Forord. Pia Allerslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Pia Allerslev"

Transkript

1 Forord UDKAST De seneste 10 år har budt på markante ændringer i det københavnske kultur- og fritidsliv. De selvejende institutioner KUC og KI er kommunaliserede. Kommunen er nu direkte ansvarlig for drift og udvikling af rammerne for idræt og kultur, ligesom den altid har været på biblioteksområdet. Der er kommet gang i nybyggeriet og renoveringen af de københavnske kultur- og fritidsfaciliteter. Københavns Kommune har brugt næsten ½ milliard på at genoprette byens idrætsanlæg. Endnu flere penge er investeret i nybyggeri. For at give borgerne et sammenhængende kultur- og fritidstilbud har vi organiseret os på tværs af idræt og kultur. Det stiller krav om, at kunst, kultur og idræt bindes sammen i én politik. Alle dette - og meget mere - gør, at det er tid til en ny kultur- og fritidspolitik for København. Pia Allerslev Kultur- og fritidsborgmester Side 1 af 10

2 Indledning Kultur- og fritidslivet giver en by sjæl og er et kit, der knytter os sammen. Kunsten, kulturen og idrætten har en værdi i sig selv, udtrykt i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Kultur- og fritidslivet kan støttes eller modarbejdes af regler og støtte. Men det kan ikke tæmmes. Kultur- og fritidslivet er centralt for at skabe en levende, international metropol. Det rummer samtidig potentialet til at være med til at løse udfordringer uden for sin egen ramme. Det er f.eks. inden for sundhed, integration og netværk. Kultur- og fritidslivet virker imidlertid kun, når vi holder fast i, at lysten er afsættet for engagementet. Når tilbuddene ikke bare er underholdning, men har høj kvalitet samt både glæder og udfordrer københavneren og byens gæster. Når vi sikrer demokratisk forankring og retten til kulturel ytringsfrihed. Og når vi har modet til at forandre hele tiden. De bærende værdier er lyst, kvalitet, demokrati, ytringsfrihed og mod til forandring. Denne politik holder fast i disse kultur- og fritidspolitiske principper, men skal også svare på fremtidens udfordringer. Fremtidens København Kultur- og fritidspolitikken er en del af visionen for fremtidens København. København skal fastholdes og udvikles som en af verdens bedste byer at bo, arbejde og leve i. Kultur og idræt skal give livskvalitet, glæde og udfordre københavnerne og byens gæster. Frivillige initiativer og kreative idéer skal have gode muligheder for vækst. København nyder godt af at være hovedstad. Der er mange statslige og private institutioner i byen. Københavns Kommune skal være det kit, der samler kultur- og fritidslivet i en helhed. Det forpligter og København skal vise vejen for det danske kulturog fritidsliv. Prognoserne viser, at der i 2026 vil være flere københavnere. Det er især antallet af unge og børnefamilier, der stiger. I den allerede udbyggede by er der imidlertid få ledige arealer. Det betyder, at nye faciliteter skal imødekomme flest mulige forskellige behov, at byrummet skal anvendes til kultur og idræt, og at der skal tænkes på tværs af funktioner, brugere og forvaltninger. Kultur- og fritidslivet skal arbejde internationalt og på tværs af byen med at skabe aktive platforme for kunsten og byens kulturarv. Det skal bl.a. ske ved at øge tilstedeværelsen udenfor bygningerne - i byens rum og på digitale platforme - og skabe dialog ved at kulturarven i spil i forhold til de udfordringer, København står overfor. København arbejder for et sammenhængende kultur- og fritidsliv i hovedstadsområdet og Øresundsregionen. En helhed i regionen skaber en stærk tiltrækningskraft i den globale konkurrence om investeringer, arbejdskraft og turister. Målet for de kommende år er dermed at fastholde København som en metropol med høj livskvalitet, at indrette byen, så den kan imødekomme befolkningstilvæksten, at Side 2 af 10

3 understøtte kulturens potentialer for at skabe økonomisk vækst samt at gøre Øresundsregionen til et sammenhængende kulturområde. 1. Faciliteter Kultur- og fritidslivet har betydning for udviklingen af København. Nye kultur- og idrætsfaciliteter er investeringer i, hvor det bliver godt at bo. Det smitter af på de private investeringer i byen. Adgangen til vedligeholdte og indbydende faciliteter er et væsentligt kommunalt styringsværktøj. Derfor er det et afgørende valg hvilke faciliteter der bygges, og hvem der skal have adgang til dem. Faciliteterne skal spejle brugerne og deres behov. Både de kendte behov og dem der tegner sig i fremtiden. Der skal i udviklingen af faciliteterne tages hensyn til forskelligheden i lokalområderne og blandt brugerne. Samtidig skal København ses som en helhed. Det betyder at alle kultur- og fritidsfaciliteter ikke skal kunne det samme. Genopretning og renovering De seneste års investering i genopretningen af kommunens idrætsanlæg viser, at vedligeholdte og moderne kultur- og fritidsfaciliteter påvirker brugertilfredsheden markant. Mange af kulturhusene, bibliotekerne og museerne er nedslidte og i dårlig stand. Hertil kommer de idrætsanlæg, der endnu ikke er genoprettede. Københavns Kommune vil løfte disse faciliteter til et tidssvarende niveau. Faciliteter på tværs Kultur- og fritidsfaciliteterne er organisatorisk lagt sammen på tværs af biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Det giver markante kultur- og fritidstilbud med én indgang til kunst-, kultur- og idrætstilbud af høj kvalitet. Det åbner også for længere åbningstider. Flere kultur- og fritidsfaciliteter skal være så store, at de har plads og økonomi til at være samlingspunkter for kultur- og fritidslivet i lokalområdet. Større og stærkere enheder vil også have ressourcerne til at række ud mod omgivelserne og være mere opsøgende. Kultur- og fritidslivet er en del af en helhed. Derfor skal der med kultur- og fritidsfaciliteter også tænkes på tværs af forvaltningerne. Eksempelvis er idræts- og sundhedshuse, skoleidrætshaller samt biblioteker og folkeskoler oplagte samarbejdsflader. Der skal investeres: 2,5 mia. kr. i nye anlæg, hvis København i 2025 skal kunne støtte op om kultur- og fritidslivet på samme niveau som i dag. I størrelsesordenen 0,5 mia. kr. i genopretning og modernisering af Københavns kultur- og fritidsfaciliteter. Genopretning giver tilfredse brugere: Siden 2006 er der investeret 422 mio. kr. i genopretning af Københavns idrætsanlæg. I samme periode er brugertilfredsheden steget fra 83 % til 93 % i Nørrebro Bibliotek i Nørrebrohallen? En sammenlægning af Nørrebro Bibliotek og Nørrebrohallen vil betyde, at brugerne får et gensidigt kendskab til aktiviteterne i de to institutionstyper, og at der opstår alle muligheder for inspiration og fælles aktiviteter. Det vil samtidig gøre det lettere at udvide åbningstiden. Derudover spares der på huslejen, fordi biblioteket i dag har hjemme i et dyrt tredjemandslejemål. Side 3 af 10

4 Københavnerne kan selv København skal have mest muligt kultur- og fritid for pengene. Teknologien giver mulighed for elektronisk adgangskontrol til faciliteter. På biblioteker kan der etableres adgang med sygesikringskort. På idrætsanlæg og skoler er der adgang med nøglekort og på sigt med sms-koder. Det giver mulighed for længere åbningstid - uden krav om bemanding. Nogle brugere kan selv stå for driften af en facilitet. Det betyder, at der kan laves partnerskaber om anlæg og drift af faciliteter. Det er en udfordring for begge parter, men også en mulighed for at skabe nye faciliteter og aktivitetsmuligheder. Beachvolleyhal på Refshaleøen: Med støtte fra Nordea-fonden, Københavns Kommune og Refshaleøens Ejendomsselskab har Copenhagen Beachvolley etableret en beachhal til sine 500 medlemmer. Hallen er placeret i et af de nye byudviklingsområder, og klubben står selv for driften. Byen som kultur- og fritidsfacilitet Københavnerne er ofte aktive på egen hånd - ikke mindst på fritids- og idrætsområdet. Derfor skal der være nem adgang til spontan udfoldelse og oplevelse. Byens parker, pladser og havnen skal være åbne faciliteter for københavnernes udfoldelse. Det skaber et synligt kultur- og fritidsliv som en del af en levende by. København har stor succes med kultur- og fritidsfaciliteter som eksempelvis havnebade, vinterskøjtebaner og elektronisk formidling af kulturarven i byens rum. Flere af initiativerne ses videreført andre steder både her i landet og i udlandet. Det nye og overraskende i byens rum skal udvikles som en særlig kvalitet ved kultur- og fritidslivet i København. Byen skal eksperimentere med nye faciliteter, der overrasker og glæder. Der er mange muligheder både på og i vandet omkring København, der endnu ikke er afprøvet. Nye byrum kan sættes i spil. Kirkegårde kan bruges til kulturelle udtryk og aktivitet, og tomme industribygninger kan anvendes midlertidigt. Lokale tilbud til københavns børn Der er særlig fokus på at udvikle lokale faciliteter til idræt, kunst og kultur, hvor børn selv kan finde vej. Kort afstand er afgørende for om børn deltager i aktiviteterne. Eksempler er boldbaner i parken, næridrætsanlæg og legepladser. Gode muligheder i barndommen gør, at man oftere er aktiv som voksen. Her skal der samarbejdes på tværs af de politiske udvalg. Eksempelvis ved, at skoleidrætshaller er en fast del af udbygninger og nyanlæg af skoler i København. Faciliteter til andre og nye grupper Der er efterspørgsel på lokaler til sociale foreninger og mere flygtige og midlertidige fællesskaber. Derfor skal der åbnes for lån af lokaler til flere foreninger og projekter i de kommunale faciliteter. Det skal primært ske de steder hvor det kan ske uden merudgifter. Side 4 af 10

5 Københavns Kommune vil arbejde for, at kommunale faciliteter udnyttes så effektivt som muligt. Det betyder, at der skal etableres adgangsmuligheder, der er nemme at bruge og billige i drift. at også det frivillige arbejde uden for det traditionelle kultur- og fritidsliv får adgang til ledige faciliteter. at Københavns Kommune indgår partnerskaber om anlæg og drift af faciliteter. at kultur- og fritidslivet indgår i udviklingen af København med samme naturlighed som eksempelvis daginstitutioner. Det betyder, at området skal have plads og ressourcer. at kultur- og fritidsfaciliteter har tidssvarende fysiske rammer. Det betyder, at der skal afsættes ressourcer til vedligehold og genopretning. at byen får flere integrerede kultur- og fritidsfaciliteter med længere åbningstid. at der udvikles kreative faciliteter - både midlertidigt og permanent. Det betyder samarbejde på tværs, fleksibilitet og fjernelse af unødigt bureaukrati. at børn og unge nemt og trygt kan komme til små, let tilgængelige idræts- og kulturtilbud. Det betyder, at al byudvikling også skal ses i børnehøjde. 2. Tilskud og støtte Kultur- og fritidslivet skabes for, med og af københavnerne. Frivillige, foreninger, ildsjæle og professionelle kulturaktører er centrale medspillere i udviklingen af en levende by. København syder og bobler af idéer og aktiviteter fra de mange forskellige kultur- og fritidsaktører. Foreningerne bærer en stor del af kultur- og fritidslivet med faste aktiviteter. Andet udspringer af institutioner, projekter og netværk af kortere og længere varighed. Opbakningen til foreningerne skal fortsættes samtidig med, at der skal skabes bedre vilkår for andre organiseringsformer. Som international metropol skal der være højt til loftet og plads til kreative og nye idéer. Byen skal være åben for idéer og aktiviteter og give plads til eksperimenter. Det kræver risikovillighed og mod til forandring. Ikke alt bliver en succes. Et mere levende og kreativt København Tilskud og adgang til kultur- og fritidsfaciliteterne skal afspejle forskelligheden i København. Der skal være plads til frivillige initiativer, kreative iværksættere og professionelle aktører. På spillesteder, teatre og med events og festivaler skaber de en levende og aktiv by for og med københavnerne. Nem adgang til professionel rådgivning Aktørerne skal have plads til at koncentrere sig om aktiviteter, der skaber en levende by. Derfor skal der være nem adgang til tilskud og professionel rådgivning. Side 5 af 10

6 Nem adgang til viden og ressourcer Folkeoplysning er en bærende del af en kreativ og vidende by. Folkeoplysende arrangementer udfordrer københavnerne og giver mulighed for at udvikle idéer, interesser og projekter. Digitale teknologier giver nye muligheder. De skal bruges til at gøre kultur- og fritidslivet relevant for nye brugergrupper. Det gælder information om arrangementer og tilbud. Der skal være mulighed for at downloade musik, litteratur og kunst, hvor og når man vil. Onlinefællesskaber samler bogklubber og interessegrupper. Det kræver, at borgere uden eller med få it-færdigheder kan få hjælp. Professionel kunst og kultur Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst, film, design og foto giver unikke kunst- og kulturoplevelser. Ved at binde byens kunst- og kulturtilbud sammen med den internationale kunst- og kulturscene er de med til at gøre København til en metropol. København støtter professionel kunst og kultur gennem de kommunale fagudvalgs tilskud. Samtidig støttes lokomotiver blandt de selvejende kunst- og kulturinstitutioner, der kan trække den kunstneriske udvikling inden for deres genre. Andre kulturinstitutioner bidrager til, at vækstlagene får en platform at udvikle sig fra. Københavnsk Filmfond: Med en filmfond understøttes filmbranchen som kreativt erhverv. En sådan fond i Københavnsområdet kan tiltrække store internationale filmproduktioner. Målet med en filmfond er også at sikre, at store produktioner ikke flytter til udlandet. Københavns Kommune vil arbejde for, at det er nemt at få professionel rådgivning. Det fordrer overblik og få indgange. at de kreative idéer løftes til et niveau, hvor de kan skabe udvikling i kultur- og fritidslivet og vækst for København. Det kræver satsning og risikovillighed. 3. Dialog og samspil Borgerne er aktive For mange københavnere rækker lysten til kunst, kultur og idræt ud over rollen som passiv tilskuer. Københavnerne vil gerne være aktive. De vil gerne give en hånd med, og de vil have indflydelse på aktiviteterne. Det er nødvendigt at gentænke det repræsentative demokrati i kulturen og idrætten. Det skal indrettes, så kontinuiteten og traditionen bevares, men sådan at vanetænkning ikke skræmmer nye, engagerede borgere væk. Indflydelse skal udfoldes på andre måder end Side 6 af 10

7 gennem deltagelse i brugerbestyrelser, råd og udvalg. Brugerne skal også inddrages i projekter og korterevarende tilbud. Herudover skal der tænkes i, hvordan borgere kan bidrage til projekter. Et særligt indsatsområde er digitale kanaler. De åbner for nye former for brugerinddragelse og for, at borgerne kan bruge hinandens erfaringer på tværs. Turister og tilrejsende For turister og udlændinge, der bor i København, er sproget en barriere for at tage del i kultur- og fritidslivet. Information skal være tilgængelig på et sprog, de forstår. For udlændinge, der tager ophold i Danmark (expats), kan kultur- og fritidslivet være med til at gøre opholdet til en god oplevelse og bidrage til oplevelsen af at være en del af en helhed. Manglende venner og kontaktflader angives ofte som årsag til at forlade Danmark igen. Her kan kultur- og idrætslivet være en vigtig aktør. Københavns Kommune vil arbejde for, at skabe brugerinddragelse, der sikrer kontinuitet og fornyelse. at digitalisering skaber nem adgang til kultur- og fritidslivet og supplerer fysiske tilbud med andre muligheder for brugerinddragelse og medbestemmelse. at københavnerne og byens gæster kan få elektronisk adgang til relevante kulturog fritidstilbud på et sprog, de kan forstå, hvor og når, de har brug for dem. at der etableres et internationalt kulturhus. Det kan være med til at sikre gode forhold for expats i Danmark. at der skabes mulighed for fri adgang til Internettet for alle københavnere. 4. Events & festivaler Events og festivaler spiller en central rolle for oplevelsen af København. Det gælder mindre, lokale begivenheder med kultur- og fritidsinstitutionerne som omdrejningspunkt samt større events og festivaler i byen. Events og festivaler giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan vise sig frem. København kan med sine festivaler og initiativer som frivillighedskorpset Cph Volunteers løfte store events og festivaler. Eventpulje: Københavns Kommune bruger årligt 5-15 mio. kr. på events og festivaler. Andre, sammenlignelige europæiske byer anvender langt større beløb til events og udviklingen af den nødvendige infrastruktur. At tiltrække og udvikle events og festivaler er en langsigtet satsning. Derfor skal Københavns Kommune kunne planlægge langsigtet. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje for at tiltrække events og udvikle festivaler. København skal have mest muligt ud af events og festivaler. Derfor skal de støtte op om byens særlige kendetegn. De skal forankres i kultur- og fritidslivet og have effekter på den lange bane. Side 7 af 10

8 Events og festivaler understøtter København som et godt sted at bo, arbejde og besøge. I det lys skal København også udvikle egne events og festivaler rettet mod et lokalt, nationalt og internationalt publikum. Eksempler er Copenhagen Jazzfestival, Kulturhavn og en ny, international festival for samtidskunst. København skal være en international metropol. Byen skal derfor også lægge hus til mega-events, som sætter byen på den internationale begivenhedskalender. Begivenheder som verdensmesterskaber i store idrætsgrene eller en scenekunstfestival giver international opmærksomhed og besøgende fra ind- og udland. Megaevents giver et styrket samarbejde i hovedstadsregionen og Øresundsregionen. VM i taekwondo: Under VM i taekwondo blev der arbejdet bevidst med folkelig forankring. Det resulterede i undervisning i taekwondo på skoler og daginstitutioner, undervisning i koreansk madlavning og opvisning af det koreanske taekwondo landshold. Efterfølgende er der etableret 8 satellitklubber, og taekwondoforbundet har efterfølgende oplevet en markant stigning i antallet af medlemmer. Københavns Kommune vil arbejde for, at events og festivaler støtter op om Københavns kendetegn og tager afsæt i københavnerne. Det betyder, at København støtter det, vi allerede kan og vil. at Københavns festivaler udvikles til et større nationalt og internationalt publikum. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje til festival og events. at København mindst hvert fjerde år danner rammen om en mega-event eller festival, der markerer byen internationalt. at events og festivaler får praktisk hjælp vedrørende tilladelser og brug af frivillige. Det betyder, at der skal lyttes til arrangørernes behov, og at København hjælper med praktiske udfordringer. at events og festivaler skal understøtte udviklingen i Øresundsregionen. Det betyder, at der skal arbejdes på tværs af kommune- og landegrænser. 5. Vækstlaget Vækstlaget er de talenter, kulturelle ildsjæle, projekter, foreninger og kulturformer, der næsten kan selv. Vækstlaget er med til at gøre København til en levende og kreativ by. Eksemplerne er kunstneriske miljøer, uden for eller på kanten af det etablerede og kommercielle kultur- og fritidsliv. Miljøerne er base for unge, spirende talenter med ambitioner. Københavns Kommune vil støtte vækstlaget med synlige platforme og albuerum, så vækstlaget på sigt kan stå på egne ben - som et frivilligt initiativ eller et kulturelt erhverv. Satsning på kreativitet: Flere byer satser på vækstlaget og de kreative erhverv. Fra Torontos Culture is our business til Creative London. Kreativitet er en forudsætning for udviklingen af attraktive kulturtilbud til københavnere og besøgende. Kreativitet fremmer konkurrenceevnen. Et innovativt og kreativt kulturliv er gensidigt forbundne. En stærk fællesnævner er, at lysten er drivende. Side 8 af 10

9 Det skal ske gennem øget adgang til faciliteter, stærke, tværgående samarbejder og muligheder for at vise talent og idé ved arrangementer i København. Vækstlaget kan bruge både faste faciliteter og midlertidigt ledige bygninger. Begge dele til gavn for både dem selv og udviklingen af København. Kreative iværksættere En del af vækstlaget vil være særligt i fokus de kommende år. Kreative iværksættere og idémagere skal støttes med gode rammer, så idérigdom og talent kan blive til egentlig vækst. Udfordringen er at hjælpe vækstlaget til iværksætteri og virksomheder. Målet er, at de kan stå på egne ben som et kulturelt erhverv. Kultur er også vækst, indtjening og arbejdspladser. Det gøres med et samarbejde på tværs af Københavns Kommune, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, med støtte fra sponsorer og fonde samt stærke miljøer, der arbejder på tværs. Udfordringen er at skabe nye koblinger og arenaer til gavn for alle parter. København som udstillingsvindue: Københavns Kommune og Lokaleog Anlægsfonden valgte den unge tegnestue PLOT til at designe det Maritime Ungdomshus og Havnebadet ved Islands Brygge. Kommunen fik nogle markante kultur- og fritidsfaciliteter, der er internationalt kendte. Og for tegnestuen betød det gennembruddet og muligheden for at komme med i store konkurrencer. Københavns Kommune vil arbejde for, at vækstlagene støttes med nem adgang til professionel rådgivning og til at udøve deres aktiviteter f.eks. på spillesteder og åbne scener. at midlertidig anvendelse af ledige bygninger og arealer bruges til at give bl.a. vækstlaget bedre muligheder for nye initiativer. at etablere kulturelle frizoner, der giver bl.a. vækstlaget lettere adgang til at holde arrangementer og udfolde projekter på et geografisk begrænset område. at Københavns Kommune har særligt fokus på de initiativer, der har mulighed for at blive erhverv. Det betyder opmærksomhed på at understøtte processen fra ildsjæl over iværksætter til virksomhed. at Københavns Kommune som kunde støtter vækstlagene med en del af sine investeringer i f.eks. kunst og kulturbyggeri. 6. Sundhed, integration og sikker by Kultur og idræt kan give mere end glæde og oplevelser. Kultur- og fritidslivet kan være med til at løse Københavns store udfordringer: At mange unge drenge ikke får en ungdomsuddannelse. At et voksende antal københavnere får livsstilssygdomme. At der er utryghed i udsatte boligområder. Kultur- og fritidslivet kan skabe en sammenhængende og inkluderende by. Side 9 af 10

10 Sundhed Fysisk sundhed er en åbenlys gevinst ved at dyrke idræt. At dyrke idræt - særligt sammen med andre - kan også forbedre trivsel på andre områder. Det kan styrke socialt netværk og give bedre selvværd. Fysisk og psykisk velvære er væsentlige sundhedsmæssige gevinster. Integration Kultur og idræt har et stort integrationspotentiale. Her mødes borgere på tværs af etnicitet og der skabes nye relationer og netværk. Det understøtter gensidig forståelse. Når kultur og idræt er bedst, er det også en vej til uddannelse og arbejde. Sikker by Foreningslivet er en god platform for sociale relationer. Med et styrket netværk er dagligdagens udfordringer lettere at tackle. Foreningsaktive er oftere i beskæftigelse end dem, der ikke deltager i foreningslivet. Mellem børn kan det være socialt ekskluderende, hvis man ikke kan indgå i fysiske aktiviteter på lige fod med andre. Motorisk træning og idræt fra en tidlig alder kan derfor forbedre den enkeltes trivsel. Også lige adgang til kunst- og kulturoplevelser kan bane vejen for at deltage i samfundet. Målet er, at kulturel fattigdom ikke skaber forskelle mellem borgerne. Københavns Kommune vil arbejde for, at gevinsterne ved at være kultur- og idrætsaktiv bruges i løsningen af udfordringerne for København. Det betyder, at der skal samarbejdes på tværs af de politiske udvalg. at det er nemt at deltage i kultur og idræt. Det betyder, at kommunen hjælper på vej - også når børn og voksne ikke har tradition for at deltage. Handleplaner Københavns Kommune vil meget med kultur- og fritidslivet. Kultur- og fritidspolitikken er den ramme, kultur- og fritidslivet skal udvikle sig inden for i de kommende år. Finansiering af nye kultur- og fritidsfaciliteter og tilskudsmuligheder sker primært i forbindelse med Københavns Kommunes årlige budgetforhandlinger. For at give krop til visionerne, vil Kultur- og Fritidsudvalget i de kommende år udarbejde en række handleplaner for udviklingen af København og kultur- og fritidslivet. Handleplanerne omsætter politikken til konkrete projekter, der kan indgå i de politiske forhandlinger om, hvordan vi skaber både en by for københavnerne og en levende, international metropol. Side 10 af 10

Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Planlægning. Nyropsgade 1. 1602 København V. www.kk.dk. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen. Planlægning. Nyropsgade 1. 1602 København V. www.kk.dk. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2011-2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Nyropsgade 1 1602 København V www.kk.dk Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen Layout

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 2 KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2016-2019 KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen

Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Kulturpartnerskaber i Region Hovedstaden

Kulturpartnerskaber i Region Hovedstaden Kulturpartnerskaber i Region Hovedstaden vedbørne-ogkulturdirektør Flemming Olsen, Herlev Kommune Danmarksturné Kultursamarbejde. Helsingør den 9. september 2009. Dialogmøde mellem kulturminister Carina

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING

Læs mere

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk

Kulturpolitikken kulturpolitikken2016.theplatform.dk Kulturpolitikken 2017-2020 kulturpolitikken2016.theplatform.dk kulturpolitikken2016@theplatform.dk Gennemgang af den kulturpolitiske proces i datoer Gennemgang af den kulturpolitiske proces i temaer Hvad

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det mest, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, når vi spændt følger handlingen i en film,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum en hilsen fra Helsingør Kulturpolitik for Helsingør Kommune mål og handleplaner Find kulturpolitikken her: http://www.helsingor.dk/politik-og-indflydelse/strategier-og-politikker/vores-vej/

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Service og Forandring BILAG Til KFU Bilag 1. Inspirationsoplæg i arbejdet med visionen for sammenlægningen af Museer, Arkiv og Kunst Baggrund Arbejdet

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Havn, håndværk og horisont

Havn, håndværk og horisont Havn, håndværk og horisont Vores fælles kulturhistorie kan bidrage til at vi forstår os selv, hinanden og vores relation til omverdenen bedre. Derfor vil vi gerne arbejde med Holbæk Havn som kommunens

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kultur. Politik for Herning Kommune

Kultur. Politik for Herning Kommune Kultur Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Kulturpolitik - vision 7 1 - Børne- og ungekultur 9 2 - Kulturelle fyrtårne 11 3 - Kultur nedefra

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen Cph Volunteers Stine Nepper-Christensen // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen 1 Københavns Kommunes store frivillige borgerkorps Oprettet i 2009 1.800 medlemmer / 70% internationale

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger Børnekultur politik Indhold Indledning 3 Vision 4 Udfordringer 5 Ambitioner 6 Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger 2 6 7 8 Børneinstitutioner, skoler og institutioner for unge 8 Museerne 8 Musikskolen

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014

AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 AFTALE mellem Randers Byråd og Randers Eventsekretariat For årene 2013 og 2014 Foto fra Randers Ugens afslutningskoncert 2011 på Skovbakken Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra januar

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16

Idékatalog. til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kultur- og Fritidsafdelingen 28. september 2012, 19. oktober 2012 Forslag Idékatalog til brug for realisering af Silkeborg Kommunes Kulturpolitik 2013-16 Kataloget har baggrund i: Silkeborg Kommunes Udviklingsstrategi

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere