Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske

Transkript

1 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk og det akademiske Ph.d. i politologi / statsvetenskap Professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Forskningsleder for forskningsenheden Bevægelse, Idræt og Samfund med 55 forskere Leder af Center for forskning i Idræt, Samfund og Civilsamfund (CISC) som bedriver eksternt finansieret forskning og evaluering Bl.a. et stort forskningsprogram: Bevægelse, Leg og Idræt, finansieret af Nordeafonden Og evaluering af en række projekter Forsker i Bevægelse Fysiske bevægelser Idrætsdeltagelse Aktuelt: Undersøgelse af idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter i ghettoer) Idrættens institutionalisering (politik, organisering mv.) Aktuelt: Kommunalreformens betydning for kommunernes idrætspolitik Sociale bevægelser Civilsamfund / frivillig sektor Frivillige foreninger og organisationer Aktuelt: Institutionelle reformers betydning for social kapital / foreningsliv En ny måde at føre idrætspolitik på Idrætspolitik Classic i de nordiske lande Man tror på idrætten Korporativ politik - gennem organisationer Én organisation for idrætten i Sverige, Norge og Finland Flere organisationer i Danmark Landsorganisationer, som er finansieret af staten Offentlig støtte til idrætsforeninger + anlæg Fra kommuner (primært i Danmark) Fra staten (Norge og Sverige (Lokalt aktivitets stöd)) Stor autonomi til organisationer og foreninger Næsten ingen offentlig støtte til andet fritidsidræt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling af indtægter i idrætsforeninger i Danmark, Norge og Sverige Kun fra kommunen Primært fra staten Danmark Norge Sverige Halvdelen fra staten Offentlig støtte Sponsorstøtte mv. Egne indtægter Kilde: Ibsen og Seippel. Voluntary organized sport in Denmark and Norway. In Sport in Society. Vol. 13, No. 4, 2010 og SOU 2008:59, side 156 1

2 Idrætspolitik Modern (DK) Større interesse for idrættens nytte (helse, integration) Interesse for og støtte fra andre ministerier / forvaltninger Mere selvstændig idrætspolitik på såvel statslig som kommunalt niveau Formulerer politiske mål for idrætten Støtter også idræt og fysisk aktivitet udenfor foreninger Oprettelse af en række stats-institutioner for idræt Team Danmark Anti-Doping Danmark Lokale- og Anlægsfonden Idrættens Analyseinstitut Videnscentre for idræt Bløde styringsformer Forventnings-afstemning Forsøgs- og udviklingsprogrammer Forsøgs- og udviklingsprogrammer I 1970 erne forsvandt den stærke tro på forestillingen i de skandinaviske velfærdsstater om at central politik og planlægning baseret på forskning fører til et bedre samfund (top down) I stedet opstod ideen om at man i højere grad måtte eksperimentere sig frem til de gode løsninger (bottom up) Decentralisering Mangfoldighed frem for ensretning Demokrati frem for eksperter Løsninger må udvikles tæt på praksis Forsøgs- og udviklingsprogrammer i Danmark, bl.a. Sociale udviklingsprogram (SUM) 10-punkts programmet for folkeoplysning ( ) 7-punkts programmet for skolens udvikling (derunder skolens som lokalt kulturcenter) (1987) Idrætspolitisk idéprogram (IPIP) (1998) Kommunitaristisk styrings-ideal Det kommunitaristiske organiseringsideal er kollektivistisk orienteret selvbestemmende fællesskaber borgeren omfattes som medborger de vigtigste styringsidealer er selvstyre og brugerdemokrati står til dels i modsætning til den rettighedsbaserede velfærdspolitik og konkurrence-demokrati Store brede programmer Central komité (uafhængig af ministeriet) bestemte, hvem der kunne få penge Evaluering Dette ideal finder vi bl.a. i indførelsen af skole- og institutionsbestyrelser, oprettelsen af beboerhuse, de store forsøgs- og udviklingsprojekter i 1980 erne, Folkeoplysningsloven, og til dels lovgivningen for frie skoler Afløst af målrettede statslige puljer Den store forsøgsprogrammer blev i gennem 1990 erne afløst af en anden typer programmer: Børn og unge i bevægelse Unge nydanskeres deltagelse i idræts- og foreningslivet Integration gennem deltagelse i idræts- og foreningslivet Idræt for ældre Idræt for vanskeligt stillede børn Forebyggelse mod overvægt Gang i Danmark Breddeidrætskommuner Adskiller sig fra de store programmer ved at være Meget mindre (ofte få millioner kr.) Tager sigte på at realisere centralt bestemte mål Lægger mindre vægt på forsøg og mere vægt på at udvikle idrætten (til det som staten ønsker) Fordelingen af pengene sker i ministeriet Evaluering af om målene for programmet opnås (effekt mål) Projektstøtte til lokal idræt i Sverige Lokal idrottsutveckling ( , 60 mio.kr.) Den stora barn och ungdomssatsningen ( , 120 mio. kr.) Handslaget ( , 400 mio. kr.) Idrottslyftet (2007 -, 500 mio. kr.) 2

3 Liberalistisk styringsideal (NPM) Målet er en fleksibel, resultatorienteret og omkostningseffektiv offentlig sektor. Dette indebærer bl.a. decentralisering, privatisering og udlicitering, konkurrence på ydelser mellem offentlige udbydere, private firmaer og frivillige, nonprofit organisationer, at brugerne får mulighed for at vælge mellem alternative valgmuligheder, kontraktstyring med fastlæggelse af mål baseret på eksplicitte standarder og kvantitative indikatorer politik baseret på evidens (derfor skal forsøg og projekter evalueres). Evaluering af projekter og programmer Evalueringer af idræts- og sundhedsprojekter Store idrætsprogrammer: Idrætspolitisk idéprogram Fysisk aktivitet og sundhed for voksne: Motion og Kost på Recept i Københavns Kommune Gå i Gang København en by i bevægelse / Københavns Kommune Partnerskab mellem skole / SFO og idrætsforeninger om fysisk aktivitet for inaktive børn: Modelprojektet Børn og unge i bevægelse i Fyns Amt Børn og bevægelse på Bornholm Fritid til bevægelse Århus Rend og Hop / Varde Kommune Multiminen / Greve Kommune Grib Chancen / Idrætspolitisk Forum Fyn Go Active / DGI Byen Bevæg dig sund og glad / Esbjerg Kommune Skolesport partnerskab mellem skole og idrætsforening for idrætssvage børn Idræt for socialt udsatte - Samlet evaluering af hele puljen (50 projekter) Erfaringer fra sådanne programmer Deltagerne og projekt ejerne vurderer generelt projektet positivt. Når sjældent de opstillede mål for rekruttering. Har svært ved at rekruttere målgruppen. Svært at påvise en signifikant effekt (fx øget fysisk aktivitet, vægttab mv.) Partnerskaber mellem idrætsforeninger og skole / SFO kommer sjældent til at fungere. Når pengene hører op, stopper projektet som regel, og erfaringerne fra projektet forsvinder hurtigt. Hvorfor er disse projekter sjældent en succes? Hvorfor sjældent en succes? Opstiller urealistiske mål og succeskriterier. Som regel er projekterne for små og for kortvarige til at have en effekt. Bliver sjældent en integreret og prioriteret del af foreningen. For lille overførelse og videreførelse af erfaringerne fra et projekt til andre projekter. De overordnede mål for projekterne svarer ikke til foreningernes mål og selvforståelse 3

4 Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Foreningen bør tilpasse sine aktiviteter efter kommunens ønsker for at få kommunale tilskud Foreningen bør ikke tilpasse sine aktiviteter efter kommunens ønsker for at få kommunale tilskud Idræt, motion og dans 2004 Idræt, motion og dans 2004 Idræt, motion og dans 2010 Idræt, motion og dans % 20% 40% 60% 80% 100% Idrætsforeninger på Fyn Idrætsforeninger på Fyn 0% 20% 40% 60% 80% 100% Konfliktorienteret Forskellige foreningstyper Medlems-orienteret Samfunds-orienteret INTERESSER SAG / IDÉ Interesse-organisation Folkebevægelse Konsekvenser for idrætsforeningerne? Større legitimitet til den frivillige sektor Større offentlig støtte Udvikling, nye aktiviteter, flere medlemmer, nye metoder mv.?? Men måske også Konsensusorienteret Interesseforeningen AKTIVITET - Socialt mødested Social kapital Aktivitetsforeningen Idébestemte forening (LOKAL)SAMFUND -Selvhjulpne fællesskaber - Helhed og social forpligtelse Kommunitarisme Lokalforeningen Mindre selvbestemmelse til foreningerne. Målforskydning (gør hvad det offentlige ønsker og ikke hvad medlemmerne ønsker). Øget bureaukratisering. En øget professionalisering af arbejdskraften både i faglig og økonomisk forstand med en ændring af de frivilliges roller som følge deraf. Standardisering som følger offentligt definerede normer og dermed mindre mangfoldighed i arbejds-, undervisnings- og behandlingsmetoder. Svagheden ved evalueringerne Forskning i forsøgsog udviklingsprogrammer Sjældent en samlet evaluering for et helt program. Som regel for få ressourcer til evalueringen. Sjældent at evalueringen følger projekter over flere år. Der lægges for meget vægt på at måle effekt på bekostning af en evaluering af processen. Der foretages sjældent komparative studier (eller sammenligning med kontrolgruppe). Der er næsten aldrig cost-effectivness analyser. Ser sjældent på de langvarige virkninger. Fx om et program fører til en ny diskurs Ser næsten aldrig på projekter ud fra en organisationssociologisk eller politologisk synsvinkel Som en diskurs eller et koncept 4

5 Forskning i projekter Forskning på CISC i projekter Meta-analyse af de evalueringer forskningscenteret har gennemført Undersøgelse af virkningen af Idrætspolitisk Idéprogram ti år efter programmets ophør Undersøgelse af hvordan projekter virker i organisationer (forening, kommune m.fl.) Følge 3 projekter over to år 5