ene fyr til den anden, og vi lagde ører til historier om ikke at blive godt behandlet,om at føle sig nedgjort og om at få bank og blive udsat for psykisk vold. Ikke sjældent var der tale om mænd, der var ældre end pigerne selv, fortæller Lene Nedergård, der i langt de fleste tilfælde fik stillet spørgsmålet: Hvor skal jeg så gå hen? når hun forsøgte at fortælle de unge kvinder, at de ikke skulle finde sig i at leve under sådanne forhold. Ud over at være bekymret over, at de unge kvindelige kontanthjælpsmodtagere ser semi-prostitution som en mulighed for at slippe ud af den fattigdomsfælde, de er fanget i, frygter adjunkten også for følgevirkningerne af den ydmygende boligstrategi: - Det påvirker identiteten og selvværdet negativt at måtte finde sig i nedværdigende behandling, siger hun. HUS FORBI nr. 4 april årgang 9

10 Det var så nedværdigende! 24-årige Anja boede i et halvt år hos en fyr, der slog hende. Hun er på den lave kontanthjælp og havde ikke råd til at få sin egen bolig. I stedet betalte hun husleje med sex. af Tine Sejbæk modelfoto Joachim Rode - Du har ingen selvtillid tilbage. Ingen overhovedet. Sådan svarer Anja, når hun skal beskrive konsekvenserne af, at hun har boet hos en mand, der både slog hende og krævede sex som betaling for huslejen. Hun gjorde det udelukkende, fordi kontanthjælpen er så lav, at det kan være vanskeligt at finde en bolig, der er til at betale. Anja er stadig på den lave kontanthjælp, men ikke længere tvunget til at give sex for at få et sted at sove. Hun har fået en et-værelses lejlighed, og når huslejen er betalt, er der hver uge 300 kroner tilbage til mad, tøj, transport, toiletartikler, byture og telefon. Selvom det ikke rækker langt, så er det trods alt bedre end at skulle betragte sig selv som luder, og det var, hvad Anja gjorde, da hun boede hos manden. - Det var SÅ nedværdigende, siger hun. Fik bank, hvis hun tabte en kop Hus Forbi møder hende på Odense Banegård. Hun har håret strøget tilbage i en hestehale, er iført hættebluse, kondisko og har en piercing i læben. Med sig til interviewet har hun veninden Louise, der er i 30 erne og også har mange år på kontanthjælp bag sig. Anja har, som en del andre unge på kontanthjælp, en problematisk baggrund. Moren har heftige misbrugsproblemer, og Anja har boet en del uden for hjemmet gennem opvæksten. Som 18-årig, efter en mangelfuld skolegang, kom hun på kontanthjælp. Som 19-årig flyttede hun sammen med en fyr, der slog hende. - Det var ikke noget bestemt, der fik ham til at slå. Bare det, at jeg var der, kunne være nok. Han kunne også finde på at slå, hvis jeg f.eks. tabte en kop. Anja understreger, at hun ikke ville have boet sammen med den ældre fyr, hvis hun selv havde haft råd til en lejlighed eller et værelse. Hun boede hos ham, fordi hun ikke havde andre steder at gå hen. Hun havde ikke råd til en bolig, og hun kunne ikke hente nogen form for hjælp hos sine forældre. - Der var ikke ret mange, der vidste, at han slog mig. Hvis jeg sagde det til nogen, fik jeg bare flere tæsk. Nogle gange brugte han også psykisk vold, blandt andet ved at sige dårlige ting om mig eller bruge min barndom imod mig. Brændemærker på lårene Efter et halvt år hos den voldelige fyr kom Anja væk, fordi kommunen af andre årsager valgte at sende hende på højskole. Louise, veninden, var i en lignende situation, da hun var I 20 erne. Hun fandt sig en kæreste, der var misbruger og gav hende 'verbale tæsk'. Hun havde heller ikke råd til at flytte. Hun blev gravid med manden, men med hjælp fra venner kom hun ud af forholdet. Begge kvinder har veninder, der bor hos kærester, fordi de på den lave kontanthjælp for unge under 25 år ikke har råd til egen bolig. - En af mine veninder bor hos en kæreste, og hun har næsten lige været på skadestuen efter vold. Når hun går i byen, har hun selvfølgelig store trøjer og halstørklæder på for at skjule mærkerne. Jeg har også set hende med brændemærker på lårene, siger Anja. - Når jeg spørger hende: 'Hvorfor går du ikke fra den nar?', siger hun, at hun ikke har andre steder at gå hen. Og det har med økonomi at gøre? - ALT har med økonomi at gøre! Hvis hun ikke havde den kæreste at bo hos, ville hun jo stå på gaden. Det kender vi faktisk andre, der har gjort, siger Anja. At flytte sammen med en ældre fyr eller at betale med sex er en mulighed, mange unge kvinder på den lave kontanthjælp benytter sig af, men det er ikke kun husleje, der bliver betalt for med naturalier, også når det gælder andre af livets fornødenheder er sex et gyldigt og brugbart betalingsmiddel. Seksuelle ydelser i bytte for f.eks. hash er ganske almindeligt. - Jeg har gjort det selv. Hash gør jo, at man bliver afslappet. Jeg kan godt forstå, at folk gør det. Hvis du virkelig har brug for et stof, vil du sælge alt, siger Anja, der håber at komme i gang med en 9. klasse, så hun kan få en uddannelse og dermed komme væk fra kontanthjælpen. Hun drømmer om et job som enten handicaphjælper eller pædagog. Anja og Louise er opdigtede navne. De to kvinders rigtige navne er redaktionen bekendt. 10 HUS FORBI nr. 4 april årgang

11 HUS FORBI nr. 4 april årgang 11

12 5skarpe til Benedikte Kiær Valget faldt på den konservative Benedikte Kiær, da Danmark med den store regeringsrokade fik ny socialminister. socialministeren er blevet skiftet ud hele tre gange siden 2007, så det virker ikke, som om posten har en særlig høj status i regeringen. hvorfor skulle du blive en længerevarende succes? Mit udgangspunkt har altid været, at kommer man ud for sociale problemer, så skal man have den rigtige hjælp hurtigt. Hvis man er syg, har været ude for en trafikulykke, får en depression, ender i et stofmisbrug eller lignende, må samfundet træde til. Som socialminister vil jeg arbejde hårdt for, at det også sker. i det nye regeringsgrundlag er målet, at alle hjemløse har en bolig i kritikere kalder det utopisk. hvordan vil du helt konkret gøre ambitionen til virkelighed? Ingen skal være tvunget til at leve på gaden. Det er målet for regeringens hjemløsestrategi. Der er afsat 500 millioner kroner til hjemløsestrategien, og regeringen vil fortsætte arbejdet med at skaffe botilbud, der er rummelige og fleksible nok til hjemløse. Jeg lægger særlig vægt på, at der bliver sat ind over for de helt unge hjemløse, så de ikke ender på forsorgshjem. de lave kontanthjælpsydelser bliver fra flere sider kritiseret for at fastholde de fattigste i fattigdom. vil du henstille til beskæftigelsesministeren, at de ændres? Regeringens mål med overførselsindkomstsystemet er, at det skal kunne betale sig at arbejde. foto polfoto og scanpix, photoshop Flemming Schiller regeringen mener, at de frivillige organisationer skal inddrages mere i det sociale arbejde og blandt andet bruges mere målrettet og offensivt. er det i virkeligheden ikke at få frivillige og private kræfter til at udføre det arbejde, som stat og kommune burde udføre? Stat og kommune skal træde til, når der opstår sociale problemer. Derudover har vi en lang række frivillige organisationer, som gør et fantastisk socialt arbejde. Jeg synes, det er godt, at man har mulighed for at deltage i frivilligt arbejde. Den frivillige indsats kan faktisk noget, som det offentlige ikke kan, blandt andet skabe sociale netværk. Et andet godt eksempel er den frivillige gældsrådgivning, hvor privatansatte finansfolk på frivillig basis hjælper andre mennesker med at få styr på deres økonomi. Regeringen sætter yderligere 100 millioner kroner af til de frivillige organisationer til næste år. som dine forgængere er du afvisende over for en decideret fattigdomsgrænse, der kan give et konkret billede af antallet af fattige i danmark. er du bange for, at problemets omfang er større end antaget? Fattigdom og social udstødelse skal bekæmpes. Et menneske med problemer skal hjælpes tilbage til et godt liv. Men det er alt for forsimplet at udtrykke fattigdom med et enkelt tal. En kvinde med psykiske problemer, uden uddannelse, uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet, alene med to børn og på kontanthjælp. Hun skal have hjælp til sine problemer! Men hendes grundlæggende problemer bliver jo ikke løst med en fattigdomsgrænse. Derfor arbejder regeringen med en række fattigdomsindikatorer, der kan styrke vores viden om den enkeltes situation, så det er muligt at gå ind mere præcist og løse problemerne. Jeg vil ikke parkere folk, men målrette støtten og hjælpen til selvhjælp, så man kan blive herre i eget liv. 12 HUS FORBI nr. 4 april årgang

13 ikke fælles fodslag i norden Der er så store forskelle på social- og boligpolitikken i Danmark, Norge og Sverige, at det kan aflæses i hjemløse-statistikken. Det viser den seneste forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). SFI konkluderer, at det er nemmere for socialt udsatte at få tag over hovedet i Danmark og Norge. Blandt andet den kommunale boliganvisning og mindre restriktive krav medvirker til, at der er færre hjemløse i de danske provinsbyer end i tilsvarende svenske byer. -sia Se mere på Se Hus Forbis hjemmeside med nyheder og fakta om hjemløse og socialt udsatte på Socialt udsatte, som hjemløse Triple-T hér, slipper nu for at klare tandproblemerne på gaden. Bisserne giver den en tand til Nu kan socialt udsatte helt gratis gå til tandlægen på Kofoeds Skole. Det er foreningen Bisserne, der i samarbejde med Kofoeds Skole og Københavns Kommune står for klinikken. Bisserne er en forening af tandlæger, der ulønnet og frivilligt behandler de mennesker, som af forskellige årsager ikke passer ind i det etablerede system. Cirka 30 har sagt ja til at give en hånd med på den nye klinik. En undersøgelse foretaget af Rådet for Socialt Udsatte viser, at 44 procent af de socialt udsatte har mindre end 20 tænder tilbage i munden. Dårlige tænder kan være meget smertefulde og i sidste ende føre til fejl- eller underernæring. Flere af de socialt udsatte har ydermere fortalt, at de føler sig flove over deres tænder, når de er sammen med andre mennesker. -sia Foto: Holger Erik Henriksen med det sociale ansvar som drivkraft I bogen Drivkraft sætter forfatterne og journalisterne Anette Ketler og Christine Theisen fokus på ti virksomheder, der på forskellig vis hjælper socialt udsatte på andre måder end det offentlige system. Det drejer sig eksempelvis om narkoprojektet Dugnad på Vesterbro, Væksthuset på Sundholm og Gældskompagniet. - Disse virksomheder har den sociale sag som det bærende element. Sagen er målet, og pengene er midler til at nå dette mål. Vi kan se, at der kommer flere og flere af disse virksomheder i øjeblikket, og at de af mange ses som vigtige brikker i udviklingen og bevaringen af det danske velfærdssamfund, siger Anette Ketler Bogen udkom i slutningen af marts og er udgivet af Erhvervsskolernes Forlag. -sia LANDSFORENINGEN SIND, REGION HOVEDSTADEN FRIVILLIG ET ENSOMT MENNESKE HAR BRUG FOR DIG! Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer? Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold. Sindslidende er også spændende, hjertevarme, humoristiske, interesserede og vidende mennesker, men de har ofte svært ved at holde personlig kontakt. Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i SIND-Nettet samt et spændende samvær med andre frivillige. Lad os få en snak, hvis du er interesseret. KONTAKT Lokalkoordinator for SIND-Nettet i Ballerup og Albertslund, Christel Lous, tlf.: eller mail: Mariatjenesten søger FRIVILLIGE MEDARBEJDERE Har du hjerterum, et åbent sind og lyst til at engagere dig i samfundets skæve eksistenser på Vesterbro, så har Kirkens Korshær brug for dig til: Mariatjenesten i Mariakirken, Istedgade. Et værested for alle. Vi søger frivillige (25+) til dag- eller aftenvagter ca. én gang om ugen. Herberget i Valdemarsgade. Overnatning kun for kvinder. Vi søger frivillige (kvinder, 25+) til en vagt hver anden uge kl Det er muligt at sove på vagten. Herberget drives i samarbejde med Diakonissestiftelsen. Miljøet er præget af misbrug, hjemløshed, psykisk sygdom og prostitution. Ring for flere oplysninger: Ole Andersen eller Mariann Ditlevsen Mariatjenesten Istedgade 20, 1650 København V Tlf hverdage kl Kirkens Korshær er en folkelig hjælpeorganisation, der har sit virke blandt samfundets marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har 380 ansatte og ca frivillige medarbejdere. HUS FORBI nr. 4 april årgang 13

14 14 HUS FORBI nr. 4 april årgang

15 Regeringen skyld i at flere ender på gaden Sidste år blev næsten familier sat på gaden af fogeden. Regeringen vil gerne have antallet ned, men den har i høj grad selv skabt problemet, lyder kritikken. af Simon Ankjærgaard foto Søren Zeuth Antallet af familier, der bliver sat på gaden af fogeden, er eksploderet til det dobbelte, siden VKregeringen kom til magten. Og det er regeringen med sin beslutning om at lægge loft på kontanthjælpen selv skyld i, lyder kritikken fra Gert Nielsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening. - Flere og flere lejere får reduceret i et eksistensgrundlag, der allerede er begrænset. Deres økonomiske problemer vokser, til de til sidst er så uoverkommelige, at de bliver sat på gaden. Det er en meget bekymrende udvikling, siger han. Lovændringer i 2009 forpligtede bl.a. boligselskaberne til tidligt i forløbet at kontakte kommunerne, hvis en lejer kom bagud med huslejen, men Gert Nielsen mener ikke, at det er tilstrækkeligt kun at fokusere på procedurerne og ikke forholde sig til det stigende antal familier, der har så få penge mellem hænderne, at det er umuligt at få budgettet til at balancere. Helene Toxværd, nyvalgt formand for Lejernes LO, er helt enig. - Lovændringen tager ikke fat om det reelle problem, nemlig at alt for mange lavindkomstfamilier bor i en bolig, de ikke har råd til. Skal der rettes op på dette problem, skal der sættes ind på flere områder. Lavindkomstgrupperne skal sikres bedre økonomi, for eksempel ved at den individuelle boligstøtte forbedres. Men helt overordnet handler det om at få bygget betalelige boliger til almindelige gennemsnitsindkomster, og så må regeringen til at få lukket for de huller, der betyder, at betalelige boliger omdannes til dyre lejligheder, siger hun til bladet Vi Lejere. Fremtidens hjemløse Gunvor Christensen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), er heller ikke blevet overbevist om effekten af regeringens politik på området. - Faktum er, at de økonomisk nødstedte familier står med de samme problemer, som de har gjort i årevis. De har ikke fået bedre muligheder. Det eneste, der har ændret sig, er at der bliver flere og flere af disse familier, siger hun. I 2009 blev familier sat på gaden mod under det halve, 1.832, i Ifølge Gunvor Christensen er det særligt kombinationen af lav indkomst, stor gæld og manglende overblik over regningerne, der bringer familierne på randen af økonomisk kollaps. Når de rammes af eksempelvis arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, vælter læsset, og vejen til et liv på gaden bliver forsvindende lille. Og risikoen for at ende i permanent hjemløshed er høj. SFI konkluderer, at en fjerdedel af de lejere, der ender på gaden, ikke har fundet en ny bolig et år efter udsættelsen. I næsten halvdelen af de familier, der sættes på gaden, er der børn. Den konservative socialminister Benedikte Kiær mener imidlertid, at kurven er knækket, og at det nu vil gå den rigtige vej. - Vi har haft en langt mindre stigning end årene før, og i sidste halvdel af 2009 har vi faktisk haft et fald. Det er værd at hæfte sig ved, for det viser, at de beslutninger, vi traf i 2009, nu begynder at have en effekt. Og nu gælder det om at holde fast, sagde hun, da Domstolsstyrelsens tal blev offentliggjort i midten af marts. Problemet er størst i byerne Det er særligt i landet store byer, at antallet af udsættelser bliver ved med at stige. Det viser en rundringning, som Hus Forbi har foretaget til boligselskaber over hele landet. Eksempelvis registrerede boligselskabet KAB, der har boliger i hele Hovedstadsområdet, 347 udsættelsessager i 2009 mod 208 året før. Og i de første to måneder af 2010 er der allerede blevet registreret 70 udsættelser mod 40 i de to første måneder af En lang række andre boligselskaber, heriblandt både store selskaber som AAB og det mindre 3B, oplever de samme eksplosive stigninger. - Og det har desværre stået på i en årrække, siger Solvejg von Barm fra 3B til Hus Forbi. - Flere og flere lejere får reduceret i et eksistensgrundlag, der allerede er begrænset. Deres økonomiske problemer vokser, til de til sidst er så uoverkommelige, at de bliver sat på gaden. Gert Nielsen, direktør for Boligselskabernes Landsforening HUS FORBI nr. 4 april årgang 15

16 Fogeder og låsesmede løber hurtigere Antallet af danskere, der bliver smidt ud af deres boliger, eksploderer. Det betyder mere arbejde til Kongens Foged og låsesmedene. af Simon Ankjærgaard Den enes død, den andens brød. Den arbejdsløshed, der kan betyde det endelige økonomiske kollaps for en socialt udsat familie, betyder arbejdspladser for andre. Det viser en rundringning, som Hus Forbi har foretaget til landets fogedretter og til de låsesmede, der arbejder fast med at åbne døre i udsættelsessager. - Der er ingen tvivl om, at vi har fået meget mere at lave. For to år siden brugte vi en halv dag om ugen på fogedsager. Nu bruger vi to hele dage, fortæller Johnny Tullin, der er afdelingschef i City Låsepartner. Kenneth Binau, indehaver af låsesmedsfirmaet 4 x 60 Binau, bruger nu tre hele dage om ugen på at køre for fogeden mod to dage for få år siden. En lang række andre låsesmede i de større danske - Der er ingen tvivl om, at vi har fået meget mere at lave. For to år siden brugte vi en halv dag om ugen på fogedsager. Nu bruger vi to hele dage. byer bekræfter et lignende boom i opgaverne for fogedretterne. Flere hænder i fogedretten Også i retssystemet kommer der flere på lønningslisten. Nye jurister ansættes for at få bugt med de lange ventelister, der opstår i kølvandet på det stigende antal udsættelsessager. - Vi har fået del i de 110 millioner kroner, som domstolene er blevet bevilget, og har brugt pengene på nyansættelser, fortæller dommer Bodil Toftemann. Hun er leder af Københavns Fogedret, hvor man i 2009 gennemførte 337 udsættelsessager Johnny Tullin, City Låsepartner mod 294 året før. - Vi skruer simpelthen flere hænder på apparatet for at komme ned på en acceptabel behandlingstid for udsættelsessagerne. Ambitionen er at få ventetiden ned fra to-tre måneder til én. I fogedretten i Glostrup gennemførte man sidste år 517 udsættelser mod 470 i I et svar til Hus Forbi fortæller retten, at man også dér er i gang med at ansætte nye folk, så den nuværende ventetid på tre måneder på en almindelig fogedsag kan blive nedbragt. Ved Retten i Esbjerg har man oplevet en stigning i fogedsager på 54,3 procent fra 2007 til 2009, hvilket blandt andet har været medvirkende til ansættelsen af to nye dommere. 16 HUS FORBI nr. 4 april årgang

17 Når indbo bliver til hittegods Fogeden kommer aldrig alene, når en lejer skal sættes på gaden. Med i følget er både politimand, låsesmed, advokat og flyttemand. af Tina Juul Rasmussen foto Søren Zeuth Klokken er Taxaen kører i tomgang, chaufføren holder høfligt bilen varm, mens fogeden og politimanden forcerer den bidende blæst på vej til nr. 82 i et mondænt nybyggeri i Københavns Sydhavnskvarter med havneudsigt og arkitekttegnede kanaler. Her venter låsesmeden, to repræsentanter for ejendommens udlejer og deres to advokater. Lejeren i nr. 82 skal sættes på gaden i dag. Indenfor kanter beboeren, en mand på omkring de 30 år, sig rundt blandt flyttekasser og møbler, der står stablet i midten af stuen, klar til at blive båret ud. Stilen er hvid og moderne. Det er et år siden, han sidst har betalt husleje, og udlejers tålmodighed er for længst brugt op. Men lejeren har et forslag: - Jeg har købt en ny lejlighed rundt om hjørnet og kan flytte ind i overmorgen. Jeg venter bare på, at banken godkender de sidste papirer. Jeg vil gerne have udsættelse i to dage. Så afleverer jeg nøglen og flytter selv mine ting. Han står uroligt i sine strømpesokker med hænderne samlet på ryggen. Hans lille tottede terrier trodser den alvorsfulde stemning i stuen og springer glad op af både foged, politi- HUS FORBI nr. 4 april årgang 17

18 mand og ejeren selv, som irriteret skubber det lille kræ væk. Fogeden, Tine Hammershøj fra Retten på Frederiksberg, kommer manden i møde. - Så skal du også være ude fredag. Vi berammer et nyt besøg om en uge, og er du her stadig, flytter vi dine ting ud til fortovskanten. Lejeren nikker samarbejdsvilligt og forsikrer, at det blot er et spørgsmål om formalia med banken, så er han ude. Udlejeren protesterer: - Det kan da ikke passe, at han ikke betaler husleje i et år og så bare får udsættelse igen. Men Tine Hammershøj fastholder fornuften i ikke at pålægge manden endnu flere udgifter til både politi, flyttemand og låsesmed, hvis han selv kan klare flytteforretningen om to dage. Da fogeden minutter efter går tilbage til den - For mig er det et job ligesom at præsten skal begrave folk. Det kan han heller ikke lide. Kurt Ellenshøj, politiassistent lune taxa, flankeret af politiassistent Kurt Ellenshøj og låsesmedene Kenneth og Jan Binau, er sagen klar: Manden i nr. 82 har to dage til at fraflytte lejligheden og aflevere nøglen. Næste stop er lige rundt om hjørnet i en tilsvarende mondæn ejendom. Kvindens navn står stadig på døren. Lyset strømmer over parketgulvet fra de store vinduer i stuen, som er gabende tom - som resten af lejligheden. En repræsentant for udlejeren vifter med en kvittering på nogle hvidevarer fra Elgiganten. Hvad skal han gøre med den? - Jeg vil tro, at hun skylder husleje fra mindst et halvt år, og sådan en lejlighed ligger vel på cirka kr. om måneden, gætter han på. Tine Hammershøj noterer, at lejligheden er fraflyttet, og nøglen afleveret, og går atter ned ad trapperne. Hun har 20 minutter til hver udsættelse. Her tog det blot fem. De fleste har givet op Kortegen af biler låsesmed, flyttemand og taxa holder uden for en ældre, rød murstensejendom i den mere socialdemokratiske del af Sydhavnen. Kenneth Binau går i gang med at skifte låsene. Når lejeren først er sat på gaden, er der adgang forbudt. - Jeg gemmer de cylindre, vi tager ud, stiller låsen om hjemme på værkstedet og genbruger dem, siger han. Hans far, Jan Binau, har åbnet døre for fogeden 'siden ruder konge var knægt'. - I gamle dage mødte jeg bare op i fogedretten og fik sagerne der. Dengang havde taxachaufføren et koben i bilen, og så var det bare op med døren. Men udlejerne var kede af at få ødelagt hoveddøren hver gang. Siden har sønnen Kenneth overtaget fars butik og kører fast for fogedretten. Tirsdag og fredag for Københavns Fogedret, onsdag for Frederiksberg. - Jo, det er da et lidt mærkeligt job at have, men jeg tænker ikke over det længere. Jeg holder mig i baggrunden, lidt ydmyg, forklarer Kenneth Binau. - Nogle steder kan man se, at det er gået helt galt for folk. Jeg tror, mange af dem har givet op. Det kan man se på deres hjem, eksempelvis når de bare stabler pizzabakkerne op i et hjørne af stuen eller ikke bærer aviser og skrald ud. Jeg kan huske et sted i Valby, hvor der var et kæmpestort askebæger med et bjerg af skodder, der flød ud over hele bordet. Det er utroligt, at folk kan leve sådan. For nogle tror jeg faktisk, at det kan være et spark bagi til at komme videre, når vi sætter dem ud. Men nogle bliver jo også hjemløse, det har vi set. På gaden med maden For enden af en smal, mørk gang, der fører forbi flere tomme værelser, står lejeren, en yngre mand med et nedslået blik. På gulvet i køkkenet står en lille papkasse med resterne fra køleskabet. - Den skal du nok lige sætte ud på bagtrappen, hvis du vil have den med, opfordrer Tine Hammershøj. Lyset i køkkenvinduet brydes af en farvestrålende børnetegning. På køkkendøren hænger skolebodens vintermenu med farvestrålende billeder af Københavns Kommunes skolemad. - Hvad med bordet og stolene, skal du ikke have det med? spørger fogeden. - Nej, det bliver her, mumler fyren og træder ud på bagtrappen. Køkkendøren lukkes indefra. Holdet går ud af hoveddøren, som smækker, og ejendomsfunktionærerne får nøglerne til den nye lås overdraget. På dørmåtten står der ironisk nok 'Velkommen'. Ude på gaden går manden alene hen ad fortovet med sin papkasse under armen. Lejeren lå død i stuen Klokken nærmer sig Der er 13 udsættelser på listen i dag, og næste stop er en lejlighed på 2. sal i P. Knudsens Gade. Lejeren er flyttet til Grønland sidste sommer. Det glemte han bare at fortælle boligselskabet, og huslejen er ikke betalt siden. Sagen har været i byretten, som har ophævet lejemålet ved dom, fortæller advokaten, der repræsenterer boligselskabet og er med på rundtur til en håndfuld lejligheder, hvor girokortene har hobet sig op lidt for længe. Det runger i den halvmørke opgang, da Kurt 18 HUS FORBI nr. 4 april årgang

19 - Nogle steder kan man se, at det er gået helt galt for folk. Jeg tror, mange af dem har givet op. Det kan man se på deres hjem, eksempelvis når de bare stabler pizzabakkerne op i et hjørne af stuen eller ikke bærer aviser og skrald ud. Kenneth Binau, låsesmed HUS FORBI nr. 4 april årgang 19

20 - Jeg husker, at han sad der på en klapstol med sin lille kuffert. Vi gav ham adressen på Mændenes Hjem. Ham tænker jeg da på, hvordan det mon er gået. Tine Hammershøj, foged Ellenshøj myndigt og fast banker på døren. Ingen svarer. Kenneths låsepistol klikker hurtigt døren åben, men kun et par centimeter. - Den er blokeret indefra. Det kunne jeg se, da jeg kiggede ind ad brevsprækken i morges, lyder en stemme en halv trappe nede. Det er ejendommens varmemester. Gennem brevsprækken aner man en lang liste, som står i spænd mellem gulv og dør. Med en metalslynge får Kenneth erfarent skubbet den til side. Tine Hammershøj går en runde i den møblerede lejlighed. I køkkenet står krydderier fremme på bordet, der er madrester på komfuret, og opvasken står pænt til tørre på en bakke ved vasken. Her er sengetøj på sengen, en kop på sofabordet, tøj i gangen. - Vi kigger os lidt omkring, fordi ingen er hjemme. Vi skal sikre os, at lejeren er orienteret om, at vi kommer i dag. Vi vil jo helst ikke smide nogle ud, som ikke er klar over det. Derfor leder vi efter brevet, men jeg kan se i mine papirer, at vi har sendt det til Grønland, så vi må antage, at han har fået det. Flyttemand Jon konstaterer, at her er to møblerede værelser, som skal flyttes - cirka flyttekasser. - Vi ved aldrig, hvad der venter os, når vi går ind. Jeg kom engang ind i en lejlighed en sommerdag - gik og småsludrede med låsesmeden, indtil det gik op for os, at lejeren lå død derinde og havde ligget død så længe, at han var svulmet op til dobbelt størrelse. Ikke så mærkeligt, at han ikke havde betalt husleje. Det gjorde indtryk. Når det ikke længere gør indtryk, skal man holde op, konstaterer advokaten, som har medvirket ved udsættelsessager i 25 år. - Men jeg er glad for, at jeg ikke gør det hver dag. Det ville være for deprimerende. Tine Hammershøj efterlader et brev på sofabordet fogeden har været her. Hun kaster et sidste blik rundt i stuen. - Jo, jeg tænker da over de skæbner, vi møder. Og nogle sager husker jeg længe. Vi havde en sag hos en mand i december. Han var lige kommet hjem fra hospitalet og var det rene skind og ben. Han fik 14 dage til at komme ud, men da vi kom tilbage, var han lige vidt, så ham måtte vi sætte på gaden. Jeg husker, at han sad der på en klapstol med sin lille kuffert. Vi gav ham adressen på Mændenes Hjem. Ham tænker jeg da på. Hvordan det mon er gået? Kun børnene påvirker mig Kurt Ellenshøj sidder ved sofabordet og noterer i sine papirer. - Jeg er blandt andet med for at beskytte fogeden og har da været oppe at slås et par gange. Men først og fremmest skal jeg sørge for at få lejers indbo flyttet. Udlejer har ansvaret for at flytte det til fortovskanten, og når det står der, er det hittegods, og så flytter vi det ud på et lager. Vil man have sine ting igen, skal man henvende sig på vores kontor for udsat bohave og betale regningen for flytning og opbevaring. Han rejser sig op. - Det er et arbejde, som skal gøres. Det rører mig ikke. Jo, hvis der er børn. Og nogle gange, når man kan se, at folk virkelig er nogle stakler. Men ellers ikke. Som jeg siger: Nogle lever af det. De får en lejlighed, betaler ikke husleje, og efter et halvt år bliver de opsagt. Så går der seks måneder til, inden fogeden kommer. Og så får de en ny lejlighed. Dem har jeg ikke medlidenhed med, kun med børnene, fordi det går ud over dem, at deres forældre er nogle fjolser. For mig er det et job ligesom præsten, når han skal begrave folk. Det kan han heller ikke lide. Det er jura ikke socialt arbejde På Frederikssundsvej står to unge kvindelige sagsbehandlere og skutter sig i kulden. De sociale myndigheder skal være til stede, fordi der bor et barn på den adresse, fogeden skal besøge. - Vi er her for at sikre os, at moren og barnet har et sted at overnatte. Hvis de ikke har det, hjælper vi med en plads på krisecenter eller herberg. Tine Hammershøj går rundt i den gabende tomme lejlighed. En børnetegning dingler fra døren ind til det, der før var drengens værelse. - Men hun er her ikke, så vi må gå ud fra, at hun kan klare sig selv. Små træsplinter stritter ud af store huller i to brune finérdøre. En hel glasvæg i køkkenet er erstattet af en spånplade. Noget er gået voldsomt for sig her, men præcist hvad, ved kun kvinden og barnet, som har boet her. Og de er smuttet. - Vi er en domstol, som er pålagt en opgave ud fra nogle regler i lovene, som samfundet har sat op. Vi er ikke en social myndighed, selvom det nogle gange ville være rart, hvis vi vidste, at folk ikke bare endte på gaden at der var en køjeseng eller et krisehjem til dem et sted. Men vi orienterer jo socialforvaltningen på forhånd om udsættelsen, så de må tage affære, forklarer Tine Hammershøj, der har arbejdet med udsættelsessager i København og på resten af Sjællandsiden I nogle sager ved jeg på forhånd, at der kan være optræk til ballade, fordi folk har ringet til os. Dem tænker jeg selvfølgelig over, hvordan jeg vil tackle. Men i de fleste tilfælde ved vi jo ikke, hvad vi kommer ud til, så man må tage tingene, efterhånden som de sker. Jeg er heldigvis aldrig blevet slået på eller overfaldet. Men det her bliver aldrig just another day at the office. Turen fortsætter. Frederiksberg, Nørrebro, Valby. Lejlighed efter lejlighed. Nogle rungende tomme, andre delvist møblerede, enkelte stadig proppet fra loft til gulv. Hver især bærer de spor af levet liv. Her har været hverdag, indkøb i køleskabet, mad på bordet, aftener foran fjernsynet. Børn, legetøj, støj. Kys, kram og skænderier. Billeder på væggene fortæller lidt, de tomme flasker, rodet i stuen og de fastbrændte madrester på komfuret lidt mere. Men langt det meste må man som med lejligheden på Frederikssundsvej gætte sig til. 20 HUS FORBI nr. 4 april årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk.

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. 10-03-2014 Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. Tilstede: René Køhn formand Tlf. 60731569 sand-nvsj@live.dk Helle Kjeldgaard Due Tlf. 41440170

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen

Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen Eleverne på produktionsskolerne skæres i ydelse - forstander frygter, at de svageste unge må betale prisen På Elsesminde Produktions-Højskole i Odense frygter forstander Vibeke Nørby Mouridsen, at den

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere