EGMONT FONDEN DEN ALMENNYTTIGE VIRKSOMHED ÅRSSKRIFT 2008

Transkript

1 2 8 EGMONT FONDEN EGMONT FONDEN DEN ALMENNYTTIGE VIRKSOMHED ÅRSSKRIFT 2008

2 Egmont Fonden en erhvervsdrivende fond Egmont Fondens almennyttige aktiviteter finansieres af fondens erhvervs mæssige aktiviteter i Egmont koncernen. Egmont er grundlagt af Egmont Harald Petersen i Virksomheden startede som et trykkeri og er i dag en moderne medievirksomhed med medarbejdere og udgivelser i mere end 30 lande. Egmont omsatte i 2008 for 11,7 mia. DKK. I Norden er Egmont kendt for historier i forskellige medier som for eksempel tv, film, bøger og blade. Egmont står bag verdens ældste stadig eksisterende filmselskab, Nordisk Film. Egmont er med bag Norges største kommercielle tv-station, bag Danmarks største biografkæde, blandt Nordens største forlag og har magasiner, der bringer fortællinger ud til de fleste hjem. Uden for Norden er det navnlig børn og unge, der har glæde af Egmonts fortællinger. Du kan læse mere om Egmont på Idet Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond, går en del af overskuddet hvert år til geninvestering i virksomheden. Resten af overskuddet går til fondens almennyttige aktiviteter. Fonden blev oprettet den 31. marts 1920 af Egmont Harald Petersens efterkommere på baggrund af hans ønske om at indvinde midler til anvendelse i almennyttige øjemed. Egmont Fondens uddelinger administreres af Støtte- og bevillings - administrationen, der er et sekretariat under Egmont Fonden. Nordisk Film Fonden, der er en del af Egmont Fonden, administreres separat hos Nordisk Film. Der kan læses mere om, hvordan man søger fondens midler, på modsatte flap. Den overordnede vision for Egmont Fondens almennyttige virke er at skabe et godt liv for børn og unge gennem at støtte deres aktive og engagerede deltagelse i samfundet.

3 ÅRSSKRIFT 2008 INDHOLD Årets gang Årets beretning for 2008 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed Årets gang i Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed Oversigt over bevillinger til projekter i 2008 Bestyrelsesformand Ivar Samrén: 10 år på toppen af Egmont Direktør Margrethe Ahlefeldt: Jeg ønsker at give børn og unge et våbenskjold Familiestøtte Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud: Vi føler, vi er børnenes advokater Interview: Direktør Vibe Klarup Voetmann, Dannerhuset Der skulle være en børneombudsmand med ét fokus: Barnets tarv Idé, redaktion og projektledelse: Joachim Sperling Forretningsudvikling og Kommunikation ApS, Margrethe Ahlefeldt og Grethe Nymark Skribent: Tine Bruun Foto: Steen Brogaard Design og produktion: Branded Design ApS Trykt i Danmark af Bording Graphic A/S (DS/EN ISO14001:1996)

4 18 25 Forebyggelse og resocialisering Mere udeliv i Statsfængslet i Ringe: Menneskers drømme næres af høje træer Interview: Socialrådgiver Tine Bryld og Speciallæge Preben Brandt At være på den grønne gren eller i den sorte gryde Integration Forfatterakademiet for minoritetsunge: Må jeg smitte min sorg af på dig? Interview: Professor Jakob Skovgaard-Petersen, KU Vi har brug for en ny samtalekultur Læring og uddannelse Fremtidens Undervisningsfacilitet: Tivoli? Nej, det er skam et klasselokale Interview: Departementschef Niels Preisler, Undervisningsministeriet Vi gør meget, men kan godt blive endnu bedre Oplevelser og medier På Flugt Dramadokumentar til børn om asylbørn: Skulle vi lave realisme eller happy end? Interview: Chefredaktør Birgitte Fredsby, DR, B&U Det handler om respekten for det enkelte menneske Trivsel og sundhed Etablering af Ungdomsmedicinsk Videnscenter: Det er vores tragedie, men folk tror, vi er på ferie Interview: Professor Bjørn Holstein, Københavns Universitet Hvorfor ikke gøre mere, når vi ved, det virker? Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed Vil:kan bliver til Løvehjerte Virksomheden: Bestyrelsen og Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration Nordisk Film Fonden Oversigt over projekter 2008 Igangværende projekter Ultimo 2008

5 Årets beretning Årets beretning for 2008 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed Støtte og bevillinger 2008 Egmont Fonden 34,3 mio. DKK til i alt 31 projekter 1,6 mio. DKK til Den almene sociale støtteordning 0,5 mio. DKK til uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn Nordisk Film Fonden 3,9 mio. DKK til fremme af filmformål Webadresser egmontfonden.dk nordiskfilm.dk Egmont Fondens almennyttige virksomhed beskæftiger sig med børn og unges udvikling inden for fysiske, emotionelle, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige dimensioner. Vi støtter og initierer projekter, som sigter mod nye modeller og metoder, der kan tjene som eksempler til efterfølgelse. Den almennyttige virksomhed arbejder særligt for udsatte børn og unges aktive og engagerede deltagelse i samfundet ved at styrke deres personlige ressourcer og nedbryde sociale og kulturelle barrierer. Støtte til børn og unge er nerven. Mange projekter involverer dog også hjælp til voksne. Det sker altid i tilfælde, hvor det indirekte gavner børn, at de voksne hjælpes. Børn og unge er i utallige situationer dybt afhængige af deres nærmeste voksnes trivsel, og ofte sætter de støttede projekter netop ind på at afhjælpe, at børnene står svagt pga. forældrenes situation. Hjælpen til fængselsindsattes børn er et eksempel på en prioritering fra Egmont Fondens side, hvor man ønsker at minimere det tab, det er for børn at have en indsat forælder, ved at hjælpe forældrene til bedre at tackle situationen som forældre under fængselsopholdet. I 2008 blev der ydet støtte til 31 selvstændige projekter, og 349 familier med enlige forsørgere blev tildelt støtte gennem de to støtteordninger: Den almene sociale støtte - ordning og uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn. I 2008 har Egmont Fonden støttet og bevilget: 34,3 mio. DKK til i alt 31 projekter 1,6 mio. DKK til Den almene sociale støtteordning 0,5 mio. DKK til uddelinger i Elisabeth Egmont-Petersens navn I 2008 modtog Egmont Fonden i alt skriftlige henvendelser. Heraf udgjorde: 746 projektansøgninger 524 ansøgninger til Den almene sociale støtteordning 328 uden for retningslinjer Gennem Nordisk Film Fonden er der bevilget 3,9 mio. DKK til fremme af filmformål. For at få et anderledes perspektiv på årets gang har vi i år valgt at lade en udefrakommende skrive om Den almennyttige virksomheds arbejde i Valget faldt på journalist Tine Bruun, som ligeledes har skrevet artikler i dette årsskrift. Egmont Fondens almennyttige virksomhed ønsker at udtrykke en tak til alle samarbejdspartnere og bevillingsmodtagere for år Ivar Samrén Formand Margrethe Ahlefeldt Direktør Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift

6 Årets gang Årets gang i Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed af forfatter og journalist Tine Bruun Jeg blev i mange år kaldt familiens sidste idealist. Jeg forstod aldrig rigtig, om det var nedsættende ment, eller om det var en anerkendelse. Men at det betød, at jeg var naiv, var jeg aldrig i tvivl om. Hvad der siden skete, ved jeg ikke. Måske jeg blev voksen. Blev journalist. Kyniker blev jeg aldrig, men idealismen fik et mindre tidskrævende og mindre tydeligt udtryk. I starten af dette år blev jeg bedt om at skrive en række artikler til årsskriftet for Egmont Fondens almennyttige virksomhed. Et job, jeg tog uden at tænke nærmere over det. Et skrivejob. En artikelserie. Hvad der kom ud af det, var de artikler, der er at finde længere inde i dette årsskrift. Hvad der ganske uventet også kom ud af det, var dybt rørende mindelser om min egen idealisme. Mindelser om en tid, hvor det gav mening for mig at bruge mine somre med handicappede børn og mine juleaftener med ensomme gamle. Om en tid, hvor jeg troede på det bedre. Hvor jeg troede, jeg kunne gøre en forskel. Hvor jeg troede, at jeg kunne række ud. Hvor jeg troede, at nogen ville gribe efter og finde min hånd, finde styrke ved den hånd. Måske endda hæve sig lidt ved den, komme på fode. Jeg blev rørt over arbejdet med artiklerne, fordi jeg skrev om det ene projekt efter det andet, lyttede til det ene menneske efter det andet, som berettede for mig, at Egmont Fonden for dem var den hånd. Fotograf Steen Brogaard og jeg tog rundt i landet og besøgte projekter, som Egmont Fonden har støttet. Ofte sad vi tavse i bilen efter besøgene. Begge tydeligt påvirkede af, hvad vi havde set, hvem vi havde mødt. Begge imponerede. Ydmyge bestyrkede vi hinanden i, at det var godt, nogen gjorde den indsats, vi kunne se, blev gjort. Et større og større mønster afdækkede sig af mange menneskers idéer, visioner, omstændelig konkretisering, ansøgning, realisering af projekter. Et samarbejde mellem ildsjæle på hver deres side af fondens skrivebord. Efter arbejdet med artiklerne indvilligede jeg i også at skrive denne beretning om årets gang i Egmont Fondens almennyttige virksomhed. Det er mig en glæde at skrive, ikke kun om projekterne, men også om Fonden. Egmont, en fondsejet virksomhed Måske er det for nogen uklart, hvordan Egmont og Egmont Fonden hænger sammen. Da Egmonts stifter døde, blev virksomheden til en fond, der ud over at drive kommerciel virksomhed skulle bruge en del af virksomhedens overskud til at hjælpe andre. Under Egmont navnet er Fonden vokset og driver nu kommerciel virksomhed i over 30 lande med medarbejdere, som i 2008 nåede en omsætning på 11,7 mia. DKK. Grundlaget for al virksomhed i Egmont Fonden er at skabe og formidle fortællinger. Egmont formidler i mange forskellige medier: digitale medier, ugeblade, magasiner, tegneserier, bøger, film, tv-programmer, drift af biografer og tv-stationer 2 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008

7 samt interaktive spil, spilkonsoller og musik. Men som fond adskiller Egmont sig fra mange andre virksomheder, fordi en del af overskuddet anvendes til almennyttigt virke. Egmont Fondens kommercielle virke er altså grundlaget for alle de aktiviteter, som foregår i Egmont Fondens almennyttige virksomhed. Visionen for det almennyttige arbejde er ambitiøs: Et godt liv for alle børn og unge gennem en aktiv og engageret deltagelse i samfundet. Det daglige arbejde i Egmont Fondens almennyttige virksomhed varetages af Støtteog bevillingsadministrationen. Det er Støtte- og bevillingsadministrationen, som ansøgere til Egmont Fonden kommer i kontakt med, og som indstiller projekter til Egmont Fondens bestyrelse med henblik på støtte. Den primære arbejdsopgave i Støtte- og bevillingsadministrationen er at behandle de mange projektansøgninger, Egmont Fonden modtager. Men at være en base for udvikling af nye metoder og projekter prioriteres også. Projekterne hjælpes til at finde deres eget ejerskab og primært til at lykkes i sig selv. Derudover er et vigtigt mål at se projekternes positive erfaringer sprede sig som ringe i vandet. Projekterne Blandt de nye projekter, der blev støttet i 2008, er en læsecamp for teenagere, hvor sigtet er at tilbyde elever fra klassetrin, som har svært ved at læse og skrive, et intensivt, utraditionelt og forhåbentlig positivt forløb. Projekterne hjælpes til at finde deres eget ejerskab og primært til at lykkes i sig selv. Et vigtigt mål er at se projekternes positive erfaringer sprede sig som ringe i vandet. Egmont Fonden valgte også at støtte produktionen af en film og en tv-serie om den grønlandske figur Mikisoq, Grønlands svar på Tintin. Formålet med projektet er at give mulighed for en positiv identifikation til grønlandske børn og unge. I forbindelse med forebyggelse og resocialisering har Egmont Fonden i 2008 støttet en forebyggelsesindsats, der skal håndtere 50 af de traumatiserede flygtningefamilier, som kommunerne har sværest ved at tackle. Op mod halvdelen af de unge varetægtsfængslede eller anbragte i sikret pædagogisk regi kommer fra en flygtninge - familie. Derfor er Egmont Fonden gået yderligere ind i det forebyggende arbejde. Blandt de projekter, som Egmont Fonden afsluttede i 2008, er projektet Døgnanbragte Unge og Rusmidler. Projektet er løbet over to år. Projektets mål var at udvikle og afprøve strategier og kompetencer til at håndtere anbragte unges brug af rusmidler og støtte personalet på døgninstitutioner i at gå i dialog med de unge. Erfaringerne fra projektet er både udmøntet i en håndbog om problematikken, udgivet som lydbog, og artikler i fagblade og lokale formidlingsdage. Egmont Fonden afsluttede ligeledes sin støtte til Støtteforeningen Broen efter to år. Projektets mål har været at hjælpe børn fra mindre ressourcestærke familier i gang med at dyrke sport i sportsklubber som en indgang til integration i samfundet. Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift

8 Årets gang Projektets mål blev til fulde realiseret, da det lykkedes at få flere hundrede børn til at begynde i en sportsklub, og mere end halvdelen af forældrene påtog sig ansvaret for, at børnene kommer af sted til aktiviteterne. Foreningen har nu fået satspuljemidler til at gøre sit arbejde landsdækkende. Foreningen Ansvarlig Presse har stået bag et projekt om medierne og de nye danskere. Målet for projektet var at sætte fokus på mediernes tilgang til multikulturalisme og minoriteter i folkeskoler, gymnasie og på de tre danske journalistuddannelser. Det mål lykkedes ovenud. Foreningen har afholdt næsten oplæg over hele landet, dens undervisning er blevet integreret i pensum for journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole, og der er opnået fast tilknytning som gæstelærere ved Roskilde Universitets journalistuddannelse. Projektet er nu afsluttet i Egmont Fonden, og foreningen fortsætter på egen hånd. Den almene sociale støtteordning er en særlig uddeling under Egmont Fonden, som tildeler enlige forsørgere legater. Ofte er det hjælp til babyudstyr, der prioriteres. Mange af ansøgerne har et månedligt rådighedsbeløb under DKK, men de ønsker som alle andre at være velforberedte som nye mødre. Ifølge Lov om aktiv Socialpolitik 81 kan en enlig mor kun søge om hjælp til fx babyudstyr, hvis hun ikke har kunnet forudse behovet. Det er svært at forklare, at man igennem en graviditet ikke har set behovet komme, og derfor afvises langt de fleste ansøgninger om hjælp i det offentlige. Men at det også er svært at spare op ud af meget begrænsede midler, er jo også sandt, og derfor er det en fast og vigtig post hos Egmont Fonden at hjælpe kommende mødre i den situation. Vil:kan bliver til Løvehjerte Egmont Fonden har siden 1999 støttet børn, hvis forældre eller søskende rammes af livstruende sygdom eller dør. Børne- og ungdomsrådgivningen Vil:kan har siden sin opstart haft til huse under Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration. I løbet af 2008 blev det forberedt, at Vil:kan skifter navn til Løvehjerte. Omkring børn oplever årligt, at en eller begge deres forældre dør, og omkring 170 børn mister en bror eller en søster. Man ved, at disse børn kan få alvorlige psykiske vanskeligheder, hvis de ikke får hjælp. Samtidigt er den raske eller overlevende forælder selv følelsesmæssigt belastet af situationen. Løvehjerte tilbyder terapi til børn og unge i alderen 3 til 17 år. For børn under 3 år rådgives primært forældrene. Tilbuddet gælder børn og unge, der bor øst for Storebælt. Der tilbydes telefonisk rådgivning, individuel terapi og gruppeterapi. Al rådgivning foregår på dansk af autoriserede psykologer, og der bruges tolk ved fremmedsprog. Rådgivningen i Løvehjerte er gratis. Ringe i vandet Det er centralt for Egmont Fondens almennyttige virksomhed, at de støttede projekter har en effekt, der rækker ud over den konkrete projekt periode. Langt de fleste af de projekter, Egmont Fonden støtter, er længerevarende og har langsigtede perspektiver. 4 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008

9 Fra et projekts start er der opmærksomhed på at inddrage andre relevante aktører for at understøtte projektets forankring. Der lægges vægt på, at ejerskabet ligger i det enkelte projekt, og der er dialog med de støttede projekter gennem hele projektperioden. På den måde kan en gensidig udveksling af viden og erfaringer finde sted, og der kan formidles kontakt til relevante samarbejdspartnere for projektet. Det er et erklæret mål for projektarbejdet, at resultater og erfaringer skal udbredes. Derfor giver Egmont Fonden ikke kun støtte til projekter, men lægger også en stor indsats i at forbedre bevillingsmodtagernes netværk og forsyne dem med værktøjer til at klare sig godt. At dele midler ud til enkeltprojekter, der på papiret ser godt ud, men enten metodisk eller samarbejdsmæssigt ikke står solidt nok til at få succes, giver kun mening på idéplan. Man vælger ofte at samarbejde med ansøgerne tidligt i ansøgningsfasen. Grundig opkvalificering og præcisering af projekter er almindelig i ansøgnings - processen, fordi et solidt forarbejde ofte viser sig senere i form af projektets succes og gennemslagskraft. Tæt dialog mellem Egmont Fondens Støtte- og bevillings - administration og ansøger er almindelig procedure. Det er en klar strategi at styrke bevillingsmodtagernes netværk og evne til at sikre projekternes levedygtighed, også længe efter den periode, de er støttet af Egmont Fonden. Et væsentligt tiltag i den henseende har været at gøre Egmont Harald Petersens fødselsdag den 3. oktober til en fast netværksdag. I 2008 afholdt Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration for tredje år i træk netværksarrangement den 3. oktober. Det brugbare udbytte af årets tema, forankring, var tydeligt. Alle bevillingsmodtagere i igangværende projekter var inviteret, og der var deltagere fra mere end 60 projekter. Man kan sige, at det ikke er svært at få nogen til at møde velvilligt op, hvis man netop har bevilget dem en god portion penge og ovenikøbet inviterer på pindemadder. Dagen var imidlertid ikke en taksigelsesfejring af Egmont Fonden, men derimod en konstruktiv udveksling af erfaringer og opbygning af nye og vigtige kontakter i uformelle rammer. Dagens hovedspørgsmål omhandlede muligheden for tværfaglig forankring på tværs af organisatoriske og traditionelle faglige skel, etablering af nye sociale institutioner og medtænkning af forankring fra et projekts opstart både i og uden for projekt og institution. Støtte- og bevillingsadministrationen sørgede i forbindelse med forankringstemaet for udarbejdelsen af et sæt retningslinjer: At skabe gode betingelser for udvikling og implementering anbefalinger til fremtidigt projektarbejde. Retningslinjerne ligger på og vil forhåbentlig komme mange projektmagere og fremtidige ansøgere til gavn. Berøringen I forbindelse med dette årsskrift har jeg læst mig igennem mere end 80 sagsmapper med projekter, som Egmont Fonden har været med til at sætte i gang. Hvad der står tydeligt tilbage, er et indtryk af en fondsvirksomhed, der ikke er bange for at få snavs på fingrene. Der var et påfaldende fokus på behov og trang og lige så påfal- Egmont Harald Petersens fødselsdag den 3. oktober er en fast netværksdag hos Egmont Fonden. Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift

10 Årets gang dende et fravær af nydelighed og prestigeprojekter. De støttede projekter er nogle, der tager fat i problematikker, der ofte er uskønne og tunge og netop derfor måske er overset eller forsømt i offentligheden. Fordi de ikke er til at røre ved, hvis ikke man vil tage ordentligt fat. Fordi de forholder sig til noget belastende dynd, som man uvægerligt vil få på sig. Stakkene af sagsmapper omhandlede projekter, som møjsommeligt arbejder på at etablere veje ud af dyndet. Alle projekter, som Egmont Fonden er gået ind i at støtte og følge i dialog. De støttede projekter er nogle, der tager fat i problematikker, der ofte er uskønne og tunge og netop derfor måske er overset eller forsømt i offentligheden. Jeg prøvede under alle interviews at få nogle fra de støttede projekter til at sige noget kritisk om Egmont Fonden. Jeg forklarede, at det ville give troværdighed, hvis det hele ikke var fryd og gammen. De måtte gerne fortælle om mangler eller ærgrelser omkring samarbejdet med Egmont Fonden. Alle som én fortalte den samme historie. Om hvordan de følte sig uhyre godt behandlet af Egmont Fonden. Hvordan deres projekter var blevet respekteret og taget alvorligt helt fra starten af deres ansøgningsproces. Hvordan de var blevet hjulpet over forhindringer. Hvordan alting blev fulgt til dørs. Hvordan alle havde oplevet en kontakt med Egmont Fonden præget af gensidig tillid og et enestående personligt engagement. Venlig opmærksomhed. De ville ikke fortælle noget andet. Til sidst blev det let at tro på, at der ikke var andet at fortælle. Jeg ved ikke, om Egmont Fonden tilhører nogle af verdens sidste idealister. Jeg ved, at jeg langtfra finder dem naive. Dertil har de alt for mange af verdens rå realiteter lige midt i deres synsfelt, og dertil realiserer de alt for meget på nogle benhårde præmisser. Med Egmont Fondens almennyttige virke og hverdag er der ikke plads til naivitet. Men der er idealisme. Visioner. Glødende drømme om at forbedre og en stærk, fælles vilje bag. Egmont Fonden er en hånd, der rækkes ud. Én, der ønsker at støtte. 6 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008

11 Egmont Fonden / Oversigt over bevillinger til projekter i 2008 FAMILIESTØTTE Bevillingsmodtager Projekt (webadresse) Bevilling i DKK Alexandrakollegiet Indretning af børnevenlige lejligheder (alexandrakollegiet.dk) Center for Familieudvikling Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud (familieudvikling.dk) Egmont Fonden Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til børn og unge i sorg (loevehjerte.org) FOREBYGGELSE OG RESOCIALISERING Center for traume- og torturoverlevere Videreudvikling af (traume.dk) Foreningen Bagmændene Etablering af brugerstyret forening for unge, der ønsker at nedsætte deres forbrug af stoffer (bagmaendene.dk) Psykiatrisk Center Bispebjerg Behandlingstilbud til unge med psykose og samtidigt cannabismisbrug (capopus.dk) Rehabiliterings- og forskningscenter Kriminalitetsforebyggelse blandt traumatiserede flygtningefamilier for torturofre Statsfængslet i Ringe Forprojekt til Mere udeliv (kriminalforsorgen.dk) Statsfængslet i Ringe Mere udeliv et uddannelses- og velfærdsprojekt (kriminalforsorgen.dk) INTEGRATION Dokumentations- og rådgivnings- Kortlægning af kommunernes udbud af modersmålsundervisning centeret om racediskrimination Vallekilde Højskole Forfatterakademi for minoritetsunge (vallekilde.dk) LÆRING OG UDDANNELSE BazarMusicShop Musisk empowerment af unge på Nørrebro (bazarmusicshop.dk) Danmarks Pædagogiske Universitet Forskningsprojekt om læring og udvikling i daginstitutionerne Danmarks Pædagogiske Universitet Udvikling af en pædagogik, som fremmer kreativitet (dpu.dk) Distriktsudvalg Tarup Plan T Læsecamp for teenagere (tarupungdomsskole.dk) Grønhøjskolen Udeskole Naturen som ramme for den daglige undervisning (groenhoejskolen.dk) Materialecentret Interaktivt undervisningsmateriale til børn med cochlear-implantater (matcen.dk) Muslimernes Fællesråd Projekt, der skal modvirke radikalisering af unge muslimer (mfr.nu) Steno Museet Det uperfekte barn undervisningsmateriale i forbindelse med udstilling Storkøbenhavns Tegnsprogsforening Evaluering af køkkenuddannelse for døve og hørehæmmede (allehaande.dk) OPLEVELSER OG MEDIER Det Danske Filminstitut Udvikling og produktion af FILM-X MOBIL (dfi.dk) Nature & Science Livet på Kanten Om unge hjemløse i København (naturescience.dk) Nordlys Fonden Mikisoq En animationsfilm om at leve i Grønland Ovidia Film Lancering af filmen Et hul i himlen Pausefilm I Verdens Navle Et antropologisk studie af mangfoldighed på Nørrebro Pension Engelsborg Fotobog om familielivet på en udslusningspension (pensionengelsborg.dk) Sjældne diagnoser Tv- og dvd-pakke om at være barn med en sjælden diagnose TRIVSEL OG SUNDHED DR Perspektiv Forprojekt til udvikling af rådgivningsportalen TVÆRS (dr.dk) Københavns Universitet Copenhagen Child Anxiety Project projekt om børn med angst Rigshospitalet Etablering af Ungdomsmedicinsk Videnscenter (ungdomsmedicin.dk) Aarhus Universitet Oprettelse af dansk videncenter for psykotraumatologi forprojekt (psykotraume.dk) Bevillinger i alt Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift

12 Ivar Samrén 10 år på toppen af Egmont Ivar Samrén Bestyrelsesformand for Egmont Fonden og Egmont International Holding A/S Ivar Samrén har siddet i bestyrelsen for 35 forskel - lige virksomheder i 15 forskellige lande i 10 forskellige brancher. Han forlader nu Egmont i anledning af, at han falder for fundatsens alders - grænse, der er 70 år. Ivar Samrén har været formand for Egmont siden I 2009 træder han tilbage. Ivar Samrén ser tilbage på de 10 år. Egmont er en fantastisk virksomhed. At være en af de helt store medievirksomheder i Norden er i sig selv motiverende, men det er noget særligt, at en stor del af de værdier, vi skaber, kan investeres tilbage i samfundet via projekter, der hjælper udsatte børn og unge. Det har været diskuteret i mange år, om fondsejede virksomheder kan drives effektivt og forretningsmæssigt. Historien har vist, at spørgsmålet om ejerskab ikke er det afgørende. Forskellige ejerskabsformer har hver deres styrke, og i virkeligheden handler det om, hvilke mennesker man har ansat i sin virksomhed. For Egmont har det i alle årene været vigtigt at satse på at udvikle virksomheden langsigtet, at kunne tiltrække talentfulde medarbejdere samt at udbygge gode kunderelationer. Hertil kommer, at det giver perspektiv for såvel ansatte som for stakeholders, at vi engagerer os i at støtte udsatte børn og unge. Vekselvirkningen mellem at træffe kontante forretningsmæssige beslutninger og sammen med Fondens Støtte- og bevillingsadministration at kunne uddele midler til socialt udsatte børn og unge bliver et savn for mig personligt. Det har været en stor glæde at arbejde tæt sammen med et professionelt og engageret sekretariat, der har kæmpet for at strække vores begrænsede midler. Egmont Fonden har investeret i mange unges fremtid, og jeg har set talrige projekter, der siden er blevet integreret i enten offentligt regi eller i andre private sammenhænge. Succesen skyldes navnligt, at sekretariatet følger alle projekter til dørs. Det har stor betydning for Egmont Fonden at være en form for katalysator, for hvis ikke andre gode kræfter arbejder videre med de initiativer, vi sætter i gang, kan pengene måske være spildt. Egmont Fonden skal finde de huller i systemet, som det offentlige af forskellige årsager ikke er i stand til at tage sig af. Egmont Fonden spiller sammen med andre private fonde en afgørende rolle for, at mange helt nødvendige projekter nyder fremme. Denne almennyttige rolle håber jeg også fremover, at Fonden vil blive krediteret for. 8 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008

13

14 Margrethe Ahlefeldt Jeg ønsker at give børn og unge et våbenskjold Margrethe Ahlefeldt Direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration Født: 1965 Cand. jur. og cand. pæd. psych. Mine år i Egmont Fonden har i høj grad handlet om at skærpe fokus på udsatte børn og unge og sætte forståelsen for dem i centrum. Hvordan er det at komme på hospitalet, i fængsel, opleve forældrenes skilsmisse? Hvordan er det at bo som barn på et asylcenter? Hvordan bliver man mødt som barn eller ung i verden, når man er i en udsat position? Når man spørger til de tings betydning i et barneliv, giver det et indblik i, hvilke kampe børnene kæmper, og også i, hvilke potentialer de har. Man kan sige, at en grundtanke for at støtte tidligt i livet, altså børn i stedet for voksne, er, at børn er langt mere forsvarsløse end voksne og derfor har brug for nogen, der viser respekt for deres livssituation og giver dem nogle muligheder. Børn er mennesker, der ikke er blevet voksne endnu. Vi har mulighed for at gøre dem til stærkere voksne. Anderledes formuleret er voksne børn, der er blevet større. Vi ser på, hvordan deres ressourcer og kvaliteter kan afspejles og bringes i spil. Forsøger at give dem bedre mulighed for at deltage i tilværelsen på godt og ondt. Vi ser på, hvor de gerne vil hen, hvad det er for dyder, de har. Hvad de kan, hvad de står for, hvem de er som mennesker. Essentielt set har dette arbejde ført hen imod at give hvert barn eller hvert enkelt ungt menneske en følelse af at have sit eget våbenskjold. Jeg ønsker at efterlade et aftryk af, at Egmont Fonden er en fond, der står for andet og mere end blot at give penge. Vi har arbejdet med brand engagement, og vi har dyrket at komme med konstruktive, fremadskuende oplæg. Ideologisk set handler det om udveksling. Vi arbejder på at holde os selv in the loop, holde os forrest i arbejdet med model- og metodeudvikling. Vi sætter os selv på spil, fordi vi også på den måde får udviklet os, set kritisk på os selv og bliver evalueret kvalitativt. Det handler om at bygge broer mellem mennesker, der supplerer hinanden godt, få dem til at arbejde sammen og om at engagere de bedste mennesker. I bund og grund handler det som fond om at vinde de gode ansøgere. Man arbejder på at skærpe sin maskine, tune sig, så man kan klare sig i konkurrencen om at tiltrække de gode projekter og projektansøgere. 10 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008

15

16 VI FØLER, VI ER BØRNENES ADVOKATER

17 På Center for Familieudvikling forholder man sig til samlivsbrud og de konflikter, det medfører. Man forskønner ikke to juleaftener som dobbelt så meget jul for et barn. Man taler om skilsmisse, sorg, splid og skænderier. Her forsøger man at hjælpe og uddanne forældrene så børnene kan komme helskindet med gennem et brud.

18 Familiestøtte / Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud Vi føler, vi er børnenes advokater Projekt bevilling 2008 Bevillingsmodtager Center for Familieudvikling Projekt Tilbud til familier, der oplever samlivsbrud Bevilling i DKK Webadresse familieudvikling.dk Annette Due Madsen har i sit virke som psykolog mødt mange mennesker i svære livssituationer. Hun fortæller, hvordan hun for seks år siden sad i en tværfaglig gruppe af jurister, psykologer, læger, præster og lærere, der alle som én sagde om de familier, de mødte i deres arbejde: Vi ønsker at hjælpe. Men vi møder dem først, når det er gået rigtig galt. Gid, vi havde mødt de her mennesker noget før! Forebyggelse blev derfor grundtanken i Center for Familieudvikling, som Annette Due Madsen er drivkraften bag sammen med lærer og projektleder Ruth Juul. Centret omfatter nu en mindre vifte af projekter og har allerede på få år haft tusindvis af par gennem forløb, der har forbedret deres kommunikation efter et samlivsbrud. Ruth Juul siger: Vi kan ikke genetablere et forhold, men vi vil gerne give viden og redskaber til at kommunikere. Vi har en grundtanke om, at hvis vi lærer de voksne noget nyt, så giver vi børnene en gave. Og børn har brug for, at de voksne finder ud af det. Annette Due Madsen supplerer: På arbejdspladsen sendes vi på kursus i konkfliktløsning, kommunikation, værdigrundlag, styring, mål og evaluering. Alt det er vi vant til i en arbejdspladsorganisation. Familien er også en lille organisation. Der er bare ikke nogen træning i at lære at klare den. Slet ikke når den får ny struktur på grund af et brud. Annette Due Madsen fortæller om et af centrets projekter: Vi laver kurser for eksparrene over to lørdage for at give dem viden om børn i sorgprocesser og brudprocesser. De voksne skal kende til børns reaktionsmønstre og børns behov på forskellige alderstrin. Små børn kan både have meget svært ved at undvære for længe, fordi deres tidsfornemmelse er anderledes, men de kan modsat også have svært ved at skifte primær omsorgsperson hver uge. Kurserne er også konkret aftaleorienterede omkring, hvordan de mødes og samarbejder om børnene, etc. Vi gør meget ud af at lære forældrene at skille deres egne følelser fra børnenes behov. Om ansvaret for børnenes følelser fortsætter Annette Due Madsen: Det handler om at lære de voksne at erkende, at de påfører deres børn en sorg, når de skilles. Det er vi generelt dårlige til at erkende, fordi det gør så ondt. Det smerter os at vide, at vi gør vores egne børn ondt. Men de voksne skal lære, at de påfører børnene dobbelt smerte ved ikke at lade børnene gennemleve den sorg, det er, når familien splittes op. Ruth Juul fortæller om centrets børne- og ungdomsgrupper. Vi har haft en gruppe, som er kommet herinde i seks uger. Et hovedmål med at samle børnene i en sådan gruppe, mens deres familie går et brud igennem, er igen forebyggende. Det er ikke terapi og aflæsning. Det handler om at få gjort det klart for børnene, at det ikke er deres skyld. At det er i orden at sørge over bruddet. At give dem en oplevelse af, at der er andre, der har det lige sådan. At de kan spejle sig i hinanden og se, at deres tanker og spørgsmål er helt almindelige. To juleaftener? Hvis man synes, det er ufedt, er det fedt at høre, at de andre børn har haft samme tanker, og at man ikke er ond. Vi forsøger at give dem mestringsstrategier og handlemuligheder. 14 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008

19 Annette Due Madsen og Ruth Juul er klar over, at skilsmisser ikke er noget, vi gerne taler om. Det kan opleves som sorgfuldt og skamfuldt at gennemgå en skilsmisse, og det opleves hurtigt som moraliserende eller politisk korrekthed, når andre taler om ens skilsmisse. De fleste oplever en følelse af dom over, at ægteskabet ikke er lykkedes. Men når man ikke taler om skilsmissen, går det ud over børnene. Så undlader børnene hensynsfuldt emnet og kommer tavst igennem det for ikke at udpensle forældrenes fiasko eller sorg. Men det er aldrig omkostningsfrit. Børnene gennemlever skilsmissen og sorgen indeni. Det handler om at lære de voksne at erkende, at de påfører deres børn en sorg, når de skilles. Vi føler, vi er børnenes advokater, siger Ruth Juul, og Annette Due Madsen supplerer: Vi kommer ind i processen dér, hvor børnene især behøver os. Hvor vi kan tale børnenes sag og give plads og styrke til dem i deres familiers opbrud. Vi lærer deres forældre konfliktløsning, så børnene ikke skal opleve verden falde fra hinanden over hovederne på dem, fordi mor er rasende over, at far har glemt at få barnets nye vindjakke med i tasken fra weekendbesøget, og mor råber, og far råber tilbage, og forældrene kan ikke stoppe. De glemmer sig selv og glemmer især, at der står et lille menneske nede ved jorden imellem dem og er helt knust over, at den jakke ikke kom med. Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift

20 Familiestøtte / Vibe Klarup Voetmann Der skulle være en børneombudsmand med ét fokus: Barnets tarv Vibe Klarup Voetmann Direktør for Dannerhuset Født: 1969 Cand.scient.adm. Formand for Reden, Vesterbro Oversete børn og unge I Dannerhuset møder vi mange voldsramte mødre, der kommer med deres børn. De børn er ofte unge piger med en meget tung bagage. De overses ofte i systemet, selvom de har set deres mor være udsat for vold i mange år. De har svært ved at få gjort uddannelser færdige og lider under mange bekymringer om, hvordan man kan få et familieliv til at fungere, om der findes gode mænd, etc. De piger har en markant forhøjet risiko for selv at komme til at leve med vold i den ene eller den anden form, når de selv bliver voksne. De er udsatte og svære at hjælpe, fordi vold i hjemmet stadig er noget, vi ikke let får øje på. Børn er meget loyale, og langt de fleste børn har følelsen af, at de har en aktiv rolle i volden, at de er skyld i det. Nogle slås med stort had og angst. Hvis de skal have hjælp, kræver det velvillighed og koordinering hele vejen rundt. Kommunen skal være villig til at skaffe psykologhjælp. Skolen skal involveres. Der skal støttes aktivt flere steder over længere tid for at kunne gøre en forskel for de udsatte unge. Erhvervslivets ansvar Generelt har vi en oplevelse af, at det private erhvervsliv er en virkelig attraktiv samarbejdspartner. I en indsats for at hjælpe er det ofte erhvervslivet, der bibringer den kvalitet og det perspektiv, der gør forskellen. Det handler om, at det i sig selv har en værdi at blive taget ud af offentlige forløb og sat ind i det private at være brugbar ude i det virkelige liv. Erhvervslivet tager et positivt ansvar, når en arbejdsplads eksempelvis har så meget overskud og opmærksomhed, at den opdager en medarbejder, der mangler trivsel, og så er i stand til at gå ind i en dialog om det menneskes meget personlige og tabubelagte problematikker. Vi har set eksempler på, at der er personalechefer, der har magtet at se en voldsramt kvinde og fået hende ind til os ved på en god måde at tage hånd om problemet fra arbejdspladsens side. Det private erhvervsliv har også på en anden måde valgt ansvar og vist sig som en meget kompetent og ressourcestærk samarbejdspartner for os. Vi er som frivillig organisation altid optaget af at have så få administrationsomkostninger som muligt, for at så mange af vores penge som muligt går direkte til dem, vi hjælper. Derfor er der kompetencer og tekniske ting, vi ikke har, men som vi nu modtager fra private virksomheder, der satser på donationer og frivilligt arbejde. Fra private virksomheder har vi eksempelvis fået en markedsundersøgelse, en kommunikationsplan og en organisationsanalyse. Den slags har kompetente mennesker brugt deres arbejdstid på at udarbejde gratis. Direktører fra det private, der har brugt tid på at sparre med mig og udvikle forretningsstrategi, kommunikationsstrategi og fundraising er ting, jeg aldrig havde haft råd til at købe mig til som direktør i en frivillig organisation. 16 Egmont Fonden Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008