Forord. Pia Allerslev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. Pia Allerslev"

Transkript

1 Forord UDKAST De seneste 10 år har budt på markante ændringer i det københavnske kultur- og fritidsliv. De selvejende institutioner KUC og KI er kommunaliserede. Kommunen er nu direkte ansvarlig for drift og udvikling af rammerne for idræt og kultur, ligesom den altid har været på biblioteksområdet. Der er kommet gang i nybyggeriet og renoveringen af de københavnske kultur- og fritidsfaciliteter. Københavns Kommune har brugt næsten ½ milliard på at genoprette byens idrætsanlæg. Endnu flere penge er investeret i nybyggeri. For at give borgerne et sammenhængende kultur- og fritidstilbud har vi organiseret os på tværs af idræt og kultur. Det stiller krav om, at kunst, kultur og idræt bindes sammen i én politik. Alle dette - og meget mere - gør, at det er tid til en ny kultur- og fritidspolitik for København. Pia Allerslev Kultur- og fritidsborgmester Side 1 af 10

2 Indledning Kultur- og fritidslivet giver en by sjæl og er et kit, der knytter os sammen. Kunsten, kulturen og idrætten har en værdi i sig selv, udtrykt i lysten til oplevelse, udfoldelse og fordybelse. Kultur- og fritidslivet kan støttes eller modarbejdes af regler og støtte. Men det kan ikke tæmmes. Kultur- og fritidslivet er centralt for at skabe en levende, international metropol. Det rummer samtidig potentialet til at være med til at løse udfordringer uden for sin egen ramme. Det er f.eks. inden for sundhed, integration og netværk. Kultur- og fritidslivet virker imidlertid kun, når vi holder fast i, at lysten er afsættet for engagementet. Når tilbuddene ikke bare er underholdning, men har høj kvalitet samt både glæder og udfordrer københavneren og byens gæster. Når vi sikrer demokratisk forankring og retten til kulturel ytringsfrihed. Og når vi har modet til at forandre hele tiden. De bærende værdier er lyst, kvalitet, demokrati, ytringsfrihed og mod til forandring. Denne politik holder fast i disse kultur- og fritidspolitiske principper, men skal også svare på fremtidens udfordringer. Fremtidens København Kultur- og fritidspolitikken er en del af visionen for fremtidens København. København skal fastholdes og udvikles som en af verdens bedste byer at bo, arbejde og leve i. Kultur og idræt skal give livskvalitet, glæde og udfordre københavnerne og byens gæster. Frivillige initiativer og kreative idéer skal have gode muligheder for vækst. København nyder godt af at være hovedstad. Der er mange statslige og private institutioner i byen. Københavns Kommune skal være det kit, der samler kultur- og fritidslivet i en helhed. Det forpligter og København skal vise vejen for det danske kulturog fritidsliv. Prognoserne viser, at der i 2026 vil være flere københavnere. Det er især antallet af unge og børnefamilier, der stiger. I den allerede udbyggede by er der imidlertid få ledige arealer. Det betyder, at nye faciliteter skal imødekomme flest mulige forskellige behov, at byrummet skal anvendes til kultur og idræt, og at der skal tænkes på tværs af funktioner, brugere og forvaltninger. Kultur- og fritidslivet skal arbejde internationalt og på tværs af byen med at skabe aktive platforme for kunsten og byens kulturarv. Det skal bl.a. ske ved at øge tilstedeværelsen udenfor bygningerne - i byens rum og på digitale platforme - og skabe dialog ved at kulturarven i spil i forhold til de udfordringer, København står overfor. København arbejder for et sammenhængende kultur- og fritidsliv i hovedstadsområdet og Øresundsregionen. En helhed i regionen skaber en stærk tiltrækningskraft i den globale konkurrence om investeringer, arbejdskraft og turister. Målet for de kommende år er dermed at fastholde København som en metropol med høj livskvalitet, at indrette byen, så den kan imødekomme befolkningstilvæksten, at Side 2 af 10

3 understøtte kulturens potentialer for at skabe økonomisk vækst samt at gøre Øresundsregionen til et sammenhængende kulturområde. 1. Faciliteter Kultur- og fritidslivet har betydning for udviklingen af København. Nye kultur- og idrætsfaciliteter er investeringer i, hvor det bliver godt at bo. Det smitter af på de private investeringer i byen. Adgangen til vedligeholdte og indbydende faciliteter er et væsentligt kommunalt styringsværktøj. Derfor er det et afgørende valg hvilke faciliteter der bygges, og hvem der skal have adgang til dem. Faciliteterne skal spejle brugerne og deres behov. Både de kendte behov og dem der tegner sig i fremtiden. Der skal i udviklingen af faciliteterne tages hensyn til forskelligheden i lokalområderne og blandt brugerne. Samtidig skal København ses som en helhed. Det betyder at alle kultur- og fritidsfaciliteter ikke skal kunne det samme. Genopretning og renovering De seneste års investering i genopretningen af kommunens idrætsanlæg viser, at vedligeholdte og moderne kultur- og fritidsfaciliteter påvirker brugertilfredsheden markant. Mange af kulturhusene, bibliotekerne og museerne er nedslidte og i dårlig stand. Hertil kommer de idrætsanlæg, der endnu ikke er genoprettede. Københavns Kommune vil løfte disse faciliteter til et tidssvarende niveau. Faciliteter på tværs Kultur- og fritidsfaciliteterne er organisatorisk lagt sammen på tværs af biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Det giver markante kultur- og fritidstilbud med én indgang til kunst-, kultur- og idrætstilbud af høj kvalitet. Det åbner også for længere åbningstider. Flere kultur- og fritidsfaciliteter skal være så store, at de har plads og økonomi til at være samlingspunkter for kultur- og fritidslivet i lokalområdet. Større og stærkere enheder vil også have ressourcerne til at række ud mod omgivelserne og være mere opsøgende. Kultur- og fritidslivet er en del af en helhed. Derfor skal der med kultur- og fritidsfaciliteter også tænkes på tværs af forvaltningerne. Eksempelvis er idræts- og sundhedshuse, skoleidrætshaller samt biblioteker og folkeskoler oplagte samarbejdsflader. Der skal investeres: 2,5 mia. kr. i nye anlæg, hvis København i 2025 skal kunne støtte op om kultur- og fritidslivet på samme niveau som i dag. I størrelsesordenen 0,5 mia. kr. i genopretning og modernisering af Københavns kultur- og fritidsfaciliteter. Genopretning giver tilfredse brugere: Siden 2006 er der investeret 422 mio. kr. i genopretning af Københavns idrætsanlæg. I samme periode er brugertilfredsheden steget fra 83 % til 93 % i Nørrebro Bibliotek i Nørrebrohallen? En sammenlægning af Nørrebro Bibliotek og Nørrebrohallen vil betyde, at brugerne får et gensidigt kendskab til aktiviteterne i de to institutionstyper, og at der opstår alle muligheder for inspiration og fælles aktiviteter. Det vil samtidig gøre det lettere at udvide åbningstiden. Derudover spares der på huslejen, fordi biblioteket i dag har hjemme i et dyrt tredjemandslejemål. Side 3 af 10

4 Københavnerne kan selv København skal have mest muligt kultur- og fritid for pengene. Teknologien giver mulighed for elektronisk adgangskontrol til faciliteter. På biblioteker kan der etableres adgang med sygesikringskort. På idrætsanlæg og skoler er der adgang med nøglekort og på sigt med sms-koder. Det giver mulighed for længere åbningstid - uden krav om bemanding. Nogle brugere kan selv stå for driften af en facilitet. Det betyder, at der kan laves partnerskaber om anlæg og drift af faciliteter. Det er en udfordring for begge parter, men også en mulighed for at skabe nye faciliteter og aktivitetsmuligheder. Beachvolleyhal på Refshaleøen: Med støtte fra Nordea-fonden, Københavns Kommune og Refshaleøens Ejendomsselskab har Copenhagen Beachvolley etableret en beachhal til sine 500 medlemmer. Hallen er placeret i et af de nye byudviklingsområder, og klubben står selv for driften. Byen som kultur- og fritidsfacilitet Københavnerne er ofte aktive på egen hånd - ikke mindst på fritids- og idrætsområdet. Derfor skal der være nem adgang til spontan udfoldelse og oplevelse. Byens parker, pladser og havnen skal være åbne faciliteter for københavnernes udfoldelse. Det skaber et synligt kultur- og fritidsliv som en del af en levende by. København har stor succes med kultur- og fritidsfaciliteter som eksempelvis havnebade, vinterskøjtebaner og elektronisk formidling af kulturarven i byens rum. Flere af initiativerne ses videreført andre steder både her i landet og i udlandet. Det nye og overraskende i byens rum skal udvikles som en særlig kvalitet ved kultur- og fritidslivet i København. Byen skal eksperimentere med nye faciliteter, der overrasker og glæder. Der er mange muligheder både på og i vandet omkring København, der endnu ikke er afprøvet. Nye byrum kan sættes i spil. Kirkegårde kan bruges til kulturelle udtryk og aktivitet, og tomme industribygninger kan anvendes midlertidigt. Lokale tilbud til københavns børn Der er særlig fokus på at udvikle lokale faciliteter til idræt, kunst og kultur, hvor børn selv kan finde vej. Kort afstand er afgørende for om børn deltager i aktiviteterne. Eksempler er boldbaner i parken, næridrætsanlæg og legepladser. Gode muligheder i barndommen gør, at man oftere er aktiv som voksen. Her skal der samarbejdes på tværs af de politiske udvalg. Eksempelvis ved, at skoleidrætshaller er en fast del af udbygninger og nyanlæg af skoler i København. Faciliteter til andre og nye grupper Der er efterspørgsel på lokaler til sociale foreninger og mere flygtige og midlertidige fællesskaber. Derfor skal der åbnes for lån af lokaler til flere foreninger og projekter i de kommunale faciliteter. Det skal primært ske de steder hvor det kan ske uden merudgifter. Side 4 af 10

5 Københavns Kommune vil arbejde for, at kommunale faciliteter udnyttes så effektivt som muligt. Det betyder, at der skal etableres adgangsmuligheder, der er nemme at bruge og billige i drift. at også det frivillige arbejde uden for det traditionelle kultur- og fritidsliv får adgang til ledige faciliteter. at Københavns Kommune indgår partnerskaber om anlæg og drift af faciliteter. at kultur- og fritidslivet indgår i udviklingen af København med samme naturlighed som eksempelvis daginstitutioner. Det betyder, at området skal have plads og ressourcer. at kultur- og fritidsfaciliteter har tidssvarende fysiske rammer. Det betyder, at der skal afsættes ressourcer til vedligehold og genopretning. at byen får flere integrerede kultur- og fritidsfaciliteter med længere åbningstid. at der udvikles kreative faciliteter - både midlertidigt og permanent. Det betyder samarbejde på tværs, fleksibilitet og fjernelse af unødigt bureaukrati. at børn og unge nemt og trygt kan komme til små, let tilgængelige idræts- og kulturtilbud. Det betyder, at al byudvikling også skal ses i børnehøjde. 2. Tilskud og støtte Kultur- og fritidslivet skabes for, med og af københavnerne. Frivillige, foreninger, ildsjæle og professionelle kulturaktører er centrale medspillere i udviklingen af en levende by. København syder og bobler af idéer og aktiviteter fra de mange forskellige kultur- og fritidsaktører. Foreningerne bærer en stor del af kultur- og fritidslivet med faste aktiviteter. Andet udspringer af institutioner, projekter og netværk af kortere og længere varighed. Opbakningen til foreningerne skal fortsættes samtidig med, at der skal skabes bedre vilkår for andre organiseringsformer. Som international metropol skal der være højt til loftet og plads til kreative og nye idéer. Byen skal være åben for idéer og aktiviteter og give plads til eksperimenter. Det kræver risikovillighed og mod til forandring. Ikke alt bliver en succes. Et mere levende og kreativt København Tilskud og adgang til kultur- og fritidsfaciliteterne skal afspejle forskelligheden i København. Der skal være plads til frivillige initiativer, kreative iværksættere og professionelle aktører. På spillesteder, teatre og med events og festivaler skaber de en levende og aktiv by for og med københavnerne. Nem adgang til professionel rådgivning Aktørerne skal have plads til at koncentrere sig om aktiviteter, der skaber en levende by. Derfor skal der være nem adgang til tilskud og professionel rådgivning. Side 5 af 10

6 Nem adgang til viden og ressourcer Folkeoplysning er en bærende del af en kreativ og vidende by. Folkeoplysende arrangementer udfordrer københavnerne og giver mulighed for at udvikle idéer, interesser og projekter. Digitale teknologier giver nye muligheder. De skal bruges til at gøre kultur- og fritidslivet relevant for nye brugergrupper. Det gælder information om arrangementer og tilbud. Der skal være mulighed for at downloade musik, litteratur og kunst, hvor og når man vil. Onlinefællesskaber samler bogklubber og interessegrupper. Det kræver, at borgere uden eller med få it-færdigheder kan få hjælp. Professionel kunst og kultur Professionelle aktører inden for f.eks. musik, scenekunst, billedkunst, film, design og foto giver unikke kunst- og kulturoplevelser. Ved at binde byens kunst- og kulturtilbud sammen med den internationale kunst- og kulturscene er de med til at gøre København til en metropol. København støtter professionel kunst og kultur gennem de kommunale fagudvalgs tilskud. Samtidig støttes lokomotiver blandt de selvejende kunst- og kulturinstitutioner, der kan trække den kunstneriske udvikling inden for deres genre. Andre kulturinstitutioner bidrager til, at vækstlagene får en platform at udvikle sig fra. Københavnsk Filmfond: Med en filmfond understøttes filmbranchen som kreativt erhverv. En sådan fond i Københavnsområdet kan tiltrække store internationale filmproduktioner. Målet med en filmfond er også at sikre, at store produktioner ikke flytter til udlandet. Københavns Kommune vil arbejde for, at det er nemt at få professionel rådgivning. Det fordrer overblik og få indgange. at de kreative idéer løftes til et niveau, hvor de kan skabe udvikling i kultur- og fritidslivet og vækst for København. Det kræver satsning og risikovillighed. 3. Dialog og samspil Borgerne er aktive For mange københavnere rækker lysten til kunst, kultur og idræt ud over rollen som passiv tilskuer. Københavnerne vil gerne være aktive. De vil gerne give en hånd med, og de vil have indflydelse på aktiviteterne. Det er nødvendigt at gentænke det repræsentative demokrati i kulturen og idrætten. Det skal indrettes, så kontinuiteten og traditionen bevares, men sådan at vanetænkning ikke skræmmer nye, engagerede borgere væk. Indflydelse skal udfoldes på andre måder end Side 6 af 10

7 gennem deltagelse i brugerbestyrelser, råd og udvalg. Brugerne skal også inddrages i projekter og korterevarende tilbud. Herudover skal der tænkes i, hvordan borgere kan bidrage til projekter. Et særligt indsatsområde er digitale kanaler. De åbner for nye former for brugerinddragelse og for, at borgerne kan bruge hinandens erfaringer på tværs. Turister og tilrejsende For turister og udlændinge, der bor i København, er sproget en barriere for at tage del i kultur- og fritidslivet. Information skal være tilgængelig på et sprog, de forstår. For udlændinge, der tager ophold i Danmark (expats), kan kultur- og fritidslivet være med til at gøre opholdet til en god oplevelse og bidrage til oplevelsen af at være en del af en helhed. Manglende venner og kontaktflader angives ofte som årsag til at forlade Danmark igen. Her kan kultur- og idrætslivet være en vigtig aktør. Københavns Kommune vil arbejde for, at skabe brugerinddragelse, der sikrer kontinuitet og fornyelse. at digitalisering skaber nem adgang til kultur- og fritidslivet og supplerer fysiske tilbud med andre muligheder for brugerinddragelse og medbestemmelse. at københavnerne og byens gæster kan få elektronisk adgang til relevante kulturog fritidstilbud på et sprog, de kan forstå, hvor og når, de har brug for dem. at der etableres et internationalt kulturhus. Det kan være med til at sikre gode forhold for expats i Danmark. at der skabes mulighed for fri adgang til Internettet for alle københavnere. 4. Events & festivaler Events og festivaler spiller en central rolle for oplevelsen af København. Det gælder mindre, lokale begivenheder med kultur- og fritidsinstitutionerne som omdrejningspunkt samt større events og festivaler i byen. Events og festivaler giver unikke oplevelser og skaber platforme, hvor kunsten, kulturen og idrætten kan vise sig frem. København kan med sine festivaler og initiativer som frivillighedskorpset Cph Volunteers løfte store events og festivaler. Eventpulje: Københavns Kommune bruger årligt 5-15 mio. kr. på events og festivaler. Andre, sammenlignelige europæiske byer anvender langt større beløb til events og udviklingen af den nødvendige infrastruktur. At tiltrække og udvikle events og festivaler er en langsigtet satsning. Derfor skal Københavns Kommune kunne planlægge langsigtet. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje for at tiltrække events og udvikle festivaler. København skal have mest muligt ud af events og festivaler. Derfor skal de støtte op om byens særlige kendetegn. De skal forankres i kultur- og fritidslivet og have effekter på den lange bane. Side 7 af 10

8 Events og festivaler understøtter København som et godt sted at bo, arbejde og besøge. I det lys skal København også udvikle egne events og festivaler rettet mod et lokalt, nationalt og internationalt publikum. Eksempler er Copenhagen Jazzfestival, Kulturhavn og en ny, international festival for samtidskunst. København skal være en international metropol. Byen skal derfor også lægge hus til mega-events, som sætter byen på den internationale begivenhedskalender. Begivenheder som verdensmesterskaber i store idrætsgrene eller en scenekunstfestival giver international opmærksomhed og besøgende fra ind- og udland. Megaevents giver et styrket samarbejde i hovedstadsregionen og Øresundsregionen. VM i taekwondo: Under VM i taekwondo blev der arbejdet bevidst med folkelig forankring. Det resulterede i undervisning i taekwondo på skoler og daginstitutioner, undervisning i koreansk madlavning og opvisning af det koreanske taekwondo landshold. Efterfølgende er der etableret 8 satellitklubber, og taekwondoforbundet har efterfølgende oplevet en markant stigning i antallet af medlemmer. Københavns Kommune vil arbejde for, at events og festivaler støtter op om Københavns kendetegn og tager afsæt i københavnerne. Det betyder, at København støtter det, vi allerede kan og vil. at Københavns festivaler udvikles til et større nationalt og internationalt publikum. Det betyder, at der skal afsættes en fast, større pulje til festival og events. at København mindst hvert fjerde år danner rammen om en mega-event eller festival, der markerer byen internationalt. at events og festivaler får praktisk hjælp vedrørende tilladelser og brug af frivillige. Det betyder, at der skal lyttes til arrangørernes behov, og at København hjælper med praktiske udfordringer. at events og festivaler skal understøtte udviklingen i Øresundsregionen. Det betyder, at der skal arbejdes på tværs af kommune- og landegrænser. 5. Vækstlaget Vækstlaget er de talenter, kulturelle ildsjæle, projekter, foreninger og kulturformer, der næsten kan selv. Vækstlaget er med til at gøre København til en levende og kreativ by. Eksemplerne er kunstneriske miljøer, uden for eller på kanten af det etablerede og kommercielle kultur- og fritidsliv. Miljøerne er base for unge, spirende talenter med ambitioner. Københavns Kommune vil støtte vækstlaget med synlige platforme og albuerum, så vækstlaget på sigt kan stå på egne ben - som et frivilligt initiativ eller et kulturelt erhverv. Satsning på kreativitet: Flere byer satser på vækstlaget og de kreative erhverv. Fra Torontos Culture is our business til Creative London. Kreativitet er en forudsætning for udviklingen af attraktive kulturtilbud til københavnere og besøgende. Kreativitet fremmer konkurrenceevnen. Et innovativt og kreativt kulturliv er gensidigt forbundne. En stærk fællesnævner er, at lysten er drivende. Side 8 af 10

9 Det skal ske gennem øget adgang til faciliteter, stærke, tværgående samarbejder og muligheder for at vise talent og idé ved arrangementer i København. Vækstlaget kan bruge både faste faciliteter og midlertidigt ledige bygninger. Begge dele til gavn for både dem selv og udviklingen af København. Kreative iværksættere En del af vækstlaget vil være særligt i fokus de kommende år. Kreative iværksættere og idémagere skal støttes med gode rammer, så idérigdom og talent kan blive til egentlig vækst. Udfordringen er at hjælpe vækstlaget til iværksætteri og virksomheder. Målet er, at de kan stå på egne ben som et kulturelt erhverv. Kultur er også vækst, indtjening og arbejdspladser. Det gøres med et samarbejde på tværs af Københavns Kommune, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, med støtte fra sponsorer og fonde samt stærke miljøer, der arbejder på tværs. Udfordringen er at skabe nye koblinger og arenaer til gavn for alle parter. København som udstillingsvindue: Københavns Kommune og Lokaleog Anlægsfonden valgte den unge tegnestue PLOT til at designe det Maritime Ungdomshus og Havnebadet ved Islands Brygge. Kommunen fik nogle markante kultur- og fritidsfaciliteter, der er internationalt kendte. Og for tegnestuen betød det gennembruddet og muligheden for at komme med i store konkurrencer. Københavns Kommune vil arbejde for, at vækstlagene støttes med nem adgang til professionel rådgivning og til at udøve deres aktiviteter f.eks. på spillesteder og åbne scener. at midlertidig anvendelse af ledige bygninger og arealer bruges til at give bl.a. vækstlaget bedre muligheder for nye initiativer. at etablere kulturelle frizoner, der giver bl.a. vækstlaget lettere adgang til at holde arrangementer og udfolde projekter på et geografisk begrænset område. at Københavns Kommune har særligt fokus på de initiativer, der har mulighed for at blive erhverv. Det betyder opmærksomhed på at understøtte processen fra ildsjæl over iværksætter til virksomhed. at Københavns Kommune som kunde støtter vækstlagene med en del af sine investeringer i f.eks. kunst og kulturbyggeri. 6. Sundhed, integration og sikker by Kultur og idræt kan give mere end glæde og oplevelser. Kultur- og fritidslivet kan være med til at løse Københavns store udfordringer: At mange unge drenge ikke får en ungdomsuddannelse. At et voksende antal københavnere får livsstilssygdomme. At der er utryghed i udsatte boligområder. Kultur- og fritidslivet kan skabe en sammenhængende og inkluderende by. Side 9 af 10

10 Sundhed Fysisk sundhed er en åbenlys gevinst ved at dyrke idræt. At dyrke idræt - særligt sammen med andre - kan også forbedre trivsel på andre områder. Det kan styrke socialt netværk og give bedre selvværd. Fysisk og psykisk velvære er væsentlige sundhedsmæssige gevinster. Integration Kultur og idræt har et stort integrationspotentiale. Her mødes borgere på tværs af etnicitet og der skabes nye relationer og netværk. Det understøtter gensidig forståelse. Når kultur og idræt er bedst, er det også en vej til uddannelse og arbejde. Sikker by Foreningslivet er en god platform for sociale relationer. Med et styrket netværk er dagligdagens udfordringer lettere at tackle. Foreningsaktive er oftere i beskæftigelse end dem, der ikke deltager i foreningslivet. Mellem børn kan det være socialt ekskluderende, hvis man ikke kan indgå i fysiske aktiviteter på lige fod med andre. Motorisk træning og idræt fra en tidlig alder kan derfor forbedre den enkeltes trivsel. Også lige adgang til kunst- og kulturoplevelser kan bane vejen for at deltage i samfundet. Målet er, at kulturel fattigdom ikke skaber forskelle mellem borgerne. Københavns Kommune vil arbejde for, at gevinsterne ved at være kultur- og idrætsaktiv bruges i løsningen af udfordringerne for København. Det betyder, at der skal samarbejdes på tværs af de politiske udvalg. at det er nemt at deltage i kultur og idræt. Det betyder, at kommunen hjælper på vej - også når børn og voksne ikke har tradition for at deltage. Handleplaner Københavns Kommune vil meget med kultur- og fritidslivet. Kultur- og fritidspolitikken er den ramme, kultur- og fritidslivet skal udvikle sig inden for i de kommende år. Finansiering af nye kultur- og fritidsfaciliteter og tilskudsmuligheder sker primært i forbindelse med Københavns Kommunes årlige budgetforhandlinger. For at give krop til visionerne, vil Kultur- og Fritidsudvalget i de kommende år udarbejde en række handleplaner for udviklingen af København og kultur- og fritidslivet. Handleplanerne omsætter politikken til konkrete projekter, der kan indgå i de politiske forhandlinger om, hvordan vi skaber både en by for københavnerne og en levende, international metropol. Side 10 af 10

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE

KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN NÅR KØBENHAVN VISER SIG FRA SIN BEDSTE SIDE KULTURHAVN KORT Kulturhavn er Danmarks største havnefestival med over 200 forskellige kultur- og idrætsoplevelser i Københavns Havn. På bare 12 år

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik

Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik Holbæk Kommunes kultur- og fritidspolitik Indhold Forord... s. 3 1. Fremtidens udfordringer... s. 6 2. Vores overordnede ambitioner... s. 8 3. Udviklingsområder: a. Kulturmuligheder for og med alle...

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015 01.12.14 Kultur- og udviklingsafdelingen 2014 Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

CPH International Kultur- og Fritidspolitikken Handleplan nr. 9

CPH International Kultur- og Fritidspolitikken Handleplan nr. 9 CPH International Kultur- og Fritidspolitikken Handleplan nr. 9 Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Efterår 2012 Indledning Københavns internationale vækstprofil skal styrkes yderligere

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune.

0 point: Eventens budget kan ikke godkendes af Københavns kommune. 1 point: Eventens budget kan godkendes af Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen Byudvikling & Events NOTAT Vejledning til vurderingsmodel eventvurdering Den skønsmæssige vurdering af eventen tager udgangspunkt i eventansøgningen. På baggrund af ansøgningen

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Resultater af den tillidsbaserede organisation

Resultater af den tillidsbaserede organisation KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation Bilag 2: Resultater af den tillidsbaserede organisation Kultur- og Fritidsforvaltningen har arbejdet med tillid i mange år

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af aktivitet. 1. Økonomisk støtte til de frivillige. 2. Anden form for støtte til de frivillige. UDKAST oktober 2010

Bilag 1: Beskrivelse af aktivitet. 1. Økonomisk støtte til de frivillige. 2. Anden form for støtte til de frivillige. UDKAST oktober 2010 UDKAST oktober 2010 Bilag 1: Status på frivillighedsarbejdet i Københavns Kommune Beskrivelse af aktivitet 1. Økonomisk støtte til de frivillige Uddeling af 18 midler til frivilligt socialt arbejde (SOF).

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen.

Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Mobil Kunst og Kulturformidling Formidling af kunst og kultur direkte via mobilen. Index INDHOLDSFORTEGNELSE side Innovativ digital formidling... 3 Idékatalog 4 Udvalgte funktioner 5 Kort 6 Kalender 7

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud

Hvordan ser. ud i Ballerup Kommune i 2020? Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud Forside: Rubrik[titel]: Hvordan ser det gode liv ud i Ballerup Kommune i år 2020 Giv os dit bud [I bunden] Kampagnelogo og slogan Hvordan ser DET GODE LIV ud i Ballerup Kommune i 2020? Giv os dit bud Giv

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp.

Sørger for, at ældre, syge og udsatte får den nødvendige omsorg, pleje og hjælp. Det talte ord gælder Borgmester Carl Christian Ebbesens tale ved Borgerrepræsentationens førstebehandling af budget 2015 28. august 2014 Verdens bedste by. Det er København. For tredje år i træk har magasinet

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere