N[ 1 EUJLL: wldr-= tu. Julekonkurrence s.17. Kommentar s.18 LOI(ALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 16. ÅRGANG NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "N[ 1 EUJLL: wldr-= tu. Julekonkurrence s.17. Kommentar 32. .. s.18 LOI(ALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 16. ÅRGANG NR."

Transkript

1 wldr-= tu N[ 1 EUJLL: LOI(ALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 16. ÅRGANG NR.2 NOVEMBER 1996 INDHOLD: Julekonkurrence s.17 ' Kommentar 32.. s.18 Mændene med sangerindeøjnene. Af Johs. Sørensen, s.19 Vesterbro eller Torvegade. Af N.H.L' ' '. s'22 Erindringer vedr. Seminarietiden af N.C. pedersen,. s.2b

2 KREJL udkommer med 4 numre om året, ca september - november februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H.Lindhard Ekspedition: Balles boghandel, Østerbrogade, 9670 Iøgstør. Telefon Postgiro I Årsabonnement: 6i kr. ISSN Tryk: løgstør Bogtrykkeri. Nå, nu skal vi ti1 det, igen..jo, altså julekonkurrencen. Det er 14. gang. Naturligvis! Ja, det kunne du 1i' at vide. Hva' skal vi? Nåh, den. Tror du folk gider mere? Hvaffor no'en bil]eder skal vi ta' denne gang? God fornøjelse med julekonkurrencen og den flotte artiklerne inde i bladet. Der er guf for nostalgikere. skal gerne være hos Balle inden jul. præmie, men glem ik-lie at læse Løsninger til konkurrencen

3 tvlli4r l-l-rer l'tr tvlel-t Sr\L loni'jr [D:i!ØJt:lnr ltr Tiden, jeg her vil beskrive, ligger tilbage til omkring Det var dengang, der var gang i arbejdet på havnen. Der var f.eks. fast ruteforbindelse pr. damper til Kobenhavn hver uge. Der kom gødning pr. skib til både købmand Møller, købmand Th. Lund Salvesen og købmand H.P.Nielsen. H.P.N.s forretning Iå dengang i Skolegade på hjørnet af Skolegade og Hjorlens Gyde. Skolegade hedder i dag Købmagergade. Der kom kul til købmand Jacob Møller, og der kom træ pr. skib til både I-,øgslør Savskæreri og tømmerhandler Kold. Der stod store tømmerstabler på havnen, der kom sågar levende svin sejlende til L,øgstøt Svineslagteri. De kom med aggersundfærgen fra Hanherred, de gik på færgens åbne dæk, og når der kom sådan en ladning, skulle hele staben af slagteriarbejdere ned for at henle dem. Der var dengang en sti bagom posthuset, her blev svinene drevet gennem, op forbi stationen og så ind på slagteriet. Der var altid folk på havnen, når der ankom skib med kul til easværket, det var købmand Jacob Msller, der stod for importen, men kullene blev losset direkte på lastbiler og kørt til det gamle kulhus, det kulhus som netop i dette år er blevet nedrevet. It4an siger det gamle kulhus, men det er nu kun det halve af det, der er gammelt, idet der omkring 1938, vil jeg tro, blev b1'gget en side til dette hus, som jo så er den n1,e del af samme. Svin, dcr er konrmct nicd Aggcrsundfær_ucn, i Jcntbancgade på vej mod slagtcrict. 19

4 Men det jeg vil fortælle om er en oplevelse fra omkring Der kom en damper fra Tyskland med gasværkskul, det var f.ør der var noget, der hed kulkranen i Ugstør. Alle byens havnearbejdere mødte så op for om muligt at få et job med at losse damperen. Det var nemlig en god tjans, men det var også et hårdt arbejde; der var jo ikke de hjælpemidler til et sådant stykke arbejde, som man har i dag, og der blev ikke foretaget de sikkerhedsforanstaltninger, der kræves i dag. Der blev lavet et stillads på kajkanten helt ud mod damperen. Det hed stillingen. På damperen blev der sat en bom skråt ud fra maslen, det var det, der hed en lossebom. I overste ende af lossebommen blev der anbragt en 1alje, hvor igennem der gik en wire, som så var forbundet med damperens spil i den ene ende, og i den anden ende anbragte man så en lossetønde, der kume hejses ned i lasten. Denne tønde var til, (ved hjælp af en såkaldt anhuggerkrog,) at skifte, således at man kunne bruge to lossetønder. Medens den ene var oppe for at blive tømt, blev den anden fyldt i lasten. Der var så to mand til at fylde kul i Iossetønden, dels med store skovle og dels med håndkraft. Vi har ikke et billede af kullosning udcn kran i l+gstør, men billedet fra Nibe giver situationen ganske godt, bortset fra at kullene kørcs direkte til lager. 20

5 Der var nemlig ind imellem så store kulstykler (stykker på størrelse med mellemstore kampesten) at det ikke kunne skovles op. Når tønden så var fuld, var det anhuggeren, der satte krogen på og gav tegn til manden ved spillet om at hejses op på stillingen. Det var ikke altid rart at stå på anhuggerens plads. Der skete jo somme tider, at der var et stykke kul, der skred af tønden og røg tilbage i lasten, og så var det jo med ikke at stå der hvor det faldt, men var der noget der så ud til at kunne falde af, var det jo anhuggeren, der skulle rage det af, inden han satte krogen på. Los9e7øuez Manden på stillingen havde også en ret udsat post. Der varjo ikke noget gelænder eller rækværk hverken til siderne eller ud mod damperen og der var dybt ned til lasten, så når han skulle trække bommen med tønden ind over stillingen, skulle han være meget varsom for ikke at smutte ud over kanten. Han skulle så tippe tønden, så kullene røg ned af en sliske og ned på den lastbil, der holdt der. Der var i reglen 3 lastbiler til at transportere kullene ud til gasværket. De to af dem var Jacob Møllers egne, og de blev kørt af de to faste chauffører. Det var brødrene Karl og Otto Kaagaard Nielsen. Den tredie var så en lejet vognmand. skeri og omkom ved et forlis, og han er altså en af de fire, der æres med mindestenen ud for Vesterhavn.) Vi var så kommet dertil, hvor lastbilen var læsset, og så kørte den langs kanalen ud til gasværket. Her stod der så folk til at læsse ind i kulhuset, og inde i kulhuset stod der så folk til at lempe det videre, så der kunne blive plads til hele lasten i kulhuset. (Jeg vil lige i denne parentes bemærke, at da tiden udviklede sig således, at olien fortrængte det faste brændsel, var der ikke mere brug for Møllers faste chauffører, så de måtte skaffe sig andet erhverv. Otto Kaagaard Nielsen slog sig på muslingefi- Når lastbilerne skulle runde svinget ude ved kanalbroen skete der så det, at der var så højt læs på, at der til tider røi et par stykker kul af i svinget. Så var det jo med at være vaks; vi var geme et par drenge, der stod der hver med en sæk og en trillebør, og så samlede vi kul. Det var fint brændsel til at fyre op under grubekedelen med, når der skulle vaskes storvask. Når folkene var færdig med at losse damperen, og de havde fået deres akkord udbetalt, så stod de jo der så sorte som negere, og så skulle de hjem og vaskes. En havnearbejder på den tid havde skam ikke moderne badeværelse, så det var noget med et vaskefad i køkkenet og så en etagevask, så det var så som så med at blive ordentlig ren. Om de så var aldrig så hygiejniske, så var det umuligt at vaske kulstøvet helt af omkring øjnene, og dagen efter kunne man kende dem på den sorte rand omkring Øjnene, som blev kaldt for "sangerindeøjnett. L.øgslør, den 10.sept Johs. Sørensen. 2t

6 VESTERBRO ELLER TORVEGADE På det ældste kort fra 1818 er der irigen gadenavne, men Vesterbro er t1'deligt aftegnet. Navnene Vesterbro og Østerbro stammer fra det åløb gennem byen, som stadig findes fra Skoleengen og østpå. Nu er det rørlagt, men dengang var det åbent og dannede en sø lige, hvor gaden delte sig. derne delte sig, og lrvor manufakturhandler Ad. Aistrup i 1891 byggede sit store hus. Et stykke op ad gaden blev apoteket b1'gget i 1832, og på den anden side kom flere lave bygninger til håndværkere og småhandlende. Kortet fra 1818 Kortet fra c Gaden sydfra hed Søndergade op til søen, og åen skulle passeres over et vadested med en bro eller spang til de gående. Herfra hed det Vester- og Østerbro. Der var kun een b1'gning i hele Vesterbro, nemlig lige, hvor ga- Længere ude, hvor gaden blev til et trekantet torv, byggede bødker Piselhøj i 1857 den store b)'gning, som kom til at rumme posthus og købmand, og fra Løgstør Skole. Den lå på et hjørne, hvor senere Fredensgade opstod, og 22

7 på det andet hjørne b1'ggede murerm. K.C. Knudsen et hus i Mellem Knudsen og Østerbro boede i 1864 skomager V. Lorentzen, buntmager Christensen, sadelmager Møller og drejerm. Christensen. I 1860 havde bliklienslager Carl K. Larsen etableret sig på hjørnet. Det var ham, der fremstillede b)'ens første gadell'gter til petroleum i Han blev i 1910 efterfulgt af I-menlz Larsen, som ikke var i familie. l-arsen overtog senere drejer Christensens hjørnebutik. På den anden side efter apoteket boede bl.a. snedker Støckel, skipper Chr. Jensen og skomager Svendsen. På hjørnet i K.C. Knudsens ejendom fl;,ttede manufakturhandler Ad. Aistrup ind i 1865 og fik snart så god en forretning, at han fli,ttede hen på hjørnet af Østerbro omkring I 1879 etablerede kommunen en vandledning fra kilden i Anlæget til skolen. I betragtning af, at kilden kon.r fra den samme å, som løb tæt forbi skolen, kan Vesterbro sidst i 1860-erne. I baggrund huset med posthus og købmand. Aistrup boede på det modsatte hjøme. Skærsliberen ned prærievogn, trukket af tre hunde, \'ar et n'ledlem af cirkusslægten Mundeling. Ved siden af havde manufakturhandler Niels Andersen startet forretning i Han blev efterfulgt af bl.a. Rom Andersen. det nok siges, at man gik over åen efter vand! Også i 1879 begl'ndte bagermester P.C. Thorstensen for enden af torvet, og han 23

8 fik snart en blomstrende forretning. På østsiden var urmager J.P. Mortensen fl1,ttet ind ca Han blev efterfulgt af J.P.H. Mortensen, som fl)ittede til Østerbrogade og solgte til N.M. Clemmensen. Ved siden af boede togfører Ramskjær. I 1884 fik skomager Svendsen tilladelse til at oprette et garveri i sin gård på torvet. Han blev så i stand til at garve sit eget læder til fodtøjet. Da der blev opsat gadeskilte i 1893, benl'11e6. byen lejligheden til at ændre nogle gadenavne: Lars' G1'de blev til Strandstræde, Fogedgade til Tværgade og Vesterbro tii Torvegade. Apoteket blev selvstændigt, da best)'reren C.V.O.C. Andersen købte det af Nibe Apotek. Også i 1893 etablerede snedker Carl M. Philipsen et "Møbel- og Ligkistemagasin" i et lille hus ved siden af apoteket, som var bler,et udvidet i Philipsen b1'ggede i 1909 den store ejendom, som nabo til Aistrups, der var fra 1891, så nu blev der en flot facaderække langs Torvegades nordside. Philipsen blev formand for fagforeningen, vurderingsmand og brandinspektor. Ovenpå sadelmager Møller, som var Torvegade ca Apotcket cr udviclet os Aistrups hus blgget, bcggc 189i. nrcn snedkcr Philipsen er ikke fl1'ttet ind i dct bas.cstc lavc hus. Han ctablercrlc sig i 1S93. 11

9 der i tre generationer, blev der lavet fotoatelier. Den første fotograf hed N. Petersen, han var der omkring Så fulgte i hurtigt tempo frk. Sloth, S. Sgrensen, Birgitte Laasbl', der står som besty'rer for Chr. M. Petersen, Fjerritslev. De to sidste var Kirstine Digmann L972-15, og Helmer Lund Det var s)'v fotografer på 25 år, og så var det slut. Mange af dem fli,ttede til andre byer, så indtjeningen har nok været for lille. Bentzon. Han blev i 1894 efterfulgt af vandbl'gningsingeniør Edv. Ishøy, som boede der til og derefter til 1910 var det Hans Lauridsen. Han blev forfl1'ttet til Esbjerg, hvor han døde et hah,t år efter. Omkring første verdenskrig havde tandlæge Høegh klinik her. I 1904 begl'ndte l-øgstør Bogtrl'kkeri ved Edv. Knudsen på torvet på hjørnet af Vægtergade. Da bogtrl,kkeriet fl1'ttede, blev huset overtaget af vognmand \ I/ Torvegade sct fta torvet. T.v. Overgaards "snrorhus". T.h. skolen og Tommerups butik. Den toetages bagest med sadelmager Møller og fotografen, antageliet fik. Dignran. ca.l9i2. På hjørnet af Fredensgade begl'ndte købmand J. Tommerup, som endnu var der i slutningen af første verdenskrig, og på første sal var der lejet ud til forskellige ingeniører. Først i erne var det jernbaneingeniør Aage Peter Kollerup. Familien boede her i fire generationer, indtil huset blev revet ned i 1993 til fordel for det n1'e rådhus. På den anden side af torvet lå i begl'ndelsen af 1900-tallet "Smørhuset". Indehaveren hed Overgaard. Foruden 25

10 sen var holdt op i sin høje alderdom. Ved siden af havde slagter Petrus Pedersen og Sønner solgt forretningen i 1954 til Tage Stokholm, som fortsatte til Derefter kom broderiforretningen, som til ca blev bestl'ret af buntmager Christensens enke, og senere af frk. Christiansen. Den ophgrte midt i tresserne. På den anden side af gaden var der også en broderiforretning, der hed Kirsten, i den ene ende af Philipsens ejendom. Den fl1,ttede ned i Jernbanegade, da Herman Olesen overtog det gamle apotek, der i L952 var fl1'ttet om i Østerbrogade. Der havde R. Sjørring i mellemtiden haft renseri. B1'gningen blev helt ukendelig, og det smukke gamle apotek forsvandt. Sadelmager Møllers hus mens fotograf S.Sørensen hvde atelier.ca kolonialvarer, solgte han også f.eks. porcelæn. Senere durede mejeriudsalget op med "Mælke-fru-Hansen". Manden, Jens Hansen, var vulkanisør og bedemand. Ved siden af lå fru Grøns navnkundige pensionat, hvor mange tilfl;'ttere og enlige blev fodret af. Ægtemagen drev en marskandiserbutik. Købmand Tommerup fik flere efterfølgere, bl.a. Refsgaard og Dolmer. Den sidste havde ikke rigtig succes, men huset gik så over i restaurationsbranchen med cafe Hjørnet, Polles bar og Blue Corner, som har bredt sig til hele huset. Det skete efter at barber Stefan- Længere nede på s)'dsiden havde Ellingsøe farvehandel. Den blev overtaget afjohs. Bertelsen, som i 70-erne solgte til N. Hammild. Rom Andersens ekviperingshandel blev ca overtaget af A.P. Henriksen, som blev efterfulgt af en af medarbejderne, Egon Rasmussen. Da han holdt op, overtog Hammild også den butik og byggede om. På de to hjørner mod Østerbrogade skete der også noget. Lorents l,arsens butik blev overtaget af BC-isenkram, som udvidede kraftigt, og Aistrups blev overtaget af flere manufakturhandlere efter hinanden. Nu er bygningen delt i dame- og herreforretning. 26

11 set mod Østerbrogade omkring 1. verdenskrig. I baggrunden er der åbent mellem barber "Papa" Simonsens foretning t.h. og Gustav Ibsens boghandel, der er skjult t.v. På torvets østside blev to bygninger slået sammen til kommunalt brug. De rummede i en del år teknisk forvaltning, men er idag servicebl'gning for Sund By butik, hjemnrehjælp, AF, jordemoder og Lokalhistorisk arkiv. På den anden side gennemgik Piselhøjs hus en række forvandlinger til skole, Alderdomshjem, Rgde Kors Hjem, igen kommunal administration, og til sidst blev det hele revet ned til fordel for et rådhus, som var færdigt i Torve_qadc cn_e,ang der var sne. Omkring 19i0? 27

12 ERINDRTNGER VEDRØRENDE SEMI- NARIETIDEN L86I.64 af Niels Chr. Pedersen. N.C.P. læste prir,,at til optagelsesprpven hos en ung lærer, men de tog fejl af tidspunktet for prqven og kom for sent. Han prqver igen året efter. N.C. Pedersen F; lno t" i*:r Fra L. Maj læste jeg atter hos lærer Nielsen et Par Maaneder, indtil Optagelseseksaminen afholdtes, det var ved Midsommertid 1861; vi mødte en slor Flok Aspiranter, mer end dobbelt saa mange, som kunde optages. Ved to Aars Forberedelse var jeg ikke kommen højere i Visdommen, end at jeg sammen med flere andre kun blev optaget "paa Prøve", det vil sige, vi Prøvemennesker maatte underkaste os en Eksamen til Jul; den bestod vi forresten allesammen og fik saa derefter vore Navne indskrevne i Seminariels Aarbøger. Min Afrejse til Ranum foregik under Livsfare. Fader havde hyret en Lystsejler i Nabobyen Lundø til at besørge mig til Bjørnsholm, Lørdag var bestemt dertil; men det stormede, Søndag var sidste Dag før Mødetiden; tidlig Morgen var Vejret medgiørligt, og vi lettede Anker; men neppe havde vi sejlet en Timestid og var kommen igjennem Hvalpsund, førend Stormen var der igjen, en vesten Orkan, altsaa Sidevind. Fjorden der, med Himmerland paa den ene Side, Salling, Fur og Mors paa den anden, er bred og dyb nok til, at der kan rejses hushøje Bølger; vort Fartøj var en liden Baad, som Stormbygerne nu og da kastede næsten helt paa Siden; man kunde kjøbt mit Liv for en billig Penge; men Manden, Skipperen, forstod fuldkomment sine Ting, en forkert Manøvre, et Fejlgreb i Sejlsnore og Ror, og vi havde ligget der. Kaptajnen paa en fuldrigget Fregat vilde øjeblikkelig paa en saadan Noddeskal være gaaet "nedenom og hjem". Vi valgte at naa Land snarest muligt, vort Landingssted blev Risgaard, en lille By eller Fiskerleje, hvor jeg lejede en Mand til at kjøre mig med Flyttegods til Ranum; vi naaede dertil tidligt paa Eftermiddagen, for Sejladsen i Stormen var jo gaaet ret hurtigt. Aldrig saa snart var jeg indtraadt i det Logis, jeg i Forvejen havde sikret mig, før der udbrød lldløs i Byen, ikke langt borte. I Mangel af et ordnet Brandvæsen optraadte selve Seminarieforstanderen som 28

13 Kommandør over det tililende Mandskab, som alligevel i den vedvarende Blæst intet udrettede, Bygningen nedbrændte totalt. Jeg havde rigtignok holdt mit Indtog i Seminariebyen under Elementernes Rasen, hvem kunde vide, om det var et godt eller daarligt Varsel. Næste Dag begyndte det n1'e Skoleaar, vi blev 28 i første Klasse. I Aaret 1849 flyttedes Seminariet fra Snedsted til det mere centralt beliggende Ranum, Bygningen var altsaa temmelig ny, og for os Bønderkarle, der kun kjendte de tarvelige Almueskoler paa Landet, tog den sig helt imponerende ud; den var en enetages, teglhængt Bygning med Loftsværelser, paa Midten Gangdøren, hvot over stod med Metalbogstaver "Kongeligt Seminarium"; forneden var den dclt i 6 Rum foruden Plads til Loftstrappen, i Midten en rummelig Gang og lige overfor Bibliothek, der tillige var Lærerværelse, til venstre for disse to Rum to Klasseværelser og til højre et Klasseværelse og Orgelstuen, som den kaldtes. Paa l,oftet et Kvistværelse, hvori naturhistorisk Samling og physiske Apparater havde faaet Plads, endvidere fandtes fire aflange Værelser, 2 i hver Gavlende, oprindelig Boliger for to Lærere, siden fri Logier for otte fattige Elever. En fri aaben Plads, begrænset af Præslegaarden, Seminariet, Gymnastikhus og en Landevej tog sig smukt ud; et Anlæg manglede (er kommen siden), men erstattedes ved, at Eleverne havde fri Adgang til Præstegaardens Have. Seminariets Lærere: Historikeren Fabri Ranums ældste seminariunr 29

14 cius var, som nævnt, Forstander og naturligvis Historielærer, tillige Sognepræst for Bjørnsholm-Malle Menigheder; han har skrevet "Lærebog i Danmarks, Norges og Sverrigs Historie" og sin store "Illustreret Danmarkshistorie for Folket"; han var en overordentli g kundskabsri g Mand, udrettede alligevel intet eller ubetydeligt som Lærer, da han sjælden mødte i Klassen før i Slutningen af sin Time, var vist ogsaa upraktisk som Forstander; han søgte efter Opfordring eller Ordre derfra og kom som Præst til Drejø ved Fyen, underligt at begrave sine Kundskaber der! De øvrige var ålle dygtige og pligtopfyldende, Kand. theol. Wulf var Lærer i Religion og Dansk, Kand. polyt. Jensen i Mathematik, Fysik, Naturhistorie, Botanik og Tegning, (NB! han var ikke pol-r4. men theol.), Seminarist Petersen i Skjønskrivning, Regning, Geografi og Pædagogik, Hansen i Sang og Musik, fifr. Gamle Andersen, se KREJL, 8.årg. 39, -56), Sergeant Nielsen fra 1. Infant. Bataill. i Gymnastik. Fabricius, Jensen og Hansen var dengang gamle Pebersvende, giftede sig siden alle tre. Petersen var mest afholdt af Eleverne, et klogt Hoved, i mange Tilfælde en god Raadgiver, ogsaa for Egnens Befolkning, (Niels Petersen blev senere sognerådsformand), Hansen (hi hi hi!) besad ualminde- Iig Dygtighed i sit Fag, særlig i Violinmusik, men var en sølle Pedant, uden Almenoplysning, Gjenstand for Elevernes Grin og Haan, en tarvelig Representant i Lærerpersonalet. De første Elever, som frekventerede Ranum Sem. havde haft det daarligt nok med Hensyn lil Kost og Logis, Vadsk og Rengløring hos den temmelig ukultiverede Befolkning, som uforberedt skulde modtage en saa fin Indkvartering; Stadsestuen blev som oftest omlavet til to Seminarist.- Værelser, man indrettede et Kammer i et Udhus, eller opførte ny Bygninger med Læjligheder: i min Tid var indvandret fremmede, som drev Forrelning med Pensionat, Vadskeri, Udleje af Værelser, Bageri, endogsaa en Smugkro, som siden er blevet rigtig Kro, manglede ikke. Vi var med faa Undtagelser 2 om el Værelse og sov 2 i samme Seng, derved slap vi med den halve Udgift til Husleje, Ildebrændsel, Belysning og Rengøriung. Vi spiste i Reglen hos Husværten, og den almindeligste aarlige Pris for en Mand for hele Opholdet var omkring ved 120 Rgd = 240 Kr.; vi holdt vor egen Belysning og pudsede selv vort Fodtøj; vi brugte til Belysning Raaolie i de dertil egnede Lamper, som lvste omtrent lige saa godt som Petroleum, der forresten snart efter kom i Brug. Med Takst 120 Rgd om Aaret var det en Forudsætning, at vi rejste bort i Sommer- og Juleferien. Om vort daglige Studium paa Sem. og hjemme er der ikke noget at fortælle; de fleste af os arbejdede flittigt; vi var ikke saa forlystelses- og nydelsessyge som Nutidens Ungdom. Vi havde dog tre Fester om Aaret: Kongens Fødselsdag (Frederik 7) 6. Oktb. var den største og skjønneste; Bal hele Natten, Forstanderen og en fire å fem af de mest civiliserede Elever udgjorde Festkomiteen; unge Damer af Omegnens Honoratiores blev inviterede - den Invitation lod de sig vist ikke lilsige to Gange - vi dansede i Gymnastikhuset; Seminariets Værelser, der var ryddede for Borde og Bænke, anvendtes til Spisesale og anden selskabelig Underholdning; vi havde løgstørs dygtigsle Musik og dygtigste Restauratør. Varm Spise ud ad Aftenen med Snapse og Vin og Bordtaler, siden Punch ledsaget af Fædrelandssange og mere Tale. 30

15 Alle Seminariets Lærere deltog, derimod ikke alle Elever; de Elever, som deltog, betalte for sig selv, for Damerne og af Opmærksomhed mod Lærerne ogsaa for dem, saa det blev en d1'r Omgang. Dagen efler havde vi fri, da Lærebøgerne var alt for prosaiske lige oven paa alle de skjønne Minder fra Natten. Jeg var med til disse Kongens Fødselsdagsfester alle tre Aar, ikke saa meget for Kongens Skyld, som af Danselyst, og fordi jeg erkjendte min Trang til at faa mit Bondevæsen, om muligt, noget afslebet i Omgang med dannede Mennesker. Skjønt vi trakterede Damerne med alle de gode Spise- og Drikkevarer, lod de næppe være med at more sig over vore mere eller mindre kejtede Manerer. Enkelte Forlovelser blev desuagtet indgaaet i Ranum paa Frederik den Syvendes Fødselsdag, det var Iige saa lidt som Dansen af Hens,r,n 1il Kongen; den smukke, nedringede Dame gav sin Haand og sit Hjerte til den vordende Lærer trods hans primitive Dannelsesstandpunkt. Disse Sjette-Oktobere, 6t Aar i Fastelavn, maaske ved en "lægestue" hjemme i Juleferien var de eneste Tider i Løbet af tre Aar, at vi unge Mennesker fik vor større eller mindre Danselyst tilfredsstillet. Man sammenligne vor Nøjsomhed i dette Stykke med de Fordringer, der stilles af Nutidens Ungdom, for hvem et Bal en Gang om Ugen Aaret rundt neppe er nokl Dette nævnte Fastelavnsbal var nær blevet skjæbnesvangert for alle Deltagerne. Vi Seminarister havde i Almindelighed ikke mindste selskabelig Omgang med Egnens Folk; alligevel lagde vi denne Gang Beslag paa dens unge Piger, som taknemmelige tog mod Indbl,delsen. Det var i Krinolinernes Tid, og disse Apparater havde nu ogsaa holdt deres Indtog i Landsbyerne; men til at begynde med hjalp Ungmøerne sig paa praktisk Maade med Tøndebaand, Spanskrørsbøjler, Kotøjrereb o.a., blot deres Nederdele fik et stort Omfang Under Dansen kom vore Skinneben stadig i ubehagelig Berøring med de interimistiske Krinoliner; men det skjæbnesvangre laa ikke deri, heller ikke i, at det var Bønderpiger i Stedet for de nedringede, men - Karlene; vi havde gjort Regning uden Vært; de mødte mandsstærke, skinsyge uden for G)'mnastikhuset med Næserne klemt flade mod Vinduesruderne; vi havde forsøgt at gaa dem i Bedene, prøvet paa at berør,e dem Førstefødselsretten - vi fremmede Snyltere! Og Pigerne, hvem skulde de sympatisere med, deres egne eller de fremmede, som venskabeligt havde inviteret dem? De havde aabenbaret os Karlenes Jalousi og Angrebsplaner, som de vidste Besked om; og vi havde en Holger Danske (Johansen, blev Lærer i Bjerregrav ved Randers), stor med Kæmpekræfter, heller ikke bange for at vove Trøjen, han og et Par modige Medhjælpere havde ligefrem Kamplyst, lyst til at værne om Stridens rødmossede Æbler; de havde forsynet sig med Slagvolter, som stod i en Krog nær Døren; flere Gange, naar Allarmen udenfor blev for stor, var de ude med Vaaben i Haand og drev Angriberne, hvoraf de fleste vistnok kun var store Drenge, paa Flugt; jeg er vis paa, at havde 6n vovet sig for nær ind paa Livet af Johansen, saa havde han slaaet et Slag, der var blevet skjæbnesvangert, baade for ham selv og den trufne. Jo, Johansen var Vendelbo; og han var ikke vanslægtet fra Fædrene. Omsider fortrak Karlene og den første puniske Krig var endt. Jeg var passiv i kampen, men ikke i Dansen, som fra nu af traadtes med Ungdommens Liv og Lyst. N.C. Pedersen 3l

16 il ;

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Sponsorflyvning 2009

Sponsorflyvning 2009 Sponsorflyvning 2009 Duenummer Erstatning Firma Plac Præmie Privat Plac Præmie Duemand Plac Præmie Hastighed 068-09-0008 Ole Nielsen 1 5000 Arne Poulsen 1 5000 1.505,70 196-09-9050 196-09-9060 Nordjysk

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost.

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost. Forret: Hovedret: Dessert: Natmad: Menuen: Laks med æggestand Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs Citron fromage Rugbrød og boller med pålæg og ost. 1931 Hertil kan købes diverse

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

J.F.Willumsens Notesbøger 1913. Før dateringerne. Her starter den datoinddelte del af notesbogen. 1/1 rejste fra Monte Carlo om Morgenen Kl 5 og

J.F.Willumsens Notesbøger 1913. Før dateringerne. Her starter den datoinddelte del af notesbogen. 1/1 rejste fra Monte Carlo om Morgenen Kl 5 og Før dateringerne [I oversigtskalenderen er de fire første uger i januar streget ud med diagonale linjer; d. 5., 12., 19. og 26. januar, samt d. 2., 9., 16. og 23. februar og d. 2. og 9. marts er streget

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Oktober 2010. Oktober 2010. Oktober 2010. Bliver indhentet af fortiden. besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle Kirke, den lokale

Oktober 2010. Oktober 2010. Oktober 2010. Bliver indhentet af fortiden. besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle Kirke, den lokale Oktober 2010 Oktober 2010 Oktober 2010 Bliver indhentet af fortiden. Da Kirsten R. og Bliver jeg var indhentet på rekognoscering, af fortiden. sommerturen 2010, besøgte vi selvfølgelig også Højerup Gamle

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Årsberetning 2009 RIBE TWINTOWN ASSOCIATION RIBE PARNTERSTADTVEREIN L ASSOCIATION DE JUMELAGE

Årsberetning 2009 RIBE TWINTOWN ASSOCIATION RIBE PARNTERSTADTVEREIN L ASSOCIATION DE JUMELAGE Årsberetning 2009 Vel mødt til årsmødet i år 2010, som jo er et særligt år for os i Ribe. Både fordi vi nu er godt i gang med et nyt årti, men specielt fordi Ribe by har 1300 års jubilæum. Dette vil blive

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Var det noget med en miniferie?

Var det noget med en miniferie? Var det noget med en miniferie? - Så er her et forslag med natur, kultur, historie og gastronomi 2013 WLT, Mogens Kattenhøj Foto: I. Kattenhøj, Luftbrrücke Museum, Shifferkrug. Tyskland er et pragtfuldt

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Jonstrupvang Tidende. Nr. 8. Jonstrupvang-Bebyggelsen

Jonstrupvang Tidende. Nr. 8. Jonstrupvang-Bebyggelsen Jonstrupvang Tidende Der har været oktoberfest fredag d. 28., læg mærke til Carsten ved øl anlægget, det er vist 10. gang!!! Jonstrupvang-Bebyggelsen 2011 Nr. 8 At huske i december: 02. Julefrokost 06.

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Broderloge nr. 90 Morten Børup

Broderloge nr. 90 Morten Børup Broderloge nr. 90 Morten Børup Venskabsbesøg i Skanderborg fra broderloge nr. 75 Veritas, Fagernes i Norge i dagene d. 14. 15. og 16. september 2012 Programmet for besøget: Fredag: 1. Brødre og ledsagere

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

1. sal: Dagcenteret: 2. sal: 3. sal: 4. sal: 5. sal: Avisen for Othellos beboere og brugere

1. sal: Dagcenteret: 2. sal: 3. sal: 4. sal: 5. sal: Avisen for Othellos beboere og brugere 1. sal: Dagcenteret: 6. årgang 1. udgave 1. juni 2015 5. Eva Hjort 6. Anna Elvira Andersen 7. Anna Wraa 15. Eli Agnethe Hansen 2. sal: 1. Rigmor Vils 2. Ole Kragh Pedersen 3. Vagner Hansen 12. Gerda Jepsen

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling.

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling. TEKNIK & MILJØ Vej & trafik Dato: 10-06-2013 Sagsnr.: 12/13699 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejenkom.dk EAN-nr.: 5798005410157 NOTAT Åbøllingvej

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere