Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Planlægning. Nyropsgade København V. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Planlægning. Nyropsgade 1. 1602 København V. www.kk.dk. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

2 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Nyropsgade København V Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen Layout og grafik: Jacob Bruun, TryKKeriet

3 INDHOLD Forord...4 Indledning...6 Faciliteter...8 Tilskud og rådgivning...12 Dialog og samspil...14 Events og festivaler...16 Vækstlaget...18 Kultur og fritid som medspiller...20 Handleplaner...22

4 FORORD 4

5 Kultur- og fritidspolitikken sætter rammerne for de næste 4 års udvikling af kultur- og fritidslivet i København. Kultur- og fritidslivet er under konstant forandring, og nye værdier og krav vokser frem. Målet med politikken er at gøre København klar til mødet med de kommende års udfordringer. Nybyggede og renoverede faciliteter gør det attraktivt at udfolde sig i kultur- og fritidslivet. I erkendelse heraf har København gennem de seneste 6 år investeret op mod en ½ mia. kr. på at genoprette byens idrætsanlæg, og endnu fl ere penge er investeret i nye anlæg. Samtænkningen af biblioteker, idræt og kultur, både fysisk og organisatorisk, resulterer i mere kvalitet og en helhedsorienteret tilgang til kultur- og fritidsområdet. Det stiller krav om, at biblioteker, idræt og kultur bindes sammen i én politik og gør det samtidig muligt at se kultur- og fritidsområdets udvikling i de nye byområder under et. Alt dette - og meget mere - gør, at det er tid til en ny kultur- og fritidspolitik for København. Politikken følges op af handleplaner inden for udvalgte områder. Med handleplanerne omsættes politikken til konkrete indsatser, der kan indgå i de politiske forhandlinger om, hvordan vi skaber den bedste by for københavnerne og en levende og international metropol. Pia Allerslev Kultur- og fritidsborgmester 5

6 INDLEDNING København har i dag et aktivt kultur- og fritidsliv, hvor en stor del af københavnerne deltager. Kultur- og fritidslivet knytter københavnerne sammen og er med til at gøre byen til et godt sted at bo og leve. Kunsten, kulturen og idrætten har en værdi i sig selv, udtrykt i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Området rummer samtidig muligheder for at bidrage til at løse udfordringer uden for sin egen ramme. Kultur- og fritidslivet er bl.a. en vigtig medspiller i løsningen af udfordringer på sundheds-, social- og inklusionsområdet. En fælles kultur- og fritidspolitik giver et helhedssyn til gavn for både drift og udvikling af kultur- og fritidsområdet i København. At arbejde på tværs af områder og kulturer er centralt for målet om at skabe en levende og attraktiv by for københavnerne. Vi skaber de bedste kultur- og fritidstilbud ved at tilbyde sammenhængende løsninger. Kultur- og fritidslivet virker imidlertid kun, når vi holder fast i, at lysten er afsættet for engagementet. Når tilbuddene er mere end underholdning og har en kvalitet, som både glæder og udfordrer københavnerne og byens gæster. Når vi sikrer demokratisk forankring og retten til kulturel ytringsfrihed. De bærende værdier er mangfoldighed, involvering, lyst, kvalitet, demokrati og vilje til forandring. Denne politik holder fast i disse kultur- og fritidspolitiske principper og svarer også på fremtidens udfordringer. 6

7 Fremtidens København Kultur- og fritidspolitikken knytter sig til visionen for fremtidens København. København skal fortsat være en by med involverende aktiviteter, der er demokratisk forankrede. Byen skal fortsat være en af verdens bedste byer at bo, arbejde og leve i. Kultur- og fritidslivet skal give livskvalitet og skal glæde og udfordre københavnerne og byens gæster. Frivillige initiativer og kreative idéer skal have gode muligheder for vækst. København nyder godt af at være hovedstad. Byen er præget af velfungerende museer, et stort antal biblioteker og et rigt idræts- og foreningsliv. Institutionernes samlede kraft skal fortsat være i spil i et levende samarbejde med brugergrupper og det kreative vækstlag. Institutionerne skal på samme tid inspireres og udfordres af foreningerne og af en mangfoldig befolkning. Midlertidige, kulturelle initiativer skal også kunne spille med i udviklingen af byen. Målet er et varieret og stærkt kultur- og fritidsliv. Prognoserne viser, at der i 2026 vil være fl ere københavnere. Det er især antallet af unge og børnefamilier, der stiger. I den allerede udbyggede by er der imidlertid få ledige arealer. Det betyder, at nye faciliteter skal imødekomme fl est mulige, varierede behov, og at byrummet skal anvendes til kultur og idræt. Samtidig skal der tænkes på tværs af funktioner, brugere og forvaltninger. Kultur- og fritidslivet skal arbejde på tværs af byen med at skabe aktive platforme for idrætten, kunsten og byens kulturarv. Det skal bl.a. ske ved at øge tilstedeværelsen uden for bygningerne - i byens rum og via teknologiske platforme. Og det skal ske ved at tage udgangspunkt i mangfoldigheden i byen, så der opstår nye fællesskaber i byens liv. København arbejder for et sammenhængende kultur- og fritidsliv i hovedstadsområdet og Øresundsregionen. En helhed i regionen skaber en stærk tiltrækningskraft i den globale konkurrence om investeringer, arbejdskraft og turister. Udfordringen er at indrette byen, så den kan imødekomme befolkningstilvæksten, understøtte kulturens og idrættens potentialer for at skabe økonomisk vækst samt udvikle sig i samarbejde med aktører uden for København. 7

8 FACILITETER Københavns Kommune vil arbejde for, at kultur- og fritidslivet indgår i udviklingen af København med samme naturlighed som eksempelvis daginstitutioner. Det betyder, at der skal afsættes plads og ressourcer til at sikre tidssvarende kultur- og fritidsfaciliteter i nye byområder. at kommunale faciliteter udnyttes så effektivt som muligt. Det betyder fl ere integrerede kultur- og fritidsfaciliteter, længere åbningstid og øget tilgængelighed. at indgå partnerskaber om faciliteter. at der udvikles kreative faciliteter - både midlertidigt og permanent. Det betyder samarbejde på tværs, fl eksibilitet og fjernelse af unødigt bureaukrati. at børn og unge kan komme til kultur- og fritidsfaciliteter i deres nærområde. at også frivillige uden for foreningslivet får adgang til ledige faciliteter. 8

9 Der skal investeres 2,5 mia. kr. i nye anlæg, hvis København i 2025 skal kunne støtte op om kultur- og fritidslivet på samme niveau som i dag. I størrelsesordenen 0,5 mia. kr. i genopretning og modernisering af Københavns kultur- og fritidsfaciliteter. Genopretning giver tilfredse brugere Siden 2006 er der investeret 422 mio. kr. i genopretning af Københavns idrætsanlæg. I samme periode er brugertilfredsheden steget fra 83% til 93% i Kultur- og fritidslivet har betydning for udviklingen af København. Nye kultur- og fritidsfaciliteter er investeringer, der har betydning for, hvor det er godt at leve, og det smitter af på de private investeringer i byen. Vedligeholdte og indbydende faciliteter er væsentlige for oplevelsen af aktiviteterne i dem og for lysten til at deltage. Derfor er det et afgørende valg og et vigtigt styringsværktøj, hvilke faciliteter der bygges, og hvem de målrettes til. I arbejdet med udvikling af faciliteter skal der tages hensyn til lokalområdernes forskellighed. Samtidig skal København ses som en helhed. Det betyder, at kultur- og fritidsfaciliteter ikke skal kunne det samme, men at variation tværtimod er en styrke. Variation bidrager til et samlet billede af en mangfoldig storby, der giver plads til såvel folkelige tiltag som til idræt på eliteniveau og til kunst og kultur i særklasse. I nye boligområder kan kultur- og fritidsfaciliteter få vigtige funktioner som identitetsskabende mødesteder. Det er her, beboerne kan lære hinanden at kende og i fællesskab starte nye initiativer. Genopretning og renovering De seneste års investering i genopretning af især kommunens idrætsanlæg viser, at vedligeholdte og moderne kultur- og fritidsfaciliteter øger brugertilfredsheden markant. Der skal afsættes midler til at fastholde vedligeholdelsen af idrætsfaciliteterne. Kulturhuse, biblioteker og museer, der er nedslidte og i dårlig stand, skal ligeledes genoprettes og løftes til et tidssvarende niveau. 9

10 Nørrebro Bibliotek i Nørrebrohallen? En sammenlægning af Nørrebro Bibliotek og Nørrebrohallen vil betyde, at brugerne får et gensidigt kendskab til aktiviteterne i de to institutionstyper, og at der opstår alle muligheder for inspiration og fælles aktiviteter. Det vil samtidig gøre det lettere at udvide åbningstiden. Derudover spares der på husleje, fordi biblioteket i dag har hjemme i et dyrt tredjemands lejemål. Beachvolleyhal på Refshaleøen Med støtte fra Nordeafonden, Københavns Kommune og Refshaleøens Ejendomsselskab har Copenhagen Beachvolley etableret en beachhal til sine 500 medlemmer. Hallen er placeret i et af de nye byudviklingsområder, og klubben står selv for driften. Faciliteter på tværs Kultur- og fritidsfaciliteterne er organisatorisk lagt sammen på tværs af biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Det giver markante kultur- og fritidstilbud med én indgang til biblioteks-, idræts- og kulturtilbud af høj kvalitet. Endnu fl ere kultur- og fritidsfaciliteter skal være så store, at de har bedre plads og økonomi til at være samlingspunkter for kultur- og fritidslivet i lokalområdet. Større og stærkere enheder vil have ressourcer til at række ud mod omgivelserne, være opsøgende og kunne rumme aktiviteter, der henvender sig til store grupper. Store institutioner giver også bedre muligheder for at dyrke aktiviteter, der henvender sig til særlige målgrupper. Kultur- og fritidslivet er en del af en helhed. Derfor skal der med kultur- og fritidsfaciliteter også tænkes på tværs af forvaltningerne. Eksempelvis er det oplagt, at idrætsog sundhedshuse samarbejder. Det giver mulighed for at synliggøre værdien af et fysisk aktivt liv og ad den vej forebygge livsstilssygdomme. Sammenlagte folke- og skolebiblioteker er en anden oplagt mulighed. I fællesskab kan der gennemføres inspirerende læringsforløb med henblik på at understøtte unges uddannelse. Københavnerne kan selv En levende by med storbyens puls fordrer institutioner, der er tilgængelige mange timer i døgnet. Længere åbningstider, såvel bemandede som ubemandede, er oplagte muligheder for de nye, større enheder. København skal have mest muligt kultur og fritid for pengene. Det betyder, at de fysiske rammer skal udnyttes bedst muligt. Biblioteker, idrætshaller og kulturhuse åbnes for elektronisk adgang i forlængelse af den bemandede åbningstid, og lokalerne vil dermed stå til rådighed for brugerne i et større tidsrum. Partnerskaber om anlæg og drift af faciliteter er en anden mulighed for brugeres aktive og selvhjulpne deltagelse i fritidslivet. Det er en udfordring for begge parter, men også en mulighed for at skabe nye faciliteter og aktivitetsmuligheder. 10

11 Byrummet som kultur- og fritidsfacilitet Byens faciliteter skal udnyttes bedre. Parker, pladser og havnen skal åbnes for spontane aktiviteter og oplevelser. Det skaber et synligt kultur- og fritidsliv og understøtter muligheden for midlertidige fællesskaber. København har stor succes med kultur- og fritidsfaciliteter som eksempelvis havnebade, vinterskøjtebaner og elektronisk formidling af kulturarven i byens rum. Det nye og overraskende i byens rum skal udvikles som en særlig kvalitet ved kultur- og fritidslivet i København. Byen skal eksperimentere med nye faciliteter, der overrasker og glæder. Nye byrum kan sættes i spil. Kirkegårde kan bruges til kulturelle udtryk og aktivitet, og tomme industribygninger kan anvendes midlertidigt, som det blandt andet sker på Refshaleøen og på Carlsberg. Her har grupper af udøvende kunstnere, foreninger, kreative københavnere og byens gæster midlertidige rammer for deres erhverv og for visionær virksomhed. København baner vejen og inspirerer andre til at tænke i nye løsninger. Lokale tilbud til Københavns børn Der er fokus på udviklingen af lokale faciliteter til idræt og kultur i områder, hvor der bor mange børn. Kort afstand er afgørende for, om børn deltager i aktiviteterne. Eksempler er boldbaner i parker, næridrætsanlæg og fi tnesspladser. Andre muligheder er inspirerende løberuter, kunstruter og bevægelsesruter gennem dele af byen. Muligheder for et aktivt liv i barndommen gør, at børn oftere fortsætter som aktive, når de bliver voksne. Sunde fællesskaber understøtter livskvaliteten og kan virke kriminalitetsforebyggende. Udfordringerne på dette område skal tages op i et samarbejde på tværs af de politiske udvalg. Eksempelvis ved, at skoleidrætshaller bliver en fast del af tilbygninger og nyanlæg af skoler i København, og ved, at folkebiblioteker integreres med pædagogisk center i folkeskolen eller med en billedskole. 11

12 TILSKUD OG RÅDGIVNING Københavns Kommune vil arbejde for, at det er nemt at få professionel rådgivning både for foreninger og andre ildsjæle. Det fordrer overblik og få indgange. at de kreative idéer løftes til et niveau, hvor de kan skabe udvikling i kultur- og fritidslivet og vækst for København. Det kræver satsning og risikovillighed. at der etableres øget undervisning til borgere med få IT-færdigheder. Kultur- og fritidslivet skabes for, med og af københavnerne. Frivillige, foreninger, ildsjæle og professionelle kulturaktører er centrale medspillere i udviklingen af en levende by. Foreningslivet, der bærer en stor del af kultur- og fritidslivet, er et særligt dansk fænomen, som skal fastholdes og udvikles. Dette skal ske gennem rådgivning, mindre bureaukrati og inddragelse af frivillige og foreninger. Der skal etableres én indgang til rådgivning og samarbejdes om foreningsliv og frivillige initiativer. Andet udspringer af institutioner, projekter og netværk af kortere og længere varighed. Som international metropol skal København have højt til loftet og plads til kreative og nye idéer. Byen skal være åben for idéer og aktiviteter og give plads til eksperimenter. Det kræver, at institutionerne og netværkene åbner sig mod nye brugere, at der dannes nye fællesskaber, at der er vilje til forandring, og at man tør løbe en risiko. Ikke alt bliver en succes. Et levende og kreativt København Tilskud og adgang til kultur- og fritidsfaciliteterne skal spejle forskelligheden i København. Der skal være plads til både foreninger, frivillige initiativer, kreative iværksættere og professionelle aktører. Spillesteder, teatre og museer spiller en central rolle i arbejdet med at skabe en levende og aktiv by for og med københavnerne. I kulturelle frizoner rundt om i byen kan kreative iværksættere og projektmagere udfolde sig i mere fl ygtige og midlertidige fællesskaber. 12

13 Gratis rådgivning ProjektVærkstedet tilbyder gratis rådgivning om organisering, puljer, tilskud mm. for alle ikke-kommercielle projekter og foreninger i Københavns Kommune. Let adgang til rådgivning Både foreninger, institutioner og kreative enere har brug for tilskud og rådgivning, når særlige initiativer skal have liv. For at hjælpe aktørerne på vej og give plads til, at de kan koncentrere sig om de aktiviteter, der skaber en levende, mangfoldig by, skal der være let adgang til tilskud og rådgivning. Rådgivningen kan være personlige møder, men i lige så høj grad er der brug for digitale services, der samler informationer, tilbud, og vejledning fra kommunen på ét sted. Rådgivningen skal kombineres med praktisk hjælp til ansøgninger hos relevante myndigheder. Nem adgang til viden og ressourcer Folkeoplysning er en bærende del af en kreativ og vidende by. Arrangementer udfordrer københavnerne og giver mulighed for at udvikle idéer, interesser og projekter. Digitale teknologier giver nye muligheder. De skal både gøre kultur- og fritidslivet relevant for nye brugergrupper og understøtte dem, der allerede er aktive. Det gælder bl.a. information om arrangementer, tilbud, handicapforhold mv. Der skal også være mulighed for at downloade musik, litteratur og kunst, hvor og når man vil. Det kræver, at borgere uden eller med få IT-færdigheder kan få hjælp. Professionel kunst og kultur Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst, fi lm, design og foto giver unikke kunstog kulturoplevelser. Ved at binde byens kunst- og kulturtilbud sammen med den internationale kunst- og kulturscene er de med til at gøre København til en levende metropol. København støtter professionel kunst og kultur gennem de kommunale fagudvalgs tilskud. Samtidig støttes lokomotiver, der viser vejen frem, blandt de selvejende kunst- og kulturinstitutioner. 13

14 DIALOG OG SAMSPIL Københavns Kommune vil arbejde for, at brugerinddragelse sikrer kontinuitet og viser nye veje. at digitalisering giver nem adgang til kultur- og fritidslivet og supplerer mulighederne for brugerinddragelse og medborgerskab. at københavnerne og byens gæster kan få elektronisk adgang til kultur- og fritidstilbud på et sprog, de kan forstå. at der skabes mulighed for fri adgang til internettet for alle københavnere. Aktive borgere Københavnerne vil gerne være aktive. De vil gerne give en hånd med og have indfl ydelse på aktiviteterne. Lysten til kunst, kultur og idræt rækker for mange ud over rollen som tilskuer. Det er nødvendigt at gentænke det repræsentative demokrati i kultur- og fritidslivet. Kontinuiteten og traditionen skal bevares, men vanetænkning må ikke skræmme nye, engagerede borgere væk. Indfl ydelse kan og skal udfoldes på andre måder end gennem brugerbestyrelser, råd og udvalg. Brugerne skal også involveres i projekter og korterevarende tilbud og kan sammen med medarbejderne udvikle enkeltstående, konkrete tilbud i institutionerne. Herudover skal der tænkes i, hvordan borgere kan bidrage til projekter. Et særligt indsatsområde er digitale platforme. De åbner for nye former for brugerinddragelse og for, at borgerne kan bruge hinandens erfaringer. 14

15 Turister og midlertidige københavnere For turister og international arbejdskraft, der bor i København, er sproget en barriere for at tage del i kultur- og fritidslivet. Informationer fra byen og fra institutionerne skal derfor være tilgængelige på fl ere sprog. For udlændinge, der tager midlertidigt ophold i Danmark, kan kultur- og fritidslivet være med til at gøre opholdet til en god oplevelse og bidrage til oplevelsen af at være en del af en helhed. Manglende kontaktfl ader og netværk med danskere angives ofte som årsag til, at kvalifi ceret, udenlandsk arbejdskraft forlader Danmark igen. Her kan kultur- og fritidslivet være en vigtig aktør. Tilgængelige institutioner Institutionerne er omdrejningspunkter for det daglige kultur- og fritidsliv og et mødested for byens borgere. Det er institutionerne, der binder de overordnede målsætninger sammen med lokale behov og er med til at udmønte politikken i praksis. De skal signalere åbenhed og tilgængelighed og skal udvikles med tanke på varieret, daglig brug. De skal også genspejle brugernes behov - både de velkendte og de mere uudtalte. Væggen Væggen, der er udviklet af Københavns Museum, kan videreudvikles til at være byens fælles, digitale formidlingsplatform. Her kan der bl.a. eksperimenteres med dialog om aktuelle spørgsmål både borgere imellem og imellem borgere og institutioner. 15

16 EVENTS OG FESTIVALER Københavns Kommune vil arbejde for, at events og festivaler støtter op om Københavns særkende og tager afsæt i københavnerne. at Københavns festivaler udvikles til et større nationalt og internationalt publikum. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje til festivaler og events. at byen mindst hvert fjerde år danner rammen om en mega-event eller festival, der markerer byen internationalt. at events og festivaler får praktisk hjælp vedrørende tilladelser og brug af frivillige. Det betyder, at der skal lyttes til arrangørernes behov, og at København hjælper med de praktiske udfordringer. at events og festivaler skal understøtte udviklingen i Øresundsregionen. Events og festivaler spiller en central rolle for oplevelsen af byen. Det gælder både mindre, lokale begivenheder med kultur- og fritidsinstitutionerne som omdrejningspunkt og større events og festivaler i byen. Events og festivaler giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan vises frem. København kan med sine festivaler og via frivilligheden løfte store begivenheder. Samtidig kan de mindre, lokale festivaler bidrage til at give byen farve og en stor variation i oplevelsen af byen. Københavns Kommune bruger årligt 5-15 mio. kr. på events og festivaler. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje til formålet. At tiltrække og udvikle events og festivaler er en langsigtet satsning. København skal have mest muligt ud af events og festivaler. Derfor skal de støtte op om byens særlige kendetegn og tage udgangspunkt i allerede eksisterende tendenser i byen. De skal forankres i kultur- og fritidslivet og have effekt på den lange bane. Events og festivaler understøtter København som et godt og spændende sted at bo, arbejde og besøge og viser byen frem på nye, alternative måder. København skal være en international metropol. Byen skal derfor lægge rum til mega-events, der på en og samme tid er præget af kulturel mangfoldighed og har et særligt københavnsk aftryk samt sætter byen på den internationale begivenhedskalender. Begivenheder som verdensmesterskaber eller en scenekunstfestival giver international opmærksomhed og tiltrækker besøgende fra ind- og udland. De kan også give københavnerne lejlighed til at vise et særligt engagement og involvering i byens begivenheder. 16

17 VM i taekwondo Under VM i taekwondo blev der arbejdet bevidst med folkelig forankring. Det resulterede i undervisning i taekwondo på skoler og daginstitutioner, undervisning i koreansk madlavning og opvisning af det koreanske taekwondo landshold. Efterfølgende er der etableret 8 satellitklubber, og taekwondoforbundet har oplevet en markant stigning i antallet af medlemmer. 17

18 VÆKSTLAGET Københavns Kommune vil arbejde for, at vækstlagene støttes med nem adgang til professionel rådgivning og til at udøve deres aktiviteter. at midlertidig anvendelse af ledige bygninger og arealer bl.a. giver vækstlaget bedre muligheder for nye initiativer. at etablere kulturelle frizoner, der bl.a. giver vækstlaget lettere adgang til at holde arrangementer og udfolde projekter på et geografi sk afgrænset område. at støtte initiativer, der har mulighed for at blive erhverv. Det betyder opmærksomhed på processen fra ildsjæl over iværksætter til virksomhed. at støtte vækstlagene med en del af sine investeringer i f.eks. kunst og kulturbyggeri. Vækstlaget er de talenter, kulturelle ildsjæle, projekter, foreninger og kulturformer, der næsten kan selv. Vækstlaget er med til at gøre København til en levende og kreativ by. Eksemplerne er kunstneriske miljøer, uden for eller på kanten af det etablerede og kommercielle kultur- og fritidsliv. Miljøerne er base for unge, spirende talenter med ambitioner. Talenter i idrættens verden skal støttes via rammer og vilkår på vej mod elite. I dette arbejde er en elitesatsning væsentlig. Københavns Kommune vil støtte vækstlaget med synlige platforme og albuerum, så vækstlaget på sigt kan stå på egne ben - som et frivilligt initiativ eller kulturelt erhverv. Det skal ske gennem øget adgang til gratis eller billige faciliteter, stærke, tværgående samarbejder og muligheder for at vise talent og idé ved arrangementer i København. Vækstlaget kan bruge både faste faciliteter og midlertidigt ledige bygninger. Begge dele til gavn for både sig selv og udviklingen af København. 18

19 Støtte til kunstnere på vej DEMOTEKET Støtter unge, ukendte kunstneres produktioner af litteratur, musik og videooptagelser. Værkerne formidles på og uden for bibliotekerne, og der laves PR for kunstnerne gennem arrangementer og events. Kreative iværksættere Kultur er også vækst, økonomi og arbejdspladser. Udfordringen er at hjælpe vækstlaget og talenter videre med deres kreative og innovative idéer, så idérigdommen kan blive til egentlig vækst. Målet er, at kulturelle iværksættere kan stå på egne ben som erhvervsudøvere. Kreative iværksættere og idémagere skal støttes med gode rammer, muligheder for sparring og netværksdannelse og med kommunens engagement i at gøre opmærksom på deres aktiviteter. Det gøres med et samarbejde på tværs af kommunen, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, med støtte fra sponsorer og fonde samt stærke miljøer, der arbejder på tværs. Opgaven er at skabe nye koblinger og arenaer til gavn for alle parter. 19

20 KULTUR OG FRITID SOM MEDSPILLER Københavns Kommune vil arbejde for, at kultur- og fritidslivet bliver en aktiv medspiller i løsningen af udfordringer på sundheds- og inklusionsområdet. Det betyder, at de politiske udvalg skal samarbejde på tværs. at det er nemt at deltage i kultur- og fritidslivet. Det betyder, at kommunen hjælper på vej - også når børn og voksne har særlige udfordringer ved at deltage. at kultur- og fritidstilbud spiller en central rolle i arbejdet for en inkluderende og tryg by, og at kultur- og idrætstilbud i udsatte byområder har særlig opmærksomhed. Det er lysten og glæden ved at være aktiv der er bærende, når københavnerne deltager i kultur- og fritidslivet. At være aktiv kan også give en merværdi, der rækker ud over den enkeltes glæde ved aktiviteten. Kultur- og fritidslivet er derfor en medspiller i løsningen af udfordringer på integrations, sundheds-, og det sociale område. Det gælder f.eks. kriminalitet og utryghed i udsatte boligområder samt en stigning i antallet af københavnere med livsstilssygdomme. Når kultur- og fritidslivet går på tværs af de enkelte udvalgsområder, bidrager området til en sund og inkluderende by. 20

21 Sundhed En åbenlys gevinst ved at være idrætsaktiv er fysisk sundhed. Målene i Københavns Kommunes sundhedspolitik er bedre rammer for københavnernes fysiske aktivitet. Der skal i særlig grad sættes fokus på nye idrætsfaciliteter i udsatte byområder og indsatser rettet mod udvalgte borgergrupper. Med foreninger som ramme om relationer, kan deltagelsen i kultur- og fritidsaktiviteter også styrke den enkeltes sociale netværk, give bedre selvværd og forbedre livskvaliteten. De sunde vaner etableres tidligt i livet, og fokus er derfor også på børn og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet. Det sker blandt andet ved at øge samspillet mellem institutioner, skoler og foreninger om brugen af byens fritidsfaciliteter. Inklusion Kultur- og fritidslivet er et afsæt for inklusion og fællesskab. Aktivitetsfællesskaber kan opbygge sociale netværk og bidrage til, at dagligdagens udfordringer bliver lettere at tackle. De politiske udvalg skal i højere grad arbejde for at øge udsatte gruppers deltagelse i kultur- og fritidslivet. Heri indgår også, at det skal være lettere for børn og voksne med funktionsnedsættelser at bruge byens kultur- og fritidsfaciliteter og være en del af foreningers aktiviteter. Kultur- og fritid er derfor medspiller i Københavns Kommunes Handicappolitik Samtidig skal københavnere med anden etnisk baggrund og/eller dårlige socioøkonomiske vilkår kunne deltage i kultur og fritidslivet på lige fod med andre. I kultur- og fritidsaktiviteterne mødes borgere på tværs af etnicitet, og der kan opstå nye relationer, der giver større gensidig forståelse. Når kultur- og fritidslivet er bedst, er det også være en vej til uddannelse og arbejde bl.a. via opbygning af netværk. Området kan således fx være med til at møde udfordringerne med, at mange drenge ikke får en ungdomsuddannelse. På et strukturelt niveau vil det have en forebyggende effekt på kriminalitet og utryghed. I sammenhæng med kommunens sundhedspolitik og politik for udsatte byområder arbejdes der målrettet på at styrke rammerne om kultur- og fritidslivet i områder med mange borgere uden for arbejdsmarkedet og borgere med dårlig social- og sundhedsprofi l. Nem og lige adgang til at deltage i idræt og kunst- og kulturoplevelser gør kultur- og fritidslivet til en medspiller i kommunens inklusionspolitiske mål om at være Europas mest inkluderende storby. 21

22 HANDLEPLANER Kultur- og fritidspolitikken er en overordnet ramme. Den skal følges op af en række handleplaner med konkrete forslag til initiativer, der kan imødekomme udfordringer på de enkelte områder. Handleplaner og mål skal både gå i dybden og på tværs af kultur-, idræts- og biblioteksområdet. Ved både at udvikle de enkelte områders styrker og fremme synergier på tværs kommer kultur- og fritidsområdet til at stå stærkt i udviklingen af byen. Der udarbejdes es i alt 11 handleplaner la er med konkrete kr forslag, der kan indgå i de politiske forhandlinger om, hvordan København forbliver en attraktiv by for københavnerne og en levende, international metropol. Handleplanerne nerne skal have indhold d og liv gennem em et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører. Handleplaner 1. En by i bevægelse 2. Frivillig i byen 3. Den mangfoldige by kultur og fritid for alle 4. Det eksperimenterende København 5. Rum til kultur- og fritidslivet 6. Fællesskab og partnerskaber 7. Byen og teknologien 8. Kultur og fritid hele tiden 9. CPH International 10. København Midt i Øresundsregionen 11. Liv i byen events og festivaler 22

23 23

24 24 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Januar 2012

Forord. Pia Allerslev

Forord. Pia Allerslev Forord UDKAST De seneste 10 år har budt på markante ændringer i det københavnske kultur- og fritidsliv. De selvejende institutioner KUC og KI er kommunaliserede. Kommunen er nu direkte ansvarlig for drift

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Forord. Pia Allerslev

Forord. Pia Allerslev Forord De sidste 10 år har budt på markante ændringer i det Københavnske kultur- og fritidsliv. De selvejende institutioner KUC og KI er blevet kommunaliseret. Kommunen er nu direkte ansvarlig for drift

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum en hilsen fra Helsingør Kulturpolitik for Helsingør Kommune mål og handleplaner Find kulturpolitikken her: http://www.helsingor.dk/politik-og-indflydelse/strategier-og-politikker/vores-vej/

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv Ringsted Kommune marts 2012 Idræts- og Fritidspolitik for Ringsted Kommunes Borgere og foreningsliv Indhold 1. Kort om papir og proces

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

VISION OG KERNEVÆRDI

VISION OG KERNEVÆRDI VISION OG KERNEVÆRDI Brøndby IF - det handler om os alle sammen For Brøndby IF handler det om fodbold. Om at inkludere og bringe folk sammen på tværs af kulturelle bånd og geografi. Om fællesskabet, der

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Greve Kommune Rådhuset Rådhusholmen 10 2670 Greve Telefon 43 97 97 97 Telefax 43 97 90 90 raadhus@greve.dk

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune Kultur for alle Kulturpolitik for Glostrup Kommune Et rigt lokalt kulturliv er: mangfoldighed fælleskab identitetsdannende frivillighed læring udfoldelse leg inddragelse tradition kreativitet oplevelser

Læs mere

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet

FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet 1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport,

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer 2018 ISAF Sailing World Championships Worlds 2018 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson, tlf, mailadr, CVR nr. 2. Indhold

Læs mere

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012 Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Billund Kommune Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel Udarbejdet af 17 stk. 4 udvalget målrettet kultur- og fritidspolitik Februar 2016 2 Politik Forord Her følger kultur- og fritidspolitikkens

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik 08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Kultur- og fritidspolitik Kultur- og Fritidsudvalget i har udformet et forslag til en kultur- og fritidspolitik, der skal sikre, at den enkelte borger får mulighed for at deltage, udfolde sig og præge

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre

Ældrepolitik 04.05.14. Center for Ældre Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

Partnerskaber mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner. SDU, 29-04-2014

Partnerskaber mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner. SDU, 29-04-2014 Partnerskaber mellem idrætsforeninger og SDU, 29-04-2014 Erfaringer fra Skolesport samt andre aktiviteter i Ringsted Kommune Torben Krogh Johansen Idrætskonsulent for Skoler og Dagtilbud Stil endelig spørgsmål

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Udvalgsplan Kulturudvalget

Udvalgsplan Kulturudvalget Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby

Læs mere

Kulturpolitik for Helsingør Kommune

Kulturpolitik for Helsingør Kommune Kulturpolitik for Helsingør Kommune Foto: Flemming Fuglsang 1. Forord 2. En ny kulturpolitisk dagsorden 3. Helsingør Kommunes Vision 2020 4. Værdigrundlag 5. Indsatsområder og mål 1 Forord Med beslutningen

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 2 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2016-2019 KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Erhvervs- og Turismepolitik

Erhvervs- og Turismepolitik Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kultur- og Fritidsafdelingen 28. september 2012, 19. oktober 2012 Forslag Idékatalog til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kataloget har baggrund i: Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

VALGPROGRAM KOMMUNALVALG AALBORG FOR FREMTIDEN

VALGPROGRAM KOMMUNALVALG AALBORG FOR FREMTIDEN VALGPROGRAM KOMMUNALVALG 2005 AALBORG FOR FREMTIDEN 1 Indhold KVALITET I VELFÆRDSYDELSERNE...4 BØRN OG UNGE...4 ÆLDRE OG HANDICAPPEDE...4 SUNDHED...5 BESKÆFTIGELSE TIL ALLE...6 ET AKTIVT KULTUR, FORENINGS-

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber SKOLER OG INSTITUTIONER Dato:22. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2106 E-mail: bau@balk.dk Kontakt: Bibi Baunkilde Notat Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2016 14.12.15 Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august 2012. Politikken skal revideres i 2016,

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Politik for seniorliv

Politik for seniorliv Politik for seniorliv Hvorfor en politik for seniorliv? I løbet af de næste 10 år møder Aalborg Kommune væsentlige udfordringer på ældreområdet blandt andet i form af en ændret alderssammensætning i befolkningen.

Læs mere